Evalueringsrapport for projekt Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport for projekt Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne"

Transkript

1 Evalueringsrapport for projekt Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne Evalueringsrapport for forebyggelsesfondsprojekt hos SPF Danmark August

2 Evalueringsrapport for forebyggelsesfondsprojektet Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne. Projektet blev støttet af Forebyggelsesfonden og blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni Evalueringsrapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut og forfattet af konsulenterne: Liselotte Rasmussen, Center for Arbejdsliv Susanne Rasmussen, Center for Arbejdsliv Niels Worsøe Hansen, DMRI Evalueringsrapporten er udgivet af: Center for Arbejdsliv Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Telefon: ISBN: Fotograf: Teknologisk Institut 2

3 Indhold Resumé... 4 Projektbeskrivelse... 6 Baggrund... 6 Målgruppe... 6 Formål... 6 Succeskriterier... 7 Projektets organisering... 7 Metodisk udgangspunkt... 7 Aktiviteter... 7 Etablering og forankring af projektet... 7 Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation... 8 Idegenerering og udviklingsarbejde Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger Formidling Evalueringens organisering Dataindsamling Dataanalyse Projektets resultater Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag Analyse af resultaterne Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag De vigtigste erfaringer Kortlægning som øjenåbner Fokus på konkrete løsninger Bring de rigtige mennesker sammen Værdiskabende inddragelse af chaufførerne Konklusion

4 Resumé SPF-Danmark har i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført et forebyggelsesfondsprojekt om at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for deres chauffører. Projektet blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni 2013 med støtte fra Forebyggelsesfonden, nu Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Projektet var ejet og initieret af SPF-Danmark, mens konsulenter fra Teknologisk Institut varetog den daglige projektledelse og facilitering af projektaktiviteterne i hele forløbet. Projektets målgruppe var 178 chauffører hos SPF, der transporterer svin i Danmark, og projektet omfattede alle cirka 350 medarbejdere i hele branchen. Den direkte involverede målgruppe var de 50 chauffører, der dagligt transporterer slagtesvin fra landmændene til slagteri. Baggrunden for projektet var, at chaufførerne blev udsat for fysisk nedslidende belastninger af bevægeapparatet, sundhedsskadelige påvirkninger af luftveje samt ulykkesrisici. Disse forhold var til stede under chaufførernes daglige arbejde med at transportere slagtesvin fra landmænd til slagteri. Herunder: a) Pålæsning af grise hos landmand, b) Aflæsning af grise på slagteri, c) Tørskrabe, rengøre og desinficere transportvognen samt d) Bæring og udlægning af savsmuld. Under disse arbejdsopgaver blev chaufførende udsat for indånding af ammoniakdampe, støv og aerosoler. Hertil blev chaufførerne udsat for ulykkesrisici som følge af håndtering af svinene og færdsel på glatte, våde og isede underlag. Projektets formål var at reducere arbejdsulykker, nedslidende fysiske belastninger, indånding af mikroorganismer samt udvikle og afprøve (tekniske) hjælpemidler. Projektet skulle udvikle løsninger inden for disse områder og have fokus på af- og pålæsning, tørskrabning og rengøring af transportvogne. Projektets succeskriterier var at: Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % (inden for 24 måneder). Mindske nedslidning af bevægeapparatet. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Projektet var ejet af SPF-Danmark og blev organiseret med en styregruppe med projektejer/-leder og planlægger, chauffører, arbejdsmiljørepræsentant samt repræsentanter fra slagterierne Danish Crown i Ringsted og Tican A/S i Thisted. Styregruppen sikrede fremdriften og den økonomiske opfølgning. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med chauffører, ledere og planlæggere. Gruppen var ansvarlig for den daglige fremdrift i projektets aktiviteter. Arbejdsgruppen blev suppleret med ad hoc projektarbejdsgrupper, hvis opgaver var at udvikle og afprøve konkrete løsninger. Projektdeltagerne har deltaget i alle projektaktiviteter fra kortlægning af arbejdsgange til workshops samt afprøvning af de konkrete løsningsforslag som pladsmøder, dialogmøder hos udvalgte landmænd og formidlingsmøder rundt om i Danmark. Det metodiske omdrejningspunkt har været at involvere chaufførerne i hele forløbet, hvilket vurderes centralt for projektets målopfyldelse. Også andre relevante aktører er blevet inddraget undervejs, for eksempel landmænd og pladsansvarlige medarbejdere på slagterierne. Dette har ligeledes bidraget positivt til at opnå og forankre resultaterne. De enkelte projektaktiviteter beskrives nærmere senere i rapporten. Resultaterne viser, at projektet kom godt i mål med tilfredsstillende målopfyldelse. Resultaterne viste, at det lykkedes at reducere antallet af arbejdsulykker med mere end 50 % inden for en periode på 23 måneder. Projektet er lykkedes med at anvise forslag til konkrete løsninger og metoder, der tilsammen har mindsket nedslidningen af bevægeapparatet i betydelig grad. Hertil kommer, at der også har været afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag, ved at de har været informeret og involveret i projektets forløb og resultat. Derudover har projektet udmærket sig ved konkret at anvise nye veje til, hvordan SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge ressourcerne til at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. SPF-Danmark har sat stor pris på, at projektet har været meget konkret og målrettet med realistiske bud på løsninger. F.eks. har projektet åbnet for mere dialog og et tættere samarbejde med landmændene omkring deres 4

5 udleveringsforhold, som er af væsentlig betydning for den belastning, chaufførerne udsættes for i deres daglige arbejde. Netop her ser SPF-Danmark et større potentiale for at arbejde videre med dialogformen som redskab til at styrke deres arbejdsmiljøindsats for chaufførerne. Projektet er kommet i hus takket være både projektholders og projektdeltagernes vedholdende engagement og aktive indsats undervejs i hele forløbet. SPF-Danmark er gået åbent og aktivt ind i udviklingsarbejdet med både tid og risikovilje til at gå nye veje, der tilsammen har ført til udvikling af nye tiltag til brug i SPF-Danmarks fremadrettede indsats til forbedring af chaufførernes arbejdsmiljø. I denne evalueringsrapport præsenteres projektets resultater og erfaringer yderligere. Der er udarbejdet et særskilt metodekatalog med beskrivelse af projektets aktiviteter og metoder til inspiration for andre aktører i branchen. 5

6 Projektbeskrivelse I det følgende præsenteres projektet inklusive baggrund og indhold med beskrivelse af aktiviteter og metoder. Baggrund Baggrunden for projektet var, at chaufførerne dagligt blev udsat for fysisk nedslidende belastning af bevægeapparatet, samt sundhedsskadelige påvirkninger af luftveje i forbindelse med udførelse af deres daglige arbejde med at transportere slagtesvin fra landmænd til slagteri. Herunder at: Læsse grisene på transportvognen hos landmændene. Læsse grisene af på slagteriet. Tørskrabe, rengøre og desinficere transportvognen på slagteriets vaskeplads. Bæring og udlægning af savsmuld. Hertil kom indånding af mikroorganismer fra ammoniakdampe, støv og aerosoler (fra griseurin og ekskrementer), samt en øget risiko for arbejdsulykker som følge af håndtering af svinene og færdsel på glatte, våde og isede underlag. Det ønskede SPF-Danmark at gøre noget ved, hvorfor de i samarbejde med Teknologisk Institut ansøgte Forebyggelsesfonden om støtte til at gennemføre et udviklingsprojekt, som skulle finde nye veje og metoder til at forebygge nedslidende arbejdsgange, påvirkninger af luftveje samt ulykker. Projektet blev bevilget støtte fra Forebyggelsesfonden og blev gennemført i perioden fra august 2011 til juni Projektet har undervejs måttet anmode om forlængelse på to gange tre måneder grundet behov for længere tid til konkret afprøvning af de prioriterede løsningsforslag. Projektet er således blevet forlænget med i alt seks måneder. Målgruppe Projektets målgruppe var i alt 178 chauffører hos SPF-Danmark, som transporterer svin i Danmark. Projektet omfattede alle cirka 350 medarbejdere i hele branchen. Den direkte involverede målgruppe var de cirka 50 chauffører, der dagligt transporterer slagtesvin fra landmændene til slagteri. Projektdeltagerne har i projektperioden deltaget i forskellige projektaktiviteter fra kortlægning af arbejdsgange til workshops, pladsmøder, dialogmøder hos udvalgte landmænd samt åbne møder rundt om i hele landet. Projektaktiviteterne beskrives nærmere senere i denne rapport. Formål Projektets sigte var at finde nye veje i arbejdet med at forebygge nedslidende arbejdsgange og arbejdsrutiner for chaufførerne, med fokus på de samlede arbejdsmiljømæssige belastninger i hele arbejdsdagens arbejdsfunktioner og opgaver. Projektets formål var at reducere arbejdsulykker, nedslidende belastninger og indånding af mikroorganismer i forbindelse med aflæsning af svinene, tørskrabning og rengøring af svinetransportvognene på vaskepladsen på slagteriet med fokus på arbejdsgangene ved afhentning og læsning af svinene hos landmanden - aflæsning på slagteri - tørskrabning af bil - vask og desinfektion af bil - bæring og udlægning af savsmuld på vaskepladsen ved slagteriet. Målsætningen inden for projektets rammer var at arbejde med at: Forbedre indretningen af transportvognen og adgangsforhold ved slagterier for at fjerne belastningerne ved aflæsning af svin. Finde løsninger, der kan fjerne tunge løft af skillevægge og sider på lift. Udvikle hjælpeudstyr til tørskrabning. Finde løsninger, så glatte underlag undgås og dermed reducerer faldulykker. 6

7 Finde og tilpasse de bedste udstyr og udvikle metoder, der kan reducere belastninger ved spulingen af transportvogne. Undersøge om det allerede valgte åndedrætsværn var korrekt, samt finde frem til mere tilgængelige og håndterbare måder for chaufførerne at bruge åndedrætsværn på. Succeskriterier Projektets succeskriterier var at: Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % (inden for 24 måneder). Mindske nedslidning af bevægeapparatet. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Projektets organisering Projektet var ejet af SPF-Danmark og blev organiseret med en styregruppe med projektejer/-leder og planlægger, chauffører, arbejdsmiljørepræsentant samt repræsentanter fra slagterierne Danish Crown i Ringsted og Tican A/S i Thisted. Styregruppen sikrede fremdriften og den økonomiske opfølgning. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med chauffører, ledere og planlæggere. Gruppen var ansvarlig for den daglige fremdrift i projektets aktiviteter. Arbejdsgruppen blev suppleret med ad hoc projektarbejdsgrupper, hvis opgaver var at udvikle og afprøve konkrete løsninger. Teknologisk institut har varetaget den daglige projektledelse og har faciliteret projektets aktiviteter og proces. Teknologisk Institut har bidraget med tre konsulenter med teknisk, arbejdsmiljøfaglig og metodisk faglighed med betydning for projektets gennemførelse. Metodisk udgangspunkt Omdrejningspunktet for al aktivitet i projektet har været tæt involvering af chaufførerne i hele forløbet - lige fra at udvælge og prioritere de væsentligste problemstillinger til at arbejde praktisk med at finde og afprøve mulige løsninger. Netop inddragelse af chaufførerne i det praktiske problemløsningsarbejde har været centralt for projektets målopfyldelse. Andre relevante aktører er også undervejs blevet inddraget i processen, f.eks. landmænd og pladsansvarlige medarbejdere på Danish Crown slagteriet i Ringsted, hvilket har medvirket positivt til at opnå og forankre resultaterne i den fortsatte arbejdsmiljøindsats hos SPF- Danmark. Aktiviteter Her følger en beskrivelse af projektets enkelte aktiviteter i kronologisk rækkefølge. For en mere detaljeret gennemgang af hver enkelt aktivitet, metode og resultater henvises til det særskilte metodekatalog, der er udarbejdet med læringspunkter og inspiration til andre aktører i branchen. Projektets aktiviteter i oversigtsform efter den oprindelige projektbeskrivelse: 1. Etablering og forankring af projektet. 2. Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation. 3. Idegenerering og udviklingsarbejde. 4. Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger. 5. Formidling. Etablering og forankring af projektet Det blev nedsat styregruppe og arbejdsgruppe som beskrevet ovenfor. Teknologisk Institut blev tilknyttet som ekstern konsulent og varetog den daglige projektledelse og udførende konsulentbistand til projektets 7

8 gennemførelse. Der blev indledningsvist afholdt møde i styregruppen til fælles forventningsafstemning og planlægning af projektets indhold og forløb. Efterfølgende tog arbejdsgruppen over med detailplanlægning og igangsætning af de første aktiviteter. Kortlægning af arbejdsforhold og opstilling af opgave- og kravspecifikation Indledningsvis blev chaufførernes arbejdsgange kortlagt via deltagende observation af chaufførernes arbejdsdag. Det foregik ved, at to terapeut- og arbejdsmiljøfaglige konsulenter var med to chauffører ude at køre på hver deres rute - en i Vestsjælland og en i Sydsjælland. Formålet var at få indblik i og kortlægge arbejdsgange og arbejdsmiljømæssige belastninger i chaufførernes arbejdsdage. Turene var planlagt med henblik på at give et fyldestgørende billede af de mange varierede og forskelligartede udleverings- og læsseforhold, der præger en typisk arbejdsdag. Der var eksempler på læsning af både få og mange svin per gang, og der var forskellige eksempler på udleveringsforhold. Derudover blev pålæsning af svin på slagterig samt vask af bil besigtiget. Chaufførerne stod til rådighed for spørgsmål og var med til at kvalificere observationerne undervejs. Efterfølgende blev konsulenternes observationer valideret og nuanceret yderligere ved supplerende fokusgruppeinterview med to chauffører fra slagteriet i Blans. På observationsturene og i det efterfølgende interview på Blans blev der refereret til arbejdsforholdene på vaskepladsen på Danish Crown slagteriet i Horsens. For at dokumentere disse forhold blev vaskepladsen på slagteriet i Horsens besøgt med henblik på at observere og interviewe relevant pladspersonel i forhold til vaskehallernes indretning og materiel. Kortlægningen af arbejdsgange i chaufførernes arbejdsdag virkede som en øjenåbner for deltagerne i projektet. Kortlægningen viste, at chaufførernes arbejdsdag grundlæggende er alsidig og varieret, dog med varierende grader af fysiske belastninger på kroppen. I forenklet form er arbejdsrytme og belastning illustreret nedenfor: Billede 1: Arbejdsrytme og belastninger i arbejdssekvensen: Afhentning - kørsel til slagteri - aflæsning - rengøring af bil, inkl. udlægning af savsmuld. 8

9 Billedet illustrerer den arbejdssekvens, der var fokus på i projektet. Arbejdssekvensen gentages 2-3 gange per arbejdsdag for den enkelte chauffør afhængig af den planlagte turs logistik (geografi, antal svin, ændringer mv.). Toppene illustrerer graden af den fysiske belastning, chaufførerne udsættes for i de enkelte arbejdsopgaver. Kortlægningen blev præsenteret for chaufførerne på en workshop til validering og nuancering. Kortlægningen viste sig at give deltagerne en nyttig indsigt i egne daglige arbejdsforhold og gav input til den efterfølgende udvælgelse og prioritering af, hvilke problemstillinger der skulle arbejdes videre med at finde løsninger til i projektforløbet. Workshop og opgavespecifikation En gruppe udpegede chauffører blev inviteret til at deltage i en workshop. Formålet med dagen var at skabe et fælles billede af projektet og et fælles afsæt for det videre arbejde. Deltagerne skulle være med til at identificere og prioritere de problemstillinger, der skulle arbejdes videre med i projektet. Dagen blev indledt med et kort oplæg om arbejdsmiljøets udvikling og historie for at skabe fælles forståelse og afsæt for det videre arbejde. Billeder fra workshop med chauffører. På workshoppen blev konsulenternes kortlægning og observationer fra køreturene fremlagt til diskussion og yderligere kvalificering. Der blev i lokalet hængt billeder op fra køreturene for at skabe et fælles grundlag for forståelse og for at konkretisere særlige problemstillinger. På baggrund af diskussionerne i workshoppen udvalgte og prioriterede deltagerne følgende problemer: 1. Udleveringsforhold hos landmænd. 2. Aerosoler ved vask af bil. 3. Fysiske rammer på slagteri. 4. Savsmuld. 5. Tørskrabning. 6. Dasker. 9

10 Idegenerering og udviklingsarbejde Den fremkomne liste af prioriterede problemer blev fremlagt til styregruppens godkendelse i forhold til videre handling. På efterfølgende møde i arbejdsgruppen blev der drøftet ideer til løsninger, og der blev lagt en plan for, hvilke aktiviteter der skulle igangsættes. Der blev udpeget en ad hoc projektarbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører samt repræsentanter fra styregruppe og Teknologisk Institut. Herefter gik projektarbejdsgrupperne i gang med at finde egnede løsninger til hvert af de udvalgte problemområder. Hver gruppe arbejdede selvstændigt med at finde egnede løsninger til afprøvning og vurdering i praksis, hvorefter gruppernes resultater blev fremlagt og drøftet i styregruppen. På den måde lykkedes det at skabe fremdrift og involvering af relevante aktører omkring de forskellige problemområder. Tilpasning, afprøvning, justering og implementering af løsninger I dette afsnit præsenteres løsningerne for hvert problemområde enkeltvis: Udleveringsforhold hos landmænd - dialogmøder Problembeskrivelse De fysiske rammer for udlevering og pålæsning af svin er af meget forskellig karakter på de forskellige landbrug. Der kan være tale om uhensigtsmæssige forhold, som medfører større fysisk belastning af chaufførerne. Dertil kommer, at uhensigtsmæssig indretning af læsseforhold giver længere læssetid, som derved øger de fysiske belastninger. Korte, stejle ramper Grisene har svært ved at gå op ad og stå fast på en stejl rampe. Dette er også tilfældet, når der er tværribber på rampen. Dette medfører belastninger på chaufføren, fordi han skal bruge mange kræfter på at lede og skubbe grisene op ad rampen. En stejl rampe kan give længere læssetid per gris. Lange ramper med flere knæk Grisene vil helst gå lige ud og er derfor svære at få frem, når der er knæk på rampen. Grisene stopper op, hver gang den møder en væg. Dette medfører belastninger på chaufføren, fordi han skal bruge mange kræfter på at lede og drive grisene frem ad rampen. Lange ramper med knæk kan give forlænget læssetid per gris. Høje ramper Høje ramper kan medføre besvær for chaufføren, da det kan være svært at tilpasse bilens læsserampe. I tilfælde, som på billedet, kan der ofte være hul eller forhøjning, som chaufføren eller svinene kan snuble i. En høj rampe kan give forlænget læssetid per gris. 10

11 Besværlige tilkørselsforhold Kloakdæksel, rod på gårdsplads, store vejsten, træer på gårdspladsen, mudder/pløre/smat/sne/is er alle eksempler på forhold, som kan være problemer for kørsel eller risiko for faldskader. Disse forhold kan give forlænget læssetid. I sjældne tilfælde kan forhold på gårdspladsen forårsage materiel skade på bil og/eller bygninger. Metode Der blev afholdt dialogmøder hos udvalgte landmænd med henblik på at finde løsningsforslag til forbedringer af udleveringsforhold, tilkørselsforhold, ramper mv. Chaufførerne havde på forhånd udpeget relevante steder at besøge. Det var landmænd, hvor chaufførerne oplevede forholdene særligt udfordrende. SPF-Danmark tog telefonisk kontakt med de enkelte landmænd og aftalte tidspunkt for et besøg, hvor deltagerne var: Chaufføren, der kom der til daglig. Repræsentant fra SPF-Danmark. Repræsentant fra det lokale slagteri. Arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut. Sammen besigtigede parterne forholdene ved udleveringsstedet og drøftede forskellige løsninger til afhjælpning af problemerne. Der blev udarbejdet kortfattede og løsningsorienterede referater af dialogmøderne med plads til at beskrive problemet, samt forslag til løsning. Referaterne blev suppleret med fotos af de eksisterende forhold samt skitse af løsningsforslag. Resultater Projektet lykkedes med at etablere en formel struktur for dialogen mellem landmand og SPF-Danmark, med henblik på i fællesskab at skabe de bedste betingelser for SPF-Danmarks chauffører. Dialogmøderne afstedkom konstruktive dialoger med konkrete forslag til, hvordan der med relativt få midler kunne ændres ved rampeforholdene, så indlæsningen kunne foregå mere hensigtsmæssig for alle parter. Ved projektets afslutning er der tilbagemeldinger om, at der allerede er blevet gennemført konkrete ændringer hos enkelte landmænd. 11

12 Læring Chaufføren viste sig at være en vigtig nøgleperson ved disse dialogmøder, fordi han havde det daglige kendskab til læsseforholdene og til landmanden. Derudover havde chaufføren viden om andre læssesteder og dermed erfaring for forskellige løsningsmuligheder. Chaufføren vidste således, hvordan læsserampen burde indrettes mere hensigtsmæssigt, så dette gav både chaufføren og landmanden - og svinene - en fordel. Chaufføren er således en uundværlig deltager ved sådanne møder. SPF-Danmark vurderer, at metoden har givet dem et redskab, som de fremadrettet vil bruge i dialogen med landmændene om i fællesskab at sikre SPF-Danmarks chauffører et godt arbejdsmiljø. Metoden har medvirket til at skabe en såkaldt win-win-win situation for alle parter. Projektet har også arbejdet med at udvikle en mobil rampeløsning - se næste afsnit. Mobil rampe Problembeskrivelse Mange aflæsningsramper blev lavet for en del år siden, hvor svinene blev transporteret i en helt anden type transportvogn, end der benyttes i dag. De gamle transportvogne var forsynet med en lift som på f.eks. en fragtbil. På liften var indrettet en bås, hvori der kunne være et mindre antal svin. Dvs. chaufføren drev svinene ud i båsen og liftede svinene op i transportvognen. De transportvogne der bruges i dag er uden lift, og svinene skal selv gå op i vognen via læsserampen. Der var derfor behov for at se på løsninger/tilpasninger af disse udleveringssteder, så de bedre passer til nutidige transportvogne - samt anvise løsninger på andre læsningsproblematikker som beskrevet ovenfor. Et af tiltagene er udmøntet i udvikling af en mobil læsserampe, som passer til modulbygget svinestalde, som der blev opført mange af i 70 erne og 80 erne. De modulbyggede stalde har udleveringsfaciliteter ved hvert modul, og de er bygget til de gamle typer af transportvogne. Mobilrampen kan flyttes mellem modulerne med en rendegraver eller traktor med frontlæsser forud. Metode En besøgsplan med fire landbrug blev gennemført med følgende deltagere: Chaufføren, der kommer hos landmanden til hverdag. Kørselsplanlægger fra SPF-Danmark. Projektleder fra Teknologisk Institut. De fire landbrug var på forhånd udvalgt af SPF-Danmarks chauffører som værende repræsentative for typiske problematikker i forbindelse med læsning. Hvert af de fire steder blev gennemgået og diskuteret i tæt samarbejde med landmændene. Konkret blev der i hvert enkelt tilfælde udarbejdet en skitse med en beskrivelse af de tiltag, der skulle til for at lette læsning af svin. 12

13 Resultat I projektet blev der på alle fire steder foretaget konkrete tiltag og mindre ombygninger til forbedring af læsseforholdene hos de besøgte landmænd. Ombygningerne har medført kortere læssetider, som er den parameter, SPF-Danmark kan bruge i dialog med andre landmænd, for at få dem til at ændre deres læsseramper. Landmanden betaler for den tid, det tager at læsse svinene. Groft optegnet betyder lange læssetider stor udgift for landmanden, og tilsvarende dårligere arbejdsforhold for chaufførerne samt unødig stress for svinene. Aerosoler ved vask af bil - afprøvning af maske Problembeskrivelse Chaufførerne udsættes for støv under på- og aflæsning af svin samt indånder mikroorganismer (aerosoler) under vask af bilerne. Chaufførerne har således en betydelig risiko for sundhedsskadelig påvirkning af helbredet. Metode I projektet blev der afprøvet to forskellige typer åndedrætsværn - begge helmasker med udskiftelige filtre. Der blev udpeget et testpanel af i alt otte chauffører, der skulle teste og vurdere de to forskellige typer helmasker i forhold til funktionalitet til opgaven. De to typer afprøvede masker. Afprøvningen blev evalueret med et spørgeskema. Chaufførerne blev efterfølgende interviewet telefonisk for at få et mere nuanceret billede af deres vurdering. 13

14 Resultat Ingen af de to masker blev erklæret egnet til dette arbejde. I stedet inspirerede afprøvningen til at vælge en halvmaske med samme beskyttelsesniveau. Der blev således indkøbt en 3M 6000 halvmaske med P3 filtre til alle chauffører i SPF-Danmark. Samtidig fik alle udleveret renseservietter til rengøring af masken. Fysiske rammer ved slagteriets vaskeplads - pladsmøder Problembeskrivelse Chaufførerne er fysisk belastede af arbejdet med at vaske og desinficere bilerne i en forholdsmæssig stor andel af deres arbejdsdag. Arbejdet foregår i udfordrende og ensidigt belastende arbejdsstillinger i ca. 1-1½ time per vask. Arbejdsprocessen foregår samme antal gange, der aflæsses svin på slagteriet - typisk 2-3 gange per arbejdsdag. Arbejdet foregår på vaskepladsen ved det slagteri, hvor de afleverer slagtesvinene. De fysiske forhold på slagteriernes vaskepladser er forskellige - nogle anlæg er nye, og andre er af ældre dato. Dette gælder også inventaret og de arbejdsredskaber, som chaufførerne skal bruge i deres arbejde med at vaske og desinficere bilerne. Chaufførerne havde prioriteret at finde løsninger, der kunne forbedre de fysiske forhold på slagteriets vaskeplads. De havde identificeret følgende problemstillinger, de gerne så en løsning på: Sporadisk eller manglende vedligehold på pladserne. Algevækst på underlaget, som bliver glat og øger risiko for faldulykker. Slangeruller, der ikke ruller ordentligt. Slidte spulehoveder, som besværliggør vaskeprocessen og belaster arm/hånd. Sne og is på pladsen. Metode Der blev etableret et pladsmøde på vaskepladsen ved et Danish Crown slagteri. På mødet deltog alle relevante parter: Den tekniske chef fra slagteriet, Slagtermester fra slagteri (fungerende chef for pladsen), transportteknisk assistent, ledelsesrepræsentant fra SPF-Danmark, arbejdsmiljørepræsentanten fra SPF og arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut. 14

15 Billede fra pladsmøde på slagteriets vaskeplads - her ved savsmuldscontaineren. Mødet blev forberedt ved, at alle de problematikker, som var kendt på pladsen, blev samlet i en huskeliste, så de kunne blive diskuteret på mødet. Selve mødet blev afholdt gående. Her gik alle deltagere pladsen igennem og besigtigede diverse problematikker. Efter mødet blev der skrevet referat. Heraf fremgik aftaler om ændringer og forbedringer samt ansvarlige personer. Metoden med at gå rundt på pladsen og se konkret på de fysiske rammer er særlig god, idet man sammen konstaterer fejl og mangler. Dette giver et godt afsæt til praktiske løsninger. Pladsmøde kan afholdes f.eks. en gang i kvartalet og giver hermed et formelt fora at mødes i og få løst problemer på vaskepladsen. Resultat Mødeformen med de rigtige mødedeltagere skabte rammen for at kunne etablere et formelt og beslutningsdygtigt forum at mødes i for i fællesskab at tage hånd om de udfordringer, chaufførerne møder i deres daglige arbejde. Det har vist sig sværere end forventet at få implementeret pladsmøder som en del af aktørernes daglige arbejdspraksis - men der arbejdes fremadrettet på at holde fast i initiativet. Erfaringerne viser, at pladsmøderne giver mening for alle parter. For at kunne implementere et sådant nyt beslutningsforum på tværs af flere aktører er der behov for at synliggøre nytteværdien for alle parter. I dette tilfælde er nytteværdien større for den ene part, hvorfor parterne må appellere til hinandens gode vilje end til de økonomiske incitamenter. Savsmuld Problembeskrivelse Efter svinene er læsset af på slagteriet, kører svinetransporterne til en vaskehal, hvor chaufførerne først vasker bilerne og derefter strør savsmuld ud på gulvet i vognkassen. Savsmuldets funktion er at opsuge urin fra svinene og hjælpe med til, at svinene kan stå fast på gulvet under transporten. Der strøs ca. 80 liter savsmuld ud på hvert dæk i bilerne. Dette gøres manuelt fra store plastspande. Chaufførerne fylder plastspandene med savsmuld i containere, og spandene transporteres med sækkevogn fra containerne til svinetransportvognene. Arbejdsoperationen er tung og belastende for chaufførerne, især i vintermånederne, hvor savsmuldet kan fryse til en klods pga. høj fugtighed i smuldet. 15

16 Metode I samarbejde med virksomheden GrainWood, der leverer transportanlæg for savværker og foderstoffer, er der lavet et skitseforslag til et anlæg, der transporterer savsmuldet ud til forbrugsstederne i vaskehallerne. Samarbejdet startede med en idegenerering, hvor forskellige løsninger blev diskuteret. Her blev forskellige forhold vurderet, f.eks. om løsningerne kunne implementeres på slagterierne af pladsmæssige årsager - eller om det var muligt at transportere savsmuldet under hård frost. Resultat GrainWood lavede et skitseforslag til, hvorledes anlægget kunne se ud, dets funktion, og hvad det bestod af. Anlægget er opbygget med en stor silo som central del, hvor savsmuldet opbevares og doseres fra. Siloen fyldes fra et påslag, hvori savsmuldet læsses af fra leverandøren af smuldet. Elevator Silo Påslag Savsmuldet transporteres ud til vaskebanerne i en transportør, og anlægget fungerer ved, at chaufføren trykker på en knap og sætter en plastspand ind under et udtag fra transportøren. Fra siloen doseres en mængde savsmuld, som langsomt tranporteres frem på bånd. Når chaufføren er færdig med at vaske et dæk i transportvognen, er smuldet nået frem til spanden. Skitseprojekt er en interessant løsning for parterne, men også en dyr løsning her og nu. For at det lykkes, kræver det villighed til at investere i fællesskab. Derudover kræver løsingen særlige gode pladsforhold. 16

17 Transportanlægget er en af løsningerne på arbejdet med udlægning af det tunge savsmuld. Der blev afprøvet et andet alternativ i projektets sidste periode af slagterierne selv uden for projektet her, hvor man testede et granulatprodukt fremstillet af hvedehalm. Granulatet er tørt, opbevares i plastposer, og skal først strøs ud lige før svinene læsses. Ved projektets afslutning er der ikke truffet endelig beslutning om, hvilken løsning der vælges. Tørskrabning Problembeskrivelse Når svinene er læsset af bilen, skal den våde savsmuld skrabes sammen og skovles ud af bilen. I dag foregår det manuelt med en sneskovl. Selve sammenskrabningen af det våde savsmuld tager chaufføren et par minutter per etagedæk. Tørskrabning foregår i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Herefter skal bunken af det sammenskrabede våde savsmuld skovles og kastes ud over læsserampens side. Det sker som 2-3 høje løft/kast (per etagedæk) i fysisk belastende arbejdsstilling med foroverbøjet og roteret ryg. Arbejdsprocessen vurderes som belastende for ryg og lænd. Denne belastning gentages dog få gange fordelt på hele arbejdsdagen. Metode Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske løsninger af denne opgave. Der blev drøftet muligheder for forskellige sugeanordninger, f.eks. et stort sug placeret i aflæsningsrummet eller en automatisk mobil støvsuger til brug i bilerne. Der blev også drøftet forskellige indretningsmæssige løsninger til bilerne, f.eks. en lem i gulvet eller en låge/luge i siden, hvor den våde savsmuld kan skubbes ud. Resultat Projektets parter vurderede de skitserede løsninger som spændende, men også omkostningstunge i forhold til arbejdsprocessens korte varighed. Der blev således ikke fundet en endelig løsning på problemet. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger. Daskeren Daskerens rigtige navn er en rasler, men da den i daglig tale kaldes en dasker - gør vi det også her. En dasker ligner en pagaj til en kano og rasler, når man ryster den. 17

18 Billede af daskeren. Problembeskrivelse Når svinene drives, bruger chaufføren en dasker. Daskeren bæres ofte i den foretrukne hånd og svinges op og ned i den fulde tid, det tager at læsse svinene. Chaufføren går her og banker let på grisenes bagdele for at få dem til at gå frem. Denne bevægelse er ikke tiltænkt eller meningen, men fremkommer alligevel - sandsynligvis pga. daskerens udformning. Underarmens bevægelse er ikke nødvendigvis meget belastende, men den foretrukne hånd bruges derudover til kørsel og vask af bil. Betragtet over en hel arbejdsdag kan den fortrukne hånd, underarm og albue blive belastet Metode Projektet har arbejdet med at udvikle forskellige alternative løsninger til daskeren for at mindske den fysiske belastning af chaufførens ene arm/skulder/ryg. Der blev hentet inspiration fra udlandet, blandt andet fra USA, hvor man bruger sorte flag til at skærme for lys og guide vej. Det foranledigede til udvikling af en prototype med sort stofflag. Denne blev testet af i alt otte chauffører gennem 14 dage. Tilbagemeldingen var, at modellen ikke fungerede optimalt - stoffet blev tungt og slasket pga. fugt. Prototype 2 blev udviklet med et let nylonmateriale (spilerdug), og denne blev ligeledes prøvet af i praksis. Den blev heller ikke fundet egnet. Resultat I projektperioden er der lavet forskellige prototyper af alternative daskere. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Dog skønnes der potentiale til fortsat at udvikle nye metoder og effektive drivmidler af hensyn til chaufførernes helbred. Nye drivmetoder vil kunne reducere den fysiske belastning af chaufføren samt mindske risiko for slagskader på dyrene. Formidling Der blev løbende orienteret om projektets fremdrift og status til SPF-Danmarks øvrige medarbejdere på chaufførmøder rundt om i landet. Der var fokus på at præsentere, hvilke aktiviteter der var i gang, og hvad de resulterede i. Hermed sikredes bred orientering til hele målgruppen, og der blev holdt fælles fokus på projektet. Projektkonsulenterne deltog i fællesmøder med chaufførerne for netop at formidle, hvilke problemområder der var blevet prioriteret at arbejde videre med, samt hvilke resultater de konkrete afprøvninger og projektet som helhed resulterede i. Hermed blev de øvrige medarbejdere inviteret til at bidrage som medskabere af projektresultaterne, fordi der i alle møder var dialog og mulighed for, at alle chauffører, ledere og planlæggere kunne fremkomme med nye perspektiver og løsningsforslag til SPF- Danmarks fremtidige indsats på arbejdsmiljøområdet. 18

19 Evalueringens organisering Evalueringen af projektet er blevet gennemført af Teknologisk Institut. Evalueringen skal undersøge, om projektets formål og succeskriterier er opfyldt. Samt hvorvidt de problemer, der blev kortlagt indledningsvist i projektet, er blevet løst ved projektets afslutning. Dataindsamling Evalueringen er blevet gennemført på baggrund af data fra forskellige datakilder: Observationer. Gennemført som deltagende observation, hvor der var mulighed for, at observatøren kunne stille opklarende spørgsmål undervejs i observationerne, som varede en hel arbejdsdag fra ca. kl. 04:00 til kl. 15:00. Observationerne blev dokumenteret med noter og fotos. Ud fra en abduktiv tilgang blev konsulenternes observationer nuanceret og valideret i efterfølgende workshop med chaufførerne, og de blev anvendt som grundlag for den efterfølgende prioritering af indsatser til at arbejde videre med i projektforløbet. Interview. Gennemført som fokusgruppeinterview og personinterview med relevante parter. Interviewene har haft en gennemsnitlig varighed af ca. 1-1½ time og blev gennemført ud fra semistrukturerede spørgeguider til belysning af relevante temaer. Interviewene er dokumenteret med noter, hertil kom et mindre antal opfølgende telefoninterview med testpanel af chauffører, der afprøvede to forskellige åndedrætsværn. Disse interview er dokumenteret med noter. Spørgeskemaer. Der blev udsendt spørgeskemaer til testpanel af chauffører, der gennemførte afprøvning af to forskellige åndedrætsværnemidler. Besvarelserne blev fulgt op med telefoninterview for validering og nuancering af besvarelserne - se ovenfor. Løbende procesevaluering. Procesevaluering er gennemført løbende som et naturligt element i projektforløbet til sikring af, at aktiviteter og proces forløb efter planen. Konsulenterne har evalueret både proces og indhold for hver aktivitet og har dokumenteret disse med referater af de gennemførte aktiviteter. Åbne møder med chauffører og ledere. Gennemført som led i den interne afrapportering af projektets fremdrift og opnåede resultater. Der blev afholdt tre dialogmøder i henholdsvis Mors, Blans og Ringsted for at sikre videnspredning til alle chauffører, ledere og planlæggere. På møderne blev projektets resultater fremlagt, og der blev inviteret til åben dialog om resultaterne samt yderligere kvalificering af resultaterne med nye ideer og alternative forslag til det videre arbejde efter projektets afslutning. Møderne er dokumenteret med referater. Statistik for arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker er opgjort med SPF-Danmarks ulykkesstatistik for projektperioden. Data er sammenlignet før og efter projektets afslutning med skyldigt hensyn til, at det kan være svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater. Dataanalyse I bearbejdningen af data har der primært været fokus på at undersøge, hvorvidt projektets succeskriterier er opfyldt med henblik på at kunne opgøre projektets resultater og andre afledte effekter. De indsamlede data er blevet analyseret med forskellige tilgange: Observationer og interview er analyseret ud fra kvalitative tilgange med fokus på validering af de indsamlede data. For eksempel er konsulenternes observationer fra kortlægning af arbejdsbelastning valideret og nuanceret i både interview og workshop ud fra en abduktiv tilgang. Dette er for at sikre datas gyldighed som grundlag for den videre arbejdsproces i projektaktiviteterne. Spørgeskemaerne er gjort op manuelt. Besvarelserne er valideret og nuanceret i efterfølgende telefoninterview, som er dokumenteret med noter. 19

20 Procesevalueringer er gennemført løbende som et naturligt element i at sikre, at projektet fulgte planen. Her har konsulenterne i samråd med henholdsvis arbejdsgruppe og styregruppe løbende evalueret fremdriften, og der er undervejs blevet justeret og tilpasset i aktiviteterne og deres tidsmæssige forløb. For eksempel viste det sig nødvendigt med mere tid til udviklingen og afprøvningen af den fleksible rampe til forbedring af læsseforhold hos landmanden. Input fra de åbne møder er nedfældet i mødereferaterne til brug for SPF-Danmarks fortsatte indsats med at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. Antallet af arbejdsulykker er opgjort kvantitativt i SPF-Danmarks statistikker for arbejdsulykker. Der er foretaget en komparativ analyse for data før og efter projektperiodens afslutning til vurdering af, hvorvidt det er lykkedes at nedbringe antallet med 30 % over 24 måneder. Den komparative analyse er udført under skyldigt hensyn til, at det har været svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater. Dog vurderer evaluator - og projektejer - at de opnåede resultater med reduktion i antallet af skader kan tilskrives projektets indsats og den afledte opmærksomhed, der har været på projektet og på chaufførernes arbejdsmiljø. Projektets resultater Projektets formål var at opnå reduktion af arbejdsulykker, nedslidende belastninger og indånding af mikroorganismer. Projektets succeskriterier var at: 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder. 2. Mindske nedslidningen af bevægeapparatet. 3. Give afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Succeskriterierne gennemgås enkeltvis nedenfor: Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Projektets resultater viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker. I en 30 måneders periode før projektets opstart er der registreret 15 arbejdsulykker. Efter projektets opstart og indtil projektets afslutning, i alt 23 måneder, er der registreret 8 arbejdsulykker, svarende til godt 50 % reduktion. Succeskriteriet vurderes derfor opfyldt. Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Projektet indledtes med en kortlægning af arbejdsgange, der viste, at chaufførerne udsættes for nedslidning ved særligt seks arbejdsopgaver, som projektet har anvist forskellige løsninger til: 2.1. Udleveringforhold hos landmænd Projektforløbet viste, at en af de største belastninger i løbet af chaufførernes arbejdsdag var læsning af slagtesvin fra de landbrug, hvor der ikke er bygget læsseramper tilpasset moderne transportvogne. De fysiske rammer hos landmændene var ofte problematiske med stejle ramper, ramper med mange knæk mv. Projektet har arbejdet med at finde løsninger. Her har projektet brugt både dialog og teknik. A) Der blev afholdt dialogmøder hos landmænd, hvis udleveringsforhold var en udfordring for chaufførerne. En metode SPF-Danmark kan se nyttig i deres fremadrettede indsats med at skabe gode arbejdsvilkår for deres chauffører. B) Der er lavet forsøg med nye udformninger af ramper. Disse ramper skal danne model for SPF- Danmarks dialog med andre landmænd om ombygning af deres ramper. Gode og rigtige læsseramper medfører kortere læssetid og mindre belastning for chaufførerne, samt lavere udgifter til læssetid for landmændene. 20

21 2.2. Aerosoler Til at mindske indånding af mikroorganismer er der afprøvet forskellige typer åndedrætsværn. SPF- Danmark har derefter udvalgt en tredje til udbredelse til alle deres chauffører Fysiske forhold på vaskeplads ved slagteriet En stor andel af arbejdsdagen bruges på slagteriets grund. Chaufførerne læsser svinene af, tørskraber bilerne, vasker og desinficerer, samt udlægger savsmuld på vaskepladsen ved slagteriet. De er således afhængige af pladsernes indretning og vedligehold. Til afhjælpning af problemerne søgte projektet at etablere et formelt mødeforum som ramme for fremtidig dialog omkring chaufførernes arbejdsforhold på slagteriets grund. Der blev afholdt pladsmøde med deltagelse af slagteri, chauffør og SPF-Danmark med henblik på at optimere de fysiske rammer ved vaskepladsen. Der blev hentet inspiration fra andre slagteriers vaskepladser Udlægning af savsmuld Der er udarbejdet et skitseforslag til et automatisk fremføringsanlæg af savsmuld til udlægning i bilerne Tørskrab Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske og indretningsmæssige løsninger af denne opgave. Der er ikke fundet en endelig løsning på problematikken. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger Daskeren Der er udviklet og afprøvet forskellige prototyper af alternative daskere. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Der skønnes potentiale til at udvikle alternative drivmidler til at nedsætte belastningen på chaufføren. Succeskriterium 2 vurderes derfor delvist opfyldt. Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag Projektet har udmærket sig ved at tydeliggøre, hvor SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge ressourcerne for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. SPF-Danmark har udtrykt glæde over, at projektet har været konkret og rettet mod realistiske løsninger. Projektet har særligt åbnet op for dialog og samarbejde med landmændene, hvilket SPF-Danmark kan se et potentiale i at arbejde videre med. Succeskriterium 3 vurderes således opfyldt. Analyse af resultaterne Her i afsnittet gennemgås og diskuteres resultaterne for hvert succeskriterium. Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Projektets resultater viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker med godt 50 % opgjort over en periode på 23 måneder. Resultatet taler for sig selv, og succeskriteriet vurderes opfyldt. Velvidende, at det har været svært at påvise en direkte sammenhæng mellem projektets indsats og de opnåede resultater, vurderer både evaluator og projektejer, at de opnåede resultater med stor sandsynlighed kan tilskrives projektets indsats og den afledte opmærksomhed, der har været på projektet og på chaufførernes arbejdsmiljø. Projektet har medvirket til at skabe øget fokus og bevidsthed omkring de mange forskellige forhold, der spiller ind på antallet af arbejdsulykker. 21

22 Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Den indledningsvise kortlægning af arbejdsgangene viste, at chaufførerne udsættes for nedslidning af bevægeapparatet samt sundhedsskadelige risici for luftvejene ved særligt seks arbejdsopgaver, som projektet har anvist forskellige løsninger til forbedring indenfor: 1. Udleveringsforhold hos landmænd. 2. Aerosoler ved vask af bil. 3. Fysiske rammer på slagteri. 4. Savsmuld. 5. Tørskrabning. 6. Dasker. Det er lykkedes at anvise forskellige konkrete løsninger til de prioriterede problemstillinger. For alle løsninger gælder, at de i forskelligt omfang kan mindske nedslidningen af bevægeapparatet baseret på dels medarbejdernes subjektive vurderinger samt arbejdsmiljøfaglige vurderinger af belastningsgraden. Der er arbejdet med forskellige løsninger af teknisk, metodisk og mere skitsemæssig art i forskellige niveauer: Konkrete løsninger: Åndedrætsværn, dasker, skraber, mobilrampe. Nye arbejdsmetoder: Dialogmøder hos landmænd, pladsmøder på slagteriet. Skitseforslag til løsninger med potentiale til at reducere belastningerne i væsentlig grad: Anlæg til automatisk udlægning af savsmuld, indretning af nye transportvogne. Flere af løsningsforslagenes fulde implementering er stærkt afhængige af de eksterne samarbejdspartneres velvilje til at investere for at kunne implementere løsningerne til forbedring af chaufførernes arbejdsmiljø. For eksempel skal landmændene være villige til at investere i de nødvendige forbedringer af deres udleveringsforhold ved svinestaldene, så chaufførerne bliver mindre fysisk belastede, når de skal læsse svinene ind i transportvognene. Og slagterierne skal være villige til at investere i forbedring af de fysiske forhold og materiel på vaskepladserne med f.eks. automatisk anlæg til udlægning af savsmuld, hvilket ville reducere belastningen på chaufførerne i væsentlig grad. Man kan sige, at SPF-Danmark i denne samarbejdskonstruktion har en særlig udfordring, som er stærkt afhængig af samarbejdsparternes indstilling. Projektet har været meget konkret og løsningsrettet i sin tilgang, ligesom der er arbejdet med en høj grad af medarbejderinvolvering i alle projektets faser. Evaluator - og projektejer - vurderer, at det i særlig grad har medvirket til resultatopfyldelsen, ligesom succesgraden med de konkrete afprøvninger af nye arbejdsredskaber og værnemidler som åndedrætsværn og dasker. Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag Projektets resultater viser, at der har været en afsmittende effekt på chaufførernes arbejdsdag allerede undervejs i projektet. Ved at informere alle om projektet og fremdriften, samt afslutningsvis at invitere alle til at nuancere resultaterne, er der skabt mere dialog omkring arbejdsmiljøet internt i virksomheden. Projektet har udmærket sig ved at tydeliggøre, hvor og hvordan SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge deres ressourcer for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. SPF-Danmark har udtrykt glæde over, at projektet har været konkret og rettet mod realistiske løsninger. Projektet har særligt åbnet op for dialog og samarbejde med landmændene, hvilket SPF-Danmark kan se et potentiale i at arbejde videre med. 22

23 De vigtigste erfaringer Kortlægning som øjenåbner Kortlægningen af arbejdsgange i chaufførernes arbejdsdag virkede som en øjenåbner for projektdeltagerne. Den viste, at chaufførernes arbejdsdag grundlæggende er alsidig og varieret, dog med varierende grader af fysiske belastninger på kroppen. I forenklet form er arbejdsrytme og belastning illustreret nedenfor: Billede 1: Arbejdsrytme og belastninger i arbejdssekvensen: Afhentning - kørsel til slagteri - aflæsning - rengøring af bil, inkl. udlægning af savsmuld. Billedet illustrerer den arbejdssekvens, der var fokus på i projektet. Arbejdssekvensen gentages 2-3 gange per arbejdsdag for den enkelte chauffør afhængig af den planlagte turs logistik (geografi, antal svin, ændringer mv.). Toppene illustrerer graden af den fysiske belastning, chaufførerne udsættes for i de enkelte arbejdsopgaver. Kortlægningen blev præsenteret for chaufførerne til validering og nuancering på den efterfølgende workshop. Den viste sig at give deltagerne en nyttig indsigt i egne arbejdsforhold, og metoden gav input til efterfølgende at udvælge og prioritere de problemstillinger, der skulle arbejdes videre med til at finde løsninger til i projektforløbet. Fokus på konkrete løsninger Projektet har udmærket sig ved hele tiden at søge realistiske og konkrete løsninger. Der er undervejs blevet sorteret i indsatserne, og de konkrete forslag er blevet vægtet og ført til dørs. Andre aktiviteter er således bevidst opgivet eller nedprioriteret. Denne fokusering på de konkrete løsninger har givet projektet nogle håndgribelige resultater, som SPF-Danmark kan arbejde videre med i fremtiden. Bring de rigtige mennesker sammen I kortlægningen kom særligt to problematikker frem, som var vanskelige at håndtere. To gammelkendte problemer om fysiske rammer på slagterigernes vaskeplads og fysiske rammer hos gårdmænd. Disse to problematikker havde det til fælles, at SPF-Danmark ikke havde direkte indflydelse og derfor ikke som arbejdsgiver kunne bestemme over de vilkår, som blev stillet til rådighed for deres medarbejdere. Løsningen blev her at bringe de rigtige mennesker sammen, at opstille rammer for et møde, hvor alle føler sig hørt og har indflydelse på resultater, og hvor deltagerne i fællesskab besigtiger de fysiske rammer og derfor får en fælles oplevelse af mulige løsninger. 23

Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne

Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne Forebyggelsesfondsprojekt hos SPF - Danmark August 2013 Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Danish Meat Research Institute Telefon:

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING RÅDGIVNING UDDANNELSE

KOMPETENCEUDVIKLING RÅDGIVNING UDDANNELSE KOMPETENCEUDVIKLING RÅDGIVNING UDDANNELSE Forflytning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indhold Bestil et af Arbejdsmiljø Københavns gratis tilbud på forflytningsområdet! 3 Kompetenceudvikling til arbejdspladsen

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig

Læs mere

Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter

Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter Har din virksomhed projekter inden for arbejdsmiljø eller sundhedsfremme på tegnebrættet, så læs med her. Hvert år uddeler Forebyggelsesfonden

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler

Støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler Støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler Støttede projekter i 2014 Branche: Bygge og Anlæg Projekttitel: System til håndtering af vinduer og teglbjælker Ansøgere: Casadana A/S, Hoffmann A/S, Jakon

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fase 3 Co-creation analyse

Fase 3 Co-creation analyse Fase 3 I n gennemgår I seks trin. Det varer minimum en hel dag at gennemgå analysen. Hvis I ikke bliver færdige med analysen i dag, så gå videre med den i morgen. Hvis nogle af trinene er mere udfordrende

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Dato: 31-08-2016 Rettet af: Maria og ASRA Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Stamdata Projektnavn Z-health Version: 6 Projektejer Direktørområde Projektleder

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION 3 INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER SÅDAN SKABER I MERE INNOVATION I JERES PROJEKTER Innovation er et af tidens store buzzwords. Medarbejdere

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere