Effektivitet igennem innovation & videndeling
|
|
- Mia Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bachelorafhandling CFI-DTU Effektivitet igennem innovation & videndeling Viden som værktøj i Alectia A/S Af Rasmus Fält Pedersen, Mads Kibsgaard & Rasmus Bertelsen
2 Abstract Titel: Effektivitet igennem innovation & videndeling Viden som værktøj i Alectia A/S Forfattere(stud.nr.): Rasmus Fält Pedersen(130169), Rasmus Bertelsen(107162) og Mads Kibsgaard(107138) Uddannelses og institution: Proces & Innovation DTU Campus Ballerup, Center for Forretning og Innovation The goal of this project is to reduce the amount of errors, needless repetitions and misunderstandings in the consulting company Alectia A/S, through enhanced knowledge sharing and innovative optimization. The project was driven by the use of literary studies, observations, interviews and dialog based sparring and hearings. Through the use of these methods, an analysis of Alectia showed that the company has a number of challenges, directly related to the goal of this bachelor project. Among these were: A lack of use of their knowledge sharing portal, Fagligt Videncenter, and of their delivery model, the Alectia Compass. A lack of incremental, user based innovation as a problem solving tool. A lack of understanding between the various professions in Alectia, which can lead to internal strife and delayed completion of assignments. To combat these challenges, four solution based propositions were made: An optimization, rework and relaunch of Fagligt Videncenter. A relaunch of the Alectia Compass, now with directly available project reviews, to further knowledge sharing between projects. An organized mapping of the crossing of professional workflows. A use of the 1 % Method to free up a number of employees to pursue and integrate incremental, user based innovation, as a constant, ongoing problem solving tool. Through a synergetic use of these four propositions it is shown that Alectia can experience a reduction of errors, strenuous repetitions and misunderstandings in their project based workflow. Side 1af177
3 Forord Denne bachelorafhandling er skrevet af Rasmus Fält Pedersen, Rasmus Bertelsen og Mads Kibsgaard, som sidste del af vores diplomingeniør studie, ved Proces & Innovations uddannelsen, DTU Ballerup Campus. Den specifikke, interne arbejdsfordeling af projektet, kan findes i bilag 1. Emnet for bachelorprojektet er videndeling og innovativ udvikling i en teknisk, rådgivende virksomhed. Projektet er et casestudie af virksomheden Alectia A/S og havde til mål, at bringe Alectia en række optimeringsforslag omkring videndeling og innovation. Bachelorafhandlingen er gennemført med amanuensis Poul Kohsel, DTU Diplom, og seniorforsker Kim Haugbølle, Statens Byggeforskningsinstitut, som primære vejledere. Som virksomhedsvejleder havde vi afdelingsleder og forskningschef i Alectia, Birgitte Friis Dela Stang. Vi takker jer for jeres vejledning i gennem vores bachelorprojekt, og for jeres hurtige respons vedrørende spørgsmål og generelle forespørgsler. Derudover vil vi gerne takke direktør og vicedekan Lars D. Christoffersen, DTU Diplom, for at dele sin indsigt i Alectia med os, og adjunkt Steen Mandsfelt Eriksen, DTU Diplom, for sine input og erfaringer, som kom os til gode gennem en høring af projektet. En tak skal også falde til konsulent David Meyer, F.R.I., for sin hjælp vedrørende interessante nøgletal for rådgiverindustrien. I forbindelsen med færdiggørelsen af vores bachelorprojekt har vi modtaget stor hjælp af Sarah Dittlau Jensen og Line Kibsgaard, hvis assistance har hjulpet med at højne afhandlingens kvalitet. Endeligt vil vi rette en tak mod uddannelsessekretær Agnethe Rald, DTU Diplom, for hendes hjælp med, at sikre os et projektlokale, og ikke mindst for hendes altid åbne dør, i gennem vores 3½ års lange diplomingeniør uddannelse. Ballerup, december 2013 Rasmus Fält Pedersen, Rasmus Bertelsen og Mads Kibsgaard. 1 Bilag 1: Arbejdsfordeling. Side 2af177
4 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Forord... 2 Introduktion til den rådgivende branche... 4 Problemstilling Problemformulering Præcisering Metode Teori Viden Videnledelse og Innovation Innovation Organisation Organisatorisk forandring Alectia A/S Analyse Løsningsforslag Optimering og begrænsning af Fagligt Videncenter Erfaringsbaseret faglig viden systematiseres Kortlægning og styring af fagligt krydsende arbejdsgange % metoden Refleksioner over løsningsforslag Diskussion Konklusion Referencer Bilag Side 3af177
5 Introduktion til den rådgivende branche Dette afsnit har til formål, at oplyse læseren om den verden, som denne Bacheloropgave vil dykke ned i, samt udruste læseren med en passede mængde baggrundsviden til, at skabe sammenhæng i de efterfølgende afsnit. Rådgiverindustrien har gennem de sidste knap fyrre år gennemgået en signifikant forandring, særligt i forhold til industriens image og de moralske implikationer ved deres arbejde. I sin bog "Bygherrerådgivning teori lig praksis?" 2 beskrev Jørgen Huno Rasmussen, med fokus på bygherrerådgivere, allerede i 1979 dette. Han starter introduktionen 3 til sin afhandling med følgende citat: "De rådgivende har ikke noget dårligt image i samfundet de har slet ikke noget image." 4 Dette postulat, fremsat i 1974, afviser Jørgen Huno Rasmussen dog kategorisk i Det gør han på baggrund af den øgede indsats, som rådgivende konsulenter i mellemtiden har gjort for, at definere hvem de er og hvorfor man skal bruge dem. Det fremgår altså, at rådgiverindustrien i midten af 70'erne går fra, at spille en relativ ukendt rolle blandt borgene, til at træde mere i karakter gennem eget initiativ. At rådgiverindustrien således kom mere i søgelyset, medførte dog også et øget fokus på visse moralske områder af rådgiverens arbejde. I sin bog beskriver Jørgen Huno Rasmussen nogle af disse moralske og etisk gråzoner. Da bogen er en afhandling om bygherrerådgiverens rolle og forpligtigelser, er det naturligvis med udgangspunkt i dette, at eksemplerne herunder er givet. Ifølge Huno Rasmussen er bygherrerådgiverens primære krav, at denne fungerer som klientens "uafhængige tillidsmand", altså må rådgiveren ikke have relationer til et eksternt firma, som 2 Jørgen Huno Rasmussen, "Bygherrerådgivning teori lig praksis?", Instituttet for Anlægstekning, Lyngby, Jørgen Huno Rasmussen, "Bygherrerådgivning teori lig praksis?", s Ingeniørens Ugeblad, nr. 47, 1974, s. 2. Side 4af177
6 kunne have professionel interesse i sagen. Såfremt rådgiveren måtte have følgende relationer, forpligtes han/hun til straks at informere klienten om dette. 5 At varetage klientens interesser er altså rådgiverens vigtigste opgave, med den eneste undtagelse værende altid at tage hensyn til samfundets ve og vel. Disse krav til rådgiverens funktion er i sig selv ikke problematiske, men når de ses i sammenhæng af, at den førnævnte klient, jo netop er en klient, kan der opstå mistanke om konfliktende interesser. En klient er per definition en person, som betaler sig til hjælp og rådgivning af en fagligt uddannet person 6. Derved opstår der et forhold, hvor rådgiveren forventes at handle udelukkende ud fra klientens interesser, men samtidigt er der for rådgiveren tale om at maksimere sin egen profit, og derved kan gråzoner opstå. I søgen på litteratur der beskriver denne problemstilling, foretages der nu et spring på lidt over to årtier. I 2002 udgives rapporten ved navn "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning" 7 af Birgitte Munch. I denne rapport beskriver Birgitte Munch, hvordan der i årene før rapportens udgivelse, var opstået en del offentlig kritik af de tekniske rådgivere, særligt med henblik på Københavns Metro samt de store broprojekter. Hun sammenfatter kritikken til følgende synspunkt: Rådgiverne løfter ikke deres samfundsmæssige ansvar, som beskrevet ovenfor, i tilstrækkeligt omfang og de har derudover uklarheder i forhold til den viden de producerer. 8 5 Jørgen Huno Rasmussen, "Bygherrerådgivning teori lig praksis?", s d. 9/ , Kl Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", DTU Byg R 109, Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s. 1. Side 5af177
7 Præcist hvor skarp kritikken af rådgiverne er, varierer stærkt fra kritiker til kritiker. Birgitte Munch citerer blandt andet journalisterne Tom Heineman og Ulrik Dahlin: "Som en ingeniør, ansat i et af de store, danske rådgivningsselskaber, udtrykker det: 'Vi kender det alle sammen. Det er et bundråddent system. De store rådgivende ingeniørselskaber er som en prostitueret. De sælger sig altid til den højtbydende." 9 Udover denne sammenlignelse mellem rådgiveren og prostitueret, beskriver Birgitte Munch, også hvordan Professor Bent Flyvbjerg i 2003 mener at der ikke blot manipuleres med budgetteringen af store offentligt anlægsinvesteringer, men at der muligvis ligefrem er opstået en kultur af løgne, hvor rådgivere i projekteringsfasen direkte lyver i deres overslag over anlægsomkostningerne. Andre beskriver mere diplomatisk rådgiverne som værende "tilbageholdende" i forhold til at skabe klarhed over de egentlige omkostninger ved store investeringer. 10 Implikationerne er dog meget ens: De tekniske rådgivere er ansvarlige for en del af misforholdet i mellem reelle omkostninger ved store offentlige projekter, og de budgetter der er lagt. De ovennævnte kritikpunkter er blot et udsnit af lang række eksempler. Det er på baggrund af dette fokus, at flere af de tekniske rådgivningsfirmaer foretager en indirekte, reaktiv respons på kritikken. Dette er blandt andet blevet gjort, ved at fastslå en række etiske retningslinjer og offentliggørelse af firmaets værdipolitik. Birgitte Munch giver et par eksempler i introduktionen til sin rapport: I 1986 offentliggjorde Rambøll noget de kaldte for deres "virksomhedsfilosofi", hvor i Rambøll blandt andet skriver et afsnit om redelighed. Heri anføres det, at Rambøll for eksempel ikke modtager opgaver fra militæret, og at Rambøll vil "søge en retfærdig løsning på konfliktspørgsmål, også selvom det kan gå ud over firmaets eller en kundes økonomiske interesser" Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s. i. Side 6af177
8 Det andet eksempel finder Birgitte Munch i Carl Bro's noget kortere udmelding om, at firmaet "arbejder under ansvar såvel for det enkelte menneskes trivsel sin det omgivende samfund herunder miljøet". 12 Det ses således hvordan mange rådgivervirksomheder forsøger at give udtryk for positive værdier og forsikre deres klientel om, at professionalismen og rådgiveransvaret er i top. De ovennævnte eksempler er dog også beviser på, at det kan være yderst vanskelligt at formulere egentlige retningslinjer, som både kan være præcise, samtidigt med at de skal kunne favne over mange situationer og mennesker. Udover disse moralske og etiske udfordringer for rådgiverbranchen, ses det også at den, som så mange brancher og industrier, står overfor et væld af andre udfordringer. Dilemmaer og udfordringer i en given organisation vil være vidt forskellige alt efter type, og dermed struktur, kultur og strategier. Særligt for den rådgivende virksomhed er det klart, at den skal kunne honorere kundernes forventning om at kunne levere en specialviden indenfor et givet felt og område. Samtidig er der oftest tale om kortvarige, forskelligartede, midlertidige projekter, som er underlagt stærke krav til blandt andet økonomi og leveringstid. Videnintensive virksomheder, herunder rådgivende virksomheder, er i stigende grad presset på deres ydelser af forskellige samvirkende drivkræfter. Mindst tre udfordringer kan her identificeres 13 : Rådgivende ingeniørvirksomheder oplever i stigende grad, at andre videnproducenter nu agerer på et marked, hvor disse før kunne føle sig relativt alene. Der kan blandt andet peges på en producent af komponenter, som i dag tilbyder specialrådgivning til deres kunder om, hvordan deres komponent bedst kan indpasses i den konkrete projektering. Tilsvarende opleves der i stigende grad, at blandt andet entreprenører opbygger projekteringsviden, som udelukkende før blev leveret af en rådgiver. 12 Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s. i. 13 Christian Koch, Economic and Industrial Democracy, s Side 7af177
9 Den rådgivende organisation har længe været orienteret imod opgaveløsning i projekter, som i stadig højere grad er blevet tværfaglige. Denne orientering er naturligvis foretaget fordi den er passet til opgavernes karakter, men den har samtidig været en styringsmæssig udfordring. En udfordring, som er blevet skærpet af samtidige ønsker om at skabe organisatorisk læring og højere hastighed i de interne innovationsprocesser; hvilket ikke nødvendigvis er lettere at opnå i en projektorganisering end i en funktionsorienteret organisation måske tværtimod. Den enkelte ingeniør i konsulentvirksomheden er som individuel arbejdskraftudsat for krav om, at han dels skal kunne håndtere opgaver hvor en tværfaglig tilgang er nødvendig og dels skal besidde og anvende en række nye kompetencer, som ikke er ingeniør kompetencer i klassisk forstand. Eksempelvis kan nævnes social kompetence og kommunikationskompetence gennem blandt andet IT. I sin Ph.d. afhandling "Rådgivende ingeniørers udfordringer Et praksisstudium i professionel service innovation med fokus på materialers og menneskers betydning" 14 skriver Mads Bendixen blandt andet om, hvordan 'viden' for alvor er kommet på dagsordnen igennem de seneste årtier. 15 Der opstår begreber som 'viden' samfund, 'viden' økonomi osv. og der, skabes således et stærkt fokus på viden som en drivende faktor i den nye verdensøkonomi en udvikling der vil blive beskrevet mere dybdegående i senere afsnit af denne Bachelorrapport. I mere traditionelle virksomheder ses det oftest, at ledelsen diskuterer og herefter dikterer medarbejdernes opgaver. Denne tilgang fungerer dog ikke nødvendigvis i en videnintensiv virksomhed, da størstedelen af overvejelser og beslutninger vedrørende arbejdet foretages af medarbejderne og ikke ledelsen, 14 Mads Bendixen, " Rådgivende ingeniørers udfordringer Et praksisstudium i professionel service innovation med fokus på materialers og menneskers betydning", Ph.D., DTU Byg, Mads Bendixen, " Rådgivende ingeniørers udfordringer Et praksisstudium i professionel service innovation med fokus på materialers og menneskers betydning", s. 4. Side 8af177
10 da det netop er medarbejderne, som er ansat ud fra overbevisningen om, at de er eksperter indenfor deres pågældende område. Der opstår altså en situation, som Mads Bendixen vælger at beskrive med følgende citat af Professor Susan Newell: "What is significant about these types of workers is that unlike earlier kinds of workers, knowledge workers own the organizations primary means of production that is knowledge" 16 Bendixen bruger dette citat til, at fremhæve den høje grad af autonomi, som medarbejderne i en videnintensiv virksomhed besidder, i hvert fald så frem det gælder tilrettelæggelse og løsning af arbejdsopgaver. Dette medfører generelt, at denne form for virksomhed har en mere flad hierarkisk struktur end mange andre virksomheder. Dette kendetegn for videnintensive virksomheder medfører således, at traditionel ledelse ikke altid er den mest effektive, når der er tale om eksperter og folk med høj grad af faglig stolthed og dygtighed. Der kan derfor i mange tilfælde, være brug for alternative ledelsesformer i rådgivervirksomheder, for at lede processer og gennemføre succesfulde implementeringer i virksomheden. Der er nu ridset adskillige særheder og mere eller mindre unikke udfordringer op, for den rådgivende branche. Denne Bachelorrapport vil tage udgangspunkt i nogle af disse grundlæggende udfordringer, men indsnævre undersøgelsen samt løsningsforslagene ved konkret at kigge på virksomheden Alectia A/S (herefter Alectia ). Flere af Alectias udfordringer vil kunne ses i direkte relation til de ovenstående eksempler på udfordringer, som kendetegner rådgiverbranchen, og denne type virksomheders placering som videnintensive virksomheder. Derved vil flere af løsningsforslagene med god sandsynlighed kunne konverteres og anvendes i andre, lignende tekniske rådgivende ingeniørvirksomheder. 16 S. Newell, M. Robertson, H. Scarbroughog J. Swan, "Managing knowledge work", s. 19. Side 9af177
11 Problemstilling I en virksomhed som Alectia skabes der store mængder viden og erfaringer i det daglige arbejde. Disse er af stor værdi for både virksomheden og medarbejderne. Udfordringerne opstår særligt i forbindelse med at kunne opsamle den rigtige viden og gøre den brugbar for fremtidige projekter, i en tværfaglig og videnintensiv virksomhed. I et samarbejde med afdelingsleder og forskningschef i Alectia, Birgitte Friis Dela Stang, er der i arbejdsgangene hos Alectia udpeget en række udfordringer: 17 Der findes fejl i leverancer Erfaringer er hovedsagligt personbåret mellem projekter Der opstår misforståelser mellem fagligheder Fejlene i leverancer kommer sjældent ud til kunderne, men de er omkostningsfulde i forbindelse med kvalitetssikring. Erfaringerne er i høj grad personbåret, hvilket medfører at de skabte erfaringer ikke kommer andre medarbejder til gode, end dem der arbejdede på det givne projekt. Derved bliver der foretaget en del gentagelser af arbejde, som vil kunne være helt eller delvist genbrugt fra et foregående lignende projekt. Misforståelser opstår mellem forskellige fagligheder giver både interne gnidninger og fejlrettelser, hvilket ses som tidskrævende spildtid. Dette sker blandt andet mellem forskellige fagligheder, hvor ventilation eksempelvis kommer på tværs af de bærende elementer og det vil kræve rettelser i et ellers færdigt arbejde. 17 Bilag 2: Møde med Alectia à 23. aug Side 10af177
12 Problemformulering Gennem de før nævnte udfordringer er hovedspørgsmålet blevet til: Hvorledes kan organisationen Alectia opnå øget effektivitet, igennem innovation og videndeling? Efterfølgende er tre underspørgsmål blevet formuleret, for at præcisere opgaven: Hvordan kan fejl i leverancer nedbringes? Hvordan kan erfaringer bringes videre mellem projekter? Hvordan mindskes misforståelser mellem fagligheder? Side 11af177
13 Præcisering I følgende afsnit vælges der afgrænsninger, som skal være med til, at indskærpe konkrete områder i organisationen Alectia. Som baggrundsinformation er Alectia blevet illustreret i modellen forneden, som denne betragtes, ud fra research og empiri. Dette uddybes nærmere under afsnittet Alectia A/S. Figur 1: Alectia specialister og projekter Organisationen Alectia med dets afdelingsorienterede hierarki. I modellen ses organisationens led, helt ned til den arbejdende medarbejder og specialists tilhørsforhold til en afdeling, samt interagering i konkrete projekter. Modellen er ikke faktuel men teoretisk, ud fra hvordan organisationen ser sig selv. Det vigtigste for projektet er at forstå, hvordan Alectia i dag er struktureret. Herefter kan mulighederne for forbedringsforslag vurderes, igennem anvendt teori og anden indsigt i firmaet. Side 12af177
14 I den illustrerede model foroven ses en stærkt simplificeret udgave af Alectias organisationsstruktur og det skal understreges, at modellen først er blevet skabt efter at have valgt afgrænsningerne for projektet. Der fokuseres på ét eller flere lag i organisationen ad gangen, hvorunder det ønskes at effektivisere med videndeling på tværs af organisationen derved horisontalt og ikke vertikalt. Et eksempel kunne være at kigge på direktionen imellem dennes ansvarsområder, eller den menige medarbejder og dennes kollega af samme rang. Det endelige valg for fokusering er faldet på to forskellige led: Projekt til Projekt Afdeling til Afdeling Figur 2: Projekt til projekt Foroven ses illustration af, hvordan der ønskes øget videndeling imellem de forskellige projekter. Dette fokus kaldes Projekt til Projekt. Pilene i eksemplerne er vejledende. Figur 3: Afdeling til afdeling Foroven ses illustration af, hvordan der ønskes øget videndeling imellem de forskellige afdelinger, men også hvordan der internt i bare én afdeling ønskes øget videndeling. Dette fokus kaldes Afdeling til Afdeling. Pilene i eksemplerne er vejledende. Side 13af177
15 Undervejs i arbejdet med de forskellige fokusområder vil der være overhængende sandsynlighed for konsekvenser i andre led af organisationen. At lave ændringer ét sted i en organisation som Alectia, vil sandsynligvis præge og have indflydelse andre steder. Disse konsekvenser undersøges i nærværende analyse. Endvidere vil der løbende blive foretaget tilbageblik på det oprindelige udgangspunkt for at komme med bud på et løsningsforslag og om hvorvidt et problem egentligt blev løst. Vigtigt at tage med for valget af fokus er, at der for hvert opstillet løsningsforslag vil blive taget udgangspunkt i et af de to fokusområder. Samtidigt vil der blive taget udgangspunkt i, hvad der helt konkret ønskes forbedret ud fra omtalte problemfelter. Afgrænsning Der er foretaget konkrete valg om, hvor i organisationen, der skulle skabes fokus for potentielle løsningsforslag. Alectia har aktivt gjort satsninger for tilegnelse af viden og udvikling. Dette vil blive uddybet nærmere i det efterfølgende afsnit Alectia A/S. Ligeledes blev der udtrykt et ønske fra Birgitte F. D. Stang om, at fremadrettet udvikling og optimering, bør ske i forbindelse med videnoverførsel mellem afdelinger og mellem projekter. Med anerkendelse af den nuværende strategi, fokuseres dette projekt på de nævnte udfordringer under afsnittet Problemstilling. Derudover skulle der naturligvis laves en afgrænsning af fokusområdet, da virksomheden Alectia er af en sådan størrelse, at ikke hele virksomheden kunne belyses i en bachelorafhandling som denne. Endvidere er der truffet et valg om ikke at arbejde med de mere uformelle kommunikationsveje i Alectia. Det formodes, at der i Alectia foregår grader af ikke systematisk sparring og kommunikation mellem medarbejdere, der eventuelt har et bedre personligt forhold til hinanden. Side 14af177
16 Metode I dette afsnit redegøres der for, hvilke valg der taget i løbet af bachelorprojektet. Indledningsvist fokuseres der på projektets problemstilling: Hvorledes kan organisationen Alectia opnå øget effektivitet, igennem innovation og videndeling? Fremgangsmåde Projektgruppen havde inden semesterstart udset sig at parre en række interessefelter i et afgangsprojekt. Med et fælles udgangspunkt i at have gennemført de obligatoriske ingeniørfag og studier på diplomingeniøruddannelsen Proces og Innovation på DTU Ballerup Campus, skulle et afgangsprojekt nu formes. Alle projektgruppens medlemmer har valgt specialesporet By og byggeri, hvilket medførte naturlige krav til væsentlige dele af projektets indhold. Med en virksomhed som omdrejningspunkt for en konkret problemløsning, var der et bredt ønske om at finde en større virksomhed med primært projekterende arbejde i byggeopgaver. Den rådgivende ingeniørvirksomhed, Alectia i Virum, udviste interesse i at lave et projekt i fællesskab. Ved et indledende møde med den tildelte vejleder fra Alectia, Birgitte F. D. Stang kunne et oplagt område for problemløsning spores. Birgitte F. D. Stangs rolle i Alectia kan betragtes som vertikalt ledende i form af hendes position som afdelingsleder, men samtidigt kan Birgitte F. D. Stang også betragtes som horisontalt bevægende i form af hendes mere brede rolle som forskningschef. Processen Til at styre projektet i den rigtige retning blev der gjort brug af en selvskabt model for hvordan projektet, trin for trin, kunne tage form. Metoden er let forståelig i sin enkelthed, men rummer adskillige opgaver og faser i de enkelte trin. Metodemodellen er skabt på baggrund af et behov for konkret viden og indsigt i en virksomhed og med efterfølgende krav til optimeringsforslag af dennes virke som virksomhed. Et naturligt fravalg af mange tidligere brugte metoder er derfor blevet foretaget. Den konstruerede metodemodel ser således ud: Side 15af177
17 Figur 4: Metode model Den konstruerede metodemodel er at forstå bedst fra oven; Alt starter med at skabe sig indsigt i virksomheden, hvilket giver anledning til at kigge i teori, der passer på virksomheden. Heraf kan der skabes videre ny indsigt i virksomheden igennem den anvendte teori, hvilket identificerer en række udfordringer i virksomheden. Afslutningsvis anvendes teorien til, at løse problemer i virksomheden. Vejen til indsigt Jævnfør metodemodellen, skulle der indhentes indsigt og viden om Alectia i to separate faser. Først blev der gjort brug af interviews til at få den grundlæggende indsigt i Alectia som organisation, arbejdsplads, videnskaber og videndeler. Igennem disse interviews blev også afgrænsningen fundet, da bachelorprojektgruppen blev gjort opmærksom på problemet i at tildele flere medarbejdere i Alectia til bachelorprojektet. Dette var årsagen til, at der ikke fokuseres på den enkelte medarbejder, men i stedet på hele afdelinger eller projekter i Alectia. Side 16af177
18 Det skal derfor også gøres klart, at der selvfølgelig på det rent datamæssige område kunne være blevet indhentet langt mere, hvis muligheden for at interviewe bredere var til stede. Efterfølgende skulle der læses op på den generelle information om Alectia, hvilket primært er foregået via deres hjemmeside, men også via udleveret HR materialer, der blev gjort tilgængelige for projektgruppen: Karrieremodel 18 Roller Konsulent specialist 19 Netop muligheden for at få udleveret materiale har været en stor hjælp. For trods travlhed i Alectia, så blev der ganske trofast svaret på mails og ofte med internt anvendt materiale til at danne øget indsigt. Af primære personer i den indledende interviewfase peges der på følgende: 1. Birgitte Friis Dela Stang, Forskningschef og Afdelingschef i Byggeteknik hos Alectia. 2. Lars Christoffersen, Direktør og Vicedekan på DTU Diplom og tidligere afdelingschef i Alectia. Fra bredde til dybde I anden fase af metodemodellen udvælges interessant teori, jævnfør den opbyggede indsigt i Alectia, dette bliver belyst i samarbejde med vejledere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Gennem dette arbejde blev nye korrespondancer med Alectia taget op, da der var opnået nye indsnævringer af projektet. Da Alectia ikke har haft indvirkning på valget af teori og metode, præsenteres Alectia udelukkende for fundne udfordringer og løsninger, jævnfør den anvendte teori og metode. 18 Bilag 10: Karrieremodel 19 Bilag 11: Roller Konsulent Specialist Side 17af177
19 Projektet befandt sig derefter i den tredje fase af metodemodellen, da der med selve arbejdet i teorien også blev fundet løbende problemfelter. Afslutningsvis udarbejdedes en række løsningsforslag i relation til de opstillede fokusområder i Alectia. Løsningsforslagene blev præsenteret ved en høring for bachelorprojektets vejledere og undervisere på linjen Proces og Innovation, samt vicedekan Lars Christoffersen. Formålet var at belyse projektet for en lidt bredere skare af interesserede, samt at vinde tilbagemeldinger og synspunkter på de udvalgte løsningsforslag og en eventuel optimering af disse. 20 Metodebrug Bachelorprojektgruppen har gjort primært brug af nedenstående metoder: Litteraturstudier Observationer Interviews Dialogbaseret sparring og høringer Tilgang til teori Bachelorprojektgruppen danner sig igennem følgende afsnit, den videnskabelige forklaring på hændelser eller manglen på samme, med afsæt i bachelorprojektets problemstillinger. Tre overordnede teorifelter blev udvalgt: Videnteori Innovationsteori Organisationsteori De nævnte teorifelter er valgt ud fra gennemførte kurser og undervisninger med lignende elementer. Både viden og innovationsteori var åbenlyst relevante, mens organisationsteori 20 Bilag 5: Høring à 22. Nov Side 18af177
20 først senere blev gjort til en prioritering som følge af et decideret behov for forståelsen af en virksomhed og organisation som Alectia. I grove træk kan det siges således: At viden og videndeling er essentielle dele af projektets problemstillinger. At innovation kan betragtes som et begreb for problemløsning og efterfølgende vækst. At organisationer findes i alle størrelser, men at virksomheder af Alectias størrelse kræver systematisk opstilling og fremgang, hvis forandringer skal kunne forstås. Side 19af177
21 Teori Det følgende afsnit vil omhandle den teori, der jævnfør procesmodellen, er vurderet som den mest relevante for Alectias situation og udfordringer. Der er altså tale om et ønske om, at skabe en form for forståelsesramme for Bacheloropgaven, både i forhold til Alectias position som rådgivende virksomhed, men også for at forstå hvilke udfordringer Alectia har, og hvordan disse kan løses. Teorien har således til formål, at give Bachelorgruppen og læseren den nødvendige mængde viden for, at forstå Alectia som videnintensiv, rådgivende virksomhed, med et stort behov for innovation for at overleve i et marked, som rummer mange faldgruber og udfordringer. De udvalgte teorier vil derfor blive anvendt efterfølgende, som værktøjer til at analysere Alectia og forstå dennes problemstillinger, samt at danne grundlag for de givne løsningsforslag, til problemstillingerne. Viden Vi læser i aviserne, at Danmark er et "Vidensamfund", vi ser hvordan Facebook kommercialiserer viden om deres brugere, og hvordan vi i Danmark i fremtiden udelukkende skal leve af vores viden. Når begrebet "viden" er en så integreret faktor i den verden vi lever i, synes det ikke urimeligt at spørge sig selv: Hvad er viden egentligt? Oxford Dictionaries definerer ordet knowledge (viden) som: "Facts, information, and skills acquired through experience or education; the theoretical or practical understanding of a subject." 21 Dette stemmer formodentligt overens med de fleste danskeres grundlæggende opfattelse af begrebet "viden", men hvor stammer begrebet fra? For at besvare dette spørgsmål må man belyse begrebet med et historisk perspektiv /09/2013 Side 20af177
22 Den historiske udvikling af viden som begreb Først og fremmest skal det fastslås, at viden naturligvis har eksisteret lige så længe, som der har eksisteret sansende væsner 22. Viden findes lige såvel i en krage, der bruger en pind til at lirke en snegl ud af sit hus, som i et barn der brænder sig, og lærer, at ild er farlig. Dette afsnit vil derfor begrænse sig til begrebet "viden", og redegøre hvor dette først er brugt, og hvordan det ændrer sig gennem historien. I bogen Viden om Ledelse, viden og virksomheden skriver Hans Siggaard Jensen: "I et stenaldersamfund har man haft viden ellers kunne man næppe overleve og man har muligvis også gjort sig tanker om, hvad viden var, hvilken viden var acceptabel og lignende men vi ved ikke noget om det." 23 Her slutter Hans Siggaard Jensen altså, at der nødvendigvis må have været viden allerede hos de tidligste mennesker, men at dette er irrelevant i forhold til begrebet, da de tidlige menneskers eventuelle tanker om dette ikke er bevaret for eftertiden. Antikkens Grækenland 24 Hans Siggaard Jensen skriver efterfølgende, at han formoder at oldtidskulturer som babylonierne og ægypterne, nødvendigvis måtte have haft former for viden, som vi i dag ville karakterisere som videnskabelige. Det er dog først i det antikke Grækenland, at man for første gang arbejder med systematiske former for viden, og filosoferer over, hvad viden egentlig er. En skelsættende opfattelse er forskellen mellem "doxa" og "episteme", hvilket oversættes til "overbevisning/holdning/tro" og "viden". Den centrale teoretiker i dette var Platon (ca. 428 f.kr. 22 Den præcise definition af et "sansende væsen" har været under debat i århundreder og vil pga. manglende relevans ikke blive taget her. 23 Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s Side 21af177
23 ca. 348 f.kr.), hans filosofiske tanker om denne opfattelse findes i hans dialog Theaetetus 25. Platon skrev at "doxa", betegner vores subjektive indtryk af verden, det vil sige ting man ikke kan tillægge nogen særlig vægt eller sandhed. "Episteme" derimod, er en stabil og objektiv beskrivelse af en konstant verden. I oldtidens Grækenland havde man ikke den samme mængde "bevist" viden, som vi har i dag. Datidens bedste eksempler på egentligt, videnskabelig viden skal findes i oldtidens matematik, nærmere betegnet dens geometri. Geometri beskriver kun uforanderlige, konstante og objektive strukturer, man kan derfor ikke "mene" noget om geometriske sagsforhold, man kan kun bevise eller modbevise faktuelle kendsgerninger. Et eksempel på dette kan ligeledes findes i det antikke Grækenland, nemlig hos filosoffen og matematikeren Pythagoras (570 f.kr. 495 f.kr.). Pythagoras' berømte læresætning ( ) vedrørende de geometriske forhold i en retvinklet trekant var, er og vil altid være sand. Sandhed er altså nødvendigt for viden, og for at sandhed kan eksistere, må der være konstante og uforanderlige objekter, som for eksempel en retvinklet trekant. Pythagoras' læresætning blev senere en af grundpillerne i matematikeren Euklids (aktiv fra ca. 300 f.kr.) Elementerne 26, et af videnskabshistoriens vigtigste værker. Dette værk etablerede en model for, hvad sikker viden er, ud fra logisk bevisførelse. Matematikken blev derved grundopskriften for sand viden, da denne blev opfattet som ren og uden subjektive overbevisninger. Dette underbygges den dag i dag, hvor matematikkens grundsætninger er uændrede og stadig bruges i forskning over hele jorden. Platons berømte elev Aristoteles (384 f.kr. 322 f.kr.) arbejdede på en mere generel, logisk videnopfattelse. Han forsøgte at undlade Platons særlige metafysik, og yndede at holde sig til logik og matematik. Ifølge Hans Siggaard Jensen etablerede Aristoteles og Euklid i løbet af 300 tallet f.kr. et logisk og matematisk/geometrisk videnbegreb, som er grundstenen i det samme videnbegreb vi bruger i dag. 25 Platon, "Theaetetus", ca. 369 f.kr. 26 Euklid, "Elementerne", ca. 300 f.kr. Side 22af177
24 Oldtidens grækere var dog ikke interesseret i en egentlig anvendelse af viden. Man så ikke nogen videre kobling til det praktiske dagligdagsliv og viden. Viden blev anset som værende teoretisk, og interesserede derfor forholdsvist filosoffer. Andre oldtidskulturer som for eksempel Romerriget overtog disse former for videnproduktion og videnformidling, men bidrog stort set ikke yderligere til dem. De græske filosoffers videnbegreber var altså de gængse i den antikke verden og forsatte med at være det, indtil de tidlige kristne under Pave Theophilus brændte den sidste viden fra Alexandrias berømte bibliotek i 391 e.kr. 27 Middelalderen Efter antikkens ophør blev den kristne kirke det nye omdrejningspunkt for viden i den vestlige verden. Viden blev i starten af middelalderen formuleret og formidlet i klostre spredt ud over hele Europa. Den vigtigste munkeorden anses ifølge Hans Siggaard Jensen som værende cistercienserne, som rådede over op mod 1000 klostre og dermed et omfattende netværk. 28 I løbet af 1200 tallet begyndte de første universiteter imidlertid at dukke op. Først i Bologna, Paris og Oxford, siden hen spredte de sig til resten af kontinentet. Her produceredes viden, ikke gennem empiriske eksperimenter og bevisførelse, men gennem læsning og diskussioner af "troværdige" bøger en troværdighed, der blev fastsat af kirken. Ved opførelsen af universitetet i Paris gik den daværende Pave endda så vidt, som at forbyde læsningen af Aristoteles' arbejde. 29 Denne fremgangsmåde førte ikke til resultater, som ville være opfattet som sande af hverken de antikke grækere eller den moderne videnskab. 27 I følge Sokrates Scholastikos, også kendt som Sokrates af Konstantinopel (ca. 380 e.kr. 440 e.kr.) 28 Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s Christian Thuesen, "Anvendelse af den rette viden et studie af byggeriets kulturelle organisation, s. 36. Side 23af177
25 Det videnskabelige gennembrud Den middelalderlige forestilling om viden og videnproduktion blev først afløst i slutningen af 1600 tallet, da oplysningstiden indtraf. Inden da havde renæssancen skabt et supplement til videnskaben, nemlig humanismen. Humanismen så ikke viden som værende knyttet til logisk bevisførelse, men nærmere som samtale og dialog. Her gjaldt Aristoteles' Rhetoric 30 og dens tre appelformer; etos, logos og patos. Det gjaldt altså ikke om at argumentere med logik, men nærmere en generel brug af sproget til påvirkning og overtalelse. 31 Den naturvidenskabelige revolution 32 var i første omgang et oprør mod humanismens retorik og symbolske drejninger. Ønsket bag revolutionen var at matematisk bevist, empirisk fyldestgørende viden, der samtidigt skulle være direkte anvendeligt. Metoden til at skabe denne sammenhæng, foregik gennem eksperimenter i komplet modsætning til renæssancens retoriske bevisførelse. Christian Thuesen beskriver dette i sin Ph.d., som følgende: "Grundideen er, som i den græske forståelse, at viden er "uforanderlig", med det, som er uforanderligt, er nu specifikke regelmæssigheder naturlove. Lovene er uforanderlige, idet de gælder alle steder de er kontekstuafhængige. Det er lovene, der nu er uforanderlige ikke de abstrakte objekter." 33 Thuesen beskriver derved, hvordan den moderne definering af viden har ændret sig fra den oldtidsgræske. Det er nu lovene naturlovene som er uforanderlige, ikke nødvendigvis de objekter som de beskriver. Dette princip blev formuleret af matematikeren og filosoffen René Descartes ( ). Han så videnskaben som et mekanisk, strukturelt stabilt system, der er underlagt af nogle 30 Aristoteles, "Rhetoric", ca. 350 f.kr. 31 Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s År 1543 e.kr. ca e.kr. 33 Christian Thuesen, "Anvendelse af den rette viden et studie af byggeriets kulturelle organisation, s. 37. Side 24af177
26 grundlæggende love altså naturlove. En af de mest berømte og betydningsfulde eksempler på dette, må siges at være Sir Isaac Newtons ( ) "opdagelse" af tyngdeloven. Senere har andre forskere forsøgt at finde lignende love for markant andre områder, som for eksempel Adam Smiths ( ) forsøg på at finde grundlæggende "naturlove" for økonomien. Naturlovene er i stand til at definere og forklare fænomener i den empiriske verden. På den måde bliver viden, i modsætning til forståelsen af denne i det antikke Grækenland og middelalderen, til noget brugbart. Noget der kan skabe forandring. Viden i dag Der er nu beskrevet, hvordan forskellige tidsaldre har lånt, bekræftet og bekæmpet hinandens tidligere videnbegreber. Det er blevet vist hvordan antikkens forståelse af viden som uforanderlige fakta blev bekæmpet af den kristne kirke og hvordan kirkens viden skabelse gennem læsning af "troværdige" bøger blev bekriget af den videnskabelige revolutions empiriske, videnskabelige bevisførelse. Men hvordan stiller denne historie af lånte definitioner og forståelser egentligt videnbegrebet i dag? I følge Christian Thuesen skaber dette et yderst heterogent billede af videnbegrebet: "I dag findes der forståelser, der har et meget skarpt skel mellem daglig viden og videnskabelig viden. Men der findes også forståelser, som ikke ser denne forskel. De ser blot videnskabelig viden som en mere forædlet videnform sammenlignet med dagligdags viden hvis der i det hele taget er forskel." 34 Han forklarer videre, at dette ikke er et udtryk for, at alle videnformer bør anses som værende lige gode, men blot at de sameksisterer med vidt forskellige tyngder. Der er altså forskellige grader af legitimitet, når det drejer sig om viden. 34 Christian Thuesen, "Anvendelse af den rette viden et studie af byggeriets kulturelle organisation, s. 43. Side 25af177
27 Denne heterogenitet af videnbegrebet anses som værende en af de største faldgruber i at arbejde med viden for hvilken viden skal opfattes som værdifuld og hvilken viden bør ikke tages til efterretning? Det er altså dette "minefelt" som moderne virksomheder skal navigere igennem, for at maksimere deres udbytte af deres kumulative viden. Videnintensive virksomheder, Videndeling og Videnledelse I bogen Videnledelse et praksisfelt under etablering af Per N. Bukh, Karina S. Chr. og Jan Mouritsen bliver følgende beskrevet: "Efter Anden Verdenskrig blev det, som nævnt ovenfor, mere og mere almindeligt at opfatte produktion af viden som en helt central faktor i økonomisk vækst. Det var via ny viden, at man muliggjorde nye produktioner og processer i industrien." 35 Viden bevægede sig fra at være forbeholdt forskning til at blive en betydelig del af verdensøkonomien. Som følge af dette opstod der i sidste halvdel af det tyvende århundrede et nyt begreb; videnintensive virksomheder. Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen og Flemming Poulfelt karakteriserer videnintensive virksomheder således: "En videnintensiv virksomhed er en virksomhed, hvor viden spiller en markant rolle i forhold til input, throughput og output. Der er tale om specialiseret viden frem for generel viden, men henblik på kompleks problemløsning. Viden er stærkt individafhængigt, men er ikke udelukkende indlejret i individer. Viden er også indlejret i processer og i produkter." Per Nikolaj Bukh, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen, "Videnledelse Et praksisfelt under etablering", s Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s. 29. Side 26af177
28 Typisk vil dette pege på forskellige former rådgivende virksomheder som værende videnintensive, dette kan for eksempel være advokatvirksomheder eller rådgivende ingeniører. Den røde tråd for alle rådgivnings virksomheder er, at viden er deres handelsvare og at viden er gennemgående i alle aspekter af virksomheder, input, throughput og output. For sådanne virksomheder er det naturligvis essentielt, at der lægges en grundig strategi for hvordan viden behandles. Tacit og Explicit viden For at gøre sig håb om at organisere viden, må man først forstå hvilke større faktorer der kan vanskeliggøre dette. Begrebet Tavs viden (Tacit viden) stammer fra Ludwig Wittgensteins ( ) bog Philosophical Investigations 37. Her skriver Wittgenstein: "Something that we know when no one asks us, but no longer know when we are supposed to give an account of it, is something that we need to remind ourselves of" 38 Wittgenstein giver et mere håndgribeligt eksempel på forskellen mellem tacit og explicit viden, ved hjælp af to spørgsmål 39 : "Hvor mange fod højt er Mont Blanc?" og "Hvilken lyd siger en klarinet?" Her er tydeligvis en forskel i letheden, hvormed disse spørgsmål kan besvares. Det første spørgsmål kan let besvares med et simpelt tal, den fornødne viden er således let videregivet altså er den explicit. 37 Ludwig Wittgenstein, "Philosophical Investigations", Ludwig Wittgenstein, "Philosophical Investigations", s Ludwig Wittgenstein, "Philosophical Investigations", s. 36. Side 27af177
29 Det er dog en anden sag med det andet spørgsmål. Her ses et eksempel på tavs viden. Hvis man én gang har hørt en klarinet, ved man udmærket, hvordan instrumentet lyder, men at videregive denne viden, er straks noget andet. På samme måde, som det er svært at beskrive farven rød, er det så godt som umuligt at videregive en klarinets lyd uden et eksempel. Her er altså tale om tacit viden. Dette skal dog ikke forstås som, at tacit viden udelukkende er "abstrakte" ting som instrumenters lyd og farver. Tacit viden udgør en stor del af en virksomheds daglige arbejdskraft, da det i høj grad er det som menes, når man taler om handlinger, der "sidder på rygraden". Dette kan være en tekniker, der tilser et computersystem, eller en ingeniørs instinktive opsummering af en bygning. Fælles for disse er, at det kræver en form for læring man skal tilegne sig den nødvendige viden for at kunne udføre den konkrete arbejdsopgave. 40 Da videnintensive virksomheder i bund og grund lever af deres ansattes viden, må det siges at være yderst relevant at forsøge, at kategorisere denne tavse viden. Den tavse viden har dog den sidegevinst, at den er utrolig svær for en konkurrerende virksomhed at kopiere. På grund af dettes kan det observeres, at flere virksomheder forsøger at skære ned på ansattes navne på deres hjemmeside, for at forhindre headhunting, da dette vil være den eneste sikre måde at anskaffe sig tavs viden fra en anden virksomhed. Den oprindelige definition af viden som begrundet af empirisk bevisførelse, giver altså også mening i en praktisk, virksomhedsbaseret sammenhæng. Denne antikke definition af viden, er nødvendig for en videnintensiv virksomhed, da en sådannes succes afhænger af virksomhedens bevidsthed om dennes viden, både den tavse og den eksplicitte, for at kunne skabe konkurrencefordele. 40 Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s. 46. Side 28af177
30 Videndeling Videndeling ikke er begrænset til videnintensive virksomheder, men tværtimod finder sted i alle brancher og virksomhedstyper. Videndeling er som viden selv, ikke nogen ny opfindelse, men er en vigtig faktor i menneskehedens udvikling og succes. Uden videndeling ville hvert enkelt menneske være dømt til at skabe sin egen viden gennem handling og tilfældigheder, og menneskehedens udvikling ville gå i stå. Videndeling adskiller sig markant fra deling af andre ressourcer, på grund af videns specifikke og unikke egenskaber. Deling af konventionelle ressourcer, som for eksempel penge, vil efterlade den der deler med mindre end, hvad han/hun startede med. Viden kan derimod deles uden at blive mindre, og der er teoretisk set derfor ingen grænser for, hvor mange gange viden kan deles og komme andre til gode. Der formodes altså, at være generel enighed om at videndeling er yderst relevant, men spørgsmålet bliver således nu: Hvordan deler man viden? I beskrivelsen af tacit og explicit viden så vi, hvordan visse former for viden kan være enormt svære at dele, og andre former for viden er mere generelt gældende og lette at videregive. Dertil kommer, at viden ikke nødvendigvis forbliver den samme, når den går fra person til person, eller fra organisation til organisation, som der beskrives i Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensive virksomheder: "Viden, der både kan kommercialiseres som output og deles gennem processer, der hører under throughput, er igen afhængig af det input, organisation får. Der er en klar sammenhæng mellem de tre elementer, og det ene påvirker de andre eller er afhængigt af dem." Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s. 52. Side 29af177
31 Videndeling er altså, som de fleste organisationer nok vil nikke genkendende til, ikke en simpel disciplin. Så spørgsmålet ovenfor udvides nu til: Hvordan deler man viden? Og hvilke former for viden kan overhovedet deles? For at besvare dette, er det som ved den tidligere gennemgang af videnbegrebet, nødvendigt at definere, hvad videndeling er. Videndeling i virksomheder drejer sig i bund og grund om at sikre, at den tilgængelige viden, finder det rigtige sted hen, så den samme viden ikke skal genopfindes. Dette kan simplificeres yderligere med et velkendt begreb: Det drejer sig altså om ikke, at skulle (gen)opfinde den dybe tallerken hver gang. For at dette kan opnås, kræves det at, al viden identificeres, kategoriseres og registreres. Dette giver til en hvis grad en virksomhed eller organisation viden om, hvad den egentligt ved, og hvor den ved det. Altså hvilken afdeling / medarbejder der er indehaver af den pågældende viden. I 1995 beskrev Nonaka og Takeuchi 42, at videndeling i første omgang drejer sig om eksisterende viden og ikke om ny viden, for når viden deles, og andre tager brug af eksisterende viden, ændrer viden form den bliver socialiseret. Der skelnes her ikke mellem den før omtalte tacit og explicit viden, da begge typer kan deles, dog med stor forskel i vanskeligheden af dette. På baggrund af dette, vælger forfatterne af Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensive virksomheder, at definere videndeling på følgende måde: 42 I. Nonaka& H. Takeuchi, "The Knowledge Creating Company : How Japanese Companies Create the Dynamics of Innovation", 1995 Side 30af177
32 "Videndeling er altså en proces, en aktivitet, hvor organisationen bliver bevidst om den viden, der er til stede i organisationen, dokumenterer denne viden og systematiserer den i forhold til organisationens aktiviteter, således at den er tilgængelig for de medarbejdere, der skal løse opgaverne." 43 Videndeling burde altså være yderst eftertragtet i en moderne virksomhed, da potentialet for øget effektivitet er stort. Denne relevans må kun formodes at være større i videnintensive virksomheder. Dog skriver Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen og Flemming Poulfelt, at nye studier viser, at videndeling ikke bør være genstand for traditionel ledelse i det omfang, som det er tilfældet i dag. Dette kommer på baggrund af, at megen videndeling tilsyneladende sker frivilligt og autonomt mellem medarbejdere. Medarbejdere deler altså ofte viden, fordi de simpelthen har lyst, og desuden føler en tilstrækkelig belønning, på trods af mangel på traditionel belønning, som kan ses på lønchecken. Dette rejser interessante spørgsmål med hensyn til belønning. Spørgsmål som relaterer til forholdet mellem viden og den neoklassiske økonomi. Den neoklassiske økonomiske teori foreskriver, at den eneste eksisterende rationalitet er den økonomiske; altså, at alt kan gøres op i penge. Dette gør Peter Holdt Christensen imidlertid op med, i hans bog "Videndeling: perspektiver, problemer og praksis" 44, hvor han beskriver, hvordan social anerkendelse er mindst lige så vigtig, som økonomisk motivation. Altså deler ansatte ofte viden, fordi de har en naturlig interesse i, at opnå social anerkendelse i deres organisation. Peter H. Christensen er ikke alene om denne opfattelse, og selv i undervisningen på Proces & Innovation studiet fortælles det, hvordan accept og simpel ros, ofte er bedre motivationsfaktorer end økonomiske bonusser og lignende. 43 Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s Peter Holdt Christensen, "Videndeling: perspektiver, problemer og praksis", Side 31af177
Det Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereAlmen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereTrekanter. Frank Villa. 8. november 2012
Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereHvad bruger den excellente leder sin tid på?
Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.
1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereEvaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende
Evaluering af virksomhedssamarbejdet 5 semester HA - EBA - Top-Up Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Udarbejdet af: Keld A. Christensen, 4. april 2016
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereSådan får du booket. flere møder!
Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereCATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN
CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017
BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereINNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.
Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic
Læs mereVIDEN OG VIDENSBEGREBER
VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereStrategisk ledelse i skrumpende markeder
Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske
Læs mereKreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk
At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereFREMTIDENS ARBEJDSMARKED
FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)
8. OKTOBER 2015 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) præsen TATION De formelle krav Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mere