VækstTendens væksttendens Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VækstTendens 2010. væksttendens 2010. Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner"

Transkript

1 1 væksttendens 2010 Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner

2 2 VækstTendens 2010 forord Strategier kræver viden; viden om den enkelte kommune og om alle 17 kommuner, om særlige kommunale, delregionale og regionale styrkepositioner og indsatsområder; de spirende tendenser og de særligt udsatte erhverv. Væksttendens er en tværkommunal benchmarkanalyse på de 17 sjællandske kommuner. Formålet er at skabe et stærkt fælleskommunalt videngrundlag, til brug for det erhvervsstrategiske arbejde. Det er første gang denne type analyse udarbejdes her i regionen. Dermed kan vi nu afdække ny viden. Væksttendens er således en enestående chance for at kommunerne i samarbejde kan udarbejde en konsistent og sammenhængende erhvervspolitik i Region Sjælland. Analysen tager sit primære afsæt i de enkeltstående kommunale erhvervsprofiler, som er udarbejdet i et bredt kommunalt samarbejde. Væksthus Sjælland har med afsæt i erhvervsprofilernes rådata foretaget en række centrale viderebearbejdninger samt foretaget en række særkørsler og opdateringer på kommuneniveau med Danmarks Statistik og estatistik som statistikleverandører. Gennem analysen tegnes et billede af de særlige tværkommunale væksttendenser; klyngeudviklinger, branchetendenser og iværksætteri. Væksttendens giver således et overblik over erhvervsvilkårene på tværs af de 17 sjællandske kommuner. I tillæg til Væksttendens er udarbejdet et bilag over øvrige erhverv. Som det fremgår af erhvervsprofilerne udgør erhvervsgruppen et betydeligt ressourceområde. I flere kommuner tegner øvrige erhverv sig således, som en af de mest markante erhvervsgrupper, hvorfor en oversigt over erhvervsgruppens konstruktion og tværgående grupperinger er efterspurgt. Bilaget leverer dette tillæg.

3 indhold VækstTendens Forord 5 Beskæftigelse og erhvervsstruktur 23 Virksomheder og iværksættere 31 Uddannelse 39 Pendling 43 Befolkning og indkomst 47 Tillæg - de øvrige erhverv

4 4

5 5 beskæftigelse og erhvervsstruktur

6 6 VækstTendens 2010 Beskæftigelse og erhvervsstruktur Beskæftigelse og erhvervsstruktur Alle sjællandske kommuner er ramt af den økonomiske recession og ledigheden er steget voldsomt. Ledigheden i Region Sjælland er dog lavere end i resten af landet De nordlige kommuner har generelt en højere erhvervsdensitet. Kommunerne har således en højere andel privatansatte i den arbejdsdygtige alder Region Sjælland har en markant beskæftigelsesandel indenfor 3 ressourceområder: fødevarer bygge og bolig medico og sundhed Region Sjælland har relativt få ansatte indenfor 3 ressourceområder: turisme ITK møbler og beklædning Beskæftigede med bopæl i området Tabellen viser den samlede befolkning i alderen 16 til 66 år med bopæl i de 17 sjællandske kommuner. Andelen af beskæftigede, antal ledige samt personer uden for arbejdsstyrken er opgjort som procentdel af den samlede befolkning. Beskæftigede med bopæl i de enkelte kommuner , samt ledige februar 2010 I alt år Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Ledige Februar 2010 Ændring Hele landet ,6% 1,6% 22,7% 4,6% +288% Region Sjælland ,7% 1,8% 23,5% 4,4% +244% ,3% 2,2% 22,5% 5,2% +237% ,5% 1,1% 20,5% 2,9% +272% ,3% 3,3% 24,3% 4,8% +145% ,2% 1,9% 22,0% 3,8% +200% ,2% 1,5% 28,4% 4,2% +280% ,9% 1,1% 21,0% 4,9% +445% ,6% 1,6% 24,9% 4,8% +300% ,0% 1,5% 20,6% 3,5% +233% ,0% 2,8% 33,1% 6,3% +222% ,1% 1,8% 27,0% 4,6% +256% ,8% 1,8% 21,4% 5,1% +279% ,9% 1,6% 28,5% 5,3% +331% ,6% 1,5% 19,9% 4,4% +293% ,9% 1,4% 21,7% 4,4% +314% ,3% 1,1% 18,7% 2,9% +264% ,3% 1,4% 21,3% 4,7% +336% ,3% 1,6% 18,1% 3,1% +200%

7 7 Generelt er det kendetegnende, at de kommuner, der ligger relativt tæt på hovedstaden, har en beskæftigelsesgrad over landsgennemsnittet, imens kommuner med afstand til hovedstaden modsat har en lavere beskæftigelsesgrad. Alle kommuner har pga. finanskrisen haft en markant stigning i ledigheden. Region Sjælland har imidlertid haft en mindre stigning i ledigheden end resten af landet, og ledigheden i regionen er nu under landsgennemsnittet. Beskæftigede med arbejdssted i kommunen Tabellen viser antal beskæftigede i henholdsvis den offentlige og den private sektor. Imens den foregående figur gav indblik i befolkningens generelle erhvervsaktivitet, giver denne figur indblik i kommunernes og regionens arbejdspladser. Region Sjællands andel af offentligt ansatte er større end landsgennemsnittet. Beskæftigede med arbejdssted i de enkelte kommuner Område I alt Den offentlige sektor Procent Den private sektor Procent ,9% ,1% ,4% ,6% ,5% ,5% ,6% ,4% ,7% ,3% ,9% ,1% Hele landet ,4% ,6% ,3% ,7% ,7% ,3% ,8% ,2% Region Sjælland ,5% ,5% ,6% ,4% ,8% ,2% ,9% ,1% ,4% ,6% ,6% ,4% ,1% ,9% ,7% ,3% ,4% ,6%

8 8 VækstTendens 2010 Erhvervsdensitet Figuren illustrerer den private erhvervsdensitet for de sjællandske kommuner. Erhvervsdensiteten viser kommunens andel af regionens samlede antal privatansatte i forhold til kommunens befolkning i aldersgruppen 16 til 66. Kommunal erhvervsdensitet: Andel af regionens samlede privatansatte Antal personer i aldersgruppen år Over eller lig med regionalt gennemsnit Under regionalt gennemsnit Væsentligt under regionalt gennemsnit Selvom der ikke tegner sig et entydigt billede, viser figuren en klar tendens til, at de nordlige kommuner har en højere erhvervsdensitet, med undtagelse af og pendlerkommunerne. Udvikling i privatbeskæftigelse I hele Danmark steg antallet af beskæftigede i den private sektor med 6,58% fra 2003 til 2008, imens ændringen i Region Sjælland var på 8,28%. De nye ledighedstal viser dog et markant fald i beskæftigelsen, om end det er mindre end landsgennemsnittet.

9 9 Regionens positive udvikling er specielt trukket op af kommunerne,,, og, der alle har haft en vækst på over det dobbelte af landsgennemsnittet., og oplevede en tilbagegang i antallet af ansatte i den private sektor. Vækst i den private beskæftigelse 2003 til 2008 Over det dobbelte af landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet Selvom der ikke tegner sig et entydigt billede, viser figuren en klar tendens til, at de nordlige kommuner har en højere erhvervsdensitet, med undtagelse af, og pendlerkommunerne. Regional specialisering Analysen af den regionale specialisering er baseret på de af Erhvervs- og Byggestyrelsen definerede ressourceområder samt tværgående ressourceområder. Et ressourceområde er en større sammenhængende erhvervsfamilie, der går på tværs af traditionelle brancheinddelinger. Ressourceområderne er produktorienterede og indeholder en bred vifte af brancher indenfor lignende produkttyper, ligesom samtlige trin i værdikæden til det endelige produkt inkluderes. Eksempelvis inkluderer bygge- og boligområdet såvel produktion af diverse byggematerialer som selve opførelsen af bygninger. Følgende tabel viser antallet af privatansatte indenfor de klassiske ressourceområder i Region Sjælland. Samtidig er ressourceområdernes procentvise andel af regionens samlede private beskæftigelse angivet. I højre side af tabellen er ressourceområderne yderligere opdelt på værdikædeniveau.

10 10 VækstTendens 2010 De klassiske ressourceområder i Region Sjælland Ressourceområde Region Sjælland Procent af alle erhverv Fødevarer ,3% +23,4% Møbler og Beklædning ,4% -22,0% Turisme ,5% -14,1% Bygge og Bolig ,1% +15,6% ITK ,0% -40,1% Transport ,5% +3,5% Energi og Miljø ,7% -3,7% Medico og Sundhed ,9% +27,0% Difference Landsgenenmsnit Værdikæde Region Sjælland Primære erhverv ,7% Fremstilling ,6% Støtteerhverv ,6% Service ,7% Møbler, Fremstilling ,3% Møble,Service ,7% Beklædning, Fremstilling ,8% Bekl, Service ,9% Service ,2% Øvrige ,8% Primære erhverv ,7% Fremstilling ,8% Støtterhverv ,9% Service ,2% Fremstilling ,8% Støtteerhverv ,1% Service ,1% Primær erhverv 0-100,0% Fremstilling ,4% Service ,2% Primære erhverv ,9% Fremstilling ,6% Service ,7% Fremstilling ,8% Service ,0% Fremstilling ,8% Handel ,3% Difference Landsgennemsnit Finansielle sektor ,1% Øvrige ,5% -9,5% Generel videnservice Offentlig administration ,6% ,4% Uddannelse ,9% Plejesektor ,4% Operationel service mm ,3% Foreninger mv ,3% Alle erhverv ,0%

11 11 De tværgående ressourceområder inddrager samme data som ressourceområderne, men er centreret om, hvilken type arbejde eller service der leveres uafhængigt af den endelige produkttype. De tværgående ressourceområder i Region Sjælland Tværgående Ressourceområder Region Sjælland Procent af alle private erhverv Difference Landsgenemsnit Handel (Engros/Detail) ,8% +7,3% Operationel Service ,3% +8,8% Videnservice ,9% -36,5% Oplevelsesøkonomi ,3% -24,1% Alle erhverv ,0% De mest markante specialiseringer i Region Sjælland er medico og sundhed, fødevarer samt bygge og bolig. Indenfor medico og sundhed placerer Region Sjælland sig 27% over landsgennemsnittet. Specialiseringen er speciel stærk indenfor fremstilling, hvor bl.a. plastindustrien er rigt repræsenteret, men også indenfor service ligger regionen en anelse over resten af landet. På Fødevareområdet ligger Region Sjælland 23,4% over landsgennemsnittet. Specialisering er her særlig stærk indenfor de primære erhverv, men også indenfor støtteerhvervene og service er regionen stærk. Også indenfor bygge og bolig eksisterer der en relativ specialisering i Region Sjælland. Bygge- og boligspecialiseringen er fortrinsvis karakteriseret ved en styrkeposition indenfor service, mens fremstilling placerer sig under landsgennemsnittet. Regionen er karakteriseret ved at have relativt få ansatte indenfor ITK, møbler og beklædning, turisme, videnservice, og oplevelsesøkonomi. Tværkommunal specialisering - økonomiske styrker og svagheder Tværkommunale specialiseringer Stort set alle kommuner er stærke indenfor bygge og bolig Over halvdelen af de sjællandske kommuner er stærkt specialiserede indenfor fødevarer. Både nationalt og regionalt er udviklingen dog for nedadgående Regionens nordlige kommuner har en specialisering indenfor medico og sundhed. Kommune bidrager i høj grad til den samlede specialisering Enkelte geografisk adskilte kommuner er stærke indenfor energi og miljø De midtsjællandske kommuner er stærke indenfor transport En mindre gruppe kommuner er specialiserede indenfor turisme De by-dominerede kommuner er stærke indenfor handel I tillæg til de regionale specialiseringer, kan der identificeres flere tværkommunale klynger med specialiseringer indenfor udvalgte ressourceområder. For hvert ressourceområde er udarbejdet et boblediagram, der giver et samlet overblik over udviklingen, specialiseringen, og størrelsen af ressourceområdet i de enkelte kommuner. Modeldiagrammet viser boblediagrammets logik.

12 12 VækstTendens 2010 Modeldiagram 40% Tilvækst i antal beskæftigde fra Lav specialisering, men i vækst Lav specialisering og negativ vækst 0% Kommune Høj specialisering og i vækst % Høj specialisering, men negativ vækst Specialiseringsgrad X-aksen angiver specialiseringsgraden for kommunerne. Specialiseringsgraden 1 på X-aksen angiver landsgennemsnittet. Hvis specialiseringsgraden er over 1, arbejder der relativt mange indenfor underområdet. Er den under 1, arbejder der relativt få. Specialiseringsgrad: Beskæftigede indenfor resourceområde i kommunen Alle privatbeskæftigede i kommunen Beskæftigede indenfor resourceområde i hele landet Alle privatbeskæftigede i hele landet Den procentvise udvikling er angivet på Y-aksen. Det absolutte tal beskæftigede udgør størrelsen af boblen. Hvis tilstrækkelig mange kommuner er specialiseret indenfor et ressourceområde, er der tale om en tværkommunal klynge. En kommune er her defineret som specialiseret, hvis andelen af private beskæftigede er statistisk signifikant højere end landsgennemsnittet for det respektive ressourceområde. Til de statistiske beregninger er benyttet en ensidet T-test med et 95% sikkerhedsniveau, hvilket betyder, at kommunen med meget høj sandsynlighed har en andel af beskæftigede indenfor området, som er signifikant højere end gennemsnittet.

13 13 Fødevarer Specialisering fødevarer 5% Tilvækst i antal beskæftigde fra ,6 1,2 1,6-5% -15% -25% Specialiseringsgrad En større gruppe af kommunerne er relativt specialiserede indenfor fødevarer. Fødevareklyngen kan ses som gruppen af kommuner til højre i diagrammet. Der er specielt tale om regionens sydlige og vestlige kommuner. Udviklingen indenfor fødevareområdet er dog langt fra positiv. I hele landet faldt antallet af ansatte i den angivne periode med 10%, i Region Sjælland var faldet på 8,9%. Klyngen er således hårdt ramt. For hver klynge er andelen af privatansatte inden for ressourceområderne angivet i tabelform. Dette tal er holdt op mod landsgennemsnittet og forskellen er angivet nederst i tabellen. I klyngen bestående af,,,,,,, og arbejder 21,7% af alle privatbeskæftigede med fødevarer. I hele landet arbejder kun 14,0% af alle privatbeskæftigede med fødevarer, og andelen af ansatte indenfor fødevarer i fødevareklyngen er altså 54,5% højere end i resten af landet. Fødevareklyngen Andel af privatansatte indenfor fødevarer 23,8% 21,4% 24,0% 20,5% 21,8% 19,7% 21,0% 21,4% 23,0% Klynge 21,7% Hele Danmark 14,0% Procentvis forskel +54,5%

14 14 VækstTendens 2010 Medico og sundhed Specialisering medico og sundhed 60% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 20% 0,5 1,5 2,5 3,5 * -20% Specialiseringsgrad * kommune placerer sig udenfor diagrammet. Det er i Kommune vi finder den største specialisering. Specialiseringen her bidrager i høj grad til regionens styrkeposition. Også kommunerne,,,, og har relativt mange beskæftigede. Klyngen består således af de nordlige kommuner, med undtagelse af, der på trods af sit høje antal beskæftigede og positive udvikling, ikke oplever en decideret specialisering. I hele landet steg beskæftigelsen med 7,5% indenfor ressourceområdet medico og sundhed, i Region Sjælland var stigningen kun på 5,7%. Medico og sundhedsklyngen Andel af privatansatte indenfor Medico og Sundhed 18,7% 6,8% 8,9% 6,7% 8,2% 6,2% Klynge 9,7% Hele Danmark 4,7% Procentvis forskel 108,9%

15 15 Energi og miljø Specialisering energi og miljø 160% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 80% 40% 0,2 1,2 2,2-20% -40% Specialiseringsgrad Regionen har klyngedannelser indenfor energi og miljø. Klyngen består af en række geografisk adskilte kommuner med en relativ stor andel privatbeskæftigede. Kommune tegner sig entydigt for den største specialisering, men også og er specialiserede. Det skal bemærkes at specialiseringen i Kommune knytter sig til en stor fremstillingsvirksomhed, imens de øvrige kommuner fortrinsvis er specialiserede inden for service. Samlet oplever Region Sjælland en positiv udvikling indenfor energi og miljø. Hvor beskæftigelsen i hele landet steg med 8,4%, steg den i regionen med over det dobbelte nemlig 18,4%. Energi og miljøklyngen Andel af privatansatte indenfor energi og miljø 4,9% 3,2% 4,5% 8,2% 3,4% 3,5% Klynge 4,7% Hele Danmark 2,8% Procentvis forskel 64,1%

16 16 VækstTendens 2010 Bygge og bolig Specialisering bygge og bolig 35% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 15% 5% 0,9 1,1 1,3 1,5-5% Specialiseringsgrad Region Sjælland har generelt en høj beskæftigelse indenfor bygge- og boligområdet. Specielt i midten af regionen er der mange ansatte. På regionsniveau steg beskæftigelsen med 14%, mens stigningen på landsplan var 11,5%. Det er dog her væsentligt at bemærke at bygge- og boligsektoren sidenhen har været hårdt ramt af den økonomiske recession. Bygge og boligklyngen Andel af privatansatte indenfor bygge og bolig 28,6% 27,0% 27,8% 31,0% 27,6% 26,3% 30,6% 24,8% 28,3% 34,0% 26,3% Klynge 27,6% Hele Danmark 22,6% Procentvis forskel 22,6%

17 17 Transport Specialisering transport 80% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 0,8 1,2 1,4-40% Specialiseringsgrad På landsgennemsnit steg beskæftigelsen indenfor transportområdet med 6,8%. I Region Sjælland var stigningen på 12,9%. I midten af regionen tegner sig en transportklynge, som ses til højre i diagrammet. Transportklyngen Andel af privatansatte indenfor transport 12,7% 13,4% 12,1% 11,6% 13,7% 13,7% Klynge 12,8% Hele Danmark 10,1% Procentvis forskel 26,8%

18 18 VækstTendens 2010 Turisme Specialisering turisme 50% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 10% 0,7 0,9 1,1 1,3-10% -30% Specialiseringsgrad Beskæftigelsen i hele landet steg med 9,9% inden for ressourceområdet turisme. I Region Sjælland var den samlede stigning på 16,8%. De fire kommuner,, og er specialiserede indenfor Turisme. Turismeklyngen Andel af privatansatte indenfor TURISME 4,7% 4,5% 4,7% 4,3% Klynge 4,6% Hele Danmark 3,8% Procentvis forskel 21,0%

19 19 Møbler og beklædning Specialisering møbler og beklædning. 35% 25% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 5% 0,3 0,5 0,7 1,1 1,3-5% -15% -25% Specialiseringsgrad Indenfor møbler og beklædning ses ingen reelle specialiseringer, men dog en vækst i flere kommuner. Her er således ikke tale om egentlige klyngedannelser, hvorfor regionskortet er udeladt. Kun i Kommune ses en specialisering.

20 20 VækstTendens 2010 Informationsteknologi og kommunikation (ITK) Specialisering ITK 30% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 0,3 0,5 0,7 0,9 1,1-10% -30% Specialiseringsgrad ITK er ikke et regionalt styrkeområde. ITK er generelt koncentreret omkring store byer, og den lave beskæftigelsesgrad i regionen skal ses i dette lys.

21 21 Handel (detail/engros) Specialisering handel 30% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 10% 0,65 0,85 1,05 1,25 1,45 1,65 Specialiseringsgrad De store bykommuner skiller sig ud med en større specialisering indenfor det tværgående ressourceområde handel. Der ses endvidere en klar tendens til at samme kommuner har en større vækst i beskæftigelsen. Region Sjælland har generelt haft en positiv udvikling indenfor handel. Hvor beskæftigelsen steg med 12,0% i regionen, var den landsgennemsnitlige stigning på 7,5%. Kommune er unik med en klar specialisering indenfor handel. Handelsklyngen Andel af privatansatte indenfor HANDEL 36,0% 25,5% 25,0% 26,4% 24,6% 27,0% 24,8% Klynge 26,6% Hele Danmark 21,9% Procentvis forskel 21,8%

22 22

23 23 Virksomheder og iværksættere

24 24 VækstTendens 2010 Virksomheder og iværksættere Virksomheder og iværksætteri Region Sjælland har en lavere etableringsrate end landsgennemsnittet De sjællandske iværksættere er gode til at skabe nye job og beskæftigelse Inden for bygge- og boligområdet har Region Sjælland særligt mange iværksættere og virksomheder Der ses ingen spin-off effekt mellem virksomheder og iværksætteri i regionen, bortset fra på byggeog boligområdet. I Kommune, hvor der er en særdeles stor specialisering inden for medico og sundhed, er der således heller ingen spin-off effekt Uden spin-off vil kommunen over tid være sårbar overfor enkeltvirksomheders eventuelle reduktioner eller flytninger Region Sjælland er tydeligt påvirket af recessionen og tilgangen af nye virksomheder er langt under niveauet fra højkonjunkturen. Faldet i antallet af nye virksomheder er større end på landsplan Recessionen betyder, at de nye virksomheder taber flere job også flere end på landsplan Konkursraten i Region Sjælland er lavere end på landsplan Banks konkurs har ikke trukket konkursraten væsentligt op, men har til gengæld forårsaget store jobtab Nye iværksættertal viser, at der i 2007 blev grundlagt 3527 nye virksomheder i Region Sjælland. Samlet er der virksomheder. Opgørelsen over antallet af eksisterende virksomheder og nye iværksættere er baseret på virksomhedernes momsopgørelse, der reflekterer aktiviteten i de enkelte virksomheder. Virksomheder og nye iværksættere i Region Sjællands kommuner Iværksættere Virksomheder

25 25 Etableringsrate i Region Sjælland og på landsplan ,0% 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% Region Sjælland Hele landet Region Sjælland har en etableringsrate under landsgennemsnittet. Etableringsraten steg væsentligt under højkonjunkturen, hvor den en kort overgang lå over landsgennemsnittet. I dag placerer Region Sjælland sig igen en anelse under det landsgennemsnitlige niveau. Etableringsraten er beregnet, som antallet af nye iværksættere i forhold til antallet af eksisterende virksomheder. Kommunernes andel af iværksættere Høj: 7-11% Middel: 4-6% Lav: 3-4%

26 26 VækstTendens 2010 Der ses ingen spin-off-effekt mellem virksomheder og iværksætteri i regionen. Kommunernes iværksætterandel følger således kun i mindre grad erhvervsdensiteten. Eksempelvis ses der i og, der er kendetegnet ved en høj erhvervsdensitet, ikke tilsvarende høje etableringsrater. Derimod har Kommune og Kommune begge høje etableringsrater på trods af en relativ lav erhvervsdensitet. Etableringsrate 2007 og vækst i antal virksomheder i kommunerne 11,0% Etableringsrate ,0% Sjælland 9,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vækst i antal nye virksomheder Etableringsraten var i 2007 generelt lavere i Region Sjælland end på landsplan. Regionen har imidlertid større vækst i det årlige antal af nye iværksættere. De fem nord- og nordvestlige kommuner,,, og står særligt stærkt på iværksætteri. Nye iværksætteres ( ) jobandel af den samlede beskæftigelse i % 08% 6% 7% 7% 7% 8% 9% 9% 9% 10% 10% 10% 10% 11% 11% 12% 12% 12% 9% 8% 04% 00% Region Sjælland Hele landet

27 27 De nye iværksættere skaber mange arbejdspladser i Region Sjælland. Iværksætternes jobandel set i forhold til den samlede beskæftigelse er således større i Region Sjælland end på landsplan. Der er tale om en klar regional tendens, og ikke enkelte kommuner, der trækker gennemsnittet op. Det er på trods af, at etableringsraten ligger lavere i Region Sjælland end på landsplan. Regionens iværksættere er altså gode til at skabe beskæftigelse. Virksomheder og iværksættere fordelt på ressourceområder Ser vi på de enkelte ressourceområder ligger fordelingen af Region Sjællands virksomheder og iværksættere sig tæt op af fordelingen på landsplan. I regionen ses alligevel styrker og udfordringer. Virksomheder og iværksættere i Region Sjællands fordelt på ressourceområder 2007 Fødevarer Møbler og beklædning Turisme Bygge og bolig ITK Transport Energi og miljø Medico og sundhed Øvrige erhverv 2,9% 3,6% 3,7% 4,4% 4,6% 4,4% 3,3% 3,8% 4,6% 5,1% 5,8% 7,7% 6,5% 9,5% 9,8% 8,9% 8,6% 8,2% 0,7% 0,6% 0,8% 0,6% 5,8% 6,4% 3,6% 4,3% 20,1% 18,5% 19,0% 21,4% 24,6% 31,8% 28,2% 29,2% 35,1% 43,8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Virksomheder Region Sjælland Virksomheder Hele landet Iværksættere Region Sjælland Iværksættere Hele landet Inden for medico og sundhed, hvor Region Sjælland har en markant specialiseringsgrad i Kommune, ses ikke en spin-off - en afsmittende effekt - mellem virksomhed og iværksætteri. De såkaldte spin-off-iværksættere er interessante, fordi der identificeres en tydelig sammenhæng og synergi mellem virksomheder og iværksættere inden for en branche. Spin-off er bl.a. resultatet af stærke lokalt forankrede videnmiljøer. Uden spin-off vil kommunen over tid være sårbar overfor enkeltvirksomheders eventuelle reduktioner eller flytninger. Bygge- og boligbranchen er et markant ressourceområde i Region Sjælland med mange virksomheder. Langt det største antal iværksættere findes også inden for bygge og bolig, hvor regionen har en klart større andel iværksættere end det er tilfældet på landsplan. Regionens spin-off på bygge- og boligområdet må imidlertid formodes primært at være håndværkere, der starter egen virksomhed frem for f.eks. intelligent byggestyring, hvor ingeniører bryder ud fra et større dansk ingeniørfirma. Inden for fødevarer eksisterer der også relativt mange virksomheder i Region Sjælland, hvilket stemmer fint overens med den store andel beskæftigede. Der er til gengæld få iværksættere indenfor fødevarer området, både på landsplan og i Region Sjælland. Her ses således en meget lille spin-off effekt.

28 28 VækstTendens 2010 Inden for turismeområdet har Region Sjælland både en mindre andel virksomheder og en mindre andel iværksættere end det er tilfældet på landsplan. Set i lyset af den massive indsats der ydes i såvel regionalt som nationalt regi, findes der få nye turismeiværksættere. Recessionens indvirkning på virksomheder og iværksættere Tilgang af nye virksomheder pr kvartal indeks 1. kvartal 2006 = /2006 2/2006 3/2006 4/2006 1/2007 2/2007 3/2007 4/ / / / / / /2009 Hele landet Region Sjælland De nyeste iværksættertal fra 2009 er vist som et indekstal. Udviklingen er vist i indekstal, således at landsgennemsnittet og Region Sjælland er vist fra et fælles udgangspunkt. Region Sjælland er tydeligvis påvirket af recessionen og tilgangen af nye virksomheder er langt under niveauet fra højkonjunkturen. Faldet i antallet af nye virksomheder er noget større end på landsplan, men ikke markant. Jobtab i nye virksomheder for virksomheder etableret i perioden Hele landet Region Sjælland 0% -10% -20% -25% -19% -16% -15% -14% -14% -14% -13% -12% -11% -10% -9% -6% -5% -3% -3% -1% -11% -8% -30% Regionens nye iværksættere har et større jobtab, end det er tilfældet på landsplan. Årsagen hertil skal givetvis findes i regionens store andel af iværksættere inden for det konjunkturfølsomme bygge- og boligområde. Der er store kommunale forskelle på, hvor høj en andel af de nye jobs, der er tabt i de enkelte kommuner.

29 29 Konkursraten 2009 antal beskæftigede per konkursramt virksomhed 12,0 Antal fuldtidsansatte pr. konkursramt virksomhed 8,0 4,0 Sjælland 0,0 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% Konkursraten 2009 Generelt ligger konkursraten for Region Sjælland under den landsgennemsnitlige konkursrate. Dette er de første tendenser fra den økonomiske afmatning. Banks konkurs har ikke trukket konkursraten væsentligt op, men har til gengæld forårsaget store jobtab. De fem kommuner,,, og har en konkursrate, der er lidt over landsgennemsnittet, mens de regionalt yderliggende kommuner,, og har lave konkursrater i 2009.

30 30 VækstTendens 2010

31 31 uddannelse

32 32 VækstTendens 2010 Uddannelse uddannelse De sjællandske kommuner har en mindre andel af indbyggere med længerevarende uddannelser end landsgennemsnittet. Det gælder både for personer med bopæl og arbejdssted i kommunen Andelen af indbyggere med længerevarende uddannelser er dog i kraftig vækst, om end der startes fra et lavere udgangspunkt En generel tendens for de sjællandske kommuner er, at specialiseringen i en given branche ikke tilsvarende afspejles i specialisering på uddannelse Regionen Sjælland har en højere andel, der står uden kompetencegivende uddannelse, når der sammenlignes med landgennemsnittet Bopæl i kommunen Uddannelse er et indsatsområde i regionen, både hvad angår at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra andre kommuner, herunder ikke mindst fra hovedstadsområdet, samt fastholdelse af højtuddannede med bopæl i de sjællandske kommuner. Andelen af personer med længerevarende (mellemlange og lange) uddannelser med bopæl i kommunerne ligger lavt i regionen. Sammenholdes det regionale gennemsnit med landsgennemsnittet ses det, at Region Sjælland har en relativ lille andel af højtuddannede med bopæl i kommunerne. Kommunerne, der ligger over regionens gennemsnit, er placeret tæt ved hinanden.,, og ligger inden for rækkevidde af den, i uddannelsesmæssig sammenhæng, stærkeste kommune,. Andel af personer med længerevarende uddannelse, 1.januar For personer i alderen år med bopæl i kommunen Region Sjælland Hele landet 11,2% 13,5% 13,5% 14,8% 14,9% 15,0% 15,3% 15,7% 15,7% 16,5% 16,5% 16,8% 16,8% 18,1% 18,2% 18,4% 20,7% 22,3% 25,2% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0%

33 33 Arbejdssted i kommunen De sjællandske kommuners andel af beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse er alle noget lavere end landsgennemsnittet. Kun Kommune nærmer sig landsgennemsnittet. I kommunerne og Guldborgssund har kun omkring hver femtende, der er beskæftiget i den private sektor, en længerevarende uddannelse. I nogle kommuner er der forskel på andelen af beskæftigede med arbejdssted og bopæl i kommunen. Særligt iøjnefaldende er Kommune, som har en lav andel af beskæftigede med længerevarende uddannelse og bopæl i kommunen, men en høj andel af beskæftigede med længerevarende uddannelse og arbejdssted i kommunen. Kommune har således en stor andel pendlere. Andel beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse, 1.januar For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen Region Sjælland Hele Landet 6,3% 6,9% 7,3% 7,7% 7,8% 7,9% 8,1% 8,4% 8,4% 8,8% 8,9% 9,1% 9,2% 9,2% 9,6% 10,4% 12,0% 13,9% 14,5% 0,0% 4,0% 8,0% 12,0% 16,0% Udviklingen i antallet af privatansatte med længerevarende uddannelse Region Sjælland har en stærk tilvækst i antallet af beskæftigede med en længerevarende uddannelse i den private sektor, om end regionen starter fra et lavt udgangspunkt. Alle på nær fire kommuner har haft en højere vækst i antal beskæftigede med længerevarende uddannelse, når der sammenlignes med landsgennemsnittet. Nogle kommuner har både en lav vækst og en lav andel personer med længerevarende uddannelse., og er alle kommuner, der er særligt udfordret i forhold til privatansatte med længerevarende uddannelse, da de både har en lav vækst og en lav andel.

34 34 VækstTendens 2010 Vækst i antal beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse, 1.januar januar For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen Hele landet Region Sjælland 10% 19% 23% 24% 28% 28% 31% 31% 32% 32% 34% 35% 35% 36% 36% 41% 45% 46% 54% 0% 20% 40% 60% Uddannelsesspecialisering For at give et indblik i kommunernes fremadrettede muligheder og udfordringer, er graden af uddannelsesspecialisering billedliggjort gennem boblediagrammer. Der fokuseres på to brancher: medico og sundhed samt energi og miljø. Begge brancher er valgt fordi de udgør regionale indsatsområder. Hvor der generelt er et højt uddannelsesniveau inden for medico og sundhed ligger uddannelsesniveauet inden for energi og miljø lavt. Energi og miljø Som det ses i boblediagrammet har kun et indekstal på over 100 inden for energi og miljø, dvs. at er den eneste kommune, som har en uddannelsesmæssig specialiseringsgrad, der ligger over landsgennemsnittet. Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at Kommune, som har en endda meget høj specialiseringsgrad på beskæftigelse inden for energi og miljø, ligger væsentligt under landsgennemsnittet, når det gælder uddannelse. Det kunne tyde på, at en stor del af arbejdsstyrken ikke besidder videntunge job. Dette bekræftes endvidere af, at hele 83% af det samlede antal beskæftigede i den private sektor inden for energi og miljø i Kommune er beskæftiget med fremstilling.

35 35 Længerevarende uddannelse for privatansatte energi og miljø. For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen 150% 100% Tilvækst i antal ansatte i energi og miljø fra % 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,2 1,4-50% Uddannelsesspecialisering Medico og sundhed Uddannelsesniveauet inden for medico og sundhed er væsentligt højere end for andre brancher. Det hænger bl.a. sammen med at praktiserende læger, som har en lang uddannelsesmæssig baggrund, indgår i statistikkerne. Da der findes praktiserende læger i alle kommuner trækker det uddannelsesniveauet i branchen betydeligt op. Kommune har en særdeles høj specialiseringsgrad inden for medico og sundhed med en indeksværdi på over 300. Det vil sige, at Kommune er blandt de kommuner i landet, som har den højeste andel af privatansatte i medico- og sundhedsvirksomheder i forhold til kommunens private arbejdsstyrke. På trods af den stærke specialisering ligger under landsgennemsnittet, når det kommer til uddannelsesspecialisering. En generel tendens for de sjællandske kommuner er, at specialiseringen i en given branche ikke tilsvarende afspejles i en specialisering på uddannelsesniveauet. Det er gældende for alle kommuner i samtlige brancher, og vidner om en mindre andel af videnjobs i de sjællandske kommuner.

36 36 VækstTendens 2010 Længerevarende uddannelse for privatansatte medico og sundhed For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen 40% Tilvækst i antal privatansatte i Medico/ sundhed 0,2 0,6 1,4-40% -80% Uddannelsesspecialisering Uddannelsesniveauet i Region Sjælland Regionen har en stor andel af studerende som gennemfører en erhvervsuddannelse, men få studerende der tager en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Både når det gælder korte, mellemlange og lange uddannelser, står regionen over for betydelige udfordringer. Sjælland er den region, der har den mindste andel af beboere med en lang videregående uddannelse, og samtidig blandt de regioner, som har den laveste andel beboere med hhv. en kort og mellemlang uddannelse.

37 37 Uddannelsesniveau for alderen Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region NordJylland I alt Grundskole 30,84% 25,80% 33,78% 33,87% 31,07% 34,72% Almengymnasial udd. 6,01% 9,00% 3,94% 4,20% 5,83% 4,30% Erhvervsgymnasial udd. 2,29% 2,21% 1,81% 2,23% 2,70% 2,43% Erhvervs udd. 32,03% 26,66% 36,82% 34,50% 32,75% 34,37% Korte videregående udd. 4,92% 4,83% 4,76% 5,12% 5,14% 4,58% Mellemlange 12,28% 12,75% 11,73% 12,32% 12,38% 11,35% videregående udd. Bachelor 1,63% 2,82% 0,70% 0,94% 1,51% 1,10% Lange 6,14% 10,46% 3,85% 3,65% 5,16% 4,01% videregående udd. Forskeruddannelser 0,38% 0,73% 0,22% 0,15% 0,31% 0,17% De udfordringer der tegnes gennem modellen har vidtrækkende konsekvenser for værdiskabelsen i regionen. Region Sjælland ser ud til fremadrettet at få en højere andel, der står uden kompetencegivende uddannelse, når der sammenlignes med landsgennemsnittet og en lavere andel af unge med en ungdomsuddannelse. Ungdomsårgangen 2007 opgjort på forventet opnået uddannelseskompetence 25 år efter 9.klasse. Kilde: Undervisningsministeriet Region Sjælland 34,5% Hele landet 38,6% MVU + LVU Region Sjælland 38,9% Hele landet 37,6% KVU + Erhvervsudd. Region Sjælland 81,8% Hele landet 83,9% Region Sjælland 100% Hele landet 100% Ungdomsuddannelse Grundskole Region Sjælland 17,8% Hele landet 15,8% Uden kompetancegivende udd.

38 38 VækstTendens 2010

39 39 pendling

40 40 VækstTendens 2010 Pendling Pendling Region Sjælland er en pendlerregion, med en høj andel af udpendlere, og er decideret udpendlingskommuner Langt størstedelen af udpendlingen foregår til København Region Sjælland er en udpendlingsregion. Hvor 38,3% af befolkningen på landsplan udpendler og 38,6% indpendler, er tallene i Region Sjælland henholdsvis 44,4% og 28,0%. Figuren viser andelen af natbefolkningen (bopælskommune), der pendler ud af kommunen samt indpendlingen til de enkelte kommuner. Procentvis udpendling og indpendling af natbefolkning per % 70% Udpendling som pct. af natbefolkning 60% 50% 40% 30% Region Sjælland Hele landet 20% 10% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Indpendling som pct. af natbefolkningen

41 41 Generelt har alle kommuner i regionen en større udpendling end indpendling. Specielt højt ligger udpendlingen i kommunerne, og, der alle har en udpendlingsandel af natbefolkingen på over 70%. Men også,,,, og har en udpendlingsrate på over 50%. Det er ikke overraskende, at de kommuner, der ligger længst fra København, både har mindre indpendling og udpendling. Udpendling til Hovedstaden per Udpendling Kommune Natbefolkning Generelt til Hovedstaden Antal Procent Antal Procent ,1% ,3% -1,2% ,3% ,3% -4,5% ,7% ,3% 2,4% ,2% ,9% -1,0% ,2% ,8% -0,8% ,5% ,2% -5,3% Region Sjælland ,1% ,4% 1,6% ,5% ,1% 9,2% ,4% ,2% 3,2% ,1% ,6% 2,4% ,7% ,3% 5,8% ,7% ,8% 4,5% ,1% ,6% 3,2% ,7% ,1% 0,6% ,2% ,3% 6,3% ,9% ,6% 5,4% ,1% ,1% 10,5% ,7% 897 4,3% 13,5%

42 42 VækstTendens 2010

43 43 Befolkning og indkomst

44 44 VækstTendens 2010 Befolkning og indkomst Befolkning og indkomst 14 ud af de i alt 17 kommuner har oplevet en befolkningsfremgang Indkomstniveauet i de sjællandske kommuner kan i høj grad afspejles i rækkevidden til hovedstadsområdet Region Sjælland har et lille befolkningsgrundlag - kun Nordjylland har færre indbyggere. Til sammenligning har Region Hovedstaden over dobbelt så mange indbyggere som Region Sjælland. Befolkningstal i regionerne fra til Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Der er stor forskel på befolkningstallet i de enkelte kommuner. Den største kommune,, har næsten fire gange så mange indbyggere som den mindste,. 14 ud af de i alt 17 kommuner har oplevet en befolkningsfremgang fra 2007 til 2009., og er de eneste kommuner, der har haft et vigende befolkningstal gennem de seneste tre år. Befolkningstal i Region Sjællands kommuner fra til

45 45 Indkomstniveauet i de sjællandske kommuner kan i høj grad afspejles af rækkevidden til hovedstadsområdet. Desto tættere kommunerne er beliggende i forhold til hovedstadsområdet, desto højere er den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. indbygger. Erhvervsindkomst for året 2007 for personer med bopæl i Region Sjælland -skattepligtige personer på 15 år og derover Gennemsnitlig erhvervsindkomst for personer med indkomsttypen Hele landet Region Sjælland

46 46 VækstTendens 2010

47 47 Tillæg -de øvrige erhverv

48 48 VækstTendens 2010 De Øvrige erhverv Øvrige erhverv udgør et betydeligt ressourceområde på tværs af de 17 sjællandske kommuner. I flere kommuner tegner de øvrige erhverv sig således som en af de mest markante erhvervsgrupper. Eftersom de enkelte kommunale erhvervsprofiler ikke indeholder en karakteristik af denne gruppe, har Væksthus Sjælland udarbejdet dette særlige tillæg til Væksttendens. Tillægget har til formål at give en indsigt i konstruktionen af erhvervsgruppen øvrige erhverv samt levere et overblik over de øvrige erhvervsgrupperinger på tværs af de sjællandske kommuner herunder fordelingen på kommuneniveau. De øvrige erhverv er en heterogent sammensat gruppe af erhverv, der generelt kun har det tilfældes, at de ikke indgår i de traditionelle ressourceområder. Det er derfor svært at lave en meningsfyldt klassificering i brancheopdelinger. Øvrige erhverv er pr. definition fragmenteret i meget forskellige brancher, hvorfor erhvervsgruppen - specificeringen til trods - fortsat fremstår sløret. Øvrige erhverv består af følgende underområder: Underområder Beskrivelse Eksempler Øvrig fremstilling Øvrig handel Finansiel sektor Øvrig generel videnservice Offentlig administration Uddannelse Øvrig turisme og oplevelser Øvrig operationel service mv. Dækker en bred vifte af fremstillingserhverv, der ikke hører under de traditionelle ressourceområder Dækker en bred vifte handelserhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Dækker den finansielle sektor Dækker en meget bred vifte af serviceerhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Dækker private beskæftigede indenfor offentlig administration Dækker private beskæftigede indenfor uddannelse Dækker over oplevelseserhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Dækker over en bred vifte af serviceerhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Kemiske produkter og kemikalier, farvestoffer, metalprodukter, almindelige maskinforarbejdningsprocesser, industrimaskiner, "andre" varer Agenturhandel, diverse engroshandel, varehuse, diverse detailhandel, caféer og værtshuse Banker, sparekasser og andelskasser, forsikringsvirksomheder Udlejning af varer, forskning, advokat- og revisionsbistand, virksomhedsrådgivning, vikarbureauer, vagt- og overvågningsvirksomhed Brandvæsen og redningskorps (reelt det eneste område) Folkeskoler, specialskoler for handicappede, undervisning i øvrigt Teatervirksomhed, sportsklubber, kunstnere, spillevirksomhed Erhvervs- og institutionsvaskerier, frisørsaloner, sol-, motions- og helsecentre mv.

49 49 Øvrige erhverv i Region Sjælland Øvrige erhverv udgør op mod en fjerdedel af alle beskæftigede, og udgør således en stor erhvervsgruppe i Region Sjælland. Samtidig er det dog værd at bemærke, at erhvervsgruppen ikke skiller sig ud fra landsgennemsnittet. Pr havde Region Sjælland beskæftigede indenfor øvrige erhverv. Øvrige erhvervs andel af beskæftigede i Region Sjælland % = Antal beskæftigde i Øvrige Erhverv Regionen Hele landet Antal beskæftigde i Øvrige Erhverv flyt Andel af samlet beskæftigelse For hver kommune i Region Sjælland er der lavet et diagram, der viser fordelingen af øvrige erhverv på ti underområder. Herudover er der angivet en såkaldt specialiseringsgrad for hvert underområde. Specialiseringsgraden angiver om andelen af beskæftigede indenfor underområdet er over eller under landsgennemsnittet. Er specialiseringsgraden over 1, arbejder der relativt mange indenfor underområdet, er den under 1, arbejder der relativt få. Antallet af beskæftigede er angivet i diagrammet med en grå søjle, mens specialiseringsgraden er angivet med en sorte søjle. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% = Andel af samlet beskæftigelse Region Sjælland Øvrige erhverv i Region Sjælland Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad De to mest markante underområder i Region Sjælland er øvrig operationel service og øvrig handel med henholdsvis og privatbeskæftigede. Begge underområder placerer sig tæt op ad landsgennemsnittet.

50 50 VækstTendens 2010 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service den største gruppering, andelen af privatbeskæftigede placerer sig en anelse over landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune er øvrig handel markant arbejder indenfor øvrig handel, og andelen af privatbeskæftigede indenfor dette område er over det dobbelte af landsgennemsnittet. Dette skyldes i høj grad det store antal varehuse i kommunen. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel erhverv og øvrig handel de største grupperinger. Andelen af beskæftigede indenfor disse områder ligger på landsgennemsnittet.

51 51 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service med 1124 beskæftigede det største underområde. Andelen er beskæftigede ligger en anelse over landsgennemsnittet. Andelen af beskæftigede indenfor offentlig administration placerer sig imidlertid langt over landsgennemsnittet, hvilket skyldes et højt antal beskæftigede indenfor brandvæsen og redningskorps. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig fremstilling det største underområde med 880 beskæftigede. Andelen af beskæftigede indenfor øvrig fremstilling placerer sig dermed væsentligt over landsgennemsnittet.

52 52 VækstTendens 2010 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig fremstilling det største underområde. Totalt er der privatbeskæftigede indenfor øvrig fremstilling, hvilket betyder at andelen af privatbeskæftigede ligger på over det dobbelte af landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør de øvrige erhverv en mindre erhvervsgruppe. Øvrig operationel service tegner sig for den største undergruppe med 253 beskæftigede. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service den største undergruppe med 633 beskæftigede. Det placerer området omkring landsgennemsnittet.

53 53 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig handel det største underområde med privatbeskæftigede. Det placerer undergruppen en anelse over landsgennemsnittet. Sammen med er den eneste kommune i regionen, hvor antallet af privatbeskæftigede inden for den finansielle sektor er på højde med det landsgennemsnitlige niveau. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service med 373 privatbeskæftigede det største underområde. Andelen af beskæftigede inden for underområdet placerer sig en anelse under det landsgennemsnitlige niveau. Øvrig fremstilling ligger med 306 privatbeskæftigede en anelse over landsgennemsnittet.

54 54 VækstTendens 2010 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør underområdet øvrig handel det største underområde med 535 privatbeskæftigede tæt efterfulgt af øvrig operationel service med 519 privatbeskæftigede. På begge underområder ligger den private beskæftigelse dog lidt under landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad Kommune har relativt mange beskæftigede indenfor øvrige erhverv - flere af underområderne placerer sig over landsgennemsnittet. Øvrig handel udgør med privatbeskæftigede den største undergruppe. Kommune har som den eneste kommune i regionen en andel af privatbeskæftigede indenfor øvrig generel videnservice, der placerer sig over landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune ligger andelen af privatbeskæftigede flere steder over landsgennemsnittet. Øvrig handel er det største underområde med privatbeskæftigede.

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

VækstTendens 2011-2012. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens 2011-2012. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2011-2012 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 VækstTendens 2011-2012 forord Vækst kommer ikke af sig selv. Finanskrisen har ramt hårdt, og vi har endnu ikke set alle

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 FORORD Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus INTRO business region aarhus Indhold Denne rapport er lavet for Business Region Aarhus,

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv solrød VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL BESKÆFTIGELSESUDVIKLING

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG 2011 Introduktion til iværksætterprofil for Aarhus Kommune Formålet med denne iværksætterprofil er at give et overblik over iværksætterne i Aarhus Kommune og herigennem

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv stevns VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume FØDEVARER OG BYGGERI

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2014 Sagsnr. 2014-2092 www.ballerup.dk Kommunens erhvervsområder 2 Skovlunde

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. roskilde. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. roskilde. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv roskilde Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 videnservice 19 eksport 23 iværksætteri resume MINDRE TILBAGEGANG DETAILHANDLEN TRÆKKER

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND

EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND EN NY STRATEGIVEJ FOR REGION SJÆLLAND BILAGSRAPPORT 9. OKTOBER 2009 I samarbejde med 1 KOLOFON Forfattere: Kunde: Claus Frelle-Petersen, Eskild Hansen, Lars B. Termansen Vækstforum Sjælland, Region Sjælland

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse af potentiel tilflytning

Analyse af potentiel tilflytning Den dansk-tyske forbindelse: Analyse af potentiel tilflytning 11 CityDesign A/S Maj 2013 Notat 11CityDesign 1 of 18 Indhold: side 0. Formål, undersøgelse og sammenfatning 2 1. Tønder i sammenligning med

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv lejre VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume 400 NYE PRIVATE JOB Som

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Fokus Ressourceområder Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Ressourceomåder bygge_bolig 2009.indd 1 05-05-2010 12:45:29 Erhvervsstruktur

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere