Øje på beskæftigelsen

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen November 217 Rige, lige og trygge

2 Titel: Øje på beskæftigelsen November 217 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark Redaktion afsluttet 1. november 217 LO-sagsnr.: Elektronisk ISBN: Side 2 af 46

3 Indhold Kapitel 1. Sammenfatning... 4 Kapitel 2. Styrket opsving i dansk økonomi International økonomi Dansk økonomi Offentlig sektor og den økonomiske politik... 2 Kapitel 3. Et stærkere arbejdsmarked Beskæftigelse og arbejdsløshed Kapaciteten på det danske arbejdsmarked Løn og priser Produktivitet Side 3 af 46

4 Kapitel 1. Sammenfatning Opsvinget fortsætter i dansk økonomi Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke. Sidste år steg BNP med 2, pct., og i første halvår 217 har der også været en pæn fremgang. Der ventes en vækst på 2,2 pct. for den højeste vækst i 11 år 2 pct. i 218 og 2,1 pct. i 219, jf. figur 1.1a. Væksten ventes især at være trukket af privatforbruget og erhvervsinvesteringerne og med positive bidrag fra boligbyggeri og eksport, jf. tabel 1.1. Omvendt vurderes den offentlige del af økonomien ikke at bidrage særligt til opsvinget, idet der strammes betydeligt i den offentlige økonomi i disse år. Udsigt til fortsat stigende beskæftigelse Der er stadig godt gang i arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med over 48. personer i 216 efter en stigning på godt 62. samlet set i 214 og 215. Trods fremgangen er beskæftigelsen stadig ca. 7. under niveauet fra før krisen. I ventes beskæftigelsen samlet set at stige med godt 9. personer. De mange nye job er alene kommet i den private sektor, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor er faldet. Den tendens ventes at fortsætte med jobfremgang i både de private serviceerhverv, industrien og byggeriet, mens den offentlige beskæftigelse skønnes at falde yderligere, jf. figur 1.1b. Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelse, brancher Indeks 28 = 1 Indeks 28 = Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn Privat service Industri Byggeri Privat i alt Offentlig service Aktiviteten tilbage på normalt niveau lav risiko for overophedning Aktiviteten i dansk økonomi er nu tæt på et normalt niveau efter adskillige kriseår, og beskæftigelsen er snart tilbage på niveauet fra før krisen. Der vurderes ikke at være overhængende risiko for overophedning af økonomien de kommende år eller faretruende tegn på generel mangel på arbejdskraft. Det aktuelle opsving er således mere balanceret, end opsvinget i midten af erne var, jf. boks 1.1. Side 4 af 46

5 Boks 1.1. Grønt lys til det aktuelle opsving Opsving i erne Aktuelt opsving Arbejdsstyrken Der er udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på godt 1. personer fra 216 til 22, jf. De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 217. I efteråret 26 ventedes en stigning på knap 1. personer fra 25 til 29, jf. De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 26. Mangel på arbejdskraft Der er aktuelt mangel på arbejdskraft ved 5 pct. af stillingerne, jf. STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår 217. I efteråret 27 var det 17 pct. af stillingerne. Der er dog tiltagende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Fx kategoriseres ca. 23 pct. af samtlige LO-stillinger som mangel i mindst ét regionalt område i efteråret 217. Det er ca. 5 pct.-point højere end i Arbejdsmarkedsbalance, efterår 216. Ledige hænder I 214 var der ca. 13 arbejdsløse pr. nyopslået stilling - målt som antal AKUarbejdsløse i forhold til nyopslåede stillinger i Jobnet. I 217 (jan.-sept.) var det tal faldet til 8½ arbejdsløse pr. stilling. I ernes opsving blev antallet af arbejdsløse pr. nyopslået stilling næsten halveret fra ca. 8 i 25 til knap 4½ i 27. Lønudviklingen Lønstigningerne er tiltaget en smule i det aktuelle opsving, men er fortsat moderate. Lønvæksten lå på 1,6 pct. i 214 og på 2,2 pct. i 1. halvår 217, jf. DA. Under ernes opsving var der en noget kraftigere acceleration i lønudviklingen fra en lønvækst på 2,8 pct. i 25 til 4,1 pct. i 27 og 4,5 pct. i 28. Finanspolitisk holdbarhed De offentlige finanser er aktuelt meget sunde. De Økonomiske Råd beregner en holdbarhedsindikator (HBI) på 1 pct. af BNP, jf. Dansk Økonomi, efterår 217, og der er på den baggrund ikke behov for strukturelle stramninger. I 27 beregnedes en HBI på -1,4 pct. af BNP, jf. Dansk Økonomi, efterår 27. Overskud på betalingsbalancen I 216 var der et overskud på betalingsbalancen på 7,9 pct. af BNP, og der ventes et overskud på over 7 pct. i , jf. Danmarks Statistik og LO s skøn. I perioden faldt overskuddet hurtigt fra 4,2 pct. i 25 til 1,4 pct. i 27. Boligmarkedet Boligpriserne er genoprettet efter den store nedtur i 29 og stiger nu i alle landsdele. Huspriserne steg 6 pct. i 215 og 3,9 pct. i 216, jf. Danmarks Statistik. I storbyerne er især lejlighedspriserne steget kraftigere, og det kræver bevågenhed. I 25 og 26 steg huspriserne med hhv. 17,4 pct. og 21,6 pct. Kreditvækst Den finansielle sektor har strammet kreditpolitikken siden krisen. Det indebærer en moderat udlånsvækst på ca. 2 pct. i 217 (jan.-sept.), jf. Danmarks Nationalbank. I årene op til krisen i erne blev der ført en meget lempelig kreditpolitik med en årlig udlånsvækst på mellem pct. i både 25, 26 og 27. Produktivitet Der har i i gns. været en årlig produktivitetsvækst på,7 pct., jf. Danmarks Statistik og LO-beregninger. Faldende fra,8 pct. i 213 til,2 pct. i 216. I var der i gns. en årlig produktivitetsvækst på 1 pct. Faldende fra 2,5 pct. i 24 til 1,2 pct. i 26 og -,2 pct. i 27. Side 5 af 46

6 Ledige hænder på arbejdsmarkedet Tiltagende lønstigninger er en normalisering Sunde offentlige finanser Stort opsparingsoverskud forbruget er ikke drevet af lånte penge Boligmarkedet er langt fra glohedt Det kommer blandt andet til udtryk ved en kraftigt stigende arbejdsstyrke, der betyder, at der fortsat er ledige hænder på arbejdsmarkedet. Der er udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på over 1. personer de kommende år blandt andet som følge af tilbagetrækningsreform, kontanthjælpsreform mv., og der er et stort potentiale for at få endnu flere med. I modsætning til opsvinget i erne er der aktuelt ingen generelle problemer med at rekruttere arbejdskraft. Der er dog tegn på, at der på visse områder er problemer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer, herunder ikke mindst faglært arbejdskraft. Lønudviklingen afspejler også, at der aktuelt ikke er pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er tiltaget lidt fra de meget lave niveauer under krisen, men er fortsat moderate. Der er udsigt til tiltagende lønstigninger de næste år, men der er tale om en normalisering i takt med konjunkturudviklingen. Der er ikke udsigt til et massivt lønpres. Også uden for arbejdsmarkedet er der forhold, der afspejler, at dansk økonomi i dag befinder sig i et mere solidt opsving, end det var tilfældet i erne. For det første er de offentlige finanser i dag endog meget sunde, og finanspolitikken er overholdbar. Problemet fra erne, hvor de offentlige finanser ikke kunne bære den aldrende befolkning, er løst, jf. den kraftigt stigende arbejdsstyrke omtalt ovenfor. Samtidig er der et stort opsparingsoverskud i økonomien blandt andet afspejlet af et stort overskud på betalingsbalancen. I erne var der også overskud på betalingsbalancen, men det blev kraftigt reduceret fra 25 til 27, og der var risiko for, at overskuddet ville vende til underskud. Opsparingsoverskuddet peger på, at forbruget i dag ikke er lånefinansieret. Det viser sig også i væksten i de finansielle institutters udlån til husholdninger og virksomheder, der i dag er meget lav sammenlignet med midten af erne. Et overophedet boligmarked betragtes som en af hovedårsagerne til, at krisen ramte dansk økonomi så kraftigt. Boligpriserne er atter begyndt at stige, men i modsætning til erne er prisstigningerne generelt meget mere afdæmpede, og samtidig er stigningerne ikke tiltagende. Det skyldes blandt andet de seneste års stramninger af lånevilkårene på realkreditmarkedet. Side 6 af 46

7 Dog er det værd at holde øje med prisstigningerne i de store byer, der har udviklet sig kraftigere end for hele landet. Finanstilsynet har netop gennemført en række stramninger målrettet storbyerne, hvilket kan modvirke presset. Produktivitetsvæksten lavere end i opsvinget i erne Produktiviteten for den samlede økonomi er i gennemsnitligt steget med,7 pct. om året. I 216 lå stigningen i timeproduktiviteten på,2 pct. I opsvinget i erne var den årlige gennemsnitlige produktivitetsvækst lidt højere end i det aktuelle opsving. Således steg produktiviteten gennemsnitligt med 1 pct. årligt i 24-27, primært trukket ned af et fald i 27. Produktivitetsvæksten skønnes at stige i de kommende år, men ventes ikke at nå op på 2 pct. i prognoseperioden frem til og med 219. Historisk har produktivitetsforbedringer bidraget til en overvejende stor del af væksten i dansk økonomi og væsentlig mere end arbejdsudbuddet. For at sikre en varig vækst i dansk økonomi er det derfor givtigt at øge produktiviteten frem for arbejdsudbuddet. Finanspolitikken bør sikre et langvarigt opsving, hvor alle kommer med At dansk økonomi og arbejdsmarkedet i dag er et andet og bedre, end det var i midten af erne, er afgørende for den førte finanspolitik. Det er ikke nødvendigt at stramme finanspolitikken yderligere af frygt for overophedning, og der er intet belæg for ensidigt at fokusere på at øge arbejdsudbuddet yderligere. Det vigtigste for dansk økonomi lige nu er at sikre et langvarigt opsving, hvor alle kommer med. Udfordringen handler ikke om, at der bliver mangel på hænder. Udfordringen handler i stedet om at sikre, at der er det rigtige match mellem de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger, og de kvalifikationer arbejdsstyrken besidder. Det er derfor vigtigt, at der investeres i opkvalificering og uddannelse. Samtidig giver opsvinget gode muligheder for, at flere personer på kanten af arbejdsmarkedet kan få fodfæste. Potentialet er stort, men det kræver ud over en seriøs opkvalificerings- og uddannelsesindsats også en succesfuld beskæftigelsespolitik og en stærk socialpolitisk indsats. Og så kræver det, at virksomhederne er parate til at åbne dørene for disse personer. Varig vækst og velstand sikres desuden også ved at investere i den nyeste teknologi og gennem en løbende tilpasning til de nye mu- Side 7 af 46

8 ligheder. Dertil skal der afsættes tilstrækkelige midler til at imødekomme det stigende servicebehov i den offentlige sektor, så velfærdsniveauet følger med udviklingen, og der sikres en tidsvarende offentlige sektor. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia. kr Procentvis realvækst Privat forbrug 98 2,3 2,1 2,2 Offentligt forbrug 525,8,5,3 Offentlige investeringer 77-4,1-1,4 1,5 Boligbyggeri 92 5,6 4,5 4,5 Erhvervsinvesteringer 25 3,5 4,5 4,6 Eksport ,5 3, 3,4 heraf industrieksport 522 5,1 3,4 3,9 Import 979 4,1 2,9 3,4 Lagerinvesteringer 1) 9,,, BNP ,2 2, 2,1-1. personer Ændring i 1. personer Beskæftigelse (inkl. orlov) heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 2) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,3 7,8 7,2 7, Offentlig sektors saldo -,4 -,2 -,2, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 4,2 4,2 4,1 4, Gns. obligationsrente 3),8,6,9 1,3 Inflation,3 1,1 1,7 1,9 Vækst i huspriser 3,9 3,5 3, 3, Lønstigningstakt 2,2 2,5 2,7 2,8 1) Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 3) Vægtet gennemsnit af kort variabel rente, rente på 1-årig statsobligation og rente på lang realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM), Realkreditrådet, Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn. Side 8 af 46

9 1K28 3K28 1K29 3K29 1K21 3K21 1K211 3K211 1K212 3K212 1K213 3K213 1K214 3K214 1K215 3K215 1K216 3K216 1K217 Øje på beskæftigelsen November 217 Kapitel 2. Styrket opsving i dansk økonomi 2.1. International økonomi Opsving i de fleste af Danmarks samhandelslande, men stadig stor usikkerhed Eurolandenes vækst tager fortsat til I udlandet er opsvinget ved at have indfundet sig i de fleste lande. Væksten i flere af Danmarks vigtigste samhandelslande har tilmed været stærkere i første halvdel af 217 end ventet. I USA er opsvinget fortsat, og i euroområdet er fremgangen styrket det seneste år. Der er dog fortsat stor usikkerhed om udviklingen i international økonomi, og nogle lande kæmper stadig med efterveer af krisen trods bedring. Fremgangen i international økonomi og handel er positiv for dansk eksport. Blandt eurolandene er væksten tiltaget det seneste år. Samlet set havde de 19 medlemslande således en vækst i 1. halvår 217 på 2,1 pct. mod 1,7 pct. i 1. halvår 216. Der er fremgang i alle de store lande, jf. figur 2.1. Tyskland trækker stadig et vigtigt læs og har også bidraget til den styrkede fremgang i år. Flere af økonomierne i eurolandene har imidlertid fået fornyet styrke de seneste kvartaler, herunder Frankrig og Spanien. Sidstnævnte nåede faktisk i 2. kvartal tilbage over niveauet fra før krisen, mens Italien fortsat har en del at indhente. Figur 2.1. BNP-udvikling, udvalgte eurolande Indeks 1K 28 = Indeks 1K 28 = Tyskland Frankrig Spanien Italien Holland Belgien Finland Anm.: BNP er sæsonkorrigeret og opgjort i faste priser. Kilde: Thomson Reuters og egne beregninger. Økonomien i eurolandene bliver stadig hjulpet godt på vej af en meget lempelig pengepolitik. Den Europæiske Centralbank (ECB) har fastholdt den rekordlave rente på pct., og der bliver samtidig foretaget månedlige opkøb af blandt andet statsobligationer og Side 9 af 46

10 virksomhedsobligationer for 6 mia. euro. ECB forventer, at de månedlige opkøbene på 6 mia. euro vil fortsætte frem til i hvert fald udgangen af 217, hvorefter det er hensigten at reducere opkøbene til 3 mia. euro frem til i hvert fald september 218. Der er således heller ingen tegn på, at renten vil blive forhøjet i nærmeste fremtid. Finanspolitikken i EU er omtrent neutral efter nogle år med finanspolitisk konsolidering. Det vurderes også at være tilfældet de kommende år, jf. Europa-Kommissionens seneste rapport, efterår 217. Således bliver økonomien i eurolandene understøttet af en særdeles lempelig pengepolitik kombineret med en neutral finanspolitik. Men stor forskel på tværs af eurolandene Brexit skaber usikkerhed for de europiske lande og britisk økonomi er også mærket Solid vækst i Sverige og norsk økonomi på vej frem igen Trods fremgang i alle landene i euroområdet er der fortsat store forskelle på den økonomiske udvikling landene imellem. Mens blandt andet Tyskland er tilbage i, hvad man kan betegne som en normal konjunktursituation, kæmper fx Spanien og Italien stadig med effekterne af krisen, som i disse lande har sat sig dybe og muligvis langvarige spor. Et af de store usikkerhedspunkter for europæisk økonomi skyldes Brexit. Briternes farvel til EU blev sat i gang i marts, og forhandlere for EU og Storbritannien har nu frem til marts 219 til at få forhandlet betingelserne for Storbritanniens exit og fremtidens forhold på plads. Det er usikkert hvilken effekt, det vil have både på britisk økonomi og på de øvrige EU-lande, at Storbritannien forlader det europæiske samarbejde. Britisk økonomi er også mærket af Brexit, selv om følgerne indtil videre ikke har været helt så voldsomme som frygtet. Væksten er aftaget til 1,8 pct. i 216 fra over 3 pct. i 214 og 2,3 pct. i 215, og svækkelsen er fortsat ind i 217. I første omgang gav Brexit sig udslag i store fald i forbruger- og erhvervstilliden og en svækket valutakurs. Det afspejler sig nu i en lavere fremgang i privatforbruget og investeringerne. I Sverige er der stadig ganske kraftig vækst. Fremgangen ventes at fortsætte, dog i et lidt langsommere tempo fremadrettet. Norsk økonomi blev ramt af det markante fald i olieprisen og havde en vækst sidste år på under 1 pct. Også her er der dog fremgang at spore igen, og den ventes at fortsætte i takt med øget aktiviteten uden for oliesektoren og forventning om stigende oliepris de kommende år. Side 1 af 46

11 Stadig pæn fremgang i USA og udsigt til flere renteforhøjelser I USA har en solid vækst i privatforbruget holdt opsvinget kørende. Væksten har været lidt svingende og aftog i 216 til 1,5 pct. som følge af en svagere udvikling hen over vinteren 215/216. Væksten er imidlertid tage til igen blandt andet understøttet af fortsat fremgang på arbejdsmarkedet. Der er en del usikkerhed tilknyttet vækstskønnet for USA. Det skyldes ikke mindst fortsat uvished om Donald Trumps politik. Der er tegn på, at Trump så småt er ved at føre sin erklærede politik fra valgkampen vedrørende forskellige former for protektionisme og modstand mod internationale handelsaftaler ud i livet. Det kan selvfølgelig få stor betydning ikke alene for samhandelslandene, men også for USA selv. Dertil har Trump lagt op til finanspolitiske lempelser, men indtil videre er der dog ikke noget konkret på bordet, og det bidrager også til usikkerheden. Fremgangen i USA s økonomi har betydet, at den amerikanske centralbank (Fed) langsomt er begyndt at hæve renten. Første gang i december 215, derefter i december 216 og siden to gange i 217 i henholdsvis marts og juni. Renten ligger nu på 1,25 pct. Den økonomiske udvikling taler for fortsat gradvise renteforhøjelser de kommende år i et roligt tempo. Det er sandsynligt, at den næste allerede kommer i slutningen af i år. Det hører desuden med til usikkerhedsbilledet for amerikansk økonomi, hvorvidt den pengepolitiske opstramning kan balanceres uden at få negative konsekvenser for økonomien i en situation, hvor aktivitetsniveauet er meget tæt på kapacitetsgrænsen. Lidt lavere vækst i Kina I Kina er væksten aftaget de seneste år og lå i 216 på 6,7 pct. Landet er i gang med en gradvis omstilling, hvor økonomien bliver mindre investeringstung og mere afhængig af servicesektoren. Det har betydet lidt lavere vækst, idet en tiltagende forbrugsvækst ikke helt har kunnet opveje faldet i erhvervsinvesteringerne og en svagere eksport. Regeringen har alligevel i processen stimuleret økonomien gennem øgede offentlige investeringer. Det vil givetvis også være en mulig reaktion fremadrettet. Der ventes således en fortsat kontrolleret afmatning med aftagende vækstrater ned omkring 6¼ pct. de kommende år. Japansk økonomi vokser stadig langsomt, men har oplevet tiltagende vækst i 1. halvår 217 understøttet af offentlige investeringer og kraftig vækst i eksporten. Der er imidlertid udsigt til fortsat lav Side 11 af 46

12 vækst i Japan, som stadig er præget af en skrøbelig offentlig økonomi og lav potentiel vækst ikke mindst på grund af den demografiske udvikling. Udlandsvækst på 2,6 pct. i 218 og 219 Samlet set skønnes der en udlandsvækst på omkring 2,8 pct. i 217 og 2,6 pct. i 218 og 219, jf. tabel 2.1. Den aftagende vækstprofil fra 217 til 218 er et udtryk for et godt udgangspunkt ind i året samt den styrkede fremgang i 1. halvår 217 i mange af de store økonomier, og dermed er det ikke et tegn på vækstafmatning fremadrettet. Tabel 2.1. Real BNP-vækst i Danmarks vigtigste samhandelslande, Pct Tyskland 1,9 2,1 1,7 1,7 Sverige 3,3 2,9 2,7 2,4 Storbritannien 1,8 1,5 1,6 1,6 Norge 1,1 1,9 2,1 2,3 USA 1,5 2,1 2,3 2,4 Frankrig 1,2 1,7 1,7 1,8 Spanien 3,3 3,1 2,6 2,4 Holland 2,2 3,3 2,3 2,3 Belgien 1,5 1,7 1,8 1,8 Italien,9 1,4 1,2 1,5 Finland 1,9 2,8 2, 2,1 Kina 6,7 6,8 6,5 6,3 Japan 1, 1,5 1, 1, Polen 2,9 4,3 3,3 3, Udlandsvækst (eksportvægtet) 2,5 2,9 2,6 2,6 Udlandsvækst (eksportvægtet) u. Kina 1,9 2,3 2, 2, Danmark 2, 2,2 2, 2,1 Kilde: Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn Dansk økonomi Fortsat fremgang i privatforbruget understøtter opsvinget Privatforbruget er fortsat med at vokse i 217, hvor der i første halvår har været en vækst på 2,3 pct. sammenlignet med første halvår 216. Fremgangen forventes at fortsætte i de kommende år, hvor væksten i privatforbruget skønnes at ligge lige over 2 pct. årligt, jf. figur 2.2a. Side 12 af 46

13 Figur 2.2a. Privatforbrug Figur 2.2b. Forbrugertillid Anm.: Søjlerne i figur 2.2a angiver årlig vækst i privatforbruget. Sidste observation for forbrugertilliden er okt Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Forbrugertilliden på højere niveau end 216 Aftale om lavere registreringsafgift på biler Stigende dankortforbrug og mere gang i detailhandlen Forbrugertilliden har i 217 ligget på et stabilt højere niveau end i 216, jf. figur 2.2b. Indikatoren har dog endnu ikke nået det meget høje niveau fra 215. Til gengæld ligger indikatoren omkring familiens samlede økonomiske situation aktuelt på det højeste niveau siden krisen. Bilsalget oplevede en midlertidig opbremsning i august og september omkring de politiske forhandlinger om registreringsafgiften. Forhandlingerne mundede ud i en politisk aftale i september, som overordnet sænker registreringsafgiften. De seneste tal indikerer, at bilsalget har genoprettet sig siden det midlertidige dyk. Dankortforbruget viser en stabil og stigende tendens, jf. figur 2.3a. Det understøtter forventningen om en fortsat stigende købelyst blandt de danske husholdninger. Detailomsætningen har med udsving fulgt en svagt stigende trend siden 213, når der korrigeres for prisudviklingen og sæsonudsving. I første halvår af 217 har detailomsætningen løftet sig og ligger generelt på et højere niveau sammenlignet med 216, jf. figur 2.3b. Samlet set vurderes optimismen og købelysten hos forbrugerne dermed fortsat at være grundlæggende positiv. Side 13 af 46

14 Figur 2.3a. Dankortomsætning Figur 2.3b. Detailomsætning Anm.: Den orange kurve i figur 2.3a er den samlede dankortomsætning inkl. mobile betalinger, mens den blå kurve er dankortomsætningen uden mobile pengeoverførsler. Dankortomsætningen opgøres kun ekskl. mobiloverførsler fra og med november 216. Kilde: Danmarks Statistik, Nets samt egen sæsonkorrektion og fastprisberegning. Inflationen er på vej op efter mange år på lavt niveau Inflationen har gennem en årrække ligget på et meget lavt niveau med en vækst i forbrugerprisindekset på kun,3 pct. i 216. Det har bidraget til fremgang i reallønnen og understøttet den stigende købelyst. Indtil videre i 217 er priserne dog steget i et lidt højere tempo. For 217 ventes en samlet stigning i forbrugerprisindekset på 1,1 pct. stigende til 1,9 pct. i 219. Der er fortsat tale om en relativ afdæmpet inflation, hvilket understøtter reallønsfremgangen og er et solidt fundament for en fortsat stigning i privatforbruget. Ovenstående danner grundlag for en forventet vækst i privatforbruget på 2,3 pct. i 217, på 2,1 pct. i 218 og 2,2 pct Landsdækkende opsving på boligmarkedet men ikke i nærheden af tempoet i erne De positive tendenser for husholdningernes økonomi og privatforbruget kommer også til udtryk på boligmarkedet, hvor fremgangen er blevet solid og landsdækkende. Den store stigning i huspriserne på 6 pct. i 215 blev efterfulgt af en lidt mindre stigning på ca. 4 pct. i 216. Det kan være et tegn på, at den store genopretning efter krisen har fundet sted. Det er værd at bemærke, at genopretningen og det aktuelle opsving for boligpriserne foregår i et markant anderledes tempo end i perioden op til krisen. Vækstraterne i 215 og 216 var 3-4 gange lavere end i 25 og 26, hvor boligpriserne voksede med hhv. 17 pct. og 22 pct. Således vurderes den aktuelle og kommende fremgang på boligmarkedet i højere grad at være drevet af mere grundlæggende faktorer for boligpriserne, herunder det lave renteniveau, reallønsfremgang og højere beskæftigelse. Det modvirkes isoleret set af Side 14 af 46

15 26K1 26K3 27K1 27K3 28K1 28K3 29K1 29K3 21K1 21K3 211K1 211K3 212K1 212K3 213K1 213K3 214K1 214K3 215K1 215K3 216K1 216K3 217K1 Øje på beskæftigelsen November 217 den rentestigning, der lægges til grund i prognoseperioden, ligesom de lidt strammere lånevilkår også bidrager til en mere afdæmpet prisudvikling. Samlet set forventes huspriserne at stige med 3,5 pct. i 217 faldende til 3 pct. i 218 og 219, jf. figur 2.4a. Høj temperatur på boligmarkedet i København Overordnet set vurderes bevægelserne på boligmarkedet dermed som sunde og i tråd med resten af økonomien. Der er dog dele af boligmarkedet, hvor temperaturen er højere. Det drejer sig især om ejerlejlighedsmarkedet i København, hvor priserne stiger markant mere end for enfamiliehuse på landsplan, jf. figur 2.4b. Figur 2.4a. Huspriser Figur 2.4b. Hus- og ejerlejlighedspriser Indeks 26 = 1 Indeks 26 = Ejerlejligheder København Enfamilies hus hele landet Anm.: Søjlerne i figur 2.4a angiver årlig prisstigning (højre akse), mens kurven angiver indekset (venstre akse). I figur 2.4b indgår hhv. væksten i det samlede husprisindeks samt for ejerlejligheder i København. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. De kraftige prisstigninger på det københavnske boligmarkedet kan være et symptom på en overnormal prisudvikling, der kan være forankret i urealistiske forventninger om fremtidige prisstigninger. På sigt kan det udgøre en risiko for den finansielle og økonomiske stabilitet. Finanstilsynet har netop skærpet kravene til kreditvurderingen ved køb i storbyerne. Det kan medvirke til en mere harmonisk prisudvikling, end hvad der aktuelt er tilfældet. Fremgang på boligmarkedet har sat gang i byggeriet De stigende boligpriser og de lave renter har givet gunstige vilkår for boligbyggeriet, som er steget stødt de senere år. Således steg de private boliginvesteringer markant i 216, og den udvikling ser ud til at været fortsat ind i 217. Det står i kontrast til det lave niveau i boligbyggeriet i årene efter krisen, hvor nybyggeriet desuden blev holdt nede af et forudgående højt aktivitetsniveau i boligbyggeriet op til krisen, hvilket mindskede behovet for yderligere nybyggeri. Stigende boligpriser, et lavt renteniveau og den generelle fremgang i økonomien ventes også i de kommende år at give anledning Side 15 af 46

16 til et gunstigt investeringsklima på boligområdet og et øget boligbyggeri. Seneste tal fra nationalregnskabet viser, at maskininvesteringerne faldt i starten af 217, hvilket bidrager til en forventning om en mere afdæmpet investeringsaktivitet i første halvår 217. Noget tyder dog på, at faldet kunne henføres til en tilbagegang i investerin- Kapacitetsudnyttelse i virksomhedernes produktion I en lang periode efter krisen var der overkapacitet af maskiner og bygninger, hvilket lagde en kraftig dæmper på investeringerne. I takt med genopretningen er kapacitetsudnyttelsen gradvist steget, hvilket efterhånden har skabt et øget behov for at udvide produktionsapparatet, både i form af bygninger og maskiner. Maskininvesteringerne er steget stabilt siden 211, jf. figur 2.6a. Det indikerer, at virksomhedernes produktionsapparat er under udvidelse som følge af en stigende omsætning på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. er tilbage på historisk niveau Kapacitetsudnyttelsen i industrien ligger omkring 8 pct., hvilket svarer til det historiske gennemsnit siden 199, jf. figur 2.6b. Det indikerer, at de seneste års fremgang i maskininvesteringerne har bragt kapaciteten tilbage på et niveau, der svarer nogenlunde til, hvad det strukturelle output i produktionen kræver. Figur 2.6a. Erhvervsinvesteringer Figur 2.6b. Kapacitetsudnyttelse Pct. 18 Pct. 18 Pct. 9 Pct Anm.: Indeksene i figur 2.6a er udregnet ud fra maskin- og bygningsinvesteringerne i kædede værdier. Figur 2.6b viser industrien kapacitetsudnyttelse. Gennemsnittet er for perioden 199 til 216. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn. Der er dog tegn på en svag positiv trend i kapacitetsudnyttelsen, og samtidig ventes produktionen at stige yderligere i de kommende år i takt med den generelle økonomiske fremgang og stigende efterspørgsel. Det vil øge presset på produktionsapparatet og behovet for nye investeringer. 7 Afdæmpet vækst i maskininvesteringer vurderes at være midlertidig Side 16 af 46

17 gerne i skibe, som omvendt steg meget i slutningen af 216. Udviklingen vurderes dog kun at påvirke maskininvesteringerne midlertidig i form af en lidt svagere vækst på 3,5 pct. i 217. Som følge af det øgede kapacitetspres, den generelle konjunkturforbedring og virksomhedernes forbedrede økonomi ventes der at komme mere fart på maskininvesteringerne i 218 og 219 med vækstrater på hhv. 5, pct. og 4,7 pct., jf. tabel 2.3. Bygge- og anlægsinvesteringerne er kommet op i gear og større kapacitetspres øger behov for nye lokaler I 216 kom der mere gang i bygge- og anlægsinvesteringerne med en vækst på 3,5 pct. Bygge- og anlægsinvesteringerne ligger dog fortsat på et lavt niveau sammenlignet med perioden før krisen, hvilket blandt andet hænger sammen med en overkapacitet i antallet af erhvervslokaler. Der var i mange år efter krisen et stort antal ledige erhvervslokaler, og det har lagt en dæmper på erhvervsbyggeriet. Over de senere år er udnyttelsesgraden for erhvervslokaler dog steget stabilt. I 2. kvartal 217 nåede tomgangsniveauet for kontorer i hovedstaden sit laveste niveau siden 28, hvor blot 6,1 pct. af kontorlokalerne i København var udbudt til leje eller salg. Udviklingen er kraftigst i og omkring storbyerne, men den øgede kapacitetsudnyttelse i erhvervslokaler gør sig gældende i størstedelen af landet. Stabil fremgang i de samlede byggeog anlægsinvesteringer Samtidig understøttes aktiviteten på bygge- og anlægsområdet fortsat af politisk besluttede bygge- og anlægsinvesteringer, som forventes at ligge rimelig jævnt over de kommende år. Investeringerne dækker bl.a. over Metro Cityringen, Nord- og Sydhavnsmetroen, vejanlæg og hospitalsbyggerier samt eltransmission og varmeforsyning. Investeringerne i vejanlæg og metrobyggeriet er aftagende i årene fremover, mens der omvendt kommer godt gang i investeringerne på energiområdet. Med baggrund i den øgede udnyttelse af eksisterende erhvervslokaler inden for særligt lager og produktion samt de fortsat lave renter og den generelle fremgang i økonomien ventes der over de kommende år at komme mere gang i erhvervsbyggeriet. I 217 forventes bygge- og anlægsinvesteringerne at stige med 3,5 pct., mens det øgede behov for erhvervslokaler giver grobund for en fortsættelse af stigningen med vækstrater omkring 3-4 pct. i 218 og i 219, jf. tabel 2.3. Side 17 af 46

18 Tabel 2.3. Erhvervsinvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 6,1 3,5 5, 4,7 Bygninger og anlæg 3,5 3,5 2,8 4,2 I alt 5,5 3,5 4,5 4,6 Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn. Tal for er LO s forventninger. Opsving i forbrug og investeringer ikke drevet af rødglødende udlånsvækst Eksporten stiger med økonomisk fremgang hos Danmarks samhandelslande Importen stiger med den hjemlige efterspørgsel Positivt bidrag fra udenrigshandlen Rekordstort overskud på betalingsbalancen Fremgangen i såvel privatforbruget som investeringerne sker på et mere fornuftigt finansielt grundlag end under opsvinget i erne. De meget høje vækstrater i privatforbruget og investeringerne var dengang fulgt af en meget kraftig udlånsvækst for virksomheder og husholdninger. I perioden 25 til 27 var der en udlånsvækst på pct., jf. Nationalbankens udlånsstatistik. Til sammenligning vokser udlånet i øjeblikket (baseret på jan-sep 217) med ca. to pct. Det indikerer en sundere kreditpolitik og et mere harmonisk opsving i forbrug og investeringer. Eksportvæksten er tiltaget de senere år i takt med den økonomiske fremgang hos Danmarks samhandelslande, jf. afsnit 2.1. Eksporten steg sidste år med 2,8 pct. mod 2,4 pct. i 215. Eksporten viste særligt kraftig fremgang i slutningen af 216, hvilket har givet et solidt udgangspunkt for væksten i 217. Der ventes derfor en vækst for året på 4,5 pct. I takt med fortsat økonomisk fremgang i udlandet skønnes en pæn eksportvækst på 3 pct. i 218 og knap 3½ pct. i 219. Industrieksporten ventes også at styrkes med en ventet vækst på over 5 pct. i 217 samt 3½-4 pct. i 218 og 219. Som følge af stigende indenlandsk efterspørgsel er importvæksten også tiltaget. Væksten for hele 216 blev på 3,8 pct. mod 1,9 pct. i 215. Ligesom eksporten voksede importen særligt kraftigt i 2. halvår 216, og der er derfor udsigt til en importvækst på godt 4 pct. i 217. Med en forventning om solid vækst i privatforbruget og tiltagende fremgang i erhvervsinvesteringerne skønnes en vækst i importen på knap 3% i 218 og 3½ pct. i 219. Det betyder, at importen snart runder 1. mia. kr. for første gang nogensinde, mens eksporten har ligget over 1. mia. kr. siden 212. Samlet set betyder det, at nettoeksporten (det vil sige eksport minus import) vil bidrage positivt til væksten i både 217, 218 og 219. Der har de seneste mange år været et markant og stigende overskud på betalingsbalancen, som i 215 nåede op på et rekordhøjt niveau på 179 mia. kr., eller hvad der svarer til 8,8 pct. Side 18 af 46

19 af BNP, jf. figur 2.7. Overskuddet er blandt andet kommet fra handlen med varer og tjenester samt fra formueindkomsten (netto), idet flere midler er blevet placeret i udlandet. Figur 2.7. Betalingsbalancen Pct. af BNP Pct. af BNP Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn. I 216 var overskuddet fortsat stort, men aftagende dels som følge af et lavere overskud fra handlen med varer og tjenester og dels som følge af et lidt lavere overskud fra formueindkomsten. Betalingsbalancen lå i 216 på 151 mia. kr., svarende til 7,3 pct. af BNP. Fra januar til september 217 er overskuddet på betalingsbalancen imidlertid steget igen som følge af et øget overskud fra handlen med varer og tjenester, og der påregnes et overskud på betalingsbalancen på 7,8 pct. af BNP i år. Der er udsigt til et fortsat stort overskud på betalingsbalancen de kommende år i takt med, at der ventes fortsat fremgang i udenrigshandlen. Overskuddet fra handlen med varer og tjenester lever godt af en kraftig forbedring af dansk konkurrenceevne. Formueindkomsten påregnes ligeledes at give et positivt bidrag til betalingsbalancen. Bidraget vurderes dog at falde lidt på grund af et forventet højere forbrug herhjemme. Samlet set taler det for et overskud på betalingsbalancen på eller lidt over 7 pct. af BNP i 218 og 219. Det store overskud på betalingsbalancen i det aktuelle opsving vidner om et stort opsparingsoverskud i økonomien. I opsvinget tilbage i midten af erne var der også overskud på betalingsbalancen. Overskuddet faldt imidlertid betydeligt fra 4,2 pct. af BNP i Side 19 af 46

20 25 til 1,4 pct. af BNP i 27. I modsætningen til dengang er der som nævnt ikke udsigt til, at overskuddet på betalingsbalancen bliver kraftigt reduceret i de kommende år Offentlig sektor og den økonomiske politik Stramninger i den offentlige økonomi Der bliver strammet i den offentlige økonomi i disse år. Det sker bl.a. gennem besparelser i regi af de såkaldte omprioriteringsbidrag og moderniserings- og effektiviseringsbidrag samt gennem lavere offentlige investeringer. Omprioriteringsbidraget var oprindeligt et krav, der omfattede de statslige driftsområder, men i 215 udvidede regeringen omprioriteringsbidraget til også at dække kommuner og regioner. I forbindelse med økonomiaftalen for 217 forhandlede regeringen og KL sig i juni 216 frem til en annullering af det kommunale omprioriteringsbidrag, som fra 218 og frem ikke indgår i udgiftsloftet, men erstattes af det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram. I det program er det aftalt, at der årligt skal frigøres 1 mia. kr., og heraf frigøres,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Det betyder, at det kommunale udgiftsloft reduceres med ½ mia. kr. årligt. For 218 har regeringen og kommunerne dog aftalt et løft i servicerammen på 3 mio. kr. sammenlignet med 217, jf. Aftale om kommunernes økonomi for 218. Omprioriteringsbidraget i regioner omfatter besparelser på 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet og 1 pct. på regional udvikling. Produktivitetskravet på 2 pct. årligt på sygehusene, der har eksisteret siden starten af erne, blev i oktober 217 annullereret for næste år, jf. Aftale om suspension af produktivitetskravet i 218. Ifølge aftalen skal der i stedet komme en ny styringmodel, der vil være gældende fra 219. I staten fortsætter omprioriteringsbidraget, der omfatter besparelser på 2 pct. årligt på alle driftsområder. Der er løbende usikkerhed om, hvordan omprioriteringsbidrag samt moderniserings- og effektiviseringsbidrag disponeres. Størrelsen af effekten på udviklingen i det offentlige forbrug afhænger af regeringens politiske prioritering, det vil sige, hvorvidt midlerne tilbageføres til den offentlige sektor eller fx anvendes til finansiering af skattelettelser. Side 2 af 46

21 Underforbrug i kommunerne Samtidig med de kommunale nedskæringer har der siden 211 været en klar tendens til, at kommunerne underforbruger i forhold til de aftalte servicerammer, jf. tabel 2.4. Det skyldes, at sanktionsmekanismerne overfor kommunerne trådte i kraft fra 211. Det årlige underforbrug i kommunerne har ligget på gennemsnitlig 3,6 mia. kr. i perioden fra 211 til og med 216. Det har indebåret lavere offentlig service til borgerne og ført til en uhensigtsmæssig og ikke-planlagt finanspolitisk stramning, som efter alt at dømme også har medvirket til at forlænge lavkonjunkturen. Tabel 2.4. Underforbrug i kommunerne Mia. kr., 217-PL Budget 243,3 243,5 24,3 242,3 24,6 241,6 Regnskab 237,2 238, 237,3 239,8 239, 238,7 Underforbrug -6,1-5,5-3, -2,5-1,7-2,9 Anm.: Underforbruget er i 213 korrigeret for, at kommunerne har overført 2 mia. kr. fra service til anlæg. Dvs. underforbruget i serviceudgifterne var reelt 2 mia. kr. større. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, PL-oplysninger fra KL og egne beregninger. Svag udvikling i det offentlige forbrug Demografi presser offentlig sektor, som behøver flere ressourcer Der ventes en vækst i det offentlige forbrug på,8 pct. i indeværende år. Det skal blandt andet ses i lyset af de aftalte rammer i forbindelse med økonomiaftalerne for regioner og kommuner, finansloven 217, og at underforbrug i 216 alt andet lige tilsiger en højere realvækst i 217. Derudover kan et underforbrug i 217 ikke udelukkes set i lyset af de seneste års udvikling. For næste år skønnes en lav offentlig forbrugsvækst på,5 pct., jf. regeringens finanslovforslag for 218, og for 219 skønnes en endnu lavere vækst på bare,3 pct., hvilket afspejler regeringen målsætning i 225- planen, jf. Vækst og velstand 225, maj 217. Den offentlige sektor er desuden presset af et stigende servicebehov i takt med den demografiske udvikling. I de kommende år er der et øget træk på servicen indenfor eksempelvis daginstitutioner og ældrepleje, fordi antallet af personer udenfor arbejdsstyrken stiger. Helt konkret vokser befolkningen med 32. personer i 218, jf. figur 2.7a. Allerede i 219 vil der være 61. flere personer i befolkningen sammenlignet med i år. Det giver alt andet lige et større træk på den offentlige service. I de kommende år vil der komme markant flere ældre, som typisk har større behov for offentlig service. På bare to år stiger antallet af personer over 64 år med 53.. Side 21 af 46

22 Det demografiske træk angiver væksten i det offentlige forbrug under antagelse af et uændret serviceniveau pr. bruger. Finansministeriet har opgjort dette demografiske træk til,7 pct. i 218 og,6 pct. i 219. Det demografiske træk vil i sig selv kræve en stigning i det offentlige forbrug på over 6 mia. kr. fra 217 til 219, jf. figur 2.7b. Regeringen har lagt op til en svag vækst i det offentlige forbrug på,5 pct. i 218 og,3 pct. i 219. Det giver en samlet stigning i det offentlige forbrug på under 4 mia. kr. fra Den lave forbrugsvækst indebærer altså et efterslæb på 2,4 mia. kr. allerede i 219. Det betyder, at der bliver færre penge til offentlig service pr. bruger, hvilket i praksis kommer til udtryk ved serviceforringelser. Figur 2.7a. Befolkningstilvækst ift personer 1. personer 7 7 Figur 2.7b. Efterslæb i offentligt forbrug Mia. kr. Mia. kr Personer under 15 år Personer mellem 15 og 64 år Personer over 64 år Anm.: I figur 2.7a. er befolkningstilvæksten sammenlignet med 217-niveauet fordelt på aldersgrupper. Personer mellem 15 og 64 år med begge inklusive. Figur 2.7b. viser den akkumulerede ændring i det offentlige forbrug sammenlignet med 217-niveauet. Den skraverede søjle angiver forskellen på det demografiske træk og den forventede vækst i det offentlige forbrug. Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger. Vækst i offentligt forbrug Efterslæb i forhold til demografisk træk Gradvis reduktion i offentlige investeringer Underskud på den offentlige saldo bliver stadigt mindre overskud i 219 De offentlige investeringer blev efter krisen løftet til et niveau på 3,8 pct. af BNP i 214 for at hjælpe opsvinget i gang. Regeringen finder det passende, at de offentlige investeringer gradvis normaliseres i disse år. Det har medført en reduktion i de offentlige investeringer, der i 216 udgjorde 3,7 pct. af BNP. De offentlige investeringer ventes at falde yderligere (særligt i 217 som følge af et højere niveau end ventet i 216) og skønnes at udgøre omkring 3,4 pct. af BNP i 218/219. Den offentlige saldo for 216 viste et underskud på 8 mia. kr., svarende til,4 pct. af BNP. Som følge af konjunkturfremgang ventes underskuddet på den offentlige saldo at reduceres yderligere i 217 til 3 mia. kr., svarende til,2 pct. af BNP. Konjunkturfremgangen ventes fortsat at påvirke den offentlige saldo positivt de kommende år, mens der omvendt - særligt fra 218 og frem - forventes Side 22 af 46

23 lavere indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL) i takt med, at renterne begynder at stige. For 218 forventes aftalen om mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 218, jf. Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at svække den offentlige saldo med omkring 5 mia. kr. på grund af engangsudbetalingen. Således skønnes et uændret underskud på den offentlige saldo i 218 på 3 mia. kr. I 219 er der imidlertid udsigt til, at den offentlige saldo bliver positiv for første gang siden 28 hvis der ses bort fra overskuddet i 214, som skyldes ekstraordinære indtægter som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. For 219 forventes således en offentlig saldo på 2 mia. kr., svarende til,1 pct. af BNP. Offentligt underskud langt fra 3- procentsgrænsen i alle prognoseår Underskuddet på den offentlige saldo vurderes således ikke på noget tidspunkt i prognoseperioden at komme i nærheden af grænsen for offentlige underskud i EU s Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. De offentlige finanser er altså aktuelt meget sunde. Ifølge De Økonomiske Råd er finanspolitikken overholdbar, hvilket afspejles i en beregnet holdbarhedsindikator på 1 pct. af BNP, jf. Dansk økonomi, efterår 217. Dermed er der på den baggrund ikke behov for yderligere finanspolitiske stramninger. Det adskiller sig markant fra situationen under opsvinget i erne, hvor de offentlige finanser ikke kunne bære den aldrende befolkning. Her beregnede man en holdbarhedsindikator på -1,4 pct. af BNP, jf. Dansk Økonomi, efterår 217. Det problem er nu løst. Side 23 af 46

24 1K213 2K213 3K213 4K213 1K214 2K214 3K214 4K214 1K215 2K215 3K215 4K215 1K216 2K216 3K216 4K216 1K217 2K217 x 1 Øje på beskæftigelsen November 217 Kapitel 3. Et stærkere arbejdsmarked 3.1. Beskæftigelse og arbejdsløshed Solid jobfremgang i den private sektor Der har været en solid fremgang i beskæftigelsen de seneste år efter det markante fald i kølvandet på krisen. Der er siden 1. kvartal 213 kommet flere personer i beskæftigelse, og i 1. kvartal 217 nåede beskæftigelsen over 2,9 mio. personer for første gang siden 4. kvartal 28. Fremgangen har været synlig i de fleste private erhverv. Der er hovedsageligt kommet flere i beskæftigelse inden for handel og transport samt erhvervsservice, hvor beskæftigelsen er steget med henholdsvis ca. 48. personer og godt 38. personer i perioden, jf. figur 3.1. Dertil er der kommet over 14. flere beskæftigede i industrien og ca. 23. flere i bygge- og anlægsbranchen. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er omvendt faldet med knap 5. personer siden starten af 213. Figur 3.1. Jobvækst siden 1. kvartal personer personer Industri Bygge og anlæg Handel og transport Erhvervsservice Offentlig sektor Anm.: Data er sæsonkorrigeret beskæftigelse inkl. orlov og målt i personer. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Fortsat stigende beskæftigelse i lidt lavere tempo Indikatorerne for udviklingen i beskæftigelsen peger i retningen af fortsat fremgang, om end i et lidt lavere tempo. Forventningerne til beskæftigelsen de kommende tre måneder svinger en del i alle brancher, men er aktuelt ganske positive i byggeriet og industrien og svagt positive i serviceerhvervene, jf. figur 3.2a. Der bliver stadig slået flere nye stillinger op hver måned, og aktuelt ligger niveauet af nyopslåede stillinger markant over lavpunktet efter krisen, men stadig under niveauet i højkonjunkturårene 26-27, jf. figur 3.2b. Side 24 af 46

25 Sammenholdes dette med forventningen om en pæn fremgang i økonomien og en lidt højere produktivitetsvækst, jf. afsnit 3.4, tyder det på fortsat stigende beskæftigelse de kommende år, om end tempoet ventes at aftage lidt frem mod 219. Figur 3.2a. Beskæftigelsesforventninger Figur 3.2b. Nyopslåede stillinger Anm.: Egen sæsonkorrektion af beskæftigelsesforventninger. Egen brancheopdeling, sæsonkorrektion og tre måneders glidende gennemsnit af nyopslåede stillinger. Sidste observation er september 217. Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Udsigt til 95. flere private job fra 216 til 219 Beskæftigelsen ventes at stige med godt 9. personer fra 216 til 219. Heraf skønnes en fremgang på 42. personer i 217, 28. i 218 og 21. personer i 219. Alle de nye job og mere til skønnes at blive skabt i den private sektor med en stigning på 43. i 217, 29. i 218 og 23. i 219. Beskæftigelsesstigningen skønnes hovedsageligt at ske i de private servicebrancher, hvor der samlet ventes 74. flere job over de tre år. Beskæftigelsen i den private sektor ligger stadig lidt under niveauet fra før krisen. Det dækker over, at beskæftigelsen i de private servicebrancher er tilbage over niveauet, mens der fortsat er et stykke op til før-krise-niveauet for beskæftigelsen i industrien samt bygge- og anlægsbranchen. Alligevel ventes der også i disse brancher pæn jobfremgang fra 216 til 219 på henholdsvis 1. og 12. personer, jf. figur 3.3. Den private beskæftigelse ventes samlet set at nå 28-niveauet i løbet af 218, det vil sige ti år efter krisens begyndelse. Beskæftigelsen i industrien er nu steget tre år i træk. Det er kun sket meget få gange de sidste årtier. Med udsigt til yderligere stigninger de kommende år ventes industribeskæftigelsen således frem til og med 219 at være steget seks år i træk, hvilket vil være historisk rekord. Side 25 af 46

26 Figur 3.3. Beskæftigelsesudvikling fordelt på brancher Indeks 28 = 1 Indeks 28 = Privat service Industri Byggeri Privat i alt Offentlig service Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn Udsigt til færre offentligt ansatte Jævnt fald i arbejdsløsheden siden 212 At flere på integrationsydelse nu visiteres jobparate har ført til midlertidig stigning i arbejdsløsheden Beskæftigelsen i den offentlige sektor ventes omvendt at fortsætte med at falde svagt de kommende år. De seneste års nedskæringer skønnes at fortsætte i kølvandet på en svag udvikling i den offentlige service, jf. kapitel 2. Den offentlige beskæftigelse påregnes således at falde med samlet 5. personer fra 216 til 219. I takt med bedringen på arbejdsmarkedet de senere år er bruttoarbejdsløsheden også faldet jævnt fra den seneste top i midten af 212, jf. figur 3.4. Således var der i 216 knap 5. færre bruttoarbejdsløse målt i fuldtidspersoner - sammenlignet med I juli sidste år begyndte bruttoarbejdsløsheden imidlertid at stige svagt igen, og samlet set var der i juni 217 knap 5. flere bruttoarbejdsløse sammenlignet med juni 216. Det hænger sammen med, at flere personer på integrationsydelse er blevet visiteret som jobparate og dermed i statistikken har bevæget sig fra at være uden for arbejdsstyrken til at være arbejdsløse og i arbejdsstyrken. Det skyldes, at der som led i Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration fra foråret 216 var enighed om, at flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet som udgangspunkt skal mødes som jobparate, samtidig med at der skal ske en mere målrettet og intensiveret beskæftigelsesindsats. 1 Udviklingen i bruttoarbejdsløsheden gennem 213 og starten af 214 var væsentligt påvirket af dagpenge- og kontanthjælpsreformerne. Dels opbrugte mere end 5. dagpengemodtagere dagpengeretten i løbet af 213 og 214 som følge af dagpengereformen. Dels indebar kontanthjælpsreformen i starten af 214, at en gruppe unge under 3 år uden en kompetencegivende uddannelse overgik til uddannelseshjælp og blev revurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate. Side 26 af 46

27 Renses der for effekten fra midten af juli 216, er tendensen fra de seneste år med færre arbejdsløse også generelt fortsat. Effekten har nu efterhånden udspillet sig. Stor usikkerhed i bruttoarbejdsløsheden i øjeblikket pga. ny kilde og ændret metode Fra juli 217 er der til gengæld kommet stor usikkerhed om udviklingen i bruttoarbejdsløsheden. Det skyldes, at Danmarks Statistik er begyndt at anvende en ny datakilde og har ændret opgørelsesmetode, jf. Dagpengereformen fra oktober 215. Det betyder, at det aktuelt er vanskeligt at fortolke på både niveau og udvikling fra måned til måned. En usikkerhed, der forventes at være til stede fra juli 217 og sandsynligvis året ud. Figur 3.4. Arbejdsløsheden 1. fuldtidspersoner personer Bruttoarbejdsløshed Nettoarbejdsløshed Anm.: Bruttoarbejdsløsheden er nettoarbejdsløsheden tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobparate kontanthjælpsmodtagere. Seneste observation er september 217. Den lodrette streg angiver overgang til prognose. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Lidt færre arbejdsløse frem mod 219 Trods usikkerhed er bruttoarbejdsløsheden faldet igen de seneste par måneder. I takt med fortsat fremgang i beskæftigelsen ventes arbejdsløsheden også at falde jævnt i prognoseperioden. Arbejdsløsheden påregnes at stige med ca. 4. personer i 217 sammenlignet med 216, jf. ovenfor, og derefter falde med ca. 3. personer i både 218 og 219. Det betyder, at der vil være omkring 111. fuldtidsarbejdsløse i 219, hvilket svarer til et beskedent fald på 2. fuldtidspersoner i forhold til niveauet i 216. Bruttoarbejdsløshedsprocenten er faldet fra 6 pct. i 212 til 4,2 pct. i 216 og ventes at falde yderligere til 4, pct. i 219, jf. figur 3.5. Til sammenligning var arbejdsløsheden på 2,6 pct. i 28, inden krisen brød ud. Side 27 af 46

28 Bruttoarbejdsløsheden dækker imidlertid ikke alle arbejdsløse. Det gælder fx de personer, der som følge af dagpengereformen med effekt fra 213 har mistet dagpengeretten, men fortsat er arbejdsløse, samt de personer, der modtager kontanthjælp og ikke visiteres som jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate. Nogle af disse arbejdsløse kan være omfattet af AKU-arbejdsløsheden. Den omfatter desuden også fx studerende og pensionister, som søger arbejde. AKU er en stikprøvebaseret undersøgelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet og måles i antal personer, mens bruttoarbejdsløsheden er en registerbaseret statistik opgjort i fuldtidspersoner. De to statistikker kan ikke umiddelbart sammenlignes, men AKU er imidlertid et godt supplement til bruttoarbejdsløsheden og er desuden den arbejdsløshedsstatistik, der bruges i internationale sammenligninger. AKU-arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 pct. i 212 til 6,3 pct. i 216. Til sammenligning lå AKU-arbejdsløsheden på 3,8 pct. i 28. Figur 3.5. Arbejdsløshedsprocent Pct Pct Bruttoarbejdsløshed Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. AKU-arbejdsløshed 3.2. Kapaciteten på det danske arbejdsmarked Arbejdsstyrken runder 3 mio. personer for første gang nogensinde Beskæftigelsesstigningen på ca. 9. personer fra 216 til og med 219 følges af en betydelig udvidelse af arbejdsstyrken på 86. personer over de tre år. Det er også en væsentlig årsag til, at arbejdsløsheden ikke falder i samme omfang, som beskæftigelsen stiger. Fra 213 til 219 er der udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på 171. personer. Dermed kan en betydelig del af Side 28 af 46

29 beskæftigelsesfremgangen fra 213 til 219 på i alt 21. personer tilskrives en øget arbejdsstyrke, jf. figur 3.6. Arbejdsstyrken forventes i år at stige til over 3 mio. personer. Det er den største arbejdsstyrke nogensinde. Figur 3.6. Ændring i beskæftigelsen, akkumuleret siden personer personer Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Arbejdsmarkedet er et andet og bedre i dag end i opsvinget i erne Stigningen skyldes blandt andet velfærdsreformen fra 26, der førte til en forhøjelse af pensionsalderen og efterlønsalderen, som senere blev fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen. Velfærdsreformen blev gennemført for at løse udfordringen med en aldrende befolkning, idet de offentlige finanser ikke kunne bære den demografiske udvikling. Den udfordring er nu løst. De kommende år forventes mange personer at være aktive på arbejdsmarkedet i længere tid, og de offentlige finanser er i dag endog meget sunde, jf. kapitel 2. En del af den stigende arbejdsstyrke skyldes også en forventet effekt af de tiltag, der er gennemført for at gøre flere personer uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet parate til et job eller en uddannelse. Og dertil omfatter en del af stigningen også flygtninge og indvandrere. Alene som følge af allerede gennemførte reformer forventes arbejdsstyrken at stige med ca. 15. personer frem mod Dertil ventes arbejdsstyrken også at stige som følge af, at dansk økonomi er i et opsving. Når der er bedre muligheder for at komme 2 Jf. skøn for den strukturelle arbejdsstyrke fra Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 217. Den strukturelle arbejdsstyrke er arbejdsstyrken renset for konjunkturudviklingen. Side 29 af 46

30 x 1 Øje på beskæftigelsen November 217 i arbejde, vil der helt naturligt komme flere ind på arbejdsmarkedet. Historisk kraftig stigning i arbejdsstyrken Der er således udsigt til en historisk kraftig stigning i arbejdsstyrken, der ikke er set mage til, siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, jf. figur 3.7. Figur 3.7. Arbejdsstyrkens udvikling Mio. personer 3,2 3,1 3, 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 Mio. personer 3,2 3,1 3, 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,3 Anm.: Arbejdsstyrken beregnes som beskæftigelsen inkl. orlov tillagt nettoledige. Data for er LO s forventninger. Data for er baseret på Det Økonomiske Råds skøn for udviklingen i arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM), Det Økonomiske Råd (Dansk Økonomi, efterår 217) samt egne skøn. Stort potentiale i den nuværende arbejdsstyrke Den eksisterende arbejdsstyrke rummer allerede et væsentligt potentiale - både i forhold til at sikre tilstrækkelige hænder til opsvingets tiltagende efterspørgsel, men også som en del af løsningen på at skaffe mere faglært arbejdskraft. 45. personer i arbejdsstyrken kan potentielt besætte faglærte stillinger For det første er der i den nuværende arbejdsstyrke et stort potentiale for at øge beskæftigelsen. Det drejer sig blandt andet om forsikrede arbejdsløse og ufaglærte i beskæftigelse. Begge grupper er oplagte i forhold til at besætte de nye faglærte stillinger, der opstår i de kommende år. I 217 var der i alt næsten 45. personer i aldersgruppen 3-65 år, som enten var forsikrede arbejdsløse eller ufaglærte i beskæftigelse, jf. boks 3.1. Side 3 af 46

31 Boks 3.1. Stort potentiale i arbejdsstyrken Øje på beskæftigelsen November 217 LO har foretaget en sammentælling af personer, der potentielt kunne stille sig til rådighed som faglært arbejdskraft i dag og i de kommende år. Der ses udelukkende på personer, som allerede befinder sig i arbejdsstyrken, og som er mellem 3 og 65 år. Samtidig ses der kun på forsikrede arbejdsløse, der ikke er under uddannelse eller aktiverede i løntilskudsjob, virksomhedspraktik mv. Blandt de allerede beskæftigede ses der kun på ufaglærte i ordinær beskæftigelse. I alt rummer arbejdsstyrken i aldersgruppen 3-65 år næsten 45. personer, som potentielt kan varetage et faglært job, jf. figur A. Gruppen består især af ufaglærte, der allerede befinder sig i ordinær beskæftigelse, hvilken i alt tegner sig for ca. 4. personer. Figur A. Potentielle faglærte i arbejdsstyrken Personer Grundskole Kilde: DREAM s socioøkonomiske fremskrivning samt egne beregninger. Gymnasial udd. Ufaglærte Faglærte Beskæftigede ufaglærte Forsikrede arbejdsløse I alt Personer Tallene illustrerer, at den nuværende arbejdsstyrke rummer mange personer, som vil kunne stille sig til rådighed for den stigende efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Det vil i større eller mindre grad kræve uddannelse og opkvalificering fx via VEU-systemet, som arbejdsmarkedets parter og regeringen netop har sikret nye og bedre rammer omkring. Der er desuden 258. personer på arbejdsmarkedet, der i øjeblikket har et ønske om at øge arbejdstiden, hvoraf 196. personer er ikke-studerende, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Beskæftigede med øget arbejdstidsønske 2. kvartal 217 Beskæftigede personer, der vil arbejde mere 258. Heraf ikke-studerende 196. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik (AKU-statistikken) Gruppen af ikke-studerende beskæftigede, der vil arbejde mere, ønsker i gennemsnit at øge arbejdstiden med 1,1 timer. Godt en tredjedel af gruppen er beskæftiget i den offentlige sektor, jf. figur 3.8a. Side 31 af 46

32 Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Kultur, fritid og anden service Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Øje på beskæftigelsen November 217 Figur 3.8a. Ønsker øget arbejdstid, sektoropdelt Offentlig 36% Figur 3.8b. Ønsker øget arbejdstid, uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse og phd 15% Ufaglært 33% Mellemlang videregående uddannelse 2% Privat 64% Kort videregående uddannelse 4% Anm.: Figurerne viser andelen af beskæftigede med ønske om øget arbejdstid. Opgørelsen er baseret på AKU-statistikken fra 2. kvartal 217. Der ses udelukkende på personer i beskæftigelse, som ikke er studerende. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Faglært 28% Over halvdelen er ufaglærte eller faglærte Seks ud af ti personer i gruppen har enten en ufaglært eller faglært baggrund, mens de resterende har en videregående uddannelse, jf. figur 3.8b. I gruppen er 4 pct. beskæftiget i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed. Derudover er hver fjerde svarende til 48. personer beskæftiget i handel og transport, jf. figur 3.9. Figur 3.9. Personer med ønske om øget arbejdstid, brancheopdelt Pct. Pct Anm.: Opgørelsen er baseret på AKU-statistikken fra 2. kvartal 217. Der ses udelukkende på personer i beskæftigelse, som ikke er studerende. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Potentiale på over 5. fuldtidspersoner Den samlede gruppe på 196. personer ønsker i gennemsnit at arbejde 1,1 timer mere om ugen. Det svarer til ca. 53. fuldtidspersoner, hvilket understreger et stort skjult potentiale blandt personer i arbejdsstyrken, der allerede er i beskæftigelse. Side 32 af 46

33 Beskedent pres på arbejdsmarkedet Aktuelt ikke pres på arbejdsmarkedet Den kraftigt stigende arbejdsstyrke betyder, at der er plads til en solid beskæftigelsesfremgang, uden at der bliver generel mangel på arbejdskraft de næste år. Der er heller ikke tegn på et decideret pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Det afspejler sig blandt andet i lønudviklingen. Lønstigningerne er tiltaget lidt, men er stadig moderate. Der er udsigt til fortsat tiltagende lønstigninger, jf. afsnit 3.3, men der er tale om en normalisering i takt med konjunkturudviklingen. Der er ikke udsigt til et massivt lønpres. Antallet af arbejdsløse pr. nyopslået stilling er faldet betydeligt over de senere år, men peger stadig på, at der er ledige hænder. Der er i øjeblikket knap seks bruttoarbejdsløse eller 8½ AKU-arbejdsløse for hver nyopslået stilling i Jobnet, jf. figur 3.1. Det er betydeligt lavere end under krisen, men stadig over niveauet fra før krisen. Fx er niveauet for AKU-arbejdsløse pr. nyopslået stilling i 217 ca. dobbelt så højt sammenlignet med niveauet i 27. Figur 3.1. Arbejdsløse pr. nyopslået stilling Antal 25 Antal Bruttoarbejdsløshed AKU-arbejdsløshed Anm.: Data i figuren er baseret på bruttoarbejdsløse hhv. AKU-arbejdsløse og nyopslåede stillinger i Jobnet (gennemsnit over årets måneder). Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) og Ingen generelle rekrutteringsproblemer Det tyder heller ikke på, at der aktuelt hverken er generelle problemer med at rekruttere på det danske arbejdsmarked eller omfattende mangel på arbejdskraft. Det viser Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringsundersøgelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Side 33 af 46

34 men sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft Rekruttering (STAR), jf. afsnittet herunder. Samtidig viser undersøgelserne dog, at der på flere områder er udfordringer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer. Samlet set vurderes det derfor, at der fortsat er ledige ressourcer på det danske arbejdsmarked i den nuværende situation, og at der ikke er faretruende tegn på, at der bliver generel mangel på arbejdskraft. Der er en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med specifikke kvalifikationer, herunder ikke mindst faglært arbejdskraft, og det ventes også at være tilfældet de kommende år. Udfordringen handler derfor ikke om, hvorvidt der kommer til at mangle hænder. Det handler om at sikre, at den arbejdskraft, der er til rådighed, har de kvalifikationer, der efterspørges. Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringsundersøgelsen Den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) for foråret 217 giver samlet set et billede af, at de fleste (8 ud af 1) virksomheder, der har haft behov for at rekruttere, har fået den arbejdskraft, de søgte. Mangel på arbejdskraft fylder også fortsat relativt lidt på det samlede arbejdsmarked ifølge STAR s Arbejdsmarkedsbalance, der er kort beskrevet i boks 3.2. I den seneste Arbejdsmarkedsbalance for efteråret 217 udgør stillinger klassificeret som mangel på arbejdskraft 3, 5 pct., jf. figur 3.11a. Gode jobmuligheder er dominerende, idet godt 6 pct. ligger inden for denne kategori. Mindre gode jobmuligheder udgør en tredjedel. Fordelingen er stort set den samme, hvis analysen begrænses til LO-stillinger alene. Omvendt var fordelingen af stillinger noget anderledes i efteråret 27 under højkonjunkturen, jf. figur 3.11b. Her udgjorde andelen med mangel 17 pct. af alle stillinger. 3 Omfatter også kategorien Omfattende mangel på arbejdskraft. Der er for efteråret 217 kategoriseret 13 stillinger inden for denne kategori. Det drejer sig blandt andet om elektrikere, programmører, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og lærere. Alle 13 stillinger har omfattende mangel i alle otte RAR-områder. Side 34 af 46

35 Boks 3.2. STAR s Arbejdsmarkedsbalance Øje på beskæftigelsen November 217 Arbejdsmarkedsbalancen er en undersøgelse baseret på statistik om blandt andet arbejdsløshed, beskæftigelse og jobomsætning samt spørgeundersøgelser med svar fra ca. 14. virksomheder om deres eventuelle rekrutteringsvanskeligheder. Undersøgelsen opdeler alle stillinger i fem kategorier, jf. nedenfor. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes hvert halve år, og undersøgelsen for efteråret 217 kategoriserer 893 stillinger inden for de fem kategorier. Af disse 893 stillinger vurderes lidt over halvdelen at tilhøre LO s medlemsforbunds dækningsområder. Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 217 er blandt andet baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra foråret 217. Kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen: Omfattende mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft er stillinger: med mangel på arbejdskraft i mindst 4 RAR-områder (ekskl. Bornholm) i de seneste 2 perioder som har en ledighed på 2,5 pct. eller derunder på landsplan som kræver en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Mangel på arbejdskraft Paradoksproblemer Gode jobmuligheder Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For stillingerne gælder, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er gode. Mindre gode jobmuligheder Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er mindre gode. Anm.: Kategorien Omfattende mangel er blevet indført med arbejdsmarkedsbalancen for foråret 217. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Figur 3.11a. Kategorisering, efterår 217 Figur 3.11b. Kategorisering, efterår Gode jobmuligheder Mangel 31 Gode jobmuligheder Mangel 57 Mindre gode jobmuligher 5 Mindre gode jobmuligher Paradoks Paradoks 5 17 Anm.: Andelen i efteråret 217 er beregnet på baggrund af 893 stillinger i otte RAR-områder. Det vil sige, 1 pct. er Andelen i efteråret 27 er beregnet på baggrund af stillinger i fire beskæftigelsesregioner, det vil sige, 1 pct. er Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår 217 og efterår 27. Der er forholdsvis store geografiske forskelle. De højeste andele af stillinger, der kategoriseres som mangel, er især i Hovedstaden, i Sydjylland og til dels også i Østjylland, mens der er en relativ høj andel af stillinger med gode jobmuligheder fordelt i det meste af landet, undtagen på Bornholm, jf. tabel 3.2. Side 35 af 46

36 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Øje på beskæftigelsen November 217 Tabel 3.2. Kategorisering på RAR-områder Gode jobmuligheder Mangel Mindre gode jobmuligheder Paradoks Pct Bornholm 49, 1,6 49,3,1 Hovedstaden 62,3 8,8 26,8 2,1 Sjælland 56,8 5,8 36,7,7 Vestjylland 69,4 4,8 25,6,1 Østjylland 63,6 6,7 28,9,8 Nordjylland 62,6 4,5 32,4,6 Fyn 61,8 4,4 32,9,9 Sydjylland 64,3 7,1 27,4 1,2 Hele landet 61,2 5,5 32,5,8 Anm.: Mangel indeholder både kategorierne mangel og omfattende mangel. Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår 217. Rekrutteringsudfordringer langt fra niveauet før krisen Rekrutteringsudfordringerne er stigende, men er fortsat meget langt fra det niveau, der var inden krisen. I Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 27 udgjorde stillinger kategoriseret som mangel som nævnt 17 pct. af alle stillinger, jf. figur Det skal holdes op mod de nuværende 5 pct. Tilsvarende var der forgæves rekrutteringer svarende til 2,1 pct. af den samlede beskæftigelse, mod de nuværende,6 pct. Figur Forgæves rekrutteringer og mangel på arbejdskraft Andel, pct. Pct. af beskæftigelsen 2 2, , , Mangel på arbejdskraft Forgæves rekrutteringer (højre akse) Anm.: Mangel på arbejdskraft for efteråret 217 er baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra foråret 217. Derfor er mangel-indikatoren lagget et halvt år. Der er databrud, hvor Arbejdsmarkedsbalancen går fra fire regioner til otte RAR-områder (her vist som efteråret 214). Antallet af stillinger varierer over årene. Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance og STAR s rekrutterings-undersøgelse, diverse årgange. Dertil kommer, at godt 28 pct. af alle stillingerne var kategoriseret som mangel i mindst én beskæftigelsesregion i undersøgelsen fra 27. Den aktuelle Arbejdsmarkedsbalance viser, at godt 18 pct. af stillingerne har mangel i mindst ét RAR-område, jf. nedenfor. Side 36 af 46

37 Der er imidlertid stor forskel mellem brancherne. Der er størst mangel inden for især bygge- og anlægsbranchen samt it-erhvervene med en andel på ca. 2 pct., jf. tabel 3.3. Også inden for sundhed, omsorg og personlig pleje samt jern, metal og auto er godt hver tiende stilling kategoriseret som mangel. Inden for bygge- og anlægsbranchen er der i øvrigt forgæves rekrutteringer svarende til 1,7 pct. af beskæftigelsen. Tabel 3.3. Kategorisering på erhvervsgruppe Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Mangel Gode jobmuligheder Antal Pct Bygge og anlæg 48 2,1 66,1 It og teleteknik 11 19,3 28,4 Sundhed, omsorg og personlig pleje 52 11,3 67,5 Jern, metal og auto 5 1,5 8,3 Hotel, restauration, køkken, kantine 21 8,9 57,7 Undervisning og vejledning 33 8, 55,7 Akademisk arbejde 173 6,8 77,7 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 35 4,3 37,1 Ledelse 83 3,3 61,3 Nærings- og nydelsesmiddel 24 3,1 78,1 Træ, møbel, glas og keramik 12 3,1 33,3 Kontor, administration, regnskab og finans 52 2,9 68,5 Salg, indkøb og markedsføring 36 2,8 58,7 Industriel produktion 23 2,7 61,4 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 3 1,3 6, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 44 1,1 61,4 Rengøring, ejendomsservice og renovation 17,7 54,4 Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning 87,1 36,9 Design, formgivning og grafisk arbejde 22, 23,3 Tekstil og beklædning 17, 39,7 Vagt, sikkerhed og overvågning 23, 69,6 Kilde: STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår 217, og egne beregninger. Flere virksomheder melder om produktionsbegrænsninger pga. mangel på arbejdskraft I takt med bedringen i økonomien er der - ikke overraskende - flere virksomheder, der melder om begrænsninger i produktionen, blandt andet i form af mangel på arbejdskraft, jf. figur Lige som i Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringsundersøgelsen fra STAR gælder det især inden for bygge- og anlægsbranchen. Andelen svinger en del fra måned til måned, men andelen af virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der melder om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget betydeligt hen over sommeren 217. De sidste tre måneder har mangelindikatoren i bygge- og anlægsbranchen ligger på 3 pct. mod knap 23 pct. i samme periode sidste år. Til sammenligning lå andelen på 44 pct. i 3. kvartal 26. Det er dog værd at bemærke, at halvdelen af virksomhederne i branchen fortsat vurderer, at der ingen produktionsbegrænsninger er. Side 37 af 46

38 jan-5 maj-5 sep-5 jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 maj-16 sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 Øje på beskæftigelsen November 217 Inden for industrien er det i øjeblikket godt hver tiende virksomhed, der melder om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft mod 6 pct. samme periode sidste år. Der er imidlertid en lidt større andel af virksomhederne (16 pct.), der vurderer, at der er begrænsninger på grund af mangel på efterspørgsel. Dertil er der fortsat 2/3 af virksomhederne, der ingen begrænsninger har. For serviceerhverv har der kun været en meget svag stigning i andelen af virksomheder, der melder om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Således ligger andelen aktuelt på ca. 13 pct. mod ca. 12 pct. sidste år. Til sammenligning vurderer knap hver fjerde i branchen, at der er begrænsninger som følge af mangel på efterspørgsel, mens godt halvdelen fortsat ingen begrænsninger har. Figur Mangel på arbejdskraft Pct Pct Industri Bygge og anlæg Service Anm.: Figuren viser virksomhedernes vurdering af produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Data for industrien er kvartalsdata, og derfor er månedstallene ens i det enkelte kvartal. Data for servicebranchen er ikke eksisterende før maj 211. Data er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. På flere områder er der tiltagende mangel på kvalificeret arbejdskraft Så selv om der fortsat er langt til niveauet under højkonjunkturen, er der altså på flere områder tiltagende og ganske bredt funderede problemer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer. Det gælder blandt andet flere typer af faglært arbejdskraft. I efteråret 217 er der 162 af de 893 stillinger i Arbejdsmarkedsbalancen, som er kategoriseret som mangel i mindst ét RAR-område. Det svarer til 18,1 pct. af stillingerne, hvilket er en stigning på 2,6 Side 38 af 46

39 pct.-point i forhold til efteråret Inden for LO s medlemsforbunds dækningsområder er der 124 stillinger, som er kategoriseret som mangel i mindst et RAR-område, svarende til 23,4 pct. af LO- stillingerne. Det er 5,4 pct.-point højere end efteråret 216. LO-stillingerne er dermed kategoriseret som mangel i lidt højere grad end alle stillinger. Endvidere er der 14 LO-stillinger, der kategoriseres som mangelområde i fire eller flere RAR-områder, jf. tabel 3.4. Her er således tale om en ganske udbredt mangel. En del af stillingerne var også kategoriseret som udbredte mangelområder i Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret Tabel 3.4. LO-stillinger med mangel i fire eller flere RAR-områder RAR-områder med mangel Stillingsopslag Stilling Efterår 217 Efterår 216 Forår Antal Antal Elektriker Programmør og systemudvikler Social- og sundhedsassistent VVS-montør Bygningssnedker Køkkenchef Tømrer Fodermester Kok Murer Projektleder, bygge og anlæg Mekaniker VVS-tekniker Revisorassistent 4 83 Anm.: LO-stillinger er baseret på en vurderingen af LO s medlemsforbund. Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 217 er bl.a. baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra foråret 217, som dækker perioden uge til uge Af den grund ses der på stillingsopslag i Fagjob.dk med snæver afskæring for samme periode. Kilde: LO på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen og Fagjob.dk. Det er værd at bemærke, at når en stilling kategoriseres som mangel, kan det dække over alt fra meget få til mange forgæves rekrutteringer. Der er fx mangel på kokke og fodermestre i fem RAR-områder, mens der kun er 25 stillingsopslag som fodermester mod 1.94 som kok. De ti stillinger, hvor der er størst rekrutteringsudfordringer, er fordelt på flere forskellige brancher, jf. tabel 3.5. Fire ud af de ti af stillingerne er imidlertid inden for bygge- og anlægsbranchen. 4 Der er sæsonvariation i de forgæves rekrutteringer, da efterårets rekrutteringssurvey sædvanligvis viser større rekrutteringsudfordringer end forårets. Derfor sammenlignes med samme halvår året før. 5 I efteråret 217 var der 14 LO-stillinger med mangel i fire eller flere RAR-områder. I efteråret 216 var det 15 LOstillinger. Side 39 af 46

40 Tabel 3.5. Stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer Stillingsbetegnelser Erhvervsgruppe Antal stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til Salgskonsulent Salg, indkøb og markedsføring 1273 Tømrer Bygge og anlæg 617 Programmør og systemudvikler IT og teleteknik 534 Elektriker Bygge og anlæg 532 Murer Bygge og anlæg 42 Butiksassistent Salg, indkøb og markedsføring 316 Social- og sundhedsassistent Sundhed, omsorg og personlig pleje 33 Kok Hotel, restauration, køkken, kantine 29 VVS-montør Bygge og anlæg 261 Rengøringsassistent Rengøring, ejendomsservice og renovation 261 Anm.: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge Kilde: STAR Løn og priser Moderat tiltagende lønstigninger på DA-området Lønudviklingen på DA-området blev 2,2 pct. for 216 som helhed, hvilket lå ret stabilt igennem årets fire kvartaler. I 1. kvartal 217 lå lønstigningerne på 2,1 pct., mens stigningstakten tiltog til 2,4 pct. i 2. kvartal. Samlet set har lønstigningerne dermed ligget omkring 2¼ pct. indtil videre i 217. Lønstigningstakten er tiltaget en anelse fra 2,1 pct. i 215 og har de sidste par år ligget lidt over omkostningsstigningerne i det aftalebaserede referenceforløb på LO/DAområdet. Der har således været tale om en beskeden positiv lønglidning, jf. figur Figur Fortjeneste og aftalebaseret referenceforløb, LO/DA Anm.: Den korrigerede lønudvikling tager højde for tekniske forhold, som forøgede lønstigningstakten i 21 med ca. ¼ pct.-point. Seneste observation for den faktiske lønudvikling er 2. kvartal 217. Årsgennemsnit for er LO s forventninger. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger og skøn. Side 4 af 46

41 De aftalte lønstigninger på LO/DA-området vurderes at være omkring 2,3 pct. i både 217 og 218 og 2,2 pct. i 219 med baggrund i forårets overenskomstaftaler. Forventning om moderat tiltagende lønstigninger i kommende år Større variation i offentlig lønudvikling også frem mod næste overenskomstforhandling Det vurderes, at der er udsigt til en fortsat beskeden og svagt tiltagende positiv lønglidning. På den baggrund ventes lønstigninger på 2½ pct. i 217 og omkring 2¾ pct. i 218 og 219. Forventningen om tiltagende lønstigninger afspejler de gode beskæftigelsesudsigter i den private sektor samt forventningen om tiltagende økonomisk vækst. Derudover ventes produktivitetsvæksten at stige lidt de kommende år, jf. afsnit 3.4. I den offentlige sektor lå lønudviklingen 6 i kommuner og i regioner gennemsnitligt på henholdsvis 2,2 pct. og 1,9 pct. i 216. I staten var lønudviklingen lavere, idet de realiserede lønstigninger i 216 lå under 1½ pct. i gennemsnit. I 217 er lønstigningerne i den offentlige sektor tiltaget, hvilket bl.a. skyldes profilerne i de aftalte lønstigninger fra overenskomstfornyelsen i 215. Fremadrettet er der ifølge de samme profiler udsigt til en klar opbremsning i lønudviklingen i 1. kvartal 218 for kommuner og regioner, mens der på statens område er udsigt til en væsentlig acceleration. Der er overenskomstforhandlinger på det offentlige område i starten af 218. Udsigt til fortsat reallønsfremgang En historisk meget lav inflation har de sidste par år ført til en reallønsfremgang på 1½-2 pct., jf. figur Der ventes fortsat reallønsfremgang de kommende år, men som følge af en tiltagende inflation er der udsigt til en reallønsfremgang på omkring 1 pct. Det er på niveau med reallønsfremgangen i 25 før højkonjunkturen. 6 I henhold til Danmarks Statistiks lønstatistik. Side 41 af 46

42 Øje på beskæftigelsen November 217 Figur Reallønsudvikling, lønstigninger og inflation Pct. 5, Pct. 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -1, -1, Årlig reallønsvækst Årlig lønvækst Inflation Anm.: Inflationen angiver den årlige stigning i forbrugerprisindekset. Lønstigningerne er lønudviklingen på DA-området. Tallene for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger og skøn. Markant forbedring af lønkonkurrenceevnen de seneste år Den danske lønkonkurrenceevne for industrien har forbedret sig betydeligt siden 28. Det skyldes primært en højere produktivitetsfremgang sammenlignet med udlandet. Samtidig har de danske lønstigninger været lavere end i udlandet fem år i træk fra 211 til 215, jf. figur 3.16a. Et mål for konkurrenceevnen er udviklingen i lønkvoten. Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen, der således også tager højde for de såkaldte bytteforholdsforbedringer 7. Lønkvoten vil fx ikke nødvendigvis stige som følge af højere lønninger, så længe virksomhederne kan øge priserne på deres varer tilsvarende. Den danske lønkvote inden for industrien er faldet væsentligt mere end i udlandet de senere år. Dermed er den relative lønkvote steget kraftigt, og sammen med udviklingen i kronekursen svarer det over de seneste ti år til en forbedring af lønkonkurrenceevnen på 25 pct., jf. figur 3.16b. 7 Bytteforholdet angiver forskellen mellem prisudviklingen i henholdsvis eksporten og importen. Der har de sidste ti år været en bytteforholdsforbedring på knap 5 pct. inden for fremstillingsindustrien. Side 42 af 46

43 Figur 3.16a. Lønudvikling, fremstilling Figur 3.16b. Relativ lønkvote Pct. Pct. Pct. Pct Danmark Sammenvejet lønudvikling Anm.: I figur 3.8a er lønudviklingen for udlandet en sammenvejning for Danmarks største samhandelslande. Figur 3.8b viser den akkumulerede udvikling siden 26, baseret på data for fremstillingsindustrien. Den relative lønkvote er lønkvotens udvikling for udlandet i forhold til udviklingen i Danmark, hvor der er korrigeret for udviklingen i kronekursen. En stigning i den relative lønkvote svarer til en forbedring af konkurrenceevnen. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik, Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik samt egne beregninger Relative lønkvote Kronekurs Relative lønkvote + kronekurs Produktivitet Produktivitetsvæksten i det aktuelle opsving lidt lavere end i erne Produktiviteten for den samlede økonomi begyndte at stige igen i 21 efter fald i perioden fra 27 til og med 29, dvs. umiddelbart op til og under krisen. I det aktuelle opsving, dvs. i , er produktiviteten gennemsnitligt steget med,7 pct. årligt, jf. figur Det dækker over en produktivitetsvækst på,8 pct. i 213 og 1,4 pct. i 214, faldende til,4 pct. i 215 og,2 pct. i 216. Produktivitetsvæksten for hele økonomien har således været relativ svag de seneste år sammenlignet med en gennemsnitlig årlig fremgang på 1 pct. siden Produktivitetsvæksten i det aktuelle opsving er også lidt lavere end i opsvinget tilbage i erne. I steg produktiviteten for hele økonomien gennemsnitligt med 1 pct. årligt, hvilket er trukket ned af et fald i 27. I steg produktivitet gennemsnitligt med 1½ pct. om året. Der er udsigt til svagt tiltagende produktivitetsvækst de kommende år. Produktivitetsfremgangen ventes dog ikke at nå op på 2 pct. i prognoseperioden frem til og med 219. Side 43 af 46

44 Øje på beskæftigelsen November 217 Figur Produktivitet Kr. pr. time Gns. årlig vækst = 1, pct. Kr. pr. time Gns. årlig vækst =,7 pct Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Solid og varig vækst skal sikres gennem produktivitetsforbedringer En solid produktivitetsvækst er vigtig for dansk økonomi for også i fremtiden at kunne fastholde det høje velstandsniveau, som det har taget mange år at opbygge. Produktivitetsforbedringer har historisk set bidraget til en overvejende stor del af væksten i dansk økonomi og væsentligt mere end arbejdsudbuddet, jf. figur Produktivitetsrelaterede faktorer omfatter både kapitalintensiteten (kapital, der indgår i produktionen, pr. arbejdstime), uddannelsesniveauet samt totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten er den del, der ikke kan forklares med en fremgang i kapitalintensiteten eller uddannelsesniveauet. Det har gennem tiden været disse faktorer, der mere eller mindre har båret væksten i bruttoværditilvæksten. Omvendt har arbejdsudbuddet trukket ned i væksten i den fleste perioder, undtagen i 199 erne, hvor det bidrog med ca. 1/1 af væksten. Side 44 af 46

45 Figur Gennemsnitligt bidrag til BVT-væksten Pct.-point 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Arbejdskraftmængde Totalfaktorproduktivitet Kapitalintensitet Anm.: Data er for den markedsmæssige del af økonomien og viser de enkelte komponenters bidrag til bruttoværditilvæksten. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. For at sikre en solid og varig vækst i dansk økonomi er det derfor mest givtigt at øge produktiviteten frem for arbejdsudbuddet. Det omfatter altså blandt andet investeringer i uddannelse samt investeringer i kapitalapparatet, fx investeringer i den nyeste teknologi. Dertil er det vigtigt at sikre høj kvalitet i arbejdet, herunder hvordan vi arbejder bedre, smartere og mere effektivitet, idet det vil bidrage til at øge totalfaktorproduktiviteten. Uddannelsesniveau Pct.-point 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Side 45 af 46

46 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 23 København S Tlf Fax lo@lo.dk Øje på beskæftigelsen November 217 Elektronisk ISBN: