Frederikssund Klubberne

Transkript

1 Udviklingsrapport Frederikssund Klubberne 1. Den sammenfattende helhedsvurdering Vigtige hændelser i Frederikssund Klubberne i året 2012 Den 1. januar 2012 overgik Frederikssund Klubberne efter en relativ hurtig proces i august 2011 fra normeringsstyring til rammestyring. Det betød en besparelse på 2,5 millioner. Rammestyringen gav mulighed for stor fleksibilitet i den interne resursetildeling til de enkelte opgaver. Frederikssund Klubbernes ambition om at fastholde og tiltrække så mange børn som muligt betød, at vi inden for rammen omlagde opgaverne. Eksempelvis omlagde ledelsen Zonens arbejde, så de forbyggende og opsøgende opgaver nu løftes i de lokale klubber. Det øgede antal børn, der frekventerer klubberne, fortæller sin egen historie om en medarbejdergruppe, der engageret og fleksibelt har fokus på at udvikle det pædagogiske arbejde under den nye styring. I indeværende år har der generelt været fokus på at give alle børn i kommunen et pædagogisk tilbud af høj kvalitet. Konkret er der sket pædagogiske opdateringer af de fysiske rammer i flere klubber, som har fået tilført fællesmidler til bla. medierum, klubmiljøer til de ældste, skaterpark, ect. Ligesom der er sat pædagogiske udviklingsprojekter i gang lokalt fx i Klub 200 og Klub 107. Videndeling på tværs mellem medarbejderne og konkrete målsatte tværgående projekter var - og er - et godt grundlag for udvikling af kerneopgaverne. Den længe ventede optimering af klubstrukturen i forbindelse med ændret skolestruktur, blev sat på standby pga. KL s forslag i 2011 om lovændring, der betød, at klubber skulle overflyttes til eks. folkeskolelovgivningen. I år er det regeringens forslag om en skolereform, der udskyder en politisk beslutning. For børnene og familierne har det medført nogle konsekvenser. Tilgangen af nye børn faldt i Klub Nord og steg i Klub Mix. Den uhensigtsmæssige fordeling af børn betød, at vi ledelsesmæssigt har lagt Klub Nord og Klub 107 under én leder for at opretholde bæredygtighed og for at forberede klubberne i Frederikssund by til en strukturforandring. Frederikssund Klubberne oplever her i 2013 den fulde gennemslagskraft af den manglede beslutning, som betyder, at der i 2013 kun er få tilmeldte nye børn til Klub Nord. Klubbernes pædagogiske processer og indsatser. Klubbernes udfordring med at fastholde mainstream børn og unge blev synlig i Erfaringerne fra klubberne viser, at børn i slutningen af 5. klasse begynder at melde sig ud. Vi har udarbejdet fælles målsætninger for styrkelse af arbejdet med de ældste i klubberne. Vi har iværksat konkrete pædagogiske aktiviteter både lokalt og på tværs. Samtidig er der fokus på at skabe bæredygtige relationer mellem børnene og de voksne i klubberne. Der blev sat skarpt fokus på den faglige pædagogrolle, der indebærer, at man skal være nysgerrig og interesseret i børnenes liv og oparbejde en relation, der kan bære, når barnet eller den unge udfordres i eget liv.

2 Udviklingsrapport Klub Nord har innovativt udviklet og afprøvet en klubmodel, som reelt er blevet et decideret klubtilbud for de ældste. Dette koncept afprøves i løbet af 2013 i andre klubber. I indeværende år er arbejdet fortsat med at finde fælles overordnede pædagogiske pejlemærker for Frederikssund Klubberne i samarbejde med alle organisationens interessenter, også bestyrelsen. I år har der været fokus på udvikling af hele medieområdet. Der er udarbejdet en konkret mediepolitik, der sikrer en overordnet kurs i hverdagen, med udgangspunkt i børnenes muligheder for at navigere i mediefællesskaber og i deres eget virtuelle liv. Hent mediepolitikken. Der er udarbejdet en Sundhed- og bevægelsespolitik, som sætter retning på dette store område. Begrænsning af fedt og sukker og mulighed for struktureret bevægelse er et krav i hverdagen for alle klubber. Alle klubber tilbyder et sundt mellemmåltid til alle børn om eftermiddagen, ligesom der altid serveres sunde alternativer ved særlige anledninger. Hent sundheds- og bevægelsespolitikken. Frederikssund Klubberne har arbejdet intensivt på at forsætte udviklingen af kerneaktiviteter i klubberne. Planlægning er vigtig, og medarbejderne har derfor udviklet deres eget værktøj til formålet, SMITTE-modellen. Indsatsen betyder, at der i klubberne er fokus på at tilbyde alle børn spændende aktiviteter og sikre, at alle børn har reel mulighed for at deltage i børnefællesskaber. 2. Nøgletal Generelt større tilfredshed med klubberne Generelt ser det ud til, at forældre til klubbørn er blevet mere tilfredse med klubbernes arbejde siden Den seneste forældretilfredshedsundersøgelse for 2012 viser nemlig, at næsten 9 ud af 10 forældre 89 % af forældre til klubbørn i dag angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med klubberne mod 87 % i Også anvendelse af midler til optimering af de fysiske rammer giver større tilfredshed. Desuden bemærkes vores store fokus på kerneaktiviteter og trivsel positivt hos forældrene. Tryg start for de nye børn i klubben stigende tilfredshed blandt forældre Vi kan også konkludere, at vores indsats med at skabe en tryg start for de nye klubbørn i 3. klasse har båret frugt. Frederikssund Klubberne har i 2012 i samarbejde med SFO erne øget samarbejdet med tryg overgang til klub. Vi har øget informationen til forældre, øget besøgsdagene, vi har lært af de gode historier hos hinanden, og SFO erne har forpligtet sig til at lave en skriftlig overlevering af relevante observationer og viden om de kommende klubbørn. Vores ekstra indsats kan direkte aflæses med stigende tilfredshed i den seneste forældretilfredshedsundersøgelse. Eksempelvis siger hele 97 % af forældrene i dag, at deres barn har haft en god og tryg start i klubben mod 94 % i 2011-undersøgelsen. Kun på et punkt har vi gjort det dårligere, nemlig når det gælder antallet af forældre, der abonnerer på nyhedsmails. Kun 45 % af forældrene abonnerer i dag på nyhedsmails mod 50 % i undersøgelsen. Det er vi i gang med at forbedre. Men problemstillingen bunder i den gentagne kommunale udsættelse af klubbernes digitalisering.

3 Udviklingsrapport Nøgletalsoversigt for Frederikssund Klubberne Medlemmer Frederikssund Klubberne Gennemsnit antal børn i miniklub 71* 73* 81* 81* Gennemsnit antal børn i alt Klub Mix (inkl. Dyreklub) Klub Højen Klub Toppen Klub Græse Bakkeby Klub Nord Klub Klub Klub Himmelblå *Miniklub er i maj og juni, tallene er et gennemsnit for 12 måneder. Reelt har 427 børn gået i Miniklub i 2009, 440 børn i 2010, 486 i 2011 og 484 i Pris for at gå i Frederikssund Klubberne Pris 346,- 352,- 349,- 317,- 312,- Forældre tilfredshedsundersøgelse Samlet tilfredshed 2010 Meget tilfreds 41% 43% 45% Tilfreds 45% 44% 44% Hverken tilfreds eller 13% 11% 9% utilfreds Utilfreds 1% 2% 1% Meget utilfreds 0% 1% 0% (458 forældresvar) (662 forældresvar) Jeg har fået en god introduktion til klubben (Mini klubben) Meget enig 46% 40% Enig 46% 54% Uenig 3% 2% Meget uenig 0% 1% 5% 3% (179 forældresvar) (265 forældresvar)

4 Udviklingsrapport Mit barn har haft en god og tryg start i klubben Meget enig 49% 48% Enig 45% 49% Uenig 5% 3% Meget uenig 1% (179 forældresvar) (265 forældresvar) Jeg oplever, at der har været et passende niveau af aktiviteter i overgangsperioden Meget enig 39% 44% Enig 49% 48% Uenig 5% 3% Meget uenig 1% 1% 4% (179 forældresvar) (265 forældresvar) Mit barn trives i klub Meget enig 47% 47% Enig 45% 47% Uenig 4% 4% Meget uenig 1% 0 2% 2% (458 forældresvar) (655 forældresvar) Jeg er tilfreds med aktiviteterne i klubben Meget enig 44% 46% Enig 41% 43% Uenig 7% 7% Meget uenig 2% 1% 6% 3% (458 forældresvar) (663 forældresvar)

5 Udviklingsrapport Medarbejderne i mit barns klub understøtter et godt fritidsliv for mit barn Meget enig 41% 43% Enig 40% 43% Uenig 6% 7% Meget uenig 2% 1% 12% 6% (458 forældresvar) (655 forældresvar) Mit barn får styrket og udviklet sine venskaber i klubben Meget enig Ikke spurgt om det 38% Enig 48% Uenig 7% Meget uenig 1% 6% Jeg er tilfreds med de fysiske rammer indendørs i klubben Meget enig 30% 34% Enig 54% 58% Uenig 9% 4% Meget uenig 2% 1% 3% (458 forældresvar) (662 forældresvar) Jeg er tilfreds med de udendørs faciliteter og arealer for klubben Meget enig 25% 28% Enig 47% 49% Uenig 17% 16% Meget uenig 6% 2% 6% (458 forældresvar) (655 forældresvar)

6 Udviklingsrapport Jeg abonnerer på klubbernes nyhedsmails Ja 50% 45% Nej, det er jeg ikke interesseret 5% 8% i Nej, det vidste jeg ikke, 45% 47% at man kunne Totalt 100% = 458 forældre 100%=663 forældre 3. Evaluering 2012 Tværfagligt samarbejde Mål Indsats En hurtig og samlet indsats over for børn med særlige udfordringer Skabe en samarbejdskultur mellem relevante parter Klubberne er i fuld gang med at konceptudvikle handleplaner og egne indsatser. Der er nu mulighed for intern, kontinuerlig vejledning og sparring i alle klubber. I samarbejde med kommunens udviklingsafdeling er vi i gang med at implementere BTI. Vurdering Vi har deltaget i udviklingsforløb, kaldet Inddragende Netværk, i samarbejde med SSP, PPR, skoler, familieafdelingen, Ungdomsskolen via Socialstyrelsen. De lokale klubber, der deltager, oplever, at der er igangsat en samarbejdskultur, som betyder en effektiv og samlet indsats over for de enkelte børn. Ved årets udgang er der fokus på at udarbejde samarbejdsaftaler mellem klubber og skoler med henblik på at sikre børnenes trivsel og livsduelighed. Samlet vurdering er, at de igangværende indsatser skaber rammer og udviklingsmuligheder for en hurtig og samlet indsats fremadrettet i forhold til børnene.

7 Udviklingsrapport Trivsel og udvikling Mål Indsats At personalet får styrket kompetencer i forhold til at skabe trivsel, udvikling og tryghed for børn. Kompetenceudvikling eksempelvis børnesamtaler og relationsarbejde Implementering af trivselspolitikken har medført et fokus på kompetenceudvikling af medarbejderens rolle som vigtig aktør i børnenes liv. Indsatsen med trivselssamtaler med enkelte børn eller børnegrupper bliver i stigende grad brugt i klubberne som et pædagogisk redskab til at undersøge børnenes trivsel og relationer. Vurdering Et stigende fokus på den pædagogiske voksenrolle i praksis betyder, at vi stiller spørgsmål til hinanden: Er jeg den voksne, jeg gerne vil være? Er vi de voksne, vi gerne vil være? Hvordan bruger vi potentialet blandt de voksne til at spille en betydende rolle i børnenes liv? Vores vurdering er, at der er behov for at igangsætte et kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne med udgangspunkt i de lokale klubber, men også med et tværgående fokus for at kunne styrke det faglige arbejde, skabe øget udvikling og trivsel for enkelte børn og børnegrupper. Inklusion af børn med særlige udfordringer Mål Indsats Vurdering Det enkelte barn oplever sig inkluderet i klubben At udvikle et værktøj til systematisk indsamling af viden om, hvilke aktiviteter der understøtter inklusion af børn med særlige udfordringer. Når klubberne planlægger aktiviteter, skal de tilrettelægges, så det er muligt at evaluere aktivitetens mål. Klubberne har udviklet sin egen version af SMITTE-modellen, som tager udgangspunkt i klubbernes kerneaktiviteter med målrettet fokus på inklusion af børn med særlige udfordringer. Klubberne er godt i gang med at implementere værktøjet i forbindelse med planlægning af pædagogiske aktiviteter. Brugen af SMITTE-modellen har skærpet pædagogernes bevidsthed om målet med den konkrete aktivitet. SMITTE-modellen har højnet pædagogernes fokus på at tilrettelægge aktiviteter ud fra det enkelte barns inklusionsbehov. Vi arbejder stadig med at indsamle data i de enkelte klubber. Hvilket er en forudsætning for at komme videre med anden del af vores hypotese, som omhandler vidensdeling.

8 Udviklingsrapport Udviklingsplan for 2013 Frederikssund Klubberne Frederikssund Klubberne Version 2,0 Problemstilling Vi registrerer, at de ældste medlemmer vokser fra det nuværende klubtilbud. Et organiseret fritidstilbud optimerer børnenes livsduelighed og udvikling. Fravælges klubtilbuddet kan børnene miste mulighed for at opnå livskompetencer, der ruster til resten af livet. Som klub har vi behov for en stor børnegruppe for at kunne yde en forebyggende indsats. Uden kontakten og den tætte relation til børnene, opnår vi ikke den nødvendige viden om, hvad der rører sig i lokalsamfundet, og hvad børnegruppernes udfordringer er. Mål Styrke børnenes livsduelighed også bredt blandt den ældste del af målgruppen. Vi lykkes med at styrke børnenes livsduelighed, når børnene har kompetencer til at tage del i nuværende og kommende fællesskaber. Vi vil over en treårig periode opnå en stigning på 21 procentpoint for belægningen af kommunens 6. klasser. Antal udmeldelser på 6. årgang. Antal genindmeldelse blandt de ældste medlemmer Årlig optælling af belægningsgraden.

9 Udviklingsrapport Attraktive klubmiljøer skabes gennem lokale indsatser, der målrettes børnegrupperne. Udviklingsproces i klubberne som indeholder 3 delelementer. 1. Udarbejdelse af fælles klub-dna 2. Kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne 3. Udviklingsprojekter i alle klubber Indsats Børnenes livsduelighed styrkes gennem arbejdet ud fra de fire udvalgte kompetenceområder i klubbernes DNA. Sociale kompetencer Erkendelsesmæssige kompetencer Dannelsesmæssige kompetencer Sansemæssige kompetencer Indsatsen er gennemført når Alle medarbejdere har ejerskab for og kan videreformidle klub-dna et. Alle medarbejderne deltager i det planlagte kompetenceudviklingsforløb. At udviklingsprojekterne bliver gennemført og evalueret i alle klubber. Alle medarbejdere i klubberne er involveret i udviklingsprocessen og de lokale projekter gennemføres og evalueres. Medarbejdernes ejerskab af klub-dna Medarbejdernes deltagelse i planlagte kompetenceudviklingsforløb Gennemførelsen og evalueringen af udviklingsprojekter Udviklingsprocessen og projekterne samles i en afsluttende rapport. Styrkelse af livsduelighed sker gennem fællesskaber, og ved at møde tilpas udfordring fra kompetente voksne, der har kendskab til, og kan tage udgangspunkt i det enkelte barn eller børnegruppe. Hypotese Det vil skabe et attraktivt klubmiljø, når børnene selv er med til at sætte deres præg på den enkelte klub. Ved at udvikle attraktive klubmiljøer kan vi i højere grad fastholde aldersgruppen i længere tid og derved styrke børnenes livsduelighed.

10 Udviklingsrapport År 1: Periodemål Målet: En stigning på 7 procentpoint i forhold til 6. klassebelægningen i 2013 Indsatsen: 1. Udarbejdelse af fælles klub-dna 2. Kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne 3. Udviklingsprojekter i alle klubber 1. Alle medarbejdere har ejerskab for, og kan videreformidle klub-dna et. 2. Alle medarbejderne deltager i det planlagte kompetenceudviklingsforløb. 3. At udviklingsprojekterne bliver igangsat i alle klubber. Større fremmøde og fastholdelse af børn fra i 6. klasse. Genindmeldelser og aktiviteter, der er målrettet aldersgruppen. Registrering af belægningsgrad. Registrering og fremlæggelse af udviklingsprojekter på fællesmøder og temadage. Yderligere stigning på 7 procentpoint for 6. klasses belægning. År 2: Periodemål Videreformidling, videreudvikling, deling af udviklingsprojekterne. Stigning på 7 procentpoint for 6. klasses belægning. Der er sket en udvikling af vores klubmiljøer, så vi er bedre til at fastholde de ældste børn. Børnetallet stiger. At klubarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i erfaringer fra projekterne, og at der sker en synlig progression i klubarbejdet. Projekterne sammenfattes i en rapport, og på baggrund af evalueringer og erfaringer udpeges udvalgte projekter til afprøvning i andre klubber. Udvikling af kerneaktiviteter Problemstilling Mål I klubberne ser vi en stigende tilgang af børn med særlige udfordringer, og der er et behov for, at vi specialiserer vores tilbud yderligere for at kunne imødekomme de enkelte børns udfordringer og behov. Manglende deltagelse i klubbens kerneaktiviteter kan medføre isolation og mistrivsel hos det enkelte barn. Evne til at indgå i et fællesskab - og få lov til det - er vigtigt for det enkelte barns udvikling. At alle børn kan og har mulighed for at deltage i klubbernes kerneaktiviteter. Børnene deltager i mindst én ugentlig planlagt aktivitet At børnene, især børn med særlige udfordringer, deltager i de planlagte aktiviteter. En gang i kvartalet afdækkes børnenes trivsel, herunder deltagelse i aktiviteter.

11 Udviklingsrapport Indsats Hypotese År 1: Periodemål Personalet tilrettelægger aktiviteter med udgangspunkt i den konkrete børnegruppe. Personalet opgør systematisk, hvilke børn med særlige udfordringer der deltager i de planlagte aktiviteter. Klubberne har skræddersyet en udgave af SMITTE-modellen, som skal øge bevidstheden om - og implementere - målrettede pædagogiske indsatser. Aktiviteter bliver tilrettelagt med udgangspunkt i den konkrete børnegruppe. Personalet foretager mundtlig og skriftlig systematisk dokumentation over børns deltagelse i de planlagte aktiviteter. Alle medarbejdere i klubberne arbejder med SMITTE-modellen, når de planlægger aktiviteter. Aktiviteternes målrettethed mod den konkrete børnegruppe ses ved børnenes engagement og deltagelse. Personalet arbejder med SMITTE-modellen på personalemøder og drøfter, hvordan det pædagogiske arbejde i praksis kan afvikles på en anden måde. Indsamling af udfyldte SMITTE- modeller i de enkelte klubber. Det giver overblik over evt. nye pædagogiske indsatser i den enkelte klub. At planlægge aktiviteter ud fra en dynamisk model skærper medarbejdernes fokus i den daglige planlægning. De målrettede aktiviteter vil øge trivslen for børn med særlige udfordringer i klubberne. Implementering af SMITTE-modellen Alle medarbejdere har udfyldt én eller flere SMITTE-modeller. Aktiviteter bliver tilrettelagt med udgangspunkt i den konkrete børnegruppe. Indsamling af udfyldte SMITTE-modeller