Målgruppeanalyse af HAKLs målgrupper inden for Handel og Logistik samt Detailhandel. Analysen er gennemført af Connectia A/S i samarbejde med HAKL

Transkript

1 Målgruppeanalyse af HAKLs målgrupper inden for Handel og Logistik samt Detailhandel Analysen er gennemført af Connectia A/S i samarbejde med HAKL Marts

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KONKLUSION 4 RESUME 6 METODE INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL: MÅL: METODEBESKRIVELSE OG DATAGRUNDLAG 12 HANDEL & LOGISTIK MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET INDEN FOR HANDEL OG LOGISTIK GENEREL BESKRIVELSE AF HANDEL OG LOGISTIK BESKÆFTIGELSE DELTAGERE, SOM BENYTTER EFTERUDDANNELSESTILBUDDENE INDEN FOR FKB HANDEL OG LOGISTIK KARAKTERISTISK AF DELTAGERE SOM ANVENDER FKB HANDEL OG LOGISTIK HANDELSERHVERVET BRUG AF EFTERUDDANNELSE PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT MÅLGRUPPENS ANVENDELSE AF AMU KURSER INDEN FOR FKB HANDEL OG LOGISTIK BRUG AF AMU KURSER INDEN FOR ANDRE FKB ER ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB HANDEL OG LOGISTIK OG PÅ UNDERBRANCHER NUVÆRENDE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING I BRANCHEN HANDEL OG LOGISTIK NUVÆRENDE BRUG AF MERKANTIL KOMPETENCEUDVIKLING JF. VIRKSOMHEDERNE MÅLGRUPPENS FREMTIDIGE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING 28 DETAILHANDEL DELTAGERE SOM BENYTTER EFTERUDDANNELSESTILBUDDENE INDEN FOR FKB DETAILHANDEL KARAKTERISTIK AF DELTAGERE DETAILHANDLENS MEDARBEJDERES BRUG AF EFTERUDDANNELSE PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT BRUG AF AMU KURSER INDEN FOR FKB EN BRUG AF AMU KURSER INDEN FOR ANDRE FKB ER ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ FKB DETAILHANDEL OG PÅ BRANCHE MEDARBEJDERSAMMENSÆTNINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET INDEN FOR DETAILHANDEL GENEREL BESKRIVELSE AF DETAILHANDLEN BESKÆFTIGELSE NUVÆRENDE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING DETAILHANDEL NUVÆRENDE BRUG AF MERKANTIL KOMPETENCEUDVIKLING NUVÆRENDE BRUG AF MERKANTIL KOMPETENCEUDVIKLING IFØLGE VIRKSOMHEDERNE MANGLENDE UDDANNELSER/KURSER I DEN NUVÆRENDE AMU PALET, JF. VIRKSOMHEDERNE MÅLGRUPPENS FREMTIDIGE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING FREMTIDIGE BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE I DETAILHANDLEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE 54 BILAG 1INTERVIEW GUIDE VEDR. SPØRGSMÅL TIL EKSPERTERNE 59 2

3 BILAG 2 SPØRGEGUIDE VIRKSOMHEDER 63 BILAG 3 METODE OG AFGRÆNSNING SAMT UDFORDRINGER 64 BILAG 4 OVERSIGT OVER INTERVIEWEDE VIRKSOMHEDER OG EKSPERTER 70 BILAG 5 DEFINITION AF HANDEL OG LOGISTIK 73 BILAG 6 DETAILHANDLEN MERE BESKRIVELSE AF BRANCHEN 81 BILAG 7 DETAILHANDEL FREMTIDIGE TENDENSER 85 BILAG 8 BRUG AF AMU J.F. VIRKSOMHEDERNE 89 BILAG 9 ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHER INDEN FOR HANDEL, DER ANVENDER FKB HANDEL OG LOGISTIK 95 BILAG 10 ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ KURSERNE I FKB HANDEL OG LOGISTIK, OPDELT PÅ KERNEMÅL OG ØVRIGE MÅL 99 BILAG 11 ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ KURSERNE I FKB DETAILHANDEL, OPDELT PÅ KERNEMÅL OG ØVRIGE MÅL 101 BILAG 12 ANTAL KURSISTER FORDELT PÅ BRANCHER INDEN FOR DETAILHANDEL, DER ANVENDER FKB DETAILHANDEL 103 3

4 Konklusion Formålet med indeværende analyse har været, at give HAKL en konkret og detaljeret karakteristik af de interessenter og brugere, som benytter uddannelserne inden for FKB erne Handel og logistik samt Detailhandel. Dette sker med henblik på at understøtte udvalgets arbejde med at sikre, at udbuddet inden for de enkelte FKB ere til stadighed matcher det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Analysens hovedresultat er Handel og logistik På baggrund af analysen af Handel og logistik peger analysen på udvikling af syv kurser, nemlig Customer Relationsship Management, brugerdreven innovation, medarbejderdrevet innovation, forretningsforståelse for kundens forretning, accountmanagement, anvendelse af communities i salg og markedsføring samt Klima, miljø og bæredygtighed, som p.t. ikke er dækket ind af det eksisterende udbud. Customer Relationsship Management (CRM), handler om at lære salgsledelse og salgsmedarbejdere, hvordan CRM kan integreres i virksomhedens processer, f.eks. CRM strategier, procespåvirkning fra CRM, adfærd i brug af CRM systemet, organisering af CRM og implementering af CRM. Det her handler ikke om CRM It systemet. Brugerdreven innovation handler om, hvorledes ledere og kundeorienteret medarbejdere kan involvere kunder og brugere i produkt- og procesudvikling i virksomheden. Det handler om at afdække kunder og brugeres behov ved hjælp af systematiske og videnskabeligt baserede metoder, fx inden for antropologi og sociologi. Medarbejderdrevet innovation drejer sig om, at ledere lærer at involvere virksomhedens medarbejdere i virksomhedens innovation, samt at medarbejdere lærer, hvordan man som medarbejder kan indgå i medarbejderdrevet innovation. Det handler om at få viden om, hvordan man opsamler og inddrager ideer og erfaringer fra et bredt udsnit af medarbejdere, og at få sat denne viden i spil i forhold til innovation og nyudvikling Med forretningsforståelse menes fokus på værdiskabelse for kunden på alle organisatoriske niveauer. Hvad betyder løsningen for kunden f.eks. m.h.t. øget omsætning, bedre kapacitetsudnyttelse, reducerede omkostninger, strategi og visionsforståelse, herunder kundens processer og værdikæde, samt salgstaktik på strategisk niveau. Anvendelse af communities i salg og markedsføring, som handler om at lære at anvende sociale medier på nettet til salg og markedsføring, som dels anvendes af mange kunder og dels anvendes af mange virksomheder og efterhånden har fået stor indflydelse på markederne i Danmark og resten af verden. Med accountmanagement menes fokus på arbejde med udvikling af kundeplatform og salgsproces i forhold til at få kunder, organisering af accountarbejdet, mål, planlægning og prioritering af accountkunderne på kort og lang sigt, udvikling af kunderelationer med loyalitetsskabende 4

5 aktiviteter, konkurrenceafvisende aktiviteter, fælles udviklingsprojekter samt langsigtet relationsudvikling. Med klima miljø og bæredygtighed menes fokus på, at de merkantile medarbejdere kan vejlede kunderne i løsninger og produkters bæredygtighed i forhold til klima og miljø. Analysen peger desuden på at etablere et sammensat forløb for sælgere (BtB) og et for accountmanagere, som kombineres af eksisterende kurser samt nye kurser. Det skal dog nævnes at FKB Handel og Logistik kan benyttes meget mere af målgruppen fra Handel og logistik branchen, da det kun er få underbrancher fra Handel og logistik, som faktisk anvender FKB Handel og logistik. Detailhandel På baggrund af analysen af Detailhandelsbranchen og FKB detailhandel peger analysen på udvikling af tre kurser, nemlig Oplevelsesbaseret kundebetjening (FISH principperne), Mangfoldighedsledelse og rådgivning om bæredygtighed inden for klima, miljø, sundhed, økologi og dyrevelfærd, som p.t. ikke er dækket ind af det eksisterende udbud. At lære oplevelsesbaseret kundebetjening (FISH principperne) handler om at få teknikker og værktøjer til, hvordan man via sin adfærd og forskellige oplevelsesorienterede aktiviteter kan give kunden en oplevelse. Mangfoldighedsledelse drejer sig om at tilføre ledere ledelseskompetencer til ledelse af medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk, hvilket kræver kulturforståelse. Men mangfoldighedsledelse handler ikke kun om ledelse af medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk. Lederen skal også lære at geare virksomheden til forskellighed samt en mere smidig og fleksibel forretningsførelse på et stadigt mere uforudsigeligt marked. Med rådgivning om bæredygtighed menes fokus på, at salgsassistenterne, i både dagligvarehandel og specialvarehandel kan vejlede kunderne i produkters bæredygtighed i forhold til klima og miljø samt sundhed, økologi og dyrevelfærd, alt efter hvilken detailhandelsbranche, der er tale om. FKB Detailhandel bruges i stor udstrækning af målgruppen fra detailhandelsbranchen. Det er dog primært dagligvarehandlen, samt enkelte detailhandelsbrancher inden for specialvarebranchen, der bruger FKB Detailhandel. 5

6 Resume Handel og logistik Handelsbranchens karakteristika Handelsbranchen beskæftiger cirka medarbejder, hvilket er 6,25% af den samlede beskæftigede arbejdsstyrke. Medarbejderne på området er ansat i cirka virksomheder. Af de medarbejdere er ca inden for AMU-målgruppen. Handelsområdet kan nedbrydes i ca. 70 delbrancher. De delbrancher inden for Handelserhvervet der beskæftiger flest medarbejdere er: 6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør og Engroshandel med elinstallationsmateriel som tilsammen beskæftiger medarbejdere. Engroshandel med lak, maling, tapet, malerpensler mv. og Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer som tilsammen beskæftiger medarbejdere Engroshandel med beklædning og Engroshandel med fodtøj som tilsammen beskæftiger medarbejdere Engroshandel med computere og it-udstyr som beskæftiger medarbejdere. Det er overvejende mænd der er ansat i handelserhvervet. 63% af de ansatte er mænd og 37% er kvinder. De ansatte er typisk af dansk herkomst, mens 6% af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. Der er fortsat flest faglærte og ufaglærte i branchen, det vil sige med henholdsvis erhvervsfaglig uddannelse og folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Handelsbranchens anvendelse af efteruddannelsestilbud inden for AMU HAKL har udviklet en særlig FKB inden for Handel og logistik målrettet handelsbranchen. Derudover findes en lang række administrative, organisatoriske og tekniske kurser inden for hele AMU-området, der kan have interesse for Handelsbranchen. I forhold til branchen generelt viser den statistiske analyse, at der er relativt få medarbejdere i Handelsbranchen, der anvender de kurser inden for FKB Handel og logistik, som er udviklet specifikt til dem. Medarbejder der kommer fra handelsbranchen tegner sig for ca. 13% af aktiviteten på kurserne inden for FKB Handel og logistik i 2008, mens det ser lidt bedre ud for 1. halvår 2009, hvor ca 17% af aktiviteten på kurserne anvendes af medarbejdere i handelsbranchen. AMU er dog ikke helt fremmed for Handelserhvervet da ca af de kursister, som har deltaget på forskellige kurser i AMU-regi i 2008 kommer fra handelserhvervet. Aktiviteten er stigende, da det tilsvarende tal for 1. halvår 2009 er knap kursister Dette stemmer i nogen grad overens med at de interviewede virksomheder ikke kender ret meget til AMU systemet, på det merkantile område. Der er mange fra branchen, der anvender AMU uddannelser, men ikke ret mange der anvender Handel og Logistik FKB`en.

7 Uddannelsesmæssigt fordeler kursisterne, fra Handel og Logistik branchen, sig i to grupper, 61% med en erhvervsfaglig uddannelse og 21% med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse, 7% har en gymnasial uddannelse og 7% har en kort videregående uddannelse. De kurser inden for FKB Handel og logistik som medarbejderne inden for handelserhvervet typisk anvender, falder i to kategorier, som kan defineres som salgskurser og kurser i økonomistyring. I forhold til de specifikt udviklede kurser peger den statistiske analyse på, at der findes en lang række kurser inden for FKB Handel og logistik, som ikke anvendes af branchen. Det drejer sig bl.a. om kurser inden for logistik herunder RFID, kurser med fokus på globalisering, e-handel samt kurser med fokus på lagerdrift og indretning. Dette står i kontrast til de ting som virksomheder og eksperter peger på som nuværende og fremtidige behov. Specielt i forhold til globalisering, e-handel og logistik, herunder RFID hvor der findes kurser og en potentiel efterspørgsel, men til trods for at kurserne eksisterer benyttes de ikke. Dette kunne tyde på flere ting. Fx at kurserne ikke taler til branchen, at branchen mangler kendskab til udbuddet af kurser eller, at behovet ikke ligger hos målgruppen for AMU. Handelsbranchens nuværende efteruddannelsesbehov i relation til AMU-målgruppen De i analysen interviewede virksomheder og eksperter peger på, at branchen har behov for salgsog logistikforløb, afsætning generelt, salg til detailhandlen, salgstræning, Key Account Management, prisforhandling, relationsbearbejdning, præsentationsteknik, varekendskab, markedskendskab og CRM. De fleste af disse emner kan efter vores vurdering dækkes af de allerede eksisterende AMU kurser, undtaget Key Account Management, Account management kursus, et fleksibelt vare-/produktkendskabs kursus samt CRM som tankegang (ikke IT delen). En række virksomheder fremhæver endvidere ønske om viden om bæredygtighed, herunder energi og miljø, da flere og flere kunder efterspørger rådgivning om bæredygtige løsninger fra de merkantile medarbejdere i forbindelse med rådgivning om produkter og ydelser. På ledersiden handler det i høj grad om specialiserede lederforløb, der skal styrke den enkelte til at lede og motivere andre. Endvidere fremhæves produktspecifikke kurser og vare- og markedskendskab af mange. Virksomhederne peger på en række nuværende behov inden for personlige kompetencer: fleksibilitet, proaktivitet, resultatorientering, motivation, fokus på oplevelsesbaserede kundetilgange, præsentationsteknik, performance og teamudvikling mv. Emnerne her er efter vores vurdering dækket ind af de nuværende AMU kurser, undtagen den oplevelsesbaserede del, som der nævnes. Her kunne man overveje at udvikle et kursus inspireret af tankegangen bag FISH, som handler om at give kunderne oplevelser i mødet med medarbejderne. På grund af krisen, outsourcing og satsning på kundepleje, peger virksomhederne på behov for 7

8 kulturforståelse, flere fremmedsprog, forståelse for økonomi og forhandlinger af kontrakter. Såvidt vi kan vurdere, dækker de nuværende AMU kurser ikke kulturforståelse (ikke turist) og forretningsforståelse for kundens forretning. Det tyder på, at virksomhederne ikke kender mulighederne for splitkurser og sammensatte kurser. Holdstørrelser nævnes af mange virksomheder, som en stor udfordring, da man ønsker hold kun med deltagere fra egen virksomhed, og med de krav der er til holdstørrelser, kan mange virksomheder ikke få deres eget hold, hvilket afholder dem fra at gennemføre forløbene, da de ikke ønsker, at deres medarbejdere skal følge et kursus sammen med folk fra konkurrentvirksomheder. Virksomheder efterspørger også hjælp til, hvordan man, i virksomheden, implementerer det, medarbejderne har lært på kurserne. Mange virksomhederne oplever, at de ikke får meget udbytte af kurserne, når medarbejderne efter endt kursus, kommer tilbage i virksomheden. Fremtidige kompetencebehov i Handelsbranchen i relation til AMU-målgruppen De i analysen interviewede virksomheder og eksperter peger på, at klima, CSR, innovation og salgskompetencer i stigende grad vil blive efterspurgt generelt af AMU-målgruppen i fremtiden. Det klimafokus, der har været de sidste par år, betyder ifølge virksomhederne, at der er behov for kurser om vejledning i bæredygtige løsninger i forhold til klimaet. Det kan være i forhold til miljøet generelt, sundhed og CO2 reduktion, herunder logistik, idet flere og flere B2B kunder har dette som parameter i deres indkøb. Finansministeriet har for det offentlige fastlagt nogle meget ambitiøse mål om miljørigtige indkøb (Det offentlig i DK indkøbte i 2008 for cirka 275 milliarder). Virksomhederne vil desuden gerne vide mere om Corporate Social Responsebility (CSR), og her findes allerede to AMU kurser, der kan anvendes. Både virksomheder og eksperter nævner innovation som et område der er yderst interessant for alle områder af virksomheden, især i forhold til at involvere medarbejderne i at gøre tingene bedre. Det kan overvejes, om der skal udvikles nye kurser i forhold til innovationsprocesser for medarbejdere og i medarbejderdreven innovation. Også viden om brugerdreven innovation og om hvordan man involverer kunder og brugere i virksomhedens innovation efterlyses. Virksomhederne efterlyser flere forskellige kompetencer inden for salg (B2B), som handler om at kunne læse markedet bedre og i større omfang forstå kundens problemer og behov samt forstå kundens marked; altså en samlet forretningsforståelse for kundens forretning, der blandt andet kan være med til at øge krydssalgsmuligheder. Mange unge søger selv viden på nettet og finder andre virtuelle fællesskaber (communities), der kan hjælpe dem med at finde svar på problemstillinger. Man kunne overveje at udvikle et kursus i anvendelse af communities i virksomhedens salg og markedskontakt. Fremtidens ledere må iflg. en række af de adspurgte virksomheder endvidere også opkvalificeres, hvilket igen fordrer uddannelser. Lederen skal styrkes til at navigere i en hektisk hverdag, hvor lederen skal kunne prioritere, strukturere og motivere andre. Lederen skal både forstå at lede og være mentor for sine medarbejdere og udøve eksekvering og forandringsledelse, samt have selvindsigt og forståelse for andre. 8

9 Detailhandel Handelsbranchens karakteristika Detailhandlen beskæftiger cirka medarbejdere, svarende til 8,7% af den samlede beskæftigelse. Cirka 36% af de ansatte er deltidsansatte. De ansatte er fordelt på cirka virksomheder, som fordeler sig med cirka butikker. Hovedparten af de ansatte er ansat i virksomheder med under 50 ansatte, hvilket er væsentligt anderledes end f.eks. Handel og Logistik branchen. Det ser ud til at mænd får mere uddannelse end kvinderne i branchen. Der er beskæftiget 58% kvinder og 42% mænd i detailbranchen, men ser man på kønsfordelingen på AMU kurserne er den 50/50. Der er en overvægt af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk (10%) i forhold til andre brancher, som f.eks. Handel og logistikbranchen med 6% med en anden etnisk baggrund end dansk Der er mange unge i branchen, hvilket gør at detailhandlen skiller sig ud fra alle øvrige brancher: 27% er under 20 år (7% andre brancher) og 27% er mellem år (17% i andre brancher). De mange unge hænger dog sammen med den store andel af ansatte der er deltidsansatte. At der er mange unge og deltidsansatte afspejles også i lønniveauet på branchen. Detailhandlens anvendelse af efteruddannelsestilbud inden for AMU Ifølge FKB`en er cirka i målgruppen for uddannelserne, hvilket betyder at næsten 27% af disse har brugt FKB`ens kurser. 75% af den potentielle målgruppe for AMU uddannelser anvender AMU uddannelser. 38% anvender kurser fra FKB Detailhandel. Uddannelsesmæssigt har næsten halvdelen i branchen en erhvervsfaglig uddannelse, og 40% er ufaglærte med folkeskole og gymnasialuddannelse som højeste uddannelsesniveau. Ledere fra detailhandlen bruger meget kurser fra andre FKB`ere. Detailhandlen er storforbrugere af AMU kurser, især de store kæder. Der er dog nogle af FKB`ens kurser, der næsten ikke benyttes. Detailhandlens nuværende efteruddannelsesbehov i relation til AMU-målgruppen Detailhandlen efterspørger en række salgs- og servicerelaterede kurser og uddannelsesforløb, som kan styrke medarbejdernes kompetencer inden for salg i butikken, så de bliver endnu bedre til 9

10 kundeservice, reklamationsbehandling, kundehåndtering og ikke mindst mersalg eller opsalg til kunderne. Desuden skal medarbejderne have forretningsforståelse for butikken/kæden, således at medarbejderne forstår hvad manglende salg og service kan have af betydning for indtjeningen. Virksomhederne ønsker fokus på uddannelser, der styrker medarbejdernes faglige viden inden for produktspecifikke og/eller -relaterede emner og en løbende opkvalificering af medarbejdernes viden om nye produkter/varer. Produktspecifikke uddannelser er bl.a. betinget af lovgivningsmæssige krav på eksempelvis hygiejneområdet, som typisk har indflydelse på kompetenceudviklingen for salgsassistenter som arbejder med fødevarer og convenience food. Her tænkes på særlige kurser med fokus på merkantile uddannelser inden for convenience food i supermarkeder, tankstationer og kiosker, hvor der kræves konkret viden om rådgivning og vejledning vedrørende, hvilke madvarer og drikkevarer, der kan høre sammen; herunder også viden om sundhed og miljø, således at kunden også kan få bedre vejledning om sundhed i forbindelse med convenience food. I forhold til medarbejdernes personlige udvikling efterspørger virksomhederne coaching til ledere med personaleansvar samt samtaleteknikker til ledere med direkte personaleansvar. AMU udbyder allerede en lang række bløde AMU kurser inden for personlig udvikling. Virksomhederne lægger vægt på, at medarbejderne skal have endnu større kundefokus. Det handler generelt om vejledning og rådgivning af kunderne, hvilket har betydning for varekendskabsniveauet samt ikke mindst servicen og forståelsen for den enkelte kundes behov. Der tales fra alle kæders side også mere om oplevelser (ala FISH principperne der skaber oplevelser), så den enkelte kunde oplever noget ekstra ved at handle hos netop den enkelte kæde. Det stiller krav til, at den enkelte medarbejder skal kunne noget mere, som dog til gengæld er vanskeligt at indkredse nærmere. Endelig er der klima og miljø som har større fokus. Inden for alle varetyper kan der være behov for generelle kurser i rådgivning omkring klima og miljø, da virksomhedernes kunder efterspørger vejledning om hvorvidt de produkter de køber, er eksempelvis bæredygtige. Årsagen til at man anvender AMU kurser, er ifølge virksomhederne primært af økonomisk årsager. De kæder der bruger AMU mest, er kapitalkæder, og dermed kæder med centrale HR funktioner med speciale i uddannelse. De større frivillige kæder har også den slags funktioner, men har svært ved at få samme volumen, idet butikkerne er selvstændige butikker. Fremtidige kompetencebehov i detailbranchen i relation til AMU-målgruppen Virksomhederne interviewet i forbindelse med analysen, peger på følgende emner som stadigt mere væsentlige: Styring af salgsarealet med fokus på spacemanagement. I dagligvarebranchen og i specialhandlen er der fokus på det personlige salg og kunderelationer og dermed kundeservice, med mere fokus på personlig betjening, kunderådgivning, præsentation af varen både i butikken og via salgsassistent til kunden. 10

11 Kurser, hvor der arbejdes med personlige kompetencer i forhold til adfærd og holdning, herunder især at medarbejderne skal kunne tiltrække kunder via oplevelser, så man får kunderne interesseret i at købe. Der peges også på kompetencer inden for kultur og sprog, for at kunne betjene de mange kunder fra andre lande, hvilket dog især gælder i storbyerne. Virksomheder og eksperter peger også på at, internationale forhold (da flere internationale kæder opererer i Danmark) vil stille krav til yderligere kompetenceudvikling. Virksomhederne og eksperterne kan dog ikke specificere dette, andet end at de mener salg i detailhandlen er meget mere internationalt nu, specielt i København, og derfor skal der også fokuseres på opbygning af globale kompetencer. 11

12 Metode 1. Indledning 1.1 Baggrund Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) har bedt Connectia udarbejde en målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper inden for Handel og Logistik samt detailhandel. Målgruppe analysen skal munde ud i en kortlægning af kursisternes uddannelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet inden for Detailbranchen, B2C og Handelssektoren, B2B. 1.2 Formål: Formålet med indeværende analyse er at give HAKL en konkret og detaljeret karakteristik af de interessenter og brugere, som benytter uddannelserne inden for FKB erne Handel og logistik samt Detailhandel. Dette sker med henblik på at understøtte udvalgets arbejde med at sikre, at udbuddet inden for de enkelte FKB ere til stadighed matcher det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. 1.3 Mål: Analysen har tre delmål, som er opdelt i nedenstående områder: Deltageranalyse: Analysen skal give et retvisende billede af de deltagere, som benytter efteruddannelsestilbuddene inden for FKB Detailhandel og Handel og logistik. Brancheanalyse: Analysen skal give et retvisende billede af medarbejdersammensætningen på arbejdsmarkedet inden for de to brancheområder. Målgruppeanalyse: Analysen skal give et retvisende billede af målgruppernes nuværende og fremtidige behov for kompetenceudvikling for at sikre, at den primære målgruppes behov bliver dækket optimalt i den kursusportefølje de to FKB ere repræsentere Metodebeskrivelse og datagrundlag Analysen er hovedsageligt baseret på kvalitative metoder i form af interview med virksomhedsrepræsentanter, både på arbejdsgiver- og arbejdstagerside, samt med eksperter/ centrale ressourcepersoner med tilknytning til Handelsuddannelsen og detailuddannelsen. I bilag 4 findes en oversigt over de interviewede virksomheder og eksperter, opdelt på Handel og Logistik samt Detailhandel. 12

13 Alle de interviewede personer er udvalgt af HAKL. Interviewene er udelukkende gennemført som telefoninterviews og er, om muligt, optaget for sikring og validering af data. Som supplement til analysens kvalitative metoder er både interne kvantitative data i form af AMU statistik og eksterne kvantitative data i form af data fra Danmarks Statistik samt data fra rapporter, analyser, artikler og litteratur anvendt. Det skal bemærkes, at der har været udfordringer med indsamling af data. Hos Danmarks Statistik, var det i første omgang kun muligt at få data, som ifølge Danmarks Statistik, er statistisk validt, hvilket er meget få tal. Efterfølgende har vi efter en længere dialog fået flere af den statistik som vi ønskede. En anden udfordring er data AMU statistik, hvor AMU Statistiks brancheopdeling følger DB2003 (DB= Dansk Branche nomenklatur), og Danmarks Statistik følger den nye DB2007, som har forenklet brancheopdelingen. Det betyder at det har været nødvendigt at sammenlægge en række brancher fra DB2003 i AMU statistik, hvilket gør at tallene, efter oversættelse fra DB2003 til DB2007, kan være behæftet med en mindre usikkerhed. Til trods for det har det været vigtigt at få indikationer på udviklingen, og derfor er statistikken anvendt i rapporten. Til gengæld har vi ikke anvendt den statistik vi har bedt om fra Danmarks Statistik, som de har peget på er behæftet med en statistiks usikkerhed på 20%, det betyder blandt andet at forhold som mere præcis uddannelsesmæssig baggrund ikke er medtaget. Læs flere detaljer i bilag 3, om metoder og datagrundlag. 13

14 HANDEL & LOGISTIK 2. Medarbejdersammensætningen på arbejdsmarkedet inden for Handel og logistik 2.1. Generel beskrivelse af Handel og Logistik Handel og logistik er en forholdsvis sammensat branche, der i hovedtræk kan beskrives som engroshandel og agenturhandel der består af: Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler Agenturhandel (engroshandel på honorar- eller kontraktbasis) Engroshandel med landbrugsvarer og levende dyr Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med husholdningsartikler, herunder tekstiler Engroshandel med informations- og kommunikationsudstyr Engroshandel med andre maskiner, andet udstyr og tilbehør Engroshandel med andre kontormaskiner og andet kontorudstyr Andet specialiseret engroshandel, herunder brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram og affaldsprodukter Ikke specialiseret engroshandel Handelssektoren omsatte for mio. dkr. i 2008, hvoraf eksportdelen var på mio dkr. Handelsvirksomhederne er ikke længere virksomheder, hvis kernekompetence alene er at disponere varer til erhvervslivet og forbrugerne. Deres kompetencer strækker sig ligeledes til rådgivning, logistik og service. Målt på omsætning, beskæftigelse og eksport er handelssektoren et af Danmarks største erhverv. 1 Handel og logistik beskæftiger i alt ca hvilket er 6,25 % af den samlede beskæftigelse fordelt på virksomheder. 2 1 Nye veje for handel, bedre ramme vilkår for en konkurrencedygtig handelssektor, DI Handel Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december

15 Størstedelen af de ansatte inden for handel og logistik er ansatte i små og mellemstore virksomheder med 1-49 ansatte. Inden for denne gruppe er 60 procent af de personer, der er ansat inden for området, således beskæftiget. Herefter følger med over 100 ansatte hvor 20 procent er beskæftiget. I forhold til andre brancher er virksomhedsstørrelserne en anden sammensætning end øvrige brancher, som det fremgår af nedenstående tabel: 3 Tabel 1: Virksomhedsstørrelse og fordeling af ansatte på virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse Procent fordeling af Andre brancher beskæftigede inden for handel og logistik Over 100 ansatte 20% 31% ansatte 14% 13% ansatte 23% 17% 1-19 ansatte 37% 31% Uoplyst 7% 8% Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 Virksomhederne inden for handel og logistik er beliggende hovedsagelig i hovedstadsområdet med 35 procent efterfulgt af region Midtjylland med 24 procent. Fordelingen af virksomhederne fordelt på demografisk placering afviger ikke markant fra de øvrige brancher. 4 Handelsvirksomhedernes kunder kan opdeles i 3 grupper: Private virksomheder B2B (85 %) Offentlige virksomheder B2G (9 %) Private forbrugere B2C (6 %) 5 De private virksomheder er i overensstemmelse hermed uden sammenligning handelsvirksomhedernes største kundegruppe efterfulgt af offentlige virksomheder. Salg til de offentlige virksomheder kan også forstås som en form for B2B handel, hvor man blot afsætter sine produkter og tjenesteydelser til en bestemt aftagergruppe: Offentlige myndigheder. Dette betegnes som Business-to-Government. Som følge af finanskrisen har flere handelsvirksomheder udvist en større interesse for det offentlige marked, fordi dette segment ikke er påvirket i samme grad af finanskrisen. En undersøgelse foretaget for DI peger på, at de handelsvirksomheder, der har den offentlige sektor som primær kunde ikke klarer sig bedre end andre virksomheder. Dette hænger muligvis sammen med, at det kan være vanskeligt at begå sig på det offentlige marked, da dette marked stiller særlige krav til tilbudsgivning, salgsprocesser mv. 6 3 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI analyse

16 2.2. Beskæftigelse De ansatte i handel og logistik skiller sig ud i forhold til øvrige brancher. Modsat detailbranchen er størstedelen af de beskæftigede mænd. 63 % af de ansatte er mænd mod 53 % i øvrige brancher. Handel og logistik er en af de brancher der beskæftiger relativt få udlændinge i forhold til øvrige brancher. Inden for handel og logistik er der kun 6 % af alle ansatte udlændinge mod 7,25 % i øvrige brancher. 7 Størstedelen af de ansatte inden for handel og logistik befinder sig i aldersgruppen år og år. Grupperne er næsten lige store med henholdsvis 28 % mod 23 % i de øvrige brancher af de årige og 27 % mod 24 % i de øvrige brancher af de årige. I aldersgrupperne årige, årige og årige er handel og logistik underrepræsenteret i forhold til øvrige brancher, da der i aldersgruppen årige kun er ansat 3 % mod 6 % i de øvrige brancher og årige kun er ansat 14 % mod 17 % i de øvrige brancher. Aldersgruppen årige er ligeledes underrepræsenteret med 18 % mod 20 % i de øvrige brancher. 8 Ser man på hvilket arbejdsfunktioner de ansatte i branchen bestrider, er den største gruppe foruden funktionen Andet arbejde ( 35 %) Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau med 24 % efterfulgt af kontorarbejde med 13 %, jf. nedenstående oversigt. Tabel 2: Handel og logistikbranchen fordelt på arbejdsfunktioner Arbejdsfunktion Handel og logistik 2008 Antal Procent Militært arbejde 93 0,1% Ledelsesarbejde % Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område % Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau % Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde % Service- og salgsarbejde % Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp 303 0,2% Håndværkspræget arbejde % Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde % Andet manuelt arbejde % Totalt Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Set i perspektiv til de øvrige brancher er forholdsvis flere ansatte i handelsvirksomhederne i disse tre arbejdsfunktioner, hvor der henholdsvis er ansat 31 %, 17 % og 9 %. En anden arbejdsfunktion hvor Handelsvirksomhederne ligger markant højere er inden for ledelse, hvor der i handelsvirksomhederne er ansat 5 % ledere mod knap 3 % i de øvrige brancher. 9 7 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december

17 Set ud fra et socioøkonomisk statusbillede er branchen kendetegnet ved at have forholdsvis mange lønmodtagere på henholdsvis grundniveau (31 %) og mellemniveau (24 %), hvor der i de øvrige brancher er ansat 37 % og 17 % på disse to niveauer. Tabel 3: Socioøkonomisk status for Handel og Logistik branchen Socioøkonomisk status 2008 Antal Procent Selvstændige og medarbejdende ægtefæller % Topledere % Lønmodtagere på højeste niveau % Lønmodtagere på mellemniveau % Lønmodtagere på grundniveau % Andre lønmodtagere % Lønmodtagere uden nærmere angivelse % Total Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2009 Handelsvirksomhederne adskiller her i begge retninger ved at have ansat henholdsvis færre og flere på disse niveauer. Ser man på lønmodtagere på højeste niveau og lønmodtagere uden nærmere angivelse adskiller handelsvirksomhederne sig mærkbart da de kun har ansat 4 % lønmodtagere på højeste niveau mod 12 % i øvrige brancher omvendt har handelsvirksomhederne ansat 21 % lønmodtagere uden nærmere angivelse mod 16 % i de øvrige brancher. 10 Generelt er eksperterne enige om, at kravet til uddannelse er stigende. Dette skyldes blandt andet, at kvalitetskravene på grund af handel mellem virksomheder bliver højere og opgaverne inden for brancherne dermed bliver stadig mere komplekse at håndtere. Også på efteruddannelsesområdet er der en stigende efterspørgsel efter uddannelser på højere niveau. Ifølge de fleste eksperter forventer de, at der efterspørges flere og flere højtuddannede medarbejdere, hvilket igen vil afstedkomme udfordringer i forhold til det nuværende uddannelsesniveau. De peger især på, at andelen med mellemlange uddannelser og lange uddannelser vil stige. En DI undersøgelse, der viser, at det er de faglærte, der er kernen og vil blive ved med at være det fremover. Denne antagelse betvivler mange af eksperterne, som fremhæver personer med mellemlange og lange uddannelser, som nøglemedarbejdere fremover, men dog medgiver de, at de faglærte stadig kan være kernemedarbejderne i Handel og Logistik branchen. Ifølge flere af eksperterne mangler der på nogle områder faglærte. Samtidig, at det langt fra er alle områder, at der grundet outsourcing, automatisering mv. mangler faglærte på. Tendensen synes altså i denne forstand at gå i retning af højere krav til faglærte inden for bestemte områder, samtidig med at faglærte inden for andre områder på samme tid bliver færre eller forsvinder. 10 Særkørsel til Connectia A/S fra Danmarks Statistik, december

18 3. Deltagere, som benytter efteruddannelsestilbuddene inden for FKB Handel og logistik Følgende afsnits formål er at give en karakteristik af de personer der benytter sig af uddannelsestilbuddene inden for FKB Handel og logistik og tager udgangspunkt i AMU Statistikkerne Karakteristisk af deltagere som anvender FKB Handel og logistik I 2008 benyttede personer sig af uddannelsestilbuddene fra FKB Handel og Logistik, hvilket svarer til kursister i alt. Begrebet kursister anvendes da en person kan deltage på flere kurser. Derfor vil antal kursister enten være identisk eller større, end antal personer. I de første 2 kvartaler af 2009 har personer været på uddannelse, svarende til kursister i alt. I 2008 var specielt to kursusmål meget populære. Det drejer sig om kursusmål Konceptanvendelse i salg og kundeservice og Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder, som tilsammen havde hele 75 procent af den samlede aktivitet på FKB Handel og logistik. Også i 1. halvdel af 2009 er disse kurser de mest benyttede, men i forhold til året før udgør andelen kun 47 procent af den samlede aktivitet opgjort i kursister på FKB Handel og logistik tegner derfor til at være et år med mere spredning af kursisternes brug af kurser inden for FKB Handel og logistik. Kursusmålene Mersalg i butikken, Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere og Personligt salg - kundens behov og løsninger, som var de næstmest benyttede kurser i første halvår af 2009, havde henholdsvis 7, 5 og 5 procent af det samlede antal kursister på FKB Handel og logistik. Langt størstedelen af de kursister, der benytter sig af uddannelsestilbuddene fra FKB Handel og Logistik, er i beskæftigelse og primært ansat i private virksomheder. Kun (16%) kursister er i 2008 registrerede som ledige, uden for arbejdsstyrken eller uoplyst, mens dette for 2009 efter de første to kvartaler ligger på 545 (18%). Ser man på branchefordelingen for kursisterne, som i perioden kvartal 2009 har benyttet FKB Handel og Logistik var der en klar overvægt af kursister i 2008, som kommer fra Handel, hotel og restuaration, hvor B2B og B2C områderne er placeret. Dette er ændret lidt i forhold til 1. halvår 2009, hvor 48% af kursisterne kommer fra dette område. Af nedenstående tabel kan ses, hvorledes kursisterne fordeler sig mellem hovedbrancherne: Tabel 4: Kursistfordeling på brancher FKB Handel og Logistik Branche halvår 2009 Bygge- og anlægsvirksomhed 2% 1% 2% 4% 2% 2% Finansiering og forretningsservice 7% 15% 14% 9% 5% 6% Handel, hotel og restauration 45% 31% 45% 49% 62% 48% Industri 14% 7% 5% 5% 6% 12% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 1% 0% 0% 0% 0% 0% Offentlige og personlige tjenester 12% 14% 14% 15% 8% 14% Transport, post og tele 6% 16% 10% 7% 4% 8% Uoplyst aktivitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% Uoplyst/ukendt 12% 15% 10% 10% 12% 10% Samlede antal kursister i denne FKB Kilde: Amu statistik 18

19 94% af deltagerne på FKB Handel og logistik er af dansk herkomst og kommer fra alle egne af landet, således at alle regioner grundlæggende er repræsenteret jævnt i forhold til deres indbyggertal. Dog er der et lille overtal af kursister fra Region Midtjylland (31 %) i forhold til de andre fire regioner. Der er ikke nogen nævneværdig forskel i valg af kursus i forhold hertil. Det skal bemærkes at den geografiske placering af en kursist afgøres af ansættelsesforholdet, og hvor virksomhedens CVR-nummer geografisk er placeret. Kønsmæssigt har der i årene 2004 til og med 2007 været en lille overvægt af mænd. Men denne tendens ser ud til at have ændret sig, så der i 2008 og 2009 har været lige så mange kvindelige som mandlige kursister. Således var i 2008 og 1. halvdel af kvinder og 5697 mænd. Uddannelsesmæssigt fordeler kursisterne, der anvender FKB Handel og logistik, sig som det fremgår af nedenstående tabel, der viser at branchen primært er præget af medarbejdere med en erhvervsfagliguddannelse samt medarbejdere med grundskole som den højeste uddannelse. Tabel 5: FKB Handel og logistik kursister fordelt i forhold til højest fuldførte uddannelse FKB Handel og logistik Højeste fuldførte uddannelse halvår 2009 Total Uoplyst/ukendt 3% 3% 2% 5% 2% 3% 3% Grundskolen 18% 18% 22% 21% 43% 24% 27% Gymnasiale uddannelser 7% 10% 13% 12% 12% 11% 11% Erhvervsfaglige uddannelser 55% 53% 53% 49% 36% 52% 48% Korte videregående uddannelser 8% 8% 5% 7% 3% 6% 6% Mellemlange videregående uddannelser 7% 5% 4% 5% 3% 3% 4% Lange videregående uddannelser 2% 3% 1% 2% 1% 1% 1% Samlede antal kursister i denne FKB Kilde: Amu statistik Den enkelte kursists uddannelsesniveau har ikke betydning for valg af kursus. For både de tre største grupper, men også for de øvrige uddannelsesgrupper er det kurserne Konceptanvendelse i salg og kundeservice og Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder, som i 2008 og 1. halvår af 2009 er blevet benyttet mest. Dog er der i 2009 for deltagere med gymnasiale uddannelser og de med en erhvervsfaglig baggrund byttet om på rækkefølgen af de to kurser, så produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder er mere søgt end Konceptanvendelse i salg og kundeservice. Grundet de små tal, er denne forskydning behæftet med en statistisk usikkerhed og kan dermed være udtryk for en tilfældig variation. 3.2 Handelserhvervet brug af efteruddannelse på nuværende tidspunkt HAKL har udviklet en særlig FKB inden for Handel og logistik målrettet handelserhvervet. Derudover findes en lang række administrative, organisatoriske og tekniske kurser inden for hele AMU-området, der kan have interesse for Handelsbranchen. I afsnit 2.3 ses branchens brug af kurser inden for FKB Handel og logistik, men afsnit 2.4 viser hvilke andre kurser branchen bruger for at få dækket de kompetenceudviklingsbehov, de har på nuværende tidspunkt. 19

20 Med andre ord vil de to følgende afsnit give et billede af hvilke kurser branchen benytter inden for AMU. Her er vi interesserede i at finde ud af, om branchen Handel og Logistik også benytter de kurser som indgår i FKB en Handel og Logistik og i hvilket omfang. Og om branchen også benytter sig af kurser som ligger inden for andre uddannelsesudvalg end HAKL og om der i så fald er en bestemt FKB, som benyttes hyppigt foruden branchens egne. Uddannelsesmæssigt har de fleste kursister fra branchen handel og logistik enten en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskolen som højeste fuldførte uddannelse jf. afsnit procent har en erhvervsfaglig uddannelse 11, mens 21 procent har grundskolen. de resterende kursister falder næsten alle i to grupper: 7 procent har en gymnasial uddannelse og 7 procent har en kort videregående uddannelse Målgruppens anvendelse af AMU kurser inden for FKB Handel og logistik Af de kursister, fra logistikbranchen, der i 2008 og 1. halvdel af 2009 benyttede AMU kurser var der (11 procent) som benyttede de kursusmål, der er del af FKB Handel og Logistik. Denne relative lille gruppe fordeler sig på 25 kursusmål i alt. Tabel 6: De fem mest benyttede kurser, inden for FKB Handel og Logistik Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere med 1601 kursister Konceptanvendelse i salg og kundeservice med 1036 kursister (kernemål) Produkt- og kundevejledning i handelsvirksomheder med 1020 kursister (kernemål) Personligt salg - kundens behov og løsninger med 660 kursister Daglig registrering i et økonomistyringsprogram med 587 kursister Kilde: AMU statistik Som det fremgår af ovenstående liste, står disse fem kurser relativt for en stor del af de i alt kursister. De tre mest benyttede kurser tiltrækker tilsammen 52 procent af kursisterne. Antallet af kursister på de resterende 20 kurser er derfor beskedne. Kun et kursus kommer lige over 3 procent af kursisterne; det drejer sig om kursusmål Konteringsinstrukser med 251 kursister. Tabel 7: De fem mindst benyttede kurser, inden for FKB Handel og logistik E-administration og betalingssystemer med 5 kursister Markedsanalyse - det globale marked med 8 kursister Udvikling af e-koncepter og produktdifferentiering med 16 kursister Optimering af intern logistik og service med 37 kursister (Kernemål) Markedsføringsplanen i detail- og handelserhvervet med 38 kursister 12 Kilde: AMU statistik Ser man på, hvordan disse kursusmål er blevet benyttet generelt af alle kursister inden for AMU har kun kurset Optimering af intern logistik og service haft en del flere kursister (414 i alt), som kommer fra andre brancher end handel og logistik. Der er også en lang række kurser fra FKB Handel og Logistik som ikke har været benyttede i 2008 og 1. halvår af Ingen af de kursusmål i FKB en, som kommer fra andre Efteruddannnelses- 11 Det har ikke være muligt at få sikre tal på hvilke erhvervsfaglige uddannelser der er tale om p.g.a. statistisk usikkerhed iflg. Danmarks Statistik 12 Her skal det dog nævnes af grundet diskretionshensyn ved under 5 kursister, kan denne liste over de mindst brugte kurser være unøjagtig, da der i princippet kan være kurser som har færre kursister end 5. 20

21 udvalg end HAKL, har været benyttet af kursister fra handel og logistik. Dertil er der 16 kursusmål fra FKB`en Handel og logistik som ikke har været benyttet af denne branche. Det drejer sig om kurserne: Tabel: 8: Kurser fra FKB Handel og Logistik som ikke har været benytte af Handel og Logistik branchen CMS i logistikplanlægning (Kernemål) Logistikopgaver ved internationalt samarbejde (Nyt kursus fra juni 2008) (Kernemål) Rådgivende konsulent i B2B sammenhænge (Nyt kursus fra juni 2008) (Kernemål) RFID som styreværktøj (Nyt kursus fra juni 2008) (Kernemål) Anvendelse af IT til optimering af logistikkæden (Kernemål) Modtagelse og forsendelse af varer med RFID (nyt kursus fra juni 2008) (Kernemål) Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling (nyt kursus fra august 2008) Fastlæggelse af mål ved personligt salg Globale økonomiske udviklingstendenser Planlægning af salgsfremstød på globale markeder Overvågning af trends på det globale marked Planlægning af lagerindretning (Kernemål) Styring af logistikopgaver med 3. Part (Kernemål) Administrativ drift af varelager (Kernemål) E-service og online kommunikation (Kernemål) Effektivt indkøb i handelsvirksomheder (Kernemål) Kilde: AMU Statistik Fem af disse kurser har dog været benyttet af kursister fra andre brancher i 2008 og 1. halvdel af Det drejer sig om: Fastlæggelse af mål ved personligt salg (96 kursister),45918 Planlægning af lagerindretning (49 kursister),45920 Styring af logistikopgaver med 3. part (57 kursister), Administrativ drift af varelager ( 50 kursister) og Effektivt indkøb i handelsvirksomheder (119 kursister). Bilag 10 er en oversigt over antal kursister på FKB Handel og logistik, dels opdelt på kernemål og øvrige mål i FKB`en samt opdelt på generel aktivitet på FKB`ens kurser samt aktivitet på FKB`ens kurser fra Handel og logistik branchen. 3.4 Brug af AMU kurser inden for andre FKB er Da det som fremvist i forrige afsnit kun var 11 procent af den samlede gruppe af kursister fra Handel og Logistik som benyttede kursusmålene inden for FKB Handel og Logistik i 2008 og 1. halvdel af 2009 er der en stor gruppe på kursister, hvis brug af kurser, vi endnu ikke har beskrevet. 41 procent af denne gruppe benytter andre kursusmål fra HAKL end de der indgår i FKB Handel og Logistik. For denne gruppe ser top ti over mest benyttede kurser således ud. 21

22 Tabel 9: Handel og Logistikbranchens brug af andre kursusmål, end fra FKB Handel og Logistik Administration i salg (1040) Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser (955 kursister) Ledelse og samarbejde (919 kursister) Samarbejde i grupper i virksomheden (840 kursister) Anvendelse af regneark til talbehandling (770 kursister) Kommunikation som ledelsesværktøj (705 kursister) Produktinformation og vejledning i detailhandlen (632 kursister) Konflikthåndtering som ledelsesværktøj (587 kursister) Personlig kommunikation og service (585 kursister) Værdibaserede arbejdspladser (557 kursister) Kilde: AMU statistik Som det fremgår af det relative lille antal kursister på disse ti mest benyttede kurser er kursisterne i denne gruppe spredt over mange forskellige kursusmål. De resterende 59 procent, af de 11 procent, har hovedsageligt taget kurser fra andre efteruddannelsesudvalg, som det ses i tabel 10. Tabel 10: Handel og logistik branchens mest anvendte kurser fra andre efteruddannelsesudvalg: Kurser fra andre uddannelsesudvalg Transporterhvervets UddannelsesRåd (9345 kursister) Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (4424 kursister) Metalindustriens Uddannelsesudvalg (3825 kursister) Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (3356 kursister) Kilde: AMU statisik Meste anvende kurser Gaffeltruck certifikatkursus B Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Videndeling og læring for medarbejdere Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Kunde/leverandørforhold for operatører Kommunikation i teams Fejljustering og fejlfinding på traktorer Opbygning og funktion af traktorer Opbygning og funktion af mejetærsker Gaffeltruck certifikatkursus B Kunde/leverandørforhold for operatører Online kommunikation til jobbrug 3.5. Antal kursister fordelt på FKB Handel og logistik og på underbrancher Handel og logistik består af en række underbrancher, der i 2008 havde ansatte, hvoraf vi har tal på fordelingen for underbrancher svarende til ansatte kursister, 22,5%, fra Handel og logistikbranchen har været på AMU kurser, i , kursister, 0,7%, har været på FKB Handel og logistik, i 2008, hvilket må siges at være et ret begrænset antal kursister fra branchen på branchens FKB. Reelt er procent dog højere idet antal kursister skal ses i forhold til antallet af merkantile medarbejdere i Handel og logistik branchen. 22

23 Alle brancher inden for Handel og logistik anvender AMU kurser. Men som det fremgår herunder og på næste side, er der en lang række underbrancher (opgjort efter DB03) inden for Handel og Logistik der, i 2008, ikke anvendte kurserne fra FKB Handel og logistik. Tabel 11: Handel og Logistik underbrancher der ikke anvender FKB Handel og Logistik Engroshandel med el-installationsmateriel Engroshandel med lak, maling, tapet, malerpensler mv. Engroshandel med andre husholdningsartikler Engroshandel med bøger, papir og papirvarer Engroshandel med cykler og knallerter Engroshandel med kufferter, lædervarer og kunsthåndværk Engroshandel med legetøj og spil Engroshandel med sportsartikler, campingudstyr og lystbåde Engroshandel med læge- og hospitalsartikler Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler Engroshandel med landbrugsmaskiner og -redskaber samt tilbehør, herunder traktorer Engroshandel med elektroniske komponenter Engroshandel med fotografiske artikler Engroshandel med hårde hvidevarer Engroshandel med radio og tv mv. Engroshandel med korn, såsæd og foderstoffer Engroshandel med emballageartikler Engroshandel med tæpper Engroshandel med frugt- og grønsagssaft mv. Anden specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med fisk og fiskeprodukter Engroshandel med helsekostprodukter Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel med uforarbejdede metaller og metalmalme Engroshandel med blomster og planter Engroshandel med tekstiler Agenturhandel med blandet sortiment Engroshandel med porcelæns- og glasvarer Engroshandel med rengøringsmidler Engroshandel med kemiske produkter Agenturhandel med tekstiler, beklædning, fodtøj og lædervarer Engroshandel med guld- og sølvvarer Engroshandel med ure og optik Agenturhandel med maskiner, teknisk udstyr, skibe samt flyvemaskiner Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier Engroshandel med mejeriprodukter, æg, spiseolier og fedtstoffer Engroshandel med levende dyr Agenturhandel med møbler, husholdningsartikler og isenkram Fiskeauktioner 23