1. INDLEDNING TEKNOLOGI OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL...20

Transkript

1 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT...3 Problemformulering...7 Det teoretiske arbejdsspørgsmål...8 Det empiriske arbejdsspørgsmål PRÆSENTATION AF VORES CASE...9 Geekcorps...9 Africa Express...11 Ghana og IT METODE...13 Kvalitativ metode...13 Intensivt og ekstensivt projektdesign...13 Casestudiet...13 Arbejdsproces...15 Det empiriske materiale...16 Det kvalitative forskningsinterview...17 Artikler, statistik og andet TEKNOLOGI OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL VORES UDGANGSPUNKT TEKNOLOGI SOM AKTØR...22 Bijker - teknologisk forandring...23 Teknologioverførsel er teknologiudvikling TEKNOLOGIOVERFØRSEL OG VIDEN...29 Data og information...29 Videnstyper i teknologioverførsel...31 Kommunikation og virksomhedsstruktur...33 Teknologisk forandring og teknologisk kapacitet DIGITAL TEKNOLOGI...34 Det digitale i teknologierne...34 Tankeværktøjer den digitale æras dampmaskiner...36 Den sociale konstruktion af de digitale teknologier i Vesten...36 Udvikling af digitale teknologier i Syd...38 Den materielle side af IT...39 Nyere tendenser Open Source...41 Viden bliver ikke mindre af at blive delt - tværtimod...42 Man kan ikke bygge en bro på afstand DELKONKLUSION

2 3. ANALYSE KONTEKSTEN OG DENS BETYDNING...48 Teknologien er dynamisk...48 Afsender- og modtager konteksts indflydelse på teknologioverførsel SOCIALE RELEVANTE GRUPPERS PÅVIRKNING AF TEKNOLOGIEN...52 Sociale relevante gruppers påvirkning af den digitale teknologi...52 Re-opening af internetteknologien i Africa Express...52 Geekcorps og Tomas Krag som social relevant gruppe...53 internetbrugerne i Ghana som social relevant gruppe...55 Ghana Telecom som destruktiv social relevant gruppe BETYDNINGEN AF DIGITAL TEKNOLOGI FOR AFRICA EXPRESS...57 Hardware...57 Software VIDENSFORMERNE OG ETABLERING AF HOSTINGVIRKSOMHED...59 Dynamisk assimilering OPSUMMERING AF ANALYSEN KONKLUSION LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR...66 Bøger...66 Artikler...66 Arbejdspapirer...67 Avisartikler...68 Andet SEKUNDÆR LITTERATUR...69 Bøger...69 Artikler ORDFORKLARING BILAG LISTE

3 1. Indledning 1.1 Motivation Vores motivation til nærværende projekt bunder i en interesse for de seneste årtiers teknologiske fremskridt og de udviklingspotentialer, de muligvis giver den tredje verden. Helt fra begyndelsen var vores ide at skrive et projekt om anvendelsen af Open-Source-baserede 1 programmer i den tredje verden. Ideen var besnærende. I stedet for at betale i dyre domme til Bill Gates Microsoft, kunne ulandene dække deres behov for software ved at downloade programmer gratis fra internettet og selv bygge videre på dem. Hvis software-delen af ITudviklingen i de fattige lande kunne klares på den måde, var potentialet for fremskridt måske større og forhindringerne mere overskuelige. IT-udvikling i den tredje verden handler selvfølgelig om meget andet end Open Source, og det gik hurtigt op for os, at der var større forhindringer for anvendelse af IT i ulandene end prisen på Windows eller Office-pakken. Et indledende interview og research flyttede fokus fra software til IT og teknologioverførsel generelt. Vi blev opmærksomme på, at IT-sektoren, betragtet som helhed, oplagt kan sammenlignes med udviklingen af andre industrisektorer. Teknologioverførsel er et centralt begreb inden for udviklingsteori, og at kombinere teorier om teknologioverførsel og teknologisk forandring virkede derfor oplagt. Vi ønskede imidlertid at holde fast i at undersøge idéen om, at der er noget nyt og måske fundamentalt anderledes ved IT, som kunne gøre teknologioverførslen mere eller mindre besværlig sammenlignet med andre traditionelle industrisektorer. Der er skrevet meget om det nye ved IT, og debatten handler især om, hvor stor vigtighed IT-sektoren skal tillægges. Hvorvidt der er tale om en sektor, som i sig selv er afgørende for den økonomiske udvikling, eller om det er andre sektorers brug af IT-redskaber, der er det afgørende, ligger i periferien af dette projekt vores fokus er de særlige kvalitative karaktertræk der måtte gøre sig gældende ved digital teknologi. 1.2 Problemfelt Med globaliseringen er højteknologi og især Information and Communication Technologies (ICT) kommet i fokus inden for den teoretiske og politiske debat. Det er klart, at for eksempel internettet tilbyder nye kommunikationsformer, men hvor gennemgribende forandringer, det vil medføre, er endnu diskutabelt. Indenfor økonomien tales der ofte om en ny vidensøkonomi, som bygger på de nye tekniske muligheder. Omfanget af den gensidige påvirkning mellem teknologi og økonomi er der endnu stor uenighed om. I en ende af skalaen 1 Open Source Software er computerprogrammer, der som oftest er gratis. 3

4 betragtes viden som et vigtigere input eller et vigtigere produkt end tidligere, mens et mere helhedsorienteret syn ser udviklingen af ICT som integreret med et øget behov og øgede muligheder for produktion og distribution af viden. 2 I udviklingssammenhæng tales der meget om the digital divide den digitale kløft mellem ilande og ulande, der er opstået i kølvandet på den rivende digitale udvikling i Vesten. Tal fra Verdensbanken viser for eksempel, at der er 143 gange så mange computere per person i Danmark som i Ghana. Samtidig er prisen for at bruge internettet mere end halvanden gang højere i Ghana, målt i US dollars. 3 Der er imidlertid stor forskel på Danmark og Ghana på mange punkter, så hvorfor tillægges netop den digitale kløft så stor betydning? Man kunne måske fremføre argumenter for, at der er alvorligere uligheder, som burde få større opmærksomhed. Hvad hjælper computere og internetadgang for eksempel mod sult? En af årsagerne til den store opmærksomhed omkring den digitale kløft er nok de store forventninger, der har været til ICT-sektoren, specielt i 90 erne. Indtil IT-boblen sprang, ansås mulighederne for vækst i denne sektor for nærmest ubegrænsede, og deri ses relevansen for ulandene. For det første bliver økonomisk vækst set som en af de afgørende faktorer for udviklingen i alle lande, og potentialerne i ICT blev i den forbindelse ansat for en ny mulighed for de fattige lande til at indhente det tabte. For det andet afspejlede den store opmærksomhed omkring den digitale kløft en frygt for, at hvis ikke ulandene kom med på IT-vognen, så ville den øgede vækst, som ICT formodes at skabe i vesten, bidrage til endnu større ulighed i verden. Selvom synet på forbindelsen mellem IT og økonomisk vækst er blevet mere nuanceret, tillægges det stadig stor betydning, at ulandene bliver en del af det globale netværk og får lejlighed til at anvende IT som redskab på linie med de vestlige lande. I artiklen Bygger vi broer eller biveje? beskæftiger Peter Gammeltoft sig med, hvordan den digitale kløft er kommet på forskellige udviklingsorganisationers dagsorden. Foruden en historisk gennemgang benytter Gammeltoft sig af statistik, hvor han sætter IT-branchens NASDAQ-indeks i forhold til antallet af forekomster af begrebet digital divide i et stort internationalt tidsskrifts-indeks. 2 Smith 2002, s Verdensbanken, 2002 World Development Indicators pdfs/table% pdf 4

5 Kilde: Gammeltoft Gammeltofts påstand er, at IT i ringe grad kommer som et ønske fra ulandene selv, men at det politiske fokus for den digitale kløft i høj grad kan tilskrives vestlige IT-virksomheder, som efter IT-boblens brist søger nye markeder. De ser store potentialer i at koble sig på de internationale organisationer og påvirke dagsordenerne i eksempelvis FNs udviklingsprogram UNDP, for ad den vej at finde en plads som leverandør af den bro, der skal bygges over den digitale kløft. Der kan altså være mange grunde til, at man taler om at ulandene skal med på IT-vognen. Når udviklingslandene i forvejen mangler ressourcer til udvikling på alle mulige andre områder, er vanskelighederne ved også at prioritere IT til at få øje på. Ressourcerne er ganske enkelt ikke til stede. Ligesom for andre sektorer kan teknologioverførsel derfor være et centralt element i udviklingen af ICT-sektoren. Teknologioverførsel bygger på idéen om, at overførsel af midler, viden eller teknologi fremskynder udvikling. Hvorvidt denne udvikling kan bidrage til en større lighed i verden afhænger af det teoretiske standpunkt. Indenfor moderniseringsteorien vil teknologioverførsel være at betragte som et middel til at springe udviklingstrin over og indhente de rige lande, mens et mere afhængighedsteoretisk syn kunne være at teknologioverførsel blot er en måde, hvorpå Vesten udvider deres markeder og skaber yderligere afhængighed i de fattige lande. Denne diskussion om konvergens eller divergens er stadigt tilbagevendende, og der er stor uenighed på området. Vi ønsker imidlertid ikke at tage 5

6 den videre, men blot konstatere at vi med dette projekt om teknologioverførsel overordnet forudsætter at teknologioverførsel i en eller anden grad har et udviklingspotentiale. Samtidig er vi opmærksomme på, at der er mange eksempler på fejlslåede teknologioverførsler. Vores principielle udgangspunkt er imidlertid, at det er anvendelsen og ikke teknologien, der slår fejl. Under alle omstændigheder er det svært at argumentere for at holde inde med teknologioverførslen; det ville svare til at opgive tanken om udviklingsbistand. Som nævnt antages det ofte, at IT har en særlig betydning for den økonomiske udvikling. Begreber som for eksempel ny økonomi eller vidensøkonomi indikerer en opfattelse af, at IT medvirker til en grundlæggende forandring af de økonomiske mekanismer, hvor viden bliver en vigtigere, større eller mere værdifuld del af produktionen. Her er det afgørende, om værdien tillægges IT-sektoren isoleret set, eller det at IT anvendes bredt i alle sektorer. En opfattelse går på, at IT-sektoren er en ny leading sector på linie med bilproduktionen i 20 erne 4. Men selvom væksten isoleret set har været særdeles høj, er betydningen for den samlede økonomi alligevel begrænset. Følger man OECD s definition af high technology sektoren, viser empirien, at denne sektor udgør en meget lille del af økonomien, faktisk mindre end 3 pct. af BNP i USA, som ellers har den største andel af high tech produktion i OECD 5. I det lys er det svært at se den afgørende betydning sektoren ofte tillægges. Det er da også påfaldende, at de seneste års litteratur, der handler om IT og vækst, i høj grad handler om at nedtone det seneste årtis optimistiske syn på mulighederne og den økonomiske betydning af IT. På trods af at high technology sektoren er forholdsvis lille, kan digital teknologi dog tillægges større betydning, når der anlægges et lidt bredere perspektiv. Informationsteknologier kan ses som værktøjer, der kan anvendes i alle sektorer og dermed har den betydning for produktionen i den samlede økonomi. Anvendelsen af ICT kan finder sted i alle sektorer, og nogle teoretikere understreger, at mulighederne langtfra er udtømte, hverken i praksis eller på idéplan. Ligesom det var umuligt at forudsige forbrændingsmotorens mange anvendelsesmuligheder, er vi endnu ikke i stand til at sige noget om de digitale teknologiers anvendelsesmuligheder. Set i dette perspektiv bliver det meningsfuldt at se digital teknologi som værktøj, der kan anvendes til mange forskellige formål og inden for mange forskellige industrier. Denne opfattelse af digital teknologi er central for vores projekt. 4 Cohen et. al. 2000, s Smith 2002, s

7 Grundlæggende er værktøjer nyttige, så vidt forudsætningerne for at anvende dem er til stede. Er de det, kan nye værktøjer optimere produktionen. Er forudsætningerne der ikke, så giver det ikke nogen mening, da der så skal lægges uforholdsmæssigt mange kræfter i at opbygge de nødvendige kundskaber - for slet ikke at tale om den mulighed, at afstanden mellem de nye værktøjer og kundskaberne er for stor til at overvindes. Grænsen for, hvornår afstanden i den konkrete situation er for stor, er selvfølgelig svær at drage, og den afhænger desuden af hvilket økonomisk-teoretisk udgangspunkt, der tages. Med ovenstående in mente er udgangspunktet for vores projekt, at udnyttelsen af teknologi og specielt akkumulationen af human kapital, er særdeles afgørende for ulandenes økonomiske udvikling. Dermed kommer både de direkte og afledte effekter af teknologioverførsel såsom læring, kapacitetsopbygning og uddannelse til at udgøre vigtige forhold i vurderingen af mulighederne for overførslen af digital teknologi. Hvis det er rigtigt at ITC skaber vækst i Vesten og måske oven i købet hurtigere vækst end hidtil, må det være yderst interessant for ulandende at komme ind i en lignende udvikling. Spørgsmålet er om ITC er et vanskeligere felt at teknologioverføre indenfor, eller om det åbner op for nye muligheder i forhold til overførsel af traditionel teknologi. I dette projekt er vores ambition først og fremmest teoretisk at diskutere overførsel af digital teknologi. I den forbindelse har vi fundet det relevant at inddrage en case, der har til formål at afprøve hvilke muligheder, der ligger i det teoretiske apparat, som afsøges i denne opgave. Casen er et teknologioverførselsprojekt mellem den amerikanske NGO Geekcorps og den lille ghanesiske internetvirksomhed Africa Express og empirien består af tre interviews med centrale involverede personer, samt materiale fra og om de involverede organisationer. Da denne case kun har begrænset prioritet skal vores analyseafsnit betragtes som en illustrativ case på mulighederne i teorien, mere end som en uddybet empirisk analyse. Problemformulering Hvilke begreber er relevante at inddrage i en analyse af et firemåneders projekt om overførsel af en digital teknologi mellem den lille ghanesiske internet udbyder, Africa Express og den amerikanske NGO, Geekcorps? Projektet falder i to dele. Første del er en teoretisk diskussion af, hvad der karakteriserer en overførsel af digital teknologi, og hvilken betydning en teknologioverførsel har for 7

8 udviklingen i den tredje verden. Der er tale om en teoretisk diskussion rettet mod at finde centrale begreber omkring teknologioverførsel, vidensdeling og digital teknologi. Begreberne og pointerne fra den teoretiske diskussion bliver brugt i projektets anden del, hvor vi ud fra en case vil eksemplificere mekanismer, der gør sig gældende, når digital teknologi overføres fra Nord til Syd. Casen er et IT-vidensdelingsprojekt mellem en amerikansk NGO og en ghanesisk internetvirksomhed. Ud af problemformuleringen rejser sig to arbejdsspørgsmål, der skal behandles for at besvare problemformuleringen. Et arbejdsspørgsmål relaterer sig til teorien, og et relaterer sig til empirien. Det teoretiske arbejdsspørgsmål Hvilke centrale begreber kan anvendes til at forstå en overførsel af en digital teknologi mellem Nord og Syd og de faktorer, der påvirker udfaldet af en overførsel af en digital teknologi? Operationalisering af det teoretiske arbejdsspørgsmål: For at operationalisere det teoretiske arbejdsspørgsmål tager vi udgangspunkt i en dynamisk teknologiforståelse, som giver os mulighed for at se på teknologiens forankring i samfundet. Derefter undersøger vi teknologisk forandring og de aktører, der påvirker teknologisk udvikling. Derudover undersøger vi, hvordan læring, viden og kontekst indgår i en teknolgioverførselsproces, og hvilken betydning disse elementer har. Efter at have diskuteret os frem til, hvad vi anser for brugbare begreber til at forstå en overførsel af digital teknologi, går vi i gang med at karakterisere en digital teknologi i en teknologioverførselsproces og de potentialer og udfordringer der ligger i en digital teknologioverførsel mellem Nord og Syd. Slutteligt bearbejdes den betydning og de potentialer Open Source kan have i en digital teknologioverførselsproces mellem Nord og Syd. Det empiriske arbejdsspørgsmål Hvordan kan det empiriske materiale illustrere de centrale begreber fra den teoretiske diskussion? Operationalisering af det empiriske hovedspørgsmål: Med ønske om at eksemplificere de i teorien fremkomne begreber og pointer starter vi med at illustrere det dynamiske i Müllers teknologibegreb, og derefter hvilken indflydelse afsenders og modtagers kontekst har på teknologioverførslen. Derefter illustrerer vi nogle af casens sociale relevante gruppers interesse i og påvirkning af den digitale teknologi der overføres. I 8

9 forlængelse heraf illustreres den overførte digitale teknologis betydning for Africa Express, og hvordan vidensformerne har påvirker teknologioverførslens udfald. Afslutningsvist eksemplificerer vi hvordan Open Source har påvirket overførslen af den digitale teknologi. Svarene på de to hovedspørgsmål danner grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. 1.3 Præsentation af vores case I 2001 var den danske programmør Tomas Krag udsendt af den amerikanske NGO Geekcorps i fire måneder til Ghana. Han arbejdede i en lokal virksomhed, Africa Express, en lokal internet udbyder (internet Service Provider). I dette afsnit præsenterer vi Geekcorps som organisation, den ghanesiske virksomhed, Africa Express og nogle overordnede karaktertræk ved IT-situationen i Ghana. Overførslen i vores case består af to teknologier, nemlig trådløs netværksteknologi og hostingvirksomhed. Begge har et element af både hardware og software og indgår som en del af infrastrukturen hos Africa Express. Den trådløse netværksteknologi består af antenner, som sørger for transport af data. Hostingvirksomheden fungerer som en form for data-lager, altså det sted, hvor man for eksempel kan lægge sin hjemmeside. De to digitale infrastrukturer relaterer sig til Africa Express produkter, nemlig hosting og internetadgang. Som samlebetegnelse for de to produkter skriver vi internetteknologi, medmindre det er relevant at skelne. Geekcorps Hi. We re Geekcorps. We believe that everyone deserves access to the internet and the economic opportunities it provides. We re helping people in communities around the world to gain access to information technology and to build businesses on the web. 6 Sådan præsenterer Geekcorps sig selv på deres hjemmeside. Deres statement giver indtryk af et entusiastisk syn på de muligheder internettet giver for udviklingen i den tredje verden. Geekcorps er en amerikansk NGO med fire fastansatte. Organisationen blev stiftet i år 2000 af blandt andre Ethan Zuckerman, der stadig er en ledende figur. Før var han vice president of 6 9

10 technology i Lycos, 7 en stor amerikansk internetportal, som har afdelinger i omkring 20 lande. På et tidspunkt fik han nok af ræset og startede Geekcorps. Udover stifternes egen startkapital, finansieres Geekcorps af private donationer, fonde og USAID, som bidrager med 90% af ressourcerne 8. I 2001 blev Geekcorps en del af International Executive Service Corps 9 (IESC), som er en non-profit organisation grundlagt i 1960erne af David Rockfeller. IESC s mål er at overføre business know-how til virksomheder i den tredje verden. Via IESC har Geekcorps fået adgang til tiltrængte midler fra USAID. For at nå deres erklærede mål, sender Geekcorps frivillige IT-eksperter, geeks, fra vesten til små og mellemstore virksomheder i den tredje verden. Modtagerne skal definere deres behov og deltage i planlægningen af projektet. Afhængig af virksomhedernes behov, udvælger Geekcorps frivillige ud fra deres personlige og tekniske kvalifikationer. Som krav for at deltage i projekterne skal modtagervirksomheden stille en medarbejder til rådighed. Idéen er, at den udsendte og medarbejderen skal indgå i et mester-lærlinge-forhold for på den måde at optimere læreprocessen. Et andet krav til virksomhederne er, at de forpligtiger sig til at udføre et lokalt udviklingsprojekt, som Geekcorps godkender på forhånd. De lokale udviklingsprojekter er designet ud fra et ønske om at inspirere firmaer til at tage et socialt ansvar. Før de frivillige sendes ud i verden, deltager de i et uges træningsforløb. Træningen til formål at lære de frivillige det mest nødvendige om de lokale forhold. Geekcorps betaler alle de frivilliges udgifter, dvs. flybilletter, vaccinationer, logi og lommepenge. I hvert land har de frivillige et virtuelt hjemsted et Geekhalla som har til formål at informere om de forskellige projekter. Her har hver frivillig en offentligt tilgængelig dagbog, hvor han/hun fortæller om personlige oplevelser, på arbejde og i fritiden. Feltarbejdet varer op til fire måneder, og under opholdet rådgives de frivillige af ansatte i Geekcorps lokale kontorer. Ethan Zuckerman forklarer hvordan udvælgelsen af lande foregår: We are looking for countries that are already developing something of an IT industry. [...] We re looking for evidence that someone has started IT businesses, that people are succeeding and running IT businesses, so that there s something to work with. [ ] We look to see who has a lot of ISP 10 s, who s got loose ISP licensing laws, who s doing regional software development Koman, Richard, 2003, p internet Service Provider 11 Koman, Richard, 2003, p

11 Geekcorps er til stede i Armenien, Rwanda, Ghana, Mongoliet, Thailand, Libanon, Bulgarien, Rumænien og USA. Geekcorps har været i Ghana siden 2000 med syv generationer af frivillige (G1, G2 osv.). I Accra bor geeks ene sammen i det lokale hovedkontor. Africa Express Africa Express er en internetudbyder, kaldet en internet Service Provider (ISP), der blev etableret i marts 1998 af en præst ved navn Isaac Frimpong Ampofo, der i dag både er ejer af og chef for virksomheden. I starten bestod virksomheden kun af Isaac Frimpong Ampofo og hans kone. Da Tomas Krag arbejdede på projektet havde familieforetagendet fem ansatte, og det er i dag vokset til at have femten ansatte. Isaac Frimpong Ampofos motivation for at starte virksomheden er som følger: I came up with the internet technology to be able to offer technical solutions. [ ] people spend so much in posting letters, in making phone calls, sending faxes, when they can send s [ ] with the internet technology we can reduce costs and save money. I believe in promoting technical advancement in the continent. 12 Hans uddannelsesbaggrund som præst er ikke relateret til IT-branchen. Dette afspejler et typisk karaktertræk ved det ghanesiske erhvervsliv, hvor entreprenører ofte har en teoretisk, men ikke teknisk uddannelse 13. Entreprenører i Ghana har derfor ofte en svag tilknytning til virksomhedens produktion. Interessen ligger snarere i det finansielle potentiale. I Africa Express betyder Isaac Frimpong Ampofos ikke-tekniske baggrund, sammen med hans egenskab som chef, at vidensdelingen besværliggøres. Han ønsker at vide mere end sine medarbejdere for at fastholde sin position, men har ikke forudsætningerne for det. Africa Express kundegrundlag og forretningsforbindelser er baseret på Isaac Frimpong Ampofos sociale netværk, hvilket afspejler den generelle mangel på tillid til det juridiske system. 14 Ghanesiske virksomheder er derfor som regel små, fordi at ejeren skal kunne kontrollere alle aktiviteter personligt. Ghana og IT Som det første land i Afrika opnåde Ghana i 1957 uafhængighed fra det britiske styre. Siden 1980 erne er landets økonomiske politik blevet påvirket af Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer. 12 Bilag 4, s Sørensen, 2001, s Sørensen, 2001, p

12 Et hurtigt kig på Verdensbankens data om Ghana viser, at den teknologisk udvikling er i gang: Antallet af telefonlinier (fastnet og mobil) per indbygger er steget fra 6,9 i 1997 til 20,8 i I 1997 var der internetbrugere og i 2001 var der Antallet af computere per indbygger var 1,6 i 1997 og 3,3 i Ethan Zuckerman fra Geekcorps har følgende syn på IT-situationen i Ghana: "Ghana's exactly the sort of place where we thought a Geekcorps project could work. There is some internet and business infrastructure already present in the country. There are ambitions and talented business people, many of who have worked in the United States and are now enthusiastic about building IT businesses in Ghana. The government has relatively liberal telecommunications and investment policies, making it possible for IT business to be built there." 16 Dog er antallet af internetbrugere stadig meget lavt sat i relation til vestlige forhold. I 2002 var der 10 brugere per 1000 indbyggere i Ghana, mod 624 per indbyggere i Danmark. 17 Som en del af Ghanas IT-politik, lancerede den ghanesiske regering i 2001 et Information Technology Policy Framework. I dette IT strategi-papir lægger den ghanesiske regering stor vægt på betydningen af IT for landets udvikling og internationalisering: In the area of technology, the government is determined to use appropriate information and communications technology to increase the quality, quantity and timeliness of its products and services in a cost-effective and efficient manner [ ]. Within this context, the government, as part of its national policy framework, will develop a strategy for information technology (IT) infrastructure development, software development, value-added services and capacity building to support its objectives of turning Ghana into a knowledge society and an active player in the global economy. In order to develop an IT-driven socio-economic agenda, the government will set up national structures to develop and manage IT and related activities. 18 Ovenstående statement tyder på at Ghanas regering har store forventninger til vækstpotentialerne i IT-branchen. En reel udførelse af planen kræver store investeringer og set i relation til den eksisterende infrastruktur virker det tvivlsomt om den er realistisk Habeeb CIA The World Factbook Information technology policy framework for Ghana, 12

13 1.4 Metode Kvalitativ metode Projektet placerer sig inden for den kvalitative forskningstradition. Med den kvalitative metode ønsker vi at forstå sociale, økonomiske og vidensmæssige aspekter af overførsel af digital teknologi i et Nord/Syd perspektiv. Dette gør vi uden at tilsigte generelle teorier, og uden ønske om at generere teori. Tilgangen i projektet er casestudiet, som kort beskrevet er en metodologi, hvor man analyserer en problemstilling ved hjælp af et praktisk eksempel 19. Casen i projektet tjener det formål på kritisk vis at eksemplificere de begreber, vi præsenterer og diskuterer i teoriafsnittet. Vi arbejder problemorienteret og tematisk med empirien. Casen består tre kvalitative interviews, samt diverse artikler og andre dokumenter, og der er således tale om både primære og sekundære kilder. Primær empiri er lavet med dette projektet for øje, f.eks. interviewet med tekniker Tomas Krag og Isaac Frimpong Ampofo, som er den virksomhedsejer Tomas Krag arbejdede sammen med i Ghana. De sekundære kilder er f.eks. Geekcorps hjemmesider. Intensivt og ekstensivt projektdesign For at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering arbejder vi både kvalitativt og kvantitativt, altovervejende kvalitativt. Men i beskrivelsen af f.eks. projekt-relevante ghanesiske samfundsforhold, kommer kvantitative metoder og materiale der bygger på kvantitative metoder i brug. Alle samfundsrelevante forskningsprocesser er både kvalitative og kvantitative, ofte med vægt på den ene metode. Det er også mest hensigtsmæssigt for en samfundsforsker med et projekt på et felt at have viden om både dybden og bredden af en problemstilling. Inden for den forskningstradition man kalder kritisk realisme omdefineres den klassiske dikotomi mellem kvalitativ og kvantitativ metode og man indfører i stedet det man kalder det ekstensive og det intensive forskningsdesign. 20 Det ekstensive forskningsdesign har til formå at afdække f.eks. størrelsesforhold, forskydninger over tid m.v. Det intensive forskningsdesign har til formål at gå i dybden med en problemstilling. Vi placerer os inden for det intensive forskningsdesign, idet vi gennem behandling af kvalitative forskningsinterview arbejder med teknologioverførsel og vidensdeling mellem teknikeren Tomas Krag og direktøren Isaac Frimpong Ampofo fra Africa Express. Casestudiet I dette projekt går vi i dybden med en enkelt case, istedet for at søge generelle principper på tværs af mange cases, der på forskellig vis illustrerer digital teknologioverførsel. Dette fordi 19 Bitsch Olsen & Pedersen, 2002, s Danamark, B. 2001, p

14 vi i studiet af digital teknologi i en teknologioverførsel er interesserede i at undersøge og forstå hvad der påvirker en teknologioverførselsproces. F.eks. kan kontekster, mennesker, viden og den specifikke teknologi, være indflydelsesrige med- og modspillere i en teknologioverførselsproces. Bent Flyvbjerg 21 siger om casestudiets for læreprocessen at: Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret, kontekstafhængig viden er derfor mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier og universaler. 22 Ligesom Flyvbjerg, anser vi det derfor som givtigt at anvende konkret, praktisk og kontekstafhængig viden, hvilket casestudiet er særligt velegnet til at producere. I vores projekt fungerer casen til at illustrere de teoretiske slutninger vi når frem til. Vi arbejder som sådan ikke med de Flyvbjerg ske casetyper eller en hypotetisk tilgang til materialet. Casetyperne har derimod tjent som inspiration for udvælgelsen af vores case. I vores indledende arbejde med casen stod det klart, at der hér var tale om et projekt der var løbet ind i nogle vanskeligheder, hvilket gav os grund til at formode, at der ville være materiale til at analysere de kritiske elementer i en teknologioverførsesproces: Hvad gik galt og hvilke kritiske elementer er der tale om i relation til teorien? Vi har ønsket at opnå den største informationsmængde om vores problemstilling, og her kan vi hente inspiration fra Flyvbjergs atypiske case og ekstreme cases. Disse cases indeholder ifølge Flyvbjerg ofte mere information end en gennemsnitlig case, fordi de aktiverer flere aktører og mere grundlæggende mekanismer i den situation som studeres. Da vores synspunkt i dette projekt er forståelsesorienteret er det vores primære hensigt at få klarlagt de dybereliggende mekanismer, der påvirker overførslen af teknologien i casen og frembringer de givne problemer den indeholder, og de konsekvenser problemerne kan medføre. Sekundært beskriver vi symptomerne på problemerne. Ekstreme cases kan være gode til at slå en pointe fast på særlig dramatisk vis. Casen i dette projekt har egenskaber, der ligger tæt op ad den ekstreme case. Vores casestudie har også træk, der er interessante i forbindelse med det Flyvbjerg kalder den kritiske case. En kritisk case kan have strategisk betydning i forhold til en overordnet problemstilling. Kort sagt er den kritiske cases formål at tilbyde information, der tillader logiske slutninger af typen hvis det gælder for denne case, så gælder det for mange eller alle cases, eller typen hvis det ikke gælder for denne case, gælder det ikke for nogen cases. 21 Bent Flyvbjerg s revurdering af casestudiet som forskningsmetode er udgangspunkt for diskussionen. Den står beskrevet i kap. 8 i bogen Rationalitet og Magt, 1993 af samme forfatter. 22 Flyvbjerg, Bent, 1993, s

15 Den første case type kaldes en mest-sandsynlig case, og den anden kaldes en mindstsandsynlig case. Det er kendetegnende at et bestemt element i en kritisk case giver mulighed for formulering af en generaliserbarhedsbetingelse. I vores tilfælde gælder det, at i Africa Express var der ekstremt mange barrierer for vidensoverførsel, men Tomas Krag s tilstedeværelse bidrog alligevel med noget til vidensoverførslen. Derfor må det gælde for mange Geekcorps projekter, at en større eller mindre grad af vidensdeling finder på trods af at der er barrierer. Flyvbjerg præsenterer ingen metodologiske principper, man kan følge for at finde frem til en kritisk case. Ikke desto mindre peger Flyvbjerg på nogle ideer man kan anvende, når man vil opspore mest-sandsynlige eller mindst-sandsynlige cases. Dvs. cases, hvor det formodes at udsagn og teser kan hhv. bekræftes eller afkræftes. Mindst-sandsynlige cases egner sig bedst til verifikation. Mest-sandsynlige cases er velegnede til falsifikation. Med eksemplet ovenfor kunne man sige at vores case er en mindst-sandsynlige case. Men da vores projekt ikke er designet ud fra det formål specifikt at vurdere (måle på) Tomas Krags bidrag til vidensoverførslen i Africa Express, men har til formål at undersøge, hvilke forskellige mekanismer, der påvirker udfaldet af overførslen af en digital teknologi mellem Geekcorps og Africa Express så må vi slutte at casen i dette projekt ikke kan karakteriseres som en mindstsandsynlig case. Ifølge Flyvbjerg forholder det sig sådan, at en mindst-sandsynlig case for et udsagn er mestsandsynlig case for det modsatte udsagn, og derfor kunne vores case også formuleres som en mindst-sandsynlig case. Projekt design har indflydelse på hvilken case type, som er mest hensigtsmæssig for forskningsprocessen. En mest-sandsynlig case ville være god at anvende, hvis man lavede et projekt hvor man ønskede at undersøge forskellige teoriers holdbarhed, og det er ikke formålet med dette projekt, så derfor er vores case ikke nogen mest-sandsynlig case. Dvs. vores case er hverken en mest-sandsynlig- eller en mindst-sandsynlig case men rummer elementer herfra. Arbejdsproces Arbejdsprocessen omfattede en række aktiviteter. Gennem de sidste fire måneder har vi indsamlet materiale om teknologi og teknologiopfattelse, teknologioverførsler i Nord/Sydperspektiv, viden og vidensdeling m.v. I samme periode tog problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene form. Nogle undersøgelsesspørgsmål udvikledes fra start og andre undervejs. Vi besluttede at anvende casestudiet som metode. Ud fra problemformuleringen og materialet om emnet, indhentede vi det empiriske materiale, der 15

16 hovedsagligt skulle anvendes i projektets case. Vi har udvalgt det empiriske materiale, som siger noget om hvad der påvirker teknologioverførsel. Den analytiske del tjener det formål at illustrere, hvordan de teoretiske begreber kan operationaliseres i forhold til vores specifikke case. De teoretiske konklusioner har været retningsgivende for de eksempler casestudiet frembringer. Fra starten har de teoretiske overvejelser haft indflydelse på de valg vi har foretaget i forhold til at vælge interviewpersoner, lave interviewguides mm. Samtidig har den indsamlede empiri haft en vis betydning for udvælgelsen af teorien, selvom denne påvirkning har været mindre væsentlig, dels fordi teorien i det hele taget vejer tungere i projektet, dels fordi empirien hovedsageligt er indsamlet efter de teoretiske rammer var lagt. Projektets tyngde ligger i det teoretiske, hvilket afspejles i projektets opbygning. De forskellige teorier er i første omgang blevet brugt i en rent teoretisk diskussion af de mange begreber, der relaterer sig til vores problemstilling. I løbet af processen har diskussionerne mere og mere taget karakter af en sorteringsmekanisme, der har gjort det muligt at træffe nogle kvalificerede valg med hensyn til hvilke begreber, der er særligt relevante at bruge i analysen. Disse begreber er siden blevet til de arbejdsspørgsmål der har struktureret analysen. Der er således tale om en art dialektisk arbejdsproces, hvor der er sket et gensidigt vekselforhold mellem empiri og teori gennem hele arbejdsprocessen. Det empiriske materiale Vi benytter hovedsagligt to typer empirisk materiale: 1) Tre personlige interview (heraf et e- mail-interview), samt 2) diverse artikler, statistik m.v. At vi beskæftiger os med et emne, hvor internettet er centralt betyder, at vi har haft let adgang til en række kilder. Det positive er, at det giver os en del materiale at arbejde med, fordi en stor del af Geekrocps aktiviteter er dokumenteret på internettet. Bagsiden er et ind i mellem uoverskueligt omfang af kilder og svingende kvalitet. Empiriens omfang er også blevet begrænset af praktiske årsager. Vi ville naturligvis gerne have været i Ghana for at lave interviews, men det var både tidsmæssigt og økonomisk udenfor vores rækkevidde. (Konsekvensen er, at vi skriver et projekt om forhold i Ghana, som vi ikke har nogen praktiske erfaringer med. Ghana er et uland, som vi teoretisk set kan se er anderledes end et iland som Danmark. To gruppemedlemmer har rejst i den tredje verden, en har været i Østafrika flere gange og kender lidt til samfundsforholdene i landene der, men det har minimal indflydelse på projektet, da vi anser de østafrikanske lande som værende anderledes end Ghana. Vores erkendelser foregår på et teoretisk niveau og ikke et praktisk. Et 16

17 andet gruppemedlem er Open Sopurce entusiast, hvilket kan have præget projektet i positiv retning idet vi har førstehåndserfaring med Open Source inden for rækkevidde, men det stiller også ekstra krav til gruppen, da det kan påvirket projektet i retning af en for høj vægtning af Open Source forhold.) Konklusionen på dette afsnit er, at det empiriske materiale i dette projekt er for spinkelt til at slutte noget videre holdbart ud fra materialet. Derfor anvender vi casen i dette projekt til at illustrere de konklusioner vi drager i teoriafsnittet. Gennem analysen vil vi derfor fortløbende vurdere, om det empiriske materiale er holdbart i forhold til de konklusioner, vi drager. I forlængelse af de diskussioner som analysen lægger op til vil vi så vidt muligt pege på hvordan empirien skulle have set ud, hvis analysen og konklusionerne skulle have været mere holdbare. I det følgende gennemgår vi vores kilder med henblik på kritisk refleksion over deres anvendelighed. Det kvalitative forskningsinterview Tomas Krag Vi valgte at interviewe Tomas Krag, fordi han var tekniker og havde arbejdet med vidensoverførsel i forbindelse med en overførsel af digital teknologi mellem den amerikanske organisation Geekcorps og den ghanesiske virksomhed Africa Express. Vi havde i projektets indledende faser haft en uformel samtale med Tomas Krag om feltet, og det var let at sætte et møde i stand med ham, fordi han bor i Københavm. Interviewguiden var tematisk struktureret på grundlag af vores problemformulering, teoretiske viden og arbejdsspørgsmål som gruppen arbejdede med på interviewtidspunktet 23. Vi lagde vægt på Tomas Krags personlige oplevelser og erfaringer fra arbejdet som Geekcorps-frivillig i Africa Express. Centralt i interviewet var videns-dimensionen af projektet, men efter interviewet fik vi også kontaktinformationer fra ham på relevante personer og kilder til det videre arbejde. Med disse oplysninger og ud fra de ting, som Tomas Krag beretter om, kan vi være blevet præget af Toma Krags opfattelser af de personer, der optræder i casen. Noget af det problematiske ved interviewet med Tomas Krag er, at han taler om en tid, der er forbi for to-tre år siden. Han har gjort erkendelser siden projektets afsluttelse. Efterrationaliseringer finder sted i overensstemmelse med det billede Tomas Krag ønsker at have af sig selv og ønsker at fremstille af sig selv. Dette ses i forskellen mellem indholdet af det interview, vi har lavet med Tomas Krag og de afrapporteringer til Geekcorps, han har 23 Se bilag 1. 17

18 lavet under arbejdsopholdet i Ghana og lige efter opholdet, samt hans dagbogsskriverier. Man kan sige, at Tomas Krag vælger at positionere sig på en bestemt måde. Dvs. han vælger at udlægge forskellige erfaringer på en bestemt måde. Det er Tomas Krags sandhed om vidensoverførselsarbejdet i Africa Express vi bearbejder, ikke hele sandheden. Ligeledes forholder det sig mht. efterrationaliseringer og udlægninger af personlige erfaringer i det andet personlige interview i denne case, nemlig interviewet med Isaac Frimpong Ampofo, der er ejer og leder af den lille ghanesiske internetudbyder, Africa Express. Isaac Frimpong Ampofo Vi kontaktede Issac Frimpong Ampofo via mail og aftalte et telefoninterview. Han ønskede ikke at blive interviewet via mail, da han mente, det var for besværligt og tidskrævende for ham. Det kan man undre sig over, idet at manden lever af at sælge trådløse internetforbindelser og hostingvirksomhed i Ghana, og derfor kunne formodes selv at være bruger. Det var forbundet med store vanskeligheder at gennemføre interviewet på telefon, hvor lydkvaliteten var meget dårlig og hvor forbindelse var ustabil. Nogen gange knasede forbindelsen så meget pga. vindstøj etc., at man næsten ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Inklusiv afbrydelser varede det mere end fire timer at lave et interview, der sammenlagt varer en time og fjorten minutter. De mange afbrydelser har haft en meget negativ indflydelse på interviewet. Intervieweren blev udmattet og stresset, fordi det ikke var til at vide, om det ville være muligt at komme rundt om alle temaer på interviewguiden, og fordi det er dyrt at ringe til en mobiltelefon i Ghana. Konsekvensen er, at hver gang Isaac Ampofo havde sagt noget, der bare lignede et svar på et spørgsmål, så gik intervieweren videre til næste tema. Isaac Ampofo slipper på den måde afsted med nogle overfladiske svar. Vi har valgt at anvende interviewet alligevel, da det er det eneste materiale vi har på modtagersiden, og fordi vi ligesom med alt andet forholder os kritisk til det. Oprindeligt var planen, at interviewe yderligere en person på modtagersiden, nemlig John Haizel-Comeh, som var den programmør Tomas Krag arbejdede sammen med. Haizel-Comeh var imidlertid blevet afskediget fra Africa Expres, og det var ikke muligt at komme i kontakt med ham. Fra Ampofo lød forklaringen, at han var blevet fyret, fordi han var en meget dårlig medarbejder, hvilket illustrerer de problemer der er forbundet med at gennemføre interview på telefon. Uden kropssprog falder en dimension væk, og distancen gør det vanskeligt at stille uddybende spørgsmål. Tilsvarende forholder det sig med interviewet med Ana Maria Harkins fra Geekcorps, som vi har interviewet pr

19 Ana Maria Harkins Ana Maria Harkins står for rekruttering samt træning af de frivillige i Geekcorps, og er interviewet fordi hun er en del af afsenderkonteksten. Ud over at opnå specifik viden om rekruttering og træning af frivillige, ønskede vi at få et bredere indblik i organisationens ideologi. Hun kunne også forsyne os med dokumenter om Geekcorps. Hun er interviewet via , hvilket gør interviewet har karakter af et spørgeskema med åbne spørgsmål. Det var heller ikke muligt at få uddybet de svar hun giver, da der er tale om asynkron kommunikation, og da hun rent praktisk var bortrejst i en meget stor del af projektperioden. Som med telefoninterview afskærer mediet os for at vurder kropssprog hos den interviewede. Dvs. interviewpersonen kan slippe af sted med at sige ting, som ikke ville blive sagt, hvis intervieweren var tilstede. Artikler, statistik og andet Sekundært interview med Ethan Zuckerman Vi trækker bl.a. på en artikel om Ethan Zuckerman, der er den anden chef i Geekcorps. Ethan Zuckerman, og som vi ikke selv har haft mulighed for at interviewe, da han rejser 250 dage om året. Men vi har fundet journalisters interview med ham, i flere forskellige kilder. Disse interview omhandler de problemstillinger, vi arbejder med i dette projekt. Vi kalder disse interview for sekundære interview, og vi har vurderet at de kan anvendes i dette projekt, da en journalists tilgang til en interviewperson ofte er beregnet til at give plads til interviewpersons meninger og holdninger. Journalister stiller f.eks. åbne spørgsmål (hvem, hvad, hvor). Der er sammenfald mellem kriterierne for det kvalitative forskningsinterview og kriterierne for et journalistisk interview. Strauss og Corbin siger: (..) the researcher s scholarly obligation to hear and report [is] somewhat akin to a journalist s. 24 Ana Maria Harkins optræder også i sekundære interview. Som supplement til de ovenfor nævnte kilder, inddrager vi undervejs en række andre kilder. Det drejer sig bl.a. om så forskellige kilder som CIA Factbook om tele-infrastrukturen i Ghana og Danidas publikationer om Ghanas økonomiske udvikling. Disse kilder bidrager med sekundær, kvantitativ empiri, som bruges til at illustrere den bredere sammenhæng, som vores case placerer sig inden for. 24 Strauss og Corbin, p

20 2. Teknologi og teknologioverførsel 2.1 Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt til forståelsen af teknologi er Jens Müllers definition, der er skitseret nedenfor. Den stammer fra bogen Samfundets Teknologi Teknologiens Samfund 25. Bogen udkom i 1984 og præsenterede en væsentligt anderledes måde at se teknologi på udgivelsestidspunktet taget i betragtning. Sammenholdt med en neoklassisk forståelse af teknologi som noget alment tilgængeligt, understregede Müller kompleksiteten i sin definition. Den består af fire sammenhængende elementer; teknik, viden, organisation og produkt, som tilsammen udgør en teknologi. Definitionen inddrager altså det, der i forhold til de klassiske produktionsfaktorer arbejdskraft og kapital, kunne kaldes omkringliggende eller eksterne faktorer. Pointen er, at det er utilstrækkeligt at fokusere på produktet eller teknikken, hvis der skal gives en dækkende beskrivelse af teknologien, fordi teknik og produkt ikke er mulige uden den omkringliggende viden og organisation. Teknologi består derfor af: Figur 1: Jens Müllers definition af teknologi. Teknik: Redskaber og arbejdskraft i arbejdsprocessen. Organisation: Vertikal og horisontal arbejdsdeling. Viden: Tavs og eksplicit viden. Produkt: Resultat af produktionsprocessen. 25 Müller,