DANVA BENCHMARKING 2014

Transkript

1 DANVA BENCHMARKING 214 Standardrapport med tal fra 213 Spildevandsselskaber

2 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Indholdsfortegnelse 1 Forord DANVA benchmarking Anvendelse af data Branchens resultater Overordnede resultater fra DANVA Benchmarking Driftsomkostninger & investeringer Netvolumenmål Ledningsnettet Udvalgte analyser Omkostningsstruktur Pengestrømsanalyse Miljø og servicemål Kundetilfredshedsundersøgelse Elpris og energiforbrug Restancer Klima Slam Renseanlæg DANVA Benchmarking og Forsyningssekretariatet Resultater fra IBEN analyser Betænkninger og anvendelse Opsætning af modellerne i IBEN Resultater Grafer og rapporter online, med de nyeste data Grafer på anlægsniveau Deltageropslag Sådan læses deltageropslaget for det enkelte vandselskab Opslag for den enkelte forsyning Om DANVA Benchmarking Deltagere i DANVA Benchmarking Deltagerniveau og afrapportering Interactive Benchmarking (IBEN) International Benchmarking

3 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking Forord I efteråret 214 startede forliskredsen evalueringen af vandsektorloven. Resultatet af evaluering vil nødvendigvis påvirke den videre udvikling af DANVA Benchmarking. Vi vil derfor på årets benchmarkdag d. 25. november 214 og efterfølgende på et strategimøde d. 11. december 214 opstarte diskussionen om, hvad DANVA Benchmarkings rolle i branchen skal være i fremtiden, og hvor vi skal bevæge os hen. DANVA Benchmarking startede i 21, hvor en gruppe selskaber satte sig for at udvikle branchens eget benchmarksystem. Systemet har været under løbende udvikling siden, og er i dag et professionelt og internationalt højt anerkendt system, som alle i vandsektoren i Danmark har kendskab til. I 21 blev kravene i vandsektorloven implementeret, og selskaberne skulle derfor til at foretage resultatog procesorienteret benchmarking. Den resultatorienterede benchmarking skulle varetages af Forsyningssekretariatet, mens DANVA Benchmarking tilbyder procesbenchmarkingen. De 2 systemer blev tilpasset således, at de bygger på det samme overordnede data, der skal indberettes til resultatbenchmarkingen, mens DANVA Benchmarking efterfølgende går et skridt videre i detaljeringsgraden. Én af fordelene ved at systemerne ligner hinanden er, at vi ifm. vores kvalitetssikring ofte finder fejl eller manglende data i selskabernes indberetning til Forsyningssekretariatet, som efterfølgende bliver rettet. Den igangværende evaluering af vandsektorloven vil ligeledes påvirke benchmarkingen. Deloittes evalueringsrapport anbefaler, at resultatbenchmarkingen ændres således, at den ikke kun sætter effektiviseringskrav til driftsomkostningerne, men at også investeringer udsættes for effektiviseringskrav. Dette betyder, at benchmarking i vandbranchen igen vil blive ændret væsentligt, hvorfor vi gerne vil invitere vores deltagere til de 2 ovennævnte møder, således at vi kan få lagt en strategi for den fremtidige DANVA Benchmarking. DANVA Benchmarking tilbyder igen i år et nyt produkt Sidste år introducerede vi online grafrapporten, som deltagerne selv kan downloade fra BESSY. Grafrapporten udarbejdes med en rød firkant omkring den enkelte deltagers data og grafer dannes i det øjeblik, der klikkes på pdf-ikonet, hvilket betyder, at den udarbejdes på de nyeste data fra databasen. I år introducerer vi et nyt grafikmodul, der er et datavisningsværktøj, der ligeledes kan tilgås via BESSY. Grafikmodulet har flere forskellige funktioner. Herunder fremhæves de vigtigste: Det kan vise data og nøgletal på danmarkskort. Give mulighed for at udvælge hvilke selskaber, man vil sammenligne sig med. Det kan vise flere data og nøgletal på én gang. Give mulighed for at brugeren interaktivt kan definere hvilke nøgletal og år, der skal vises. Det er forsat en fornøjelse at opleve den store opbakning og engagementet fra de deltagende selskaber, og det er vores håb, at denne rapport, sammen med det omfattende grafikmateriale, kan give inspiration og grobund for øget samarbejde med kolleger i andre forsyninger i form af procesbenchmarking. Denne rapport indeholder resultaterne af DANVA Benchmarking 214, baseret på data for 213. Rapporten er fortrolig blandt de deltagende forsyninger og må ikke udleveres til 3. part. God fornøjelse med brug af dette materiale, grafrapporterne og grafikken i BESSY! DANVA Benchmarking Team 2

4 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking DANVA benchmarking 214 Der har i år været tilmeldt i alt 137 (sidste var år der 136 tilmeldte) selskaber til DANVA benchmarking på både vand og spildevand: Tabel Oversigt og deltagere i DANVA Benchmarking 214 Vand Spildevand I alt Basis Standard I alt Se deltageroversigt på danmarkskort på næste side samt en tabel over deltagende selskaber med kontaktpersoner i sidste afsnit. 2.1 Anvendelse af data Som udgangspunkt betragtes alle data, som indberettes i BESSY, som fortrolige. Det gælder ligeledes grafrapporter og deltagerrapporterne, som skal behandles fortroligt i forhold til 3. part. De deltagende vandselskaber må kun offentligøre egne tal fra benchmarkingsystemet. DANVA Benchmarking offentliggør hvert år udvalgte resultater og data i form af publikationen Vand i tal. Ved at linke til, eller uploade Vand i Tal på selskabets hjemmeside, opfyldes Vandsektorlovens krav om selskabernes offentliggørelse af nøgletal for de overordnede processer. DANVA benchmarking forbeholder sig ret til at offentliggøre kvalitetssikrede nøgletal beregnet på baggrund af indberettede data, herunder vandselskabernes navne i forbindelse med analyser og artikler dette sker oftest i samarbejde med involverede selskaber. Data indberettet til Forsyningssekretariatet, som Forsyningssekretariatet anser som offentlige, kan ligeledes anvendes og offentliggøres af DANVA benchmarking. 3

5 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Geografisk deltageroversigt 4

6 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking Branchens resultater I årets benchmarking var der 76 tilmeldte spildevandsselskaber, hvoraf de 74 gennemførte indberetningen fordelt på henholdsvis 23 deltagere på Basis niveau og 5 deltagere på Standard niveau. De afrapporterede resultater baseres på det samlede antal besvarelser. Det vil sige, at spørgsmål, der indgår både på Basis og Standard niveau, baseres på alle besvarelser, og spørgsmål, der kun indgår på Standard niveau, vil selvfølgelig kun baseres på antallet af besvarelser fra Standard niveau deltagerne. Det er ikke angivet for alle nøgletal, hvor mange besvarelser, der indgår i det enkelte nøgletal, men ved at se på de tilhørende grafer, kan antallet af besvarelser lettere overskues. DANVA Benchmarking 214 indeholder data for 213, med mindre andet er nævnt. 3.1 Overordnede resultater fra DANVA Benchmarking Årets benchmarking blev gennemført af 74 vandselskaber, der tilsammen debiterede ca. 238 mio. m 3 i deres kloaksystems opland. Disse selskaber håndterede spildevand for ca. ca. 4,1 mio. indbyggere svarende til ca. 73 % af befolkningen Driftsomkostninger & investeringer De samlede udgifter for de 74 deltagere før nettofinansielle poster og skat udgør 8,3 mia. kr. Nedenstående figur illustrerer fordelingen af de samlede udgifter på faktiske driftsomkostninger (), tilknyttede aktiviteter, miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger samt investeringer og renoveringer. De faktiske driftsomkostninger udgør således ca. 31 % af selskabernes samlede udgifter, hvilket er reduktion i forhold til sidste år, hvor de udgjorde knap 33 %. Figur Fordelingen af de samlede udgifter på driftsomkostninger og investeringer 6, 31,1% 7,6%,9%,4% Tilknyttede aktiviteter MogS 1:1 omkostninger Investeringer og renoveringer Antal selskaber i opgørelsen: 74 Kilde: OD72, OD75, OD8, OD85, OI75 5

7 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Driftsomkostninger Driftsomkostninger ifølge det reviderede regnskab indeholder: Faktiske driftsomkostninger () 1:1 omkostninger Driftsomkostninger til miljø- og servicemål Driftsomkostninger fra tilknyttede aktiviteter De indeholder ikke afskrivninger, nettofinansielle poster og skat m.m. Afgifter kan være medtaget som 1:1 omkostning, såfremt de indgår i det reviderede regnskab. De deltagende selskaber har faktiske driftsomkostninger på 2,5 mia. kr. Det er disse omkostninger, der underlægges effektiviseringskrav fra Forsyningssekretariatets på baggrund af deres resultatbenchmarking. Nedenstående figur illustrerer de faktiske driftsomkostninger fordelt på de 3 overordnede processer: Transport, Rensning og Kundehåndtering. Figur fordelt på Produktion, Distribution og Kundehåndtering 6% 36% Transport Rensning Kundehåndtering Antal selskaber i opgørelsen: 64 58% Kilde: OD1, OD3, OD6 For selskaber på Standard niveau er de faktiske driftsomkostninger til Transport og Rensning yderligere opdelt på henholdsvis ledninger, pumpestationer, regnvandsbassiner og spildevandsbassiner og vandrensning, behandling og disponering af slam samt minirenseanlæg. Figurerne herunder illustrerer disse fordelinger. 6

8 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Fordelingen af til Transport på underprocesser 4% 3% Ledninger Pumpestationer Regnvandsbassiner Spildevandsbassiner Antal selskaber i 46% opgørelsen: 49 47% Kilde: OD11, OD12, OD135, OD145 Figur Fordelingen af til Rensning på underprocesser,3% Vandrensning 32,8% Slambehandling og disponering Minirenseanlæg Antal selskaber i opgørelsen: 46 66,9% Kilde: OD31, OD33, OD35 Administrationsomkostninger er indeholdt i de enkelte processer. Det vil sige, at administrationsomkostningerne i forbindelse med at drive kloaknettet er indeholdt i produktionsomkostningerne, og administrationsomkostningerne til at drive rensningsanlæggene er indeholdt i distributionsomkostningerne. Kundehåndtering betragtes som rene administrationsomkostninger. Ligeledes er selskabernes ikke direkte henførbare administrationsomkostninger og øvrige omkostninger uddelt på de enkelte processer. Deltagere på Standard niveau har opgjort deres administrationsomkostninger indenfor hver proces. Administrationsomkostningerne er opgjort til at udgøre ca. 13 % af de faktiske driftsomkostninger. Fordelingen illustreres i nedenstående figur. 7

9 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Fordelingen af administrationsudgifter på de 3 processer 32% 29% Transport Rensning Kundehåndtering Antal selskaber i opgørelsen: 45 39% Kilde: OD16, OD36, OD6 Investeringer Indberetninger vedrørende investeringer tager udgangspunkt i selskabernes indberetning til prisloftindberetningen. Hertil indberettes følgende: Summen af gennemførte investeringer i 213 samt tilhørende afskrivninger Summen af gennemførte renoveringer i 213 samt tilhørende afskrivninger Summen af budgetterede investeringer og renoveringer for henholdsvis 214 og 215 Indberetningerne viser, at selskaberne gennemførte investeringer for ca. 3 mia. kr. i 213. Figuren herunder illustrerer hvorledes disse investeringer fordeler sig på Transport, Rensning og Andet. Figur Fordelingen af investeringer og renoveringer på 3 processer 12% Transport Rensning Andet Antal selskaber i opgørelsen: 45 83% Kilde: OI17, OI172, OI37, OI372, OI67, OI672 Figuren herunder illustrerer udviklingen i de gennemførte investeringer per debiterede vandmængde. Det antages, at selskaberne debiterer samme vandmængde i 214 og 215 som i 213. Figuren viser ligeledes, hvor mange investeringer, der var budgetteret med henholdsvis 1 og 2 år inden et givent år i figuren. Slutteligt giver figuren et bud på det forventede investeringsniveau de kommende 2 år. 8

10 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur , 16, 14, 12, 1 8, 6, 4, 2, Udviklingen i gennemførte investeringer og renoveringer Antal selskaber i opgørelsen: 53 14,8 14,8 13,3 9, Gennemførte investeringer Planlagte investeringer, 1 år før Planlagte investeringer, 2 år før Kilde: OD71, OI75, OI85, OI Netvolumenmål De deltagende selskaber har et samlet netvolumenmål på 2,5 mia. kr., der fordeler sig på de underliggende processer, som illustreret i nedenstående figur. Figur Den samlede fordeling af netvolumenmålet på de 8 processer Ledninger 15,8% 6, 17,8% Pumpestationer Regnvandsbassiner Spildevandsbassiner Minirenseanlæg 18,4% Rensning Slambehandling 38,8% 2,1% 1,1% Kundehåndtering Antal selskaber i opgørelsen: 63,1% Kilde: FN1, FN2, FN3, FN4, FN3, FN31, FN33, FN6 Figuren herunder illustrerer de 3 netvolumenmål, som Forsyningssekretariatet beregner: netvolumenmålet, det alderskorrigerede netvolumenmål samt det tæthedskorrigerede netvolumenmål. 9

11 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Milliarder kr 3, 2,5 2, Sammenligning af de tre netvolumenmål Antal selskaber i opgørelsen: 69 2,8 2,5 2,5 1,5 1,,5 Netvolumen Kilde: FN7, FN72, FN73 Alderskorrigeret netvolumen tæthedskorrigeret netvolumen Figuren herunder sammenligner de faktiske omkostninger for hver proces med den forventede omkostning beregnet ud fra netvolumenmodellen. Hvis nøgletallet tal ligger over 1 (balancepunktet) betyder det, at de faktiske udgifter på den enkelte proces er højere, end forventet af netvolumenmodellen. Hvis nøgletallet derimod ligger under balancepunktet, er de faktiske udgifter på processen lavere, end forventet af netvolumenmodellen. Figur , Driftsomkostninger ift. netvolumenbidrag, gennemsnit af 16 til 74 selskaber kr 1,5 1,,5,88 1,4,92 1,12,99 1,34 1,43 1,73,99,96 Ledninger OD11/FN1 Pumpestationer OD12/FN2 Regnvandsbassiner OD135/FN3 Spildevandsbassiner OD145/FN4 Vandrensning OD31/FN31 Slambehandling OD334/FN332 Slamdisponering OD338/FN334 Minirenseanlæg OD35/FN3 Kundehåndtering OD6/FN6 Total OD72/FN7 Netvolumenbidrag/-mål Ledningsnettet Fordeling af ledningsnettet og stik i zoner I figuren herunder illustreres hvorledes selskabernes transport- og stikledninger er fordelt på de fire geografiske zoner land, by, city og indre city. 1

12 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Fordelingen af ledninger og stik på henholdsvis land, by, city og indre city 1% Land By 4% City Indre city 33% Antal selskaber i opgørelsen: 72 62% Kilde: AN5, AN52, AN53, AN Udvalgte analyser Omkostningsstruktur Baggrund Oftere og oftere diskuteres det, hvor stor en andel af spildevandsselskabernes omkostninger til at håndtere spildevand der er faste, og særligt hvor stor en andel, der varierer med spildevandsmængden. Emnet bliver relevant, når diskussionen falder på eksempelvis takstsammensætningen og takstudviklingen. Hvis afledningsprisen skal være kostægte, så bør sammensætningen af det faste bidrag og det variable bidrag afspejle forholdet mellem faste og variable totalomkostninger til at håndtere spildevandet. I denne sammenhæng dækker totalomkostninger over både driftsomkostninger og investeringer i form af afskrivninger, idet taksten skal finansiere begge dele. Med hensyn til udviklingen i afledningsprisen kan det umiddelbart virke ulogisk, at en husstands udgift til afledning af spildevand ikke falder, når samme husstand sænker sit vandforbrug. Der er selvfølgelig flere forhold, der påvirker udviklingen i afledningsprisen, som eksempelvis klimatilpasning eller effektiviseringer. I den sammenhæng er forholdet mellem faste og variable totalomkostninger vigtigt, idet en højere andel af faste totalomkostninger betyder, at husstandsudgiften falder relativt mindre, når samme husstand sænker sit vandforbrug. Denne analyse kan bruges af selskaberne i deres dialog med kunderne og bestyrelsen, i fastsættelsen af takstsammensætningen samt i kommunikationen omkring, hvorfor faldende vandforbrug ikke altid leder til lavere regninger for forbrugerne. Analyse Med afsæt i ovenstående baggrund er forholdet mellem faste og variable totalomkostninger til håndtering af spildevand for de selskaber, der deltager i DANVA Benchmarking, analyseret. Helt konkret er der foretaget 2 parallelle regressionsanalyser; én for transport og én for rensning. På transportsiden er det beregnet hvor meget driftsomkostningerne stiger, når den transporterede spilde- 11

13 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 vandsmængde stiger. Analysen er foretaget med data fra 33 selskaber over 4 år fra 21 til 213. På rensningssiden er det beregnet, hvor meget driftsomkostningerne stiger, når tilløbsvandmængden og PEbelastningen stiger. Denne analyse er foretaget med data fra 38 selskaber over 4 år fra 21 til 213. Fra regressionsanalysen kan det yderligere udledes, hvor mange driftsomkostninger et selskab har, når spildevandsmængden er nul. Dette beløb er et udtryk for de faste driftsomkostninger. Hertil lægges afskrivninger, der er udtryk for omkostningerne forbundet med reinvesteringer i de eksisterende transportog rensningsanlæg. Dermed kan det beregnes, hvor stor en del af selskabernes totalomkostninger, der er faste, og hvor stor en del der er variable. Resultat De 2 regressionsanalyser viser sig at være meget signifikante, og resultaterne er nogenlunde som forventet. Der blev dog tilbage i 211 i rapporten Spildevandsudvalget, Analyse af forskellige modeller til ændring af spildevandsbetalingsreglerne, der blev udarbejdet af Naturstyrelsen, ligeledes foretaget et skøn af den faste andel af spildevandsselskabernes totalomkostninger. Her var resultatet, at 82 % af de samlede totalomkostninger er faste, hvilket er relativt højere end de 67 %, som denne analyse kommer frem til. Én af årsagerne til forskellen i resultaterne er, at der er forskel på tidshorisonten i de 2 analyser. Jo længere tidshorisont, jo flere totalomkostninger er variable. Idet tidshorisonten i denne analyse er længere end i analysen fra 211, er det forventeligt, at estimatet for de faste totalomkostninger er lavere. Figuren herunder illustrerer analysens beregning af forholdet mellem de faste og de variable totalomkostninger. Som det fremgår af figuren, så er det en relativt større andel af totalomkostningerne til transport, der er faste, end det er tilfældet for rensning. Dette vil sige, at totalomkostningerne til rensning er mere følsomme overfor ændringer i tilløbsvandmængden og PE-belastningen, end totalomkostningerne til transport er overfor ændringer i den transporterede spildevandsmængde. Figur Analysens beregning af forholdet mellem faste og variable totalomkostninger 82% 5 67% Transport Rensning Transport og rensning sammenlagt Andel faste totalomkostninger Andel variable totalomkostninger Hvis afledningsprisen sammensættes med baggrund i figuren herover, burde det faste bidrag altså udgøre 67 % af husstandsudgiften til afledning af spildevand. Figuren giver ligeledes en del af forklaringen på, hvorfor en husstands udgift til afledning af spildevand ikke nødvendigvis falder, når samme husstand sænker sit vandforbrug. Når en husstand sænker sit vandforbrug, er det altså kun 33 % af totalomkostningerne til håndteringen af spildevandet, der bliver reduceret. Effekten af det reducerede forbrug slår derfor ikke 1 % igennem på den omkostning (og dermed prisen), der er ved at håndtere spildevandet. Det er vigtigt at slå fast, at resultaterne fra denne analyse ikke kan bringes ind i en diskussion omkring konsolidering og potentialet ved konsolidering blandt spildevandsselskaber. Årsagen er, at en forudsæt- 12

14 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 ning for resultaterne er, at produktionsapparatet (eksempelvis antal og type af renseanlæg eller længde og dimension af transportledninger) og spildevandsmængderne, ikke ændrer sig. Resultaterne skal altså ses som et statisk billede af den nuværende situation Pengestrømsanalyse Baggrund I dette afsnit sættes der fokus på spildevandsselskabernes pengestrømme; overordnet set. Årsagen er, at andre analyser har indikeret, at der er behov for at kaste et lys over nogle problemstillinger i forbindelse med spildevandsselskabernes pengestrømme. Denne analyse kan bruges af selskaberne i deres dialog med bestyrelsen og internt i ledelsen, i fastsættelsen af takstniveauet og i selskabernes langsigtede, økonomiske planlægning. Analyse Med afsæt i ovenstående baggrund er udviklingen i spildevandsselskabernes totaludgifter og primære indtægter beregnet. Begge nøgletal sættes i forhold til selskabernes debiterede vandmængde. Dette perspektiveres så efterfølgende i forhold til udviklingen i den debiterede vandmængde per måler. Totaludgifter dækker i denne sammenhæng over udgifter til følgende poster: Faktiske driftsomkostninger () Miljø og servicemål 1:1 omkostninger Nettofinansielle poster Investeringer og renoveringer Primære indtægter er i denne sammenhæng defineret som de faktiske primære indtægter, som defineret af Forsyningssekretariatet. Totaludgifterne er dermed et udtryk for de samlede udgående pengestrømme, mens de primære indtægter er et udtryk for de indgående pengestrømme. Analysen sammenligner udviklingen i og forskellen mellem totaludgifterne og de primære indtægter per debiterede vandmængde. Hvis et selskabs primære indtægter er højere end dets totaludgifter, har selskabet et overskud på pengestrømsbalancen. Hvis de primære indtægter er lavere end totaludgifterne, har selskabet et underskud på pengestrømsbalancen, som skal finansieres typisk gennem låneoptag. Det bemærkes, at et underskud på pengestrømsbalancen ikke nødvendigvis betyder, at der er et underskud på resultatopgørelsen og vice versa. Der indgår 61 selskaber i analysen, der alle har deltaget i DANVA Benchmarking i årene 211, 212 og 213. Analysens resultater er angivet som vægtede gennemsnit af de 61 selskabers data. Resultat Figuren herunder illustrerer udviklingen i totaludgifterne og de primære indtægter per debiterede vandmængde samt udviklingen i vandforbruget per måler. 13

15 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Når totaludgifterne, som det er tilfældet i hele perioden fra 211 til 213, ligger over de primære indtægter, så er der ikke balance i de primære pengestrømme. De udgående pengestrømme overstiger altså de indgående. Dette er dog ikke i sig selv et problem, da dette underskud kan lånefinansieres, hvormed summen af pengestrømmene er i balance. Lånefinansiering er et velegnet instrument til at udglatte behovet for indgående pengestrømme, hvormed selskaberne undgår for store udsving i taksten. På kort sigt er det altså ikke et problem, at totaludgifterne overstiger de primære indtægter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at for at de lån, der er blevet optaget for at finansiere underskuddet på pengestrømsbalancen, kan blive betalt tilbage på længere sigt, så skal de primære indtægter på et tidspunkt overstige totaludgifterne. Det gab, der er mellem de 2 kurver i perioden, skal altså alt andet lige modsvares af et tilsvarende gab med totaludgifterne nederst på et senere tidspunkt. For at opnå dette vil det enten betyde en reduktion i totaludgifterne eller en stigning i de primære indtægter; typisk gennem en takststigning. Figur Udviklingen i totaludgifter, primære indtægter og vandforbrug Af de bagvedliggende beregninger fremgår det, at totaludgifterne per debiterede vandmængde er steget med 9 % i perioden 211 til 213. Figuren herunder illustrerer de øvrige faktorer bag udviklingen i totalomkostningerne; et fald i de faktiske driftsomkostninger samt 1:1 omkostninger og en stigning i omkostningerne til investeringer og renoveringer. Analysen finder altså, at både totaludgifterne og de primære indtægter stiger fra 211 til 213. Herudover finder analysen at selskaberne har effektiviseret på deres faktiske driftsomkostninger og reduceret deres 1:1 omkostninger, mens investerings- og renoveringsniveauet er steget. 14

16 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Udviklingen i investeringer og renoveringer,, 1:1 omkostninger og vandforbrug 2 17,5 1 12,5 1 7, , Investeringer 1:1 omkostninger Vandforbrug mᶟ/måler Figuren herunder illustrerer udviklingen i de lang- og kortfristede gældsforpligtigelser. Som beskrevet ovenfor, så kan en kilde til finansiering af en negativ pengestrømsbalance være låneoptag. Det må derfor forventes, at en kontinuerlig negativ pengestrømsbalance vil resultere i øgede gældsforpligtigelser, hvilket figuren også viser. Figur Udviklingen i de langt- og kortfristede gældsforpligtigelser Lang- og kortfristede gældsforpligtigelse Ovenstående analyse og de konklusioner, der drages, beror på et antal forudsætninger, og dækker selvsagt over de forskelligheder, der findes mellem de enkelte selskaber i analysen. Den vigtigste enkeltstående usikkerhed, der bør nævnes, er data vedrørende investeringer og renoveringer. Disse giver ikke nødvendigvis et helt retvisende billede af udgående pengestrømmene fra investeringer og renoveringer, da data investeringer først indmeldes når de er fuldført, hvorfor der kan være et problem med periodiseringen af pengestrømmene. Dette er dog ikke nødvendigvis et problem, idet analysen bygger på data fra 61 forskellige selskaber, hvilket i sig selv kan udjævne problemerne med periodisering. 15

17 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking Miljø og servicemål Figur Oversigt over ansøgte miljø- og servicemål i 213 Skærpet rensning af spildevand Klimatilpasning SMS-ordning og beredskabsplan Svovlbrintebekæmpelse Rottebekæmpelse Ledelsessystemer Forsyningssikkerhed OD942 OD9422 OD9424 OD9426 OD943 OD9432 OD9434 OD9438 HOFOR Kbh. 3 Greve Solrød 3 3,5,5 Tårnby 3 2 Gentofte,5 3 3,5,5,5 Gladsaxe,5,5 3,5,5,5 Rudersdal,5,5 3,5,5,5 Hørsholm 3 Gribvand 3 Halsnæs Allerød,5,5,5,5,5,5 3 Fredensborg Fr. Sund 1 Egedal Bornholm Roskilde,5,5,5,5,5,5 Slagelse-Kor 3 3 Kalundborg Stevns 3 Kerteminde 3 3 Middelfart,5 FFV,5,5,5,5,5,5,5,5 Langeland,5,5,5,5,5,5,5,5 Kolding Provas 3 1 Arwos,5,5,5,5,5,5 Sønderborg Vejen,5,5 3,5 3,5,5,5 Varde 3,5,5,5,5 3 Ikast-Brande Struer Thisted Aarhus Favrskov Silkeborg,5,5,5,5,5,5 Skanderborg Horsens Viborg Randers Aalborg Jammerbugt 1 2 Rebild Hjørring,5,5,5 3,5,5,5 Fr. Havn Andet Der er i årets undersøgelse spurgt ind til miljø- og servicemål (MogS). Formålet er at få et overblik over variationen i anvendelsen af MogS i de enkelte selskaber. Miljø- og servicemål er i undersøgelsen inddelt 16

18 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 i 8 kategorier baseret på den udmeldte liste fra forsyningssekretariatet. Spørgsmålene omhandler MogS, der er blevet ansøgt om i 213 i forbindelse med prisloft 214. De deltagende selskaber blev for hver kategori spurgt om: Har ansøgt og fået hele det ansøgte beløb godkendt (mørkegrøn) Har ansøgt og fået delvis godkendelse af beløb (lysegrøn) Har ansøgt, men fået afslag (rød) Har ikke ansøgt (gul) Miljø- og servicemålet er ikke relevant/aktuelt for selskabet, eller der er ikke svaret på spørgsmålet (grå) Af tabellen fremgår det, at der er stor variation i, hvem der har ansøgt om miljø- og servicemål, hvilket muligvis afspejler en forskellig indgangsvinkel ude i selskaberne til miljø- og servicemål. Det samlede godkendte beløb til miljø- og servicemål udgjorde i mio. kr. Størrelsesforholdet mellem faktiske driftsomkostninger () og MogS er således ca. 1,3 % Kundetilfredshedsundersøgelse Selskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking, er i år blevet tilbudt at deltage i en kundetilfredshedsundersøgelse, hvor et markedsanalysefirma har kontaktet 1-15 tilfældige kunder i hvert af de deltagende selskabers forsyningsområde. DANVA Benchmarking har hvert andet år, siden 24, tilbudt disse kundetilfredshedsundersøgelser. Der var 41 spildevandselskaber, der deltog i undersøgelsen i år. Hvert deltagende selskab får fremsendt regneark og individuel rapport med resultaterne af undersøgelsen. Herunder illustrereres de gennemsnitlige resultater for 214. Af figurerne fremgår ligeledes de gennemsnitlige resultater fra 212. Det fremgår at den samlede tilfredshedsvurdering af selskaberne er høj; en score på 4,3. Den samlede tilfredshedsvurdering er uændret i forhold til 212. Undersøgelsen viser, at der er størst utilfredshed med prisen på vand. Dette er dog på trods af, at 8 % af de adspurgte faktisk ikke har kendskab til prisen. Der var 29 % af de adspurgte, der kendte navnet på deres vandselskab. 17

19 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Kundens tilfredshedsgrad Samlet vurdering af selskabet (Spg. 4) 4,3 Prisen for vandet (Spg. 18) 2,9 Forståligheden af din faktura (Spg. 21) 4, Aftagesikkerheden (Spg. 1) 4,5 Selskabets håndtering af en uregelmæssighed (Spg. 14) 3,5 Den information du modtager fra dit vandselskab (Spg. 15) 4, 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, 4,5, 214, 212 Figur Kendskab til eget vandforbrug (spg. 17) Nej/Ved ikke 3 Ja, jeg kender nogenlunde godt vores årlige forbrug og jeg laver løbende registreringer af forbruget 31% Ja, jeg kender nogenlunde godt vores årlige forbrug 34% , 214, 212 Undersøgelsen afslører også, at der stadig er en stor del af forbrugerne der fortsat ikke kender deres eget vandforbrug. En meget stor del af forbrugerne kender ikke kubikmeterprisen for det vand de køber. Figur Kendskab til egen kubikmeterpris for vand (spg. 19) Nej/Ved ikke/har ikke gæt 8 Nej, men jeg vil gætte på xx kr. pr. m3, skriv svar i felt 17% Ja, det er xx kr. pr. m3, skriv svar i felt 3% , 214,

20 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Kendskab til egen pris i forhold til landsplan (spg. 2) Ved ikke 58% Den dyreste tredjedel af landets vandselskaber 1 Den midterste tredjedel af landets vandselskaber 27% Den billigste tredjedel af landets vandselskaber , 214, 212 Figur Kendskab til vandselskabets navn (spg. 1) Ved ikke hvem der leverer vand 41% Andet 8% Kommunen 22% Vandselskabets navn i følge liste 29% , 214, 212 Figur Hvilken type bolig de adspurgte bor i (spg. 3) Andet 3% Villa/hus (lejer) 6% Villa/hus (ejer) 73% Landejendom (ejer/lejer) 2% Etageejendom (lejer) 11% Etageejendom (Ejerlejlighed) 4% , 214,

21 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Af undersøgelsen fra 24 frem til 214 fremgår det også, at tilfredsheden med selskaberne er ret stabil. Figur Udviklingen i kundens tilfredshed Tilfredshedsgrad Tilfredshed med prisen Tilfredshed med problemløsninger Tilfredshed med information Aftagesikkerhed Samlet vurdering af vandforsyningen Elpris og energiforbrug Som et nyt område, er der i årets undersøgelse blevet spurgt ind til prisen på el. Formålet er at undersøge, hvorvidt der er forskel på den pris de enkelte selskaber betaler for strømmen samt hvilke forskellige prisaftaler, selskaberne har indgået. Endvidere er der spurgt ind til andelen af grøn el. Elprisen består af 3 dele: Energiandel (produktionsandel) svarende til den rene elpris Transportandel Diverse afgifter og moms Det er energiandelen, der er blevet spurgt ind til, da det er denne del af elprisen, der kan forhandles om. De 2 øvrige parametre er forholdsvise faste. Spørgsmålene har ikke været obligatoriske. Figur ,9,8,7,6,5,4,3,1 kr./kwh Elaftaler og elpris eksklusiv transportdel, moms og afgifter Thisted Favrskov Hørsholm Fr. Sund Gentofte Gladsaxe Vejen Silkeborg Gribvand Aarhus Kalundborg Halsnæs Bornholm Ikast-Brande Jammerbugt Provas Randers Arwos Greve Solrød Rudersdal Roskilde Rebild Esbjerg Varde Fastprisaftale Spotprisaftale Anden aftaletype Ikke anført Grøn el, andel af indkøb Af ovenstående figur fremgår resultatet af besvarelserne. Der kan ikke konkluderes noget entydigt med hensyn til aftaleformen. Kategorien Anden type aftale indeholder eksempelvis en kombination af en fastog en spotprisaftale eller en puljeaftale. Prisen ligger nogenlunde på samme niveau omkring de 3-4 øre per kwh. Dog ser det ud til, at der er 5 selskaber, der betaler en relativt højere pris, såfremt prisen er korrekt beregnet. Det er ca. 25 % af selskaberne, der har valgt at købe grøn el. 2

22 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking Restancer DANVA Benchmarking satte med en analyse i 211 fokus på indkrævning af restancer. I analysen blev det estimeret, at vandsektoren i 21 havde restancer for i alt 92 mio. kr. Analysen viste endvidere, at der var markante forskelle fra vandselskab til vandselskab i hvor mange restancer, der blev overgivet til SKAT. Analysen omfattede kun selskaber, der overgav restancer til SKAT gennem hele 21, ligesom der var en særskilt kvalitetssikring af data. Det blev identificeret, at selskaber, der lukkede for vandet, havde færre restancer end de, der ikke benyttede denne fremgangsmåde. Det blev i analysen anbefalet vandselskaberne, at have fokus på området. Dette kunne eksempelvis være i form af en politik på området. Efterfølgende erfaringsudveksling har indikeret, at det er meget vigtigt, at man har en fast procedure for indkrævning af restancer, at man hurtigt kontakter kunderne, at manglende betaling hurtigt har konsekvenser, og at man relativt hurtigt i forløbet møder fysisk op ude hos kunden. Hyppige gengangere kan eventuelt håndteres med en mindre omfattende procedure. Figuren herunder illustrerer udviklingen i restancer overgivet til SKAT fra 211 til 213. Figuren er baseret på data fra 27 selskaber. Kun selskaber, der har opgivet restancer hvert år gennem hele perioden, er medtaget i analysen. Figuren viser et fald på 21 % for de selskaber, der indgår i analysen. Figur Millioner kr Udviklingen i restancer overgivet til SKAT Restancer Underliggende data til figuren viser, at mange vandselskaber i 213 overgav markant færre restancer til SKAT, end det var tilfældet i 211. Det tyder på, at mange vandselskaber er blevet bedre til at opkræve tilgodehavender end tidligere. Data viser dog også, at en del selskaber overgiver en stabil eller stigende mængde restancer til SKAT. Det tyder på, at der fortsat er potentiale for yderligere effektivisering, såfremt alle selskaber implementerer en bedste praksis på området. Ønskes materiale vedrørende indkrævning af restancer, kan dette hentes på under Downloads og herefter under Analyser, ligesom DANVA Benchmarking Team altid kan kontaktes Klima Et øget fokus på klimatilpasning har lagt et ekstra pres på spildevandsforsyningerne rundt omkring i verden. En øget tilløbsvandmængde til renseanlæggene i perioden 21 til 212 bekræfter også, at renseanlæggene har været under øget belastning, jf. figuren herunder, hvilket kan have medført øget risiko for oversvømmelser. 21

23 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Udviklingen i tilløbsvandmængde, debiteret vandmængde og nedbør = indeks Antal selskaber i opgørelsen: 5 6 Tilløbsvandmængde Debiteret vandmængde Nedbør Figuren illustrerer dog også, hvordan tilløbsvandmængden er faldet kraftigt fra 212 til 213. Årsagen til dette fald skyldes den relativt lave nedbørsmængde i 213, hvilket figuren ligeledes illustrerer. Én af måderne selskaberne tilpasser sig den øgede nedbørsmængde er ved at separere regnvand fra spildevand. Figuren herunder illustrerer, hvordan andelen af kloaknettet, der er separatkloakeret, stiger fra 21 til 213. Stigningen i perioden er på 13 %. Én af effekterne ved øget separatkloakering fremgår af ovenstående figur, ved at det lader til, at tilløbsvandmængden bliver mindre følsom overfor udsving i nedbørsmængden. Figur % Udviklingen i separatkloakering 54% Antal selskaber i opgørelsen: 23 52% 5 48% 46% 44% Andel separatkloakering Slam DANVA Benchmarking gennemførte i 213 en analyse af det danske marked for afsætning af slam til landbrugsjord. Analysen blev igangsat, idet spildevandsselskaberne opgav meget forskellige priser for afsætning af slam; også indenfor samme geografiske områder. Analysen kom med 3 overordnede anbefalinger i forhold til at optimere prisen på afsætning af slam: 1. Optimering af tørstofindholdet; prisen på afsætning af slam afgøres i høj grad af vådslams mængden 2. Jævnlige udbud af afsætning af slam 22

24 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking Undersøgelse af hvorvidt det er relevant at hjemtage opgaven; især ved høje priser ved udbud Herudover kan der være penge at spare ved at have eget slamlager. Det blev dog ikke undersøgt, hvorvidt det kan betale sig at anlægge et større lager, hvis et givent selskab ikke har et i forvejen. I den efterfølgende erfaringsudveksling blev det også påpeget, at det kan være vigtigt at optimere forholdene for eksterne leverandører, således at dette samarbejde kører tilfredsstillende. Eksempelvis kan der være penge at spare ved at sikre, at eksterne leverandører som minimum altid kan afhente et helt lastbiltræk og ikke eksempelvis kun 1 tons på grund af begrænset lagerkapacitet. Data fra dette års benchmarking viser, at der fortsat er betydelige prisforskelle selskaberne imellem jf. figuren herunder. Der er dermed formentligt fortsat mulighed for optimering af processen hos en del selskaber. Figur Pris for afsætning af landbrugsjord Antal selskaber kr./tons TS Et af de vigtigste værktøjer til optimering af omkostningerne til afsætning af slam er som nævnt optimering af tørstofindholdet. DANVA Benchmarking har derfor i år undersøgt, hvilke afvandingsmetoder, der bruges på forskellige renseanlæg. Figur Antal renseanlæg Renseanlæg fordelt på afvandingsmetode Figuren herover viser, at mange anlæg ikke har afvanding, eller at der benyttes centrifuge eller dekanter. De øvrige afvandingsmetoder har en væsentligt mindre udbredelse ifølge ovenstående figur. Det er imidlertid også relevant at se på, hvor gode de forskellige metoder er til afvanding af slam. 23

25 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Tørstofprocent 2 1 Tørstofprocent ved forskellige afvandingsmetoder Median 25 %-fraktil 75 %-fraktil Figuren herover illustrerer, at kammerfilterpresse og centrifuge/dekanter generelt giver den bedste afvanding. Resultatet for kammerfilterpresse baserer sig dog på få anlæg, mens det bemærkes, at centrifuge/dekanter har en meget lille variation i den resulterende tørstofprocent, og at denne ligger på et stabilt højt niveau. Sibåndspresse og især slambede samt andre metoder ligger generelt på et noget lavere niveau i forhold til afvandingseffektivitet. Produktion af biogas Én af de afsætningsmetoder, der ikke blev undersøgt i ovennævnte analyse, er afsætning til biogas; altså det forhold, at slammængden kan nedbringes ved at producere biogas. Og jo mere biogas, der produceres per tons tørstof slam, jo mindre skal disponeres andet steds. Herudover kan gassen naturligvis omsættes til varme, el eller sælges som gas. DANVA Benchmarking har som noget nyt indsamlet nøgletal for produktion af biogas. Opgørelsen viser store forskelle i biogasproduktionen per tons tørstof slam. Dette kan bunde i flere forhold som eksempelvis typen af anlæg og eventuelt adgangen til ekstern biomasse men naturligvis også hvor godt, et givent anlæg kører. Figur Antal selskaber Biogasproduktion mᶟ biogas/tons TS Figuren herover illustrerer produktionen af biogas per tons tørstof slam, der ledes til biogasanlægget. Eventuel ekstern biomasse som industriaffald er ikke medregnet i opgørelsen. 24

26 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking Renseanlæg Der er i DANVA Benchmarking indberettet data for 57 renseanlæg på Basis og Standard niveau. Deltagere på Standard niveau har yderligere haft mulighed for at indberette flere driftsdata for hvert enkelt renseanlæg, der giver mulighed for at sammenligne nøgletal fra egne anlæg med øvrige selskabers anlæg. I de efterfølgende figurer er anlæggene opdelt i type, kapacitetsudnyttelse og forskellige udlederkrav. Figur Antal renseanlæg fordelt på type og zone 25 Antal renseanlæg Landzone Byzone Figur Renseanlæggenes gennemsnitlige udnyttelsesgrad målt som den faktiske belastning ift. anlæggets organiske kapacitet Antal renseanlæg < -49% 5-74% 7-1 1< Det bemærkes, at anlæg med lav udnyttelsesgrad godt kan have kapacitetsproblemer i spidsbelastningsperioder. 25

27 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Renseanlæg fordelt på udlederkrav for BI5 2 Antal renseanlæg Ingen < mg/l Figur Renseanlæg fordelt på udlederkrav for COD Antal renseanlæg Ingen < mg/l Figur Renseanlæg fordelt på udlederkrav for fosfor 25 Antal renseanlæg Ingen -,4,5-1, 1,-2, 2,< mg/l 26

28 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Renseanlæg fordelt på udlederkrav for kvælstof 25 Antal renseanlæg Ingen < mg/l DANVA Benchmarking har foretaget en række analyser af energiforbruget på de forskellige renseanlæg, og har i den forbindelse fundet, at der er en signifikant og væsentlig sammenhæng mellem rensegraden og energiforbruget. Det er derfor interessant, at de deltagende selskaber gennemsnitligt set renser bedre end udlederkravene. Dette forhold illustreres i figuren herunder: Figur mg/l lig udløbskoncentration og maksimalt krav < og ingen udlederkrav ligt BI5 koncentration Maksimalt udlederkrav Det bemærkes, at rensegraden ikke nødvendigvis er et udtryk for den egentlige udledning, men derimod er behæftet med en vis usikkerhed, da tallet er baseret på stikprøver af BI5. Som noget nyt, har selskaberne indrapporteret, hvilken type afvandingsmetode, der benyttes. Som det fremgår af de to efterfølgende figurer er centrifuge/dekanter den mest anvendte afvandingsmetode. 27

29 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Antal renseanlæg Renseanlæg fordelt på afvandingsmetode Figuren herunder illustrerer tørstofprocenterne for de forskellige afvandingsmetoder. Figur Tørstofprocent 2 1 Tørstofprocent ved forskellige afvandingsmetoder Median 25 %-fraktil 75 %-fraktil 3.4 DANVA Benchmarking og Forsyningssekretariatet DANVA Benchmarking har i høj grad brugt den metodik, som Forsyningssekretariatet anvender i deres resultatorienterede benchmarking og beregning af omkostningsækvivalenter. Dels for at bygge videre på de tal, som forsyningerne i forvejen skal udarbejde, og dels for at anvende de samme opgørelsesprincipper, så arbejdet bliver lettere for den enkelte forsyning. I nedenstående tabel findes en oversigt over de anlægsmængder m.m., som indgår i Forsyningssekretariatets beregninger af netvolumenmålet sidestillet med de anlægsmængder, der indgår i DANVA Benchmarking. Det bemærkes, at der kan være sket ændringer i indberetningen til Forsyningssekretariatet. Data er udleveret fra Forsyningssekretariatet d.4/ Tabellen er udarbejdet som et overblik over anlægsmængden i de danske spildevandselskaber, der er underlagt vandsektorloven. 11 selskaber skal deltage Forsyningssekretariatets benchmarking, mens 76 selskaber deltager i DANVA Benchmarking. 28

30 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Figur Overblik over anlægsmængden omfattet af vandsektorloven ID Kategori Enhed Ledninger FS DANVA Andelen af deltagere i Benchmarking Benchmarking DANVA Benchmarking udgør AN5 Ledning og stik: Land km AN52 Ledning og stik: By km % AN53 Ledning og stik: City km % AN54 Ledning og stik: Indre City km Ledning og stik total km % Pumpestationer AN215 Antal hustandspumper antal % AN222 Antal Pumpestationer mellem l/s og 1 l/s antal % AN2212 Antal Pumpestationer mellem 11 l/s og 1 l/s antal AN2222 Antal Pumpestationer mellem 11 l/s og 3 l/s antal AN2232 Antal Pumpestationer mellem 31 l/s og 6 l/s antal % AN2242 Antal Pumpestationer mellem 61 l/s og 1 l/s antal % AN2252 Antal Pumpestationer over 1 l/s antal % AN2244 Samlet kapacitet af pumpestationer mellem 61 l/s -1 l/s kapacitet % AN2254 Samlet kapacitet af pumpestationer over 1 l/s kapacitet % Total antal pumpestationer % Bassiner AN251 Regnvandsbassiner - antal antal % AN265 Spildevandsbassiner - volume m³ Renseanlæg TW - M % TW - MB / MK % TW - MBN / MBK % TW - MBNK / MBND % TW - MBNKD i land zone % TW - MBNKD i by zone Total antal renseanlæg % Minirenseanlæg AN36 Antal Minirenseanlæg Slambehandling DR4 Behandlet slammængde i alt (Overskudsslam) ton % Normalbehandling ton % DR46 Biogas ton DR466 Slammineralisering ton % Slamdisponering DR425 Tons tørstof A-Slam ton % DR4225 Tons tørstof B-Slam ton % DR4245 Tons tørstof C-Slam ton Total tons tørstof slam % Kundehåndtering DR8 Antal målere stk % Debiteret vandmængde DR1 Debiteret vandforbrug i kloaksystemets opland m³ Netvolumenbidrag FN1 Netvolumenbidrag, Ledninger % FN2 Netvolumenbidrag, Pumpestationer % FN3 Netvolumenbidrag, Regnvandsbassiner % FN4 Netvolumenbidrag, Spildevandsbassiner FN3 Netvolumenbidrag, Minirenseanlæg FN31 Netvolumenbidrag, Rensning % FN332 Netvolumenbidrag, Slambehandling % FN334 Netvolumenbidrag, Slamdisponering % FN6 Netvolumenbidrag, Kundehåndtering % FN7 Netvolumenmål for forsyningen % FN72 Alderskorrigeret netvolumenmål % FN73 Tæthedskorregeret netvolumenmål % Kilde: UDKAST til Bilag 3 Costdrivere effektiviseringspotentialer og krav for spildevand 4914.xlsx 29

31 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking Resultater fra IBEN analyser Der er i årets Standardrapport lavet en række modeller, der viser det enkelte selskabs præstationer på omkostningssiden. Præstation vurderes for totalomkostninger og for driftsomkostninger, samt for de 3 delprocesser på driftssiden: transport, rensning og kundehåndtering. Modellerne på driftssiden er bygget op omkring netvolumenmålet og de faktiske driftsomkostninger. Da netvolumen er et driftsmål, er det valgt at bygge modellen for totalomkostninger op med fysiske costdrivere. Man kan i rapporten se både det absolutte effektiviseringspotentiale og den relative placering af selskabet. Resultaterne kan ikke sammenlignes direkte med Forsyningssekretariatets benchmarking, da den resultatorienterede benchmarking tager sit udgangspunkt i prisloftets størrelse og ikke de faktiske driftsomkostninger. Herudover er kun deltagere i DANVA benchmarking med i analyserne i denne rapport, hvilket resulterer i andre frontselskaber. Modellerne her er desuden mere opsplittede for at gøre dem mindre følsomme overfor unøjagtige omkostningsækvivalenter. De alders- og tæthedskorrigerede netvolumenmål er endvidere ikke medtaget. Analyser af Forsyningssekretariatets benchmarking kan foretages i IBEN, og vil blive rapporteret i anden sammenhæng. Man kan arbejde videre med modellerne i IBEN og eksempelvis undersøge konsekvensen af at ændre på fronten, sammenligne med naboselskaber, sammenligne med lignende selskaber, etc. I IBEN er der en række forskellige modeller på energi, drifts- og totalomkostninger. 4.1 Betænkninger og anvendelse Det skal indledningsvist bemærkes, at omkostningsfordelingen fra selskaberne ikke nødvendigvis dækker over præcis de samme aktiviteter. Det betyder, at resultaterne ikke nødvendigvis kan stå alene for de enkelte processer, men at de bør indgå i en samlet vurdering af hele selskabet. Vurderingen kan eksempelvis baseres på flere af de andre modeller, der indgår i lederrapporten, og eventuelt kombineres med en række grafer med miljø- og kvalitetsforhold fra graftillæggene. Deltagerne kan altså bruge resultaterne i DANVA Benchmarking til at identificere styrker og svagheder og eventuelt til at finde relevante samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne kan således bruges til at komme videre med processen om at forbedre selskabets præstation. Som et supplement til de individuelle deltageropslag kan deltagerne få et totalt overblik over resultaterne af alle modellerne i figuren herunder. Her kan man se mere specifikt, hvilke selskaber der klarer sig bedre og dårligere. Generelt kan det siges, at alle selskaberne bør bruge deres sunde fornuft, når de forholder sig til resultaterne og samtidigt være ydmyge nok til at tage dem alvorligt. 4.2 Opsætning af modellerne i IBEN I dette afsnit beskrives indholdet af de modeller, der er opstillet for henholdsvis transport, rensning, kundehåndtering, faktiske driftsomkostninger og totalomkostninger. Modellerne er opstillet med følgende input og output i en DEA model. 3

32 Standardrapport Spildevand DANVA Benchmarking 214 Model Input Output Transport Rens Kundehåndtering TOTEX Driftsomkostninger Transport (OD1) Driftsomkostninger Rensning (OD3) Driftsomkostninger Kundehåndtering (OD6) Driftsomkostninger i alt FA- DO (OD72) Driftsomkostninger i alt (FA- DO) + selskabets totale årlige afskrivninger ifølge regnskabet (OD72 + OI77) - Netvolumenbidrag, ledninger (FN1) - Netvolumenbidrag, pumpestationer(fn2) - Netvolumen. bassiner (FN3+FN4) - Netvolumenbidrag, rensning og minirenseanlæg (FN31+FN3) - Netvolumenbidrag, slambehandling (FN33) - Netvolumenbidrag, kundehåndtering (FN6) - Indbyggere/forbrugere tilsluttet kloakforsyningens afløbssystem (DR12) - Netvolumenbidrag, rensning (FN3+FN31+FN33) - Netvolumenbidrag, transport (FN1+FN2+FN3+FN4) - Netvolumenbidrag, Kundehåndtering (FN6) - Ledninger land + by (AN5+AN52) - Ledninger city + indre city (AN53+AN54) - Kapacitet, pumpestationer (AN224+AN2214+AN2224+AN2234+AN2 244+AN2254) - Samlet PE-belastning på renseanlæg (DR31) - Antal målere (DR8) Totalomkostningsmodellen er beregnet med 2 forskellige fronter (de bedste selskaber som de andre måles i forhold til). Én for selskaber, der benytter POLKA-principper til opgørelse af afskrivninger i regnskabet og én for selskaber, der benytter kostpriser til opgørelse af afskrivninger i regnskabet. Selskaber, der har angivet anden opgørelsesmetode, er sammenlignet med kostpris. Årsagen, til at der er regnet med 2 forskellige fronter, er, at afskrivningernes størrelse er kraftigt påvirket af opgørelsesmetode, og derfor ikke kan sammenlignes på tværs. Et selskab, der benytter POLKA, kan altså ikke sammenlignes med et selskab, der benytter kostpriser. Outliers er defineret ved at fjerne fronten og erstatte med andre selskaber, såfremt afstanden fra frontselskaberne til det 3. bedste selskab er 15 % eller mere. Netvolumen er i videst muligt omfang beregnet ud fra den seneste opgørelsesmetode fra Forsyningssekretariatet. Grundet ændringer i modellen er data til brug i sammenligningen af over tid beregnet uden brug af den nye slamækvivalent, da der kun er de nødvendige data til beregning af denne for