Resume. Handel og logistik

Transkript

1 Resume Handel og logistik Handelsbranchens karakteristika Handelsbranchen beskæftiger cirka medarbejder, hvilket er 6,25% af den samlede beskæftigede arbejdsstyrke. Medarbejderne på området er ansat i cirka virksomheder. Af de medarbejdere er ca inden for AMU-målgruppen. Handelsområdet kan nedbrydes i ca. 70 delbrancher. De delbrancher inden for Handelserhvervet der beskæftiger flest medarbejdere er: 6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør og Engroshandel med elinstallationsmateriel som tilsammen beskæftiger medarbejdere. Engroshandel med lak, maling, tapet, malerpensler mv. og Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer som tilsammen beskæftiger medarbejdere Engroshandel med beklædning og Engroshandel med fodtøj som tilsammen beskæftiger medarbejdere Engroshandel med computere og it-udstyr som beskæftiger medarbejdere. Det er overvejende mænd der er ansat i handelserhvervet. 63% af de ansatte er mænd og 37% er kvinder. De ansatte er typisk af dansk herkomst, mens 6% af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. Der er fortsat flest faglærte og ufaglærte i branchen, det vil sige med henholdsvis erhvervsfaglig uddannelse og folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Handelsbranchens anvendelse af efteruddannelsestilbud inden for AMU HAKL har udviklet en særlig FKB inden for Handel og logistik målrettet handelsbranchen. Derudover findes en lang række administrative, organisatoriske og tekniske kurser inden for hele AMU-området, der kan have interesse for Handelsbranchen. I forhold til branchen generelt viser den statistiske analyse, at der er relativt få medarbejdere i Handelsbranchen, der anvender de kurser inden for FKB Handel og logistik, som er udviklet specifikt til dem. Medarbejder der kommer fra handelsbranchen tegner sig for ca. 13% af aktiviteten på kurserne inden for FKB Handel og logistik i 2008, mens det ser lidt bedre ud for 1. halvår 2009, hvor ca 17% af aktiviteten på kurserne anvendes af medarbejdere i handelsbranchen. AMU er dog ikke helt fremmed for Handelserhvervet da ca af de kursister, som har deltaget på forskellige kurser i AMU-regi i 2008 kommer fra handelserhvervet. Aktiviteten er stigende, da det tilsvarende tal for 1. halvår 2009 er knap kursister Dette stemmer i nogen grad overens med at de interviewede virksomheder ikke kender ret meget til AMU systemet, på det merkantile område. Der er mange fra branchen, der anvender AMU uddannelser, men ikke ret mange der anvender Handel og Logistik FKB`en.

2 Uddannelsesmæssigt fordeler kursisterne, fra Handel og Logistik branchen, sig i to grupper, 61% med en erhvervsfaglig uddannelse og 21% med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse, 7% har en gymnasial uddannelse og 7% har en kort videregående uddannelse. De kurser inden for FKB Handel og logistik som medarbejderne inden for handelserhvervet typisk anvender, falder i to kategorier, som kan defineres som salgskurser og kurser i økonomistyring. I forhold til de specifikt udviklede kurser peger den statistiske analyse på, at der findes en lang række kurser inden for FKB Handel og logistik, som ikke anvendes af branchen. Det drejer sig bl.a. om kurser inden for logistik herunder RFID, kurser med fokus på globalisering, e-handel samt kurser med fokus på lagerdrift og indretning. Dette står i kontrast til de ting som virksomheder og eksperter peger på som nuværende og fremtidige behov. Specielt i forhold til globalisering, e-handel og logistik, herunder RFID hvor der findes kurser og en potentiel efterspørgsel, men til trods for at kurserne eksisterer benyttes de ikke. Dette kunne tyde på flere ting. Fx at kurserne ikke taler til branchen, at branchen mangler kendskab til udbuddet af kurser eller, at behovet ikke ligger hos målgruppen for AMU. Handelsbranchens nuværende efteruddannelsesbehov i relation til AMU-målgruppen De i analysen interviewede virksomheder og eksperter peger på, at branchen har behov for salgsog logistikforløb, afsætning generelt, salg til detailhandlen, salgstræning, Key Account Management, prisforhandling, relationsbearbejdning, præsentationsteknik, varekendskab, markedskendskab og CRM. De fleste af disse emner kan efter vores vurdering dækkes af de allerede eksisterende AMU kurser, undtaget Key Account Management, Account management kursus, et fleksibelt vare-/produktkendskabs kursus samt CRM som tankegang (ikke IT delen). En række virksomheder fremhæver endvidere ønske om viden om bæredygtighed, herunder energi og miljø, da flere og flere kunder efterspørger rådgivning om bæredygtige løsninger fra de merkantile medarbejdere i forbindelse med rådgivning om produkter og ydelser. På ledersiden handler det i høj grad om specialiserede lederforløb, der skal styrke den enkelte til at lede og motivere andre. Endvidere fremhæves produktspecifikke kurser og vare- og markedskendskab af mange. Virksomhederne peger på en række nuværende behov inden for personlige kompetencer: fleksibilitet, proaktivitet, resultatorientering, motivation, fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange, præsentationsteknik, performance og teamudvikling mv. Emnerne her er efter vores vurdering dækket ind af de nuværende AMU kurser, undtagen den oplevelsesbaserede del, som der nævnes. Her kunne man overveje at udvikle et kursus inspireret af tankegangen bag FISH, som handler om at give kunderne oplevelser i mødet med medarbejderne. På grund af krisen, outsourcing og satsning på kundepleje, peger virksomhederne på behov for 7

3 kulturforståelse, flere fremmedsprog, forståelse for økonomi og forhandlinger af kontrakter. Såvidt vi kan vurdere, dækker de nuværende AMU kurser ikke kulturforståelse (ikke turist) og forretningsforståelse for kundens forretning. Det tyder på, at virksomhederne ikke kender mulighederne for splitkurser og sammensatte kurser. Holdstørrelser nævnes af mange virksomheder, som en stor udfordring, da man ønsker hold kun med deltagere fra egen virksomhed, og med de krav der er til holdstørrelser, kan mange virksomheder ikke få deres eget hold, hvilket afholder dem fra at gennemføre forløbene, da de ikke ønsker, at deres medarbejdere skal følge et kursus sammen med folk fra konkurrentvirksomheder. Virksomheder efterspørger også hjælp til, hvordan man, i virksomheden, implementerer det, medarbejderne har lært på kurserne. Mange virksomhederne oplever, at de ikke får meget udbytte af kurserne, når medarbejderne efter endt kursus, kommer tilbage i virksomheden. Fremtidige kompetencebehov i Handelsbranchen i relation til AMU-målgruppen De i analysen interviewede virksomheder og eksperter peger på, at klima, CSR, innovation og salgskompetencer i stigende grad vil blive efterspurgt generelt af AMU-målgruppen i fremtiden. Det klimafokus, der har været de sidste par år, betyder ifølge virksomhederne, at der er behov for kurser om vejledning i bæredygtige løsninger i forhold til klimaet. Det kan være i forhold til miljøet generelt, sundhed og CO2 reduktion, herunder logistik, idet flere og flere B2B kunder har dette som parameter i deres indkøb. Finansministeriet har for det offentlige fastlagt nogle meget ambitiøse mål om miljørigtige indkøb (Det offentlig i DK indkøbte i 2008 for cirka 275 milliarder). Virksomhederne vil desuden gerne vide mere om Corporate Social Responsebility (CSR), og her findes allerede to AMU kurser, der kan anvendes. Både virksomheder og eksperter nævner innovation som et område der er yderst interessant for alle områder af virksomheden, især i forhold til at involvere medarbejderne i at gøre tingene bedre. Det kan overvejes, om der skal udvikles nye kurser i forhold til innovationsprocesser for medarbejdere og i medarbejderdreven innovation. Også viden om brugerdreven innovation og om hvordan man involverer kunder og brugere i virksomhedens innovation efterlyses. Virksomhederne efterlyser flere forskellige kompetencer inden for salg (B2B), som handler om at kunne læse markedet bedre og i større omfang forstå kundens problemer og behov samt forstå kundens marked; altså en samlet forretningsforståelse for kundens forretning, der blandt andet kan være med til at øge krydssalgsmuligheder. Mange unge søger selv viden på nettet og finder andre virtuelle fællesskaber (communities), der kan hjælpe dem med at finde svar på problemstillinger. Man kunne overveje at udvikle et kursus i anvendelse af communities i virksomhedens salg og markedskontakt. Fremtidens ledere må iflg. en række af de adspurgte virksomheder endvidere også opkvalificeres, hvilket igen fordrer uddannelser. Lederen skal styrkes til at navigere i en hektisk hverdag, hvor lederen skal kunne prioritere, strukturere og motivere andre. Lederen skal både forstå at lede og være mentor for sine medarbejdere og udøve eksekvering og forandringsledelse, samt have selvindsigt og forståelse for andre. 8

4 Detailhandel Handelsbranchens karakteristika Detailhandlen beskæftiger cirka medarbejdere, svarende til 8,7% af den samlede beskæftigelse. Cirka 36% af de ansatte er deltidsansatte. De ansatte er fordelt på cirka virksomheder, som fordeler sig med cirka butikker. Hovedparten af de ansatte er ansat i virksomheder med under 50 ansatte, hvilket er væsentligt anderledes end f.eks. Handel og Logistik branchen. Det ser ud til at mænd får mere uddannelse end kvinderne i branchen. Der er beskæftiget 58% kvinder og 42% mænd i detailbranchen, men ser man på kønsfordelingen på AMU kurserne er den 50/50. Der er en overvægt af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk (10%) i forhold til andre brancher, som f.eks. Handel og logistikbranchen med 6% med en anden etnisk baggrund end dansk Der er mange unge i branchen, hvilket gør at detailhandlen skiller sig ud fra alle øvrige brancher: 27% er under 20 år (7% andre brancher) og 27% er mellem år (17% i andre brancher). De mange unge hænger dog sammen med den store andel af ansatte der er deltidsansatte. At der er mange unge og deltidsansatte afspejles også i lønniveauet på branchen. Detailhandlens anvendelse af efteruddannelsestilbud inden for AMU Ifølge FKB`en er cirka i målgruppen for uddannelserne, hvilket betyder at næsten 27% af disse har brugt FKB`ens kurser. 75% af den potentielle målgruppe for AMU uddannelser anvender AMU uddannelser. 38% anvender kurser fra FKB Detailhandel. Uddannelsesmæssigt har næsten halvdelen i branchen en erhvervsfaglig uddannelse, og 40% er ufaglærte med folkeskole og gymnasialuddannelse som højeste uddannelsesniveau. Ledere fra detailhandlen bruger meget kurser fra andre FKB`ere. Detailhandlen er storforbrugere af AMU kurser, især de store kæder. Der er dog nogle af FKB`ens kurser, der næsten ikke benyttes. Detailhandlens nuværende efteruddannelsesbehov i relation til AMU-målgruppen Detailhandlen efterspørger en række salgs- og servicerelaterede kurser og uddannelsesforløb, som kan styrke medarbejdernes kompetencer inden for salg i butikken, så de bliver endnu bedre til 9

5 kundeservice, reklamationsbehandling, kundehåndtering og ikke mindst mersalg eller opsalg til kunderne. Desuden skal medarbejderne have forretningsforståelse for butikken/kæden, således at medarbejderne forstår hvad manglende salg og service kan have af betydning for indtjeningen. Virksomhederne ønsker fokus på uddannelser, der styrker medarbejdernes faglige viden inden for produktspecifikke og/eller -relaterede emner og en løbende opkvalificering af medarbejdernes viden om nye produkter/varer. Produktspecifikke uddannelser er bl.a. betinget af lovgivningsmæssige krav på eksempelvis hygiejneområdet, som typisk har indflydelse på kompetenceudviklingen for salgsassistenter som arbejder med fødevarer og convenience food. Her tænkes på særlige kurser med fokus på merkantile uddannelser inden for convenience food i supermarkeder, tankstationer og kiosker, hvor der kræves konkret viden om rådgivning og vejledning vedrørende, hvilke madvarer og drikkevarer, der kan høre sammen; herunder også viden om sundhed og miljø, således at kunden også kan få bedre vejledning om sundhed i forbindelse med convenience food. I forhold til medarbejdernes personlige udvikling efterspørger virksomhederne coaching til ledere med personaleansvar samt samtaleteknikker til ledere med direkte personaleansvar. AMU udbyder allerede en lang række bløde AMU kurser inden for personlig udvikling. Virksomhederne lægger vægt på, at medarbejderne skal have endnu større kundefokus. Det handler generelt om vejledning og rådgivning af kunderne, hvilket har betydning for varekendskabsniveauet samt ikke mindst servicen og forståelsen for den enkelte kundes behov. Der tales fra alle kæders side også mere om oplevelser (ala FISH principperne der skaber oplevelser), så den enkelte kunde oplever noget ekstra ved at handle hos netop den enkelte kæde. Det stiller krav til, at den enkelte medarbejder skal kunne noget mere, som dog til gengæld er vanskeligt at indkredse nærmere. Endelig er der klima og miljø som har større fokus. Inden for alle varetyper kan der være behov for generelle kurser i rådgivning omkring klima og miljø, da virksomhedernes kunder efterspørger vejledning om hvorvidt de produkter de køber, er eksempelvis bæredygtige. Årsagen til at man anvender AMU kurser, er ifølge virksomhederne primært af økonomisk årsager. De kæder der bruger AMU mest, er kapitalkæder, og dermed kæder med centrale HR funktioner med speciale i uddannelse. De større frivillige kæder har også den slags funktioner, men har svært ved at få samme volumen, idet butikkerne er selvstændige butikker. Fremtidige kompetencebehov i detailbranchen i relation til AMU-målgruppen Virksomhederne interviewet i forbindelse med analysen, peger på følgende emner som stadigt mere væsentlige: Styring af salgsarealet med fokus på spacemanagement. I dagligvarebranchen og i specialhandlen er der fokus på det personlige salg og kunderelationer og dermed kundeservice, med mere fokus på personlig betjening, kunderådgivning, præsentation af varen både i butikken og via salgsassistent til kunden. 10

6 Kurser, hvor der arbejdes med personlige kompetencer i forhold til adfærd og holdning, herunder især at medarbejderne skal kunne tiltrække kunder via oplevelser, så man får kunderne interesseret i at købe. Der peges også på kompetencer inden for kultur og sprog, for at kunne betjene de mange kunder fra andre lande, hvilket dog især gælder i storbyerne. Virksomheder og eksperter peger også på at, internationale forhold (da flere internationale kæder opererer i Danmark) vil stille krav til yderligere kompetenceudvikling. Virksomhederne og eksperterne kan dog ikke specificere dette, andet end at de mener salg i detailhandlen er meget mere internationalt nu, specielt i København, og derfor skal der også fokuseres på opbygning af globale kompetencer. 11