FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015"

Transkript

1 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere og mere varieret skoledag, og som har til hensigt at sætte elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. HVORFOR EN REFORM AF FOLKESKOLEN? Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tillid til og trivslen i Folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (kilde UVM) Det er en ambitiøs reform, der sigter mod at forbedre fagligheden og trivslen for alle børn, og som giver anledning til, at vi skal tænke og tilrettelægge skoledagen og undervisningen på nye måder. Vi ser mange nye muligheder, indsatser og udviklingsområder, som vi sammen skal udnytte og udforske i de kommende år. Folkeskolen skal sammen med forældrene fremme elevernes alsidige udvikling og dannelse og give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. (kilde: UVM) MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN Hele omdrejningspunktet i reformen handler om, at elevernes faglige niveau skal forbedres, og at nye fag kommer til, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Antallet af undervisningstimer i enkelte fag øges, så det i højere grad bliver muligt at udvikle de enkelte fag og inddrage nye og anderledes måder at undervise på. I INDSKOLINGEN BETYDER DET AT: Der indføres engelsk fra 1. klasse svarende til 30 timer pr. år i 1. og 2. klasse. Forhøjelse af musik i 1. klasse svarende til 30 timer mere pr. år. Forhøjelse af natur og teknik i 2. klasse svarende til 30 timer mere pr. år. Der indføres understøttende undervisning svarende til 231 timer pr. år i klasse og 203 timer pr. år i 3. klasse. Kilde UVM: Når et skoleår svarer til 200 skoledage (40 uger) betyder det, at skoleugens længde øges til 30 timer, og at alle elever i indskolingen møder hver dag kl og har fri kl Vi håber, at I på de følgende sider vil få et informativt indblik i den skolehverdag, der venter eleverne i indskolingen og samtidig blive lidt klogere på, hvad reformen kommer til at betyde for dit barns skoleliv og jer som forældre. Solvangskolen skal ikke bare være en skole, men en lærende skole i alle led - for ingen er klogere end os alle! GOD LÆSELYST På vegne af ledelse, lærere og pædagoger på Solvangskolen Andreas Hundebøll skoleleder 1

2 MIT BARNS SKOLEDAG I INDSKOLINGEN Efter sommerferien vil lektionsbegrebet på 45 minutter blive erstattet af et nyt begreb undervisningsenheder, hvor en enhed svarer til 30 minutter. Det betyder, at skemaet kan planlægges helt ned til 30 minutter, og omvendt vil det være muligt at have det samme fag en hel dag bestående af mange enheder. DET FLEKSIBLE SKEMA Vi vil skoleåret igennem arbejde med fire fleksible skemaperioder, så vi i højere grad tilgodeser kravet om en varieret skoledag, hvor det er læringen, der definerer dagen. Det betyder helt konkret, at jeres barn vil opleve, at skemaet ændrer sig minimum fire gange årligt. Det betyder også, at undervisningen i udvalgte fag kan foregå over en given periode og derved planlægges over nogle uger/måneder, hvis det giver mening i forhold til opfyldelsen af læringsmålene for faget. Kravet er, at når skoleåret er omme, har eleverne modtaget det antal timer, som svarer til årsnormen i det pågældende fag. DEN GODE MORGENSTUND, FRIKVARTER OG GÅRDVAGTER Skoledagen starter kl Her vil en lærer eller pædagog være til stede i klasserummet til at sige godmorgen og sikre, at eleverne er undervisningsparate til kl Efter sommerferien vil der forsat ikke være en klokke, der ringer ud og ind. Der vil være én fælles pause for hele skolen midt på dagen (kl ) Mandag-Fredag Undervisnings Enheder Spisepause frikvarter Undervisnings Enheder Skolens kantine Café Sund fornuft vil følge den nye pausetid, så det bliver muligt at hente sin bestilte frokost fra kl Desuden vil der være mulighed for at bestille sunde snackposer til den lidt længere skoledag. Det vil være to årgangsteam (12-14 pers.), som dagligt har gårdvagtstilsynet i det fælles frikvarter (kl ), som vi kender det i dag, hvor der er plads til den frie leg med kammerater fra egen klasse eller på tværs af klasser og årgange. Elever er forskellige og har brug for pauser på forskellige tidspunkter. Det betyder, at den resterende pausetid ikke skemalægges, men vil være en integreret del af de læringsaktiviteter, der finder sted, når det giver mening for klassen, en gruppe af elever eller den enkelte elev. Det er læreren eller pædagogen, der foretager denne vurdering og vægtning. ET UGESKEMA I INDSKOLINGEN Hvordan kunne et ugeskema på fx 2. årgang se ud i én periode efter sommerferien? MANDAG LÆS () TIRSDAG UU (MB) ENG KRD KRD UU UU ONSDAG LÆS () BIL BIL TORSDAG UU (MB) ENG NT NT NT MUS FREDAG LÆS () MUS MUS IDR IDR IDR UU (Kl.møde) UU: Understøttende undervisning : Faglig fordybelse LÆS: Læsebånd MB: Motionsbånd K-FAG: Kompetence fag Som det fremgår af skemaet, er der afsat mere ro og tid, til at få spist sin madpakke og gå i kantinen end tidligere kl , så vi ikke som tidligere bruger tid fra undervisningen, til at alle kan nå at få spist deres madpakke. I spisepausen er det enten en lærer eller pædagog, der har tilsynspligten. 2

3 PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagogerne fra Solvang O, Det private fritidshjem Fuglsang og Fritidshjemmet Idrætten får en større rolle igennem skoledagen end tidligere. Der vil være tilknyttet 2-3 pædagoger fra de tre fritidsordninger på hver årgang i indskolingen. Læreren har den generelle undervisningskompetence og ansvar for at sikre sammenhæng i undervisningen, samt at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Pædagogerne kan inddrages i den fagopdelte undervisning i en understøttende rolle fx ved at støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer, som vi kender det i dag. I indskolingen kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver. DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING HERUNDER LÆRINGSCAFÉ OG FAGLIGE FORDYBELSE PÅ SOLVANGSKOLEN skal supplere og understøtte den fagdelte undervisning og forskellige tilgange til læring ved at give eleverne mulighed for fordybelse, afprøvning og træning af faglige færdigheder og kompetencer. skal tilbyde eleverne mulighed for at lære på forskellige måder, hvor kobling mellem teori, praksis og undervisning styrkes gennem en varieret og differentieret læringstilgang, hvor bevægelseselementet kan indgå. skal understøtte elevernes alsidige udvikling, motivation, trivsel og mulighed for træning af sociale færdigheder og kompetencer i sociale fællesskaber. UGESKEMAETS NYE ELEMENTER UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Med reformen kommer en ny aktivitet - den understøttende undervisning (UU) herunder læringscafé og faglig fordybelse (). De understøttende timer ligger ud over undervisningen i fagene og kan anvendes bredt. Timerne kan både have et direkte fagrelateret indhold og/eller et bredere sigte, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I UU-timerne skal eleverne have mulighed for at afprøve, træne og udvikle det, de lærer. Fx igennem læsetræning, anvendt matematik, tabeltræning, leg og læring mv. UU-timerne skal også styrke elevernes sociale evner og trivsel fx igennem det strukturerede klassemøde (klassenstid), social træning, elevsamtaler mv. Solvangskolens pædagogiske udviklingsråd (PUR) har formuleret følgende målsætning for den understøttende undervisning, og det vil være denne som lærere og pædagoger vil tage afsæt i, når fag og de understøttende timer er sat på skoleskemaet. LÆRINGSCAFÉENS KENDETEGN: At der fokuseres på de kompetencer eller forforståelser eleverne har brug for at udvikle, for at kunne deltage i de faglige fællesskaber. At eleverne gives rum til efterbehandling, fordybelse og mulighed for at samarbejde med kammeraterne til at nå læringsmålene. At eleverne får mulighed for feedback på deres læringsprocesser individuelt eller i grupper. At eleverne i læringscafeen gives mulighed for at arbejde med egne læringsmål. At lektier er defineret som et stykke arbejde man skal udføre i forbindelse med læreprocesserne, enten alene eller i samarbejde med andre. At lektier er kendetegnet ved at eleven kan løse opgaven selv eller med lidt hjælp. Udarbejdet af PUR Juni

4 Både lærere og pædagoger kan varetage UU-timerne. Pædagogernes kompetencer kan fx være særlig relevante, når eleverne møder aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Der er ikke selvstændige mål for UU-timerne som vi kender det fra de almindelige fag, da de netop skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Som ovenstående antyder, er den understøttende undervisning et nyt fag på skemaet, og en ny dimension i skoledagen, som vi ikke har erfaringer med. Vi skal sammen - lærere og pædagoger - gøre os nogle erfaringer og videndele på tværs af klasser og årgange. Den understøttende undervisning vil derfor have et særligt udviklingsfokus igennem det kommende skoleår. KOMPETENCEFAG (K-FAG) Som I kan se på skemaet indfører vi et nyt fag - K-FAG - som en del af UU-timerne. Hvad er et K-FAG? Fx Skoleskak, musik i bevægelse, børneyoga, IT-værkstedet, lær at skrive 10-finger, madkundskab, Den lille kunstner, Den gode fortælling, drama, motorisk træning osv. osv. Målet er, at vi på sigt kan udbyde 20 K-FAG i indskolingen, som alle elever kan vælge imellem, og at K-fagene vil være aldersintegrerede, men til at starte med, vil vi arbejde ud fra følgende progression: I december vil vi evaluere og tage beslutning om, hvordan vi organiserer skoleårets to sidste perioder. Det pædagogiske og læringsmæssige sigte er, at eleverne vil møde flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. K-FAGET kan derfor have et direkte fagrelateret indhold og/eller et bredere læringssigte. Både lærere og pædagoger vil varetage K-FAG. Pædagogernes kompetencer kan fx være særlig relevante, når eleverne møder aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Alle elever vil få et K-FAGs katalog med hjem. Heri findes beskrivelser af alle K-FAG, og det er på den baggrund, at I sammen med jeres barn og evt. i samråd med lærerne prioriterer K-FAGENE periodevis. Vi håber meget, at jeres børn og I vil tage godt imod K-FAGET, støtte og guide jeres barn i forhold til at vælge og prioritere, når det bliver aktuelt i løbet af skoleåret. DEN MÅLSTYREDE UNDERVISNING PERIODE 1: UGE og 1. årgang har K-fag på egne årgange, dvs. at eleverne kan vælge imellem 5 K-fag. På 2. og 3. årgang udbydes 10 K-fag dvs. holdene sammensættes af elever fra både 2. og 3. årgang. PERIODE 2: UGE På 0. og 1. årgang udbydes 10 K-fag, dvs. holdene sammensættes af elever fra både 0. og 1. årgang. På 2. og 3. årgang udbydes 10 K-fag, dvs. holdene sammensættes af elever fra både 2. og 3. årgang. Læringsbegrebet og at arbejde målstyret i forhold til elevernes læring vægtes i reformen. For at imødekomme dette har skolens pædagogiske udviklingsråd (PUR) udarbejdet følgende målsætning. Undervisningen på Solvangskolen og aktiviteter, der knytter sig hertil, tager afsæt i konkret opstillede læringsmål, som er kendte af både lærere, pædagoger, elever og forældre. Læringsmål som bruges aktivt og meningsfuldt i samspil med eleverne. Læringsmål som fungerer som styringsredskab for elevernes læring og kvalificerer lærerens og/eller pædagogens valg af indhold, metode og materialer, 4

5 DET BETYDER PÅ SOLVANGSKOLEN AT: LÆRERNES OG PÆDAGOGERNES valg af aktiviteter, metode og materialer kvalificeres, når det sker med afsæt i konkret opstillede og tydeligt formulerede læringsmål. Arbejdet med tydelige læringsmål kvalificerer ligeledes opfølgningen og evalueringen på den enkeltes elevs læring i forhold til feedback og feedforward. ELEVERNE gøres bevidste om egen læreproces, succes og fremskridt, når læringsmålene er kendte. Herved skabes rum for at eleverne tager aktivt medansvar for egen læring og at lære at lære. FORÆLDRE er bekendte med de opstillede læringsmål for undervisningen, for herved bedst muligt i samarbejde med skolen at kunne støtte barnets læringsproces og udvikling. Udarbejdet af PUR Juni 2014 VED BEVÆGELSE OG MOTIONS I UNDERVISNINGEN FORSTÅR VI: Elever som bevæger sig i løbet af skoledagen i alle fag og på mange forskellige måder, for derigennem at skabe en øget læring og varieret skoledag. fysisk aktiv læring, der understøtter læringsmålene for det enkelte fag, som læringsaktiviteter, hvor kroppen sættes i spil. kropsligudfoldelse i løbet af skoledagen ved fx, løbebånd, brain breaks, samarbejdsøvelser, massage, lege mv. Udarbejdet af PUR Juni 2014 Bevægelse i undervisningen er et område, som vi vil vægte højt og have særligt fokus på at udvikle igennem skoleåret. At arbejde mere eksplicit med læringsmål er et område, som vi vil vægte højt og have særlig fokus på at udvikle igennem skoleåret. Derfor har vi i indskolingen ansøgt ministeriet om at påbegynde brugen af de nye Fælles Mål allerede for kommende skoleår, i stedet for at udskyde det et år, hvor de bliver et lovkrav. Det skal bidrage til at tænke nyt og planlægge professionelt med tydelige læringsmål. BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN Bevægelseselementet vægtes højt i reformen. Målet er, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. Bevægelsesdimension vil i indskolingen være et integreret element i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Bevægelseselementet kan bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold den legende læring. Fysisk aktivitet gavner elevernes sundhed og læring indirekte, øger trivslen, motivationen og evnen til koncentration, hvilket er gode betingelser for at lære. Solvangskolens pædagogiske udviklingsråd (PUR) har formuleret følgende målsætning for bevægelse i undervisningen, og det vil være denne som lærere og pædagoger vil tage afsæt i, når fag og de understøttende timer anvender bevægelseselementet. FAGLIG FORDYBELSE OG LÆRINGSCAFÉ FORDI VI GERNE VIL HAVE, AT DU BLIVER LIDT LÆNGERE Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp (læringscafé) og mulighed for faglig fordybelse svarende til 2 timer pr. uge i indskolingen. Timerne skal skemalægges i ydretimerne, og deltagelse er som udgangspunkt frivilligt det første år, dog har Skolebestyrelsen vedtaget følgende princip: Alle elever på Solvangskolen deltager i udgangspunkt i den faglige fordybelse og læringscafé på de respektive årgange, for at understøtte målene for skolereformen bedst muligt. Vedtaget i Skolebestyrelsen Juni 2014 Se hele princippet på skolens hjemmeside. Anmodning om fritagelse skal ske skriftligt fra periode til periode. Hertil anvendes dokumentet Anmodning om fritagelse fra læringscafé og faglig fordybelse på Solvangskolen som findes på forældreintra og på skolens hjemmeside. Fravælges faglig fordybelse og læringscafé vil pasningstilbuddet fra klasse foregå på Solvangskolen, da Solvang O, Det private fritishjem Fuglsang og Fritidshjemmet Idrætten ikke vil være åben i de pågældende timer. 5

6 DEN ÅBNE SKOLE Et andet område som vægtes i reformen er, at der skal ske en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen således at: Læringsrummet flyttes og gøres mere virkelighedsnært og varieret, således at elevernes læreprocesser og videntilegnelse stimuleres på en ny og anderledes måde. Skolens elever møder fagpersoner med en anderledes ekspertviden i en anden kontekst, end den de møder i dagligdagen. Alle aktiviteter har et iboende læringsaspekt, der kan understøtte et eller flere fag fra den fagopdelte undervisning, for derigennem at koble konkrete læringsmål med virkelighedsnære aspekter fra det omgivende samfund. Læringsindholdet favner bredt jf. kravet om differentiering og inklusion, og at de læringsforløb, der samarbejdes om, er målrettet hele klasser eller større hold på tværs af årgange. Det er lærernes og pædagogernes ansvar at foretage en kvalificeret vurdering i forhold til om det konkrete samarbejde, aktivitet/forløb med de eksterne interessenter opfylder og understøtter et eller flere af fagenes fælles mål evt. i et tværfagligt læringssigte. Samarbejdet omkring den åbne skole på Solvangskolen vil, udover vores hidtidige samarbejde med det omgivende samfund, tage afsæt i Furesø kommunes onlineportal, hvis sigte er at tilbyde et samlet overblik over muligheder for samarbejde med det omgivende samfund og inddragelse af lokale samarbejdspartnere i den daglige læring. I efteråret 2014 vil Skolebestyrelsen udarbejde principper for den åbne skole på Solvangskolen. SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG HJEM Med reformen skal alle lærere undervise flere timer og have en øget tilstedeværelse på skolen. Alle medarbejdere vil fra næste skoleår i gennemsnit være på skolen i minimum 35 timer. Det har den betydning for jer forældre, at den primære del af jeres henvendelser til lærer/pædagoger skal foregå i tidsrummet Forældreintra vil stadig være vores foretrukne kommunikationsplatform, og her kan man som forældre og elev stadig henvende sig døgnet rundt. Der vil i skoleåret 2014/15 være to forældremøder og en skole-hjem samtale. I vil kunne læse mere om samarbejdet mellem skole og hjem i årsplanerne fra de respektive årgange, som er tilgængelige på forældreintra, inden det første forældremøde afholdes i efteråret. EN AFSLUTTENDE BEMÆRKNING Vi håber, at I hermed har fået et informativt indblik i den skoledag, der venter jeres børn. Hermed ikke sagt, at det bliver en let opgave, og den egentlige test må stå, når vi for alvor kommer til at se alt det beskrevne folde sig ud i løbet af det kommende skoleår. Reformen er som helhed en stor mundfuld, som vi forholder os ydmygt overfor samtidig med, at det bliver spændende at gå om bord i. Med det in mente, og som vi tidligere har skrevet, har vi navngivet reformen Folkeskolereform version 1.0 i vished om, at der vil opstå børnesygdomme under implementeringen af en ny skoledag, og at det vil tage tid, før alt det nye er blevet lokalt forankret. Således forbereder vi os på, at der i bedste software stil løbende vil være opdateringer, der har til formål at justere hverdagen, så den hele tiden forbedres. Inden sommerferien, vil vi nå rundt i alle klasser og tale med eleverne om den nye skoledag, der venter dem, når vi slår dørene op til et nyt og spændende skoleår i august. Herudover har vi, i samråd med skolebestyrelsen, besluttet at indbyde alle interesserede til et dialogmøde i efteråret, når vi har de første pejlinger på, hvordan den første periode af skoleåret i en ny kontekst er forløbet. Datoen for dette vil blive udmeldt efter sommerferien, når den nye skolebestyrelse er på plads. RIGTIG GOD SOMMER! Andreas Hundebøll Skoleleder 6

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Seneste nyt Kære forældre Foråret er godt på vej og 360 grader rundt om Børneuniverset springer træer og buske ud i de flotteste grønne farver. Det er noget der

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Program 19.05.14. 1. Afdeling:

Program 19.05.14. 1. Afdeling: Program 19.05.14 1. Afdeling: Velkomst + aftenens program i oversigtsform - CB Generel information om skolereformen - MB Kort orientering om vores proces og læringsforståelse - AU Hvordan udmøntes reformen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere