N O TAT. Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsm o- dellen

Transkript

1 N O TAT Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsm o- dellen I det følgende redegøres der nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i tilskudsmodellen med hensyn til udviklingen i kommunernes skattegrundlag, bloktilskud og folketal mv. Det anbefales endvidere at læse notatet Tabellerne i modellen, der redegør nærmere for indholdet i modellens tabeller samt for indholdet i modellens databank. Modellens databank er bl.a. tilpasset KL s nye skøn for væksten i kommunernes skattegrundlag samt KL s nye skøn for den kommunale pris- og lønudvikling. Skønnene er udmeldt i Budgetvejledningen i skrivelse G.1-1. Det skal bemærkes, at KL s skøn for balancetilskuddet i perioden er nedjusteret markant i forhold til de skøn, KL udsendte i september Nedjusteringen af skønnet for 2011 skyldes, at der i forhold til september nu forventes en væsentlig lavere vækst i de kommunale priser og lønninger. Endvidere er skønnet for kommunernes indtægter fra budgetgarantien løftet som følge af konjunkturudviklingen, der har ført til en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Den 8. marts 2010 Ref psn, jmp, mhl, bhm, ord psn@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/15 I overslagsårene er KL s nye og højere skøn for væksten i de skattepligtige renteindtægter en væsentlig årsag til nedjusteringen af skønnet for balancetilskuddet. Bloktilskud De bloktilskudspuljer for , der er lagt ind i KL s tilskudsmodel, er skønnet med udgangspunkt i KL s aftale af 16. juni 2009 med regeringen om rammerne for kommunernes økonomi i 2010.

2 KL s skøn for bloktilskudspuljerne er udarbejdet ved at fremskrive bloktilskuddene på lov- og cirkulæreprogrammet 2009/2010 med de seneste oplysninger om pris- og lønudviklingen, skøn for budgetgarantien og skøn for sagerne på indeværende års lov- og cirkulæreprogram, jf. nedenstående oversigt. Skøn for opgørelsen af bloktilskuddet Mio. kr Permanent tilskud i 2010 P/L, jf aktstykket , , , , ,4 2. Permanent tilskud i løbende P/L , , , , ,6 3. Balancetilskud *) , , ,0 600,0 Budgetgaranti pkt Efterregulering af ,6 5. Budgetgaranti ,9 6. Permanent opregulering for , , , ,6 KL's foreløbige budgetgarantiskøn: 7. Efterregulering af ,5 8. Budgetgaranti ,7 9. Budgetgaranti ,9 10. Budgetgaranti ,8 11. Permanent opregulering for , , ,6 12. Permanent opregulering for , ,4 13. Permanent opregulering for ,1 14. Budgetgaranti i alt (summen af pkt.4-13) 5.115, , , ,6 15. Lov- og cirkulæreprogram mv. 168,0 359,0 427,7 358,2 366,1 16. Trepartsinitiativer -658,8-673,3-688,1 17. Kollektiv skattesanktion -137,3-280,5-286,6-292,9 Bloktilskud i alt , , , , ,2 Tidligere skøn september , , , ,3 --- Difference 168, , , ,7 --- Anm.: Da bloktilskuddet fremover reguleres med en fremadrettet PL, er alle beløb ekskl. pkt. 1 i løbende pris- og lønniveau. *) Der ikke er indgået aftale om balancetilskud i perioden Balancetilskuddet (pkt. 3 i oversigten vedr. bloktilskuddet) Der er i tilskudsmodellen i perioden indlagt et beregningsteknisk skøn over mertilskud/balancetilskud (pkt. 3). De enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet fremgår af nedenståe n- de oversigt. I det følgende gives en nærmere redegørelse for de enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet. 2

3 Beregning af mertilskud/balancetilskud i perioden Mia. kr Nettoudgifter på serviceområdet 235,6 239,8 244,8 250,1 Nettoudgifter på overførselsområdet 50,6 52,7 54,8 56,9 Nettoanlægsudgifter 11,1 11,3 11,6 11,8 Nettorenteudgifter -0,1-0,1-0,1-0,1 Finansforskydninger, herunder likviditetsforbrug -0,5-0,5-0,5-0,5 Grundbidrag og udviklingsbidrag til regionerne 7,4 7,6 7,7 7,9 Udgifter i alt 304,1 310,8 318,3 326,2 Skatteindtægter herunder: Forskudsskat -200,0-206,6-213,7-221,0 Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning 2,3 1,6 0,1 0,0 Dødsboskat -0,4-0,4-0,4-0,4 Selskabsskat -4,5-3,8-4,3-4,9 Grundskyld -20,8-22,2-23,6-25,1 Andre ejendomsskatter -4,9-5,0-5,1-5,2 Det skrå skatteloft 0,1 0,1 0,1 0,1 Øvrige skatter og afgifter -0,2-0,2-0,2-0,2 Skatter i alt -228,3-236,4-247,0-256,5 Statstilskud mv. -62,1-63,5-65,3-68,0 Låneadgang vedr. anlæg -1,0-1,0-1,0-1,0 Indtægter i alt -291,4-300,9-313,3-325,5 Behov for mertilskud 12,7 9,8 5,0 0,6 Serviceudgifterne Serviceudgifterne tager udgangspunkt i økonomiaftalen for 2010 fremskrevet med pris- og lønudviklingen. Herudover indgår et løft på 300 mio. kr. fra 2010 til 2011 og frem vedrørende puljen til styrket kvalitet i ældreplejen. Forhøjelsen af puljen var en del af finanslovsforliget for Endvidere er udgifterne løftet med 242 mio. kr. på grund af madordningen. Der er i alt afsat 400 mio. kr. til madordningen, men i aftalen for 2010 er det forudsat, at kommunerne kun anvender 158 mio. kr. i Endelig er serviceudgifterne reguleret for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet. Nettoudgifterne på overførselsområdet Nettoudgifter på overførselsområdet er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Udgangspunktet er det forventede udgiftsniveau i 2010, som er opjusteret med satsreguleringsprocenten (2,2 pct.). Endvidere er tillagt: De forventede merudgifter til førtidspension, som følge af øget kommunal medfinansiering. De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08, heriblandt de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen på integrationsområdet. De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2008/09, heriblandt de estimerede økonomiske konsekvenser af sygefraværsaftalen. De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2009/10. 3

4 Der er ikke indlagt vurderinger af konjunkturudviklingen i overslagsårene. Satsreguleringsprocenten er i overslagsårene skønnet til 2,2 pct. Anlæg Anlægsniveauet i 2010 anses som at være ekstraordinært højt. Det skyldes bl.a., at det statslige tilskud til kvalitetsfondsområderne i 2010 er løftet ekstraordinært med 2 mia. kr. til i alt 4 mia. kr. I balanceberegningen for 2011 og de følgende år er det derfor valgt at basere fremskrivningen af bruttoanlægsudgifterne på de 15 mia. kr., der indgik i økonomiaftalen for Udgifterne er dog tillagt et løft på 1 mia. kr., svarende til den oprindelige forudsatte forøgelse af det statslige tilskud til kvalitetsfondsområderne fra 1 i 2009 til 2 mia. kr. i Anlægsindtægterne forudsættes i alle fire år at ligge på det niveau, der indgik i økonomiaftalen for 2010 (dog pl-fremskrevet). Nettorenteindtægterne Det forudsættes i balanceberegningen, at kommunerne under ét har nettorenteindtægter på 100 mio. kr. i alle fire år. Det er uændret i forhold til tilskudsmodellen i september måned. Finansforskydningerne Finansforskydningerne omhandler meget foreløbige skøn for kommunernes indskud i Landsbyggefonden samt konsekvenserne af en DUT-sag i 1999 vedrørende ændrede udbetalingsregler for sociale pensioner, jf. BV-skrivelse G.3-2 af 14. juli 1999, side 10 pkt. 37. Hertil kommer, at der er forudsat et årligt likviditetsforbrug på 1,5 mia. kr., svarende til det beløb som indgik i aftalen for Endelig indgik et flertal i Folketinget ultimo marts 2009 en aftale, der indebærer, at kommunernes grundkapitalindskud i sidste halvdel af 2009 samt hele 2010 er nedsat fra 14 pct. til 7 pct. for alle typer af almene boliger. Dette forhold indgår i økonomiaftalen for I 2011 er korrigeret for, at grundkapitalindskuddet fra og med 1. januar 2011 igen er på 14 pct. Låneadgang til anlæg Der er på forudsat en årlig lånepulje på 1 mia. kr. til kommunale anlægsinvesteringer i alle fire år. Skatteindtægter Forskudsskatten er fremskrevet med KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget, jf. budgetvejledningsskrivelse G

5 KL s skøn for væksten i kommunernes provenu af selskabsskat fremgår af nedenstående tabel. Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr / / / /2014 Vækst i pct. -30,58-14,99 13,41 12,86 I 2011 forventes et fald på 30 pct. i kommunernes andel af selskabsskatten. Faldet kan hovedsageligt tilskrives den økonomiske krise og faldende indtægter fra gas- og olieaktiviteten i Nordsøen. I 2012 forventes provenuet fra selskabsskatten at blive noget under normalniveauet, hvilket bl.a. tilskrives lavere produktion og ventede kapitaltab i den finansielle sektor. Stigningen i provenuet fra 2012 til 2013 tilskrives primært regeringens ska t- tereform forårspakke 2.0. I forårspakken indgår en harmonisering af beskatningen af selskabers aktier og udbytter og forskellige andre initiativer, der forventes at påvirke provenuet fra selskabsskatten i opadgående retning, jf. Skatteministeriets seneste skøn fra december 2009 over selskabs- og fondsskat ekskl. kulbrinteskat. Grundskyld fremskrivningen bygger på KL s nye skøn for udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier, jf. tabel 7.1 i budgetvejledningsskrivelse G Andre ejendomsskatter skønnes at stige med 2 pct.point i Kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft blev genoptaget i 2008 efter at have været nulstillet i I 2010 og 2011 ændres medfinansieringsgrænsen fra 24,74 pct. til 24,83 pct. som følge af, at kommunernes budgetlægning for 2010 resulterede i en samlet stigning i det kommunale skatteprovenu på 769 mio. kr. For at neutralisere den kommunale skattestigning nedsættes bundskatten med 0,09 pct.point fra 3,76 til 3,67 pct., svarende til, at kommunernes skatteloft forhøjes fra 24,74 til 24,83 pct. i 2010 og Den enkelte kommune kan blive omfattet af medfinansiering i 2011, hvis den sætter skatten op i forhold til 2007, og dens udskrivningsprocent overstiger grænsen på 24,83 pct. Det skal understreges, at begge de nævnte be- 5

6 tingelser skal være opfyldt samtidigt for, at en kommune kan blive omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft fra 2011 og frem. I overslagsårene er det skrå skatteloft fremskrevet med KL s nye skøn for væksten i de personlige indkomster. Dødsboskatten er skønnet til ca. 400 mio. kr. for indkomståret 2008, som afregnes i Øvrige skatter og afgifter er lagt fladt ind i overslagsårene. Statstilskud mv. Posten Statstilskud mv. omhandler en fremskrivning af bloktilskuddet og særtilskuddene til kommunerne med pris- og lønudviklingen. Der er taget højde for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet samt for de fremtidige budgetgarantibeløb. Metoden sikrer parallelitet i forhold til håndteringen af udgiftssiden i balanceberegningen. Budgetgarantien (pkt i oversigten vedr. bloktilskuddet) Efterreguleringen af budgetgarantien for (pkt. 4) forventes opgjort til ca ,6 mio. kr. i 2010-pl. Efterreguleringen skyldes, at de budgetgaranterede udgifter i 2009 forventes at blive højere end den forventede sti g- ning, som lå til grund for udbetalingen af den foreløbige budgetgaranti. I juni 2009 blev der foretaget en midtvejsregulering af budgetgarantien for på 1.213,5 mio. kr. Udgifterne på de budgetgaranterede udgifter er således vokset udover det, der blev forudsat i midtvejsreguleringen. Den samlede regulering af budgetgarantien for (inkl. midtvejsregulering) er således i alt 2.415,1 mio. kr. De større udgifter er blandt andet en følge af konjunkturudviklingen. Budgetgarantien for (pkt. 5) er skønnet til 1.938,9 mio. kr. Garantien beregnes over en to-årig periode som forskellen mellem det forventede regnskab for 2009 (baseret på seneste undersøgelse i KL s økonomipanel, samt 4. kvartals regnskabstal) og det forventede regnskab i 2011 på de budgetgaranterede områder. Skønnet for udgifterne i 2011 fremkommer som de skønnede udgifter i 2009 tillagt satsreguleringsprocenten, en forventet stigning i udgifterne til førtidspension samt konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08, 2008/09 og 2009/2010. I bloktilskuddet er der indlagt en forventet permanent opregulering for på 1.975,0 mio. kr. (pkt. 6). Beløbet er opgjort som væksten i de bud- 6

7 getgaranterede udgifter fra regnskab 2008 til det forventede regnskab Den forventede permanente opregulering fra er vokset kraftigt i forhold til seneste opgørelse fra september Dette skyldes, at den seneste undersøgelse i KL s økonomipanel viser et højere forventet udgiftsniveau på de budgetgaranterede områder i 2009 end hidtil antaget. Dette mindsker det samlede balancetilskud, da indtægter og udgifter i forhold til budgetgarantien indgår i beregningen af balancen. KL s skøn for efterregulering for (pkt. 7) er forskellen mellem aftaleniveauet for 2010 på de budgetgaranterede udgifter og KL s skøn for 2010 (baseret på den seneste undersøgelse i KL s økonomipanel). KL har endvidere foretaget et skøn over den fremadrettede budgetgaranti i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 (pkt. 8-10). Desuden er der foretaget en beregning af den permanente opregulering af budgetgarantien for årene , og (pkt ). Punkterne 8-13 gennemgås nedenfor. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 8) er opgjort som forskellen mellem det forventede udgiftsniveau i 2010 (baseret på undersøgelse i KL s økonomipanel) og det forventede udgiftsniveau i Til skønnet for 2010 er tillagt satsreguleringsprocenten, en forventet stigning i udgifterne til førtidspension samt konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08, 2008/09 og 2009/2010 for at finde niveauet i KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 9) er opgjort som forskellen mellem skønnet for 2011 og skønnet for 2013, beregnet som skønnet for 2012 tillagt satsreguleringsprocenten og tillagt et skøn for udviklingen i udgifterne på førtidspensionsområdet og konsekvenser af lovog cirkulæreprogrammet 2007/08, 2008/09 og 2009/2010. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 10) er opgjort som forskellen mellem skønnet for 2012 og skønnet for 2014, beregnet som skønnet for 2013 tillagt satsreguleringsprocenten og tillagt et skøn for udviklingen i udgifterne på førtidspensionsområdet og konsekvenser af lovog cirkulæreprogrammet 2007/08, 2008/09 og 2009/2010. Endelig foretages et skøn over den permanente opregulering fra , og (pkt ). Den permanente opregulering skønnes med henblik på at opnå det korrekte niveau i overslagsårene. Med hensyn til den indlagte vækst i de budgetgaranterede udgifter samt øvrige overførsler fra år til år er der fra 2010 og frem foretaget et konkret skøn over udgifterne til kontanthjælp/aktivering, førtidspension og ledig- 7

8 hedsydelse, sygedagpenge, boligsikring/-ydelse, personlig tillæg, fleksjob og seniorjob. I skønnene er indregnet en stigning for udgifterne på førtidspensionsområdet, som følge af refusionsomlægningen, samt konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08, 2008/2009 samt 2009/2010. Endelig er der anvendt en fremskrivningsprocent på 2,2 pct. (satsreguleringsprocenten). I tabellen nedenfor ses de skønnede udgifter på de enkelte overførselsområder. Mio. kr. Løbende priser Aftale 2009 Budget 2009 Skøn 2009 Kontanthjælp/aktivering Førtidspension EGU Integration Ledighedsydelse Budgetgaranti i alt Sygedagpenge Boligsikring/ - ydelse Pers. tillæg Fleksjob Residual Øvrige overførsler i alt BG og øvrige i alt Skøn 2010 Skøn 2011 Skøn 2012 Skøn 2013 Skøn 2014 Tabellen ovenfor kan bruges til at se hvilket niveau, der er indregnet i tilskudsmodellen på de enkelte budgetgaranterede områder. Desuden kan væksten i de budgetgaranterede udgifter beregnes fx fra regnskab 2008 til aftale 2010 eller fra aftale 2010 til skønnet for Lov- og cirkulæreprogrammet (pkt. 15 i oversigten vedr. bloktilskuddet) Skønnet for lov- og cirkulæreprogrammet er behæftet med stor usikkerhed, fortrinsvis fordi kun få sager er færdigforhandlet på nuværende tidspunkt. På lov- og cirkulæreprogrammet for 2009/2010 er der aktuelt seks større sager. Det skal understreges, at der alene er opnået enighed om kompensationen vedr. ungepakken. De andre sager er der på nuværende tidspunkt ingen afklaring på. 8

9 Ændring af lov om social service (loft over egenbetaling for madservice m.v. og omkostningsbaserede regnskabsprincipper i borgerens betaling for personlig og praktisk hjælp m.v.) Med finansloven for 2010 har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at indføre loft over taksten for madservice til ældre i eget hjem. Ministeren har fremsat lovforslag om, at en hovedret fra 1. juli 2010 maksimalt må koste borgeren 45 kr. En række kommuner opkræver i dag mindre end 45 kr. for en hovedret til ældre i eget hjem og vil derfor ikke blive berørt af forslaget. For de øvrige kommuner vil lovforslaget indebære en merudgift, da kommunen skal finansiere en større del af udgiften til at producere og levere maden til de ældre. DUT-kompensationen er ikke endeligt afklaret endnu. Skønnet kompensation (serviceudgifter) Mio. kr. (10-pl) I alt 13,5 27,8 27,8 27,8 27,8 Ændring af lov om social service og eventuelt andre lov (styrket indsats mod ungdomskriminalitet) Lovgivningen vedrører opfølgningen på regeringens udspil om ungdomskriminalitet Mere konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Ændringen vedrører bl.a. servicelovens regler om særlig støtte til unge. DUT-forhandlingerne er endnu ikke indledt. Skønnet kompensation (serviceudgifter) Mio. kr. (10-pl) I alt Ændring af lov om social service og evt. andre love (Barnets reform) Lovforslaget vedrører en række ændringer af reglerne om særlig støtte til børn og unge. Lovforslaget følger op på et gennemført udredningsarbejde. DUT-forhandlingerne er ikke indledt. Skønnet kompensation (serviceudgifter) Mio. kr. (10-pl) I alt 0 153,7 156,6 171,4 171,4 9

10 Ungepakken Ungepakken er en del af Aftale om finansloven for 2010 og indeholder en række initiativer inden for især vejledningsområdet. Der er opnået enighed om en samlet kompensation for alle initiativer gældende fra perioden 2010 til Skønnet kompensation (serviceudgifter) Mio. kr. (10-pl) I alt 54,5 90,8 146,7 - - Efterregulering af førtidspensionsreformen Punktet er videreført fra sidste års lov- og cirkulæreprogram jf. førtidspensionsreformen (lov nr. 285 af 25. april 2001). Som følger af forventede aktivitetsændringerne reguleres udgiften til fleksjob, samt boligstøtte m.m. Skønnet kompensation (overførselsudgifter) Mio. kr. (10-pl) I alt ,7 57,7 Ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension (forhøjelse af formuegrænsen for den supplerende pensionsydelse og helbredstillæg) Forhøjelse af formuegrænsen Ifølge lovændringen forhøjes formuegrænsen i 2010 med kr. til kr. Forslaget forventes at medføre, at flere folkepensionister modtager supplerende pensionsydelse. Endvidere forventes flere folkepensionister og førtidspensionister under den gamle ordning at modtage helbredstillæg, hvor kommunerne afholder 50 pct. af udgiften. Skønnet kompensation (overførselsudgifter) Mio. kr. (10-pl) I alt Trepartsinitiativer (pkt. 16 i oversigten vedr. bloktilskuddet) De negative reguleringer i vedrørende trepartsinitiativerne skyldes, at en række af initiativerne kun løber i perioden Initiativerne vedrørende dimensioneringen af SOSU-uddannelserne, lederuddannelse 10

11 samt voksenelevløn er dog permanente. Det er aftalt, at disse initiativer også skal kompenseres efter Niveauet for kompensationen vil dog først blive fastlagt i 2011 i forbindelse med den planlagte evaluering af trepartsaftalerne. De negative reguleringer i 2012 og 2013 kan derfor godt blive større eller mindre. Kollektiv skattesanktion (pkt. 17 i oversigten vedr. bloktilskuddet) Kommunerne løftede i budgettet for 2010 skatten med 270 mio. kr. mere end forudsat i økonomiaftalen. Overskridelsen modregnes i bloktilskuddet fra og med En del af modregningen sker kollektivt. Det er forventningen, at den kollektive modregning i 2011 og det permanente niveau for modregning fra og med 2012 vil fremgår af det kommende aktstykke til Finansudvalget om kommunernes bloktilskud i Den individuelle skattesanktion i 2011 fremgår af tilskudsmodellens tabel 2. KL s skøn for skattegrundlag Skattegrundlaget Tabellen nedenfor viser de nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i G.1-1 og tilskudsmodellen. Det skal bemærkes, at vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget i G.1-1 og tilskudsmodellen ikke er ens. Det skyldes, at vækstskønnene i G.1-1 er beregnet på baggrund af de skatteregler, der er gældende for det pågældende indkomstår. Vækstskønnene i tilskudsmodellen er derimod beregnet på baggrund af de skatteregler, der var gældende ved aftalesituationen for det pågældende indkomstår (efterreguleringsgrundlaget). Forskellene i vækstprocenterne sikrer, at modellen indeholder det grundlag, som kommunerne bliver efterreguleret efter. Væksten i udskrivningsgrundlaget for 2008 til 2009 i databanken er opgjort med udgangspunkt i efterreguleringsgrundlaget for indkomståret 2008, mens væksten i G.1-1 er opgjort med udgangspunkt i 2008 efter årets regler. De forskellige vækstprocenter i databanken og G.1-1 sikrer, at man ender i det samme slutpunkt for 2011 uanset om udgangspunkt for ens beregning er efterreguleringsgrundlaget eller årets regler for Med udgangspunkt i 2008 opgjort efter årets regler skønnes væksten i udskrivningsgrundlaget for indkomståret 2009 i G.1-1 til at falde med 1,4 pct., når der korrigeres for de ændrede fradragsregler fra og med 2010 samt muligheden for udbetaling af midlerne fra SP-ordningen i I tilskudsmodellens databank, hvor udgangspunktet for beregningen er efterregulerings- 11

12 grundlaget for 2008, er vækstskønnet for indkomståret 2009 opgjort til at falde med 3,2 pct. på baggrund af de regler der var gældende ved aftalesituationen for Der blev dengang forudsat, at det særlige pensionsbidrag skulle genindføres for indkomståret Vækst i udskrivningsgrundlaget i pct. (Hele landet) Vækst i pct Skrivelse G. 1-1* -1,4 8,9 3,1 3,3 3,4 3,4 Databank -3,2 10,3 3,1 3,3 3,4 3,4 *KL s nye skøn I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret 2008 blev det særl i- ge pensionsbidrag suspenderet endnu et år. Der er i G.1-1 taget højde for suspensionen af SP-bidraget i Suspensionen af SP-bidraget i 2009 medfører, at borgernes personlige indkomst forøges med 1 pct.point, som er størrelsen på SP-bidraget. For kommunerne under ét indebærer suspensionen af SP-bidraget, at provenuet af den kommunale indkomstskat øges med ca. 2,5 mia. kr. i I forbindelse med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 blev SP-suspensionen forlænget i 2010 og videre frem. I tilskudsmodellen anvendes væksten i efterreguleringsgrundlaget for 2009, som er beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det blev dengang forudsat for 2009: At den særlige pensionsopsparing blev genindført med virkning fra 2009 Det fremgår af tabellen, at det grundlag for 2009, som kommunerne bliver efterreguleret efter i 2012, skønnes at falde med 3,2 pct. fra 2008 til 2009, hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 (efterreguleringsgrundlaget) til 2009 (efterreguleringsgrundlaget). I G.1-1 er efterreguleringsprocenten fra 2008 til 2009 opgjort til at falde med 1,4 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 (årets regler for indkomståret) til 2009 (efterreguleringsgrundlaget). Det udskrivningsgrundlag for 2009, kommunerne indberetter til tilskudsmodellen, skal beregnes på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for 2009, jf. G.1-1 side 22. De kommuner der har valgt statsgaranti for 2009, bør også indberette et udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det sikrer, 12

13 at modellen kan anvendes til at vurdere om valget af garanti var et godt valg. Fra og med 2010 opgøres kommunernes udskrivningsgrundlag inkl. virkningen af Forårspakke 2.0. Det fremgår af tabellen, at grundlaget for 2010 i databanken skønnes at stige med 10,3 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 (efterreguleringsgrundlaget) til 2010 (årets regler). I G. 1-1 er efterreguleringsgrundlaget for 2009 til 2010 opgjort til 8,9 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 (årets regler for indkomståret) til 2010 (årets regler og efterreguleringsgrundlaget er det samme, da det ikke har været nogen lovændringer). Det vil sige, at forskellen mellem vækstskønnene kan forklares ved, at man i tilskudsmodellen tager udgangspunkt i efterreguleringsgrundlaget for 2009, som er væsentligt lavere end grundlaget for 2009 opgjort efter årets regler. Grundværdier Modellen er opdateret med de endelige grundværdier for 2009 samt de grundværdier, som indgår i budgettet for Skønnene for udviklingen i grundværdierne i tilskudsmodellen er dem, som også fremgår af budgetvejledningsskrivelse G.1-1. Det forventes, at grundværdierne, i de kommende budgetår stiger med udviklingen i reguleringsprocenten for grundværdierne. Reguleringsprocenten i budgetåret opgøres som den skønnede vækst i hele landets udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct.point, idet den dog maksimalt kan udgøre 7 pct. KL s skøn for væksten i grundværdierne fra 2011 til Vækst i pct Skrivelse G ,1 6,3 6,4 6,4 Det skal bemærkes, at kommunerne ikke kan anvende tilskudsmodellen til at lave en prognose over provenuet i grundskyld. For at beregne provenuet af grundskyld skal grundværdierne deles op i henholdsvis grundværdier vedrørende produktionsjord og øvrige grundværdier, da produktionsjord beskattes med en lavere grundskyldspromille end øvrige grundværdier. Grundværdier i tilskudsmodellen kan alene anvendes i beregningen af udligningsbeløbene. Øvrige justeringer af modellens beregningsgrundlag De øvrige justeringer af modellens beregningsgrundlag omhandler bl.a.: Skøn for betalingskommunefolketal 13

14 Skøn for nettodrifts- og anlægsudgifter Skøn for udgiftsbehov. Det er det såkaldte betalingskommunefolketal, der anvendes i tilskudsmodellens opgørelse af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. KL vil på tilskudsmodellens hjemmeside udsende en kommunefordelt tabel med oplysninger om kommunernes CPR- og betalingskommunefolketal pr. 1. januar Såfremt kommunens betalingskommuneforhold ikke skønnes at ændre sig nævneværdigt i modelperioden, kan kommunen overveje at skønne sit betalingskommunefolketal i modellens beregningsperiode ved at korrigere skønnene for CPR-folketallet med den seneste forskel mellem CPR- og betalingskommunefolketallet. Justeringen vedrørende opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov er en konsekvens af nye oplysninger om folketal og om kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Endvidere er der indlagt et meget foreløbigt skøn for den enkelte aldersgruppes vægt i opgørelsen af udgiftsbehovet for De nye skøn for udgiftsbehovene kan have væsentlig betydning for den enkelte kommunes tilskuds- og udligningsbeløb. Det skal understreges, at skønnene for de enkelte kommuners udgiftsbehov trods justeringen fortsat er forbundet med væsentlig usikkerhed, idet Indenrigs- og Socialministeriet endnu ikke har opgjort enhedsbeløbene i opgørelsen af det aldersbetingede udgiftsbehov samt kriterieværdierne i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov. Denne del af beregningsgrundlaget vil først være på plads til sommer. Kommunen har som tidligere år mulighed for at indlægge egne skøn for fordelingen af betalingskommunefolketallet på aldersgrupper samt egne skøn for kriterieværdier i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov. Såfremt kommunen ikke gør brug af denne mulighed, vil fordelingen på aldersgrupper samt oplysningerne vedrørende kriterierne i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov blive baseret på KL s skøn, jf. endvidere notatet Tabellerne i modellen. Skøn for udgifterne i udligningen Det skal bemærkes, at KL i landsdatabanken for hvert år har to skøn for kommunernes udgifter. Det ene skøn omhandler budgetsituationen og det andet regnskabssituationen (efterreguleringen). Udgiftsniveauet indgår i fastsættelsen af udgiftsbehovet i udligningen. Udgiftsskønnet i budgetsituationen er for tilskudsårene det udgiftsniveau, der indgår i den udmeldte statsgaranti. For budgetåret 2011 og 14

15 budgetoverslagsårene er det KL s skøn for udgifterne i garantien. Nettodrifts- og anlægsudgifterne er for 2011 eksempelvis beregnet som nettodrifts- og anlægsudgifterne i budgettet for 2010 fremskrevet med den skønnede virkning af PL, budgetgarantien og lov- og cirkulæreprogrammet. Metoden svarer til ministeriets fremgangsmåde, når udgiftsniveauet i grundlaget for statsgarantien fastsættes. Ministeriets metode rummer den svaghed, at den ikke tager højde for eventuelle udgiftsmæssige konsekvenser af de økonomiske aftaler. På den baggrund er KL s skøn for udgifterne i regnskabssituationen for tilskudsårene baseret på den metode, der anvendes i forbindelse med opgørelsen af kommunernes balancetilskud i økonomiaftalerne. Herunder indgår eksempelvis en konkret vurdering af anlægsniveauet i budgetåret. Denne metode har tidligere vist sig at være mere retvisende end ministeriets mere mekaniske metode for opgørelse af udgifterne. De to forskellige udgiftsniveauer for tilskudsårene i budgetsituationen og i regnskabssituationen indebærer, at tilskudsmodellen allerede på nuværende tidspunkt beregner efterreguleringer for disse år. Udlændingeudligningen Tilskudsbeløbet for 2011 er skønnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Tilskuddet for årene er beregnet som en simpel PL-fremskrivning af det skønnede tilskudsbeløb for Når der i foråret foreligger nye oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilskudsbeløbene i 2011, vil disse blive lagt ind i tilskudsmodellen. Udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge omfatter kun flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar Ordningen er derfor udfaset fra og med Ordningen indgår derfor kun i de tabeller i modellen, der omhandler efterreguleringer. Kontaktpersoner Tilskud og udligning mv. Per Schollert Nielsen, tlf , psn@kl.dk Skat Jane Møller Pedersen, tlf , jmp@kl.dk Budgetgaranti Ole Rejnhold Daugaard, tlf , ord@kl.dk Lov- og cirkulæreprogrammet Bente Hammer, tlf , bhm@kl.dk Forhandlinger om budgettet for 2011 Michael Laursen, tlf , mhl@kl.dk. 15