Unemployment benefits for those who are employed. Dagpenge for dem der har et arbejde

Transkript

1 Unemployment benefits for those who are employed This paper examines how the reforms of the labour market can be seen as an indication of a general liberalization throughout Danish society. Through analysis of the effect of the welfare reform of 2010, on the Danish Flexicurity-model, we discovered trends towards a more individualized society. This paper utilizes both an economic and sociological approach to analyzing the subject. Through a critical discourse analysis, we have found changes in the discourse practice in two speeches held by previous leader of the opposition and current prime minister Helle Thorning- Schmidt. This can be seen both as a result of a shift in responsibilities, and as an indicator of a more liberal view on national development. The latter is particularly supported by other parts of the analyses. In conclusion the Danish labour market system is undergoing a significant change towards liberalization, particularly due to the doubling of the restraints connected to re-entering the labour market in the 2010 welfare reform. Dagpenge for dem der har et arbejde Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan de seneste reformer af det danske arbejdsmarkedet er en indikator for en generel liberalisering af samfundet. Gennem analyser af reformens effekt på Flexicurity-modellen, har vi kortlagt tendenser med en øget individualisering. Igennem en økonomisk og en sociologisk tilgang til projektet har vi opnået en tværfaglighed der skaber et sammenhængende billede af problemstillingen. Vi har gennem Faircloughs kritiske diskurs analyse fundet ændringer i Helle Thorning-Schmidts diskursive praksis før og efter folketingsvalget i Dette kan både ses som et skift i ansvarsområder, og mere interessant, som en indikator for en mere liberal tilgang til Danmarks udvikling. Det kan konkluderes at det danske arbejdsmarked undergår en signifikant reformering imod en øget liberalisering, specielt pga. fordoblingen af genoptjeningskravet, der er kravet til genindtrædelse i dagpengesystemet. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Motivation Metode Problemformulering Arbejdsspørgsmål Fokus og afgrænsning Valgt af teori Valg af empiri Metodevalg Kvantitative metoder Kvalitative metoder Validitet Kvalitet af teori Begrebsafklaring Teori Flexicurity og finanspolitik Arbejdsmarkedstriaden Finanspolitik Sammenfatning Diskursteori Hegemoni og ideologi Faircloughs tre-dimensionsmodel Tekstens dimension Diskursiv praksis Social praksis Sammenfatning Baggrund og reelle tiltag Overordnet historisk perspektiv fra Politisk Baggrund Dagpengereformens tiltag Sammenfatning Samfundsøkonomisk Analyse

3 5.1 Indledning Arbejdsmarkedet Finans og stabilisatorer Sikkerhed Fleksibilitet Dagpengeperioden Genoptjeningskravet Kompensationsgraden Den aktive arbejdsmarkedspolitik Dagpengereformen og tendenser Sammenfatning Diskursanalyse Diskursanalyse Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Sproglige funktioner og grammatiske stemninger Diskursiv praksis Modalitet Evaluering Diskursanalyse Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Sproglige funktioner og grammatiske stemninger Diskursiv praksis Modalitet Evaluering Diskursanalytisk sammenfatning

4 7. Konklusion Litteraturliste Bøger Publikationer Websites Appendiks

5 1. Problemfelt Velfærdsstaten tog sin start i begyndelsen af 1900-tallet med den første alderdomsforsørgelse, som bliver anset for den indledende fase til det system vi kender i dag. Denne forsørgelsesstrategi har siden udviklet sig, og blev specielt i 60 erne et koncept, som hele staten var bygget op omkring (DH 1). Tendenserne er i dag stadig tydelige ift. fx fri uddannelse. Det er altså en tanke om at tage hånd om de svageste i samfundet, og skabe nogle ydelser der sikrer lige rettigheder og et højt niveau af levestandard, der underbygger idéen om velfærdsstaten. Siden 80 erne er disse ydelser blevet forringet igennem reformeringer. Under parolen effektivisering, er flere af landets hospitaler fx lukket ned og samlet i de såkaldte superhospitaler, og mere aktuelt er dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år. Dette er en direkte modsætning af den før beskrevne tankegang. Vi finder det interessant at observere denne udvikling i samfundet, for at se om der kan findes tendenser der peger på, at Danmark er på vej væk fra velfærdsstaten, og imod en konkurrencestat. Derudover er et øget fokus på individualitet en paradoksal politisk kurs for en regering der, efter gamle dyder og idealer, burde bygge på solidaritet og fællesskab. Det er en grundlæggende interesse, for den situation som lønmodtagerne befinder sig i, som driver vores arbejde med dette projekt. Da vi selv om få år skal ud på arbejdsmarkedet, er disse ydelser relevante for os, da de direkte vil påvirke vores arbejdsliv. I den forbindelse blev vi interesseret i netop det danske arbejdsmarked, og den måde som det er sammensat på. Opbygningen af det danske arbejdsmarked er medvirkende til, at Danmark har en høj arbejdsmarkedsmobilitet. Dette er muligt, fordi folk igennem understøttelsessystemet kan opretholde et vist indkomstniveau imellem jobs. Vi er interesseret og undrer os over, om en halvering af dagpengeperioden, samt en fordobling af genoptjeningskravet vil have indflydelse på den danske arbejdsmarkedsmodel. Der er i de seneste år blevet vedvarende sparet på bl.a. dagpengeområdet (Finansministeriet, 2010;7,12,15), hvilket fx Helle Thorning-Schmidt (Thorning) tidligere har kritiseret (Bilag 1). Mest markant er halveringen af dagpengereformen fra 4 til 2 år, som flere medier anskuer vil give problemer for ca danskere (AO 1). Hvor arbejdsmarkedspolitikken tidligere byggede på en grundtanke om forsørgelse, fokuseres der nu primært på aktivering, hvor pligt til at bidrage til samfundet går hånd i hånd med mulighederne for at modtage dagpenge (Torfing, 2003; 235). Man kan nærmere definere det som en ændring mod begrebet workfare man skal yde en aktiv indsats for, at få et job og modtage understøttelse. Idéen bag denne tankegang er, at det er essentielt at alle bidrager til samfundet for at kunne opretholde 5

6 den velfærd som vi har. Det er deri vi ser relevansen for projektet. Derudover er det også relevant at se på selve arbejdsmarkedsmodellen i Danmark, for at se hvilken effekt dagpengereformen har på denne. Flexicurity-modellen er grundlagt i forholdet mellem fleksibilitet og sikkerhed. Som vi vil beskrive senere i opgaven, hænger hele modellen sammen og er gensidigt afhængige af hinanden. I forbindelse med dette studie af arbejdsmarkedets opbygning, blev vi opmærksomme på den delte opfattelse af, hvordan modellen burde sammensættes og påvirkes, hvilket bl.a. har resulteret i dagpengereformen. Det gik yderligere op for os, at selvom specielt oppositionen har kritiseret denne reform, er den alligevel blevet gennemført. Dette sker på trods af et regeringsskift i 2011, hvor reformen kunne være rullet tilbage. Derfor så vi det nødvendigt at udbygge studiet med en kritisk diskursanalyse, for at se om vi kunne gennemskue de tendenser som de nye diskurser i samfundet skaber. Udviklingen af samfundet, vil altid blive omtalt og kommenteret af politikerne, som er de aktører der netop skaber samfundet. Derfor vil der også altid kunne findes en kritik af regeringen fra oppositionen, som må stå på sidelinjen til der igen er valg. 1.1 Motivation Vores første interesse handlede om velfærdsstatens udvikling mod en konkurrencestat. Da vi gik til emnet, blev vi hurtigt yderligere interesseret i, statens selvlegitimering, når den foretager ændringer som dele af samfundet er direkte imod. Vores egen provokation bestod i dagpengereformen, som socialdemokraterne bl.a. udtalte de ville rulle tilbage hvis de kom til magten. Men dette skete som bekendt ikke. Vi fandt ud af, at selve spørgsmålet omkring den selvlegitimerende stat var for diffust. Derfor blev vi konkret interesseret i den egentlige reform af dagpengesystemet. Dette var en delt motivation fordi vi dels har en interesse i andre personers velbefindende, og dels fordi vi selv om et par år står på arbejdsmarkedet og er afhængige af understøttelsessystemet. Derfor faldt valget til sidst på en generel analyse af arbejdsmarkedets forhold og hvordan denne reform affekterer disse, samtidig med vi kigger på de mere politiske holdninger og tendenser indenfor dette område, for at forstå den udvikling der sker. 6

7 2. Metode 2.1 Problemformulering Vi identificerer vores problemformulering som et anomali. Det skyldes at vi ser den nye dagpengereform som en afvigelse fra normen (Olsen & Pedersen, 2011; 30-31). Vi forestiller os at denne problemformulering vil anskueliggøre velfærdsstatens udvikling: Hvorvidt er dagpengereformen en indikator for en liberalisering af den danske velfærdsstat, og hvordan kan dette evt. ses i Helle Thorning-Schmidts diskursive praksis, før og efter regeringsskiftet i 2011? Vi har delt problemformuleringen op i underspørgsmål for at holde fokus og afgrænsning, og for bedst mulig besvarelse. Det hjælper os til at bevare en tværfaglighed i projektet. 2.2 Arbejdsspørgsmål Hvilke reelle tiltag ligger i Dagpengereformen, og hvad er den politisk begrundelse og historiske baggrund for disse? Med dette spørgsmål ønsker vi, at identificere de markante dele af dagpengereformen fra 2010, redegøre for det politiske grundlag for vedtagelsen og den historiske udvikling på området siden Dette spørgsmål skal forsøge, at danne grundlag for projektet og give læseren en overordnet forståelse for området, dets udvikling, samt projektets interessefelt. Hvordan påvirker dagpengereformen arbejdsmarkedspolitik og strukturer? Dette spørgsmål vil danne grundlag for noget af projektets analyse, ift. de reelle konsekvenser, dagpengereformen har på arbejdsmarkedspolitik og -strukturer. Vi vil derfor primært bevæge os på et økonomisk plan, analysere den danske flexicurity-model og derved undersøge arbejdsløsheden i det danske samfund, samt dennes udvikling siden vedtagelsen af reformen. Ved at betragte disse forhold kan vi bedst muligt vurdere dagpengereformens validitet og effektivitet, også ift. optimum og minimal (positiv) effekt. 7

8 Hvordan forholder Helle Thorning-Schmidt sig til arbejdsløshed og liberalisering, før og efter regeringsskiftet i 2011? Vi vil ift. dette bevæge os på et sociologisk plan og vil anvende diskursanalyse som et sprogligt sociologisk redskab. Via en diskursanalyse af Thornings taler, fra henholdsvis 2011 og 2013, vil vi undersøge hvorvidt hendes italesættelse af Danmarks arbejdsløshed, har gennemgået en ændring i diskurs siden hun gik fra oppositions- til regeringsleder. 2.3 Fokus og afgrænsning Ved at analysere et område som arbejdsmarkedet, har vi bevidst valgt at afgrænse os for et i forvejen stort og komplekst område. Vi har valgt at fokusere på udviklingen og virkningerne af dagpengereformen, og dermed helt fravalgt at se på ikke-relaterede områder ift. arbejdsmarkedet. Vi vælger at sætte fokus på hvordan Thorning som repræsentant for rød blok, italesætter arbejdsløsheden samt hvordan hendes holdning og standpunkt ændrer sig mod en mere liberal tankegang efter hendes skift til regeringsleder. Til at se på denne problematik har vi valgt at lægge hovedvægten på det samfundsøkonomiske og sociologiske perspektiv, da disse skaber tværfaglighed og dermed en mere nuanceret besvarelse. Inden for det samfundsøkonomiske, ønsker vi at se på hvordan dagpengereformen påvirker arbejdsmodellen, dette vil vi gøre ved at analysere denne, for at kunne betragte hvilke udfordringer reformen skaber. Sociologisk har vi fokus på hvordan Thorning italesætter arbejdsløsheden før og efter regeringsskiftet. Til understøttelsen af analyserne har vi anvendt et interview med direktøren fra Cevea, Kristian Weise. Vi har valgt at begrænse os til et interview, da dette giver den fornødne forståelse for dagpengereformens udfordringer. Vi har bevidst afgrænset os til Danmark, da det er dennes arbejdsmarkedspolitik og -model vi tager udgangspunkt i. For større indblik i projektets erkendelsesformål, se bilag 5, hvori projektdesignet findes. 2.4 Valgt af teori Vores teorier skal danne rammen for analysen, og vi har valgt at fokusere på sociologiske og samfundsøkonomiske teorier, henholdsvis diskursanalyse og flexicurity-modellen. Til at belyse hvordan dagpengereformen påvirker arbejdsmarkedspolitik og -strukturer, har vi brugt flexicurity-modellen, da denne længe har været et begreb som karakteriserer det danske 8

9 arbejdsmarked. Vi har valgt at benytte os af flexicurity-modellen, da denne indeholder alle de affekterede områder og forklarer den symbiotiske forbindelse her imellem. Vi har brugt bl.a. Thomas Bredgaard og Jacob Torfing til at beskrive hvordan samfundet og arbejdsmarkedspolitikken har udviklet sig, og belyse hvorvidt disse er et udtryk for en stigende liberalisering. Dette har været med til sætte de institutionelle forandringer i arbejdsmarkedspolitikken i relief til forandringerne i samfundsudviklingen. Ved at belyse disse forandringer vil vi analysere, hvorvidt udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken tyder på en liberalisering. Vi vil supplere denne med Faircloughs kritiske diskursanalyse, som vi anvender som et sprogligt sociologisk redskab, da vi mener at italesættelsen af arbejdsløshed før og efter vedtagelsen af reformen, kan være med til at pege på, hvilke tendenser det danske samfund er på vej imod. Det vil være behjælpeligt til at analysere Thornings diskurs ift. arbejdsløshed. Ved at gå i dybden med anvendelsen af sproget, kan vi se hvorledes hendes politiske overbevisning har ændret sig og om den går i retning af en liberalistisk tankegang. Faircloughs erkendelsesmål er at kombinere tekstanalyse med en større social praksis i form af sociologiske og politologiske teorier om samfundet (Fairclough, 2008; 15). Hans analyse af den diskursive praksis ønsker at belyse ulige magtrelationer i et samfund (ibid.; 45). Faircloughs diskursanalyse indeholder tre dimensioner: tekst, diskursiv og social praksis. Inden for disse dimensioner kan diskurser kortlægges og analyseres. For at få det bedste udfald af en analyse skal alle tre dimensioner benyttes. De fungerer i et dialektisk forhold, supplerer og danner rammerne for hinanden (ibid; 29). Denne model gør efter vores mening diskursanalysen mere håndgribelig, da den er en af de eneste diskursteorier med så konkrete retningslinjer for selve analysens form. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i Faircloughs diskursanalyse frem for andre som blandt andre Laclau og Mouffes hvis diskursanalyse er langt mere aktørorienteret. (Thomsen, 2007; ). Desuden mener de, at sproget har indflydelse på hvilke politiske projekter, der har størst gennemslagskraft (ibid; 184). 2.5 Valg af empiri Der er taget udgangspunkt i forskelligt empirisk materiale i vores projekt som er udvalgt via den eksplorative fremgangsmåde (Olsen, 2011; ). Første del af opgaven består primært af faktuelle kilder. Der er tale om forskelligt historisk materiale og rapporter fra fx Beskæftigelses- og Finansministeriet. Tilsammen kan de belyse både de politiske og historiske forudsætninger. Ved at 9

10 benytte bl.a. offentlige rapporter som kildemateriale, og ekspert- og forskerviden, mener vi at opnå en valid og faktuel baggrundsviden om problemstillingen. Vi tager dog forbehold og er kritiske over for bias ift. afsenderen. Vi benytter bogen Analysing discourse af Norman Fairclough, for at belyse Thornings italesættelse af arbejdsløshed, samt liberalisering før og efter regeringsskiftet. Det valgte materiale indbefatter Thornings 1. maj taler fra henholdsvis 2011 og Talerne afholdes på Arbejdernes Internationale Kampdag (AIK), som traditionelt omhandler arbejdsløshed, hvilket gør det relevant for problemstillingen, at kigge på italesættelsen af dette. Vi har valgt at analysere en tekstuelle udgave, da det ikke er signifikant hvordan den mundtligt er blevet afholdt. Det er også i vores interesse at se nærmere på ordvalg og formuleringer, hvilket er mere hensigtsmæssigt med tekst. Begge taler er udelukkende politisk baserede, men i de to år der er imellem talerne, er der sket en betydelig ændring af dansk politik, idet Socialdemokratiet overtager regeringsmagten. Dermed er Thorning gået fra oppositions- til statsleder. Derfor er det ligeledes væsentligt at kigge på, om hendes syn på arbejdsløsheden har ændret sig. Til vores analyse af flexicurity-modellen har vi valgt at benytte os af andenhånds kilder. Kvalitativt har vi benyttet os af rapporter for, at udlede tendenser og perspektiver der kan være med til at belyse konsekvenserne af dagpengereformen. Kvantitativt har vi benyttet os af statistikker, til underbyggelse af analysen. Vi har brugt statistikkerne for at identificere problematikker, bl.a. ved at klargøre antallet af ledige, hvor mange af disse som står til at falde ud af dagpengesystemet, og hvor mange der er berettiget til kontanthjælp. Vi vil danne overblik over, dagpengereformens påvirkning af de ledige, som åbner for en vurdering af konsekvenserne og perspektiver ved dagpengereformen. Det har været en udfordring for os at belyse de reelle konsekvenser af den nye dagpengereform, da den er trådt i kraft i slutningen af 2012 og det derfor ikke endnu er muligt at statistisk påvise følgerne heraf. Det skal dog noteres at der allerede er blevet vedtaget en nødlov, kaldet Akutpakken, for at mindske konsekvenserne. Vi har primært benyttet os af de kvalitative metoder. Dette har vi gjort i form af forskellige førsteog andenhånds kilder såsom; bøger og rapporter. Vi har primært baseret vores viden på allerede bearbejdet data, altså analyser foretaget af andre. 10

11 2.6 Metodevalg Som nævnt, har vi valgt at benytte os af både de kvalitative og de kvantitative metoder, da brugen af disse metoder komplementere hinanden godt. Vi har valgt at benytte os kvantitativt af statistikker og kvalitativt vha. interview Kvantitative metoder Vi benytter den kvantitative metode i form af statistikker. Statistikkerne skal være med til, fx at klargøre antallet der bliver ramt af den nye dagpengereform, og står til at miste dagpengeretten. Med statistikker ønsker vi at se om der danner sig en generel tendens, som muliggør at generalisere og drage konklusioner. Dette bliver beskrevet som generaliserende teori (Olsen & Pedersen, 2011; 152). Der er forskellige faktorer der spiller ind på resultatet af statistikkerne, fx hvorvidt omfanget af ledige der vil miste dagpengeretten, skyldes den nye regulering i dagpengereformen. Til at bearbejde vores andenhånds statistikker benytter vi os af den hypotetisk-deduktive fremgangsmetode. Vi bruger en model af virkeligheden (Flexicurity-modellen) og udleder noget fra denne. Vi har forinden draget nogle hypoteser om at dagpengereformen påvirker arbejdsmarkedsmodellen, ved at svække sikkerhedsnettet og de økonomiske stabilisatorer. Igennem vores resultater vil vi se om disse svarer til vores formodning, men åbner også op for muligheden for abduktion, hvor der vil opstå resultater hvori der er uforudsete sammenhænge. (Olsen & Pedersen, 2011; 174) Kvalitative metoder Vi har desuden valgt at inddrage den kvalitative metode, da den kan være med til at fortolke på de kvantitative resultater Interview med Cevea Begrundelsen for at interviewe Cevea er, at tænketanken er nedsat til at analysere problemstillinger i samfundet, som de finder relevante. Deres arbejde gør at vi anser dem for, at have et overblik over 11

12 den politiske udvikling i Danmark. Formålet er derfor, at øge vores indsigt i den politiske udvikling gennem samtale, af forholdsvis ustruktureret karakter, med direktøren, Kristian Weise. Grundlaget for dette er, at lade interviewpersonen danne sammenhænge, og komme ind på vinkler som ikke er åbenlyse for os. Meningen med at interviewe en tænketank er, at det ideologisk baserede værdigrundlag giver os et bevidst perspektiv på konsekvenserne af dagpengereformen. Vi har valgt en socialistisk tænketank for, at underbygge det samfundsperspektiv vi undersøger i diskursanalysen, da Thorning, som formand for Socialdemokratiet, ligeledes er socialistisk. Det er derfor vigtigt, at det er deres grundlæggende samfundssyn som vi får fremkaldt i interviewet, da dette er kriteriet for at få den vinkel vi søger. Disse kriterier beskriver interviewformen det semistrukturerede livsverden interview (Kvale & Brinkmann, 2009; 186), hvilket er den form vi vil udføre interviewene i hht Forberedelse I forberedelsen af interviewet, var fokuspunktet at udarbejde spørgsmål og underspørgsmål. Det var vigtigt for os, at spørgsmålene var åbne, og gav anledning til uddybning og perspektiver der kunne diskuteres. Ved at bruge åbne spørgsmål, kunne interviewpersonen selv tage det mest relevante op til diskussion (Bilag 4). Der blev produceret underspørgsmål, som skulle agere rettesnor i løbet af interviewet og hjælpe os som interviewere med at holde fokus på det relevante for projektet. Der var dog samtidig en vurdering af, hvor omfangsrigt antallet af disse underspørgsmål skulle være, da et af kendetegnene ved det semistrukturerede livsverden interview er en opmærksom interviewer, der kan stille uddybende spørgsmål, på basis af de emner der bliver taget op af interviewpersonen. Forud for interviewet, kortlagde vi Ceveas eksistens- og værdigrundlag, for at få indsigt i deres kompetencer og dermed optimere udbyttet af interviewet. Derfor blev det nemmere at stille os kritiske over for Kristian Weise og få et kritisk interview. 12

13 Kvalitetsvurdering af interviewet Interviewet med Kristian Weise indebærer både gode og dårlige kvaliteter. Idet strukturen var opbygget omkring det semistrukturerede livsverden interview, blev vi opmærksomme på aspekter af problematikken og alternative løsninger, som vi ikke var opmærksomme på før. Kristian Weise tog sig god tid til at udforme og vurdere sine svar som ofte var lange og udpenslende. Det faktum, og vores omstillingsvillighed til at ændre strukturen af spørgsmålene, vidner om en opmærksom tilgang til interview praksissen. Dette er medvirkende til en forhøjet kvalitet af interviewet. Som 2. semester studerende, har vi visse mangler ift. indsigt på området, som Kristian Weise derimod besad. Derfor anerkender vi, at der i interviewet, manglede indsigt som umuliggjorde, at modargumentere Kristian Weise. Dette gjorde, at meget af den information vi fik, kunne være fundet på deres hjemmeside, da de har udtalt sig meget om emnet på det seneste. Vi havde igennem et interview håbet at opnå nye perspektiver. 2.7 Validitet Vi er opmærksomme på at der i vores projekt, skal være en veldokumenteret empiri der både er gyldig og pålidelig til at danne vores endelige konklusion. Derfor har vi forholdt os kildekritisk til samtlige empirivalg. Vores kilder til teorivalg er repræsenteret af fagfolk, som vi har tillid til, så de tekster vi henviser til er troværdige og valide. Vi har i høj grad forsøgt at frembringe stof der kun kommer fra anerkendte og troværdige kilder, så vores valg af artikler også kan fremstå som valide. Ved brugen af interviewet er vi opmærksomme på at det er farvet, da vi arbejder udfra en socialistisk synsvinkel. Det samme gælder for vores empirivalg til diskursanalysen, disse tekster er i høj grad farvet, hvilket ligger op til yderligere fortolkning og analyse, og det er derfor stadig relevant materiale til at lave en valid og fyldestgørende konklusion. 13

14 2.8 Kvalitet af teori Som det fremgår af tidligere materiale, har vi valgt at benytte os af to former for teori. Faircloughs diskurs analysemetode har til formål at analysere tekster for at identificere diskurser. Der er stor uklarhed omkring skellet mellem social praksis og diskursiv praksis. I den forbindelse har teorien ofte ligget under for kritik. Fairclough utydeliggører definitionen af førnævnte skel yderligere, idet at der især bliver lagt vægt på dialektikken (TD 1). Yderligere refleksion er det større fokus, hvad angår definition af diskursive og ikkediskursive praksisser. Det vil sige at ansvaret for tolkningen af teorien er vores. Ydermere kan det uklare skel dem imellem betyde, at der ikke er nogen hverken tydelige eller entydige retningslinjer for hvordan og i hvilket omfang andre teorier skal anvendes for at analysere de såkaldte sociale praksisser. Vi har valgt at anvende økonomisk og sociologisk teori til Faircloughs model, da især den sidst nævnte er et kriterie for Faircloughs model (TD 1). Vi har i vores analyse taget udgangspunkt i den klassiske forståelse af flexicurity-modellen fremsat af Wilthagen (jf. Teoriafsnitet). Peter Auer og Andrine Cazes har, i de seneste år, forholdt sig kritisk til nogle af de centrale antagelser hos Wilthagen. Det kom bl.a. til udtryk ved, at den gennemsnitlige ansættelsesperiode ikke har forandret sig væsentligt. Kritikken prøver på ingen måde, at sige at flexicurity-begrebet er irrelevant, men retter opmærksomheden mod, at fleksibilitet ikke er så udbredt et fænomen, som det nogle gange gøres til. (Beskæftigelsesministeriet,2005; 68.) Dette bliver understøttet fra en anden vinkel, som mener at flexicurity skal tages med forbehold, idet mange højindkomstgruppers opsigelsessvarsler ikke er uden betydning, og at mange derfor har længere opsigelsesvarsel. Dertil har de højindkomstgrupperne også typisk en mindre kompensationsgrad, derfor bliver der sat fokus på at flexicuritymodellen ikke virker på alle områder af arbejdsmarkedet. (Marcussen & Ronit, 2009; 111). Auer & Cazes sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at ekstern numerisk fleksibilitet er et entydigt gode, idet de påpeger, at de ansattes jobtilfredshed stiger med ansættelsens længde til et vist punkt. Samtidig ser de; at den enkelte arbejdsgiver vil miste investeringen i opkvalificering, høje transaktionsomkostninger forbundet ved nyansættelser, og stigende produktivitet med ansættelses længde. 14

15 2.9 Begrebsafklaring Social begivenhed En hvilken som helst situation, der danner grundlag for opbygning af en diskurs. Begivenhedskæde En social begivenhed er ofte en del af en række af begivenheder. Eksempelvis er udgivelsen af en bog en social begivenhed, men denne ligger inde i en række af begivenheder, fx udarbejdelsen af bogen, trykning af bogen, efterfølgende bog signeringer osv. Præ-genre Overliggende genre som er abstrakt defineret. Betegnes som fortælling, argumentation, beskrivelse og konversation Udlejret genre specificering af præ-genrene, jo mere udlejret genren bliver, desto mere specifik. Eksempelvis er en tale en udlejret genre af fortælling, og en politisk tale er en udlejret genre af tale. Antagelser En måde hvorpå afsenderen kan præsentere et udsagn for tilhøreren som sandheden. Der findes tre typer af antagelser: Eksistentielle, som omhandler noget der eksistere. Propositionelle, som omhandler hvad der kan være eller vil komme. Værdiladede, som omhandler hvad der er godt og burde være. Udveksling betegner transaktioner imellem aktører. Disse kan enten være aktivitetsbaseret, hvor den ene aktør vil have den anden aktør til at foretage sig noget, eller videns baseret, hvor den ene aktør udveksler en viden til den anden aktør der vil opnå indsigt. Sproglige funktioner definere de funktioner som en aktør bruger til at få sit budskab igennem. Der findes overordnet 4 funktioner. Krav, som bruges hvis en aktør vil have noget. Et eksempel kunne være en bestilling på en restaurant. Denne ses ofte som en forespørgsel, men er dybest set et krav, da men ikke forventer at tjeneren siger nej, medmindre det ikke er på menukortet. Spørgsmål og tilbud, som er undersøgende og bydende. Og konstateringer, som kan deles op i tre underkategorier. Den faktuelle konstatering som bygger på hvad der er eller har været. Ikke faktuel konstatering som bygger på forudsigelser og hypoteser og evaluerende konstatering, der giver plads til at aktørens mening bliver tilkendegivet. Stemmer Betegner brugen i en tekst af holdninger fra forskellige aktører. En aktør kan i sin tekst bruge andre stemmer for at øge differencen imellem sine tilhørere og den modstående aktør. Rapportering Er betegnelsen for den måde man rapportere hvad andre har sagt, i ens egen tekst. Dette kan gøre på flere måder, hvor direkte og indirekte er dem der bliver fokuseret på i denne opgave. Direkte rapportering, er når andre aktører bliver direkte citeret i en tekst. De originale ord genbruges. Indirekte rapportering er derimod en sammenfatning af tidligere udtalelser fra andre aktører. Udtalelsen er omskrevet, men aktøren bliver stadig benævnt. 15

16 Dialogisering Er betegnelsen for samspillet mellem taler og tilhører. I en tale vil dette oftest komme til udtryk, ved hypotetiske spørgsmål, fremsat af taleren selv som værende fra folket, hvorefter taleren besvarer dette spørgsmål. Lo medarbejder: En gennemsnits LO-arbejder svarer til DA s definition på arbejdere i strukturstatistikken og indebærer derfor ikke funktionærer. Kompensationsgrad: Kompensationsgraden inklusiv pension udtrykker forholdet mellem dagpengeniveauet og den forudgående lønindkomst inklusiv bidrag til arbejdsmarkedspension og ATP. Genoptjeningskrav: Efter 2 års dagepenge er en genoptjeningsperiode, hvor kravet er at skulle være aktiv i 52 uger på arbejdsmarkedet, før man igen kan komme ind i dagpengesystemet. Langtidsledig: Vi definerer en langstidsledig som en der har været arbejdsløs i mere end et år. Solidaritet: Solidaritet er at give afkald på nogle fordele til fordel for en anden, da man mener at denne vil få større gavn af dette. Syndebuk: Syndebuk er ifølge Durkheim en aktør eller gruppe af aktører der bliver stillet uden for fællesskabet, for således af definere hvad fællesskabet ikke er og derigennem definere hvad man er. Aktiv Arbejdsmarkedspolitik: En aktiv politisk indsats, der indebærer at få folk hurtigere ud på arbejdsmarkedet, ved bl.a. at have konsekvent kontakt mellem ledige og jobcenteret, samt fastholde aktiviteten af jobsøgning for de ledige. Konkurrencestat: Konkurrencestaten forstår vi som en neoliberalisk stat, som bygger på tankerne om individualitet, konkurrence og egennytte. Neoliberalisme: Neoliberalismen vægter den individuelle frihed, og vil gerne minimere eller elimere staten, for derfor at forøge den individuelles frihed. Mobilitet: Beskriver udstrækningen af bevægeligheden på arbejdsmarkedet; mellem job og job, samt job og beskæftigelse, og affekteres af kvalifikationsniveau og risikovilligheden på arbejdsmarkedet. Selektionsproces: Processen der forekommer i virksomhederne, og dermed på arbejdsmarkedet, i udvælgelsen af en ny medarbejder. 16

17 3. Teori 3.1 Flexicurity og finanspolitik I dette afsnit vil vi først og fremmest se på den danske arbejdsmarkedsmodel, og herefter på hvad ekspansiv og kontraktiv finanspolitik består af og hvordan disse er relateret til arbejdsmarkedet. Flexicurity-modellens rødder kan forbindes helt tilbage til etableringen af de første selvfinansierede a-kasser, som blev grundlagt tilbage i 1880 erne, den første arbejdsløshedslov i 1907, inspireret af Ghent-systemet (frivilligt medlemsskab), og i hvert fald forbindes til udbygningen af velfærdsstaten i 60 erne, forud for brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (Mailand, 2010; 4-5; Bredgaard, et al., 2005; 7, 28, Bredgaard, et al., 2009; 7). Der differentieres mellem det en- og tostrengede beskæftigelsessystem, fokuseret på udbud, heri ligger det, at det enstrengede arbejder udelukkende på nationalt niveau, og det tostrengede arbejder også på lokalt niveau. Danmark kan klassificeres som havende et enstrenget kommunalt system, efter 2009, hvor kommunerne overtog drift ansvaret for jobcentrene, hvor der tidligere var en enstrenget arbejdsmarkedslovgivning og tostrenget indsats. Dette betyder, at der foregår 98 forskellige kommunale arbejdsmarkedspolitiske indsatser i Danmark, foruden den overordnede nationale (AK-Samvirke, 2012; 68-69; Beskæftigelsesministeriet, 2010: 1-2). Flexicurity, hvilket er en sammentrækning af de engelske ord flexibility og security, er altså et numerisk produkt af en historisk evolution kombineret med institutionel sporafhængighed, samt social og politisk interaktion med arbejdsmarkedet, og ikke et produkt af en aktiv strategi. Flexicurity kan siges, at være et begreb som betegner en bestemt symbiotisk forbindelse mellem mekanismer i samfundsøkonomien. Dette forårsager tilsammen effekterne som beskrives i flexicurity-modellen, i større eller mindre udstrækning, alt efter det specifikke tidspunkt og samfund (Bredgaard, et al., 2005; 26; Bredgaard, et al., 2009; 11-12). Vi vil ikke yderligere udforske den historiske udvikling af flexicurity som begreb og arbejdsmarkedsmodellen, men i stedet fokusere på elementerne heri, samt deres relationer og funktioner. 17

18 3.2 Arbejdsmarkedstriaden Den danske arbejdsmarkedstriade, også kaldet den gyldne trekant, kan ses nedenfor i figur 2.1. Denne figur beskriver de tre delelementer som flexicurity-modellen består af, og illustrerer deres relationer. Pilene som ses i figuren repræsenterer de mennesker, som er forbundet med arbejdsmarkedets bevægelser i arbejdslivet op til en fjerde del af arbejdsstyrken bliver arbejdsløse om året. Størstedelen finder selv job forud for den nuværende krise. De som ikke gør dette, kommer i kontakt med den aktive arbejdsmarkedspolitik og får et, antageligvis, midlertidigt stop på overførselsindkomst (Bredgaard, et al., 2005; 7, 12). Som det ses på figur 2.1, består den danske flexicurity-model af tre dele; arbejdsmarkedet, arbejdsløshedsunderstøttelse, og arbejdsmarkedspolitik. Den markerede del repræsenterer den oprindelige arbejdsmarkedsmodel, som senere fik tilføjet brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAP) eller som den også kaldes nu beskæftigelsespolitik. Det skal dog siges, at nogle forskere har tilføjet voksen- og efteruddannelse til denne, og dermed understreger vigtigheden i livslang læring og opkvalificering (Bredgaard, et al., 2009; 22-23). Figuren illustrerer, at arbejdsmarkedet i Danmark, er karakteriseret af høj fleksibilitet, aktiv arbejdsmarkedspolitik, og et generøst understøttelsessystem udsagn som er vel understøttet (Berglund, 2010; 39; Bredgaard, et al., 2005; 26, Muffels, 2008; 13). Vi begynder, for at skabe forståelse for relationen mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, med at betragte Wilthagens definition på flexicurity begrebet. Herefter vil vi 18

19 betragte arbejdsmarkedet gennem Wilthagens matrix, i figur 1.2, inkluderende de enkelte dele af arbejdsmarkedsområdet hvori forandringer, vil forårsage ændringer i den overordnede sikkerhed og fleksibilitet relateret til området. Wilthagen definerer begrebet således; Flexicurity is (1) a degree of job, employment, income and combination security that facilitates the labour market careers and biographies of workers with a relatively weak position and allows for enduring and high quality labour market participation and social inclusion, while at the same time providing (2) a degree of numerical (both external and internal), functional and wage flexibility that allows for labour markets (and individual companies ) timely and adequate adjustment to changing conditions in order to enhance competitiveness and productivity (Muffels, 2008; 12). Tabel 2.2 Wilthagens flexicurity-matrix Fleksibilitet og sikkerhed skal altså ikke ses som modsætninger, men derimod gensidigt komplimenterende elementer i arbejdsmarkedet, og ændringer forårsager et trade-off med forøgelse af den ene frem for den anden (Bredgaard, et al., 2005; 23, Bredgaard, et al., 2009; 7). Kritikkere mener dog, at dette trade-off ikke nødvendigvis forekommer i proportionel udstrækning i alle situationer og dermed, at denne model simplificerer forbindelsen mellem fleksibilitet og 19

20 sikkerhed (Madsen, 2006; 6). I dette projekt vil vi dog arbejde under antagelsen, at dette trade-off forekommer tilnærmelsesvis proportionelt. Dette vil muliggøre at besvare problemformuleringen uden en dybdegående analyse af, hvorvidt en eller flere elementerne er relevante for arbejdsmarkedet, præsenterer et disproportionelt balance forhold mellem fleksibilitet og sikkerhed. AAP en har siden dens indførelse i midt 80 erne, forsøgt at motivere arbejdsløse til at søge og acceptere jobtilbud, og forsøgt at videreuddanne og på anden vis forberede og forbedre arbejdsløse til hurtigere, at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Disse praksisser konstitueres både af social disciplinering og integrering, hvilket vi vil vende tilbage til i et senere afsnit (Madsen, 2006; 28). Alle lande er karakteriseret af deres eget velfærdsregime landets regulationsmix, som differentierer på baggrund af landets historie, kultur, økonomi mv. Velfærdsregimets mål er, at sikre optimum efficiens på arbejdsmarkedet uden at skabe negative konsekvenser, ift. befolkningens forståelse af fx sikkerhed- og indkomstniveau, gennem et reguleringsmix af institutioner, politik og regulering (Muffels & Luijkx, 2008; 138). Danmark betragtes som værende karakteriseret af en lav grad af regulering på arbejdsmarkedet, grundet trepartsforhandlingsmetoden, høje overførselsindkomster og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. På baggrund af den lave jobsikkerhed gør dette især, at Danmark kan klassificeres som værende meget fokuseret på, og dermed affekteret af ændringer i, den eksterne numeriske fleksibilitet (ibid.; ). Den traditionelt generøse danske understøttelse af arbejdsløse, i form af dagpenge til de forsikrede og kontanthjælp til de som ikke er, skaber en høj sikkerhed for, at komme i et vilkårligt job (Berglund & Madsen, 2010; 16, 43). Det stærke fokus på den eksterne numeriske fleksibilitet, betyder til gengæld, at der er en lav jobsikkerhed. Arbejdsgiverne har altså gode muligheder for, at hyre og fyre medarbejdere efter behov. Dette er det andet aspekt af den danske arbejdsmarkedsmobilitet, som generelt anses for høj, trods begrænset dokumentation (Berglund, 2010; 17-18, Bredgaard, et al., 2009; 16). Hertil skal det nævnes, at denne mobilitet mindskes når arbejdsløsheden forøges, fx i en lav konjunktur (Virjo, 2010; 192). Disse betragtninger betyder, at arbejdsmarkedet er yderst fleksibelt og karakteriseret af en høj ekstern numerisk fleksibilitet, høj beskæftigelses- og indkomstsikkerhed og lav jobsikkerhed. Alt imens eksisterer der en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik til motivering og disciplinering af arbejdsløse med henblik på genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Vi vil betragte den aktive arbejdsmarkedspolitik, primært med henblik på dens relationer til resten af den danske 20