medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / Oktober 2007

Transkript

1 medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / Oktober 2007 Her grines der dagligt/4 Tillidsmanden opfanger signaler/6 Tvillinger kræver god planlægning/8 Det skal være sjovt at gå på arbejde/10 Vi skal turde lidt mere/12 De troede ikke at vi turde strejke/15

2 leder Laila Busted Formand Gør en forskel for dig selv og kollegerne Der er lige nu brev på vej ud til dig med en påmindelse om, at der snart skal vælges nye tillidsmænd for de næste to år. Det er vigtigt for dig, at du har en god tillidsmand, og det er vigtigt for din virksomhed. Derfor vil jeg gerne minde dig om valget. Det er værdifuldt for dig og dine kollegaer, at I har en god og kompetent tillidsmand. Hvis du har en tillidsmand, har du også meget bedre mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsvilkår og dine lønvilkår. Det er også vigtigt for din virksomhed, at de ved, hvad der foregår på gulvet. Også på det uformelle plan. Og det er vigtigt, at de har et talerør til medarbejderne. Og en forhandlingspartner. Alle har noget at vinde ved at have en lokal tillidsmand, så støt op om valget. Hvis du ikke har en tillidsmand, så har du garanteret en god kollega, som du kunne spørge. En kollega, som er kritisk over for ændringer i jeres hverdag, men kritisk på en konstruktiv måde. Eller en kollega, som du mener bare vil være en rigtig god tillidsmand. Det vil sige, at vedkommende både vil kunne fungere som dit talerør og vil være en god sparringspartner for ledelsen. Vi har i dag 136 tillidsmænd i kredsen (74 kvinder og 62 mænd), men behovet er langt større. Ifølge en opgørelse i Finans fra september er der på over halvdelen af arbejdsstederne/filialerne i Kreds Øst ikke fast en tillidsmand. Opgørelsen tager dog ikke højde for, at mange tillidsmænd dækker flere filialer i virksomheden, og at vi har mange små arbejdspladser med under seks medlemmer, hvor man ikke automatisk har ret til at vælge tillidsmand. Overvejer du selv at blive tillidsmand, men er usikker på, hvad det indebærer, er du velkommen til at kontakte os i kredsbestyrelsen. En af kredsbestyrelsens vigtigste opgaver er at støtte op om tillidsmændene ude på arbejdspladserne. Som tillidsmand tilbydes du en rigtig god tillidsmandsuddannelse af Finansforbundet, som på mange måder svarer til en lederuddannelse. Du lærer præsentationsteknik, forhandlingsteknik, kommunikation, coaching og en masse andre ting, der styrker din personlige udvikling og dine kompetencer. På det faglige plan lærer du en masse om personalejura og funktionærloven m.m., og ikke mindst så er du med til at gøre en forskel for dig og dine kollegaer. Ha et rigtig godt valg. Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads København K Telefon Telefax kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: (ISSN nr ) Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.) Marlene Holm Kommunikation, Finansforbundet Design og produktion: Datagraf AS Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet. Vi sikrer den menneskelige kapital 2 / Kreds Øst / oktober 07

3 OK krav fra kredsen til ny overenskomst Mere i løn vil helt sikkert blive et væsentligt tema i forhandlingerne mellem FA og Finansforbundet til januar Af Frank Olsen, næst formand i Kreds Øst I alt indsendte Kreds Øst 44 forslag til overenskomstkrav til Finansforbundet før fristens udløb den 23. august kl Kravene rækker fra store overordnede emner, som f.eks. løn og pension til små justeringer i den eksisterende overenskomst. Kravene har selvfølgelig forskellig pris lige fra nogle, der er så dyre som en hel bondegård, til andre, der faktisk ikke bør koste noget, da de kan være til gavn for begge parter. Kravene er udsprunget af Kredsens Miniaftalekonference og inspireret fra ansvarsområderne i Finansforbundet, og medlemmerne har desuden beriget os med gode forslag til overenskomsten Af forhandlingstaktiske årsager kan vi endnu ikke sige så meget om de enkelte krav og prioriteringen af dem, men vi kan vist godt afsløre, at mere i løn helt sikkert vil blive et væsentligt tema i forhandlingerne. Ganske vist vil for høje lønstigninger ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) direktør, Steen A. Rasmussen, føre til økonomisk afmatning, der igen vil føre til tusindvis af fyringer. Det er selvfølgelige en sådan retorik, der ofte fremkommer op til nogle vigtige forhandlinger, men vi må da ikke håbe, at direktøren selv tror på sine udtalelser, for så kan forhandlingerne godt nok komme til at trække ud. Vi vil selvfølgelig stå fast på et krav om mærkbare lønstigninger. Samlet bunke med 80 krav 44 krav fra Kreds Øst lyder måske af meget, og sammen med de øvrige ni kredses input er det blevet til i alt cirka 200 krav. Disse er imidlertid allerede skrevet sammen, og enkelte krav er også allerede sorteret fra, således at bunken i øjeblikket ligger på omkring 80 krav. Det er rent faktisk færre end ved de sidste forhandlinger, hvor de endelige krav, der blev udvekslet med FA, endte med at være over 100. Kredsbestyrelsen og vores to HB-medlemmer vil selvfølgelig følge kredsens krav godt på vej gennem forhandlingerne. Der vil komme mange behandlinger af kravene i de kommende par måneder. Det sker både i kredsbestyrelserne, i Hovedbestyrelsen og i Forhandlingsudvalget i Finansforbundet, og det sker ikke mindst i de tre forhandlingsgrupper, som FA og Finansforbundet er blevet enige om at nedsætte. Forhandlingerne foregår som regel i en god tone og i al fordragelighed, men jo nærmere vi kommer det endelige resultat, des mere vil fronterne blive trukket op. Der vil sikkert blive forhandlet, så man næsten kan sammenligne det med Hjallerup Marked. Dog er påklædningen som regel lidt mere konservativ. Beløbene, der forhandles om, er noget større, men til gengæld lugter der ikke af hest ved forhandlingsbordene! Der skal imidlertid ikke herske nogen tvivl hos vore arbejdsgivere om, at hvis de fortsat vil have trukket lige så store eller større læs hjem som hidtil, så må de give deres arbejdsheste en venlig behandling, rimelig hviletid, rigeligt med vand og noget godt i muleposerne Tidsplan for OK-forhandlinger oktober: Arbejdsgrupper med FA forberedes endeligt 29. okt.-20. december: Arbejdsgrupper med FA januar 2008: Centrale forhandlingsdage januar 2008: Centrale forhandlingsdage februar 2008: Centrale forhandlinger afsluttes 27. februar 2008: Repræsentantskabsmøde. Urafstemning udsendes februar marts 2008: Orienteringsmøder for tillidsrepræsentanter 14. marts 2008: Urafstemnings sidste frist. 18. marts 2008: Urafstemning tælles og offentliggøres. kreds Øst / oktober 07 / 3

4 Arbejdspladsen Her grines der dagligt Forstædernes Bank er rykket vestpå og har åbnet en kasseløs rådgivningsfilial med foreløbig 11 medarbejdere i Århus. Centerdirektør Preben Nielsen har ikke lovet medarbejderne, at de går grinende hjem hver dag, men han har lovet, at der bliver grinet hver dag Af journalist Elisabeth Teisen Den over 100 år gamle bank for Københavns nærmeste omegn, Forstædernes Bank, har krydset både det store og det lille bælt og har slået sig ned i Jyllands dynamiske metropol Århus. Det har uden sammenligning været bankens største satsning og investering i 2007, men ifølge både direktør Preben Nielsen og tillidsmand Vivi A. Møller i Århus-afdelingen har det været et klogt træk, og de mange penge, en ny filialetablering koster, vil ifølge Preben Nielsen hurtigt være tjent ind igen. Der sker meget i Århus for tiden. Danskerne drages mod storbyerne, og både boligpriserne og forretningerne følger med. Allerede i årets første halvdel har 10 nye banker etableret sig i byen. Konkurrencen er hård, men ifølge centerdirektør Preben Koch Nielsen er Forstædernes Bank blevet godt modtaget. Jydernes berømte skepsis har han ikke mødt noget til. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at alle 11 medarbejdere er lokale. Men først og fremmest er det, fordi vi har nogle rigtig gode, dygtige og glade medarbejdere. Produkterne ligger jo hvis vi skal være ærlige på hylderne i alle banker. Men vores team er så godt, at det er noget særligt, påstår den stolte centerdirektør. Inden selvrosen kammer over, må der vist nogle fakta på bordet. Efter fem måneder runder filialen en milliard i forretningsomfang, og budgettet for 2007 er allerede nået. Preben Nielsen er parat til at lægge hovedet på blokken for, at break/even hvor banken tjener lige så meget, som den har brugt - allerede nås efter et år, hvor det centralt fastsatte mål var, at balancen skulle være nået efter to år. Filialen åbnede officielt sidst i april, men først den 9. maj var der åbningsreception. Foråret og den første del af sommeren betragtede teamet på 11 medarbejdere som en træningskamp, inden de nu ifølge egen udlægning - er begyndt at blandt sig i superligaen. Medarbejdere beordres til at holde fri Kompetencerne og det gode humør driver værket, skal man tro direktør og tillidsmand, og det lyder overbevisende, når de falder hinanden i munden med beskrivelser om, at det kribler og krabler, sitrer, spirer og bobler. Når kolleger kommer hjem til filialen efter kundemøder, stimler alle sammen for at høre, hvordan det gik, og Preben Nielsen kan fortælle om medarbejdere, der ringer flere gange i ferien for at høre, om der er noget nyt. En gang imellem må jeg nærmest beordre medarbejderne hjem og holde fri, fortæller han. Også tillidsmand Vivi Møller fortæller, at hun nærmest er frustreret, når uddannelse tvinger hende væk fra afdelingen. Jeg måtte lige tygge på det en ekstra gang, inden jeg sagde ja til stillingen. Jeg havde været kunderådgiver med egen portefølje i Forstædernes Bank på Amager og i en ganske kort periode i Hadsten Bank. Jobbeskrivelsen i Århus Afdeling var helt klar. Her ville jeg blive kundemedarbejder uden egne kunder, fortæller Vivi Møller, der også havde været elev i Forstædernes Bank. Men jeg sagde ja og har ikke fortrudt et sekund. Det er ligesom at komme hjem. Jeg har lært mere her på fem måneder, end jeg ville lære mange andre steder på flere år. Hun sidder med på sidelinjen, både når det handler om bolig, 4 / Kreds Øst / oktober 07

5 Foto: Søren Gammelgaard pension og investering. Hun snuser til udlandslån og derivater. Aktier og obligationer er ved at være kendt stof, nu stikker hun næsen i futures, optioner og swaps. Jeg er også selv kommet på skolebænken, indrømmer Preben Nielsen, der godt nok har en del år på bagen som bankmand. Blandt andet 26 år i Danske Bank. Forstædernes Bank er langt på vej i omstillingen på vej fra detailbank med kassebetjening til kasseløse rådgivningsfilialer. Og hele den omstilling har Århusfilialen tilbagelagt med et tigerspring. Her har vi kunnet sammensætte et team, der passer præcist til bankens nye koncept. Vi har ikke siddet med en stor gruppe kunder, der var vant til at kunne hente penge i filialen, ligesom vi heller ikke har skullet omskole medarbejdere, der var lært op til det gamle. For eksempel kommer seks af vores nye medarbejdere fra Danske Banks finanscenter i Århus, og de er vant til at operere på et noget andet niveau omkring kapitalforvaltning end det, jeg tidligere har haft med at gøre, siger Preben Nielsen, der har ledererfaringer, men ikke erfaringer med alle de mere komplicerede investeringsprodukter. Grin hver dag Preben Nielsen fortæller, at han ikke har lovet medarbejderne, at de går grinende hjem hver dag, men at han har lovet, at der bliver grinet hver dag. Stress? Nej det kender de ikke til. Vivi Møller griner, som om det var et fuldstændig malplaceret spørgsmål. Her er jo helt stille. Du planlægger selv din tid og laver selv dine aftaler. Der kommer ikke kunder ind ad døren, som du ikke er forberedt på. Og Preben Nielsen fortæller om, hvordan de en gang kl opdagede, at de havde glemt at låse døren til filialen op, og hvordan de langt efter lukketid til gengæld kan glemme at låse døren. Det er ikke den åbne eller lukkede dør, der sætter dagsordenen. Den enkelte medarbejder styrer selv, og også i dagligdagen er her udstrakt fleksibilitet. Jeg hænger mig ikke i, om medarbejderne er på café eller på golfbanen, bare de kommer hjem med forretninger og nye kunder. De 11 medarbejdere i Århus er pionerer i Forstædernes Bank. Alles øjne hviler på os. Vores kolleger fra den anden side af landet er nysgerrige og interesserede. Og ikke mindst er de utroligt hjælpsomme. Vi skal vise dem og verden, at vi er bæredygtige, og at vi er kommet for at blive. Og det bliver også os, der kommer med et fingerpeg om, hvornår der er fornuft i at åbne andre steder i landet, siger Preben Nielsen. Som et led i integrationsprocessen er alle kolleger fra Sjælland inviteret til Århus for at se bankens nye store satsning den 27. oktober. kreds Øst / oktober 07 / 5

6 Tillidsmandsvalg Tillidsmanden opfanger signaler Jeanette Larsen tager gerne en ny periode som tillidsmand i SDC, hvis hun bliver genvalgt ved efterårets tillidsmandsvalg, for hun kan godt lide at bringe medarbejdernes oplevelser fra hverdagen videre til ledelsen Af journalist Elisabeth Teisen Foto: Stig Stasig Det er lettere at være åben om belastninger over for tillidsmanden, end når man taler direkte med sin leder, mener Jeanette Larsen. Uden tillidsmanden ville dialogen mellem ledelsen og medarbejderne miste en vigtig dimension, vurderer Jeanette Larsen, tillidsmand i SDC. Det bedste ved at være tillidsmand er, at jeg kan bringe oplevelser fra hverdagen videre til ledelsen og på den måde være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø for mine kolleger, siger Jeanette Larsen, SDC, der nu har været tillidsmand i to år og gerne tager en periode mere, hvis hun bliver genvalgt. Men hun understreger også, at man skal huske at glæde sig over de små sejre i hverdagen. Det er sjældent de store, revolutionære omvæltninger, der lykkes. Jeg har skullet tøjle min utålmodighed og hang til hurtige resultater. Selvom vi har en meget lydhør ledelse, er det jo ikke altid, vi opfatter problemerne på samme måde. Man skal være villig til at fremføre argumenterne flere gange og hele tiden holde dialogen i gang. Det er vigtigt at være vedholdende og holde fokus. Et godt eksempel på en lydhør ledelse, der tager tillidshvervet alvorligt, er det kvartalsvise møde mellem alle ledere og tillidsmænd i SDC. En af de større ting, Jeanette Larsen har været med til at få igennem i sin tid som tillidsmand, er at gøre SDC til en helt røgfri arbejdsplads. Det skete allerede i april. Godt nok kan man sige, at vi nu er overhalet af lovgivningen, men dels er vores model mere omfattende end lovgivningen, dels havde vi nogle rigtig gode diskussioner, der satte fokus på arbejdsmiljøet. Rygning kan jo virkelig sætte nogle følelser i gang. Men ellers er det de mindre, hverdagsagtige ting, Jeanette Larsen fremhæver ting, der dog kan have stor betydning for den enkelte. Som tillidsmænd færdes vi jo blandt kollegerne og kan hurtigere opfange signaler om f.eks. stress hos den enkelte eller for store arbejdsmængder generelt i en afdeling. Det er også mit indtryk, at det er lidt lettere at være åben om belastninger over for tillidsmanden, end når man taler direkte med sin leder, siger Jeanette Larsen. Anbefaling af uddannelsen Jeanette Larsen er næsten igennem tillidsmandsuddannelsens syv grundtrin, og uddannelsen kan hun ikke anbefale varmt nok. Det er en rigtig god uddannelse med en fin balance mellem teori og praksis og mellem de faglige og personlige kvalifikationer, den giver. Instruktørerne er dygtige og inspirerende, og uddannelsen er fantastisk anvendelig ikke bare i hvervet som tillidsmand, men også jobmæssigt og privat. Og så giver den et fantastisk netværk. Man mødes over mange gange med de samme deltagere fra forskellige virksomheder og fra forskellige dele af landet. Det giver et rigtig stort udbytte at høre om, hvordan de andre steder håndterer problemer og får hverdagen til at glide, siger hun og glæder sig allerede til de mange tilbud på specialuddannelsen. 6 / Kreds Øst / oktober 07

7 Det handler om sammenhold Helene Roslev glæder sig over det store netværk, hun har fået i banken og på tillidsmandsuddannelsen, efter hun for halvandet år siden blev valgt til tillidsmand i Roskilde Bank Af journalist Elisabeth Teisen Helene Roslev glæder sig til de kommende overenskomstforhandlinger. Der skal hvervet som tillidsmand for alvor stå sin prøve. Hun har været tillidsmand i 1½ år og dækker sammen med tre andre tillidsmænd alle 600 kolleger i Roskilde Bank. Hun blev dengang opfordret til at stille op. Og hun sagde ja, fordi det var tillokkende med noget afveksling i dagligdagen. Hendes job er kunderådgiver, men hun ville gerne have noget mere med mennesker at gøre. Og så syntes jeg, at det kunne være spændende at være med til at trykke på nogle knapper, at have indflydelse og få ændret nogle ting. I Roskilde Bank er hverdagen ifølge Helene Roslev grundlæggende fredelig, medarbejderne har det godt, og dialogen med ledelsen fungerer fint. Det håber jeg, fortsætter til vores forhandlinger om virksomhedsoverenskomsten, hvor det for alvor handler om at forhandle noget hjem til medarbejderne. Jeg håber, ledelsen vil synes, at vores forslag er fantastiske, og at de kan se, at vores forslag både tjener medarbejdernes og arbejdspladsens ve og vel. Helene Roslev var kun 24 år, da hun stillede op, og noget af det, hun har haft mest glæde af som tillidsmand, er det store netværk, hun har fået i banken og på tillidsmandsuddannelsen. Jeg har mødt utroligt mange mennesker, og da jeg er meget socialt anlagt og elsker at hjælpe andre, kan det jo ikke være bedre. Jeg har fået mange at sparre med, og netværket giver også nogle tråde at trække i. Og så er der en masse gode arrangementer og seminarer, siger hun. Efter forhåbentligt godt overståede overenskomstforhandlinger vil Helene Roslev gerne arbejde mere med sine unge kollegers holdning til det at være tillidsmand og at være medlem af en fagforening. Der er lidt for mange, der tænker: Hvad skal vi med fagforeningen? Vi kan jo bare gå over på den anden side og få job. Men det er ikke bare et spørgsmål om kontingent og fradrag på selvangivelsen. Det handler om sammenhold og ordentlige overenskomster. Det handler om det gode arbejdsliv, og det skal være attraktivt at være medlem af en fagforening. Helene Roslev vil gerne arbejde mere med sine unge kollegers holdning til at være medlem af en fagforening. Foto: Stig Stasig kreds Øst / oktober 07 / 7

8 Tema: Livsfaser Tvillinger kræver god planlægning Trine Marie Karlsen fra Forstædernes Bank gik ned i arbejdstid for at få familielivet, hvor to piger på 2½ år fylder meget, til at hænge sammen Af journalist Elisabeth Teisen Med tvillingerne Elina og Olympia (deres far er græsk) på 2½ år kræver det god planlægning og fleksible arbejdstider, hvis hverdagen skal hænge sammen. Trine Marie Karlsen arbejder som privatkunderådgiver i Forstædernes Bank, og det er heldigvis en arbejdsplads, der gør sig umage for at imødekomme medarbejdernes behov. Vi er masser af kvinder i min afdeling de fleste med børn og vi har stort set alle flekstid eller nedsat tid, fortæller Trine Marie Karlsen. Da hun kom tilbage fra barsel og udvidet orlov for ca. et år siden, startede hun på fuld tid. Men allerede efter et par måneder kunne hun se, at ugen ikke hang sammen for familien. Hendes mand er violinlærer og arbejder mest eftermiddag og aften. Så dagens ulvetime faldt, når pigerne skulle hentes fra institution om eftermiddagen. Trine Karlsen gik til sin chef og fortalte, hvad hun havde behov for. Behovene blev imødekommet, så nu er hun nede på 35 timer om ugen. Hun møder på arbejde hver dag kl. 8, og to dage om ugen kan hun gå kl. 15, en dag kl og to dage kl. 16. Balancen mellem arbejdet og fritiden Af Susanne Larsen, Marlene Holm og Stig Vestergaard, ansvarsområdet Arbejdsliv i Kreds Øst Familie- og Arbejdslivskommissionen er i maj 2007 kommet med 31 anbefalinger til initiativer, der skal skabe bedre balance mellem danskernes familie- og arbejdsliv. Familieminister Carina Christensen (K) er, med udgangspunkt i kommissionens rapport, for nylig fremkommet med 25 initiativer til en ny familiepolitik. Både anbefalingerne fra Familie- og Arbejdskommissionen og familieministerens initiativer til en ny familiepolitik har fået en lidt blandet modtagelse. Der er bred enighed om, at intensionerne er fine, men at der er lagt op til alt for lidt konkret handling. I ansvarsområdet Arbejdsliv i Kreds Øst diskuterer vi løbende, hvordan vi i Finansforbundet, under skyldig hensyntagen til, hvor det enkelte medlem befinder sig i livet, kan være med til at sikre medlemmet øget fleksibilitet og dermed bedre balance mellem fritids- og arbejdsliv. Den generelle mangel på kvalificeret arbejdskraft i Finanssektoren og den dermed øgede konkurrence arbejdsgiverne imellem om at tiltrække og fastholde de mest attraktive medarbejdere har for alvor åbnet virksomhedernes øjne for nødvendigheden af at forsøge at imødekomme medarbejdernes stadig stigende krav om fleksibilitet i arbejdslivet. Sektorens fortsatte higen efter øget effektivitet og indtjening og også virksomhedernes krav om high performance fra medarbejderne både på job og i fritiden øger også behovet for fleksibilitet. Med tanke på overenskomstforhandlingerne i 2008 har ansvarsområdet Arbejdsliv i Kreds Øst inviteret fire medlemmer med forskellig aldersmæssig baggrund til at fortælle, hvordan deres fritids- og arbejdsliv hænger sammen, og hvilke ønsker de har til et fremtidigt fleksibelt arbejdsliv. I fire af Kredsens virksomheder er HR-afdelingen blevet telefoninterviewet om virksomhedens holdning til livsfaser, fleksibilitet og balance mellem fritids- og arbejdsliv. Vi håber, I vil lade jer inspirere af interviewene. Hvis I har kommentarer eller ideer til emnet, hører vi meget gerne fra jer. 8 / Kreds Øst / oktober 07

9 Jeg er glad for, at den lange torsdag er afskaffet, ellers ville det have været svært at få puslespillet til at gå op. Men nu passer det med, at mange gerne vil have en kort fredag, så der kan jeg til gengæld arbejde lidt længere. Og selvfølgelig er vi alle indstillet på at være fleksible den anden vej, hvis møder og kundeaftaler ligger uden for den normale arbejdstid, siger Trine Marie Karlsen. Fleksibiliteten er omdrejningspunktet Netop fleksibiliteten var et vigtigt parameter, da hun skulle tilbage til arbejdspladsen efter orloven. Havde den ikke været til stede, havde hun sandsynligvis fundet sig en ny arbejdsgiver. Hvis Trine Marie Karlsen skulle drømme sig til flere midler til at få livet til at hænge sammen med, går de fleste i retning af endnu mere fleksibilitet. Jeg har veninder, der har strakt barselsorloven ud over lange perioder ved at bruge den til at gøre arbejdsugen kortere med hele ugentlige fridage eller enkelte korte dage. Den mulighed kunne jeg også have tænkt mig. Man kunne også forestille sig feriedage spredt ud på den måde. Det ville da også være perfekt at kunne komme og gå, som det nu passer i min hverdag, men så er jeg klar over, at jeg skulle have valgt mig et andet job. vi i forvejen er privilegeret med to fridage i, forbindelse med at børnene er syge, men det er da surt at skulle bruge ferie på feber og røde knopper. Og når nu drømmene får frit spil, dukker der også idéer op om fridage til bedsteforældre, hvis børnebørn er syge, en madordning, som der er i hovedsædet, hvor man kan bestille dagens lune ret med hjem, eller en timebank spredt over hele livet. Jeg kunne godt have givet den en ekstra skalle i årene uden børn. Det ville have været skønt at have noget at trække på nu, selvom det jo må stille en del krav til administration i forbindelse med jobrotation m.m. Men alt i alt er jeg heldig stillet. Min mand har ikke en 37-timers uge, han har lange ferier, og jeg har en arbejdsplads med fleksibilitet, så det hænger sammen, siger Trine Marie Karlsen. Flere fridage ved barns sygdom En drøm kunne også være, at man simpelt hen fik fri, når børnene var syge. Heldigvis har vi været forskånet for lange perioder med sygdom, men vi har da endnu skoldkopperne til gode. Jeg ved, at Fotos: Stig Stasig Tvillingerne Elina og Olympia fik Trine Marie Karlsen til at bede om at gå ned i arbejdstid. kreds Øst / oktober 07 / 9

10 Tema: Livsfaser Det skal være sjovt at gå på arbejde Lysten og ikke pligten driver 59-årige Poul Koudal på arbejdet i Alm. Brand. Derfor regner han ikke med at stoppe, før han bliver 67 år Af journalist Elisabeth Teisen Så længe jeg synes, det er sjovt, bliver jeg ved, siger Poul Koudal, 59 år. Pensionsrådgiver Poul Koudal i Alm. Brand er ualmindeligt godt tilfreds med sit arbejde. Han runder snart det skarpe hjørne, som han selv kalder det. Men det kommer ikke umiddelbart til at ændre hans liv. Mit job er spændende og fuld af udfordringer uden at være stressende, så jeg har ikke planer om at gå på pension, før jeg bliver 67 år. Der er en fin balance i mit liv, så derfor har jeg overskud. Alm. Brand satte firmaets generelle pensionsalder to år op til 67 år i forbindelse med Velfærdskommissionens anbefaling af en højere pensionsalder, og Poul Koudal var godt tilfreds, da han hørte nyheden. Fint nok for mig. Det er jo ikke en pligt, men en mulighed. Jeg kan få folkepension, fra jeg er 65 år, men umiddelbart har jeg ikke tænkt mig at benytte mig af det. Poul Koudals samlever er 1½ år yngre end han er, så heller ikke derfra kommer der et pres om at forlade arbejdsmarkedet. Han kom i lære som elev i Svendborg Bank (nu Sydbank), da han var 17 år, så man kunne sige, at han snart havde aftjent sin arbejdspligt, men for ham er det ikke pligten, men lysten, der driver. Mit princip er, at jeg arbejder lige så længe, som jeg synes, det er sjovt, og så længe helbredet er til det. Jeg vil helst selv tage hånd om mit arbejdsliv og satser på selv at sige til, hvis jeg skulle få brug for at gå ned i tid eller have behov for at flytte til et mindre belastende job. Det er rarere, end hvis chefen kommer og prikker en på skulderen, fordi han ikke synes, man udfylder posten godt nok. Skulle det komme dertil hvad Poul Koudal ikke lige nu har fantasi til at forestille sig er han sikker på, at han vil blive mødt med både vel- og samarbejdsvilje fra arbejdspladsens side. Alm. Brand er en god arbejdsplads, hvor der er plads til seniorer. Hvad det lige præcist indebærer, er det lidt svært for Poul Koudal at definere, fordi han så afgjort ikke selv føler sig som senior. Han er lige så meget på toppen som for 20 år siden, føler han. Plads til erfaring og eftertanke Det handler jo heller ikke så meget om alder. På min forrige arbejdsplads i forsikringsbranchen så jeg kolleger gå døde og blive udbrændte allerede i en tidlig alder - eller dø i stolen - rent bogstaveligt. Men hvis ellers arbejdspladsen passer på sine medarbejdere, skal de jo ikke nødvendigvis vises særlige hensyn og skånes specielt, bare fordi de fylder 60. Hvis han endelig skal sætte nogle ord på den gode arbejdsplads for ældre medarbejdere, er det, at der er plads til erfaring og eftertanke. Hurtighed skal ikke være det eneste parameter, selvom han nu heller ikke vil sige, at man bliver langsommere, bare fordi man bliver ældre. Det er også sundt for en virksomhed med mikset mellem ældre og yngre medarbejdere, mener han. I mit job som pensionsrådgiver, hvor jeg både skal motivere de yngre til at spare op og sikre sig på forskellig vis, f.eks. med invalidepension og livsforsikring, og i den anden ende af spektret rådgive ældre kunder om, hvordan deres samlede formue - pensionsmidler, frie midler, mursten - bliver brugt i den rigtige rækkefølge, er det en vældig fordel med erfaring. Jeg kan for eksempel sætte mig ind i de ældre kunders situation. Vi er på lige fod, og dialogen kører som smurt. Og jeg har oplevet, hvad der pludselig kan ske i livet. Fødselsattesten siger ikke alt Indblikket i seniorkundernes økonomiske behov har ført et bijob med sig for Poul Koudal. Han er blevet instruktør på Forsvarsakademiets seniorseminar som del af et team, der kommer hele vejen 10 / Kreds Øst / oktober 07

11 Foto: Stig Stasig Poul Koudal råder virksomheder til at holde seniorkurser for deres medarbejdere. rundt om seniorlivets udfordringer. Så han ved, hvad det handler om. Det er bare ikke ham lige nu. Alt kan ikke læses ud af fødselsattesten. Det er nemlig vigtigt at fylde sine dage med liv og ikke sit liv med dage, er hans motto. Et råd vil han dog gerne komme med til alle virksomheder: Hold seniorkurser for jeres medarbejdere, hvis ikke I allerede er i gang. Det er en kæmpe omstilling at gå fra et aktivt arbejdsliv til en pensionisttilværelse med masser af tid. Især mange mænd kommer i en krise. De mister den status, der var forbundet med jobbet, og i hjemmet skal de finde en plads ved siden af konen, der tit opfatter det som hendes domæne og bliver irriteret over indblanding. Man har levet sammen måske hele livet og delt de praktiske opgaver mellem sig - nu skal man pludselig leve sammen på fuld tid. Der er mange store forandringer, og det gælder om at være forberedt. kreds Øst / oktober 07 / 11

12 Tema: Livsfaser Vi skal turde lidt mere Fire personalechefer fra Max Bank, Diba Bank, Saxo Bank og Amagerbanken fortæller om, hvordan de håndterer medarbejderne Af journalist Elisabeth Teisen Når det handler om medarbejderne, skal deres liv hænge sammen, så vores opgave er at tænke løsninger sammen med medarbejderne. Vi vil ikke være som alle andre arbejdspladser. Vi vil turde prøve nogle andre ting af, siger personalechef Lone Wichmann, Max Bank, og hun fortæller om udstrakt fleksibilitet både i hverdagen og til at imødekomme særlige behov, som medarbejderne måtte have. For Lone Wichmann er fleksibilitet fra virksomhedens og medarbejdernes side et af de bærende principper i en god personalepolitik og forudsætningen for en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv. Selvfølgelig er vores vigtigste opgave at sørge for, at kunderne bliver betjent, og filialerne drevet, men medarbejdernes forskellige behov fletter sig som regel sammen til et hele, der hænger fint sammen, siger Lone Wichmann. Har man lyst til at opfylde gamle drømme, der kræver lidt længere tid, kommer man bare til personalechefen, som ser det som en af sine vigtigste opgaver at give plads også til drømme. Men udgangspunktet for en god personalepolitik er en sund forretning, og det er godt købmandskab, der skal være grundlaget for plads til at prøve det anderledes både i forhold til kunder og medarbejdere, understreger Lone Wichmann. Åbne over for deltid Personalechef Helge Petersen, Diba Bank, fremhæver, at det i første omgang er medarbejderens ansvar at få døgnets 24 timer til at hænge sammen altså helt overordnet forholde sig til sammenhængen mellem familie, arbejdsliv, bolig og økonomi. Derefter er det bankens opgave at tilrettelægge opgaverne, så medarbejderen ikke arbejder mere end den aftalte arbejdstid. Hvis medarbejderen gerne vil på deltid for at få sit liv til at hænge sammen, er vi meget åbne for det og har altid været det i Diba Bank. Medarbejdernes arbejdstid spænder lige fra 33 til 97,5 procent af fuld tid. Selvfølgelig skal det overordnet passe ind i afdelingens arbejde, men for os er det vigtigere at have en glad medarbejder i 20 timer end én, der bruger de 10 af ugens 37 timer til at bekymre sig om, hvordan det hele kan nås. Også HR-direktør Erik Kjær, Saxo Bank, tror på, at medarbejdere arbejder bedst, hvis der er balance i deres liv. Men han understreger, at det er meget individuelt, og at der i Saxo Bank er mange, der arbejder rigtig meget. Vi er en meget ambitiøs virksomhed med mange ambitiøse medarbejdere, og der bliver virkeligt gået til den. Vores opgave som virksomhed er at sikre, at de rigtige mennesker sidder i de rigtige job, så forventningerne stemmer overens. Det er forudsætningen for balance. Grundig samtale med hver enkelt Han vurderer, at feedback er et af de vigtigste midler til at skabe balancen. Hvert kvartal tager vi en grundig samtale med den enkelte medarbejder om jobbet og indsatsen. Her kan både chef og medarbejder give udtryk for, om man synes, person og job matcher, og om forventningerne indfris. Forudsætningen for at kunne arbejde afspændt og undgå stress er klar kommunikation om kravene fra begge sider. I Saxo Bank er der en kultur, der betyder, at det ligger i luften, at man ikke går, før arbejdet er gjort færdigt, men Erik Kjær understreger, at der også er stor respekt for, når der skal hentes børn og det gælder både mænd og kvinder. Vi arbejder i team, og her hjælper man hinanden og tager over, når privatlivet stiller krav, siger han. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er afgørende vigtig, siger personaledirektør Tina Brandt, Amagerbanken. Vi oplever, at de af bankens ledere, som er bedst til at tiltrække og motivere medarbejderne, er de ledere, som forstår, at medarbejderne har individuelle behov, og som giver plads til det. Det er ikke alene arbejdsrelaterede indsatser og tiltag, der udvikler medarbejderne det er lige såvel det, der foregår i privatlivet, vurderer personalechefen i Amagerbanken. Det er vigtigt for os alle at vide, at man kan hente børnene til tiden, møde rettidigt på studiet eller på gymnastikholdet. Det giver glade og tilfredse medarbejdere og dem samler vi på! 12 / Kreds Øst / oktober 07

13 En fri fugl 25-årige Donald Varonic fra Max Bank nyder den fleksible arbejdstid på jobbet, og at han ikke skal tage hensyn til andre i privatlivet Af journalist Elisabeth Teisen Donald Varonic, investeringsrådgiver, Maxbank, er 25 år. Han er fri og ubundet i en fase af livet, hvor han i sit privatliv ikke behøver at tage hensyn til andre. Og på arbejdspladsen er der al den fleksibilitet, han kan ønske sig. Vi er et team af seks investeringsrådgivere ved ét bord. Det eneste krav til os er, at der altid er tre omkring bordet, så ingen kunder ringer forgæves. Inden for den ramme kan vi gøre helt, som det passer os. Hvis jeg en dag har behov for at komme senere eller gå tidligere, gør jeg det. Faktisk kunne jeg komme på arbejde i morgen og fortælle de andre, at jeg har fået en afbudsrejse billigt og derfor tager til Spanien i en uge. Vi kan altid få det til at hænge sammen i hverdagen. Kun i forbindelse med den store ferieperiode i juli holder gruppen et summemøde for at sikre sig, at kabalen går op. Foto: Stig Stasig God tid om morgenen Og til hverdag sikrer netop medarbejdernes forskellige livsvilkår, at alle kan få dækket deres behov. Jeg kan godt lide at sove længe og have god tid om morgenen. Jeg synes, det er rart lige at kigge på Bloomberg og orientere mig om, hvad der er sket på børserne i USA og Japan, inden jeg går hjemmefra. Så bliver starten på arbejde også mindre hektisk. Det gør ikke noget, at jeg først kommer kl. 9 eller fem minutter over. Til gengæld kan jeg blive længere, så de, der skal hente børn kan gå lidt tidligere. Selv benytter Donald Varonic muligheden for at gå tidligt, de dage han skal spille fodbold. Det er meget rart at nå at slappe lidt af, inden jeg skal spille. For Donald Varonic hænger tingene sammen. Han har ingen aktuelle behov, som arbejdspladsen ikke allerede indfrier. Mit arbejde, mængden af det og fleksibiliteten i det passer mig fint. Muligheden for at sætte timer i en tidsbank til senere til kravene fra familie og børn melder sig er for abstrakt for mig. Det ville jeg ikke benytte mig af. Jeg bruger nok flere timer på arbejde nu end den normerede arbejdstid, men det gør jeg, fordi jeg er lidt ambitiøs. Jeg vil gerne løse opgaverne godt. Det regner jeg med kommer mig til gode i min senere karriere. Hvis der kommer nye krav fra den private front, regner jeg med en forstående og fleksibel arbejdsgiver. Donald Varonic nyder, at han har mulighed for at møde senere om morgenen. kreds Øst / oktober 07 / 13

14 Tema: Livsfaser Foto: Stig Stasig Susan Blitz med fire af sine i alt fem børn. Sæt selv betingelserne Susan Blitz, som er udviklingsdirektør for områdeprojekter i SDC, nægter at levere arbejdstimer om ugen. Fire af hendes fem børn er stadig hjemmeboende Af journalist Elisabeth Teisen Susan Blitz, 48 år, vil være med, hvor tingene sker, og beslutningerne tages. Det har indtil videre pr. 1. juni ført til et job som udviklingsdirektør for områdeprojekter i SDC. Samtidig har hun fem børn i alderen fra 10 til 24. Fire af dem bor stadig hjemme. Selvfølgelig er de efterhånden blevet mere selvhjulpne, men de er der, og de har krav på, at jeg er der og er nærværende. Familien SKAL jeg simpelt hen have tid til, men jeg må nok indrømme, at de i de seneste måneder har trukket det korteste strå og betalt gildet. Det arbejder jeg på at få lavet om, siger Susan Blitz. Susan Blitz er i gang med at skære jobbet til, så det passer til hendes mål om at arbejde 8 timer, have fri 8 timer og sove 8 timer. Og det gør hun med ledelsens fulde opbakning. Da jeg blev tilbudt jobbet, fortalte jeg klart, hvor mange timer jeg kunne levere. Jeg er godt klar over, at det ikke er et 37-timers job, men det bliver heller ikke et job, hvor jeg arbejder timer. Og det var vigtigt for mig at melde ud og få accept af. Forventningsfantasier Susan Blitz beskriver sig selv som en kvinde med mange af kvinders typiske karaktertræk. De vil gerne være perfekte. De vil gerne kontrollere alt, og de vil helst leve op til alles forventninger også dem, som måske kun de selv tror, omgivelserne har. Derfor var det så vigtigt for mig at få skrevet en relativt konkret aftale ned, da jeg sagde ja til jobbet. Jeg er lidt autoritetstro, så jeg har brug for at se sort på hvidt, at det er godt nok, og at det er o.k., det jeg har tænkt mig at levere. Med det papir i hånden arbejder hun nu på at finde ud af, hvor hun skal gå på kompromis, hvor hun skal slække på kravene til sig selv, og hvornår hun skal uddelegere og læsse af. Men det var også af stor betydning for mig at gribe chancen for lederjobbet. Det er jo det, jeg gerne vil, og nu står jeg ved en skillevej, hvor børnene er ved at kunne klare sig selv. Sagde jeg nej nu, ville chancen måske ikke komme igen. Selv om idealet er 8/8/8, er Susan Blitz selvfølgelig indstillet på at være fleksibel med, hvordan timerne fordeler sig i store træk. Det, hun ikke er fleksibel på, er en fordeling, der for eksempel er 12/4/8. Jeg tror, virksomhederne kunne komme rigtigt langt med at rekruttere kvindelige ledere, hvis de selv tog initiativ til at afstemme forventningerne og til at signalere, at man ikke skal ofre sig til jobbet med hud og hår, at det er o.k. at prioritere sin familie. Det er de færreste kvinder, der bare tænker: Det går nok og siger ja. De har set og hørt, at chefer sidder til sent ud på aftenen, og tror, at det forventes, siger Susan Blitz, der har tænkt sig at praktisere de samme principper over for sine medarbejdere. Jeg vil gerne have gode, stærke og glade personer omkring mig. Det handler meget om tillid. 14 / Kreds Øst / oktober 07

15 Færøerne De troede ikke at vi turde strejke 224 medlemmer i Føroya Banki og forsikringsselskabet Trygd strejkede fra onsdag morgen den 23. maj til torsdag den 31. maj, hvor Finansforbundet og arbejdsgiverorganisationen AFF blev enige om en fireårig overenskomst med en samlet økonomisk ramme på 11,94 procent. Nu er det hverdag igen Af Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i Føroya Banki Efter konflikten i maj er det nu hverdag igen i banken, forsikringsselskabet Trygd og boligmæglerne Skyn. Medarbejderne har indtaget deres vante pladser, og man skulle næsten ikke tro, at vi for nogle måneder siden var i en situation, hvor vi intet andet valg havde end at trække i nødbremsen. Valg er så meget sagt, for som formand følte jeg, at jeg nærmest blev ført ud i konflikten af arbejdsgiverforeningen på Færøerne. Det var jo også nemt nok for dem, for de fleste i arbejdsgiverforeningen havde ikke noget i klemme, hvis banken kom i konflikt. Tværtimod - idet de var bankens konkurrenter, øjnede de måske en gevinst ved, at Føroya Banki lukkede i en tid. Sådan føltes det i hvert fald. Vi har gentagne gange været tæt på - endda meget tæt på. Arbejdsgiverforeningen pressede bare tingene for meget denne gang. Udspillet fra dem var en hån imod os. Nu er barrieren ud i det uvisse brudt - vi har været der, har håndteret det og er klar en anden gang om nødvendigt. Jeg kan tydeligt huske, hvad den ene af forligsmændene sagde, da han kom ind i vores lokale under forhandlingerne, da det stod klart, at konflikten var en realitet: I skal bare vide, at I, der sidder i dette lokale, er yderst professionelle, sagde han. Jeg kunne se på ham, at det ikke just var det, han ville sige i nabolokalet, hvor arbejdsgiverne sad. En understregning af, at arbejdsgiverforeningen ejede konflikten med hud og hår. Reaktioner var der en del af efter konflikten. Meget har vi været igennem, men så langt er vi da aldrig kommet, sagde en bekymret forhenværende direktør Astrup Hansen. I ugerne efter konflikten blev jeg stoppet at folk på gaden, som jeg slet ikke kendte. De har taget mig i hånden og givet mig et klap på skulderen med ordene, det var virkelig godt det dér - endelig nogle, der turde sætte dem på plads. Vi hørte stort set ikke et eneste negativt ord fra kunder eller befolkningen under konflikten. På dagen, hvor strejken blev bragt til ophør, talte ledelsen til os. Jeg var træt, men erindrer dog, at talen handlede om, at nu skulle der knokles på for at få hentet den mistede tillid tilbage. Spørgsmålet er, om vi nogensinde mistede noget af vores (bankens) tillid. For et par uger efter var banken overtegnet 26 gange ved børsintroduktionen. Føroya Banki har meldt ud, at man i nærmeste fremtid vil starte bankvirksomhed i Danmark. En ny udfordring for personaleforeningen, da vi nu skal håndtere to overenskomster. Personaleforeningen er gået i dialog med bankens ledelse om lokalaftale om for eksempel udstationering. Vi ser frem til, at vi er etablerede på det danske bankmarked, og ser ligeledes frem til at få kollegaer og medlemmer i den nye bank. Foto: Stig Stasig Medlemsmøde under konflikten i maj. kreds Øst / oktober 07 / 15

16 Tillidsmandsseminar Tillidsmændene skulle blandt andet hindre Kjeld i at blive sprængt i luften og Egon i at blive muret inde af Bøffen. Fælles mål er bedst for den enkelte Samarbejde var på dagsordenen, da 160 deltagere fra finanskredsene slog pjalterne sammen og nød to dages intens tillidsmandsseminar i Kolding. Man er aldrig stærkere, end det svageste led i kæden var blandt andet budskabet fra OL-guldvinder og kaproer Eskild Ebbesen Af Mads Due Anker Det er vigtigt at fokusere på, hvad der er bedst for gruppen og ikke, hvad der er bedst for mig. Ordene kom fra Guldfirerens Eskild Ebbesen, da han onsdag den 5. september holdt foredrag ved de fire finanskredse ved tillidsmandsseminaret i Kolding den 4. og 5. september. Eskild Ebbesen, der har to OL guldmedaljer og seks verdensmesterskaber på samvittigheden, var en af de seks foredragsholdere, som deltagerne havde mulighed for at møde på tillidsmandsseminarets anden dag. Foredraget havde overskriften Verdensmester i samarbejde og tog udgangspunkt i roerens egne erfaringer med at få et hold til at fungere mest optimalt. Det er blandt andet nødvendigt, at man får skabt en bevidsthed om, at det er det fælles mål, der tæller, så den enkelte ikke bare knokler løs med sin egen dagsorden. Vi er aldrig stærkere end det svageste led i kæden. Derfor er vi afhængige af hinanden og de andres præstation og potentiale. Det betyder, at det er vigtigt at motivere en medarbejder, der kan være på vej ud af kurs i forhold til gruppens mål. Så sikrer man nemlig det bedste resultat. Både for gruppen og den enkelte. Nyt medlem giver et helt nyt hold En anden vigtig del af en gruppes samarbejde er, at kommunikationen fungerer. Eskild Ebbesen pointerede her, at det er nødvendigt at man melder ud, når man har noget på hjerte. Jo mere information man giver, des bedre bliver samarbejdet, påpegede han. En af deltagerne mente, at det kunne være svært med kommunikationen, når der kom nye ansigter til arbejdspladsen. Hertil kom Eskild Ebbesen med et eksempel fra engang, hvor Guldfireren fik 16 / Kreds Øst / oktober 07

17 Foto: Adaptor skiftet et besætningsmedlem ud. Vi fandt ud af, at vi var et helt nyt hold. Vi kunne ikke bare køre det videre som før, og så bare forvente at den nye holdkammerat rettede sig ind. Vi var nødt til at tænke vores indbyrdes kommunikation forfra. På samme måde kan man i virksomheder få meget ud af at tage ved lære af nye medarbejderes input og ikke blindt stå fast på de gamle forestillinger, man har i virksomheden. Specialiserede fuldtidstillidsmænd Fremtidsforskeren, Niels Bøttger-Rasmussen, var en anden af seminarets foredragsholdere. Her var emnet Fremtidens tillidsmand. Niels Bøttger-Rasmussens bud på fremtidens tillidsmænd var, at tillidsmænd i høj grad bliver mere specialiseret, da samfundet og arbejdsmarkedet bliver mere komplekst. Jeg tror, at fremtidens tillidsmænd i høj grad bliver præget af mangfoldighed. De skal kunne noget forskelligt, som der også vil blive et øget behov for. Derfor kommer vi til at se endnu flere tillidsmænd på arbejdspladserne, og måske endda flere fuldtidsansatte tillidsmænd. Fagforeningens fremtidige rolle blev også berørt i fremtidsforskerens workshop. Niels Bøttger-Rasmussen ser fagbevægelsen som en form for konsulentvirksomhed i fremtiden med de tillidsvalgte som konsulenter, der kan rådgive medarbejderne i stedet for at være fagforbundenes vagthunde som det i højere grad er tilfældet i dag. Stor tilfredshed Tillidsmandsseminaret sluttede med en paneldebat med de seks foredragsholdere: Næstformændene i Finansforbundet, Kent Pedersen og Michael Budolfsen, Filosof John Engelbrecht, chefredaktør Henrik Qvortrup, Fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen og kaproeren Eskild Ebbesen, mens Reimer Bo Christensen som ordstyrer. Her fik deltagerne lov at stille spørgsmål og det kom der flere interessante episoder ud af. Blandt andet mente Henrik Qvortrup, at fagbevægelsen i endnu højere grad skal vise, at den er til for medlemmerne. I den helt anden grøft forsøgte filosoffen John Engelbrecht at overbevise deltagerne om, at langsomheden får en genkomst, hvor vi skal være bedre til at fordybe os. Både på arbejde og privat: Drømmen skal være din dagsorden! Naturlige pauser i hverdagen findes ikke mere. Det nye er at finde pauserne og tage drømmene alvorligt! Det store kup Tillidsmandseminaret den 4. og 5. september i Kolding blev indledt med en storslået event, hvor temaet var lånt fra Olsen Bandens univers. Her skulle de 160 deltagere i hold befri Egon, Benny og Keld fra store farer i Nørreskoven. Blandt andet skulle de hindre at Kjeld i at blive sprængt i luften, og at Egon blev muret inde af Bøffen. Opgaverne, som deltagerne skulle løse for at hjælpe den famøse og folkekære bande, var alle baseret på teambuildingsøvelser. Deltagerne fik brugt deres samarbejds- og kommunikationsevner, samtidig med, at de under pauserne havde rig mulighed for at få udvidet deres netværk med de øvrige tillidsvalgte. Flere forskellige skibe fragtede deltagerne fra Nørreskoven til havnen i Kolding. Herefter gik turen til Koldinghus, hvor deltagerne skulle finde de stjålne kufferter med Finansforbundets medlemskontingenter, før Børges bryllup, der var dagens store finale, kunne skydes i gang. Olsen Banden blev begavet med flybilletter af Finansforbundets formand, Allan Bang, og forlod derefter forsamlingen, der fortsatte festen et par timer yderligere. kreds Øst / oktober 07 / 17

18 Inspiration Hvor tanker du arbejdsglæde? Kreds Øst, Arbejdsliv deltog i juni måned på en konference, der handlede om arbejdsglæde og begejstring Af Susanne Larsen og Marlene Holm Lad os tilstræbe at holde en lattermild grundtone mange er, mildt sagt, ikke i farezonen. Fedt ikke med dit overskud del ud! Du skal turde sætte dig selv i spil. Vi skal huske at undre os ikke tage os selv så alvorligt. Når du begår en fejl, har du pligt til at gøre det til almindelig underholdning. Sådan lød nogle af guldkornene fra en række inspirerende foredragsholdere som alle, med hver deres vinkel, gav et bud på, hvordan vi får mere arbejdsglæde i vores hverdag. Dagen blev bundet sammen af konferencier Karen-Marie Lillelund, en af Danmarks morsomste kvinder. Hun fik med selvironi og knivskarpe betragtninger omkring danskernes arbejdsglæde eller mangel på samme, hele salen til at grine, så tårerne trillede. Arbejdsglæde er hverdagens vigtigste brændstof - hvor tanker du, spurgte Sebastian Nybo, erhvervspsykologisk rådgiver hos SEB Gruppen A/S. Sebastian Nybo er drevet af at motivere andre mennesker til at finde den bedste udgave af dem selv gerne den udgave, der får os til at gå motiveret på arbejde. Men hvorvidt vi har en hverdag, der oser af begejstring og glæder, afhænger i høj grad af os selv. Det handler om at finde frem til, hvad der får dig til at gå på arbejde i højt humør. Hvor tanker du arbejdsglæde? Du skal finde vejen til din egen tankstation, sagde han. Vi skal dyrke vort talentpotentiale med arbejde, der gør os klogere, så er vi i udvikling og ikke under afvikling, mener Sebastian Nybo og opfordrede tilhørerne til at glæde sig over alle småting i hverdagen. Skab overskud i hverdagen til at glæde andre mennesker. Drop ikke tankning, fordi du har travlt find steder at tanke glæde og energi forsøg at undgå det, der feder;-). Nærvær giver livet mening Thyra Frank, plejehjemsleder på plejehjemmet Lotte, Københavns Kommune, skal ganske enkelt opleves. Hendes budskab og personlighed er så smittende, at du med det samme får lyst til at reservere en plads på hendes plejehjem. På Lotte bliver beboerne behandlet med respekt, rødvin, knus og latter - intet kan proppes i konventionelle kasser. Medicin til beboerne holdes på et minimum, og de må naturligvis selv bestemme, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil stå op. Thyra er ikke teoretisk ledelseskonsulent, men derimod et menneske, der formår at skabe arbejdsglæde ud over det sædvanlige. En stor udfordring, hun magter at tage, fordi hun er mere optaget af at skabe hjerterum end husrum. På Lotte er sygefravær blandt personalet så godt som ikke eksisterende. Der er ventelister for at komme til at arbejde og bo på Lotte. Jo flere regler og love i vores samfund, jo flere ressourcer skal der bruges til at administrere dem. Der skal være plads til alle, plads til forskellighed - det gør ikke noget, at vi ikke alle danser i takt. På Lotte tror de på et liv før døden! Susanne Larsen og Marlene Holm 18 / Kreds Øst / oktober 07