Øje på beskæftigelsen

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen Maj 2016 Stærkere sammen

2 Titel: Øje på beskæftigelsen maj 2016 Version: 1.0 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark Redaktion afsluttet 20. maj 2016 LO-sagsnr.: LO-varenr.: 2105 Elektronisk ISBN: Side 2 af 44

3 Indhold Kapitel 1. Sammenfatning... 4 Kapitel 2. Dansk økonomi rejser sig langsomt International økonomi Dansk økonomi Offentlig sektor og den økonomiske politik Kapitel 3. Fremgangen fortsætter på arbejdsmarkedet Beskæftigelse og arbejdsløshed Løn og priser Mangel på arbejdskraft Produktivitet Side 3 af 44

4 Kapitel 1. Sammenfatning Dansk økonomi stadig i begyndelsen af et opsving flere job i Dansk økonomi befinder sig fortsat i begyndelsen af et opsving. Opsvinget er aktuelt meget beskedent, og der er således udsigt til en BNP-vækst på blot 0,9 pct. i år. Der er imidlertid forventning om, at opsvinget tager til i styrke, og at væksten således stiger til godt 2¼ pct. i 2018, jf. figur 1.1a. Fremgangen i økonomien smitter af på arbejdsmarkedet, hvor der ventes at blive skabt nye job i perioden De nye job påregnes at komme i den private sektor med fortsat jobfremgang i både de private tjenesteerhverv, industrien og byggeriet, jf. figur 1.1b. Omvendt påregnes beskæftigelsen i den offentlige sektor at falde yderligere i takt med en ventet svag udvikling i det offentlige forbrug. Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelse, brancher Anm.: Beskæftigelsen i figur 1.1b er inkl. orlov. Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. I 2018 skønnes der færre arbejdsløse sammenlignet med Den forudsete fremgang i beskæftigelsen dækker således især over, at der kommer flere personer i arbejdsstyrken, jf. figur 1.2. En kraftigt stigende arbejdsstyrke på over personer fra 2012 til 2018 viser, at der stadig er mange ledige ressourcer, og at der er plads til en pæn jobfremgang, uden at der bliver generel mangel på arbejdskraft inden for de næste år. Det afspejler sig også i lønstigningerne, der ventes at tiltage lidt de kommende år, men alligevel fortsat vil ligge på et moderat niveau på godt 2¾ pct. i En tiltagende men stadig lav inflation er imidlertid med til at sikre reallønsfremgang. Side 4 af 44

5 Figur 1.2. Ændring i beskæftigelsen, akkumuleret siden personer personer Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Udlandsvæksten Stadig stor langsomt usikkerhed på i vej op international økonomi Privatforbruget som primus motor for væksten Væksten i udlandet er på vej op. Tempoet har dog været mere moderat end tidligere ventet. I USA fortsætter opsvinget, selv om væksten er aftaget en smule i 2. halvår Blandt eurolandene er væksten stadig mere beskeden, men der har været fremgang i de fleste lande i 2015, og væksten for hele euroområdet tog til sidste år. Usikkerheden om udviklingen i international økonomi er imidlertid fortsat stor. Det skyldes dels aftagende vækst i den globale efterspørgsel, som følge af blandt andet lavere vækst i flere af de store såkaldte Emerging Markets-lande, herunder ikke mindst Kina. Dertil kommer uro fra krisen i Mellemøsten og de massive flygtningestrømme mod Europa. Trods usikkerhed forventes den moderate fremgang hos Danmarks vigtigste samhandelslande at fortsætte og tage til de kommende år. Det vil understøtte eksporten. De danske eksportvirksomheder har siden krisen forbedret konkurrencekraften betydeligt og står nu godt rustet til at få gavn af opsving i udlandet. Herhjemme har et af lyspunkterne sidste år været privatforbruget, der efter mange år med stilstand oplevede den kraftigste fremgang i ti år. Trods tegn på lidt lavere vækst i år forventes fremgangen i det private forbrug at fortsætte og tage til. Dermed er der udsigt til, at privatforbruget bliver hoveddrivkraften bag opsvinget i dansk økonomi. Det stadigt stærkere arbejdsmarked og stigende boligpriser fremmer købelysten. Samtidig giver den historisk lave inflation og reallønsfremgang medvind til privatforbruget. Side 5 af 44

6 Boligbyggeriet ventes at rejse sig fra næste år Virksomhederne er klar til investeringer Intet bidrag fra den offentlige del Boligpriserne er steget siden 2013, men alligevel er boligbyggeriet fortsat beskedent. Nybyggeriet er i visse dele af landet meget begrænset, da der stadig er ledige boliger som følge af byggeboomet før krisen. Til gengæld er der et stigende behov for nybyggeri omkring storbyerne, i takt med at flere flytter til disse områder. Renoveringer og nybyggeri i den almene boligsektor har de seneste år holdt hånden under boligbyggeriet. Det ventes også at være tilfældet de kommende år blandt andet som følge af nye tiltag i forbindelse med regeringens og kommunernes topartsaftale på flygtningeområdet. Dertil ventes fortsat stigende boligpriser, lave renter og en generel konjunkturforbedring for alvor at sætte gang i boligbyggeriet fra næste år. Virksomhederne har efter finanskrisens udbrud konsolideret sig og holdt igen med investeringer i blandt andet nye maskiner og andet udstyr. Virksomhederne er stadig forsigtige, selv om de har øget den likvide beholdning betydeligt og derved er blevet mindre afhængige af bankernes kreditvillighed, når nye investeringer skal finansieres. Faktisk tyder det på, at virksomhederne sidste år fortsatte med at sætte flere penge i banken, selv om det var forbundet med en direkte omkostning, idet den gennemsnitlige rente på disse indlån var negativ. Virksomhedernes maskininvesteringer er steget en smule de seneste år, men der er fortsat et stort vækstpotentiale. I de kommende år ventes maskininvesteringerne derfor at stige yderligere i takt med den generelle konjunkturforbedring. Bygge- og anlægsinvesteringerne ligger fortsat på et meget lavt niveau. Et stort antal ledige erhvervsboliger har lagt en dæmper på erhvervsbyggeriet, mens de politisk besluttede anlægsinvesteringer har trukket i den anden retning. Erhvervsbyggeriet ventes at tage til som følge af fremgangen i økonomien, fortsat lave renter og øget udnyttelse af eksisterende erhvervsboliger inden for særligt lager og produktion. Mens opsvinget ventes at være trukket af både privatforbruget, erhvervsinvesteringerne, boligbyggeriet og eksporten kan der til gengæld ikke forventes noget bidrag fra hverken det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer. Som det ser ud nu, er der lagt op til nulvækst i den offentlige service de kommende år og en opbremsning i de offentlige investeringer. Side 6 af 44

7 Finanspolitikken bør sikre et langvarigt opsving Men der er nu gået næsten otte år siden den økonomiske krise ramte Danmark, og trods forventninger om pæn fremgang de kommende år er der stadig i 2018 noget at hente frem mod et mere normalt aktivitetsniveau. Det er derfor vigtigt, at finanspolitikken ikke strammes og lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. De offentlige finanser i Danmark er sunde, og der er plads til at føre en finanspolitik, der fortsat understøtter økonomien og skaber en fornuftig udvikling i den offentlige service. Dertil skal der investeres i uddannelse og opkvalificering, så arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der efterspørges. Det er vigtigt for at sikre, at det igangværende opsving bliver langvarigt og kommer flest muligt til gavn. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 952 1,9 2,3 2,4 Offentligt forbrug 520 0,9 0,0 0,0 Offentlige investeringer 74-3,5-2,7-1,5 Boligbyggeri 81 0,3 4,2 4,5 Erhvervsinvesteringer 222 3,0 4,4 5,2 Eksport ,1 3,9 4,4 heraf industrieksport 455 2,6 4,2 4,9 Import 932 1,0 3,7 4,1 Lagerinvesteringer 1) 6 0,0 0,0 0,0 BNP ,9 2,1 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse (inkl. orlov) heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 2) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,0 6,3 6,6 6,6 Offentlig sektors saldo -2,1-2,2-1,8-1, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 4,7 4,2 4,0 3,8 Gns. obligationsrente 3) 1,0 1,0 1,3 1,8 Inflation 0,6 0,5 1,3 1,8 Vækst i huspriser 6,0 3,3 3,8 3,6 Lønstigningstakt 2,1 2,3 2,5 2,7 1) Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 3) Vægtet gennemsnit af kort variabel rente, rente på 10-årig statsobligation og rente på lang realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn. Side 7 af 44

8 Kapitel 2. Dansk økonomi rejser sig langsomt 2.1. International økonomi Udlandsvæksten langsomt på vej op Stadig stor usikkerhed i international økonomi Væksten i udlandet er på vej op. Tempoet har dog været mere moderat end tidligere ventet. I USA fortsætter opsvinget, selv om væksten er aftaget en smule i andet halvår Blandt eurolandene er væksten stadig mere beskeden, men der har været fremgang i de fleste lande i Væksten for hele euroområdet tog til sidste år, og fremgangen ventes at fortsætte og styrkes yderligere. Usikkerheden om udviklingen i international økonomi er fortsat stor. Det skyldes ikke mindst den aftagende vækst i den globale efterspørgsel blandt andet som følge af lavere vækst i flere af de store såkaldte Emerging Markets-lande, herunder ikke mindst Kina. Der er fortsat frygt for en markant afmatning i kinesisk økonomi, der kan have store konsekvenser for global økonomi. Samtidig er de råvareafhængige lande, heriblandt de store økonomier Brasilien og Rusland, stadig ramt af de faldende råvarepriser. Den aftagende vækst i disse lande rammer international handel og fører derved til lavere eksport for fx landene i Europa og USA. Geopolitisk uro blandt andet fra krisen i Mellemøsten, herunder de massive flygtningestrømme mod Europa, skaber også fortsat usikkerhed. Trods denne usikkerhed forventes den moderate fremgang hos Danmarks vigtigste samhandelslande i Europa samt USA at fortsætte og tage til de kommende år. Det vil gavne dansk eksport. Væksten i eurolandene beskeden - men tiltagende Blandt eurolandene er væksten fortsat på vej op. Væksten i de 19 medlemslande lå i 2015 på godt 1½ pct. mod under 1 pct. i Der er fremgang i alle de store lande, jf. figur 2.1. Side 8 af 44

9 1K2008 3K2008 1K2009 3K2009 1K2010 3K2010 1K2011 3K2011 1K2012 3K2012 1K2013 3K2013 1K2014 3K2014 1K2015 3K2015 Figur 2.1. BNP-udvikling, udvalgte eurolande Øje på beskæftigelsen maj 2016 Indeks 1K 2008 = Indeks 1K 2008 = Anm.: BNP er sæsonkorrigeret og opgjort i faste priser. Kilde: Thomson Reuters og egne beregninger. Tyskland trækker fortsat et stort læs for eurolandene, selv om væksten også her er taget lidt af i løbet af Tysk eksport er ramt af nedgangen i international handel, mens der fortsat er pæn vækst i blandt andet privatforbruget og det offentlige forbrug. Fransk økonomi er begyndt at vokse igen sidste år efter et par år med stilstand. I de sydeuropæiske lande synes Italien nu endeligt at være ude af den mangeårige recession med fremgang de sidste fire kvartaler, og spansk økonomi har haft en ganske pæn vækst siden starten af Tyskland Frankrig Spanien Italien Holland Belgien Finland Mange faktorer giver medvind til økonomien Økonomien i eurolandene bliver hjulpet godt på vej af en meget lempelig pengepolitik. I marts 2016 valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) at sænke renterne yderligere. Samtidig blev det eksisterende opkøbsprogram med blandt andet køb af statsobligationer ændret til månedlige opkøb på 80 mia. euro mod oprindeligt 60 mia., og dertil blev programmet udvidet til også at omfatte virksomhedsobligationer. ECB forventer, at opkøbene vil fortsætte frem til i hvert fald marts Der er således heller ingen tegn på, at renten vil blive forhøjet fra det aktuelt rekordlave niveau på 0 pct. i den nærmeste fremtid. I 2015 har finanspolitikken i EU været omtrent neutral efter nogle år med finanspolitisk konsolidering. Det vurderes også at være tilfældet i år med en lille vægt over mod en lempelig finanspolitik, jf. Europa-Kommissionens seneste rapport, forår Således bliver økonomien i eurolandene understøttet af en særdeles lempelig Side 9 af 44

10 pengepolitik kombineret med en finanspolitik, der ikke længere er så stram, som det var tilfældet i begyndelsen af 2010 erne. Den fortsat lave oliepris giver også medvind til økonomien i de fleste europæiske lande og er med til at understøtte den hjemlige efterspørgsel. Samlet set vurderes bedringen i eurolandenes økonomi at fortsætte, og væksten ventes at tage til frem mod Øvrige europæiske lande i pæn fremgang Renteforhøjelser i USA Fortsat aftagende vækst i Kina uden markant afmatning Blandt flere af de øvrige europæiske lande er opsvinget godt i gang. Storbritannien har solid vækst, som skønnes at fortsætte de kommende år, om end væksten ventes at aftage en smule i forhold til de sidste par år, i takt med at den økonomiske aktivitet nærmer sig et mere normalt niveau, og det såkaldte output gab lukkes. Svensk økonomi har kraftig fremgang med en vækst på over 4 pct. i Fremgangen ventes at fortsætte, men i et lidt langsommere tempo, end det var tilfældet sidste år. Norsk økonomi er ramt af det markante fald i olieprisen, og væksten i 2015 var dermed noget lavere end i de foregående år. Væksten ventes imidlertid at styrkes igen i takt med, at aktiviteten uden for oliesektoren tiltager kombineret med, at olieprisen forventes at stige igen fra det aktuelle niveau. I USA holder en solid vækst i privatforbruget blandt andet understøttet af bedringen på arbejdsmarkedet opsvinget i gang trods svagere eksport. De positive takter i økonomien og på arbejdsmarkedet fik i december den amerikanske centralbank (Fed) til at hæve renten, og der er udsigt til gradvise renteforhøjelser de kommende år i et roligt tempo. Der påregnes en fortsat pæn vækst i USA på omkring 2¼-2½ pct. i trods mindre lempelig pengepolitik. I Kina er væksten fortsat med at aftage fra de tidligere tocifrede vækstrater, senest med en årlig vækst på 6,7 pct. i 1. kvartal Landet er i gang med en gradvis omstilling, hvor økonomien bliver mindre investeringstung og mere afhængig af servicesektoren. Indtil videre har en tiltagende forbrugsvækst dog ikke fuldt ud kunne opveje faldet i fremstillingsindustrien og også eksporten. Udviklingen i kinesisk økonomi har stor bevågenhed, idet det har afgørende betydning for udviklingen i resten af verden. Der ventes dog en fortsat kontrolleret afmatning med aftagende vækstrater ned omkring 6¼ pct. de kommende år. Side 10 af 44

11 Japansk økonomi vokser meget svagt i øjeblikket. Økonomien er blandt andet ramt af faldende efterspørgsel fra Kina og andre asiatiske lande kombineret med en meget svag udvikling i privatforbruget. Der ventes en fortsat moderat vækst i Japan, der også stadig er præget af en skrøbelig offentlig økonomi. Udsigt til lidt højere vækst i udlandet Der er dermed fortsat betydelige forskelle i den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande. Samlet set skønnes der en udlandsvækst på 2½ pct. i 2016, stigende til 2¾ pct. i 2018, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Real BNP-vækst i Danmarks vigtigste samhandelslande, Pct Tyskland 1,7 1,6 1,8 2,0 Sverige 4,1 3,5 2,7 2,8 Storbritannien 2,3 2,1 2,1 2,2 Norge 1,6 1,0 1,8 2,3 USA 2,4 2,3 2,4 2,5 Frankrig 1,2 1,3 1,6 1,8 Spanien 3,2 2,8 2,5 2,8 Holland 2,0 1,5 1,8 1,9 Belgien 1,4 1,6 1,8 2,0 Italien 0,8 1,1 1,6 2,2 Finland 0,6 0,9 1,6 2,1 Kina 6,9 6,5 6,3 6,3 Japan 0,5 0,6 0,4 0,5 Polen 3,6 3,6 3,7 3,9 Udlandsvækst (eksportvægtet) 2,7 2,5 2,6 2,8 Udlandsvækst (eksportvægtet) u. Kina 2,1 1,9 2,0 2,2 Danmark 1,2 0,9 2,1 2,3 Kilde: Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn Dansk økonomi Fremgang i privatforbruget bidrager til væksten Privatforbruget var med en årlig vækst på 2,1 pct. i 2015 den vigtigste årsag til, at dansk økonomi som helhed voksede sidste år. Den kraftige vækst dækker over et forløb med en stor stigning i starten af året efterfulgt af en mere afdæmpet vækst i andet halvår. Overordnet set forventes de positive tendenser at fortsætte i de kommende år, jf. figur 2.2a. Siden Øje på beskæftigelsen, november 2015 har der dog været en række forhold, der peger på en lidt svagere udvikling i Det drejer sig dels om de seneste tal fra nationalregnskabet og en række forbrugsindikatorer, herunder forbrugertilliden, som nu gennem en længere periode har vist en faldende tendens, jf. figur 2.2b. Side 11 af 44

12 Figur 2.2a. Privatforbrug Figur 2.2b. Forbrugertillid Anm.: Søjlerne i figur 2.2a angiver årlig vækst i privatforbruget (højre akse), mens kurven (venstre akse) angiver privatforbruget opgjort i kædede værdier, 2010-priser. Sidste observation for forbrugertilliden er april Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Dyk i forbrugertilliden men fortsat pænt niveau Forbrugertilliden lå på et højt niveau i det meste af 2014 og starten af 2015, men har siden vist en faldende tendens. I april steg indikatoren dog en smule, hvilket kunne tyde på en stabilisering på et svagt positivt niveau. Det er værd at hæfte sig ved, at forbrugertillidens nuværende niveau er højere end hele perioden fra 2008 til medio Således vurderes optimismen og købelysten hos forbrugerne fortsat at være grundlæggende positiv. Om end forbrugertilliden ligger på et relativt højt niveau, kan den faldende tendens over den seneste periode være et tegn på et mindre fald i den stigningstakt, privatforbruget aktuelt forventes at vokse med. Svigende tal for månedligt dankortforbrug skal tolkes varsomt Det understøttes af en række hårde nøgletal som eksempelvis dankortforbruget og detailomsætningen. Dankortforbruget er dog i øjeblikket problematisk at tolke på, dels fordi det stigende omfang af mobile betalinger alt andet lige medfører en større underliggende trend, og dels fordi påskens placering traditionelt påvirker den månedlige vækst i tallene for foråret. Tallene for dankortforbruget viser en stigende tendens trods udsving de seneste måneder med et fald i marts (korrigeret for mobile betalinger og prisudviklingen) på 5 pct. efterfulgt af en stigning på 4 pct., jf. figur 2.3a. Ser man på årets første fire måneder i 2016 sammenlignet med året før, var det gennemsnitlige niveau 5 pct. højere. Fald i detailomsætningen Forventningen om en lidt lavere vækst i forbruget understøttes af detailomsætningen, som over de seneste måneder er faldet, når der korrigeres for pris- og sæsonudviklingen. Omsætningsindekset er Side 12 af 44

13 faldet siden ultimo 2015 og ligger nu på et lavere niveau end hele 2015, jf. figur 2.3b. Figur 2.3a. Dankortomsætning Figur 2.3b. Detailomsætning Anm.: Den orange kurve i figur 2.3a er den samlede dankortomsætning, mens den blå kurve er dankortomsætningen uden mobile pengeoverførsler. Kilde: Danmarks Statistik, Nets samt egen sæsonkorrektion og fastprisberegning. Fortsat lav inflation sikrer reallønsfremgang Lavere oliepriser stimulerer økonomien Der er dog også en række forhold, som giver grobund for optimisme på privatforbrugets vegne. Det gælder blandt andet bedringen på arbejdsmarkedet, jf. kapitel 3, samt fortsat stigende boligpriser, jf. nedenfor. Dertil ligger inflationen målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset fortsat på et historisk lavt niveau på 0 pct. i april Det medvirker til fremgang i reallønnen, hvilket understøtter forventningen om en stigende købelyst. Der ventes en årlig inflation på 0,5 pct. i 2016 stigende til 1,8 pct. i Det svage inflationspres styrker forventningen om fremgang i privatforbruget over de kommende år. Den lave inflation kan blandt andet tilskrives en historisk lav oliepris. Lavere oliepriser betyder fx færre udgifter til varmeregningen og transport for både forbrugere og virksomheder. De sparede penge kan i stedet bruges på forbrug af andre varer og tjenester samt investeringer. Olieprisen faldt med tæt på 50 pct. sidste år. LO s beregninger viser, at et fald i olieprisen på fx 20 pct. vil skabe tæt på flere job allerede året efter, jf. boks 2.1, mens det løfter BNP med 0,3 pct., svarende til omkring 6 mia. kr. Side 13 af 44

14 Boks 2.1. Olieprisens effekter på dansk økonomi Beregninger med den økonomiske model, ADAM, viser, at et olieprisfald har positiv effekt på økonomien blandt andet gennem øget privatforbrug og stigende beskæftigelse allerede efter det første år, jf. tabel A. Tabel A. Effekterne af et varigt olieprisfald på 20 pct Beskæftigelse, personer 3,6 10,0 BNP, pct. 0,3 0,6 Privatforbrug, pct. 0,5 0,9 Anm.: Beregningerne er baseret på et varigt fald i olieprisen i 2015 på 20 pct. i forhold til grundforløbet. Tabellen viser effekterne henholdsvis første år (2016) efter faldet og fem år (2020) efter. Kilde: LO på baggrund af ADAM. Et varigt olieprisfald på 20 pct. skaber således omkring flere job på fem års sigt i form af en øget produktion (BNP) på 0,6 pct. i samme periode. Herunder øges privatforbruget med 0,9 pct. Således er der en række forhold i den aktuelle prognose, der tæller op og ned i forventningen til udviklingen i privatforbruget. Samlet set giver det anledning til en lille nedjustering i vækstskønnet i indeværende år, som forventes efterfulgt af vækstrater med tiltagende styrke. I 2016 påregnes en vækstrate på 1,9 pct. stigende til 2,4 pct. i Der er fortsat fart på boligmarkedet, og huspriserne på landsplan forventes at fortsætte stigningen over de kommende år, jf. figur 2.4a. Boligpriserne faldt kraftigt under finanskrisen, og genopretningen har først for alvor taget fart i de seneste år. I starten af genopretningen var det især ejerlejligheder, der oplevede prisstigninger, og geografisk set var det især hovedstadsområdet, der førte an. Mere landsdækkende fremgang på boligmarkedet vil understøtte privatforbruget Den tendens ser nu ud til at være afløst af en bredere prisstigning, som gør sig gældende mere landsdækkende. I 2014 var det kun i København og omegn, at priserne steg med mere end 5 pct., mens det i 2015 også gjorde sig gældende i Østsjælland, Nordsjælland og Østjylland, jf. figur 2.4b. Alle landsdele undtagen Vestjylland som oplevede en prisstigning på 1 pct. havde vækst i boligpriserne på over 2 pct. Der er således fortsat geografisk variation i prisstigningerne, men det er tydeligt, at opsvinget på boligmarkedet rammer bredere, hvilket er afgørende for de kommende års opsving. Det kan være med til at give forbrugerne privatøkonomisk tryghed og dermed den fornødne luft i husholdningsbudgettet til at øge forbruget. Side 14 af 44

15 Figur 2.4a. Huspriser Figur 2.4b. Vækst i huspriser, landsdele Pct Pct Byen København Københavns omegn Østsjælland Nordjylland Nordsjælland Fyn Østjylland Vestjylland Sydjylland Vest- og Sydsjælland Bornholm Hele landet, 2014 Hele landet, 2015 Anm.: Søjlerne i figur 2.4a angiver årlig prisstigning (højre akse), mens kurven angiver indekset (venstre akse). I figur 2.4b er væksten i huspriserne fordelt på landsdele, og væksten er opgjort som det gennemsnitlige prisindeks for kvartal sammenlignet med det tilsvarende for året før. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Ny regulering kan lægge en dæmper på prisstigningerne Den store prisstigning i 2015 var især grundlagt af en meget positiv udvikling i første halvår, mens udviklingen var mere afdæmpet i andet halvår. Den afdæmpede afslutning på året kan være et udtryk for, at de nye reguleringsinitiativer fra Finanstilsynet så småt sætter sit aftryk på prisudviklingen. Fra 1. november 2015 trådte det nye krav om 5 pct. s udbetaling i forbindelse med boligkøb i kraft, hvilket alt andet lige mindsker mængden af kreditværdige boligkøbere. De strammere krav kan være medvirkende til en mere afdæmpet prisudvikling nu og i fremtiden. På den anden side taler det lave renteniveau, reallønsfremgang og et styrket arbejdsmarked for, at prisstigningerne fortsætter i de kommende år. Der ventes en vækst i huspriserne på 3,3 pct. i 2016 og herefter 3,8 pct. i 2017 og 3,6 pct. i Boligmarkedet understøttes af fortsat lave renter i hele prognoseperioden. Den lille rentestigning frem mod 2018 giver isoleret set et lille nedadgående pres på boligpriserne. Moderat udvikling i boligbyggeriet Aktiviteten i boligbyggeriet har ligget lavt, siden krisen indfandt sig. Da der i årene op til krisen blev bygget meget, er behovet for nybyggeri i visse dele af landet meget begrænset, mens stigende urbaniseringstendenser flytter boligefterspørgslen til storbyområderne og skaber et større behov for nybyggeri af boliger i disse områder. Således er en stor del af de sidste års moderate fremgang i det påbegyndte boligbyggeri båret af lejlighedsbyggerier. Danmarks Statistiks seneste opgørelse af det påbegyndte boligbyggeri viser et meget lavt niveau af boligbyggeriet. Der sker imidlertid typisk relativt store opjusteringer i statistikken for påbegyndt boligbyggeri primært på grund af forsinkelser i indrapporteringen Side 15 af 44

16 til BBR, Bygnings- og Boligregistret. Det senest opgjorte niveau for påbegyndt byggeri undervurderer derfor givetvis den faktiske aktivitet i byggeriet. De stigende boligpriser, lave renter og den generelle forbedring af konjunkturen bidrager til et gunstigt investeringsklima på boligområdet. Midler til almene boliger i topartsaftale kan understøtte byggeriet Faldet i Landsbyggefondens renoveringsramme fra 2017 og frem skønnes at påvirke det almene boligbyggeri negativt over de kommende år. Omvendt må det forventes at fortsættelsen af et lavt kommunalt grundkapitalindskud til almene boliger på 10 pct. af anskaffelsessummen vil åbne op for finansiering af flere almene boliger over de næste år. Dertil vurderes puljen på 640 mio. kr. til etablering af almene familieboliger at påvirke byggeriet positivt. Sidstnævnte blev aftalt under topartsaftalen om integration mellem regeringen og KL. Primært som følge af det forbedrede investeringsklima ventes væksten i boligbyggeriet derfor samlet set at følge en moderat og tiltagende trend med udgangspunkt i en svag stigning i Virksomhederne holder stadig igen med investeringer De danske virksomheder stilles fortsat bedre. Omsætningen og indtjeningen stiger, og det medvirker til en konsolidering, hvor virksomhederne fortsat polstrer sig. I årene efter krisen nåede erhvervsinvesteringerne et meget lavt niveau i 2011 og er siden da steget i et meget afdæmpet tempo. I 2015 steg erhvervsinvesteringerne med 2,5 pct., hvilket især afspejlede en stigning i maskiner (inkl. intellektuelle rettigheder), mens bygge- og anlægsinvesteringerne lå næsten fladt. Side 16 af 44

17 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 Boks 2.2. Virksomheder øger indlån til negativ rente Øje på beskæftigelsen maj 2016 De danske erhvervsvirksomheder holder fortsat igen med investeringerne, og det til trods for at de fortsætter konsolideringen og øger den likvide beholdning. Således har virksomhederne fået flere penge mellem hænderne og er dermed blevet mindre afhængige af bankernes kreditvillighed, når nye investeringer skal finansieres. På trods af det udvikler erhvervsinvesteringerne sig fortsat langsomt. Langt størstedelen af virksomhedernes likvide beholdning sættes i banken på en indlånskonto med anfordring, hvilket betyder, at pengene kan hæves uden varsel. I februar 2016 havde de danske ikkefinansielle virksomheder samlet set 233 mia. kr. stående på en indlånskonto, hvoraf de 218 mia. kr. var anfordringsindlån, jf. figur A. Figur A. Erhvervsvirksomhedernes indlån og rente Mia. kr. 230 Pct. 0, , ,1 Negativ rente 170 0, ,1 Kilde: Nationalbanken Anfordringsindlån Rente på anfordringsindlån (højre akse) Siden april 2015 har den gennemsnitlige rente på anfordringsindlån været negativ, og i samme periode er indlånet steget med 21 mia. kr. Virksomhederne har altså sat flere penge i banken, til trods for at det medfører en direkte omkostning. Den udvikling er et klart symptom på, at der holdes igen med investeringerne i eksempelvis nye produktionsmidler og teknologi. Forklaringen på udviklingen skal blandt andet findes i usikkerheden omkring fremtidens efterspørgsel, der nu har præget økonomien gennem en længere periode. Stor opbygning af produktionskapacitet i årene op til krisen har dæmpet investeringer Udviklingen afspejler, at der i årene op til krisen blev opbygget tilstrækkeligt med produktionslokaler til behovet efter krisen. Således har virksomhederne holdt igen med at udvide den fysiske kapacitet i form af bygninger og anlæg og i stedet investeret i maskiner samt forskning og udvikling. Maskininvesteringerne er steget siden 2011 om end i et begrænset tempo, jf. figur 2.5a. I 2014 og starten af 2015 var væksten især drevet af import af skibe, herunder Maersk Lines investeringer i containerskibe. I andet halvår var der derimod tegn på, at væksten især var drevet af øvrige maskininvesteringer, hvilket kan tyde på, Side 17 af 44

18 at virksomhederne udvider produktionsapparatet blandt andet som følge af en højere industrieksport. Figur 2.5a. Erhvervsinvesteringer Figur 2.5b. Kapacitetsudnyttelse Anm.: Indeksene i figur 2.5a er udregnet ud fra investeringerne i kædede værdier. Figur 2.5b viser industriens kapacitetsudnyttelse. Historisk gennemsnit er over perioden 1990 til Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Men fortsat stort potentiale og øget kapacitetspres De seneste tal for kapacitetsudnyttelsen i industrivirksomhederne viser desuden, at udnyttelsen af produktionsapparatet har ligget lavt i perioden, men er steget gradvist siden 2010, jf. figur 2.5b. I takt med den generelle økonomiske bedring ventes produktionen at stige yderligere i de kommende år, hvilket vil øge presset på produktionsapparatet. Det stigende pres ventes gradvist at føre til øgede erhvervsinvesteringer. De seneste nationalregnskabstal peger på, at maskininvesteringerne sluttede 2015 på et relativt højt niveau, hvilket i sig selv er et godt udgangspunkt for en stigning i På ovenstående baggrund skønnes en stigning på 3,8 pct. i 2016, jf. tabel 2.2. Som følge af det øgede kapacitetspres og generel forbedring af konjunkturen ventes der at komme mere fart på i de følgende år med vækstrater på 4,8 pct. i 2017 og 5,5 pct. i De samlede byggeog anlægsinvesteringer ventes at rejse sig Aftagende stimulans fra politisk vedtagne projekter Bygge- og anlægsinvesteringerne ligger fortsat på et meget lavt niveau sammenlignet med perioden før krisen. I de forrige år har et stort antal ledige erhvervslokaler lagt en dæmper på erhvervsbyggeriet, mens de politisk besluttede anlægsinvesteringer har trukket i den anden retning. I de kommende år ventes en fremgang i erhvervsbyggeriet som følge af fremgangen i økonomien, fortsat lave renter og øget udnyttelse af eksisterende erhvervslokaler inden for særligt lager og produktion. Ligesom foregående år holdes aktiviteten oppe af de politisk besluttede bygge- og anlægsinvesteringer såsom Metro Cityringen, Nordhavnsmetroen, jernbaneinvesteringer og hospitalsbyggerier. Investeringerne i Metro Cityringen toppede i 2015 og vil Side 18 af 44

19 være aftagende i de kommende år frem mod Investeringerne i hospitalsbyggerier vil være stigende over de kommende år, ligesom Energinet.dk øger investeringerne i el-transmission. Dog er store dele af Femern Bælt-projektet udskudt således, at projektet ikke vil påvirke bygge- og anlægsinvesteringerne i de kommende år i nær samme omfang, som tidligere antaget. Indbringes godkendelsen af forbindelsen for den tyske Forbundsforvaltningsdomstol forsinkes projektet yderligere med negative konsekvenser for aktiviteten. Der skønnes derfor et mindre fald på 0,4 pct. i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 2016, mens øgede investeringer i erhvervsbyggeri foranlediger en stigning på 3 pct. i 2017 og knap 4 pct. i 2018, jf. tabel 2.2. De pæne vækstrater i 2017 og 2018 løfter aktiviteten fra de seneste års historisk lave niveau, men der vil fortsat være lang vej til et aktivitetsniveau, som det, der var før krisen. Tabel 2.2. Erhvervsinvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 3,0 3,8 4,8 5,5 Bygninger og anlæg 0,7-0,4 3,0 3,8 I alt 2,5 3,0 4,4 5,2 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Dansk eksport vil nyde godt af tiltagende vækst i udlandet Væksten i dansk eksport havde det svært i det meste af 2015 som følge af en svag efterspørgsel i international økonomi. Således faldt eksporten med 1 pct. sidste år efter en fremgang på godt 3 pct. i Det var specielt eksporten af tjenester, der trak ned med et fald på godt 5 pct. efter en solid stigning i Omvendt steg eksporten af varer med 1,6 pct. i 2015, herunder steg industrieksporten med 2¼ pct. Der er udsigt til en ganske moderat eksportvækst i år på blot 0,1 pct. på grund af det dårlige udgangspunkt ved indgangen af året. I takt med en ventet tiltagende vækst i udlandet skønnes den samlede eksport at stige pænt igen fra næste år. På den baggrund ventes en eksportvækst på knap 4 pct. i 2017 og lidt under 4½ pct. i Industrieksporten ventes at fortsætte fremgangen med en ventet vækst på godt 2½ pct. i 2016 stigende til knap 5 pct. i Således ventes industrieksporten at bevæge sig over 500 mia. kr. inden for de næste par år. Side 19 af 44

20 Importen vil stige med den hjemlige efterspørgsel Importen har ligesom eksporten udviklet sig meget skuffende på tjenestedelen i 2015 efter en solid fremgang i Samlet set betød det et fald i importen på knap 1½ pct. i Som følge af øget vækst i privatforbruget og erhvervsinvesteringerne skønnes en tiltagende vækst i importen fra 1,0 pct. i år til en vækst på godt 4 pct. i Positivt bidrag fra udenrigshandlen fra næste år Stadig stort overskud på betalingsbalancen Samlet set betyder det, at nettoeksporten (det vil sige eksport minus import) i 2016 vil bidrage negativt til væksten med knap ½ pct.-point. Bidraget fra udenrigshandlen ventes imidlertid at blive positivt de kommende år på knap ½ pct.-point som følge af en forventning om pæn vækst i eksporten, der overstiger importvæksten. Der har de seneste år været et markant overskud på betalingsbalancen, som i 2014 nåede op på et rekordhøjt niveau på 150 mia. kr., eller hvad der svarer til 7,7 pct. af BNP. Overskuddet kom blandt andet fra handlen med varer og tjenester samt fra formueindkomsten (netto), idet flere midler er blevet placeret i udlandet som følge af en øget opsparing herhjemme. I 2015 forblev overskuddet stort på 139 mia. kr. svarende til 7 pct. af BNP trods lidt lavere overskud fra formueindkomsten. Indtil videre tyder det på et lidt lavere overskud på betalingsbalancen i 2016, dels som følge af et lavere overskud fra handlen med varer og tjenester og dels som følge af et lidt lavere overskud fra formueindkomsten. I takt med at udenrigshandlen forventes at vise fremgang de kommende år, er der udsigt til en forbedring og dermed fortsat stort overskud på betalingsbalancen. Overskuddet fra handlen med varer og tjenester lever godt af en forbedret dansk konkurrenceevne og en markant forbedring af det danske bytteforhold. Det vil sige, at priserne på dansk eksport har udviklet sig gunstigere end priserne på de varer, der importeres. Det ventes at fortsætte de kommende år, mens formueindkomsten ligeledes påregnes at give et positivt bidrag til betalingsbalancen, omend lidt lavere end de sidste par år på grund af et ventet højere forbrug herhjemme. Samlet set taler det for et fortsat stort overskud på betalingsbalancen på omkring 6½ pct. af BNP i Side 20 af 44

21 2.3. Offentlig sektor og den økonomiske politik Opstramning i den offentlige økonomi fører til underforbrug i kommunerne Regeringen har lagt op til stramninger af finanspolitikken, bl.a. i form af væsentlige besparelser i kommunerne samt på uddannelse og forskning som følge af såkaldte omprioriteringsbidrag. For kommunerne betyder omprioriteringsbidraget, at det kommunale udgiftsloft udgør 237,4 mia. kr. i 2016 og falder til 230,4 mia. kr. (2016-priser) i De forventede kommunale nedskæringer kan risikere at fortsætte og forværre tendensen til, at kommunerne underforbruger i forhold til de aftalte servicerammer. Det har været et problem siden 2011, hvor sanktionsmekanismen overfor kommunerne trådte i kraft. Underforbruget i kommunerne har indebåret lavere offentlig service til borgerne og har efter alt at dømme også medvirket til at forlænge lavkonjunkturen, se boks 2.2. Boks 2.3. Underforbrug i kommunerne Budgetloven indebærer, at der fastsættes udgiftslofter for henholdsvis. det statslige, regionale og kommunale område. Lofterne sættes efter de finanspolitiske målsætninger og er i øjeblikket fastsat for perioden frem til og med Lofterne indebærer sanktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelse, og den mekanisme kan medvirke til et permanent underforbrug i forhold til det fastsatte loft. I 2015 brugte kommunerne 1,6 mia. kr. mindre end budgetteret, jf. tabel A. Et underforbrug i den størrelsesorden svarer helt konkret til, at en planlagt realvækst på ca. 0,7 pct. neutraliseres af underforbruget. Tabel A. Udgiftsloft og faktisk forbrug, Mia. kr Kommunale serviceudgifter, budget 231,0 232,2 231,2 234,7 233,1 Kommunale serviceudgifter, faktisk forbrug (regnskab) 225,2 227,0 228,3 232,3 231,5 Underforbrug -5,8-5,3-2,9-2,4-1,6 Anm.: Tal er omregnet til 2015-niveau ved Moderniseringsstyrelsens generelle PL-indeks. Kilde: Finansministeriet. Offentlig forbrugsudvikling afhænger af disponeringen af omprioriteringsbidrag Der er fortsat usikkerhed om, hvordan det kommunale omprioriteringsbidrag disponeres, da pengene indtil videre flyttes til det statslige delloft for driftsudgifter. Størrelsen af effekten på udviklingen i det offentlige forbrug afhænger dermed af regeringens politiske prioritering. Folketinget har i marts stemt for et forslag fra regeringen om at tilbageføre omprioteringsbidraget på 2,4 mia. kr. til kommunerne i Det er dog uklart, hvilke områder der vil få tilført flere ressourcer, og derfor risikerer omprioriteringsbidraget også at slå igennem i 2017, fordi kommunerne forbereder sig på besparelser. Side 21 af 44

22 Aktuel asyltilstrømning giver øjeblikkeligt merforbrug I øjeblikket presses de offentlige finanser af den øgede asyltilstrømning. I 2015 nåede antallet af asylansøgere et niveau på ca ansøgere, og regeringen skønner, at der vil komme flygtninge i På den baggrund forudsættes det, at der vil blive givet et historisk højt antal opholdstilladelser i 2016, som dog ventes at falde frem mod De direkte offentlige udgifter opdeles til at vedrøre henholdsvis asyl- og integrationsfasen. Under asylfasen er det især offentligt forbrug i form af indkvartering m.m., mens der i integrationsfasen især er tale om offentlige udgifter til eksempelvis integrationsydelsen. Effekt på offentligt forbrug topper i år og forventes aftagende Flad forbrugsudvikling i 2017 og 2018 Demografi presser offentlig sektor, som behøver flere ressourcer Regeringen skønner, at udgifterne i asylfasen topper i 2015/2016, hvorefter de falder. Som led i topartsaftalen mellem regeringen og KL blev der eksempelvis bevilget en forhøjelse af grundtilskuddet svarende til 225 mio. kr. ekstra i På den baggrund ventes asyltilstrømningen isoleret set at medføre et løft i niveauet for det offentlige forbrug i 2016 med en svagt aftagende profil i de efterfølgende år. Der ventes en vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct. i indeværende år, hvilket bl.a. afspejler håndteringen af den aktuelle asyltilstrømning. I de efterfølgende år forventes udgifterne til asyl at forblive på et højt niveau med en svagt aftagende profil. I 2017 og 2018 forventes besparelserne som følge af omprioriteringsbidraget især at slå igennem, og dertil kommer et forventet underforbrug i forhold til de fastsatte udgiftslofter. På den anden side taler et større demografisk træk for en tilsvarende større træk på det offentlige forbrug. Således trækker en række forhold op og ned i forventningen til forbrugsudviklingen, og på den baggrund forventes niveauet uændret i 2017 og Den offentlige sektor er i øjeblikket presset af et stigende servicebehov i takt med den demografiske udvikling. Over de kommende år vil der være et øget træk på servicen indenfor eksempelvis daginstitutioner og ældrepleje, fordi antallet af personer udenfor arbejdsstyrken stiger. Dertil kommer, at flygtningestrømmen i sig selv indebærer et større træk på den offentlige sektor. Regeringen har på den baggrund opgjort det demografiske træk til henholdsvis 0,8 pct., 0,9 pct. og 0,8 pct. i henholdsvis 2016, 2017 og 2018, jf. figur 2.6a. Side 22 af 44

23 Figur 2.6a. Demografisk træk Pct. 1,0 Pct. 1,0 Figur 2.6b. Prognose for offentligt forbrug Mia. kr. Mia. kr ,9 0, ,8 0,7 0,6 0,5 0,8 0,7 0,6 0, ,4 0, ,3 0, ,2 0,1 0, Anm.: Figur 2.6a angiver det demografisk træk, som beskriver den forbrugsvækst, der medfører et uændret serviceniveau pr. bruger. Figur 2.6b viser udviklingen i det offentlige forbrug i kroner og øre ved henholdsvis. det demografiske træk og prognosens forventede vækst. Kilde: Konvergensprogram 2016, Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Niveauet for det demografiske træk er netop opjusteret som følge af en ny befolkningsfremskrivning, som tager højde for de nye skøn for flygtningetilstrømningen. Den nye befolkningsfremskrivning medfører isoleret set et niveauskifte i det demografiske træk i perioden fra 0,5 pct. til 0,8 pct. 0,2 0,1 0, LO's prognose Demografisk træk Flad forbrugsudvikling kan føre til efterslæb på 9 mia. kr. i 2018 Gradvis reduktion i offentlige investeringer frem mod 2020 Det stiller store krav til den offentlige service over de kommende år. Det demografiske træk ville i sig selv kræve en stigning i det offentlige forbrug på ca. 13 mia. kr. fra 2015 til 2018, jf. figur 2.6b. Med en vækst som skønnet i denne prognose, vil det offentlige forbrug stige med lidt over 4 mia. kr. Den lave forbrugsvækst kan altså føre til et underforbrug på ca. 9 mia. kr. i 2018 i forhold til det demografiske behov, hvor serviceniveauet pr. bruger opretholdes. Niveauet for de offentlige investeringer har været højt de seneste år. I takt med at investeringerne gennemføres, vil investeringsniveauet dog blive gradvist reduceret fremover. Regeringen har i Konvergensprogram 2016 lagt til grund, at niveauet skal reduceres fra 3,7 pct. af BNP i 2015 til 3,3 pct. af BNP i Tilpasningen begyndte svagt i 2015, hvor de offentlige investeringer faldt med ca. 1 pct. I år ventes investeringsniveauet at falde kraftigere, dels som følge af de væsentlige besparelser på forskning, der er vedtaget med finansloven, og dels som følge af yderligere reduktion i det kommunale anlægsloft. Regeringen oplyser desuden, at der foreligger en særskilt udfordring vedrørende de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Disse vurderes at ligge ca. 5 mia. kr. over det beregningsteknisk forudsatte, hvilket kræver en yderligere tilpasning i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitikken for Side 23 af 44

24 På den baggrund vurderes de offentlige investeringer at falde med 3,5 pct. i 2016, 2,7 pct. i 2017 og 1,5 pct. i Underskud på den offentlige saldo aftager Den offentlige saldo for 2015 viste et underskud på 41 mia. kr., svarende til 2,1 pct. af BNP. På trods af konjunkturfremgang i 2015 faldt den offentlige saldo fra overskuddet i 2014, hvilket primært skyldtes færre engangsindtægter i forbindelse med fremrykket beskatning af kapitalpensionsordninger. Dertil kommer, at saldoen har været påvirket af en ekstraordinær nedskrivning af skatterestancer på 6 mia. kr. i alle årene fra 2013 til Det er endnu uklart, om der kommer yderligere nedskrivninger af skatterestancerne. Denne prognose forventer en tiltagende økonomisk vækst og en relativt afdæmpet udvikling i det offentlige forbrug i 2017 og De forhold taler for en gradvis nedbringelse af det offentlige underskud. I 2016 forventes et underskud på 45 mia. kr., svarende til 2,2 pct. af BNP. I takt med konjunkturfremgangen med højere vækst og beskæftigelse ventes underskuddet at falde til 38 mia. kr. i 2017 og 30 mia. kr. i 2018, svarende til 1,4 pct. af BNP. Offentligt underskud et stykke fra 3 pct.-grænsen i alle prognoseår Samlet set ventes de offentlige underskud i prognoseperioden således ikke at komme i nærheden af grænsen for offentlige underskud i EU s Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. Det giver mulighed for fortsat at understøtte vækst og beskæftigelse de kommende år og dermed sikre, at opsvinget bider sig fast. Side 24 af 44

25 1K2000 3K2000 1K2001 3K2001 1K2002 3K2002 1K2003 3K2003 1K2004 3K2004 1K2005 3K2005 1K2006 3K2006 1K2007 3K2007 1K2008 3K2008 1K2009 3K2009 1K2010 3K2010 1K2011 3K2011 1K2012 3K2012 1K2013 3K2013 1K2014 3K2014 1K2015 3K2015 1K2013 2K2013 3K2013 4K2013 1K2014 2K2014 3K2014 4K2014 1K2015 2K2015 3K2015 4K2015 Øje på beskæftigelsen maj 2016 Kapitel 3. Fremgangen fortsætter på arbejdsmarkedet 3.1. Beskæftigelse og arbejdsløshed Jobfremgang i den private sektor Stigende beskæftigelse i de fleste brancher Arbejdsmarkedet vendte i begyndelsen af 2013, og beskæftigelsen er steget med ca personer fra 1. kvartal 2013 til 4. kvartal Hele stigningen og mere til er sket i den private sektor, hvor der er skabt flere job i perioden, jf. figur 3.1a. Den offentlige beskæftigelse er derimod faldet med godt personer. Der er hovedsageligt kommet flere i beskæftigelse inden for handel og transport samt erhvervsservice, hvor beskæftigelsen er steget med ca personer siden begyndelsen af 2013, jf. figur 3.1b. Der er dog også kommet ca flere job inden for industrien og over flere i bygge- og anlægsbranchen. Figur 3.1a. Beskæftigelsesudvikling Figur 3.1b. Jobvækst siden 1. kvartal personer personer Personer Personer Privat Offentlig, højre akse Industri Anm.: Beskæftigelsen er inkl. orlov. Seneste observation er 4. kvartal Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Handel og transport mv. Offentlig service Bygge og anlæg Erhvervsservice Tegn på fortsat stigende beskæftigelse Indikatorerne for udviklingen i beskæftigelsen peger på fortsat fremgang. Forventningerne til beskæftigelsen de kommende tre måneder svinger en del i alle brancher, men er aktuelt positive i byggeriet, neutrale i industrien og svagt negative i serviceerhvervene, jf. figur 3.2a. Samtidig er antallet af nyopslåede stillinger fortsat med at stige inden for byggeriet og industrien, mens der har været en vis afdæmpning inden for privat service og offentlig service, jf. figur 3.2b. I tilgift har antallet af varslede fyringer trods månedlige udsving ligget nogenlunde stabilt det seneste år på et niveau væsentligt lavere, end det var tilfældet i begyndelsen af krisen. Sammenholdes dette med forventningen om tiltagende økonomisk vækst tyder det på, at situationen på arbejdsmarkedet forbedres yderligere i de kommende år, om end tempoet ventes at tage lidt af sammenlignet med Side 25 af 44

26 Figur 3.2a. Beskæftigelsesforventninger Figur 3.2b. Nyopslåede stillinger Anm.: Egen sæsonkorrektion af beskæftigelsesforventninger. Egen brancheopdeling, sæsonkorrektion og tre måneders glidende gennemsnit af nyopslåede stillinger. Sidste observation er april Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Udsigt til nye private job i Beskæftigelsen ventes at stige med yderligere personer fra 2016 til Alle de nye job og mere til skønnes at blive skabt i den private sektor med en stigning på job i 2016, job i 2016 og job i Beskæftigelsesstigningen skønnes hovedsageligt at ske i de private servicebrancher, hvor der samlet ventes flere job over de tre år. Beskæftigelsen i de private servicebrancher nåede sidste år niveauet fra før krisen og ventes således at overstige niveauet de kommende år. Selv om antallet af job ikke når tilbage på før-krise-niveauet inden for industrien og i bygge- og anlægsbranchen, ventes der også i disse brancher jobfremgang i 2016 til 2018 på henholdsvis og personer, jf. figur 3.3. Der er således udsigt til stigende beskæftigelse inden for industrien fem år i træk, hvilket er første gang i årtier. Trods en pæn fremgang i beskæftigelsen er der fortsat et stykke vej til niveauet, før krisen ramte arbejdsmarkedet. Den private beskæftigelse ventes end ikke at nå 2008-niveauet frem mod 2018, det vil sige ti år efter krisens begyndelse. Side 26 af 44