Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund"

Transkript

1 Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund en engelsk skole-analyse af mulighederne for humanitære interventioner efter terrorangrebene den 11. september Speciale af: Tejs Binderup ( ) & Andreas Langsted ( ) Specialevejleder: Tonny Brems Knudsen Antal ord: Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Juli

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 5 KAPITEL 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING DEN TEORETISKE RAMME AFGRÆNSNING AF EMNET SPECIALETS OPBYGNING... 9 KAPITEL 2. DEN ENGELSKE SKOLE DEN ENGELSKE SKOLE OG DE TRE RETNINGER DET INTERNATIONALE SAMFUND DEN INTERNATIONALE ORDEN Fælles interesser, regler og institutioner SOLIDARISME OG PLURALISME Solidarismen Pluralismen Orden eller retfærdighed OPSUMMERING...20 KAPITEL 3. METODE METODISK PLURALISME DEN KLASSISKE TILGANG Den metodiske debat Nyere metodiske udviklinger SPECIALETS METODE OPERATIONALISERING...28 KAPITEL 4. HUMANITÆR INTERVENTION DEFINITION AF HUMANITÆR INTERVENTION Tvangselement Humanitært formål Rette autoritet LEGITIMITETEN AF HUMANITÆRE INTERVENTIONER Folkeretten Just war Delkonklusion

3 4.3 FIRE POSITIONER PÅ HUMANITÆR INTERVENTION Kommunitarisme Restriktiv retspositivisme Humanitær retspositivisme Liberal kosmopolitisme Opsummering...47 KAPITEL 5. THE RESPONSIBILITY TO PROTECT, KRIGEN MOD TERROR OG FN S VERDENSTOPMØDE I THE INTERNATIONAL COMMISSION ON INTERVENTION AND STATE SOVEREIGNTY The Responsibility to Protect Den internationale dagsorden omkring den 11. september KRIGEN MOD TERROR OG HUMANITÆR INTERVENTION Afghanistan National Security Strategy Irakkrigen Irakkrigens betydning for humanitære interventioner USA s politiske dagsorden Militære ressourcer Ikke-vestlige staters holdning til humanitære interventioner Opsummering FN S VERDENSTOPMØDE I Amerikansk taktisk multilateralisme Den canadiske indsats Afrikansk humanitarisme Verdenstopmødekonsenssusen Modtagelsen af the responsibility to protect Opsummering DELKONKLUSION...73 KAPITEL 6. HUMANITÆRE INTERVENTIONER EFTER DEN 11. SEPTEMBER HUMANITÆR INTERVENTION I DRC Den humanitære situation i DRC Det internationale samfunds respons Det internationale samfunds bevæggrunde Humanitær krise i DRC i Opsummering HUMANITÆR INTERVENTION I LIBERIA Den humanitære krise og den internationale respons Det internationale samfunds bevæggrunde

4 6.2.3 Opsummering HUMANITÆR INTERVENTION I DARFUR Den humanitære situation i Darfur Det internationale diplomati Det internationale samfunds bevæggrunde Opsummering HUMANITÆR KRISE I MYANMAR Den humanitære krise og den internationale respons Den internationale respons på Frankrigs appel Opsummering DELKONKLUSION Aktørernes bevæggrunde Fællestræk ved casene KAPITEL 7. HUMANITÆRE INTERVENTIONER I FREMTIDEN THE RESPONSIBILITY TO PROTECT VESTENS POLITISKE VILJE Mediernes effekt Vestens militære kapacitet Vestlige bidrag til interventioner Opsummering IKKE-VESTLIGE REGIONALE ORGANISATIONERS ROLLE Regionale forskelle Legitimiteten i regionale interventioner Opsummering ET MERE HANDLINGSDYGTIGT INTERNATIONALT SAMFUND Sikkerhedsrådsreform Etablering af kriterier Uniting for Peace Opsummering KAPITEL 8. KONKLUSION LITTERATURLISTE APPENDIKS A APPENDIKS B

5 Title: Humanitarian Interventions in a post-9/11 International Society an English School analysis of the possibilities of undertaking humanitarian interventions in the wake of the terrorist attacks on September 11, Abstract: After the Cold War a solidarist wave swept across the International Society with several humanitarian interventions as a result hereof. However, the terrorist attacks on September 11, 2001 allegedly changed the International Society and the sun set on humanitarian interventions. In light of this the following research question is asked: How are the possibilities of undertaking humanitarian interventions in the International Society in wake of the terrorist attacks on September 11, 2001? The thesis applies an English School framework with its focus on the existence of an International Society in which states strive to act in accordance with existing law, rules, and norms. The thesis finds that the international humanitarian agenda has been slightly damaged as a consequence of the International Society s focus on fighting terror. Many states saw the invasion of Iraq as a violation of international law which in combination with an ex post facto attempt to justify the Iraq invasion as a humanitarian intervention has damaged the United States status as a norm carrier and thus its possibility to affect the international agenda in a solidarist direction. The War on Terror also caused a Western and particularly American military overstretch which is braced by a declining support for an American offensive foreign policy by the American population. Further, the thesis finds that several years with War on Terror have caused a pluralist turn in the common international understanding. However, the UN World Summit in 2005 showed that there still exists an international norm that violations of human rights are the legitimate concern of the International Society. This humanitarian norm is also seen in case studies of humanitarian crisis where the International Society showed willingness to authorize humanitarian interventions. The case studies show that it was perceived as important to support the existing international institutions and work in a multilateral setting through the UN. However, it is also clear from the case studies that the Western capacity is strained by the War on Terror and that there is a need for other actors to play an increasing role. Especially the African regional organisations have been willing to do so, but the analysis also showed that the African regional organisations have limited capabilities and that the success of their humanitarian interventions is reliant on Western support. However, steps have been taken to counter these problems, for which reason the thesis concludes that the possibilities for undertaking humanitarian interventions in wake of the September 11 terrorist attacks have not disappeared. 5

6 Kapitel 1 1. Indledning Humanitær intervention har længe været et meget omstridt begreb i international politik. Begrebet indebærer, at en stat eller gruppe af stater bryder en anden stats suverænitet for at forhindre eller afhjælpe en humanitær katastrofe. Statssuveræniteten er længe blevet opfattet som den væsentligste institution og værdi i det westfalske statssystem, og humanitære interventioner er netop kontroversielle, da de udfordrer statssuveræniteten. Humanitære interventioner kan i den forbindelse ses som et meget klart tegn på en solidaristisk international orden, hvor individers rettigheder prioriteres højere end staters suverænitet. Humanitære interventioner kan både forekomme, når den pågældende stat ikke er i stand til eller ikke har viljen til at levere sikkerhed for dens egne borgere, eller når den ligefrem selv udgør en sikkerhedstrussel for sine borgere. Umiddelbart efter den kolde krig var der en hidtil uset grad af humanitære interventioner, hvilket blev opfattet som et tegn på en ny solidaristisk verdensorden efter flere årtier med stormagtsspændinger. Mindre succesfulde interventioner samt stor kontrovers omkring NATO s intervention i Kosovo skabte dog generelt en større skepsis omkring humanitære interventioner. På trods af dette var der ved overgangen til det nye årtusinde en vis optimisme omkring humanitære interventioner i fremtiden. Den 11. september ændrede det sikkerhedspolitiske klima for hele verden og især for USA. Verdens eneste supermagt kunne ikke længere føle sig sikker mod angreb på egen jord, hvilket ikke var sket siden Pearl Harbor. Den 11. september kan således siges, at have gjort John J. Mearsheimers antagelse om the stopping power of water (Mearsheimer, 2001) til skamme. USA følte og erklærede sig i åben krig med terrorismen, hvilket øjensynligt flyttede fokus fra 1990 ernes humanitære dagsorden. Umiddelbart ændrede mulighederne for at foretage humanitære interventioner sig således markant efter den 11. september. I en indflydelsesrig artikel fra 2004 proklamerede Thomas Weiss således, at The sun of humanitarian intervention has set for now. (Weiss, 2004: 149). Ifølge Weiss skyldes det, at USA i kølvandet på terrorangrebene den 11. september har haft 1 Herefter benævnt den 11. september. 6

7 entydig fokus på krigen mod terror, hvorfor den humanitære dagsorden er blevet nedprioriteret fra amerikansk side. Amerikansk deltagelse og initiativ er ifølge Weiss essentielt for humanitære interventioner, da USA er den eneste stat, der har indflydelse samt militær kapacitet til at gennemtvinge humanitære interventioner. Statssuveræniteten har helt tilbage til den westfalske fred i 1648 været en vigtig institution i det internationale samfund, og den mere solidaristiske verdensorden i 1990 erne kan skyldes det sikkerhedspolitiske big bang, som afslutningen på den kolde krig skabte. Da et sådant big bang kan være vanskeligt at genskabe, kan det være vitalt for den humanitære dagsorden, at momentum fra 1990 erne holdes. 1.1 Problemformulering Spørgsmålet om humanitær intervention synes således mere aktuelt end nogensinde, og specialet vil i lyset af Weiss påstand om humanitære interventioner efter den 11. september undersøge, om Weiss har ret, eller om han portrætterer et for negativt billede af situationen. Specialets problemformulering består af et overordnet spørgsmål, som vil blive besvaret ud fra tre delspørgsmål. Den overordnende spørgsmål lyder som følger: Hvordan er mulighederne for at gennemføre humanitære interventioner i det internationale samfund efter den 11. september 2001? Dette vil specialet undersøge ved at besvare følgende delspørgsmål: a) Hvordan har den aktuelle krig mod terror påvirket muligheden for at foretage humanitære interventioner? b) Hvordan har den internationale fælles forståelse udviklet sig efter den 11. september 2001, og hvordan har dette påvirket mulighederne for at foretage humanitære interventioner? c) Hvordan har det internationale samfund ageret i forbindelse med humanitære kriser i tiden efter den 11. september 2001? De tre delspørgsmål er valgt, da de anses for dækkende for at kunne besvare den overordnede problemstilling på en nuanceret og balanceret måde. De nærmere metodiske overvejelser i forbindelse med den valgte problemstilling samt delspørgsmålene vil blive behandlet i forbindelse med specialets metode samt operationaliseringen. 7

8 1.2 Den teoretiske ramme Problemstillingen vil blive besvaret med udgangspunkt i den engelske skole, der betoner eksistensen af et internationalt samfund og vigtigheden af fælles regler, normer og institutioner i dette samfund. Specialets bearbejdning af den engelske skole vil fokusere på de aspekter af teorien, der er relevante for humanitære interventioner. Derfor vil der særligt blive fokuseret på skismaet mellem pluralismens betoning af orden og solidarismens betoning af retfærdighed. Ud fra skismaet mellem pluralismen og solidarismen samt en efterfølgende retlig og moralsk analyse af forholdet mellem statssuverænitet og menneskerettigheder vil der blive præsenteret fire normative positioner om, hvordan stater bør agere ift. humanitære kriser. De forskellige positioner kan stilles op i et kontinuum gående fra en absolut modstand mod humanitære interventioner til, at det internationale samfund har en pligt til at gribe ind i humanitære kriser. De fire positioner vil i analysen blive anvendt til at få et bedre indblik i forskellige aktørers holdninger. Herudfra vil specialet analysere, hvorfor de enkelte aktører har de pågældende holdninger, og hvad det har af konsekvenser for humanitære interventioner i fremtiden. Analysen vil tage udgangspunkt i den klassiske tilgangs metode. Den klassiske tilgang betoner vigtigheden af en bred og grundlæggende forståelse af et givent emne gennem inddragelsen af både politisk teori, international lov, filosofi og historie. Den politiske teori er dermed vigtig for den metodiske tilgang, hvorfor teorien må præsenteres inden blikket rettes mod metoden. 1.3 Afgrænsning af emnet I valget af de tre delspørgsmål til at besvare den overordnede problemstilling ligger der også fravalg af andre aspekter, som også kunne have haft interesse for specialets problemstilling. De tre delspørgsmål er dog valgt, da det er vurderet, at de giver den bredest mulige forståelse af det internationale samfunds holdninger og ageren og dermed mulighederne for humanitære interventioner i fremtiden. Generelt vil specialet fokusere på USA s, EU s, Kinas, Ruslands og Afrikas holdning og ageren. De fire førstnævnte aktører er relevante, idet de antages at have stormagtsstatus i det internationale samfund. Derudover er afrikanske stater vigtige, idet det afrikanske kontinent traditionelt har været det sted, hvor der oftest opstår situationer, som kan give sig udslag i humanitære interventioner. Andre aktører vil blive inddraget, når det er relevant, men hoved- 8

9 fokus vil være på de førnævnte, idet disse anses som de mest interessante ift. at besvare problemstillingen. Specialet undersøger mulighederne for humanitære interventioner, og spørgsmål angående eksempelvis opfølgningsarbejdet på humanitære interventioner vil derfor kun blive inddraget i det omfang, det har betydning for mulighederne for at foretage humanitære interventioner. Til besvarelse af delspørgsmål c) er der udvalgt fire cases. Det drejer sig om de humanitære kriser i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), Liberia, Darfur og Myanmar. De valgte interventioner er alle FN-sanktioneret, og samlet set menes casene at give et godt udgangspunkt for at analysere det internationale samfunds ageren i humanitære kriser efter 11. september. De mere grundlæggende metodiske overvejelser for valg og fravalg af cases vil blive præsenteret i specialets metodeafsnit. 1.4 Specialets opbygning Kapitel 2 fastlægger det teoretiske grundlag for specialet, med fokus på de aspekter af den engelske skole, der er relevante for problemstillingen. Dette indebærer fokus på regler, normer og institutioner samt på skismaet mellem solidarisme og pluralisme. I kapitel 3 følger specialets metodiske afsnit, der afsluttes med en operationalisering, hvor det bliver tydeliggjort, hvordan teorien vil blive brugt til at undersøge problemstillingen. Kapitel 4 fokuserer på humanitære interventioner. Begrebet vil blive defineret, og legitimiteten af humanitære interventioner vil blive analyseret ud fra folkeretten samt moralske argumenter. Dette indebærer en nærmere analyse og fortolkning af international lovgivning og statspraksis i forbindelse med humanitære interventioner samt den moralske just war -tradition. Denne analyse vil blive koblet med teoriens solidaristiske og pluralistiske indsigter, hvilket vil lede ud i de fire normative positioner om humanitære interventioner. Kapitel 5 analyserer hvordan krigen mod terror og udviklingen i den internationale fælles forståelse har påvirket mulighederne for humanitære interventioner. I kapitel 6 følger casestudier af humanitære interventioner og kriser. Her vil det blive analyseret, hvordan det internationale samfund har ageret i forbindelse med humanitære kriser, og hvad der kan forklare det internationale samfunds ageren. I kapitel 7 følger specialets diskussion og vil med udgangspunkt i den viden, der er opnået gennem analysen, diskuterer hvordan mulighederne er for humanitær intervention og hvordan man kan forbedre vilkårene for humanitære interventioner i fremtiden. 9

10 Slutteligt vil specialets konklusion opridse specialets hovedfund, og besvare hvordan mulighederne er, for at gennemføre humanitære interventioner i det internationale samfund efter den 11. september. 10

11 Kapitel 2 2. Den engelske skole Den engelske skole kan spores tilbage til Hugo Grotius tanker i 1600-tallet, men skolens egentlige oprindelse skal snarere findes i The British Committee on the Theory of International Politics og dens arbejde fra 1950 erne og 1960 erne. Komiteen talte bl.a. Martin Wight og Hedley Bull, hvis værker stadig er dominerende indenfor den engelske skole, mens nyere teoretikere såsom Robert Jackson og Barry Buzan har været med til at videreudvikle og raffinere skolen 2. Specialets teoretiske fundament er hovedsageligt Hedley Bulls hovedværk The Anarchical Society, men specialets teoretiske del trækker også på bl.a. Martin Wight, Robert Jackson og Barry Buzan. I det følgende vil de relevante aspekter af den engelske skole ift. problemstillingen blive behandlet. Kapitlet vil fokusere på Martin Wights tre retninger indenfor international politik, det internationale samfund, den internationale orden og endelig vil der blive sat fokus på debatten mellem pluralismen og solidarismen. 2.1 Den engelske skole og de tre retninger Martin Wight har identificeret tre idealtypiske retninger, som efter Wights opfattelse altid vil være til stede i international politik. Den engelske skole er ifølge Wight en udforskning af dialogen mellem de tre retninger, der alle skal inddrages, når international politik analyseres, da man ellers risikerer at overse vigtige tendenser og strømninger. På trods af de tre retningers forskellighed pointerer Wight, at: the three traditions are not like railroad tracks running parallel into infinity. They are not philosophically constants and pure like three stately, tranquil and independent streams They are, to vary the metaphor, threads interwoven in the tapestry of Western civilization. They both influence and cross-fertilize one another, and they change, although without, I think, losing their inner identity. (Wight, 1991: 260). 2 Specialet vil anvende termen den engelske skole på trods af, at termen på visse måder er misvisende. Det skyldes, at skolen har tilhængere fra hele verden, mange indflydelsesrige teoretikere indenfor skolen er ikke englændere og det er ikke informativt at betegne skolen efter dens oprindelse frem for dens idéer (Knudsen, 1999: 30). Termen International Society er på sin vis mere dækkende for skolen, men betegnelsen den engelske skole er alligevel valgt i specialet, da denne betegnelse stadig oftest anvendes i den akademiske litteratur. 11

12 Hver retning indeholder en opfattelse af, hvordan internationale relationer er samt forskrifter for, hvordan statsledere bør agere internationalt. Disse tre retninger beskriver dermed tilsammen statslederes flerstrengede ansvar i forbindelse med deres udenrigspolitiske ageren, hvor de tre ansvarsområder hele tiden skal balanceres. De tre retninger er realismen, rationalismen og revolutionismen (Bull, 1966a: 38; Wight, 1991: 7ff). Realismen ser på linje med Machiavelli international politik som magtpolitik. Verden er præget af internationalt anarki uden nogen form for overordnet autoritet og kan karakteriseres som et internationalt system. Ifølge realismen har statsfolk udelukkende et nationalt ansvar, og deres adfærd i udenrigspolitiske anliggender sigter mod beskyttelsen af statens egeninteresser. Det normative grundlag er dermed, at statens primære ansvar er over for dens egen befolkning. Rationalismen ser verden som et internationalt samfund og bygger på Grotius tanker om, at interstatslige relationer er styret af visse universelle normative principper. Yderligere fokuserer rationalismen på institutionaliseringen af fælles interesser og identitet mellem staterne. Ifølge rationalismen har statsledere et internationalt ansvar i opretholdelsen af de rettigheder og pligter, der er defineret gennem internationale regler og normer, hvorfor der forventes en vis tilbageholdenhed ift. forfølgelse af egennyttemaksimerende interesser. Stormagterne har en særlig rolle, da magt og ansvar følges ad, hvormed de bliver vogtere af international fred og sikkerhed. Ifølge rationalismen gør staternes retlige binding til hinanden, at de ikke blot er ansvarlige for deres egne borgere, men for det internationale samfund som helhed. Revolutionismen 3 fremhæver eksistensen af et verdenssamfund, der med tiden vil erstatte det eksisterende statssystem, der blot ses som en overgangsfase. Revolutionismen fokuserer på individer og ikke-statslige organisationer og argumenterer for, at statsfolk har et særligt ansvar for overholdelsen og håndhævelsen af menneskerettigheder verden over. Revolutionismen mener, at respekt for mennesker baseret i Kants kategoriske imperativ skal være en grundlæggende overvejelse i alle udenrigspolitiske beslutninger (Bull, 1977: 24ff; Bull, 1991: xii; Wight, 1991: 7ff; Jackson, 2000: 170ff). På trods af tilstedeværelsen af alle tre retninger i den engelske skole, er dens udgangspunkt rationalismen. Det rationalistiske udgangspunkt modereres dog af tilstedeværelsen af de to andre retninger, og det anerkendes, at der indenfor rationalismen både kan være realistiske og 3 En revolutionistisk tilgang kan bunde i forskellige ideologiske synspunkter, men fokus i specialet er på den kantianske liberalisme. 12

13 revolutionistiske elementer. Realismen og revolutionismen optræder dog ikke i deres oprindelige form, da de modereres af, at de forekommer i et rationelt univers. Dermed er den engelske skoles argument, at der er mere i internationale relationer end realismen antager, men mindre end revolutionisterne ønsker (Linklater, 2001: 105). 2.2 Det internationale samfund Rationalismens tanker er således grundlæggende for den engelske skole, og den rationelle tilgang har en kvalitet som en via media for international teori, hvilket bedst imødekommer den kompleksitet, der eksisterer i international politik (Wight, 1966: 91; Wight, 1991: 14f). Grundet det rationelle udgangspunkt får det internationale samfund en helt central placering i den engelske skole og bliver af Bull defineret, som: when a group of states, conscious of certain common interests and common values, form a society in the sense that they conceive themselves to be bound by a common set of rules in their relations with one another, and share in the working of common institutions. (Bull, 1977: 13). Udgangspunktet for definitionen er, at det internationale samfund består af stater, hvormed et internationalt samfund ikke vil kunne harmonere med eksistensen af et liberalt statsløst verdenssamfund. Ligeledes er eksistensen af et internationalt samfund ikke foreneligt med realismens påstand om et anarkisk internationalt system karakteriseret ved en Hobbesiansk naturtilstand (Bull, 1966a: 39). I sin undersøgelse af, hvorvidt der findes et internationalt samfund i international politik, eller om den internationale politiske sfære snarere kan betegnes som et realistisk internationalt system eller et revolutionistisk verdenssamfund, konstaterer Bull, at: The element of international society has always been present in the modern international system because at no stage can it be said, that the conception of the common interest of states, of common rules accepted and common institutions worked by them, has ceased to exert an influence. (Bull, 1977: 42). Ift. realismen afviser Bull antagelsen om altdominerende anarki som en uundgåelig konsekvens af en manglende overordnet autoritet. Bull konstaterer, at staterne ikke benytter alle ressourcer til at sikre deres egen sikkerhed, men internt har skabt conditions in which refinements of life can flurish. (Bull, 1977: 49). Dette skyldes, jf. Clausewitz, at stater ikke i samme grad som mennesker er sårbare over for physical extermination in the course of a single act. (ibid.: 50). Dermed kan stater indgå i samarbejder uden at skulle frygte for udslettelse i tilfælde af bedrageri, hvormed der lidt simplificeret kan siges at eksistere et anarkisk samfund frem for et 13

14 anarkisk system. Bull er dog enig med realisterne i, at tilstanden af krig er en vigtig del af staters adfærd, men krig opfattes ikke som et tegn på en anarkisk naturtilstand, men snarere som en institution, der bruges til at beskytte den internationale orden (Bull, 1966a: 42f). Eksistensen af et internationalt samfund ses blandt andet ved, at stater oftest overholder de internationale love og normer. International lov bliver anset som en substantiel faktor i international politik, da stater vil forsøge at legitimere deres handlinger ud fra den eksisterende lovgivning. Stater følger delvist den internationale lov grundet inerti og vane, da de nærmest er programmed to operate within the framework of established principles. (Bull, 1977: 139). Loven bliver også fulgt grundet mere rationelle overvejelser, i form af bl.a. en forventning om gensidig handling fra andre staters side, eller fordi de anser handlinger sanktioneret af loven som værdifulde enten til at forfølge andre mål eller som mål i sig selv (ibid.). De internationale regler, normer og love brydes dog i enkelte tilfælde, men dette udgør ikke et teoretisk problem for den engelske skole, da tilstedeværelsen af alle tre retninger gør det forventeligt, at det internationale samfunds regler til tider brydes til fordel for nationale egeninteresser eller transnational solidaritet. Det er dog slående, at stater føler sig forpligtet til at retfærdiggøre lovbrud, hvilket ofte sker ud fra argumenter om, at lovbruddet var nødvendigt for at overholde andre love, ligesom staterne, der har brudt loven, også efterfølgende vil gå langt for at signalere opbakning til den givne lov (ibid.; Bull, 1966a: 41f;). Om end staters ageren ikke er determineret af loven, føler de sig bundet af den og er almost invariably concerned to act in a manner not inconsistent with the law, or at least to act in a manner not inconsistent with a plausible reading of it. (Wilson, 2009: 173). International lov kan til dels ses som en afspejling af det internationale samfunds holdninger, idet staterne både udformer og bliver påvirket af loven (ibid.) Ift. et revolutionistisk verdenssamfund mener Bull, at staternes tilstedeværelse er bevis på, at den dominerende organiseringsform ikke pt. er et verdenssamfund, og dette anses ikke som en realistisk mulighed i en nær fremtid (Bull, 1977: 88). Yderligere fremhæver Bull, at et verdenssamfund ikke er mere ønskværdigt end et internationalt samfund, da krige stadig vil eksistere i et verdenssamfund, og da tilstedeværelsen af stater sænker omkostningerne i det politiske spil (Bull, 1966a: 49f). 2.3 Den internationale orden I den engelske skole er orden i det internationale samfund et helt centralt begreb. Bull mener, at orden kan defineres objektivt i modsætning til andre værdier såsom retfærdighed. International 14

15 orden defineres som a pattern of activity that sustains the elementary or primary goals of the international society. (Bull, 1977: 8). De elementære og primære mål, er dermed definerende for den internationale orden, og Bull oplister tre elementære og primære mål, som knytter sig til det internationale samfund. For det første ønsker alle stater at opretholde selve statssystemet, da dette er grundlæggende for staternes overlevelse. For det andet ønsker alle stater at opretholde deres selvstændighed og eksterne suverænitet, og for det tredje vil de opretholde fred som normaltilstanden, der kun brydes i specielle tilfælde efter generelt accepterede principper. Udover disse tre mål har staterne yderligere som mål at begrænse voldsudøvelsen i det internationale samfund, at sikre sig at løfter og aftaler bliver overholdt samt en form for sikring af ejendomsretten. Målene er elementære, da de er grundlæggende for eksistensen af et internationalt samfund, og de er primære, da de skal opnås, før andre mål kan opnås. Desuden kan de betegnes som universelle, da alle samfund tager højde for dem (Bull, 1977: 4ff, 16ff) Fælles interesser, regler og institutioner Opretholdelsen af den internationale orden afhænger i første omgang af bestemte træk ved selve statssystemet såsom magtbalancen, der også ville eksistere, hvis der var et internationalt system frem for et internationalt samfund. I det internationale samfund er orden dog ifølge Bull en konsekvens af fælles interesser, regler og institutioner blandt staterne. Staterne har en fælles interesse i at forfølge de elementære og primære mål, reglerne foreskriver en bestemt opførsel, hvormed målene bedst forfølges, og institutionerne gør, at disse regler er effektive (Bull, 1977: 65) Fælles interesser Staterne har en fælles interesse i at forfølge de nævnte elementære og primære mål. Baggrunden for den fælles interesse i målene kan både være i form af, at de bliver set som mål i sig selv eller som middel til at opnå andre mål. Staterne vil dog altid anse målene som vigtige og har dermed en fælles interesse i at opfylde målene, da de har værdi ift. at nå staternes respektive målsætninger (Bull, 1977: 67) Regler Reglerne er de retningslinjer, der angiver, hvilken adfærd der er konsistent med at opnå de elementære og primære mål. Reglerne kan både bunde i positiv international lov, i moralske regler samt i etablerede praksisser (Bull, 1977: 67; Buzan, 2004: 163f). Bull opstiller tre niveauer af regelkomplekser, der er med til at opretholde og reproducere den internationale orden. 15

16 Det første regelkompleks udgør det fundamentale normative princip for verdenspolitik i den nuværende æra. Princippet identificerer staterne som de eneste enheder i det internationale samfund, der er kompetente til at udføre internationale politiske funktioner, og det fastslås, at hverken en universel autoritet over staten eller sektorbaserede grupper under staten skal afløse den westfalske orden. Princippet identificerer også et bånd mellem staterne i form af blandt andet fælles regler og institutioner, idet der er tale om et samfund og ikke blot et system af stater. Princippet knytter sig hovedsageligt til de to første primære mål, som er at opretholde selve statssystemet og bevare staternes suverænitet. Det andet regelkompleks er sameksistensregler, hvilket primært drejer sig om restriktive regler, der gør stater til de eneste legitime magtudøvere. Derudover begrænser reglerne de legitime årsager til at starte krige, jus ad bellum, og opstiller regler for, hvordan krige bør udføres retfærdigt, jus in bello. Dertil indeholder reglerne forskrifter for, hvordan staterne opnår stabil kontrol over territorium og befolkning, primært gennem gensidig anerkendelse af ikkeinterventionsprincippet. Desuden indeholder denne regelgruppe overholdelse af aftaler, pacta sunt servanda, der kan ses som en forudsætning for international positiv lov. Det tredje regelkompleks giver forskrifter for, hvilken opførsel der er befordrende for at opnå mere avancerede, sekundære mål. Dette inkluderer regler, der muliggør samarbejde af politisk, strategisk, social og økonomisk art. Reglerne sikrer, at de elementære og primære mål opnås, hvilket er nødvendig for at sikre den internationale orden (Bull, 1977: 67ff) Institutioner Institutionerne i det internationale samfund skal sikre, at de beskrevne regler er effektive. Institutionsbegrebet er centralt i den engelske skole, da begrebet både tydeliggør hvad den engelske skole forstår med orden i international politik, og at det internationale samfund er mere end summen af dets medlemmer. En institution er i følge Bull: not an organisation or administrative machinery, but rather a set of habits and practices shaped towards the realisation of common goals they are an expression of the element of collaboration among states discharging their political functions and at the same time a means of sustaining that collaboration. (Bull, 1977: 74). Som udgangspunkt er det staterne selv, der skal sikre håndhævelsen af reglerne, hvorved stater kommer til at udgøre de primære institutioner i det internationale samfund (ibid.; Buzan, 2004: 161). 16

17 Det er vanskeligt at udarbejde en fuldstændig oplistning af det internationale samfunds institutioner. Bull medtager fem institutioner, som er magtbalancen, international lov, diplomati, stormagtskoncert og krig (Bull, 1977: 71ff), mens flere teoretikere også betragter suverænitet som en institution. Robert Jackson anerkender ligefrem suverænitet som a basic element of the grammar of politics. (Jackson, 1999: 9). Flere forfattere argumenterer dog for, at menneskerettighederne efterhånden også må betragtes som en institution eller norm i det internationale samfund (Knudsen, 1999; Wheeler, 2000: 299). Da humanitære interventioner betragtes som et forsvar af menneskerettighederne vil dette betyde, at institutionerne statssuveræniteten og menneskerettigheder vil være i modstrid med hinanden. Barry Buzan opstiller et skel mellem primære og sekundære institutioner. De ovenstående institutioner kan alle betragtes som primære, da der er tale om fundamentale og vedvarende processer, der har udviklet sig løbende gennem tiden, og som er konstitutive for staterne og deres legetime handlemuligheder i relation til hinanden. De primære institutioner kan således siges at udgøre spillereglerne, som staterne skal følge, når de spiller det internationale politiske spil (Buzan, 2004: 167, 178). De sekundære institutioner er derimod designede og inkluderer blandt andet FN. Disse knytter sig til det tredje niveau af regler, som er befordrende for, at staterne kan forbedre det sociale liv ved at forfølge mere avancerede mål såsom social forståelse, samhandel samt strategisk og politisk samarbejde (ibid.: 161ff). Institutionerne er med til at administrere, fortolke og håndhæve reglerne i det internationale samfund, og modererer staters tendency to lose sight of common interests, hvorfor de medvirker til at opretholde den internationale orden (Bull, 1977: 74). Der er i den engelske skole generelt enighed om eksistensen af institutioner, men der er mindre enighed om hvilke institutioner, der eksisterer, det præcise omfang af dem, og hvor meget de kan afviges til fordel for andre værdier. Det er dette, der deler den engelske skole, og som vil blive belyst i det følgende. 2.4 Solidarisme og pluralisme De to retninger indenfor den engelske skole, solidarismen og pluralismen, udspringer oprindeligt af en debat om, hvorvidt international lov bør være styret af naturretten eller af positiv lov. Solidaristerne mener generelt, at naturretten er en vigtig kilde til international lov og retten til intervention findes dermed som en allerede givet ret til at forsvare basale menneskerettigheder. Grotius mente på linje hermed, at der findes en overordnet og universel lovkilde, hvorfra en række objektive rettigheder kan udledes. Pluralisterne mener derimod, at positiv lovgivning 17

18 rangerer højere end naturretten, hvilket medfører, at eksempelvis intervention skal legitimeres i positiv lovgivning. Det skyldes, at staterne kun er enige om det, der er nedskrevet i positiv lov (Bull: 1966b) Solidarismen Solidaristernes centrale antagelse er, at der eksisterer solidaritet eller potentiel solidaritet i det internationale samfund (Bull, 1977: 238), og solidaristerne anser det internationale samfund som et gemeinschaft, dvs. et følelsesmæssigt, identitetsbaseret og historisk samfund (Buzan, 2004: 22). Det internationale samfund kan dermed forfølge en fælles idé om mellemmenneskelig retfærdighed via overholdelse af grundlæggende universelle menneskerettigheder. Individer ses som værende subjekter i det internationale samfund og har dermed rettigheder og pligter i henhold til international lovgivning. Solidaristerne mener, at der eksisterer en universel standard for retfærdighed og moral, hvilket gør det muligt at fastsætte en grænse for, hvor stor en menneskelig lidelse der skal være, før det internationale samfund bør træde til. Dette gør, at suverænitetsinstitutionen i visse tilfælde kan brydes, uden at denne mister sin grundlæggende karakter. Dermed har staterne en ret til at forbigå suverænitetsinstitutionen for at beskytte individer i stater, hvor menneskerettighederne ikke overholdes (Wheeler, 1992: 468). Ifølge solidaristerne kan øget retfærdighed opnås uden, at det nødvendigvis sker på bekostning af den internationale orden, hvis det foregår gennem en kollektiv sikkerhedsforanstaltning. Herved vil den internationale orden ikke blive opretholdt...on a balance of power, but on a preponderance of power... (Bull, 1977: 239), hvor en samling af stater handler på det internationale samfunds vegne. Solidarismen er inspireret af revolutionismens fokus på individers rettigheder, solidaritet og retfærdighed i international politik Pluralismen Pluralisterne mener, at det internationale samfund primært skal forsøge at opretholde den internationale orden, og det internationale samfund anses af pluralisterne som et gesellschaft, dvs. et rationelt, kontraktuelt og konstrueret samfund (Buzan, 2004: 22). Ifølge pluralismen er der ikke en tilstrækkelig grad af solidaritet i det internationale samfund til, at der kan skabes enighed om globale principper for retfærdighed, og international ret må derfor nøjes med at omhandle forholdet mellem stater. Individerne er objekter i henhold til international lov, da individerne får deres rettigheder gennem deres pågældende stater (Wheeler, 1992: 467f). 18

19 Ifølge pluralisterne vil en forfølgelse af global retfærdighed potentielt være ødelæggende for den internationale orden, da der ikke eksisterer konsensus om, hvad retfærdighed er. For pluralisterne er orden den vigtigste værdi, da denne sikrer, at freden er normaltilstanden mellem stater. Orden er dermed en nødvendighed for, at andre værdier kan realiseres (Bull, 1977: 96). Pluralisterne er præget af den realistiske retning i international politik, hvilket giver sig udslag i en overbevisning om, at statslederes primære ansvar er over for deres egne borgere. Den pluralistiske verdensorden, hvor eksisterende regler og normer opretholdes, anses som det bedste udgangspunkt for at sikre freden og dermed beskytte statens borgere. Pluralisterne tager det nationale ansvar seriøst, hvilket indebærer, at staterne har en moralsk pligt til at tilvejebringe det gode liv for sine borgere og ikke udsætte dem for unødvendige farer Orden eller retfærdighed For solidaristerne er værdien retfærdighed dermed helt central, mens værdien international orden er helt central for pluralisterne. Diskussionen mellem solidarister og pluralister går i høj grad på, hvilken af disse værdier der bør have forrang. Ifølge Bull er orden den mest ønskværdige værdi i det internationale samfund, hvorfor Bull primært kan betegnes som pluralist. Bull mener dog ikke, at orden altid er at foretrække frem for retfærdighed, da det afhænger af den specifikke situation, og der eksisterer ikke nødvendigvis en uforenelighed mellem orden og retfærdighed, da der til tider kan være mulighed for at forfølge begge værdier på samme tid. Således kan det være muligt at forfølge mere retfærdighed, uden at den internationale orden bliver sat over styr. Dog må man i den specifikke situation vurdere hvor meget uretfærdighed, der eksisterer samt hvor meget uorden, det vil skabe at gøre op med denne uretfærdighed. Således kan en periode med uorden være nødvendig, hvis uretfærdigheden bliver for stor, men orden, som normaltilstanden, er nødvendigt for at retfærdighed kan eksistere i længden (Bull, 1977: 93ff). I princippet mener Bull, at det internationale samfund burde ordnes efter solidaristiske principper, såfremt det internationale samfund kunne nå til enighed om, hvad der er retfærdige krige, hvordan konkrete situationer skal fortolkes og hvilken side man skal intervenere til fordel for i en given konflikt. Problemet er dog, at der ofte ikke kan opnås enighed herom, da det internationale samfund er splittet. I sådanne situationer vil solidaristiske principper ifølge Bull ikke blot være ude af stand til at fungere, men vil være decideret skadelige for den internationale orden, da de solidaristiske principper vil pålægge det internationale samfund en byrde, som det ikke kan bære. Den solidaristiske doktrin anses derfor som skadelig, da opretholdelsen af dens idealer reelt vil betyde, at den internationale orden bliver brudt, da det indebærer en ret til at 19

20 bryde loven i lovens navn. Hvis en ret til at intervenere for at håndhæve visse standarder godkendes, inden der er enighed om, hvad disse standarder er, åbnes der ifølge pluralismen op for, at stater bruger denne ret som undskyldning til at intervenere. Dermed kommer suverænitetsprincippet, hvorpå den internationale orden bygger, i fare. Da opretholdelsen af ordenen er grundlaget, hvorpå retfærdighed kan vokse, vil det til tider indebære, at retfærdighed må tilsidesættes for at opretholde ordenen (Bull, 1966b: 70ff; Bull, 1977: 91). På trods af Bulls pluralistiske udgangspunkt indeholder hans værker også visse solidaristiske elementer. Således pointerer Bull, at verdensorden forstået som orden mellem menneskeheden som sådan er mere fundamentalt og primordial end international orden. Det skyldes, at de ultimative enheder ikke er stater, men individuelle mennesker, hvorfor verdensorden er den internationale orden moralsk overlegen. Den værdi, vi tillægger orden i verdenspolitik, må derfor primært tilfalde orden mellem mennesker og ikke orden mellem stater. Den internationale ordens værdi er dermed udelukkende af instrumentel karakter for at opnå målet om orden mellem mennesker, men fraværet af et verdenssamfund gør, at verdensorden må betragtes som summen af indenrigspolitisk og international orden (Bull, 1977: 20ff, 319). 2.5 Opsummering Den engelske skole anerkender tilstedeværelsen af tre retninger i international politik, men tager udgangspunkt i rationalismen. Her er det internationale samfund et helt centralt begreb, og Bull finder bl.a. bevis for eksistensen af det internationale samfund i og med, at staterne oftest overholder de internationale love og normer. Den internationale orden er ligeledes et centralt begreb og bliver i det internationale samfund opretholdt af fælles interesser, normer og institutioner. I hjertet af debatten indenfor den engelske skole står diskussionen om forholdet mellem orden og retfærdighed. Uoverensstemmelsen mellem pluralisterne og solidaristerne kan ses som et spørgsmål om, hvorvidt menneskerettighederne er en institution i det internationale samfund samt om denne institution ligger under, er på niveau med eller ligger over suverænitetsinstitutionen. 20

21 Kapitel 3 3. Metode Den engelske skole har ofte været kritiseret for mangelfulde metodiske overvejelser, og den engelske skoles metode kan ofte siges at være treated somewhat in the nature of underclothing assumed to be there but scarcely discussed in polite society. (Navari, 2009a: 1). På trods af denne kritik har den engelske skole dog behandlet metodiske spørgsmål, hvor især Bull har argumenteret for fortrinene ved den klassiske tilgang, hvilket vil blive genstand for behandling i dette kapitel. I de senere år er den engelske skoles metode blevet tillagt mere opmærksomhed, hvilket ligeledes bliver inddraget i indeværende kapitel. Kapitlet begynder med at behandle den engelske skoles metode og i forlængelse heraf præsenteres specialets metode. Kapitlet slutter af med en operationalisering af problemstillingen. 3.1 Metodisk pluralisme En af den engelske skoles grundlæggende træk er en metodisk pluralistisk tilgang til studiet af internationale relationer. Den metodiske pluralisme stammer fra Wights tre idealtypiske retninger, der bibringer hver deres ontologiske og epistemologiske tilgang til studiet af international politik (Buzan, 2004: 6ff). Realismens ontologi fokuserer på det internationale system, hvor staterne er de altdominerende aktører, og benytter en positivistisk epistemologi med fokus på observerbare data. Rationalismens ontologi fokuserer på det internationale samfund og anvender en hermeneutisk epistemologi, som fokuserer på fortolkning af udsagn eller observationer, og bibringer dermed en subjektiv dimension, da det påhviler forskeren at foretage denne fortolkning. Revolutionismens ontologiske tilgang fokuserer på verdenssamfundet, hvor individerne er det primære, om end transnationale elementer også inddrages. Det epistemologiske udgangspunkt bunder ofte i en kritisk tilgang, hvor målet har været at nå ud over statssystemet (Buzan, 2004: 7, 23f, 36). 21

22 3.2 Den klassiske tilgang På trods af at alle tre retninger altid er til stede i international politik og bidrager med hver deres metodiske karakteristika, benytter den engelske skole sig hovedsageligt af en hermeneutisk epistemologi i form af den klassiske tilgangs metode. Dette følger af, at den engelske skole giver forrang til rationalismen, der opfattes som et via media mellem realismen og revolutionismen. Den klassiske tilgang inddrager både filosofi, historie og international lov, når internationale relationer skal analyseres. Det er en forståelses- og fortolkningspræget tilgang til studiet af international politik, som beror på forskerens fortolkning af udsagn og observationer, hvorfor den også er karakteriseret ved tillid til forskerens dømmekraft. Den klassiske tilgang tilbyder dermed ikke blot en analyse af de synlige ændringer mellem staterne, men også en forståelse og fortolkning af ændringerne ud fra en historisk og sociologisk vinkel. Den klassiske tilgang kan desuden være en normativ tilgang, idet den kan stille spørgsmål ved, hvilke værdier der bør have forrang, og hvordan disse kan beskyttes eller fremmes. Forskeren kan dog ikke a priori antage, at visse værdier er andre overlegne, da dette er politikerens job. De normative spørgsmål må derfor komme efter en undersøgelse og klarlæggelse af forholdet mellem forskellige værdier (Jackson, 2000: 81ff). Den klassiske tilgang vil primært identificere og ordne relevante spørgsmål, fremhæve relevante forskelle, undersøge beviser og formulere et tilfredsstillende svar Den metodiske debat Den klassiske tilgang til studiet af international politik var altdominerende indtil den behavioristiske revolution i samfundsvidenskaben. Debatten mellem den klassiske tilgang og behaviorismen vil i det følgende blive belyst for at få en bedre forståelse af den klassiske metode. Behaviorismen udfordrede den klassiske tilgang, med fokus på naturvidenskabelige idealer og falsificerbare kausalbaserede hypoteser. Behaviorismen anser empirisk baseret teori som et mål, der skal stræbes efter, hvilket gør dataindsamling, kategorisering, værdineutralitet og søgen efter generaliserbare sammenhænge nødvendigt. I denne optik anses den engelske skole ikke som en teori, idet den ikke erkender sig til stringent videnskabelig metode og tillægger for stor en rolle til forskerens subjektive fortolkning. Dog accepteres det, at den klassiske tilgangs viden er vigtig om end for upræcis til moderne videnskab (Singer, 1969: 68; Finnegan, 1972: 52; Kaplan, 1969). 22

23 Bull forsvarede den klassiske tilgang mod behavioristernes angreb og fremhævede, at det behavioristiske fokus på intellektuel puritanisme med dens afvisning af forskerens intuition og dømmekraft gør, at dens forskning bliver as remote from the substance of international politics as the inmates of a Victorian nunnery were from the study of sex. (Bull, 1966c: 366). En streng positivistisk metode kan f.eks. ikke svare på moralske spørgsmål, som aldrig har et objektivt svar. Såfremt forskeren begrænser sig til verificerbare standarder, kan man sige meget lidt af betydning om internationale relationer. Generelle udtalelser om international politik må derfor stamme fra en videnskabelig ufuldendt proces, der er baseret på forskerens ufyldestgørende fortolkning og intuition (ibid.: 361). Ift. behavioristernes stræben efter værdineutralitet, mente Bull, at teoretikeren altid er begrænset af kultur og værdier. Et værdiladet udgangspunkt forhindrer dog en klarsynet, objektiv analyse af, hvordan verden er indrettet, hvilket er nødvendigt, inden man kan bedømme, hvordan verden bør indrettes (Jackson, 2000: 82ff). Derfor er det vigtigt at være opmærksom på den værdiladede præmis, der altid præger forskningen, da dette gør det muligt at korrigere for denne, så man kan blive så afkoblet som muligt. Dog er man grundlæggende nødt til at acceptere, at værdineutralitet ikke kan opnås (Bull, 1977: xv; Dunne, 1998: 7, 16). Kort sagt er den klassiske tilgang uenig med behaviorismen ved at foretrække: less quantification, more attention to the central questions of international relations, more contact with the real world, acknowledgment of values in researcher and subject, treating nations as nations and men as men, and, finally, the study and use of history to give perspective to research. (Finnegan, 1972: 51) Nyere metodiske udviklinger Der har i de senere år været øget opmærksomhed på at udvikle og klargøre den engelske skoles metode, hvilket kan ses som svar på en kritik af, at skolen ikke redegjorde tilstrækkeligt for anvendte koncepter, tydeliggjorde kausalsammenhænge samt specificerede fremgangsmåder (Navari, 2009b). Barry Buzan advokerer for, at teoretikere indenfor den engelsk skole burde eksplicitere de metodiske valg, og at positivistiske metoder burde finde større anvendelse indenfor den engelske skole. Buzan er ikke fortaler for en streng behavioristisk metode, men snarere en kombination af en positivistisk og hermeneutisk metode. Ud fra denne tilgang mener Buzan, at teorien har potentiale til at danne basis for en grand theory om internationale relationer (Buzan, 2004). Buzan bevæger sig dermed væk fra det normative element i den engelske skole til fordel for et 23

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Abstract. Studiedokumentation. Darfur sovereignty or human rights? Darfur suverænitet eller menneskerettigheder?

Abstract. Studiedokumentation. Darfur sovereignty or human rights? Darfur suverænitet eller menneskerettigheder? Abstract Darfur sovereignty or human rights? This project aims to interpret aspects of The International Society approach, mainly according to solidarism and pluralism. This project chose to use Darfur

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO Forsvarsakademiet 2007.06.25 KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume...4 1 Indledning...6 1.1 Baggrund...6

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indhold. 1. Kapitel Problemfelt... 4. 1.1. Motivation og samfundsmæssig relevans... 4. 1.2. Problemformulering... 6. 1.3. Projektdesign...

Indhold. 1. Kapitel Problemfelt... 4. 1.1. Motivation og samfundsmæssig relevans... 4. 1.2. Problemformulering... 6. 1.3. Projektdesign... Indhold 1. Kapitel Problemfelt... 4 1.1. Motivation og samfundsmæssig relevans... 4 1.2. Problemformulering... 6 1.3. Projektdesign... 8 1.4. Forforståelse... 9 1.5. Fokus og afgrænsning... 9 2. Kapitel

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden

FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden FN's Sikkerhedsråd - i en unipolær verdensorden Skrevet af gruppe 11a: Josefine Friis Line Stentoft Andersen Nauja Ri Kofod Jonas Amtoft Bruun Peter Pociot Vejleder: Kristen Nordhaug RUC, Sam Bas, Hus

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Den nye engelske skole og pluralisme-solidarisme-debatten 1

Den nye engelske skole og pluralisme-solidarisme-debatten 1 politica, 46. årg. nr. 4 2014, 425-443 Barry Buzan Den nye engelske skole og pluralisme-solidarisme-debatten 1 Denne artikel diskuterer den klassiske pluralisme-solidarisme-debat inden for den engelske

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Anmeldelser. Nuno P. Monteiro, Theory of Unipolar Politics, Cambridge: Cambridge University Press, 2014.

Anmeldelser. Nuno P. Monteiro, Theory of Unipolar Politics, Cambridge: Cambridge University Press, 2014. Anmeldelser Nuno P. Monteiro, Theory of Unipolar Politics, Cambridge: Cambridge University Press, 2014. Debatten om USA s unikke stormagtsstatus har bølget frem og tilbage gennem femogtyve år. Meningerne

Læs mere

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 2015-53 Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 Ombudsmanden havde behandlet to klager over, at elever på private grundskoler med ganske

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd Redaktion: Temaredaktører: Morten Valbjørn, Johanne Grøndahl Glavind og Tonny Brems Knudsen Intern redaktør: Mette Kjær Redaktion: Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Sune Welling Hansen, Mette Kjær, Robert

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Dansk Standard DS/EN 12752-2 2. udgave 2001-11-09 Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Gas-fired tumble dryers of type

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009)

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009) Worldviews Mennesker skaber rammer, som afgrænser, hvad de opfatter, og disse rammer bestemmer, hvad der er vigtigt, irrelevant, godt, ondt i disse opfattelser, altså at nogle ting dømmes inde, og andre

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere