Brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven innovation"

Transkript

1 otte behov for velfærdsteknologi hos mennesker m Brugerdreven kronisk sygdom innovation Brugerdreven innovation spotte behov for velfærdsteknologi hos mennesker me kronisk sygdom at spotte behov for velfærdsteknologi hos mennesker med kronisk sygdom Birthe Dinesen - Lotte Huniche - Jacob Madsen - Claus Ugilt Østergaard Birthe Dinesen - Lotte Huniche - Jacob Madsen - Claus Ugilt Østergaard Birthe Dinesen - Lotte Huniche - Jacob Madsen - Claus Ugilt Østergaard 1

2 Titel: Brugerdreven innovation at spotte behov for velfærdsteknologi hos mennesker med kronisk sygdom Forfatter: Birthe Dinesen Lotte Huniche Jacob Madsen Claus Ugilt Østergaard Illustrationer: Torben Mersholm Copyright: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Alle rettigheder forbeholdes Udgiver: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Fredrik Bajers vej 7D Aalborg Øst Materialet kan downloades gratis på: ISBN nr: (Trykt udgave) ISBN nr: (Elektronisk udgave) Udgivelse: Februar 2012 Oplag: 250 2

3 Indhold FORORD... 5 LÆSEVEJLEDNING... 7 KAPITEL 1 HVAD VIL DET SIGE AT LEVE MED EN KRONISK SYGDOM Indledning At leve med en kronisk sygdom... 9 KAPITEL 2 INNOVATION OG BRUGERINVOLVERING Indledning Hvad er innovation? Hvad er brugerdreven innovation? Superbrugertilgangen Brugercentreret design Participatorisk design Den etnografiske tilgang Design antropologi KAPITEL 3 AT SKABE RUM FOR KREATIVITET OG INNOVATION Indledning Hvem er brugerne? Overvejelser om design af en innovationsproces Design af innovationsprocessen i TELEKAT Innovation og kreativ tænkning Den kreative proces Parallel tænkning Lateral tænkning Horisontal tænkning Fokuspunkter til stimulering af et kreativt miljø KAPITEL 4 HVILKE TEKNIKKER KAN ANVENDES TIL AT SPOTTE BEHOV? Indledning Observationer Interviews Brugerdrevne interviews Fokusgruppe interview Cultural probes Visuel etnografi

4 4.5.1 Brev til en nærtstående Associationsøvelser Billedstimuli kort Ordstimulikort Mock ups KAPITEL 5 INNOVATIONSPROCESSEN I TELEKAT PROJEKTET Indledning REFERENCER Om forfatterne Om TELEKAT projektet

5 FORORD Formålet med denne publikation er at beskrive kreative teknikker til, hvordan du kan spotte nye behov for brug af velfærdsteknologi hos mennesker med kroniske lidelser til at mestre egen sygdom. I forsknings- og innovationsprojektet TELEKAT Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen har vi afprøvet og tilpasset eksisterende teknikker og udviklet nye teknikker til afdækning af erkendte og ikke-erkendte behov for teknologi i dagliglivet for patienter med en kronisk sygdom. Målgruppen for denne publikation er sundhedsprofessionelle og andre, som deltager i udviklingen af nye services og teknologier, udviklingskonsulenter i kommuner og regioner samt produktudviklere i offentlige og private virksomheder. I TELEKAT-projektet har vi haft fokus på at udvikle nye forebyggende pleje- og behandlingsteknikker til patienter med en kronisk sygdom i eget hjem ved brug af telehomecare teknologi. Ved telehomecare forstås pleje og behandling mellem borgerens hjem og sundhedsprofessionelle med støtte af kommunikations- og informationsteknologi. Forsøget går ud på forebygge genindlæggelser af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) ved at fremme hjælp til selvhjælp og rehabilitering i eget hjem. Rehabiliteringen sker ved at tilbyde borgere med KOL og deres pårørende at bruge telehomecare teknologi samt træningsprogrammer og skridttæller i samarbejde med og med vejledning af sundhedsprofessionelle. Gennem brugerdreven innovation har vi udviklet et forebyggende telerehabiliteringsprogram. I projektet har vi defineret KOL-patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle som brugere. Udfordringen i processen har været at anvende teknikker, der på en dækkende og informativ måde kan spotte behov for ny teknologi hos KOL-patienterne og de pårørende i dagliglivet. Målet har været, at telerehabiliteringsprogrammet skal foregå med udgangspunkt i borgerens hjem og være en del af dagliglivet. Vi har arbejdet i forskellige innovationsrum sammen med KOL-patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, forskere og repræsentanter fra virksomheder. Vi vil gerne takke alle deltagere for deres engagement, iderigdom og entusiasme uden deres hjælp var vi ikke nået så langt, som vi er i dag. 5

6 Vi håber, at teknikkerne kan være til inspiration for andre, der arbejder med brugerdreven innovation, mennesker med en kronisk sygdom og udvikling af ny velfærdsteknologi. Denne publikation er udgivet som en del af formidlingen fra TELEKAT-projektet, som er finansieret af Center for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt medfinansieret af alle samarbejdspartnere i projektet. Aalborg Universitet, februar 2012 Birthe Dinesen Lotte Huniche Jacob Madsen Claus Ugilt Østergaard 6

7 Læsevejledning I kapitel 1 giver vi en kort karakteristik af at leve livet med en kronisk sygdom, for at læseren kan forstå den kontekst, som velfærdsteknologien skal være en del af. Samtidig har det været vigtigt for os, at have denne kontekst for øje, når vi har designet en innovationsproces og valgt teknikker til at kortlægge behov hos mennesker med en kronisk lidelse. I kapitel 2 sættes fokus på, hvad innovation er, og hvordan brugere kan involveres direkte og indirekte i en innovationsproces. Der præsenteres to overordnede teoretiske tilgange til, hvordan brugere kan involveres. I kapitel 3 giver vi ideer til, hvordan man kan designe en innovationsproces, inddrage brugerne og skabe rum for innovation og kreativitet. Kapitel 4 indeholder en præsentation af teknikker til at identificere erkendte og ikke-erkendte behov hos mennesker med en kronisk sygdom. Vi præsenterer eksisterende teknikker, som vi har tilpasset og afprøvet samt nye teknikker, som vi selv har udviklet. Teknikkerne præsenteres ud fra følgende overskrifter: Formål, fremgangsmåde og forbehold ved metoden. I kapitel 5 giver vi et indblik i hvilke teknikker, vi har anvendt til at guide innovationsprocessen i TELEKAT-projektet. Vi slutter med en referenceliste, fakta om TELEKAT-projektet samt en kort præsentation af forfatterne. 7

8 KAPITEL 1 HVAD VIL DET SIGE AT LEVE MED EN KRONISK SYGDOM 8

9 1.0 Indledning Hvad vil det sige at leve med en kronisk sygdom? I det følgende vil vi kort sætte fokus på dette. 1.1 At leve med en kronisk sygdom At blive diagnosticeret med en kronisk sygdom opleves af mange mennesker som en rejse fra at være rask og rørig til at være sygdomsramt og nødsaget til at tage større eller mindre hensyn til helbredstilstanden i dagligdagen. Før diagnosen stilles, kan der være tale om en periode med helbredsproblemer, lægebesøg og diverse undersøgelser. For nogle patienter sker der ændringer i det almene velbefindende og i, hvad personen formår. For nogle indebærer en diagnose samtidig også en smertefuld erkendelse af ikke længere at være helt rask men at skulle leve med sygdom resten af livet. Oplevelsen af symptomer og helbredsrelaterede problemer på diagnosetidspunktet varierer fra patient til patient, afhængig af sygdommens karakter, og hvornår i sygdomsforløbet diagnosen stilles. Fællesnævneren for personer med en kronisk sygdom er, at der må tages nye helbredsmæssige hensyn, som ikke var nødvendige før. Der må ændres på daglige rutiner og gøremål, aktivitetsniveauet må evt. nedsættes, ligesom mange patienter nøje må prioritere, hvilke aktiviteter de vil bruge deres kræfter på. Ofte oplever mennesker med en kronisk sygdom, at de må trække meget mere på deres nærmeste, og deres omgivelser i det hele taget, end de før har været vant til. Dagligdags gøremål som at lave mad eller gå i haven må udføres i et langsommere tempo, evt. med hjælpemidler, eller helt overlades til andre. Endvidere anbefales de fleste patienter med kroniske sygdomme at fokusere på livsstilsrelaterede aspekter af dagligdagen, dvs. at spise og drikke sundt, motionere (i det omfang kroppen vil være med til det) samt undgå rygning. For nogle er dette i tråd med, hvordan de hidtil har levet, men for mange er det en stor opgave at omlægge kosten, indarbejde motion i dagligdagen, lave om på alkoholvaner eller stoppe med at ryge. At have en kronisk sygdom er således ofte forbundet med en større eller mindre omlægning af dagliglivet både som konsekvens af, hvad kroppen dikterer, og fordi der tages særlige hensyn til helbredet. Alt afhængig af sygdommens karakter er patienter med en kronisk sygdom løbende i kontakt med sundhedsvæsenet for at få kontrolleret udvikling af sygdommen, taget blodprøver, have mulighed for at stille spørgsmål til en sundhedsprofessionel m.v. Men langt den største del af kronisk syge menneskers liv leves uden for sundhedsvæsenets rammer. Derfor er der også globalt et øget fokus på udvikling af ny teknologi til mennesker med en kronisk sygdom for at lette besværlige situationer 9

10 i dagliglivet, bidrage til håndtering af sygdom og for at skabe øget livskvalitet samt skabe mindre afhængighed af sundhedsvæsenet og dermed større personlig frihed. I denne sammenhæng er udfordringen at få kortlagt og sat ord på erkendte og ikke-erkendte behov hos patienter samt spotte de behov og situationer, hvor teknologien kan bidrage til et bedre liv for brugeren. Hver patient og hvert sygdomsforløb er unikt. Dette stiller en række krav til at forstå, kortlægge og systematisk indsamle behovene for velfærdsteknologi for patienter med kronisk sygdom. Patienter kan deltage i denne proces med forskellig involveringsgrad, og der eksisterer forskellige tilgange til at afdække behov. I næste kapitel vil vi kort introducere forskellige begreber om innovation og forskellige tilgange til at involvere brugere i en innovationsproces med det formål at få identificeret deres behov for velfærdsteknologi. 10

11 KAPITEL 2 INNOVATION OG BRUGERINVOLVERING KAPITEL 2 INNOVATION OG BRUGERINVOLVERING 11

12 2.0 Indledning Hvad er innovation og hvordan kan den være brugerdreven? I dette kapitel vil vi kort definere begreberne og præsentere en ramme for forskellige grader af involvering af brugere i en innovationsproces. Der eksisterer forskellige videnskabelige tilgange til at få identificeret, artikuleret og indsamlet brugernes behov. Disse tilgange vil blive præsenteret i hovedlinjer i det følgende kapitel. 2.1 Hvad er innovation? Der eksisterer mange definitioner på innovation. Vi har valgt at tage udgangspunkt i innovation ud fra en procestilgang og anvender derfor følgende definition: Innovation er en proces, hvor ideer bliver realiseret og medvirker til at give værdi for brugerne. (Tidd & Bessant 2009, p. 19). Innovation kan opdeles i fire typer (Tidd & Bessant 2009, p. 21): produkt, proces, marked og paradigme. I det følgende præsenteres disse: Produktinnovation: Her er der tale om ændringer i de produkter og services, som en organisation tilbyder. Procesinnovation: Der er tale om ændringer i måder, som produkter bliver skabt og leveret på. Markedsinnovation: Handler om ændringer i konteksten (omgivelserne), hvor innovationen bliver introduceret. Paradigme innovation: Her er der tale om ændringer i de mentale modeller, som sætter rammen for, hvad organisationen gør. Et ofte stillet spørgsmål i forbindelse med innovationsprocesser er, hvornår der er tale om en forbedring af et eksisterende produkt, og/eller hvornår der er tale om en rigtig innovation, der sprænger rammer som et nyt produkt eller service i forhold til tidligere praksis. I følge innovationsteorien kan der være tale om innovation på to niveauer, nemlig inkrementel og radikal innovation. Inkrementel innovation betyder en løbende forbedring af et eksisterende produkt, service etc. En radikal innovation derimod er at sprænge rammer og udvikle et nyt produkt eller en service, som medvirker til at forny eksisterende praksis, tankesæt m.v. I det følgende gives der eksempler på de fire innovationstyper og niveauer af innovation inden for velfærdsteknologi. 12

13 Typer af innovation Inkrementel innovation - Radikal innovation - løbende forbedringer at sprænge rammer do better do differently Produktinnovation Udvikling af nyt materiale til armproteser til personer, som har fået amputeret en arm Udvikling af en elektronisk arm, der kan styres af impulser fra nervebanerne hos en person, der har fået amputeret sin arm Procesinnovation Kvalitetsudvikling af patientforløb på fx en hjerteafdeling Udvikling af konceptet Indlæggelse i eget hjem af hjertepatienter ved hjælp af telehomecareteknologi Markedsinnovation Simpel videreudvikling af en fjernbetjening til TV til personer med et fysisk handicap Udvikling af en ganebøjle med trådløs elektronisk styring til personer med total lammelse af kroppen Paradigmeinnovation Patienter kan søge informationer om sygdom og behandlingsformer på internettet fx Netdoktor Ældre beboere på plejehjem får hjælp til personlig hygiejne af vaskerobotter Tabel 1. Eksempler på forskellige typer af inkrementel og radikal innovation Innovationsprocesser kan igangsættes ud fra politiske, ledelsesmæssige, teknologiske, økonomiske og/eller konkrete brugeres behov. I denne publikation vil vi afgrænse os til at se på brugerdrevne innovationsprocesser. Inden vi ser nærmere på disse, vil vi kort ridse faserne i en typisk innovationsproces op (Tidd & Bessant 2009, pp ): 13

14 1. Søgefasen - hvilke behov og ideer har vi? 2. Udvælgelsesfasen - hvad skal vi gøre og hvorfor? 3. Implementeringsfasen - hvordan får vi det til at ske i praksis? 4. Værdiskabelsesfasen - hvordan får vi skabt en værdi af vores innovation? Disse faser er illustreret i omstående figur 1. Søgefasen Udvælgelsesfasen Implementeringsfasen Værdiskabelsesfasen Figur 1. Faser i en innovationsproces (Tidd & Bessant 2009, p. 44) At arbejde med innovation er en iterativ proces, og ofte vil faserne være overlappende eller foregå på samme tid. I denne publikation sætter vi fokus på søge-, udvælgelses- og implementeringsfaserne og eksemplificerer disse via TELEKAT-projektet. I det følgende afsnit vil vi rette blikket mod brugerdreven innovation og forskellige former for involvering af brugerne i en innovationsproces, samt mod hvordan behov kan kortlægges. 2.2 Hvad er brugerdreven innovation? Vi har valgt at lade os inspirere af Eric von Hippel (1986;2005) til at definere brugerdreven innovation: En systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, organisationsformer m.v., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugernes liv, identitet, praksis og behov, herunder ikke-erkendte behov. Ved brugere forstår vi både borgere, patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, der er potentielle brugere af et nyt produkt, system eller service. Figur 2 viser fire forskellige former for samarbejde eller grader af involvering af brugere i en innovationsproces, som samtidig kan sammenholdes med forskellige grader af artikulation af behov hos brugerne. Ved artikulation forstår vi, at en 14

15 bruger udtrykker sine behov verbalt (med ord), fx at en patient siger, at det gør ondt i ryggen eller non verbalt (uden ord) ved fx at patienten gennem sit kropssprog giver udtryk for at have smerter. Figur 2. Forskellige former for involvering af brugere og artikulation af behov i en innovationsproces (inspireret af Wise & Høgenhaven, 2008). Udgangspunktet i figur 2 er, at når brugerne er involveret i en innovationsprocessen, er det vigtigt både at have fokus på at afdække erkendte og ikke-erkendte behov (dvs. både det brugeren siger, de har behov for, og det de på andre måder giver udtryk for at have behov for). Desuden er det væsentligt at skelne mellem, om brugerne er direkte eller indirekte involveret i innovationsprocessen. Ved en direkte involvering mener vi, at man samarbejder med brugere, faciliterer interaktion mellem forskellige brugergrupper (patienter, sundhedsprofessionelle etc.) og involverer brugere som medskabere (DeMoor et 2010). Ved indirekte involvering undersøger man brugernes perspektiver og/eller rådfører sig med dem. I figur 2 udgør de to øverste kvadranter en direkte inddragelse af brugerne. De to nederste kvadranter repræsenterer en indirekte inddragelse af brugerne. Kvadranterne til venstre repræsenterer måder hvorpå man kan afdække erkendte behov, og de to højre kvadranter måder, hvorpå man kan afdække ikke-erkendte behov. I det følgende forklares forskellen mellem de fire kvadranter: 15

16 Kvadrant 1: Observation af brugerne. Her er brugerne indirekte involveret i innovationsprocessen. For at få kortlagt brugernes behov anvendes typisk etnografiske teknikker som fx observation og kvalitative interviews. I kapitel 2 uddybes det, hvad etnografiske teknikker er. Kvadrant 2: Eksperimenter sammen med brugerne. Brugere er her direkte involveret i innovationsprocessen, og de er ikke en del af et innovationsteam. Typiske teknikker til at involvere brugere er kvalitative interviews og living-lab (dette begreb defineres i kapitel 3). Kvadrant 3: Brugertest. Her bliver brugerne indirekte involveret i innovationsprocessen, og de er ikke en del af et innovationsteam. Typisk involveres brugerne via deltagelse i test eller fokusgrupper. Kvadrant 4: Brugerinnovation. Her er brugerne direkte involveret som samarbejdspartnere, innovatører, deltagere eller teammedlemmer og får funktion som superbrugere (lead users) (Von Hippel 1986; 2005) dette er uddybet i det følgende afsnit. Buen Graden af involvering i innovationsprocessen i figur 2 illustrerer, at brugere, som er direkte involveret i en innovationsproces, opnår større erkendelse af egne behov som følge af den direkte involvering i innovationsprocessen. Den anden bue Graden af artikulation i figur 2 illustrerer, at artikulation af behov hos brugere øges i takt med en mere direkte involvering og deltagelse i innovationsprocessen. I det følgende præsenteres to tilgange til brugerdreven innovation i form af superbrugere og brugercentreret design Superbrugertilgangen Superbruger- eller lead user-tilgangen er kendetegnet ved, at den tager udgangspunkt i viden fra superbrugere. Grundlæggeren af tilgangen er Eric von Hippel (1986; 2005), som arbejder ud fra denne tilgang. Superbrugerne indgår på lige fod med øvrige udviklere og forskere i en innovationsproces og deltager i workshops etc. Superbrugerne deltager normalt i de indledende faser af en innovationsproces. Spørgsmålet er så, hvad der definerer en superbruger? Ifølge von Hippel er superbrugere brugere af et bestemt produkt eller service og er kendetegnede ved at være særligt motiverede, da de selv forventer at opnå fordel af en løsning, der opfylder deres behov (Hippel 1986). 16

17 2.4 Brugercentreret design Tilgangen til brugercentreret design har en lang tradition og flere navne som fx people-centered design og user-centered design. I denne publikation anvendes begrebet brugercentreret design, som er kendetegnet ved at udviklere og forskere ikke blot skaber løsninger for brugere men i samarbejde med dem. Brugerne bliver involveret aktivt i alle faser af en innovationsproces, og resultatet er mindsket risiko for at skulle re-designe det endelige produkt. Den brugerdrevne innovationsproces er kendetegnet ved at være tværfaglig, og der anvendes mange forskellige teknikker, blandt andet etnografiske, for at sikre en faglig dybde og innovative ideer. Teknikkerne kan være fx observation, cultural probes, prototyping etc. (for en uddybning af disse se kapitel 4). I det følgende gennemgår vi kort hovedretningerne inden for denne tilgang Participatorisk design Participatorisk design er en tilgang til udvikling af designløsninger, hvor løsningernes interessenter inddrages i udviklingsarbejdet (se fx Bødker et al. 2004; Kensing 2003). Denne teoriretning har sit udspring i Skandinavien, hvor den oprindeligt blev benævnt cooperative design. Metoden udspringer af IT-relaterede usability-studier tilbage i de tidlige 1970 ere. Resultatet blev en række teknikker til involvering af brugere som co-designere. I dag er participatorisk design internationalt anerkendt. Participatorisk design bruges inden for de fleste former for design af software, tjenesteydelser, industrielt design, velfærdsteknologi etc. Fortalere inden for denne retning peger på, at en direkte involvering af brugerne i udviklingsarbejdet giver mulighed for at sikre, at løsningen er relevant i forhold til de konkrete brugeres behov Den etnografiske tilgang Etnografi er en kvalitativ beskrivelse af menneskelige handlinger og fænomener. Etnografien har rødder tilbage til den første halvdel af det 20. århundrede. Det var først og fremmest antropologer - som har fokus på læren om mennesket - der benyttede sig af etnografiske teknikker gennem det, der i den antropologiske tradition kaldes feltarbejde, men også andre faggrupper som fx sociologer, dataloger, psykologer etc. har gennem tiden anvendt etnografiske tilgange. 17

18 For de tidlige antropologer handlede feltarbejdet mest om længerevarende feltstudier af fremmede kulturer, og de etnografiske optegnelser blev gerne foretaget i fjerntliggende og geografisk afgrænsede egne af verden. Langt senere, mod slutningen af det 20. århundrede, har tilgangen fundet anvendelse i studier af vores eget samfund og anvendes i dag inden for fx brugerdreven innovation, sundhed, socialt arbejde, uddannelse samt arkitektur og design (se fx Emerson, Fretz & Shaw 1995; Gupta & Fergusson 1997; Marcus 1995). Etnografien har et holistisk fokus, idet den bygger på forestillingen om, at elementerne eller delene af et system ikke kan forstås uafhængig af hinanden. Inden for denne tilgang anvendes typisk deltagerobservation og interview, og en særlig gren af etnografien beskæftiger sig med billedmateriale som forskningsmetode og går under navnet visuel etnografi (Pink 2006). I kapitel 4 er der en uddybning af etnografiske dataindsamlingsteknikker Design antropologi I de senere år har der blandt antropologer været fokus på, hvordan man kan anvende etnografiske teknikker på andre måder og med andre formål end de rent forskningsmæssige. Et eksempel er den særlige gren af antropologien som kaldes design antropologi (Halse 2008; Kilbourn 2008). Her udvikles observationsteknikker som er tidsligt afgrænsede og har specifikke formål, fx at udvikle velfærdsteknologisk produkt, en ny arbejdsgang eller rumlig organisering af arbejdsopgaver. Ved disse observationsteknikker handler det grundlæggende om at udvælge de kontekster og tidspunkter, hvor observationer vil give mest mulig indblik i de problemstillinger, der er forbundet med at anvende det udstyr, den teknik eller arbejdsgang, som er under udvikling. Hvis formålet er at udvikle bedre benproteser, må man planlægge sine observationer efter, at patienten tager sin benprotese på om morgenen, af om aftenen etc. På den måde bliver det muligt at tage størst mulig højde for den praktiske anvendelse eller udførelse allerede i designprocessen. Design-antropologien gør også brug af workshops til inddragelse af brugere i processen frem mod det færdige produkt. Her anvendes mange forskellige teknikker som fx mock-ups, prototyping etc. til at arbejde konkret med brugeres behov, når de anvender udstyr, interagerer med teknologier eller udfører konkrete arbejdsopgaver. I kapitel 4 er der en beskrivelse af disse teknikker. 18

19 Efter at vi i dette kapitel har defineret, hvad der forstås ved innovation, brugerdreven innovation og forskellige tilgange hertil, melder der sig konkrete spørgsmål om, hvordan der kan skabes rum for innovation for at kunne starte en proces med kortlægning af behov for velfærdsteknologi hos mennesker med en kronisk lidelse. 19

20 Kapitel 3 Kapitel 3 AT SKABE RUM FOR KREATIVITET OG INNOVATION AT SKABE RUM FOR KREATIVITET OG INNOVATION 20

21 3.0 Indledning I dette kapitel vil vi præsentere ideer til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med innovation, designe en innovationsproces og skabe rum for innovation. For at kunne fremme innovationshøjden kan det være en ide at gøre brug af kreativ tænkning og teknikker. Derfor vil vi også præsentere, hvad der kan stimulere et kreativt miljø i en innovationsproces. 3.1 Hvem er brugerne? I forbindelse med opstart af et innovationsprojekt er det vigtigt at starte med at stille sig en række spørgsmål. Se eksempler på disse spørgsmål i figur 3: Hvem er brugergruppen; fx KOL-patienter, pårørende til KOL-patienter, hjertepatienter, gigtpatienter, sundhedsprofessionelle som samarbejder med brugergruppen etc.? Hvad er brugergruppens særlige problemer og herunder erkendte og ikke-erkendte behov? o Hvad ved vi fra litteraturen nationalt og internationalt? Hvad ved vi om den pågældende patientgruppe, der skal være i fokus i innovationsprojektet? o Hvor fremskreden er den kroniske sygdom hos patienten? o Hvad karakteriserer den kroniske lidelse påvirker sygdommen patienten hele tiden eller i perioder? Figur 3. Hvem er brugergruppen? I TELEKAT-projektet valgte vi at definere brugergruppen som KOL-patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle ud fra den begrundelse, at vi ønskede at udvikle velfærdsteknologi, der har brugsværdi for alle parter. Indledningsvist undersøgte vi brugergruppens karakteristik ved at foretage et omfattende litteraturstudie nationalt og internationalt. Der blev også gennemført indledende observationsstudier af dagliglivet hos borgere med KOL. Efter at have indkredset brugergruppen og udforsket litteraturen kan man begynde at gøre sig overvejelser om designet af innovationsprocessen. 21

22 3.2. Overvejelser om design af en innovationsproces I det følgende vil vi præsentere en række spørgsmål, som kan være til inspiration i forbindelse med opstart og design af en innovationsproces se figur 4: Hvad er formålet med projektet? o Hvad er ambitionsniveauet? o Hvad er succeskriterierne for projektet? o Hvad er kritiske faktorer for projektet? Hvad er rammerne for projektets gennemførelse? o Hvad er de økonomiske rammer? o Hvad er tidshorisonten? Hvordan skal projektet organiseres? o Hvordan skal projektet ledes dagligt og overordnet? o Hvem er tovholder på innovationsprocessen? (Fx person eller et tværfagligt team) o Hvem er aktører i innovationsprocessen? o Hvilke faser skal projektet gennemløbe? (Jf. kapitel 2: fx søge-, udvælgelses-, implementerings- og værdiskabelsesfaserne i en innovationsproces) o Hvilken kontekst skal projektet gennemføres i? Skal der tages specielle forbehold? o Hvilken organisationskultur og erfaringer har aktørerne i projektet med at arbejde med innovationsprocesser? Hvilken tilgang til brugerinvolvering vil vi vælge? o Hvornår og hvor meget skal brugerne inddrages i innovationsprocessen? o Hvilke teknikker vil vi anvende for at indleve os i brugernes dagligliv? o Hvad er kravet til dokumentation af brugernes erkendte og ikke-erkendte behov? Hvilke fora skal etableres for at skabe rum for innovation? o Hvem skal deltage i disse fora? o Hvornår skal disse fora mødes, og hvad er samspillet mellem disse? o Hvilke iterationer af innovationsprocessen skal finde sted? Hvordan vil vi evaluere innovationsprocessen? o Hvem skal evaluere innovationsprocessen og outputtet? o Hvilke krav er der til dokumentation af processen? Figur 4. Spørgsmål i forbindelse med planlægning af en innovationsproces 22

23 Efter at have præsenteret ovenstående spørgsmål vil vi i det følgende afsnit vise, hvordan vi har designet innovationsprocessen i TELEKAT-projektet Design af innovationsprocessen i TELEKAT TELEKAT-projektet er et innovations- og forskningsprojekt med et budget på ca. 9 mio. kr. og en tidshorisont på 3½ år. Vi har valgt at designe projektet i 4 overordnede faser efter inspiration af Bessant s fasemodeller: søge-, udvælgelses-, implementerings- og værdiskabelsesfaserne. I figur 5 har vi skitseret de fire faser samt de fora, der har været omdrejningspunkt for innovationsprocessen i TELEKAT-projektet. Formål med fasen Formål med fasen Formål med fasen Formål med fasen At spotte behov og udvikle ideer for velfærdsteknologi til KOLpatienter, pårørende og sundhedsprofessionelle At udvælge, udvikle, og afprøve ideer i forhold brugernes behov for velfærdsteknologi At teste koncepter og velfærdsteknologiske løsninger i klinisk praksis At teste koncepter og velfærdsteknologiske løsninger i klinisk praksis i en ny kontekst. Innovationsfora Innovationsfora Innovationsfora Innovationsfora Brugerpanel Netværkslaboratorium Workshops og Arbejdsgrupper Brugerpanel Netværkslaboratorium Workshops og arbejdsgrupper Brugerpanel Netværkslaboratorium Workshops og arbejdsgrupper Living lab Brugerpanel Living lab Figur 5. Innovationsfora i TELEKAT-projektet I det følgende uddyber vi de enkelte fora med hensyn til formål, deltagere og mødehyppighed. I parentes er der angivet, hvor mange deltagere, der har medvirket. I kapitel 4 er der en uddybning af hvilke konkrete dataindsamlingsteknikker, vi har anvendt, i de forskellige faser. 23

24 Brugerpanel Formål At etablere et forum til: At skabe rum for innovation mellem KOL-patienter, sundhedsprofessionelle, repræsentanter fra virksomheder og forskere (værdikæden omkring et produkt eller service). At udvikle, udvælge og afprøve ideer i forhold brugernes behov for velfærdsteknologi. At kvalificere observationer og interviews med KOL-patienter om deres dagligliv, herunder identificerede erkendte og ikke-erkendte behov og problemer, som blev gennemført sideløbende med brugerpanelet. Deltagere KOL-patienter (6), pårørende (4), repræsentanter fra virksomheder (3), sygeplejersker og læger fra sygehus (2), praktiserende læge (1), hjemmesygeplejersker (2), sygeplejersker og fysioterapeut fra sundhedscenter (3), adjunkt fra Professionshøjskole (1) og forskere. De fleste deltagere var med til alle brugerpanelets møder. Enkelte patienter sprang fra pga. deres helbredstilstand, og enkelte nye kom til gennem forløbet. Under deltagernes evaluering af brugerpanelets aktiviteter gav deltagerne udtryk for, at de havde fået nye indsigter i de andre aktørers perspektiver, ny viden (om sygdommen, dagliglivet med sygdommen, telehomecare-løsninger etc.), samt at de havde fundet det meningsfuldt at deltage i udviklingen af behandlings- og rehabiliteringskoncepter på KOL-området. Mødehyppighed Første møde i brugerpanel blev afholdt i efteråret 2008 og sidste møde i efteråret Der blev afholdt 6 møder af 3-4 timer inden for perioden på forskellige mødesteder. Møderne kan ses som en sammenhængende proces bestående af forskellige iterationer. Forbehold Da møderne foregår uden for brugernes egen kontekst kræver det, at der er en facilitator på møderne for at holde den røde tråd og kontinuitet mellem møderne i innovationsprocessen. Det er en nødvendighed at bruge tid på at rekruttere brugere, så de er parate til at investere tanker og ideer til panelet. 24

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,

Læs mere

Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier. Onsdag den 27. april 2011

Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier. Onsdag den 27. april 2011 Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier Onsdag den 27. april 2011 1 Program 12.30 Velkomst til workshop og præsentation program / ved Bolette Friis Jensen, projektleder, KMD

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Telehomecare forskning

Telehomecare forskning Matchmakingkonference 2011 Telehomecare forskning Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Ved Birthe Dinesen, lektor, PHD, cand.scient.adm. Agenda 1. Kort præsentation 2. Telehomecare

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet FSLA 2013 Svendborg Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet Ved Lektor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet 1 Dagsorden

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne

Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne NOTAT Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne vil styre efter Regionerne ønsker at udvikle et mere værdibaseret sundhedsvæsen, hvor effekt og værdi for patienten er i fokus.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker At skabe ideer er at være kreativ, at omsætte ideer til resultater er at være innovativ. At gøre det organiseret og brugerorienteret er det

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet

Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet Udgave 02 Februar 2010 Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet Arne Dalstrøm fik konstateret KOL for tre og et halvt år siden. Umiddelbart derefter kom han på et 10 ugers hold på Sundhedscenter

Læs mere

BRUGERINDDRAGELSE I PSYKIATRISK SYGEHUS I VEJLE, OPP DEN 24. maj 2012

BRUGERINDDRAGELSE I PSYKIATRISK SYGEHUS I VEJLE, OPP DEN 24. maj 2012 BRUGERINDDRAGELSE I PSYKIATRISK SYGEHUS I VEJLE, OPP DEN 24. maj 2012 MILEPÆLE OG RESSOURCER, præsenteret på sidste møde 2012 2013 Mar Apr Maj Jun Aug Sep Okt Nov Dec Handleplan godkendt Brugergrupper

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Rammer for innovationsledelse

Rammer for innovationsledelse Rammer for innovationsledelse Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kurt Espersen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1 Betingelser for det danske sundhedsvæsen Forventninger Øget

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Om Telekat projektet. Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed

Om Telekat projektet. Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed Udgave 01 September 2009 Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed For Karla Larsen har det været meget tryghedsskabende, at have været en del af Telekat-projektet. Jeg har været specielt glad for

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) Deltagere/partnere: Capgemini Ortopædkirurgisk Afdeling E Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-58

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune 1. Indledning Med baggrund i kerneopgaven og Vision 2020 for Ældre- og Handicapafdelingen ønsker Ældre- og Sundhedsafdelingen at systematisere og kvalitetssikre

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION 3 INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER SÅDAN SKABER I MERE INNOVATION I JERES PROJEKTER Innovation er et af tidens store buzzwords. Medarbejdere

Læs mere