Næstved Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkinganalyse på Voksenområdet August

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL DATAGRUNDLAG Sammenligningskommuner Dataafgrænsning Metode og datakilder Forbehold DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE I NÆSTVED KOMMUNE YDELSESANALYSE INDEN FOR DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE Overordnede nøgletal Bostøtte og botilbud 85, 107 og Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud 103 og Behandling til alkohol- og stofmisbrugere 101 (SL) og 141 (SuL) Ledsageordning for voksne Kontaktperson for døvblinde Støtte- og kontaktperson Dækning af nødvendige merudgifter Forsorgshjem Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Ældre borgere i voksenområdet Særligt dyre enkeltsager SAMMENFATNING BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO rnes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 2

3 1 INDLEDNING OG FORMÅL Denne rapport indeholder BDO s benchmarkinganalyse af området for voksne med særlige behov i. Rapporten indeholder en benchmarkinganalyse af s udgifts- og aktivitetsniveau sammenlignet med fem andre kommuner, heraf fire kommuner fra Region Sjælland. Benchmarkinganalysen er udarbejdet med henblik på at vurdere den økonomiske side af kommunens serviceniveau og serviceadgang på det specialiserede voksenområde. Formålet med rapporten er dels at tilvejebringe et overblik over kommunens udgifts- og aktivitetsniveau på centrale ydelsesområder inden for området for voksne med særlige behov, dels at skabe et grundlag for at vurdere på hvilke områder, der med fordel kan udarbejdes mere dybdegående analyser, der kan bidrage til at forklare forskelle kommuner imellem eller indsigt i den kvalitative del af serviceniveauet. En benchmarkinganalyse kan bidrage til at skabe indsigt i den økonomiske side af kommunens serviceniveau og serviceadgang ift. andre kommuners. Analysen bidrager således til at sikre overblik over kommunens udgiftsdrivere og udgiftssammensætning. 2 DATAGRUNDLAG 2.1 SAMMENLIGNINGSKOMMUNER I samarbejde mellem BDO og er følgende 5 kommuner udvalgt som sammenligningsgruppe: rne er udvalgt efter en vurdering af, at kommunerne på en række væsentlige parametre ligner, samt ønsker fra. Desuden har det været en præmis, at de alle har indvilliget i at levere data til analysen. Af nedenstående tabel fremgår tre af de afgørende parametre, der har indgået i udvælgelseskriterierne; indbyggertal, urbaniseringsgrad og socioøkonomisk indeks. Derudover fremgår kommunernes indbyggertal inden for målgruppen år, og et beregnet udgiftsbehov inden for voksenspecialområdet (ECO-nøgletal, 2011). 3

4 Tabel 1: Sammenligningsparametre blandt kommunerne Socioøkonomisk Indbyggertal 18- Beregnet Indbyggertal* Urbaniseringsgrad* indeks* 64 år** udgiftsbehov*** ,9 0, , , , ,3 0, ,7 1, , ,5 0, , ,6 0, Kilder: * Det samlede indbyggertal, urbaniseringsgrad og socioøkonomisk indeks (Nøgletal.dk, 2013) ** Indbyggertal år (Statistikbanken, FOLK1, 3. kvartal 2012) *** Beregnet udgiftsbehov (ECO-nøgletal, 2011). Det beregnede udgiftsniveau for og var ikke tilgængeligt, da rapporten blev udformet. rne er bl.a. udvalgt på baggrund af deres indbyggertal og socioøkonomiske forhold, udtrykt ved det kommunale socioøkonomiske indeks. Det socioøkonomiske indeks har været anvendt til kommunal udligning siden 1996, og er nærmere beskrevet i Kommunal Udligning og Generelle Tilskud Værdier højere end 1 er udtryk for, at kommunen har et relativt større udgiftsbehov end gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et relativt lavere udgiftsbehov. Med andre ord er indeksene for udgiftsbehovene udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have, givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Det socioøkonomiske indeks er baseret på en bredere række variabler end det ECO-nøgletals beregnede udgiftsbehov, som er beregnet i forhold til udgiftbehovet på det specialiserede voksenområde. Indeksene for udgiftsbehovene beregnes således, at hele landet indekseres til hhv. 1,00 eller DATAAFGRÆNSNING Analysen af området for voksne med særlige behov omfatter hovedparten af de væsenligste ydelsesområder indenfor Center for Handicap og Psykiatri i. Konkret fokuserer analysen på følgende paragrafområder inden for serviceloven: 85 Socialpædagogisk bistand 97 Ledsagerordning 98 Kontaktperson for døvblinde 99 Støtte og kontaktperson 100 Dækning af nødvendige merudgifter 101 Behandlingstilbud til stofmisbrugere 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud 110 Forsorgshjem Samt udgifter til rådgivning og rådgivningsinstitutioner og 141 Alkoholbehandling efter Sundhedsloven Analysen omfatter borgere i aldersgruppen år i kommunen. Herudover har BDO foretaget en særskilt analyse af borgere over 65 år, som modtager ydelser efter voksenparagrafferne i serviceloven. 4

5 2.3 METODE OG DATAKILDER Analysen af området for voksne med særlige behov er gennemført med afsæt i en række forskellige analysemetoder og datakilder. Analysen består af en benchmarkinganalyse baseret på økonomi- og aktivitetsdata for 2012, som er det senest foreliggende færdige regnskabsår. Udgifterne til paragrafområderne er for regnskab 2012 opgjort inklusiv overheadudgifter, hvor konteringsforskelle kommunerne imellem er forsøgt korrigeret. I beregningen er ligeledes medtaget refusionsindtægter på såvel den centrale refusionsordning som almindelig refusion på eksempelvis 100 og 110. En benchmarkinganalyse er en systematisk sammenligning af kommunernes udgifter og aktiviteter på voksenområdet med henblik på at identificere forskelle kommunerne imellem. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter, men bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere om noget er godt eller dårligt, højt eller lavt, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt på baggrund af en benchmarkinganalyse. Analysen siger derfor ikke noget om, hvilket omkostningsniveau, der er nødvendigt for, at kommunen kan varetage sin opgaveløsning. Analysen kan dermed bidrage til at pege på områder opmærkssomhedspunkter, som man ønsker yderligere afdækket. Benchmarkinganalysen omfatter udgifter og aktiviteter, hvor kommunerne havde betalingsforpligtelsen i Opgørelsen omfatter voksenmålgruppen dvs. borgere mellem 18 og 65 år, der modtager en ydelse på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller har en sindslidelse eller er socialt udsatte. Alle seks kommuner har enkelte borgere over 65 år, der fortsat modtager ydelser på paragrafferne inden for voksenområdet. Disse er på baggrund af kommunernes materiale holdt ude af de generelle analyser og indgår i et særskilt afsnit (afsnit 4.11). Aktivitetsopgørelsen afhænger af det konkrete paragrafområde. På nogle områder (fx 101) vil opgørelsen være baseret på antal CPR-nr., mens den på andre områder (fx 103 og 104) vil baseres på beregnede helårspersoner. Der er udsendt ens dataskabeloner og vejledningsmateriale til de medvirkende kommuner. På baggrund af det indsamlede materiale, har BDO gennemført interviews med økonomimedarbejdere i og i de fem med henblik på at afklare forskelle i organisering, snitflader, konteringspraksis mv. Endvidere har BDO været i løbende dialog med kommunerne omkring kvalitetssikring og validering af de konkrete opgørelser. 2.4 FORBEHOLD Det er vigtigt at bemærke, at der altid vil være en vis datamæssig usikkerhed knyttet til benchmarkinganalyser. Dels kan de bagvedliggende forudsætninger være forskellige kommunerne imellem, dels forudsætter benchmarkingen, at kommunerne generelt set anvender samme konteringspraksis mv. i dataregistreringen. Der er væsentlige forskelle på kommunerne på voksenområdet, og en benchmarkinganalyse på dette område er derfor vanskelig at udføre fuldstændig præcist, hvilket man må forholde sig til i fortolkningen af data. BDO har i både dataindsamling og analyse forsøgt at tage hensyn til sådanne forskeligheder, hvor der har været mulighed for det, og løbende holdt et fokus på kvalitetssikring af data hos de medvirkende kommuner. I analysen korrigeres derfor så vidt muligt for divergerende konteringspraksis i kommunernes anvendelse af eksempelvis 85, 107 og 108. I praksis vil det sige, at hvis en kommune eksempelvis har konteret udgifter til 85 på en anden konto end , så er udgifterne isoleret og opgjort for sig under de udvalgte paragrafområder, så der ikke er sammenblanding af paragrafområderne. 5

6 3 DET SPECIALISEREDE VOKSEN- OMRÅDE I NÆSTVED KOMMUNE I dette afsnit beskrives centrale nøgletal vedrørende udgiftssammensætning og aktivitetsniveau i. anvender (2012) netto 216,7 mio. kr. på de ydelsesområder, som indgår i analysen (herefter benævnt voksenområdet) indenfor målgruppen (18-64 årige). Udgifterne fordeler sig på paragrafområderne som illustreret i nedenstående figur 2. Procentandelene fremgår af tabel 4. Figur 2: Udgiftsfordeling, 108 Udgifternes fordeling på paragrafområder SuL Rådgivning og rådgivningsinst Rådgivning og rådgivningsinst SuL Det fremgår, at længerevarende botilbud efter 108 udgør 39 % af udgifterne på området, mens udgifterne til midlertidige botilbud efter 107 udgør 20 %, og socialpædagogisk bistand efter 85 udgør 14,6 %. Det fremgår, at de største udgiftsområder er til bostøtte og botilbud efter 85, 107 og 108, som samlet udgør 73,6 % af de inkluderede udgifter på voksenområdet i. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter 103 og ,1 % af de samlede udgifter. Nedenstående figur 3 viser fordelingen af modtagere (opgjort som CPR-numre år) på de forskellige paragrafområder. Der fremgår kun paragrafområder, hvor der er oplyst antal modtagere. Procentandelene fremgår af tabel 4. 6

7 Figur 3: Modtagerfordeling, Modtagernes fordeling på paragrafområder (CPR) 141 SuL SuL 101 Modtagerne af bostøtte og botilbud udgør 49,5 % af den samlede modtagergruppe i. Borgere der modtager tilbud i form af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud udgør 18,7 % af ydelsesmodtagerne på voksenområdet i. Nedenstående tabel 4 viser fordelingen af s udgifter og ydelsesmodtagere på voksenområdet på de forskellige paragrafområder. Tabellen giver således en indikation af sammenhængen mellem antallet af modtagere og udgifterne til de forskellige ydelsesområder. Tabellen illustrerer dermed også, hvilke ydelser der er hhv. relativt billige og relativt dyre ift. andelen af modtagere. Fx udgør udgifterne til socialpædagogisk bistand efter 85 på voksenområdet 14,6 % af de samlede udgifter og omfatter samtidig 34,5 % af områdets modtagere. Omvendt udgør udgifterne til længerevarende botilbud efter 108 omtrent 39 % af udgifterne, men omfatter kun 7,3 % af områdets modtagere. 1 1 Det bemærkes, at der på enkelte paragrafområder ikke registreres antal modtagere. 7

8 Tabel 4: Udgifts- og modtagerfordeling, Paragraf Ydelse Andel af modtagere Andel af (baseret på CPRnumre) udgifter 85 Socialpædagogisk bistand 14,6% 34,5% Rådgivning og rådgivningsinst. 3,1% 0,0% 97 Ledsagerordning voksne 0,5% 2,3% 98 Kontaktperson for døvblinde 0,1% 0,0% 99 Støtte- og kontaktperson 0,0% 0,0% 100 Dækning af nødvendige merudgifter 0,6% 7,9% 101 Behandlingstilbud til stofmisbrugere, voksne 3,0% 12,7% 103 Beskyttet beskæftigelse 5,0% 6,5% 104 Aktivitets- og samværstilbud 10,1% 11,0% 107 Midlertidige botilbud 20,0% 7,7% 108 Længerevarende botilbud 39,0% 7,3% 110 Forsorgshjem 3,3% 5,7% 141 SuL Behandling til alkoholmisbrugere 0,8% 4,4% I alt 100% 100% 85, 107 og SL og 141 SuL Bostøtte og botilbud samlet 73,6% 49,5% Behandling til alkohol- og stofmisbrugere 3,8% 17,1% 8

9 4 YDELSESANALYSE INDEN FOR DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE I dette afsnit afrapporteres resultaterne af benchmarkinganalysen. Det vil sige s udgifts- og aktivitetsniveau sammenlignet med benchmarkingkommunerne,,, og. Først præsenteres de overordnede nøgletal i forhold til kommunernes samlede udgiftsniveau. Herefter præsenteres resultaterne for de enkelte paragrafområder, som indgår i analysen. På områder, hvor der i kommunerne er en sammenblanding mellem flere paragraffer, er udgifter og aktiviteter i forhold til disse behandlet samlet. Det kan både skyldes organisatoriske valg fx brug af integrerede værksteder på SEL 103 og 104 samt en sammenblanding af områderne i praksis, fx med fælles ledelse eller oprettelse af tilbud under forkerte paragraffer. Det betyder i denne sammenhæng, at det for nogle områder ikke vil være meningsfuldt at opdele områderne i forbindelse med benchmarking. Det drejer sig konkret om: SEL 85, 107 og 108 SEL 103 og 104 SEL 101 og SuL OVERORDNEDE NØGLETAL BDO har analyseret kommunernes samlede udgifter til voksenområdet opgjort i kr. pr. indbygger år i Figur 5: Overordnet udgiftsniveau Udgifter til voksenområdet pr. indbygger år Kroner Figur 5 viser kommunernes samlede udgifter til voksenområdet opgjort pr. indbygger år. Udgiftsniveauet i er kr. pr. indbygger år. Kom- 9

10 mune har således det laveste udgiftsniveau i sammenligningen. 2 Den røde linje viser gennemsnittet af udgiftsniveauet i de fem, svarende til kr. pr. indbygger år. ligger samlet 25,6 % under gennemsnittet af ne. Hvis man inkluderer borgere over 65 år i analysen ses overordnet et lignende billede, men der bemærkes, at nu ligger 20,4 % under gennemsnittet af ne. Dette skyldes, at har en relativt stor andel ældre borgere over 65 år, som stadig modtager ydelser på paragrafområderne. Udgiften er opgjort pr. indbygger inden for målgruppen år for at sikre sammenligneligheden med de øvrige beregninger Samlede udgifter (inkl. 65+ årige) pr. indbygger år Kroner Borgere over 65 år og dertilhørende udgifter er herefter sorteret fra i opgørelserne og indgår særskilt i afsnit BOSTØTTE OG BOTILBUD 85, 107 OG 108 Udgifterne til bostøtte og botilbud udgør langt størstedelen af kommunernes udgifter til voksenområdet. Af nedenstående figur 6 fremgår udgifterne til bostøtte samt botilbud opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i de fem er i gennemsnit kr., imens det i er kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i ligger således 24,7 % under gennemsnittet af ne. 2 har i regnskab 2012 en mindre afvigelse fra budgettet på en række paragrafområder, som ikke kan fordeles præcist på hhv. egne og eksterne borgere. Denne afvigelse svarer til ca. 1 % af de samlede udgifter til kommunens egne borgere. I analysen fremgår s udgiftstal derfor med en mindre afvigelse på ca. 1 % fra de reelle udgifter. Det vil sige, at de gennemsnitlige udgifter i er ca. 1 % lavere end de fremgår i analysen. 10

11 Figur 6: Udgifter pr. indbygger år Udgifterne til bostøtte og botilbud 85, 107 og 108 pr årig Kroner Det fremgår af nedenstående figur 7, at bostøtte- og botilbudsområdet udgør mellem 70 % og 75 % af de deltagende kommuners samlede udgifter på voksenområdet. I udgør bostøtte og botilbud 73,6 % af udgifterne. Området er klart det største udgiftsområde inden for området for voksne med særlige behov, både i og i ne. Figur 7: Andelen af udgifter til området 100% 90% Andel af udgifterne til bostøtte og botilbud 85, 107 og 108 Procent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11

12 I tabel 8 er andelen af borgere i målgruppen af indbyggere mellem 18 og 64 år opgjort, der i 2012 modtog en kortere- eller længerevarende ydelse efter 85, 107 eller 108 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Modtagerandelen kan indikere, om en kommune har relativt mange eller få borgere, der modtager en ydelse, og dermed kommunens serviceniveau ift. hvor mange borgere, der gives adgang til ydelser inden for voksenområdet. Opgørelsen er baseret på antallet af CPR-numre, der er registreret i kommunerne. Nogle borgere vil modtage flere forskellige ydelser og som CPR-nr. derfor tælle med flere gange i opgørelsen. Tabel 8: Modtagerandel pr indbyggere år Paragraf 85 12,9 13,9 13,8 10,0 10,0 18, ,9 2,8 4,8 2,9 2,6 2, ,7 1,9 2,8 4,1 3,2 2,7 85, 107 og 108 samlet 18,4 18,6 21,3 16,9 15,8 23,7 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 15,8 modtagere pr indbyggere i og 23,7 modtagere pr indbyggere i. har med 18,4 modtagere pr indbyggere en modtagerandel, der ligger ca. 4 % under gennemsnittet i ne.det fremgår endvidere, at anvendelsen af de tre paragrafområder varierer i nogen grad kommunerne imellem. Det er BDO s generelle erfaring, at der på voksenområdet er en sammenhæng mellem modtagerandelen og enhedsudgifterne, således at jo større en modtagerandel, jo lavere enhedsudgifter. Dette skyldes formentlig, at når en større andel af borgerne modtager en ydelse, ligger flere af disse i bunden af ydelsesspektret og har dermed en lavere enhedsudgift. Figur 9 viser, hvorledes de visiterede timer til støtte efter 85 fordeler sig på de til højre opstillede intervaller. Det fremgår, at der er forskel på, hvordan kommunerne anvender 85. Særligt den helt lette kategori med 0-5 ugentlige støttetimer er interessant, fordi dette er mange borgeres indgang til ydelser på området. Man kan diskutere om tallene er udtryk for forskelle i ydelsesadgangen kommunerne imellem eller forskelle i målgrupper. Endvidere kan mange korte hjemmebesøg være en udfordring for effektiviteten (ATA-tiden). Antal visiterede 85 timer er ikke opgjort på sammenlignelig vis i, og, hvorfor disse ikke er med i opgørelsen. Figuren viser, at har relativt få borgere, der modtager 0-5 timer/uge, mens relativt mange modtager og +50 timer/uge i forhold til fordelingen i og. 12

13 Figur 9: Timefordeling, støtte-timer tildelt efter % 80% 60% 40% +50 timer ugentligt timer ugentligt timer ugentligt timer ugentligt 6 10 timer ugentligt 0 5 timer ugentligt 20% 0% Tabel 10: Udgifter til botilbud pr. helårsperson (18-64 år) Udgifter til 107 og Tabel 10 nedenfor viser udgifter til botilbudsområder opgjort pr. enhed dvs. helårspersoner i botilbud. Det er interessant at kigge på enhedsudgifterne, fordi de fortæller noget om kommunens serviceniveau ift., hvor omfangsrige ydelser, der tildeles. Det er forsøgt at opgøre enhedsomkostningerne til 85 (udgift pr. time), men det er, på baggrund af interviews med de deltagende kommuner og efterfølgende kvalitetssikringer af tallene, vurderet, at disse ikke afspejler de samme enheder kommunerne imellem, hvorfor de er udeladt af sammenligningen. Udgifter til 107 Udgifter til 108 pr. 108 samlet pr. pr. helårsperson helårsperson helårsperson Enhedspriserne på 107 og 108-tilbud er i højere grad end 85-enhedspriserne præget af ensartede opgørelsesmetoder på tværs af kommunerne. Det fremgår af ovenstående, at de længerevarende botilbud ( 108) generelt er dyrere end de midlertidige ( 107) pr. helårsperson. En plads efter 107 koster i gennemsnitligt kr. pr. helårsperson, hvilket er den næstlaveste enhedspris i sammenlig- 13

14 ningen. For 108 koster en gennemsnitlig plads i kr. pr. helårsperson, hvilket er den tredje laveste enhedspris i sammenligningen. Gennemsnitsprisen for en botilbudsplads ( 107 og 108 samlet) varierer mellem kommunerne fra kr. og op til kr. Udgifterne til en botilbudsplads er i kr. pr. helårsperson. Det svarer til ca kr. pr. plads under udgiftsniveauet for gennemsnittet af ne, hvilket er det næstlaveste i sammenligningen. I nedenstående tabel 11 er gennemsnitspriserne for en helårsplads i et botilbud opdelt på kommunernes egne tilbud og de eksterne tilbud, kommunerne benytter. For enhedspriserne på såvel 107 som 108 tilbud gælder det, at der er stor variation i prisen inden for ydelsestypen. Dette kan skyldes, at der er forskel på, hvor specialiserede tilbuddene er. Generelt er kommunernes egne tilbud billigere end de eksterne. Dette kan skyldes, at kommunerne typisk sender tunge sager til eksterne, specialiserede tilbud. r kan dog også have højt specialiserede tilbud i egen kommune, og sende de billigere borgere til botilbud i andre kommuner, hvis de ikke selv har institutionspladser. s egne 107-pladser har en højere gennemsnitspris end både de eksterne 107-pladser, som kommunen benytter, og kommunens egne 108-pladser. Forholdet mellem borgere i midlertidige og længerevarende botilbud varierer kommunerne imellem. Gennemsnitsprisen for en botilbudsplads varierer, jf. tabel 11, mellem kommunerne fra kr. og op til kr. 3 Udgifterne til en botilbudsplads ligger i over gennemsnittet i ne for de egne midlertidige botilbud og de længerevarende botilbud. s eksterne 107-tilbud er til gengæld relativt billige i sammenligningen. Tabel 11: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud 107 Midlertidige 108 Længerevarende botilbud botilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Sammenfattende viser analysen, at ydelsesområdet for bostøtte- og botilbud ( 85, 107 og 108) er det største udgiftsområde på voksenområdet for alle kommuner i analysen. s modtagerandel pr indbyggere (18-64 år) ligner ligeledes de andre kommuners. Udgifterne er i kr.pr. indbygger årig til disse paragrafområder, hvilket er 24,7 % lavere end gennemsnittet af ne. Analysen viste, at der er væsentlig forskel på kommunernes praksis i forhold til at opgøre aktivitetsdata fra tildeling af 85 støttetimer. Af denne årsag er beregningen af enhedspris for 85 taget ud af analysen. Analysen viste dog, at i højere grad tildelte 3 Beregningen af disse gennemsnit er særligt følsom overfor dyre enkeltmandsprojekter, såfremt populationen på enten egne eller eksterne pladser er meget lille. Eksempelvis har kun 6,5 helårsperson i egne 107-tilbud, hvoraf en enkelt sag påvirker gennemsnittet i høj grad. 14

15 flere 85-timer pr. ydelsesmodtager end de, som indgår i opgørelsen af timefordeling. Samlet er s udgifter pr. helsårsperson lavere end gennemsnittet for både 107 og 108. Skelner man mellem egne og eksterne pladser er kommunernes egne botilbud generelt billigere end de tilbud, der købes i andre kommuner. For 107 har dog en modsat effekt, hvor kommunen har en relativt høj pris på egne tilbud, mens der købes billigere eksterne pladser end i ne. For 108 er s egne tilbud er på niveau med nes egne tilbud, mens de eksternt købte tilbud er dyrere end de tilbud ne køber eksternt. 4.3 BESKYTTET BESKÆFTIGELSE, AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD 103 OG 104 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud behandles samlet, idet flere kommuner i praksis og konteringsmæssigt oplever en sammenblanding af tilbuddene. Området for 103 og 104 udgør ca. 32,5 mio. kr. i. I nedenstående figur 12 fremgår udgifterne til området for 103 og 104 opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til 879 kr., hvor det i er 671 kr. pr. indbygger år. Udgiftsniveauet i ligger således 23,6 % under gennemsnittet i de andre kommuner. Figur 12: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 103 og 104 pr. indbygger år Kroner Udgifterne til beskyttet beskæftigelse efter 103 og aktivitets- og samværstilbud efter 104 udgør mellem 10,7 % og 16 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I udgør området for 103 og ,1 % af udgifterne på voksenområdet, hvilket er margi- 15

16 nalt over gennemsnittet af ne. Alle, med undtagelse af, ligger mellem 14 og 16 %. Figur 13: Andelen af udgifter til området Andel af samlede udgifter til 103 og ,0% 16,0% 14,0% 12,0% Procent 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% I tabel 14 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse indenfor 103 og 104 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). 4 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 5,1 modtagere i og 10,1 modtagere pr indbyggere i. Det fremgår dog, at anvendelsen af paragrafområderne kun i lav grad varierer imellem kommunerne, hvor det ene yderpunkt skiller sig ud. s modtagerandel er den tredjehøjeste i sammenligningen med 6,5 modtagere pr indbyggere, overgået af og. 5 Resultatet skal ses i lyset af, at har de næstlaveste udgifter pr. indbygger, mens har de klart højeste udgifter i sammenligningen. Der er med andre ord ikke en entydig sammenhæng mellem udgiften pr. indbygger og modtagerandelen, hvilket både kan indikere en forskellig brug af hhv. 103 og 104-tilbud i kommunerne, herunder forskelle i enhedspriser kommunerne imellem. Tabel 14: Modtagerandel pr indbyggere (18-64 år) 103 2,4 2,7 2,6 2,0 2,9 4, ,1 2,4 3,3 3,4 3,8 5,2 103 og 104 samlet 6,5 5,1 5,9 5,4 6,7 10,1 Tabel 15 nedenfor viser udgifter til paragrafområderne opgjort pr. enhed dvs. helårspersoner i tilbuddene. Det fremgår, at samlet har nogle relativt lave gennem- 4 En borger, der i løbet af et år har modtaget flere ydelser, vil i denne sammenhæng tælle med flere gange. 5 Det bemærkes endvidere, at en modtagerandel på ca. 5-7 modtagere pr indbyggere erfaringsmæssigt er relativt lavt i sammenligning med en række andre kommuner, som BDO har data på. 16

17 snitspriser for både 103- og 104-tilbud. har den laveste gennemsnitspris for 103 og 104 samlet. Enhedsprisen er opgjort på baggrund af antallet af helsårspersoner og de udgifter, der kan henføres til disse. I alt indgår 287 helårspersoner i beregningen af enhedsprisen for. I enkelte af ne findes åbne tilbud, hvor udgifterne ikke kan henføres til CPR-numre, og de er derfor udeladt i nedenstående beregning af enhedsprisen 6. Der er således flere ydelsesmodtagere (CPR-numre) inden for området, end der indgår i beregningen af helårspersoner. Tabel 15: Udgifter pr. helårsperson (18-64 år) og 104 samlet har ifølge ovenstående tabel 15 en samlet udgift til 103 og 104 pr. helårsperson i et tilbud, der er ca kr. pr. helårsperson lavere end gennemsnittet af ne. Gennemsnitsprisen til hhv. tilbud efter 103 og 104 varierer desuden i høj grad mellem kommunerne. Eksempelvis er den samlede udgift til 103 og 104 pr. helårsperson i næsten kr. dyrere end i. Særligt fremgår det, at udgiften pr. helsårsperson er lav for 104-tilbud i sammenlignet med de andre kommuner. I nedenstående tabel 16 er gennemsnitspriserne for en helårsplads opdelt på kommunernes egne tilbud og de eksterne tilbud, kommunerne benytter. Generelt er kommunernes egne tilbud billigere end de eksterne - med undtagelse af på 103 og i på 104. Dette kan skyldes, at kommunerne typisk sender tunge sager til eksterne, specialiserede tilbud. Det fremgår ligeledes, at aktivitets- og samværstilbud ( 104) generelt er dyrere end beskyttet beskæftigelse ( 103). s eget 103-tilbud er dyrere end gennemsnitsprisen for ne, mens det eksterne 103-tilbud er billigere. Både s eget og eksterne 104-tilbud er billigere end gennemsnitsprisen for ne. Tabel 16: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud 103 Beskyttet 104 Aktivitets- og beskæftigelse samværstilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Sammenfattende viser analysen, at i forhold til ne har relativt lave udgifter pr årige indbygger til beskyttet beskæftigelse og aktivi- 6 Såfremt der i kommunernes opgørelser indgår helårspersoner tilknyttet åbne tilbud, vil gennemsnitsprisen typisk være lavere, da åbne tilbud ofte er billigere. 17

18 tets- og samværstilbud ( 103 og 104). har endvidere en modtagerandel, der ligger på niveau med ne. Dette kan indikere et lignende serviceniveau ift. serviceadgangen kommunerne imellem. 4.4 BEHANDLING TIL ALKOHOL- OG STOFMISBRUGERE 101 (SL) OG 141 (SUL) Behandling til alkohol- og stofmisbrugere jf. 101 i serviceloven og 141 i sundhedsloven behandles samlet, idet flere af kommunerne har oplyst, at der i praksis og konteringsmæssigt sker en sammenblanding af tilbuddene. I nedenstående figur 17 fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger år. s udgifter registreret på de pågældende paragrafområder er relativt små ift. de øvrige kommuners. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til 404 kr. pr. indbygger, hvor det i er 171 kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i ligger således 57,7 % under gennemsnittet. Figur 17: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 101 og 141 pr. indbygger år Kroner sammenlignings kommuner Udgifterne til behandling til alkohol- og stofmisbrugere jf. 101 i serviceloven og 141 i sundhedsloven udgør mellem 3,8 % og 9,4 % af kommunernes samlede udgifter på voksenområdet, hvor udgør kommunen med den laveste andel, svarende til 8,3 mio. kr. 18

19 Figur 18: Andelen af udgifter til området Procent 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Andel af samlede udgifter til 101 og 141 I tabel 19 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse indenfor 101 og 141 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). 7 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 6,4 modtagere pr indbyggere i og 22,5 modtagere pr indbyggere (18-64) i. Der er ikke opgjort antal modtagere af 141-ydelser i. Tabel 19: Modtagerandel pr indbyggere (18-64 år) 101 4,7 7,8 5,5 13,0 5,5 6, ,6 9,4 9,0 9,5 4,8 101 og 141 samlet 6,4 17,2 14,6 22,5 11,6 Tabel 20 nedenfor viser udgifter til paragrafområderne opgjort pr. modtagende CPR-nr. Det fremgår, at udgifterne pr. ydelsesmodtager varierer fra kr. i og kr. i. Det fremgår, at har de laveste gennemsnitspriser pr. modtager af 101-ydelser, mens de har den højeste gennemsnitspris vedrørende 141- ydelser. Gennemsnitspriserne skal dog ses i lyset af, at der kan være konteringsmæssige udfordringer ifht. målgruppeudgifter, da de to paragrafområder ofte blandes sammen i kommunerne. Tabel 20: Udgifter pr. CPR-nr. (18-64 år) og 141 samlet Der er ikke opgjort gennemsnitspriser for helårspladser opdelt på kommunernes egne tilbud og eksterne tilbud. Dette skyldes, at størstedelen af kommunerne ikke kan opgøre dette pa- 7 En borger, der i løbet af et år har modtaget ydelser indenfor flere paragrafområder, vil i denne sammenhæng tælle med flere gange. 19

20 ragraf i pladser, da størstedelen af ydelserne foregår både i form af døgnpladser og ambulant behandling. Sammenfattende viser analysen, at har lave udgifter til behandling af alkohol- og stofmisbrug pr. indbygger (18-64 år), men at enhedsprisen pr. CPR-nr. er relativt høj sammenlignet med de andre kommuner. 4.5 LEDSAGEORDNING FOR VOKSNE 97 I nedenstående figur 21 fremgår udgifterne til voksenledsagerordningen opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til 44 kr., hvor det i er 22 kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i ligger således 50 % under de andre kommuner. Det bemærkes, at det er et lille udgiftsområde i alle kommunerne. Figur 21: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 97 pr årig Kroner Udgifterne til ledsageordninger efter servicelovens 97 udgør mellem 0,5 % og 1 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I udgør voksenledsagerordningen 0,5 % af udgifterne, svarende til 1,1 mio. kr. har dermed den mindste andel blandt ne. 20

21 Figur 22: Andelen af udgifter til området Andel af samlede udgifter til 97 Procent 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% I tabel 23 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse indenfor 97 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 23: Modtagerandel pr indbyggere (18-64 år) 97 0,8 1,7 1, ,04 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 0,04 modtagere i og 3 modtagere pr indbyggere (18-64 år) i. har en modtagerandel på 0,8 svarende til 41 borgere inden for målgruppen, der har modtaget ydelser efter 97. Tabel 24 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. visiterede timer efter 97, så vidt det har været muligt at opgøre dette, samt pr. ydelsesmodtager (CPR-nr.). Det fremgår, at udgifterne i er 231 kr. pr. visiterede time. Ligeledes fremgår kommunernes udgifter til området opgjort pr. CPR-nr., der modtager en ydelse. Denne opgørelse er naturligvis påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Udgifterne i er kr. pr. CPR-nr., hvilket er det højeste i sammenligningen. Forskellen på ydelsesmodtagere og helårspersoner kan variere kommunerne imellem, fordi nogle kommuner kan have mange borgere, der kommer ind og ud af voksenområdets ydelser, mens andre kan have en mere stabil borgergruppe, der modtager ydelser. rne kan således godt have samme mængde helårspersoner, men forskellig mængde ydelsesmodtagere. 21

22 Tabel 24: Udgifter pr. time og pr. CPR.nr. (18-64 år) 8 97 kr. pr. time kr. pr. CPR nr Sammenfattende viser analysen, at har et lavt udgiftsniveau på området. n har en relativt lav modtagerandel, hvilket kan indikere et lavt serviceniveau ift. adgangen til ydelser. har samtidig nogle relativt høje udgifter pr. ydelsesmodtager, hvilket kan indikere et højt serviceniveau ifht. den enkelte ydelsesmodtager, samt en stabil modtagergruppe. 4.6 KONTAKTPERSON FOR DØVBLINDE 98 I nedenstående figur fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til under 3 kr. pr. indbygger år, hvor det i er 4,4 kr. pr. indbygger, svarende til 0,2 mio. kr. Udgiftsniveauet i er således lidt højere end i ne. Det bemærkes, at det er et meget lille udgiftsområde indenfor voksenområdet. Figur 25: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 98 pr årig Kroner Udgifterne til kontaktpersoner for døvblinde efter servicelovens 98 udgør mellem 0,008 % til 0,12 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I udgør området 0,1 % af udgifterne. Det er væsentligt at bemærke, at disse udgifter udgør en meget lille andel af de samlede udgifter, hvorfor forskellene mellem kommunerne kommer til at se relativt store ud. 8 Der har ikke været muligt at opgøre et timetal fra, og. 22

23 Figur 26: Andelen af udgifter til området Andel af samlede udgifter til 98 0,50% 0,40% Procent 0,30% 0,20% 0,10% 0,00% I tabel 27 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse indenfor 98 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). har ikke registreret antal modtagere af 98-ydelsen. Tabel 27: Modtagerandel pr indbyggere (18-64 år) 98 0,02 0,02 0,02 0,03 0,04 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området er meget lavt og varierer mellem 0,02 modtagere pr indbyggere (18-64 år) i og og 0,04 modtagere pr indbyggere (18-64 år) i. Tabellen nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. ydelsesmodtager (CPR-nr), så vidt det har været muligt at opgøre dette. Denne opgørelsesform er følsom overfor, at kommunerne kan have forskelligt flow i deres ydelsesmodtagere. Dvs. at forskellen på ydelsesmodtagere og helårspersoner kan variere kommunerne imellem, fordi nogle kommuner kan have mange borgere, der kommer ind og ud af voksenområdets ydelser, mens andre kan have en mere stabil borgergruppe, der modtager ydelser. rne kan således godt have samme mængde helårspersoner, men forskellig mængde ydelsesmodtagere. Tabel 28: Udgifter pr. CPR.nr. (18-64 år) 98 kr. pr. CPR nr Sammenfattende viser analysen, at har et relativt lavt udgiftsniveau på området, ligesom de andre kommuner. har ikke opgjort antallet af ydelsesmodtagere. 23

24 4.7 STØTTE- OG KONTAKTPERSON 99 Af nedenstående figur 29 fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til 44 kr. har, ligesom og, ikke konteret udgifter på 99 (funktion gr. 002) i Figur 29: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 99 pr årig Kroner Udgifterne til støtte- og kontaktpersoner efter servicelovens 99 udgør i gennemsnit 0,7 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. Udgifterne på området registreres som udgangspunkt ikke ift. CPR-numre, idet udgifterne i høj grad går til opsøgende arbejde. Der er derfor ikke opgjort modtagerandele og enhedspriser for ydelsesområdet. Figur 30: Andelen af udgifter til området Andel af samlede udgifter til 99 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% Procent 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 24

25 4.8 DÆKNING AF NØDVENDIGE MERUDGIFTER 100 I nedenstående figur 31 fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til 38 kr. pr. indbygger (18-64 år), hvor det i er 25 kr. pr. indbygger (18-64 år). Udgiftsniveauet i er således det laveste blandt ne, og 33 % lavere end gennemsnittet. Det bemærkes, at det er et relativt lille udgiftsområde. Figur 31: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 100 pr årig 50 Kroner Figur 32 viser, at udgifterne til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 100 udgør op til 0,8 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I udgør området knap 0,6 % af de samlede udgifter på voksenområdet, hvilket er lidt under gennemsnittet. Figur 32: Andelen af udgifter til området Andel af samlede udgifter til 100 0,9% 0,8% Procent 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% I tabel 33 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse på baggrund af 100 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). har 3 ydelsesmodtagere 25

26 pr indbyggere i målgruppen. I og er antallet af CPR-numre ikke opgjort. Tabel 33: Modtagerandel pr indbyggere (18-64 år) 100 3,0 4,5 2,0 4,8 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 2 modtagere i og 4,8 modtagere pr indbyggere i kommune. Tabel 34 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. CPR-nr. Denne opgørelse er påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Det fremgår, at har de laveste udgifter pr. CPR-nr., svarende til kr. pr. CPR-nr. Tabel 34: Udgifter pr. CPR-nr. (18-64 år) 100 kr. pr. CPR nr Sammenfattende viser analysen, at har et relativt lavt udgiftsniveau på området ifht. indbyggere år, samt at andelen af udgifterne i svarer til nes. Enhedsprisen pr. CPR-nr. er lavere end i de øvrige kommuner, som har opgjort 100 på CPR-niveau. 4.9 FORSORGSHJEM 110 I nedenstående figur 35 fremgår udgifterne til forsorgshjem efter 110 opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til 96 kr., hvor det i er 146 kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i ligger således 52 % over gennemsnittet i ne, og kun marginalt under, som har det højeste udgiftsniveau pr. indbygger. Figur 35: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til 110 pr årig Kroner

27 Udgifterne til forsorgshjem efter servicelovens 110 udgør mellem 0,7 % og 3,3 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I udgør området 3,3 % af udgifterne, svarende til 7,1 mio. kr. fratrukket 50 % statsrefusion. Figur 36: Andelen af udgifter til området 3,5% 3,0% 2,5% Andel af samlede udgifter til 110 Procent 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% I tabel 37 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse indenfor 110 pr indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 37: Modtagerandel pr indbyggere (18-64 år) 110 2,1 1,5 0,9 2,2 0,7 2,9 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 0,7 modtagere i og 2,9 modtagere pr indbyggere i. har en modtagerandel på 2,1 pr indbyggere (18-64 år). Tabel 38 nedenfor viser kommunernes udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. helårspersoner efter 110, samt pr. CPR-nummer. Det fremgår, at har relativt lave enhedsudgifter pr. helårsperson, mens kommunens udgifter pr. CPR-nr. er ca kr. pr. CPR-nr. over gennemsnittet. Denne opgørelse er følsom overfor, at kommunerne kan have forskelligt flow i deres ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Tabel 38: Udgifter pr. helårsperson og pr. CPR.nr. (18-64 år) 110 kr. pr. helårsperson kr. pr. CPR nr Sammenfattende viser analysen, at har et relativt højt udgiftsniveauniveau på området. Det skyldes formodentlig bl.a., at kommunen er beliggenhedskommune for et forsorgshjem og kan muligvis også forklares med, at kommunen ikke har tilbud om støttekontaktpersoner, jf. SEL 99, samt at gennemsnitsprisen pr. ydelsesmodtager er relativt høj. 27

28 4.10 RÅDGIVNING OG RÅDGIVNINGSINSTITUTIONER I nedenstående figur 39 fremgår udgifterne til rådgivning og rådgivningsinstitutioner opgjort pr. indbygger år. Udgifterne i ne er i gennemsnit opgjort til 130 kr. pr. indbygger (18-64 år), hvor det i er marginalt over med 139 kr. pr. indbygger (18-64 år). Figur 39: Udgifter pr årig Udgifter til rådgivning og rådgivningsinstitutioner pr årig Kroner Udgifterne til rådgivning og rådgivningsinstitutioner udgør mellem 1,1 % og 3,5% af kommunernes udgifter på voksenområdet. I udgør området 3,1 % af udgifterne, svarende til 6,7 mio. kr. Figur 40: Andel udgifter til området 4,0% 3,5% 3,0% Andel udgifter til rådgivning og rådgivningsinstitutioner Procent 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Sammenfattende viser analysen, at har et udgiftsniveau, som i høj grad ligner nes, hvor dog og har et lavere udgiftsniveau. 28

29 4.11 ÆLDRE BORGERE I VOKSENOMRÅDET Det har vist sig at være generelt, at de medvirkende kommuner beholder ældre borgere i voksenområdet, hvis de allerede har modtaget ydelser her, inden de aldersmæssigt burde overgå til kommunernes ældreområder. Der er dog nogen forskel i kommunernes praksis, hvilket også afspejler sig i, at der er forskelle i, dels hvor stor en andel af ydelsesmodtagerne i voksenområdet, der er ældre, og dels hvor stor en andel af udgifterne på voksenområdet samlet, der kan henføres til disse. Analysen af udgifter og aktivitet i forhold til ældre borgere (dvs. borgere 65+ år) er derfor blevet analyseret som et særskilt område i analysen. Tabel 41: Ældre ydelsesmodtagere og udgifter vedr. disse Andel ældre i voksenområdet Andel udgifter vedr. ældre i voksenområdet 7,5% 13,8% 5,5% 7,1% 7,4% 12,7% 3,5% 7,5% 6,7% 8,8% 1,3% 3,2% 4,9% 7,8% Det fremgår af tabel 41, at kommunerne har mellem 1,3 % og 7,5 % af ydelsesmodtagerne indenfor voksenområdet, der er ældre. har den højeste andel ældre i voksenområdet, hvilket er 2,6 % over gennemsnittet af ne. På udgiftssiden varierer andelen af udgifter vedrørende de ældre fra 3,2 % til 13,8 %. I er 13,8 % af de samlede udgifter vedrørende ældre, hvilket er den højeste andel i sammenligningen. De ældre borgere, der modtager ydelser indenfor voksenområdet i, er således relativt dyre ift. de øvrige ydelsesmodtagere inden for voksenområdet. Det skyldes bl.a., at de ældre borgere oftest modtager ydelser indenfor bostøtte og botilbud, herunder primært de længerevarende botilbud, hvilket oftest er de dyreste ydelser. Det er billedet i alle ne, at de tilbageværende, ældre borgere primært er ydelsesmodtagere indenfor 85, 107 og 108. Den nedenstående figur 42 viser udgifterne til ældre ydelsesmodtagere opgjort pr. indbygger år. Aldersintervallet er valgt for at sikre sammenlignelighed med de øvrigt opgjorte udgiftstal i analysen. Det fremgår, at kommunerne bruger mellem 232 kr. pr. indbygger i og 796 kr. pr. indbygger i på 65+ årige ydelsesmodtagere indenfor voksenområdet. Gennemsnittet i ne i gennemsnit er 498 kr. pr. indbygger, hvilket er 43 % lavere end s udgifter til samme område. 29

30 Figur 42: Udgifter pr. indbygger år Udgifter pr. indbygger år Kroner Sammenfattende viser analysen, at har et relativt højt udgiftsniveau i forhold til ældre borgere indenfor voksenområdet. Forklaringen i forhold til denne udgiftsafvigelse kan givet vis findes i en relativt stor andel plejekrævende ældre på området, et højt serviceniveau eller manglende relevante tilbud i forhold til målgruppen SÆRLIGT DYRE ENKELTSAGER De medvirkende kommuner har alle enkelte, særligt udgiftsdrivende sager. Antallet og udgifterne varierer dog i høj grad mellem de medvirkende kommuner i sammenligningen. I forhold til sager mellem kr. (før refusion) har lidt flere end gennemsnittet af ne, men den gennemsnitlige udgift er til gengæld væsentligt under gennemsnittet. I forhold til sager over kr. (før refusion) er ca. 50 % under gennemsnittet af ne, hvor den gennemsnitlige pris er ca. det samme som gennemsnittet af ne. Den gennemsnitlige pris er særligt følsom overfor, antallet af enkeltsager med refusion, der har varet under 12 måneder. Såfremt opgørelsen indeholder mange borgere, hvor kommunen kun har været refusionsberettiget i få måneder, så vil den gennemsnitlige pris typisk være lavere, end ved enkeltsager, som er refusionsberettigede i alle 12 måneder. 30

31 Tabel 43: Særligt dyre enkeltsager (25 % refusion) Over (50 % Udgifter til SDE-sager refusion) (før refusion) ift. indbyggertal år Antal Gns. Pris Antal Gns. Pris I figur 44 vises kommunernes udgifter til de særligt dyre sager opgjort pr. indbygger år. Figur 44: Udgifter pr. indbygger år Udgifter til SDE pr. indbygger år Kroner Sammenfattende viser analysen, at har et gennemsnitligt antal særligt dyre enkeltsager, og relativt lave udgifter til området pr. indbygger år. Det er særligt grundet en lav gennemsnitspris på de billige dyre enkeltsager og et lavt antal af de helt dyre enkeltsager over kr. Det kunne indikere en god refusionshjemtagelse blandt de billige sager, og et lavt serviceniveau i de meget komplekse sager, men det kan også være et resultat af, at målgruppens karakteristika og behov ikke er ens i ne. 31

32 5 SAMMENFATNING Benchmarkinganalysen viser, at samlet set har lavere udgifter til voksenområdet pr. indbygger i målgruppen (18-64 år) end alle fem udvalgte. Samlet ligger s udgifter pr årig 25,6 % under gennemsnittet af ne. Ydelsesområdet for bostøtte- og botilbud ( 85, 107 og 108) er det største udgiftsområde på voksenområdet. I blev 73,6 % af udgifterne på voksenområdet i 2012 anvendt på 85, 107 og 108, hvoraf udgifterne til 108 udgør over halvdelen. Andelen svarer til nes andel. s modtagerandel pr indbyggere ligner ligeledes de andre kommuners. Udgifterne er i kr.pr. indbygger årig til disse paragrafområder, hvilket er 24,7 % lavere end gennemsnittet af ne. Analysen viser, at der er væsentlig forskel på kommunernes praksis i forhold til at opgøre aktivitetsdata fra tildeling af 85 støttetimer. Analysen viser blandt andet, at i højere grad end ne tildelte flere timer pr. ydelsesmodtager. Opgørelsen over fordelingen af 85 timer inkluderer tre af kommunerne i analysen, inklusiv. Samlet er s udgifter pr. helsårsperson lavere end gennemsnittet for både 107 og 108. Skelner man mellem egne og eksterne pladser er kommunernes egne botilbud generelt billigere end de tilbud, der købes i andre kommuner. For 107 har en relativt høj pris på egne tilbud, mens der købes billigere eksterne pladser end i ne. For 108 er s egne tilbud på niveau med nes egne tilbud, mens de eksternt købte tilbud er dyrere end de tilbud ne køber eksternt. 15,1 % af udgifterne anvendes i på ydelser efter 103 og 104. n har samlet set relativt lave udgifter pr. indbygger årig til området sammenlignet med de andre kommuner, hvilket primært skyldes lave enhedsomkostninger. har endvidere en modtagerandel, der ligger på niveau med ne. Dette kan indikere et lignende serviceniveau ift. serviceadgangen kommunerne imellem. 4 % af udgifterne på voksenområdet anvendes i på ydelser efter 101 og 141, behandling af alkohol- og stofmisbrugere efter hhv. serviceloven og sundhedsloven. har i sammenligningen relativt lave udgifter pr. indbygger årig til området, mens enhedsomkostningerne pr. CPR-nr. er relativt høje. har i sammenligningen lave udgifter til 97 ledsageordning pr. indbygger 18-64, hvilket delvist kan skyldes en relativt lille modtagerandel. Udgifterne til 98 kontaktpersoner for døvblinde er lidt højere i end gennemsnittet for ne, men er generelt et meget lille udgiftsområde, hvorfor det er vanskeligt at drage konklusioner på baggrund af. For ydelsesområdet til støtte- og kontaktpersoner efter 99 gælder det, at, samt to andre kommuner i analysen, ikke har konteret udgifter på området. har relativt lave udgifter til 100, nødvendige merudgifter ift. ne. Omvendt har kommunen relativt høje udgifter til 110 forsorgshjem, hvor har en modtagerandel, der er over gennemsnittet. I forhold til udgifter til rådgivning og rådgivningsinstitutioner ligger lidt over gennemsnittet inden for både udgift pr. indbygger og andel af de samlede udgifter til voksenområdet. 32