MIDTVEJSNOTAT. Virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter

Transkript

1 MIDTVEJSNOTAT Virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter December 2010

2 INDHOLD INDLEDNING 3 PROJEKTSTATUS 3 Nyborg 5 Holstebro 5 Middelfart 5 Fredensborg 6 Århus 6 Kalundborg 7 PROJEKTFORLØBET 8 PROJEKTUDFORDRINGER 8 Arbejdet med forventede barrierer 8 Arbejdet med uventede barrierer 9 FORMIDLING 10 2

3 Indledning Projektet Virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter blev igangsat som et led i Virksomhedscenterkampagnen i februar 2010 og afsluttes juni Formålet med projektet er at understøtte 6 jobcentres proces med at afvikle traditionelle kommunale aktiveringsprojekter til fordel for en indsats i virksomhedscentre. Projektet skal identificere og finde veje til at nedbryde de barrierer, som måtte være, for at processen kan gennemføres. Midtvejsnotatet fremlægger den aktuelle status med at nedlægge traditionelle kommunale aktiveringspladser og i stedet oprette virksomhedspraktikpladser. I et bilag beskrives de foreløbige erfaringer fra processerne herunder de væsentligste barrierer for omlægning af indsatsen, samt hvordan projekterfaringerne indtil nu er anvendt i Virksomhedscenterkampagnen. De nye refusionsregler har i høj grad sat projektets tema på dagsordenen i alle landets jobcentre. Mange jobcentre overvejer i øjeblikket, hvilke kommunale projekter de skal afvikle eller omlægge i det kommende år. Også i de 6 jobcentre i projektet speedes processen op lige nu. De 6 jobcentre er med deres deltagelse i projektet ca. ½ år længere fremme i afviklingen af kommunale projekter end mange andre jobcentre. Derfor kan erfaringerne anvendes aktivt i omlægningsprocessen i de øvrige jobcentre som fx erfaringerne med udvikling af korte tidsbegrænsede forforløb, hvor den ledige matches med den rette virksomhedspraktik, og hvor der om nødvendigt kan planlægges en understøttende parallelindsats. Projektstatus Efter afdækning og planlægning frem til sommeren 2010 er projektet nu halvvejs i omlægningsfasen med følgende resultat: I alle 6 jobcentre er der sket en omlægning af indsatsen i den ønskede retning. Der er nedlagt traditionelle kommunale aktiveringsprojekter eller aktiveringspladser svarende til det antal pladser, som er etableret i virksomheder via virksomhedscentre. Jobcentrenes ledelse har via deres lokale handlingsplan lagt en strategi for omlægningen af indsatsen fra kommunal til virksomhedsaktivering. Eksisterende kommunale aktiveringspladser er således lukket ned i takt med, at der er lavet nye aftaler med virksomheder. Hensigten er at undgå tomme pladser i virksomhederne og i de kommunale projekter og samtidig at kunne fastholde aktiveringsgraden. Eksempelvis er der nedlagt et tøjsorteringsprojekt, projekter til vedligeholdelse af kommunens grønne områder, håndværkerprojekt til at vedligeholde kommunens legepladser, en del af kommunalt kantineprojekt samt andre lignende værkstedsaktiviteter. Der er oprettet korterevarende målrettede forløb, mhp. at kunne matche de ledige i målgruppen til de rigtige pladser i virksomhedscentrene. Samtidig med, at der er nedlagt kommunale aktiveringspladser og oprettet et tilsvarende antal virksomhedspraktikpladser, er der oprettet et næsten tilsvarende antal pladser i korte 3

4 tidsbegrænsede forforløb, som skal understøtte virksomhedsaktiveringen. Forforløbene er navngivet som matchforløb, stifinderforløb, kompetenceafklaringsforløb, straksafklaring el.lign. Nogle forforløb foregår i kommunalt regi, andre hos ekstern leverandør. Indholdet er typisk: o holdvis introduktion til formen på forforløbet og til mulighederne for virksomhedspraktik o o individuelle samtaler mhp. at lægge en plan for det videre forløb planlægning og igangsættelse af eventuel understøttende indsats, mens den ledige er i virksomhedspraktik (fx misbrugsbehandling, psykologsamtaler, økonomisk rådgivning ol). Formålet, med at sagsbehandleren visiterer til et forforløb og ikke direkte til et virksomhedscenter, er primært at matche den ledige til den rette virksomhedspraktikplads og dermed mindske risikoen for udeblivelse eller sygemelding, fordi den enkelte ikke kan se formålet med at deltage i virksomhedspraktikken. De 6 jobcentre er meget forskellige steder i processen. Det varierer, hvor langt de 6 jobcentre er i processen, og hvor mange traditionelle aktiveringsprojekter de nu har tilbage. 2 af de 6 jobcentre har på nuværende tidspunkt lukket alle traditionelle kommunale aktiveringsprojekter, andre 2 er tæt på at have lukket disse, og endelig er der 2 jobcentre, som fortsat har en del projekter tilbage. Den væsentligste barriere for lukning er dels de lokale politikeres ønske om at bevare traditionelle kommunale projekter mhp. at få udført specifikke opgaver, og dels hensynet til jobcentrets økonomi (ifht. refusion og rettidighed). I alle 6 jobcentre er der på ledelsesniveau en ambition om at nedlægge traditionelle kommunale aktiveringsprojekter og i stedet oprette virksomhedspraktikpladser. Kritisk gennemgang af de eksisterende kommunale aktiveringsprojekter. Jobcentrene har som nævnt ikke mulighed for at nedlægge alle de traditionelle kommunale aktiveringspladser på en gang og samtidig overholde rettidighed og have en rimelig aktiveringsgrad. Det lader sig ikke gøre at nedlægge fx alle 270 pladser i kommunalt regi og samme dato oprette samme antal pladser i virksomhedscentre. I stedet er jobcentrene - som ovennævnte viser - begyndt at nedlægge projektpladserne i takt med, at der oprettes pladser i virksomhederne. Samtidig er man i gang med en kritisk gennemgang af de øvrige projekter. Formålet er at få opstillet krav om, at projekterne skal understøtte de lediges vej ud i virksomhedspraktik og få foretaget de nødvendige justeringer. Det gælder både projekter hos eksterne leverandører og egne projekter. Samtidig ønsker man at kontrollere, om registrering er korrekt og at få rettet eventuelle fejl, så ledige tilmeldt projekter som særligt tilrettelagt forløb, men som i projektet er i praktik i en virksomhed, også registreres som værende i praktik og ikke i projekt. I nogle projekter skønnes det at dreje sig om 1/3 af deltagerne. Øget aktiveringsgrad kan medføre øget anvendelse af kommunale projekter Jobcentre med en forholdsvis lav aktiveringsgrad (omkring 50 %) har i projektet også sat et mål om at øge aktiveringsgraden for målgruppen. Det har medført, at langvarigt passive er blevet aktiveret, ofte i de eksisterende kommunale projekter eller hos ekstern leverandør, fordi sagsbehandlerne har vurderet, at de p.t. er for svage til en virksomhedspraktik. Det har medført et større pres på pladserne i de kommunale aktiveringsprojekter og hos ekstern leverandør med den konsekvens, at de ledige som har været i aktiveringsprojekterne i længere tid (og som derfor vurderes mere klar til arbejdsmarkedet end de langvarigt passive) nu visiteres til virksomhedspraktikforløb mhp. at frigøre pladser i de kommunale projekter. Nye refusionsregler forventes at skubbe hårdt på processen De nye refusionsregler forventes at få afgørende betydning for de resterende traditionelle kommunale aktiveringsprojekters fremtid i de 6 jobcentre. De forventer således at lukke stort set alle de traditionelle kommunale aktiveringsprojekter i det nye år og i stedet dels opskalere virksomhedspraktik og dels foretage en kritisk vurdering af nytteværdien af at aktivere de ledige fra målgruppen med de største problemer udover ledighed. De forventer ikke at nedlægge de nye tidsbegrænsede forforløb, som understøtter virksomhedsaktiveringen og hvor den ledige matches med den rette indsats. Tværtimod har de et ønske om at udvikle og udbygge disse forforløb i projektperioden. Det er dog byrådet i de 6 4

5 kommuner, som har den endelige beslutning om prioriteringer i indsatsen herunder også eventuel udvikling eller nedlæggelse af de nye forforløb. NYBORG I august 2010 blev to traditionelle kommunale aktiveringsprojekter (i alt 40 pladser) nedlagt og yderligere et projekt blev reduceret med 1/3 (fra 30 til i alt 20 pladser). Det forventes, at de resterende traditionelle kommunale projekter til de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (håndværk og kantine) reduceres betydeligt i den kommende tid, og at tilbuddet til ledige match 2 fremover bliver et tidsbegrænset forløb (2 4 uger) med et intensivt samtaleforløb evt. kombineret med motion og sundhed. Det nye tilbud skal udelukkende bidrage til at matche den enkelte ledige med det rette tilbud til selvforsørgelse og dermed understøtte anvendelsen af virksomhedspraktik som et middel til at nå målet om selvforsørgelse. Et planlagt nyt kompetencecenter - hvor nyt forforløb skulle ligge - er udsat til eftersommeren 2011 pga. andre prioriteringer i budgetforhandlingerne. 1. Status før projektstart: 11 virksomhedscentre med 26 pladser samt ca. 20 i enkeltpraktik (i alt 46) 2. Mål i projektet: 14 virksomhedscentre med i alt 40 pladser samt 10 enkeltpraktikker (i alt 50) 3. Mål 1 i Virksomhedscenterkampagnen: 30 personer i virksomhedspraktik per juni Status: 1. november i alt 13 virksomhedscentre med i alt 36 pladser. Og der er registreret i alt 65 fra målgruppen i praktik (mål 1 i Virksomhedskampagnen) HOLSTEBRO I Holstebro blev de sidste traditionelle kommunale aktiveringsprojekter for målgruppen (i alt ca. 50 pladser) nedlagt i foråret Der er i stedet oprettet et såkaldt matchmaker af maksimalt 10 dages varighed - med et tilhørende virksomhedscenter, hvor kandidaterne kan være tilknyttet i matchmaker-perioden. I matchmaker har den ledige et intensivt differentieret coachingforløb, hvor der lægges en plan for vejen til selvforsørgelse, og hvor der tilknyttes en arbejdsmarkedskonsulent og evt. understøttende indsatser. Efter maksimalt 10 dages matchmaker-forløb fortsætter indsatsen med den aftalte virksomhedspraktik, ofte kombineret med en eller flere understøttende aktiviteter sideløbende med praktikforløbet (fx motion eller sundhed, psykologsamtaler, gældssanering eller genopretning af økonomien). Jobcentret arbejder videre med at implementere en differentieret samtale i matchmaker forløb. 1. Status før projektstart: 17 virksomhedscentre med 75 pladser samt ca. 75 i enkeltpraktik (i alt 150) 2. Mål i projektet: 27 virksomhedscentre med i alt 100 pladser samt 80 enkeltpraktikker (i alt 180) 3. Mål 1 i Virksomhedscenterkampagnen: 138 personer i virksomhedspraktik per juni Status: 1. november er der 23 virksomhedscentre med i alt 60 pladser samt 62 enkeltpraktikker. Og der er registreret i alt 158 fra målgruppen i praktik (mål 1 i Virksomhedskampagnen) MIDDELFART I Middelfart har der hen over sommeren været stort fokus på at ændre indsatsen for målgruppen fra, at virksomhedspraktik var et af flere tilbud i jobcentret, til at den virk- 5

6 somhedsrettede indsats nu er normalindsatsen. Et traditionelt kommunalt beskæftigelsesprojekt Kommuneservice er pr nedlagt (normeret til 20 pladser), og i stedet er oprettet et virksomhedscenter i kommunens entreprenørafdeling. Derudover er der nedlagt 2 ud af 3 traditionelle værksteder med ca. 20 pladser, og i stedet arbejdes der på at udvikle et kort visitations- og screeningsforløb på max. 14 dage og kompetenceløft-forløb på max. 8 uger. Begge forløb er modulopbyggede, indeholdende individuelle samtaler, undervisning, vejledning og afklaring i forhold til motivation, job og uddannelse samt igangsættelse af den nødvendige understøttende indsats og igangsættelse af delvis udslusning til virksomhedscentre. 1. Status før projektstart: 9 virksomhedscentre med 37 pladser samt ca. 16 i enkeltpraktik (i alt 53) 2. Mål i projektet: 20 virksomhedscentre med i alt 80 pladser samt 31 enkeltpraktikker (i alt 111) 3. Mål 1 i Virksomhedscenterkampagnen: 44 personer i virksomhedspraktik per juni Status: 1. november i alt 15 virksomhedscentre med i alt 60 pladser. Der er registreret i alt 76 fra målgruppen i praktik (mål 1 i Virksomhedskampagnen). FREDENSBORG Fredensborg var ved projektstart påbegyndt omlægning af kommunens traditionelle aktiveringsprojekter med værkstedsaktivering og grøn vedligeholdelse (2 projekter med ca. 50 pladser). I stedet blev der oprettet flere tidsbegrænsede afklaringsforløb kaldet stifinder - målrettet de borgergrupper, der fra jobcentrets side var behov for at få afklaret. Borgerne afklares og vejledes i holdforløb eller individuelt, hvorefter alle indtræder i et virksomhedstilbud nogle gange sideløbende med, at de fortsat har kontakt til afklarings- og vejledningsforløbet. Der findes stadig en række andre tilbud til målgruppen (primært ekstern leverandører), som sagsbehandlerne har mulighed for at visitere til, og som nogle sagsbehandlere foretrækker frem for stifinderforløbet, fordi sidstnævnte ikke laver egentlig afprøvning. Der arbejdes på at motivere jobcentrets sagsbehandlere til at visitere til stifinder frem for til ekstern leverandør. 1. Status før projektstart: 7 virksomhedscentre med 43 pladser samt ca. 28 i enkeltpraktik (i alt 71) 2. Mål i projektet: 11 virksomhedscentre med i alt 60 pladser samt 50 enkeltpraktikker (i alt 110) 3. Mål 1 i Virksomhedscenterkampagnen: 64 personer i virksomhedspraktik per juni Status: 1. november i alt 10 virksomhedscentre med i alt 50 pladser. Og der er registreret i alt 51 fra målgruppen i praktik (mål 1 i Virksomhedskampagnen) ÅRHUS Århus er i forbindelse med projektstart påbegyndt en proces med kortlægning og omlægning af kommunens aktiveringstilbud. I perioden fra september 2008 til november 2009 havde Jobcenter Århus anvendt ca. 320 forskellige tilbud (51 kommunale og 238 eksterne leverandører) til start- og kontanthjælpsmodtagere. Der blev derfor igangsat en proces for at skabe en mere overskuelig tilbudsvifte ved at nedskære antallet af tilbud til målgruppen i 2010 markant til i alt ca. 90 forskellige. Århus Kommune har allerede nu omlagt en lang række pladser for start- og kontanthjælpsmodtagere, som fremadrettet skal i virksomhedsaktivering, så der er kommet flere pladser til sygedagpengemodtagere. Århus Kommune har etableret straksafklaring, så alle nyhenvendelser i målgruppen visi- 6

7 teres til to eksterne leverandører, som inden for max. 8 uger udarbejder en jobplan og derefter visiterer videre til virksomhedskonsulenterne mhp. virksomhedspraktik. Strategien er, at den nye visitering på længere sigt skal reducere visitationen til de mange forskellige projekter og tilbud til målgruppen - og i stedet opskalere visitationen til virksomhedskonsulenterne med henblik på virksomhedsplaceringer. Samtidig sker der en gennemgang af alle eksisterende tilbud (interne og eksterne) mhp. at skærpe kravene til indholdet, således at værkstedsaktiviteter og andre kreative tilbud reduceres til fordel for et mere arbejdsmarkedsrettet fokus. Desuden arbejdes der aktivt på at motivere jobcentrets sagsbehandlere til at visitere til virksomhedskonsulenterne frem for til kursusafdelingen og til ekstern leverandør. Der arbejdes på at få registreret praktikforløb, der ved fejl står oprettet som kursustilbud. Her er tale om potentielt løbende placeringer. 1. Status før projektstart: 22 virksomhedscentre med 155 pladser samt ca. 100 i enkeltpraktik (i alt 255) 2. Mål i projektet: 70 virksomhedscentre med i alt 500 pladser samt 200 enkeltpraktikker (i alt 700) 3. Mål 1 i Virksomhedscenterkampagnen: 520 personer i virksomhedspraktik per juni Status: 1. november er i alt 33 virksomhedscentre med i alt 255 pladser. Og der er registreret i alt 390 fra målgruppen i praktik (mål 1 i Virksomhedskampagnen) KALUNDBORG Kalundborg er påbegyndt en proces med at nedlægge ca. 50 af de i alt ca. 220 kommunale aktiveringspladser til målgruppen. I stedet for de 50 nedlagte pladser skal der oprettes et nyt tilbud - et kort forforløb - til den del af målgruppen, som vurderes parate til at komme i virksomhedscenter. Det nye tilbud skal være tidsbegrænset og med modulundervisning og samtaler målrettet match til virksomhedspraktik. På grund af budgetforhandlinger i efteråret 2010 er denne omlægningsproces forsinket. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som drøfter planlægning af form og indhold i det nye forforløb. Det forventes, at antallet af kommunale aktiveringspladser reduceres betydeligt i det kommende år som en konsekvens af de nye refusionsregler. 1. Status inden projektstart: 5 virksomhedscentre med 20 pladser samt ca. 25 i enkeltpraktik (i alt 45) 2. Mål i projektet: 12 virksomhedscentre med i alt 50 pladser samt 50 enkeltpraktikker (i alt 100) 3. Mål 1 i Virksomhedscenterkampagnen: 96 personer i virksomhedspraktik per juni Status: 1. november er der i alt 14 virksomhedscentre med i alt 49 pladser (yderligere 5 virksomhedscentre med 17 pladser er klar til underskrift). Og der er registreret i alt 50 fra målgruppen i praktik (mål 1 i Virksomhedskampagnen) I det følgende beskrives projektforløbet, de væsentligste barrierer ift. omlægning af indsatsen samt formidlingen af projektets erfaringer i regi af Virksomhedscenterkampagnen. 7

8 Projektforløbet Hvert af de 6 jobcentre har 1. i marts 2010 udpeget en tovholder samt nedsat en indsatsgruppe bestående af jobcenterchef, relevante afdelingsledere i jobcentret og tovholderen. Indsatsgruppen har udarbejdet en handlingsplan for omlægning af indsatsen og er nu i færd med at implementere denne. DISCUS deltager i udvalgte møder i indsatsgruppen og giver sparring til udarbejdelse af handlingsplan og implementering. 2. i marts/april/maj 2010 indsamlet lokale data om målgruppen og den eksisterende indsats mhp. at kunne opstille ambitiøse og realistiske mål for omlægningen af indsatsen i en handlingsplan. 3. i august 2010 udarbejdet en handlingsplan for omlægning af indsatsen med henblik på, at indsatsen understøtter virksomhedsaktivering. Alle handlingsplanerne har to mål samt beskrevne aktiviteter for at nå målene. Mål 1 drejer sig om at øge antallet af virksomhedsaktiveringspladser (både pladser i virksomhedscentre, enkeltpraktikpladser og løntilskud), og mål 2 om at udnytte virksomhedsaktiveringspladserne optimalt. Handlingsplanerne er præsenteret og drøftet på et projektseminar med de 6 jobcentre, beskæftigelsesregionerne og AMS august 2010 og er efterfølgende lagt ud på kampagnewebsiden til inspiration for andre jobcentre til omlægning af indsatsen. 4. påbegyndt implementeringen af handlingsplanen i september og oktober I tre af jobcentrene deltager DISCUS i præsentation af handlingsplanen for medarbejdere i såvel jobcentret som i kommunale projekter. Det sker mhp. at drøfte, hvordan virksomhedsaktivering kan understøttes af målrettede visitationsforløb (mhp. match af borger og virksomhed), opsamlende forløb (ved frafald fra et virksomhedsforløb), parallelforløb (ved behov for indsats under et virksomhedsforløb) o.a. Se foregående afsnit for status på målopfyldelse i handlingsplanerne. Status på projektet er, at det forløber planmæssigt. Alle jobcentre har opstillet målsætninger for omlægning af indsatsen i form af handlingsplaner og er i gang med at implementere deres handlingsplan. Projektudfordringer Projektet er med til at synliggøre en række udfordringer eller barrierer for omlægningen af indsatsen. Disse barrierer og arbejdet med dem er oplistet nedenfor; dels de barrierer, som vi før projektstart forventede at støde på og dels de barrierer, som er nye og uforudsete. ARBEJDET MED FORVENTEDE BARRIERER 1. Modstand fra lokalpolitikere i forbindelse med opprioritering af virksomhedsaktivering til fordel for aktivering i kommunale projekter. Nogle lokalpolitikere har en interesse i at bibeholde kommunale projekter, som kan levere ydelser til kommunens borgere (fx haveservice, strandrydning eller kulturelle aktiviteter) eller til kommunens ansatte (fx billig mad via kantineprojekt). Dette skal sammenholdes med, at der er stor forskel på, hvor meget de lokale politikere involverer sig i udformningen af den konkrete beskæftigelsesindsats. Forskellen beror mere på personligt engagement og interesse hos de lokale politikere, end på om det er en økonomisk fordel for kommunen at bibeholde et kommunalt projekt. I nogle kommuner er politikerne så at sige helt nede i maskinrummet og har indflydelse 8

9 på indhold og sammensætning af de enkelte tilbud til ledige. I andre kommuner overlader de lokale politikere detailplanlægning af indsatsen til jobcentrets ledelse. I en kommune har lokale politikeres involvering medført, at det ikke var muligt at følge jobcenterchefens ønske om at nedlægge kommunale aktiveringsprojekter, der leverer ydelser til kommunens borgere og ansatte (kantineprojekt og grønt hold). I andre kommuner er det en beslutning, der alene træffes af den øverste ledelse i jobcentret. De kommuner, der er berørte af denne barriere, arbejder med at fremføre argumenter (såvel i politiske udvalg som i lokale medier) om effekten af virksomhedsaktivering kontra kommunale projekter. Disse argumenter kommer ofte til kort over for argumenterne om økonomiske gevinster ved refusion i forbindelse med aktivering i kommunale projekter og ved besparelse på de opgaver, som de ledige udfører. De nye refusionsregler forventes at bidrage væsentligt til at afhjælpe denne barriere. 2. Forskellig ledelse i bestiller (jobcenter) og udfører (kommunale projekter). I kommuner, hvor bestiller- og udførerafdelingen har forskellig og ligestillet ledelse, har det været vanskeligt at få truffet en overordnet beslutning om at nedlægge kommunale pladser. Strategien for jobcentre i projektet har derfor været at arbejde på at sikre visitation til virksomhedscentrene frem for til de kommunale projekter, og ad den vej så at sige udtørre de kommunale projekter for deltagere. 3. Udvikling af nye tilbud (herunder kombination af samtaler og konkrete aktiviteter) og tilsvarende opkvalificering af eksisterende personale To jobcentre er meget tidligt i projektet kommet langt i bestræbelserne på at udvikle tilbud til målgruppen, der kan målrette visitationen til virksomhedscentrene. De øvrige jobcentre i projektet har dels lært af de to kommuner og har dels søgt selv at udvikle kortvarige tilbud, der kan sikre det korrekte match. En væsentlig udfordring har været, at der ikke findes let tilgængeligt materiale om form og indhold i den indsats, som de forskellige ledige fra målgruppen har behov for, for at kunne gennemføre virksomhedsaktivering. Fx en beskrivelse af, hvilke tilbud, der kan motivere forskellige ledige til at samarbejde, forberede til et forløb i et virksomhedscenter og bidrage til, at den ledige efter virksomhedsaktiveringen kan udsluses til selvforsørgelse. Og som samtidig kan understøtte beskæftigelsessagsbehandlernes visitation til virksomhedscentrene frem for til ekstern leverandør eller kommunalt projekt, fordi beskæftigelsessagsbehandleren får en forvisning om, at der sker et match mellem ledig og virksomhed i et sådant visitationsforløb. Desuden er der sparsomt tilgængeligt materiale om forskellige typer af samtaler (afklarende, vejledende, motiverende og plansamtale) og forslag til aktiviteter for de ledige mellem samtalerne, fx mhp. at få afklaret eventuelle fysiske barrierer til arbejdsmarkedet. Det er aftalt med udvalgte jobcentre, at DISCUS følger forskellige typer af samtaler i projektet med henblik på at give sparring til udvikling af samtalen. 4. Overholde rettidighed samtidig med, at traditionelle kommunale aktiveringsprojekter nedlægges Det har været en forholdsvis stor udfordring for jobcentrene at planlægge nedlæggelse af aktiveringspladser i takt med, at der oprettes pladser i virksomhedscentre, således at de ledige kan visiteres ud på virksomhederne i virksomhedsaktivering, samtidig med, at budgetteret refusion holdes. ARBEJDET MED UVENTEDE BARRIERER 1. Problemer med at fremskaffe data om målgruppen og om indsatsen Det har været en stor udfordring for de deltagende jobcentre at fremskaffe korrekte data. Både om målgruppen, deres vej til/tid i aktiveringsindsatsen og om økonomiske udgifter til kommunal aktivering. Nogle har anvendt Jobindsats.dk, andre CRAM eller de har anvendt et hjemmelavet registreringssystem til at finde data. Der er et generelt ønske fra jobcentrenes ledelse om mere præcise og mere aktuelle data i forhold til de udfordringer de står overfor, herunder til at belyse effekten af de forskellige indsatser. Desuden har det vist sig stort set umuligt for jobcentrene at lave en nøjagtig beregning på økonomien i kommunal aktivering kontra virksomhedsaktivering. Det er muligt at be- 9

10 regne udgifter til personale, bygninger og materiale til kommunal aktivering og sammenholde dem med indtægter fra refusion ifm. aktivering. Men det har ikke været muligt at foretage nøjagtige beregninger på indtægten fra de arbejdsopgaver, de ledige udfører, hvilket aktiveringsstederne selv fremfører som betydelig i det samlede regnskab. 2. Besparelser i kommunerne og deraf følgende stilstand i projektet Samtlige kommuner i projektet oplever besparelser på næste års budget. Det har hos nogle ført til, at planlagte aktiviteter ikke er gennemført, og at forventede planlægningsmøder ikke er afholdt, fordi hele området er uafklaret. Samtidig har de nye refusionsregler betydet, at kommunerne planlægger at skære kraftigt i antallet af pladser i kommunale aktiveringsprojekter for at spare på udgifterne til indsatsen og at øge virksomhedsaktiveringsandelen. Det betyder også, at mål i de 6 handlingsplaner formentlig justeres, således at flere borgere fremover aktiveres i virksomheder. 3. Uvidenhed, modstand eller bekymring blandt medarbejdergrupper i jobcentret vedr. effekten af virksomhedsaktivering Før projektets start var der eksempler fra andre kommuner på, at jobcentrets beskæftigelsessagsbehandlere mente, at det var for hårdt for deres klienter at deltage i virksomhedspraktik i fx et virksomhedscenter. Sagsbehandlerne søgte at beskytte deres klienter mod et krav og omgangstone i en virksomhed. Jobcentre landet over har på forskellig vis arbejdet med holdningen hos sagsbehandlere - det gælder også jobcentrene i projektet. Der har ikke været eksempler på det er synd for holdninger hos sagsbehandlere i de 6 jobcentre. Men nogle har været bekymret over matchning af den ledige til en virksomhed. Bekymringen har gået på, om aktiveringsmedarbejder eller jobkonsulent er i stand til at matche den ledige med den rigtige virksomhed, så man undgår, at den ledige afbryder og tilbagevisiteres til sagsbehandleren, der dermed får ophobet sager med tilbagevisiterede ledige. De nye forforløb, der blev færdigudviklet i starten af projektet i Holstebro, Fredensborg og Aarhus og som nu implementeres, samt de forforløb, der er undervejs i Nyborg, Middelfart og Kalundborg, forventes at bidrage positivt til matchning og synliggøre overfor sagsbehandlerne at der sker en kvalificeret matchning, og dermed sikre større visitation fra sagsbehandlerne. Formidling Formålet med projektet er at indhente erfaringer med omlægning af indsatsen - og at formidle disse erfaringer i Virksomhedscenterkampagnen. Hidtil er erfaringerne formidlet i kampagneregi på følgende måde: 1. Handlingsplanerne er præsenteret. De seks handlingsplaner, som jobcentre har udarbejdet, er præsenteret og drøftet på et seminar for projektdeltagerne. Handlingsplanerne er derefter lagt ud på kampagnewebsiden som inspiration for andre jobcentre til omlægning af indsatsen. Handlingsplanerne er desuden præsenteret ved særlig rådgivning og ved visitationsseminarer for jobcentrene, som er afholdt, efter handlingsplanerne var færdige. Desuden er handlingsplanerne videreformidlet til beskæftigelsesregionerne mhp. at præsentere disse som et værktøj til omlægning af indsatsen i forbindelse med deres opfølgning i deres jobcentre. 2. De første erfaringer er præsenteret i nyhedsbreve. Projektet og de første erfaringer med omlægningen af indsatsen er præsenteret i kampagnens nyhedsbrev. Selve projektet er omtalt i de to første nyhedsbreve, hvor også handlingsplanerne er præsenteret. Og i det seneste nyhedsbrev blev matchmaker-forløbet i Holstebro præsenteret som inspiration til at kvalificere bl.a. samtalen med de ledige og sikre korrekt match mellem ledig og virksomhed. 3. Bearbejdning af holdninger og værdier i jobcentret. Erfaringerne med at udvikle indsatsen herunder især med at holdningsbearbejde udvalgte personalegrupper - er anvendt i udvikling og afholdelse af visitationsseminarer for myndighedssagsbehandlere i 10

11 jobcentre i BR HS. Derudover er erfaringerne præsenteret for repræsentanter fra beskæftigelsesregionerne på et tværregionalt seminar i oktober. 4. Erfaringer fremlagt på et storbyseminar. Aarhus Kommunes erfaringer med at udarbejde handlingsplan og omlægge indsatsen har været inspiration i planlægning og afholdelse af et storbyseminar om virksomhedsaktivering og kommunal aktivering med de 4 storbyer og de 4 beskæftigelsesregioner i oktober Udbredelse af projektets erfaringer via midtvejsnotat. Dette midtvejsnotat med omlægning af indsatsen omtales i virksomhedscenterkampagnens nyhedsbrev og kan hentes på kampagnens webside. DISCUS, december