Hedelykken 10 DK-2640 Hedehusene Telefon Telefax HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Transkript

1 Hedelykken 10 DK-2640 Hedehusene Telefon Telefax Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

2 Indholdsfortegnelse Vi er frivillige i det danske redningsberedskab Præsidentens beretning... 6 Værdidebat i Beredskabsforbundet Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund års jubilæum Frivilligpriser Hæderstegn Samfundsværdi og bortfaldsanalyse Befolkningskursernes fremtid De frivilliges opgaver COP Lossepladsbrand i Humlebæk Kreds Aalborg Kreds Fanø Beredskabschef Finn Antonisen, Lolland Ungdomsbrandkorps Projekter Førstehjælp til søs Baby-førstehjælp BabySam Sponsorer, fonde og delegerede Regnskab Noter til regnskab Påtegning af årsrapport Organisation og delegerede Foto: Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Henrik Freek Christensen, Leif Christensen/LLN Press, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Johnny Anthon Wichmann, Colourbox, istockphoto 3

3

4 Vi gør en forskel Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab Vi er over borgere, der er brand- og redningsfolk er katastrofeberedskab ved orkan, storm, ulykker, stormflod og miljøforurening er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning etc. sørger for evakuering, transport, indkvartering og forplejning ved ulykker og katastrofer uddanner befolkningen i førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Vi er frivillige og arbejder til samfundets fordel Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet og engageret arbejdskraft Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannede til højt specialiserede opgaver I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og forebyggelsesuddannelse Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet n 5

5 Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet beredskabsforbundet i 2009 Overskriften for 2009 var Beredskabsforbundets 75 års jubilæum. I trekvart århundrede har frivillige inden for redningsberedskabet stået til rådighed for samfundet. Det er yderst prisværdigt, at frivilligtanken gennem så mange år har bestået, og forhåbentlig også vil gøre det fremover på trods af, at frivilligtanken er under pres i øjeblikket. Men det gør bare de frivilliges og Beredskabsforbundets arbejde langt vigtigtere end tidligere. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og det har forbundet og de frivillige i redningsberedskabet i høj grad gjort i 2009 De frivillige yder hver dag en indsats for at skabe den fornødne tryghed. De træder til hver gang, der er behov for det. En lang række initiativer blev i 2009 gennemført for at sikre borgernes tryghed i hverdagen, for at fremme de frivilliges vilkår i redningsberedskabet og for at styrke forbundet yderligere. Udvikling er et nøgleord Som konsekvens af, at frivilligtanken er under pres, er det nødvendigt, at Beredskabsforbundet tilpasser sig samfundets udvikling og skaber initiativer, der kan bringe forbundet videre. For Beredskabsforbundet har en naturlig eksistens i redningsberedskabet. Det ville koste et enormt beløb, hvis beredskabet skulle være dimensioneret med fastansat personel, der kunne klare alle situationer til hver en tid. Derfor er de frivillige en vigtig ressource at kunne trække på. Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed. Det er de frivillige ligeledes ambassadører for ude i lokalsamfundene. Ved udgangen af året havde forbundet medlemmer. I starten af året blev der oprettet en kreds for de frivillige tilknyttet Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Status er derfor nu, at vi stort set er repræsenteret i det meste af det kommunale Danmark. Der er dog stadig enkelte kommuner, hvor vi fortsat må arbejde på at få repræsenteret de frivillige. Målet er at dække hele landet og få samlet alle frivillige i redningsberedskabet ved Beredskabsforbundet. Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhængig af økonomiske midler fra blandt andet kursussalg, annoncesalg og sponsorater. En lang række fonde og sponsorer har tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der har været med til at søsætte projekter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de pågældende. Der virker til at være en stor velvillighed fra virksomheder og institutioner til at støtte det forebyggende arbejde i samfundet. Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Til dette har forbundet i løbet af året kørt en række projekter og kampagner, der har haft det formål at skabe øget tryghed. I denne sammenhæng vil jeg blandt andet nævne: Førstehjælp til søs med støtte fra Torm Fonden og i samarbejde med Dansk 6 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

6 Sejlunion, Bedre Ældresikkerhed, Forebyggelse af brande i sommerhuse, Babyførstehjælp i samarbejde med BabySam, Fyrværkerikampagne i samarbejde med Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt samt Forebyggelseskampagne i samarbejde med Coop Danmark og Kvickly. Samarbejde frem mod forliget Der er blevet lagt mange kræfter i de indledende forberedelser, hvor Beredskabsforbundets ønsker til forliget er blevet gennemarbejdet. Desuden er der også lavet et fælles oplæg i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Beredskabsforbundets fokuspunkt er en større nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse af forbundets position som organisation for de frivillige samt at fungere som samarbejdspartner for landets beredskabschefer. Efter vores vurdering skal kommunerne tænke frivillige i et større perspektiv end hidtil. De har en uudnyttet ressource i de frivillige. Det er en udvikling på frivilligområdet, som Beredskabsforbundet vil arbejde for, da det vil være med til understøtte de frivilliges rolle i redningsberedskabet samt være med til at sikre fastholdelse og tilgang. Beredskabsforbundet ønsker fortsat at styrke de konstruktive dialoger med det politiske landskab og en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Formålet er at skabe fælles grundlag for en række holdninger og skabe forståelse for hinandens synspunkter. Vi kan bruge hinanden som sparringspartnere i arbejdet for at skabe bedre vilkår for redningsberedskabet. Det skal i sidste ende være med til at skabe øget tryghed i samfundet. Liv reddes i nuet Førstehjælp er et centralt område for Beredskabsforbundet, hvor vi gennem året har fastslået vores position som en af landets største udbydere inden for området. Årligt uddanner vi mere end personer. Vi arbejder hårdt for at fremme førstehjælpen herhjemme både igennem kontakt til medierne og kampagner rettet mod befolkningen og virksomheder. På trods af finanskrisen har det været glædeligt at kunne konstatere, at interessen for førstehjælp har været stigende, og at det forhåbentlig er en tendens, som vil fortsætte de kommende år. Virksomheder er blevet mere bevidste om det signal, de sender til omverdenen, ved at tilbyde deres medarbejdere uddannelse. Desværre er det fra politisk side blevet besluttet at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp. Det er vi modstandere af, da det efter vores vurdering vil forringe muligheden for, at den almindelige dansker får et førstehjælpskursus. Det er et skridt i den forkerte retning, men Beredskabsforbundet vil arbejde hårdt for, at andre initiativer vil blive iværksat. Frivillige gør en forskel Året har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på. Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares. Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft. I løbet af 2009 har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at de er en uundværlig ressource. Der har både været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har både været skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i. Det kan for eksempel være slukningsarbejdet af brande, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer. Specielt snestormenes komme i december trak store veksler på frivilligberedskaberne mange steder rundt omkring i landet. Desuden var frivillige fra redningsberedskabet også en del af klimatopmødet COP15 i København, hvor de havde en række forskellige opgaver. Deres vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet. De er symbol på noget, som vi stadig og måske i endnu højere grad vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som kan betyde forskellen mellem liv og død. Fremtidens udfordringer Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet. Samfundet stiller krav. Men vi er også nødt til at stille krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt forebyggelse og førstehjælp. Vi skal arbejde for at opretholde frivilligressourcen i redningsberedskabet både til indsatsopgaver og forebyggelse. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter. Samfundet stiller krav og har behov, som vi skal kunne opfylde. Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid. Vi skal derfor være omstillingsparate og forberedte. Vi skal være den aktør, som borgerne forbinder med tryghed og frivillighed. Derfor er vores payoff: Når hjælp er en æressag. n 7

7 Værdidebat i Beredskabsforbundet to temadage blev efterfulgt af en debatfase, hvor der var mulighed for at anvende et nyoprettet debatforum på internettet. Resultatet af værdidebatten blev dels, at der blev sat navn på de frivilliges værdier, dels at der blev udpeget nogle fokusområder, der vil kunne lede til et Beredskabsforbund, der i endnu højere grad tjener de frivilliges sag 8 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

8 Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen har stået for værdidebatten med kredsene De frivilliges værdier Der var stor enighed om de frivilliges værdier, så det var let at sætte følgende navne på værdierne: Faglig kompetence Loyalitet og samarbejde Social adfærd Værdierne er et klart signal om, at de frivillige sætter de værdier højest, der er brug for i en indsatssituation og dermed, at de frivillige netop prioriterer at kunne indsættes i en situation, hvor liv og velfærd er truet. Det næste fokuspunkt var, om Beredskabsforbundet i tilstrækkeligt omfang understøtter de frivilliges værdier. Spørgsmålet var ikke nemt at besvare, for de frivillige, der er aktive i en kommune, som tilbyder skarpe indsatser, har ikke brug for det samme, som frivillige i kommuner, hvor de frivillige primært er et supplement og kun sjældent (eller aldrig) bliver indsat. Beredskabsforbundet skal altså spænde meget vidt for at understøtte de frivilliges værdier i praksis, og det er oplagt at udpege dette som et fokusområde for Beredskabsforbundet. Forventninger til Beredskabsforbundet som organisation I store træk opfylder Beredskabsforbundet de forventninger, medlem merne har. Navnlig er der en erkendelse af, at Beredskabsforbundet formår at holde de frivilliges sag på den politiske dagsorden. Men billedet er ikke entydigt, og der er modstridende forventninger til Beredskabsforbundet, repræsenteret ved lederne på alle niveauer. På den ene side løser Beredskabsforbundets ledere betydelige administrative opgaver, blandt andet med megen mødevirksomhed. På den anden side er der et ønske om, at Beredskabsforbundets ledere deltager i de operative indsatser og er mere synlige i kredsene. For så vidt angår landskontoret blev de geografiske og mentale afstande fremhævet som ulemper, men landskontoret blev på den anden side opfattet som velfungerende og serviceminded. Af fremtidige indsatsområder blev navn lig fremhævet behovet for flere konsulenter, der både kunne give landskontoret og landsforbundet synlighed i kredse og regioner, og som kunne bistå forbundets ledere i en række administrative og praktiske opgaver. Konklusion Værdidebatten satte ord på de frivil liges værdier og definerede nogle fokusområder for Beredskabsforbundet i de kommende år. I Beredskabsforbundet skal vi finde ud af, hvordan vi bliver en bedre organisation for de frivillige, om vores virke skal omfatte nye opgaver, og hvordan vi kan være organisation for frivillige i redningsberedskabet, uanset om den frivillige deltager i 20 ud rykninger om året eller har arbejdet med administrative opgaver i 20 år. n 9

9 Brandværnsforbund står over for udfordringer Når Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund kigger tilbage på 2009, så må det betegnes som et godt år på flere områder. Men der venter også udfordringer forude Af formand Arne Christensen, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 10 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

10 De frivillige i de sønderjyske brandværn har gennem året haft rig lejlighed til at vise deres værd for samfundet. På alle tider af mange forskellige døgn er de blevet kaldt ud til mange forskellige typer uheld. Som selvfølgelig alle er blevet løst. Det i sig selv er der ikke noget usædvanligt i. Det er der til gengæld i måden, som opgaverne er blevet løst på. For det første med egen sikkerhed i højsædet, hvilket har medført meget få skader i egne rækker. Dernæst en yderst professionel udførelse af løsningerne. Men i særdeleshed med en entusiasme og et engagement, som er ganske unikt, og som bør fremhæves som et af varemærkerne for de frivillige. De løser opgaverne af lyst og med et hjerte, der banker for at hjælpe andre. Også på andre områder er der sket meget positivt i det forgangne år. Det første, der skal nævnes, er så ikke alene dækkende for sidste år, men måske også de 4 5 forgangne år. Det omhandler tilgangen af nye frivillige under vores vinger. Som formand har jeg været en smule skeptisk for disse 4 5 år tilbage. Samfundet ændrede sig lidt i en forkert retning set i forhold til dybest set alt frivilligt arbejde, der blev udført her i Danmark. Vi blev alle nogle meget travle mennesker, der stort set havde rigelig i at passe arbejde, hus, familie og internet. Med andre ord kunne det være stort set umuligt at forestille sig og overskue at skulle ofre et måske større antal timer på et stykke frivilligt arbejde. En udvikling, der uden diskussion er meget uheldig. Selvfølgelig først og fremmest for vores land, som på et eller andet niveau er afhængig af, at nogen vil tage sig af alle disse opgaver, der ligger herunder. Men så sandelig også for det enkelte menneske. Hvor vil vi miste meget. Jeg tør ikke tænke en udvikling til ende, der ville bevirke, at vi blev nogle asociale væsener, der passede det, vi skulle, og især os selv. Derfor glæder det mig overordentligt at konstatere her ved udgangen af det første årti i det nye årtusinde, at der i de frivillige brandværn, hvor folk af gode grunde er stoppet, har stået nye friske mennesker klar. I hvert fald langt de fleste steder. Dermed bestemt ikke et udtryk for, at det er en proces, der kører af sig selv. Men derimod en opgave, som også i fremtiden skal have vores fulde opmærksomhed. Som ikke alene kan gøre det. Så derfor et sted, hvor vi hele tiden skal komme med tiltag for at være på forkant med udviklingen. Fra samme skuffe er det også meget glædeligt at konstatere, at der også til stadighed i de enkelte værn bliver ved at være nogen, der vil tage en ekstra tørn i form af et bestyrelsesjob eller måske endda et kaptajnjob. Alt sammen noget vi både kan og skal være meget stolte over. Jeg synes også, at det samarbejde, som Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund har til både højre og venstre, er værd at glæde sig over. Det gælder både i hovedbestyrelsen, men også i de enkelte værn. Vi er som enhed med på banen, når noget i beredskabet skal drøftes og måske fastlægges. Jeg synes, at vi har og også bruger muligheden for at fremføre, hvilke ønsker og behov der er for, at vi kan forblive så meget den samme enhed, som vi altid har været, og som jeg tillader mig at forudsætte, at de fleste også ønsker sammen med os. Opgaverne og samarbejdet mellem kommunerne og værnene ligger nu efterhånden i faste rammer. Vi er nu på den anden side af de sammenlægningsproblemer og -opgaver, som vi alle har oplevet. Med andre ord har det meste af en nødvendig tilpasning nu fundet sted. Det har selvfølgelig krævet lidt fra alle parter, og det er der ikke noget odiøst i. Når intet er statisk, og når vi står foran en ny risikobaseret dimensionering, så har jeg hermed ikke kun givet udtryk for, at alt nu er, som det skal være. Der vil selvfølgelig i det kommende år og i fremtiden i det hele taget være forandringer på vej. Dem håber jeg, at alle brandværn og frivillige vil se som udfordringer og ikke som trusler. Udfordringer, der er nødvendige for, at vi kan overleve og dermed udføre det frivilligjob, der betyder en forskel for os. n 11

11 JUBILÆUM Beredskabsforbundets 75 års jubilæum Den 8. juni 2009 havde Beredskabsforbundet 75 års jubilæum. Det blev fejret i forbindelse med landsrådsmødet på Hotel Nyborg Strand den juni Det blev nogle minderige dage i det mest fantastiske vejr. Lørdag den 6. juni var der reception med en lang række frivillige, repræsentanter fra redningsberedskabets aktører og organisationer, forbundets delegerede samt samarbejdspartnere. Efter præsident Bjarne Laustsens velkomst holdt daværende forsvarsminister Søren Gade en tale, hvor han understregede vigtigheden af fortsat at have frivillige i redningsberedskabet. Han udtrykte stor tilfredshed med de frivilliges indsats og takkede for det store arbejde, som frivillige yder til gavn for samfundet. Herefter talte landschef Bent Mortensen om Beredskabsforbundets opgave, som fortsat er at være et stærkt supplement til beredskabet og være klar til at håndtere ulykker og katastrofer. En ny opgave venter dog de frivillige, når befolkningskurserne i førstehjælp bliver nedlagt. Det drejer sig om en ny forebyggelsesuddannelse, og de frivillige er klar til opgaven, som i øvrigt passer godt til Beredskabsforbundets vision, der er at skabe øget tryghed i samfundet. Efter talerne blev der traditionen tro overrakt hæderstegn. I anledning af jubilæet blev der uddelt flere hæderstegn end normalt, hvilket blot understregede, at det var en ganske særlig anledning. Beredskabsforbundets musikkorps underholdt naturligvis også ved flere lejligheder i løbet af weekenden. Dette års temadag gik under overskriften Anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Beredskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen Niels Mørup indledte med at fortælle om sine gode og økonomisk fornuftige erfaringer med anvendelse af frivillige. Derefter var der oplæg fra tre folketingspolitikere, nemlig Line Barfod fra Enhedslisten, Jens Christian Lund fra Socialdemokraterne og Marion Pedersen fra Venstre. Emnet førstehjælp kom op flere gange i løbet af talerne, da det var og er et emne, der fylder meget i debatten. Deltagerne på temadagen kunne desuden glæde sig over, at alle tre politikere var meget positivt indstillet over for anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Herefter var der som sædvanlig regionale receptioner, hvor man fejrede de personer, der havde fået tildelt hæderstegn, og som et fornøjeligt ekstra indslag afslørede Hotel Nyborg Strands direktør en smuk jubilæumstavle i anledning af, at Beredskabsforbundet havde afholdt landsrådsmøder på hotellet i mere end 50 år. Om aftenen var der festmiddag med en lækker tre retters menu og taler af blandt andre en repræsentant for hæderstegnsmodtagerne. Aftenens underholdning stod Østjysk Musikforsyning for, hvorefter der blev spillet op til dans. n 12 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

12 13

13 Årets Frivilligpriser uddelt 14 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

14 Den 26. marts blev Årets Frivilligpriser for 2008 uddelt på Kastellet i København Kontorchef ved Forsvarsministeriets 5. kontor Susan Nissen kunne på vegne af daværende forsvarsminister Søren Gade overrække beviserne til frivillige i redningsberedskabet og hjemmeværnet. Hun kunne fortælle, at ministerens hjerte banker for frivilligtanken, at han værdsætter og sætter stor pris på indsatsen, som frivillige i både redningsberedskabet og hjemmeværnet yder til gavn for samfundets samlede beredskab. Årets Frivillig Årets Frivillig 2008 blev Else Højsager, Beredskabsforbundet. Hun er regionsleder i Region Syddanmark og er tilknyttet en lang række opgaver inden for redningsberedskabet. En ildsjæl og en foregangskvinde, der har betydet meget for de frivillige i det sydvestlige hjørne af Danmark. Du er med i dag, hvor frivillige i kommunerne og Beredskabsforbundet står over for at skulle løse nye beredskabsopgaver på det forebyggende område. I alt har du været frivillig inden for beredskabet i 32 år, dels som deltager i forskellige tjenestegrene, dels som kredsleder og regionsleder i Beredskabsforbundet. Som frivillig gennem 32 år kan det næsten lyde som en kulmination, når du nu bliver hyldet som årets frivillig. Det håber jeg ikke, at det er! Jeg tvivler på, at Beredskabsforbundet kan undvære dig. Således kan jeg forstå, at din frivilligindsats som leder for tusind medlemmer i Region Syddanmark i de senere år har haft et omfang svarende til et almindeligt fuldtidsarbejde. Det hænger naturligvis sammen med alle de opgaver, som du har påtaget dig, kunne kontorchef Susan Nissen fortælle til Else Højsager. Årets Frivilligberedskab Årets Frivilligberedskab 2008 blev Stevns Brandvæsen. Et beredskab, hvor de frivillige indgår i en bred vifte af opgaver også skarpe indsatser. I 2008 brugte det frivillige vagthold 887 timer på hele 141 indsatser. At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i redningsberedskabet. Gennem flere år har I haft et stort operativt frivilligberedskab, der har indgået i det daglige udrykningsberedskab. Dét er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som Årets Frivilligberedskab. Men faktisk er der en million gode grunde til, at det er Stevns Brandvæsen, der står her i dag. En million kroner så stor er gevinsten nemlig for Stevns Kommune ved at anvende frivillige. Det er godt gået. Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet. Her er Stevns Brandvæsen et godt bevis på, at det kan lade sig gøre at anvende frivillige til gavn for samfundet og til glæde for den enkelte frivillig. Jeg har noteret mig, at 21 af jeres 41 frivillige indgår på det frivillige vagthold, der bliver tilkaldt samtidig med deltidsbrandmændene. Et så stærkt og engageret frivilligmiljø så vi gerne i flere af landets kommuner. Jeg håber, at denne pris kan være med til at inspirere andre beredskaber til at kopiere Stevns Brandvæsen, sagde Susan Nissen blandt andet i talen til Årets Frivilligberedskab. Hjemmeværnet Årets Frivillig i hjemmeværnet: Fire frivillige (Pernille Camilla Jørgensen, Thomas Dahl, Niels Christian Schmidt og Frank Larsen) fra Motoriseret Infanterihjemmeværnskompagni, Jonstrup, modtog prisen for deres indsats ved et helikopterstyrt den 27. september 2008 ved Kirke Såby. Årets Hjemmeværnsenhed: Hjemmeværnsflotille 471, Bornholm, for deres daglige engagement og samarbejde med beredskabet på øen. Beredskabsforbundet ønsker alle prismodtagerne tillykke. n Regionsleder Else Højsager Fra venstre: Beredskabschef Tim Juel Jensen, borgmester Poul Arne Nielsen, tidligere kredsleder Helene Brusch Pedersen, kommissionsmedlem Lars Asserhøj og frivillig Claus Mikkelsen

15 Modtagere af hæ Beredskabsforbundet ønsker alle modtagere hjertelig tillykke med hæderstegnet Stående fra venstre: Karsten Andersen, formand for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Ulrik Kragh, tidligere kommitteret for hjemmeværnet Claes Frank Mørch, sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland Jan Larsen, sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland Kristian Baggesgaard, frivillig og regionskasserer i Region Syddanmark, Esbjerg Jørgen Pedersen, beredskabschef ved Aalborg Kommune Søren Gade, tidligere forsvarsminister (ikke prismodtager) Bjarne Laustsen, Beredskabsforbundets præsident (ikke prismodtager) Frants Hagen Hagensen, advokat, Frederiksberg Thøger Refshauge, beredskabschef ved Allerød Kommune Bjarne Vinther, beredskabschef ved Skanderborg Kommune Brian Jørgensen, kredsleder i Kreds København Vestegnen Bent Mortensen, Beredskabsforbundets landschef (ikke prismodtager) Nina Lindhardt, Beredskabsforbundets vicelandschef (ikke prismodtager) 16 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

16 derstegn 2009 I anledning af Beredskabsforbundets 75 års jubilæum blev der på landsrådsmødet i starten af juni ekstraordinært tildelt hele 22 hæderstegn til en række personer, der har ydet et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæders tegnet af forbundets præsident Bjarne Laustsen. n Siddende fra venstre: Joan Semberg, frivillig i Kreds Greve Bodil Schou, frivillig i Kreds Frederiksberg Kirsten Nielsen, 2. viceregionsleder i Region Hovedstaden Bodil Ane Kathrine Mortensen, 2. vicekredsleder i Kreds Lolland Ulla Hansen, kontorfuldmægtig ved Beredskabsforbundets Landskontor Anders M. Johansson, direktør for Civilförsvarsförbundet, Sverige Susan Nissen, kontorchef i Forsvarsministeriets 5. kontor Finn Hansen, beredskabsinspektør ved Kolding Kommune Frits Stevns Sørensen, frivillig i Kreds Aalborg Elton Seierø, inspektør ved Folketinget, Christiansborg Ikke til stede (har fået overrakt hæders tegnet ved en senere lejlighed): Bo Kristensen, beredskabschef ved Bornholms Regionskommune Mads Lebech, tidligere borgmester på Frederiksberg, direktør i IRF Fonden 17

17 Frivillige: en gevinst for samfundet frivillige er et uudnyttet samfundsmæssigt potentiale på mere end 200 millioner kroner I 2009 har Beredskabsforbundet gennemført en bortfaldsanalyse af de frivillige i redningsberedskabet. Analysen er overordnet udført med den tilgang at redegøre for de samfundsmæssige konsekvenser, såfremt de frivillige i redningsberedskabet bortfaldt helt. Begrebet bortfaldsanalyse dækker således over, at vi sammen med ni beredskabschefer definerede konsekvenserne af et totalt bortfald af frivillige i deres kommune. Beredskabsforbundet ønskede at måle værdien defineret på hårde kapitaliserede forhold, de mere bløde sociale værdier for kommune og borgere samt at søge opgjort værdien for samfundet af den forsikring, det er at have frivillige. Målt på de kapitaliserede fakta blev analysens resultat, at: De kommuner, der i dag anvender frivillige, i gennemsnit har 40 frivillige i redningsberedskabet med kontrakt Spredningen er meget stor, varierende fra omkring 125 frivillige til ganske få. Det skal her fremhæves, at mængden af frivillige ikke har nogen parallel til kommunernes størrelse. Tværtimod er der flere mindre kommuner, der har en meget stor frivilligressource og opnår en høj nytteværdi Nytteværdien pr. frivillig varierer fra 583 kr. årligt ekskl. samfundsværdi til kr. årligt inkl. samfundsværdi Den gennemsnitlige nytteværdi for samfundet af en frivillig årligt er kr. Den aktuelle nytteværdi for de frivillige i redningsberedskabet i dag er ca. 50 mio. kr. Opløftning til landsniveau af den optimale anvendelse af frivillige indikerer et uudnyttet niveau på yderligere op til ca. 102 mio. kr. Den samlede anvendelse af frivillige i redningsberedskabet efter bedste praksis kan optimeres til en samfunds mæssig værdi af ca. 250 mio. kr. Foranstående er som nævnt uden, at det har været muligt at kapitalisere en række samfundsmæssige og kommunale sociale værdier og forsikringsværdien af at have frivillige i krisesituationer. De frivillige har for kommunerne dermed en væsentlig værdi, som omfatter: En betydelig robusthed ved såvel stør re katastrofer og dagligdagshændelser Betydelige fordele for kommunernes foreningsliv og sociale forhold Livskvalitet og udvikling for de frivillige i redningsberedskabet Reduktion af omkostninger ved krisesituationer (nedbør, storm, ulykkeshændelser m.v.) Reduktion af rekrutterings- og uddannelsesomkostninger til såvel heltidssom deltidsbrandmandsstillinger 18 Beredskabsforbundets årsberetning Beredskabsforbundets årsberetning 2008

18 Fakta er, at det overvejende har været muligt at opgøre de kapitaliserede værdier for beredskabet direkte og delvist for de lidt mere socialt baserede kommunale værdier. Altovervejende har de bløde værdier for det lokale samfund dog været svære at kapitalisere. Med bløde værdier menes blandt andet kommunens foreningsliv, offentlige arrangementer, indslusning af utilpassede unge, støtte til kommunale opgaver m.v. Forsikringsværdien i det at have frivillige i krisesituationer har været stort set umulig at kapitalisere. Resultaterne viser dog klart, at den samfundsmæssige værdi af de frivillige i redningsberedskabet godtgør, at: Der bør arbejdes på at fastholde og udbygge de frivillige i de kommuner, der allerede i dag anvender frivillige i redningsberedskabet En målrettet indsats for at etablere frivillige i de kommuner, der i dag ikke anvender frivillige i redningsberedskabet, vil medføre en økonomisk og samfundsmæssig gevinst Et bortfald af frivillige i redningsberedskabet enten vil medføre krav om ansættelse af deltids- eller heltidsbrandfolk eller alternativt en svækkelse af de kommunale redningsberedskaber Anvender kommunerne til eksempel den bedste praksis for nytteværdien af de frivillige i de ni forespurgte kommuner og optimerer antallet af frivillige til gennemsnitlig 100 pr. kommune, vil den samlede nytteværdi for samfundet øges til knap 250 mio. kroner altså et uudnyttet potentiale på omkring 200 mio. kroner. En forøgelse af antallet af frivillige til gennemsnitligt 100 pr. kommune er bestemt ikke urealistisk, idet allerede fem kommuner nu anvender mere end 100 frivillige. Skal sådanne resultater opnås, er det imidlertid uomgængeligt, at der også tilføres ressourcer til at fremme målet. Beredskabsforbundet finder, at første skridt må være at etablere en regional konsulentordning forankret ved forbundet med det klare formål at fremme samarbejdet mellem kredse og beredskabschefer, og dermed påbegynde en opnåelse af bedste praksis for andre kommuner. Med analysen mener Beredskabsforbundet, at det er dokumenteret, at de frivillige i det danske redningsberedskab tilfører samfundet betydelige værdier, og at disse værdier kan øges betragteligt. Det skal fremhæves, at bortfaldsanalysen alene omfatter frivillige knyttet til de kommunale redningsberedskaber, og altså ikke de ca. 500 statslige frivillige, som Beredskabsstyrelsen har kontrakt med. Nytteværdien af disse kan Beredskabsforbundet ikke kalkulere. I den samlede analyse er nytteværdien dog anslået til at være analog med den kapitaliserede nytteværdi af kommunale frivillige. Ønskes der en kalkulation af nytteværdien af de statslige frivillige, anbefales det, at Beredskabsstyrelsen udarbejder en sådan. Det bemærkes, at analysevirksomheden Capacent i forbindelse med AG FRIVUN-arbejdet fandt en lavere nytteværdi for de statslige frivillige end for de kommunale frivillige. Analysen omfatter heller ikke de ca mand i de sønderjyske frivillige brandværn, idet anvendelsesstrukturen er anderledes end for landets øvrige frivillige. n 19

19 20 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

20 Befolkningskurser i førstehjælp i farezonen Danskerne har fra 1. januar 2011 måske ikke længere mulighed for at blive uddannet i førstehjælp for en lille egenbetaling. Det er fra politisk side besluttet, at de billige befolkningskurser nedlægges. beredskabsforbundet håber dog på en beslutningsændring Som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet for blev en del vigtige arbejdsopgaver placeret i arbejdsgrupper under Forsvarsministeriet. Den ene arbejdsgruppe (AG FRIVUN) anbefalede i sin indstilling til de politiske partier bag forliget, at befolkningskurserne i førstehjælp skulle nedlægges. Befolkningskurser er terminologien for kurser med en årlig statsstøtte på 4 mio. kroner. For pengene uddannes årligt godt danskere for en beskeden egenbetaling på 125 kr. pr. person. Befolkningskurserne er hr. og fru Danmarks mulighed for at få en førstehjælpsuddannelse til en lav pris og af høj kvalitet. Befolkningskurserne udføres kun af instruktører, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Nedlæggelsen af befolkningskurserne i førstehjælp har vakt stor bekymring hos Beredskabsforbundet. Forbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse. Samtidig er muligheden for førstehjælpskurser med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage. Desuden er nedlæggelsen af befolkningsuddannelserne i førstehjælp i modstrid med regeringens egne tilkendegivelser om, at befolkningen skal blive bedre til at tage vare på sig selv. Til eksempel anfører Forsvarsministeriet i sin Redegørelse om beredskabet, at alle bør bidrage til at forebygge, håndtere og afhjælpe konsekvenserne af ulykker, og at mange danskere allerede i dag gør dette, bl.a. ved at lære almindelig førstehjælp. Beredskabsforbundet vil på denne baggrund arbejde for en fortsat eksistens af kurserne. Beredskabsforbundets repræsentanter i arbejdsgruppen AG FRIVUN har derfor afgivet en mindretalsudtalelse i arbejdsgruppen. Hovedkonklusionen er følgende: Beredskabsforbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse, er med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp, og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage. Beredskabsforbundet har dog en forhåbning om, at politikerne vil ændre holdning til nedlæggelsen af førstehjælpskurserne. Forhåbningen er, at det sker i forbindelse med forhandlingerne om den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2010, hvor forbundet vil arbejde for, at kurserne fortsætter. Fokus på forebyggelse Skulle det ikke lykkes at bevare kurserne i førstehjælp, vil der fra den 1. januar 2011 blive introduceret en ny forebyggelsesuddannelse. En uddannelse, som er under udvikling, og som Beredskabsforbundet har en stor andel i at udvikle. Men til forskel fra et befolkningskursus på 12 timer med lønnet instruktør, der koster 125 kr. for kursisten, så skal forebyggelseskurset være på 3 6 timer, foregå med ulønnet instruktør og være gratis for kursisten. Til at gennemføre disse kurser vil staten årligt afsætte 1 mio. kroner. n 21

21 De frivilliges opgaver 2009 Nedenstående er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har haft i løbet af året, og ikke mindst hvor mange timer der er blevet brugt. Oversigten skal give et billede af alsidigheden i de opgaver, som de frivillige varetager. Holstebro-Lemvig 27. august Trafikuheld. Der kom et opkald fra Midtog Vestjyllands Politi om assistance i forbindelse med et lastbilsvogntog, som var kørt i grøften og skulle bjærges. Dette arbejde ville tage en del af natten. Tre mand kørte til politistationen og fik udleveret to patruljevogne for at afspærre hovedvej 16, da kranerne brugte hele vejen, så trafikken skulle omdirigeres. Mens de frivillige var på stedet, kom der et opkald fra vagthavende om hjælp med observation af flugtbil, som var kørt fra et rambuktyveri i Vinderup. En af de frivillige kørte østpå. Den mulige flugtbil blev set, og dette blev meldt til vagtchefen, der kunne omdirigere politistyrkerne. 3 frivillige, 21 timer. Roskilde 14. januar I Rødovre var en sportshal under ombygning, og pludselig brasede taget sammen. Der blev derfor taget kontakt til redningshundene. To hundefører og deres hunde samt en holdleder blev sat på opgaven. Ved ankomsten gik de straks i gang med eftersøgning af personer. 3 frivillige, 9 timer. 3. februar Eftersøgning med redningshunde efter eksplosion. Hus blev lagt i ruiner ved en eksplosion i Greve. Fire redningshunde samt deres førere og en holdleder blev tilkaldt. Alle hunde var inde og lave eftersøgning, men der var heldigvis ingen, der var kommet til skade. 5 frivillige, 15 timer. 26. november Miljøsag om tabt kunstgødning. Skiltetrailer blev brugt til afspærring på grund af lastbil, der havde tabt noget gods. Politiet varslede brandvæsnet til opsamling af kunstgødning med 20 procent kvælstof. Frontlæsser med kost og ekstra lastvogn med grab blev sendt til stedet. Styrkeforholdet i gødningen gjorde, at det skulle opsamles. Der var også tale om en lastvogn med kærre-trailer, som var væltet. Flere big-bags-sække á 750 kg var væltet ud af anhængeren og havde forurenet en grøft samt ca. 100 meter nødspor. Frivillige alarmeredes jf. aftale med indsatslederen. Holdleder M2 sagde, at der skulle bruges 5 6 tomme tønder til opsamling. Indsatslederen anmodede om ekstra personale. Man aftalte, at alle 15 deltidsfolk skulle alarmeres, og frivillige blev ligeledes alarmeret igen. 4 frivillige, 20 timer. Frederikssund 11. juni Lærkevej var oversvømmet, og vandet kom ind i huse på vejen. De frivillige blev kontaktet af indsatslederen kl Fem frivillige blev tilkaldt, og de kunne konstatere, at de ikke kunne tømme vandet i husene, før de havde tømt vandet på vejen. Der blev indsat en folkevognspumpe til tømning af vejen og drænpumper til tømning af kældre. 22 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

22 Opgaven blev løst, og de frivillige var færdige kl frivillige, 23 timer november Levering og uddeling af drikkevand ved forureningsuheld på Kulhuse Vandværk. Den 9. og 10. november stod Frederikssund-kredsen for levering og uddeling af rent drikkevand i Kulhuse. Fra Beredskabsstyrelsen blev der skaffet fire palletanke, så man kom op på seks tanke i alt. Der blev i hast indkøbt 776 stk. 5 liters dunke og 40 stk. 25 liters dunke. Indsatsen blev afblæst igen den 10. november kl , og indsamling og oprydning kunne begynde. 7 frivillige, 60 timer. Århus 29. januar Assistance ved brand i firlænget stråtækt gård i Ry. Supplerende vandforsyning, belysning af skadested og fyldning af trykflasker. 9 frivillige, 50 timer. Esbjerg 1. januar Tre frivillige blev nytårsnat kaldt ud med redningsvogn fra Støttepunkt Esbjerg til villabrand i Ålbæk. Loftet i stueetagen skulle afstives, inden Bramming Brandvæsen kunne komme i gang med efterslukning af 1. sal. 3 frivillige, 3 timer. Herning 28. februar Kl kom en alarm på brand i en industribygning. Det daglige beredskab fra stationen i Herning startede slukningsarbejdet. Kort efter blev stationen i Aulum, Det frivillige beredskab Herning og Beredskabsstyrelsen tilkaldt til assistance af indsatslederen. De frivilliges opgaver var først at lægge to slangeveje fra brandhaner og frem. Herefter skulle de deltage i slukningsarbejdet. Derudover fik andre frivillige til opgave at forpleje indsatsstyrken. 14 frivillige, 188 timer. Ringkøbing-Skjern 4. juli Kørsel 1 med ASP og TV til ild i bygning. Assistance til Falck ved brand i villa. Opgaverne var eftersøgning, slukning og efterslukning. 6 frivillige, 18 timer. Næstved oktober Vandtransport. Den 5. oktober blev der konstateret kolibakterier i vandet fra Fuglebjerg Vandværk. De frivillige delte breve med forholdsregler ud til alle, som fik vand fra vandværket. Der blev transporteret vand til seks forskellige destinationer i Fuglebjerg samt foretaget gennemskylning af vandværkets rør. 84 frivillige, 449 timer. Nyborg, Frederikssund m.fl. 24. juli 3. august Brand- og samaritervagt på Langelandsfestivalen. Opretholdelse af døgnberedskab på samariter- og brandvagt under Langelandsfestivalen i perioden fra fredag den 24. juli kl til søndag den 3. august kl Frivillige fra hele landet deltager hvert år i dette arrangement, som Nyborg Kreds bistået af Frederikssund Kreds er ansvarlige for. 100 frivillige, timer. Fanø 26. april Hjælp til Ren Ø-dag. Planlægning og koordinering af dagens opgave. I forbindelse med Ren Ø-dag var det de frivilliges opgave at have ansvar for radiokommunikation, koordinering, transport og forplejning til ca. 350 personer. Ligeledes var de frivillige førstehjælpsvagter. 16 frivillige, 180 timer.

23 Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Frivilligenheden, Hjørring 10. august Indsat på pumpeopgave for Hjørring Kommune. Efter kraftigt regnskyl over byen stod en jernbaneviadukt under vand, hvilket satte en effektiv stopper for trafikken. De frivillige var på pletten i løbet af ca. 20 minutter og iværksatte pumpningen. 4 frivillige, 24 timer. 2. oktober Slukning af brand på en skrotplads uden for Hadsund. Frivillige indsat på slukningsopgaven sammen med værnepligtige fra Thisted. Under indsatsen blev der udlagt ca. 700 m forsyning fra en nærliggende å. Efter indsatsen hjalp de frivillige med reetablering af materiel og køretøjer. 3 frivillige, 16 timer oktober De frivillige deltager sammen med værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i slukningen af lossepladsbrand i Løgstør. De frivillige blev indsat på skift i en weekend. Udover slukning varetog en af de frivillige funktionen som materiel depotforvalter. På så stor en indsats er det vigtigt at få indsamlet det materiel, der ikke bliver brugt, og få det indbragt på midlertidig depot. Da vand til slukning blev hentet i en å ca. 2 km fra branden, var der en del urenheder i slukningsvandet. Disse urenheder endte for en stor dels vedkommende i strålerørene, så der var også en opgave med at rense strålerør for grene m.v. for en fingernem materielforvalter. 8 frivillige, 40 timer. Favrskov september De frivillige blev alarmeret til bigballebrand kl fredag aften. Der skulle laves kaffe og smøres sandwich til 25 brandfolk, og derefter skulle maden fragtes ud til dem. Næste morgen skulle der laves ny kaffe, og brandfolkene fik friske rundstykker. Dernæst skulle der laves frokost. I nattens løb var der kommet hjælp fra Den Frivillige Indsatsstyrke samt nogle værnepligtige. Til aftensmad blev der lavet dansk bøf med sovs og kartofler. 5 frivillige, 58 timer. n 24 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

24 Klimatopmøde i december 2009 COP15, klimatopmødet i København, krævede megen planlægning og meget beredskab. De frivillige var også tænkt ind i planlægningen, og selv om topmødet forløb roligt i forhold til det, man kunne have frygtet, så viste de frivillige, at de var klar, når der var behov Københavns Kommunes kommandocentral var en nyskabelse, der blev anvendt for første gang til en alvorssituation under topmødet. Her skal en række af kommunens beslutningstagere mødes under ekstraordinære forhold, og det virkede helt logisk at bemande kommandocentralen under klimatopmødet. Beredskabsforbundet indgik en aftale med Københavns Brandvæsen om bistand i Københavns Kommunes kommandocentral. Aftalen betød, at der blev opstillet to hold frivillige pr. dag, som forestod logistik og adgangskontrol i kommandocentralen. Der var oprindelig planlagt godt 50 vagter fordelt over topmødets sidste uge. Det var også det antal vagter, der reelt blev afviklet, men trusselsbilledet skiftede ofte, så på et tidspunkt var der planlagt op mod det dobbelte antal vagter. Det betød, at mange frivillige fra såvel Københavnsområdet som fra hele Sjælland og Lolland blev involveret. Desværre betød det også aflysning af vagter med meget kort varsel. Men de frivillige tog det med godt humør og viste den nødvendige forståelse for fleksibel planlægning. I Beredskabsforbundet håber vi, at de frivillige efterlod den opfattelse, at de slet ikke kan undværes, når kommandocentralen er bemandet, og at der bliver lavet en permanent ordning. Beredskabsforbundet brugte også lejligheden til at afprøve vagt- og tilkaldeordninger for henholdsvis Beredskabsforbundets telefonkæder og katastrofeorganisation. Telefonkæderne er et system, som i løbet af kort tid kan registrere, hvor der er ledige ressourcer i redningsberedskabet. En viden som indsatsledelsen har brug for, hvis der opstår en ekstraordinær situation. Katastrofeorganisationen er beregnet til at hverve frivillige til myndighedernes brug i en katastrofesituation, hvor samfundets beredskab har brugt alle de ressourcer, der er til rådighed. Heldigvis forløb topmødet uden hændelser, der kunne begrunde brug af telefonkæder og katastrofeorganisation. Beredskabsstyrelsen Hedehusene mærkede også topmødet. Ud over at være base for udstationerede værnepligtige havde de frivillige etableret en vagt med rednings- og logistikpersonale. Det betød, at et større antal frivillige var til stede i Hedehusene i døgndrift, sådan at de kunne rykke ud til brand- og redningsopgaver med kort varsel. Topmødet forløb jo uden store beredskabsmæssige hændelser, så vagten blev ikke brugt ret meget til selve topmødet. Men en sen nattetime ringede politiet og bad om hjælp til en voldsom trafikulykke i Nordsjælland, og takket være det etablerede vagtberedskab kom personalet fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene ekstra hurtigt ud af porten. Beredskabsstyrelsen Hedehusene bistod i øvrigt politiet med en række transportopgaver under hele topmødet. Det betød, at de frivillige var ude at køre med både statsoverhoveder og andre af topmødets prominente gæster. n 25

25 Frivillige deltog i langvarig lossepladsbrand 26 Beredskabsforbundets årsberetning 2009

26 Lørdag den 17. oktober 2009 udbrød der brand på Toelt Losseplads ved Humlebæk. Branden skulle vise sig at blive en langvarig affære, der strakte sig over en uge. En række beredskaber samt frivillige fra forskellige dele af landet assisterede i lukningen Branden, der ikke ville slukkes, kunne man fristes til at kalde den lossepladsbrand, der hærgede i Kvistgård ved Humlebæk i slutningen af oktober. Frivillige hjalp bl.a. med brandslukning, vandtransport og med forplejning af travle brandfolk. Arbejdede dag og nat Nordsjællands Brandvæsen ledte slukningsarbejdet med assistance fra værnepligtige, befalingsmænd og frivillige ved Beredskabsstyrelsen Sjælland. Da slukningsarbejdet både foregik dag og nat, blev der tilkaldt hjælp fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, og senere kom der også mandskab fra Beredskabsstyrelsens centre i Haderslev og Herning. Det ekstra mandskab kunne hjælpe om natten, hvor de kommunale brandfolk fra Nordsjællands Brandvæsen og folkene fra Beredskabsstyrelsen Sjælland skulle hvile, så de var klar til at arbejde igen næste morgen. Uden mad og drikke De frivillige fra Hedehusene hjalp ikke kun til med at få bugt med ilden, fire frivillige stod også for forplejning af brandfolkene med lidt ekstra hjælp fra to ansatte på beredskabscentret i Hedehusene. Og det var ikke så lidt, der blev disket op med i løbet af den uge, det tog at slukke branden. Faktisk blev der kræset en del om de hårdtarbejdende brandfolk. Lisbeth Elfort fra forplejningsenheden fortæller her om ugens retter: Der var forloren hare, boller i karry, hakkebøf med brun sovs, løg og kartofler, nakkekam med pasta og paprikasovs, koteletter med kartofler og paprikasovs, biksemad samt frikadeller med kold kartoffelsalat. Til natmad smurte vi nogle sandwich, og der var ligeledes frisk frugt, slik og chokolade. Morgenmaden hentede vi hos bageren, og frokosten var forskellige retter fra fryseren eller direkte fra kantinen i centret i Hedehusene. Evakuering af beboere Undervejs i indsatsen stod det klart, at det blev nødvendigt at evakuere nogle af beboerne i lokalområdet på grund af de gener, der kunne opstå ved langvarig påvirkning af den giftige røg fra skraldet. En prognose fra DMI forudsagde desuden, at vinden ville gå i retning af nogle ejendomme i nærheden, og brandvæenet besluttede derfor i samråd med Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt og embedslægen at evakuere 12 familier fra området: Normalt råder man blot folk til at lukke døre og vinduer, men man vurderede, at det kunne give beboerne vejrtrækningsproblemer, hvis de opholdt sig i røgen gennem længere tid, fortæller vagthavende hos Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Tine Overby. Sæson for lossepladsbrande På spørgsmålet om, hvorfor det tog så lang tid at slukke branden, siger Tine Overby, at der var tale om en meget omfattende brand i mange tusind kubikmeter affald: Man jagter ilden rundt. Den findes inde i små lommer, og måden, man slukker den på, er bl.a. ved at bruge store entreprenørmaskiner til at flytte bunker af affald ud på jorden. Man kan ikke bare sprøjte på toppen af affaldsbjergene, man må have mindre bunker ud for at slukke det og det tager tid. Tine Overby fortæller ligeledes, at efteråret er sæson for lossepladsbrande: Voksende affaldsbjerge i Danmark presser affaldet sammen, og når det samtidig er fugtigt, så kan der opstå en biologisk proces i nedbrydelsen af affaldet, som danner varme. Hvis varmen ikke kan slippe væk, så stiger temperaturen, og til sidst kan affaldet selvantænde. n Drikkevarer måtte der jo også til, og her kunne folkene vælge mellem vand, saftevand, sodavand, kaffe, te og kakao, så man må sige, at der blev taget godt hånd om de hårdtarbejdende brandfolk. 27