Effektivitet igennem innovation & videndeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektivitet igennem innovation & videndeling"

Transkript

1 Bachelorafhandling CFI-DTU Effektivitet igennem innovation & videndeling Viden som værktøj i Alectia A/S Af Rasmus Fält Pedersen, Mads Kibsgaard & Rasmus Bertelsen

2 Abstract Titel: Effektivitet igennem innovation & videndeling Viden som værktøj i Alectia A/S Forfattere(stud.nr.): Rasmus Fält Pedersen(130169), Rasmus Bertelsen(107162) og Mads Kibsgaard(107138) Uddannelses og institution: Proces & Innovation DTU Campus Ballerup, Center for Forretning og Innovation The goal of this project is to reduce the amount of errors, needless repetitions and misunderstandings in the consulting company Alectia A/S, through enhanced knowledge sharing and innovative optimization. The project was driven by the use of literary studies, observations, interviews and dialog based sparring and hearings. Through the use of these methods, an analysis of Alectia showed that the company has a number of challenges, directly related to the goal of this bachelor project. Among these were: A lack of use of their knowledge sharing portal, Fagligt Videncenter, and of their delivery model, the Alectia Compass. A lack of incremental, user based innovation as a problem solving tool. A lack of understanding between the various professions in Alectia, which can lead to internal strife and delayed completion of assignments. To combat these challenges, four solution based propositions were made: An optimization, rework and relaunch of Fagligt Videncenter. A relaunch of the Alectia Compass, now with directly available project reviews, to further knowledge sharing between projects. An organized mapping of the crossing of professional workflows. A use of the 1 % Method to free up a number of employees to pursue and integrate incremental, user based innovation, as a constant, ongoing problem solving tool. Through a synergetic use of these four propositions it is shown that Alectia can experience a reduction of errors, strenuous repetitions and misunderstandings in their project based workflow. Side 1af177

3 Forord Denne bachelorafhandling er skrevet af Rasmus Fält Pedersen, Rasmus Bertelsen og Mads Kibsgaard, som sidste del af vores diplomingeniør studie, ved Proces & Innovations uddannelsen, DTU Ballerup Campus. Den specifikke, interne arbejdsfordeling af projektet, kan findes i bilag 1. Emnet for bachelorprojektet er videndeling og innovativ udvikling i en teknisk, rådgivende virksomhed. Projektet er et casestudie af virksomheden Alectia A/S og havde til mål, at bringe Alectia en række optimeringsforslag omkring videndeling og innovation. Bachelorafhandlingen er gennemført med amanuensis Poul Kohsel, DTU Diplom, og seniorforsker Kim Haugbølle, Statens Byggeforskningsinstitut, som primære vejledere. Som virksomhedsvejleder havde vi afdelingsleder og forskningschef i Alectia, Birgitte Friis Dela Stang. Vi takker jer for jeres vejledning i gennem vores bachelorprojekt, og for jeres hurtige respons vedrørende spørgsmål og generelle forespørgsler. Derudover vil vi gerne takke direktør og vicedekan Lars D. Christoffersen, DTU Diplom, for at dele sin indsigt i Alectia med os, og adjunkt Steen Mandsfelt Eriksen, DTU Diplom, for sine input og erfaringer, som kom os til gode gennem en høring af projektet. En tak skal også falde til konsulent David Meyer, F.R.I., for sin hjælp vedrørende interessante nøgletal for rådgiverindustrien. I forbindelsen med færdiggørelsen af vores bachelorprojekt har vi modtaget stor hjælp af Sarah Dittlau Jensen og Line Kibsgaard, hvis assistance har hjulpet med at højne afhandlingens kvalitet. Endeligt vil vi rette en tak mod uddannelsessekretær Agnethe Rald, DTU Diplom, for hendes hjælp med, at sikre os et projektlokale, og ikke mindst for hendes altid åbne dør, i gennem vores 3½ års lange diplomingeniør uddannelse. Ballerup, december 2013 Rasmus Fält Pedersen, Rasmus Bertelsen og Mads Kibsgaard. 1 Bilag 1: Arbejdsfordeling. Side 2af177

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Forord... 2 Introduktion til den rådgivende branche... 4 Problemstilling Problemformulering Præcisering Metode Teori Viden Videnledelse og Innovation Innovation Organisation Organisatorisk forandring Alectia A/S Analyse Løsningsforslag Optimering og begrænsning af Fagligt Videncenter Erfaringsbaseret faglig viden systematiseres Kortlægning og styring af fagligt krydsende arbejdsgange % metoden Refleksioner over løsningsforslag Diskussion Konklusion Referencer Bilag Side 3af177

5 Introduktion til den rådgivende branche Dette afsnit har til formål, at oplyse læseren om den verden, som denne Bacheloropgave vil dykke ned i, samt udruste læseren med en passede mængde baggrundsviden til, at skabe sammenhæng i de efterfølgende afsnit. Rådgiverindustrien har gennem de sidste knap fyrre år gennemgået en signifikant forandring, særligt i forhold til industriens image og de moralske implikationer ved deres arbejde. I sin bog "Bygherrerådgivning teori lig praksis?" 2 beskrev Jørgen Huno Rasmussen, med fokus på bygherrerådgivere, allerede i 1979 dette. Han starter introduktionen 3 til sin afhandling med følgende citat: "De rådgivende har ikke noget dårligt image i samfundet de har slet ikke noget image." 4 Dette postulat, fremsat i 1974, afviser Jørgen Huno Rasmussen dog kategorisk i Det gør han på baggrund af den øgede indsats, som rådgivende konsulenter i mellemtiden har gjort for, at definere hvem de er og hvorfor man skal bruge dem. Det fremgår altså, at rådgiverindustrien i midten af 70'erne går fra, at spille en relativ ukendt rolle blandt borgene, til at træde mere i karakter gennem eget initiativ. At rådgiverindustrien således kom mere i søgelyset, medførte dog også et øget fokus på visse moralske områder af rådgiverens arbejde. I sin bog beskriver Jørgen Huno Rasmussen nogle af disse moralske og etisk gråzoner. Da bogen er en afhandling om bygherrerådgiverens rolle og forpligtigelser, er det naturligvis med udgangspunkt i dette, at eksemplerne herunder er givet. Ifølge Huno Rasmussen er bygherrerådgiverens primære krav, at denne fungerer som klientens "uafhængige tillidsmand", altså må rådgiveren ikke have relationer til et eksternt firma, som 2 Jørgen Huno Rasmussen, "Bygherrerådgivning teori lig praksis?", Instituttet for Anlægstekning, Lyngby, Jørgen Huno Rasmussen, "Bygherrerådgivning teori lig praksis?", s Ingeniørens Ugeblad, nr. 47, 1974, s. 2. Side 4af177

6 kunne have professionel interesse i sagen. Såfremt rådgiveren måtte have følgende relationer, forpligtes han/hun til straks at informere klienten om dette. 5 At varetage klientens interesser er altså rådgiverens vigtigste opgave, med den eneste undtagelse værende altid at tage hensyn til samfundets ve og vel. Disse krav til rådgiverens funktion er i sig selv ikke problematiske, men når de ses i sammenhæng af, at den førnævnte klient, jo netop er en klient, kan der opstå mistanke om konfliktende interesser. En klient er per definition en person, som betaler sig til hjælp og rådgivning af en fagligt uddannet person 6. Derved opstår der et forhold, hvor rådgiveren forventes at handle udelukkende ud fra klientens interesser, men samtidigt er der for rådgiveren tale om at maksimere sin egen profit, og derved kan gråzoner opstå. I søgen på litteratur der beskriver denne problemstilling, foretages der nu et spring på lidt over to årtier. I 2002 udgives rapporten ved navn "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning" 7 af Birgitte Munch. I denne rapport beskriver Birgitte Munch, hvordan der i årene før rapportens udgivelse, var opstået en del offentlig kritik af de tekniske rådgivere, særligt med henblik på Københavns Metro samt de store broprojekter. Hun sammenfatter kritikken til følgende synspunkt: Rådgiverne løfter ikke deres samfundsmæssige ansvar, som beskrevet ovenfor, i tilstrækkeligt omfang og de har derudover uklarheder i forhold til den viden de producerer. 8 5 Jørgen Huno Rasmussen, "Bygherrerådgivning teori lig praksis?", s d. 9/ , Kl Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", DTU Byg R 109, Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s. 1. Side 5af177

7 Præcist hvor skarp kritikken af rådgiverne er, varierer stærkt fra kritiker til kritiker. Birgitte Munch citerer blandt andet journalisterne Tom Heineman og Ulrik Dahlin: "Som en ingeniør, ansat i et af de store, danske rådgivningsselskaber, udtrykker det: 'Vi kender det alle sammen. Det er et bundråddent system. De store rådgivende ingeniørselskaber er som en prostitueret. De sælger sig altid til den højtbydende." 9 Udover denne sammenlignelse mellem rådgiveren og prostitueret, beskriver Birgitte Munch, også hvordan Professor Bent Flyvbjerg i 2003 mener at der ikke blot manipuleres med budgetteringen af store offentligt anlægsinvesteringer, men at der muligvis ligefrem er opstået en kultur af løgne, hvor rådgivere i projekteringsfasen direkte lyver i deres overslag over anlægsomkostningerne. Andre beskriver mere diplomatisk rådgiverne som værende "tilbageholdende" i forhold til at skabe klarhed over de egentlige omkostninger ved store investeringer. 10 Implikationerne er dog meget ens: De tekniske rådgivere er ansvarlige for en del af misforholdet i mellem reelle omkostninger ved store offentlige projekter, og de budgetter der er lagt. De ovennævnte kritikpunkter er blot et udsnit af lang række eksempler. Det er på baggrund af dette fokus, at flere af de tekniske rådgivningsfirmaer foretager en indirekte, reaktiv respons på kritikken. Dette er blandt andet blevet gjort, ved at fastslå en række etiske retningslinjer og offentliggørelse af firmaets værdipolitik. Birgitte Munch giver et par eksempler i introduktionen til sin rapport: I 1986 offentliggjorde Rambøll noget de kaldte for deres "virksomhedsfilosofi", hvor i Rambøll blandt andet skriver et afsnit om redelighed. Heri anføres det, at Rambøll for eksempel ikke modtager opgaver fra militæret, og at Rambøll vil "søge en retfærdig løsning på konfliktspørgsmål, også selvom det kan gå ud over firmaets eller en kundes økonomiske interesser" Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s. i. Side 6af177

8 Det andet eksempel finder Birgitte Munch i Carl Bro's noget kortere udmelding om, at firmaet "arbejder under ansvar såvel for det enkelte menneskes trivsel sin det omgivende samfund herunder miljøet". 12 Det ses således hvordan mange rådgivervirksomheder forsøger at give udtryk for positive værdier og forsikre deres klientel om, at professionalismen og rådgiveransvaret er i top. De ovennævnte eksempler er dog også beviser på, at det kan være yderst vanskelligt at formulere egentlige retningslinjer, som både kan være præcise, samtidigt med at de skal kunne favne over mange situationer og mennesker. Udover disse moralske og etiske udfordringer for rådgiverbranchen, ses det også at den, som så mange brancher og industrier, står overfor et væld af andre udfordringer. Dilemmaer og udfordringer i en given organisation vil være vidt forskellige alt efter type, og dermed struktur, kultur og strategier. Særligt for den rådgivende virksomhed er det klart, at den skal kunne honorere kundernes forventning om at kunne levere en specialviden indenfor et givet felt og område. Samtidig er der oftest tale om kortvarige, forskelligartede, midlertidige projekter, som er underlagt stærke krav til blandt andet økonomi og leveringstid. Videnintensive virksomheder, herunder rådgivende virksomheder, er i stigende grad presset på deres ydelser af forskellige samvirkende drivkræfter. Mindst tre udfordringer kan her identificeres 13 : Rådgivende ingeniørvirksomheder oplever i stigende grad, at andre videnproducenter nu agerer på et marked, hvor disse før kunne føle sig relativt alene. Der kan blandt andet peges på en producent af komponenter, som i dag tilbyder specialrådgivning til deres kunder om, hvordan deres komponent bedst kan indpasses i den konkrete projektering. Tilsvarende opleves der i stigende grad, at blandt andet entreprenører opbygger projekteringsviden, som udelukkende før blev leveret af en rådgiver. 12 Birgitte Munch, "Moral og Videnproduktion Fragmenter af praktisk moral i den tekniske rådgivning", s. i. 13 Christian Koch, Economic and Industrial Democracy, s Side 7af177

9 Den rådgivende organisation har længe været orienteret imod opgaveløsning i projekter, som i stadig højere grad er blevet tværfaglige. Denne orientering er naturligvis foretaget fordi den er passet til opgavernes karakter, men den har samtidig været en styringsmæssig udfordring. En udfordring, som er blevet skærpet af samtidige ønsker om at skabe organisatorisk læring og højere hastighed i de interne innovationsprocesser; hvilket ikke nødvendigvis er lettere at opnå i en projektorganisering end i en funktionsorienteret organisation måske tværtimod. Den enkelte ingeniør i konsulentvirksomheden er som individuel arbejdskraftudsat for krav om, at han dels skal kunne håndtere opgaver hvor en tværfaglig tilgang er nødvendig og dels skal besidde og anvende en række nye kompetencer, som ikke er ingeniør kompetencer i klassisk forstand. Eksempelvis kan nævnes social kompetence og kommunikationskompetence gennem blandt andet IT. I sin Ph.d. afhandling "Rådgivende ingeniørers udfordringer Et praksisstudium i professionel service innovation med fokus på materialers og menneskers betydning" 14 skriver Mads Bendixen blandt andet om, hvordan 'viden' for alvor er kommet på dagsordnen igennem de seneste årtier. 15 Der opstår begreber som 'viden' samfund, 'viden' økonomi osv. og der, skabes således et stærkt fokus på viden som en drivende faktor i den nye verdensøkonomi en udvikling der vil blive beskrevet mere dybdegående i senere afsnit af denne Bachelorrapport. I mere traditionelle virksomheder ses det oftest, at ledelsen diskuterer og herefter dikterer medarbejdernes opgaver. Denne tilgang fungerer dog ikke nødvendigvis i en videnintensiv virksomhed, da størstedelen af overvejelser og beslutninger vedrørende arbejdet foretages af medarbejderne og ikke ledelsen, 14 Mads Bendixen, " Rådgivende ingeniørers udfordringer Et praksisstudium i professionel service innovation med fokus på materialers og menneskers betydning", Ph.D., DTU Byg, Mads Bendixen, " Rådgivende ingeniørers udfordringer Et praksisstudium i professionel service innovation med fokus på materialers og menneskers betydning", s. 4. Side 8af177

10 da det netop er medarbejderne, som er ansat ud fra overbevisningen om, at de er eksperter indenfor deres pågældende område. Der opstår altså en situation, som Mads Bendixen vælger at beskrive med følgende citat af Professor Susan Newell: "What is significant about these types of workers is that unlike earlier kinds of workers, knowledge workers own the organizations primary means of production that is knowledge" 16 Bendixen bruger dette citat til, at fremhæve den høje grad af autonomi, som medarbejderne i en videnintensiv virksomhed besidder, i hvert fald så frem det gælder tilrettelæggelse og løsning af arbejdsopgaver. Dette medfører generelt, at denne form for virksomhed har en mere flad hierarkisk struktur end mange andre virksomheder. Dette kendetegn for videnintensive virksomheder medfører således, at traditionel ledelse ikke altid er den mest effektive, når der er tale om eksperter og folk med høj grad af faglig stolthed og dygtighed. Der kan derfor i mange tilfælde, være brug for alternative ledelsesformer i rådgivervirksomheder, for at lede processer og gennemføre succesfulde implementeringer i virksomheden. Der er nu ridset adskillige særheder og mere eller mindre unikke udfordringer op, for den rådgivende branche. Denne Bachelorrapport vil tage udgangspunkt i nogle af disse grundlæggende udfordringer, men indsnævre undersøgelsen samt løsningsforslagene ved konkret at kigge på virksomheden Alectia A/S (herefter Alectia ). Flere af Alectias udfordringer vil kunne ses i direkte relation til de ovenstående eksempler på udfordringer, som kendetegner rådgiverbranchen, og denne type virksomheders placering som videnintensive virksomheder. Derved vil flere af løsningsforslagene med god sandsynlighed kunne konverteres og anvendes i andre, lignende tekniske rådgivende ingeniørvirksomheder. 16 S. Newell, M. Robertson, H. Scarbroughog J. Swan, "Managing knowledge work", s. 19. Side 9af177

11 Problemstilling I en virksomhed som Alectia skabes der store mængder viden og erfaringer i det daglige arbejde. Disse er af stor værdi for både virksomheden og medarbejderne. Udfordringerne opstår særligt i forbindelse med at kunne opsamle den rigtige viden og gøre den brugbar for fremtidige projekter, i en tværfaglig og videnintensiv virksomhed. I et samarbejde med afdelingsleder og forskningschef i Alectia, Birgitte Friis Dela Stang, er der i arbejdsgangene hos Alectia udpeget en række udfordringer: 17 Der findes fejl i leverancer Erfaringer er hovedsagligt personbåret mellem projekter Der opstår misforståelser mellem fagligheder Fejlene i leverancer kommer sjældent ud til kunderne, men de er omkostningsfulde i forbindelse med kvalitetssikring. Erfaringerne er i høj grad personbåret, hvilket medfører at de skabte erfaringer ikke kommer andre medarbejder til gode, end dem der arbejdede på det givne projekt. Derved bliver der foretaget en del gentagelser af arbejde, som vil kunne være helt eller delvist genbrugt fra et foregående lignende projekt. Misforståelser opstår mellem forskellige fagligheder giver både interne gnidninger og fejlrettelser, hvilket ses som tidskrævende spildtid. Dette sker blandt andet mellem forskellige fagligheder, hvor ventilation eksempelvis kommer på tværs af de bærende elementer og det vil kræve rettelser i et ellers færdigt arbejde. 17 Bilag 2: Møde med Alectia à 23. aug Side 10af177

12 Problemformulering Gennem de før nævnte udfordringer er hovedspørgsmålet blevet til: Hvorledes kan organisationen Alectia opnå øget effektivitet, igennem innovation og videndeling? Efterfølgende er tre underspørgsmål blevet formuleret, for at præcisere opgaven: Hvordan kan fejl i leverancer nedbringes? Hvordan kan erfaringer bringes videre mellem projekter? Hvordan mindskes misforståelser mellem fagligheder? Side 11af177

13 Præcisering I følgende afsnit vælges der afgrænsninger, som skal være med til, at indskærpe konkrete områder i organisationen Alectia. Som baggrundsinformation er Alectia blevet illustreret i modellen forneden, som denne betragtes, ud fra research og empiri. Dette uddybes nærmere under afsnittet Alectia A/S. Figur 1: Alectia specialister og projekter Organisationen Alectia med dets afdelingsorienterede hierarki. I modellen ses organisationens led, helt ned til den arbejdende medarbejder og specialists tilhørsforhold til en afdeling, samt interagering i konkrete projekter. Modellen er ikke faktuel men teoretisk, ud fra hvordan organisationen ser sig selv. Det vigtigste for projektet er at forstå, hvordan Alectia i dag er struktureret. Herefter kan mulighederne for forbedringsforslag vurderes, igennem anvendt teori og anden indsigt i firmaet. Side 12af177

14 I den illustrerede model foroven ses en stærkt simplificeret udgave af Alectias organisationsstruktur og det skal understreges, at modellen først er blevet skabt efter at have valgt afgrænsningerne for projektet. Der fokuseres på ét eller flere lag i organisationen ad gangen, hvorunder det ønskes at effektivisere med videndeling på tværs af organisationen derved horisontalt og ikke vertikalt. Et eksempel kunne være at kigge på direktionen imellem dennes ansvarsområder, eller den menige medarbejder og dennes kollega af samme rang. Det endelige valg for fokusering er faldet på to forskellige led: Projekt til Projekt Afdeling til Afdeling Figur 2: Projekt til projekt Foroven ses illustration af, hvordan der ønskes øget videndeling imellem de forskellige projekter. Dette fokus kaldes Projekt til Projekt. Pilene i eksemplerne er vejledende. Figur 3: Afdeling til afdeling Foroven ses illustration af, hvordan der ønskes øget videndeling imellem de forskellige afdelinger, men også hvordan der internt i bare én afdeling ønskes øget videndeling. Dette fokus kaldes Afdeling til Afdeling. Pilene i eksemplerne er vejledende. Side 13af177

15 Undervejs i arbejdet med de forskellige fokusområder vil der være overhængende sandsynlighed for konsekvenser i andre led af organisationen. At lave ændringer ét sted i en organisation som Alectia, vil sandsynligvis præge og have indflydelse andre steder. Disse konsekvenser undersøges i nærværende analyse. Endvidere vil der løbende blive foretaget tilbageblik på det oprindelige udgangspunkt for at komme med bud på et løsningsforslag og om hvorvidt et problem egentligt blev løst. Vigtigt at tage med for valget af fokus er, at der for hvert opstillet løsningsforslag vil blive taget udgangspunkt i et af de to fokusområder. Samtidigt vil der blive taget udgangspunkt i, hvad der helt konkret ønskes forbedret ud fra omtalte problemfelter. Afgrænsning Der er foretaget konkrete valg om, hvor i organisationen, der skulle skabes fokus for potentielle løsningsforslag. Alectia har aktivt gjort satsninger for tilegnelse af viden og udvikling. Dette vil blive uddybet nærmere i det efterfølgende afsnit Alectia A/S. Ligeledes blev der udtrykt et ønske fra Birgitte F. D. Stang om, at fremadrettet udvikling og optimering, bør ske i forbindelse med videnoverførsel mellem afdelinger og mellem projekter. Med anerkendelse af den nuværende strategi, fokuseres dette projekt på de nævnte udfordringer under afsnittet Problemstilling. Derudover skulle der naturligvis laves en afgrænsning af fokusområdet, da virksomheden Alectia er af en sådan størrelse, at ikke hele virksomheden kunne belyses i en bachelorafhandling som denne. Endvidere er der truffet et valg om ikke at arbejde med de mere uformelle kommunikationsveje i Alectia. Det formodes, at der i Alectia foregår grader af ikke systematisk sparring og kommunikation mellem medarbejdere, der eventuelt har et bedre personligt forhold til hinanden. Side 14af177

16 Metode I dette afsnit redegøres der for, hvilke valg der taget i løbet af bachelorprojektet. Indledningsvist fokuseres der på projektets problemstilling: Hvorledes kan organisationen Alectia opnå øget effektivitet, igennem innovation og videndeling? Fremgangsmåde Projektgruppen havde inden semesterstart udset sig at parre en række interessefelter i et afgangsprojekt. Med et fælles udgangspunkt i at have gennemført de obligatoriske ingeniørfag og studier på diplomingeniøruddannelsen Proces og Innovation på DTU Ballerup Campus, skulle et afgangsprojekt nu formes. Alle projektgruppens medlemmer har valgt specialesporet By og byggeri, hvilket medførte naturlige krav til væsentlige dele af projektets indhold. Med en virksomhed som omdrejningspunkt for en konkret problemløsning, var der et bredt ønske om at finde en større virksomhed med primært projekterende arbejde i byggeopgaver. Den rådgivende ingeniørvirksomhed, Alectia i Virum, udviste interesse i at lave et projekt i fællesskab. Ved et indledende møde med den tildelte vejleder fra Alectia, Birgitte F. D. Stang kunne et oplagt område for problemløsning spores. Birgitte F. D. Stangs rolle i Alectia kan betragtes som vertikalt ledende i form af hendes position som afdelingsleder, men samtidigt kan Birgitte F. D. Stang også betragtes som horisontalt bevægende i form af hendes mere brede rolle som forskningschef. Processen Til at styre projektet i den rigtige retning blev der gjort brug af en selvskabt model for hvordan projektet, trin for trin, kunne tage form. Metoden er let forståelig i sin enkelthed, men rummer adskillige opgaver og faser i de enkelte trin. Metodemodellen er skabt på baggrund af et behov for konkret viden og indsigt i en virksomhed og med efterfølgende krav til optimeringsforslag af dennes virke som virksomhed. Et naturligt fravalg af mange tidligere brugte metoder er derfor blevet foretaget. Den konstruerede metodemodel ser således ud: Side 15af177

17 Figur 4: Metode model Den konstruerede metodemodel er at forstå bedst fra oven; Alt starter med at skabe sig indsigt i virksomheden, hvilket giver anledning til at kigge i teori, der passer på virksomheden. Heraf kan der skabes videre ny indsigt i virksomheden igennem den anvendte teori, hvilket identificerer en række udfordringer i virksomheden. Afslutningsvis anvendes teorien til, at løse problemer i virksomheden. Vejen til indsigt Jævnfør metodemodellen, skulle der indhentes indsigt og viden om Alectia i to separate faser. Først blev der gjort brug af interviews til at få den grundlæggende indsigt i Alectia som organisation, arbejdsplads, videnskaber og videndeler. Igennem disse interviews blev også afgrænsningen fundet, da bachelorprojektgruppen blev gjort opmærksom på problemet i at tildele flere medarbejdere i Alectia til bachelorprojektet. Dette var årsagen til, at der ikke fokuseres på den enkelte medarbejder, men i stedet på hele afdelinger eller projekter i Alectia. Side 16af177

18 Det skal derfor også gøres klart, at der selvfølgelig på det rent datamæssige område kunne være blevet indhentet langt mere, hvis muligheden for at interviewe bredere var til stede. Efterfølgende skulle der læses op på den generelle information om Alectia, hvilket primært er foregået via deres hjemmeside, men også via udleveret HR materialer, der blev gjort tilgængelige for projektgruppen: Karrieremodel 18 Roller Konsulent specialist 19 Netop muligheden for at få udleveret materiale har været en stor hjælp. For trods travlhed i Alectia, så blev der ganske trofast svaret på mails og ofte med internt anvendt materiale til at danne øget indsigt. Af primære personer i den indledende interviewfase peges der på følgende: 1. Birgitte Friis Dela Stang, Forskningschef og Afdelingschef i Byggeteknik hos Alectia. 2. Lars Christoffersen, Direktør og Vicedekan på DTU Diplom og tidligere afdelingschef i Alectia. Fra bredde til dybde I anden fase af metodemodellen udvælges interessant teori, jævnfør den opbyggede indsigt i Alectia, dette bliver belyst i samarbejde med vejledere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Gennem dette arbejde blev nye korrespondancer med Alectia taget op, da der var opnået nye indsnævringer af projektet. Da Alectia ikke har haft indvirkning på valget af teori og metode, præsenteres Alectia udelukkende for fundne udfordringer og løsninger, jævnfør den anvendte teori og metode. 18 Bilag 10: Karrieremodel 19 Bilag 11: Roller Konsulent Specialist Side 17af177

19 Projektet befandt sig derefter i den tredje fase af metodemodellen, da der med selve arbejdet i teorien også blev fundet løbende problemfelter. Afslutningsvis udarbejdedes en række løsningsforslag i relation til de opstillede fokusområder i Alectia. Løsningsforslagene blev præsenteret ved en høring for bachelorprojektets vejledere og undervisere på linjen Proces og Innovation, samt vicedekan Lars Christoffersen. Formålet var at belyse projektet for en lidt bredere skare af interesserede, samt at vinde tilbagemeldinger og synspunkter på de udvalgte løsningsforslag og en eventuel optimering af disse. 20 Metodebrug Bachelorprojektgruppen har gjort primært brug af nedenstående metoder: Litteraturstudier Observationer Interviews Dialogbaseret sparring og høringer Tilgang til teori Bachelorprojektgruppen danner sig igennem følgende afsnit, den videnskabelige forklaring på hændelser eller manglen på samme, med afsæt i bachelorprojektets problemstillinger. Tre overordnede teorifelter blev udvalgt: Videnteori Innovationsteori Organisationsteori De nævnte teorifelter er valgt ud fra gennemførte kurser og undervisninger med lignende elementer. Både viden og innovationsteori var åbenlyst relevante, mens organisationsteori 20 Bilag 5: Høring à 22. Nov Side 18af177

20 først senere blev gjort til en prioritering som følge af et decideret behov for forståelsen af en virksomhed og organisation som Alectia. I grove træk kan det siges således: At viden og videndeling er essentielle dele af projektets problemstillinger. At innovation kan betragtes som et begreb for problemløsning og efterfølgende vækst. At organisationer findes i alle størrelser, men at virksomheder af Alectias størrelse kræver systematisk opstilling og fremgang, hvis forandringer skal kunne forstås. Side 19af177

21 Teori Det følgende afsnit vil omhandle den teori, der jævnfør procesmodellen, er vurderet som den mest relevante for Alectias situation og udfordringer. Der er altså tale om et ønske om, at skabe en form for forståelsesramme for Bacheloropgaven, både i forhold til Alectias position som rådgivende virksomhed, men også for at forstå hvilke udfordringer Alectia har, og hvordan disse kan løses. Teorien har således til formål, at give Bachelorgruppen og læseren den nødvendige mængde viden for, at forstå Alectia som videnintensiv, rådgivende virksomhed, med et stort behov for innovation for at overleve i et marked, som rummer mange faldgruber og udfordringer. De udvalgte teorier vil derfor blive anvendt efterfølgende, som værktøjer til at analysere Alectia og forstå dennes problemstillinger, samt at danne grundlag for de givne løsningsforslag, til problemstillingerne. Viden Vi læser i aviserne, at Danmark er et "Vidensamfund", vi ser hvordan Facebook kommercialiserer viden om deres brugere, og hvordan vi i Danmark i fremtiden udelukkende skal leve af vores viden. Når begrebet "viden" er en så integreret faktor i den verden vi lever i, synes det ikke urimeligt at spørge sig selv: Hvad er viden egentligt? Oxford Dictionaries definerer ordet knowledge (viden) som: "Facts, information, and skills acquired through experience or education; the theoretical or practical understanding of a subject." 21 Dette stemmer formodentligt overens med de fleste danskeres grundlæggende opfattelse af begrebet "viden", men hvor stammer begrebet fra? For at besvare dette spørgsmål må man belyse begrebet med et historisk perspektiv /09/2013 Side 20af177

22 Den historiske udvikling af viden som begreb Først og fremmest skal det fastslås, at viden naturligvis har eksisteret lige så længe, som der har eksisteret sansende væsner 22. Viden findes lige såvel i en krage, der bruger en pind til at lirke en snegl ud af sit hus, som i et barn der brænder sig, og lærer, at ild er farlig. Dette afsnit vil derfor begrænse sig til begrebet "viden", og redegøre hvor dette først er brugt, og hvordan det ændrer sig gennem historien. I bogen Viden om Ledelse, viden og virksomheden skriver Hans Siggaard Jensen: "I et stenaldersamfund har man haft viden ellers kunne man næppe overleve og man har muligvis også gjort sig tanker om, hvad viden var, hvilken viden var acceptabel og lignende men vi ved ikke noget om det." 23 Her slutter Hans Siggaard Jensen altså, at der nødvendigvis må have været viden allerede hos de tidligste mennesker, men at dette er irrelevant i forhold til begrebet, da de tidlige menneskers eventuelle tanker om dette ikke er bevaret for eftertiden. Antikkens Grækenland 24 Hans Siggaard Jensen skriver efterfølgende, at han formoder at oldtidskulturer som babylonierne og ægypterne, nødvendigvis måtte have haft former for viden, som vi i dag ville karakterisere som videnskabelige. Det er dog først i det antikke Grækenland, at man for første gang arbejder med systematiske former for viden, og filosoferer over, hvad viden egentlig er. En skelsættende opfattelse er forskellen mellem "doxa" og "episteme", hvilket oversættes til "overbevisning/holdning/tro" og "viden". Den centrale teoretiker i dette var Platon (ca. 428 f.kr. 22 Den præcise definition af et "sansende væsen" har været under debat i århundreder og vil pga. manglende relevans ikke blive taget her. 23 Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s Side 21af177

23 ca. 348 f.kr.), hans filosofiske tanker om denne opfattelse findes i hans dialog Theaetetus 25. Platon skrev at "doxa", betegner vores subjektive indtryk af verden, det vil sige ting man ikke kan tillægge nogen særlig vægt eller sandhed. "Episteme" derimod, er en stabil og objektiv beskrivelse af en konstant verden. I oldtidens Grækenland havde man ikke den samme mængde "bevist" viden, som vi har i dag. Datidens bedste eksempler på egentligt, videnskabelig viden skal findes i oldtidens matematik, nærmere betegnet dens geometri. Geometri beskriver kun uforanderlige, konstante og objektive strukturer, man kan derfor ikke "mene" noget om geometriske sagsforhold, man kan kun bevise eller modbevise faktuelle kendsgerninger. Et eksempel på dette kan ligeledes findes i det antikke Grækenland, nemlig hos filosoffen og matematikeren Pythagoras (570 f.kr. 495 f.kr.). Pythagoras' berømte læresætning ( ) vedrørende de geometriske forhold i en retvinklet trekant var, er og vil altid være sand. Sandhed er altså nødvendigt for viden, og for at sandhed kan eksistere, må der være konstante og uforanderlige objekter, som for eksempel en retvinklet trekant. Pythagoras' læresætning blev senere en af grundpillerne i matematikeren Euklids (aktiv fra ca. 300 f.kr.) Elementerne 26, et af videnskabshistoriens vigtigste værker. Dette værk etablerede en model for, hvad sikker viden er, ud fra logisk bevisførelse. Matematikken blev derved grundopskriften for sand viden, da denne blev opfattet som ren og uden subjektive overbevisninger. Dette underbygges den dag i dag, hvor matematikkens grundsætninger er uændrede og stadig bruges i forskning over hele jorden. Platons berømte elev Aristoteles (384 f.kr. 322 f.kr.) arbejdede på en mere generel, logisk videnopfattelse. Han forsøgte at undlade Platons særlige metafysik, og yndede at holde sig til logik og matematik. Ifølge Hans Siggaard Jensen etablerede Aristoteles og Euklid i løbet af 300 tallet f.kr. et logisk og matematisk/geometrisk videnbegreb, som er grundstenen i det samme videnbegreb vi bruger i dag. 25 Platon, "Theaetetus", ca. 369 f.kr. 26 Euklid, "Elementerne", ca. 300 f.kr. Side 22af177

24 Oldtidens grækere var dog ikke interesseret i en egentlig anvendelse af viden. Man så ikke nogen videre kobling til det praktiske dagligdagsliv og viden. Viden blev anset som værende teoretisk, og interesserede derfor forholdsvist filosoffer. Andre oldtidskulturer som for eksempel Romerriget overtog disse former for videnproduktion og videnformidling, men bidrog stort set ikke yderligere til dem. De græske filosoffers videnbegreber var altså de gængse i den antikke verden og forsatte med at være det, indtil de tidlige kristne under Pave Theophilus brændte den sidste viden fra Alexandrias berømte bibliotek i 391 e.kr. 27 Middelalderen Efter antikkens ophør blev den kristne kirke det nye omdrejningspunkt for viden i den vestlige verden. Viden blev i starten af middelalderen formuleret og formidlet i klostre spredt ud over hele Europa. Den vigtigste munkeorden anses ifølge Hans Siggaard Jensen som værende cistercienserne, som rådede over op mod 1000 klostre og dermed et omfattende netværk. 28 I løbet af 1200 tallet begyndte de første universiteter imidlertid at dukke op. Først i Bologna, Paris og Oxford, siden hen spredte de sig til resten af kontinentet. Her produceredes viden, ikke gennem empiriske eksperimenter og bevisførelse, men gennem læsning og diskussioner af "troværdige" bøger en troværdighed, der blev fastsat af kirken. Ved opførelsen af universitetet i Paris gik den daværende Pave endda så vidt, som at forbyde læsningen af Aristoteles' arbejde. 29 Denne fremgangsmåde førte ikke til resultater, som ville være opfattet som sande af hverken de antikke grækere eller den moderne videnskab. 27 I følge Sokrates Scholastikos, også kendt som Sokrates af Konstantinopel (ca. 380 e.kr. 440 e.kr.) 28 Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s Christian Thuesen, "Anvendelse af den rette viden et studie af byggeriets kulturelle organisation, s. 36. Side 23af177

25 Det videnskabelige gennembrud Den middelalderlige forestilling om viden og videnproduktion blev først afløst i slutningen af 1600 tallet, da oplysningstiden indtraf. Inden da havde renæssancen skabt et supplement til videnskaben, nemlig humanismen. Humanismen så ikke viden som værende knyttet til logisk bevisførelse, men nærmere som samtale og dialog. Her gjaldt Aristoteles' Rhetoric 30 og dens tre appelformer; etos, logos og patos. Det gjaldt altså ikke om at argumentere med logik, men nærmere en generel brug af sproget til påvirkning og overtalelse. 31 Den naturvidenskabelige revolution 32 var i første omgang et oprør mod humanismens retorik og symbolske drejninger. Ønsket bag revolutionen var at matematisk bevist, empirisk fyldestgørende viden, der samtidigt skulle være direkte anvendeligt. Metoden til at skabe denne sammenhæng, foregik gennem eksperimenter i komplet modsætning til renæssancens retoriske bevisførelse. Christian Thuesen beskriver dette i sin Ph.d., som følgende: "Grundideen er, som i den græske forståelse, at viden er "uforanderlig", med det, som er uforanderligt, er nu specifikke regelmæssigheder naturlove. Lovene er uforanderlige, idet de gælder alle steder de er kontekstuafhængige. Det er lovene, der nu er uforanderlige ikke de abstrakte objekter." 33 Thuesen beskriver derved, hvordan den moderne definering af viden har ændret sig fra den oldtidsgræske. Det er nu lovene naturlovene som er uforanderlige, ikke nødvendigvis de objekter som de beskriver. Dette princip blev formuleret af matematikeren og filosoffen René Descartes ( ). Han så videnskaben som et mekanisk, strukturelt stabilt system, der er underlagt af nogle 30 Aristoteles, "Rhetoric", ca. 350 f.kr. 31 Hans Siggaard Jensen, "Viden Om Ledelse, viden og virksomheden", s År 1543 e.kr. ca e.kr. 33 Christian Thuesen, "Anvendelse af den rette viden et studie af byggeriets kulturelle organisation, s. 37. Side 24af177

26 grundlæggende love altså naturlove. En af de mest berømte og betydningsfulde eksempler på dette, må siges at være Sir Isaac Newtons ( ) "opdagelse" af tyngdeloven. Senere har andre forskere forsøgt at finde lignende love for markant andre områder, som for eksempel Adam Smiths ( ) forsøg på at finde grundlæggende "naturlove" for økonomien. Naturlovene er i stand til at definere og forklare fænomener i den empiriske verden. På den måde bliver viden, i modsætning til forståelsen af denne i det antikke Grækenland og middelalderen, til noget brugbart. Noget der kan skabe forandring. Viden i dag Der er nu beskrevet, hvordan forskellige tidsaldre har lånt, bekræftet og bekæmpet hinandens tidligere videnbegreber. Det er blevet vist hvordan antikkens forståelse af viden som uforanderlige fakta blev bekæmpet af den kristne kirke og hvordan kirkens viden skabelse gennem læsning af "troværdige" bøger blev bekriget af den videnskabelige revolutions empiriske, videnskabelige bevisførelse. Men hvordan stiller denne historie af lånte definitioner og forståelser egentligt videnbegrebet i dag? I følge Christian Thuesen skaber dette et yderst heterogent billede af videnbegrebet: "I dag findes der forståelser, der har et meget skarpt skel mellem daglig viden og videnskabelig viden. Men der findes også forståelser, som ikke ser denne forskel. De ser blot videnskabelig viden som en mere forædlet videnform sammenlignet med dagligdags viden hvis der i det hele taget er forskel." 34 Han forklarer videre, at dette ikke er et udtryk for, at alle videnformer bør anses som værende lige gode, men blot at de sameksisterer med vidt forskellige tyngder. Der er altså forskellige grader af legitimitet, når det drejer sig om viden. 34 Christian Thuesen, "Anvendelse af den rette viden et studie af byggeriets kulturelle organisation, s. 43. Side 25af177

27 Denne heterogenitet af videnbegrebet anses som værende en af de største faldgruber i at arbejde med viden for hvilken viden skal opfattes som værdifuld og hvilken viden bør ikke tages til efterretning? Det er altså dette "minefelt" som moderne virksomheder skal navigere igennem, for at maksimere deres udbytte af deres kumulative viden. Videnintensive virksomheder, Videndeling og Videnledelse I bogen Videnledelse et praksisfelt under etablering af Per N. Bukh, Karina S. Chr. og Jan Mouritsen bliver følgende beskrevet: "Efter Anden Verdenskrig blev det, som nævnt ovenfor, mere og mere almindeligt at opfatte produktion af viden som en helt central faktor i økonomisk vækst. Det var via ny viden, at man muliggjorde nye produktioner og processer i industrien." 35 Viden bevægede sig fra at være forbeholdt forskning til at blive en betydelig del af verdensøkonomien. Som følge af dette opstod der i sidste halvdel af det tyvende århundrede et nyt begreb; videnintensive virksomheder. Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen og Flemming Poulfelt karakteriserer videnintensive virksomheder således: "En videnintensiv virksomhed er en virksomhed, hvor viden spiller en markant rolle i forhold til input, throughput og output. Der er tale om specialiseret viden frem for generel viden, men henblik på kompleks problemløsning. Viden er stærkt individafhængigt, men er ikke udelukkende indlejret i individer. Viden er også indlejret i processer og i produkter." Per Nikolaj Bukh, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen, "Videnledelse Et praksisfelt under etablering", s Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s. 29. Side 26af177

28 Typisk vil dette pege på forskellige former rådgivende virksomheder som værende videnintensive, dette kan for eksempel være advokatvirksomheder eller rådgivende ingeniører. Den røde tråd for alle rådgivnings virksomheder er, at viden er deres handelsvare og at viden er gennemgående i alle aspekter af virksomheder, input, throughput og output. For sådanne virksomheder er det naturligvis essentielt, at der lægges en grundig strategi for hvordan viden behandles. Tacit og Explicit viden For at gøre sig håb om at organisere viden, må man først forstå hvilke større faktorer der kan vanskeliggøre dette. Begrebet Tavs viden (Tacit viden) stammer fra Ludwig Wittgensteins ( ) bog Philosophical Investigations 37. Her skriver Wittgenstein: "Something that we know when no one asks us, but no longer know when we are supposed to give an account of it, is something that we need to remind ourselves of" 38 Wittgenstein giver et mere håndgribeligt eksempel på forskellen mellem tacit og explicit viden, ved hjælp af to spørgsmål 39 : "Hvor mange fod højt er Mont Blanc?" og "Hvilken lyd siger en klarinet?" Her er tydeligvis en forskel i letheden, hvormed disse spørgsmål kan besvares. Det første spørgsmål kan let besvares med et simpelt tal, den fornødne viden er således let videregivet altså er den explicit. 37 Ludwig Wittgenstein, "Philosophical Investigations", Ludwig Wittgenstein, "Philosophical Investigations", s Ludwig Wittgenstein, "Philosophical Investigations", s. 36. Side 27af177

29 Det er dog en anden sag med det andet spørgsmål. Her ses et eksempel på tavs viden. Hvis man én gang har hørt en klarinet, ved man udmærket, hvordan instrumentet lyder, men at videregive denne viden, er straks noget andet. På samme måde, som det er svært at beskrive farven rød, er det så godt som umuligt at videregive en klarinets lyd uden et eksempel. Her er altså tale om tacit viden. Dette skal dog ikke forstås som, at tacit viden udelukkende er "abstrakte" ting som instrumenters lyd og farver. Tacit viden udgør en stor del af en virksomheds daglige arbejdskraft, da det i høj grad er det som menes, når man taler om handlinger, der "sidder på rygraden". Dette kan være en tekniker, der tilser et computersystem, eller en ingeniørs instinktive opsummering af en bygning. Fælles for disse er, at det kræver en form for læring man skal tilegne sig den nødvendige viden for at kunne udføre den konkrete arbejdsopgave. 40 Da videnintensive virksomheder i bund og grund lever af deres ansattes viden, må det siges at være yderst relevant at forsøge, at kategorisere denne tavse viden. Den tavse viden har dog den sidegevinst, at den er utrolig svær for en konkurrerende virksomhed at kopiere. På grund af dettes kan det observeres, at flere virksomheder forsøger at skære ned på ansattes navne på deres hjemmeside, for at forhindre headhunting, da dette vil være den eneste sikre måde at anskaffe sig tavs viden fra en anden virksomhed. Den oprindelige definition af viden som begrundet af empirisk bevisførelse, giver altså også mening i en praktisk, virksomhedsbaseret sammenhæng. Denne antikke definition af viden, er nødvendig for en videnintensiv virksomhed, da en sådannes succes afhænger af virksomhedens bevidsthed om dennes viden, både den tavse og den eksplicitte, for at kunne skabe konkurrencefordele. 40 Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s. 46. Side 28af177

30 Videndeling Videndeling ikke er begrænset til videnintensive virksomheder, men tværtimod finder sted i alle brancher og virksomhedstyper. Videndeling er som viden selv, ikke nogen ny opfindelse, men er en vigtig faktor i menneskehedens udvikling og succes. Uden videndeling ville hvert enkelt menneske være dømt til at skabe sin egen viden gennem handling og tilfældigheder, og menneskehedens udvikling ville gå i stå. Videndeling adskiller sig markant fra deling af andre ressourcer, på grund af videns specifikke og unikke egenskaber. Deling af konventionelle ressourcer, som for eksempel penge, vil efterlade den der deler med mindre end, hvad han/hun startede med. Viden kan derimod deles uden at blive mindre, og der er teoretisk set derfor ingen grænser for, hvor mange gange viden kan deles og komme andre til gode. Der formodes altså, at være generel enighed om at videndeling er yderst relevant, men spørgsmålet bliver således nu: Hvordan deler man viden? I beskrivelsen af tacit og explicit viden så vi, hvordan visse former for viden kan være enormt svære at dele, og andre former for viden er mere generelt gældende og lette at videregive. Dertil kommer, at viden ikke nødvendigvis forbliver den samme, når den går fra person til person, eller fra organisation til organisation, som der beskrives i Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensive virksomheder: "Viden, der både kan kommercialiseres som output og deles gennem processer, der hører under throughput, er igen afhængig af det input, organisation får. Der er en klar sammenhæng mellem de tre elementer, og det ene påvirker de andre eller er afhængigt af dem." Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s. 52. Side 29af177

31 Videndeling er altså, som de fleste organisationer nok vil nikke genkendende til, ikke en simpel disciplin. Så spørgsmålet ovenfor udvides nu til: Hvordan deler man viden? Og hvilke former for viden kan overhovedet deles? For at besvare dette, er det som ved den tidligere gennemgang af videnbegrebet, nødvendigt at definere, hvad videndeling er. Videndeling i virksomheder drejer sig i bund og grund om at sikre, at den tilgængelige viden, finder det rigtige sted hen, så den samme viden ikke skal genopfindes. Dette kan simplificeres yderligere med et velkendt begreb: Det drejer sig altså om ikke, at skulle (gen)opfinde den dybe tallerken hver gang. For at dette kan opnås, kræves det at, al viden identificeres, kategoriseres og registreres. Dette giver til en hvis grad en virksomhed eller organisation viden om, hvad den egentligt ved, og hvor den ved det. Altså hvilken afdeling / medarbejder der er indehaver af den pågældende viden. I 1995 beskrev Nonaka og Takeuchi 42, at videndeling i første omgang drejer sig om eksisterende viden og ikke om ny viden, for når viden deles, og andre tager brug af eksisterende viden, ændrer viden form den bliver socialiseret. Der skelnes her ikke mellem den før omtalte tacit og explicit viden, da begge typer kan deles, dog med stor forskel i vanskeligheden af dette. På baggrund af dette, vælger forfatterne af Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensive virksomheder, at definere videndeling på følgende måde: 42 I. Nonaka& H. Takeuchi, "The Knowledge Creating Company : How Japanese Companies Create the Dynamics of Innovation", 1995 Side 30af177

32 "Videndeling er altså en proces, en aktivitet, hvor organisationen bliver bevidst om den viden, der er til stede i organisationen, dokumenterer denne viden og systematiserer den i forhold til organisationens aktiviteter, således at den er tilgængelig for de medarbejdere, der skal løse opgaverne." 43 Videndeling burde altså være yderst eftertragtet i en moderne virksomhed, da potentialet for øget effektivitet er stort. Denne relevans må kun formodes at være større i videnintensive virksomheder. Dog skriver Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen og Flemming Poulfelt, at nye studier viser, at videndeling ikke bør være genstand for traditionel ledelse i det omfang, som det er tilfældet i dag. Dette kommer på baggrund af, at megen videndeling tilsyneladende sker frivilligt og autonomt mellem medarbejdere. Medarbejdere deler altså ofte viden, fordi de simpelthen har lyst, og desuden føler en tilstrækkelig belønning, på trods af mangel på traditionel belønning, som kan ses på lønchecken. Dette rejser interessante spørgsmål med hensyn til belønning. Spørgsmål som relaterer til forholdet mellem viden og den neoklassiske økonomi. Den neoklassiske økonomiske teori foreskriver, at den eneste eksisterende rationalitet er den økonomiske; altså, at alt kan gøres op i penge. Dette gør Peter Holdt Christensen imidlertid op med, i hans bog "Videndeling: perspektiver, problemer og praksis" 44, hvor han beskriver, hvordan social anerkendelse er mindst lige så vigtig, som økonomisk motivation. Altså deler ansatte ofte viden, fordi de har en naturlig interesse i, at opnå social anerkendelse i deres organisation. Peter H. Christensen er ikke alene om denne opfattelse, og selv i undervisningen på Proces & Innovation studiet fortælles det, hvordan accept og simpel ros, ofte er bedre motivationsfaktorer end økonomiske bonusser og lignende. 43 Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt, "Strategi og Viden Værdiskabelse i videnintensitive virksomheder", s Peter Holdt Christensen, "Videndeling: perspektiver, problemer og praksis", Side 31af177

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Sådan får du booket. flere møder!

Sådan får du booket. flere møder! Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Forstærk virksomhedens innovation og styring KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Master i Bygningsfysik

Master i Bygningsfysik Master i Bygningsfysik 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk København Danmark mangler bygningsfysikere Over en tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Det forbrug skal

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv Forord Erfaringerne viser, at nye ledelses- og organisationsformer har meget svært ved at slå igennem i praksis. Det gælder også eller måske især de innovative af slagsen. I hvert fald er hovedkonklusionen

Læs mere