Overvægt som et socialt problem i forhold til arbejdsmarkedet

Transkript

1 Overvægt som et socialt problem i forhold til arbejdsmarkedet Overweight as a social problem in relation to the labor Bachelorprojekt DSH-O - 7. semester Januar 2014 Udarbejdet af: Karina Ciccolini Nielsen 2910 Gruppenummer: 50 Vejleder: Peter Bundesen Underskrift: Denne rapport er udarbejdet af en socialrådgiverstuderende ved socialrådgiveruddannelsen i Odense, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra højskolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggæres med forfatterens tilladelse. University College Lillebaelt.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Dokumentation og relevans... 5 Motivation og forforståelse... 7 Afgrænsning... 8 Problemformulering Videnskabsteoretisk tilgang Metodeforståelse Præsentation af mine respondenter Etiske overvejelser Definition af overvægt Overvægten historisk set Overvægt som et socialt problem Overvægtens scenarier Første delkonklusion Arbejdsmarkedsmarginalisering Årsagsforklaringer til arbejdsmæssigmarginalisering Anden delkonklusion Empowerment som redskab Tredje delkonklusion Oplæg til diskussion Refleksion Konklusion Litteraturliste Side 2 af 98

3 Bilag 1 Andelen af overvægtige Bilag 2 Fysiske konsekvenser af svær overvægt Bilag 3 WHO s klassifikationssystem Bilag 4 Metode til beregning af BMI Bilag 5 Interview 1 Lisbeth Bilag 6 Interview 2 - Stine Bilag 7 Interview 3 - Mads Bilag 8 Interview 4 Projektmedarbejder Gitte Side 3 af 98

4 Indledning I de seneste 10 år har der været meget stor fokus på overvægt og fedme i det danske samfund. Flere end nogen sinde før lider af fedme, samt de problemer dette medfører af både fysisk og psykisk karakter. Tabellen på bilag 1 viser stigningen i antal personer, der lider af moderat overvægt. (Bilag 1, s. 46). Tabellen er fordelt over de fem regioner i Danmark og viser, at der er sket en markant stigning i alle regioner fra (SIF, 2012, s. 195.). Det er dog ikke kun i Danmark, at denne stigning har fundet sted. Ifølge WHO afspejler udviklingen i Danmark en global trend, som vil indebære, at hvis udviklingen fortsætter, så vil % af alle europæere være overvægtige i år 2030 (SIF, 2007, s. 266). Antallet af overvægtige er globalt set nået et niveau, hvor man kan tale om fedme som værende en epidemi 1 (ER, 2003, s. 5). Denne epidemi har gjort, at der fra politisk side er blevet grebet ind og der er blevet udviklet decideret handleplaner om sundhed, kost og motion som et redskab til at overvinde forekomsten af fedme rundt omkring i landets kommuner. Fedmeepidemien har i Danmark udviklet sig over en årrække, hvor det danske samfund ligeledes har ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har betydet, at individet er blevet mindre aktivt i arbejds- og fritidslivet, da mekanisering, transportgenstande samt mekaniske underholdningsapparater har taget over. Derudover er adgangen til fødevarer blevet udvidet, ved at butikkerne har åbent længere, mad bringes ud og de utallige fastfoodkæder er gået hen og blevet et godt alternativ i en travl hverdag. Kombinationen af lav-fysisk aktivitet samt let tilgængelige og billige fødevarer menes at være grunden til fedmeepidemiens indtag. (ER, 2003, s. 9). Denne fedmeepidemi kan gå hen og få en betydning for individets mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis individet bliver for overvægtig i forhold til, hvad kroppen kan klare, kan det betyde, at personen må sygemelde sig og i værste tilfælde komme til at leve et liv på offentlige ydelser. Når kroppen vælger at sige fra, kan personen betragtes som indehaver af en funktionsnedsættelse, det som i gamle dage blev betegnet som et handicap, hvilket gør, at de overvægtige får svært ved at vinde en plads på arbejdsmarkedet set i forhold til en person uden funktionsnedsættelse. Dette bringer arbejdsstyrken i fare, da den derved bliver mindre og mindre og samfundet sættes under pres. 1 Ved en epidemi forstås sædvanligvis en hastigt tiltagende forekomst af en bestemt smitsom akut sygdom. De senere år har ordet fundet en bredere anvendelse uden krav om en bestemt hastighed i udbredelsen, og uden krav om, at tilstanden er en akut smitsom sygdom. Dette er for så vidt i overensstemmelse med ordets oprindelige mening, som er betegnelsen for noget, der hviler på ( epi- ) og belaster folket ( demi ). ( MER, 2008, s. 19) Side 4 af 98

5 Dokumentation og relevans I det følgende redegøres for projektets relevans samt dokumentation for problemstillingen. Jeg har valgt at samle disse to afsnit, da jeg mener at dokumentationen er med til at underbygge projektets relevans og til sammen danner dette mit problemfelt/problemstilling. Baggrunden for mit bachelorprojekt udspringer af det stadig stigende antal overvægtige i Danmark. Undersøgelser lavet af sundhedsstyrelsen i 2010, viser at hele 13,4 % af den danske befolkning er svært overvægtige samt 46,7 % er moderat overvægtige (Sundhedsprofil, 2010). Disse tal er alarmerende høje. Fra viser undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, at antallet af svært overvægtige er steget med hele 7,8 procentpoint 2 (SIF, 2012, s. 200). Dette viser at fedmeepidemien er tiltagende, hvilket har alvorlige konsekvenser for både den enkelte og for samfundet. Ovenstående procentfordelinger viser, at over halvdelen af den danske befolkning lider af overvægt i moderat eller svær grad, det er dermed blevet mere normalt at være overvægtig end normalvægtigt set ud fra en statistisk vinkel, da de to procentsatser sammenlagt giver 60,1 %. Overvægtsproblemet eller rettere sagt fedmeepidemien er et kendt emne, der jævnligt debatteres af politikere, fagpersoner samt i medierne. Det er dog ikke kun selve fedmen, der debatteres omkring, selve forebyggelsen af fedme og bekæmpelsen er ligeledes oppe at vende i radio- og tv-udsendelser, forebyggelsespakker og i avisartikler. Trods den brede opmærksomhed som problemet får, er det dog stadig ikke lykkedes at finde en løsning til at bekæmpe eller mindske den uheldige udvikling. Der mangler tilsyneladende tiltag som effektivt kan bremse fedmeudviklingen, hvilket fører mig hen i mod, at se på overvægt som et samfundsproblem. Når jeg vælger, at se på overvægt som et samfundsproblem skyldes dette, at overvægt er på vej til at blive en trussel mod det sunde, sociale samt arbejdsmæssige liv. Når man ser på overvægtens konsekvenser, kan den være forbundet med en række fysiske samt psykiske bivirkninger for den enkelte. Fysisk set er overvægt forbundet med øget sygelighed og dødelighed, da overvægt er relateret til øget forekomst af sygdom inden for næsten alle medicinske områder her kan specielt nævnes type 2-diabetes, lungeproblemer (søvnapnø og åndenød), hjerte-karsygdomme, nedsat fertilitet, visse cancerformer samt generelle problemer i bevægeapparatet (Bilag 2, s. 47) (ISM, 2007, s. 40). På den baggrund ser jeg overvægt som værende en trussel mod folkesundheden. Psykisk set er overvægt med 2 Procentpoint er et begreb, der anvendes i forbindelse med ændringer i procentstørrelser. Det anfører dermed forskellen mellem to procentstørrelser. F.eks. hvis et parti er gået frem fra 5 % til 7 %, så er procentpoint 2. Side 5 af 98

6 til at skabe depression, angst, lavt selvværd samt social isolation (Netdoktor, 2009). Både de fysiske og psykiske konsekvenser af overvægt skaber således mange problematikker for den enkelte. Udover de individuelle konsekvenser er overvægt ligeledes en betydelig økonomisk belastning for samfundet. Indenrigs- og sundhedsministeriet har i 2007 lavet en rapport, der beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af fedme. Rapporten tager udgangspunkt i de omkostninger, som svær overvægt har for den enkelte og for samfundet. Ud fra rapporten ses det, at svær overvægt skønnes at koste det danske samfund mere end 14 milliarder kroner om året. (ISM, 2007, s. 10). Indregnet i dette foretages der mere end 4000 fedmeoperationer årligt, hvilket forventes at skabe en yderligere omkostning i form af udgifter til kosmetiske operationer som følge af fedmeoperationerne. Dette er dog ikke det mest skræmmende ved rapporten. Rapporten viser nemlig at hovedparten af de samfundsøkonomiske udgifter ligger i de arbejdsmæssige konsekvenser. Dette skyldes at personer, der lider af svær overvægt oftere rammes af sygdomme, herunder også kroniske sygdomme, som kan føre til en tidligere permanent afgang fra arbejdsmarkedet. Samlet set fører dette mig hen i mod, at se på overvægt som et problem for både den enkelte og for samfundet. Overvægtsproblematikken ligger dermed i et spændingsfelt mellem individet og samfundet, hvilket fører mig hen imod, at se på overvægtsproblematikken som værende et fælles ansvar. At betragte overvægtsproblematikken som et fælles ansvar er ikke ensbetydende med, at den enkelte skal fratages dennes rettigheder og handlemuligheder. Tværtimod handler det blandt andet om at øge den enkeltes aktuelle mulighed for at handle selv (empowerment). At tage et fælles samfundsmæssigt ansvar fører mig hen i mod at se på, hvad vi som samfund kan gøre for at skabe muligheder for den enkelte. Men hvordan skabes disse muligheder? Min undren går på hvordan socialrådgiverne ude i landets jobcentre kan bruge empowerment til at hjælpe de overvægtige tættere på arbejdsmarkedet? Derudover undrer jeg mig over, hvordan det må være at leve et liv med overvægt set ud fra et arbejdsmæssigt perspektiv. Findes der fordomme og i så fald hvilke og hvordan påvirker det den overvægtiges plads på arbejdsmarkedet? Kan de overvægtige defineres som værende en marginaliseret gruppe set i forhold til arbejdsmarkedet og kan overvægtsproblematikken overhovedet kategoriseres som værende et socialt problem eller er de overvægtige blot afvigere fra det normalitetsbillede som samfundet har skabt? Side 6 af 98

7 Motivation og forforståelse I det følgende redegøres for min motivation samt forforståelse for emnet. Udsagnene i dette afsnit er udelukkende et udtryk for mine egne synspunkter og tanker. Min motivation udspringer af, at jeg som kommende socialrådgiver kommer til at arbejde professionelt med de sociale problemer, som det enkelte individ kan støde på gennem livet. Gennem min uddannelse har jeg lært at sætte mig ind i samfundsmæssige og juridiske problemstillinger sådan, at jeg kan bruge min viden, til at finde løsninger på den enkeltes problemstillinger. Det er denne viden, jeg nu ønsker at anvende til at finde løsninger på et givent samfundsproblem, og til at definere om dette problem overhovedet kan ses som værende et socialt problem, da det er de sociale problemer, der vækker min interesse. Grunden til at min opmærksomhed falder på lige netop overvægtsproblematikken som værende et socialt problem skyldes, at jeg tidligere har arbejdet i et motionscenter, hvor overvægtige dagligt kæmpede med at smide de ekstra kilo. Bare det at komme ind i centeret var en udfordring for dem, da dørene ind til centeret var forholdsvis smalle og dermed gjorde vejen for de overvægtige meget trang og for nogen næsten umulig. Her slog det mig pludselig, hvor svært det egentlig må være at være overvægtig i et samfund, der tilrettelægges efter et idealbillede om den sunde normalvægtige borger. Jeg begyndte da at interessere mig for, hvordan det må være, at være overvægtig samtidig med at man er udsat på et andet område. I forhold til at være udsat har jeg valgt at arbejde med udsathed i form af ledighed, hvilket fører min motivation hen imod at se på ledige overvægtige som værende et socialt problem. Min forforståelse udspringer fra en forhåndsindtaget hypotese om, at overvægtige marginaliseres i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg har dermed den opfattelse, at det er sværere for de overvægtige at komme ind på arbejdsmarkedet på trods af, at de muligvis har de kvalifikationer, som en given stilling kræver. Min forforståelse går på, at hvis man som arbejdsgiver har valget mellem to lige gode kandidater, så vil den overvægtige oftest tabe og få afslag, da den overvægtige er i risiko for at få flere sygedage grundet følgesygdomme og da overvægtige fysisk set ikke kan præstere det samme som en normalvægtig. Hypotesen om at overvægtige er ved at blive en særlig marginaliseret gruppe, ligger derfor som en del af min forforståelse, hvilket også er grunden til, at jeg ønsker at undersøge dette nærmere. Side 7 af 98

8 Afgrænsning I dette afsnit vil jeg beskrive de valg, jeg har foretaget i forhold til projektets omfang. Jeg har lavet afgrænsningen for at gøre problemformuleringen så sigtbar og præcis som mulig, samt for at skabe en mere overskuelig og målrettet problemløsning. I denne opgave har jeg valgt kun at beskæftige mig med ledige, da det er en naturlig afgræsning i forhold til min problemformulering, hvor jeg ønsker at undersøge de lediges muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover har jeg valgt en yderligere afgrænsning, da de ledige skal være overvægtige for at være relevante i forhold til mit projekt. Min afgrænsning i form af overvægt går på, at det udelukkende er personer med en BMI 3 over 30 der er interessante, da det efter WHO s klassifikation af overvægt og fedme (Bilag 3, s. 48) først er når man har en BMI over 30, at man kan betegnes som værende svært overvægtig (fedme) og dermed er i risikozone for øget sygelighed og dødelighed, da det er her, at kroppen først og fremmest begynder at være hæmmet af overvægten. I forhold til klassifikationen af overvægt, har jeg valgt kun at bruge materiale/undersøgelser, der ligeledes tager udgangspunkt i WHO s klassifikation, da det indhentede materiale skal være sammenligneligt med mit eget datamateriale for at være brugbart i forhold til min analyse. Endvidere har jeg valgt at afgrænse personkredsen i forhold til etnicitet. Her har jeg valgt kun at medtage personer med dansk baggrund og oprindelse, da personer med en anden etnisk herkomst, kan have andre grunde end overvægt til at blive valgt fra på arbejdsmarkedet. Herudover har jeg valgt kun at koncentrere mig om personer fra år, da jeg ønsker at have fokus på de personer, der er i midten af den arbejdsdygtige alder, og dermed har en minimal risiko for at lide af nedslidning og udbrændthed. Der er ikke lavet nogen afgrænsning i forhold til køn, da jeg har valgt at se neutralt på dette, således at kønnene fremstår som en samlet gruppe. Jeg vil ikke som sådan afgrænse mig i forhold til personens uddannelse, men jeg vil afgrænse mig ved ikke at se på de job, der stiller krav til personens fysiske tilstand, f.eks. hos politiet og i militæret. Jeg ser dog ikke bort fra erhverv, hvor det udelukkende er på grund af virksomhedens image, at de overvægtige ikke bliver ansat, dette er nemlig en del af konsekvenserne ved at være overvægtig og dermed en essentiel del af min opgave. I forhold til mit valg af min respondent fra jobcenteret i Guldborgsund kommune, har jeg 3 BMI står for Body Mass Index og er et måleredskab til at udregne ens krops fedtmasse. Dette gøres ved at dividere ens vægt med ens højde 2 (Kg/m 2 ). Side 8 af 98

9 afgrænset mig i den forstand, at denne skal have arbejdet med overvægtige, som er eller har været i visitationsfasen 4 ud fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 5 4 a, stk. 1 (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 4 a), da dette er altafgørende for, at de kan udtale sig om de overvægtiges beskæftigelsespotentiale samt deres erfarede oplevelser af de overvægtiges muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til vinklen på opgaven har jeg som udgangspunkt valgt at fravælge en sundhedsfaglig tilgang til emnet. Dog kan jeg med mit emnevalg ikke komme helt uden om brugen af sundhedsfaglig viden, men jeg vil begrænse dette til kun at indgå i opgaven, hvor det er en nødvendighed f.eks. i form af en definition af overvægt. Herudover vil jeg forholde mig til emnet set med en socialfaglig tilgang, da den sundhedsfaglige tilgang ikke er relevant i forhold til mit kommende erhverv som socialrådgiver. I forhold til et tidsperspektiv har jeg valgt kun at beskæftige mig med empiri fra dette århundrede, dvs. at datamateriale som er ældre end år 2000 ikke medtages. Dette skyldes, at samfundet er under konstant forandring og jeg ønsker at holde min opgave på et stadie, hvor den kan relateres til det samfund, som vi befinder os i på nuværende tidspunkt. Teorimæssigt har jeg valgt at afgrænse mig til teorier, der beskæftiger sig med sociale problemer, stigmatisering, marginalisering samt empowerment, da jeg finder disse teorier mest anvendelige til at besvare min problemformulering. Til at undersøge om overvægtsproblematikken kan defineres som værende et socialt problem, vil jeg bruge Peter Bundesens definition på et socialt problem og redegøre for om overvægt kan relateres hertil. Herefter vil jeg redegøre for overvægten historisk set, således at det samfundsmæssige syn på overvægtige bliver præsenteret. Min opgave vil herefter være styret af to scenarier, nemlig stigmatisering som problem og selve overvægten som problem. Disse to scenarier bruges både til at undersøge om de overvægtige ledige oplever samfundet som stigmatiserende samt om de overvægtige er i risiko for at blive marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Teorien om empowerment vil herefter blive behandlet i forhold til mine respondenters oplevelse omkring brugen af den. 4 I denne fase fastlægges matchvurderingen af personens beskæftigelsespotentiale ud fra en samlet vurdering af vedkommendes arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. 5 Også kaldet beskæftigelsesindsatsloven. Side 9 af 98

10 Problemformulering Ovenstående afsnit om dokumentation og relevans samt min motivation og forforståelse for emnet har dannet grundlag for og resulteret i følgende problemformulering. Jeg har valgt, at min problemformulering skal dannes ud fra et hovedspørgsmål, som tager udgangspunkt i min problemstilling. Hovedspørgsmålet lyder således: Hvilke barrierer oplever de overvægtige ledige i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og hvordan kan teorien om empowerment være et nyttigt redskab i denne proces? Herefter har jeg opdelt min problemformulering i tre underspørgsmål/fokuspunkter for der igennem, at kunne besvare mit hovedspørgsmål så fyldestgørende som muligt: o Opleves samfundet som værende stigmatiserende over for de overvægtige? I givet fald, hvordan oplever de overvægtige da, at være bærer af et socialt problem? o Har overvægtige en særlig risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet og i givet fald, hvilke faktorer ligger der så bag? o Hvordan kan teorien om empowerment hjælpe de overvægtige til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og hvordan kommer dette til udtryk gennem mine respondenter? Jeg har i denne opgave valgt at beskæftige mig med overvægtsproblematikken set i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I opgaven vil jeg redegøre for, om overvægt kan ses som værende et socialt problem, for herefter at analysere hvordan de overvægtige oplever dette. Derefter vil jeg analyser, hvordan samfundsopfattelsen af de overvægtige kan blive en risikofaktor i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Afslutningsvis vil jeg lave en vurdering af, om teorien omkring empowerment kan hjælpe med at få de overvægtige ind på arbejdsmarkedet. Side 10 af 98

11 Videnskabsteoretisk tilgang I dette afsnit vil jeg redegøre for projektets videnskabsteoretiske tilgang. Dette vil jeg gøre ud fra den hermeneutiske tilgang, da jeg som kommende socialrådgiver er overvejende hermeneutikker. Nogle centrale punkter i den hermeneutiske tilgang er, at den søger at forstå mennesket bag dets handlinger og dermed bruge denne forståelse til at fortolke menneskelige handlinger. Forståelse og fortolkning er dermed centrale begreber inden for den hermeneutiske tilgang. Derudover er det helt essentielle den hermeneutiske cirkel, som består af et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (Birkler, 2005, s ). Ifølge hermeneutikken er det vigtigste begreb, når vi taler om forståelse og hvordan der skabes ny viden gennem denne forståelse, begrebet forforståelse. Her henvises der til menneskets forståelse, der går forud for selve forståelsen. Dette danner grundlag for menneskets fordomme, som er vores forventninger og formeninger, som kendetegner vores måde at være til stede på. Vores forforståelse skaber med alle sine fordomme en samlet horisont, som er det synsfelt, hvor alt bliver fortolket ud fra. Denne forståelseshorisont er dermed et vigtigt grundlag for den måde, hvorpå et menneske agerer og den måde hvorpå dette menneske anskuer verden. Uden forforståelse, ingen forståelse (Birkler, 2005, s ). I forhold til mit valg af metode kan min forforståelse være en ulempe. Dette skyldes, at jeg dermed kan være tilbøjelig til, at hæfte mig ved udtalelser fra min respondent, som bekræfter min forforståelse. Der vil dermed være en risiko for, at jeg overhøre eller misforstår noget. Ved at jeg er opmærksom på dette, mindskes risikoen. Med mit projekt ønsker jeg, at forstå hvilken betydning de barrierer, som de ledige med overvægt som problem kan få i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg er derfor nød til at forstå, hvad der sker inde i den overvægtige (tanker og følelser), før jeg kan begynde at fortolke. Derudover er jeg nød til at se den overvægtige som en helhed samtidig med, at jeg prøver at forstå dele af den overvægtiges indre, for derefter at samle helheden og delene i en samlet forståelse som jeg derefter kan fortolke ud fra. Side 11 af 98

12 Metodeforståelse I dette afsnit vil jeg beskrive valget af metode samt mine overvejelser i forbindelse med dataindsamling af både sekundær empiri, teori samt primær empiri i form af mine interviews. Brugen af sekundær empiri i opgaven er hentet fra bibliotekets søgedatabase. Her brugte jeg blandt andet søgeordene overvægt og fedme, hvorefter der fremkom en lang række af materialer, som jeg nøje sorterede imellem. Efter at have hjemskaffet alt af relevans, studerede jeg indholdsfortegnelserne, forord samt validiteten af materialet og foretog herefter en yderligere sortering. På baggrund af denne sorteringsteknik finder jeg validiteten af undersøgelserne som værende høj, da det materiale som jeg har udvalgt, bygger på nøjagtige beskrivelser af formål og konstruktion, indholdet er dokumenteret og gyldigt i forhold til virkeligheden. Teoribrugen i opgaven er hentet fra allerede tilegnet viden gennem faglitteratur og lærebøger fra undervisningen på Den Sociale Højskole i Odense. Noget af teorien er dog suppleret op ved brug af lånte fagbøger fra biblioteket. Jeg finder validiteten af teoribrugen meget troværdig, da bogforlagene gør deres yderste for at kontrollere indholdet før udgivelse og da skolens lektorer ligeledes har foretaget en vurdering af validiteten for at kunne benytte bøgerne som undervisningsmateriale. Som en start på min opgave vil jeg redegøre for begrebet overvægt. Dette gøres for at ensarte opgaven og for at læseren ved, hvilket perspektiv jeg definerer overvægt ud fra. Herefter ønsker jeg, at definere om overvægtsproblematikken overhovedet kan ses som værende et socialt problem. Her vil jeg tage udgangspunkt i Peter Bundesens definition af et socialt problem og holde overvægtsproblematikken op i mod denne. Dette vil danne grundlag for min analyse af de overvægtiges oplevelse af, at være bærer af et socialt problem. I denne analyse vil jeg bruge min respondenters svar, holde svarene op imod definitionen på et socialt problem samt supplere dette med sekundær empiri. Dette gøres for at få en så fyldestgørende og nøjagtig analyse som muligt set i forhold til min problemformulering. I forhold til mit feltarbejde har jeg valgt at afholde tre kvalitative interviews med overvægtige ledige for at skabe en forståelse af min problemformulering. Dette valg har jeg truffet, da jeg har behov for en dybere forståelse, her menes forståelse af tanker og følelser, af hvilken betydning overvægten har for de ledige i forhold til deres risiko for at blive marginaliserede Side 12 af 98

13 på arbejdsmarkedet. Som Tove Thagaard beskriver det: Karakteristisk for den kvalitative forskning er stræben efter forståelse af virkeligheden på grundlag af, hvordan undersøgelsessubjekterne selv forstår deres livssituation. (Thagaard, 2010, s ). Det kvalitative interview anvendes således til at indhente ny empiri og sikre at perspektivet tager udgangspunkt i de individer, som min problemformulering omhandler. Derudover har jeg indhentet oplysninger i form af endnu et kvalitativt interview med en projektmedarbejder fra jobcenteret i Guldborgsund Kommune. Dette har jeg gjort, for at skabe en forståelse for hvilke teorier, der kan være anvendelige i forhold til, at få de overvægtige ledige ind på arbejdsmarkedet. I dette interview ønsker jeg ligeledes, at indhente information omkring de ledige overvægtiges risiko for at blive en marginaliseret gruppe set i forhold til arbejdsmarkedet. Ud fra disse interviews vil jeg analysere svarene i forhold til, at opnå en dybere forståelse af min problemformulering. I analysen vil jeg bruge teorierne om empowerment, stigmatisering samt marginalisering. I overensstemmelse med Thomas Harboe foregår min analyse sideløbende med min dataindsamling og er dermed en elaborativ metode (Harboe, 2008, s ). Der ud over bygger mit personlige interview på såkaldt bløddata, da det primære formål er at indsamle livsnære og nuancerede informationer for derefter at fortolke disse i forhold til deres kontekst. Hermed dannes der en kvalitativ indholdsanalyse i overensstemmelse med mit videnskabsteoretiske afsnit omkring hermeneutisk analyse. Min interviewguide til alle interviewene vil være opbygget i form af en fast rækkefølge af spørgsmål, som vil være formuleret på forhånd. Da kvalitativ dataindsamling er knap på standardiserede, vil spørgsmålene overvejende være åbne, men alligevel konkrete spørgsmål, hvor det vil være muligt for respondenten at supplere i et moderat omfang. Spørgsmålene vil desuden være udformet tilpas passivt, for at undgå at min egen holdning og viden kommer til udtryk i interviewet eller påvirker respondentens svar. For ikke at afvige fra problemstillingen bygger jeg mit interview op efter en metode kaldet træet 6. Denne metode sikrer, at man hele tiden holder fokus mod træets stamme på trods af, at man af og til bevæger sig ud af grenene. Dette gøres for at sikre et så fyldestgørende svar som muligt i forhold til min problemformulering. 6 Metode introduceret af Jacob Christensen fra DSH-O på 5. semester i undervisning om kvalitative dataindsamlingsmetoder. Side 13 af 98

14 Præsentation af mine respondenter I dette afsnit vil jeg kort præsentere mine respondenter, samt de forbehold jeg har gjort mig i forhold til udvælgelsen af respondenter. Jeg har valgt at interviewe tre ledige, der har eller har haft overvægt som problem. I udvælgelsen var det vigtigt for mig, at mine respondenter fik lov til at være anonyme, hvilket gjorde, at de ikke måtte have et indgående kendskab til hinanden. I min søgen fandt jeg tre gode kandidater til mine interviews. Disse er: Lisbeth, Stine og Mads. Lisbeth kommer fra Faaborg-Midtfyn kommune og er 26 år gammel. Hun har været overvægtig siden barns ben og hele hendes familie lider af overvægtsproblemer. Da Lisbeth blev 18 år gammel, vejede hun 110 kg. Lisbeth har grundet overvægten fået en ny hofte og har af den grund sat hårdt ind for at tabe sig. Hun dyrker dagligt motion i form af cykling og lange gåture, hvilket har resulteret i, at hun i oktober måned 2013 nåede sit vægtmæssige mål. Hun vejer 70 kg i dag og har der dermed tabt sig 40 kg. Hun er nu i gang med at søge job og føler sig meget attraktiv på arbejdsmarkedet. Hendes selvværd er øget meget, hvilket har resulteret i, at hun er kommet af med den depression, hun havde erhvervet sig i takt med overvægten. Lisbeth har dermed lidt af både de fysiske og psykiske gener som overvægt kan føre med sig. Stine og Mads ønskede begge at være anonyme. Jeg har derfor valgt at give dem andre navne end deres rigtige navne og har valgt at holde deres opholdskommune skjult. Stine er 42 år gammel. Hun har været overvægtig siden fødslen og har døjet meget med generne siden. Hun har gennem sin barndom været indlagt to gange til afmagring, men uden den helt store effekt. Derudover blev Stine mobbet af de andre børn i skolen og følte sig meget ensom og alene, da de andre ikke ville lege med hende, fordi hun var overvægtig. Stine følte ikke, at læreren gjorde noget ved det, og husker derfor hendes skoletid som værende et mareridt. Da Stine blev ældre startede hun på social- og sundhedshjælperuddannelsen og fik efterfølgende arbejde i hjemmeplejen, men måtte sige op, da hendes knæ ikke kunne klare arbejdsgangen. Herefter blev Stine ansat på en fabrik, hvor hun nød at være. Desværre lukkede fabrikken med i 1999 og Stine har ikke været i arbejde siden. Stine døjer både med de fysiske og psykiske gener af overvægten og føler at livet har været hårdt og krævende. Hun drømmer om at tabe sig, men det er ikke lykkedes for hende endnu. Stine mangler troen på sig selv og har et meget lavt selvværd. Side 14 af 98

15 Mads er 45 år gammel. Han blev som 2-årig kørt ned, hvilket gjorde, at hans forældre var meget overbeskyttende over for ham, hvilket siden da har resulteret i overvægtsproblemer gennem hele barndommen. Mads formåede selv at tabe sig ved at dyrke regelmæssig motion, men efter et færdselsuheld tog han det hele på igen, da han nu ikke længere var i stand til at motionere. Der ud over gjorde ulykken at han heller ikke magtede at bestride et arbejde mere, hvilket kun gjorde ondt værre. Overvægten blev forøget meget i denne periode og Mads led under både de fysiske og psykiske gener (vejede på daværende tidspunkt 120 kg, hvilket er 35 kg i overvægt i forhold til hans normalvægt). Hans selvværd var meget lavt på dette tidspunkt og han havde intet overskud i hverdagen. Mads fik efterfølgende en dyb depression, som medførte selvmordstanker. Mads har ingen uddannelse, da overvægten forhindrede ham i at gennemføre den mureruddannelse, han ellers var påbegyndt. Han har nu tabt sig 27 kg ved, at være tilknyttet et projekt kaldet krop og bevægelse i stedet for aktivering. Han drømmer om, at det store vægttab en dag, kan gøre ham attraktiv på arbejdsmarkedet på trods af, at han er ufaglært. Mads har fået selvværdet tilbage og troen på en lys fremtid. Min sidste respondent er en projektmedarbejder fra Guldborgsund kommune ved navn Gitte. Gitte er ansat i et aktiveringsprojekt kaldet AM-projektet. Dette projekt er rettet mod arbejdsmarkedet, hvor fokus er på motion/bevægelse, sådan at borgerne gøres i stand til at klare en aktiv hverdag. I projektet arbejder de ud fra den anerkendende tankegang samt med empowerment, for at styrke borgeren i selv at tage et ansvar. Der er stor fokus på, at borgeren selv skal være aktiv og tage ansvar i processen for at opnå succes. Medarbejderne er ansat til at støtte borgeren i processen, men ikke som processtyrer, da det er den enkelte der selv står for dette. De arbejder dermed med indre styring i stedet for ydre. Projektet er bygget op omkring en bred faggruppe hvilket gør, at de arbejder helhedsorienteret. De kommer dermed rundt om den enkelte borger både fysisk og psykisk. Det er dermed bevægelse/motion af både krop og sind, der er projektets fokus, i forhold til at gøre borgerne arbejdsmarkedsparate. Dette var den personlige beskrivelse af mine respondenter. Mine etiske overvejelser i forhold til brugen af mine respondenter beskrives i det efterfølgende afsnit. Side 15 af 98

16 Etiske overvejelser I dette afsnit vil mine etiske overvejelser omkring brugen af respondenter i opgaven komme til udtryk. Da etikken kommer i spil hver gang vi træder ind i en relation til et andet menneske og da etik er hjerteblod i socialt arbejde, må dette ikke glemmes. Glemmes etikken, så vil det humane perspektiv forsvinde, som Jørgen Husted 7 udtrykker det (Busk, m.fl., 2011, s. 5). Først og fremmest er det en nødvendighed, at gøre sig etiske overvejelser i mødet med andre mennesker, da det er i relationen, at etikken opstår. (Busk, m.fl., 2011, s. 39). Etik kan forklares som værende en systematisk refleksion over moralsk adfærd. (Busk, m.fl., 2011, s. 39). Etikken er dermed moralens og værdiernes metaniveau 8 (Busk, m.fl., 2011, s. 39), hvilket fører mig hen i mod at se på etikken ud fra min forforståelse, som er beskrevet længere oppe i opgaven samt under den videnskabsteoretiske tilgang til emnet. Jeg har i opgaven valgt, at benytte mig af de fire etiske grundprincipper i Etisk Metode (Busk, m.fl., 2011, s. 8-9), da de kan bruges som et redskab for mig, så jeg bliver bevidst om mit ansvar overfor mine respondenter, i forhold til den indflydelse og påvirkning som mit interview kan indebære. Som interviewer har jeg et særligt ansvar overfor mine respondenter, da jeg ønsker noget af dem, da de ikke selv har bedt om at være en del af min opgave. Jeg ønsker derfor ikke at mine interviews, skal få yderligere konsekvenser for mine respondenter. Dette underbygger jeg ved mit valg af metode, da respondenten ved et kvalitativt interview har større mulighed for selv at formulere og styre sine besvarelser, hvilket er en fordel for både respondenter og jeg om interviewer, da dette giver en bedre håndtering af følsom data. De fire etiske grundprincipper i Etisk Metode bygger på en forenkling af den etiske refleksion og er opstillet af professor Peter Kemp. Peter Kemp udtaler, at når alle fire principper gives opmærksomhed og respekt i relationen, så fastholdes det etiske refleksionsniveau i forhold til de handlinger vi foretager os. De fire grundprincipper er: autonomi, integritet, værdighed og sårbarhed. Disse kan siges at have en almen menneskelig karakter, hvilket gør, at det kan antages, at de er gældende for alle mennesker. (Busk, m.fl., 2011, s. 41). I begrebet autonomi ligger retten til selvbestemmelse over eget liv. (Busk, m.fl., 2011, s ). Dette vil jeg tage højde for ved at respektere mine respondenter, som de personer de nu engang er. Jeg vil dermed ikke være dømmende eller se dem ud fra deres overvægt. Mit fokus vil være på respondenten som et unikt individ. Dette vil udmønte sig ved, at mine 7 Lektor ved Aarhus Universitet. 8 Noget der rækker udover eller ligger bagved det niveau som en ting eller et emne ellers befinder sig på. Side 16 af 98

17 respondenter forholdes anonyme og da opgaven ikke offentliggøres udover brugen ved min eksamen. Derudover sikres anonymiteten ekstra ved, at jeg har valgt ikke at bruge interviewpersoner, der har kendskab eller en relation til hinanden. Dette gør at mine respondenter kan føle sig helt trygge i forhold til deres autonomi. I begrebet integritet ligger individets urørlighedszone, hvilket er individets fysiske og psykiske intimsfære. (Busk, m.fl., 2011, s ). For at holde fokus på at respektere individets indre selvopfattelse, vil jeg sørge for at kommunikationen med og om individet bliver på individets præmisser, således at jeg ikke bryder dennes intimsfære. Som beskrevet tidligere er det vigtigt for mig, at min respondent ikke går fra interviewet med en dårlig oplevelse, jeg vil derfor ikke bryde dennes følelsesmæssige grænser. Dette vil komme til udtryk ved, at mit interview er bygget op, som det er. Som beskrevet i mit metodeafsnit giver det respondenten større mulighed for selv at supplere i moderat omfang og sige fra hvis det bliver for nærgående eller for følelsesladede spørgsmål. I begrebet værdighed ligger der, at alle mennesker har en iboende værdi. (Busk, m.fl., 2011, s ). Mit fokus på værdighed ligger i, at jeg ikke vil betragte mine respondenter som et middel til mit mål. Jeg vil respektere deres autonomi og integritet, hvilket skaber grobund for at respektere dem som mennesker og ikke midler. Dette gøres i praksis ved, at mine respondenter får lov at gennemlæse og forberede sig på interviewspørgsmålene før jeg kommer ud og interviewer. Dette giver tryghed hos respondenten og dermed et bedre interviewmiljø. Begrebet sårbarhed er når individet kalder på omsorg både fysisk og psykisk. (Busk, m.fl., 2011, s ). Her vil mit fokus være på ikke at krænke respondentens integritet, da det er der, at den psykiske sårbarhed ligger. Jeg vil have fokus på den fysiske sårbarhed, ved at turde være til stede i interviewsituationen med det andet menneske. Da overvægt er et meget privat emne kræver det, at jeg tør være der, som interviewer selvom vi måske bevæger os ud på et mere følelsesladet område, hvor det kan være svært for os begge. Jeg tager dermed vare på respondentens sårbarhed ved at anerkende personen og som beskrevet under integritet, ved at respondenten selv har indflydelse på, hvor interviewet bevæger sig hen i forhold til det sårbare og følsomme område. I ovenstående gennemgang af de fire etiske grundprincipper, har jeg bestræbt mig på, at kunne forsvare mine handlinger i forhold til mine respondenter på etisk vis. Jeg vil derfor forsøge at holde fokus på, hvad der er godt for mine respondenter og ikke hvad der er godt for mig gennem hele min opgave, dvs. både i relationen til mine respondenter samt under brugen af det indsamlede datamateriale. Side 17 af 98

18 Definition af overvægt Overvægt defineres på mange forskellige måder og der findes mange forskellige holdninger og meninger om det at være overvægtig. For at kunne fastlægge opgavens vinkel og syn på overvægt, er en definition derfor nødvendig. Det mest anvendte metode til beregning af overvægt er Body Mass Index (BMI). Denne metode skaber en BMI udregning ud fra en persons højde og vægt. (Bilag 4, s. 49). BMI måler dermed en persons relative overvægt i forhold til dennes højde. Dette gør, at der skal tages et vist forbehold når BMI måles, da udregningsmetoden ikke skelner mellem andelen af muskelmasse i forhold til andelen af fedtmasse. På trods af dette vurderer WHO, at BMI udregningsmetoden er nyttig, da den kan bruges til at vurdere forekomsten af overvægt på befolkningsniveau. Derudover er udregningsmetoden baseret på enkle mål (vægt og højde), hvilket gør, at metoden er nem at arbejde med både tidsmæssigt samt økonomisk (ISM, 2007, s. 17). I forlængelse af BMI udregningen har WHO udarbejdet et klassifikationssystem (Bilag 3, s. 48). Dette system giver mulighed for at sammenligne befolkningens vægtstatus samtidig med, at det giver mulighed for at identificerer personer med en øget risiko for sygelighed og dødelighed. Systemet kan dermed bruges på borger- og samfundsniveau til at prioritere forebyggende indsatser samt efterfølgende evalueringer. WHO anbefaler derfor, at BMIudregningen og klassifikationssystemet bruges internationalt som en fast standard i forbindelse med videnskabelige undersøgelser af svær overvægt. (ISM, 2007, s. 17). Denne definition af overvægt vil være den, der relateres til gennem hele opgaven. Ens arbejde, familietilhørsforhold samt ens alder er identitetsgivende. Men det er BMI også. I det moderne samfund er vores krop blevet vores varemærke og dermed identitetsgivende. Vi bærer den altid med os, og den viser, om vi har styr på den/det hele, eller om vi er slappe, dovne og uden rygrad. I det næste afsnit vil jeg se nærmere på opfattelsen af de overvægtige gennem tiden samt de holdningsændringer som det, at være overvægtig har været igennem. (Hvid, 2004, s. 12). Side 18 af 98

19 Overvægten historisk set I dette afsnit vil jeg kort redegøre for udviklingen af overvægt historisk set. Dette gøres, da samfundets normer og værdier har ændret sig radikalt, hvilket har påvirket samfundets syn på de overvægtige. Overvægtige er gennem tiden blevet opfattet på mange forskellige måder set i forhold til forskellige tidsperioder. Hynson anfører, at overvægt i de ældste samfund (frem til det 18. århundrede) blev set som noget positivt. Overvægtige var dengang kun tykke, fordi de havde økonomiske ressourcer hertil. Overvægt var dermed forbeholdt de velhavende og den overvægtige krop signalerede status, rigdom og magt. Derudover signalerede den, at man ikke behøvede at arbejde og at man have råd til fin mad. Ud fra Hynsons beskrivelse, mente man derfor, at de tykke havde det sjovere end de tynde. (Hynson, 2011, s. 12). Det var først i det 18. århundrede, at opfattelsen af de overvægtige begyndte at ændre sig markant. Klausen anfører, at man nu så de overvægtige som værende dovne og grådige, og man gjorde ofte grin med dem på kunstværker og i teaterforestillinger. (Klausen, 2003, s ). I 1901 blev det for første gang videnskabeligt bevist, at overvægt er skadeligt for kroppen og at det øger ens risiko for at dø tidligere. (Klausen, 2003, s ). Siden da er udviklingen gået stærkt. I dag har vi en meget stor viden omkring overvægt samt de gener dette medfører, og der kommer konstant ny viden til. (Klausen, 2003, s ). Denne udvikling har gjort, at tolerancen overfor overvægtige og overvægt generelt er blevet mindre. Møller anfører, at overvægt nu primært forbindes med noget negativt. Denne opfattelse bidrager tv-udsendelser, aviser, blade og indflydelsesrige personer energisk til, hvilket er en uheldig konsekvens, da nogle overvægtige lever udmærket med deres krop uden at definere sig i forhold til det herskende kropsideal. Samfundets normer og værdier sætter dermed de overvægtige i et krydspres: enten kan de tabe sig og følge idealet, ellers kan de sejle i deres egen sø med risiko for mobning og andre sociale problemer, så som ringere muligheder på jobmarkedet. (Møller, 2006, s. 24). Side 19 af 98

20 Overvægt som et socialt problem I dette afsnit vil jeg undersøge om mit emne kan opfattes som værende et socialt problem. Dette vil jeg gøre ud fra Peter Bundesens 9 definition på, hvornår et problem er et socialt problem. I relation hertil vil jeg kort redegøre for, hvad der menes med sociale problemer og social afvigelse. Henriksen anfører, at sociale problemer og social afvigelse handler om de vilkår, tilstande og attituder, der på et givent tidspunkt og af et givent samfund opfattes som værende problematiske eller afvigende. Her i ligger også opfattelsen af, at et samfunds interesser, viden og værdier kan ændre på, hvad der opfattes som problematisk eller afvigende. Sociale problemer viser sig derfor oftest som bagsiden af det, som et givent samfund bestræber, hvilket gør, at sociale problemer og sociale afvigelser konstrueres socialt. Dette betyder, at det er samfundets accept eller opmærksomhed mod et problem der gør, at vi kan tale om et problem som værende et socialt problem. Problemet defineres dermed ud fra de værdier, som samfundet anerkender eller støtter. (Henriksen, 2007, s ). Ud fra Bundesens syn kan et socialt problem forstås og defineres på to måder. Der er den objektivistiske tilgang og den konstruktivistiske tilgang. I den objektivistiske tilgang beskrives de sociale problemer som værende givet på forhånd, hvorimod den konstruktivistiske tilgang konstruerer og definerer problemerne. Til at undersøge om overvægt kan defineres som værende et socialt problem, har jeg valgt at bruge den konstruktivistiske tilgang, da denne tilgang er den mest nytænkende og da den har været fagligt dominerende siden halvfjerdserne. (Bundesen, 2009, s. 13). Den konstruktivistiske tilgang ligger vægt på, at de sociale problemer er bestemt af de fremherskende samfundsmæssige vurderinger og reaktioner på bestemte forhold og adfærdsformer. Hovedinteressen ligger dermed i den sociale proces, hvorved problemerne bliver konstrueret eller defineret, altså i selve tilblivelsesprocessen. De sociale problemer skabes derved gennem borgernes interesse- og værdikampe, om hvad der kan betragtes som værende et socialt problem og hvad der ikke kan. Herved medtænkes der også et magtaspekt, hvilket gør, at sociale problemer ikke kun bliver opfattet ud fra, hvad folk tror er et socialt problem, men nærmere defineres ud fra, hvad en given magtfuld/indflydelsesrig gruppe eller person mener er et socialt problem. Derudover arbejder den konstruktivistiske tilgang beskrivende ved at redegøre for de sociale interesser, værdier og normer der ligger i de 9 Lektor i samfundsvidenskab på Den Sociale Højskole i Odense. Side 20 af 98

21 givende sociale problemer. På den måde defineres sociale problemer, som problemer der opfattes som uønskede og som der menes, at der bør gøres noget ved. (Bundesen, 2009, s ). Peter Bundesens definition på et socialt problem lyder således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre. (Bundesen, 2009, s. 14). Hvis jeg ser på Peter Bundesens definition i forhold til overvægtsproblematikken, vil jeg kunne definere min problemstilling som værende et socialt problem, der bør afhjælpes. Dette kan jeg, da der er fokus på problematikken i både tv og aviser, hvilket gør at situationen er observeret af nogen og at befolkningen forholder sig til situationen. Desuden ses det ud fra min indledning og mit problemfelt, at overvægtsproblematikken er en uønsket situation, da antallet af overvægtige stiger markant år for år, hvilket både medfører både en række individuelle og samfundsmæssige konsekvenser. De sidste to linjer i Peter Bundesens definition kan relateres til, at det offentlige har ansvaret for at sætte ind og yde støtte til de udsatte overvægtige og gøre en indsats for at forbedre situationen i forhold til Danmarks folkesundhed. Dog er det ikke kun de offentlige myndigheder der skal tage ansvar. Hele samfundet er nød til at tage et ansvar, da overvægtsproblematikken, som beskrevet længere oppe, er på vej til at blive en trussel mod det sunde, sociale samt arbejdsmæssige liv og da overvægten ligeledes koster samfundet flere milliarder kroner årligt. Til sidst er de overvægtige også selv nød til at tage et ansvar. Ansvaret bliver dermed et fælles ansvar, hvor den overvægtiges muligheder for at handle selv øges. Det handler dermed om, at samfundet skal skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats overfor de overvægtige, sådan at de overvægtige kan arbejde med at øge deres aktuelle handlemuligheder. Da jeg kan relatere mit emne til Peter Bundesens definition på, hvordan et socialt problem defineres, kan jeg hermed udlede, at emnet kan ses som værende et socialt problem, som bør afhjælpes med en social indsats, som f.eks. mange sundhedsrettede projekter 10 for overvægtige indikerer at være løsningen på. 10 F.eks. AM-projekt, sundhed i sigte, osv. Statspuljeprojekter over en årrække. Side 21 af 98

22 Overvægtens scenarier I dette afsnit vil jeg redegøre for to scenarier/perspektiver på årsagerne til, at overvægt ses som værende et socialt problem. Dette betyder, at jeg i mit første scenarie vil undersøge om samfundet agerer stigmatiserende over for overvægtige og hvordan dette komme til udtryk. I mit andet scenarie vil jeg undersøge overvægten som værende problemet i sig selv. Jeg kunne i det foregående afsnit udlede, at overvægtsproblematikken kan ses som værende et socialt problem. Derudover har jeg redegjort for overvægtens historiske forandring, samt hvilke normer og værdier, det nuværende samfund vægter højt. En af de fremherskende værdier er sundhed, hvilket jeg nu vil gå nærmere i dybden med for at se, om de overvægtige oplever en stigmatisering i forhold til sundhedsidealet. Det store fokus på sundhed betyder, at der står sundhedsfremme på den politiske dagsorden og at tiltagene dermed er rettet mod individet. Der udarbejdes forebyggelsesplaner og der tilrettelægges sundhedsfremme alle steder, hvor det er muligt. Tanken bag grunder i, at der f.eks. ikke er nogen grund til, at flere får konstateret type-2 diabetes, hvis dette kan forhindres ved at forebygge overvægt. En undersøgelse lavet af Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden, Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne, viser, at den danske befolkning prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse meget højt. Dette gælder også, hvis det fra statens side vil kræve et forbud eller hvis tiltagene kommer til at koste samfundet penge. Der er f.eks. stor samarbejdsvilje fra befolkningens side, hvis der tales om ekstra transportfradrag til cyklister, lavere afgifter på sunde fødevarer eller strengere ryge- og alkoholforbud. (Mandag Morgen, 2008, s. 10). Der er dermed bred enighed om, at det sundhedsfremmende arbejde er godt for os som befolkning. Dog skabes der ifølge min overbevisning et krydspres når sundhed går hen og bliver det altafgørende i forhold til samfundets opfattelse af individet. Ikke alle grupper i samfundet formår eller ønsker at leve op til sundhedsidealet, hvilket skaber større risiko for, at de udsættes for nogle negative konsekvenser, f.eks. i form af stigmatisering. Holstein anfører, at stigmatisering, der oprindeligt stammer fra det græske ord stigma, omhandler kropslige tegn, som afslører noget usædvanligt og slemt om individets moralske status. Begrebet anvendes nu mest om afvigende egenskaber, der er dybt foragtet af omgivelserne og som ofte medfører diskriminering 11. (Holstein, 1997, s. 147). I forhold til stigmatisering udtaler min respondent Stine således: Det er svært at rumme overvægten når folk kigger på en og man 11 Diskriminering er når mennesker med bestemte egenskaber bliver behandlet eller belønnet forskelligt fra andre, samtidig med at disse egenskaber ikke giver nogen objektiv eller saglig berettigelse for forskelsbehandlingen. ( Side 22 af 98

23 godt ved hvad de tænker og når overvægten gør ondt i ens krop. (Interview 2, bilag 6, s. 63). Her fortolker jeg, at Stine føler sig stigmatiseret i forhold til hendes krops sundhedssymbol. Folk kigger på hende, men de kigger egentlig ikke på hende som person, men på hendes afvigende træk, som i dette tilfælde er overvægten. Stine bliver dermed tingsliggjort i forhold til sin overvægt, hvilket gør ondt. Overvægten kan i Stines citat gøre ondt på to måder i fysisk forstand og i psykisk forstand. Fysisk er kroppen belastet af overvægten, hvilket kan medføre smerter. Den psykiske tilstand er lidt sværere at forhold sig til, da den ikke udmønter sig på helt samme måde som den fysiske. Den psykiske mærkes nærmere som smerte i kroppens indre, hvorved Stines selvværd er meget udsat. Om det psykiske ve og vel udtaler Stine: Af og til har overvægten trukket mig så langt ud, at tanken om ikke at skulle leve mere har været hos mig. (Interview 2, bilag 6, s. 62). Overvægtens psykiske gener udmønter sig i dette tilfælde i form af selvmordstanker hos Stine. Det psykiske er dog ikke kun det, som vi i dag kender som psykiske lidelser, det indebærer langt mere, hvilket betyder, at hele ens identitet, selvtillid og selvværd ligeledes omhandler ens psykiske velbefindende. Møller anfører, at når overvægten betragtes negativt af samfundet og dermed den overvægtiges omgivelser, så begynder det at få en betydning for den overvægtiges selvværd. Den overvægtige begynder herefter at opfatte sig selv negativt, og er dermed i større risiko for at få psykiske problemer så som depression, angst, social isolation, osv. (Møller, 2006, s ). Dette betyder, at selvom den overvægtige ikke har set sin vægt som værende et problem, så får denne påduttet problemet og er dermed nød til at give efter for at blive anerkendt i fællesskabet. (Møller, 2006, s. 25). Hermed skabes et socialt pres af de, der vælger at acceptere samfundets spilleregler, hvilket medfører at overvægt sygeliggøres, og problemet er dermed skabt. (Møller, 2006, s. 26). Møller anfører at, de overvægtige er nød til at bestræbe sig på, at definere sig selv i overensstemmelse med samfundets herskende værdier, idealer og normer for at være en del af fællesskabet. Gør de ikke det, er de i stor fare for at miste eller aldrig få fodfæste, der hvor status og anerkendelse gives f.eks. på arbejdsmarkedet eller offentlige anstalter. (Møller, 2006, s. 45). Møller anfører, at selvtillid og selvkontrol er to af de fremherskende forudsætninger for, at opnå succes i det moderne samfund. Man skal som menneske vise, at man er i stand til at tage ansvar og have kontrol over sit eget liv for at opnå andres respekt og anerkendelse. Dette er især vigtigt ved f.eks. ansættelsessamtaler, da der her ikke er tid til at lære det enkelte menneske ordentligt at kende. Det bliver dermed ens ydre værdi, der viser, om man er i stand til at magte de moderne tilværelsesvilkår. Møller anfører, at det negative syn på overvægtige Side 23 af 98

24 her spiller en stor rolle, da man som overvægtig ud ad til, viser sig ude af stand til at leve op til samfundsnormerne. (Møller, 2006, ). Denne holdning deler psykolog Linda Lassen i en artikel i Berlingske Tidende, hvor hun udtaler: Sidder man i kørestol, eller er man blind eller døv, kan man ikke gøre for det. Men er man overvægtig, signalerer man med sin krop, at man ikke har selvkontrol. (Bare jeg ikke bliver fed, 2011). Overvægt bliver på den måde et tegn på svaghed og overvægten bliver pinagtig for den overvægtige i forhold til samfundets værdier, da det er et tegn på, at den overvægtige har mistet kontrollen. Men kan alle ikke miste kontrollen engang imellem? Svaret her er jo! Linda Lassen mener, at vi som samfund bliver mindet om det, når vi ser en overvægtig på gaden, eller f.eks. ser en overvægtig spise en is for så er det jo personens egen skyld at denne er overvægtig. At være overvægtig bliver på den måde et moralsk problem. (Bare jeg ikke bliver fed, 2011). Sociolog Nanna Mik-Meyer anfører ligeledes at overvægtige provokerer i moralsk forstand. Hun udtaler: De provokerer fundamentale værdier i samfundet. Værdier som selvkontrol, at man skal være aktiv, ansvarlig og tage vare på sig selv. (Bare jeg ikke bliver fed, 2011). Vi lever i et samfund hvor sundhedsbølgen vælter ind over landet, hvilket resulterer i, at der er ekstrem megen fokus på individet. Når overvægtige ses som værende uansvarlige og moralsk provokerende, skyldes dette de forandrede samfundstendenser der gør, at vi hylder den sunde slanke krop og dermed ser ned på det modsatte. Samfundet har dermed skabt en forestilling om normalitet, som tilsiger, at vi skal være ansvarsfulde og have kontrol, da det er nøgleværdierne i det moderne samfund. De overvægtige ses derfor som værende afvigere fra normaliteten og problemet er dermed skabt. Min respondent Stine oplevede på et tidspunkt smerter i sit knæ, hvilket hun tog til lægen med: Jeg blev i den forbindelse undersøgt af en speciellæge, som bare sagde, at jeg skulle tabe mig. (Interview 2, bilag 6, s. 62). Hun forsøgte med flere forskellige kure, men intet hjalp. Stine følte sig stigmatiseret af sin læge, da han udelukkende vurderede hendes smerter i knæet ud fra hendes ydres symbolværdi altså hendes overvægt som tegn på smerterne. Stine bliver på den måde kategoriseret ud fra overvægten, hvilket medfører, at lægens forståelse af smerterne i knæet dannes ud fra hans forståelse af overvægtens fysiske gener, på trods af at han ikke har undersøgt om smerterne kunne skyldes noget andet. Stine får dermed et løsningsforslag, der er skabt ud fra hendes afvigelse, altså overvægten, og ikke ud fra det givende problem som hun søgte hjælp til. Jeg har selv engang været i den uheldige situation, at jeg måtte gå til lægen med smerter i mit højre knæ. Dette blev undersøgt grundigt, jeg fik taget røntgen, fik støttebind på og fik megen medfølelse. Min smerte blev på den måde respekteret og anerkendt. Dette kan skyldes, at jeg er slank. Min slankhed afspejler dermed normaliteten, hvilket bevirker, at jeg behandles i Side 24 af 98

25 relation hertil jeg blev inkluderet i samfundet/fællesskabet i modsætning til Stine, der oplevede en afvisning på grund af hendes overvægt. Når Stine føler sig afvist og jeg ikke gør, kan det også skyldes, at hun har påtaget sig eller accepteret rollen som afviger i samfundet. Dette fænomen beskriver Goffman i Medicinsk Sociologi, da han anfører, at afvigere ofte kommer til, at identificere sig selv som afvigende og dermed lever sig ind i rollen som afviger. (Holstein, 1997, s ). Under alle omstændigheder mærker Stine, at hun betragtes negativt af andre/samfundet også selvom dette måske ikke er tilfældet fordi hun som overvægtig er bevidst om, at hun bærer overvægten som et negativt tegn i forhold til samfundsidealet, hvilket fører til oplevelsen af stigmatisering. Ifølge Sundhedsstyrelsen, kan stigmatisering som udgangspunkt forekomme i alle dele af samfundet, da det at kategorisere og skabe en forståelse af andre mennesker er en udbredt menneskelig aktivitet, der altid foregår mellem mennesker. (SST, 2008, s. 11). Dette bevirker, at stigmatisering bliver en daglig kamp for de overvægtige uanset om rollen som afviger er reel eller påtaget. Jeg har ovenfor redegjort for, at Stine føler sig stigmatiseret i to forskellige tilfælde. Det ene omhandler den almindelige befolkning og det andet en offentlig instans. Med udgangspunkt i dette kan det afstedkommes, at stigmatisering af de overvægtige foregår i alle dele af samfundet og at det af den overvægtige opleves som værende stigmatiserende og afvisende. Denne form for stigmatisering omhandler Stines følelser og tanker og afbilder dermed ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed. Ovenstående scenario anfører overvægten set i lyset af det sociale problem. Her anskues overvægten ud fra en psykologisk tilgang, hvor personens fysiske kunnen ikke tilskrives nogen yderligere form for værdi. Det er det sociale og psykologiske, der er det afgørende for hvordan, det overvægtige individ opfattes. Dette scenario problemgør dermed ikke kun personens vægt, men hele personens liv. Jeg vil i mit andet scenario redegøre for overvægten som værende problemet i sig selv, hvilket bevirker, at jeg vil fokusere på det fysiske perspektiv som grundlaget for det sociale problem. Set ud fra det fysiske perspektiv kan overvægten anskues ud fra en persons BMI. Som tidligere beskrevet er BMI en formel der udregner en persons fedtmængde med udgangspunkt i ens højde og vægt. (Bilag 4, s. 49). Herefter klassificeres ens fedtmængde ud fra en BMItabel. (Bilag 3, s. 48). At BMI er blevet standardmetoden til konstatering af en persons fedtmængde hænger sammen med, at den er enkelt at bruge og der findes en rimelig god Side 25 af 98

26 relation mellem BMI udregningen og kroppens faktiske indhold af fedt. Møller anfører dog, at en af de væsentligste grunde til brugen af BMI ligger i, at man med den matematiske formel har en vis videnskabelig autoritet, hvilket medfører, at lægen eller diætisten ikke selv bliver draget til ansvar for dommen som overvægtig. (Møller, 2006, s ). Overvægtige kan på den måde selv se, at de er overvægtige i forhold til klassifikationstabellen. Det er dermed ikke mennesket/samfundet, der giver udtryk for, at en person er overvægtig - det er formlen. Møller anfører at diagnosen overvægtig på den måde stilles objektivt. (Møller, 2006, s. 22). Personen får dermed ikke tilskrevet egenskaber på grund af sin overvægt, men bliver vurderet ud fra kroppens fysiske kunnen i stedet. Min respondent Lisbeth har før oplevet, at blive vurderet ud fra hendes færdigheder i stedet for hendes ydre. Hun udtaler: Når folk først har lært mig at kende, har de aldrig fokuseret på overvægten, men på mig som person. (Interview 1, bilag 5, s. 51). Lisbeth fik i den forbindelse tilbudt et job efter, at hun havde været i aktivering, da hun derved havde vist hendes værd på trods af overvægten. Stedet vurderede dermed ikke Lisbeth i forhold til de herskende samfundsopfattelser, men i stedet i forhold til hendes fysiske færdigheder og personlighed. Da jeg spørger min anden respondent Mads om han har oplevet nogle barrierer i forhold til arbejdsmarkedet på grund af sin overvægt svarer han: Måske ikke selve overvægten men både de fysiske og psykiske problemer der er fulgt med, har helt sikkert været årsagen til, at jeg ikke kunne fuldføre min mureruddannelse og senere da jeg søgte job som pedel på flere skoler. (Interview 3, bilag 7, s. 72). Mads mener dermed ikke, at det er samfundets syn på og holdninger i forhold til overvægt, der har været det afgørende, men i stedet de fysiske og psykiske gener der følger med overvægten. Når overvægten ses som værende et problem i fysisk forstand, så ses overvægten kun som værende en besværlighed - der på visse fysiske og psykiske områder - begrænser den overvægtige. Overvægten kædes på den måde ikke sammen med den overvægtiges indre værdi, ligesom det var tilfældet i mit første scenario. Det er dermed stadig muligt for den overvægtige, at fremstå ansvarsfuld og energisk samt opnå andres anerkendelse og respekt. I dette scenario kan overvægten sammenlignes med en funktionsnedsættelse. Det er dermed forståeligt, at en arbejdsgiver er mere påpasselig med at ansætte en overvægtig, da der skal tages nogle hensyn, som personer uden en funktionsnedsættelse ikke behøver. Problemet er dermed ikke samfundet - men overvægten. Side 26 af 98

27 Første delkonklusion Første delkonklusion har til formål at besvare et af mine delspørgsmål ud fra ovenstående tre afsnit: Opleves samfundet som værende stigmatiserende over for de overvægtige? I givet fald, hvordan oplever de overvægtige da, at være bærer af et socialt problem? Først og fremmest kan det konkluderes, at overvægtsproblematikken kan ses som værende et socialt problem, da problematikken kan relateres til Peter Bundesens definition. Derudover viser ovenstående afsnit, at overvægt som problem opfattes forskelligt, alt efter hvilket scenario, man vælger at fokusere på. I mit første scenario bevirker samfundets holdninger og værdier, at der bliver set ned på den overvægtige som person. Dette forstærkes af, at den overvægtige altid vil være bevidst om, at denne bærer overvægten som et negativt tegn i forhold til samfundsidealet. I dette tilfælde vil det dermed være underordnet om opfattelsen er reel eller påtaget, da følelsen af stigmatiseringen vil være til stede i begge tilfælde. Det bliver på den måde en selvopfyldende profeti, hvor den overvægtige altid vil opleve samfundet som værende stigmatiserende i forhold til overvægten. I mit andet scenario ses overvægten som værende problemet i sig selv. Dette bevirker, at den overvægtige ikke dømmes, men i stedet opnår lige vilkår som normalvægtige i forhold til at opnå anerkendelse og respekt. Herved gives den overvægtige ikke følelsen af at være stigmatiseret, da det bliver åbenlyst for den overvægtige, at samfundets fravalg skyldes personens funktionsnedsættelse i forhold til overvægtens fysiske tilstand og formåen. Ud fra ovenstående og set i lyset af mine respondenter kan det dermed konkluderes, at oplevelsen af samfundet som værende stigmatiserende i forhold til overvægten handler om den overvægtige persons syn på sig selv. Det er dermed den overvægtiges selvbillede, selvværd og selvtillid, der er afgørende for oplevelsen af, at være bærer af et socialt problem. Arbejdsmarkedsmarginalisering I dette afsnit vil jeg redegøre for begrebet marginalisering set i forhold til arbejdsmarkedet. Dette gøres for at skabe en forståelse af arbejdsmæssigmarginalisering som begreb, for senere at kunne undersøge, om overvægtige har en særlig risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Den mest udbredte måde at betragte marginaliseringsfænomenet på handler ifølge Brejnrod om tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skyldes ifølge Brejnrod, at arbejdsmarkedet er Side 27 af 98

28 kilden til selvforsørgelse. Brejnrod anfører, at arbejdsmarkedet ligeledes er der hvor man opnår et socialt tilhørsforhold og en social status, hvilket medfører at man bliver integreret i samfundet. (Brejnrod, 2009, s. 103). Larsen og Møller anfører, at der i det danske samfund hersker en arbejdsnorm, der tilsiger, at mænd og kvinder i den arbejdsdygtige alder skal udføre et indkomstgivende arbejde for derigennem, at kunne bidrage til egen og samfundets eksistens. (Larsen & Møller, 2004, s. 18). Denne norm klarlægges ligeledes i Lov om Aktiv socialpolitik (LAS) 2, der tilsiger, at man efter det fyldte attende år har ansvaret for at forsørge sig selv, sin ægtefælle samt sine børn under 18 år. (Lov om Aktiv socialpolitik, 2). Arbejdsnormen afspejler dermed samfundets holdning i forhold til det at have et arbejde. En holdning der, ifølge Larsen og Møller, er svær for mange marginaliserede at leve op til, hvilket gør at de bliver set på som værende afvigere fra normaliteten. (Larsen & Møller, 2004, s. 24). Larsen og Møller præsenterer marginalisering fra lønarbejde (eller andet indtægtsgivende arbejde) som værende: Vor tids største socialpolitiske problem. Et problem for skatteyderne, for nationalproduktet, for de marginaliserede selv og endelig et problem for det samfundsmæssige sammenhold (Larsen & Møller, 2004, s. 15). I forhold til at marginalisering er et problem på så mange samfundsmæssige områder, finder jeg det væsentligt, at få klarlagt om de overvægtige ledige har en særlig risiko for at blive marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet og hvad denne risiko kan skyldes. Ifølge Luhmanns teori om marginalisering, så arbejdes der med såkaldte livsområder, der hver især har deres egne kommunikationskoder og normative værdier. Arbejdsmarkedet kan ses som værende et sådan livsområde, hvor f.eks. det gængse sprog og de uskrevne regler på en arbejdsplads, kan være et eksempel på kommunikationskoder. Luhmann ser livsområderne som uafhængige og adskilte, således at man godt kan være marginaliseret i et livsområde, uden at være det i alle livsområderne. Mange af livsområderne er dog gensidigt afhængige af hinanden, hvilket betyder at marginalisering i et område, kan øge risikoen for marginalisering i andet livsområde. (Larsen, m.fl., 2000, s. 112). Da livsområderne både arbejder med kommunikationskoder og normative værdier, kan marginaliseringen ifølge denne definition, forstås både subjektivt og objektivt. Subjektivt fordi forståelsen til dels afhænger af en subjektiv vurdering af, om nogen eller man selv er marginaliseret. Objektivt fordi kommunikationskoderne og de normative værdier, opfattes som en fælles konsensus indenfor de forskellige livsområder, hvilket fører til marginalisering, hvis man ikke følger disse. (Larsen, m.fl., 2000, s. 112). Side 28 af 98

29 Marginalisering betegnes ifølge Larsen og Mortensen som værende: En social tilstand, hvor den marginaliserede befinder sig i yderkanten af det, der er normalt eller gængs i et givent samfund. Denne marginale tilstand kan være frivillig eller påtvungen, men det kan ofte være svært at skelne entydigt mellem det frivillige og det påtvungne. (Larsen & Mortensen, 2009, s. 7) Ud fra ovenstående citat udleder jeg, at marginalisering kan ses som værende en proces, hvorved en person befinder sig et sted mellem det at være integreret eller det at være ekskluderet i et givent samfund. Dette illustreres meget godt ved hjælp af Svedbergs spektrum: Integreret Marginal Ekskluderet (Larsen, m.fl., 2000, s. 148). I Svedbergs spektrum forstås integration som værende en position hvor den enkelte befinder sig mere eller mindre sikker i samfundet. Marginalitet forstås som værende en tilstand af udsathed, hvor den enkelte oplever begrænset kontrol over egne vilkår i det sociale liv og hvor det umiddelbart ikke er muligt for den enkelte selv at ændre på det. Eksklusion forstås som værende en position, hvor den enkelte ufrivilligt er udelukket fra deltagelse i samfundet. Disse tre tilstande er ikke nødvendigvis permanente, men kan ændres gennem hele livet. (Larsen, m.fl., 2000, s. 148). I ovenstående citat fra Larsen og Mortensen er indlejret en normativ forventning om deltagelse i samfundet ud fra hvad, der antages at være normalt eller gængs i et givent samfund. Det kan dermed udledes, at det enkelte menneske bør stræbe efter normalitet frem for afvigelse, hvilket medfører at marginalisering på den måde kan ses som værende en uønsket situation for den enkelte. Den sidste sætning afgør hvorvidt den enkelte selv har valgt at være marginaliseret eller ej. I forhold til at skelne mellem marginalisering som uønsket eller valgt, kan det være svært, da valget kan bero på nogle træk ved samfundet, der udelukker eller diskriminerer nogle typer af personer eller grupper. (Larsen & Mortensen, 2009, s. 7). Grænsen for hvornår man er arbejdsmæssigmarginaliseret findes hos beskæftigelsesministeriet, der anfører, at et menneske er arbejdsmæssigt marginaliseret, når man i tre på hinanden følgende år har været ledig i 80 % af tiden eller mere. (Beskæftigelsesministeriet, 2009). Ude fra ovenstående teorier omkring marginalisering og arbejdsmæssigmarginalisering kan Side 29 af 98

30 det hermed antages, at kriterierne for arbejdsmæssigmarginalisering hænger sammen med omfanget af ufrivilligheden og varigheden. For at kunne betegnes som arbejdsmæssigt marginaliseret kræves dermed en vis varighed af perioden uden tilknytning til arbejdsmarkedet samt en vis ufrivillighed i form af, at situationen uden for arbejdsmarkedet er uønsket for den enkelte. Årsagsforklaringer til arbejdsmæssigmarginalisering I følgende afsnit vil jeg forsøge at klarlægge, hvilke individuelle og samfundsmæssige faktorer der kan føre til marginalisering fra arbejdsmarkedet set i lyset af de overvægtige. Mit fokus vil være på samme scenarier som beskrevet tidligere nemlig stigmatisering som årsagen til arbejdsmæssigmarginalisering og overvægten i sig selv som værende grunden til arbejdsmæssigmarginalisering. Brejnrod anfører, at en del af forklaringerne på hvorfor nogle mennesker bliver marginaliserede og andre ikke gør ligger i de personlige forhold. Nogle er eller bliver syge, andre fungerer dårligt socialt på grund af en utilstrækkelig opvækst og andre igen oplever sårbarhed som svækker deres psykiske tilstand. Alt sammen er det faktorer, der har betydning for ens udsathed i samfundet. Brejnrod anfører ligeledes, at en anden del af forklaringerne ligger i de samfundsskabte årsager i form af de love, regler, normer og værdier der gør sig gældende. (Brejnrod, 2009, s. 106). Sammenholdes de personlige forhold med foregående afsnit omkring overvægtens scenarier, kan det kædes sammen med den overvægtiges oplevelse af samfundet som værende stigmatiserende. Her fandt jeg frem til, at hvad end stigmatiseringen er reel eller påtaget, vil den overvægtige altid føle sig stigmatiseret, da denne er bevidst om, at overvægten bæres som et negativt tegn i forhold til samfundets normalitetsbillede. Jeg vil nu undersøge om denne stigmatisering er en risikofaktor i forhold til, om de overvægtige bliver marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Som beskrevet tidligere lever vi i et samfund med ekstrem meget fokus på, hvordan man holder sig sund, udsætter døden og undgår sygdom. Denne samfundskultur afspejler sig ligeledes på arbejdsmarkedet. Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne fastslår hver sjette leder, 16 procent, at de ikke vil ansætte markant overvægtige personer, mens 33 procent angiver, at de i nogen grad vil undgå at tilbyde et job til en markant overvægtig. Resultatet af denne undersøgelse nikker min respondent Lisbeth genkendende til. Hun udtaler: Da jeg blev student i 2007 forsøgte jeg forgæves at få en læreplads inden for f.eks. revisor og andre Side 30 af 98

31 former for kontorjobs. Dette lykkedes ikke selvom mine karakterer og færdigheder opfyldte alle krav. Blev kaldt til samtaler samtlige steder jeg søgte, men har altid haft en følelse af at mit udseende har spillet en større rolle selvom det aldrig er blevet nævnt. (Interview 1, bilag 5, s. 51). Lisbeth føler her, at hun blev fravalgt på grund af sit udseende og dermed oplevede stigmatisering. Formanden for Landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen, Birgitte Hansen, nikker ligeledes genkendende til problemstillingen og vurderer, at det med den økonomiske krise er blevet endnu sværere for overvægtige at få job. Hun udtaler: Det er klart min fornemmelse, at det strammer endnu mere til, når der er rift om pladserne på arbejdsmarkedet. For når man er svært overvægtig, har man på forhånd nogle minuspoint blandt andet fordi, arbejdsgiveren forventer, at der er større risiko for sygefravær. Og når arbejdsgiverne i krisetider kan vælge imellem et stort udbud af arbejdskraft, ja, så vælger de ofte det sikre. (Socialpædagogen, 2011). Så er spørgsmålet bare lige om de overvægtige nu også er mere usikre end de normalvægtige? Ifølge Nanna Mik-Meyer fremhæves det f.eks. sjældent, at overvægtige som er fysisk aktive, ifølge sundhedsforskningen ikke har større risiko for at få livsstilssygdomme, end slanke danskere, som er fysisk inaktive. (Djøfbladet, 2010). Dette viser, at fravalget af en overvægtig ansøger snarere beror på fordomme og antagelser, altså stigmatisering, omkring den overvægtige end på given fakta. Min respondent Gitte der er projektmedarbejder udtaler: Jeg tror bestemt, at der er nogle fordomme forbundet med overvægt i vores samfund og i jagten på at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle gange fornemmer jeg, at der kan være en holdning til at de overvægtige jo bare kan tage sig sammen. (Interview 4, bilag 8, s. 82). I forhold til at tage sig sammen udtaler Nanna Mik-Meyer: I omverdenens øjne er du først og fremmest overvægtig. Og din overvægt er en fejl, som du må gøre noget ved. Jeg har mødt meget overvægtige mennesker, som helt undgår at bevæge sig i det offentlige rum af frygt for at blive udsat for overskridelser af deres private sfære. (Djøfbladet, 2010). Med overskridelse af deres private sfære mener Nanna Mik- Meyer, at det sociale liv og arbejdslivet begynder at bevæge sig ind i det private liv. Dette betyder, at de overvægtige mødes af en befolkning, der blander sig i deres private anliggender, som overvægten er en del af, uden overhovedet at tænke på hvilke konsekvenser det kan have. Det at de overvægtige i Nanna Mik-Meyers udsagn undgår at bevæge sig ud, øger risikoen for at blive marginaliserede, da de overvægtige dermed ikke bliver integreret i samfundet men nærmere ekskluderet ud fra Svedbergs spektrum. I en svensk undersøgelse lavet for nogle år siden, sendte en gruppe forskere ansøgninger af sted for at undersøge, hvilken betydning overvægten har i kampen om at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Tendensen efter endt undersøgelse var ret tydelig - de Side 31 af 98

32 normalvægtige havde en langt større chance for at blive kaldt til samtale end de overvægtige, der i stedet modtog et afslag med det samme på trods af samme kvalifikationer, som den normalvægtige. Resultatet af undersøgelsen viste, at der var hele 22 procent større chance for at blive kaldt til samtale som normalvægtig set i forhold til de overvægtige. De svenske forskere vurderede endog, at denne tendens var langt større i virkeligheden. (Socialpædagogen, 2011). Ses dette i lyset af hvor mange overvægtige, der er i beskæftigelse, så viser statistikker fra Sundhedsprofilen2010, at kun 12,9 % af de svært overvægtige er i beskæftigelse. De resterende 87,1 % er dermed offentligt forsørget. (Sundhedsprofilen2010, 2010). Dette stemmer derfor meget godt overens med ovenstående svensk undersøgelsesresultat samt mine tre overvægtige respondenter, da de alle forsørges i form af kontanthjælp. Ud fra dette scenario bevirker stigmatiseringen af de overvægtige, at de overvægtige har sværere ved at få et arbejde end de normalvægtige. Stigmatiseringen bevirker ligeledes, at overvægten bliver det altoverskyggende set i forhold til de overvægtiges faglige kvalifikationer. De overvægtige kan dermed antages at være i større risiko for at blive marginaliserede på arbejdsmarkedet på grund af den stigmatisering, som de oplever i forsøget på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Mit andet scenarie omhandler selve overvægen, som værende en risikofaktor i forhold til om den overvægtige er i risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Når vi taler om arbejdsmarkedet, er der ifølge Iversen, m.fl. sket et stort skred i måden som arbejdskraft udbydes og købes på. Dette betyder, at der stilles større krav til den enkelte i form af kvalifikationer og omstillingsevne, hvilket er en fordel for nogle grupper, da det for dem giver udfordringer og spændende muligheder på arbejdsmarkedet, men for andre grupper skaber det utryghed og risiko for, at de mister deres job eller at de bliver helt udstødt fra arbejdsmarkedet. (Iversen, m.fl., 2008, s. 128). Iversen, m.fl. anfører, at strukturændringerne i samfundet har medført et ændret fokus i forhold til arbejdsmarkedet. Før i tiden lå vægten på det kollektive og den gensidige solidaritet, hvor den enkelte kun kunne nå sine mål ved at man stod sammen. I dag er vægten lagt over til den enkelte, hvor den enkelte fremmer sine mål gennem den personlige stræben. (Iversen, m.fl., 2008, s ). Fokus er dermed drejet fra det kollektive til det individuelle. Det at blive marginaliseret bliver på den måde et udtryk for ens individuelle anliggende et udtryk for, at man som person ikke har haft de kvalifikationer, der skulle til for at kunne klare sig i konkurrencen på arbejdsmarkedet. (Iversen, m.fl., 2008, s. 136). I forhold til kvalifikationer viser statistikker fra Side 32 af 98

33 sundhedsprofilen2010, at 20,7 % af de svært overvægtige er uden uddannelse, hvilket svarer til hver femte svært overvægtig. Dette gælder ligeledes for min ene respondent Mads, som udtaler at overvægten var: Årsagen til at jeg ikke kunne fuldføre min mureruddannelse (Interview 3, bilag 7, s. 72). Årsagen var i Mads tilfælde på grund af overvægtens fysiske gener. Som anført tidligere i opgaven er en af konsekvenserne ved at være overvægtig, at ens krop udsættes for et stort fysisk pres. Dette gælder både bevægeapparatet og de indre organer. Iversen, m.fl. anfører, at et dårligt helbred øger risikoen for at blive marginaliseret og udstødt. (Iversen, 2008, s. 137). I Mads situation gjorde de fysiske begrænsninger/det dårlige helbred, at han ikke fik tilegnet sig de kvalifikationer som der nuværende arbejdsmarked kræver, hvilket har resulteret i, at han aldrig har opnået tilknytning til hertil. Omkring begrænsningerne ved at være i arbejde fortæller Stine således: Jeg har begrænsninger i form af manglende smidighed, da jeg ikke kunne bukke mig så nemt på grund af maven. Jeg sveder meget, hvilket kan være generende for borgere og så kan jeg ikke udføre arbejdet i det forventede tempo. (Interview 2, bilag 6, s ). I Stines udsagn ligger en forventning til hendes tempo samt et krav i forhold til arbejdsindholdet. Stine kunne på grund af hendes fysiske gener/dårlige helbred ikke udføre arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens normative værdier, hvilket også var grunden til arbejdets ophør, da hendes knæ ikke kunne klare det arbejdsmæssige pres. Iversen, m.fl. anfører, at personer med helbredsmæssige problemer vil være mere udsatte i forhold til at miste deres arbejde. Derudover vil de ligeledes have de dårligste helbredsmæssige forudsætninger for at klare påvirkningen fra marginaliseringen. Der er således tale om en negativ cirkel 12. (Iversen, m.fl., 2008, s. 137). I denne scenario er det de overvægtiges kvalifikationer i form af uddannelse og fysiske kunnen, der ses som værende en risikofaktor i forhold til at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet. Den overvægtige bliver dermed vurderet ud fra det indre og ikke det ydre. Dog må det ud fra ovenstående antages, at de overvægtige stadig er i risiko for at blive marginaliserede, da deres fysiske formåen ikke lever op til de krav som arbejdsmarkedet stiller. Derudover antages det, at der er en øget risiko for arbejdsmæssigmarginalisering hos de overvægtige, der står uden uddannelse, da de af den grund er endnu længere væk fra samfundets kvalifikationskrav. 12 Hvis de enkelte faktorer eller begivenheder virker forstærkende på hinanden således at situationen eller tilstanden bliver værre og værre. Side 33 af 98

34 Anden delkonklusion Anden delkonklusion har til formål at besvare et af mine delspørgsmål: Har overvægtige en særlig risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet og i givet fald, hvilke faktorer ligger der så bag? I mit første scenario kunne det antages, at de overvægtige har en større risiko for at blive marginaliserede på arbejdsmarkedet på grund af den stigmatisering, som de oplever i forsøget på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Set ud fra dette perspektiv er fokus på den overvægtiges ydre, hvilket gør, at den overvægtiges kvalifikationer ikke spiller den helt store rolle. Holdes dette op i mod mit andet scenario, hvor fokus nu er flyttet fra det ydre til det indre i form af den overvægtiges kvalifikationer, så antages det ud fra dette perspektiv, at de overvægtige stadig er i risiko for at blive marginaliserede på grund af arbejdsmarkedets stigende krav til kvalifikationer samt grundet overvægtens fysiske gener, der medfører at den overvægtige er dårligere stillet end den normalvægtige i arbejdsmæssige situationer. Ud fra ovenstående risikofaktorer og set i lyset af mine respondenter kan det dermed konkluderes, at overvægtige er i risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Empowerment som redskab I dette afsnit vil jeg redegøre for begrebet empowerment samt teoriens forestillinger omkring brugen i det danske velfærdssystem. Dette vil jeg sammenholde med mine respondenters oplevelse omkring brugen af empowerment i deres forløb. I det danske velfærdssamfund er det engelske begreb empowerment for alvor slået igennem. Dette gælder især for modtagerne af sociale ydelser. De skal igennem ansvarliggørelsesprocesser, fremtidsplanlægning og ved hjælp af indflydelse optimere deres egen livssituation, så de bevæger sig hen imod den samfundsskabte idealforestilling om det selvforvaltende, frie og ansvarlige individ. Ønsket om personlig udvikling, større ansvar for eget liv og fremtid samt indflydelse på egen situation er dermed blevet en trend i den moderne velfærdstænkning borgerne skal styrkes og udvikles. (Lundemark Andersen, m.fl., 2000, s ). Lundemark Andersen, m.fl. anfører, at empowerment kan defineres som værende den proces hvorved en person opnår kontrol over eget liv. Det vil sige, at personen opnår kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder vedkommende fast i undertrykkelse eller afmagt, hvis denne person ikke har kontrollen. (Lundemark Andersen, m.fl., 2000, s. 14). Side 34 af 98

35 Empowerment sigter på den måde mod en tilstand, hvor mennesket opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed i livet, dermed ligger det i ordet, at man vil sætte individet i stand til at handle selv, hvilket i teorien er socialarbejderens rolle. Ifølge Lundemark Andersen, m.fl. er magtbegrebet helt essentielt i forhold til empowerment teorien. Empowerment handler nemlig om at afgive magt og tage magt. Ifølge Lundemark Andersen, m.fl., skal de professionelle dermed opgive deres ekspertrolle og udfordres på deres magtpositioner, hvorimod borgerne skal udvikle deres egen magt. (Lundemark Andersen, m.fl., 2000, s. 14). For sagsbehandlerne handler det dermed om, at fokusere på borgerens ønsker og prøve at træffe beslutninger sammen med borgeren i stedet for at træffe beslutningerne for borgeren. Det er dermed borgeren, der er den aktive og står for ansvaret for sit eget liv. Derved ses velfærdstankegangens paradigmeskift, hvor fokus er flyttet fra behandling, tilbud og ydelser til forebyggelse, sundhedsfremme og egen handling. (Lundemark Andersen, m.fl., 2000, s. 25). Når magtforholdene medtages kan empowerment ifølge Lundemark Andersen, m.fl. defineres som værende den proces, hvor indflydelse og magt fremmes med det formål, at individer øger deres ressourcer, selvbillede og handlekraft. Set i dette perspektiv kan magt og indflydelse dermed ikke gives til borgerne af eksperter, men må erobres af borgerne for at kunne fastholdes og anvendes. (Lundemark Andersen, m.fl., 2000, s. 14). For at dette kan lykkedes, forudsætter det i min optik nogle bestemte kompetencer hos dem, der skal nyde godt af det. I forhold til dette anfører Lundemark Andersen, m.fl. dette menneskesyn: Mennesker opfattes som frie, men ansvarlige individer, som er i et uafrysteligt samspil med andre mennesker og det omgivende samfund. Enhver har myndighed i sit eget liv og dermed ret til selv at tage beslutninger, og enhver har også et eller andet sted evnen til at skabe forandring. (Lundemark Andersen, m.fl., 2000, s ). Det enkelte individ ses dermed som værende frit og der er en tro på at alle mennesker, uanset hvor dårligt stillede eller hvor marginaliserede disse end er, selv har en mulighed for og et ønske om at tage selvstændige beslutninger og ændre på deres livssituation. Frihed og ansvar bliver på den måde en og samme sag. Individet er dermed frit, men skal forvalte sin frihed ansvarligt, sådan at resultatet stemmer overens med samfundets idealforestillinger. Dette medfører, at individer der ikke er i stand til at leve deres liv ansvarligt i forhold til den frihed, som de gives, må guides på rette spor ved hjælp af empowerment. I forhold til denne frihed vækker empowerment begrebet ifølge Meeuwisse, m.fl., associationer til værdier som selvtillid, stolthed, deltagelse, magt, selvbeherskelse, medborgerskab og kompetence. Begrebet kan på den måde relateres til ens indre styrke, hvorpå man opnår troen på, at man ved egne evner kan nå de mål, man har sat Side 35 af 98

36 sig for. (Meeuwisse, m.fl., 2002, s. 213). Som beskrevet tidligere i opgaven oplever overvægtige ofte, at deres selvopfattelse svækkes på grund af de stigmatiseringer, som de reelt eller påtaget er udsat for. Nå en persons selvværd svækkes, påvirker det personens selvværd altså den faktor der gør, at man som person kan se sig selv som værende god nok og noget værd. De overvægtige er på den måde fastholdt i en negativ cirkel: Negativ selvopfattelse mangler tiltro til egne færdigheder yder ikke sit bedste og/eller tilpasser sig andre frem for at gå efter egne ønsker negativ selvopfattelse. Det er blandt andet denne negative cirkel, som empowerment menes, at kunne være medvirkende til at bryde i forhold til de overvægtige. Jeg vil nu komme med to eksempler, hvor empowerment henholdsvis er og ikke er blevet brugt i processen til at hjælpe overvægtige på vej mod at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Min ene respondent Stine udtaler her et fremtidigt ønske: Hvis kommunen nu lyttede til hvad jeg har af idéer i stedet for, så kunne det være at det hjalp. Lige nu bestemmer kommunen over mig, men jeg kunne godt tænke mig at bestemme selv. (Interview 2, bilag 6, s. 64). Dette ønske siger noget om, hvordan Stines forløb har været. Hun føler sig styret af kommunen, hvilket er et resultat af ydre styring, hvor sanktioner, aktiveringstiltag og lignende har været det dominerende og dermed ikke Stines egne ønsker og behov. Stine oplever dermed ikke brugen af empowerment, men ytrer et ønske om, at hun godt kunne tænke sig at få mere ansvar over sin egen situation. Når man bruger empowerment i socialt arbejde handler det ifølge Meeuwisse, m.fl., først og fremmest om, at man som socialarbejder bør være opmærksom på borgerens behov for indflydelse og selvbestemmelse. (Meeuwisse, m.fl., 2002, s. 213). Dette betyder ganske enkelt, at man som socialarbejder bør sigte mod, at tage borgerens synspunkter og ønsker alvorligt. Dette er, ifølge Stine, ikke sket ud fra ovenstående tilfælde. Stine ønskede desuden, at komme på et højskoleophold for overvægtige: Jeg har flere gange spurgt om kommunen ikke kunne lave et tilbud lignende Ubberup højskole, da jeg har fået afslag på økonomisk støtte til at komme på Ubberup. (Interview 2, bilag 6, s. 62). I dette tilfælde oplever Stine både afslag på hendes forslag om at komme på højskole, samt forslaget om at kommunen kunne lave et lignede projekt hun bliver dermed hverken set, hørt eller taget alvorligt. Ifølge Meeuwisse, m.fl., bør socialarbejderen for det andet bidrage til, at styrke borgerens selvtillid og tro på egne evner til selv at afgøre hvilke samfundsindsatser, der kunne lette deres situation. (Meeuwisse, m.fl., 2002, s. 213). I Stines tilfælde oplever hun kun, at hendes forslag ikke dur til noget, hvilket ikke ligefrem fører til styrket selvtillid og troen på Side 36 af 98

37 sig selv, men snarere fører Stine ind i den negative cirkel, hvor hun får en følelse af at være utilstrækkelig og at hun ikke dur til noget. Ovenstående to eksempler viser situationer hvorpå empowerment ikke er blevet brugt. Begge situationer ses udelukkende ud fra Stines perspektiv med baggrund i brugerinddragelse og selvbestemmelsesret taget ud fra empowerment teorien. Dette giver et temmelig ensformigt billede af virkeligheden, hvilket bevirker, at jeg nu ønsker at se situationen fra sagsbehandlerens side af. I forhold til social behandling ligger der altid en række begrænsninger for, hvilke muligheder den enkelte sagsbehandler har. Der ligger ganske vist ikke nogle specifikke begrænsninger i lovgivningen og de kommunale retningslinjer for den måde, hvorpå empowerment orienteret socialbehandling skal foregå, men begrænsningerne findes til gengæld i ressourcehensyn og prioriteringer (især det økonomiske hensyn), således at den enkelte sagsbehandler ofte må gå på kompromis med det, der umiddelbart syntes som værende i overensstemmelse med empowerment teorien. I Stines tilfælde var forslaget om at oprette et projekt, der fungerer på samme måde som en højskole, dermed et slag ud i luften, da den enkelte sagsbehandler ikke selv er i stand til at oprette et sådan projekt. Sagsbehandleren stod således magtesløs overfor Stines forslag. Hvis forslaget derimod blev modificeret en smule, ville nogle af Stines ønsker og behov måske blive opfyldt. Stine forslag bestod nemlig af et ønske om, at hun godt kunne tænke sig at mødes med andre overvægtige således, at de kunne handle ind sammen og lave mad sammen for derigennem at opleve, at de er fælles om kampen mod vægten. Ud fra dette ønske kunne der måske laves en form for netværksgruppe for overvægtige, således at Stine kunne mødes med andre overvægtige. På den måde ville Stine få dele af sit ønske opfyldt samtidig med, at hun ville blive styrket i selvstændighedsprocessen, da hun selv skulle tage initiativ til og ansvar for det personlige udbytte af netværksgruppen. Problemet for sagsbehandleren er da, at hun ikke kender udbyttet af en sådan netværksgruppe, hvilket bliver en risiko, der må løbes, hvis man ønsker at arbejde empowerment orienteret med Stines forslag. Lundemark Andersen, m.fl. anfører, at de professionelle som vanligt ikke kan opstille bestemte succeskriterier på forhånd, når de arbejder med empowerment, da empowerment er en proces. Det eneste der vides fra start er således, at man arbejder på forandring. (Lundemark Andersen, m.fl., 2000, s. 23). Min anden respondent Mads har netop oplevet, at han blev hørt af kommunen, hvilket har givet pote. Mads udtaler: Har været igennem adskillige værdiløse jobsøgnings kurser, men Side 37 af 98

38 har ikke før jeg kom i gang hos Krop og bevægelse været i forløb, som har medvirket til, at jeg er kommet nærmere det normale arbejdsmarked. (Interview 3, bilag 7, s. 72). Mads har ydret et ønske om, at han gerne ville have et forløb med fokus på motion, da han før havde oplevet, at motion virkede for ham: Alfa og omega er efter min mening, at man i langt højere grad skal fokusere på motion/bevægelse. (Interview 3, bilag 7, s. 72). Derfor var det først, da kommunen lyttede til ham og turde give ham ansvaret for hans egen situation, at han fik et kursus der gav effekt og dermed oplevede succes: Jeg har nu været tilknyttet krop og bevægelse i ca. 10 måneder. Her har jeg tabt ca. 27 kg., og har byttet stærkt smertestillende medicin ud med motion. Jeg har langt større selvværd, glæde og overskud i min hverdag (Interview 3, bilag 7, s ). Ses denne situation fra sagsbehandleren side af, opleves det som værende en forholdsvis nem situation at implementere empowerment i, da sagsarbejderen havde et kommunalt projekt for hånden, der matchede Mads forslag og ønske. Ud fra de to eksempler med Stine og Mads, kan det antages, at empowerment kan være medvirkende til, at borgeren oplever større selvværd og dermed bliver mere motiveret i processen med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Mads har fået troen på sig selv tilbage, hvilket giver håb for fremtiden. I Stines tilfælde er hun ikke kommet videre. Hun ønsker og kæmper stadig for, at kommunen vil tage hendes ønske alvorligt, da hun inderligt brænder for at komme på højskole eller i et lignende projekt. Resultatet er dermed i disse tilfælde, at brugen af empowerment gav et positivt udslag, hvilket rykkede den overvægtige (Mads) tættere på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er selvfølgelig en antagelse, der er taget ud fra en rendyrket empowerment teori, hvilket i virkeligheden ikke er helt så enkelt. I den virkelige verden råder sagsbehandleren nemlig kun over et vist frirum i forhold til borgerens ønsker og behov. Borgeren oplever dermed handlefrihed inden for en handlehorisont, der er fastsat af andre, da det sociale område er mere eller mindre bundet op på præcise lovkrav omkring opgaveløsningen. Man kan dermed sige, at det sociale arbejde foregår i et spændingsfelt mellem empowerment og paternalisme. Paternalisme drejer sig om, at individernes valgmuligheder eller handlinger begrænses, og at dette motiveres med, at det er til individets eget bedste. Den paternalistiske model er dermed bygget op omring en over- og underordning, og på en opfattelse af myndighedernes overlegenhed. Der er dermed tale om, at sagsbehandleren som ekspert indenfor området kan tage beslutninger hen over hovedet på borgeren, i og med der i denne tankegang menes, at eksperten ved bedst, hvad der er bedst for den enkelte borger. (Meeuwisser, m.fl., 2002, s. 209). Ud fra mine to ovenstående eksempler med Stine og Mads, ses det tydeligt, at arbejdet Side 38 af 98

39 med empowerment ikke er implementeret lige godt alle steder, og at det er et svært felt for sagsarbejderen at manøvre rundt i grundet spændingen mellem paternalisme og empowerment, hvor kravet for oven tilsiger en disciplinerende ansvarliggørelse af borgerne (hen i mod normaliteten), så de lærer at tage ansvar for egen situation samtidig med at sagsbehandleren skal udvise respekt for borgerens autonomi, ønsker og behov. Tredje delkonklusion Tredje delkonklusion har til formål at besvare det sidste af mine delspørgsmål: Hvordan kan teorien om empowerment hjælpe de overvægtige til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og hvordan kommer dette til udtryk gennem mine respondenter? Først og fremmest kan det konkluderes i forhold til Stine og Mads situationer, at empowerment kan være et nyttigt redskab i forhold til at arbejde med de overvægtiges selvstændighed og ansvarlighed, således at de kommer tættere på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog har mine undersøgelser givet anledning til et dilemma i sagsbehandlerrollen, der spænder ben for, at arbejde 100 % ud fra empowerment teorien. Det kan dermed konkluderes at socialt arbejde altid udspiller sig i et spændingsfelt mellem paternalisme og empowerment, således at borgerne gives ansvar så snart at kompetencerne og mulighederne herfor er til stede, ellers er det sagsbehandleren, der beslutter, hvad der er den bedste løsning/mulighed for borgeren inden for de rammer, som lovgivningen udstikker. Oplæg til diskussion I ovenstående analyse omkring effekten ved brug af empowerment, blev det gjort tydeligt, at empowerment handler om, at borgeren selv skal tage ansvar. Empowerment handler dermed om det personlige ansvar. Tidligere i opgaven angav jeg, at overvægtsproblematikken har udviklet sig, således at det er blevet til et fælles ansvar. Derved opstår et etisk dilemma 13 mellem det personlige ansvar og det fælles ansvar, hvilket set ud fra den sundhedsfremmende vinkel, vil være omdrejningspunktet i min diskussion. Set fra det personlige perspektiv er overvægt en individuel sag, da den overvægtige selv står med valget om at indtage mere mad end nødvendigt eller selv fravælger at være aktiv i 13 Et etisk dilemma er kendetegnet ved at det er uløseligt. Det er dermed ikke muligt at finde én rigtig løsning på dilemmaet. (Busk, m.fl., 2011, s. 59). Side 39 af 98

40 hverdagen, hvilket kan medføre fysiske og psykiske konsekvenser. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er overvægt med til at mindske arbejdsstyrken og det koster samfundet dyrt i form af de psykiske og fysiske konsekvenser som den overvægtiges krop bliver udsat for. Spørgsmålet er så, om samfundet på den baggrund, har ret til at bryde den personlige frihed og blande sig i individuelle anliggende gennem sundhedsfremmende kampagner, tiltag og lovgivning? Hvor meget må det offentlige gribe ind i den personlige frihed? Disse spørgsmål kan så ses i lyset af individets ret til selvbestemmelse, risikoen for sygeliggørelse, stigmatisering og øget ulighed, og man kan da spørge sig selv, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til at fremme den enkeltes og samfundets sundhed. Refleksion I dette afsnit vil mine undersøgelses- og metoderefleksioner komme til udtryk. Jeg vil dermed redegøre for de problemstillinger, jeg undervejs er stødt på, samt de erfaringer jeg har tilegnet mig i forbindelse med mit arbejde med problemstillingen. Som udgangspunkt havde jeg en forestilling om, at det ville være forholdsvis let at finde respondenter, da der i mange af landets kommuner er implementeret projekter rettet mod overvægtige og da der i dagens Danmark er megen stor fokus på sundhed og sundhedsfremme. Dette viste sig dog hurtigt at være lidt af en udfordring for mig. Mange af de adspurgte ønskede ikke at deltage i mit projekt, hvilket jeg fornemmede skyldes, at emnet overvægt er meget tabubelagt. Dette gjald for både private samt fagpersoner. Den første af mine respondenter Lisbeth, var den nemmeste at komme i kontakt med, hvilket jeg tolker som værende et udtryk for, at hun ikke tilhører gruppen af overvægtige længere, således at hun var meget åben og afklaret med hendes tidligere situation og dermed ikke oplevede ubehag ved at gennemgå overvægtens konsekvenser. Herefter gik der et godt stykke tid, hvor jeg ringede rund til mange forskellige kommuner, hvor jeg fortalte om mit projekt og om hvad jeg søgte i forhold til mine interviews. Det var en meget hård fase, da jeg så respondenterne som værende en nødvendighed for min opgave og da jeg ikke havde gjort mig yderligere overvejelser omkring, hvor jeg skulle finde overvægtige ledige, hvis mit første forslag, som omhandlede jobcentrene i Vejle, Odense, Kolding og Fredericia, ikke lykkedes. Jeg blev ved med at opsøge flere kommuner og pludselig gav min eftersøgning gevinst. Jeg fandt frem til to borgere fra to forskellige kommuner, der ikke havde noget imod at stille op. Heldigvis for mig, var de to borgeres situation forskellig fra min første respondent, hvilket Side 40 af 98

41 gjorde, at jeg nu stod med tre respondenter, der var tre forskellige steder i deres overvægtsforløb. I forhold til Lisbeth, var disse to respondenter forholdsvis lukkede og svære at få i tale. De virkede ikke særlig interesserede tværtimod virkede det som, de bare ønskede at få det overstået. Dette kan skyldes, at mit fokus var på det, der kaldes bløddata, hvilket kan have virket for indgribende for dem, da jeg dermed havde fokus på de individuelle forhold. Derudover kan det ligeledes skyldes, at de føler sig presset af jobcenteret til at medvirke. Jeg ved ikke, hvordan jobcentrene har fundet frem til deltagerne i mine interviews, men jeg tænker, at de godt kunne være pålagt en form for pres, da de står tilmeldt som ledige og ved, at samfundet forventer, at de fremstår som aktive. Herefter fandt jeg frem til en projektmedarbejder i Guldborgsund Kommune, der meget gerne ville deltage. Grundet afstanden lavede vi et telefonisk interview, hvilket jeg godt kunne ønske mig, havde været et personligt interview i stedet. Det var meget omfattende for mig, at notere Gittes udtalelser ned samtidig med, at jeg skulle lytte og spørge ind. Denne interviewmetode finder jeg derfor ikke anvendelig til længerevarende interview. Fordelene ved interviewet med Gitte var, at det kunne gennemføres hjemmefra, hvilket gjorde, at jeg havde mulighed for at arbejde med de indsamlede date med det samme og dermed ikke brugte tid på transport. Konklusion Min konklusion har til opgave, at lave en samlet oversigt over opgavebesvarelsen. Jeg tager dermed udgangspunkt i mine tre delspørgsmål, for til sidst at kunne besvare mit overordnede spørgsmål: Hvilke barrierer oplever de overvægtige ledige i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og hvordan kan teorien om empowerment være et nyttigt redskab i denne proces? Min konklusion skal forstås ud fra individniveau således, at mine konklusioner begrænser sig til mine antagelser og mine respondenters udsagn, hvilket dermed ikke kan tolkes som værende en generel konklusion på samfundsniveau. Ud fra mit første fokuspunkt kan det konkluderes, at overvægtsproblematikken kan ses som værende et socialt problem, hvorved problematikken er gået fra at være et individuelt ansvar til at blive et fælles anliggende. I forhold til hvordan mine respondenter oplever, at være bærer af et socialt problem set ud fra analysens to scenarier omkring stigmatisering som værende et problem samt overvægten i sig selv som værende problemet, kan det konkluderes, Side 41 af 98

42 at følelsen af at være stigmatiseret afhænger af den overvægtiges syn på sig selv, hvilket resulterer i, at uanset om samfundet er stigmatiserende overfor overvægtige eller ej, så vil den overvægtige altid opleve samfundet som værende stigmatiserende, da den overvægtige reelt eller påtaget altid er bevidst om, at denne bærer overvægten som et negativt tegn i forhold til samfundsidealet. I mit andet scenario ses det, at overvægtens fysiske og psykiske begrænsninger er skyld i, at overvægten bliver et problem. Det er dermed ikke samfundet der er problemet, men selve overvægten. Ud fra dette scenario kan det dermed konkluderes, at grunden til at overvægtsproblematikken kan ses som værende et socialt problem ikke ligger i de samfundsmæssige vilkår, men i de fysiske og psykiske begrænsninger som er en følge til overvægten. Ud fra mit andet fokuspunkt, kan det konkluderes, at de overvægtige set ud fra mine to scenarier har en risiko for at blive marginaliserede på arbejdsmarkedet. Denne risiko ligger i, at flere af de inddragede undersøgelser peger på, at overvægtige oplever stigmatisering i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket ligeledes er den følelse som mine respondenter står med. Derudover kan det konkluderes, at de overvægtige grundet de fysiske begrænsninger som overvægten medfører, er dårligere stillet end normalvægtige i kampen om pladserne på arbejdsmarkedet, grundet de stigende krav til fleksibilitet og kvalifikationer. Ud fra mit tredje fokuspunkt, kan det konkluderes, at rendyrket empowerment, kan være nyttigt i arbejdet med at rykke de overvægtige tættere på arbejdsmarkedet. Dog kan det ligeledes konkluderes, at en rendyrket version af empowerment ikke er muligt i den virkelige verden. Sagsbehandleren vil nemlig altid være i et spændingsfelt mellem paternalisme og empowerment, hvilket skaber et dilemma mellem kravet om ansvarliggørelse af borgerne og kravet om at respektere borgerens autonomi. Samlet set kan det hermed konkluderes, at stigmatisering som problem og overvægten som værende problemet i sig selv er to reelle barrierer, som de overvægtige oplever i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover kan der forekomme andre barrierer, som ikke er medtaget i denne opgave, hvilket gør, at jeg kun kan konkludere ud fra mine to scenarier i forhold til mit overordnede spørgsmål. Teorien om empowerment kan ligeledes konkluderes at være et nyttigt redskab i processen. Dog viser mine undersøgelser, at 100 % empowerment aldrig vil være en mulighed i praksis, men de grundlæggende idéer bag empowerment teorien mikset med paternalisme, skaber grobund for godt socialt arbejde med de overvægtige. Side 42 af 98

43 Litteraturliste Trykt kildemateriale: De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt. (2007). Kbh.: Indenrigs- og sundhedsministeriet (ISM). Folkesundhedsrapporten. (2007). Syddansk Universitet: Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Den danske fedmeepidemi. (2003). Kbh.: Ernæringsrådet (ER). Monitorering af forekomsten af fedme. (2008). Kbh.: Motions- og Ernæringsrådet (MER). Sundhed og sygelighed i Danmark og udviklingen siden (2012). Syddansk Universitet: Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Thagaard, T. (2010). Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode. Kbh.: Akademisk Forlag. Harboe, T. (2008). Indføring i samfundsvidenskabelig metode. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Birkler, J. (2005). Videnskabsteori en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark. Busk, C., m.fl. (2011). Etik i praksis for socialrådgivere. Århus: ViaSystime. Bundesen, P. (2009). Sociale problemer og socialpolitik. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Henriksen, L. S. (2007). Sociale problemer og sociale afvigelser sociologisk set. Kbh.: Frydenlund. Larsen, J. E. & Møller, I. H. (2004). Socialpolitik - Marginalisering som det største socialpolitiske problem. Kbh.: Hans Reitzel Forlag. Iversen, L., m.fl. (2008). Medicinsk sociologi samfund, sundhed og sygdom. Kbh.: Munksgaard. Klausen, G. (2003). Forstå din vægt og hvad den betyder for dit liv og din sundhed. Aschehoug Dansk Forlag A/S. Side 43 af 98

44 Hynson, C. (2011). Fedmeepidemi hvad gør vi? Holte: Forlaget Flachs. Møller, V. (2006). Det gyldne fedt. Analyse af et lukrativt samfundsproblem. Kbh.: Nordisk Forlag. Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne. (2008). Kbh.: Mandag Morgen og TrygFonden. Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. (2008). Kbh.: Sundhedsstyrelsen (SST). Larsen, J. E. & Mortensen, N. (2009). Udenfor eller indenfor. Sociale marginaliseringsprocessers mangfoldighed. Kbh.: Hans Reitzel Forlag. Brejnrod, P. (2009). Sociologi. Kbh.: Nordisk Forlag. Larsen, J. E., m.fl. (2000). Kontinuitet og forandring kontinuiteter og forandringer i samfundets differentierings- og integrationsformer. Forlag: Samfundslitteratur. Lundemark Andersen, M., m.fl. (2000). Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo. Elektronisk kildemateriale: Statens Institut for Folkesundhed & Sundhedsstyrelsen. (2010). Sundhedsprofil2010. Lokaliseret d : Toubro, S. & Pedersen, S. (2009). Følgesygdomme til overvægt. Lokaliseret d : Beskæftigelsesministeriet. (2012). Uge 38: Færre langtidsledige end for et år siden. Lokaliseret d : Lederne. (2011). Markant overvægt vejer tungt til jobsamtalen. Lokaliseret d : mtalen.htm Djøfbladet. (2011). Sund og ekskluderende. Lokaliseret d : Socialpædagogen. (2011). Arbejdsløshed For stor til et job. Lokaliseret d : Side 44 af 98

45 Lovtekster: Lov om Aktiv socialpolitik, nr. 455 af 10. juni 1997, senest ændret ved lov nr. 894 af 4. juli Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nr. 419 af 10. juni 2003, senest ændret ved lov nr. 895 af 4. juli Eget datamateriale: Interview med Lisbeth tidligere overvægtig fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Bilag 5. Interview med Stine stadig overvægtig. (Anonym). Bilag 6. Interview med Mads har tabt en del, men kæmper stadig. (Anonym). Bilag 7. Interview med projektmedarbejder Gitte fra Guldborgsund Kommune. Bilag 8. Side 45 af 98

46 Bilag 1 Andelen af overvægtige Adelen af moderat overvægtige i de fem regioner fra fordelt på procent. Kilde: SIF, 2012, s Side 46 af 98

47 Bilag 2 Fysiske konsekvenser af svær overvægt Fysiske konsekvenser af svær overvægt. Det skønnes, at der er en forhøjet risiko for at udvikle enkelte af understående følgesygdomme hos svært overvægtige i forhold til normalvægtige. (ISM, 2007, s. 40). Side 47 af 98

48 Bilag 3 WHO s klassifikationssystem WHO s klassifikation af overvægt og fedme på basis af BMI: Side 48 af 98

49 Bilag 4 Metode til beregning af BMI Body Mass Index (BMI) beregnings metode: Side 49 af 98