1. INDLEDNING TEKNOLOGI OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL...20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING...3 2. TEKNOLOGI OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL...20"

Transkript

1 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT...3 Problemformulering...7 Det teoretiske arbejdsspørgsmål...8 Det empiriske arbejdsspørgsmål PRÆSENTATION AF VORES CASE...9 Geekcorps...9 Africa Express...11 Ghana og IT METODE...13 Kvalitativ metode...13 Intensivt og ekstensivt projektdesign...13 Casestudiet...13 Arbejdsproces...15 Det empiriske materiale...16 Det kvalitative forskningsinterview...17 Artikler, statistik og andet TEKNOLOGI OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL VORES UDGANGSPUNKT TEKNOLOGI SOM AKTØR...22 Bijker - teknologisk forandring...23 Teknologioverførsel er teknologiudvikling TEKNOLOGIOVERFØRSEL OG VIDEN...29 Data og information...29 Videnstyper i teknologioverførsel...31 Kommunikation og virksomhedsstruktur...33 Teknologisk forandring og teknologisk kapacitet DIGITAL TEKNOLOGI...34 Det digitale i teknologierne...34 Tankeværktøjer den digitale æras dampmaskiner...36 Den sociale konstruktion af de digitale teknologier i Vesten...36 Udvikling af digitale teknologier i Syd...38 Den materielle side af IT...39 Nyere tendenser Open Source...41 Viden bliver ikke mindre af at blive delt - tværtimod...42 Man kan ikke bygge en bro på afstand DELKONKLUSION

2 3. ANALYSE KONTEKSTEN OG DENS BETYDNING...48 Teknologien er dynamisk...48 Afsender- og modtager konteksts indflydelse på teknologioverførsel SOCIALE RELEVANTE GRUPPERS PÅVIRKNING AF TEKNOLOGIEN...52 Sociale relevante gruppers påvirkning af den digitale teknologi...52 Re-opening af internetteknologien i Africa Express...52 Geekcorps og Tomas Krag som social relevant gruppe...53 internetbrugerne i Ghana som social relevant gruppe...55 Ghana Telecom som destruktiv social relevant gruppe BETYDNINGEN AF DIGITAL TEKNOLOGI FOR AFRICA EXPRESS...57 Hardware...57 Software VIDENSFORMERNE OG ETABLERING AF HOSTINGVIRKSOMHED...59 Dynamisk assimilering OPSUMMERING AF ANALYSEN KONKLUSION LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR...66 Bøger...66 Artikler...66 Arbejdspapirer...67 Avisartikler...68 Andet SEKUNDÆR LITTERATUR...69 Bøger...69 Artikler ORDFORKLARING BILAG LISTE

3 1. Indledning 1.1 Motivation Vores motivation til nærværende projekt bunder i en interesse for de seneste årtiers teknologiske fremskridt og de udviklingspotentialer, de muligvis giver den tredje verden. Helt fra begyndelsen var vores ide at skrive et projekt om anvendelsen af Open-Source-baserede 1 programmer i den tredje verden. Ideen var besnærende. I stedet for at betale i dyre domme til Bill Gates Microsoft, kunne ulandene dække deres behov for software ved at downloade programmer gratis fra internettet og selv bygge videre på dem. Hvis software-delen af ITudviklingen i de fattige lande kunne klares på den måde, var potentialet for fremskridt måske større og forhindringerne mere overskuelige. IT-udvikling i den tredje verden handler selvfølgelig om meget andet end Open Source, og det gik hurtigt op for os, at der var større forhindringer for anvendelse af IT i ulandene end prisen på Windows eller Office-pakken. Et indledende interview og research flyttede fokus fra software til IT og teknologioverførsel generelt. Vi blev opmærksomme på, at IT-sektoren, betragtet som helhed, oplagt kan sammenlignes med udviklingen af andre industrisektorer. Teknologioverførsel er et centralt begreb inden for udviklingsteori, og at kombinere teorier om teknologioverførsel og teknologisk forandring virkede derfor oplagt. Vi ønskede imidlertid at holde fast i at undersøge idéen om, at der er noget nyt og måske fundamentalt anderledes ved IT, som kunne gøre teknologioverførslen mere eller mindre besværlig sammenlignet med andre traditionelle industrisektorer. Der er skrevet meget om det nye ved IT, og debatten handler især om, hvor stor vigtighed IT-sektoren skal tillægges. Hvorvidt der er tale om en sektor, som i sig selv er afgørende for den økonomiske udvikling, eller om det er andre sektorers brug af IT-redskaber, der er det afgørende, ligger i periferien af dette projekt vores fokus er de særlige kvalitative karaktertræk der måtte gøre sig gældende ved digital teknologi. 1.2 Problemfelt Med globaliseringen er højteknologi og især Information and Communication Technologies (ICT) kommet i fokus inden for den teoretiske og politiske debat. Det er klart, at for eksempel internettet tilbyder nye kommunikationsformer, men hvor gennemgribende forandringer, det vil medføre, er endnu diskutabelt. Indenfor økonomien tales der ofte om en ny vidensøkonomi, som bygger på de nye tekniske muligheder. Omfanget af den gensidige påvirkning mellem teknologi og økonomi er der endnu stor uenighed om. I en ende af skalaen 1 Open Source Software er computerprogrammer, der som oftest er gratis. 3

4 betragtes viden som et vigtigere input eller et vigtigere produkt end tidligere, mens et mere helhedsorienteret syn ser udviklingen af ICT som integreret med et øget behov og øgede muligheder for produktion og distribution af viden. 2 I udviklingssammenhæng tales der meget om the digital divide den digitale kløft mellem ilande og ulande, der er opstået i kølvandet på den rivende digitale udvikling i Vesten. Tal fra Verdensbanken viser for eksempel, at der er 143 gange så mange computere per person i Danmark som i Ghana. Samtidig er prisen for at bruge internettet mere end halvanden gang højere i Ghana, målt i US dollars. 3 Der er imidlertid stor forskel på Danmark og Ghana på mange punkter, så hvorfor tillægges netop den digitale kløft så stor betydning? Man kunne måske fremføre argumenter for, at der er alvorligere uligheder, som burde få større opmærksomhed. Hvad hjælper computere og internetadgang for eksempel mod sult? En af årsagerne til den store opmærksomhed omkring den digitale kløft er nok de store forventninger, der har været til ICT-sektoren, specielt i 90 erne. Indtil IT-boblen sprang, ansås mulighederne for vækst i denne sektor for nærmest ubegrænsede, og deri ses relevansen for ulandene. For det første bliver økonomisk vækst set som en af de afgørende faktorer for udviklingen i alle lande, og potentialerne i ICT blev i den forbindelse ansat for en ny mulighed for de fattige lande til at indhente det tabte. For det andet afspejlede den store opmærksomhed omkring den digitale kløft en frygt for, at hvis ikke ulandene kom med på IT-vognen, så ville den øgede vækst, som ICT formodes at skabe i vesten, bidrage til endnu større ulighed i verden. Selvom synet på forbindelsen mellem IT og økonomisk vækst er blevet mere nuanceret, tillægges det stadig stor betydning, at ulandene bliver en del af det globale netværk og får lejlighed til at anvende IT som redskab på linie med de vestlige lande. I artiklen Bygger vi broer eller biveje? beskæftiger Peter Gammeltoft sig med, hvordan den digitale kløft er kommet på forskellige udviklingsorganisationers dagsorden. Foruden en historisk gennemgang benytter Gammeltoft sig af statistik, hvor han sætter IT-branchens NASDAQ-indeks i forhold til antallet af forekomster af begrebet digital divide i et stort internationalt tidsskrifts-indeks. 2 Smith 2002, s Verdensbanken, 2002 World Development Indicators pdfs/table% pdf 4

5 Kilde: Gammeltoft Gammeltofts påstand er, at IT i ringe grad kommer som et ønske fra ulandene selv, men at det politiske fokus for den digitale kløft i høj grad kan tilskrives vestlige IT-virksomheder, som efter IT-boblens brist søger nye markeder. De ser store potentialer i at koble sig på de internationale organisationer og påvirke dagsordenerne i eksempelvis FNs udviklingsprogram UNDP, for ad den vej at finde en plads som leverandør af den bro, der skal bygges over den digitale kløft. Der kan altså være mange grunde til, at man taler om at ulandene skal med på IT-vognen. Når udviklingslandene i forvejen mangler ressourcer til udvikling på alle mulige andre områder, er vanskelighederne ved også at prioritere IT til at få øje på. Ressourcerne er ganske enkelt ikke til stede. Ligesom for andre sektorer kan teknologioverførsel derfor være et centralt element i udviklingen af ICT-sektoren. Teknologioverførsel bygger på idéen om, at overførsel af midler, viden eller teknologi fremskynder udvikling. Hvorvidt denne udvikling kan bidrage til en større lighed i verden afhænger af det teoretiske standpunkt. Indenfor moderniseringsteorien vil teknologioverførsel være at betragte som et middel til at springe udviklingstrin over og indhente de rige lande, mens et mere afhængighedsteoretisk syn kunne være at teknologioverførsel blot er en måde, hvorpå Vesten udvider deres markeder og skaber yderligere afhængighed i de fattige lande. Denne diskussion om konvergens eller divergens er stadigt tilbagevendende, og der er stor uenighed på området. Vi ønsker imidlertid ikke at tage 5

6 den videre, men blot konstatere at vi med dette projekt om teknologioverførsel overordnet forudsætter at teknologioverførsel i en eller anden grad har et udviklingspotentiale. Samtidig er vi opmærksomme på, at der er mange eksempler på fejlslåede teknologioverførsler. Vores principielle udgangspunkt er imidlertid, at det er anvendelsen og ikke teknologien, der slår fejl. Under alle omstændigheder er det svært at argumentere for at holde inde med teknologioverførslen; det ville svare til at opgive tanken om udviklingsbistand. Som nævnt antages det ofte, at IT har en særlig betydning for den økonomiske udvikling. Begreber som for eksempel ny økonomi eller vidensøkonomi indikerer en opfattelse af, at IT medvirker til en grundlæggende forandring af de økonomiske mekanismer, hvor viden bliver en vigtigere, større eller mere værdifuld del af produktionen. Her er det afgørende, om værdien tillægges IT-sektoren isoleret set, eller det at IT anvendes bredt i alle sektorer. En opfattelse går på, at IT-sektoren er en ny leading sector på linie med bilproduktionen i 20 erne 4. Men selvom væksten isoleret set har været særdeles høj, er betydningen for den samlede økonomi alligevel begrænset. Følger man OECD s definition af high technology sektoren, viser empirien, at denne sektor udgør en meget lille del af økonomien, faktisk mindre end 3 pct. af BNP i USA, som ellers har den største andel af high tech produktion i OECD 5. I det lys er det svært at se den afgørende betydning sektoren ofte tillægges. Det er da også påfaldende, at de seneste års litteratur, der handler om IT og vækst, i høj grad handler om at nedtone det seneste årtis optimistiske syn på mulighederne og den økonomiske betydning af IT. På trods af at high technology sektoren er forholdsvis lille, kan digital teknologi dog tillægges større betydning, når der anlægges et lidt bredere perspektiv. Informationsteknologier kan ses som værktøjer, der kan anvendes i alle sektorer og dermed har den betydning for produktionen i den samlede økonomi. Anvendelsen af ICT kan finder sted i alle sektorer, og nogle teoretikere understreger, at mulighederne langtfra er udtømte, hverken i praksis eller på idéplan. Ligesom det var umuligt at forudsige forbrændingsmotorens mange anvendelsesmuligheder, er vi endnu ikke i stand til at sige noget om de digitale teknologiers anvendelsesmuligheder. Set i dette perspektiv bliver det meningsfuldt at se digital teknologi som værktøj, der kan anvendes til mange forskellige formål og inden for mange forskellige industrier. Denne opfattelse af digital teknologi er central for vores projekt. 4 Cohen et. al. 2000, s Smith 2002, s

7 Grundlæggende er værktøjer nyttige, så vidt forudsætningerne for at anvende dem er til stede. Er de det, kan nye værktøjer optimere produktionen. Er forudsætningerne der ikke, så giver det ikke nogen mening, da der så skal lægges uforholdsmæssigt mange kræfter i at opbygge de nødvendige kundskaber - for slet ikke at tale om den mulighed, at afstanden mellem de nye værktøjer og kundskaberne er for stor til at overvindes. Grænsen for, hvornår afstanden i den konkrete situation er for stor, er selvfølgelig svær at drage, og den afhænger desuden af hvilket økonomisk-teoretisk udgangspunkt, der tages. Med ovenstående in mente er udgangspunktet for vores projekt, at udnyttelsen af teknologi og specielt akkumulationen af human kapital, er særdeles afgørende for ulandenes økonomiske udvikling. Dermed kommer både de direkte og afledte effekter af teknologioverførsel såsom læring, kapacitetsopbygning og uddannelse til at udgøre vigtige forhold i vurderingen af mulighederne for overførslen af digital teknologi. Hvis det er rigtigt at ITC skaber vækst i Vesten og måske oven i købet hurtigere vækst end hidtil, må det være yderst interessant for ulandende at komme ind i en lignende udvikling. Spørgsmålet er om ITC er et vanskeligere felt at teknologioverføre indenfor, eller om det åbner op for nye muligheder i forhold til overførsel af traditionel teknologi. I dette projekt er vores ambition først og fremmest teoretisk at diskutere overførsel af digital teknologi. I den forbindelse har vi fundet det relevant at inddrage en case, der har til formål at afprøve hvilke muligheder, der ligger i det teoretiske apparat, som afsøges i denne opgave. Casen er et teknologioverførselsprojekt mellem den amerikanske NGO Geekcorps og den lille ghanesiske internetvirksomhed Africa Express og empirien består af tre interviews med centrale involverede personer, samt materiale fra og om de involverede organisationer. Da denne case kun har begrænset prioritet skal vores analyseafsnit betragtes som en illustrativ case på mulighederne i teorien, mere end som en uddybet empirisk analyse. Problemformulering Hvilke begreber er relevante at inddrage i en analyse af et firemåneders projekt om overførsel af en digital teknologi mellem den lille ghanesiske internet udbyder, Africa Express og den amerikanske NGO, Geekcorps? Projektet falder i to dele. Første del er en teoretisk diskussion af, hvad der karakteriserer en overførsel af digital teknologi, og hvilken betydning en teknologioverførsel har for 7

8 udviklingen i den tredje verden. Der er tale om en teoretisk diskussion rettet mod at finde centrale begreber omkring teknologioverførsel, vidensdeling og digital teknologi. Begreberne og pointerne fra den teoretiske diskussion bliver brugt i projektets anden del, hvor vi ud fra en case vil eksemplificere mekanismer, der gør sig gældende, når digital teknologi overføres fra Nord til Syd. Casen er et IT-vidensdelingsprojekt mellem en amerikansk NGO og en ghanesisk internetvirksomhed. Ud af problemformuleringen rejser sig to arbejdsspørgsmål, der skal behandles for at besvare problemformuleringen. Et arbejdsspørgsmål relaterer sig til teorien, og et relaterer sig til empirien. Det teoretiske arbejdsspørgsmål Hvilke centrale begreber kan anvendes til at forstå en overførsel af en digital teknologi mellem Nord og Syd og de faktorer, der påvirker udfaldet af en overførsel af en digital teknologi? Operationalisering af det teoretiske arbejdsspørgsmål: For at operationalisere det teoretiske arbejdsspørgsmål tager vi udgangspunkt i en dynamisk teknologiforståelse, som giver os mulighed for at se på teknologiens forankring i samfundet. Derefter undersøger vi teknologisk forandring og de aktører, der påvirker teknologisk udvikling. Derudover undersøger vi, hvordan læring, viden og kontekst indgår i en teknolgioverførselsproces, og hvilken betydning disse elementer har. Efter at have diskuteret os frem til, hvad vi anser for brugbare begreber til at forstå en overførsel af digital teknologi, går vi i gang med at karakterisere en digital teknologi i en teknologioverførselsproces og de potentialer og udfordringer der ligger i en digital teknologioverførsel mellem Nord og Syd. Slutteligt bearbejdes den betydning og de potentialer Open Source kan have i en digital teknologioverførselsproces mellem Nord og Syd. Det empiriske arbejdsspørgsmål Hvordan kan det empiriske materiale illustrere de centrale begreber fra den teoretiske diskussion? Operationalisering af det empiriske hovedspørgsmål: Med ønske om at eksemplificere de i teorien fremkomne begreber og pointer starter vi med at illustrere det dynamiske i Müllers teknologibegreb, og derefter hvilken indflydelse afsenders og modtagers kontekst har på teknologioverførslen. Derefter illustrerer vi nogle af casens sociale relevante gruppers interesse i og påvirkning af den digitale teknologi der overføres. I 8

9 forlængelse heraf illustreres den overførte digitale teknologis betydning for Africa Express, og hvordan vidensformerne har påvirker teknologioverførslens udfald. Afslutningsvist eksemplificerer vi hvordan Open Source har påvirket overførslen af den digitale teknologi. Svarene på de to hovedspørgsmål danner grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. 1.3 Præsentation af vores case I 2001 var den danske programmør Tomas Krag udsendt af den amerikanske NGO Geekcorps i fire måneder til Ghana. Han arbejdede i en lokal virksomhed, Africa Express, en lokal internet udbyder (internet Service Provider). I dette afsnit præsenterer vi Geekcorps som organisation, den ghanesiske virksomhed, Africa Express og nogle overordnede karaktertræk ved IT-situationen i Ghana. Overførslen i vores case består af to teknologier, nemlig trådløs netværksteknologi og hostingvirksomhed. Begge har et element af både hardware og software og indgår som en del af infrastrukturen hos Africa Express. Den trådløse netværksteknologi består af antenner, som sørger for transport af data. Hostingvirksomheden fungerer som en form for data-lager, altså det sted, hvor man for eksempel kan lægge sin hjemmeside. De to digitale infrastrukturer relaterer sig til Africa Express produkter, nemlig hosting og internetadgang. Som samlebetegnelse for de to produkter skriver vi internetteknologi, medmindre det er relevant at skelne. Geekcorps Hi. We re Geekcorps. We believe that everyone deserves access to the internet and the economic opportunities it provides. We re helping people in communities around the world to gain access to information technology and to build businesses on the web. 6 Sådan præsenterer Geekcorps sig selv på deres hjemmeside. Deres statement giver indtryk af et entusiastisk syn på de muligheder internettet giver for udviklingen i den tredje verden. Geekcorps er en amerikansk NGO med fire fastansatte. Organisationen blev stiftet i år 2000 af blandt andre Ethan Zuckerman, der stadig er en ledende figur. Før var han vice president of 6 9

10 technology i Lycos, 7 en stor amerikansk internetportal, som har afdelinger i omkring 20 lande. På et tidspunkt fik han nok af ræset og startede Geekcorps. Udover stifternes egen startkapital, finansieres Geekcorps af private donationer, fonde og USAID, som bidrager med 90% af ressourcerne 8. I 2001 blev Geekcorps en del af International Executive Service Corps 9 (IESC), som er en non-profit organisation grundlagt i 1960erne af David Rockfeller. IESC s mål er at overføre business know-how til virksomheder i den tredje verden. Via IESC har Geekcorps fået adgang til tiltrængte midler fra USAID. For at nå deres erklærede mål, sender Geekcorps frivillige IT-eksperter, geeks, fra vesten til små og mellemstore virksomheder i den tredje verden. Modtagerne skal definere deres behov og deltage i planlægningen af projektet. Afhængig af virksomhedernes behov, udvælger Geekcorps frivillige ud fra deres personlige og tekniske kvalifikationer. Som krav for at deltage i projekterne skal modtagervirksomheden stille en medarbejder til rådighed. Idéen er, at den udsendte og medarbejderen skal indgå i et mester-lærlinge-forhold for på den måde at optimere læreprocessen. Et andet krav til virksomhederne er, at de forpligtiger sig til at udføre et lokalt udviklingsprojekt, som Geekcorps godkender på forhånd. De lokale udviklingsprojekter er designet ud fra et ønske om at inspirere firmaer til at tage et socialt ansvar. Før de frivillige sendes ud i verden, deltager de i et uges træningsforløb. Træningen til formål at lære de frivillige det mest nødvendige om de lokale forhold. Geekcorps betaler alle de frivilliges udgifter, dvs. flybilletter, vaccinationer, logi og lommepenge. I hvert land har de frivillige et virtuelt hjemsted et Geekhalla som har til formål at informere om de forskellige projekter. Her har hver frivillig en offentligt tilgængelig dagbog, hvor han/hun fortæller om personlige oplevelser, på arbejde og i fritiden. Feltarbejdet varer op til fire måneder, og under opholdet rådgives de frivillige af ansatte i Geekcorps lokale kontorer. Ethan Zuckerman forklarer hvordan udvælgelsen af lande foregår: We are looking for countries that are already developing something of an IT industry. [...] We re looking for evidence that someone has started IT businesses, that people are succeeding and running IT businesses, so that there s something to work with. [ ] We look to see who has a lot of ISP 10 s, who s got loose ISP licensing laws, who s doing regional software development Koman, Richard, 2003, p internet Service Provider 11 Koman, Richard, 2003, p

11 Geekcorps er til stede i Armenien, Rwanda, Ghana, Mongoliet, Thailand, Libanon, Bulgarien, Rumænien og USA. Geekcorps har været i Ghana siden 2000 med syv generationer af frivillige (G1, G2 osv.). I Accra bor geeks ene sammen i det lokale hovedkontor. Africa Express Africa Express er en internetudbyder, kaldet en internet Service Provider (ISP), der blev etableret i marts 1998 af en præst ved navn Isaac Frimpong Ampofo, der i dag både er ejer af og chef for virksomheden. I starten bestod virksomheden kun af Isaac Frimpong Ampofo og hans kone. Da Tomas Krag arbejdede på projektet havde familieforetagendet fem ansatte, og det er i dag vokset til at have femten ansatte. Isaac Frimpong Ampofos motivation for at starte virksomheden er som følger: I came up with the internet technology to be able to offer technical solutions. [ ] people spend so much in posting letters, in making phone calls, sending faxes, when they can send s [ ] with the internet technology we can reduce costs and save money. I believe in promoting technical advancement in the continent. 12 Hans uddannelsesbaggrund som præst er ikke relateret til IT-branchen. Dette afspejler et typisk karaktertræk ved det ghanesiske erhvervsliv, hvor entreprenører ofte har en teoretisk, men ikke teknisk uddannelse 13. Entreprenører i Ghana har derfor ofte en svag tilknytning til virksomhedens produktion. Interessen ligger snarere i det finansielle potentiale. I Africa Express betyder Isaac Frimpong Ampofos ikke-tekniske baggrund, sammen med hans egenskab som chef, at vidensdelingen besværliggøres. Han ønsker at vide mere end sine medarbejdere for at fastholde sin position, men har ikke forudsætningerne for det. Africa Express kundegrundlag og forretningsforbindelser er baseret på Isaac Frimpong Ampofos sociale netværk, hvilket afspejler den generelle mangel på tillid til det juridiske system. 14 Ghanesiske virksomheder er derfor som regel små, fordi at ejeren skal kunne kontrollere alle aktiviteter personligt. Ghana og IT Som det første land i Afrika opnåde Ghana i 1957 uafhængighed fra det britiske styre. Siden 1980 erne er landets økonomiske politik blevet påvirket af Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer. 12 Bilag 4, s Sørensen, 2001, s Sørensen, 2001, p

12 Et hurtigt kig på Verdensbankens data om Ghana viser, at den teknologisk udvikling er i gang: Antallet af telefonlinier (fastnet og mobil) per indbygger er steget fra 6,9 i 1997 til 20,8 i I 1997 var der internetbrugere og i 2001 var der Antallet af computere per indbygger var 1,6 i 1997 og 3,3 i Ethan Zuckerman fra Geekcorps har følgende syn på IT-situationen i Ghana: "Ghana's exactly the sort of place where we thought a Geekcorps project could work. There is some internet and business infrastructure already present in the country. There are ambitions and talented business people, many of who have worked in the United States and are now enthusiastic about building IT businesses in Ghana. The government has relatively liberal telecommunications and investment policies, making it possible for IT business to be built there." 16 Dog er antallet af internetbrugere stadig meget lavt sat i relation til vestlige forhold. I 2002 var der 10 brugere per 1000 indbyggere i Ghana, mod 624 per indbyggere i Danmark. 17 Som en del af Ghanas IT-politik, lancerede den ghanesiske regering i 2001 et Information Technology Policy Framework. I dette IT strategi-papir lægger den ghanesiske regering stor vægt på betydningen af IT for landets udvikling og internationalisering: In the area of technology, the government is determined to use appropriate information and communications technology to increase the quality, quantity and timeliness of its products and services in a cost-effective and efficient manner [ ]. Within this context, the government, as part of its national policy framework, will develop a strategy for information technology (IT) infrastructure development, software development, value-added services and capacity building to support its objectives of turning Ghana into a knowledge society and an active player in the global economy. In order to develop an IT-driven socio-economic agenda, the government will set up national structures to develop and manage IT and related activities. 18 Ovenstående statement tyder på at Ghanas regering har store forventninger til vækstpotentialerne i IT-branchen. En reel udførelse af planen kræver store investeringer og set i relation til den eksisterende infrastruktur virker det tvivlsomt om den er realistisk Habeeb CIA The World Factbook Information technology policy framework for Ghana, 12

13 1.4 Metode Kvalitativ metode Projektet placerer sig inden for den kvalitative forskningstradition. Med den kvalitative metode ønsker vi at forstå sociale, økonomiske og vidensmæssige aspekter af overførsel af digital teknologi i et Nord/Syd perspektiv. Dette gør vi uden at tilsigte generelle teorier, og uden ønske om at generere teori. Tilgangen i projektet er casestudiet, som kort beskrevet er en metodologi, hvor man analyserer en problemstilling ved hjælp af et praktisk eksempel 19. Casen i projektet tjener det formål på kritisk vis at eksemplificere de begreber, vi præsenterer og diskuterer i teoriafsnittet. Vi arbejder problemorienteret og tematisk med empirien. Casen består tre kvalitative interviews, samt diverse artikler og andre dokumenter, og der er således tale om både primære og sekundære kilder. Primær empiri er lavet med dette projektet for øje, f.eks. interviewet med tekniker Tomas Krag og Isaac Frimpong Ampofo, som er den virksomhedsejer Tomas Krag arbejdede sammen med i Ghana. De sekundære kilder er f.eks. Geekcorps hjemmesider. Intensivt og ekstensivt projektdesign For at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering arbejder vi både kvalitativt og kvantitativt, altovervejende kvalitativt. Men i beskrivelsen af f.eks. projekt-relevante ghanesiske samfundsforhold, kommer kvantitative metoder og materiale der bygger på kvantitative metoder i brug. Alle samfundsrelevante forskningsprocesser er både kvalitative og kvantitative, ofte med vægt på den ene metode. Det er også mest hensigtsmæssigt for en samfundsforsker med et projekt på et felt at have viden om både dybden og bredden af en problemstilling. Inden for den forskningstradition man kalder kritisk realisme omdefineres den klassiske dikotomi mellem kvalitativ og kvantitativ metode og man indfører i stedet det man kalder det ekstensive og det intensive forskningsdesign. 20 Det ekstensive forskningsdesign har til formå at afdække f.eks. størrelsesforhold, forskydninger over tid m.v. Det intensive forskningsdesign har til formål at gå i dybden med en problemstilling. Vi placerer os inden for det intensive forskningsdesign, idet vi gennem behandling af kvalitative forskningsinterview arbejder med teknologioverførsel og vidensdeling mellem teknikeren Tomas Krag og direktøren Isaac Frimpong Ampofo fra Africa Express. Casestudiet I dette projekt går vi i dybden med en enkelt case, istedet for at søge generelle principper på tværs af mange cases, der på forskellig vis illustrerer digital teknologioverførsel. Dette fordi 19 Bitsch Olsen & Pedersen, 2002, s Danamark, B. 2001, p

14 vi i studiet af digital teknologi i en teknologioverførsel er interesserede i at undersøge og forstå hvad der påvirker en teknologioverførselsproces. F.eks. kan kontekster, mennesker, viden og den specifikke teknologi, være indflydelsesrige med- og modspillere i en teknologioverførselsproces. Bent Flyvbjerg 21 siger om casestudiets for læreprocessen at: Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret, kontekstafhængig viden er derfor mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier og universaler. 22 Ligesom Flyvbjerg, anser vi det derfor som givtigt at anvende konkret, praktisk og kontekstafhængig viden, hvilket casestudiet er særligt velegnet til at producere. I vores projekt fungerer casen til at illustrere de teoretiske slutninger vi når frem til. Vi arbejder som sådan ikke med de Flyvbjerg ske casetyper eller en hypotetisk tilgang til materialet. Casetyperne har derimod tjent som inspiration for udvælgelsen af vores case. I vores indledende arbejde med casen stod det klart, at der hér var tale om et projekt der var løbet ind i nogle vanskeligheder, hvilket gav os grund til at formode, at der ville være materiale til at analysere de kritiske elementer i en teknologioverførsesproces: Hvad gik galt og hvilke kritiske elementer er der tale om i relation til teorien? Vi har ønsket at opnå den største informationsmængde om vores problemstilling, og her kan vi hente inspiration fra Flyvbjergs atypiske case og ekstreme cases. Disse cases indeholder ifølge Flyvbjerg ofte mere information end en gennemsnitlig case, fordi de aktiverer flere aktører og mere grundlæggende mekanismer i den situation som studeres. Da vores synspunkt i dette projekt er forståelsesorienteret er det vores primære hensigt at få klarlagt de dybereliggende mekanismer, der påvirker overførslen af teknologien i casen og frembringer de givne problemer den indeholder, og de konsekvenser problemerne kan medføre. Sekundært beskriver vi symptomerne på problemerne. Ekstreme cases kan være gode til at slå en pointe fast på særlig dramatisk vis. Casen i dette projekt har egenskaber, der ligger tæt op ad den ekstreme case. Vores casestudie har også træk, der er interessante i forbindelse med det Flyvbjerg kalder den kritiske case. En kritisk case kan have strategisk betydning i forhold til en overordnet problemstilling. Kort sagt er den kritiske cases formål at tilbyde information, der tillader logiske slutninger af typen hvis det gælder for denne case, så gælder det for mange eller alle cases, eller typen hvis det ikke gælder for denne case, gælder det ikke for nogen cases. 21 Bent Flyvbjerg s revurdering af casestudiet som forskningsmetode er udgangspunkt for diskussionen. Den står beskrevet i kap. 8 i bogen Rationalitet og Magt, 1993 af samme forfatter. 22 Flyvbjerg, Bent, 1993, s

15 Den første case type kaldes en mest-sandsynlig case, og den anden kaldes en mindstsandsynlig case. Det er kendetegnende at et bestemt element i en kritisk case giver mulighed for formulering af en generaliserbarhedsbetingelse. I vores tilfælde gælder det, at i Africa Express var der ekstremt mange barrierer for vidensoverførsel, men Tomas Krag s tilstedeværelse bidrog alligevel med noget til vidensoverførslen. Derfor må det gælde for mange Geekcorps projekter, at en større eller mindre grad af vidensdeling finder på trods af at der er barrierer. Flyvbjerg præsenterer ingen metodologiske principper, man kan følge for at finde frem til en kritisk case. Ikke desto mindre peger Flyvbjerg på nogle ideer man kan anvende, når man vil opspore mest-sandsynlige eller mindst-sandsynlige cases. Dvs. cases, hvor det formodes at udsagn og teser kan hhv. bekræftes eller afkræftes. Mindst-sandsynlige cases egner sig bedst til verifikation. Mest-sandsynlige cases er velegnede til falsifikation. Med eksemplet ovenfor kunne man sige at vores case er en mindst-sandsynlige case. Men da vores projekt ikke er designet ud fra det formål specifikt at vurdere (måle på) Tomas Krags bidrag til vidensoverførslen i Africa Express, men har til formål at undersøge, hvilke forskellige mekanismer, der påvirker udfaldet af overførslen af en digital teknologi mellem Geekcorps og Africa Express så må vi slutte at casen i dette projekt ikke kan karakteriseres som en mindstsandsynlig case. Ifølge Flyvbjerg forholder det sig sådan, at en mindst-sandsynlig case for et udsagn er mestsandsynlig case for det modsatte udsagn, og derfor kunne vores case også formuleres som en mindst-sandsynlig case. Projekt design har indflydelse på hvilken case type, som er mest hensigtsmæssig for forskningsprocessen. En mest-sandsynlig case ville være god at anvende, hvis man lavede et projekt hvor man ønskede at undersøge forskellige teoriers holdbarhed, og det er ikke formålet med dette projekt, så derfor er vores case ikke nogen mest-sandsynlig case. Dvs. vores case er hverken en mest-sandsynlig- eller en mindst-sandsynlig case men rummer elementer herfra. Arbejdsproces Arbejdsprocessen omfattede en række aktiviteter. Gennem de sidste fire måneder har vi indsamlet materiale om teknologi og teknologiopfattelse, teknologioverførsler i Nord/Sydperspektiv, viden og vidensdeling m.v. I samme periode tog problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene form. Nogle undersøgelsesspørgsmål udvikledes fra start og andre undervejs. Vi besluttede at anvende casestudiet som metode. Ud fra problemformuleringen og materialet om emnet, indhentede vi det empiriske materiale, der 15

16 hovedsagligt skulle anvendes i projektets case. Vi har udvalgt det empiriske materiale, som siger noget om hvad der påvirker teknologioverførsel. Den analytiske del tjener det formål at illustrere, hvordan de teoretiske begreber kan operationaliseres i forhold til vores specifikke case. De teoretiske konklusioner har været retningsgivende for de eksempler casestudiet frembringer. Fra starten har de teoretiske overvejelser haft indflydelse på de valg vi har foretaget i forhold til at vælge interviewpersoner, lave interviewguides mm. Samtidig har den indsamlede empiri haft en vis betydning for udvælgelsen af teorien, selvom denne påvirkning har været mindre væsentlig, dels fordi teorien i det hele taget vejer tungere i projektet, dels fordi empirien hovedsageligt er indsamlet efter de teoretiske rammer var lagt. Projektets tyngde ligger i det teoretiske, hvilket afspejles i projektets opbygning. De forskellige teorier er i første omgang blevet brugt i en rent teoretisk diskussion af de mange begreber, der relaterer sig til vores problemstilling. I løbet af processen har diskussionerne mere og mere taget karakter af en sorteringsmekanisme, der har gjort det muligt at træffe nogle kvalificerede valg med hensyn til hvilke begreber, der er særligt relevante at bruge i analysen. Disse begreber er siden blevet til de arbejdsspørgsmål der har struktureret analysen. Der er således tale om en art dialektisk arbejdsproces, hvor der er sket et gensidigt vekselforhold mellem empiri og teori gennem hele arbejdsprocessen. Det empiriske materiale Vi benytter hovedsagligt to typer empirisk materiale: 1) Tre personlige interview (heraf et e- mail-interview), samt 2) diverse artikler, statistik m.v. At vi beskæftiger os med et emne, hvor internettet er centralt betyder, at vi har haft let adgang til en række kilder. Det positive er, at det giver os en del materiale at arbejde med, fordi en stor del af Geekrocps aktiviteter er dokumenteret på internettet. Bagsiden er et ind i mellem uoverskueligt omfang af kilder og svingende kvalitet. Empiriens omfang er også blevet begrænset af praktiske årsager. Vi ville naturligvis gerne have været i Ghana for at lave interviews, men det var både tidsmæssigt og økonomisk udenfor vores rækkevidde. (Konsekvensen er, at vi skriver et projekt om forhold i Ghana, som vi ikke har nogen praktiske erfaringer med. Ghana er et uland, som vi teoretisk set kan se er anderledes end et iland som Danmark. To gruppemedlemmer har rejst i den tredje verden, en har været i Østafrika flere gange og kender lidt til samfundsforholdene i landene der, men det har minimal indflydelse på projektet, da vi anser de østafrikanske lande som værende anderledes end Ghana. Vores erkendelser foregår på et teoretisk niveau og ikke et praktisk. Et 16

17 andet gruppemedlem er Open Sopurce entusiast, hvilket kan have præget projektet i positiv retning idet vi har førstehåndserfaring med Open Source inden for rækkevidde, men det stiller også ekstra krav til gruppen, da det kan påvirket projektet i retning af en for høj vægtning af Open Source forhold.) Konklusionen på dette afsnit er, at det empiriske materiale i dette projekt er for spinkelt til at slutte noget videre holdbart ud fra materialet. Derfor anvender vi casen i dette projekt til at illustrere de konklusioner vi drager i teoriafsnittet. Gennem analysen vil vi derfor fortløbende vurdere, om det empiriske materiale er holdbart i forhold til de konklusioner, vi drager. I forlængelse af de diskussioner som analysen lægger op til vil vi så vidt muligt pege på hvordan empirien skulle have set ud, hvis analysen og konklusionerne skulle have været mere holdbare. I det følgende gennemgår vi vores kilder med henblik på kritisk refleksion over deres anvendelighed. Det kvalitative forskningsinterview Tomas Krag Vi valgte at interviewe Tomas Krag, fordi han var tekniker og havde arbejdet med vidensoverførsel i forbindelse med en overførsel af digital teknologi mellem den amerikanske organisation Geekcorps og den ghanesiske virksomhed Africa Express. Vi havde i projektets indledende faser haft en uformel samtale med Tomas Krag om feltet, og det var let at sætte et møde i stand med ham, fordi han bor i Københavm. Interviewguiden var tematisk struktureret på grundlag af vores problemformulering, teoretiske viden og arbejdsspørgsmål som gruppen arbejdede med på interviewtidspunktet 23. Vi lagde vægt på Tomas Krags personlige oplevelser og erfaringer fra arbejdet som Geekcorps-frivillig i Africa Express. Centralt i interviewet var videns-dimensionen af projektet, men efter interviewet fik vi også kontaktinformationer fra ham på relevante personer og kilder til det videre arbejde. Med disse oplysninger og ud fra de ting, som Tomas Krag beretter om, kan vi være blevet præget af Toma Krags opfattelser af de personer, der optræder i casen. Noget af det problematiske ved interviewet med Tomas Krag er, at han taler om en tid, der er forbi for to-tre år siden. Han har gjort erkendelser siden projektets afsluttelse. Efterrationaliseringer finder sted i overensstemmelse med det billede Tomas Krag ønsker at have af sig selv og ønsker at fremstille af sig selv. Dette ses i forskellen mellem indholdet af det interview, vi har lavet med Tomas Krag og de afrapporteringer til Geekcorps, han har 23 Se bilag 1. 17

18 lavet under arbejdsopholdet i Ghana og lige efter opholdet, samt hans dagbogsskriverier. Man kan sige, at Tomas Krag vælger at positionere sig på en bestemt måde. Dvs. han vælger at udlægge forskellige erfaringer på en bestemt måde. Det er Tomas Krags sandhed om vidensoverførselsarbejdet i Africa Express vi bearbejder, ikke hele sandheden. Ligeledes forholder det sig mht. efterrationaliseringer og udlægninger af personlige erfaringer i det andet personlige interview i denne case, nemlig interviewet med Isaac Frimpong Ampofo, der er ejer og leder af den lille ghanesiske internetudbyder, Africa Express. Isaac Frimpong Ampofo Vi kontaktede Issac Frimpong Ampofo via mail og aftalte et telefoninterview. Han ønskede ikke at blive interviewet via mail, da han mente, det var for besværligt og tidskrævende for ham. Det kan man undre sig over, idet at manden lever af at sælge trådløse internetforbindelser og hostingvirksomhed i Ghana, og derfor kunne formodes selv at være bruger. Det var forbundet med store vanskeligheder at gennemføre interviewet på telefon, hvor lydkvaliteten var meget dårlig og hvor forbindelse var ustabil. Nogen gange knasede forbindelsen så meget pga. vindstøj etc., at man næsten ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Inklusiv afbrydelser varede det mere end fire timer at lave et interview, der sammenlagt varer en time og fjorten minutter. De mange afbrydelser har haft en meget negativ indflydelse på interviewet. Intervieweren blev udmattet og stresset, fordi det ikke var til at vide, om det ville være muligt at komme rundt om alle temaer på interviewguiden, og fordi det er dyrt at ringe til en mobiltelefon i Ghana. Konsekvensen er, at hver gang Isaac Ampofo havde sagt noget, der bare lignede et svar på et spørgsmål, så gik intervieweren videre til næste tema. Isaac Ampofo slipper på den måde afsted med nogle overfladiske svar. Vi har valgt at anvende interviewet alligevel, da det er det eneste materiale vi har på modtagersiden, og fordi vi ligesom med alt andet forholder os kritisk til det. Oprindeligt var planen, at interviewe yderligere en person på modtagersiden, nemlig John Haizel-Comeh, som var den programmør Tomas Krag arbejdede sammen med. Haizel-Comeh var imidlertid blevet afskediget fra Africa Expres, og det var ikke muligt at komme i kontakt med ham. Fra Ampofo lød forklaringen, at han var blevet fyret, fordi han var en meget dårlig medarbejder, hvilket illustrerer de problemer der er forbundet med at gennemføre interview på telefon. Uden kropssprog falder en dimension væk, og distancen gør det vanskeligt at stille uddybende spørgsmål. Tilsvarende forholder det sig med interviewet med Ana Maria Harkins fra Geekcorps, som vi har interviewet pr

19 Ana Maria Harkins Ana Maria Harkins står for rekruttering samt træning af de frivillige i Geekcorps, og er interviewet fordi hun er en del af afsenderkonteksten. Ud over at opnå specifik viden om rekruttering og træning af frivillige, ønskede vi at få et bredere indblik i organisationens ideologi. Hun kunne også forsyne os med dokumenter om Geekcorps. Hun er interviewet via , hvilket gør interviewet har karakter af et spørgeskema med åbne spørgsmål. Det var heller ikke muligt at få uddybet de svar hun giver, da der er tale om asynkron kommunikation, og da hun rent praktisk var bortrejst i en meget stor del af projektperioden. Som med telefoninterview afskærer mediet os for at vurder kropssprog hos den interviewede. Dvs. interviewpersonen kan slippe af sted med at sige ting, som ikke ville blive sagt, hvis intervieweren var tilstede. Artikler, statistik og andet Sekundært interview med Ethan Zuckerman Vi trækker bl.a. på en artikel om Ethan Zuckerman, der er den anden chef i Geekcorps. Ethan Zuckerman, og som vi ikke selv har haft mulighed for at interviewe, da han rejser 250 dage om året. Men vi har fundet journalisters interview med ham, i flere forskellige kilder. Disse interview omhandler de problemstillinger, vi arbejder med i dette projekt. Vi kalder disse interview for sekundære interview, og vi har vurderet at de kan anvendes i dette projekt, da en journalists tilgang til en interviewperson ofte er beregnet til at give plads til interviewpersons meninger og holdninger. Journalister stiller f.eks. åbne spørgsmål (hvem, hvad, hvor). Der er sammenfald mellem kriterierne for det kvalitative forskningsinterview og kriterierne for et journalistisk interview. Strauss og Corbin siger: (..) the researcher s scholarly obligation to hear and report [is] somewhat akin to a journalist s. 24 Ana Maria Harkins optræder også i sekundære interview. Som supplement til de ovenfor nævnte kilder, inddrager vi undervejs en række andre kilder. Det drejer sig bl.a. om så forskellige kilder som CIA Factbook om tele-infrastrukturen i Ghana og Danidas publikationer om Ghanas økonomiske udvikling. Disse kilder bidrager med sekundær, kvantitativ empiri, som bruges til at illustrere den bredere sammenhæng, som vores case placerer sig inden for. 24 Strauss og Corbin, p

20 2. Teknologi og teknologioverførsel 2.1 Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt til forståelsen af teknologi er Jens Müllers definition, der er skitseret nedenfor. Den stammer fra bogen Samfundets Teknologi Teknologiens Samfund 25. Bogen udkom i 1984 og præsenterede en væsentligt anderledes måde at se teknologi på udgivelsestidspunktet taget i betragtning. Sammenholdt med en neoklassisk forståelse af teknologi som noget alment tilgængeligt, understregede Müller kompleksiteten i sin definition. Den består af fire sammenhængende elementer; teknik, viden, organisation og produkt, som tilsammen udgør en teknologi. Definitionen inddrager altså det, der i forhold til de klassiske produktionsfaktorer arbejdskraft og kapital, kunne kaldes omkringliggende eller eksterne faktorer. Pointen er, at det er utilstrækkeligt at fokusere på produktet eller teknikken, hvis der skal gives en dækkende beskrivelse af teknologien, fordi teknik og produkt ikke er mulige uden den omkringliggende viden og organisation. Teknologi består derfor af: Figur 1: Jens Müllers definition af teknologi. Teknik: Redskaber og arbejdskraft i arbejdsprocessen. Organisation: Vertikal og horisontal arbejdsdeling. Viden: Tavs og eksplicit viden. Produkt: Resultat af produktionsprocessen. 25 Müller,

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

IT Service Management - the ITIL approach

IT Service Management - the ITIL approach IT Service Management - the ITIL approach Mikael M. Hansen mhansen@cs.aau.dk 2.2.57 Mikael M. Hansen Page 1 TOC Mine indlæg Dagens program: IT Service Management Alternativerne ITIL

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Hvis incidents er dyre og besværlige... Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere