Semesterorientering for. 1. semester. Grund og hus i 1-2 plan

Transkript

1 Semesterorientering for 1. semester Grund og hus i 1-2 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelserne til byggetekniker AK og kort- og landmålingstekniker AK Erhvervsakademi Aarhus (udlagt undervisning fra VIA University College, Horsens) August 2013 Niveau 3 beskrivelse udført af EAA/august 2010

2 Indhold GENERELT OM SEMESTRET... 4 SEMESTERETS LÆRINGSMÅL (FRA STUDIEORDNINGEN)... 5 SEMESTERETS INDHOLD OG FORM... 6 PROJEKTARBEJDET... 8 INTRO OPGAVE... 8 BEBYGGELSESPLANLÆGNING... 8 MATEMATIK/STATIK:... 8 LANDMÅLING:... 8 DISPOSITIONSFORSLAG:... 8 BÆRDYGTIGHED... 9 INDIVIDUEL OPGAVE... 9 PROJEKTFORSLAG:... 9 PROJEKTERINGSMØDER:... 9 EVALUERINGER:... 9 ANDRE STUDIEELEMENTER OG AKTIVITETER UD OVER DE GENNEMGÅENDE TVÆRFAGLIGE PROJEKTER RAPPORT OM BÆREDYGTIGHED: PORTFOLIOMØDER: DEN ENKELTFAGLIGE UNDERVISNING Hovedemne: 1. sem. Husbygning herunder: sem. - Arkitektur og bygningsdesign sem. - Bygningskonstruktion sem. - Materialelære sem. - IKT-området Side 2 af 29

3 Hovedemner: 1. sem. - Statik og Design / Matematik Hovedemner: 1. sem. - Tekniske installationer og bygningsfysik Hovedemne: 1. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring sem. - IKT-området Hovedemne: 1. sem. - Kommunikation og studieteknik sem. - IKT-området Hovedemne: 1. sem. - Landmåling og fysisk planlægning UNDERVISNING OG ORGANISERING SEMESTERETS EVALUERINGER OG BEDØMMELSER Side 3 af 29

4 GENERELT OM SEMESTRET Det overordnede tema for 1. semester er Grund og hus i 1-2 plan og sætter derved rammen for de projekter, de studerende skal udføre. Projektarbejdet er den dominerende arbejdsform og skal så vidt mulig gennemføres som gruppearbejde. 1. semester hører som første semester under det pædagogiske miljø, lære at lære (se figur nedenfor). Heri ligger at der er særlig fokus på tilegnelsen arbejds- og studiemetoder, men stadig med basis i relevante og spændende faglige emner. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret. Disse er beskrevet under afsnittet Læringsmål. I takt med at projekterne tager form i en bestemt retning, formulerer den studerende via sin portfolio egne læringsmål, der udover de generelle mål bliver holdepunkter for den endelige bedømmelse i slutningen af semesteret.. Fig. 1. Uddannelsens pædagogiske miljøer Side 4 af 29

5 SEMESTERETS LÆRINGSMÅL (fra studieordningen) Tema: Grund og hus i 1-2 plan Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om, samt kunne reflektere over professionens grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation have viden om og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring have viden om almene matematiske principper af betydning for professionen have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema, have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema, have viden om relevante love og regler, have viden om dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning samt udarbejdelse af dokumentation.. Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: med kendskab til branchens parter og professionsområder kunne belyse byggeprocessen i relation til semesterets tema kunne anvende projekteringsfaglige metoder til en bolig i 1-2 plan, samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af byggeprocessen have opnået begyndende færdigheder i at anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information indenfor professionens område kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: kunne udføre relevant konstruktions- og dokumentations-materiale i relation til semesterets tema være i stand til at kunne forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema kunne identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret Side 5 af 29

6 SEMESTERETS INDHOLD OG FORM Generelt Det overordnede tema for semester er som nævnt Grund og hus i 1-2 plan. Projektarbejdet vil derfor omhandle dette tema og vil som tidligere være krumtappen i semesteret, om hvilket den emneorienterede undervisning er orienteret. Side 6 af 29

7 BASISMODEL AF SEMESTERET Vejledende tidsplan for 1. semester E2013 Uge nr Undervisningsuge Semesterstart Skitsering Intro opgave SketchUp Bebyggelsesplanlægning Matematik og Statik Landmåling Revit Dispositionsforslag Bæredygtighed Individuelt projekt DK bygn.konstr. og mat. Projektforslag Semesterevaluering Portfoliomøder Portfolio BD rapport Mat - Fys - Bær Virksomhedsbesøg Studievejledningsmøde Side 7 af 29

8 PROJEKTARBEJDET Under projektarbejdet hører arbejdet med at analysere byggetekniske problemstillinger og fremstille det nødvendige dokumentationsmateriale til og med projektforslagsniveau for enfamiliehuse i 1-2 plan. Derudover indgår et opgaveforløb og møderækker som beskrevet herunder. Intro opgave Ud fra et oplæg fra en bygherre skal de studerende under hensyntagende til et områdes overordnede struktur udarbejde et forslag til design, indretning og placering af et antal hytter i et naturskønt område. Forslaget skal illustreres ved hjælp af blyantsskitser og håndtegninger udført som konstruktiv frihåndstegning. Bebyggelsesplanlægning På baggrund af et oplæg skal der udarbejdes 3 forslag på forskellige typer boligbebyggelser, fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse og tæt/lav boligbebyggelse, med udgangspunkt Det danske Planlovssystem og Bygningsreglementet. Der udføres tillige relevante arealberegninger af grundene. Forslagene udarbejdes som hhv. hånd - og digitale tegninger, planchemateriale og digital præsentation. Matematik/statik: Et forløb, hvor der arbejdes i grupper omkring en mindre konstruktion. De grundlæggende kraftforløb fastlægges og elementære kalkulationer i forhold hertil indlæres. Forløbet afsluttes med aflevering af en mindre rapport inkl. model, som viser den studerendes nytillærte viden. Landmåling: De studerende orienteres om DVR90, principperne i landmåling og introduceres til korttyperne situationsplan, tekniske kort, matrikelkort og 3D modeller af terræn. De studerende foretager et linjenivellement på baggrund af et højdefikspunkt. Linjenivellementet føres hen til et område hvor der udføres et fladenivellement. Der afsættes et hus med totalstation og nivelleringsinstrument. Linjenivellement og fladenivellement optegnes, og plantegningen for fladenivellementet anvendes til at udføre en terrænmodel. Dispositionsforslag: Ud fra et oplæg fra en bygherre, skal de studerende I grupper skitsere et forslag til et enfamiliehus I et plan på 150 m² med tilhørende garage på en tildelt grund. Projektet udføres i blyantstegninger og i Revit og evalueres mundtligt vha. en PowerPoint præsentation. Grupperne fremlægger resultatet for undervisere og medstuderende på klassen. Side 8 af 29

9 Bærdygtighed Der sættes fokus på bæredygtighed i forhold til udvalgte energiformer og materialer. Der udarbejdes livscyklusvurderinger, og det hele sættes i relief til tidligere udarbejdede opgaver. Grupperne fremlægger deres materiale dels via en PowerPoint præsentation og via plancher for undervisere og klassen. Opgaven afsluttes med en udstilling af gruppernes plancher i skolens forhal. Individuel opgave På basis af et udleveret skriftligt oplæg udarbejder den studerende individuelt et dispositionsforslag for et sommerhus, og hvordan det tænkes placeret på grunden (konsekvenser for placering) samt redegør for indretning og overordnet materialevalg. Forslaget udarbejdes dels som blyantstegninger, dels som en 3D model i Revit. Hver enkelt studerende afleverer sit projekt for individuel evaluering. Danske bygningskonstruktioner og materialer Omdrejningspunktet er danske bygningskonstruktioner og materialer, der kobles sammen med gængse, enfamiliehuse i en etage, uden kælder. Materialerne er fuldmurede ydermure og tegltage, hvilket giver et godt fundament for forståelsen af traditionelle byggeprincipper. Opgaven udføres i 2.mands grupper og afsluttes med en mundtlig evaluering. Projektforslag: I denne fase skal grupperne viderebearbejde det godkendte dispositionsforslag til projektforslagsniveau. Projektforslaget skal dokumentere, at huset kan bygges inden for gældende love og regler ved hjælp af analyser detaljer planer snit - og facader. Projekteringsmøder: Den enkelte studerende/gruppe vil i et ikke nærmere defineret omfang blive bedt om at redegøre for de beslutninger, som er truffet ved løsning af projektarbejdet som helhed, eller inden for et konkret fagområde. Evalueringer: Der evalueres ved afslutningen af hver projektopgave. Evaluering af projektforslagsfasen foregår som en prøveeksamen, hvor de studerende fremlægger deres projekt og der udføres efterfølgende en evaluering af prøveeksamen. Side 9 af 29

10 ANDRE STUDIEELEMENTER OG AKTIVITETER UD OVER DE GENNEMGÅENDE TVÆRFAGLIGE PROJEKTER. Rapport om bæredygtighed: De studerende udarbejder gruppevis en rapport omkring et bæredygtigt emne eller materiale, der er relevant for opgaveemnet. Emne og problemformulering uddeles af IKT underviser. De studerende fordyber sig derefter i emnet, som beskrives med både tekst og billeder. Rapporten rettes og kommenteres skriftligt af relevante undervisere. Portfoliomøder: Der afvikles tre statusmøder med hver gruppe med fokus på portfolio, samarbejde, studieteknikker mv. samt ét individuelt statusmøde med fokus på de individuelle læringsmål. Side 10 af 29

11 DEN ENKELTFAGLIGE UNDERVISNING Generelt Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg vil i reglen være nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. De enkelte emners tidsmæssige placering vil dog fremgå nærmere af teamets egne undervisningsplaner, der bliver tilgængelige i studienet. De enkelte fagområder beskrives særskilt i det følgende. 1. sem. - Husbygning herunder: 1. sem. - Arkitektur og bygningsdesign 1. sem. - Bygningskonstruktion 1. sem. - Materialelære 1. sem. - IKT-området 1. sem. - Statik og Design / Matematik 1. sem.- Tekniske installationer og bygningsfysik 1. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring herunder: 1. sem. - IKT-området 1. sem. Kommunikation og studieteknik herunder: 1. - sem. IKT-området 1. sem. - Landmåling og fysisk planlægning Side 11 af 29

12 Hovedemne: 1. sem. Husbygning herunder: 1. sem. - Arkitektur og bygningsdesign Varighed: 1 ECTS Læringsmål: Viden: Den studerende skal opnå overordnet viden om fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis. Enfamiliehusets stilhistorie, anvendte byggematerialer og -metoder. Grundlæggende arkitektoniske retningslinjer for husets æstetiske disponering. Færdigheder (enkeltfaglige mål): Opnå begyndende færdigheder i disponering af enfamiliehuset gennem funktionsanalyser. Informationssøgning og funktionsanalyse. Opnå tegningsforståelse gennem skitsering, frihåndstegning og 3D modellering. Indhold: Semestrets overordnede tema enfamiliehuset Enfamiliehusets historie Arkitekturforståelse Dispositions-, analyse og visualiseringsværktøjer. Referencer/vidensgrundlag: Dansk Engelsk Illustreret byggeordbog / Illustratet Building Dictionary af Ulrik A. Hovmand Enfamiliehuset gennem 100 år (Hæfte udgivet af Nybolig). PowerPoint præsentationer (uv materiale) Diverse web adresser, jf. undervisningsoplæg Side 12 af 29

13 Hovedemne: 1. sem. Husbygning herunder: 1. sem. - Bygningskonstruktion Varighed: 6 ECTS Læringsmål: Viden: Den studerende skal opnå overordnet viden om fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis. Viden om nutidige byggemetoder og bygningskonstruktioner. Funktions- og udfaldskrav for bygningskonstruktioner. Viden om lovgrundlag for opførelse af enfamiliehuse i et til to planer. Viden om analoge og digitale værktøjer ved projektering og formidling af byggeri. Færdigheder (enkeltfaglige mål): Opnå begyndende færdigheder til analyse og valg af bygningskonstruktioner. Opnå tegnings- og konstruktionsforståelse gennem skitsering og 3D modellering. Planlægge og udvikle et byggeri fra idé til endeligt forslagsniveau. Kunne fremstille dokumentationsmateriale og formidle informationer om byggeriet ved anvendelse af 2D/3D tegninger, skriftlig- og mundtlighed. Indhold: Disponering af hus på grund Jordarbejde, fundamenter og gulvkonstruktioner Ydervægge og ydervægskomplettering Tagværk og tagværkskomplettering Præsentationer af ovenstående mundtlig, grafisk og digitalt Konstruktiv frihåndstegning Reference /vidensgrundlag: Bygningsreglementet 2010 SBI 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010 SBI 189 Konstruktioner i småhuse Træ 51 Trælægter Træ 54 Undertage Træ 58 Træspær 1 Træ 59 Træspær 2 Tegl 36 Oplægning af tegltage Murerhåndbogen Diverse håndbøger jf. undervisningsoplæg BYG ERFA (digitalt via skolens database) Arkitektur og Miljø form, konstruktion, materialer, miljøpåvirkning. Producenters hjemmesider Side 13 af 29

14 Hovedemne: 1. sem. Husbygning herunder: 1. sem. - Materialelære Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden: Den studerende skal opnå overordnet viden om fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis. Viden om nutidige byggematerialer og deres indbygning i konstruktioner. Viden om funktion og ydeevne for gængse byggematerialer til enfamiliehusbyggeri. Viden om bearbejdning af råmaterialer og fremstilling af byggematerialer. Viden om livscyklusbegrebet i relation til holdbarhed, vedligeholdelse og bæredygtighed. Færdigheder (enkeltfaglige mål): Kunne opnå begyndende færdigheder til analyse og valg af materialer. Kunne begrunde og dokumentere materialevalg. Indhold: Udarbejdelse af materialebeskrivelse.(inden for træ, murværk, keramisk materiale og beton). Vidensøgning inden for fagområdet Besøg på produktionsvirksomheder og byggepladser Reference /vidensgrundlag: Byggeriets Materialer, Lasse Bengtson & Preben Selck Relevante www adresser jf. undervisningsoplæg Publikationer fra TRÆ Information (TRÆ 51 Taglægter, TRÆ 59 Træspær 1, TRÆ 58 Træspær 2,) Publikationer fra MURO (Tegl 36 Oplægning af tegltage, Murerhåndbogen) Ålborg Portland, Cement og beton Rockwools Den lille lune SBI-anvisning 192 Glas i byggeriet By og Byg Anvisning 207, anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. SBI-anvisning 189 Konstruktioner i småhuse Økologi i parcelhuset Valg af undertagsmateriale Side 14 af 29

15 Hovedemne: 1. sem. Husbygning herunder: 1. sem. - IKT-området Varighed: 3 ECTS Læringsmål: IKT-området Viden: Opnå viden om de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri Færdigheder (enkeltfaglige mål): Udvikle skitseringsevner - og formidlingsfærdigheder, herunder anvendelse at IKT. Indhold: Delemner på IKT-området (HUS/IKT) Brug af 3D skitseringsværktøj (SketchUp ) Grundlæggende forståelse af de principper, der anvendes i 3-D modellering Import af eksterne filer Visualisering Udprintning Brug af 3D BIM-projekteringsværktøj (Revit) Introduktion til BIM-projekteringsmetodik (Building Information Modelling) Modellering og redigering, hus og terræn Udtræk af 2D-projektforslagstegninger fra 3D-model Reference /vidensgrundlag : Google.sketchup.com Side 15 af 29

16 Hovedemner: 1. sem. - Statik og Design / Matematik Varighed: 6 ECTS Læringsmål: Viden: Den studerende skal have viden om enheder og begreber som knytter sig til grundlæggende statik og matematik Den studerende skal have viden om de statiske systemer og kunne identificere det for et enfamiliehus i 1 2 plan. Den studerende skal have viden om murværk mht. bæreevne, felter, teglbjælker I småhusbyggeri Den studerende skal have viden om statisk dokumentation A1 i henhold til SBI 223 Færdigheder: Den studerende skal kunne opstille laster for huset. Den studerende skal kunne redegøre for det statiske system for et 1-2-plans hus. Den studerende skal kunne anvende matematik og talbehandling i forhold til relevante opgaver ved projektering af enfamiliehuse! Indhold: Grundenheder, densitet, tyngde og specifik tyngde. Aktion, reaktion, opløsning og sammensætning af kræfter. Positionsplaner, beregningsforudsætninger og konstruktionsvalg. Lodrette laster Vindlaster. Lastnedføring og fundamenter Bærende og afstivende hovedsystem. Afstivninger, forankringer, loftskive og kraftoverførende samlinger. Understøtnings- og lasttyper Murværk Murfelter, teglbjælker, forspændte bjælker og murbindere. Reference /vidensgrundlag: Bygningsreglementet 2010 SBI 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010 STATIK Bygningskonstruktøruddannelsen ONI - Januar 2006, rev. ETS 2010 STATIK - JST 2007 rev SBI anvisning 189 Småhuse (Isolering, Fugt, Lyd, Brand, Ventilation og Styrke) SBI 223 SBI anvisning 186 Småhuses Stabilitet TRÆ 51 TRÆ 58 TRÆ 59 Teknisk Ståbi udg. 21 Teknisk Matematik af P. Madsen EuroCodes Side 16 af 29

17 Hovedemner: 1. sem. - Tekniske installationer og bygningsfysik Varighed: 2 ECTS Lærings mål: Viden: Den studerende skal have viden om forskellige former for forsyningsledninger og deres placering på grunden i forhold til bygning og skel samt krav til forskellige lægningsdybder. Den studerende skal have viden om forskellige opvarmningssystemer for et enfamiliehus. Den studerende skal have viden om forskellige former for ventilation af et enfamiliehus. Den studerende skal have viden om forskellige former for afløbsledninger inde i bygningen og spildevands-, regnvands- og drænledninger i terræn på grunden og tilslutning til det offentlige system. Den studerende skal have viden om forskellige installationer for vand, varme, el og kommunikation. De studerende skal have viden om konstruktionernes varmetab. Færdigheder (enkeltfaglige mål): At den studerende kan disponere grund og hus i forhold til forsynings- og stikledninger. At de studerende kan udføre analyser for ventilation i h. t. BR10. At de studerende kan disponere tekniske installationer på basis af analyser. At den studerende kan beregne U-værdier for enkelte regulære konstruktioner. Indhold: Ledninger og installationer på grund Krav, materialer, lægningsdybder og lægningsbetingelser for følgende forskellige forsyningsledninger: Fjernvarme Naturgas El Vand Spildevand Regnvand Kommunikation og TV Principper og føringsveje for vand-, varme, ventilation, kommunikations og el-installationer. Føringsveje i gulve, vægge og tag / loft. (pladsforhold) Bygningsreglementets krav til ventilation. Signaturer til tegning. Principper for afløb Side 17 af 29

18 Energiregler om energirigtigt byggeri. Beregning af U-værdier for enkelte regulære konstruktioner i projektet. U-værdier for vinduer Reference /vidensgrundlag: DS normer 432, 418, m.fl. Div. Oplæg på It s-learning U-værdier/varmtab, kompendium rev Er der plads nok kompendium Kloakmesterarbejde en håndbog. SBI anvisning 185 Afløbsinstallationer UPONOR VVS Håndbog UPONOR Teknisk håndbog Side 18 af 29

19 Hovedemne: 1. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring Varighed: 2 ECTS Læringsmål: Viden: At den studerende opnår viden om: Grundlæggende principper for planlægning af projektering (eget arbejde) og byggeaktiviteter (udførelse) Grundlæggende metoder til kalkulation af byggeomkostninger på overslagsniveau Grundlæggende principper for digital arkiv- og dokumentstruktur Grundlæggende kvalitetssikring (kvalitetsforståelse) Grundlæggende principper for projekteringsfaser og entrepriseformer Grundlæggende principper for bygningsdelsjournal Færdigheder: Den studerende skal kunne: anvende gængse metoder til planlægning af projekteringsarbejde på semesterets hovedtema analysere enkle byggeaktiviteters udførelse og grundlæggende indbyrdes sammenhænge ved hjælp af netværksdiagram- og Gannt-metoden anvende digital dokumentstruktur i eget projektarbejde på gruppebasis anvende grundlæggende metoder til kalkulation af prisoverslag herunder anvendelse af m2- priser og bygningsdelspriser og relateret mængdeudtagning anvende bygningsdeljournal som dokumentation for valg og beslutninger i projektet Indhold: Entrepriseformer Personlig- og gruppeplanlægning Projektplanlægning Grundlæggende teori om Gannt-metoden og netværksplanlægning Kalkulation Mængdeudtagning Kvalitetssikring Beskrivelser Værktøjer (MS Project og Excel) Processer Reference /vidensgrundlag: Publikation 10 fra Bips Side 19 af 29

20 Hovedemne: 1. sem. - Byggeriets Planlægning og Styring herunder: 1. sem. - IKT-området Varighed: (integreret i de øvrige BPS timer) Læringsmål IKT-området Viden: Opnå viden om og besidde de grundlæggende IKT-færdigheder til personlig planlægning og projektplanlægning ved hjælp af IKT-værktøjer Færdigheder: Opnå færdigheder i arbejdsmetodikker til digital planlægning Opnår færdigheder i digital overslagskalkulation (Excel) Indhold: Delemner på IKT-området Reference /vidensgrundlag: Side 20 af 29

21 Hovedemne: 1. sem. - Kommunikation og studieteknik Varighed: 3 ECTS Læringsmål: Viden: Den studerende skal opnå begyndende viden om anvendelsen af mundtlig og skriftlig kommunikation inden for BK-faget Den studerende skal opnå viden om metoder til samarbejde og læring Den studerende skal opnå viden om BK-uddannelses mål for 1. semester Færdigheder: Den studerende skal opnå elementære færdigheder i mundtlig formidling af faglige emner Den studerende skal opnå elementære færdigheder i problemformulering, dataindsamling og skriftlig formidling af faglige emner Den studerende skal mundtligt og skriftligt kunne reflektere over egen læring, herunder samarbejdet med andre Den studerende skal kunne anvende relevante studieteknikker Indhold: Samarbejde og læring: Portfolie og herunder: Selvreflektion (målsætning, selvevaluering og vidensdeling ) Emnereflektion (målsætning, selvevaluering og vidensdeling ) Læringsstile, Vejledningsmøder, Teamkontrakter, Projektmøder Studieteknikker herunder: Informationsøgning Læseteknik Notatteknik Mind Map Formidling: Mundtlig præsentationsteknik Referatskrivning Problemformulering Rapportskrivning Reference /vidensgrundlag: Stray Jørgensen, P. 2006, Formalia i opgaver på videregående uddannelser, 2. udg., Side 21 af 29

22 Samfundslitteratur, Frederiksberg Stray Jørgensen, P. 2003, Klart sprog i opgaver på videregående uddannelse, 3. udg., Samfundslitteratur, Frederiksberg Stray Jørgensen, P. 2005, Notatteknik for studerende, lyt, læs, notér og skriv, 2. udg., Samfundslitteratur, Frederiksberg Rienecker, L. 2005, Problemorientering på de samfundsvidenskabelige uddannelser, 3. udg., Samfundslitteratur, Frederiksberg Stray Jørgensen, P. & Rienecker, L. 2006, Specielt om specialer- hovedsageligt om hovedopgaver- koncentreret om kandidatafhandlinger, 3. udg., Samfundslitteratur, Frederiksberg Side 22 af 29

23 Hovedemne: 1. sem. - Kommunikation og studieteknik herunder 1. sem. - IKT-området Varighed: 2 ECTS Læringsmål IKT-området Viden: IKT-området Opnå viden om og besidde de grundlæggende IKT-færdigheder til internet, tekstbehandling og regneark. Færdigheder: IKT-området Opnå færdigheder i arbejdsmetodikker til dokumenthåndtering, informationssøgning og digital præsentation Indhold: Delemner på IKT-området IKT generelt o Introduktion til skolens IT faciliteter, Præsentationsprogram Introduceres og anvendes i forbindelse med fremlæggelser (p.t. anvendes PowerPoint) Grundlæggende IT eksempelvis Word, Excel generelt kan anvende egen PC Filhåndtering, stifinder Reference /vidensgrundlag: Side 23 af 29

24 Hovedemne: 1. sem. - Landmåling og fysisk planlægning Varighed: 3 ECTS Læringsmål Viden: Målet er at den studerende: opnår viden om planlovssystemet har kendskab til situationsplaner, teknisk kort og matrikelkortet har viden om de danske koordinat- og højdesystemer har viden om det matrikulære system og tinglysning Færdigheder: Målet er at den studerende: kan udføre et hovedpunktsnivellement med et nivelleringsinstrument kan foretage en bygningsafsætning kan læse lokalplaner samt vurdere, hvorvidt et konkret byggeri overholder en lokalplan kan indhente lokalplaner og andre plandokumenter for et givet område kan indhente, læse og forstå servitutter kan anvende byggelovens afstandsbestemmelser og bestemmelser om skrå byggelinier samt planlovens zonebestemmelser kan disponere en given grund i forhold til en hensigtsmæssig placering af en bygning Indhold: byggelovens afstandsbestemmelser og bestemmelser om skrå byggelinier planloven lokalplaner og kommuneplaners rammedel servitutter og tinglysning af servitutter nivellement og koter korttyper situationsplaner højdekurveplaner planloven Reference /vidensgrundlag: Lov om planlægning Byggeloven og bygningsreglement BR2010 Landmåling en introduktion. Lars F. Matthiesen og Jørgen Ullvit, Ny Teknisk Forlag 2008, isbn Byggelov Side 24 af 29

25 UNDERVISNING OG ORGANISERING En del af de faglige oplæg i begyndelsen af semestret har til formål at åbne semestrets tema og aftegne rammen for teamet grund og hus 1 2 plan. Oplæggene vil have introducerende karakter og belyse nogle væsentlige problemstillinger. DIN STUDIEAKTIVITET OG OBLIGATORISKE AFLEVERINGER På Bygningskonstruktørstudiet forventes du, at deltage aktivt i undervisning, projektarbejde og vejledningssamtaler. Det forventes, at du tager aktiv del i diskussioner og øvelser i klassen, bidrager positivt i gruppearbejdet, at du anskaffer den litteratur som du aftaler med dine vejledere der indgår i undervisningen og møder velforberedt. I løbet af semestret skal der afleveres en række obligatoriske opgaver. Disse opgaver skal være godkendt for at kunne fortsættepå næste semester. Når du deltager i uddannelsesrelaterede møder og samtaler (statusmøder, projekteringsmøder, evalueringer etc.) med din vejleder forventer skolen at du er forberedt og motiveret til møderne og at de aftalte mål er nået og dokumenterede. Side 25 af 29

26 SEMESTERETS EVALUERINGER OG BEDØMMELSER Generelt Efter 1. semester afsluttes med en intern evaluering, hvor der primært lægges vægt på den studerendes evne til at lære. ( Portfolio /selvrefleksion ) Nedenstående tabel er en oversigt over de forskellige studieelementer og deres bedømmelse før eller i forbindelse med den interne prøve Studieelement Bedømmes før prøven Bedømmes ved afsluttende prøve Projektarbejder vedr. grund og hus i et plan nej ja Rapporter ja nej Portfolio m.m. ja nej Landmåling ja nej Matematik/statik ja nej Projektarbejdet: Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Den faglige viden, de anvendte løsninger og dokumentationen herfor b) Opgaveløsningens tværfaglige sammenhæng og overskuelighed c) Den valgte arbejdsmetode og arbejdsproces d) Den mundtlige fremlæggelse og argumentation Afsluttende evaluering finder sted mundtligt, analogt og digitalt gruppevis i overværelse af klassen, for optimal læring og vidensdeling. Projektet præsenteres digitalt via powerpoint og analogt via ophængning på tavler efter nærmere specifikationer af undervisere. Som en del af den afsluttende evaluering afholdes en individuel portfolio samtale mellem den studerende, portfoliolærer og konstruktionslærer. Afsluttende evaluering er ikke en eksamen med karakterbedømmelse. Side 26 af 29

27 DELTAGERFORUDSÆTNINGER For optagelse på 1. semester skal studerende have adgangsforudsætninger som angivet i adgangsbekendtgørelsen for uddannelsen. SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGSFORLØBET Der afholdes ved semesterstart et introduktionsmøde for at give de studerende en forståelse for sammenhængen mellem semestrets læringsmål og den afsluttende evaluering og bedømmelse. På mødet orienteres der om semesterindholdet, tidsplaner, undervisnings- og arbejdsformer samt forventninger til de studerendes roller. Slutevaluering af et modul/semester gennemføres ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som omhandler følgende temaer: Undervisningens organisering og planlægning Læringsudbytte Indfrielse af læringsmål Samarbejdet omkring undervisningen Studieledelsen er ansvarlig for at den elektroniske evaluering udsendes til studerende og lærerteamet medvirker til dets gennemførelse. Evalueringen gennemføres elektronisk. Evalueringsrapporter genereres automatisk, og ved åbne besvarelser, erstattes personidentificerbart indhold og navne med NN før de frigives af studieledelsen. Evalueringsrapporten drøftes i teamet. Ved resultater der bør medføre ændringer her og nu inddrager teamet studieledelsen. Ved mindre ændringer af semesterforløbet, sikrer teamet at dette indføjes i den kommende semesterorientering Side 27 af 29