Samtænkning.dk. Der er ingen vej uden om samtænkning

Transkript

1 Samtænkningssektionen i Hjemmeværnskommandoen Vinter 2010/2011 Samtænkning.dk - sikkerhed og beredskab i Danmark Der er ingen vej uden om samtænkning hvad dækker begrebet samtænkning egentlig, og hvilke erfaringer kan vi drage nytte af i Danmark? Det forklarer major Nicolas T. Veicherts fra Forsvarsakademiet Læs S introduktion til magasinet samtænkning.dk 8 øvelsesplanlægning 10 human error management 30 cyberwar 34 trafikstyrelsens krisestab

2 2 FORORD kære læser af oberst kurt koch Velkommen til Samtænkning.dk indenfor Sikkerheds- og beredskabsområdet i Danmark Magasinets navn har vi valgt for at sende et tydeligt signal om, at indholdet især handler om samtænkning af danske ressourcer indenfor sikkerhed og beredskab. Navnet er også inspireret af de to pjecer Et robust og sikkert samfund, som regeringen udsendte i juni 2005, og Regeringens redegørelse om beredskabet, udsendt af Forsvarsministeriet i maj De to pjecer lægger især vægt på den tværgående beredskabskultur og det vigtige helhedssyn, som et afgørende grundlag for at gøre samfundets beredskab så robust som muligt. Samtænkning.dk henvender sig især til virksomheder, der er vigtige for at vores samfund kan fungere i tilfælde af kritiske hændelser, men kan selvfølgelig læses af alle med interesse for sikkerhed og beredskab. Jeg håber, at Samtænkning.dk vil blive modtaget som interessant læsning og samtidig være en kilde til vigtig viden på området. God læselyst Magasinet er blevet til gennem et rigtig godt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Et samarbejde som er vigtigt for at skabe og fastholde grundlaget for et samlet rubust beredskab. Oberst Kurt Koch mere information om Samtænkningssektionen

3 Samtænkning.dk - udgives til medlemmer og virksomheder, som har eller kunne få interesse for de mange områder Samtænkningssektionen i Hjemmeværnskommandoen berører. indhold 4 introduktion til Samtænkning.dk Det helt overordnede formål med magasinet er, at bidrage til at små og mellemstore samfundsvigtige virksomheder i Danmark bliver bedre til at forebygge kritiske hændelser ydelseskataloget øvelsesplanlægning human error management kompetenceudviklingsdage ingen hellige køer i udviklingens navn Der er ingen vej uden om samtænkning holdninger sikrer et godt beredskab vi har en fælles opgave samtænkningssektionen cyberwar trafikstyrelsens kriseberedskab Aktivitetskalender 2011 Säkerhetskultur i sverige vi er en ekstra forsikring Ydelseskataloget indeholder de konkrete ydelser, som en samfundsvigtig virksomhed får adgang til ved indgåelse af en aftale, der enten kan være en A-, B- eller C-aftale. Værktøjerne til en bedre øvelsesplanlægning. Øvelser er en vigtig del af det robuste samfund. Øvelsessekretariatet fra Beredskabsstyrelsen kan på forskellig vis støtte samfundsvigtige virksomheders øvelsesvirksomhed. Hvad enten vi indgår som aktører i en kompleks proces på et raffinaderi, eller et hospital eller med en beredskabsplan, kan vi ikke løbe fra, at vi er mennesker, som engang imellem bliver drevet af irrationelle faktorer, som får os til at opføre os uhensigtsmæssigt. Samtænkningssektionen gennemførte efterårets kompetenceudviklingsdage den 5. og 6.oktober 2010 på Kastellet sammen med vores samarbejdspartnere. Major Henrik Lysholm, militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen, har altid været drevet af et ønske om at tage ansvar og beskytte værdierne i vores samfund. Derfor giver jobbet som bindeled mellem den militære og civile verden god mening. I dansk sammenhæng er begrebet samtænkning relativt nyt, mens tanken om at kombinere militær og civil indsats international set har eksisteret siden slutningen af 2. verdenskrig. Men hvad dækker begrebet egentlig, og hvilke erfaringer kan vi drage nytte af i Danmark? Fokuseret risikoledelse og kommunikation er to nøgleord, hvis en samfundsvigtig virksomhed vil sikre sig et effektivt beredskab. Men hvordan etablerer man en stærk sikkerhedskultur i en organisation, som samtidig er præget af individuelle værdier? Med Leo Thelin har Samtænkningssektionen fuldendt paletten: Forsvar, beredskab, erhvervsliv og nu også politi. Opgaven er at yde politifaglig rådgivning ved samarbejdet med relevante aktører i det samlede beredskab. Se, hvad sektionen kan bidrage med til at styrke samfundsvigtige virksomheders robusthed overfor kritiske hændelser og mød sektionens koordinatorer indenfor det politi-, beredskabs-, forsvars- og erhvervsfaglige område. Cyberwar foregår lige nu, og det kan potentielt gå meget galt. Samtænkning mellem offentlige og private organisationer er et nødvendigt våben i kampen mod denne digitale trussel. Hvad kan folk i grønne og mørkeblå uniformer lære bureaukratiske akademikere i Trafikstyrelsen? En hel del, viser det sig. Samtænkningssektionen afholder en række tilbagevendende arrangementer. Se, hvad vi tilbyder vores medlemmer i Kriser eller stora olyckor är ofta oväntade händelser som kan inträffa inom alla sektorer och för alla typer av organisationer och bero på många bidragande faktorer. Via aftaler med flere af landets store energivirksomheder har hjemmeværnsfolk ydet militær hjælp til civile myndigheder samtænkningssektionen i hjemmeværnskommandoen vinter 2010/2011 ansvarshavende Redaktør Kommunikationschef Tonny Bender Christensen info-vhv@hjv.dk redaktion Claus Bjørnelund John Flarup Johnny G. Larsen Henrik Lysholm Nielsen Leo Thelin journalister Tina Juul Rasmussen Charlotte Baun Drejka Fotografer Jesper Langhoff Ole Bo Jensen Lars Dalby Steen Herdel Søren Benthin Forside Foto fra Metroen i København med fokus på den danske infrastruktur. Illutration: GB Grafisk Reklamebureau/iStockphoto design: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk oplag: stk. adresse Samtænkningssektionen Hjemmeværnskommandoen Generalstok, Kastellet København Ø

4 4 introduktion til samtænkning.dk Introduktion til magasinet Samtænkning.dk Et eksempel på en artikel kunne være en case, hvor en ledende medarbejder fra en samfundsvigtig virksomhed beskriver en succesfuld implementering af en beredskabsplan. En anden artikel kunne være et bidrag fra en af vores egne samarbejdspartnere, som ønsker udbredelse af egen organisation, normer for god praksis, synspunkter og lignende. af claus bjørnelund Overordnet konceptbeskrivelse Det helt overordnede formål med magasinet er at bidrage til, at små og mellemstore samfundsvigtige virksomheder i Danmark bliver bedre til at forebygge kritiske hændelser. Dette forsøger vi at gøre med en række udvalgte artikler, der med forskellige faglige indgange behandler emner, der er vigtige for forståelsen af, hvordan virksomhederne bedst kan udnytte den viden, som findes på området. Nøgleordene for dette arbejde er vidensdeling og kompetenceløft. Målet er, at artiklerne bliver så praksisnære og derved så anvendelige, som emnet nu engang tillader det. Vi forestiller os, at den typiske læser er ansat i en lille eller mellemstor virksomhed, som er en vigtig brik i det overordnede puslespil. Det kan eksempelvis være en sikkerhedschef, en sikkerheds- og beredskabskoordinator, en projektleder eller lignende. Udover at læseren kan drage nytte af andres erfaringer og indsigt indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet, er det også hensigten med magasinet, at læseren kan tilegne sig en baggrundsviden, så det bliver lettere at forstå og forholde sig til igangværende dialoger i egen virksomhed eller i offentlige medier. Udover den primære målgruppe bliver magasinet i et passende antal eksemplarer tillige også sendt til andre interesserede indenfor området. Baggrund Flere af de samfundsvigtige virksomheder, som vi til daglig samarbejder med, fortæller, at de er godt dækket ind, hvad angår vejledninger indenfor den juridiske og tekniske del indenfor sikkerhedsog beredskabsområdet. Dette kan eksempelvis være publikationer og vejledninger fra de sektoransvarlige myndigheder, men også forpligtelser i relation til det europæiske samarbejde og lignende. Derimod er de meget interesserede i et medie, der er målrettet samfundsvigtige virksomheder, og som med en tværfaglig vinkel kan skabe inspiration, kompetenceudvikling og baggrundsviden. Det er vores håb, at magasinet kan dække dette behov.

5 introduktion til samtænkning.dk 5 Vi har valgt, at magasinet skal hedde Samtænkning.dk sikkerheds og beredskab i Danmark. Navnet er blandt andet inspireret af pjecen Et robust og sikkert samfund, som regeringen udsendte i juni 2005, og pjecen Regeringens redegørelse om beredskabet, som Forsvarsministeriet udsendte i maj 2009, hvori der lægges vægt på tværgående beredskabskultur og helhedssyn, som er af central betydning for etableringen af et robust beredskab. Derudover er navnet på magasinet valgt ud fra et ønske om, at man med magasinet i hånden får tanker som tværfaglighed, samarbejde på tværs samt fællesskab om opgaven, hvilket er afgørende for at skabe et robust samfund. Ordet Samtænkning anvendes i vidt forskellige sammenhænge. Det kan være lige fra samarbejdet mellem børnehave og skole i Haderslev Kommune til eksempelvis at beskrive et militært og civilt samarbejde i fjerne egne i forbindelse med genopbygningen af et land. Vores anvendelse af ordet er udelukkende i en national ramme. Samtænkning.dk sikkerheds og beredskab i Danmark forventes at blive udgivet én til to gange om året. Stilen og sproget tilstræbes at være let tilgængelig, og den journalistiske linje er beskrivende og objektiv. Det er hjemmeværnet, der fremstår som ophavskilde og udgiver af magasinet, og den generelle stil i magasinet bærer præg af, at det fortrinsvis henvender sig til civile læsere. Den traditionelle grønne linje, som oftest ses i et magasin af militær oprindelse, vil derfor være nedtonet. I stedet vil magasinets stil, sprog og billeder blive tilstræbt at afspejle den normale hverdag for en samfundsvigtig virksomhed, og som målgruppen og bidragsyderne kan genkende. Du kan læse mere om Samtænkningssektionen på følgende link: Samtænkning.dk forventes at blive udgivet en til to gange om året.

6 6 ydelseskataloget Ydelseskataloget YdelseskatalogET indeholder de konkrete ydelser, som en samfundsvigtig virksomhed får adgang til ved indgåelse af en A-, B- eller C-aftale med hjemmeværnet. De 4 gennemgående perspektiver skaber den røde tråd i temaerne Medansvar Holdningsorienteret perspektiv til forståelse af beredskabsarbejdet i virksomheden. Koordination Ledelsesorienteret perspektiv til ressourceallokering og målstyring i virksomheden. Vidensdeling Kommunikationsorienteret perspektiv til informationsformidling i virksomheden. Initiativ Handlingsorienteret perspektiv til implementering af planer, øvelser og opfølgning i virksomheden.

7 YDELSESKATALOGET 7 af claus bjørnelund bjornelund@vhv.nu Aftaletype A: Intentionsaftalen Aftaletype A kalder vi for en intentionsaftale, fordi dens vigtigste formål er, at aftaleparterne signalerer gode intentioner til hinanden om et potentielt langsigtet samarbejde, men indledningsvist først ønsker at se hinanden an. I erhvervslivet benævnes denne type aftale også som Letter of Intend. Aftalen indgås på virksomhedsniveau mellem den samfundsvigtige virksomhed og hjemmeværnet med henblik på at skabe forudsætning for et samarbejde om opbygning eller styrkelse primært af virksomhedens sikkerheds- og beredskabskultur. Dette gøres igennem nyhedsmail, fagblad, hjemmeside og foredrag. En A-aftale medvirker således til at forbedre den organisatoriske robusthed i tilfælde af kritiske hændelser samt at få risikostyring på dagsordenen i virksomheden. Aftaletype B: Kompetenceaftalen Aftaletype B kalder vi for en kompetenceaftale, da det primære fokus er kompetenceudvikling i den samfundsvigtige virksomhed. En B-aftale indgås mellem den enkelte medarbejder, der til daglig skal arbejde indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet, og hjemmeværnet. Udover indholdet i aftaletype A tilbydes også deltagelse i erfa-grupper, sparring, E-learning og kompetenceforløb. De pædagogiske principper bygger på filosofien omkring accelerated learning og organisationstilgangen baserer sig på principperne bag den lærende organisation. En B-aftale medvirker således til at opbygge intern viden, som sikrer indsigt i og forståelse for virksomhedens vigtige rolle som en del af samfundets beredskab. Aftaletype C: Samvirkeaftalen Aftaletype C kalder vi for samvirkeaftalen, da den til forskel fra aftaletype A- og B omhandler opbygning af en egentlig hjemmeværnsressource i virksomheden. Dens fokus er derved opretholdelse af daglig drift under kriseforhold. I aftalen opbygges en militær enhed, mest bestående af virksomhedens egne ansatte, der kan støtte virksomheden med overvågning og tilsyn. Enheden kan endvidere under forøget beredskab, og under politiets koordinerende ledelse, bevogte samfundsvigtige installationer. Omdrejningspunktet i kataloget er 8 grundlæggende temaer (se figur), som det vurderes at være særligt vigtige for samfundsvigtige virksomheder at kunne beherske indenfor Sikkerheds- og beredskabsområdet. I praksis vil der blive rettet særlig fokus på et tema pr. kvartal og derved 4 pr. år, så det sikres, at vores ydelser dels får en vis variation og dynamik, og dels vi på denne måde kommer paletten af særlige fokuspunkter hele vejen rundt. Gennemførte aktiviteter 2010 Introduktion til samfundets beredskab - Onsdag d. 3. og torsdag d. 4. februar - Onsdag d. 2. og torsdag d. 3. juni - Onsdag d. 24. og torsdag d. 25. november Kompetenceudviklingsdage - tirsdag d. 9. og onsdag d.10. marts: Sikkerheds- og Beredskabskultur & Implementering - tirsdag d. 5. og onsdag d. 6. oktober: Planlægning & Forebyggelse Gå-hjem-møde - torsdag d. 4. februar: Cyperwarfare og samfundsvigtige virksomheder - Torsdag d. 3. juni: Forandringsledelse ifm. beredskabsplanlægning - torsdag d. 25. november: Gennemslagskraft for sikkerheds- og beredskabskoordinatoren E-learning - Seks kursister har påbegyndt et e-learningsforløb i Risk Management ved European Institute for Risk Management (se Pr. d. 1. december 2010 har 18 samfundsvigtige infrastrukturvirksomheder, styrelser eller koncerner indgået en aftale med hjemmeværnet. For at sikre en vis rød tråd i alle ydelserne har vi formuleret 4 perspektiver (se figur), der i videst muligt omfang er gennemgående for alle vores aktiviteter og ydelser. Således beder vi eksempelvis eksterne foredragsholdere om at forholde deres indlæg til perspektiverne, så der sikres en vis sammenhængende struktur hen over kompetenceudviklingsdagene. Er du interesseret i at høre nærmere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet, er du velkommen til at kontakte os på bjornelund@vhv.nu Du kan læse mere om aftaletyperne på følgende link:

8 8 øvelsesplanlægning få værktøjerne til en bedre øvelsesplanlægning Ulrik Keller Pernille Storegaard af ulrik keller, beredskabsstyrelsen, Øvelsessekretariatet Samarbejdsøvelser er en vigtig del af det robuste samfund Private virksomheder har et væsentligt ansvar for at opretholde samfundets kritiske infrastruktur. Derfor skal de i samarbejde med beredskabsmyndighederne kunne håndtere varslede og uvarslede hændelser. Hvis denne vigtige opgave skal løftes, er det vigtigt, at virksomhederne og myndighederne planlægger og øver deres beredskab sammen. Også selvom beredskabsplanlægning og især øvelsesaktiviteter ofte kan være ressourcekrævende. Til gengæld viser erfaringerne, at et sådant samarbejde skaber et uvurderligt grundlag for at kunne arbejde hånd i hånd med at håndtere en skarp hændelse. Dels får man ny viden og erfaring på sit eget område og om hvordan andre myndigheder og sektorer arbejder, dels får man etableret et vigtigt netværk blandt mange samarbejdspartnere, som der kan trækkes på i tilfælde af kriser. Og netop kendskabet til hinandens ansvarsområder og gensidige indvirkning på samfundets evne til at håndtere kriser er essentiel. Helt nærliggende er det vigtigt at have en beredskabsfaglig dialog med kommunen, som ens virksomhed befinder sig i. At få afklaret, hvordan virksomhederne indvirker på kommunens drift og ikke mindst omvendt, samt at få afstemt forventningerne til hinanden er vitalt for samarbejdet under kriser. Og samarbejdet skal øves, udvikles og testes under så realistiske forhold som muligt. Myndighederne samarbejder om at udvikle værktøjerne For at styrke og støtte de lokale myndigheders arbejde med øvelser blev Det Centrale Øvelsesforum etableret i Forummet er et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen og er en udmøntning af regeringens terror-handlingsplan fra Forummets opgave er at sikre koordination af øvelsesaktiviteterne samt at udvikle værktøjer, der kan støtte myndigheder og organisationer i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af øvelser. Forummet skal også indsamle og formidle erfaringer fra øvelserne og dermed medvirke til en bedre vidensdeling. Forummets opgaver udføres af øvelsessekretariatet, der er forankret i Beredskabsstyrelsen. Øvelsessekretariatets med-

9 øvelsesplanlægning 9 arbejdere udfører i øvrigt forskellige typer af konsulentarbejde blandt andet i forbindelse med større samarbejdsøvelser mm. Værktøjskassen øvelsesforum.dk Øvelsessekretariatet har udviklet og udvikler løbende en række værktøjer til fri brug blandt beredskabets aktører. Værktøjerne er alle tilgængelige fra øvelsesforum.dk Fælles for alle værktøjerne er, at de skal gøre det at afholde øvelser til en overskuelig og lærerig proces. Øvelsesvejledning En af grundstenene i værktøjskassen er den nye øvelsesvejledning, som er ved at blive udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med en række beredskabsaktører. Vejledningen tager læseren i gennem de overvejelser og beslutninger, der kræves for at planlægge, gennemføre og evaluere en god øvelse. Vejledningen vil også være krydret med eksempler og skabeloner. Det forventes, at vejledningen er færdig i slutningen af 2010, hvorefter den vil blive offentliggjort på øvelsesforum.dk. Efterfølgende vil der blive udarbejdet supplerende vejledninger om særlige øvelsestyper og øvelsesevaluering. Øvelseskursus For at hjælpe myndigheder og virksomheder godt i gang med at lave øvelser, er øvelsessekretariatet desuden i gang med at udvikle et kursus for øvelsesplanlæggere med fokus på, hvordan man i praksis planlægger, gennemfører og evaluerer øvelser. Øvelsessekretariatet forventer at gennemføre et pilotkursus, hvorefter kurset vil blive udbudt af Beredskabsstyrelsen som et led i kurserne for samfundets beredskab. Øvelseskalender og koordinering af øvelsesaktiviteterne For at skabe overblik over myndigheders og virksomheders øvelsesaktiviteter indeholder portalen også en øvelseskalender. Her kan du få overblik over, hvilke øvelser der bliver og er blevet afholdt i hele landet. Du kan eksempelvis søge på øvelsestyper, scenarier eller lokale beredskabsstabe og lade dig inspirere af andres øvelser. Desuden kan du selv lægge egne øvelser ind i kalenderen og invitere relevante myndigheder og virksomheder til at deltage i dine øvelser. Som udgangspunkt er alle beredskabsaktører velkommen til at lægge sine øvelser ud på kalenderen, såfremt øvelserne lægger op til samarbejde mellem myndigheder og virksomheder, og/eller at øvelserne vurderes at have en interesse for andre beredskabsaktører. Og mangler du lige drejebogen til en vigtig øvelse i kalenderen, så indeholder kalenderen også kontaktoplysninger på øvelsesledelsen. Nye virtuelle arbejdsrum Øvelseskalenderen udvikles løbende med nye funktioner og er i løbet af 2010 blevet opgraderet med mulighed for, at du får stillet et virtuelt arbejdsrum til rådighed, når du opretter en øvelse Se programmet fra seminaret i maj 2010 og oplægsholdernes præsentationer på i kalenderen. Arbejdsrummet er planlægningsgruppens eget lukkede forum, hvor de kan dele planlægningsdokumenter, aftale møder i deres fælles kalender, føre diskussioner og opgavelister og invitere andre deltagere i øvelsesledelsen. Litteraturdatabasen Vi lærer af hinandens fejl og vores erfaringer. Så hvorfor ikke dele dine erfaringer med resten af beredskabet? Derfor er der påøvelsesforum.dk oprettet en litteraturdatabase, hvor du kan dele dine evalueringsrapporter med resten af beredskabet. Desuden har øvelsessekretariatet samlet en række øvelsesrapporter og vejledninger fra andre lande. Tag derfor et kig i litteraturdatabasen og bliv inspireret. Du er også meget velkommen til at sende relevant materiale direkte til øvelsessekretariatet. For eksempel evalueringsrapporter fra jeres sidste øvelse eller en skabelon, der har vist sig at være et rigtig godt værktøj i øvelsesplanlægningen. Vores adresse er oevelsesforum@brs.dk. Udvid netværket Det Centrale Øvelsesforum er vært for det årlige nationale øvelsesseminar, der dels skal medvirke til vidensdeling og erfaringsudveksling, dels skal styrke og udvide netværket blandt de myndigheder og virksomheder der indgår i samfundets beredskab. Det næste seminar forventes afholdt i maj Kontakt til det centrale øvelsesforum Du er meget velkommen til at kontakte øvelsessekretariatet, hvis du har spørgsmål eller gode ideer. Du kan kontakte en af sekretariatets medarbejdere direkte: Ulrik Keller pernille Skovgaard Pedersen ukl@brs.dk psp@brs.dk Telefon: Telefon: Det centrale øvelsesforum kan kontaktes via på oevelsesforum@brs.dk

10 10 human error management Det er menneskeligt, at fejle - men ingen undskyldning!

11 human error management 11 Hvad enten vi indgår som aktører i en kompleks proces på et raffinaderi, et hospital eller i en beredskabsplan, kan vi ikke løbe fra, at vi er mennesker. Og en gang imellem bliver mennesker drevet af irrationelle faktorer såsom nysgerrighed, hovmod og utålmodighed, som får os til at opføre os uhensigtsmæssigt. af Rasmus Dahlberg, cand.mag., kursusleder, forfatter til bl.a. Den menneskelige faktor rd@complx.dk Man siger, at det et menneskeligt at fejle. Det er et betryggende standpunkt, for hvis det virkelig forholder sig således, kan vi jo ikke gøre for det. Vi er bare mennesker, og derfor laver vi ind i mellem fejl. Men udsagnet er dobbelttydigt. Man kan også forstå sætningen det er menneskeligt at fejle sådan, at det er fejlene, der gør os til mennesker. Hvis vi ikke fejlede engang imellem, ville vi være noget andet end mennesker. Ufejlbarlige, umenneskelige maskiner. Schweizeroste-modellen er udviklet af den britiske adfærdspsykolog James Reason og viser, hvordan fejl passerer igennem en række barrierer (fra venstre typisk design, procedurer og adfærd ). Godt design, gennemtænkte procedurer og fornuftig adfærd nedbringer risikoen for huller i osten, hvilket forhindrer fejl i at passere hele vejen gennem modellen og blive til ulykker eller katastrofer ovre i højre side. Den farligste situation opstår, når der er huller SAMME STED i alle tre osteskiver. Det kalder Reason an alignment of holes. (Ill: Jane Nygaard) Fejlens natur Slå man begrebet fejl op i en ordbog eller et leksikon, støder man på definitioner, som handler om brud på forventninger eller regler om fælles adfærd og opførsel. En fejl er altså en social handling noget én gør, som er i modstrid med noget, andre forventer. Mit udgangspunkt er, at menneskelige fejl ikke kan undgås, så længe der er mennesker involveret i de systemer, vi bygger op og arbejder med og i. Floskler om Zero Error Policies og klapjagt på de sidste to promiller menneskelige fejl er indholds- og nytteløse og i værste fald direkte skadelige for opbygningen af en sund fejlopfattelse. I stedet bør enhver organisation eksempelvis afklare, hvor sondringen mellem undgåelige og uundgåelige menneskelige fejl skal foretages. Det er f.eks. en uomtvistelig menneskelig faktor, at vi bliver trætte og uopmærksomme, hvis vi ikke er veludhvilede. Er det så en undgåelig eller uundgåelig menneskelig fejl, hvis en stresset direktionsassistent laver en alvorlig slåfejl i en kontrakt, som først opdages langt senere hvor det er for sent? Eller hvis en lokofører falder i søvn og forbikører et stopsignal med fatale konsekvenser? fortsættes side 12

12 12 human error management En fejl er en fejl, også selv om der ikke er nogen, der kommer til skade, eller noget, der går i stykker. Systemfejl Fejl opstår i systemer, hvor begrebet system skal forstås meget bredt som en afgrænsning, inden for hvilken aktører og komponenter har noget til fælles med hinanden, men som de ikke deler med aktører og komponenter uden for afgrænsningen. En fodboldbane er et system af banemarkeringer, spillere, bold, dommer, linjevogtere m.v., som i to gange 45 minutter plus eventuel forlænget spilletid har et meget veldefineret regelsæt til fælles. Brud herpå straffes resolut med et gult eller i værste fald rødt kort. Men når spillerne har forladt banen, ophører systemet og erstattes af andre afgrænsninger for fælles forventninger og adfærd, f.eks. straffelovens bestemmelser, som udløser andre konsekvenser af regelbrud. At forholde sig til fejl handler altså i høj grad om kontekst om at være bevidst om de systemer og relationer, man som menneske indgår i. Hvad der det ene øjeblik kan være en utilgivelig menneskelig fejl, kan det næste være helt normal og alment socialt accepteret adfærd. Fejlen er således et funktionelt begreb, en funktion af de omstændigheder, handlingen udføres i. Årsager og virkninger Samtidig er fejlen spundet ind i et væv af det, man kan kalde disproportional kausalitet : ulige forhold mellem årsager og virkninger. Som vestlige såkaldt civiliserede mennesker er vi rundet af en naturvidenskab, som gennem mere end et halvt årtusinde har fremmet den opfattelse, at verden omkring os er præget af lige forhold mellem årsager og virkninger. Ofte møder vi imidlertid kaos, hvor vi forventer forudsigelighed, eller kompleksitet, hvor vi ønsker os enkelhed. Og i komplekse systemer får små årsager ikke nødvendigvis små virkninger og omvendt behøver store, voldsomme konsekvenser ikke at være udløst af store, voldsomme påvirkninger. Det forvirrer os stakkels, lineært tænkende mennesker, hvilket øger risikoen for, at vi begår fejl. Den petrokemiske industri er per definition en højrisikobranche pga. den høje koblingsgrad, som rørledningernes sammenføjning af forskellige dele af produktionsanlægget medfører. På Union Carbides anlæg i Bhopal i Indien spredte rensevand sig i december 1984 gennem systemet af rørledninger, hvilket resulterede i en dødbringende kemisk reaktion i en lagertank. Resultat: et sted mellem og dødsofre i den hidtil værste giftkatastrofe, verden har oplevet. Billedet viser Union Carbides anlæg i Instititue, West Virgina, USA, ca Fabrikken i Bhopal var stort set identisk bare uden samme fokus på sikkerhedssystemer og procedurer. (US Library of Congress)

13 human error management 13 Kobling Derfor handler fejlbevidsthed også om at kunne gennemskue et systems tilstand. Her kommer begreber som kobling og kompleksitet ind. Kobling handler om, hvor tæt forbundet de enkelte dele i et system er. Jo højere hastigheden og jo mindre afstanden er mellem delene, des hurtigere vil eventuelle fejl sprede sig i systemet og påvirke andre dele. Kompleksitet er (blandt meget andet) et udtryk for, hvor mange forbindelser, der er på kryds og tværs af delene i et system. Jo flere forbindelser, des mere overraskende for mennesket vil konsekvenserne af en handling typisk være. En bekvem forklaring Men ét er de fejl i form af brud på forventninger og regler om fælles adfærd, vi begår i god tro og i den bedste mening noget andet er decideret ondsindede handlinger. Da en dårligt uddannet operatør på Union Carbide Indias kemiske fabrik i Bhopal i december 1984 ved et uheld kom til at sende rensevand ned i en lagertank med et stof, som reagerede eksplosivt med vand, var der tale om en fatal, menneskelig fejl. Efterfølgende forsøgte fabrikkens ejeres advokater at rejse mistanke om, at operatøren gjorde det med vilje. Derved ville handlingen nemlig skifte kategori fra menneskelig fejl til sabotage. Konsekvenserne for ofrene er de samme, men for ledelsen er sabotage ofte en mere bekvem forklaring end menneskelige fejl. Bevidst ondsindede handlinger kan man jo aldrig beskytte sig mod. Kerneårsagen En fejl er altså et ikke-tilsigtet brud på en regel i et system. Reglen kan være meget veldefineret i form af en fysisk grænseværdi i et design, f.eks. at en bestemt ventil makismalt kan tåle et tryk på 30 bar. Hvis en procesoperatør trykbelaster den pågældende ventil med 45 bar, begår han en fejl. Spørgsmålet er så, naturligvis, om operatøren i situationen er klar over, at han overbelaster ventilen. Her nærmer vi os den såkaldte kerneårsagsanalyse, som er en metode til undersøgelse af utilsigtede hændelser, hvor man bliver ved med at spørge hvorfor, indtil man er kommet så langt tilbage i årsag-virkningskæden som muligt helt ind til kerneårsagen. Det nytter jo ikke meget at fyre procesoperatøren, hvis fejlen i virkeligheden skyldtes et defekt manometer, en uhensigtsmæssig indretning af arbejdsforholdene, dårlig uddannelse eller noget helt andet. Kerneårsagsanalysen er et frugtbart redskab, især når den vendes om og bruges proaktivt i arbejdet med fejlkultur. Procedurebrud Regler kan også være af proceduremæssig art, dvs. mere eller mindre formaliserede skriftlige eller mundtlige aftaler om adfærd inden for et systems afgrænsning. Det er en menneskelig fejl at køre 80 km/t på en strækning med hastighedsbegrænsning på 50 km/t, ligesom det er en fejl at bevæge sig rundt på en byggeplads uden det foreskrevne sikkerhedsudstyr i form af hjelm, sko m.v. En typisk forskel på de førstnævnte fejltyper og brud på procedureniveauet er, at der virkelig skal viljestyrke til for at forbryde sig mod designet. Man skal overbelaste en fysisk komponent, manuelt gå ind og rette i et softwareprogram eller fjerne en sikkerhedsafspærring. Der skal med andre ord oftest en aktiv handling til for at begå en fejl på designniveauet. Procedurer kan derimod brydes passivt, ved at en operatør undlader at gøre det, som hans eller hendes procedurer foreskriver. Et afgørende led i den kæde af årsagssammenhænge, som førte til tragedien ombord på Harold of Free Enterprise i Den Engelske Kanal i 1987, var netop en matros, som sov på sin vagt og derfor ikke bemærkede, at bovporten ikke blev lukket. Latente og aktive fejl Der findes også en anden frugtbar sondring mellem forskellige fejltyper, som går på tværs af opdelingen i design-, procedureog adfærdsniveauet, nemlig latente og aktive menneskelige fejl. Definitionerne bygger her på den tidsmæssige sammenhæng mellem en menneskelig fejl og dens konsekvens. Indlejrede menneskelige fejl begås typisk af designere i form af arkitekter, ingeniører, programmører og andre faggrupper, som planlægger og foretager beregninger forud for den egentlige konstruktion af et fysisk system, f.eks. en offshore platform. Sådanne fejl kan være banale slåfejl, som ikke bliver rettet, regnefejl, som ingen eftertjekker, eller mere komplekse fejl såsom manglende overblik over, hvordan forskellige dele af systemer influerer på hinanden i forskellige tilstande. Man forsøger at fange sådanne fejl, allerede inden de første jerndragere bliver svejset sammen, bl.a. gennem såkaldte HAZOPS (HaZard OPerabillity Studies), hvor konsulenter minutiøst gennemgår systemet og simulerer alle mulige tilstande ved simpelthen at beregne, hvad der sker, hvis Ventil A er lukket, mens Ventil B er åben osv. osv. osv. De slumrende fejl Alligevel smutter latente menneskelige fejl med mellemrum gennem nettet og bliver bygget ind i et system, hvor de ligger og slumrer. Her venter de på, at omstændighederne (konteksten) forandrer sig på en måde, så fejlene bryder ud i lys lue. Hvis en designfejl f.eks. betyder, at en bestemt komponent i et fabriksanlæg Mentalt tunnelsyn Det første skridt i en sådan proces er at acceptere, at det er menneskeligt at fejle. I 1980 brød et passagerfly i brand kort efter starten fra Riyadh. Piloterne fik situationen under kontrol og vendte hurtigt tilbage til lufthavnen. Desværre koncentrerede kaptajnen sig så meget om selve nødlandingen, at han tilsyneladende glemte, at der var ild i flyet. Efter touch down nægtede han at påbegynde evakueringen straks. Kort efter eksploderede flyet, hvorved alle 301 ombordværende omkom. Ved en næsten identisk ulykke et par år senere i USA, evakuerede piloterne omgående maskinen, og her lykkedes det at redde mere end halvdelen af passagererne. Den bedste forklaring på, hvad der gik galt på det saudiske fly, er, at kaptajnen blev ramt af en form for mentalt tunnelsyn, som fik ham til at overfokusere på én opgave, hvorved han mistede overblikket og evnen til at prioritere. fortsættes side 14

14 14 human error management Diskussion om autopiloten To piloter ombord på et amerikansk rutefly begyndte under en rutineflyvning i 1973 at diskutere en teknikalitet omkring autopiloten. For at finde ud af, hvem der havde ret, endte de med kortvarigt at koble en bestemt elektrisk komponent i cockpittet ud, hvilket fik den ene af flyets jetmotorer til at accelerere ud af kontrol og eksplodere. Et turbineblad ramte en af flyets ruder, og en passager blev suget ud og dræbt. I dette tilfælde var irrationelle menneskelige faktorer såsom nysgerrighed og utålmodighed på spil. med mellemrum bliver overophedet, men ikke nok til, at der sker noget ved det, kan det blive fatalt, hvis man efter flere års drift vælger at opstille en anden komponent tæt på den eksisterende, hvorved der sker varmeudveksling mellem de to komponenter. I dette tilfælde kan den indlejrede, slumrende menneskelige fejl pludselig få en konsekvens i form af f.eks. en eksplosion. Voldsomme konsekvenser Over for de latente menneskelige fejl står de aktive, som er karakteriseret ved et tæt tidsmæssigt sammenfald mellem årsag og virkning. Er der en veldefineret procedure for f.eks. afkobling af et alarmsystem, går sirenen øjeblikkeligt i gang, hvis man laver en fejl under indtastningen af sin kode. I det perspektiv er de aktive menneskelige fejl ofte de mest gennemskuelige og let forståelige for de involverede aktører. Problemerne opstår først for alvor, når de begås i tæt koblede systemer, hvor årsagen lynhurtigt spreder sig til andre dele og komponenter. Hvis der samtidig er latente, slumrende fejl i systemet, kan disse risikere at blive udløst af en aktiv menneskelig fejl, som derved vil resultere i en uforholdsmæssig voldsom konsekvens. Sådan vil den aktør, som begår fejlen, i hvert fald ofte opleve det. De bedste fejl Af sondringen mellem latente og aktive menneskelige fejl følger, at en del af definitionen på en fejl er, at den ikke nødvendigvis behøver få en konsekvens. Hvis der aldrig indtræffer en udløsende faktor, eller omstændighederne aldrig forandrer sig, kan en indlejret menneskelig fejl i teorien ligge og slumre i et system til al evighed. En fejl er en fejl, også selv om der ikke er nogen, der kommer til skade, eller noget, der går i stykker. Sker der et utilsigtet brud på en regel i et system, er det en fejl, hvad enten nogen opdager det eller ej, og hvad enten det får en konsekvens eller ej. Hvad Human Error Management angår, er det faktisk de fejl, som ikke udløser nogen nævneværdig konsekvens, vi skal være gladest for. Det eneste, man nemlig med sikkerhed kan sige om disse fejl er, at de med stor sandsynlighed vil ske igen. Derfor bør vi glæde os over, at vi nu er blevet opmærksomme på problematikken, og at vi har en oplagt mulighed til at håndtere fejlmuligheden, så fejlen i fremtiden enten kan undgås, eller at vi i det mindste kan sikre, at den heller ikke næste gang får en konsekvens. Den menneskelige faktor Sådanne fejl uden følger kaldes Tæt på er inden for sikkerhedsarbejdet, og store organisationer bruger ofte mange ressourcer på at identificere, registrere og systematisere disse konsekvensløse utilsigtede hændelser. Det gør man naturligvis i et læringsperspektiv, men det er absolut ikke uden forhindringer. Også her spiller den menneskelige faktor ind, for hvad er den naturlige reaktion på at lave en fejl? At kigge sig over skulderen for at se, om nogen opdagede det. Helt grundlæggende opleves det at fejle nemlig som pinligt af de fleste. Når vi bryder en regel i et system, taber vi for en kort stund respekten for os selv. Og denne reaktion er farlig, for den udmønter sig ofte i en irrationel adfærd selv hos toptrænede professionelle aktører. Et meget væsentligt mål i arbejdet med Human Error Management må derfor være at udvikle metoder og systemer, som dels er i stand til at identificere og opfange viden om konsekvensløse fejl, dels sætter organisationen i stand til at lære heraf ved at kommunikere denne indsigt på en positiv måde. Det første skridt i en sådan proces er at acceptere, at det er menneskeligt at fejle. Men samtidig slå fast, at det er ingen undskyldning.

15 udviklingsdage på kastellet 15 Kompetenceudviklingsdage på Kastellet den 5. og 6. oktober af claus bjørnelund Samtænkningssektionen gennemførte efterårets kompetenceudviklingsdage den 5. og 6. oktober på Kastellet sammen med vores samarbejdspartnere. Målgruppen for dagene er B-medlemmer fra samfundsvigtige virksomheder, og temaet var denne gang planlægning og forebyggelse indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet. Ønsket om tværfaglighed blev opfyldt med 9 oplægsholdere og 30 deltagere, der igennem oplæg og dialog sikrede, at temaet blev belyst fra forskellige vinkler. Karen Kramhøft fra Teknologisk Institut bidrog ved at fortælle om facilitatorens værktøjskasse, så sikkerheds- og beredskabskoordinatoren kan opnå en endnu bedre organisatorisk forankring eksempelvis ved implementeringen af en beredskabsplan. Dernæst satte Hans Bruhn fra Beredskabsstyrelsen fokus på Den Helhedsorienterede Beredskabsplanlægning, også kaldet HOB en, igennem præsentation og en øvelse. Et oplæg, der skabte masser af aktivitet og dialog. Mennesker oplever i sagens natur risici meget forskelligt, hvilket i fagsprog hedder risikoperception. Misse Wester fra Den Kongelige Tekniske Højskole I Stockholm inspirerede deltagerne ved blandt andet at fortælle om, hvordan eksperter baserer deres risikoopfattelse på sandsynlighed, hvorimod befolkningen baserer deres på de nære, konkrete konsekvenser, som de måtte opleve. Professor Steen Leleur fra Dansk Teknologisk Universitet bidrog med en systemisk vinkel på planlægning, hvilket udmøntede sig i konkrete forslag som eksempelvis beslutningskonferencer, der kan anvendes til at skabe forankrede beslutninger indenfor sikkerheds- og beredskabsarbejdet. Professor Torben Juul Andersen fra CBS vendte for en stund det traditionelle ønske om at skabe overblik og struktur på hovedet og kom med bud på, hvordan de traditionelle planlægningsværktøjer kan suppleres med andre metoder. Historien giver os indsigt og gør os klogere. Det er således svært at forestille sig en officer inden for beredskabet eller i militæret uden kendskab til tidligere tiders katastrofeindsatser og krigshistorie. Det giver også mening for sikkerheds- og beredskabskoordinatoren at have en vis indsigt i historien om, hvordan mennesket forholder sig til risiko. Emnet blev taget op af Henrik Klitmøller Rasmussen, der fortalte om menneskets forhold til det usikre igennem de seneste år. Man må forvente et vist kaos i en samfundsvigtig virksomhed, såfremt der opstår en kritisk hændelse, og planen ikke holder. Igennem en øvelse på Kastellets volde gennemført af SiriusPartners blev der simuleret et kaos, der illustrerede vigtigheden af at etablere overblik, planlægge og uddelegere. Det sidste oplæg blev gennemført af Esbern Stig Møller fra Politiets Efterretningstjeneste. Esbern fortalte blandt andet om, hvilke fora der sikrer, at de informationer som PET kommer i besiddelse af, vidensdeles i nødvendigt omfang i forhold til de samfundsvigtige virksomheder. Kompetenceudviklingsdagene blev afsluttet med en evaluering, der viste, at deltagerne havde været meget tilfredse med dagene, og at stort set alle forventer at deltage på de næste kompetenceudviklingsdage, der finder sted i april Her er temaet øvelsesvirksomhed og teamwork. 9 oplægsholdere og 30 deltagere sikrede, at temaet igennem oplæg og dialog blev belyst fra forskellige vinkler.

16 16 major henrik lysholm ingen hellige køer i udviklingens af TINA JUUL RASMUSSEN tina@juul-kommunikation.dk Henrik har hang til alt, hvad der bevæger sig hurtigt på vandet, på landjorden og i luften: Faldskærmsudspring, Nitrox-dykning, bådfører på Danmarks hurtigste actionbåd og roadracing på hurtige motorcykler. Blot noget af det, 39-årige major Henrik Lysholm har givet sig af med - for sjov og alvor. Kernen i hans virke, siden han var omkring 20 år gammel, trækker dog ét tydeligt spor gennem adskillige af forsvarets og hjemmeværnets grene med flere udsendelser til internationale missioner. - Jeg har altid været interesseret i at kunne lede folk, hvor der var et relativt højt stressniveau og et vist faremoment, eksempelvis i internationale missioner. Hvis jeg kunne håndtere det, ville jeg formentlig kunne håndtere de fleste situationer, siger Henrik Lysholm. Faldt for team-ånden I dag er foden imidlertid lettet lidt fra speederen. Med kone og to børn på hhv. fem og ni år har familielivet fået højeste prioritet. I både fritid og på arbejde er faldskærmen, dykkerudstyret og de internationale missioner for tiden afløst af en mere jordnær og strategisk udfordring: Jobbet som militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen er en post, Henrik Lysholm har bestridt siden Jeg faldt tidligt for det fællesskab og den særlige team-ånd, som findes i både forsvaret og hjemmeværnet. Derfor var hjemmeværnet også interessant for mig, da jeg på et tidspunkt ville skifte miljø for at prøve noget andet efter en periode i hæren. Jeg har troen på, at vi lærer livet igennem ved at være i udviklende miljøer, som er nye og ukendte. Jeg ville dog gerne blive i uniformen, fordi jeg altid gerne har villet tage ansvar for og beskytte de værdier, vi har i det danske samfund. Derfor var hjemmeværnet et oplagt valg for mig, siger Henrik Lysholm.

17 major henrik lysholm 17 navn Major Henrik Lysholm, militærfaglig koordinator i samtænkningssektionen, har altid været drevet af et ønske om at tage ansvar og beskytte værdierne i vores samfund. Derfor giver jobbet som bindeled mellem den militære og civile verden god mening for manden, der både arbejdsmæssigt og privat elsker store udfordringer I dag træder han så sine militærstøvler i de lange gange i Hjemmeværnskommandoen på Kastellet i København. Her skal Henrik Lysholms helt overordnet være med til at sikre, at man gør større nytte af de militære kompetencer i det civile sikkerheds- og beredskabsarbejde. - Jeg har f.eks. været ansvarlig for at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb for Trafikstyrelsens krisestab i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, bl.a. som forberedelse til COP 15. Vi lærte dem at analysere kritiske hændelser, udarbejde beslutningsgrundlag for ledelsen, udøve krisekommunikation og at arbejde som en stab som et team og under højt tidspres, også i planlægningsfasen, fortæller Henrik Lysholm. De frivillige er en guldgrube Det var bl.a. erfaringerne fra chefposten i CIMICSEK i DAN BAT (den danske bataljons civil-militære samarbejdssektion i Kosovo, red.), som vakte Henrik Lysholms interesse for netop det civilmilitære samarbejde og som i sidste ende førte ham til SAS-kontoret på Kastellet. - For mig at se er det et fantastisk initiativ at øge tværfagligheden og operationalisere samtænkningen: Netop at en politi-, beredskabs-, erhvervs- og militærfaglig person er placeret på samme adresse og har daglig samarbejdsflade, giver en fantastisk synergi. Og når behovet opstår, kan vi relativt smidigt invitere de forskellige relevante myndigheder, så information kan udveksles og forankrede beslutninger tages. Dette forsøger vi at sætte i system sammen med vores samarbejdspartnere. I den sammenhæng ser Henrik Lysholm hjemmeværnets frivillige som en vaskeægte guldgrube. - Jeg har jo selv oplevet den folkelige forankring, som udgør et stort potentiale i at opbygge et robust samfund. Jo mere viden vi kan udbrede om forebyggelse og reetablering, jo mere robust bliver samfundet, mener jeg. I øjeblikket taler man om en resiliencetankegang (menneskets og organisationers evne til at modstå fortsættes side 18

18 18 major henrik lysholm - Som officer er jeg jo uddannet til netop at lede andre i pressede situationer, kunne bevare overblikket, samt holde hovedet koldt katastrofesituationer, red.): At samfundets største robusthed nok findes i de enkeltpersoner, som kan handle på baggrund af den viden, de har både alene og sammen med andre. For ét er, at vi har vores forskellige beredskaber, men det handler jo om at få dem vævet sammen i et endnu mere finmasket sikkerhedsnet, og lige præcis her er de frivillige et unikt distributionsnet til at formidle, hvad man skal gøre før, under og efter katastrofesituationer. Interface mellem civil og militær verden I det daglige arbejde er det dog først og fremmest virksomheder og styrelser, Henrik Lysholm har kontakt med. Opgaven er at bidrage til at klæde de sikkerheds- og beredskabsansvarlige så godt på som muligt med baggrund i hans egne praktiske erfaringer fra bl.a. internationale kriseområder. - Som officer er jeg jo uddannet til netop at lede andre i pressede situationer, at kunne bevare overblikket, samt at holde hovedet koldt - nogle af de værktøjer, jeg kan være med til at formidle til andre. Men det betyder også meget for mig at få lov at fortælle andre om det, jeg brænder for. Og at finde et fælles sprog og en fælles terminologi. Det er vigtigt, fordi vi ellers kan tale forbi hinanden i kritiske øjeblikke. Så man kan sige, at min funktion er at være en form for interface mellem det militære og civile system og at få gjort deres respektive kompetencer synlige. Jeg mener, at flere og flere opgaver skal og bør løses i fællesskab. Men det øger selvsagt behovet for et indgående kendskab til kulturer og arbejdsprocedurer hos hinanden. Det er her, vi kommer ind i billedet, konstaterer Henrik Lysholm. Master of Disaster Management Om føje år kan Henrik Lysholm så også skrive Master of Disaster Management på cv et. Sammen med kollegaen, erhvervsfaglig koordinator Claus Bjørnelund, er han i gang med en mastergrad i katastrofehåndtering på Københavns- og Lunds Universiteter i øvrigt som nogle af de første fra den militære verden. Men hvorfor? - Vi mener, at der er så stort et potentiale mellem de civile, humanitære og militære at vi også må lære de humanitære organisationers måde at tænke og operere på at kende. For mig at se handler det om at tænke anderledes også i humanitære katastrofer. Her kan hjemmeværnet spille en vigtig rolle, hvis de andre parter lærer os at kende og ved, hvordan vi arbejder. Og vi hører, at de har brug for vores militære kompetencer. En af udfordringerne er selvfølgelig at sidde over for f.eks. Røde Kors, som forståeligt gerne vil bevare neutralitetsdelen men som samtidig kan se, at der kan være nogle fordele i et samarbejde med os. Vi er kommet til en forståelse af hinanden, men det gør man ikke på en time. Derfor er det vigtigt at vi er til stede i så- Jeg har en interesse i snart at skulle af sted på en international mission igen, indenfor en overskuelig fremtid, dels for at være med til at gøre en forskel og dels fordi det er med til at holde en skarp Mød Henriks tre kolleger fra Samtænkningssektionen på følgende link:

19 major henrik lysholm 19 danne sammenhænge også. Læg dertil, at Henrik Lysholm bliver dybt inspireret af studiekammerater fra steder i verden, hvor en katastrofe er af en helt anden dimensioner end, vi er vant til i Danmark, f.eks. Haiti. - En af vores kammerater er haitianer. Umiddelbart efter jordskælvet tog han ned for at hjælpe sin familie. En anden var flere uger derude for at koordinere indsatsen i FN-regi. Og jo, jeg kunne også sagtens se mig selv tage del derude i den koordinerende indsats og som rådgiver for det militære system. På længere sigt i genopbygningsfasen efter en katastrofe - ser Henrik Lysholm også en rolle for hjemmeværnet og ikke mindst de virksomheder, SAS-kontoret samarbejder med. - Loopet tilbage til os og virksomhederne er, at man på sigt kunne have en interesse i at tage ansvar i en genopbygningsfase af f.eks. administration og infrastrukturer med den specialviden, de og vi har. Det kunne være inden for energiforsyning, i transportsektoren, mht. veje og havneanlæg, i it- og telesektoren osv. Og på længere sigt også inden for sundhed og fødevarer. Jeg tror helt sikkert, at vi vil se mere og mere, at officerer også rummer civile kompetencer og derfor kan virke i humanitære indsatser, både i den akutte fase og i genopbygningen. Holder alle døre åbne Det er netop den brede, tværfaglige og, om man vil, holistiske, tilgang, som tiltaler Henrik Lysholm. - Det giver god mening for mig. Tidligere - og måske stadig lidt var der en tendens til at blive i sin egen søjle. Men hvis man vil ophøje indsatsen til noget særligt, er vi nødt til at sætte os sammen, tale sammen og arbejde sammen. Og hos os er der ingen hellige køer overhovedet! Alt er til diskussion i udviklingens ånd for at skabe det bedste produkt og skabe tryghed. Og sådan er Henrik Lysholm også selv som menneske: Han holder helst alle døre åbne. - Jeg har f.eks. ikke altid villet være professionel soldat. Da jeg var færdig med gymnasiet, var alle muligheder åbne. Men jeg har omvendt altid vidst, at jeg ville være med til at tage ansvar. Og da jeg som værnepligtig fandt ud af, at forsvaret havde den særlige team-ånd og ansvarsbevidsthed, havde jeg ikke lyst til at slippe det igen. Men jeg har altid søgt udfordringer og udvikling. Det er min overskrift. Derfor er muligheden for igen at stå i en international mission ikke fjern for Henrik. - Frekvensen for de internationale missioner, nitrox-dykningen og udspring har i nogen tid været noget lavere en tidligere, fordi jeg har valgt familielivet til. Jeg ved, at hvis man både vil blæse og have mel i munden, ryger melet ud. Så jeg har taget et klart valg fokus er på familien. Men jeg har en interesse i snart at skulle af sted på en international mission igen, indenfor en overskuelig fremtid, dels for at være med til at gøre en forskel og dels fordi det er med til at holde en skarp. major henrik lysholm, 39 år 2009 deltidsstuderende på Master of Disaster Management på Københavns Universitet 2008 militærfaglig koordinator i Samtænkningssektionen udenlandsk Stabskursus 2 (Chefprogrammet, Försvarshögskolan, Sverige) med speciale i strategiog sikkerhedspolitik Sagsbehandler i Personel- og Uddannelsessektionen, Forsvarets Personeltjeneste 2004 chef for Den Danske Bataljons Civil-militære Samarbejdssektion (CIMIC) i Kosovo Sagsbehandler i Planlægningssektionen i Hjemmeværnskommandoen logistikofficer, operationsofficer ved I Bataljon, kompagnichef ved II Bataljon, Den Kongelige Livgarde Videreuddannelses trin I for militære ledere, Hærens Officersskole uddannelsesofficer og næstkommanderende ved Hærhjemmeværnsdistrikt delingsfører ved Danske Livregiment, herunder udsendelse til Kraina under UNPROFOR hold 3

20 20 DER ER INGEN VEJ UDEN OM... Der er ingen vej uden om samtænkning I dansk sammenhæng er begrebet samtænkning relativt nyt, mens tanken om at kombinere militær og civil indsats internationalt set har eksisteret siden slutningen af 2. verdenskrig. Men hvad dækker begrebet egentlig, og hvilke erfaringer kan vi drage nytte af i Danmark? Det forklarer major Nicolas T. Veicherts fra Forsvarsakademiet her. af TINA JUUL RASMUSSEN tina@juul-kommunikation.dk Samtænkning. Et ord, som ikke findes i Nudansk Ordbog, men som er fuldt gangbart og velkendt i militære kredse. Ordet er et konstrueret begreb, som - i den korte version - handler om, at civile og militære kapaciteter skal virke sammen i en koordineret indsats. Så enkelt er det, når major Nicolas T. Veicherts, chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi, forklarer det begreb, han selv har forsket i og skrevet artikler om. Og som der i virkeligheden ikke findes en officiel definition på. Tilmed kan samtænkning også hurtigt blive en meget kompliceret størrelse, helt afhængig af konteksten: - I nogle sammenhænge er samtænkning helt ukompliceret: F.eks. når militæret sikrer, at fødevarer til jordskælvsofrene i Haiti ikke bliver plyndret, eller yder transportstøtte til at flyve nødhjælp efter tsunamien i Det er behov, alle kan forstå. Her er ingen krig, ingen trusler, ingen fjender, og derfor er det ukompliceret at tale om samtænkning mellem militær og civil indsats. Det bliver først kompliceret, når det handler om krig og om at gennemtvinge en bestemt politisk dagsorden med militære midler. Civil indsats blev humanitær Hvad Nicolas T. Veicherts præcist mener med det, vender vi tilbage til. Først den historiske tråd: - Samtænkning er ikke noget nyt i militær sammenhæng. Allerede efter 2. verdenskrig blev den militære sejr i Vesteuropa og Japan fulgt op af massive civile nødhjælps- og udviklingsindsatser, som til at begynde med var ledet af såkaldte militære civil affairs enheder. Denne kombination af militær og civil indsats dannede grundlaget for den stabilitet, der i dag karakteriserer Tyskland og Japan, forklarer Nicolas T. Veicherts og fortsætter: - Imidlertid frøs mulighederne for at skabe fred i verdens konfliktområder til is under Den Kolde Krig. Groft sagt fordi det ikke var muligt at enes om, hvorvidt fred og stabilitet skulle bygge på kommunisme eller kapitalisme. Derfor kom konfliktløsning i højere grad til at handle om at neutralisere konflikter, og FN indledte årelange fredsbevarende missioner, der fysisk holdt to stridende parter fra hinanden, men som ikke kunne fjerne eller løse konflikten. En logisk konsekvens var at etablere en nødhjælps- og udviklingsindsats, der, bl.a. for at kunne frigøre sig fra supermagternes interesser, kom til at bygge på principper om uafhængighed, neutralitet og upartiskhed på linje med de to helt særlige organisationer, FN og Røde Kors. Og dermed blev den civile indsats i konfliktområderne humanitær - ikke styret af statslige interesser. Behov for militær handlekraft genopstod Men afslutningen af den kolde krig forandrede igen verdensbilledet. - Nu var viljen atter til stede til både at afslutte konflikter og stabilisere og demokratisere konfliktområder, hvor især Vesten engagerede sig i forskellige militære indsatser. Særligt inspirerende var den daværende amerikansk ledede tilbageerobring af Kuwait i 1991 og de fejlslagne FN-missioner i Rwanda 1994 og i det tidligere Jugoslavien Alle pegede de nemlig på behovet for en tungere og mere handlekraftig militær indsats. Her taler offensiverne mod Serbien, inklusive indmarchen i Kosovo, Afghanistan og Irak deres tydelige sprog, konstaterer Nicolas T. Veicherts. Han peger på, at karakteristisk for disse krige er, at det militært er forholdsvist nemt at fjerne det regime eller de despoter, man ikke kan lide Taleban, Milosovich, Saddam Hussein. Og: - Til og med er krigsførelsen i dag så sofistikeret og relativt hensynsfuld, at det land, som Vestens militære styrker overtager, i meget høj grad ligner det, som i går var styret af et undertrykkende regime eller en diktator. Og fordi vi netop ikke er i krig med befolkningen snarere tværtimod overtager Vesten alle den lokale befolknings problemer samtidig med, at befolkningens forventninger til positive forandringer fra den militære magts side når helt urealiserbare højder. Og det har, påpeger han, en konsekvens, som samtænkningen kan være med til at dæmme op for: - Med sådan et pres bliver behovet for en massiv og hurtigvirkende civil indsats naturligvis meget stort. Derfor er det vigtigt,