N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 12 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 12 18"

Transkript

1 N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: Christian Holt Brugen af og betaling for tandpleje i Danmark, Sverige og Norge I Danmark så det første landsdækkende tilskudssystem dagens lys i 1921 med fokus på alene at omfatte de mest basale og nødvendige behandlinger. Fra midten af 1960 erne blev tilskudssystemet udbygget med begyndende fokus på forebyggelse. Men grundlæggende er tilskudssystemet ikke blevet ændret radikalt og omfatter fortsat kun tilskud til basale tandlægeydelser. I Sverige er det nuværende tilskudssystem baseret på Tandvårdsreformen fra 1974, som havde som hovedsigte at hjælpe især patienter med store behandlingsbehov. Det svenske tilskudssystem har været præget af store omlægninger i form af jævnlige reduktioner frem til 1999, hvor systemet blev omlagt til at nærme sig det danske princip med tilskud til basale tandlægeydelser for igen i 2008 at blive ændret tilbage i tråd med 1974-reformen. I Norge har der været tradition for ikke at yde tilskud til voksenbefolkningens tandpleje, og denne tradition gælder fortsat dog med en væsentlig ændring. Inden for de seneste 10 år er der sket en markant udvidelse af tilskud til den del af voksenbefolkningen, som grundet «medfødte forhold» har særlige behov for tandpleje. Finske forhold er ikke medinddraget i denne artikel, men vil blive beskrevet i en efterfølgende artikel. Artiklen har fokus på at beskrive, hvad patienter i Danmark, Norge og Sverige modtager af tandlægehjælp (omfang og typer af behandlinger) samt udviklingen heri, og hvorledes behandlingen bliver finansieret opdelt på patientens egen betaling og tilskud fra det offentlige. Beskrivelsen omfatter alene det generelle tandplejetilbud til voksenbefolkningen. Der er således ikke medtaget en beskrivelse af tilskudsordninger til særlige grupper af patienter. Forfatter Christian Holt, strategisk analytiker, cand.polit. Tandlægeforeningen, Danmark Danmark Tilskud til tandpleje Det generelle tilskud til voksenbefolkningens tandpleje har udgangspunkt i den landsdækkende aftale, som Dansk Tandlægeforening og de dengang private sygekasser indgik i Aftalen omfattede tilskud til fyldninger, rodbehandlinger og ekstraktioner og fortsatte i uændret form frem til 1961, hvor den efter en fireårig periode uden overenskomst blev fornyet og bl.a. udvidet med tilskud til undersøgelser overenskomsten var banebrydende ved at udvide overenskomsten fra alene behandlinger til også at omfatte en undersøgelse, som indeholdt information om god mundhygiejne. Altså det første skridt på vejen mod et tandplejetilbud, som indeholder forebyggelse. Nyt var det også, at der blev indført et forhøjet tilskud til patienter født efter De fik nu et tilskud på 75 %, forudsat at de gik regelmæssigt til tandpleje. Patienter født før 1945 fik fortsat et tilskud på 66 %. Overenskomsten indeholdt således også et element, der skulle animere til regelmæssig brug af tandpleje. Amterne (fylkene) overtog i 1973 sygekassernes funktion, og overenskomsten fortsatte stort set uændret frem til Det forebyggende element blev udvidet med to nye ydelser, og der blev indført tilskud til parodontalbehandlinger, mens man til gengæld fjernede det forhøjede tilskud til patienter Hovedbudskap Tilskudssystemerne i Norge, Sverige og Danmark er meget forskellige Men uanset forskellene opnår 80 % af patienterne kun et mindre eller ingen tilskud I Danmark findes der oplysninger om, hvad patienterne modtager af tandpleje, men kun få oplysninger om Sverige og stort set ingen om Norge Uanset forskelle i tilskud er der næppe store forskelle i tandsundheden 12 D EN NORSKE TANNLEGEFORENINGS T IDENDE 2013; 123 NR 1

2 født efter Efterfølgende er der kun sket mindre ændringer af overenskomsten, men gradvis nedsættelser af tilskuddet. Tilskuddet til behandlinger, som er omfattet af overenskomsten, har forskelligt indhold. En række ydelser har et tilskud på 40 % og samtidig en fast pris, dvs. patienten selv betaler 60 %. Det gælder bl.a. undersøgelser og parodontalbehandlinger. 1-flade-fyldninger har en fast pris, og tilskuddet udgør ca. 15 % af honoraret. Til 2 3-fladefyldninger ydes der ligeledes et fast tilskud, men da honoraraet er frit, vil egenbetalingen typisk være på mindst 75 % og oftest i størrelsen 90 %. Til endodonti ydes der tilsvarende et fast tilskud, men da honoraret er frit, vil egenbetalingen ofte være på 80 % eller mere. Den samlede omsætning af tandpleje under Tandlægeoverenskomsten beløber sig i 2011 til ca mio. kr., hvoraf regionerne yder et tilskud på mio. kr. Som gennemsnit udgør egenbetalingen derfor i størrelsen 75 %. Hertil kommer udgifter for behandlinger, som ikke er omfattet af Tandlægeoverenskomsten. Det drejer sig om primært fast og aftagelig protetik, implantater m.m. tilsammen ca mio. kr., som for hovedpartens vedkommende betales af patienterne selv. Som gennemsnit betaler patienterne 80 % af tandlægeregningen selv. Tilskud og udgifter til tandpleje Fra 1980 og frem til i dag er der sket en gradvis forskydning mellem tilskud og patienternes egenbetaling fra i gennemsnit 44 % tilskud og 56 % egenbetaling til 20 % tilskud og 80 % egenbetaling. Forskydningen har flere årsager. Besparelser som led i finanspolitiske stramninger i begyndelsen af 1980 erne, «flytning» af tilskud fra Tandlægeoverenskomsten til finansiering af den kommunale omsorgstandpleje og endelig omlægning af 40 % tilskud til kronetilskud til en række behandlinger, hvor honoraret samtidig blev givet frit. Tabel 1. Tandlægeregninger fordelt efter beløb og patientens alder. Tandlægeregninger 2011 Interval, kr. % pt. Gnsn. kr. pt. Interval, år Gnsn. kr. pt. > 250 2, , , , , , , > , Alle 100, Kilde: a-data. Med den viden vi har om brugen af tandpleje antal patienter og forbruget af tandlægeydelser ser det ikke ud til, at den øgede egenbetaling har haft en væsentlig negativ påvirkning af forbruget. At dette er tilfældet, skyldes formentlig to forhold. Dels den generelle stigning i økonomisk velstand kombineret med, at patienterne generelt prioriterer tandpleje højt (figur 1). Privatforbrug og andel heraf til tandpleje Fig. 1. Husholdningernes samlede privatforbrug i 2005-priser og andel i % heraf til tandpleje, Kilde: Forbrugsundersøgelser og Nationalregnskabsstatistik, Danmarks Statistik. Tabel 2. Omfanget af behandlinger under Tandlægeoverenskomsten. Udvalgte år Behandlinger under Tandlægeoverenskomsten Undersøgelser Tandrensning Fyldninger Rodbehandling Ekstraktion* Apa + upa** Tandrodsrensning pr patienter Undersøgelser Tandrensning Fyldninger Rodbehandling Ekstraktion* Apa + upa** Tandrodsrensning Kilde: Tandlægestatistik, Amtsrådsforeningen/Danske Regioner. Note: * Ekstraktion og operation, ** Apa + upa.: Almindelig og udvidet pardontalbehandling. Ydelserne indeholder en kombination af diagnostik og behandling. D EN NORSKE TANNLEGEFORENINGS T IDENDE 2013; 123 NR 1 13

3 Forløbet af de to kurver på figur 1 indikerer, at patienterne anser tandpleje som et «vigtigt forbrugsgode», som der ikke generelt er ønske om at spare på, hvis der er udsigt til eller ligefrem opstået en forringet privatøkonomi. Fra 2000 til 2003 sker der en moderat stigning i det det samlede private forbrug. For at få råd til hvad forbrugerne anser som det «nødvendige» tandlægeforbrug er husholdningerne derfor nødt til at anvende en stigende andel af det samlede forbrug på tandpleje. Som andel af det samlede forbrug stiger udgiften til tandpleje derfor fra 0,70 % 0,85 %. I den efterfølgende periode fra 2003 til 2007 sker der en kraftig stigning i det private forbrug. Det «nødvendige» tandlægeforbrug kan derfor dækkes ved at anvende en faldende andel af det samlede forbrug til tandpleje andelen falder fra 0,85 % til 0,77 %. Fra 2007 og frem reagerer husholdningerne på forventning om økonomiske nedgangstider ved ligefrem at nedsætte privatforbruget og øge opsparingen. For at få dækket behovet for tandpleje er det derfor igen nødvendigt som det var tilfældet i perioden at afsætte en stigende andel af forbruget til tandpleje. Som procent af det samlede forbrug stiger andelen til tandpleje markant fra 0,77 % til 0,92 %. Hvor store variationer der er i tandlægeregningen, har Tandlægeforeningen fået indblik i på grundlag af oplysninger om knap patienters samlede tandlægeregning i 2011 (tabel 1). Den samlede regning er i gennemsnit kr., hvoraf regionerne yder et tilskud på 493 kr. svarende til 18,7 %. Patientandelen udgør derfor gennemsnitligt kr. 2,1 % af patienterne har en samlet regning på mindre end 250 kr. og efter tilskud en egenbetaling på i gennemsnit 129 kr. Hovedparten nemlig 75 % har en samlet regning på under kr. Forventelig stiger regningen med alderen. De årige betaler i gennemsnit kr. og de 80+ årige kr. Regningen stiger dog kun frem til og med de årige, for derefter at være tilnærmelig af samme størrelse i de efterfølgende aldersintervaller. «Brug af tandpleje» målt på, om man har været til tandlæge eller ikke, har (figur 2) ændret sig markant inden for blot de seneste 20 år. Mens 75 % af de årige kom til tandlæge i løbet af kalenderåret 1990, er andelen siden faldet til 50 %. Væsentligste årsager er formentlig den stærkt forbedrede tandsundhed, som bevirker, at Tabel 3. Tandlægeydelser fordelt efter alder Indeks 20 år = 1 ydelse. Forbrug af tandpleje efter alder 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år Undersøgelse 1,00 1,04 1,13 1,24 1,33 1,39 Fyldning 1,00 1,52 1,55 1,80 1,99 2,01 Ekstraktion* 1,00 1,53 1,24 1,73 2,16 2,63 Apikal amputation 1,00 3,09 3,21 3,10 2,88 2,28 Tandrodsrensning 1,00 6,40 15,63 32,69 40,49 39,87 Udvidet tandrensning Kilde: Tandlægestatistik, Danske Regioner. Note: * Ekstraktion og operatin. 1,00 6,24 16,17 33,68 46,98 47,87 Brug af tandpleje 1990 og 2010 Fig. 2. Andel af voksenbefolkningen efter alder, der har været til tandlæge, 1990 og Kilde: Tandlægestatistik, Amtsrådsforeningen/Danske Regioner. flere og flere dels bliver indkaldt til undersøgelse med et interval på mere end 12 måneder, dels selv vælger at gå til tandlæge med længere interval. Modsat går flere og flere i de ældre aldersgrupper til tandlæge. Eksempelvis kom kun 30 % af de 70+ årige til tandlæge i 1990 mod 60 % i Formentlig et resultat af, at de ældre i stigende omfang bevarer deres tænder samt har et ønske om at blive ved med det. Disse tal om tandlægebesøg bygger på officielle registreringer og ikke på patientinterviews, som det ofte er tilfældet i andre lande. Behandlingerne I kraft af systemet med tilskud til enkeltydelser er tandbehandlinger under Tandlægeoverenskomsten veldokumenterede tilbage til Tabel 2 viser udviklingen i behandlingerne under Tandlægeoverenskomsten. De er kendetegnet ved, at: * antallet af fyldninger er faldet markant pr. patient halveret fra to til en fyldning * relationen mellem ekstraktioner og rodbehandlinger er ændret til fordel for rodbehandlinger frem for ekstraktioner * forskydninger i behandlingsmønstret med vækst i parodontalbehandlinger Den generelle forbedrede tandsundhed kommer ikke fuldt til klarhed i tabel 1, da patienternes alderssammensætning over tiden er væsentlig ændret. Eksempelvis udgør de årige 23 % af patienterne i 1990 mod kun 12 % i Modsat udgør de 60+ årige kun 16 % af patienterne i 1990 mod det dobbelte, nemlig 32 % i Den markant ændrede alderssammensætning forklarer væksten fra 1990 og frem i antal rodbehandlinger og ekstraktioner. At forbruget af tandpleje er væsentlig påvirket af alder, fremgår af tabel 3. Med udgangspunkt i forbruget hos patienter i alderen 20 år modtager en patient på 70 år 1,4 gange så mange undersøgelser, dobbelt antal fyldninger, får ekstraheret 2,6 gange så mange tænder samt får 2,3 gange flere rodbehandlinger. Men som det ses, bliver forskellen i forbruget særdeles markant, når det gælder parodontalydelser, eksempelvis i form af tandrodsrensninger og udvidet tandrensning. Summen af ekstraktion + operation og apikal amputation 14 D EN NORSKE TANNLEGEFORENINGS T IDENDE 2013; 123 NR 1

4 er stort set uændret for de 30-, 40-, 50-, 60- og 70-årige, men forskyder sig fra rodbehandling til overvægt af ekstraktion + operation. Som det fremgår af tabellen, får en patient på 70 år udført dobbelt så mange fyldninger som en patient på 20 år. Konkret er forskellen 0,6 fyldning kontra 1,2. Mens Tandlægeoverenskomsten giver sikre og samtidig historiske oplysninger om antallet og arten af tandbehandlinger, sker der ikke en registrering af behandlinger uden for overenskomsten. To undersøgelser med 30 års interval giver imidlertid indblik i udviklingen på dette område. tabel 4 viser således, at omfanget af krone-/brobehandlinger på det nærmeste er uændret. Omfanget af behandlinger med aftagelig protetik er derimod i begge aldersgrupper reduceret med en faktor 10. På grund af den generelle forbedrede tandsundhed er der formentlig sket en forskydning i sammensætningen af behandlinger med fast protetik i retning af flere behandlinger med kroner og færre med broer (tabel 5). Det ses i øvrigt, at tanderstatninger med aftagelig protetik især stiger for aldersgruppen 60 år og derover. Forskydningen af behandling fra fast til aftagelig protetik skyldes dels patientens økonomiske forhold, men antagelig også pensionisternes mulighed for at få kommunal økonomisk støtte til behandling med aftagelig protetik. Sverige Tilskud til tandpleje Det svenske tilskudssystem har sine rødder i Tandvårdsreformen fra 1974 med det todelte sigte: 1) at sikre en geografisk bedre adgang til tandpleje og 2) samtidig sikre via tilskud at gøre det økonomisk overkommeligt at gå til tandlæge. Ved reformens start var der 50 % tilskud til tandlægeregninger under SEK og 75 % tilskud ved regninger over SEK. Et centralt element i det svenske tilskudssystem har netop via det såkaldte högkostnadsskydd at sikre befolkningen mod store tandlægeregninger og dermed afholde patienter med store behandlingsbehov fra at gå til tandlæge. Tilskudssystemet blev i de efterfølgende år og frem til 1999 revideret i flere omgange med stadig nedsættelse af tilskuddet og Tabel 4. Andel af patienter, der blev behandlet med krone/bro eller protese. Procentandel i 1974 og 2004/05. Patienter behandlet med krone/bro eller protese Pt.-alder år 45+ år / /05 Krone/bro* 3,6 3,3 5,0 5,4 Protese** 2,4 0,2 11,1 1,0 Kilde: Tandplejen i Danmark 1974, III behandlingerne. Tandlægebladet 1976: 80: Undersøgelse af frie ydelser 2004 og Dansk Tandlægeforening. Noter: * inkl. støbt indlæg, ** ekskl. helprotese. modsvarende øget egenbetaling. Ændringerne havde baggrund i dels en generelt forringet svensk økonomi, men afspejlede også et politisk ønske om at udvikle et tilskudssystem, der mere sigtede på at fremme forebyggelse af tandsygdomme i stedet for blot at give tilskud til allerede opstået og i mange tilfælde store behov for behandling. Systemet blev væsentlig ændret i 1999 og kan på to punkter nærmest betegnes som et opgør med det tidligere system. Der blev indført generelle tilskud til tandpleje, samtidig med at systemet med fastsatte honorarer (tandvårdstaxan) blev afskaffet. Adgangen for tandlægerne til selv at fastsætte honorarerne for tandbehandling resulterede dog i, at priserne steg mere, end man fra politisk side havde forventet. Da tilskuddene blev ydet i form af faste kronetilskud, kom patienterne derfor til at betale en stigende andel af tandlægeregningen. Den stigende patientbetaling resulterede samtidig i et fald i antal tandlægebesøg. Eksempelvis faldt frekvensen for tandlægebesøg i perioden med 10 %-point for de årige, ligesom den også faldt for de årige. Fra politisk side var der derfor ønske om et nyt tilskudssystem, der 1) i højere grad motiverer til regelmæssig brug af tandpleje og forebyggelse og 2) indeholder en balanceret egenbetaling i form af et karensbeløb, der på den ene side motiverer til ansvar for egen tandsundhed og på den anden side ikke er så højt, at det direkte modvirker brug af tandpleje. Tabel 5. Udvalgte behandlinger pr patient-kontakter efter alder, 2004/05. Behandlinger pr pt.-kontakter Alder, år Krone Indlæg Facade Bro 3 led Bro 4+ led Unitor Implantat Delprotese Helprotese Antal pt.-kont ,60 0,41 1,64 0,82 0,00 2,05 0,00 0,82 0, ,20 1,78 0,00 3,05 0,25 2,03 0,76 1,78 0, ,38 4,30 0,78 2,93 0,39 2,35 0,39 2,54 1, ,96 3,05 0,00 4,24 2,37 2,37 2,03 4,41 3, ,02 2,71 0,62 4,38 3,76 7,30 5,01 7,93 6, ,83 2,59 1,15 4,03 2,30 4,89 6,91 11,80 10, Alle 36,45 2,73 0,58 3,47 1,67 3,55 2,53 4,96 3, Kilde: Dansk Tandlægeforening. Undersøgelse af frie ydelser 2004 og D EN NORSKE TANNLEGEFORENINGS T IDENDE 2013; 123 NR 1 15

5 Resultatet blev et nyt tilskudssystem, der trådte i kraft 1. juli Hovedelementerne består af 1) en tandvårdscheck og 2) 100 % egenbetaling af regninger indtil SEK og 3) et högkostnadsskydd. Tandvårschecken skal animere til brug af regelmæssig tandpleje. Checken lyder på 150 kr. til personer i aldersgruppen år og 300 kr. til aldersgrupperne år og 75 år og derover. Tandvårdschecken er tænkt som et generelt tilskud til primært undersøgelser og forebyggende tandpleje, men kan efter modtagerens ønske anvendes til alle former for tandpleje med undtagelse af rent kosmetisk tandpleje tandblegning eksempelvis. Checken tildeles patienten årligt, og der er mulighed for at foretage «opsparing» af maksimalt to stk. Har man undladt at gå til tandlæge i en periode på 12 måneder, er der således to stk. til rådighed til brug det efterfølgende år. Högkostnadsskyddet træder i funktion, når tandlægeregningen passerer SEK og indeholder et tilskud på 50 % af udgiften til tandpleje fra SEK til SEK og 85 % af udgiften over SEK. Tilskud og udgifter til tandpleje Det var vurderingen, at ændringen i tilskudssystemet ville medføre, at det statslige tilskud ville blive fordoblet fra 3 mia. SEK til 6 mia. SEK. Men som det fremgår af tabel 6, er tilskuddet steget i forhold til 2007, men uden at der er sket en fordobling, og tilskuddet er endda (tabel 6) faldet i 2010 i forhold til året tidligere. Med ordningen med högkostnadsskydd må det forventes, at der vil være større forskelle i, hvad patienterne modtager i tilskud efter det svenske tilskudssystem sammenlignet med det danske. For det første, at ældre patienter som gennemsnit vil få et større tilskud end yngre, og at det i særdeleshed vil gælde for patienter med store behov for behandlinger. tabel 7 viser den samlede tandlægeregning inden for en periode på 12 måneder for patienter, som havde første besøg hos en tandlæge inden for perioden 1. juli til 31. oktober Som gennemsnit havde de årige en samlet tandlægeregning på SEK og et tilskud på 614 SEK svarende til 27,0 %. Forventelig stiger regningen med alderen, og det samme gør tilskuddet, men som procent er der dog ikke tale om en væsentlig stigning. Derimod bevirker högkostnadsskyddet, at der sker en stor differentiering i tilskuddet til tandpleje afhængigt af behandlingsbehovet. Som andel af befolkningen opnår 15,4 % tilskud fra högkostnadsskyddet. 13,6 % får tilskud til regninger i intervallet SEK og modtager tilsammen et tilskud på mio. SEK i perioden 1. juli 2009 til 30. juni Yderligere 1,8 % af befolkningen får tilskud til regninger over SEK og et samlet tilskud på mio. SEK. Modsat opnår 85 % af befolkningen alene et forholdsvis beskedent tilskud i form af tandvårdschecken (årligt 150 SEK respektive 300 SEK afhængigt af alder). De årige modtager samlet i gennemsnit et tilskud på SEK og opgjort på 99 %-percentilen et tilskud på SEK (tabel 8). For den del af de årige, der har en regning på kr. eller mere, opnår i dette regningsinterval et tilskud på gennemsnitlig SEK og på 99 %-percentilen SEK. I disse beløb er ikke medregnet det tilskud, som de har opnået under det første karansinterval. Så det samlede gennemsnitstilskud for denne gruppe vil være i størrelsen SEK (1.950 SEK SEK). Men som det fremgår, opnår ganske vist et fåtal patienter et betragteligt tilskud. Måske noget overraskende er der helt ned i aldersgruppen årige patienter, for hvem det er lykkedes at «opspare» et betydeligt behandlingsbehov i størrelsen SEK eller mere. Tabel 6. Statligt tandvårdsstöd. Mio. SEK 2004 til Statligt tandvårdsstöd Kilde: Budgetpropositionen for Tabel 7. Samlet udgift i SEK til tandlægehjælp, egenbetaling og tilskud over 12 måneder efter alder. Samlet udgift til tandlægehjælp Alder Samlet udgift* Egen udgift* Tilskud* Tilskud % , , ,2 Kilde: (2), Note*: Gennemsnit. Norge Tilskud til tandpleje I Norge har der været tradition for, at voksenbefolkningen selv skal klare tandlægeregningen. Men traditionen er på retur, for i de senes- Tabel 8. Tilskud til patienter omfattet af «högkostnadsskyddet». Fordeling efter alder 1. juli 2009 til 30. juni Tilskud til patienter omfattet af högkostnadsskyddet Karansniveau SEK Alder Gennemsnit 99 % percentil Karensniveau SEK Gennemsnit 99 % percentil Kilde: (1). 16 D EN NORSKE TANNLEGEFORENINGS T IDENDE 2013; 123 NR 1

6 te år er der sket en betydelig stigning i det offentlige tilskud til voksentandplejen. Lov om sykeforsikring fra 1909 gav alene tilskud til ekstraktioner, når årsagen var smerte eller betændelse og eksempelvis ikke skulle tjene som grundlag for en protese. Med undtagelse af tilskud til tandregulering (som blev indført i 1939) var den offentlige finansiering af tandplejen helt frem til begyndelsen af 1980 erne stort set forbeholdt børn og særlige grupper af voksenbefolkningen de såkaldte prioriterede grupper (psykisk syge m.fl.). Tilskud til voksenbefolkningens tandpleje sker efter bestemmelserne i Lov om folketrygd. Der gælder fortsat en høj grad af egenbetaling, men der er sket en gradvis større offentlig medfinansiering i kraft af en udvidelse af Folketrygdelovens 5 6, som omhandler støtte til tandbehandling og en udvidelse af Folketrygdelovens 5 22, som omhandler bidrag til tandbehandling. Folketrygdelovens 5 6 blev i 1998 udvidet med tilskud til patienter med sjældne medicinske tilstande, som resulterede i øget behov for tandpleje, i 2002 med forhøjet tilskud til behandling af parodontose og i 2003 yderligere med tilskud til rehabilitering af tandsættet som følge af parodontose. Folketrygdelovens 5 22 blev i 1998 udvidet til at omfatte udskiftning af tandfyldninger på grund af allergiske reaktioner og tandbehandling som følge af cancer i mundhulen. I 2001 med tilskud til implantater, fast eller aftagelig protetik som følge af tandekstraktioner som led i en infektionsforebyggende behandling. Tabel 9. Folketrygdens udgifter til tandlægehjælp. Udvalgte år mio. NOK. Folketrygdens udgifter til tandlægehjælp * Kilde: Helsedirektoratet. Note*: Budget. Tabel 10. Tandlægeregninger efter alder, Tandlægeregninger Interval NOK Alle Udgift gnsn Tilskud gnsn Sideløbende blev der i 2003 indført en egenandelstak-2-ordning, som indeholder tilskud til visse former for tandbehandling. Ordningen sigter på at give tilskud til patienter med særlig høje udgifter til tandpleje i forbindelse med sygdom. Reglerne om tilskud er siden blevet forenklet og er i dag samlet i 5 6, som giver ret til tilskud til tandbehandling i forbindelse med/som følge af: 1) sjælden medicinsk sygdom, 2) læbe-kæbegane-spalte, 3) svulster i mundhulen og tilgrænsende væv, 4) infektionsforebyggende behandlinger ved særlige medicinske tilstande, 5) sygdomme og anomalier i mund og kæbe, 6) paradentose, 7) tandudviklingsforstyrrelser, 8) bidanomalier, 9) patologisk tab af tandsubstans ved attrition/erosion, 10) hyposalivation, 11) allergiske reaktioner mod tanderstatningsmaterialer, 12) tandskade ved godkendt erhvervsskade, 13) tandskader i forbindelse med ulykke og 14) tandskader som følge af manglende egenomsorg i forbindelse med kronisk sygdom eller nedsat funktionsevne. Som hovedregel bliver der ikke givet tilskud til forebyggende behandlinger, tandrensning og behandling af caries og følgebehandlinger som følge af caries (kroner, broer m.m.). Der er dog tilskud til behandling af caries, hvis caries er et resultat af en bagvedliggende sygdom eller behandling af denne. Tilskud og udgifter til tandpleje Tilskud til tandpleje efter 5 6 beløb sig i 2006 til i alt 743,2 mio. NOK. Heraf udgør tilskud til tandregulering hovedparten, nemlig 355,2 mio. NOK (48 %). Tilskud til kirurgisk behandling udgør 96,3 mio. NOK, rehabilitering i tilknytning til paradentose 86,3 mio. NOK og behandling af paradentose 61,9 mio. NOK. Disse tilskud udgør altså tilsammen 599,7 mio. NOK eller 80 % af det samlede tilskud. Efter 5 22 blev der samme år givet 103,4 mio. NOK i tilskud. Samlet blev der således i 2006 givet et tilskud på i alt 846,6 mio. NOK til tandpleje. Det norske tilskudssystem er således indrettet på primært at tilgodese patienter med sygdomsforhold, der bevirker et stort behandlingsbehov. I 2006 modtog omkring 5 6 % af voksenbefolkningen tilskud til tandpleje og fik i gennemsnit ca NOK i tilskud. Tilskud til tandpleje steg kun moderat i perioden 1995 til 2000 (fra omkring 200 mio. NOK til 300 mio. NOK). Efterstående er tilskuddet jf. tabel 9 steget markant. Omsætningen i privat praksis var skønsmæssigt 6,5 mia. NOK. I 2004 og 7,7 mia. NOK i Tilskuddet udgør således 10 % af omsætningen i 2004 og 16 % i Hvis omsætningen i privat praksis er øget tilsvarende den almindelige prisudvikling, vil den skønsmæssigt være 8,2 mia. NOK i 2012 og tilskuddet dermed yderligere steget til ca. 20 %. Forventeligt stiger regningen for norske patienter også med alderen. Ifølge tabel 10 udgør tilskuddet som gennemsnit 9 % af udgiften altså en betydelig afvigelse fra det tilskud, der er beregnet ud fra oplysningerne i tabel 9 og den skønnede omsætning på 7,7 mia. NOK i Forklaringen skal nok søges i det forhold, at tallene i tabel 10 er baseret på interviews, og måske patienterne bedre kan huske regningens størrelse, end hvad der er givet i tilskud. Kilde: Levekårundersøkinga, Statistisk sentralbyrå. D EN NORSKE TANNLEGEFORENINGS T IDENDE 2013; 123 NR 1 17

7 Udgifter til tandpleje i procent af samlet privatforbrug Afslutning Afsnittet om Danmark dominerer i kraft af, at der i modsætning til Norge og Sverige findes veldokumenterede oplysninger om behandlingerne over et længere forløb. Tilskudssystemerne i Norge, Danmark og Sverige er som det fremgår forskellige. Det danske tilskudssystem har som hovedsigte at tilskynde til brug af regelmæssig tandpleje og havde i sin start desuden det mål at friholde patienterne fra store udgifter, så længe det drejer sig om basale tandlægebehandlinger. Tilskuddet er dog over tiden blevet reduceret, og det er i dag koncentreret til undersøgelser og forebyggende tandpleje, mens patienterne stort set selv må betale hovedparten af regningen for behandlinger, uanset om der er tilskud eller ikke tilskud til disse. Det svenske tilskudssystem har fra starten været fokuseret på at tilgodese patienter med store behandlingsbehov. For at modvirke at et sådant system er klart mindre motiverende med hensyn til at tilskynde patienterne til at gå regelmæssigt til tandpleje, er det på det seneste blevet suppleret med tandvårdschecken. Det norske system har fra starten været indrettet på, at patienterne selv skal klare deres udgifter til tandpleje. Men inden for de seneste 10 år er der sket en betydelig stigning i tilskuddet, som er målrettet personer med store behandlingsbehov som følge af medfødte forhold. Uanset forskelle i tilskud gælder det i de tre nordiske lande, at hovedparten (i størrelsen 80 %) af patienterne dels har en årlig tandlægeregning under kr. (i lokal valuta), og at de selv må betale hovedparten af regningen. Der gælder også det fælles træk (figur 3), at patienternes egenbetaling for tandpleje i de tre lande udgør nogenlunde den samme procentvise andel af deres samlede private forbrug. Danmark og Sverige kører nærmest parløb i begge lande udgør patienternes udgifter til tandpleje i 2009 lidt mere end 0,9 % af det samlede private forbrug. Det stærkt øgede tilskud til tandpleje i Norge resulterer i, at husholdningerne i de senere år dels bruger en mindre andel af deres samlede forbrug til tandpleje og åbenbart også en mindre andel end deres danske og svenske naboer. Fig. 3. Egenbetaling for tandpleje i procent af samlet privat forbrug, Kilder: Danmark; Forbrugerundersøgelse, Danmarks Statistik. Norge; Forbrugerundersøgelser, Statistisk sentralbyrå. Sverige; Oplysninger om patientavgifter för tandvård, Budgetpropositionen for 2012 og husholdningernes forbrug fra nationalregnskabsstatistikken, Statistika centralbyrån. English summary Holt C. Reimbursement systems for dental care in Scandinavia Nor Tannlegeforen Tid. 2012; 122: In Denmark, the first national reimbursement system was created in 1921 solely focusing on covering the most basic and necessary treatments. From the middle of the 1960s, the reimbursement system was extended with beginning focus on prophylaxis. But fundamentally, the reimbursement system has not undergone radical changes and still only covers reimbursement of basic dental care. In Sweden, the present reimbursement is based on Tandvårdsreformen (the dental care reform) from 1974 which had as its main goal to help especially patients requiring a lot of treatment. The Swedish reimbursement system has been characterised by extensive changes in the shape of regular reductions until 1999 where the system was changed to becoming more similar to the Danish principle with reimbursement of basic dental care, only again in 2008 to be changed back to a system more similar to the 1974 reform. In Norway, reimbursement for the dental care of the adult population has traditionally not been provided and this tradition persists however, with one significant change. In the last 10 years, there has been a substantial increase in reimbursements for the part of the adult population who due to «congenital conditions» have special needs regarding dental care. The Finnish situation is not included in this article but will be described in a subsequent article. Kilder 1. Försäkringskassan. Nyttjande av det statsliga tandvårdsstöd som infördes 1. juli 2008: Analysis utifron et demografisk och socioekonomisk perspektiv. Socialförsäkringsrapport 2011: Försäkringskassan. Prisutvecklingen inom tandvården samt analys av patientkostnaden i det gamla respektive nya tandvårdsstödet. Socialförsäkringsrapport 2010: Det kongelige helse- og omsorgdepartement. Folketrygdens stønad til dekning av utgifter til tannbehandling. Rundskriv I-2/2009 B. 4. Det kongelige helse- og omsorgdepartement. Tilgjengelighet, kompetanse og sosial utjevning Framtidas tannhelsetjenester. St.meld. nr. 35 ( ). 5. Norges offentlige utredninger. Det offentlige engasjement på tannhelsefeltet: Et godt tilbud til de som trenger til mest. Oslo: Norges offentlige utredninger 2005: Statistisk sentralbyrå. Tannhelse. Personell og kostnader, tannhelsetilstand og tannlegebesøk. Statistisk sentralbyrå. Rapportar 29/2010. Adresse: Christian Holt, adresse: Artikkelen har gjennomgått ekstern faglig vurdering. Holt C. Brugen af og betaling for tandpleje i Danmark, Sverige og Norge. Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: D EN NORSKE TANNLEGEFORENINGS T IDENDE 2013; 123 NR 1

Artiklen har fokus på at beskrive, hvad patienter i Danmark,

Artiklen har fokus på at beskrive, hvad patienter i Danmark, videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Tilskudssystemer til tandpleje i Skandinavien I Danmark så det første landsdækkende tilskudssystem dagens lys i 1921 med fokus på alene at omfatte de mest basale

Læs mere

Tilskudssystemer til tandpleje i de nordiske lande

Tilskudssystemer til tandpleje i de nordiske lande Tilskudssystemer til tandpleje i de nordiske lande CHRISTIAN HOLT Når det gælder det offentliges ansvar for tandsundheden hos børn og unge, er der fælles fodslag i Sverige, Danmark og Norge deres tandpleje

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG kr. 625/år fra kr. 1.099/år kr. 335/år Velkommen til Dansk Tandforsikring At skulle vedligeholde sine tænder optimalt gennem et langt liv kan være

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Nul huller i økonomien

Nul huller i økonomien Nul huller i økonomien VED GLOBAL DENTAL INSURANCE A/S 1 Nu kan du undgå økonomiske overraskelser hos din tandlæge Velkommen til Dansk Tandforsikring Danskerne bruger mellem 50.000 og 500.000 kr. på tandlægeregninger

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard. Sundhedsloven 131. Omsorgstandpleje Kvalitetsstandard Sundhedsloven 131 Omsorgstandpleje Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 152,08 101,39 253,47 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 88,71 164,76

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,47 99,65 249,12 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,19 161,93

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,34 99,56 248,90 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,11 161,79

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2007

Honorartabeller 1. oktober 2007 Honorartabeller 1. oktober 2007 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2007 oktober 2007: 0,2% SIKRINGSGRUPPE

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2009

Honorartabeller 1. oktober 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 319,99 213,32 533,31 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 154,56 103,04 257,60 SIKRINGSGRUPPE 1 1113 Diagnostisk

Læs mere

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2010

Honorartabeller 1. april 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller 1. april 2010 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler:

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer.

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer. Honorartabeller 1. oktober 2006 Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2006 - oktober 2006: 1.2% Sikringsgruppe

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Den nye overenskomst mellem RLTN og Tandlægeforeningen trådte i kraft d. 1. oktober 2010.

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Den nye overenskomst mellem RLTN og Tandlægeforeningen trådte i kraft d. 1. oktober 2010. REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 028-10 Implementering af ny overenskomst om tandlægehjælp

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013. 1. november 2013. 1. Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg

Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013. 1. november 2013. 1. Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling Ramsherred 5 5700 Svendborg Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013 Tlf. 62 23 30 00 Fax. www.svendborg.dk 1. november 2013 1. Udvælgelse

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Svar på spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel for faggruppen: Kliniske tandteknikere

Svar på spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel for faggruppen: Kliniske tandteknikere Tak for høringsmaterialet. Landsforeningen af kliniske tandteknikere (LKT) har nøje studeret det fremsendte materiale inden for alle erhvervsgrupperne og har bl.a. brugt dette til at understøtte svarene.

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge

Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Dato 10-05-2017 Sagsnr. 4-1013-1/1 PLAN plan@sst.dk Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Modernisering af omsorgstandplejen. Velfærdsudvalget den 20. april 2017

Modernisering af omsorgstandplejen. Velfærdsudvalget den 20. april 2017 Modernisering af omsorgstandplejen Velfærdsudvalget den 20. april 2017 Albertslund Kommunale Tandpleje Børne og ungetandplejen 6.300 børn og unge fra 0-18 år Tandreguleringen Fælleskommunalt 60 selskab

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,73 99,82 249,55 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,34 162,21

Læs mere

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2014-2015 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder

Læs mere

Aftale for Tandplejen 2013

Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Aftale for Tandplejen 2013 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

1554 Plast enkeltfladet, gradvis ekskavering, hvor okklusionen påvirkes af slid 64,73

1554 Plast enkeltfladet, gradvis ekskavering, hvor okklusionen påvirkes af slid 64,73 Sikringsgruppe 1 1.Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud Ialt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 147,12 98,08 245,20 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 85,82 159,38 245,20

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2009

Honorartabeller 1. oktober 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2009

Honorartabeller 1. april 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Reguleringstillæg med afsæt i :20,4% 1. oktober Diagnostik

SIKRINGSGRUPPE 1. Reguleringstillæg med afsæt i :20,4% 1. oktober Diagnostik SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik Reguleringstillæg med afsæt i 1.10.2006:20,4% Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 325,39 216,93 542,32 1112 Diagnostisk grundundersøgelse

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013 Nøgletalsrapport for Hjemmen Faxe Kommune - November 2013 Centerstaben for Sundhed og Pleje Centerstaben har udarbejdet en analyse af visiterede ydelser til personlig og praktisk på udekørende grupper.

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Reguleringstillæg med afsæt i : 23,9% 1. oktober Diagnostik

SIKRINGSGRUPPE 1. Reguleringstillæg med afsæt i : 23,9% 1. oktober Diagnostik SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 334,85 223,23 558,08 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 161,74 107,83 269,57 1113 Diagnostisk

Læs mere

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07 Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning 04 den 23. maj 07 1 Omsorgstandpleje - visitation Formål med omsorgstandpleje. Formålet med omsorgstandpleje er at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Tandplejens ydelser skal være fagligt velfunderede.

Tandplejens ydelser skal være fagligt velfunderede. &9(+)8316à()8%2(4) )2 8ERHTPINIR &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker de lovpligtige aktiviteter efter Lov om Tandpleje m.v. og Sygesikringslovens bestemmelser om samarbejde og sundhedsplanlægning.

Læs mere

Nøgletal. Handicap og Psykiatri

Nøgletal. Handicap og Psykiatri Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2016 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2016 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris

Læs mere

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Velfærds- og Sundhedsudvalget Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Implementering af ny overenskomst om tandpleje ved privatpraktiserende

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Implementering af ny overenskomst om tandpleje ved privatpraktiserende REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 045-10 Implementering af ny overenskomst om tandpleje ved

Læs mere

Kommentarer fra møde den 29. marts med de private tandlæger i BUT-udvalget samt tandlæge Søren Lindtoft.

Kommentarer fra møde den 29. marts med de private tandlæger i BUT-udvalget samt tandlæge Søren Lindtoft. Notat Til: Børne - og Uddannelsesudvalget 29.marts 2016 Fra: Jette Lauvring Beregninger og notat om Tandplejen. Kommentarer fra møde den 29. marts med de private tandlæger i BUT-udvalget samt tandlæge

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2008

Honorartabeller 1. oktober 2008 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a Punkt 9. Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a 2014-003462 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering status på anvendelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

D A T A R A P P O R T

D A T A R A P P O R T D A T A R A P P O R T Almen Praksis 2016 I N D H O L D 1 Kapacitet i Almen Praksis... 3 Antal ydernumre... 3 Befolkningsudvikling... 4 Lægedækningsberegning... 5 Læger fordelt på personrolle... 6 2 Lægedækning...

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Udarbejdet af: Lone Blåberg Sørensen. Lokal senest revideret: 28. maj Baggrund og nøgletal vedrørende vederlagsfri fysioterapi.

Udarbejdet af: Lone Blåberg Sørensen. Lokal senest revideret: 28. maj Baggrund og nøgletal vedrørende vederlagsfri fysioterapi. Holstebro Kommune Kultur og Sundhed - Økonomi og Analyse. Udarbejdet af: Lone Blåberg Sørensen. Lokal 4116. senest revideret: 28. maj 2014. Baggrund og nøgletal vedrørende vederlagsfri fysioterapi. Resume:

Læs mere