Samtænkning.dk. Der er ingen vej uden om samtænkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtænkning.dk. Der er ingen vej uden om samtænkning"

Transkript

1 Samtænkningssektionen i Hjemmeværnskommandoen Vinter 2010/2011 Samtænkning.dk - sikkerhed og beredskab i Danmark Der er ingen vej uden om samtænkning hvad dækker begrebet samtænkning egentlig, og hvilke erfaringer kan vi drage nytte af i Danmark? Det forklarer major Nicolas T. Veicherts fra Forsvarsakademiet Læs S introduktion til magasinet samtænkning.dk 8 øvelsesplanlægning 10 human error management 30 cyberwar 34 trafikstyrelsens krisestab

2 2 FORORD kære læser af oberst kurt koch Velkommen til Samtænkning.dk indenfor Sikkerheds- og beredskabsområdet i Danmark Magasinets navn har vi valgt for at sende et tydeligt signal om, at indholdet især handler om samtænkning af danske ressourcer indenfor sikkerhed og beredskab. Navnet er også inspireret af de to pjecer Et robust og sikkert samfund, som regeringen udsendte i juni 2005, og Regeringens redegørelse om beredskabet, udsendt af Forsvarsministeriet i maj De to pjecer lægger især vægt på den tværgående beredskabskultur og det vigtige helhedssyn, som et afgørende grundlag for at gøre samfundets beredskab så robust som muligt. Samtænkning.dk henvender sig især til virksomheder, der er vigtige for at vores samfund kan fungere i tilfælde af kritiske hændelser, men kan selvfølgelig læses af alle med interesse for sikkerhed og beredskab. Jeg håber, at Samtænkning.dk vil blive modtaget som interessant læsning og samtidig være en kilde til vigtig viden på området. God læselyst Magasinet er blevet til gennem et rigtig godt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Et samarbejde som er vigtigt for at skabe og fastholde grundlaget for et samlet rubust beredskab. Oberst Kurt Koch mere information om Samtænkningssektionen

3 Samtænkning.dk - udgives til medlemmer og virksomheder, som har eller kunne få interesse for de mange områder Samtænkningssektionen i Hjemmeværnskommandoen berører. indhold 4 introduktion til Samtænkning.dk Det helt overordnede formål med magasinet er, at bidrage til at små og mellemstore samfundsvigtige virksomheder i Danmark bliver bedre til at forebygge kritiske hændelser ydelseskataloget øvelsesplanlægning human error management kompetenceudviklingsdage ingen hellige køer i udviklingens navn Der er ingen vej uden om samtænkning holdninger sikrer et godt beredskab vi har en fælles opgave samtænkningssektionen cyberwar trafikstyrelsens kriseberedskab Aktivitetskalender 2011 Säkerhetskultur i sverige vi er en ekstra forsikring Ydelseskataloget indeholder de konkrete ydelser, som en samfundsvigtig virksomhed får adgang til ved indgåelse af en aftale, der enten kan være en A-, B- eller C-aftale. Værktøjerne til en bedre øvelsesplanlægning. Øvelser er en vigtig del af det robuste samfund. Øvelsessekretariatet fra Beredskabsstyrelsen kan på forskellig vis støtte samfundsvigtige virksomheders øvelsesvirksomhed. Hvad enten vi indgår som aktører i en kompleks proces på et raffinaderi, eller et hospital eller med en beredskabsplan, kan vi ikke løbe fra, at vi er mennesker, som engang imellem bliver drevet af irrationelle faktorer, som får os til at opføre os uhensigtsmæssigt. Samtænkningssektionen gennemførte efterårets kompetenceudviklingsdage den 5. og 6.oktober 2010 på Kastellet sammen med vores samarbejdspartnere. Major Henrik Lysholm, militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen, har altid været drevet af et ønske om at tage ansvar og beskytte værdierne i vores samfund. Derfor giver jobbet som bindeled mellem den militære og civile verden god mening. I dansk sammenhæng er begrebet samtænkning relativt nyt, mens tanken om at kombinere militær og civil indsats international set har eksisteret siden slutningen af 2. verdenskrig. Men hvad dækker begrebet egentlig, og hvilke erfaringer kan vi drage nytte af i Danmark? Fokuseret risikoledelse og kommunikation er to nøgleord, hvis en samfundsvigtig virksomhed vil sikre sig et effektivt beredskab. Men hvordan etablerer man en stærk sikkerhedskultur i en organisation, som samtidig er præget af individuelle værdier? Med Leo Thelin har Samtænkningssektionen fuldendt paletten: Forsvar, beredskab, erhvervsliv og nu også politi. Opgaven er at yde politifaglig rådgivning ved samarbejdet med relevante aktører i det samlede beredskab. Se, hvad sektionen kan bidrage med til at styrke samfundsvigtige virksomheders robusthed overfor kritiske hændelser og mød sektionens koordinatorer indenfor det politi-, beredskabs-, forsvars- og erhvervsfaglige område. Cyberwar foregår lige nu, og det kan potentielt gå meget galt. Samtænkning mellem offentlige og private organisationer er et nødvendigt våben i kampen mod denne digitale trussel. Hvad kan folk i grønne og mørkeblå uniformer lære bureaukratiske akademikere i Trafikstyrelsen? En hel del, viser det sig. Samtænkningssektionen afholder en række tilbagevendende arrangementer. Se, hvad vi tilbyder vores medlemmer i Kriser eller stora olyckor är ofta oväntade händelser som kan inträffa inom alla sektorer och för alla typer av organisationer och bero på många bidragande faktorer. Via aftaler med flere af landets store energivirksomheder har hjemmeværnsfolk ydet militær hjælp til civile myndigheder samtænkningssektionen i hjemmeværnskommandoen vinter 2010/2011 ansvarshavende Redaktør Kommunikationschef Tonny Bender Christensen redaktion Claus Bjørnelund John Flarup Johnny G. Larsen Henrik Lysholm Nielsen Leo Thelin journalister Tina Juul Rasmussen Charlotte Baun Drejka Fotografer Jesper Langhoff Ole Bo Jensen Lars Dalby Steen Herdel Søren Benthin Forside Foto fra Metroen i København med fokus på den danske infrastruktur. Illutration: GB Grafisk Reklamebureau/iStockphoto design: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk oplag: stk. adresse Samtænkningssektionen Hjemmeværnskommandoen Generalstok, Kastellet København Ø

4 4 introduktion til samtænkning.dk Introduktion til magasinet Samtænkning.dk Et eksempel på en artikel kunne være en case, hvor en ledende medarbejder fra en samfundsvigtig virksomhed beskriver en succesfuld implementering af en beredskabsplan. En anden artikel kunne være et bidrag fra en af vores egne samarbejdspartnere, som ønsker udbredelse af egen organisation, normer for god praksis, synspunkter og lignende. af claus bjørnelund Overordnet konceptbeskrivelse Det helt overordnede formål med magasinet er at bidrage til, at små og mellemstore samfundsvigtige virksomheder i Danmark bliver bedre til at forebygge kritiske hændelser. Dette forsøger vi at gøre med en række udvalgte artikler, der med forskellige faglige indgange behandler emner, der er vigtige for forståelsen af, hvordan virksomhederne bedst kan udnytte den viden, som findes på området. Nøgleordene for dette arbejde er vidensdeling og kompetenceløft. Målet er, at artiklerne bliver så praksisnære og derved så anvendelige, som emnet nu engang tillader det. Vi forestiller os, at den typiske læser er ansat i en lille eller mellemstor virksomhed, som er en vigtig brik i det overordnede puslespil. Det kan eksempelvis være en sikkerhedschef, en sikkerheds- og beredskabskoordinator, en projektleder eller lignende. Udover at læseren kan drage nytte af andres erfaringer og indsigt indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet, er det også hensigten med magasinet, at læseren kan tilegne sig en baggrundsviden, så det bliver lettere at forstå og forholde sig til igangværende dialoger i egen virksomhed eller i offentlige medier. Udover den primære målgruppe bliver magasinet i et passende antal eksemplarer tillige også sendt til andre interesserede indenfor området. Baggrund Flere af de samfundsvigtige virksomheder, som vi til daglig samarbejder med, fortæller, at de er godt dækket ind, hvad angår vejledninger indenfor den juridiske og tekniske del indenfor sikkerhedsog beredskabsområdet. Dette kan eksempelvis være publikationer og vejledninger fra de sektoransvarlige myndigheder, men også forpligtelser i relation til det europæiske samarbejde og lignende. Derimod er de meget interesserede i et medie, der er målrettet samfundsvigtige virksomheder, og som med en tværfaglig vinkel kan skabe inspiration, kompetenceudvikling og baggrundsviden. Det er vores håb, at magasinet kan dække dette behov.

5 introduktion til samtænkning.dk 5 Vi har valgt, at magasinet skal hedde Samtænkning.dk sikkerheds og beredskab i Danmark. Navnet er blandt andet inspireret af pjecen Et robust og sikkert samfund, som regeringen udsendte i juni 2005, og pjecen Regeringens redegørelse om beredskabet, som Forsvarsministeriet udsendte i maj 2009, hvori der lægges vægt på tværgående beredskabskultur og helhedssyn, som er af central betydning for etableringen af et robust beredskab. Derudover er navnet på magasinet valgt ud fra et ønske om, at man med magasinet i hånden får tanker som tværfaglighed, samarbejde på tværs samt fællesskab om opgaven, hvilket er afgørende for at skabe et robust samfund. Ordet Samtænkning anvendes i vidt forskellige sammenhænge. Det kan være lige fra samarbejdet mellem børnehave og skole i Haderslev Kommune til eksempelvis at beskrive et militært og civilt samarbejde i fjerne egne i forbindelse med genopbygningen af et land. Vores anvendelse af ordet er udelukkende i en national ramme. Samtænkning.dk sikkerheds og beredskab i Danmark forventes at blive udgivet én til to gange om året. Stilen og sproget tilstræbes at være let tilgængelig, og den journalistiske linje er beskrivende og objektiv. Det er hjemmeværnet, der fremstår som ophavskilde og udgiver af magasinet, og den generelle stil i magasinet bærer præg af, at det fortrinsvis henvender sig til civile læsere. Den traditionelle grønne linje, som oftest ses i et magasin af militær oprindelse, vil derfor være nedtonet. I stedet vil magasinets stil, sprog og billeder blive tilstræbt at afspejle den normale hverdag for en samfundsvigtig virksomhed, og som målgruppen og bidragsyderne kan genkende. Du kan læse mere om Samtænkningssektionen på følgende link: Samtænkning.dk forventes at blive udgivet en til to gange om året.

6 6 ydelseskataloget Ydelseskataloget YdelseskatalogET indeholder de konkrete ydelser, som en samfundsvigtig virksomhed får adgang til ved indgåelse af en A-, B- eller C-aftale med hjemmeværnet. De 4 gennemgående perspektiver skaber den røde tråd i temaerne Medansvar Holdningsorienteret perspektiv til forståelse af beredskabsarbejdet i virksomheden. Koordination Ledelsesorienteret perspektiv til ressourceallokering og målstyring i virksomheden. Vidensdeling Kommunikationsorienteret perspektiv til informationsformidling i virksomheden. Initiativ Handlingsorienteret perspektiv til implementering af planer, øvelser og opfølgning i virksomheden.

7 YDELSESKATALOGET 7 af claus bjørnelund Aftaletype A: Intentionsaftalen Aftaletype A kalder vi for en intentionsaftale, fordi dens vigtigste formål er, at aftaleparterne signalerer gode intentioner til hinanden om et potentielt langsigtet samarbejde, men indledningsvist først ønsker at se hinanden an. I erhvervslivet benævnes denne type aftale også som Letter of Intend. Aftalen indgås på virksomhedsniveau mellem den samfundsvigtige virksomhed og hjemmeværnet med henblik på at skabe forudsætning for et samarbejde om opbygning eller styrkelse primært af virksomhedens sikkerheds- og beredskabskultur. Dette gøres igennem nyhedsmail, fagblad, hjemmeside og foredrag. En A-aftale medvirker således til at forbedre den organisatoriske robusthed i tilfælde af kritiske hændelser samt at få risikostyring på dagsordenen i virksomheden. Aftaletype B: Kompetenceaftalen Aftaletype B kalder vi for en kompetenceaftale, da det primære fokus er kompetenceudvikling i den samfundsvigtige virksomhed. En B-aftale indgås mellem den enkelte medarbejder, der til daglig skal arbejde indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet, og hjemmeværnet. Udover indholdet i aftaletype A tilbydes også deltagelse i erfa-grupper, sparring, E-learning og kompetenceforløb. De pædagogiske principper bygger på filosofien omkring accelerated learning og organisationstilgangen baserer sig på principperne bag den lærende organisation. En B-aftale medvirker således til at opbygge intern viden, som sikrer indsigt i og forståelse for virksomhedens vigtige rolle som en del af samfundets beredskab. Aftaletype C: Samvirkeaftalen Aftaletype C kalder vi for samvirkeaftalen, da den til forskel fra aftaletype A- og B omhandler opbygning af en egentlig hjemmeværnsressource i virksomheden. Dens fokus er derved opretholdelse af daglig drift under kriseforhold. I aftalen opbygges en militær enhed, mest bestående af virksomhedens egne ansatte, der kan støtte virksomheden med overvågning og tilsyn. Enheden kan endvidere under forøget beredskab, og under politiets koordinerende ledelse, bevogte samfundsvigtige installationer. Omdrejningspunktet i kataloget er 8 grundlæggende temaer (se figur), som det vurderes at være særligt vigtige for samfundsvigtige virksomheder at kunne beherske indenfor Sikkerheds- og beredskabsområdet. I praksis vil der blive rettet særlig fokus på et tema pr. kvartal og derved 4 pr. år, så det sikres, at vores ydelser dels får en vis variation og dynamik, og dels vi på denne måde kommer paletten af særlige fokuspunkter hele vejen rundt. Gennemførte aktiviteter 2010 Introduktion til samfundets beredskab - Onsdag d. 3. og torsdag d. 4. februar - Onsdag d. 2. og torsdag d. 3. juni - Onsdag d. 24. og torsdag d. 25. november Kompetenceudviklingsdage - tirsdag d. 9. og onsdag d.10. marts: Sikkerheds- og Beredskabskultur & Implementering - tirsdag d. 5. og onsdag d. 6. oktober: Planlægning & Forebyggelse Gå-hjem-møde - torsdag d. 4. februar: Cyperwarfare og samfundsvigtige virksomheder - Torsdag d. 3. juni: Forandringsledelse ifm. beredskabsplanlægning - torsdag d. 25. november: Gennemslagskraft for sikkerheds- og beredskabskoordinatoren E-learning - Seks kursister har påbegyndt et e-learningsforløb i Risk Management ved European Institute for Risk Management (se Pr. d. 1. december 2010 har 18 samfundsvigtige infrastrukturvirksomheder, styrelser eller koncerner indgået en aftale med hjemmeværnet. For at sikre en vis rød tråd i alle ydelserne har vi formuleret 4 perspektiver (se figur), der i videst muligt omfang er gennemgående for alle vores aktiviteter og ydelser. Således beder vi eksempelvis eksterne foredragsholdere om at forholde deres indlæg til perspektiverne, så der sikres en vis sammenhængende struktur hen over kompetenceudviklingsdagene. Er du interesseret i at høre nærmere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet, er du velkommen til at kontakte os på Du kan læse mere om aftaletyperne på følgende link:

8 8 øvelsesplanlægning få værktøjerne til en bedre øvelsesplanlægning Ulrik Keller Pernille Storegaard af ulrik keller, beredskabsstyrelsen, Øvelsessekretariatet Samarbejdsøvelser er en vigtig del af det robuste samfund Private virksomheder har et væsentligt ansvar for at opretholde samfundets kritiske infrastruktur. Derfor skal de i samarbejde med beredskabsmyndighederne kunne håndtere varslede og uvarslede hændelser. Hvis denne vigtige opgave skal løftes, er det vigtigt, at virksomhederne og myndighederne planlægger og øver deres beredskab sammen. Også selvom beredskabsplanlægning og især øvelsesaktiviteter ofte kan være ressourcekrævende. Til gengæld viser erfaringerne, at et sådant samarbejde skaber et uvurderligt grundlag for at kunne arbejde hånd i hånd med at håndtere en skarp hændelse. Dels får man ny viden og erfaring på sit eget område og om hvordan andre myndigheder og sektorer arbejder, dels får man etableret et vigtigt netværk blandt mange samarbejdspartnere, som der kan trækkes på i tilfælde af kriser. Og netop kendskabet til hinandens ansvarsområder og gensidige indvirkning på samfundets evne til at håndtere kriser er essentiel. Helt nærliggende er det vigtigt at have en beredskabsfaglig dialog med kommunen, som ens virksomhed befinder sig i. At få afklaret, hvordan virksomhederne indvirker på kommunens drift og ikke mindst omvendt, samt at få afstemt forventningerne til hinanden er vitalt for samarbejdet under kriser. Og samarbejdet skal øves, udvikles og testes under så realistiske forhold som muligt. Myndighederne samarbejder om at udvikle værktøjerne For at styrke og støtte de lokale myndigheders arbejde med øvelser blev Det Centrale Øvelsesforum etableret i Forummet er et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen og er en udmøntning af regeringens terror-handlingsplan fra Forummets opgave er at sikre koordination af øvelsesaktiviteterne samt at udvikle værktøjer, der kan støtte myndigheder og organisationer i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af øvelser. Forummet skal også indsamle og formidle erfaringer fra øvelserne og dermed medvirke til en bedre vidensdeling. Forummets opgaver udføres af øvelsessekretariatet, der er forankret i Beredskabsstyrelsen. Øvelsessekretariatets med-

9 øvelsesplanlægning 9 arbejdere udfører i øvrigt forskellige typer af konsulentarbejde blandt andet i forbindelse med større samarbejdsøvelser mm. Værktøjskassen øvelsesforum.dk Øvelsessekretariatet har udviklet og udvikler løbende en række værktøjer til fri brug blandt beredskabets aktører. Værktøjerne er alle tilgængelige fra øvelsesforum.dk Fælles for alle værktøjerne er, at de skal gøre det at afholde øvelser til en overskuelig og lærerig proces. Øvelsesvejledning En af grundstenene i værktøjskassen er den nye øvelsesvejledning, som er ved at blive udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med en række beredskabsaktører. Vejledningen tager læseren i gennem de overvejelser og beslutninger, der kræves for at planlægge, gennemføre og evaluere en god øvelse. Vejledningen vil også være krydret med eksempler og skabeloner. Det forventes, at vejledningen er færdig i slutningen af 2010, hvorefter den vil blive offentliggjort på øvelsesforum.dk. Efterfølgende vil der blive udarbejdet supplerende vejledninger om særlige øvelsestyper og øvelsesevaluering. Øvelseskursus For at hjælpe myndigheder og virksomheder godt i gang med at lave øvelser, er øvelsessekretariatet desuden i gang med at udvikle et kursus for øvelsesplanlæggere med fokus på, hvordan man i praksis planlægger, gennemfører og evaluerer øvelser. Øvelsessekretariatet forventer at gennemføre et pilotkursus, hvorefter kurset vil blive udbudt af Beredskabsstyrelsen som et led i kurserne for samfundets beredskab. Øvelseskalender og koordinering af øvelsesaktiviteterne For at skabe overblik over myndigheders og virksomheders øvelsesaktiviteter indeholder portalen også en øvelseskalender. Her kan du få overblik over, hvilke øvelser der bliver og er blevet afholdt i hele landet. Du kan eksempelvis søge på øvelsestyper, scenarier eller lokale beredskabsstabe og lade dig inspirere af andres øvelser. Desuden kan du selv lægge egne øvelser ind i kalenderen og invitere relevante myndigheder og virksomheder til at deltage i dine øvelser. Som udgangspunkt er alle beredskabsaktører velkommen til at lægge sine øvelser ud på kalenderen, såfremt øvelserne lægger op til samarbejde mellem myndigheder og virksomheder, og/eller at øvelserne vurderes at have en interesse for andre beredskabsaktører. Og mangler du lige drejebogen til en vigtig øvelse i kalenderen, så indeholder kalenderen også kontaktoplysninger på øvelsesledelsen. Nye virtuelle arbejdsrum Øvelseskalenderen udvikles løbende med nye funktioner og er i løbet af 2010 blevet opgraderet med mulighed for, at du får stillet et virtuelt arbejdsrum til rådighed, når du opretter en øvelse Se programmet fra seminaret i maj 2010 og oplægsholdernes præsentationer på i kalenderen. Arbejdsrummet er planlægningsgruppens eget lukkede forum, hvor de kan dele planlægningsdokumenter, aftale møder i deres fælles kalender, føre diskussioner og opgavelister og invitere andre deltagere i øvelsesledelsen. Litteraturdatabasen Vi lærer af hinandens fejl og vores erfaringer. Så hvorfor ikke dele dine erfaringer med resten af beredskabet? Derfor er der påøvelsesforum.dk oprettet en litteraturdatabase, hvor du kan dele dine evalueringsrapporter med resten af beredskabet. Desuden har øvelsessekretariatet samlet en række øvelsesrapporter og vejledninger fra andre lande. Tag derfor et kig i litteraturdatabasen og bliv inspireret. Du er også meget velkommen til at sende relevant materiale direkte til øvelsessekretariatet. For eksempel evalueringsrapporter fra jeres sidste øvelse eller en skabelon, der har vist sig at være et rigtig godt værktøj i øvelsesplanlægningen. Vores adresse er Udvid netværket Det Centrale Øvelsesforum er vært for det årlige nationale øvelsesseminar, der dels skal medvirke til vidensdeling og erfaringsudveksling, dels skal styrke og udvide netværket blandt de myndigheder og virksomheder der indgår i samfundets beredskab. Det næste seminar forventes afholdt i maj Kontakt til det centrale øvelsesforum Du er meget velkommen til at kontakte øvelsessekretariatet, hvis du har spørgsmål eller gode ideer. Du kan kontakte en af sekretariatets medarbejdere direkte: Ulrik Keller pernille Skovgaard Pedersen Telefon: Telefon: Det centrale øvelsesforum kan kontaktes via på

10 10 human error management Det er menneskeligt, at fejle - men ingen undskyldning!

11 human error management 11 Hvad enten vi indgår som aktører i en kompleks proces på et raffinaderi, et hospital eller i en beredskabsplan, kan vi ikke løbe fra, at vi er mennesker. Og en gang imellem bliver mennesker drevet af irrationelle faktorer såsom nysgerrighed, hovmod og utålmodighed, som får os til at opføre os uhensigtsmæssigt. af Rasmus Dahlberg, cand.mag., kursusleder, forfatter til bl.a. Den menneskelige faktor Man siger, at det et menneskeligt at fejle. Det er et betryggende standpunkt, for hvis det virkelig forholder sig således, kan vi jo ikke gøre for det. Vi er bare mennesker, og derfor laver vi ind i mellem fejl. Men udsagnet er dobbelttydigt. Man kan også forstå sætningen det er menneskeligt at fejle sådan, at det er fejlene, der gør os til mennesker. Hvis vi ikke fejlede engang imellem, ville vi være noget andet end mennesker. Ufejlbarlige, umenneskelige maskiner. Schweizeroste-modellen er udviklet af den britiske adfærdspsykolog James Reason og viser, hvordan fejl passerer igennem en række barrierer (fra venstre typisk design, procedurer og adfærd ). Godt design, gennemtænkte procedurer og fornuftig adfærd nedbringer risikoen for huller i osten, hvilket forhindrer fejl i at passere hele vejen gennem modellen og blive til ulykker eller katastrofer ovre i højre side. Den farligste situation opstår, når der er huller SAMME STED i alle tre osteskiver. Det kalder Reason an alignment of holes. (Ill: Jane Nygaard) Fejlens natur Slå man begrebet fejl op i en ordbog eller et leksikon, støder man på definitioner, som handler om brud på forventninger eller regler om fælles adfærd og opførsel. En fejl er altså en social handling noget én gør, som er i modstrid med noget, andre forventer. Mit udgangspunkt er, at menneskelige fejl ikke kan undgås, så længe der er mennesker involveret i de systemer, vi bygger op og arbejder med og i. Floskler om Zero Error Policies og klapjagt på de sidste to promiller menneskelige fejl er indholds- og nytteløse og i værste fald direkte skadelige for opbygningen af en sund fejlopfattelse. I stedet bør enhver organisation eksempelvis afklare, hvor sondringen mellem undgåelige og uundgåelige menneskelige fejl skal foretages. Det er f.eks. en uomtvistelig menneskelig faktor, at vi bliver trætte og uopmærksomme, hvis vi ikke er veludhvilede. Er det så en undgåelig eller uundgåelig menneskelig fejl, hvis en stresset direktionsassistent laver en alvorlig slåfejl i en kontrakt, som først opdages langt senere hvor det er for sent? Eller hvis en lokofører falder i søvn og forbikører et stopsignal med fatale konsekvenser? fortsættes side 12

12 12 human error management En fejl er en fejl, også selv om der ikke er nogen, der kommer til skade, eller noget, der går i stykker. Systemfejl Fejl opstår i systemer, hvor begrebet system skal forstås meget bredt som en afgrænsning, inden for hvilken aktører og komponenter har noget til fælles med hinanden, men som de ikke deler med aktører og komponenter uden for afgrænsningen. En fodboldbane er et system af banemarkeringer, spillere, bold, dommer, linjevogtere m.v., som i to gange 45 minutter plus eventuel forlænget spilletid har et meget veldefineret regelsæt til fælles. Brud herpå straffes resolut med et gult eller i værste fald rødt kort. Men når spillerne har forladt banen, ophører systemet og erstattes af andre afgrænsninger for fælles forventninger og adfærd, f.eks. straffelovens bestemmelser, som udløser andre konsekvenser af regelbrud. At forholde sig til fejl handler altså i høj grad om kontekst om at være bevidst om de systemer og relationer, man som menneske indgår i. Hvad der det ene øjeblik kan være en utilgivelig menneskelig fejl, kan det næste være helt normal og alment socialt accepteret adfærd. Fejlen er således et funktionelt begreb, en funktion af de omstændigheder, handlingen udføres i. Årsager og virkninger Samtidig er fejlen spundet ind i et væv af det, man kan kalde disproportional kausalitet : ulige forhold mellem årsager og virkninger. Som vestlige såkaldt civiliserede mennesker er vi rundet af en naturvidenskab, som gennem mere end et halvt årtusinde har fremmet den opfattelse, at verden omkring os er præget af lige forhold mellem årsager og virkninger. Ofte møder vi imidlertid kaos, hvor vi forventer forudsigelighed, eller kompleksitet, hvor vi ønsker os enkelhed. Og i komplekse systemer får små årsager ikke nødvendigvis små virkninger og omvendt behøver store, voldsomme konsekvenser ikke at være udløst af store, voldsomme påvirkninger. Det forvirrer os stakkels, lineært tænkende mennesker, hvilket øger risikoen for, at vi begår fejl. Den petrokemiske industri er per definition en højrisikobranche pga. den høje koblingsgrad, som rørledningernes sammenføjning af forskellige dele af produktionsanlægget medfører. På Union Carbides anlæg i Bhopal i Indien spredte rensevand sig i december 1984 gennem systemet af rørledninger, hvilket resulterede i en dødbringende kemisk reaktion i en lagertank. Resultat: et sted mellem og dødsofre i den hidtil værste giftkatastrofe, verden har oplevet. Billedet viser Union Carbides anlæg i Instititue, West Virgina, USA, ca Fabrikken i Bhopal var stort set identisk bare uden samme fokus på sikkerhedssystemer og procedurer. (US Library of Congress)

13 human error management 13 Kobling Derfor handler fejlbevidsthed også om at kunne gennemskue et systems tilstand. Her kommer begreber som kobling og kompleksitet ind. Kobling handler om, hvor tæt forbundet de enkelte dele i et system er. Jo højere hastigheden og jo mindre afstanden er mellem delene, des hurtigere vil eventuelle fejl sprede sig i systemet og påvirke andre dele. Kompleksitet er (blandt meget andet) et udtryk for, hvor mange forbindelser, der er på kryds og tværs af delene i et system. Jo flere forbindelser, des mere overraskende for mennesket vil konsekvenserne af en handling typisk være. En bekvem forklaring Men ét er de fejl i form af brud på forventninger og regler om fælles adfærd, vi begår i god tro og i den bedste mening noget andet er decideret ondsindede handlinger. Da en dårligt uddannet operatør på Union Carbide Indias kemiske fabrik i Bhopal i december 1984 ved et uheld kom til at sende rensevand ned i en lagertank med et stof, som reagerede eksplosivt med vand, var der tale om en fatal, menneskelig fejl. Efterfølgende forsøgte fabrikkens ejeres advokater at rejse mistanke om, at operatøren gjorde det med vilje. Derved ville handlingen nemlig skifte kategori fra menneskelig fejl til sabotage. Konsekvenserne for ofrene er de samme, men for ledelsen er sabotage ofte en mere bekvem forklaring end menneskelige fejl. Bevidst ondsindede handlinger kan man jo aldrig beskytte sig mod. Kerneårsagen En fejl er altså et ikke-tilsigtet brud på en regel i et system. Reglen kan være meget veldefineret i form af en fysisk grænseværdi i et design, f.eks. at en bestemt ventil makismalt kan tåle et tryk på 30 bar. Hvis en procesoperatør trykbelaster den pågældende ventil med 45 bar, begår han en fejl. Spørgsmålet er så, naturligvis, om operatøren i situationen er klar over, at han overbelaster ventilen. Her nærmer vi os den såkaldte kerneårsagsanalyse, som er en metode til undersøgelse af utilsigtede hændelser, hvor man bliver ved med at spørge hvorfor, indtil man er kommet så langt tilbage i årsag-virkningskæden som muligt helt ind til kerneårsagen. Det nytter jo ikke meget at fyre procesoperatøren, hvis fejlen i virkeligheden skyldtes et defekt manometer, en uhensigtsmæssig indretning af arbejdsforholdene, dårlig uddannelse eller noget helt andet. Kerneårsagsanalysen er et frugtbart redskab, især når den vendes om og bruges proaktivt i arbejdet med fejlkultur. Procedurebrud Regler kan også være af proceduremæssig art, dvs. mere eller mindre formaliserede skriftlige eller mundtlige aftaler om adfærd inden for et systems afgrænsning. Det er en menneskelig fejl at køre 80 km/t på en strækning med hastighedsbegrænsning på 50 km/t, ligesom det er en fejl at bevæge sig rundt på en byggeplads uden det foreskrevne sikkerhedsudstyr i form af hjelm, sko m.v. En typisk forskel på de førstnævnte fejltyper og brud på procedureniveauet er, at der virkelig skal viljestyrke til for at forbryde sig mod designet. Man skal overbelaste en fysisk komponent, manuelt gå ind og rette i et softwareprogram eller fjerne en sikkerhedsafspærring. Der skal med andre ord oftest en aktiv handling til for at begå en fejl på designniveauet. Procedurer kan derimod brydes passivt, ved at en operatør undlader at gøre det, som hans eller hendes procedurer foreskriver. Et afgørende led i den kæde af årsagssammenhænge, som førte til tragedien ombord på Harold of Free Enterprise i Den Engelske Kanal i 1987, var netop en matros, som sov på sin vagt og derfor ikke bemærkede, at bovporten ikke blev lukket. Latente og aktive fejl Der findes også en anden frugtbar sondring mellem forskellige fejltyper, som går på tværs af opdelingen i design-, procedureog adfærdsniveauet, nemlig latente og aktive menneskelige fejl. Definitionerne bygger her på den tidsmæssige sammenhæng mellem en menneskelig fejl og dens konsekvens. Indlejrede menneskelige fejl begås typisk af designere i form af arkitekter, ingeniører, programmører og andre faggrupper, som planlægger og foretager beregninger forud for den egentlige konstruktion af et fysisk system, f.eks. en offshore platform. Sådanne fejl kan være banale slåfejl, som ikke bliver rettet, regnefejl, som ingen eftertjekker, eller mere komplekse fejl såsom manglende overblik over, hvordan forskellige dele af systemer influerer på hinanden i forskellige tilstande. Man forsøger at fange sådanne fejl, allerede inden de første jerndragere bliver svejset sammen, bl.a. gennem såkaldte HAZOPS (HaZard OPerabillity Studies), hvor konsulenter minutiøst gennemgår systemet og simulerer alle mulige tilstande ved simpelthen at beregne, hvad der sker, hvis Ventil A er lukket, mens Ventil B er åben osv. osv. osv. De slumrende fejl Alligevel smutter latente menneskelige fejl med mellemrum gennem nettet og bliver bygget ind i et system, hvor de ligger og slumrer. Her venter de på, at omstændighederne (konteksten) forandrer sig på en måde, så fejlene bryder ud i lys lue. Hvis en designfejl f.eks. betyder, at en bestemt komponent i et fabriksanlæg Mentalt tunnelsyn Det første skridt i en sådan proces er at acceptere, at det er menneskeligt at fejle. I 1980 brød et passagerfly i brand kort efter starten fra Riyadh. Piloterne fik situationen under kontrol og vendte hurtigt tilbage til lufthavnen. Desværre koncentrerede kaptajnen sig så meget om selve nødlandingen, at han tilsyneladende glemte, at der var ild i flyet. Efter touch down nægtede han at påbegynde evakueringen straks. Kort efter eksploderede flyet, hvorved alle 301 ombordværende omkom. Ved en næsten identisk ulykke et par år senere i USA, evakuerede piloterne omgående maskinen, og her lykkedes det at redde mere end halvdelen af passagererne. Den bedste forklaring på, hvad der gik galt på det saudiske fly, er, at kaptajnen blev ramt af en form for mentalt tunnelsyn, som fik ham til at overfokusere på én opgave, hvorved han mistede overblikket og evnen til at prioritere. fortsættes side 14

14 14 human error management Diskussion om autopiloten To piloter ombord på et amerikansk rutefly begyndte under en rutineflyvning i 1973 at diskutere en teknikalitet omkring autopiloten. For at finde ud af, hvem der havde ret, endte de med kortvarigt at koble en bestemt elektrisk komponent i cockpittet ud, hvilket fik den ene af flyets jetmotorer til at accelerere ud af kontrol og eksplodere. Et turbineblad ramte en af flyets ruder, og en passager blev suget ud og dræbt. I dette tilfælde var irrationelle menneskelige faktorer såsom nysgerrighed og utålmodighed på spil. med mellemrum bliver overophedet, men ikke nok til, at der sker noget ved det, kan det blive fatalt, hvis man efter flere års drift vælger at opstille en anden komponent tæt på den eksisterende, hvorved der sker varmeudveksling mellem de to komponenter. I dette tilfælde kan den indlejrede, slumrende menneskelige fejl pludselig få en konsekvens i form af f.eks. en eksplosion. Voldsomme konsekvenser Over for de latente menneskelige fejl står de aktive, som er karakteriseret ved et tæt tidsmæssigt sammenfald mellem årsag og virkning. Er der en veldefineret procedure for f.eks. afkobling af et alarmsystem, går sirenen øjeblikkeligt i gang, hvis man laver en fejl under indtastningen af sin kode. I det perspektiv er de aktive menneskelige fejl ofte de mest gennemskuelige og let forståelige for de involverede aktører. Problemerne opstår først for alvor, når de begås i tæt koblede systemer, hvor årsagen lynhurtigt spreder sig til andre dele og komponenter. Hvis der samtidig er latente, slumrende fejl i systemet, kan disse risikere at blive udløst af en aktiv menneskelig fejl, som derved vil resultere i en uforholdsmæssig voldsom konsekvens. Sådan vil den aktør, som begår fejlen, i hvert fald ofte opleve det. De bedste fejl Af sondringen mellem latente og aktive menneskelige fejl følger, at en del af definitionen på en fejl er, at den ikke nødvendigvis behøver få en konsekvens. Hvis der aldrig indtræffer en udløsende faktor, eller omstændighederne aldrig forandrer sig, kan en indlejret menneskelig fejl i teorien ligge og slumre i et system til al evighed. En fejl er en fejl, også selv om der ikke er nogen, der kommer til skade, eller noget, der går i stykker. Sker der et utilsigtet brud på en regel i et system, er det en fejl, hvad enten nogen opdager det eller ej, og hvad enten det får en konsekvens eller ej. Hvad Human Error Management angår, er det faktisk de fejl, som ikke udløser nogen nævneværdig konsekvens, vi skal være gladest for. Det eneste, man nemlig med sikkerhed kan sige om disse fejl er, at de med stor sandsynlighed vil ske igen. Derfor bør vi glæde os over, at vi nu er blevet opmærksomme på problematikken, og at vi har en oplagt mulighed til at håndtere fejlmuligheden, så fejlen i fremtiden enten kan undgås, eller at vi i det mindste kan sikre, at den heller ikke næste gang får en konsekvens. Den menneskelige faktor Sådanne fejl uden følger kaldes Tæt på er inden for sikkerhedsarbejdet, og store organisationer bruger ofte mange ressourcer på at identificere, registrere og systematisere disse konsekvensløse utilsigtede hændelser. Det gør man naturligvis i et læringsperspektiv, men det er absolut ikke uden forhindringer. Også her spiller den menneskelige faktor ind, for hvad er den naturlige reaktion på at lave en fejl? At kigge sig over skulderen for at se, om nogen opdagede det. Helt grundlæggende opleves det at fejle nemlig som pinligt af de fleste. Når vi bryder en regel i et system, taber vi for en kort stund respekten for os selv. Og denne reaktion er farlig, for den udmønter sig ofte i en irrationel adfærd selv hos toptrænede professionelle aktører. Et meget væsentligt mål i arbejdet med Human Error Management må derfor være at udvikle metoder og systemer, som dels er i stand til at identificere og opfange viden om konsekvensløse fejl, dels sætter organisationen i stand til at lære heraf ved at kommunikere denne indsigt på en positiv måde. Det første skridt i en sådan proces er at acceptere, at det er menneskeligt at fejle. Men samtidig slå fast, at det er ingen undskyldning.

15 udviklingsdage på kastellet 15 Kompetenceudviklingsdage på Kastellet den 5. og 6. oktober af claus bjørnelund Samtænkningssektionen gennemførte efterårets kompetenceudviklingsdage den 5. og 6. oktober på Kastellet sammen med vores samarbejdspartnere. Målgruppen for dagene er B-medlemmer fra samfundsvigtige virksomheder, og temaet var denne gang planlægning og forebyggelse indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet. Ønsket om tværfaglighed blev opfyldt med 9 oplægsholdere og 30 deltagere, der igennem oplæg og dialog sikrede, at temaet blev belyst fra forskellige vinkler. Karen Kramhøft fra Teknologisk Institut bidrog ved at fortælle om facilitatorens værktøjskasse, så sikkerheds- og beredskabskoordinatoren kan opnå en endnu bedre organisatorisk forankring eksempelvis ved implementeringen af en beredskabsplan. Dernæst satte Hans Bruhn fra Beredskabsstyrelsen fokus på Den Helhedsorienterede Beredskabsplanlægning, også kaldet HOB en, igennem præsentation og en øvelse. Et oplæg, der skabte masser af aktivitet og dialog. Mennesker oplever i sagens natur risici meget forskelligt, hvilket i fagsprog hedder risikoperception. Misse Wester fra Den Kongelige Tekniske Højskole I Stockholm inspirerede deltagerne ved blandt andet at fortælle om, hvordan eksperter baserer deres risikoopfattelse på sandsynlighed, hvorimod befolkningen baserer deres på de nære, konkrete konsekvenser, som de måtte opleve. Professor Steen Leleur fra Dansk Teknologisk Universitet bidrog med en systemisk vinkel på planlægning, hvilket udmøntede sig i konkrete forslag som eksempelvis beslutningskonferencer, der kan anvendes til at skabe forankrede beslutninger indenfor sikkerheds- og beredskabsarbejdet. Professor Torben Juul Andersen fra CBS vendte for en stund det traditionelle ønske om at skabe overblik og struktur på hovedet og kom med bud på, hvordan de traditionelle planlægningsværktøjer kan suppleres med andre metoder. Historien giver os indsigt og gør os klogere. Det er således svært at forestille sig en officer inden for beredskabet eller i militæret uden kendskab til tidligere tiders katastrofeindsatser og krigshistorie. Det giver også mening for sikkerheds- og beredskabskoordinatoren at have en vis indsigt i historien om, hvordan mennesket forholder sig til risiko. Emnet blev taget op af Henrik Klitmøller Rasmussen, der fortalte om menneskets forhold til det usikre igennem de seneste år. Man må forvente et vist kaos i en samfundsvigtig virksomhed, såfremt der opstår en kritisk hændelse, og planen ikke holder. Igennem en øvelse på Kastellets volde gennemført af SiriusPartners blev der simuleret et kaos, der illustrerede vigtigheden af at etablere overblik, planlægge og uddelegere. Det sidste oplæg blev gennemført af Esbern Stig Møller fra Politiets Efterretningstjeneste. Esbern fortalte blandt andet om, hvilke fora der sikrer, at de informationer som PET kommer i besiddelse af, vidensdeles i nødvendigt omfang i forhold til de samfundsvigtige virksomheder. Kompetenceudviklingsdagene blev afsluttet med en evaluering, der viste, at deltagerne havde været meget tilfredse med dagene, og at stort set alle forventer at deltage på de næste kompetenceudviklingsdage, der finder sted i april Her er temaet øvelsesvirksomhed og teamwork. 9 oplægsholdere og 30 deltagere sikrede, at temaet igennem oplæg og dialog blev belyst fra forskellige vinkler.

16 16 major henrik lysholm ingen hellige køer i udviklingens af TINA JUUL RASMUSSEN Henrik har hang til alt, hvad der bevæger sig hurtigt på vandet, på landjorden og i luften: Faldskærmsudspring, Nitrox-dykning, bådfører på Danmarks hurtigste actionbåd og roadracing på hurtige motorcykler. Blot noget af det, 39-årige major Henrik Lysholm har givet sig af med - for sjov og alvor. Kernen i hans virke, siden han var omkring 20 år gammel, trækker dog ét tydeligt spor gennem adskillige af forsvarets og hjemmeværnets grene med flere udsendelser til internationale missioner. - Jeg har altid været interesseret i at kunne lede folk, hvor der var et relativt højt stressniveau og et vist faremoment, eksempelvis i internationale missioner. Hvis jeg kunne håndtere det, ville jeg formentlig kunne håndtere de fleste situationer, siger Henrik Lysholm. Faldt for team-ånden I dag er foden imidlertid lettet lidt fra speederen. Med kone og to børn på hhv. fem og ni år har familielivet fået højeste prioritet. I både fritid og på arbejde er faldskærmen, dykkerudstyret og de internationale missioner for tiden afløst af en mere jordnær og strategisk udfordring: Jobbet som militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen er en post, Henrik Lysholm har bestridt siden Jeg faldt tidligt for det fællesskab og den særlige team-ånd, som findes i både forsvaret og hjemmeværnet. Derfor var hjemmeværnet også interessant for mig, da jeg på et tidspunkt ville skifte miljø for at prøve noget andet efter en periode i hæren. Jeg har troen på, at vi lærer livet igennem ved at være i udviklende miljøer, som er nye og ukendte. Jeg ville dog gerne blive i uniformen, fordi jeg altid gerne har villet tage ansvar for og beskytte de værdier, vi har i det danske samfund. Derfor var hjemmeværnet et oplagt valg for mig, siger Henrik Lysholm.

17 major henrik lysholm 17 navn Major Henrik Lysholm, militærfaglig koordinator i samtænkningssektionen, har altid været drevet af et ønske om at tage ansvar og beskytte værdierne i vores samfund. Derfor giver jobbet som bindeled mellem den militære og civile verden god mening for manden, der både arbejdsmæssigt og privat elsker store udfordringer I dag træder han så sine militærstøvler i de lange gange i Hjemmeværnskommandoen på Kastellet i København. Her skal Henrik Lysholms helt overordnet være med til at sikre, at man gør større nytte af de militære kompetencer i det civile sikkerheds- og beredskabsarbejde. - Jeg har f.eks. været ansvarlig for at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb for Trafikstyrelsens krisestab i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, bl.a. som forberedelse til COP 15. Vi lærte dem at analysere kritiske hændelser, udarbejde beslutningsgrundlag for ledelsen, udøve krisekommunikation og at arbejde som en stab som et team og under højt tidspres, også i planlægningsfasen, fortæller Henrik Lysholm. De frivillige er en guldgrube Det var bl.a. erfaringerne fra chefposten i CIMICSEK i DAN BAT (den danske bataljons civil-militære samarbejdssektion i Kosovo, red.), som vakte Henrik Lysholms interesse for netop det civilmilitære samarbejde og som i sidste ende førte ham til SAS-kontoret på Kastellet. - For mig at se er det et fantastisk initiativ at øge tværfagligheden og operationalisere samtænkningen: Netop at en politi-, beredskabs-, erhvervs- og militærfaglig person er placeret på samme adresse og har daglig samarbejdsflade, giver en fantastisk synergi. Og når behovet opstår, kan vi relativt smidigt invitere de forskellige relevante myndigheder, så information kan udveksles og forankrede beslutninger tages. Dette forsøger vi at sætte i system sammen med vores samarbejdspartnere. I den sammenhæng ser Henrik Lysholm hjemmeværnets frivillige som en vaskeægte guldgrube. - Jeg har jo selv oplevet den folkelige forankring, som udgør et stort potentiale i at opbygge et robust samfund. Jo mere viden vi kan udbrede om forebyggelse og reetablering, jo mere robust bliver samfundet, mener jeg. I øjeblikket taler man om en resiliencetankegang (menneskets og organisationers evne til at modstå fortsættes side 18

18 18 major henrik lysholm - Som officer er jeg jo uddannet til netop at lede andre i pressede situationer, kunne bevare overblikket, samt holde hovedet koldt katastrofesituationer, red.): At samfundets største robusthed nok findes i de enkeltpersoner, som kan handle på baggrund af den viden, de har både alene og sammen med andre. For ét er, at vi har vores forskellige beredskaber, men det handler jo om at få dem vævet sammen i et endnu mere finmasket sikkerhedsnet, og lige præcis her er de frivillige et unikt distributionsnet til at formidle, hvad man skal gøre før, under og efter katastrofesituationer. Interface mellem civil og militær verden I det daglige arbejde er det dog først og fremmest virksomheder og styrelser, Henrik Lysholm har kontakt med. Opgaven er at bidrage til at klæde de sikkerheds- og beredskabsansvarlige så godt på som muligt med baggrund i hans egne praktiske erfaringer fra bl.a. internationale kriseområder. - Som officer er jeg jo uddannet til netop at lede andre i pressede situationer, at kunne bevare overblikket, samt at holde hovedet koldt - nogle af de værktøjer, jeg kan være med til at formidle til andre. Men det betyder også meget for mig at få lov at fortælle andre om det, jeg brænder for. Og at finde et fælles sprog og en fælles terminologi. Det er vigtigt, fordi vi ellers kan tale forbi hinanden i kritiske øjeblikke. Så man kan sige, at min funktion er at være en form for interface mellem det militære og civile system og at få gjort deres respektive kompetencer synlige. Jeg mener, at flere og flere opgaver skal og bør løses i fællesskab. Men det øger selvsagt behovet for et indgående kendskab til kulturer og arbejdsprocedurer hos hinanden. Det er her, vi kommer ind i billedet, konstaterer Henrik Lysholm. Master of Disaster Management Om føje år kan Henrik Lysholm så også skrive Master of Disaster Management på cv et. Sammen med kollegaen, erhvervsfaglig koordinator Claus Bjørnelund, er han i gang med en mastergrad i katastrofehåndtering på Københavns- og Lunds Universiteter i øvrigt som nogle af de første fra den militære verden. Men hvorfor? - Vi mener, at der er så stort et potentiale mellem de civile, humanitære og militære at vi også må lære de humanitære organisationers måde at tænke og operere på at kende. For mig at se handler det om at tænke anderledes også i humanitære katastrofer. Her kan hjemmeværnet spille en vigtig rolle, hvis de andre parter lærer os at kende og ved, hvordan vi arbejder. Og vi hører, at de har brug for vores militære kompetencer. En af udfordringerne er selvfølgelig at sidde over for f.eks. Røde Kors, som forståeligt gerne vil bevare neutralitetsdelen men som samtidig kan se, at der kan være nogle fordele i et samarbejde med os. Vi er kommet til en forståelse af hinanden, men det gør man ikke på en time. Derfor er det vigtigt at vi er til stede i så- Jeg har en interesse i snart at skulle af sted på en international mission igen, indenfor en overskuelig fremtid, dels for at være med til at gøre en forskel og dels fordi det er med til at holde en skarp Mød Henriks tre kolleger fra Samtænkningssektionen på følgende link:

19 major henrik lysholm 19 danne sammenhænge også. Læg dertil, at Henrik Lysholm bliver dybt inspireret af studiekammerater fra steder i verden, hvor en katastrofe er af en helt anden dimensioner end, vi er vant til i Danmark, f.eks. Haiti. - En af vores kammerater er haitianer. Umiddelbart efter jordskælvet tog han ned for at hjælpe sin familie. En anden var flere uger derude for at koordinere indsatsen i FN-regi. Og jo, jeg kunne også sagtens se mig selv tage del derude i den koordinerende indsats og som rådgiver for det militære system. På længere sigt i genopbygningsfasen efter en katastrofe - ser Henrik Lysholm også en rolle for hjemmeværnet og ikke mindst de virksomheder, SAS-kontoret samarbejder med. - Loopet tilbage til os og virksomhederne er, at man på sigt kunne have en interesse i at tage ansvar i en genopbygningsfase af f.eks. administration og infrastrukturer med den specialviden, de og vi har. Det kunne være inden for energiforsyning, i transportsektoren, mht. veje og havneanlæg, i it- og telesektoren osv. Og på længere sigt også inden for sundhed og fødevarer. Jeg tror helt sikkert, at vi vil se mere og mere, at officerer også rummer civile kompetencer og derfor kan virke i humanitære indsatser, både i den akutte fase og i genopbygningen. Holder alle døre åbne Det er netop den brede, tværfaglige og, om man vil, holistiske, tilgang, som tiltaler Henrik Lysholm. - Det giver god mening for mig. Tidligere - og måske stadig lidt var der en tendens til at blive i sin egen søjle. Men hvis man vil ophøje indsatsen til noget særligt, er vi nødt til at sætte os sammen, tale sammen og arbejde sammen. Og hos os er der ingen hellige køer overhovedet! Alt er til diskussion i udviklingens ånd for at skabe det bedste produkt og skabe tryghed. Og sådan er Henrik Lysholm også selv som menneske: Han holder helst alle døre åbne. - Jeg har f.eks. ikke altid villet være professionel soldat. Da jeg var færdig med gymnasiet, var alle muligheder åbne. Men jeg har omvendt altid vidst, at jeg ville være med til at tage ansvar. Og da jeg som værnepligtig fandt ud af, at forsvaret havde den særlige team-ånd og ansvarsbevidsthed, havde jeg ikke lyst til at slippe det igen. Men jeg har altid søgt udfordringer og udvikling. Det er min overskrift. Derfor er muligheden for igen at stå i en international mission ikke fjern for Henrik. - Frekvensen for de internationale missioner, nitrox-dykningen og udspring har i nogen tid været noget lavere en tidligere, fordi jeg har valgt familielivet til. Jeg ved, at hvis man både vil blæse og have mel i munden, ryger melet ud. Så jeg har taget et klart valg fokus er på familien. Men jeg har en interesse i snart at skulle af sted på en international mission igen, indenfor en overskuelig fremtid, dels for at være med til at gøre en forskel og dels fordi det er med til at holde en skarp. major henrik lysholm, 39 år 2009 deltidsstuderende på Master of Disaster Management på Københavns Universitet 2008 militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen udenlandsk Stabskursus 2 (Chefprogrammet, Försvarshögskolan, Sverige) med speciale i strategiog sikkerhedspolitik Sagsbehandler i Personel- og Uddannelsessektionen, Forsvarets Personeltjeneste 2004 chef for Den Danske Bataljons Civil-militære Samarbejdssektion (CIMIC) i Kosovo Sagsbehandler i Planlægningssektionen i Hjemmeværnskommandoen logistikofficer, operationsofficer ved I Bataljon, kompagnichef ved II Bataljon, Den Kongelige Livgarde Videreuddannelses trin I for militære ledere, Hærens Officersskole uddannelsesofficer og næstkommanderende ved Hærhjemmeværnsdistrikt delingsfører ved Danske Livregiment, herunder udsendelse til Kraina under UNPROFOR hold 3

20 20 DER ER INGEN VEJ UDEN OM... Der er ingen vej uden om samtænkning I dansk sammenhæng er begrebet samtænkning relativt nyt, mens tanken om at kombinere militær og civil indsats internationalt set har eksisteret siden slutningen af 2. verdenskrig. Men hvad dækker begrebet egentlig, og hvilke erfaringer kan vi drage nytte af i Danmark? Det forklarer major Nicolas T. Veicherts fra Forsvarsakademiet her. af TINA JUUL RASMUSSEN Samtænkning. Et ord, som ikke findes i Nudansk Ordbog, men som er fuldt gangbart og velkendt i militære kredse. Ordet er et konstrueret begreb, som - i den korte version - handler om, at civile og militære kapaciteter skal virke sammen i en koordineret indsats. Så enkelt er det, når major Nicolas T. Veicherts, chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi, forklarer det begreb, han selv har forsket i og skrevet artikler om. Og som der i virkeligheden ikke findes en officiel definition på. Tilmed kan samtænkning også hurtigt blive en meget kompliceret størrelse, helt afhængig af konteksten: - I nogle sammenhænge er samtænkning helt ukompliceret: F.eks. når militæret sikrer, at fødevarer til jordskælvsofrene i Haiti ikke bliver plyndret, eller yder transportstøtte til at flyve nødhjælp efter tsunamien i Det er behov, alle kan forstå. Her er ingen krig, ingen trusler, ingen fjender, og derfor er det ukompliceret at tale om samtænkning mellem militær og civil indsats. Det bliver først kompliceret, når det handler om krig og om at gennemtvinge en bestemt politisk dagsorden med militære midler. Civil indsats blev humanitær Hvad Nicolas T. Veicherts præcist mener med det, vender vi tilbage til. Først den historiske tråd: - Samtænkning er ikke noget nyt i militær sammenhæng. Allerede efter 2. verdenskrig blev den militære sejr i Vesteuropa og Japan fulgt op af massive civile nødhjælps- og udviklingsindsatser, som til at begynde med var ledet af såkaldte militære civil affairs enheder. Denne kombination af militær og civil indsats dannede grundlaget for den stabilitet, der i dag karakteriserer Tyskland og Japan, forklarer Nicolas T. Veicherts og fortsætter: - Imidlertid frøs mulighederne for at skabe fred i verdens konfliktområder til is under Den Kolde Krig. Groft sagt fordi det ikke var muligt at enes om, hvorvidt fred og stabilitet skulle bygge på kommunisme eller kapitalisme. Derfor kom konfliktløsning i højere grad til at handle om at neutralisere konflikter, og FN indledte årelange fredsbevarende missioner, der fysisk holdt to stridende parter fra hinanden, men som ikke kunne fjerne eller løse konflikten. En logisk konsekvens var at etablere en nødhjælps- og udviklingsindsats, der, bl.a. for at kunne frigøre sig fra supermagternes interesser, kom til at bygge på principper om uafhængighed, neutralitet og upartiskhed på linje med de to helt særlige organisationer, FN og Røde Kors. Og dermed blev den civile indsats i konfliktområderne humanitær - ikke styret af statslige interesser. Behov for militær handlekraft genopstod Men afslutningen af den kolde krig forandrede igen verdensbilledet. - Nu var viljen atter til stede til både at afslutte konflikter og stabilisere og demokratisere konfliktområder, hvor især Vesten engagerede sig i forskellige militære indsatser. Særligt inspirerende var den daværende amerikansk ledede tilbageerobring af Kuwait i 1991 og de fejlslagne FN-missioner i Rwanda 1994 og i det tidligere Jugoslavien Alle pegede de nemlig på behovet for en tungere og mere handlekraftig militær indsats. Her taler offensiverne mod Serbien, inklusive indmarchen i Kosovo, Afghanistan og Irak deres tydelige sprog, konstaterer Nicolas T. Veicherts. Han peger på, at karakteristisk for disse krige er, at det militært er forholdsvist nemt at fjerne det regime eller de despoter, man ikke kan lide Taleban, Milosovich, Saddam Hussein. Og: - Til og med er krigsførelsen i dag så sofistikeret og relativt hensynsfuld, at det land, som Vestens militære styrker overtager, i meget høj grad ligner det, som i går var styret af et undertrykkende regime eller en diktator. Og fordi vi netop ikke er i krig med befolkningen snarere tværtimod overtager Vesten alle den lokale befolknings problemer samtidig med, at befolkningens forventninger til positive forandringer fra den militære magts side når helt urealiserbare højder. Og det har, påpeger han, en konsekvens, som samtænkningen kan være med til at dæmme op for: - Med sådan et pres bliver behovet for en massiv og hurtigvirkende civil indsats naturligvis meget stort. Derfor er det vigtigt,

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Kurser sommer/sensommer 2011

Kurser sommer/sensommer 2011 Kurser sommer/sensommer 2011 Kurser og foredrag Sommeren i Frivilligcenter Aarhus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser og en temaaften at byde på. Skab overskud og trivsel i dit frivillige

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense

PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense Tilmelding: Risikoledelse - udfordringer og udviklingsperspektiver Bjørn Lomborg, professor, direktør, Copenhagen Consensus Repræsentant

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps.

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Side 1. Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Forandringer i omverden har altid betydet nye udfordringer for

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen Handleplan 2010 Udmøntning af Strategiplan 2012 for PRIMO Danmark Risikoledelse skaber bedre grundlag for beslutninger

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Virksomhedshjemmeværnet

Virksomhedshjemmeværnet virksomhedshjemmeværnet 2009 Virksomhedshjemmeværnet en vigtig del af et godt kriseberedskab Samtænkning er nøgleordet ny afdeling i hjemmeværnet skal hjælpe danske virksomheder med risikostyring på sikkerheds-

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke din kompetenceprofil og ruste dig

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere