SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College"

Transkript

1 VIA University College SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER Industrialiseret byggeri Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University College Erhvervsakademiet Aarhus Efteråret 2014

2 VIA University College INDHOLD 1 Uddannelsens pædagogiske miljøer Generelt om semesteret Deltagerforudsætninger Studieaktivitet/Tilstedevær Semesterets evaluering og bedømmelser Generelt Projektarbejdet Semesterets Læringsmål Læringsmål (obligatorisk del 25 ECTS-point) Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder Projektarbejdet Andre Studieelementer Beton i relation til elementproduktion Træ i relation til elementproduktion: Fugt Innovationsugerne Den fagorienterede undervisning Hovedemne: 3. semester - Husbygning (HUS) Arkitektur og Bygningsdesign (HUS/ABD) Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Materialelære (HUS/MTR) IKT-området (HUS/IKT) Hovedemne: 3. semester - Statik og Design (STD) Statik og Design (STD) IKT-området (STD/IKT)) Hovedemne: 3. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) IKT-området (TIN/IKT) Hovedemne: 3. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) IKT-området (BPS/IKT) Hovedemne: 3. semester Kommunikation (KOM) Kommunikation (KOM)...19

3 VIA University College 4 Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Entreprenørskab og Innovation Studieaktivitet Tidsplan for semesteret Referencer og vidensgrundlag Tværfaglige referencer Fag-faglige referencer...21

4 Udfold dit talent VIA University College Dato: 13. august semester Industrialiseret byggeri 1 Uddannelsens pædagogiske miljøer 2 Generelt om semesteret Det overordnede tema for 3. semester er industrialiseret byggeri, og sætter derved rammen for de projekter, du som studerende skal udføre. Projektarbejdet er som i de foregående to semestre den valgte arbejdsform og projekterne skal så vidt muligt gennemføres som gruppearbejde. Der er ligesom i de forudgående 2 semestre under afsnittet Den fagorienterede undervisning opstillet fælles obligatoriske læringsmål for alle studerende i semesteret. I takt med at projekterne tager form i en 1/24

5 bestemt retning, formulerer du via portfolio dine egne læringsmål, der udover de fælles obligatoriske læringsmål bliver udgangspunkter for den endelige bedømmelse i slutningen af semesteret. Da 3. semester er det første semester i det pædagogiske læringsmiljø professionalisering (se figur ovenfor), er der nu for første gang indlagt en såkaldt valgdel på 5 ECTS-point (svarende til 3 ugers varighed). Denne valgdel giver dig muligheder for, at udforske dine evner til at samarbejde med studerende fra andre professioner om relevante emner. En vigtig viden om dine kompetencer som skal inspirere, anspore og professionalisere dig i dine fremtidige studier. 2.1 Deltagerforudsætninger For optagelse på 3. semester skal du som studerende have bestået 2. semester eller på anden vis opnået godkendt merit. 2.2 Studieaktivitet/Tilstedevær Studiets pædagogik er overvejende baseret på projektorganiseret gruppearbejde hvilket kræver en høj grad af tilstedevær. Skolen vil ved manglende fremmøde og gentagne påtaler kunne afvise studerende til eksamen på det pågældende semestertrin. Det er ligeledes skolens løbende forpligtigelse at informere relevante sociale myndigheder, udlændingestyrelse eller SU-administrationen om studerendes uhensigtsmæssige studieforløb hvis påtaler ikke tages til efterretning. 2.3 Semesterets evaluering og bedømmelser Generelt Efter 3. semester foretages en intern bedømmelse af den studerendes arbejde. De to hoveddele i semesteret, projektarbejdet og valgdelen bedømmes selvstændigt og hver for sig. Nedenstående tabel er en oversigt over de forskellige studieelementer og deres bedømmelse før eller i forbindelse med eksamen Studieelement Projektarbejdet ved Industrialiseret byggeri Bedømmes før indstilling til eksamen Nej Bedømmes ved afsluttende eksamen Ja Træ, Beton og fugt Nej Ja Valgdelen Ja Nej Portfolio Ja Ja 2/23

6 2.3.2 Projektarbejdet Projektarbejdet bedømmes af semesterets undervisere uden medvirken fra eksterne censorer. Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund ift. viden, færdighed, kompetence: - Tekniske løsninger og dokumentation - Metode og arbejdsproces - Mundtlig præsentation og forsvar Bedømmelsen af projektarbejdet skal foregå ved digital præsentation af materialet og mundtlig eksamination. Præsentationen af projektet foregår ved hjælp af computer, digital projektor og hvidt lærred på væg. Under præsentationen skal underviserne kunne orientere sig dels på lærredet og dels via sin egen PC og det udleverede USB stik. Når der på bygningskonstruktøruddannelsen anvendes digital præsentation i forbindelse med afvikling af evaluering/eksamen henvises til: gældende vejledning på denne webadresse Valgdelen (Innovationsugerne): Der informeres særskilt om denne aktivitet ved semestrets start og umiddelbart før valgdels-periodens start. Valgdelen vil blive tilrettelagt individuelt på de forskellige adresser i forbindelse med Innovationsugerne (entreprenørskabsundervisning) Der er mødepligt til valgdelen. 2.4 Semesterets Læringsmål Fælles overordnede læringsmål for alle BK -og BT skoler I Danmark jævnfør studieordningen. Link til studieordningen 2.5 Læringsmål (obligatorisk del 25 ECTS-point) Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: - have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til semesterets tema, - have viden om og forståelse for industrielle produktions- og udførelsesmetoder i byggeprocessen samt kunne reflektere over disse, - have viden om almindelige kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema. Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne: - anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema, - anvende projekteringsfaglige metoder til industrialiseret byggeri samt kunne tilrettelægge produktions- og byggeprocessen, - vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. industrialiseret byggeri og begrunde de valgte handlinger og løsninger - formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne: - anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger, - skabe nye løsninger indenfor konstruktion med henblik på optimering af produktionen 3/23

7 2.6 Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder Projektforløbet vil, som i de 2 første semestre være det centrale i semesteret og vil omhandle industrialiserede byggerier. Den enkeltfaglige undervisning er orienteret mod projektforløbet. Tværfaglige fokusområder VIAs bygningskonstruktøruddannelse er et dynamisk læringsmiljø der til stadighed tilpasser sig omverdenens behov og krav. I den sammenhæng er der udpeget 3 aktuelle fokusområder, som tillægges særlig vægt. - Energieffektivt bæredygtigt byggeri - Industrialiseret Byggeri - Ledelse og Kommunikation/Det Digitale Byggeri BIM Den tværfaglige undervisning i uddannelsens fokusområder består i en sammenkædning af flere fagområder, og behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor disse. Arbejdet med fokusområderne skal være en integreret del af projektopgaven, og er nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. Undervisningen indenfor de tværfaglige fokusområder tager udgangspunkt i de læringsmål som er udarbejdet for hvert fagområde. Fokusområdernes forslag til læringsmål er under udviklingen særskilt beskrevet, og kan tilgås på studienet og på følgende link tværfaglige fokusområder Fokusområdernes faglige input, placering og prioritering vil fremgå specifikt af teamets egne undervisningsplaner og case-beskrivelsen under punktet Undervisningens tilrettelæggelse og organisering sidst i semesterorienteringen. Tværfaglige fokusområder Energieffektivt Bæredygtigt Byggeri Ledelse & Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Industrialiseret Byggeri HUS BGK BPS TIN STD KOM Fagområder 2.7 Projektarbejdet Under projektarbejdet hører arbejdet med at analysere økonomiske, byggetekniske, planlægnings- og ledelsesmæssige problemstillinger og fremstille det nødvendige dokumentationsmateriale til brug for gennemførelse af industrialiseret byggeri. Det tværfaglige projekt, som omhandler en industrielt bygget hal ( multihal), er opdelt i henholdsvis en rådgiverdel, en produktionsdel og en udførelses-/montagedel. I rådgiverdelen arbejdes der i rollen som rådgiver med udgangspunkt i et dispositionsforslag over en multihal, som føres frem til digitalt udbud på forprojektstadiet, hvilket vil sige på kravspecifikationer. I dette 4/23

8 semester er det dog alene ydervægsarbejdet, leveringen og montering, der udbydes, men bygningen projekteres frem til et aftalt omfang og niveau dette aftaler du med dine konsulenter/ undervisere. Arbejdet udbydes til en anden gruppe fortrinsvis på en anden skole så du på denne måde får erfaringer med at kommunikere med andre teknikere der ikke har været med i selve projekteringen. I produktionsdelen arbejdes der med virksomhedsdel lige fra kalkulation af produktionsdelen til produktionsplanlægning og levering af ydervægselementer. I udførelses-/montagedelen arbejdes der med forberedelse for montage og montage af Produktionen bygges op med udgangspunkt i anden gruppes udbud af ydervægge. Med til denne del hører tilbudsafgivelse. Ud over ovenstående indeholder projektarbejdet følgende tværfaglige fokusområder: - Energieffektivt bæredygtigt byggeri - Industrialiseret Byggeri - Kommunikation og ledelse - herunder BIM Du skal gennem projektarbejdet ved mellem-og slutevalueringer dokumentere at du er i stand til analytisk, kompetent og professionelt at omsætte den teori, viden og de færdigheder du har tilegnet dig gennem den fagorienterede undervisning til tværfaglig handling så du kan: - Vurdere og udføre konstruktioner og samlingsdetaljer i relation til elementbyggeri med fokus på minimering af energiforbruget samt totaløkonomiske aspekter herunder under hensyn til miljøbelastning og miljøcyklus. - Håndterer projekteringen og optimere byggeprocessen gennem anvendelse af BIM (Building Information Modelling), samt sikre at de arkitektoniske hovedgreb og teknologiske løsninger fastholdes igennem projekteringen, produktionen og montagen. - Kommunikere såvel skriftligt som mundtligt omkring administrativ projektstyring indenfor den tværfaglige opgaves løsning som helhed - Håndtere planlægning og ledelse af teambaseret projektforløb, projekterings-og produktionsplanlægning samt montage af ydervægsarbejde. - Vurdere og håndtere økonomiske aspekter ved virksomhedsdrift fra rådgivning/projektering til produktion og montage. Gennem dette viser du på hvilket niveau dine reelle professionelle kompetencer er efter 3.semester. 2.8 Andre Studieelementer Beton i relation til elementproduktion Indhold: Der veksles mellem underviseroplæg og opgaveløsninger, både individuelt og gruppevis. Der afsluttes med, at emnet indarbejdes i semesterprojektet, som evalueres undervejs og ved slutningen af semesteret. - Betons sammensætning, egenskaber og bearbejdning. - Kvalitetskrav og normkrav. - Konstruktive forhold, herunder beskyttelse. - Miljøforhold, herunder materialevalg, minimering af spild, affaldshåndtering. handelsformer. - Betons grundlæggende materialetekniske egenskaber på et indgående niveau. - Træffe begrundede materiale og produktionsvalg i forbindelse med projektering og udførelse 5/23

9 2.8.2 Træ i relation til elementproduktion: Indhold: Der veksles mellem underviseroplæg og opgaveløsninger, både individuelt og gruppevis og der afsluttes med, at emnet indarbejdes i semesterprojektet, som evalueres undervejs og ved slutningen af semesteret. - Træets egenskaber og bearbejdning. - Kvalitetskrav og normkrav. - Konstruktive forhold, herunder beskyttelse. - Miljøforhold som kemisk overfladebehandling, herunder materialevalg, minimering af spild, affaldshåndtering, handelsformer. - Træets grundlæggende materialetekniske egenskaber på et indgående niveau - Træffe begrundede materiale og produktionsvalg i forbindelse med projektering og udførelse Fugt - Grundlæggende fugtteori, -transportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. - Og forståels af vanddampdiagram/damptryk mht. overfladekondens. - Foretage kvalificeret fugtanalyse af en konstruktion ved en steady-state diffusionsmodel dels ved grafisk analyse og dels ved anvendelse af beregningsprogram. - Foretage grafisk fastlæggelse af om der i en given bygningsdel vil optræde intern kondens (Glasers metode) - Foretage beregning til dybere analyse af en kritisk bygningsdel (Moisture analyse) Indhold: - Vanddampdiagram/damptrykdiagrammet - Overfladekondens - Glasers metode: Grafisk fastlæggelse af om der i en given bygningsdel vil optræde intern kondens. - Moisture analyse: Beregningsprogram til dybere analyse af en kritisk bygningsdel Innovationsugerne Innovation / Entreprenørskab på tværs er et sammenhængende undervisningsforløb, hvor du som studerende dels arbejder med din egen uddannelse dels på tværs af andre uddannelser i egentlige tværprofessionelle teams. Formålet med innovation / entreprenørskab på tværs er, at du som studerende, i samarbejde med studerende fra andre uddannelser, får viden om og færdigheder i at indgå i kreative, innovative og entreprenante processer. Processer, der fører til tværprofessionelle løsninger på konkrete og helt reelle velfærdsudfordringer, formuleret af eksterne samarbejdspartnere. 6/23

10 3 Den fagorienterede undervisning Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg vil i reglen være nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. De enkelte emners tidsmæssige placering vil dog fremgå nærmere af teamets egne undervisningsplaner, der bliver tilgængelige på skolens studienet. De enkelte fagområder beskrives nærmere i det følgende. Husbygning (HUS) 3. semester - Husbygning (HUS) er opdelt i følgende områder: - Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) - Bygningskonstruktion (HUS/BGK) - Materialelære (HUS/MTR) - IKT-området (HUS/IKT) Statik og Design (STD) 3. semester Statik og Design (STD) er opdelt i følgende områder: - Statik og Design (STD) - IKT-området (STD/IKT) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) 3. semester Tekniske installationer er opdelt i følgende områder: - Tekniske Installationer og bygningsfysik (TIN) - IKT-området (TIN/IKT) - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) 3. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) er opdelt i følgende områder: - Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) - IKT-området (BPS/IKT) - Kommunikation (KOM) 3. semester Kommunikation(KOM) er opdelt i følgende områder: - Kommunikation(KOM) 7/23

11 3.1 Hovedemne: 3. semester - Husbygning (HUS) Arkitektur og Bygningsdesign (HUS/ABD) Varighed: Integreret i den øvrige undervisning Læringsmål - fagområdets videngrundlag metoder og praksis, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder: Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation - konstruktioner og vigtige områder i arkitektens arbejde med industrialiseret byggeri samt storspændsbyggeri - modulbyggeriets historie, nationalt og internationalt, samt viden om de vigtigste arkitekter, der skabte dem - sammenhængen mellem funktionskrav, konstruktioner, materialevalg, æstetik samt bæredygtighed inden for industrialiseret byggeri - analyserer funktioner, konstruktioner og materialevalg og selvstændig være i stand til at træffe kvalificerede overordnede valg, der forholder sig til arkitektur - være i stand til, på et overordnet niveau, at indplacere forskellige markante industribyggerier, både nationalt og internationalt i en arkitektonisk historisk sammenhæng Indhold: - industribyggeriets historie, modulets historie samt byggekomponenternes historie - storspændsbyggeri som evt. halbyggeri og kulturelle bygninger - forstå konstruktionerne gennem modelarbejde 8/23

12 3.1.2 Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Varighed: 7 ECTS Læringsmål - grundprincipperne og anvendelsesmulighederne i metoder og tekniker til planlægning, projektering og gennemførelse af specielt elementbyggeri i en etage, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation - og kunne forstå grundprincipperne i byggekomponentprojektering: projektforslag, forprojekt, hovedprojekt/ produktionsdesign og udførelse - nutidige byggemetoder og bygningskonstruktioner især med henblik på industriel produktion, energi og bæredygtighed - funktions- og udfaldskrav for elementer i træ og beton - lovgrundlag for opførelse af elementbyggeri i 1 til 2 etager - analoge og digitale værktøjer ved projektering og udførelse af elementer (BIM) - analysere og vælge elementkonstruktioner til industrialiseret byggeri - planlægge og udvikle et elementbyggeri fra projektforslag, dele af myndighedsgodkendelser til udførelse - fremstille dokumentationsmateriale og formidle informationer om elementbyggeri i projekterings- og udførelsesfasen ved anvendelse af digitale tegningsværktøjer i både 2D/3D, samt skriftlig- og mundtlig fremstillingsevne Indhold: - projektforslag på grundlag af et givet skitseforslag - indhold i et forprojekt ( med særlig fokus på udvalgte dele i dette semester ) - udbudsmateriale for facadeelementerne - produktionstegninger af facadeelementerne 9/23

13 3.1.3 Materialelære (HUS/MTR) Varighed: 2 ECTS Læringsmål - Fagområdets videngrundlag, metoder og praksis, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation. - Om byggematerialerne: - Træ - Beton - Tage (tagmaterialer) - Fuger (fugematerialer) - Pladematerialer - Varmeisoleringsmaterialer - ovennævnte byggematerialers anvendelse i elementbyggeri, herunder materialernes opbygning, egenskaber, bearbejdning, normkrav, miljøpåvirkninger, beskyttelse, handelsformer, vedligehold og livscyklus og bortskaffelse - produktionstolerancer, indbygningstolerancer kvalitetskontrol - analysere, udvælge samt indbygge ovennævnte byggematerialer i de valgte konstruktioner - begrunde og dokumentere dit materialevalg Indhold: - udarbejdelse af bygningsdelsjournal/-beskrivelse - udarbejdelse af materialebeskrivelse på tegninger - udarbejdelse af materialeanalyse for udvalgt(e) materiale(r) - gennemførelse af studieenhedskurserne: - træ i relation til elementproduktion - beton i relation til elementproduktion - besøg på træelementfabrik og/eller betonelementfabrik - udarbejde beskrivelse i hovedprojekt for valgt element 10/23

14 3.1.4 IKT-området (HUS/IKT) Varighed: 1 ECTS Læringsmål - BIM modellering i forhold til bygningskonstruktion og design - de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri og IKT bekendtgørelsen, herunder orientering om informationsniveauer - udvikle skitseringsevner og formidlingsfærdigheder bl.a. anvendelse af IKT til modellering af BIM modeller vedr. bygning, terræn samt VVS - foretage udtræk af BIM-modellen til relevant tegningsmateriale/data til prisberegning, kvalitetssikring, styklister m.v. - påføre relevante egenskabsdata på objekter i BIM-modellen - foretage kollisions- og konsistenskontrol Indhold: Revit Architecture fortsat - projekt parametre og Shared parametre generelt - anvendelse af egne parametre, Visibility Graphic Filter og View Templates i forbindelse med analysearbejde Inkl. beskæring af 3D model til eksploderet statisk analyse - tags, generel anvendelse på fx væg- og vindueselementer og styklister/schedules - generel teori vedr. oprettelse af egne Families - oprettelse af egne Families i forbindelse med produktionstegninger af vægelementer 11/23

15 3.2 Hovedemne: 3. semester - Statik og Design (STD) Statik og Design (STD) Varighed: 2,5 ECTS Læringsmål - forskellige typer af præfabrikerede bærende og ikke bærende konstruktioner for henholdsvis en tung og en let bygning - det bærende system for henholdsvis en tung og en let bygning - kraftoverførende samlinger - den statiske virkemåde for både den lette og den tunge del af bygningen - dimensionering og opbygning af forskellige typer af præfabrikerede elementer og med fokus på facadeelementer - identificere og redegøre for de statiske systemer for henholdsvis den tunge og den lette bygning - identificere og redegøre for kraftoverførende samlinger - overslagsberegne og fremstille en arbejdstegning til elementproduktion - beskrive fysisk håndtering af præfabrikerede elementer - det vil sige løfte/transportere elementet fra produktion til placering på pladsen - redegøre for løfteanordninger på et præfabrikeret element Indhold: - statisk analyse af en tung og en let bygning i ét plan (Produktionshal og kontor) - laster og sikkerhed i henhold til EuroCode 0 og 1 DS-EN 1990 og statisk dokumentation i henhold til BR10 og vejledning i henhold til SBI 223 A1 + dele af A2 til A4 - kraftoverførende samlinger og lastnedføringer - overslagsdimensionering og detailtegning af præfabrikerede elementer - overslagsdimensionering af løfteanordninger og metoder - afstivninger og forankringer 12/23

16 3.2.2 IKT-området (STD/IKT)) Varighed: Integreret i den øvrige undervisning Læringsmål - de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri vedr. STD - påføre relevante egenskabsdata på tegningsudtræk - foretage Kollisions- og konsistenskontrol på tegningsudtræk Indhold: - kvalitetskontrol - egenskabsdata - kollisions- og konsistenskontrol 13/23

17 3.3 Hovedemne: 3. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Varighed: 2,5 ECTS Læringsmål - forskellige opvarmningsformer i større byggerier og kontorer - ventilationstyper til mekanisk/balanceret ventilation - energiforhold og en indgående indsigt i energirammeberegningsdelen i BR. - alternative energiformer og økonomiske betragtninger i forbindelse med drift, vedligehold og totaløkonomi - faktorer der har indvirkning på det aktuelle projekts indeklima og energiforbrug samt løsningsforslag til optimering af indeklimaet - udarbejde tegningsmateriale vedr. udvalgte tekniske installationer til ansøgning om byggetilladelse ( evt.kloak, vand, ventilation ) - indsætte tilstrækkelig med data til en realistisk energirammeberegning for produktionshallen og /eller kontorbygningen med fokus på bygningskroppen - opnå færdigheder i at vurdere, og i samarbejde med ventilationseksperter, udvælge et egnet ventilationssystem til det konkrete projekt Indhold: - principper for opvarmning i større byggerier - principper for udskillere (fedt og olie) - principper for mekanisk balanceret ventilation - lydanalyse for produktion og kontor - planer og principper for føringsveje for kloak, vand, varme og ventilation - plan for ventilation af hhv. produktion og kontor - studieenhedskursus i Fugt i bygninger, diffusion ved beregning og grafisk analyse 14/23

18 3.3.2 IKT-området (TIN/IKT) Varighed: Integreret i den øvrige undervisning Læringsmål - de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri - anvende 3D modelleringsmodeller til føringsveje af primært ventilation og afløb i bygningen - anvende kollisions- og konsistenskontrol Indhold: - introduktion af Revit MEP (Mechanical - Electrical and Plumbing) - anvendelse af Revit MEP på det tværfaglige projekt i forbindelse med ventilation 15/23

19 3.4 Hovedemne: 3. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Varighed: 6 ECTS Læringsmål - gruppesamarbejde og ressourcestyring på et niveau, der gør de studerende i stand til at arbejde målrettet i grupper om løsning af komplekse problemstillinger. - organisationsopbygning, lederens rolle i en organisation og forskellige organisationsformer. - byggevirksomheders organisatoriske, administrative og økonomiske styring - en virksomheds pligter og ansvar i forhold til rollen som producent og leverandør. - udbudsformer, entrepriseformer og entrepriseafgrænsning - tilbudsloven og AB92 og herunder forståelse for vigtigheden i skriftlige dokumenters juridiske indhold. - relevante anvisninger fra DANSKE ARK og FRI herunder granskningsværktøjer og ydelsesbeskrivelse, herunder BIPS beskrivelsesværktøj - kalkulation af byggeomkostninger med inddragelse af betragtninger omkring totaløkonomi, herunder fremstilling og vedligehold. - lovhierarki med udgangspunkt i arbejdsmiljøloven, sikkerhedsarbejde i entreprenørvirksomheder samt planer for Sikkerhed og Sundhed (PSS) - relevante produktionsteknologier samt relevante miljø- og sikkerhedsbestemmelser, - kvalitetssikringsprocedure og udførelse af kvalitetskontroller i forbindelse med produktion og montage herunder tolerancer i produktion og indbygning af bygningskomponenter - BIM og det digitale byggeri herunder anvendelse af projekt hotel - transport- og byggepladslogistik i forbindelse med elementmontage - samarbejde og selvstændighed i planlægning og gennemførelse af teamplanlægning og opfølgning af vejledningsmøder - planlægge projektarbejdet hensigtsmæssigt på både gruppe- og individuel basis, så både læring og videndeling sikres - anvende egnet dokumentstruktur til gruppens projektarbejde herunder tegningsnummerering - anvende gængse metoder til planlægning og styring af projekteringsarbejdet både som projekterende, producent og entreprenør - udføre granskning af dispositionsforslag og projektforslag, og anvende granskningsresultater i den videre projektering (opfølgning) - granske udbudsmateriale og udføre kontrolplaner til modtagekontrol (elementer) - lave kalkulationer med stigende detaljeringsgrad igennem projektets faser herunder tilbudspris på elemententreprisen på grundlag af udleveret udbudsmateriale - anvende gængse metoder til udførelse af nødvendige dokumenter til udbud af elemententreprisen af såvel juridisk som faglig karakter - formidle praksisnære og faglige problemstillinger ved opstart og drift af virksomhed, herunder budgetlægning, organisation, produktionsplanlægning og tilbudsgivning samt kunne formidle refleksioner over disse forhold - beskrive lederens rolle og opgaver i en virksomheds organisation, herunder som katalysator i kommunikationen - planlægge og tilrettelægge fabriksproduktion af elementer - anvende relevant projekthotel til udveksling af projektmateriale - kunne planlægge udførelsen af elementmontagen inkl. APV for eget arbejde samt gennemføre vurdering af PSS 16/23

20 Indhold: - transportlogistik studieplanlægning, gruppesamarbejde og ressourcestyring - virksomhed og teknologi - entreprise- og udbudsformer - tidsplanlægning for byggeri - kalkulation og mængdeudtagning og udbudsmateriale - totaløkonomi - bygningsdelsjournal - kvalitetssikring - byggepladsindretning - plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) - affaldshåndtering - planlægningsmetoder til produktionsvirksomheder - organisationsmodeller for produktionsvirksomheder - produktionsflow og arbejdsdeling - samarbejde blandt byggepladsens aktører for minimering af fejl og mangler - økonomiske modeller for styring af økonomi i mindre rådgivnings- produktions- og entreprenørfirmaer. - byggesags- og arbejdsbeskrivelse - produktions og indbygningstolerancer 17/23

21 3.4.2 IKT-området (BPS/IKT) Varighed: 1 ECTS Læringsmål - de grundlæggende principper for mængdeudtag - kan anvende udtagne mængder til prissætning Indhold: - V&S Prisdata/Sigma - MS Project - Excel 18/23

22 3.5 Hovedemne: 3. semester Kommunikation (KOM) Kommunikation (KOM) Varighed: 3 ECTS Læringsmål - problem orienteret/projekt baseret Læring (PBL) på et elementært teoretisk niveau - de forskellige læringsstiles karakteristiske begrænsninger og muligheder - betydningen af teams rollefordeling og ansvaret for disse - og forståelse for mundtlig kommunikations begrænsning med relation til professionen - de forskellige kommunikationstyper og opnå færdigheder i brugen af aktiv lytning og den gode samtale - gængse engelske udtryk, der er relevante for Health & Safety på byggepladsen - lave målsætninger i din portfolio skrivning under hensyntagen til det nye pædagogiske miljø: professionalisering - samarbejde med din gruppe og mere selvstændigt være i stand til at planlægge, gennemføre og følge op på vejledningsmøder - bruge grundprincipperne fra PBL mere bevidst i dine studier - inddrage din egen og dine gruppemedlemmers læringsstile og foretrukne grupperoller i teamarbejdet - beskrive modeller og systemer, der spiller ind i gruppens arbejde bl.a. motivation, gruppeorganisation, roller, konflikter mv. - skriftligt formidle praksisnære problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere - fremlægge en kort præsentation på engelsk om Health & Safety på byggepladsen Indhold Samarbejde og læring: - problem Oriented/Project Based Learning (PBL) - avanceret læringsstilstest - teamroller - vejledningsmøder Portfolio: - Målsætning under hensyntagen til nyt pædagogisk miljø: professionalisering Formidling: - health and Safety præsentation på engelsk 19/23

23 4 Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Projektforløbet i 3. semester er af lærerteamet tilrettelagt som case i henhold til efterfølgende model: Forestil jer I sidder på en tegnestue som rådgiver og skal projektere videre på et dispositionsforslag som arkitekten har udarbejdet. I skal projektere det helt frem til og med udbud på funktionskrav, dog kun på facadeelementer. I har en rolle som projekteringsledere igennem hele rådgiverdelen. I vil efter udbud ligeledes modtage et udbudsmateriale (på facadeelementer) fra en anden gruppe. I får nu en rolle som udførelsesleder dvs. entrepriselederrollen, hvor Jeres opgave vil være at give en pris ud fra udbudsmaterialet på levering og montage af facadeelementer samt planlægge montagen. I skal i denne periode også have en anden rolle, hvor I er produktionsledere, da facadeelementerne jo skal produceres ved en produktionsvirksomhed. Der vil i casen være beskrevet mere detaljeret, hvad der sker i de 3 forskellige roller. 4.1 Entreprenørskab og Innovation Entreprenørskab og Innovation er et tværprofessions projektforløb på tværs af professionsuddannelser i VIA-regi. Forløbet har fokus på tværprofessionelle og innovative kompetencer i forhold til samarbejde om real-life cases fra praksis (udfordring). Forløbet tager udgangspunkt i en tilvalgt udfordring som skal løses i fællesskab i tværprofessions gruppe. Der som et færdigt produkt skal præsenteres for udfordringsstilleren ved forløbets afslutning. Desuden skal der skriftlig udarbejdes en rapport individuel om samarbejdet i forløbet. 5 Studieaktivitet På Bygningskonstruktørstudiet forventes du, at deltage aktivt i undervisning, projektarbejde og vejledningssamtaler. Det forventes, at du tager aktiv del i diskussioner og øvelser i klassen, bidrager positivt i gruppearbejdet, at du anskaffer den litteratur som du aftaler med dine vejledere der indgår i undervisningen og møder velforberedt. I løbet af semestret skal der afleveres en række obligatoriske opgaver. Disse opgaver skal være godkendt for at kunne fortsætte på næste semester. Når du deltager i uddannelsesrelaterede møder og samtaler (statusmøder, projekteringsmøder, evalueringer etc.) med din vejleder er der en forventning om at du er forberedt og motiveret til møderne og at de aftalte mål er nået og dokumenterede. 20/23

24 5.1 Tidsplan for semesteret Basismodel af 3. semester 5.2 Referencer og vidensgrundlag Tværfaglige referencer BIM Building Information Modelling: - Implementering af BIM på VIA, Campus Horsens Fag-faglige referencer - (HUS) BR10 - (HUS/ABD) Dansk Engelsk Illustreret byggeordbog / Illustratet Building Dictionary af Ulrik A. Hovmand. Danmarks arkitektur, Arbejdets bygninger af Jørgen Sestoft. - (HUS/BGK) Se boglisten - HUS/MTR) Byggeriets materialer, Lasse Bengtsson & Preben Selck SBI-anvisning 177 Facadefuger SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. Publikationer fra TRÆ Information (TRÆ 50 TRÆ-kvalitet og egenskaber, TRÆ 55 Træfacader, TRÆ 56 Træskelethuse, TRÆ 68 Facadeelementer) Aalborg Portland (Gulvkonstruktioner af beton, Gulvkonstruktioner af selvkompakterende beton) 21/23

25 Betonelementer Betonelementforeningen Hvor går grænsen - (HUS/IKT) Det digitale byggeri - BIM-guide - COBIM - Diverse Revit vejledninger og Tips og Trix på Studienet. - (STD) Teknisk Ståbi 22 Dimensionering med tabeller (Knud Ahler) Eurocode 0 (DS/EN 1990) med tilhørende danske anneks Eurocode 1 (DS/EN 1991) med tilhørende danske anneks Eurocode 2 (DS/EN 1992) med tilhørende danske anneks Eurocode 5 (DS/EN 1995) med tilhørende danske anneks - (STD/IKT) - (TIN) Indeklima og ventilation. Kompendium sammenfattet af Jens Peder Pedersen, Studienet > Faggrupper > TIN DS418 SBI anvisning 213, vejledning til Be10 SBI anvisning 224. Fugt i bygninger - (TIN/IKT) - (BPS) Ydelsesbeskrivelser for byggeri (2012): Anlægsteknik 1 Materiel og udførelsesmetoder Anlægsteknik 2 Styring af byggeprocessen Kvalitetsbekendtgørelsen Tilbudsloven Bips A113 Bips beskrivelsesværktøj: Projektledelse Byggeriets faser og organisering Mogens Thomsen: Den dynamiske forretningsplan Virksomhedsdrift: Flemming Ettrup Branchemiljørådet for Bygge & Anlæg 2010, Håndbogen arbejdsmiljø I bygge og anlæg, Erhvervsskolernes Forlag. Digitalt på: - (BPS/IKT) Sigma - V&S Prisdata - (KOM) Stray Jørgensen, P., Rienecker, L. & Skov, S. 2011, Specielt om specialer- en aktivitetsbog, 4. udg., Samfundslitteratur, Frederiksberg 22/23

26 Hovmand, U.A. & Andersen, N.M. 2006, Illustrated Building Dictionary, Dansk- Engelsk/English-Danish, Huset Hovmand Aps, Birkerød Pierce, M. 2004, Building English, English for the construction industry, Systime, Århus Digital byggeteknisk ordbog DA-ENG/ENG-ENG som link på Studienet: 23/23

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER Industrialiseret byggeri Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og Erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og Hus i 2-3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og hus i 2 3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01. Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og Hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og Hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Udførelsesprojektering

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Udførelsesprojektering SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Udførelsesprojektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Horsens INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016. Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt.

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Københavns Erhvervsakademi udgave rev 01 August 2013 7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Præsentation/ godkendelse

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Projektering

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Projektering SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Projektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Holstebro INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT OM

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv

SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv . SEMESTERORIENTERING 4. SEMESTER Etageboligbyggeri med bolig og erhverv Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Aarhus Efteråret 2014 Indhold Uddannelsens pædagogiske miljøer...2 Generelt

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler Sjakbajsuddannelsen Gennemgang af moduler Mål/moduler/kurser Sjakbajs - Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs - Service og kundepleje Sjakbajs - Byggeriets lov- og

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

+2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen

+2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen +2 Unik overbygning til arkitektuddannelsen BAGGRUND Mens det i mange lande slet ikke er muligt at praktisere som arkitekt uden en praksisdokumentation, har Danmark ingen krav til formalisering af denne

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Semesterorientering for. 1. semester. Grund og hus i 1-2 plan

Semesterorientering for. 1. semester. Grund og hus i 1-2 plan Semesterorientering for 1. semester Grund og hus i 1-2 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelserne til byggetekniker AK og kort- og landmålingstekniker

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Handlingsplan. Få tankerne ned VIA University College. Opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelsen ved VIA Bygningskonstruktør i Horsens E14

Handlingsplan. Få tankerne ned VIA University College. Opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelsen ved VIA Bygningskonstruktør i Horsens E14 Få tankerne ned VIA University College Dato: 22. april 2015 Handlingsplan Opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelsen ved VIA Bygningskonstruktør i Horsens E14 Deltagere: Uddannelses- og forskningschef

Læs mere

Rekvisit og linkliste Efterår 2015

Rekvisit og linkliste Efterår 2015 Rekvisit og linkliste Efterår 2015 for uddannelsen til bygningskonstruktør og byggetekniker AK Nedenfor finder du vores rekvisit- og linkliste. Listen giver et overblik over relevante links samt computer

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere