Evalueringsrapport for projekt Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport for projekt Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne"

Transkript

1 Evalueringsrapport for projekt Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne Evalueringsrapport for forebyggelsesfondsprojekt hos SPF Danmark August

2 Evalueringsrapport for forebyggelsesfondsprojektet Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne. Projektet blev støttet af Forebyggelsesfonden og blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni Evalueringsrapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut og forfattet af konsulenterne: Liselotte Rasmussen, Center for Arbejdsliv Susanne Rasmussen, Center for Arbejdsliv Niels Worsøe Hansen, DMRI Evalueringsrapporten er udgivet af: Center for Arbejdsliv Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Telefon: ISBN: Fotograf: Teknologisk Institut 2

3 Indhold Resumé... 4 Projektbeskrivelse... 6 Baggrund... 6 Målgruppe... 6 Formål... 6 Succeskriterier... 7 Projektets organisering... 7 Metodisk udgangspunkt... 7 Aktiviteter... 7 Etablering og forankring af projektet... 7 Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation... 8 Idegenerering og udviklingsarbejde Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger Formidling Evalueringens organisering Dataindsamling Dataanalyse Projektets resultater Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag Analyse af resultaterne Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag De vigtigste erfaringer Kortlægning som øjenåbner Fokus på konkrete løsninger Bring de rigtige mennesker sammen Værdiskabende inddragelse af chaufførerne Konklusion

4 Resumé SPF-Danmark har i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført et forebyggelsesfondsprojekt om at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for deres chauffører. Projektet blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni 2013 med støtte fra Forebyggelsesfonden, nu Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Projektet var ejet og initieret af SPF-Danmark, mens konsulenter fra Teknologisk Institut varetog den daglige projektledelse og facilitering af projektaktiviteterne i hele forløbet. Projektets målgruppe var 178 chauffører hos SPF, der transporterer svin i Danmark, og projektet omfattede alle cirka 350 medarbejdere i hele branchen. Den direkte involverede målgruppe var de 50 chauffører, der dagligt transporterer slagtesvin fra landmændene til slagteri. Baggrunden for projektet var, at chaufførerne blev udsat for fysisk nedslidende belastninger af bevægeapparatet, sundhedsskadelige påvirkninger af luftveje samt ulykkesrisici. Disse forhold var til stede under chaufførernes daglige arbejde med at transportere slagtesvin fra landmænd til slagteri. Herunder: a) Pålæsning af grise hos landmand, b) Aflæsning af grise på slagteri, c) Tørskrabe, rengøre og desinficere transportvognen samt d) Bæring og udlægning af savsmuld. Under disse arbejdsopgaver blev chaufførende udsat for indånding af ammoniakdampe, støv og aerosoler. Hertil blev chaufførerne udsat for ulykkesrisici som følge af håndtering af svinene og færdsel på glatte, våde og isede underlag. Projektets formål var at reducere arbejdsulykker, nedslidende fysiske belastninger, indånding af mikroorganismer samt udvikle og afprøve (tekniske) hjælpemidler. Projektet skulle udvikle løsninger inden for disse områder og have fokus på af- og pålæsning, tørskrabning og rengøring af transportvogne. Projektets succeskriterier var at: Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % (inden for 24 måneder). Mindske nedslidning af bevægeapparatet. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Projektet var ejet af SPF-Danmark og blev organiseret med en styregruppe med projektejer/-leder og planlægger, chauffører, arbejdsmiljørepræsentant samt repræsentanter fra slagterierne Danish Crown i Ringsted og Tican A/S i Thisted. Styregruppen sikrede fremdriften og den økonomiske opfølgning. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med chauffører, ledere og planlæggere. Gruppen var ansvarlig for den daglige fremdrift i projektets aktiviteter. Arbejdsgruppen blev suppleret med ad hoc projektarbejdsgrupper, hvis opgaver var at udvikle og afprøve konkrete løsninger. Projektdeltagerne har deltaget i alle projektaktiviteter fra kortlægning af arbejdsgange til workshops samt afprøvning af de konkrete løsningsforslag som pladsmøder, dialogmøder hos udvalgte landmænd og formidlingsmøder rundt om i Danmark. Det metodiske omdrejningspunkt har været at involvere chaufførerne i hele forløbet, hvilket vurderes centralt for projektets målopfyldelse. Også andre relevante aktører er blevet inddraget undervejs, for eksempel landmænd og pladsansvarlige medarbejdere på slagterierne. Dette har ligeledes bidraget positivt til at opnå og forankre resultaterne. De enkelte projektaktiviteter beskrives nærmere senere i rapporten. Resultaterne viser, at projektet kom godt i mål med tilfredsstillende målopfyldelse. Resultaterne viste, at det lykkedes at reducere antallet af arbejdsulykker med mere end 50 % inden for en periode på 23 måneder. Projektet er lykkedes med at anvise forslag til konkrete løsninger og metoder, der tilsammen har mindsket nedslidningen af bevægeapparatet i betydelig grad. Hertil kommer, at der også har været afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag, ved at de har været informeret og involveret i projektets forløb og resultat. Derudover har projektet udmærket sig ved konkret at anvise nye veje til, hvordan SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge ressourcerne til at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. SPF-Danmark har sat stor pris på, at projektet har været meget konkret og målrettet med realistiske bud på løsninger. F.eks. har projektet åbnet for mere dialog og et tættere samarbejde med landmændene omkring deres 4

5 udleveringsforhold, som er af væsentlig betydning for den belastning, chaufførerne udsættes for i deres daglige arbejde. Netop her ser SPF-Danmark et større potentiale for at arbejde videre med dialogformen som redskab til at styrke deres arbejdsmiljøindsats for chaufførerne. Projektet er kommet i hus takket være både projektholders og projektdeltagernes vedholdende engagement og aktive indsats undervejs i hele forløbet. SPF-Danmark er gået åbent og aktivt ind i udviklingsarbejdet med både tid og risikovilje til at gå nye veje, der tilsammen har ført til udvikling af nye tiltag til brug i SPF-Danmarks fremadrettede indsats til forbedring af chaufførernes arbejdsmiljø. I denne evalueringsrapport præsenteres projektets resultater og erfaringer yderligere. Der er udarbejdet et særskilt metodekatalog med beskrivelse af projektets aktiviteter og metoder til inspiration for andre aktører i branchen. 5

6 Projektbeskrivelse I det følgende præsenteres projektet inklusive baggrund og indhold med beskrivelse af aktiviteter og metoder. Baggrund Baggrunden for projektet var, at chaufførerne dagligt blev udsat for fysisk nedslidende belastning af bevægeapparatet, samt sundhedsskadelige påvirkninger af luftveje i forbindelse med udførelse af deres daglige arbejde med at transportere slagtesvin fra landmænd til slagteri. Herunder at: Læsse grisene på transportvognen hos landmændene. Læsse grisene af på slagteriet. Tørskrabe, rengøre og desinficere transportvognen på slagteriets vaskeplads. Bæring og udlægning af savsmuld. Hertil kom indånding af mikroorganismer fra ammoniakdampe, støv og aerosoler (fra griseurin og ekskrementer), samt en øget risiko for arbejdsulykker som følge af håndtering af svinene og færdsel på glatte, våde og isede underlag. Det ønskede SPF-Danmark at gøre noget ved, hvorfor de i samarbejde med Teknologisk Institut ansøgte Forebyggelsesfonden om støtte til at gennemføre et udviklingsprojekt, som skulle finde nye veje og metoder til at forebygge nedslidende arbejdsgange, påvirkninger af luftveje samt ulykker. Projektet blev bevilget støtte fra Forebyggelsesfonden og blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni Projektet har undervejs måttet anmode om forlængelse på to gange tre måneder grundet behov for længere tid til konkret afprøvning af de prioriterede løsningsforslag. Projektet er således blevet forlænget med i alt seks måneder. Målgruppe Projektets målgruppe var i alt 178 chauffører hos SPF-Danmark, som transporterer svin i Danmark. Projektet omfattede alle cirka 350 medarbejdere i hele branchen. Den direkte involverede målgruppe var de cirka 50 chauffører, der dagligt transporterer slagtesvin fra landmændene til slagteri. Projektdeltagerne har i projektperioden deltaget i forskellige projektaktiviteter fra kortlægning af arbejdsgange til workshops, pladsmøder, dialogmøder hos udvalgte landmænd samt åbne møder rundt om i hele landet. Projektaktiviteterne beskrives nærmere senere i denne rapport. Formål Projektets sigte var at finde nye veje i arbejdet med at forebygge nedslidende arbejdsgange og arbejdsrutiner for chaufførerne, med fokus på de samlede arbejdsmiljømæssige belastninger i hele arbejdsdagens arbejdsfunktioner og opgaver. Projektets formål var at reducere arbejdsulykker, nedslidende belastninger og indånding af mikroorganismer i forbindelse med aflæsning af svinene, tørskrabning og rengøring af svinetransportvognene på vaskepladsen på slagteriet med fokus på arbejdsgangene ved afhentning og læsning af svinene hos landmanden - aflæsning på slagteri - tørskrabning af bil - vask og desinfektion af bil - bæring og udlægning af savsmuld på vaskepladsen ved slagteriet. Målsætningen inden for projektets rammer var at arbejde med at: Forbedre indretningen af transportvognen og adgangsforhold ved slagterier for at fjerne belastningerne ved aflæsning af svin. Finde løsninger, der kan fjerne tunge løft af skillevægge og sider på lift. Udvikle hjælpeudstyr til tørskrabning. Finde løsninger, så glatte underlag undgås og dermed reducerer faldulykker. 6

7 Finde og tilpasse de bedste udstyr og udvikle metoder, der kan reducere belastninger ved spulingen af transportvogne. Undersøge om det allerede valgte åndedrætsværn var korrekt, samt finde frem til mere tilgængelige og håndterbare måder for chaufførerne at bruge åndedrætsværn på. Succeskriterier Projektets succeskriterier var at: Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % (inden for 24 måneder). Mindske nedslidning af bevægeapparatet. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Projektets organisering Projektet var ejet af SPF-Danmark og blev organiseret med en styregruppe med projektejer/-leder og planlægger, chauffører, arbejdsmiljørepræsentant samt repræsentanter fra slagterierne Danish Crown i Ringsted og Tican A/S i Thisted. Styregruppen sikrede fremdriften og den økonomiske opfølgning. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med chauffører, ledere og planlæggere. Gruppen var ansvarlig for den daglige fremdrift i projektets aktiviteter. Arbejdsgruppen blev suppleret med ad hoc projektarbejdsgrupper, hvis opgaver var at udvikle og afprøve konkrete løsninger. Teknologisk institut har varetaget den daglige projektledelse og har faciliteret projektets aktiviteter og proces. Teknologisk Institut har bidraget med tre konsulenter med teknisk, arbejdsmiljøfaglig og metodisk faglighed med betydning for projektets gennemførelse. Metodisk udgangspunkt Omdrejningspunktet for al aktivitet i projektet har været tæt involvering af chaufførerne i hele forløbet - lige fra at udvælge og prioritere de væsentligste problemstillinger til at arbejde praktisk med at finde og afprøve mulige løsninger. Netop inddragelse af chaufførerne i det praktiske problemløsningsarbejde har været centralt for projektets målopfyldelse. Andre relevante aktører er også undervejs blevet inddraget i processen, f.eks. landmænd og pladsansvarlige medarbejdere på Danish Crown slagteriet i Ringsted, hvilket har medvirket positivt til at opnå og forankre resultaterne i den fortsatte arbejdsmiljøindsats hos SPF- Danmark. Aktiviteter Her følger en beskrivelse af projektets enkelte aktiviteter i kronologisk rækkefølge. For en mere detaljeret gennemgang af hver enkelt aktivitet, metode og resultater henvises til det særskilte metodekatalog, der er udarbejdet med læringspunkter og inspiration til andre aktører i branchen. Projektets aktiviteter i oversigtsform efter den oprindelige projektbeskrivelse: 1. Etablering og forankring af projektet. 2. Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation. 3. Idegenerering og udviklingsarbejde. 4. Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger. 5. Formidling. Etablering og forankring af projektet Det blev nedsat styregruppe og arbejdsgruppe som beskrevet ovenfor. Teknologisk Institut blev tilknyttet som ekstern konsulent og varetog den daglige projektledelse og udførende konsulentbistand til projektets 7

8 gennemførelse. Der blev indledningsvist afholdt møde i styregruppen til fælles forventningsafstemning og planlægning af projektets indhold og forløb. Efterfølgende tog arbejdsgruppen over med detailplanlægning og igangsætning af de første aktiviteter. Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation Indledningsvis blev chaufførernes arbejdsgange kortlagt via deltagende observation af chaufførernes arbejdsdag. Det foregik ved, at to terapeut- og arbejdsmiljøfaglige konsulenter var med to chauffører ude at køre på hver deres rute - en i Vestsjælland og en i Sydsjælland. Formålet var at få indblik i og kortlægge arbejdsgange og arbejdsmiljømæssige belastninger i chaufførernes arbejdsdage. Turene var planlagt med henblik på at give et fyldestgørende billede af de mange varierede og forskelligartede udleverings- og læsseforhold, der præger en typisk arbejdsdag. Der var eksempler på læsning af både få og mange svin per gang, og der var forskellige eksempler på udleveringsforhold. Derudover blev pålæsning af svin på slagterig samt vask af bil besigtiget. Chaufførerne stod til rådighed for spørgsmål og var med til at kvalificere observationerne undervejs. Efterfølgende blev konsulenternes observationer valideret og nuanceret yderligere ved supplerende fokusgruppeinterview med to chauffører fra slagteriet i Blans. På observationsturene og i det efterfølgende interview på Blans blev der refereret til arbejdsforholdene på vaskepladsen på Danish Crown slagteriet i Horsens. For at dokumentere disse forhold blev vaskepladsen på slagteriet i Horsens besøgt med henblik på at observere og interviewe relevant pladspersonel i forhold til vaskehallernes indretning og materiel. Kortlægningen af arbejdsgange i chaufførernes arbejdsdag virkede som en øjenåbner for deltagerne i projektet. Kortlægningen viste, at chaufførernes arbejdsdag grundlæggende er alsidig og varieret, dog med varierende grader af fysiske belastninger på kroppen. I forenklet form er arbejdsrytme og belastning illustreret nedenfor: Billede 1: Arbejdsrytme og belastninger i arbejdssekvensen: Afhentning - kørsel til slagteri - aflæsning - rengøring af bil, inkl. udlægning af savsmuld. 8

9 Billedet illustrerer den arbejdssekvens, der var fokus på i projektet. Arbejdssekvensen gentages 2-3 gange per arbejdsdag for den enkelte chauffør afhængig af den planlagte turs logistik (geografi, antal svin, ændringer mv.). Toppene illustrerer graden af den fysiske belastning, chaufførerne udsættes for i de enkelte arbejdsopgaver. Kortlægningen blev præsenteret for chaufførerne på en workshop til validering og nuancering. Kortlægningen viste sig at give deltagerne en nyttig indsigt i egne daglige arbejdsforhold og gav input til den efterfølgende udvælgelse og prioritering af, hvilke problemstillinger der skulle arbejdes videre med at finde løsninger til i projektforløbet. Workshop og opgavespecifikation En gruppe udpegede chauffører blev inviteret til at deltage i en workshop. Formålet med dagen var at skabe et fælles billede af projektet og et fælles afsæt for det videre arbejde. Deltagerne skulle være med til at identificere og prioritere de problemstillinger, der skulle arbejdes videre med i projektet. Dagen blev indledt med et kort oplæg om arbejdsmiljøets udvikling og historie for at skabe fælles forståelse og afsæt for det videre arbejde. Billeder fra workshop med chauffører. På workshoppen blev konsulenternes kortlægning og observationer fra køreturene fremlagt til diskussion og yderligere kvalificering. Der blev i lokalet hængt billeder op fra køreturene for at skabe et fælles grundlag for forståelse og for at konkretisere særlige problemstillinger. På baggrund af diskussionerne i workshoppen udvalgte og prioriterede deltagerne følgende problemer: 1. Udleveringsforhold hos landmænd. 2. Aerosoler ved vask af bil. 3. Fysiske rammer på slagteri. 4. Savsmuld. 5. Tørskrabning. 6. Dasker. 9

10 Idegenerering og udviklingsarbejde Den fremkomne liste af prioriterede problemer blev fremlagt til styregruppens godkendelse i forhold til videre handling. På efterfølgende møde i arbejdsgruppen blev der drøftet ideer til løsninger, og der blev lagt en plan for, hvilke aktiviteter der skulle igangsættes. Der blev udpeget en ad hoc projektarbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører samt repræsentanter fra styregruppe og Teknologisk Institut. Herefter gik projektarbejdsgrupperne i gang med at finde egnede løsninger til hvert af de udvalgte problemområder. Hver gruppe arbejdede selvstændigt med at finde egnede løsninger til afprøvning og vurdering i praksis, hvorefter gruppernes resultater blev fremlagt og drøftet i styregruppen. På den måde lykkedes det at skabe fremdrift og involvering af relevante aktører omkring de forskellige problemområder. Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger I dette afsnit præsenteres løsningerne for hvert problemområde enkeltvis: Udleveringsforhold hos landmænd - dialogmøder Problembeskrivelse De fysiske rammer for udlevering og pålæsning af svin er af meget forskellig karakter på de forskellige landbrug. Der kan være tale om uhensigtsmæssige forhold, som medfører større fysisk belastning af chaufførerne. Dertil kommer, at uhensigtsmæssig indretning af læsseforhold giver længere læssetid, som derved øger de fysiske belastninger. Korte, stejle ramper Grisene har svært ved at gå op ad og stå fast på en stejl rampe. Dette er også tilfældet, når der er tværribber på rampen. Dette medfører belastninger på chaufføren, fordi han skal bruge mange kræfter på at lede og skubbe grisene op ad rampen. En stejl rampe kan give længere læssetid per gris. Lange ramper med flere knæk Grisene vil helst gå lige ud og er derfor svære at få frem, når der er knæk på rampen. Grisene stopper op, hver gang den møder en væg. Dette medfører belastninger på chaufføren, fordi han skal bruge mange kræfter på at lede og drive grisene frem ad rampen. Lange ramper med knæk kan give forlænget læssetid per gris. Høje ramper Høje ramper kan medføre besvær for chaufføren, da det kan være svært at tilpasse bilens læsserampe. I tilfælde, som på billedet, kan der ofte være hul eller forhøjning, som chaufføren eller svinene kan snuble i. En høj rampe kan give forlænget læssetid per gris. 10

11 Besværlige tilkørselsforhold Kloakdæksel, rod på gårdsplads, store vejsten, træer på gårdspladsen, mudder/pløre/smat/sne/is er alle eksempler på forhold, som kan være problemer for kørsel eller risiko for faldskader. Disse forhold kan give forlænget læssetid. I sjældne tilfælde kan forhold på gårdspladsen forårsage materiel skade på bil og/eller bygninger. Metode Der blev afholdt dialogmøder hos udvalgte landmænd med henblik på at finde løsningsforslag til forbedringer af udleveringsforhold, tilkørselsforhold, ramper mv. Chaufførerne havde på forhånd udpeget relevante steder at besøge. Det var landmænd, hvor chaufførerne oplevede forholdene særligt udfordrende. SPF-Danmark tog telefonisk kontakt med de enkelte landmænd og aftalte tidspunkt for et besøg, hvor deltagerne var: Chaufføren, der kom der til daglig. Repræsentant fra SPF-Danmark. Repræsentant fra det lokale slagteri. Arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut. Sammen besigtigede parterne forholdene ved udleveringsstedet og drøftede forskellige løsninger til afhjælpning af problemerne. Der blev udarbejdet kortfattede og løsningsorienterede referater af dialogmøderne med plads til at beskrive problemet, samt forslag til løsning. Referaterne blev suppleret med fotos af de eksisterende forhold samt skitse af løsningsforslag. Resultater Projektet lykkedes med at etablere en formel struktur for dialogen mellem landmand og SPF-Danmark, med henblik på i fællesskab at skabe de bedste betingelser for SPF-Danmarks chauffører. Dialogmøderne afstedkom konstruktive dialoger med konkrete forslag til, hvordan der med relativt få midler kunne ændres ved rampeforholdene, så indlæsningen kunne foregå mere hensigtsmæssig for alle parter. Ved projektets afslutning er der tilbagemeldinger om, at der allerede er blevet gennemført konkrete ændringer hos enkelte landmænd. 11

12 Læring Chaufføren viste sig at være en vigtig nøgleperson ved disse dialogmøder, fordi han havde det daglige kendskab til læsseforholdene og til landmanden. Derudover havde chaufføren viden om andre læssesteder og dermed erfaring for forskellige løsningsmuligheder. Chaufføren vidste således, hvordan læsserampen burde indrettes mere hensigtsmæssigt, så dette gav både chaufføren og landmanden - og svinene - en fordel. Chaufføren er således en uundværlig deltager ved sådanne møder. SPF-Danmark vurderer, at metoden har givet dem et redskab, som de fremadrettet vil bruge i dialogen med landmændene om i fællesskab at sikre SPF-Danmarks chauffører et godt arbejdsmiljø. Metoden har medvirket til at skabe en såkaldt win-win-win situation for alle parter. Projektet har også arbejdet med at udvikle en mobil rampeløsning - se næste afsnit. Mobil rampe Problembeskrivelse Mange aflæsningsramper blev lavet for en del år siden, hvor svinene blev transporteret i en helt anden type transportvogn, end der benyttes i dag. De gamle transportvogne var forsynet med en lift som på f.eks. en fragtbil. På liften var indrettet en bås, hvori der kunne være et mindre antal svin. Dvs. chaufføren drev svinene ud i båsen og liftede svinene op i transportvognen. De transportvogne der bruges i dag er uden lift, og svinene skal selv gå op i vognen via læsserampen. Der var derfor behov for at se på løsninger/tilpasninger af disse udleveringssteder, så de bedre passer til nutidige transportvogne - samt anvise løsninger på andre læsningsproblematikker som beskrevet ovenfor. Et af tiltagene er udmøntet i udvikling af en mobil læsserampe, som passer til modulbygget svinestalde, som der blev opført mange af i 70 erne og 80 erne. De modulbyggede stalde har udleveringsfaciliteter ved hvert modul, og de er bygget til de gamle typer af transportvogne. Mobilrampen kan flyttes mellem modulerne med en rendegraver eller traktor med frontlæsser forud. Metode En besøgsplan med fire landbrug blev gennemført med følgende deltagere: Chaufføren, der kommer hos landmanden til hverdag. Kørselsplanlægger fra SPF-Danmark. Projektleder fra Teknologisk Institut. De fire landbrug var på forhånd udvalgt af SPF-Danmarks chauffører som værende repræsentative for typiske problematikker i forbindelse med læsning. Hvert af de fire steder blev gennemgået og diskuteret i tæt samarbejde med landmændene. Konkret blev der i hvert enkelt tilfælde udarbejdet en skitse med en beskrivelse af de tiltag, der skulle til for at lette læsning af svin. 12

13 Resultat I projektet blev der på alle fire steder foretaget konkrete tiltag og mindre ombygninger til forbedring af læsseforholdene hos de besøgte landmænd. Ombygningerne har medført kortere læssetider, som er den parameter, SPF-Danmark kan bruge i dialog med andre landmænd, for at få dem til at ændre deres læsseramper. Landmanden betaler for den tid, det tager at læsse svinene. Groft optegnet betyder lange læssetider stor udgift for landmanden, og tilsvarende dårligere arbejdsforhold for chaufførerne samt unødig stress for svinene. Aerosoler ved vask af bil - afprøvning af maske Problembeskrivelse Chaufførerne udsættes for støv under på- og aflæsning af svin samt indånder mikroorganismer (aerosoler) under vask af bilerne. Chaufførerne har således en betydelig risiko for sundhedsskadelig påvirkning af helbredet. Metode I projektet blev der afprøvet to forskellige typer åndedrætsværn - begge helmasker med udskiftelige filtre. Der blev udpeget et testpanel af i alt otte chauffører, der skulle teste og vurdere de to forskellige typer helmasker i forhold til funktionalitet til opgaven. De to typer afprøvede masker. Afprøvningen blev evalueret med et spørgeskema. Chaufførerne blev efterfølgende interviewet telefonisk for at få et mere nuanceret billede af deres vurdering. 13

14 Resultat Ingen af de to masker blev erklæret egnet til dette arbejde. I stedet inspirerede afprøvningen til at vælge en halvmaske med samme beskyttelsesniveau. Der blev således indkøbt en 3M 6000 halvmaske med P3 filtre til alle chauffører i SPF-Danmark. Samtidig fik alle udleveret renseservietter til rengøring af masken. Fysiske rammer ved slagteriets vaskeplads - pladsmøder Problembeskrivelse Chaufførerne er fysisk belastede af arbejdet med at vaske og desinficere bilerne i en forholdsmæssig stor andel af deres arbejdsdag. Arbejdet foregår i udfordrende og ensidigt belastende arbejdsstillinger i ca. 1-1½ time per vask. Arbejdsprocessen foregår samme antal gange, der aflæsses svin på slagteriet - typisk 2-3 gange per arbejdsdag. Arbejdet foregår på vaskepladsen ved det slagteri, hvor de afleverer slagtesvinene. De fysiske forhold på slagteriernes vaskepladser er forskellige - nogle anlæg er nye, og andre er af ældre dato. Dette gælder også inventaret og de arbejdsredskaber, som chaufførerne skal bruge i deres arbejde med at vaske og desinficere bilerne. Chaufførerne havde prioriteret at finde løsninger, der kunne forbedre de fysiske forhold på slagteriets vaskeplads. De havde identificeret følgende problemstillinger, de gerne så en løsning på: Sporadisk eller manglende vedligehold på pladserne. Algevækst på underlaget, som bliver glat og øger risiko for faldulykker. Slangeruller, der ikke ruller ordentligt. Slidte spulehoveder, som besværliggør vaskeprocessen og belaster arm/hånd. Sne og is på pladsen. Metode Der blev etableret et pladsmøde på vaskepladsen ved et Danish Crown slagteri. På mødet deltog alle relevante parter: Den tekniske chef fra slagteriet, Slagtermester fra slagteri (fungerende chef for pladsen), transportteknisk assistent, ledelsesrepræsentant fra SPF-Danmark, arbejdsmiljørepræsentanten fra SPF og arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut. 14

15 Billede fra pladsmøde på slagteriets vaskeplads - her ved savsmuldscontaineren. Mødet blev forberedt ved, at alle de problematikker, som var kendt på pladsen, blev samlet i en huskeliste, så de kunne blive diskuteret på mødet. Selve mødet blev afholdt gående. Her gik alle deltagere pladsen igennem og besigtigede diverse problematikker. Efter mødet blev der skrevet referat. Heraf fremgik aftaler om ændringer og forbedringer samt ansvarlige personer. Metoden med at gå rundt på pladsen og se konkret på de fysiske rammer er særlig god, idet man sammen konstaterer fejl og mangler. Dette giver et godt afsæt til praktiske løsninger. Pladsmøde kan afholdes f.eks. en gang i kvartalet og giver hermed et formelt fora at mødes i og få løst problemer på vaskepladsen. Resultat Mødeformen med de rigtige mødedeltagere skabte rammen for at kunne etablere et formelt og beslutningsdygtigt forum at mødes i for i fællesskab at tage hånd om de udfordringer, chaufførerne møder i deres daglige arbejde. Det har vist sig sværere end forventet at få implementeret pladsmøder som en del af aktørernes daglige arbejdspraksis - men der arbejdes fremadrettet på at holde fast i initiativet. Erfaringerne viser, at pladsmøderne giver mening for alle parter. For at kunne implementere et sådant nyt beslutningsforum på tværs af flere aktører er der behov for at synliggøre nytteværdien for alle parter. I dette tilfælde er nytteværdien større for den ene part, hvorfor parterne må appellere til hinandens gode vilje end til de økonomiske incitamenter. Savsmuld Problembeskrivelse Efter svinene er læsset af på slagteriet, kører svinetransporterne til en vaskehal, hvor chaufførerne først vasker bilerne og derefter strør savsmuld ud på gulvet i vognkassen. Savsmuldets funktion er at opsuge urin fra svinene og hjælpe med til, at svinene kan stå fast på gulvet under transporten. Der strøs ca. 80 liter savsmuld ud på hvert dæk i bilerne. Dette gøres manuelt fra store plastspande. Chaufførerne fylder plastspandene med savsmuld i containere, og spandene transporteres med sækkevogn fra containerne til svinetransportvognene. Arbejdsoperationen er tung og belastende for chaufførerne, især i vintermånederne, hvor savsmuldet kan fryse til en klods pga. høj fugtighed i smuldet. 15

16 Metode I samarbejde med virksomheden GrainWood, der leverer transportanlæg for savværker og foderstoffer, er der lavet et skitseforslag til et anlæg, der transporterer savsmuldet ud til forbrugsstederne i vaskehallerne. Samarbejdet startede med en idegenerering, hvor forskellige løsninger blev diskuteret. Her blev forskellige forhold vurderet, f.eks. om løsningerne kunne implementeres på slagterierne af pladsmæssige årsager - eller om det var muligt at transportere savsmuldet under hård frost. Resultat GrainWood lavede et skitseforslag til, hvorledes anlægget kunne se ud, dets funktion, og hvad det bestod af. Anlægget er opbygget med en stor silo som central del, hvor savsmuldet opbevares og doseres fra. Siloen fyldes fra et påslag, hvori savsmuldet læsses af fra leverandøren af smuldet. Elevator Silo Påslag Savsmuldet transporteres ud til vaskebanerne i en transportør, og anlægget fungerer ved, at chaufføren trykker på en knap og sætter en plastspand ind under et udtag fra transportøren. Fra siloen doseres en mængde savsmuld, som langsomt tranporteres frem på bånd. Når chaufføren er færdig med at vaske et dæk i transportvognen, er smuldet nået frem til spanden. Skitseprojekt er en interessant løsning for parterne, men også en dyr løsning her og nu. For at det lykkes, kræver det villighed til at investere i fællesskab. Derudover kræver løsingen særlige gode pladsforhold. 16

17 Transportanlægget er en af løsningerne på arbejdet med udlægning af det tunge savsmuld. Der blev afprøvet et andet alternativ i projektets sidste periode af slagterierne selv uden for projektet her, hvor man testede et granulatprodukt fremstillet af hvedehalm. Granulatet er tørt, opbevares i plastposer, og skal først strøs ud lige før svinene læsses. Ved projektets afslutning er der ikke truffet endelig beslutning om, hvilken løsning der vælges. Tørskrabning Problembeskrivelse Når svinene er læsset af bilen, skal den våde savsmuld skrabes sammen og skovles ud af bilen. I dag foregår det manuelt med en sneskovl. Selve sammenskrabningen af det våde savsmuld tager chaufføren et par minutter per etagedæk. Tørskrabning foregår i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Herefter skal bunken af det sammenskrabede våde savsmuld skovles og kastes ud over læsserampens side. Det sker som 2-3 høje løft/kast (per etagedæk) i fysisk belastende arbejdsstilling med foroverbøjet og roteret ryg. Arbejdsprocessen vurderes som belastende for ryg og lænd. Denne belastning gentages dog få gange fordelt på hele arbejdsdagen. Metode Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske løsninger af denne opgave. Der blev drøftet muligheder for forskellige sugeanordninger, f.eks. et stort sug placeret i aflæsningsrummet eller en automatisk mobil støvsuger til brug i bilerne. Der blev også drøftet forskellige indretningsmæssige løsninger til bilerne, f.eks. en lem i gulvet eller en låge/luge i siden, hvor den våde savsmuld kan skubbes ud. Resultat Projektets parter vurderede de skitserede løsninger som spændende, men også omkostningstunge i forhold til arbejdsprocessens korte varighed. Der blev således ikke fundet en endelig løsning på problemet. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger. Daskeren Daskerens rigtige navn er en rasler, men da den i daglig tale kaldes en dasker - gør vi det også her. En dasker ligner en pagaj til en kano og rasler, når man ryster den. 17

18 Billede af daskeren. Problembeskrivelse Når svinene drives, bruger chaufføren en dasker. Daskeren bæres ofte i den foretrukne hånd og svinges op og ned i den fulde tid, det tager at læsse svinene. Chaufføren går her og banker let på grisenes bagdele for at få dem til at gå frem. Denne bevægelse er ikke tiltænkt eller meningen, men fremkommer alligevel - sandsynligvis pga. daskerens udformning. Underarmens bevægelse er ikke nødvendigvis meget belastende, men den foretrukne hånd bruges derudover til kørsel og vask af bil. Betragtet over en hel arbejdsdag kan den fortrukne hånd, underarm og albue blive belastet Metode Projektet har arbejdet med at udvikle forskellige alternative løsninger til daskeren for at mindske den fysiske belastning af chaufførens ene arm/skulder/ryg. Der blev hentet inspiration fra udlandet, blandt andet fra USA, hvor man bruger sorte flag til at skærme for lys og guide vej. Det foranledigede til udvikling af en prototype med sort stofflag. Denne blev testet af i alt otte chauffører gennem 14 dage. Tilbagemeldingen var, at modellen ikke fungerede optimalt - stoffet blev tungt og slasket pga. fugt. Prototype 2 blev udviklet med et let nylonmateriale (spilerdug), og denne blev ligeledes prøvet af i praksis. Den blev heller ikke fundet egnet. Resultat I projektperioden er der lavet forskellige prototyper af alternative daskere. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Dog skønnes der potentiale til fortsat at udvikle nye metoder og effektive drivmidler af hensyn til chaufførernes helbred. Nye drivmetoder vil kunne reducere den fysiske belastning af chaufføren samt mindske risiko for slagskader på dyrene. Formidling Der blev løbende orienteret om projektets fremdrift og status til SPF-Danmarks øvrige medarbejdere på chaufførmøder rundt om i landet. Der var fokus på at præsentere, hvilke aktiviteter der var i gang, og hvad de resulterede i. Hermed sikredes bred orientering til hele målgruppen, og der blev holdt fælles fokus på projektet. Projektkonsulenterne deltog i fællesmøder med chaufførerne for netop at formidle, hvilke problemområder der var blevet prioriteret at arbejde videre med, samt hvilke resultater de konkrete afprøvninger og projektet som helhed resulterede i. Hermed blev de øvrige medarbejdere inviteret til at bidrage som medskabere af projektresultaterne, fordi der i alle møder var dialog og mulighed for, at alle chauffører, ledere og planlæggere kunne fremkomme med nye perspektiver og løsningsforslag til SPF- Danmarks fremtidige indsats på arbejdsmiljøområdet. 18

19 Evalueringens organisering Evalueringen af projektet er blevet gennemført af Teknologisk Institut. Evalueringen skal undersøge, om projektets formål og succeskriterier er opfyldt. Samt hvorvidt de problemer, der blev kortlagt indledningsvist i projektet, er blevet løst ved projektets afslutning. Dataindsamling Evalueringen er blevet gennemført på baggrund af data fra forskellige datakilder: Observationer. Gennemført som deltagende observation, hvor der var mulighed for, at observatøren kunne stille opklarende spørgsmål undervejs i observationerne, som varede en hel arbejdsdag fra ca. kl. 04:00 til kl. 15:00. Observationerne blev dokumenteret med noter og fotos. Ud fra en abduktiv tilgang blev konsulenternes observationer nuanceret og valideret i efterfølgende workshop med chaufførerne, og de blev anvendt som grundlag for den efterfølgende prioritering af indsatser til at arbejde videre med i projektforløbet. Interview. Gennemført som fokusgruppeinterview og personinterview med relevante parter. Interviewene har haft en gennemsnitlig varighed af ca. 1-1½ time og blev gennemført ud fra semistrukturerede spørgeguider til belysning af relevante temaer. Interviewene er dokumenteret med noter, hertil kom et mindre antal opfølgende telefoninterview med testpanel af chauffører, der afprøvede to forskellige åndedrætsværn. Disse interview er dokumenteret med noter. Spørgeskemaer. Der blev udsendt spørgeskemaer til testpanel af chauffører, der gennemførte afprøvning af to forskellige åndedrætsværnemidler. Besvarelserne blev fulgt op med telefoninterview for validering og nuancering af besvarelserne - se ovenfor. Løbende procesevaluering. Procesevaluering er gennemført løbende som et naturligt element i projektforløbet til sikring af, at aktiviteter og proces forløb efter planen. Konsulenterne har evalueret både proces og indhold for hver aktivitet og har dokumenteret disse med referater af de gennemførte aktiviteter. Åbne møder med chauffører og ledere. Gennemført som led i den interne afrapportering af projektets fremdrift og opnåede resultater. Der blev afholdt tre dialogmøder i henholdsvis Mors, Blans og Ringsted for at sikre videnspredning til alle chauffører, ledere og planlæggere. På møderne blev projektets resultater fremlagt, og der blev inviteret til åben dialog om resultaterne samt yderligere kvalificering af resultaterne med nye ideer og alternative forslag til det videre arbejde efter projektets afslutning. Møderne er dokumenteret med referater. Statistik for arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker er opgjort med SPF-Danmarks ulykkesstatistik for projektperioden. Data er sammenlignet før og efter projektets afslutning med skyldigt hensyn til, at det kan være svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater. Dataanalyse I bearbejdningen af data har der primært været fokus på at undersøge, hvorvidt projektets succeskriterier er opfyldt med henblik på at kunne opgøre projektets resultater og andre afledte effekter. De indsamlede data er blevet analyseret med forskellige tilgange: Observationer og interview er analyseret ud fra kvalitative tilgange med fokus på validering af de indsamlede data. For eksempel er konsulenternes observationer fra kortlægning af arbejdsbelastning valideret og nuanceret i både interview og workshop ud fra en abduktiv tilgang. Dette er for at sikre datas gyldighed som grundlag for den videre arbejdsproces i projektaktiviteterne. Spørgeskemaerne er gjort op manuelt. Besvarelserne er valideret og nuanceret i efterfølgende telefoninterview, som er dokumenteret med noter. 19

20 Procesevalueringer er gennemført løbende som et naturligt element i at sikre, at projektet fulgte planen. Her har konsulenterne i samråd med henholdsvis arbejdsgruppe og styregruppe løbende evalueret fremdriften, og der er undervejs blevet justeret og tilpasset i aktiviteterne og deres tidsmæssige forløb. For eksempel viste det sig nødvendigt med mere tid til udviklingen og afprøvningen af den fleksible rampe til forbedring af læsseforhold hos landmanden. Input fra de åbne møder er nedfældet i mødereferaterne til brug for SPF-Danmarks fortsatte indsats med at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. Antallet af arbejdsulykker er opgjort kvantitativt i SPF-Danmarks statistikker for arbejdsulykker. Der er foretaget en komparativ analyse for data før og efter projektperiodens afslutning til vurdering af, hvorvidt det er lykkedes at nedbringe antallet med 30 % over 24 måneder. Den komparative analyse er udført under skyldigt hensyn til, at det har været svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater. Dog vurderer evaluator - og projektejer - at de opnåede resultater med reduktion i antallet af skader kan tilskrives projektets indsats og den afledte opmærksomhed, der har været på projektet og på chaufførernes arbejdsmiljø. Projektets resultater Projektets formål var at opnå reduktion af arbejdsulykker, nedslidende belastninger og indånding af mikroorganismer. Projektets succeskriterier var at: 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder. 2. Mindske nedslidningen af bevægeapparatet. 3. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Succeskriterierne gennemgås enkeltvis nedenfor: Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Projektets resultater viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker. I en 30 måneders periode før projektets opstart er der registreret 15 arbejdsulykker. Efter projektets opstart og indtil projektets afslutning, i alt 23 måneder, er der registreret 8 arbejdsulykker, svarende til godt 50 % reduktion. Succeskriteriet vurderes derfor opfyldt. Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Projektet indledtes med en kortlægning af arbejdsgange, der viste, at chaufførerne udsættes for nedslidning ved særligt seks arbejdsopgaver, som projektet har anvist forskellige løsninger til: 2.1. Udleveringforhold hos landmænd Projektforløbet viste, at en af de største belastninger i løbet af chaufførernes arbejdsdag var læsning af slagtesvin fra de landbrug, hvor der ikke er bygget læsseramper tilpasset moderne transportvogne. De fysiske rammer hos landmændene var ofte problematiske med stejle ramper, ramper med mange knæk mv. Projektet har arbejdet med at finde løsninger. Her har projektet brugt både dialog og teknik. A) Der blev afholdt dialogmøder hos landmænd, hvis udleveringsforhold var en udfordring for chaufførerne. En metode SPF-Danmark kan se nyttig i deres fremadrettede indsats med at skabe gode arbejdsvilkår for deres chauffører. B) Der er lavet forsøg med nye udformninger af ramper. Disse ramper skal danne model for SPF- Danmarks dialog med andre landmænd om ombygning af deres ramper. Gode og rigtige læsseramper medfører kortere læssetid og mindre belastning for chaufførerne, samt lavere udgifter til læssetid for landmændene. 20

21 2.2. Aerosoler Til at mindske indånding af mikroorganismer er der afprøvet forskellige typer åndedrætsværn. SPF- Danmark har derefter udvalgt en tredje til udbredelse til alle deres chauffører Fysiske forhold på vaskeplads ved slagteriet En stor andel af arbejdsdagen bruges på slagteriets grund. Chaufførerne læsser svinene af, tørskraber bilerne, vasker og desinficerer, samt udlægger savsmuld på vaskepladsen ved slagteriet. De er således afhængige af pladsernes indretning og vedligehold. Til afhjælpning af problemerne søgte projektet at etablere et formelt mødeforum som ramme for fremtidig dialog omkring chaufførernes arbejdsforhold på slagteriets grund. Der blev afholdt pladsmøde med deltagelse af slagteri, chauffør og SPF-Danmark med henblik på at optimere de fysiske rammer ved vaskepladsen. Der blev hentet inspiration fra andre slagteriers vaskepladser Udlægning af savsmuld Der er udarbejdet et skitseforslag til et automatisk fremføringsanlæg af savsmuld til udlægning i bilerne Tørskrab Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske og indretningsmæssige løsninger af denne opgave. Der er ikke fundet en endelig løsning på problematikken. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger Daskeren Der er udviklet og afprøvet forskellige prototyper af alternative daskere. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Der skønnes potentiale til at udvikle alternative drivmidler til at nedsætte belastningen på chaufføren. Succeskriterium 2 vurderes derfor delvist opfyldt. Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag Projektet har udmærket sig ved at tydeliggøre, hvor SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge ressourcerne for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. SPF-Danmark har udtrykt glæde over, at projektet har været konkret og rettet mod realistiske løsninger. Projektet har særligt åbnet op for dialog og samarbejde med landmændene, hvilket SPF-Danmark kan se et potentiale i at arbejde videre med. Succeskriterium 3 vurderes således opfyldt. Analyse af resultaterne Her i afsnittet gennemgås og diskuteres resultaterne for hvert succeskriterium. Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Projektets resultater viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker med godt 50 % opgjort over en periode på 23 måneder. Resultatet taler for sig selv, og succeskriteriet vurderes opfyldt. Velvidende, at det har været svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater, vurderer både evaluator og projektejer, at de opnåede resultater med stor sandsynlighed kan tilskrives projektets indsats og den afledte opmærksomhed, der har været på projektet og på chaufførernes arbejdsmiljø. Projektet har medvirket til at skabe øget fokus og bevidsthed omkring de mange forskellige forhold, der spiller ind på antallet af arbejdsulykker. 21

22 Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Den indledningsvise kortlægning af arbejdsgangene viste, at chaufførerne udsættes for nedslidning af bevægeapparatet samt sundhedsskadelige risici for luftvejene ved særligt seks arbejdsopgaver, som projektet har anvist forskellige løsninger til forbedring indenfor: 1. Udleveringsforhold hos landmænd. 2. Aerosoler ved vask af bil. 3. Fysiske rammer på slagteri. 4. Savsmuld. 5. Tørskrabning. 6. Dasker. Det er lykkedes at anvise forskellige konkrete løsninger til de prioriterede problemstillinger. For alle løsninger gælder, at de i forskelligt omfang kan mindske nedslidningen af bevægeapparatet baseret på dels medarbejdernes subjektive vurderinger samt arbejdsmiljøfaglige vurderinger af belastningsgraden. Der er arbejdet med forskellige løsninger af teknisk, metodisk og mere skitsemæssig art i forskellige niveauer: Konkrete løsninger: Åndedrætsværn, dasker, skraber, mobilrampe. Nye arbejdsmetoder: Dialogmøder hos landmænd, pladsmøder på slagteriet. Skitseforslag til løsninger med potentiale til at reducere belastningerne i væsentlig grad: Anlæg til automatisk udlægning af savsmuld, indretning af nye transportvogne. Flere af løsningsforslagenes fulde implementering er stærkt afhængige af de eksterne samarbejdspartneres velvilje til at investere for at kunne implementere løsningerne til forbedring af chaufførernes arbejdsmiljø. For eksempel skal landmændene være villige til at investere i de nødvendige forbedringer af deres udleveringsforhold ved svinestaldene, så chaufførerne bliver mindre fysisk belastede, når de skal læsse svinene ind i transportvognene. Og slagterierne skal være villige til at investere i forbedring af de fysiske forhold og materiel på vaskepladserne med f.eks. automatisk anlæg til udlægning af savsmuld, hvilket ville reducere belastningen på chaufførerne i væsentlig grad. Man kan sige, at SPF-Danmark i denne samarbejdskonstruktion har en særlig udfordring, som er stærkt afhængig af samarbejdsparternes indstilling. Projektet har været meget konkret og løsningsrettet i sin tilgang, ligesom der er arbejdet med en høj grad af medarbejderinvolvering i alle projektets faser. Evaluator - og projektejer - vurderer, at det i særlig grad har medvirket til resultatopfyldelsen, ligesom succesgraden med de konkrete afprøvninger af nye arbejdsredskaber og værnemidler som åndedrætsværn og dasker. Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag Projektets resultater viser, at der har været en afsmittende effekt på chaufførernes arbejdsdag allerede undervejs i projektet. Ved at informere alle om projektet og fremdriften, samt afslutningsvis at invitere alle til at nuancere resultaterne, er der skabt mere dialog omkring arbejdsmiljøet internt i virksomheden. Projektet har udmærket sig ved at tydeliggøre, hvor og hvordan SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge deres ressourcer for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. SPF-Danmark har udtrykt glæde over, at projektet har været konkret og rettet mod realistiske løsninger. Projektet har særligt åbnet op for dialog og samarbejde med landmændene, hvilket SPF-Danmark kan se et potentiale i at arbejde videre med. 22

23 De vigtigste erfaringer Kortlægning som øjenåbner Kortlægningen af arbejdsgange i chaufførernes arbejdsdag virkede som en øjenåbner for projektdeltagerne. Den viste, at chaufførernes arbejdsdag grundlæggende er alsidig og varieret, dog med varierende grader af fysiske belastninger på kroppen. I forenklet form er arbejdsrytme og belastning illustreret nedenfor: Billede 1: Arbejdsrytme og belastninger i arbejdssekvensen: Afhentning - kørsel til slagteri - aflæsning - rengøring af bil, inkl. udlægning af savsmuld. Billedet illustrerer den arbejdssekvens, der var fokus på i projektet. Arbejdssekvensen gentages 2-3 gange per arbejdsdag for den enkelte chauffør afhængig af den planlagte turs logistik (geografi, antal svin, ændringer mv.). Toppene illustrerer graden af den fysiske belastning, chaufførerne udsættes for i de enkelte arbejdsopgaver. Kortlægningen blev præsenteret for chaufførerne til validering og nuancering på den efterfølgende workshop. Den viste sig at give deltagerne en nyttig indsigt i egne arbejdsforhold, og metoden gav input til efterfølgende at udvælge og prioritere de problemstillinger, der skulle arbejdes videre med til at finde løsninger til i projektforløbet. Fokus på konkrete løsninger Projektet har udmærket sig ved hele tiden at søge realistiske og konkrete løsninger. Der er undervejs blevet sorteret i indsatserne, og de konkrete forslag er blevet vægtet og ført til dørs. Andre aktiviteter er således bevidst opgivet eller nedprioriteret. Denne fokusering på de konkrete løsninger har givet projektet nogle håndgribelige resultater, som SPF-Danmark kan arbejde videre med i fremtiden. Bring de rigtige mennesker sammen I kortlægningen kom særligt to problematikker frem, som var vanskelige at håndtere. To gammelkendte problemer om fysiske rammer på slagterigernes vaskeplads og fysiske rammer hos gårdmænd. Disse to problematikker havde det til fælles, at SPF-Danmark ikke havde direkte indflydelse og derfor ikke som arbejdsgiver kunne bestemme over de vilkår, som blev stillet til rådighed for deres medarbejdere. Løsningen blev her at bringe de rigtige mennesker sammen, at opstille rammer for et møde, hvor alle føler sig hørt og har indflydelse på resultater, og hvor deltagerne i fællesskab besigtiger de fysiske rammer og derfor får en fælles oplevelse af mulige løsninger. 23

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

12-11-2010. www.brygryg.dk. Tænk med Ryggen når du bærer på bryggen. Workshop Program. Det vi har fået støtte til

12-11-2010. www.brygryg.dk. Tænk med Ryggen når du bærer på bryggen. Workshop Program. Det vi har fået støtte til Tænk med Ryggen når du bærer på bryggen Workshop Program 15.30-15.40: www.brygryg.dk 15.40-15.50: Fakta (formål, aktiviteter, evaluering - resultater) 15.50-16.00: Superbrugerne (uddannelse og roller)

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu 1 Program Velkommen På kursus velkommen til Sikker på lager Metoder en intro Fokusgruppe-interviews Hvad har vi lavet? Kort om projektet Hvad blev det til? Dan-e - et kursuskoncept Rykkede det? Resultater

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Margrethe Hjemmet, Roskilde December 2008 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Om projektet... 3 Formål og målgruppe...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere