Brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven innovation"

Transkript

1 otte behov for velfærdsteknologi hos mennesker m Brugerdreven kronisk sygdom innovation Brugerdreven innovation spotte behov for velfærdsteknologi hos mennesker me kronisk sygdom at spotte behov for velfærdsteknologi hos mennesker med kronisk sygdom Birthe Dinesen - Lotte Huniche - Jacob Madsen - Claus Ugilt Østergaard Birthe Dinesen - Lotte Huniche - Jacob Madsen - Claus Ugilt Østergaard Birthe Dinesen - Lotte Huniche - Jacob Madsen - Claus Ugilt Østergaard 1

2 Titel: Brugerdreven innovation at spotte behov for velfærdsteknologi hos mennesker med kronisk sygdom Forfatter: Birthe Dinesen Lotte Huniche Jacob Madsen Claus Ugilt Østergaard Illustrationer: Torben Mersholm Copyright: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Alle rettigheder forbeholdes Udgiver: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Fredrik Bajers vej 7D Aalborg Øst Materialet kan downloades gratis på: ISBN nr: (Trykt udgave) ISBN nr: (Elektronisk udgave) Udgivelse: Februar 2012 Oplag: 250 2

3 Indhold FORORD... 5 LÆSEVEJLEDNING... 7 KAPITEL 1 HVAD VIL DET SIGE AT LEVE MED EN KRONISK SYGDOM Indledning At leve med en kronisk sygdom... 9 KAPITEL 2 INNOVATION OG BRUGERINVOLVERING Indledning Hvad er innovation? Hvad er brugerdreven innovation? Superbrugertilgangen Brugercentreret design Participatorisk design Den etnografiske tilgang Design antropologi KAPITEL 3 AT SKABE RUM FOR KREATIVITET OG INNOVATION Indledning Hvem er brugerne? Overvejelser om design af en innovationsproces Design af innovationsprocessen i TELEKAT Innovation og kreativ tænkning Den kreative proces Parallel tænkning Lateral tænkning Horisontal tænkning Fokuspunkter til stimulering af et kreativt miljø KAPITEL 4 HVILKE TEKNIKKER KAN ANVENDES TIL AT SPOTTE BEHOV? Indledning Observationer Interviews Brugerdrevne interviews Fokusgruppe interview Cultural probes Visuel etnografi

4 4.5.1 Brev til en nærtstående Associationsøvelser Billedstimuli kort Ordstimulikort Mock ups KAPITEL 5 INNOVATIONSPROCESSEN I TELEKAT PROJEKTET Indledning REFERENCER Om forfatterne Om TELEKAT projektet

5 FORORD Formålet med denne publikation er at beskrive kreative teknikker til, hvordan du kan spotte nye behov for brug af velfærdsteknologi hos mennesker med kroniske lidelser til at mestre egen sygdom. I forsknings- og innovationsprojektet TELEKAT Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen har vi afprøvet og tilpasset eksisterende teknikker og udviklet nye teknikker til afdækning af erkendte og ikke-erkendte behov for teknologi i dagliglivet for patienter med en kronisk sygdom. Målgruppen for denne publikation er sundhedsprofessionelle og andre, som deltager i udviklingen af nye services og teknologier, udviklingskonsulenter i kommuner og regioner samt produktudviklere i offentlige og private virksomheder. I TELEKAT-projektet har vi haft fokus på at udvikle nye forebyggende pleje- og behandlingsteknikker til patienter med en kronisk sygdom i eget hjem ved brug af telehomecare teknologi. Ved telehomecare forstås pleje og behandling mellem borgerens hjem og sundhedsprofessionelle med støtte af kommunikations- og informationsteknologi. Forsøget går ud på forebygge genindlæggelser af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) ved at fremme hjælp til selvhjælp og rehabilitering i eget hjem. Rehabiliteringen sker ved at tilbyde borgere med KOL og deres pårørende at bruge telehomecare teknologi samt træningsprogrammer og skridttæller i samarbejde med og med vejledning af sundhedsprofessionelle. Gennem brugerdreven innovation har vi udviklet et forebyggende telerehabiliteringsprogram. I projektet har vi defineret KOL-patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle som brugere. Udfordringen i processen har været at anvende teknikker, der på en dækkende og informativ måde kan spotte behov for ny teknologi hos KOL-patienterne og de pårørende i dagliglivet. Målet har været, at telerehabiliteringsprogrammet skal foregå med udgangspunkt i borgerens hjem og være en del af dagliglivet. Vi har arbejdet i forskellige innovationsrum sammen med KOL-patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, forskere og repræsentanter fra virksomheder. Vi vil gerne takke alle deltagere for deres engagement, iderigdom og entusiasme uden deres hjælp var vi ikke nået så langt, som vi er i dag. 5

6 Vi håber, at teknikkerne kan være til inspiration for andre, der arbejder med brugerdreven innovation, mennesker med en kronisk sygdom og udvikling af ny velfærdsteknologi. Denne publikation er udgivet som en del af formidlingen fra TELEKAT-projektet, som er finansieret af Center for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt medfinansieret af alle samarbejdspartnere i projektet. Aalborg Universitet, februar 2012 Birthe Dinesen Lotte Huniche Jacob Madsen Claus Ugilt Østergaard 6

7 Læsevejledning I kapitel 1 giver vi en kort karakteristik af at leve livet med en kronisk sygdom, for at læseren kan forstå den kontekst, som velfærdsteknologien skal være en del af. Samtidig har det været vigtigt for os, at have denne kontekst for øje, når vi har designet en innovationsproces og valgt teknikker til at kortlægge behov hos mennesker med en kronisk lidelse. I kapitel 2 sættes fokus på, hvad innovation er, og hvordan brugere kan involveres direkte og indirekte i en innovationsproces. Der præsenteres to overordnede teoretiske tilgange til, hvordan brugere kan involveres. I kapitel 3 giver vi ideer til, hvordan man kan designe en innovationsproces, inddrage brugerne og skabe rum for innovation og kreativitet. Kapitel 4 indeholder en præsentation af teknikker til at identificere erkendte og ikke-erkendte behov hos mennesker med en kronisk sygdom. Vi præsenterer eksisterende teknikker, som vi har tilpasset og afprøvet samt nye teknikker, som vi selv har udviklet. Teknikkerne præsenteres ud fra følgende overskrifter: Formål, fremgangsmåde og forbehold ved metoden. I kapitel 5 giver vi et indblik i hvilke teknikker, vi har anvendt til at guide innovationsprocessen i TELEKAT-projektet. Vi slutter med en referenceliste, fakta om TELEKAT-projektet samt en kort præsentation af forfatterne. 7

8 KAPITEL 1 HVAD VIL DET SIGE AT LEVE MED EN KRONISK SYGDOM 8

9 1.0 Indledning Hvad vil det sige at leve med en kronisk sygdom? I det følgende vil vi kort sætte fokus på dette. 1.1 At leve med en kronisk sygdom At blive diagnosticeret med en kronisk sygdom opleves af mange mennesker som en rejse fra at være rask og rørig til at være sygdomsramt og nødsaget til at tage større eller mindre hensyn til helbredstilstanden i dagligdagen. Før diagnosen stilles, kan der være tale om en periode med helbredsproblemer, lægebesøg og diverse undersøgelser. For nogle patienter sker der ændringer i det almene velbefindende og i, hvad personen formår. For nogle indebærer en diagnose samtidig også en smertefuld erkendelse af ikke længere at være helt rask men at skulle leve med sygdom resten af livet. Oplevelsen af symptomer og helbredsrelaterede problemer på diagnosetidspunktet varierer fra patient til patient, afhængig af sygdommens karakter, og hvornår i sygdomsforløbet diagnosen stilles. Fællesnævneren for personer med en kronisk sygdom er, at der må tages nye helbredsmæssige hensyn, som ikke var nødvendige før. Der må ændres på daglige rutiner og gøremål, aktivitetsniveauet må evt. nedsættes, ligesom mange patienter nøje må prioritere, hvilke aktiviteter de vil bruge deres kræfter på. Ofte oplever mennesker med en kronisk sygdom, at de må trække meget mere på deres nærmeste, og deres omgivelser i det hele taget, end de før har været vant til. Dagligdags gøremål som at lave mad eller gå i haven må udføres i et langsommere tempo, evt. med hjælpemidler, eller helt overlades til andre. Endvidere anbefales de fleste patienter med kroniske sygdomme at fokusere på livsstilsrelaterede aspekter af dagligdagen, dvs. at spise og drikke sundt, motionere (i det omfang kroppen vil være med til det) samt undgå rygning. For nogle er dette i tråd med, hvordan de hidtil har levet, men for mange er det en stor opgave at omlægge kosten, indarbejde motion i dagligdagen, lave om på alkoholvaner eller stoppe med at ryge. At have en kronisk sygdom er således ofte forbundet med en større eller mindre omlægning af dagliglivet både som konsekvens af, hvad kroppen dikterer, og fordi der tages særlige hensyn til helbredet. Alt afhængig af sygdommens karakter er patienter med en kronisk sygdom løbende i kontakt med sundhedsvæsenet for at få kontrolleret udvikling af sygdommen, taget blodprøver, have mulighed for at stille spørgsmål til en sundhedsprofessionel m.v. Men langt den største del af kronisk syge menneskers liv leves uden for sundhedsvæsenets rammer. Derfor er der også globalt et øget fokus på udvikling af ny teknologi til mennesker med en kronisk sygdom for at lette besværlige situationer 9

10 i dagliglivet, bidrage til håndtering af sygdom og for at skabe øget livskvalitet samt skabe mindre afhængighed af sundhedsvæsenet og dermed større personlig frihed. I denne sammenhæng er udfordringen at få kortlagt og sat ord på erkendte og ikke-erkendte behov hos patienter samt spotte de behov og situationer, hvor teknologien kan bidrage til et bedre liv for brugeren. Hver patient og hvert sygdomsforløb er unikt. Dette stiller en række krav til at forstå, kortlægge og systematisk indsamle behovene for velfærdsteknologi for patienter med kronisk sygdom. Patienter kan deltage i denne proces med forskellig involveringsgrad, og der eksisterer forskellige tilgange til at afdække behov. I næste kapitel vil vi kort introducere forskellige begreber om innovation og forskellige tilgange til at involvere brugere i en innovationsproces med det formål at få identificeret deres behov for velfærdsteknologi. 10

11 KAPITEL 2 INNOVATION OG BRUGERINVOLVERING KAPITEL 2 INNOVATION OG BRUGERINVOLVERING 11

12 2.0 Indledning Hvad er innovation og hvordan kan den være brugerdreven? I dette kapitel vil vi kort definere begreberne og præsentere en ramme for forskellige grader af involvering af brugere i en innovationsproces. Der eksisterer forskellige videnskabelige tilgange til at få identificeret, artikuleret og indsamlet brugernes behov. Disse tilgange vil blive præsenteret i hovedlinjer i det følgende kapitel. 2.1 Hvad er innovation? Der eksisterer mange definitioner på innovation. Vi har valgt at tage udgangspunkt i innovation ud fra en procestilgang og anvender derfor følgende definition: Innovation er en proces, hvor ideer bliver realiseret og medvirker til at give værdi for brugerne. (Tidd & Bessant 2009, p. 19). Innovation kan opdeles i fire typer (Tidd & Bessant 2009, p. 21): produkt, proces, marked og paradigme. I det følgende præsenteres disse: Produktinnovation: Her er der tale om ændringer i de produkter og services, som en organisation tilbyder. Procesinnovation: Der er tale om ændringer i måder, som produkter bliver skabt og leveret på. Markedsinnovation: Handler om ændringer i konteksten (omgivelserne), hvor innovationen bliver introduceret. Paradigme innovation: Her er der tale om ændringer i de mentale modeller, som sætter rammen for, hvad organisationen gør. Et ofte stillet spørgsmål i forbindelse med innovationsprocesser er, hvornår der er tale om en forbedring af et eksisterende produkt, og/eller hvornår der er tale om en rigtig innovation, der sprænger rammer som et nyt produkt eller service i forhold til tidligere praksis. I følge innovationsteorien kan der være tale om innovation på to niveauer, nemlig inkrementel og radikal innovation. Inkrementel innovation betyder en løbende forbedring af et eksisterende produkt, service etc. En radikal innovation derimod er at sprænge rammer og udvikle et nyt produkt eller en service, som medvirker til at forny eksisterende praksis, tankesæt m.v. I det følgende gives der eksempler på de fire innovationstyper og niveauer af innovation inden for velfærdsteknologi. 12

13 Typer af innovation Inkrementel innovation - Radikal innovation - løbende forbedringer at sprænge rammer do better do differently Produktinnovation Udvikling af nyt materiale til armproteser til personer, som har fået amputeret en arm Udvikling af en elektronisk arm, der kan styres af impulser fra nervebanerne hos en person, der har fået amputeret sin arm Procesinnovation Kvalitetsudvikling af patientforløb på fx en hjerteafdeling Udvikling af konceptet Indlæggelse i eget hjem af hjertepatienter ved hjælp af telehomecareteknologi Markedsinnovation Simpel videreudvikling af en fjernbetjening til TV til personer med et fysisk handicap Udvikling af en ganebøjle med trådløs elektronisk styring til personer med total lammelse af kroppen Paradigmeinnovation Patienter kan søge informationer om sygdom og behandlingsformer på internettet fx Netdoktor Ældre beboere på plejehjem får hjælp til personlig hygiejne af vaskerobotter Tabel 1. Eksempler på forskellige typer af inkrementel og radikal innovation Innovationsprocesser kan igangsættes ud fra politiske, ledelsesmæssige, teknologiske, økonomiske og/eller konkrete brugeres behov. I denne publikation vil vi afgrænse os til at se på brugerdrevne innovationsprocesser. Inden vi ser nærmere på disse, vil vi kort ridse faserne i en typisk innovationsproces op (Tidd & Bessant 2009, pp ): 13

14 1. Søgefasen - hvilke behov og ideer har vi? 2. Udvælgelsesfasen - hvad skal vi gøre og hvorfor? 3. Implementeringsfasen - hvordan får vi det til at ske i praksis? 4. Værdiskabelsesfasen - hvordan får vi skabt en værdi af vores innovation? Disse faser er illustreret i omstående figur 1. Søgefasen Udvælgelsesfasen Implementeringsfasen Værdiskabelsesfasen Figur 1. Faser i en innovationsproces (Tidd & Bessant 2009, p. 44) At arbejde med innovation er en iterativ proces, og ofte vil faserne være overlappende eller foregå på samme tid. I denne publikation sætter vi fokus på søge-, udvælgelses- og implementeringsfaserne og eksemplificerer disse via TELEKAT-projektet. I det følgende afsnit vil vi rette blikket mod brugerdreven innovation og forskellige former for involvering af brugerne i en innovationsproces, samt mod hvordan behov kan kortlægges. 2.2 Hvad er brugerdreven innovation? Vi har valgt at lade os inspirere af Eric von Hippel (1986;2005) til at definere brugerdreven innovation: En systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, organisationsformer m.v., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugernes liv, identitet, praksis og behov, herunder ikke-erkendte behov. Ved brugere forstår vi både borgere, patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, der er potentielle brugere af et nyt produkt, system eller service. Figur 2 viser fire forskellige former for samarbejde eller grader af involvering af brugere i en innovationsproces, som samtidig kan sammenholdes med forskellige grader af artikulation af behov hos brugerne. Ved artikulation forstår vi, at en 14

15 bruger udtrykker sine behov verbalt (med ord), fx at en patient siger, at det gør ondt i ryggen eller non verbalt (uden ord) ved fx at patienten gennem sit kropssprog giver udtryk for at have smerter. Figur 2. Forskellige former for involvering af brugere og artikulation af behov i en innovationsproces (inspireret af Wise & Høgenhaven, 2008). Udgangspunktet i figur 2 er, at når brugerne er involveret i en innovationsprocessen, er det vigtigt både at have fokus på at afdække erkendte og ikke-erkendte behov (dvs. både det brugeren siger, de har behov for, og det de på andre måder giver udtryk for at have behov for). Desuden er det væsentligt at skelne mellem, om brugerne er direkte eller indirekte involveret i innovationsprocessen. Ved en direkte involvering mener vi, at man samarbejder med brugere, faciliterer interaktion mellem forskellige brugergrupper (patienter, sundhedsprofessionelle etc.) og involverer brugere som medskabere (DeMoor et 2010). Ved indirekte involvering undersøger man brugernes perspektiver og/eller rådfører sig med dem. I figur 2 udgør de to øverste kvadranter en direkte inddragelse af brugerne. De to nederste kvadranter repræsenterer en indirekte inddragelse af brugerne. Kvadranterne til venstre repræsenterer måder hvorpå man kan afdække erkendte behov, og de to højre kvadranter måder, hvorpå man kan afdække ikke-erkendte behov. I det følgende forklares forskellen mellem de fire kvadranter: 15

16 Kvadrant 1: Observation af brugerne. Her er brugerne indirekte involveret i innovationsprocessen. For at få kortlagt brugernes behov anvendes typisk etnografiske teknikker som fx observation og kvalitative interviews. I kapitel 2 uddybes det, hvad etnografiske teknikker er. Kvadrant 2: Eksperimenter sammen med brugerne. Brugere er her direkte involveret i innovationsprocessen, og de er ikke en del af et innovationsteam. Typiske teknikker til at involvere brugere er kvalitative interviews og living-lab (dette begreb defineres i kapitel 3). Kvadrant 3: Brugertest. Her bliver brugerne indirekte involveret i innovationsprocessen, og de er ikke en del af et innovationsteam. Typisk involveres brugerne via deltagelse i test eller fokusgrupper. Kvadrant 4: Brugerinnovation. Her er brugerne direkte involveret som samarbejdspartnere, innovatører, deltagere eller teammedlemmer og får funktion som superbrugere (lead users) (Von Hippel 1986; 2005) dette er uddybet i det følgende afsnit. Buen Graden af involvering i innovationsprocessen i figur 2 illustrerer, at brugere, som er direkte involveret i en innovationsproces, opnår større erkendelse af egne behov som følge af den direkte involvering i innovationsprocessen. Den anden bue Graden af artikulation i figur 2 illustrerer, at artikulation af behov hos brugere øges i takt med en mere direkte involvering og deltagelse i innovationsprocessen. I det følgende præsenteres to tilgange til brugerdreven innovation i form af superbrugere og brugercentreret design Superbrugertilgangen Superbruger- eller lead user-tilgangen er kendetegnet ved, at den tager udgangspunkt i viden fra superbrugere. Grundlæggeren af tilgangen er Eric von Hippel (1986; 2005), som arbejder ud fra denne tilgang. Superbrugerne indgår på lige fod med øvrige udviklere og forskere i en innovationsproces og deltager i workshops etc. Superbrugerne deltager normalt i de indledende faser af en innovationsproces. Spørgsmålet er så, hvad der definerer en superbruger? Ifølge von Hippel er superbrugere brugere af et bestemt produkt eller service og er kendetegnede ved at være særligt motiverede, da de selv forventer at opnå fordel af en løsning, der opfylder deres behov (Hippel 1986). 16

17 2.4 Brugercentreret design Tilgangen til brugercentreret design har en lang tradition og flere navne som fx people-centered design og user-centered design. I denne publikation anvendes begrebet brugercentreret design, som er kendetegnet ved at udviklere og forskere ikke blot skaber løsninger for brugere men i samarbejde med dem. Brugerne bliver involveret aktivt i alle faser af en innovationsproces, og resultatet er mindsket risiko for at skulle re-designe det endelige produkt. Den brugerdrevne innovationsproces er kendetegnet ved at være tværfaglig, og der anvendes mange forskellige teknikker, blandt andet etnografiske, for at sikre en faglig dybde og innovative ideer. Teknikkerne kan være fx observation, cultural probes, prototyping etc. (for en uddybning af disse se kapitel 4). I det følgende gennemgår vi kort hovedretningerne inden for denne tilgang Participatorisk design Participatorisk design er en tilgang til udvikling af designløsninger, hvor løsningernes interessenter inddrages i udviklingsarbejdet (se fx Bødker et al. 2004; Kensing 2003). Denne teoriretning har sit udspring i Skandinavien, hvor den oprindeligt blev benævnt cooperative design. Metoden udspringer af IT-relaterede usability-studier tilbage i de tidlige 1970 ere. Resultatet blev en række teknikker til involvering af brugere som co-designere. I dag er participatorisk design internationalt anerkendt. Participatorisk design bruges inden for de fleste former for design af software, tjenesteydelser, industrielt design, velfærdsteknologi etc. Fortalere inden for denne retning peger på, at en direkte involvering af brugerne i udviklingsarbejdet giver mulighed for at sikre, at løsningen er relevant i forhold til de konkrete brugeres behov Den etnografiske tilgang Etnografi er en kvalitativ beskrivelse af menneskelige handlinger og fænomener. Etnografien har rødder tilbage til den første halvdel af det 20. århundrede. Det var først og fremmest antropologer - som har fokus på læren om mennesket - der benyttede sig af etnografiske teknikker gennem det, der i den antropologiske tradition kaldes feltarbejde, men også andre faggrupper som fx sociologer, dataloger, psykologer etc. har gennem tiden anvendt etnografiske tilgange. 17

18 For de tidlige antropologer handlede feltarbejdet mest om længerevarende feltstudier af fremmede kulturer, og de etnografiske optegnelser blev gerne foretaget i fjerntliggende og geografisk afgrænsede egne af verden. Langt senere, mod slutningen af det 20. århundrede, har tilgangen fundet anvendelse i studier af vores eget samfund og anvendes i dag inden for fx brugerdreven innovation, sundhed, socialt arbejde, uddannelse samt arkitektur og design (se fx Emerson, Fretz & Shaw 1995; Gupta & Fergusson 1997; Marcus 1995). Etnografien har et holistisk fokus, idet den bygger på forestillingen om, at elementerne eller delene af et system ikke kan forstås uafhængig af hinanden. Inden for denne tilgang anvendes typisk deltagerobservation og interview, og en særlig gren af etnografien beskæftiger sig med billedmateriale som forskningsmetode og går under navnet visuel etnografi (Pink 2006). I kapitel 4 er der en uddybning af etnografiske dataindsamlingsteknikker Design antropologi I de senere år har der blandt antropologer været fokus på, hvordan man kan anvende etnografiske teknikker på andre måder og med andre formål end de rent forskningsmæssige. Et eksempel er den særlige gren af antropologien som kaldes design antropologi (Halse 2008; Kilbourn 2008). Her udvikles observationsteknikker som er tidsligt afgrænsede og har specifikke formål, fx at udvikle velfærdsteknologisk produkt, en ny arbejdsgang eller rumlig organisering af arbejdsopgaver. Ved disse observationsteknikker handler det grundlæggende om at udvælge de kontekster og tidspunkter, hvor observationer vil give mest mulig indblik i de problemstillinger, der er forbundet med at anvende det udstyr, den teknik eller arbejdsgang, som er under udvikling. Hvis formålet er at udvikle bedre benproteser, må man planlægge sine observationer efter, at patienten tager sin benprotese på om morgenen, af om aftenen etc. På den måde bliver det muligt at tage størst mulig højde for den praktiske anvendelse eller udførelse allerede i designprocessen. Design-antropologien gør også brug af workshops til inddragelse af brugere i processen frem mod det færdige produkt. Her anvendes mange forskellige teknikker som fx mock-ups, prototyping etc. til at arbejde konkret med brugeres behov, når de anvender udstyr, interagerer med teknologier eller udfører konkrete arbejdsopgaver. I kapitel 4 er der en beskrivelse af disse teknikker. 18

19 Efter at vi i dette kapitel har defineret, hvad der forstås ved innovation, brugerdreven innovation og forskellige tilgange hertil, melder der sig konkrete spørgsmål om, hvordan der kan skabes rum for innovation for at kunne starte en proces med kortlægning af behov for velfærdsteknologi hos mennesker med en kronisk lidelse. 19

20 Kapitel 3 Kapitel 3 AT SKABE RUM FOR KREATIVITET OG INNOVATION AT SKABE RUM FOR KREATIVITET OG INNOVATION 20

21 3.0 Indledning I dette kapitel vil vi præsentere ideer til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med innovation, designe en innovationsproces og skabe rum for innovation. For at kunne fremme innovationshøjden kan det være en ide at gøre brug af kreativ tænkning og teknikker. Derfor vil vi også præsentere, hvad der kan stimulere et kreativt miljø i en innovationsproces. 3.1 Hvem er brugerne? I forbindelse med opstart af et innovationsprojekt er det vigtigt at starte med at stille sig en række spørgsmål. Se eksempler på disse spørgsmål i figur 3: Hvem er brugergruppen; fx KOL-patienter, pårørende til KOL-patienter, hjertepatienter, gigtpatienter, sundhedsprofessionelle som samarbejder med brugergruppen etc.? Hvad er brugergruppens særlige problemer og herunder erkendte og ikke-erkendte behov? o Hvad ved vi fra litteraturen nationalt og internationalt? Hvad ved vi om den pågældende patientgruppe, der skal være i fokus i innovationsprojektet? o Hvor fremskreden er den kroniske sygdom hos patienten? o Hvad karakteriserer den kroniske lidelse påvirker sygdommen patienten hele tiden eller i perioder? Figur 3. Hvem er brugergruppen? I TELEKAT-projektet valgte vi at definere brugergruppen som KOL-patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle ud fra den begrundelse, at vi ønskede at udvikle velfærdsteknologi, der har brugsværdi for alle parter. Indledningsvist undersøgte vi brugergruppens karakteristik ved at foretage et omfattende litteraturstudie nationalt og internationalt. Der blev også gennemført indledende observationsstudier af dagliglivet hos borgere med KOL. Efter at have indkredset brugergruppen og udforsket litteraturen kan man begynde at gøre sig overvejelser om designet af innovationsprocessen. 21

22 3.2. Overvejelser om design af en innovationsproces I det følgende vil vi præsentere en række spørgsmål, som kan være til inspiration i forbindelse med opstart og design af en innovationsproces se figur 4: Hvad er formålet med projektet? o Hvad er ambitionsniveauet? o Hvad er succeskriterierne for projektet? o Hvad er kritiske faktorer for projektet? Hvad er rammerne for projektets gennemførelse? o Hvad er de økonomiske rammer? o Hvad er tidshorisonten? Hvordan skal projektet organiseres? o Hvordan skal projektet ledes dagligt og overordnet? o Hvem er tovholder på innovationsprocessen? (Fx person eller et tværfagligt team) o Hvem er aktører i innovationsprocessen? o Hvilke faser skal projektet gennemløbe? (Jf. kapitel 2: fx søge-, udvælgelses-, implementerings- og værdiskabelsesfaserne i en innovationsproces) o Hvilken kontekst skal projektet gennemføres i? Skal der tages specielle forbehold? o Hvilken organisationskultur og erfaringer har aktørerne i projektet med at arbejde med innovationsprocesser? Hvilken tilgang til brugerinvolvering vil vi vælge? o Hvornår og hvor meget skal brugerne inddrages i innovationsprocessen? o Hvilke teknikker vil vi anvende for at indleve os i brugernes dagligliv? o Hvad er kravet til dokumentation af brugernes erkendte og ikke-erkendte behov? Hvilke fora skal etableres for at skabe rum for innovation? o Hvem skal deltage i disse fora? o Hvornår skal disse fora mødes, og hvad er samspillet mellem disse? o Hvilke iterationer af innovationsprocessen skal finde sted? Hvordan vil vi evaluere innovationsprocessen? o Hvem skal evaluere innovationsprocessen og outputtet? o Hvilke krav er der til dokumentation af processen? Figur 4. Spørgsmål i forbindelse med planlægning af en innovationsproces 22

23 Efter at have præsenteret ovenstående spørgsmål vil vi i det følgende afsnit vise, hvordan vi har designet innovationsprocessen i TELEKAT-projektet Design af innovationsprocessen i TELEKAT TELEKAT-projektet er et innovations- og forskningsprojekt med et budget på ca. 9 mio. kr. og en tidshorisont på 3½ år. Vi har valgt at designe projektet i 4 overordnede faser efter inspiration af Bessant s fasemodeller: søge-, udvælgelses-, implementerings- og værdiskabelsesfaserne. I figur 5 har vi skitseret de fire faser samt de fora, der har været omdrejningspunkt for innovationsprocessen i TELEKAT-projektet. Formål med fasen Formål med fasen Formål med fasen Formål med fasen At spotte behov og udvikle ideer for velfærdsteknologi til KOLpatienter, pårørende og sundhedsprofessionelle At udvælge, udvikle, og afprøve ideer i forhold brugernes behov for velfærdsteknologi At teste koncepter og velfærdsteknologiske løsninger i klinisk praksis At teste koncepter og velfærdsteknologiske løsninger i klinisk praksis i en ny kontekst. Innovationsfora Innovationsfora Innovationsfora Innovationsfora Brugerpanel Netværkslaboratorium Workshops og Arbejdsgrupper Brugerpanel Netværkslaboratorium Workshops og arbejdsgrupper Brugerpanel Netværkslaboratorium Workshops og arbejdsgrupper Living lab Brugerpanel Living lab Figur 5. Innovationsfora i TELEKAT-projektet I det følgende uddyber vi de enkelte fora med hensyn til formål, deltagere og mødehyppighed. I parentes er der angivet, hvor mange deltagere, der har medvirket. I kapitel 4 er der en uddybning af hvilke konkrete dataindsamlingsteknikker, vi har anvendt, i de forskellige faser. 23

24 Brugerpanel Formål At etablere et forum til: At skabe rum for innovation mellem KOL-patienter, sundhedsprofessionelle, repræsentanter fra virksomheder og forskere (værdikæden omkring et produkt eller service). At udvikle, udvælge og afprøve ideer i forhold brugernes behov for velfærdsteknologi. At kvalificere observationer og interviews med KOL-patienter om deres dagligliv, herunder identificerede erkendte og ikke-erkendte behov og problemer, som blev gennemført sideløbende med brugerpanelet. Deltagere KOL-patienter (6), pårørende (4), repræsentanter fra virksomheder (3), sygeplejersker og læger fra sygehus (2), praktiserende læge (1), hjemmesygeplejersker (2), sygeplejersker og fysioterapeut fra sundhedscenter (3), adjunkt fra Professionshøjskole (1) og forskere. De fleste deltagere var med til alle brugerpanelets møder. Enkelte patienter sprang fra pga. deres helbredstilstand, og enkelte nye kom til gennem forløbet. Under deltagernes evaluering af brugerpanelets aktiviteter gav deltagerne udtryk for, at de havde fået nye indsigter i de andre aktørers perspektiver, ny viden (om sygdommen, dagliglivet med sygdommen, telehomecare-løsninger etc.), samt at de havde fundet det meningsfuldt at deltage i udviklingen af behandlings- og rehabiliteringskoncepter på KOL-området. Mødehyppighed Første møde i brugerpanel blev afholdt i efteråret 2008 og sidste møde i efteråret Der blev afholdt 6 møder af 3-4 timer inden for perioden på forskellige mødesteder. Møderne kan ses som en sammenhængende proces bestående af forskellige iterationer. Forbehold Da møderne foregår uden for brugernes egen kontekst kræver det, at der er en facilitator på møderne for at holde den røde tråd og kontinuitet mellem møderne i innovationsprocessen. Det er en nødvendighed at bruge tid på at rekruttere brugere, så de er parate til at investere tanker og ideer til panelet. 24

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Projekt Sundhedsbarometer

Projekt Sundhedsbarometer Projekt Sundhedsbarometer Præsentation af resultater Caretech Innovation, projekt C-02 0 Projekt partnere Caretech Innovation, Alexandra Instituttet A/S Wei-con ApS Mercon A/S Aarhus Universitet, Institut

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere