Gode muligheder for job til alle

Transkript

1 LO s økonomiske prognose Maj 218 Gode muligheder for job til alle Rige, lige og trygge

2 Titel: LO s økonomiske prognose Maj 218 Undertitel: Gode muligheder for job til alle Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark Redaktion afsluttet: 14. maj 218 LO-sagsnr.: Elektronisk ISBN: Side 2 af 1

3 Indhold Kapitel 1. Sammenfatning... 4 Kapitel 2. Udsigt til fortsat solid vækst i dansk økonomi International økonomi Dansk økonomi Offentlig sektor og den økonomiske politik... 2 Kapitel 3. Intet generelt pres på arbejdsmarkedet Beskæftigelse Arbejdsløshed Kapaciteten på det danske arbejdsmarked Løn og priser Produktivitet Side 3 af 1

4 Kapitel 1. Sammenfatning Fremgangen fortsætter i dansk økonomi Fremgangen i dansk økonomi er taget til i styrke. Sidste år var der en BNP-vækst på 2,2 pct., hvilket er den højeste vækst i 11 år. Noget af fremgangen var drevet af et godt udgangspunkt ved indgangen til året og en særlig kraftig vækst i 1. kvartal. Udgangspunktet for 218 giver ikke nær så meget medvind, og der ventes en vækst på 1½ pct. trods en solid udvikling gennem året. For 219 og 22 skønnes en BNP-vækst på henholdsvis 2,1 pct. og 2, pct., jf. figur 1.1a. Væksten ventes især at være trukket af privatforbruget og erhvervsinvesteringerne og med positive bidrag fra boligbyggeri og eksport, jf. tabel 1.1. Omvendt vurderes det offentlige forbrug og de offentlige investeringer ikke at bidrage særligt til BNP-væksten, idet der strammes betydeligt i den offentlige økonomi i disse år. Udsigt til fortsat stigende beskæftigelse Der er stadig godt gang i arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med knap 46. personer i 217 efter en stigning på ca. 8. samlet set i 21 og 216. Trods fremgangen de seneste år har beskæftigelsen endnu ikke hentet det tabte fra krisen. Det ventes imidlertid at ske i år, hvor beskæftigelsen skønnes at stige med 4. personer. Fremgangen ventes at fortsætte de kommende år, og der er udsigt til en stigning i beskæftigelsen på godt 9. personer samlet set fra 217 til 22. Figur 1.1a. BNP-vækst De mange nye job er alene kommet i den private sektor med fremgang i både de private serviceerhverv, industrien og byggeriet, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor har været svagt faldende. Den tendens ventes at fortsætte, jf. figur 1.1b. 219 Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn Figur 1.1b. Beskæftigelse, brancher Indeks 28 = Indeks 28 = Privat service Industri Byggeri Privat i alt Offentlig service Side 4 af 1

5 Aktiviteten tilbage på normalt niveau, men lav risiko for overophedning Ledig kapacitet på arbejdsmarkedet giver mulighed for fortsat stigende beskæftigelse Ingen generelle rekrutteringsudfordringer Fortsat moderat lønudvikling Sunde offentlige finanser Aktiviteten i dansk økonomi er nu tæt på et normalt niveau efter adskillige kriseår. Der vurderes ikke at være risiko for overophedning af økonomien de kommende år. Dansk økonomi og arbejdsmarkedet er mere balanceret, end det var tilfældet i midten af erne, og der er gode forudsætninger for fortsat fremgang, jf. boks 1.1. Det skyldes ikke mindst en kraftigt stigende arbejdsstyrke. Siden 213 er arbejdsstyrken steget med ca. 13. personer og nåede sidste år over 3 mio. personer, hvilket er den største arbejdsstyrke nogensinde. Der er udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på yderligere godt 8. personer til og med 22 blandt andet som følge af en række allerede gennemførte tiltag som tilbagetrækningsreform, kontanthjælpsreform mv. Potentialet for yderligere beskæftigelsesfremgang er således tilstede. Selv om beskæftigelsen er ved at have indhentet det tabte fra krisen, vil beskæftigelsesfrekvensen, det vil sige beskæftigelsen i forhold til befolkningen mellem 1 og 64 år, ikke nå tilbage på førkrise niveau i prognoseperioden. Samtidig er flere af de nye job, der er skabt de seneste år, deltidsstillinger, og målt i fuldtidsbeskæftigede er der således fortsat noget af hente. Der er fortsat ingen generelle problemer med at rekruttere arbejdskraft. Langt de fleste virksomheder, der har behov for at rekruttere, får den arbejdskraft, de søger, og omfanget af mangel på arbejdskraft er tæt på uændret de sidste par år. På visse områder er der dog udfordringer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer, herunder ikke mindst faglært arbejdskraft. Lønstigningerne er fortsat moderate og afspejler, at der aktuelt ikke er pres på arbejdsmarkedet. Lønudviklingen har været nogenlunde stabil siden 21. Der er udsigt til tiltagende lønstigninger de næste år, men der er tale om en normalisering i takt med konjunkturudviklingen. Der er intet løn- eller prispres. De offentlige finanser er meget sunde, og finanspolitikken er overholdbar. Sidste år var der et overskud på den offentlige saldo på 1 pct. af BNP, og der påregnes omtrent balance på saldoen de kommende år. De strukturelle udfordringer fra erne, hvor de offentlige finanser ikke kunne bære den aldrende befolkning, er løst. Side af 1

6 Boks 1.1. Dansk økonomi og arbejdsmarked er i fin form Midten af erne Aktuelt Kapaciteten på arbejdsmarkedet Der er udsigt til en stigning i arbejdsstyrken på godt 8. personer fra 217 til 22, jf. Danmarks Statistik og LO-skøn. I foråret 26 ventedes en stigning på godt 1. personer fra 2 til 28, jf. Det Økonomiske Råd. Der er aktuelt mangel på arbejdskraft ved 6 pct. af stillingerne, jf. STAR, Arbejdsmarkedsbalancen, forår 218. I foråret 216 og foråret 217 var det også ca. 6 pct. I foråret 28 var der mangel på arbejdskraft ved 17 pct. af stillingerne. Udfordringerne er imidlertid meget forskellige på tværs af brancher og erhverv. På visse områder er der udfordringer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer herunder faglært arbejdskraft og for nogle stillinger har der faktisk været tale om udbredt mangel i flere år. Lønstigningerne er fortsat moderate med en lønvækst på 2,3 pct. i 217, jf. DA. Lønudviklingen har været nogenlunde stabil siden 21 omkring 2¼ pct. I midten af erne var der en kraftigere acceleration i lønudviklingen fra en lønvækst på 2,8 pct. i 2 til 4,1 pct. i 27 og 4, pct. i 28. Finanspolitisk holdbarhed De offentlige finanser er aktuelt meget sunde. De Økonomiske Råd beregner en holdbarhedsindikator (HBI) på 1 pct. af BNP, jf. Dansk Økonomi, efterår 217, og der er på den baggrund ikke behov for strukturelle stramninger. I 27 beregnedes en HBI på -1,4 pct. af BNP, jf. Dansk Økonomi, efterår 27. Overskud på betalingsbalancen I 217 var der et overskud på betalingsbalancen på 7,6 pct. af BNP, og der ventes et overskud på 7,2 pct. i 218 faldende til 6,7 pct. i 22, jf. Danmarks Statistik og LO s skøn. I perioden 2-27 faldt overskuddet hurtigt fra 4,2 pct. i 2 til 1,4 pct. i 27. Boligmarkedet Boligpriserne er genoprettet efter den store nedtur i 29 og stiger nu i alle landsdele. Huspriserne steg 6 pct. i 21 og 4 pct. i både 216 og 217, jf. Danmarks Statistik. Der er udsigt til en svagt aftagende vækst i huspriserne de kommende år. I storbyerne er især lejlighedspriserne steget kraftigere, og det kræver bevågenhed. I 2 og 26 steg huspriserne med henholdsvis godt 17 pct. og knap 22 pct. Kreditvækst Den finansielle sektor har strammet kreditpolitikken siden krisen, og det har betydet en moderat udlånsvækst på ca. 2½ pct. i 217, jf. Danmarks Nationalbank. Udlånsvæksten er steget en anelse i de første måneder af 218 til 3 pct. (jan-feb). I årene op til krisen i erne blev der ført en meget lempelig kreditpolitik med en årlig udlånsvækst på mellem 11-1 pct. i både 2, 26 og 27. Produktivitet Der har i i gns. været en årlig vækst i timeproduktiviteten på,7 pct., jf. Danmarks Statistik og LO-beregninger. Det dækker blandt andet over en udvikling på 1, pct. i 214, -,3 pct. i 216 og 1, pct. i 217. I var der i gns. en årlig vækst i timeproduktiviteten på 1 pct. Faldende fra 2, pct. i 24 til 1,2 pct. i 26 og -,2 pct. i 27. Side 6 af 1

7 Stort opsparingsoverskud Boligpriserne stiger men væksten er aftagende Samtidig er der et stort opsparingsoverskud i økonomien. Det kommer blandt andet til udtryk ved et stort overskud på betalingsbalancen. Det peger på, at forbruget ikke er lånefinansieret, som det var i opsvinget i erne. Der er også en forholdsvis afdæmpet udvikling i udlån til husholdninger og virksomheder. Boligpriserne er steget siden 213 i takt med bedringen i økonomien, stigende indkomster og lave renter. Udviklingen er ikke accelererende, og prisstigningerne har ligget på 4 pct. de sidste par år mod 6 pct. i 21. I takt med stigende renter forventes prisstigningerne at aftage lidt de kommende år. Det skyldes også, at der er indført stramninger af lånevilkårene på realkreditmarkedet. Prisudviklingen på især ejerlejligheder i de store byer har imidlertid været kraftigere end for hele landet. Noget af det er drevet af befolkningstilgangen til byerne, men det er alligevel værd at holde et vågent øje med udviklingen. Der er også gennemført en række stramninger målrettet storbyerne, der kan modvirke presset. Produktivitetsvæksten for hele økonomien ikke prangende Gode muligheder for job til alle Produktiviteten for den samlede økonomi er gennemsnitligt steget med,7 pct. årligt i det aktuelle opsving. Det dækker dog over en meget svingende udvikling mellem årene og på tværs af brancher. Produktivitetsvæksten skønnes at stige lidt de kommende år, men ventes ikke at overstige 2 pct. frem til og med 22. Økonomien og arbejdsmarkedet er således i fin form, og der er ikke væsentlige ubalancer. Det er afgørende, at den førte finanspolitik tager højde for denne konjunktursituation. Efter mange kriseår anvendes der nu flere af de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Vi kommer nærmere en situation med fuld beskæftigelse. Det er positivt, men vi er der ikke endnu, og der er intet belæg for ensidigt at fokusere på at øge arbejdsudbuddet yderligere. Effekterne af allerede gennemførte udbudsreformer er end ikke slået fuldt igennem endnu. Set i lyset af konjunkturudviklingen er det fornuftigt med den meget beskedne stramning af finanspolitikken, der aktuelt er udsigt til i disse år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 217. Men det er ikke nødvendigt at stramme finanspolitikken yderligere af frygt for overophedning. Nu er det vigtigste for økonomien, at de gode forudsætninger udnyttes for at sikre job til alle og en solid vækst på længere sigt. Side 7 af 1

8 Der skal investeres i personer på kanten af arbejdsmarkedet, så de får ordentlig fodfæste. Det gælder både en social- og beskæftigelsespolitisk indsats, hvor potentialet i arbejdsstyrken udnyttes. LO har fremlagt ti konkrete bud herpå i udspillet Gode tider til gavn for alle. Det omfatter investeringer i opkvalificering og uddannelse og en styrkelse af indsatsen over for fx langtidsledige og andre på kanten af arbejdsmarkedet. Det vil medvirke til at øge vækstpotentialet herunder sikre et bedre match mellem de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger, og de kvalifikationer, arbejdsstyrken har. Samtidig vil det sikre lønmodtagere med usikker beskæftigelse mod arbejdsløshed i fremtiden. Væksten på længere sigt sikres desuden også ved at investere i den nyeste teknologi og gennem løbende tilpasninger til de nye muligheder på fremtidens arbejdsmarked. Dertil skal der afsættes midler til at imødekomme det stigende behov for offentlig service i takt med befolknings- og velstandsudviklingen. Velfærdsniveauet skal følge med udviklingen, og der skal sikres en tidsvarende offentlig sektor. Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger, og den offentlige velfærd er med til at skabe de nødvendige rammer for vækst og velstand. Side 8 af 1

9 Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia. kr Procentvis realvækst Privat forbrug 1.7 1,6 2,1 2, Offentligt forbrug 36 1,,3,3 Offentlige investeringer 74, -,1 3,4 Boligbyggeri 97 4,4 4,6 3,4 Erhvervsinvesteringer 267,2 4,8 4,2 Eksport ,4 3,3 3,1 heraf industrieksport 49 2,6 3, 3,3 Import ,4 3,2 3, Lagerinvesteringer 1) 1,,, BNP , 2,1 2, - 1. personer Ændring i 1. personer Beskæftigelse (inkl. orlov) heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 2) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo af BNP Betalingsbalancen 7,9 7,2 7, 6,7 Offentlig sektors saldo 1, -,2 -,2, Bruttoarbejdsløshedsprocent 4,3 4, 3,7 3,6 Gns. obligationsrente 3),7,8 1,3 1,8 Inflation 1,1 1,1 1,6 1,8 Vækst i huspriser 4, 3,1 2,9 2, Lønstigningstakt 2,3 2, 2,7 2,8 1) Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed tillagt aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. 3) Vægtet gennemsnit af kort variabel rente, rente på 1-årig statsobligation og rente på lang realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM), Realkreditrådet, Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn. Side 9 af 1

10 Kapitel 2. Udsigt til fortsat solid vækst i dansk økonomi 2.1. International økonomi Opsving i de fleste af Danmarks samhandelslande Eurolandene: 217 bød på højeste vækst i ti år I udlandet har opsvinget nu indfundet sig i de fleste lande. Blandt flere af Danmarks vigtigste samhandelslande er der tilmed et godt udgangspunkt for fortsat fremgang. Der er dog stadig usikkerhed om udviklingen i international økonomi, og nogle lande kæmper fortsat med de negative konsekvenser af krisen trods bedring i økonomien. Fremgangen i international økonomi og handel er positiv for dansk eksport. Blandt eurolandene var væksten sidste år den højeste i ti år. De 19 medlemslande havde samlet set en BNP-vækst i 217 på 2,4 pct. mod 1,8 pct. i 216. Der var fremgang i alle lande, hvilket ikke har været tilfældet siden 27, før krisen brød ud. Væksten overraskede positivt i 217 i flere af landene, og samtidig er der også et godt udgangspunkt for en pæn fremgang i 218. Tyskland trækker stadig et vigtigt læs med en vækst på 2,2 pct. i 217 mod 1,9 pct. i 216, jf. figur 2.1. Frankrig har fået fornyet styrke fra 2. halvår 216, og Spanien har de sidste tre år haft BNP-vækst på over 3 pct. Trods fremgang har Italien fortsat en del at indhente fra krisen, og i Finland er BNP heller ikke helt tilbage på før-krise niveau. Figur 2.1. BNP-udvikling, udvalgte eurolande Indeks 1K 28 = 1 11 Indeks 1K 28 = K28 3K28 1K29 3K29 1K21 3K21 1K211 3K211 1K212 3K212 1K213 3K213 1K214 3K214 1K21 3K21 1K216 3K216 1K217 3K217 Tyskland Frankrig Spanien Italien Holland Belgien Finland Anm.: BNP er sæsonkorrigeret og opgjort i faste priser. Kilde: Thomson Reuters og egne beregninger. Økonomien i eurolandene bliver fortsat hjulpet godt på vej af den meget lempelige pengepolitik. Den Europæiske Centralbank (ECB) Side 1 af 1

11 har fastholdt den rekordlave rente på pct. De månedlige opkøb af blandt andet statsobligationer og virksomhedsobligationer er ved årsskiftet blevet halveret til 3 mia. euro. ECB forventer, at opkøbene vil fortsætte frem til i hvert fald september 218, og at renten vil forblive på det nuværende niveau et godt stykke tid efter, at opkøbene er afsluttet. Renten vil derfor højst sandsynligt ikke blive forhøjet før tidligst i midten af 219, hvis økonomien udvikler sig nogenlunde som ventet på nuværende tidspunkt. Finanspolitikken i EU er omtrent neutral efter nogle år med finanspolitisk konsolidering. Det vurderes også at være tilfældet de kommende år, jf. Europa-Kommissionens seneste rapport, forår 218. Samlet set bliver økonomien i eurolandene derfor understøttet af en kombination af en særdeles lempelig pengepolitik og en omtrent neutral finanspolitik. Stor forskel på tværs af eurolandene, men forskel mindskes Brexit skaber usikkerhed for de europæiske lande og britisk økonomi er også mærket Trods fremgang i alle landene i euroområdet er der fortsat store forskelle på den økonomiske udvikling landene imellem. Vækstforskellene er dog blevet mindre og ventes også at indsnævres yderligere de kommende år. Men mens blandt andet Tyskland er tilbage i, hvad man kan betegne som en normal konjunktursituation, kæmper fx Spanien og Italien stadig med effekterne af krisen, som i disse lande har sat sig dybe og muligvis langvarige spor. Brexit er stadig et usikkerhedspunkt for europæisk økonomi. Briternes farvel til EU blev sat i gang i marts sidste år, og forhandlere for EU og Storbritannien har frem til marts 219 til at få forhandlet betingelserne for Storbritanniens exit og fremtidens forhold på plads. Det er usikkert hvilken effekt, det vil have både på britisk økonomi og på de øvrige EU-lande, at Storbritannien forlader det europæiske samarbejde. Britisk økonomi er mærket af Brexit, selv om følgerne indtil videre ikke har været helt så voldsomme som frygtet. Væksten er aftaget til 1,8 pct. i 217 fra over 3 pct. i 214 og 2,3 pct. i 21. Brexit har blandt andet givet sig udslag i en svagere forbruger- og erhvervstillid og en svækket valutakurs. Det afspejler sig nu blandt andet i en lavere fremgang i privatforbruget. Den svækkede valutakurs har ført til en kraftig stigning i inflationen, hvilket har begrænset forbrugernes købekraft. Også erhvervsinvesteringerne er relativt svage, mens valutaens udvikling har været gunstig for eksporten. Side 11 af 1

12 Stadig solid vækst i Sverige, og norsk økonomi på vej frem igen Fortsat pæn fremgang i USA og udsigt til flere renteforhøjelser I Sverige er fremgangen i økonomien fortsat ganske solid, selv om væksten er aftaget fra det høje niveau på 4½ pct. i 21 til 2,4 pct. i 217. Fremgangen ventes at fortsætte, og væksten skønnes til 2¼ pct. de kommende år. Norsk økonomi er på vej op igen efter at have været ramt af de lavere oliepriser. Væksten lå på 1,8 pct. i 217 og ventes at tiltage yderligere i prognoseårene. I USA er væksten taget til igen de sidste kvartaler. Det skal blandt andet ses i lyset af stigende investeringer i energisektoren i takt med de stigende oliepriser, en svagere valutakurs og en stærk udenlandsk efterspørgsel. Dertil er der fortsat solid vækst i privatforbruget understøttet af fremgangen på arbejdsmarkedet. På kort sigt bliver amerikansk økonomi understøttet yderligere af en mere lempelig finanspolitik. Den vedtagne skattereform skønnes at øge væksten med 1,2 pct. samlet set frem mod 22, jf. Den Internationale Valutafond, IMF. Dertil vedtog Kongressen i februar en forhøjelse af udgiftsloftet over de næste to år, hvilket øger det offentlige forbrug. Den finanspolitiske lempelse vil blive modgået af en strammere pengepolitik. Den amerikanske centralbank, Fed, har allerede hævet renten seks gange siden december 21, senest i marts 218. Fed s renteinterval ligger nu på 1,-1,7 pct. og ventes at blive hævet yderligere de kommende år med 2-3 stigninger årligt. Væksten i USA ventes at tiltage til omkring 2¾ pct. i fra 2,3 pct. i 217. Der er imidlertid en del usikkerhed tilknyttet vækstskønnet for USA. Dels er det usikkert, om det lykkes at balancere den pengepolitiske stramning med den lempelige finanspolitik og de effekter, det har på både amerikansk og international økonomi. Med til usikkerhedsbilledet hører også Donald Trumps handelspolitik. Det kan selvfølgelig have stor effekt ikke alene for samhandelslandene, men også for USA selv hvis der indføres protektionisme i form af begrænsninger i de internationale handelsaftaler. Lidt lavere vækst i Kina I Kina var væksten stærkere end ventet i 217 understøttet af en kraftig vækst i eksporten. Generelt er væksten dog aftaget siden 21 en effekt af at landet er i gang med en gradvis omstilling, hvor økonomien bliver mindre investeringstung og mere afhængig af servicesektoren. En tiltagende forbrugsvækst har i perioden ikke helt kunnet opveje en svagere fremgang i erhvervsinvesteringerne Side 12 af 1

13 og eksporten. Regeringen har alligevel i processen stimuleret økonomien gennem øgede offentlige investeringer. Det vil givetvis også være en mulig reaktion fremadrettet. Der ventes således en fortsat kontrolleret afmatning med aftagende vækstrater med omkring 6¼-6½ pct. de kommende år. Fortsat moderat vækst i Japan Udlandsvækst på over 2½ pct. i både 219 og 22 Japansk økonomi vokser stadig langsomt, men også her har eksporten understøttet væksten i 217. En kraftigere udenlandsk efterspørgsel kombineret med øgede offentlige udgifter vedtaget i budgettet for 218 vil holde væksten oppe på den korte bane. Der er imidlertid udsigt til fortsat moderat vækst i Japan og aftagende vækst fra 1,7 pct. i 217 til 1 pct. i 22. Det gode udgangspunkt ind i 218 betyder, at udlandsvæksten i år skønnes at holde sig på niveau med 217, det vil sige i underkanten af 3 pct. jf. tabel 2.1. For 219 og 22 ventes en vækst på 2,6 pct. Tabel 2.1. Real BNP-vækst i Danmarks vigtigste samhandelslande, Tyskland 2,2 2,4 2, 1,8 Sverige 2,4 2,7 2,2 2,2 Storbritannien 1,8 1,4 1,2 1,7 Norge 1,8 2,4 2,2 2,2 USA 2,3 2,8 2,6 2, Frankrig 1,8 2,1 1,8 1,8 Spanien 3,1 2,6 2,2 2, Holland 3,2 2,8 2, 2,4 Belgien 1,7 1,8 1,8 1,7 Italien 1, 1, 1,3 1,2 Finland 2,6 2,4 2,3 2,2 Kina 6,9 6,7 6, 6,3 Japan 1,7 1, 1,1 1, Polen 4,6 4,1 3, 3,4 Udlandsvækst (eksportvægtet) 2,9 2,9 2,6 2,6 Udlandsvækst (eksportvægtet) u. Kina 2,3 2,4 2,1 2, Danmark 2,2 1, 2,1 2, Kilde: Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn Dansk økonomi Privatforbrug vigtig drivkraft for væksten i dansk økonomi Privatforbruget har været en af drivkræfterne bag opsvinget, og fremgangen i forbruget er tiltaget siden 213, jf. figur 2.2a. I 217 aftog væksten imidlertid en anelse til 1, pct. fra 2,1 pct. i 216. Det private forbrug blev i efteråret sidste år påvirket af forhandlinger og den efterfølgende aftale om registreringsafgiften. Det betød et fald i forbruget i 3. kvartal pga. usikkerhed i forbindelse med forhandlingerne, jf. figur 2.2b. Forbruget steg igen i 4. kvartal, da aftalen var på plads. Samlet set har bilsalget dog dæmpet væksten en Side 13 af 1

14 anelse i 217 med lidt lavere vækst i forholdet til året før. Væksten i privatforbruget ventes at tage til igen med en fremgang på 1,6 pct. i 218, stigende til ca. 2 pct. i 219 og 22. Figur 2.2a. Privatforbrug, årlig vækst Figur 2.2b. Forbrug af køretøjer Mia. kr. Mia. kr K2 4K2 3K21 2K22 1K23 4K23 3K24 2K2 1K26 4K26 3K27 2K28 1K29 4K29 3K21 2K211 1K212 4K212 3K213 2K214 1K21 4K21 3K216 2K217 4 Anm.: I figur 2.2a. er tal for LO s forventninger. I figur 2.2b. er data sæsonkorrigeret og i faste, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Fortsat optimisme blandt forbrugerne Forbrugertilliden dykkede i slutningen af 216, men steg igen i løbet af 217. Tilliden har nu ligget forholdsvis stabilt de seneste måneder på et relativt højt niveau, jf. figur 2.3b. Indikatoren er ikke nået tilbage på det meget høje niveau fra foråret 21, men det aktuelle niveau vidner om optimisme blandt forbrugerne. Detailsalg og dankortomsætning peger på lidt svagere fremgang i forbruget Detailsalget har med udsving fulgt en svagt stigende trend siden 213, jf. figur 2.3b. Dankortomsætningen ekskl. mobiloverførsler er også steget i perioden, og særligt frem til 216 har dankortforbruget peget på lidt stærkere fremgang i forbruget end detailsalget 1. De seneste måneder har både detailsalget og dankortomsætningen udviklet sig lidt svagere, hvilket alt andet lige peger på lidt lavere fremgang i privatforbruget. Men stadig solid medvind fra stigende beskæftigelse og reallønsfremgang Samlet set vurderes optimismen og købelysten hos forbrugerne dog fortsat at være grundlæggende positiv. Det private forbrug bliver ikke mindst understøttet af beskæftigelsesfremgangen. Derudover ligger inflationen også fortsat relativt lavt, hvilket bidrager til reallønsfremgang, jf. kapitel 3. Stigende beskæftigelse og reallønsfremgang ventes også at give et solidt fundament til privatforbruget de kommende år. 1 Mobiloverførsler (herunder ikke mindst MobilePay) bliver i stigende grad anvendt som direkte betalingsmiddel. Det bliver der ikke taget højde for i den opgjorte dankortomsætning, som siden november 216 kun opgøres ekskl. mobiloverførsler. Side 14 af 1

15 Figur 2.3a. Forbrugertillid Indeks jan- jul- jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 jan-1 jul-1 jan-16 jul-16 jan-17 jul-17 jan-18 Indeks Figur 2.3b. Detailsalg og dankortomsætning Indeks Indeks jan- sep- maj-6 jan-7 sep-7 maj-8 jan-9 sep-9 maj-1 jan-11 sep-11 maj-12 jan-13 sep-13 maj-14 jan-1 sep-1 maj-16 jan-17 sep-17 Detailsalg Dankortomsætning Anm.: Data i figur 2.3b. er indeks 21 = 1. Dankortomsætningen er opgjort ekskl. mobiloverførsler. Kilde: Danmarks Statistik, Nets samt egen sæsonkorrektion og fastprisberegning. Landsdækkende opsving på boligmarkedet men ikke i nærheden af tempoet i erne Højere prisstigninger i de store byer De positive tendenser i dansk økonomi og herunder ikke mindst i privatforbruget kommer også til udtryk på boligmarkedet, hvor fremgangen er blevet solid og landsdækkende. Væksten i huspriserne toppede på 6 pct. i 21 og er blevet efterfulgt af en lidt mindre stigning på 4 pct. i både 216 og 217, jf. figur 2.4a. Aktuelt stiger boligpriserne i et markant anderledes tempo end i perioden op til krisen. I 2 og 26 voksede boligpriserne med henholdsvis 17 pct. og 22 pct. Generelt vurderes fremgangen på boligmarkedet også i højere grad at være drevet af mere grundlæggende faktorer for boligpriserne, herunder det lave renteniveau, reallønsfremgang og højere beskæftigelse. Der er dog dele af boligmarkedet, hvor priserne er steget kraftigere. Det gælder særligt på ejerlejlighedsmarkedet i de store byer. Fx er priserne på ejerlejligheder i København steget med ca. 1 pct. årligt i 216 og 217, og dermed væsentligt mere end væksten i priserne på enfamiliehuse på landsplan, jf. figur 2.4b. Figur 2.4a. Huspriser Indeks 2= Figur 2.4b. Hus- og ejerlejlighedspriser Indeks 26 = 1 Indeks 26 = K26 3K26 1K27 3K27 1K28 3K28 1K29 3K29 1K21 3K21 1K211 3K211 1K212 3K212 1K213 3K213 1K214 3K214 1K21 3K21 1K216 3K216 1K217 3K217 Ejerlejligheder, København Enfamiliehuse, hele landet 6 Anm.: Søjlerne i figur 2.4a. angiver årlig prisstigning (højre akse), mens kurven angiver indekset (venstre akse). Bemærk, at figur 2.4a. er indeks 2 = 1, mens figur 2.4b. er indeks 26 = 1. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Side 1 af 1

16 Noget af boligprisudviklingen i de store byer er blandt andet drevet af befolkningstilgangen til byerne. Men noget af udviklingen kan også være et symptom på en overnormal prisudvikling, der kan være forankret i urealistiske forventninger om fremtidige prisstigninger. Det kan på sigt udgøre en risiko for den finansielle og økonomiske stabilitet. Der er de senere år gennemført en række stramninger af lånevilkårene på boligmarkedet, herunder også tiltag rettet specifikt mod køb i de store byer. Det ventes at dæmpe prisudviklingen lidt i indeværende og kommende år. Det samme vil de lidt højere renter, som der lægges til grund i prognoseperioden. Omvendt ventes udviklingen i økonomien og på arbejdsmarkedet at understøtte fortsat stigende huspriser. Der ventes en vækst i huspriserne på 3,1 pct. i 218, faldende til 2,9 pct. i 219 og 2, pct. i 22. Fremgang på boligmarkedet har sat gang i byggeriet Øget behov for at udvide produktionsapparatet De stigende boligpriser og de lave renter har givet gunstige vilkår for boligbyggeriet, som er steget stødt siden 214 og voksede med 6,2 pct. i 217. Det ventes også at understøtte byggeriet de kommende år om end lidt lavere stigning i boligpriserne og højere renter skønnes at føre til svagt aftagende vækst i boligbyggeriet sammenlignet med de seneste par år. Der påregnes således en vækst i boligbyggeriet på ca. 4½ pct. i 218 og 219 og 3,4 pct. i 22. I en lang periode efter krisen var der overkapacitet af maskiner og udstyr samt bygninger. Det lagde en kraftig dæmper på investeringerne. I takt med genopretningen er kapacitetsudnyttelsen gradvist steget, hvilket efterhånden har skabt et øget behov for at udvide produktionsapparatet, både i form af bygninger samt maskiner og udstyr. Maskininvesteringerne (inkl. intellektuelle rettigheder) er steget stabilt siden 212, jf. figur 2.a. Det indikerer, at virksomhedernes produktionsapparat er under udvidelse som følge af en stigende omsætning på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Kapacitetsudnyttelsen i industrien ligger omkring 8 pct., hvilket omtrent svarer til gennemsnittet siden 199, jf. figur 2.b. Det peger på, at de seneste års fremgang i maskininvesteringerne har bragt kapaciteten tilbage på et niveau, der svarer nogenlunde til niveauet under en normal konjunktursituation. Side 16 af 1

17 Figur 2.a. Erhvervsinvesteringer Figur 2.b. Kapacitetsudnyttelse Indeks 28 = 1 14 Indeks 28 = Maskininvesteringer mv Bygge- og anlægsinvesteringer 1K2 4K2 3K26 2K27 1K28 4K28 3K29 2K21 1K211 4K211 Kapacitetsudnyttelse, industri 3K212 2K213 1K214 4K214 3K21 2K216 1K217 Gns. 1K199-2K218 4K217 Anm.: Data i figur 2.a. er i faste, kædede priser. Data for er LO s forventninger. Figur 2.b. er data baseret på industrien konjunkturbarometer, hvor virksomhederne bliver bedt om at angive kapacitetsudnyttelsen (ultimo kvartalet før). Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn. Kapacitetsudnyttelsen har ligget forholdsvis stabilt på det nuværende niveau de sidste par år. Som følge af stadig stigende produktion i takt med den generelle økonomiske fremgang og stigende efterspørgsel forventes fortsat behov for nye investeringer i produktionsapparatet. Således ventes maskininvesteringerne mv. at fortsætte fremgangen, og der skønnes en vækst på ¾ pct. i 218, pct. i 219 og 4¼ pct. i 22, jf. tabel 2.2. Bygge- og anlægsinvesteringerne er kommet op i gear De private bygge- og anlægsinvesteringer er steget pænt de seneste år, men ligger fortsat på et lavt niveau sammenlignet med perioden før krisen. Det hænger sammen med en periode under og efter krisen med overkapacitet i erhvervslokaler. Over de senere år er udnyttelsesgraden for erhvervslokaler dog steget, særligt i og omkring storbyerne. Samtidig har aktiviteten de seneste år været understøttet af politisk besluttede bygge- og anlægsinvesteringer. De vil også bidrage til bygge- og anlægsaktiviteten de kommende år. Det omfatter blandt andet Metro Cityringen, Nord- og Sydhavnsmetroen, vejanlæg og hospitalsbyggerier samt eltransmission og varmeforsyning. Samlet set ventes således fortsat fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringerne. For 218 ventes en vækst på knap 3 pct., hvilket skal ses i lyset af den kraftige fremgang på over 9 pct. sidste år. I 219 og 22 skønnes en vækst på godt 4 pct. Side 17 af 1

18 Tabel 2.2. Erhvervsinvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv.,9,8, 4,2 Bygninger og anlæg 9,2 2,9 4,1 4,1 I alt 6,6,2 4,8 4,2 Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn.. Opsving i forbrug og investeringer ikke drevet af rødglødende udlånsvækst Fremgang i udlandet understøtter eksporten Importen løftes af stigende forbrug og investeringer Fremgangen i såvel privatforbruget som investeringerne sker på et mere fornuftigt finansielt grundlag end under opsvinget i erne. De meget høje vækstrater i privatforbruget og investeringerne var dengang fulgt af en meget kraftig udlånsvækst for virksomheder og husholdninger. I perioden 24 til 27 var der en udlånsvækst på 9-1 pct., jf. Nationalbankens udlånsstatistik. Til sammenligning voksede udlånet i 217 med ca. 2½ pct., mens udlånsvæksten for de første par måneder af 218 er steget til ca. 3 pct. Det indikerer en sundere kreditpolitik og et mere harmonisk opsving i forbrug og investeringer. Eksporten steg sidste år med 4,4 pct. mod 2,7 pct. i 216. Væksten i eksporten i 217 er blevet trukket væsentligt op af en kraftig vækst i slutningen af 216, som har givet et solidt udgangspunkt ind i 217. Derudover steg eksporten også ekstraordninært i 1. kvartal 217 som følge af en større enkeltstående betaling fra udlandet i form af et salg af et dansk patent. Det betød omvendt fald i eksporten i det efterfølgende kvartal. Tager man højde for disse midlertidige effekter voksede eksporten (målt i mængder) sidste år overraskende moderat. Udgangspunktet ind i 218 er derfor noget svagere, end det var tilfældet i 217. Set i lyset af fremgangen i udlandet og den styrkede danske konkurrenceevne, jf. kapitel 3, er forudsætningerne for fortsat fremgang i eksporten imidlertid ganske gode. Der ventes samlet set en vækst i eksporten på 2,4 pct. i 218, 3,3 pct. i 219 og 3,1 pct. i 22. Importen er steget de seneste år som følge af stigende indenlandsk efterspørgsel. Væksten i 217 lå på 4,1 pct. mod 3,8 pct. i 216. Ligesom eksporten voksede importen særligt kraftigt i 4. kvartal 216, hvilket gav kraftig medvind ind i 217. Med forventning om pæn vækst i privatforbruget og erhvervsinvesteringerne de kommende år påregnes væksten i importen at holde sig over 3 pct. med vækstskøn på 3,4 pct. i 218, 3,2 pct. i 219 og 3 pct. i 22. Side 18 af 1

19 Positivt bidrag fra udenrigshandlen Stort overskud på betalingsbalancen Samlet set betyder det, at der er udsigt til, at nettoeksporten (det vil sige eksport minus import) vil bidrage positivt til væksten i både 219 og 22. Der har de seneste mange år været et markant overskud på betalingsbalancen, som i 21 nåede op på et rekordhøjt niveau på 179 mia. kr., eller hvad der svarer til 8,8 pct. af BNP, jf. figur 2.6. Overskuddet er blandt andet kommet fra handlen med varer og tjenester samt fra formueindkomsten (netto), idet flere midler er blevet placeret i udlandet. Figur 2.6. Betalingsbalancen af BNP af BNP Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn. I 217 var overskuddet fortsat stort, men aftaget fra 21-niveauet. Det skyldes blandt andet et lavere bidrag fra handlen med varer og tjenester og fra formueindkomsten. Betalingsbalancen lå i 217 på 17 mia. kr., svarende til 7,9 pct. af BNP. Der er udsigt til et fortsat stort overskud på betalingsbalancen de kommende år i takt med den ventede fremgang i udenrigshandlen. Bidraget fra formueindkomsten påregnes at falde som følge af forventet højere forbrug herhjemme. Der skønnes et overskud på betalingsbalancen på henholdsvis 7,2 pct. i 218, 7 pct. i 219 og 6,7 pct. i 22. Side 19 af 1

20 2.3. Offentlig sektor og den økonomiske politik Stramninger i den offentlige økonomi Der bliver strammet i den offentlige økonomi i disse år. Det sker blandt andet gennem besparelser i regi af de såkaldte omprioriteringsbidrag og moderniserings- og effektiviseringsbidrag. For kommunerne gælder moderniserings- og effektiviseringsprogrammet med effekt fra 218 og frem. I det program er det aftalt, at der årligt skal frigøres 1 mia. kr. på serviceudgifterne, og heraf frigøres ½ mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Det betyder, at det kommunale udgiftsloft på serviceudgifterne reduceres med, mia. kr. årligt. For 218 aftalte regeringen og kommunerne dog i forbindelse med økonomiaftalerne et løft i servicerammen på 3 mio. kr. sammenlignet med 217, jf. Aftale om kommunernes økonomi for 218. På samme måde er der mulighed for, at der i forbindelse med økonomiaftalerne for 219 for både kommuner og regioner kan omfordeles midler fra det statslige udgiftsloft for driftsudgifter (øges med 8½ mia. kr. fra 218 til 219) til de kommunale henholdsvis regionale udgiftslofter. Omprioriteringsbidraget i regioner omfatter besparelser på 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet og 1 pct. på regional udvikling. De regionale udgiftslofter falder samlet set med ca. 1 mio. kr. årligt frem mod 221. Siden starten af erne har sygehusene desuden været omfattet af et produktivitetskrav på 2 pct. årligt. Det blev dog i efteråret 217 annullereret for 218, jf. Aftale om suspension af produktivitetskravet i 218, og i stedet skal der komme en ny styringmodel gældende fra 219. I staten fortsætter omprioriteringsbidraget, der omfatter besparelser på 2 pct. årligt på alle driftsområder. Der er løbende usikkerhed om, hvordan omprioriteringsbidrag samt moderniserings- og effektiviseringsbidrag disponeres. Det betyder blandt andet, at størrelsen af effekten på udviklingen i det offentlige forbrug afhænger af regeringens politiske prioritering. Altså hvorvidt midlerne tilbageføres til offentlig service eller anvendes til tiltag uden for den offentlige sektor, fx finansiering af skattelettelser. Derudover er sådanne generelle besparelser og forsøg på effektivisering uhensigtsmæssige. De tager ikke højde for behovet på de enkelte områder og svækker alle dele af den offentlige velfærd. Det Side 2 af 1

21 skaber usikkerhed, rammer medarbejderne i form af fyringer, øget arbejdspres mv. og går dermed ud over kvaliteten. Underforbrug i kommunerne Der har sammen med de seneste års kommunale nedskæringer samtidig været en klar tendens siden 211 til, at kommunerne underforbruger i forhold til de aftalte servicerammer, jf. tabel 2.4. Det skyldes, at sanktionsmekanismerne over for kommunerne trådte i kraft fra 211. Det årlige underforbrug i kommunerne har ligget på gennemsnitligt 3,2 mia. kr. i perioden fra 211 til og med 217. Det har indebåret lavere offentlig service til borgerne og ført til en uhensigtsmæssig og ikke-planlagt finanspolitisk stramning, som efter alt at dømme også har medvirket til at forlænge lavkonjunkturen. Underforbruget i 217 var det laveste i syv år. Det skal dog ses i lyset af et stigende udgiftspres (stigende servicebehov, jf. nedenfor, kombineret med strammere budgetter), og at kommunerne er blevet bedre til at styre udgifterne i forhold til budgettet. På trods af den udvikling er der fortsat tale om et underforbrug på ca. 1 mia. kr., hvilket understreger effekterne af de hårde sanktioner, som kommunerne er underlagt i tilfælde af overskridelse. Tabel 2.4. Underforbrug i kommunerne Mia. kr., 217-PL Budget 243,7 244, 24,8 242,7 241,1 241,8 241,4 Regnskab 237,6 238, 237,7 24,3 239,4 239, 24,6 Underforbrug -6,1 -, -3, -2, -1,7-2,9 -,9 Anm.: Underforbruget er i 213 korrigeret for, at kommunerne har overført 2 mia. kr. fra service til anlæg. Det vil sige underforbruget i serviceudgifterne var reelt 2 mia. kr. større. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, PL-oplysninger fra KL og egne beregninger. Demografi presser offentlig sektor, som behøver flere ressourcer Den offentlige sektor er presset af et stigende servicebehov i takt med den demografiske udvikling. I de kommende år er der et øget træk på servicen inden for eksempelvis daginstitutioner og ældrepleje, fordi antallet af personer uden for arbejdsstyrken stiger. Helt konkret vokser befolkningen med 32. personer i 218, jf. figur 2.7a. Allerede i 22 vil der være 88. flere personer i befolkningen sammenlignet med 217, og i 22 er der udsigt til, at befolkningen er vokset med 216. personer siden 217. Det giver alt andet lige et større træk på den offentlige service. I de kommende år vil der komme markant flere ældre, som typisk har større behov for offentlig service. På blot tre år fra 217 til 22 stiger Side 21 af 1

22 antallet af personer over 64 år med 63., og frem mod 22 med i alt 164. personer. Det demografiske træk angiver væksten i det offentlige forbrug under antagelse af et uændret serviceniveau pr. bruger. Finansministeriet har opgjort dette demografiske træk til,7 pct. i 218,,6 pct. i og,7 pct. i Det demografiske træk vil i sig selv kræve en stigning i det offentlige forbrug på ca. 2 mia. kr. frem mod 22, jf. figur 2.7b. Regeringen har lagt op til en basisvækst i det offentlige forbrug på bare,3 pct. fra 219 og frem. Med LO s skøn for det offentlige forbrug i indeværende år, jf. nedenfor, giver det samlet set en stigning i det offentlige forbrug på knap 1 mia. kr. frem til og med 22. Den lave forbrugsvækst indebærer altså et efterslæb på samlet ca. 1 mia. kr. i årene frem mod 22. Det betyder, at der bliver færre penge til offentlig service pr. bruger, hvilket i praksis kommer til udtryk ved serviceforringelser. Figur 2.7a. Befolkningstilvækst ift. 217 Figur 2.7b. Efterslæb, off. forbrug ift personer 1. personer Mia. kr. Mia. kr Personer under 1 år Personer mellem 1 og 64 år Personer over 64 år Anm.: I figur 2.7a. er den akkumulerede befolkningstilvækst sammenlignet med 217-niveauet fordelt på aldersgrupper. Personer mellem 1 og 64 år med begge inklusive. Figur 2.7b. viser den akkumulerede udvikling i det offentlige forbrug sammenlignet med 217-niveauet (ekskl. afskrivninger). Vækstskøn for det offentlige forbrug er for LO s skøn, mens er baseret på regeringens målsætningen om en basisvækst på,3 pct. Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger Vækst i offentligt forbrug Demografisk træk Svag udvikling i det offentlige forbrug Der ventes en vækst i det offentlige forbrug på 1, pct. i indeværende år. Det skal blandt andet ses i lyset af de aftalte rammer i forbindelse med økonomiaftalerne for regioner og kommuner, finansloven 218 samt underforbruget i 217, som alt andet lige tilsiger en højere realvækst i 218. De kommende år skønnes en lav offentlig forbrugsvækst på,3 pct., hvilket afspejler regeringens målsætning, kombineret med at et underforbrug ikke kan udelukkes set i lyset af de seneste års udvikling. Side 22 af 1

23 Det offentlige forbrug har ikke fulgt med den generelle udvikling i økonomien Den strammere offentlige økonomi de senere år afspejles i det offentlige forbrugs udvikling. I 29 udgjorde det offentlige forbrug knap 28 pct. af BNP, jf. figur 2.8a. I 217 var det faldet til knap 2 pct., hvilket dermed er det laveste niveau i ti år. Med udsigt til fortsat svag udvikling i det offentlige forbrug de kommende år ventes det offentlige forbrug i pct. af BNP i 22 at nå ned på det laveste niveau siden 2. og har heller ikke imødegået presset fra befolkningsudviklingen Set i forhold til udviklingen i befolkningen har det offentlige forbrug omtrent stået stille de seneste år. Og det ventes også at være tilfældet frem mod 22. Det skal imidlertid ses i lyset af den ændrede befolkningssammensætning. Mens det offentlige forbrug pr. indbygger har udviklet sig svagt siden 21 (og nærmest stået stille fra 214), er der kommet over 192. flere ældre i befolkningen (personer på 6 år eller derover), jf. figur 2.8b. Flere ældre i befolkningen lægger et pres på det offentlige forbrug i form af øget behov for ældrepleje, sundhedsudgifter mv. Et pres, som altså ikke er blevet imødekommet, hvilket der heller ikke er udsigt til, vil ske de kommende år, jf. ovenfor. Figur 2.8a. Offentligt forbrug Figur 2.8b. Flere ældre i befolkningen 1. kr. 1. personer Offentligt forbrug, pct. af BNP Offentligt forbrug pr. indbygger (højre akse) Personer over 64 år Andel af befolkningen (højre akse) Anm.: Befolkningen er i figurerne folketallet for 1. januar det pågældende år, mens er baseret på Befolkningsfremskrivningen 218. Det offentlige forbrug pr. indbygger i figur 2.8a. er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug i faste priser. Tal for for det offentlige forbrug er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn. Offentlige investeringer reduceret de seneste år De offentlige investeringer blev efter krisen løftet til et niveau på 3,8 pct. af BNP i 214 for at hjælpe opsvinget i gang. De seneste år er investeringer imidlertid blevet reduceret, blandt andet med et fald på,8 pct. sidste år, svarende til at de offentlige investeringer nu udgør 3,4 pct. af BNP. Det planlagte investeringsniveau for de kommende år er blevet løftet en anelse i forbindelse med indgåede politiske aftaler. Samlet set ventes de offentlige investeringer således at udgøre ca. 3,3-3,4 pct. af BNP i Side 23 af 1

24 Omtrent balance på den offentlige saldo Den offentlige saldo for 217 viste et overskud på 21, mia. kr., svarende til 1, pct. af BNP. Det er første gang siden krisen, at den offentlige saldo er positiv, hvis man ser bort fra 214, hvor ekstraordinære indtægter fra omlægning af kapitalpensionsordningen trak saldoen i plus. En betydelig del af overskuddet kommer fra indtægter fra pensionsafkastbeskatningen (PAL-skatten), der i 217 indbragte 31½ mia. kr., svarende til 1½ pct. af BNP. Indtægter fra PAL-skatten har siden 21 årligt udgjort gennemsnitligt 1,8 pct. af BNP. Konjunktursituationen taler for en bedring af den offentlige saldo de kommende år. Omvendt forventes lidt lavere indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL) i takt med stigende renter at trække ned i saldoen. Samtidig vurderes aftalen om mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 218 at svække den offentlige saldo med ca. mia. kr. på grund af engangsudbetalingen. Dertil skønnes der på bagrund af boligskatteaftalen ekstraordinære udgifter på henholdsvis 9 mia. kr. i 219 og 4¼ mia. kr. i 22 som følge af tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. Samlet set skønnes der et lille underskud på den offentlige saldo på mia. kr. i 218, svarende til,2 pct. af BNP, mens der påregnes balance på saldoen i 22. Sunde offentlige finanser og langt fra EU s underskudsgrænse Underskuddet på den offentlige saldo vurderes således ikke på noget tidspunkt i prognoseperioden at komme i nærheden af grænsen for offentlige underskud i EU s Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. De offentlige finanser er altså aktuelt meget sunde. Ifølge De Økonomiske Råd er finanspolitikken overholdbar, hvilket afspejles i en beregnet holdbarhedsindikator på 1 pct. af BNP, jf. Dansk økonomi, efterår 217. Side 24 af 1

25 Kapitel 3. Intet generelt pres på arbejdsmarkedet 3.1. Beskæftigelse Solid jobfremgang i den private sektor Beskæftigelsen er steget solidt de seneste år efter det markante fald i kølvandet på krisen. Der er siden 1. kvartal 213 kommet ca. 1. flere personer i beskæftigelse, jf. figur 3.1. Fremgangen har været synlig i de fleste private erhverv. Der er især kommet flere i beskæftigelse inden for handel og transport samt erhvervsservice, men der er også kommet flere beskæftigede i industrien og inden for bygge- og anlægsbranchen. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er omvendt faldet med ca. 2. personer siden starten af 213. Figur 3.1. Jobvækst siden 1. kvartal 213 Personer Personer K213 2K213 3K213 4K213 1K214 2K214 3K214 4K214 1K21 2K21 3K21 4K21 1K216 2K216 3K216 4K216 1K217 2K217 3K217 4K217 Industri Handel og transport mv. Offentlig service Bygge og anlæg Erhvervsservice Anm.: Data er sæsonkorrigeret beskæftigelse inkl. orlov og målt i personer. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Fortsat stigende beskæftigelse i lidt lavere tempo Indikatorerne for udviklingen i beskæftigelsen peger i retningen af fortsat fremgang, om end i et lidt lavere tempo. Forventningerne til beskæftigelsen de kommende tre måneder svinger en del i alle brancher og er aftaget lidt på det seneste, men er aktuelt positive i byggeriet og industrien og omtrent neutrale i serviceerhvervene, jf. figur 3.2a. Der bliver stadig slået flere nye stillinger op hver måned, men også her er der sket en lille afbøjning de seneste måneder. Aktuelt ligger niveauet af nyopslåede stillinger markant over lavpunktet efter krisen, men stadig under niveauet i højkonjunkturårene 26-27, jf. figur 3.2b. Sammenholdes dette med forventning om fortsat pæn fremgang i økonomien og en lidt højere produktivitetsvækst, jf. afsnit 3., tyder det på fortsat stigende beskæftigelse, om end tempoet ventes at aftage lidt frem mod 22. Side 2 af 1

26 Figur 3.2a. Beskæftigelsesforventninger Nettotal Nettotal 4 4 Figur 3.2b. Nyopslåede stillinger 1. stillinger 1. stillinger Industri Bygge og anlæg Serviceerhv. Serviceerhv., (gl. opg.) Industrien Bygge og anlæg Offentlige (højre akse) Privat service (højre akse) Anm.: Egen sæsonkorrektion af beskæftigelsesforventninger. Egen brancheopdeling, sæsonkorrektion og tre måneders glidende gennemsnit af nyopslåede stillinger. Sidste observation er april 218. Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Historisk mange beskæftigede i 22 Beskæftigelsen ventes at stige med ca. 9. personer fra 217 til 22, jf. figur 3.3. Heraf skønnes en fremgang på 4. personer i 218, 28. i 219 og 22. i 22. I 218 ventes beskæftigelsen således at nå tilbage over niveauet fra før krisen, og i 22 er der udsigt til en situation med over 3 mio. beskæftigede personer. Figur 3.3. Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens 1. personer Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens, højre akse Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er her beregnet som antal beskæftigede inkl. orlov i forhold til befolkningen mellem 1 og 64 år. Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn. Beskæftigelsesfrekvens stadig et stykke fra før-krise niveau Selv om beskæftigelsen er ved at indhente det tabte fra krisen, er beskæftigelsesfrekvensen, det vil sige beskæftigelsen set i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder, fortsat et stykke fra niveauet i 28. Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 76,3 pct. i 213 til 79, pct. i 217 og ventes at stige til 8,4 pct. i 22. Dermed er der ikke udsigt til, at beskæftigelsesfrekvensen når tilbage på niveauet fra 28 på 81,4 pct. i løbet af prognoseperioden. Side 26 af 1

27 Høj beskæftigelsesfrekvens internationalt Danmark er i dag blandt de lande i verden med den højeste beskæftigelsesfrekvens og ligger næsthøjest blandt EU-landene kun overgået af Sverige, jf. figur 3.4. Figur 3.4. Beskæftigelsesfrekvens, EU-lande, top-1 og gennemsnit Sverige Danmark Holland Tyskland Norge Storbritannien Estland Tjekkiet Østrig Lithauen EU28 Holland Danmark Sverige Norge Storbritannien Malta Østrig Tyskland Cypern Ungarn EU Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er her beregnet på baggrund af beskæftigelsen i Arbejdskraftundersøgelsen, som anvendes ved internationale sammenligninger, samt befolkningen mellem 1 og 64 år. Kilde: The 218 Ageing Report, Europa-Kommissionen. Der påregnes at komme flere personer ind på arbejdsmarkedet i de kommende år, og der er derfor også udsigt til, at en endnu større andel af befolkningen kommer i beskæftigelse. Der vil imidlertid altid være en del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som ikke har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, fx hvis de har mistet evnen til at arbejde. Således kan beskæftigelsesfrekvensen hverken i Danmark eller internationalt forventes at nå i nærheden af 1 pct. I 2 forventes det, at Danmark stadig er i top ti, jf. Europa-Kommissionen. De mange arbejdsudbudsreformer i Danmark er kilden til topplaceringen. 92. flere private job fra 217 til 22 Alle de nye job og mere til der er udsigt til i prognoseårene skønnes at blive skabt i den private sektor med en stigning på 38. personer i 218, 3. personer i 219 og 24. personer i 22. Hovedparten af stigningen i den private beskæftigelse skønnes at ske i de private servicebrancher, hvor der samlet ventes 67. flere job over de tre år. Der er også udsigt til pæn jobfremgang i industrien samt bygge- og anlægsbranchen på henholdsvis 1. og 14. personer. Samlet set ligger beskæftigelsen i den private sektor stadig lidt under niveauet fra før krisen. Det dækker over, at beskæftigelsen i de Side 27 af 1

28 private servicebrancher er tilbage over niveauet, mens der fortsat er et stykke op til før-krise-niveauet for beskæftigelsen i industrien og bygge- og anlægsbranchen. Den private beskæftigelse ventes i stil med den samlede beskæftigelse at nå 28-niveauet i løbet af 218, det vil sige ti år efter krisen satte ind, jf. figur 3.. Beskæftigelsen i industrien er nu steget fire år i træk. Det er ikke sket før i de sidste årtier. Med udsigt til yderligere stigninger de kommende år ventes industribeskæftigelsen således frem til og med 22 at være steget syv år i træk. Figur 3.. Beskæftigelsesudvikling fordelt på brancher Indeks 28 = Indeks 28 = Privat service Industri Byggeri Privat i alt Offentlig service Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) samt egne beregninger og skøn. 7 Udsigt til færre offentligt ansatte Beskæftigelsen i den offentlige sektor skønnes omvendt at fortsætte med at falde lidt de kommende år i lyset af en svag udvikling i den offentlige service, jf. kapitel 2. Den offentlige beskæftigelse ventes at falde med i alt 2. personer fra 217 til 22. Flere nye lønmodtagerjob er deltidsstillinger især i serviceerhverv Beskæftigelsen slår snart rekord men ikke når man tager højde for arbejdstid Siden 1. kvartal 213 er der blevet skabt 174. flere lønmodtagerjob 2. Dermed var beskæftigelsen for lønmodtagere i 4. kvartal 217 blot 2.8 personer fra at være tilbage på niveauet fra før krisen (2. kvartal 28). Ser man på udviklingen målt i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, det vil sige, hvor man korrigerer for faktisk arbejdstid, har der også været en solid fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen de 2 Beskæftigelsesudviklingen både i antal og i fuldtidspersoner har i opsvinget altovervejende været trukket af udviklingen blandt lønmodtagere, mens øvrige beskæftigede (herunder selvstændige) har været tæt på uændret i perioden. Side 28 af 1

29 seneste år på 131. fuldtidspersoner siden 1. kvartal 213, jf. figur 3.6a. Fremgangen er dog noget mindre end fremgangen af job, hvilket viser, at ikke alle nye job er fuldtidsstillinger. Målt i fuldtidspersoner er lønmodtagerbeskæftigelsen fortsat 2. personer under niveauet fra før krisen. Figur 3.6a. Beskæftigelse fra 1. kvt pers K213 2K213 3K213 4K213 1K214 2K214 3K214 4K214 1K21 2K21 3K21 4K21 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1K216 2K216 3K216 4K216 1K217 2K217 3K217 Lønmodtagere 1. pers. 4K Figur 3.6b. Beskæftigelsesændring siden 1. kvt. 213, brancher 1. pers. Anm.: Data er sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse i henholdsvis personer og fuldtidspersoner. Bemærk, at statistikken for fuldtidspersoner er påvirket af lærerlockouten i 2. kvt. 213 og af et usædvanligt lavt timetal i 3. kvt. 216, særligt i de private erhverv, hvilket muligvis skyldes usikkerhed vedr. ferieindberetning. Off. adm. mv. er branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed, som adskiller sig fra den offentlige sektor (Offentlig forvaltning og service), idet der også indgår private virksomheder i branchen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Industri mv. Bygge- og anlæg Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Handel og Erhvervsservice Off. adm. mv. transport mv. Lønmodtagere 1. pers Flere nye job i serviceerhverv er ikke fuldtidsstillinger Stor potentiale ved at gøre deltid til fuldtid Nogle af de brancher, der har oplevet den kraftigste jobfremgang, er samtidig også nogle af de brancher, hvor brugen af deltid er størst. Derfor har der her været en mere beskeden fremgang i fuldtidsbeskæftigede, jf. figur 3.6b. Det gælder særligt inden for handel og transport mv., hvor der er skabt ca. 4. lønmodtagerjob i perioden, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er steget med ca Også inden for erhvervsservice er jobfremgangen lidt mere udtalt end fremgangen i fuldtidsbeskæftigede. Det samme gør sig gældende for det offentlige erhverv (inkluderer både virksomheder i den private og offentlige sektor), hvor der er skabt godt 11. flere job, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede er tæt på uændret siden 1. kvartal 213. Derimod er brugen af deltidsansatte forholdsvis begrænset i fx byggeriet og industrien, hvor der heller ikke er stor forskel mellem beskæftigelsesfremgangen opgjort i personer og i fuldtidsbeskæftigede. LO har i en analyse set nærmere på, hvor mange af de beskæftigede ekskl. studerende, der ønsker at arbejde mere, jf. Øje på beskæftigelsen, november 217. Analysen viser, at 196. af de beskæftigede (i Arbejdskraftundersøgelsen) har et ønske om at arbejde mere. Af disse personer er der et ønske om gennemsnitligt at øge arbejdstiden Side 29 af 1

30 med godt 1 timer, svarende til ca. 3. fuldtidspersoner. Det understreger et stort uforløst potentiale for øget beskæftigelse i arbejdsstyrken. Langt hovedparten af de knap 2. personer, der ønsker at arbejde mere, hvis der var mulighed for det, arbejder i de servicebrancher, hvor jobfremgangen har været mest udtalt, jf. ovenfor. Således er knap tre ud af fire beskæftiget inden for det offentlige erhverv (4 pct.), handel og transport mv. (24 pct.) samt erhvervsservice (9 pct.) Arbejdsløshed Jævnt fald i arbejdsløsheden siden 212 Flere på integrationsydelse visiteres jobparate og er kommet i beskæftigelse I takt med bedringen på arbejdsmarkedet de senere år er bruttoarbejdsløsheden også faldet jævnt fra den seneste top i midten af 212, jf. figur 3.7. Således var der i 217 ca. 4. færre bruttoarbejdsløse målt i fuldtidspersoner sammenlignet med Arbejdsløsheden begyndte imidlertid at stige igen i 2. halvår 216 og de første måneder af 217. Det hænger sammen med, at flere personer på integrationsydelse er blevet visiteret som jobparate som led i Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration fra foråret 216. Det betyder, at disse personer er gået fra at være arbejdsløse uden for arbejdsstyrken (som ikke-jobparat) til at være arbejdsløse i arbejdsstyrken (som jobparat) og dermed omfattet af bruttoarbejdsløshedsstatistikken. Mange af de bruttoarbejdsløse integrationsydelsesmodtagere, der blev visiteret som jobparate i stedet for ikke-jobparate i denne perode, kom også i aktivering, og nettoarbejdsløsheden har derfor været omtrent uændret i perioden. Den midlertidige effekt har udspillet sig, og de seneste måneder er antallet af bruttoarbejdsløse integrationsydelsesmodtagere faldet. Det peger på, at flere af dem nu også er kommet i beskæftigelse. Usikkerhed pga. ny kilde og ændret metode i statistik over bruttoarbejdsløse Fra juli 217 har der til gengæld været stor usikkerhed om udviklingen i bruttoarbejdsløsheden på grund af ændret datakilde og opgørelsesmetode, jf. Dagpengereformen fra oktober 21. En usikkerhed, der højst sandsynligt har været til stede det meste af 2. halvår 217 og muligvis også i starten af Udviklingen i bruttoarbejdsløsheden gennem 213 og starten af 214 var væsentligt påvirket af dagpenge- og kontanthjælpsreformerne. Dels opbrugte mere end. dagpengemodtagere dagpengeretten i løbet af 213 og 214 som følge af dagpengereformen. Dels indebar kontanthjælpsreformen i starten af 214, at en gruppe unge under 3 år uden en kompetencegivende uddannelse overgik til uddannelseshjælp og blev revurderet som ikke-jobparate. Side 3 af 1

31 Figur 3.7. Arbejdsløsheden 1. fuldtidspersoner fuldtidspersoner Bruttoarbejdsløshed Nettoarbejdsløshed Anm.: Bruttoarbejdsløsheden er nettoarbejdsløsheden tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobparate kontanthjælpsmodtagere. Seneste observation er marts 218. Den lodrette streg angiver overgang til prognose. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Lidt færre arbejdsløse frem mod 219 Trods usikkerhed er bruttoarbejdsløsheden generelt faldet igen fra midten af 217. I takt med fortsat fremgang i beskæftigelsen ventes arbejdsløsheden også at falde jævnt i prognoseperioden. Arbejdsløsheden påregnes at falde med ca. 14. personer fra 217 til 22. Det betyder, at der vil være ca. 12. bruttoarbejdsløse i 22. Bruttoarbejdsløshedsprocenten er faldet fra 6 pct. i 212 til 4,3 pct. i 217 og ventes at falde yderligere til knap 3¾ pct. i 219 og 22, jf. figur 3.8. Til sammenligning var arbejdsløsheden på godt 2½ pct. i 28, inden krisen brød ud. Bruttoarbejdsløsheden omfatter ikke alle arbejdsløse Bruttoarbejdsløsheden dækker dog ikke alle arbejdsløse. Der er også andre, der reelt er arbejdsløse, men som ikke registreres i bruttoarbejdsløsheden. Det kan fx være kontanthjælpsmodtagere, der visiteres som ikke-jobparate. Det omfatter også personer, der ikke har ret til at modtage kontanthjælp eller dagpenge (fx på grund af ægtefælles indkomst, manglende medlemskab af a-kasse eller fordi, de har opbrugt dagpengeretten). Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), som er en spørgeundersøgelse, inkluderer disse arbejdsløse. AKU-arbejdsløsheden omfatter ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. Herunder indgår også studerende, som Side 31 af 1

32 ikke medtages i den registrerede arbejdsløshed, da de modtager SU og ikke en arbejdsløshedsydelse. 4 AKU-undersøgelsen har desuden den fordel, at den ikke i lige så høj grad er præget af regelændringer. Omvendt er der stikprøveusikkerhed i undersøgelsen. AKU-arbejdsløshedsprocenten var i 217 på knap 6 pct. Det er det laveste niveau, siden krisen brød ud. Før krisen bundede AKU-arbejdsløsheden på 3½ pct. i 28. Figur 3.8. Arbejdsløshedsprocent Bruttoarbejdsløshed Anm.: Tal for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. AKU-arbejdsløshed Hvem er de arbejdsløse i Arbejdskraftundersøgelsen? Ca.. arbejdsløse indgår ikke i den registrerede arbejdsløshed AKU-arbejdsløsheden måles i modsætning til bruttoarbejdsløsheden i personer, og der var i alt 11. AKU-arbejdsløse i 4. kvartal 217. Af de 11. AKU-arbejdsløse er der 7. bruttoarbejdsløse fordelt på 6. registrerede arbejdsløse og 1. aktiverede arbejdsløse. Derudover er der 47. såkaldte øvrige AKU-arbejdsløse. Det er den gruppe, som reelt er arbejdsløse, men ikke registreret arbejdsløse, jf. ovenfor. Figur 3.9 viser fordelingen af AKU-arbejdsløsheden som et 4-kvartalers glidende gennemsnit. 4 AKU-arbejdsløsheden er den internationale arbejdsløshedsstatik, der anvendes til at foretage sammenligninger på tværs af lande. Side 32 af 1

33 Figur 3.9. Fordeling af AKU-arbejdsløsheden 1. personer 2 1. personer K 27 2K 28 4K 28 2K 29 4K 29 2K 21 4K 21 2K 211 4K 211 2K 212 4K 212 2K 213 4K 213 2K 214 4K 214 2K 21 4K 21 2K 216 4K 216 2K 217 Bruttoarbejdsløse i AKU Studerende Øvrige AKU-arbejdsløse AKU-arbejdsløse i alt Anm.: Data er ikke-sæsonkorrigeret og her vist som et 4-kvartalers glidende gennemsnit. Der er databrud i AKU-statistikken fra 4. kvartal 21 til 1. kvartal 216 pga. ny dataindsamler og indsamlingsmetode. Tilsvarende er der databrud fra 4. kvartal. 216 til 1. kvartal. 217, da Danmarks Statistik er gået tilbage til tidligere leverandør. Bruttoarbejdsløse i AKU dækker de registrerede arbejdsløse, der modtager dagpenge og kontanthjælp og vurderes jobklare, samt aktiverede. Kilde: LO på baggrund af Danmarks Statistik. Mange unge arbejdsløse er ikke registeret ledige Antallet af arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrken er nogenlunde den samme på tværs af aldersgrupper, når man ser på de registrerede arbejdsløse i AKU, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. AKU-arbejdsløshed, fordelt på alder I alt Antal, 1. pers Registrerede arbejdsløse Øvrige arbejdsløse Studerende Total Registrerede arbejdsløse 2,1 2,1 2, 2,1 Øvrige arbejdsløse 2,6 2, 2, 2,1 Studerende 3,4,2, 1, Total 8,2 4,2 3,9,2 Anm.: angiver andelen af arbejdsløse i den pågældende kategori i forhold til aldersgruppens arbejdsstyrke. Registrerede arbejdsløse er personer, der modtager kontanthjælp eller dagpenge og vurderes jobklare ekskl. aktiverede. Øvrige arbejdsløse er arbejdsløse, der ikke indgår i den registrerede arbejdsløshed eller studerende (det vil sige inkl. aktiverede). Total er ikke nødvendigvis lig summen af de enkelte grupper pga. afrunding. Data er for 4. kvartal 217. Kilde: LO på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. En stor del af de unge 1-29-årige AKU-ledige er studerende. De udgør 3,4 pct. af arbejdsstyrken blandt 1-29-årige. Men for de øvrige arbejdsløse er de arbejdsløse unge også overrepræsenteret, idet de udgør 2,6 pct. af arbejdsstyrken mod 2, pct. for både de 3-4-årige og de -64-årige. Det skyldes givetvis, at unge under 3 år og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Der var i 217 knap Side 33 af 1

34 63. personer på uddannelseshjælp, og op mod 8 pct. af dem visiteres ikke-jobparate, jf. jobindsats.dk. Mange nyledige kommer hurtigt i arbejde igen Ca. 7 pct. af de AKU-arbejdsløse i 4. kvartal 217 angav, at de også var arbejdsløse eller uden for erhverv i øvrigt året før, jf. tabel 3.2. Der er imidlertid stor forskel på gruppen af registrerede arbejdsløse og øvrige AKU-arbejdsløse. Hvor 47 pct. af de registrerede arbejdsløse var i erhvervsarbejde et år tidligere, gælder det kun for godt hver fjerde af de øvrige AKU-arbejdsløse (ekskl. studerende). Forskellen skal blandt andet ses i lyset af, at en stor del af de registrerede arbejdsløse kommer forholdsvis hurtigt tilbage i arbejde igen. Faktisk viser data fra Eurostat, at mere end hver tredje af de personer, der bliver arbejdsløse herhjemme, er i arbejde igen tre måneder efter. Det er en betydelig større andel end de lande, vi normalt sammenligner os med. Tabel 3.2. AKU-arbejdsløses status for 1 år siden I erhvervsarbejde AKU-arbejdsløs Ude af erhverv i øvrigt Antal, 1. personer Registrerede arbejdsløse Øvrige arbejdsløse Studerende Total Registrerede arbejdsløse 46,7 3, 23,3 1, Øvrige arbejdsløse 2,8 4,3 33,9 1, Studerende 6,7 6,7 86,7 1, Total 3, 29,8 39,7 1, Anm.: angiver her andelen af arbejdsløse i de forskellige kategorier i forhold til samtlige arbejdsløse i de forskellige grupper. Se desuden anmærkning under tabel 3.1. Kilde: LO på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. I alt Flere ikke-registrerede arbejdsløse er uden arbejde i længere tid Uddannelse mindsker risikoen for arbejdsløshed Omvendt er der en større del af de øvrige arbejdsløse, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som har brug for en målrettet indsats for at få fodfæste. Det er også i denne gruppe de aktiverede er indplaceret, og langtidsarbejdsløse har typisk en højere aktiveringsgrad end korttidsarbejdsløse. Generelt er der højest arbejdsløshed blandt ufaglærte, mens erhvervsuddannede har den laveste arbejdsløshed, når man ser i forhold til arbejdsstyrken (ekskl. studerende), jf. figur 3.1. Arbejdsløshedsprocenten for de ufaglærte (ekskl. studerende) er 4, pct., mens den er 3,3 pct. for personer med en erhvervsuddannelse. Ar- Unge på uddannelseshjælp visiteres enten som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Ikke-jobparate dækker de unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og samtidig vurderes til ikke at kunne påbegynde og fuldføre en uddannelse inden for den nærmeste fremtid. Side 34 af 1

35 bejdsløshedsprocenten for personer med en videregående uddannelse ligger på henholdsvis 3,7, 4,2 og 4,4 pct. for personer med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Figur 3.1. AKU-arbejdsløshed, fordelt på uddannelse, pct., 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Registrerede arbejdsløse Øvrige arbejdsløse Total, ekskl. studerende Ufaglært Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU, Anm.: Kilde: Figuren viser arbejdsløsheden i pct. af den uddannelsesfordelte arbejdsstyrke. Se anmærkning under tabel 3.1. Ufaglærte dækker personer, der har folkeskole eller gymnasium som eneste fuldførte uddannelse. KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse. Der ses her bort fra AKU-arbejdsløse studerende, mens AKU-beskæftigede studerende indgår i arbejdsstyrken. LO på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. Blandt de registrerede arbejdsløse, der er tættest på arbejdsmarkedet, er der en større andel af personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse generelt. Således er der ca. 19. registrerede arbejdsløse med erhvervsfaglig uddannelse, hvilket svarer til 2,1 pct. af arbejdsstyrken (af personer med en erhvervsfaglig uddannelse). Der er 13. registrerede arbejdsløse, som er ufaglærte, svarende til 1, pct. af arbejdsstyrken (af ufaglærte personer). Omvendt er der blandt øvrige AKU-arbejdsløse en overrepræsentation af ufaglærte. Der er 27. af de øvrige AKU-arbejdsløse, som er ufaglærte. Det svarer til godt 3 pct. af arbejdsstyrken (af ufaglærte personer), mens 11. af de øvrige AKU-arbejdsløse har en erhvervsuddannelse, hvilket svarer til ca. 1¼ pct. af arbejdstyrken (af personer med en erhvervsfaglig uddannelse). Side 3 af 1

36 3.3. Kapaciteten på det danske arbejdsmarked Historisk kraftig stigning i arbejdsstyrken Arbejdsstyrken er steget med 129. personer siden 213 og nåede sidste år over 3 mio. personer for første gang nogensinde, jf. figur 3.11a. Der er udsigt til en stigning på yderligere 81. personer fra 217 til og med 22. En stor del af den stigende arbejdsstyrke skyldes, ud over effekterne af konjunkturforbedringen, gennemførte reformer. Det drejer sig ikke mindst om tilbagetrækningsreformen, der betyder, at flere personer forventes at være aktive på arbejdsmarkedet i længere tid, samt kontanthjælpsreform mv. Dertil omfatter noget af stigningen også flere udlændinge i arbejdsstyrken, herunder flygtninge og indvandrere. Effekterne af allerede gennemførte er endnu ikke slået fuldt igennem og vil derfor også øge arbejdstyrken yderligere i årene efter 22. Beskæftigelsesstigningen på ca. 9. personer fra 217 til og med 22 følges således af en betydelig udvidelse af arbejdsstyrken. Det er også en væsentlig årsag til, at arbejdsløsheden ikke falder i samme omfang, som beskæftigelsen stiger. Af beskæftigelsesfremgangen fra 213 til 22 på i alt 24. personer tilskrives godt 8 pct. en øget arbejdsstyrke, jf. figur 3.11b. Figur 3.11a. Arbejdsstyrken 1. personer personer 3.2 Figur 3.11b. Beskæftigelsesændring 1. personer 1. personer Anm.: I figur 3.11a. beregnes arbejdsstyrken som beskæftigelsen inkl. orlov tillagt nettoledige. Tal for er LO s forventninger. Tal for er baseret på Det Økonomiske Råds skøn for udviklingen i arbejdsstyrken. Figur 3.11b. viser den akkumulerede beskæftigelsesændring siden 213. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM), Det Økonomiske råd samt egne beregninger og skøn Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Grønt lys til kapaciteten på arbejdsmarkedet Den kraftigt stigende arbejdsstyrke betyder, at der er plads til en solid beskæftigelsesfremgang, uden at der bliver generel mangel på arbejdskraft de næste år. Der er heller ikke tegn på et decideret pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Samlet set vurderes kapaciteten på arbejdsmarkedet fortsat at have grønt lys med et par enkelte opmærksomhedspunkter, jf. boks 3.1. Til sammenligning var hovedparten af indikatorerne for kapaciteten på arbejdsmarkedet røde i forbindelse med opsvinget i midten af erne. Side 36 af 1

37 Boks 3.1. Kapaciteten på arbejdsmarkedet Midten af erne Aktuelt Arbejdsstyrken Udsigt til stigning i arbejdsstyrken på godt 8. personer fra 217 til 22. I foråret 26 ventedes en stigning på godt 1. personer fra 2 til 28, jf. De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 26. Beskæftigelsesomfang Lønmodtagerbeskæftigelsen er nu knap 3. personer under niveauet i 2. kvartal 28 (det højeste nogensinde). Målt i fuldtidsbeskæftigede er niveauet dog knap 2. under før-krise niveau. Beskæftigelsesfrekvensen er steget til 79 pct. i 217 fra godt 76 pct. i 213. Til sammenligning lå beskæftigelsesfrekvensen over 81 pct. 28. LO forventer, at beskæftigelsesfrekvensen stiger til godt 8 pct. i 22. Rekruttering I efteråret 217 var der forgæves rekrutteringer svarende til,7 pct. af den samlede beskæftigelse. Andelen er på niveau med efteråret 21 og 216. I efteråret 27 lå andelen af forgæves rekruttering i forhold til den samlede beskæftigelse på 2,4 pct. Omfanget af forgæves rekrutteringer har været stigende i opsvinget og er størst i bygge- og anlægsbranchen, hvor det svarer til 3 pct. af beskæftigelsen mod knap 6 pct. i efteråret 27. Både inden for byggeriet, industrien og de private serviceerhverv er rekrutteringsudfordringerne tæt på uændret de seneste par år. Mangel på arbejdskraft Der er aktuelt mangel på arbejdskraft ved 6 pct. af samtlige stillinger. I foråret 28 var det 17 pct. af samtlige stillinger. Omfanget af mangel på arbejdskraft på tværs af landet er tæt på uændret det seneste år. Udbredelsen er dog en anelse mere udtalt blandt faglærte. Produktionsbegrænsninger Bygge- og anlæg: Halvdelen af virksomhederne har aktuelt ingen produktionsbegrænsninger. 23 pct. melder om mangel på arbejdskraft. Det har været uændret de seneste måneder og er lavere end i efteråret 217. Det er stadig noget under niveauet fra før krisen. 1 pct. melder om mangel på efterspørgsel. Industri: Knap 2 ud af 3 af virksomhederne har aktuelt ingen produktionsbegrænsninger. 1 pct. melder om mangel på arbejdskraft. Det har ligget stabilt det seneste år. 13 pct. melder om manglende efterspørgsel. I foråret 27 meldte 16 pct. af virksomhederne om mangel på arbejdskraft. Service: Godt halvdelen af virksomhederne har ingen produktionsbegrænsninger. 1 pct. melder om mangel på arbejdskraft, mens 22 pct. melder om manglende efterspørgsel. Ledige hænder Antallet af arbejdsløse pr. nyopslået stilling er faldet i takt med bedringen på arbejdsmarkeden. Antallet toppede i 211 på 21¼ arbejdsløse pr. stilling. I 218 er det faldet til 6¾. I årene før krisen lå antallet af arbejdsløse pr. nyopslået stilling på 4¼-4½ pct. Lønudviklingen Lønstigningerne er fortsat moderate med en vækst på 2,3 pct. i 217. Lønudviklingen har været nogenlunde stabil siden 21 omkring 2¼ pct. Under ernes opsving var der en kraftigere acceleration i lønudviklingen fra en lønvækst på 2,8 pct. i 2 til 4,1 pct. i 27 og 4, pct. i 28. Side 37 af 1

38 Ingen generelle rekrutterings- problemer Det tyder ikke på, at der er generelle problemer med at rekruttere arbejdskraft. Den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) for efteråret 217 viser, at ¾ af virksomhederne, der har haft behov for at rekruttere, har fået den arbejdskraft, de søgte. Der var forgæves rekrutteringer svarende til,7 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur Omfanget af forgæves rekrutteringer er dermed på samme niveau som i efteråret 21 og efteråret 216 efter at være steget en smule fra det lave niveau under krisen. Til sammenligning var der forgæves rekrutteringer svarende til 2,4 pct. af den samlede beskæftigelse i efteråret 27. Figur Forgæves rekrutteringer og mangel på arbejdskraft Andel, pct. af beskæftigelsen 2 2, , 8 1 4, Mangel på arbejdskraft Forgæves rekrutteringer (højre akse) Anm.: Mangel på arbejdskraft for foråret 218 er baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra efteråret 217. Derfor er mangelindikatoren lagget et halvt år. Der er databrud, hvor Arbejdsmarkedsbalancen går fra fire regioner til otte RAR-områder (her vist som efteråret 214). Antallet af stillinger varierer over årene. Mangelindikatoren angiver antallet af stillingskategoriseringer (stillinger krydset med RAR-områder), hvor der er mangel på arbejdskraft, i forhold til samtlige stillingskategoriseringer. Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance og STAR s rekrutteringsundersøgelse, diverse årgange. Mangel på arbejdskraft fylder også fortsat relativt lidt på det samlede arbejdsmarked ifølge STAR s Arbejdsmarkedsbalance. I den seneste Arbejdsmarkedsbalance for foråret 218 udgør stillinger klassificeret som mangel på arbejdskraft godt 6 pct. af samtlige stillinger 6. Mangelindikatoren har således lige som rekrutterings- 6 Mangel på arbejdskraft er stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Tallene omfatter også kategorien Omfattende mangel på arbejdskraft, som er stillinger med mangel på arbejdskraft i mindst 4 RAR-områder i de seneste to perioder, med en ledighed på 2, pct. eller derunder på landsplan, og som kræver en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der er for foråret 218 kategoriseret 1 stillinger som omfattende mangel. Det drejer sig blandt andet om elektrikere, programmører, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og lærere. Alle 1 stillinger har omfattende mangel i alle otte RAR-områder. For 13 af stillingerne har det været tilfældet siden kategorien blev en del af Arbejdsmarkedsbalancen (foråret 217). I foråret 218 indgår nu også friskolelærere og tandlæger som stillinger med omfattende mangel. Side 38 af 1

39 udfordringerne ligget omtrent uændret de seneste år. I Arbejdsmarkedsbalancen for foråret 28 udgjorde stillinger kategoriseret som mangel 17 pct. af alle stillinger. Udbredelsen af mangel lidt større blandt faglærte Omfanget af mangel på arbejdskraft på tværs af landet er også tæt på uændret det seneste år. I foråret 218 var der 4,6 pct. af alle stillinger, der blev kategoriseret som mangel i mindst 4 regionale områder (RAR), mens det drejede sig som 3,6 pct. i foråret 217. Udbredelsen er dog en anelse mere udtalt blandt faglærte. For LOstillinger var der i foråret 218,1 pct. af stillingerne, der blev kategoriseret som mangel i mindst 4 RAR-områder, mens det var 3,8 pct. i foråret 217. Der er for flere af LO-stillingerne tale om mangel i alle eller hovedparten af RAR-områderne, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3. LO-stillinger ekskl. ufaglærte, med mangel i mindst fire RAR-områder RAR-områder med mangel Stillingsopslag Social- og sundhedsassistent Elektriker Programmør og systemudvikler Bygningssnedker Kok Køkkenchef Tømrer Bygningskonstruktør Murer VVS-montør Bygningsmaler Isolatør 2 22 Mekaniker Projektleder, bygge og anlæg 3 3 VVS-installatør 2 4 Autolakerer Chauffør, fragt, dist., blandet kørsel Drejer Hospitals-serviceassistent Lastvognsmekaniker Pædagog Smed Socialpædagog Støttepædagog Tagdækker Anm.: LO-stillinger er baseret på en vurdering af LO s medlemsforbund. Arbejdsmarkedsbalancen for foråret 218 er blandt andet baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra efteråret 217, som dækker perioden uge til uge Af den grund ses der på stillingsopslag i fagjob.dk med snæver afskæring for efteråret 217, som dækker perioden uge til uge Kilde: LO på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen og Fagjob.dk Side 39 af 1

40 De LO-stillinger med mangel i flest RAR-områder er social- og sundhedsassistent, elektriker, programmør og systemudvikler, bygningssnedker, kok, køkkenchef og tømrer. Men også for stillinger som bygningskonstruktør, murer, VVS-montør og bygningsmaler er der tale om mangel i seks eller flere af RAR-områderne. Flere af stillingerne har imidlertid haft mangel i hovedparten af RAR-områderne i flere år, og der er således ikke tale om en væsentlig stigning på det seneste. Stor forskel på rekrutteringsudfordringerne på tværs af områder Bygge- og anlægsbranchen er den branche med de største rekrutteringsudfordringer, svarende til 3 pct. af den samlede beskæftigelse i efteråret 217, jf. figur 3.13a. Rekrutteringsudfordringerne er taget til i byggeriet siden opsvingets begyndelse, men har de sidste par år ligget uændret (sammenligning af efterårsundersøgelserne). Til sammenligning var der rekrutteringsudfordringer svarende til,6 pct. af byggebeskæftigelsen i efteråret 27. I efteråret 217 udgør mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen 3 pct. af samtlige stillinger inden for branchen. Dermed er manglen steget sammenlignet med de foregående år. I efteråret 27 udgjorde mangel 41 pct. af alle stillinger i branchen. På tilsvarende vis var der i efteråret 217 også flere virksomheder inden for byggeriet, der meldte om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, jf. figur 3.13b. Således lå andelen omkring 3 pct. I 218 er andelen faldet lidt igen og stabiliseret sig de seneste måneder på ca. 23. Det peger i retningen af, at presset ikke er stigende. Da andelen toppede i 26 før krisen, var der ca. 4 pct. af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, der meldte om mangel på arbejdskraft. Ca. halvdelen af virksomhederne inden for byggeriet vurderer fortsat, at de ingen produktionsbegrænsninger har, mens manglende efterspørgsel som en produktionsbegrænsning angives af ca. 1 pct. af virksomhederne. Side 4 af 1

41 Figur 3.13a. Mangel og forgæves rekruttering, bygge- og anlæg Andel, pct af beskæftigelsen Mangel på arbejdskraft Forgæves rekrutteringer (højre akse) Figur 3.13b. Produktionsbegrænsninger, bygge- og anlæg Anm.: I figur 3.13a. er mangel på arbejdskraft for foråret 218 baseret på rekrutteringssurveyet fra efteråret 217. Derfor er mangelindikatoren lagget et halvt år. Der er databrud, hvor arbejdsmarkedsbalancen går fra 4 regioner til 8 RAR-områder (her vist som efteråret 214). Antallet af stillinger varierer over årene. Data i begge figurer er ikke-sæsonkorrigeret. Mangelindikatoren angiver antallet af stillingskategoriseringer (stillinger krydset med RAR-områder) inden for erhvervsgrupperingen, hvor der er mangel på arbejdskraft, i forhold til samtlige stillingskategoriseringer i den pågældende erhvervsgruppering. Kilde: LO på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen og STAR s Rekrutteringssurvey, diverse årgange, samt Danmarks Statistik M1 Inden for industrien var der i efteråret 217 forgæves rekrutteringer svarende til,7 pct. af beskæftigelsen mod,6 pct. i efteråret 21 og efteråret 216, jf. figur 3.14a. Omvendt var der mangel på arbejdskraft ved godt 8 pct. af alle stillinger i industrien, hvilket er aftaget fra godt 1 pct. i de sidste par år. I efteråret 27 udgjorde mangel på arbejdskraft 24 pct. af samtlige stillinger i industrien. Andelen af virksomheder i industrien, som melder om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft har det seneste år ligget stabilt på 1 pct., jf. figur 3.14b. I industrien oplever knap 2 ud af 3 af virksomhederne imidlertid, at der ingen produktionsbegrænsninger er. Og for de, der melder om produktionsbegrænsninger, angiver en større andel (aktuelt 13 pct.) mangel på efterspørgsel som årsag frem for mangel på arbejdskraft. 2M8 26M3 26M1 27M 27M12 28M7 29M2 29M9 21M4 21M11 Mangel på arbejdskraft 211M6 212M1 212M8 213M3 213M1 214M 214M12 21M7 216M2 216M9 Mangel på efterspørgsel 217M4 217M Figur 3.14a. Mangel og forgæves rekruttering, industri Andel, pct. 2 af beskæftigelsen 2, Figur 3.14b. Produktionsbegrænsninger, industri , , , 1 1, 1 1, K1 2K4 26K3 27K2 28K1 28K4 29K3 21K2 211K1 211K4 212K3 213K2 214K1 214K4 21K3 216K2 217K1 217K4 Mangel på arbejdskraft Forgæves rekruttering (højre akse) Mangel på arbejdskraft Mangel på efterspørgsel Anm.: Data i figur 3.14a. er egen aggregering af Arbejdsmarkedsbalancens erhvervsgruppering. Se desuden anmærkning til figur 3.13a. Kilde: LO på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen og STAR s Rekrutteringssurvey, diverse årgange, samt Danmarks Statistik. Side 41 af 1

42 Inden for de private serviceerhverv var der i efteråret 217 forgæves rekrutteringer svarende til,8 pct. af beskæftigelsen, jf. figur 3.1a. Det er lige som i industrien og byggeriet omtrent uændret i forhold til 21 og 216. Til sammenligning var der i efteråret 27 forgæves rekrutteringer svarende til 2,8 pct. af den samlede beskæftigelse i de private serviceerhverv. Mangel på arbejdskraft udgjorde i efteråret 217 2,8 pct. af alle stillinger og har dermed også ligget stabilt siden 21. I efteråret 27 var der mangel på arbejdskraft ved 14 pct. af stillingerne i de private serviceerhverv. Godt halvdelen af virksomhederne inden for de private serviceerhverv vurderer, at de aktuelt ingen produktionsbegrænsninger har. Af de, der melder om produktionsbegrænsninger, melder 1 pct. om mangel på arbejdskraft som årsag, jf. figur 3.1b. Andelen er steget jævnt de seneste år, men har ligget forholdsvis stabilt de seneste måneder. Selv om andelen af virksomhederne inden for serviceerhvervene, der melder om manglende efterspørgsel, tilsvarende er faldet i løbet af opsvinget, er der fortsat en højere andel (22 pct.), der angiver det som årsag frem for mangel på arbejdskraft. Figur 3.1a. Mangel og forgæves rekruttering, privat service Andel, pct af beskæftigelsen 3, Mangel på arbejdskraft Forgæves rekruttering (højre akse) 2, 2, 1, 1,,, Figur 3.1b. Produktionsbegrænsninger, service Anm.: Data i figur 3.1a. er egen aggregering af Arbejdsmarkedsbalancens erhvervsgruppering. Se desuden anmærkning til figur 3.13a. Kilde: LO på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen og STAR s Rekrutteringssurvey, diverse årgange, samt Danmarks Statistik M 211M9 212M1 212M 212M9 213M1 213M 213M9 214M1 214M Mangel på arbejdskraft 214M9 21M1 21M 21M9 216M1 216M 216M9 217M1 217M 217M9 Mangel på efterspørgsel 218M Intet lønpres Det afspejler sig blandt andet også i lønudviklingen, at der ikke er pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er fortsat moderate med en lønvækst på 2,3 pct. i 217. Der er udsigt til tiltagende lønstigninger, jf. afsnit 3.4 nedenfor, men der er tale om en normalisering i takt med konjunkturudviklingen. Der er ikke udsigt til massivt lønpres. Side 42 af 1

43 Stadig ledige hænder til nyopslåede stillinger Antallet af arbejdsløse pr. nyopslået stilling er faldet betydeligt over de senere år i takt med bedringen på arbejdsmarkedet, men viser, at der stadig er ledige hænder. Der er i øjeblikket knap 6¾ AKU-arbejdsløse for hver nyopslået stilling i Jobnet, jf. figur Det er betydeligt lavere end under krisen, men stadig over niveauet fra før krisen. Figur Arbejdsløse pr. nyopslået stilling Antal 2 Antal Anm.: Data i figuren er baseret på AKU-arbejdsløse og nyopslåede stillinger i Jobnet (gennemsnit over årets måneder). Data for 218 er baseret på januar til marts. Kilde: Danmarks Statistik (herunder ADAM) og Løn og priser Stabil lønudvikling på DA-området Lønudviklingen på DA-området blev 2,3 pct. for 217 som helhed, hvilket dækker over en tiltagende lønudvikling fra 1. til 2. kvartal, og herefter en svag afdæmpning. Lønstigningstakten på DA-området har været stabil omkring 2¼ pct. siden 21. Lønstigningerne har siden overenskomstfornyelsen i 217 været nogenlunde på niveau med omkostningsstigningerne i det aftalebaserede referenceforløb på LO/DA-området. Trods den betydelige beskæftigelsesstigning har der således lidt overraskende ikke været tendens til lønglidning det seneste år, jf. figur Side 43 af 1

44 Figur Fortjeneste og aftalebaseret referenceforløb, LO/DA Referenceforløb Lønudvikling, korrigeret Faktisk lønudvikling Årsgennemsnit 19 2 Anm.: Den korrigerede lønudvikling tager højde for tekniske forhold, som forøgede lønstigningstakten i 21 med ca. ¼ pct.-point. Seneste observation for den faktiske lønudvikling er 4. kvartal 217. Årsgennemsnit for er LO s forventninger. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger og skøn. De aftalte lønstigninger på LO/DA-området vurderes at være omkring 2,3 pct. i både 217 og 218 og 2,2 pct. i 219. Forventning om moderat tiltagende lønstigninger i kommende år Større variation i offentlig lønudvikling også frem mod næste overenskomstforhandling Det vurderes, at der fremadrettet er udsigt til en beskeden og svagt tiltagende positiv lønglidning. På den baggrund ventes lønstigninger på 2½ pct. i år og omkring 2¾ pct. i 219 og 22. Forventningen om tiltagende lønstigninger afspejler de gode beskæftigelsesudsigter i den private sektor samt forventningen om fortsat økonomisk vækst. Derudover ventes produktivitetsvæksten at stige lidt de kommende år, jf. afsnit 3.. I den offentlige sektor lå lønudviklingen 7 i både kommuner og i regioner gennemsnitligt på 2,3 pct. i 217. I staten var lønudviklingen lavere, idet de realiserede lønstigninger i 217 lå på 1,6 pct. i gennemsnit. I 217 har udviklingen i lønstigningerne i den offentlige sektor fulgt profilerne i de aftalte lønstigninger fra overenskomstfornyelsen i 21 med positive og relativt stabile reststigninger. Der har foråret igennem været overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Forhandlingerne har været ekstraordinært langvarige, og de centrale forlig blev først aftalt i slutningen af april, jf. boks I henhold til Danmarks Statistiks lønstatistik. Side 44 af 1

45 Samlet set indebærer forligene en noget højere økonomisk ramme for den offentlige lønudvikling i de kommende tre år, end det var tilfældet i den netop afsluttede overenskomstperiode. Alt inklusive er der udsigt til offentlige lønstigninger på gennemsnitligt 2½-2¾ pct. over de kommende tre år. Profilerne varierer dog mellem delsektorerne, idet der er udsigt til tiltagende lønstigninger i kommuner og regioner og til aftagende lønstigninger i staten. Boks 3.2. Resultater fra OK 218 Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område har været usædvanligt vanskelige. De centrale forlig blev først indgået mellem d. 2. april og d. 28. april efter et langt og højspændt forløb i forligsinstitutionen. Den første aftale kom på det regionale område, hvor den økonomiske ramme blev fastlagt. Herefter fulgte det kommunale område og endelig staten. Der er variation i forligene mellem delsektorerne. De vigtigste elementer i aftalerne: Den nye overenskomstperiode gælder fra 1. april 218 og tre år frem. Den økonomiske ramme blev 8,1 pct. samlet set over de tre år. I rammen indgår generelle lønstigninger, udmøntninger fra reguleringsordningen, diverse puljer samt skøn for reststigningen på delsektorerne. Rammen er udmøntet forskelligt for de forskellige delsektorer. Reguleringsordningen vender tilbage til udformningen fra OK13, det vil sige privatlønsværnet afskaffes. Inden for rammen afsættes puljer til organisationsforhandlinger og rekruttering mv. Forøgelser af elevlønninger særligt på statens område er der tale om et betydeligt løft. Videreførelse af uddannelsesløft på det kommunale og regionale område. Forbedringer i forhold til familiemæssigt fravær. Der er i kommuner og regioner udarbejdet nye ferieaftaler som følge af den nye ferielov med samtidighedsferie pr. 1. september 22. Ferierettigheder og -betaling ud over ferieloven videreføres efter nugældende regler. På statens område nedsættes en arbejdsgruppe til formålet, om end det er aftalt, at de særlige feriedage videreføres som nu. Ændringer i forhold til åremålsansættelser i kommuner og regioner, blandt andet afskaffelse af fratrædelsesgodtgørelse ved fortsættelse i samme stilling. Der er indgået forskellige aftaler om håndteringen af den betalte spisepause for forskellige grupper. Det er aftalt at nedsætte en kommission til at undersøge lærernes arbejdstid, samt et efterfølgende forpligtende forhandlingsforløb med henblik på at indgå en arbejdstidsaftale for underviserne ved næste overenskomstfornyelse. På det kommunale og regionale områder giver overenskomstfornyelserne anledning til aftalte lønstigninger på 1,8-1,9 pct. i overenskomstperiodens første år, til ca. 2,4 pct. i overenskomstperiodens andet år og til 2,8-2,9 pct. i overenskomstperiodens sidste år. På statens område er de tilsvarende stigninger 2,8 pct. henholdsvis 2,2 pct. og 2,1 pct. Dette kan ikke direkte sammenholdes med den økonomiske ramme. Der er således afløb fra den seneste overenskomstperiode, og afløb til den næste. Dertil kommer, at overenskomstparternes skøn for den såkaldte reststigning varierer fra,2 pct. i kommuner og regioner til, pct. i staten. Udsigt til fortsat reallønsfremgang En historisk meget lav inflation har i 21 og 216 ført til en reallønsfremgang på 1½-2 pct., jf. figur Inflationen tiltog i 217, hvilket kombineret med den forholdsvis stabile lønudvikling betød en lidt lavere reallønsfremgang på knap 1¼ pct. Forbrugerpriserne udvikler sig stadig relativt beskedent taget konjunkturudviklingen i betragtning. Inflationen ventes dog gradvist Side 4 af 1

46 at tiltage yderligere i takt med fortsat økonomisk vækst og stigende oliepriser. Omvendt vil en række afgiftsnedsættelser i år sammen med den gradvise afskaffelse af PSO-afgiften dæmpe udviklingen lidt. Der skønnes således en inflation på godt 1 pct. i år stigende til ca. 1¾ pct. i 22. Forventninger til løn- og prisudviklingen betyder, at der er udsigt til fortsat reallønsfremgang de kommende år på omkring 1 pct. Det er på niveau med reallønsfremgangen i 2 før højkonjunkturen. Figur Reallønsudvikling, lønstigninger og inflation,, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -1, Realløn Årlig lønudvikling Inflation -1, Anm.: Inflationen angiver den årlige stigning i forbrugerprisindekset. Lønstigningerne er lønudviklingen på DA-området. Tallene for er LO s forventninger. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger og skøn. Markant forbedring af lønkonkurrenceevnen de seneste år Den danske lønkonkurrenceevne for industrien har forbedret sig betydeligt siden 28. Det skyldes primært en højere produktivitetsfremgang sammenlignet med udlandet. Samtidig har de danske lønstigninger været lavere end i udlandet fem år i træk fra 211 til 21, jf. figur 3.19a. Det har også været tilfældet i 2. halvår 217. Et mål for lønkonkurrenceevnen er udviklingen i lønkvoten. Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen, der således også tager højde for de såkaldte bytteforholdsforbedringer 8. Den danske lønkvote inden for industrien er faldet væsentligt mere end i udlandet de senere år. Dermed er den relative lønkvote steget kraftigt, og sammen med udviklingen i kronekursen svarer det over de seneste ti år til en forbedring af lønkonkurrenceevnen på mere end 3 pct., jf. figur 3.19b. 8 Bytteforholdet angiver forskellen mellem prisudviklingen i henholdsvis eksporten og importen. Der har de sidste ti år været en bytteforholdsforbedring på ca. ½ pct. inden for fremstillingsindustrien. Side 46 af 1

47 Figur 3.19a. Lønudvikling, fremstilling Figur 3.19b. Relativ lønkvote K2 3K2 1K26 3K26 1K27 3K27 1K28 3K28 1K29 3K29 1K21 3K21 1K211 3K211 1K212 3K212 1K213 3K213 1K214 3K214 1K21 3K21 1K216 3K216 1K217 3K217 Danmark Udland 1 Anm.: I figur 3.19a. er lønudviklingen for udlandet en sammenvejning for Danmarks største samhandelslande. Figur 3.19b. viser den akkumulerede udvikling siden 27, baseret på data for fremstillingsindustrien. Den relative lønkvote er lønkvotens udvikling for udlandet i forhold til udviklingen i Danmark, hvor der er korrigeret for udviklingen i kronekursen. En stigning i den relative lønkvote svarer til en forbedring af konkurrenceevnen. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik, Eurostat, OECD, BEA, Danmarks Statistik samt egne beregninger Relative lønkvote Kronekurs Relative lønkvote + kronekurs Produktivitet Moderat produktivitetsvækst i det aktuelle opsving Produktiviteten for den samlede økonomi begyndte at stige igen i 21 efter fald i perioden fra 27 til og med 29, det vil sige umiddelbart op til og under krisen. I det aktuelle opsving, det vil sige i , er produktiviteten gennemsnitligt steget med,7 pct. årligt, jf. figur 3.2. Produktivitetsvæksten for hele økonomien har således været relativ svag de seneste år sammenlignet med en gennemsnitlig årlig fremgang på 1 pct. siden 199. Produktivitetsvæksten i det aktuelle opsving er også lidt lavere end i opsvinget tilbage i erne. I steg produktiviteten for hele økonomien gennemsnitligt med 1 pct. årligt, hvilket er trukket ned af et fald i 27. I steg produktiviteten gennemsnitligt med 1½ pct. om året. Der er udsigt til svagt tiltagende produktivitetsvækst de kommende år. Produktivitetsfremgangen ventes dog ikke at nå op på 2 pct. i prognoseperioden frem til og med 22. Side 47 af 1

48 Figur 3.2. Produktivitet for hele økonomien Kr. pr. time Gns. årlig vækst = 1, pct. Kr. pr. time Gns. årlig vækst =,7 pct Gns. årlig vækst = 1, pct Anm.: Produktiviteten er her beregnet som bruttoværditilvæksten i hele økonomien i faste, kædede værdier i forhold til samlede antal præsterede timer i hele økonomien. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stor forskel på produktivitetsudviklingen på tværs af brancher Produktivitetsudviklingen har imidlertid været meget forskellige på tværs af brancher, jf. figur Fx har industriens og transportbranchens produktivitetsudvikling gennemsnitligt ligget på henholdsvis 1,9 pct. årligt og 2,4 pct. årligt. Den årlige gennemsnitlige produktivitetsvækst i den offentlige sektor på 1,4 pct. siden 213 er også over gennemsnittet for hele økonomien. Figur Produktivitet, diverse brancher, gns. årlig vækst Information og kommunikation Videnservice Transport Industri Offentlig sektor Bygge og anlæg Hele økonomien Handel Finansiering og forsikring Øvrig erhvervsservice Hoteller og restauranter Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Side 48 af 1

49 Svagere produktivitetsfremgang i serviceerhvervene Omvendt har produktivitetsudviklingen været noget lavere i flere af serviceerhvervene, herunder handel med en gennemsnitlig årlig vækst på,4 pct. samt inden for hoteller og restauranter og øvrig erhvervsservice, hvor der har været tilbagegang. 9 Videnservice har i perioden fra 213 til 217 haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 3,2 pct. Det bliver dog trukket meget op af udviklingen i 217, hvor et solgt patent trak BNP-væksten ekstraordinært meget op. Det har påvirket bruttoværditilvæksten i Videnservice og ført til en produktivitetsvækst på over 1 pct. sidste år. I perioden fra 213 til 216 har den gennemsnitlige produktivitetsvækst i Videnservice ligget på 1½ pct. Det er velkendt, at det særligt er inden for serviceerhvervene, specielt de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, at produktiviteten har udviklet sig mere moderat. En konklusion, som Produktivitetskommissionen også nåede frem til i 213. Produktiviteten i visse serviceerhverv kan være præget af målefejl Solid og varig vækst skal sikres gennem produktivitetsforbedringer Udviklingen i flere af serviceerhvervene ser dog en anelse urealistisk ud med faldende produktivitet over de sidste årtier. Det kan tyde på målefejl, jf. Øje på beskæftigelsen, LO, maj 217. Når man ser på produktivitetsudviklingen i brancher, måles den typisk som bruttoværditilvæksten (BVT) i faste priser pr. præsteret time. BVT i faste priser tager udgangspunkt i BVT i løbende priser, hvorefter der korrigeres med en kvalitetsjusteret pris for at få værdien opgjort i mængder. Her opstår et særligt problem i forbindelse med tjenester, idet udviklingen i kvaliteten ikke er målbar. Det er derfor uvist, hvorvidt den omregning og dermed produktiviteten afspejler den sande udvikling. Mange af serviceerhvervene har haft stigende produktivitet over de sidste årtier, hvis man i stedet benytter BVT i løbende priser. Produktivitetsrådet har også på den baggrund konkluderet, at man skal være varsom med at tolke for håndfast på udviklingen i den reale produktivitetsvækst i visse brancher, jf. Produktivitet 217, rapport fra Produktivitetsrådet. En solid produktivitetsvækst er vigtig for dansk økonomi for også i fremtiden at kunne fastholde det høje velstandsniveau, som det har taget mange år at opbygge. Produktivitetsforbedringer har historisk set bidraget til en overvejende stor del af væksten i dansk økonomi og væsentligt mere end arbejdsudbuddet, jf. figur Produktivitetskommissionen konkluderede i forbindelse med dens arbejde, at talmaterialet i nationalregnskabet ikke giver et retvisende billede af produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Derfor fokuseres der ikke på denne branche i denne analyse. Side 49 af 1

50 Produktivitetsrelaterede faktorer omfatter både kapitalintensiteten (kapital, der indgår i produktionen, pr. arbejdstime), uddannelsesniveauet samt totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten er den del, der ikke kan forklares med en fremgang i kapitalintensiteten eller uddannelsesniveauet. Det har gennem tiden været disse faktorer, der mere eller mindre har båret væksten i bruttoværditilvæksten. Omvendt har arbejdsudbuddet trukket en smule ned i væksten i de fleste perioder, undtagen i 199 erne, hvor det bidrog med ca. 1/1 af væksten. Figur Gennemsnitligt bidrag til BVT-væksten -point 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -, -point 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -, -1, Arbejdskraftmængde Totalfaktorproduktivitet Kapitalintensitet Uddannelsesniveau Anm.: Data er for den markedsmæssige del af økonomien og viser de enkelte komponenters bidrag til bruttoværditilvæksten. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. For at sikre en solid og varig vækst i dansk økonomi skal der derfor fokus på at øge produktiviteten. Det omfatter altså blandt andet investeringer i uddannelse og investeringer i kapitalapparatet, fx den nyeste teknologi. Dertil er det vigtigt at sikre høj kvalitet i arbejdet, herunder hvordan vi arbejder bedre, smartere og mere effektivitet, idet det vil bidrage til at øge totalfaktorproduktiviteten -1, Side af 1

51 . Side 1 af 1

52 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 23 København S Tlf Fax lo@lo.dk LO s økonomiske prognose maj 218 Elektronisk ISBN: