Unemployment benefits for those who are employed. Dagpenge for dem der har et arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unemployment benefits for those who are employed. Dagpenge for dem der har et arbejde"

Transkript

1 Unemployment benefits for those who are employed This paper examines how the reforms of the labour market can be seen as an indication of a general liberalization throughout Danish society. Through analysis of the effect of the welfare reform of 2010, on the Danish Flexicurity-model, we discovered trends towards a more individualized society. This paper utilizes both an economic and sociological approach to analyzing the subject. Through a critical discourse analysis, we have found changes in the discourse practice in two speeches held by previous leader of the opposition and current prime minister Helle Thorning- Schmidt. This can be seen both as a result of a shift in responsibilities, and as an indicator of a more liberal view on national development. The latter is particularly supported by other parts of the analyses. In conclusion the Danish labour market system is undergoing a significant change towards liberalization, particularly due to the doubling of the restraints connected to re-entering the labour market in the 2010 welfare reform. Dagpenge for dem der har et arbejde Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan de seneste reformer af det danske arbejdsmarkedet er en indikator for en generel liberalisering af samfundet. Gennem analyser af reformens effekt på Flexicurity-modellen, har vi kortlagt tendenser med en øget individualisering. Igennem en økonomisk og en sociologisk tilgang til projektet har vi opnået en tværfaglighed der skaber et sammenhængende billede af problemstillingen. Vi har gennem Faircloughs kritiske diskurs analyse fundet ændringer i Helle Thorning-Schmidts diskursive praksis før og efter folketingsvalget i Dette kan både ses som et skift i ansvarsområder, og mere interessant, som en indikator for en mere liberal tilgang til Danmarks udvikling. Det kan konkluderes at det danske arbejdsmarked undergår en signifikant reformering imod en øget liberalisering, specielt pga. fordoblingen af genoptjeningskravet, der er kravet til genindtrædelse i dagpengesystemet. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Motivation Metode Problemformulering Arbejdsspørgsmål Fokus og afgrænsning Valgt af teori Valg af empiri Metodevalg Kvantitative metoder Kvalitative metoder Validitet Kvalitet af teori Begrebsafklaring Teori Flexicurity og finanspolitik Arbejdsmarkedstriaden Finanspolitik Sammenfatning Diskursteori Hegemoni og ideologi Faircloughs tre-dimensionsmodel Tekstens dimension Diskursiv praksis Social praksis Sammenfatning Baggrund og reelle tiltag Overordnet historisk perspektiv fra Politisk Baggrund Dagpengereformens tiltag Sammenfatning Samfundsøkonomisk Analyse

3 5.1 Indledning Arbejdsmarkedet Finans og stabilisatorer Sikkerhed Fleksibilitet Dagpengeperioden Genoptjeningskravet Kompensationsgraden Den aktive arbejdsmarkedspolitik Dagpengereformen og tendenser Sammenfatning Diskursanalyse Diskursanalyse Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Sproglige funktioner og grammatiske stemninger Diskursiv praksis Modalitet Evaluering Diskursanalyse Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Sproglige funktioner og grammatiske stemninger Diskursiv praksis Modalitet Evaluering Diskursanalytisk sammenfatning

4 7. Konklusion Litteraturliste Bøger Publikationer Websites Appendiks

5 1. Problemfelt Velfærdsstaten tog sin start i begyndelsen af 1900-tallet med den første alderdomsforsørgelse, som bliver anset for den indledende fase til det system vi kender i dag. Denne forsørgelsesstrategi har siden udviklet sig, og blev specielt i 60 erne et koncept, som hele staten var bygget op omkring (DH 1). Tendenserne er i dag stadig tydelige ift. fx fri uddannelse. Det er altså en tanke om at tage hånd om de svageste i samfundet, og skabe nogle ydelser der sikrer lige rettigheder og et højt niveau af levestandard, der underbygger idéen om velfærdsstaten. Siden 80 erne er disse ydelser blevet forringet igennem reformeringer. Under parolen effektivisering, er flere af landets hospitaler fx lukket ned og samlet i de såkaldte superhospitaler, og mere aktuelt er dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år. Dette er en direkte modsætning af den før beskrevne tankegang. Vi finder det interessant at observere denne udvikling i samfundet, for at se om der kan findes tendenser der peger på, at Danmark er på vej væk fra velfærdsstaten, og imod en konkurrencestat. Derudover er et øget fokus på individualitet en paradoksal politisk kurs for en regering der, efter gamle dyder og idealer, burde bygge på solidaritet og fællesskab. Det er en grundlæggende interesse, for den situation som lønmodtagerne befinder sig i, som driver vores arbejde med dette projekt. Da vi selv om få år skal ud på arbejdsmarkedet, er disse ydelser relevante for os, da de direkte vil påvirke vores arbejdsliv. I den forbindelse blev vi interesseret i netop det danske arbejdsmarked, og den måde som det er sammensat på. Opbygningen af det danske arbejdsmarked er medvirkende til, at Danmark har en høj arbejdsmarkedsmobilitet. Dette er muligt, fordi folk igennem understøttelsessystemet kan opretholde et vist indkomstniveau imellem jobs. Vi er interesseret og undrer os over, om en halvering af dagpengeperioden, samt en fordobling af genoptjeningskravet vil have indflydelse på den danske arbejdsmarkedsmodel. Der er i de seneste år blevet vedvarende sparet på bl.a. dagpengeområdet (Finansministeriet, 2010;7,12,15), hvilket fx Helle Thorning-Schmidt (Thorning) tidligere har kritiseret (Bilag 1). Mest markant er halveringen af dagpengereformen fra 4 til 2 år, som flere medier anskuer vil give problemer for ca danskere (AO 1). Hvor arbejdsmarkedspolitikken tidligere byggede på en grundtanke om forsørgelse, fokuseres der nu primært på aktivering, hvor pligt til at bidrage til samfundet går hånd i hånd med mulighederne for at modtage dagpenge (Torfing, 2003; 235). Man kan nærmere definere det som en ændring mod begrebet workfare man skal yde en aktiv indsats for, at få et job og modtage understøttelse. Idéen bag denne tankegang er, at det er essentielt at alle bidrager til samfundet for at kunne opretholde 5

6 den velfærd som vi har. Det er deri vi ser relevansen for projektet. Derudover er det også relevant at se på selve arbejdsmarkedsmodellen i Danmark, for at se hvilken effekt dagpengereformen har på denne. Flexicurity-modellen er grundlagt i forholdet mellem fleksibilitet og sikkerhed. Som vi vil beskrive senere i opgaven, hænger hele modellen sammen og er gensidigt afhængige af hinanden. I forbindelse med dette studie af arbejdsmarkedets opbygning, blev vi opmærksomme på den delte opfattelse af, hvordan modellen burde sammensættes og påvirkes, hvilket bl.a. har resulteret i dagpengereformen. Det gik yderligere op for os, at selvom specielt oppositionen har kritiseret denne reform, er den alligevel blevet gennemført. Dette sker på trods af et regeringsskift i 2011, hvor reformen kunne være rullet tilbage. Derfor så vi det nødvendigt at udbygge studiet med en kritisk diskursanalyse, for at se om vi kunne gennemskue de tendenser som de nye diskurser i samfundet skaber. Udviklingen af samfundet, vil altid blive omtalt og kommenteret af politikerne, som er de aktører der netop skaber samfundet. Derfor vil der også altid kunne findes en kritik af regeringen fra oppositionen, som må stå på sidelinjen til der igen er valg. 1.1 Motivation Vores første interesse handlede om velfærdsstatens udvikling mod en konkurrencestat. Da vi gik til emnet, blev vi hurtigt yderligere interesseret i, statens selvlegitimering, når den foretager ændringer som dele af samfundet er direkte imod. Vores egen provokation bestod i dagpengereformen, som socialdemokraterne bl.a. udtalte de ville rulle tilbage hvis de kom til magten. Men dette skete som bekendt ikke. Vi fandt ud af, at selve spørgsmålet omkring den selvlegitimerende stat var for diffust. Derfor blev vi konkret interesseret i den egentlige reform af dagpengesystemet. Dette var en delt motivation fordi vi dels har en interesse i andre personers velbefindende, og dels fordi vi selv om et par år står på arbejdsmarkedet og er afhængige af understøttelsessystemet. Derfor faldt valget til sidst på en generel analyse af arbejdsmarkedets forhold og hvordan denne reform affekterer disse, samtidig med vi kigger på de mere politiske holdninger og tendenser indenfor dette område, for at forstå den udvikling der sker. 6

7 2. Metode 2.1 Problemformulering Vi identificerer vores problemformulering som et anomali. Det skyldes at vi ser den nye dagpengereform som en afvigelse fra normen (Olsen & Pedersen, 2011; 30-31). Vi forestiller os at denne problemformulering vil anskueliggøre velfærdsstatens udvikling: Hvorvidt er dagpengereformen en indikator for en liberalisering af den danske velfærdsstat, og hvordan kan dette evt. ses i Helle Thorning-Schmidts diskursive praksis, før og efter regeringsskiftet i 2011? Vi har delt problemformuleringen op i underspørgsmål for at holde fokus og afgrænsning, og for bedst mulig besvarelse. Det hjælper os til at bevare en tværfaglighed i projektet. 2.2 Arbejdsspørgsmål Hvilke reelle tiltag ligger i Dagpengereformen, og hvad er den politisk begrundelse og historiske baggrund for disse? Med dette spørgsmål ønsker vi, at identificere de markante dele af dagpengereformen fra 2010, redegøre for det politiske grundlag for vedtagelsen og den historiske udvikling på området siden Dette spørgsmål skal forsøge, at danne grundlag for projektet og give læseren en overordnet forståelse for området, dets udvikling, samt projektets interessefelt. Hvordan påvirker dagpengereformen arbejdsmarkedspolitik og strukturer? Dette spørgsmål vil danne grundlag for noget af projektets analyse, ift. de reelle konsekvenser, dagpengereformen har på arbejdsmarkedspolitik og -strukturer. Vi vil derfor primært bevæge os på et økonomisk plan, analysere den danske flexicurity-model og derved undersøge arbejdsløsheden i det danske samfund, samt dennes udvikling siden vedtagelsen af reformen. Ved at betragte disse forhold kan vi bedst muligt vurdere dagpengereformens validitet og effektivitet, også ift. optimum og minimal (positiv) effekt. 7

8 Hvordan forholder Helle Thorning-Schmidt sig til arbejdsløshed og liberalisering, før og efter regeringsskiftet i 2011? Vi vil ift. dette bevæge os på et sociologisk plan og vil anvende diskursanalyse som et sprogligt sociologisk redskab. Via en diskursanalyse af Thornings taler, fra henholdsvis 2011 og 2013, vil vi undersøge hvorvidt hendes italesættelse af Danmarks arbejdsløshed, har gennemgået en ændring i diskurs siden hun gik fra oppositions- til regeringsleder. 2.3 Fokus og afgrænsning Ved at analysere et område som arbejdsmarkedet, har vi bevidst valgt at afgrænse os for et i forvejen stort og komplekst område. Vi har valgt at fokusere på udviklingen og virkningerne af dagpengereformen, og dermed helt fravalgt at se på ikke-relaterede områder ift. arbejdsmarkedet. Vi vælger at sætte fokus på hvordan Thorning som repræsentant for rød blok, italesætter arbejdsløsheden samt hvordan hendes holdning og standpunkt ændrer sig mod en mere liberal tankegang efter hendes skift til regeringsleder. Til at se på denne problematik har vi valgt at lægge hovedvægten på det samfundsøkonomiske og sociologiske perspektiv, da disse skaber tværfaglighed og dermed en mere nuanceret besvarelse. Inden for det samfundsøkonomiske, ønsker vi at se på hvordan dagpengereformen påvirker arbejdsmodellen, dette vil vi gøre ved at analysere denne, for at kunne betragte hvilke udfordringer reformen skaber. Sociologisk har vi fokus på hvordan Thorning italesætter arbejdsløsheden før og efter regeringsskiftet. Til understøttelsen af analyserne har vi anvendt et interview med direktøren fra Cevea, Kristian Weise. Vi har valgt at begrænse os til et interview, da dette giver den fornødne forståelse for dagpengereformens udfordringer. Vi har bevidst afgrænset os til Danmark, da det er dennes arbejdsmarkedspolitik og -model vi tager udgangspunkt i. For større indblik i projektets erkendelsesformål, se bilag 5, hvori projektdesignet findes. 2.4 Valgt af teori Vores teorier skal danne rammen for analysen, og vi har valgt at fokusere på sociologiske og samfundsøkonomiske teorier, henholdsvis diskursanalyse og flexicurity-modellen. Til at belyse hvordan dagpengereformen påvirker arbejdsmarkedspolitik og -strukturer, har vi brugt flexicurity-modellen, da denne længe har været et begreb som karakteriserer det danske 8

9 arbejdsmarked. Vi har valgt at benytte os af flexicurity-modellen, da denne indeholder alle de affekterede områder og forklarer den symbiotiske forbindelse her imellem. Vi har brugt bl.a. Thomas Bredgaard og Jacob Torfing til at beskrive hvordan samfundet og arbejdsmarkedspolitikken har udviklet sig, og belyse hvorvidt disse er et udtryk for en stigende liberalisering. Dette har været med til sætte de institutionelle forandringer i arbejdsmarkedspolitikken i relief til forandringerne i samfundsudviklingen. Ved at belyse disse forandringer vil vi analysere, hvorvidt udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken tyder på en liberalisering. Vi vil supplere denne med Faircloughs kritiske diskursanalyse, som vi anvender som et sprogligt sociologisk redskab, da vi mener at italesættelsen af arbejdsløshed før og efter vedtagelsen af reformen, kan være med til at pege på, hvilke tendenser det danske samfund er på vej imod. Det vil være behjælpeligt til at analysere Thornings diskurs ift. arbejdsløshed. Ved at gå i dybden med anvendelsen af sproget, kan vi se hvorledes hendes politiske overbevisning har ændret sig og om den går i retning af en liberalistisk tankegang. Faircloughs erkendelsesmål er at kombinere tekstanalyse med en større social praksis i form af sociologiske og politologiske teorier om samfundet (Fairclough, 2008; 15). Hans analyse af den diskursive praksis ønsker at belyse ulige magtrelationer i et samfund (ibid.; 45). Faircloughs diskursanalyse indeholder tre dimensioner: tekst, diskursiv og social praksis. Inden for disse dimensioner kan diskurser kortlægges og analyseres. For at få det bedste udfald af en analyse skal alle tre dimensioner benyttes. De fungerer i et dialektisk forhold, supplerer og danner rammerne for hinanden (ibid; 29). Denne model gør efter vores mening diskursanalysen mere håndgribelig, da den er en af de eneste diskursteorier med så konkrete retningslinjer for selve analysens form. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i Faircloughs diskursanalyse frem for andre som blandt andre Laclau og Mouffes hvis diskursanalyse er langt mere aktørorienteret. (Thomsen, 2007; ). Desuden mener de, at sproget har indflydelse på hvilke politiske projekter, der har størst gennemslagskraft (ibid; 184). 2.5 Valg af empiri Der er taget udgangspunkt i forskelligt empirisk materiale i vores projekt som er udvalgt via den eksplorative fremgangsmåde (Olsen, 2011; ). Første del af opgaven består primært af faktuelle kilder. Der er tale om forskelligt historisk materiale og rapporter fra fx Beskæftigelses- og Finansministeriet. Tilsammen kan de belyse både de politiske og historiske forudsætninger. Ved at 9

10 benytte bl.a. offentlige rapporter som kildemateriale, og ekspert- og forskerviden, mener vi at opnå en valid og faktuel baggrundsviden om problemstillingen. Vi tager dog forbehold og er kritiske over for bias ift. afsenderen. Vi benytter bogen Analysing discourse af Norman Fairclough, for at belyse Thornings italesættelse af arbejdsløshed, samt liberalisering før og efter regeringsskiftet. Det valgte materiale indbefatter Thornings 1. maj taler fra henholdsvis 2011 og Talerne afholdes på Arbejdernes Internationale Kampdag (AIK), som traditionelt omhandler arbejdsløshed, hvilket gør det relevant for problemstillingen, at kigge på italesættelsen af dette. Vi har valgt at analysere en tekstuelle udgave, da det ikke er signifikant hvordan den mundtligt er blevet afholdt. Det er også i vores interesse at se nærmere på ordvalg og formuleringer, hvilket er mere hensigtsmæssigt med tekst. Begge taler er udelukkende politisk baserede, men i de to år der er imellem talerne, er der sket en betydelig ændring af dansk politik, idet Socialdemokratiet overtager regeringsmagten. Dermed er Thorning gået fra oppositions- til statsleder. Derfor er det ligeledes væsentligt at kigge på, om hendes syn på arbejdsløsheden har ændret sig. Til vores analyse af flexicurity-modellen har vi valgt at benytte os af andenhånds kilder. Kvalitativt har vi benyttet os af rapporter for, at udlede tendenser og perspektiver der kan være med til at belyse konsekvenserne af dagpengereformen. Kvantitativt har vi benyttet os af statistikker, til underbyggelse af analysen. Vi har brugt statistikkerne for at identificere problematikker, bl.a. ved at klargøre antallet af ledige, hvor mange af disse som står til at falde ud af dagpengesystemet, og hvor mange der er berettiget til kontanthjælp. Vi vil danne overblik over, dagpengereformens påvirkning af de ledige, som åbner for en vurdering af konsekvenserne og perspektiver ved dagpengereformen. Det har været en udfordring for os at belyse de reelle konsekvenser af den nye dagpengereform, da den er trådt i kraft i slutningen af 2012 og det derfor ikke endnu er muligt at statistisk påvise følgerne heraf. Det skal dog noteres at der allerede er blevet vedtaget en nødlov, kaldet Akutpakken, for at mindske konsekvenserne. Vi har primært benyttet os af de kvalitative metoder. Dette har vi gjort i form af forskellige førsteog andenhånds kilder såsom; bøger og rapporter. Vi har primært baseret vores viden på allerede bearbejdet data, altså analyser foretaget af andre. 10

11 2.6 Metodevalg Som nævnt, har vi valgt at benytte os af både de kvalitative og de kvantitative metoder, da brugen af disse metoder komplementere hinanden godt. Vi har valgt at benytte os kvantitativt af statistikker og kvalitativt vha. interview Kvantitative metoder Vi benytter den kvantitative metode i form af statistikker. Statistikkerne skal være med til, fx at klargøre antallet der bliver ramt af den nye dagpengereform, og står til at miste dagpengeretten. Med statistikker ønsker vi at se om der danner sig en generel tendens, som muliggør at generalisere og drage konklusioner. Dette bliver beskrevet som generaliserende teori (Olsen & Pedersen, 2011; 152). Der er forskellige faktorer der spiller ind på resultatet af statistikkerne, fx hvorvidt omfanget af ledige der vil miste dagpengeretten, skyldes den nye regulering i dagpengereformen. Til at bearbejde vores andenhånds statistikker benytter vi os af den hypotetisk-deduktive fremgangsmetode. Vi bruger en model af virkeligheden (Flexicurity-modellen) og udleder noget fra denne. Vi har forinden draget nogle hypoteser om at dagpengereformen påvirker arbejdsmarkedsmodellen, ved at svække sikkerhedsnettet og de økonomiske stabilisatorer. Igennem vores resultater vil vi se om disse svarer til vores formodning, men åbner også op for muligheden for abduktion, hvor der vil opstå resultater hvori der er uforudsete sammenhænge. (Olsen & Pedersen, 2011; 174) Kvalitative metoder Vi har desuden valgt at inddrage den kvalitative metode, da den kan være med til at fortolke på de kvantitative resultater Interview med Cevea Begrundelsen for at interviewe Cevea er, at tænketanken er nedsat til at analysere problemstillinger i samfundet, som de finder relevante. Deres arbejde gør at vi anser dem for, at have et overblik over 11

12 den politiske udvikling i Danmark. Formålet er derfor, at øge vores indsigt i den politiske udvikling gennem samtale, af forholdsvis ustruktureret karakter, med direktøren, Kristian Weise. Grundlaget for dette er, at lade interviewpersonen danne sammenhænge, og komme ind på vinkler som ikke er åbenlyse for os. Meningen med at interviewe en tænketank er, at det ideologisk baserede værdigrundlag giver os et bevidst perspektiv på konsekvenserne af dagpengereformen. Vi har valgt en socialistisk tænketank for, at underbygge det samfundsperspektiv vi undersøger i diskursanalysen, da Thorning, som formand for Socialdemokratiet, ligeledes er socialistisk. Det er derfor vigtigt, at det er deres grundlæggende samfundssyn som vi får fremkaldt i interviewet, da dette er kriteriet for at få den vinkel vi søger. Disse kriterier beskriver interviewformen det semistrukturerede livsverden interview (Kvale & Brinkmann, 2009; 186), hvilket er den form vi vil udføre interviewene i hht Forberedelse I forberedelsen af interviewet, var fokuspunktet at udarbejde spørgsmål og underspørgsmål. Det var vigtigt for os, at spørgsmålene var åbne, og gav anledning til uddybning og perspektiver der kunne diskuteres. Ved at bruge åbne spørgsmål, kunne interviewpersonen selv tage det mest relevante op til diskussion (Bilag 4). Der blev produceret underspørgsmål, som skulle agere rettesnor i løbet af interviewet og hjælpe os som interviewere med at holde fokus på det relevante for projektet. Der var dog samtidig en vurdering af, hvor omfangsrigt antallet af disse underspørgsmål skulle være, da et af kendetegnene ved det semistrukturerede livsverden interview er en opmærksom interviewer, der kan stille uddybende spørgsmål, på basis af de emner der bliver taget op af interviewpersonen. Forud for interviewet, kortlagde vi Ceveas eksistens- og værdigrundlag, for at få indsigt i deres kompetencer og dermed optimere udbyttet af interviewet. Derfor blev det nemmere at stille os kritiske over for Kristian Weise og få et kritisk interview. 12

13 Kvalitetsvurdering af interviewet Interviewet med Kristian Weise indebærer både gode og dårlige kvaliteter. Idet strukturen var opbygget omkring det semistrukturerede livsverden interview, blev vi opmærksomme på aspekter af problematikken og alternative løsninger, som vi ikke var opmærksomme på før. Kristian Weise tog sig god tid til at udforme og vurdere sine svar som ofte var lange og udpenslende. Det faktum, og vores omstillingsvillighed til at ændre strukturen af spørgsmålene, vidner om en opmærksom tilgang til interview praksissen. Dette er medvirkende til en forhøjet kvalitet af interviewet. Som 2. semester studerende, har vi visse mangler ift. indsigt på området, som Kristian Weise derimod besad. Derfor anerkender vi, at der i interviewet, manglede indsigt som umuliggjorde, at modargumentere Kristian Weise. Dette gjorde, at meget af den information vi fik, kunne være fundet på deres hjemmeside, da de har udtalt sig meget om emnet på det seneste. Vi havde igennem et interview håbet at opnå nye perspektiver. 2.7 Validitet Vi er opmærksomme på at der i vores projekt, skal være en veldokumenteret empiri der både er gyldig og pålidelig til at danne vores endelige konklusion. Derfor har vi forholdt os kildekritisk til samtlige empirivalg. Vores kilder til teorivalg er repræsenteret af fagfolk, som vi har tillid til, så de tekster vi henviser til er troværdige og valide. Vi har i høj grad forsøgt at frembringe stof der kun kommer fra anerkendte og troværdige kilder, så vores valg af artikler også kan fremstå som valide. Ved brugen af interviewet er vi opmærksomme på at det er farvet, da vi arbejder udfra en socialistisk synsvinkel. Det samme gælder for vores empirivalg til diskursanalysen, disse tekster er i høj grad farvet, hvilket ligger op til yderligere fortolkning og analyse, og det er derfor stadig relevant materiale til at lave en valid og fyldestgørende konklusion. 13

14 2.8 Kvalitet af teori Som det fremgår af tidligere materiale, har vi valgt at benytte os af to former for teori. Faircloughs diskurs analysemetode har til formål at analysere tekster for at identificere diskurser. Der er stor uklarhed omkring skellet mellem social praksis og diskursiv praksis. I den forbindelse har teorien ofte ligget under for kritik. Fairclough utydeliggører definitionen af førnævnte skel yderligere, idet at der især bliver lagt vægt på dialektikken (TD 1). Yderligere refleksion er det større fokus, hvad angår definition af diskursive og ikkediskursive praksisser. Det vil sige at ansvaret for tolkningen af teorien er vores. Ydermere kan det uklare skel dem imellem betyde, at der ikke er nogen hverken tydelige eller entydige retningslinjer for hvordan og i hvilket omfang andre teorier skal anvendes for at analysere de såkaldte sociale praksisser. Vi har valgt at anvende økonomisk og sociologisk teori til Faircloughs model, da især den sidst nævnte er et kriterie for Faircloughs model (TD 1). Vi har i vores analyse taget udgangspunkt i den klassiske forståelse af flexicurity-modellen fremsat af Wilthagen (jf. Teoriafsnitet). Peter Auer og Andrine Cazes har, i de seneste år, forholdt sig kritisk til nogle af de centrale antagelser hos Wilthagen. Det kom bl.a. til udtryk ved, at den gennemsnitlige ansættelsesperiode ikke har forandret sig væsentligt. Kritikken prøver på ingen måde, at sige at flexicurity-begrebet er irrelevant, men retter opmærksomheden mod, at fleksibilitet ikke er så udbredt et fænomen, som det nogle gange gøres til. (Beskæftigelsesministeriet,2005; 68.) Dette bliver understøttet fra en anden vinkel, som mener at flexicurity skal tages med forbehold, idet mange højindkomstgruppers opsigelsessvarsler ikke er uden betydning, og at mange derfor har længere opsigelsesvarsel. Dertil har de højindkomstgrupperne også typisk en mindre kompensationsgrad, derfor bliver der sat fokus på at flexicuritymodellen ikke virker på alle områder af arbejdsmarkedet. (Marcussen & Ronit, 2009; 111). Auer & Cazes sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at ekstern numerisk fleksibilitet er et entydigt gode, idet de påpeger, at de ansattes jobtilfredshed stiger med ansættelsens længde til et vist punkt. Samtidig ser de; at den enkelte arbejdsgiver vil miste investeringen i opkvalificering, høje transaktionsomkostninger forbundet ved nyansættelser, og stigende produktivitet med ansættelses længde. 14

15 2.9 Begrebsafklaring Social begivenhed En hvilken som helst situation, der danner grundlag for opbygning af en diskurs. Begivenhedskæde En social begivenhed er ofte en del af en række af begivenheder. Eksempelvis er udgivelsen af en bog en social begivenhed, men denne ligger inde i en række af begivenheder, fx udarbejdelsen af bogen, trykning af bogen, efterfølgende bog signeringer osv. Præ-genre Overliggende genre som er abstrakt defineret. Betegnes som fortælling, argumentation, beskrivelse og konversation Udlejret genre specificering af præ-genrene, jo mere udlejret genren bliver, desto mere specifik. Eksempelvis er en tale en udlejret genre af fortælling, og en politisk tale er en udlejret genre af tale. Antagelser En måde hvorpå afsenderen kan præsentere et udsagn for tilhøreren som sandheden. Der findes tre typer af antagelser: Eksistentielle, som omhandler noget der eksistere. Propositionelle, som omhandler hvad der kan være eller vil komme. Værdiladede, som omhandler hvad der er godt og burde være. Udveksling betegner transaktioner imellem aktører. Disse kan enten være aktivitetsbaseret, hvor den ene aktør vil have den anden aktør til at foretage sig noget, eller videns baseret, hvor den ene aktør udveksler en viden til den anden aktør der vil opnå indsigt. Sproglige funktioner definere de funktioner som en aktør bruger til at få sit budskab igennem. Der findes overordnet 4 funktioner. Krav, som bruges hvis en aktør vil have noget. Et eksempel kunne være en bestilling på en restaurant. Denne ses ofte som en forespørgsel, men er dybest set et krav, da men ikke forventer at tjeneren siger nej, medmindre det ikke er på menukortet. Spørgsmål og tilbud, som er undersøgende og bydende. Og konstateringer, som kan deles op i tre underkategorier. Den faktuelle konstatering som bygger på hvad der er eller har været. Ikke faktuel konstatering som bygger på forudsigelser og hypoteser og evaluerende konstatering, der giver plads til at aktørens mening bliver tilkendegivet. Stemmer Betegner brugen i en tekst af holdninger fra forskellige aktører. En aktør kan i sin tekst bruge andre stemmer for at øge differencen imellem sine tilhørere og den modstående aktør. Rapportering Er betegnelsen for den måde man rapportere hvad andre har sagt, i ens egen tekst. Dette kan gøre på flere måder, hvor direkte og indirekte er dem der bliver fokuseret på i denne opgave. Direkte rapportering, er når andre aktører bliver direkte citeret i en tekst. De originale ord genbruges. Indirekte rapportering er derimod en sammenfatning af tidligere udtalelser fra andre aktører. Udtalelsen er omskrevet, men aktøren bliver stadig benævnt. 15

16 Dialogisering Er betegnelsen for samspillet mellem taler og tilhører. I en tale vil dette oftest komme til udtryk, ved hypotetiske spørgsmål, fremsat af taleren selv som værende fra folket, hvorefter taleren besvarer dette spørgsmål. Lo medarbejder: En gennemsnits LO-arbejder svarer til DA s definition på arbejdere i strukturstatistikken og indebærer derfor ikke funktionærer. Kompensationsgrad: Kompensationsgraden inklusiv pension udtrykker forholdet mellem dagpengeniveauet og den forudgående lønindkomst inklusiv bidrag til arbejdsmarkedspension og ATP. Genoptjeningskrav: Efter 2 års dagepenge er en genoptjeningsperiode, hvor kravet er at skulle være aktiv i 52 uger på arbejdsmarkedet, før man igen kan komme ind i dagpengesystemet. Langtidsledig: Vi definerer en langstidsledig som en der har været arbejdsløs i mere end et år. Solidaritet: Solidaritet er at give afkald på nogle fordele til fordel for en anden, da man mener at denne vil få større gavn af dette. Syndebuk: Syndebuk er ifølge Durkheim en aktør eller gruppe af aktører der bliver stillet uden for fællesskabet, for således af definere hvad fællesskabet ikke er og derigennem definere hvad man er. Aktiv Arbejdsmarkedspolitik: En aktiv politisk indsats, der indebærer at få folk hurtigere ud på arbejdsmarkedet, ved bl.a. at have konsekvent kontakt mellem ledige og jobcenteret, samt fastholde aktiviteten af jobsøgning for de ledige. Konkurrencestat: Konkurrencestaten forstår vi som en neoliberalisk stat, som bygger på tankerne om individualitet, konkurrence og egennytte. Neoliberalisme: Neoliberalismen vægter den individuelle frihed, og vil gerne minimere eller elimere staten, for derfor at forøge den individuelles frihed. Mobilitet: Beskriver udstrækningen af bevægeligheden på arbejdsmarkedet; mellem job og job, samt job og beskæftigelse, og affekteres af kvalifikationsniveau og risikovilligheden på arbejdsmarkedet. Selektionsproces: Processen der forekommer i virksomhederne, og dermed på arbejdsmarkedet, i udvælgelsen af en ny medarbejder. 16

17 3. Teori 3.1 Flexicurity og finanspolitik I dette afsnit vil vi først og fremmest se på den danske arbejdsmarkedsmodel, og herefter på hvad ekspansiv og kontraktiv finanspolitik består af og hvordan disse er relateret til arbejdsmarkedet. Flexicurity-modellens rødder kan forbindes helt tilbage til etableringen af de første selvfinansierede a-kasser, som blev grundlagt tilbage i 1880 erne, den første arbejdsløshedslov i 1907, inspireret af Ghent-systemet (frivilligt medlemsskab), og i hvert fald forbindes til udbygningen af velfærdsstaten i 60 erne, forud for brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (Mailand, 2010; 4-5; Bredgaard, et al., 2005; 7, 28, Bredgaard, et al., 2009; 7). Der differentieres mellem det en- og tostrengede beskæftigelsessystem, fokuseret på udbud, heri ligger det, at det enstrengede arbejder udelukkende på nationalt niveau, og det tostrengede arbejder også på lokalt niveau. Danmark kan klassificeres som havende et enstrenget kommunalt system, efter 2009, hvor kommunerne overtog drift ansvaret for jobcentrene, hvor der tidligere var en enstrenget arbejdsmarkedslovgivning og tostrenget indsats. Dette betyder, at der foregår 98 forskellige kommunale arbejdsmarkedspolitiske indsatser i Danmark, foruden den overordnede nationale (AK-Samvirke, 2012; 68-69; Beskæftigelsesministeriet, 2010: 1-2). Flexicurity, hvilket er en sammentrækning af de engelske ord flexibility og security, er altså et numerisk produkt af en historisk evolution kombineret med institutionel sporafhængighed, samt social og politisk interaktion med arbejdsmarkedet, og ikke et produkt af en aktiv strategi. Flexicurity kan siges, at være et begreb som betegner en bestemt symbiotisk forbindelse mellem mekanismer i samfundsøkonomien. Dette forårsager tilsammen effekterne som beskrives i flexicurity-modellen, i større eller mindre udstrækning, alt efter det specifikke tidspunkt og samfund (Bredgaard, et al., 2005; 26; Bredgaard, et al., 2009; 11-12). Vi vil ikke yderligere udforske den historiske udvikling af flexicurity som begreb og arbejdsmarkedsmodellen, men i stedet fokusere på elementerne heri, samt deres relationer og funktioner. 17

18 3.2 Arbejdsmarkedstriaden Den danske arbejdsmarkedstriade, også kaldet den gyldne trekant, kan ses nedenfor i figur 2.1. Denne figur beskriver de tre delelementer som flexicurity-modellen består af, og illustrerer deres relationer. Pilene som ses i figuren repræsenterer de mennesker, som er forbundet med arbejdsmarkedets bevægelser i arbejdslivet op til en fjerde del af arbejdsstyrken bliver arbejdsløse om året. Størstedelen finder selv job forud for den nuværende krise. De som ikke gør dette, kommer i kontakt med den aktive arbejdsmarkedspolitik og får et, antageligvis, midlertidigt stop på overførselsindkomst (Bredgaard, et al., 2005; 7, 12). Som det ses på figur 2.1, består den danske flexicurity-model af tre dele; arbejdsmarkedet, arbejdsløshedsunderstøttelse, og arbejdsmarkedspolitik. Den markerede del repræsenterer den oprindelige arbejdsmarkedsmodel, som senere fik tilføjet brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAP) eller som den også kaldes nu beskæftigelsespolitik. Det skal dog siges, at nogle forskere har tilføjet voksen- og efteruddannelse til denne, og dermed understreger vigtigheden i livslang læring og opkvalificering (Bredgaard, et al., 2009; 22-23). Figuren illustrerer, at arbejdsmarkedet i Danmark, er karakteriseret af høj fleksibilitet, aktiv arbejdsmarkedspolitik, og et generøst understøttelsessystem udsagn som er vel understøttet (Berglund, 2010; 39; Bredgaard, et al., 2005; 26, Muffels, 2008; 13). Vi begynder, for at skabe forståelse for relationen mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, med at betragte Wilthagens definition på flexicurity begrebet. Herefter vil vi 18

19 betragte arbejdsmarkedet gennem Wilthagens matrix, i figur 1.2, inkluderende de enkelte dele af arbejdsmarkedsområdet hvori forandringer, vil forårsage ændringer i den overordnede sikkerhed og fleksibilitet relateret til området. Wilthagen definerer begrebet således; Flexicurity is (1) a degree of job, employment, income and combination security that facilitates the labour market careers and biographies of workers with a relatively weak position and allows for enduring and high quality labour market participation and social inclusion, while at the same time providing (2) a degree of numerical (both external and internal), functional and wage flexibility that allows for labour markets (and individual companies ) timely and adequate adjustment to changing conditions in order to enhance competitiveness and productivity (Muffels, 2008; 12). Tabel 2.2 Wilthagens flexicurity-matrix Fleksibilitet og sikkerhed skal altså ikke ses som modsætninger, men derimod gensidigt komplimenterende elementer i arbejdsmarkedet, og ændringer forårsager et trade-off med forøgelse af den ene frem for den anden (Bredgaard, et al., 2005; 23, Bredgaard, et al., 2009; 7). Kritikkere mener dog, at dette trade-off ikke nødvendigvis forekommer i proportionel udstrækning i alle situationer og dermed, at denne model simplificerer forbindelsen mellem fleksibilitet og 19

20 sikkerhed (Madsen, 2006; 6). I dette projekt vil vi dog arbejde under antagelsen, at dette trade-off forekommer tilnærmelsesvis proportionelt. Dette vil muliggøre at besvare problemformuleringen uden en dybdegående analyse af, hvorvidt en eller flere elementerne er relevante for arbejdsmarkedet, præsenterer et disproportionelt balance forhold mellem fleksibilitet og sikkerhed. AAP en har siden dens indførelse i midt 80 erne, forsøgt at motivere arbejdsløse til at søge og acceptere jobtilbud, og forsøgt at videreuddanne og på anden vis forberede og forbedre arbejdsløse til hurtigere, at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Disse praksisser konstitueres både af social disciplinering og integrering, hvilket vi vil vende tilbage til i et senere afsnit (Madsen, 2006; 28). Alle lande er karakteriseret af deres eget velfærdsregime landets regulationsmix, som differentierer på baggrund af landets historie, kultur, økonomi mv. Velfærdsregimets mål er, at sikre optimum efficiens på arbejdsmarkedet uden at skabe negative konsekvenser, ift. befolkningens forståelse af fx sikkerhed- og indkomstniveau, gennem et reguleringsmix af institutioner, politik og regulering (Muffels & Luijkx, 2008; 138). Danmark betragtes som værende karakteriseret af en lav grad af regulering på arbejdsmarkedet, grundet trepartsforhandlingsmetoden, høje overførselsindkomster og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. På baggrund af den lave jobsikkerhed gør dette især, at Danmark kan klassificeres som værende meget fokuseret på, og dermed affekteret af ændringer i, den eksterne numeriske fleksibilitet (ibid.; ). Den traditionelt generøse danske understøttelse af arbejdsløse, i form af dagpenge til de forsikrede og kontanthjælp til de som ikke er, skaber en høj sikkerhed for, at komme i et vilkårligt job (Berglund & Madsen, 2010; 16, 43). Det stærke fokus på den eksterne numeriske fleksibilitet, betyder til gengæld, at der er en lav jobsikkerhed. Arbejdsgiverne har altså gode muligheder for, at hyre og fyre medarbejdere efter behov. Dette er det andet aspekt af den danske arbejdsmarkedsmobilitet, som generelt anses for høj, trods begrænset dokumentation (Berglund, 2010; 17-18, Bredgaard, et al., 2009; 16). Hertil skal det nævnes, at denne mobilitet mindskes når arbejdsløsheden forøges, fx i en lav konjunktur (Virjo, 2010; 192). Disse betragtninger betyder, at arbejdsmarkedet er yderst fleksibelt og karakteriseret af en høj ekstern numerisk fleksibilitet, høj beskæftigelses- og indkomstsikkerhed og lav jobsikkerhed. Alt imens eksisterer der en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik til motivering og disciplinering af arbejdsløse med henblik på genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Vi vil betragte den aktive arbejdsmarkedspolitik, primært med henblik på dens relationer til resten af den danske 20

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere