Unemployment benefits for those who are employed. Dagpenge for dem der har et arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unemployment benefits for those who are employed. Dagpenge for dem der har et arbejde"

Transkript

1 Unemployment benefits for those who are employed This paper examines how the reforms of the labour market can be seen as an indication of a general liberalization throughout Danish society. Through analysis of the effect of the welfare reform of 2010, on the Danish Flexicurity-model, we discovered trends towards a more individualized society. This paper utilizes both an economic and sociological approach to analyzing the subject. Through a critical discourse analysis, we have found changes in the discourse practice in two speeches held by previous leader of the opposition and current prime minister Helle Thorning- Schmidt. This can be seen both as a result of a shift in responsibilities, and as an indicator of a more liberal view on national development. The latter is particularly supported by other parts of the analyses. In conclusion the Danish labour market system is undergoing a significant change towards liberalization, particularly due to the doubling of the restraints connected to re-entering the labour market in the 2010 welfare reform. Dagpenge for dem der har et arbejde Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan de seneste reformer af det danske arbejdsmarkedet er en indikator for en generel liberalisering af samfundet. Gennem analyser af reformens effekt på Flexicurity-modellen, har vi kortlagt tendenser med en øget individualisering. Igennem en økonomisk og en sociologisk tilgang til projektet har vi opnået en tværfaglighed der skaber et sammenhængende billede af problemstillingen. Vi har gennem Faircloughs kritiske diskurs analyse fundet ændringer i Helle Thorning-Schmidts diskursive praksis før og efter folketingsvalget i Dette kan både ses som et skift i ansvarsområder, og mere interessant, som en indikator for en mere liberal tilgang til Danmarks udvikling. Det kan konkluderes at det danske arbejdsmarked undergår en signifikant reformering imod en øget liberalisering, specielt pga. fordoblingen af genoptjeningskravet, der er kravet til genindtrædelse i dagpengesystemet. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Motivation Metode Problemformulering Arbejdsspørgsmål Fokus og afgrænsning Valgt af teori Valg af empiri Metodevalg Kvantitative metoder Kvalitative metoder Validitet Kvalitet af teori Begrebsafklaring Teori Flexicurity og finanspolitik Arbejdsmarkedstriaden Finanspolitik Sammenfatning Diskursteori Hegemoni og ideologi Faircloughs tre-dimensionsmodel Tekstens dimension Diskursiv praksis Social praksis Sammenfatning Baggrund og reelle tiltag Overordnet historisk perspektiv fra Politisk Baggrund Dagpengereformens tiltag Sammenfatning Samfundsøkonomisk Analyse

3 5.1 Indledning Arbejdsmarkedet Finans og stabilisatorer Sikkerhed Fleksibilitet Dagpengeperioden Genoptjeningskravet Kompensationsgraden Den aktive arbejdsmarkedspolitik Dagpengereformen og tendenser Sammenfatning Diskursanalyse Diskursanalyse Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Sproglige funktioner og grammatiske stemninger Diskursiv praksis Modalitet Evaluering Diskursanalyse Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Sproglige funktioner og grammatiske stemninger Diskursiv praksis Modalitet Evaluering Diskursanalytisk sammenfatning

4 7. Konklusion Litteraturliste Bøger Publikationer Websites Appendiks

5 1. Problemfelt Velfærdsstaten tog sin start i begyndelsen af 1900-tallet med den første alderdomsforsørgelse, som bliver anset for den indledende fase til det system vi kender i dag. Denne forsørgelsesstrategi har siden udviklet sig, og blev specielt i 60 erne et koncept, som hele staten var bygget op omkring (DH 1). Tendenserne er i dag stadig tydelige ift. fx fri uddannelse. Det er altså en tanke om at tage hånd om de svageste i samfundet, og skabe nogle ydelser der sikrer lige rettigheder og et højt niveau af levestandard, der underbygger idéen om velfærdsstaten. Siden 80 erne er disse ydelser blevet forringet igennem reformeringer. Under parolen effektivisering, er flere af landets hospitaler fx lukket ned og samlet i de såkaldte superhospitaler, og mere aktuelt er dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år. Dette er en direkte modsætning af den før beskrevne tankegang. Vi finder det interessant at observere denne udvikling i samfundet, for at se om der kan findes tendenser der peger på, at Danmark er på vej væk fra velfærdsstaten, og imod en konkurrencestat. Derudover er et øget fokus på individualitet en paradoksal politisk kurs for en regering der, efter gamle dyder og idealer, burde bygge på solidaritet og fællesskab. Det er en grundlæggende interesse, for den situation som lønmodtagerne befinder sig i, som driver vores arbejde med dette projekt. Da vi selv om få år skal ud på arbejdsmarkedet, er disse ydelser relevante for os, da de direkte vil påvirke vores arbejdsliv. I den forbindelse blev vi interesseret i netop det danske arbejdsmarked, og den måde som det er sammensat på. Opbygningen af det danske arbejdsmarked er medvirkende til, at Danmark har en høj arbejdsmarkedsmobilitet. Dette er muligt, fordi folk igennem understøttelsessystemet kan opretholde et vist indkomstniveau imellem jobs. Vi er interesseret og undrer os over, om en halvering af dagpengeperioden, samt en fordobling af genoptjeningskravet vil have indflydelse på den danske arbejdsmarkedsmodel. Der er i de seneste år blevet vedvarende sparet på bl.a. dagpengeområdet (Finansministeriet, 2010;7,12,15), hvilket fx Helle Thorning-Schmidt (Thorning) tidligere har kritiseret (Bilag 1). Mest markant er halveringen af dagpengereformen fra 4 til 2 år, som flere medier anskuer vil give problemer for ca danskere (AO 1). Hvor arbejdsmarkedspolitikken tidligere byggede på en grundtanke om forsørgelse, fokuseres der nu primært på aktivering, hvor pligt til at bidrage til samfundet går hånd i hånd med mulighederne for at modtage dagpenge (Torfing, 2003; 235). Man kan nærmere definere det som en ændring mod begrebet workfare man skal yde en aktiv indsats for, at få et job og modtage understøttelse. Idéen bag denne tankegang er, at det er essentielt at alle bidrager til samfundet for at kunne opretholde 5

6 den velfærd som vi har. Det er deri vi ser relevansen for projektet. Derudover er det også relevant at se på selve arbejdsmarkedsmodellen i Danmark, for at se hvilken effekt dagpengereformen har på denne. Flexicurity-modellen er grundlagt i forholdet mellem fleksibilitet og sikkerhed. Som vi vil beskrive senere i opgaven, hænger hele modellen sammen og er gensidigt afhængige af hinanden. I forbindelse med dette studie af arbejdsmarkedets opbygning, blev vi opmærksomme på den delte opfattelse af, hvordan modellen burde sammensættes og påvirkes, hvilket bl.a. har resulteret i dagpengereformen. Det gik yderligere op for os, at selvom specielt oppositionen har kritiseret denne reform, er den alligevel blevet gennemført. Dette sker på trods af et regeringsskift i 2011, hvor reformen kunne være rullet tilbage. Derfor så vi det nødvendigt at udbygge studiet med en kritisk diskursanalyse, for at se om vi kunne gennemskue de tendenser som de nye diskurser i samfundet skaber. Udviklingen af samfundet, vil altid blive omtalt og kommenteret af politikerne, som er de aktører der netop skaber samfundet. Derfor vil der også altid kunne findes en kritik af regeringen fra oppositionen, som må stå på sidelinjen til der igen er valg. 1.1 Motivation Vores første interesse handlede om velfærdsstatens udvikling mod en konkurrencestat. Da vi gik til emnet, blev vi hurtigt yderligere interesseret i, statens selvlegitimering, når den foretager ændringer som dele af samfundet er direkte imod. Vores egen provokation bestod i dagpengereformen, som socialdemokraterne bl.a. udtalte de ville rulle tilbage hvis de kom til magten. Men dette skete som bekendt ikke. Vi fandt ud af, at selve spørgsmålet omkring den selvlegitimerende stat var for diffust. Derfor blev vi konkret interesseret i den egentlige reform af dagpengesystemet. Dette var en delt motivation fordi vi dels har en interesse i andre personers velbefindende, og dels fordi vi selv om et par år står på arbejdsmarkedet og er afhængige af understøttelsessystemet. Derfor faldt valget til sidst på en generel analyse af arbejdsmarkedets forhold og hvordan denne reform affekterer disse, samtidig med vi kigger på de mere politiske holdninger og tendenser indenfor dette område, for at forstå den udvikling der sker. 6

7 2. Metode 2.1 Problemformulering Vi identificerer vores problemformulering som et anomali. Det skyldes at vi ser den nye dagpengereform som en afvigelse fra normen (Olsen & Pedersen, 2011; 30-31). Vi forestiller os at denne problemformulering vil anskueliggøre velfærdsstatens udvikling: Hvorvidt er dagpengereformen en indikator for en liberalisering af den danske velfærdsstat, og hvordan kan dette evt. ses i Helle Thorning-Schmidts diskursive praksis, før og efter regeringsskiftet i 2011? Vi har delt problemformuleringen op i underspørgsmål for at holde fokus og afgrænsning, og for bedst mulig besvarelse. Det hjælper os til at bevare en tværfaglighed i projektet. 2.2 Arbejdsspørgsmål Hvilke reelle tiltag ligger i Dagpengereformen, og hvad er den politisk begrundelse og historiske baggrund for disse? Med dette spørgsmål ønsker vi, at identificere de markante dele af dagpengereformen fra 2010, redegøre for det politiske grundlag for vedtagelsen og den historiske udvikling på området siden Dette spørgsmål skal forsøge, at danne grundlag for projektet og give læseren en overordnet forståelse for området, dets udvikling, samt projektets interessefelt. Hvordan påvirker dagpengereformen arbejdsmarkedspolitik og strukturer? Dette spørgsmål vil danne grundlag for noget af projektets analyse, ift. de reelle konsekvenser, dagpengereformen har på arbejdsmarkedspolitik og -strukturer. Vi vil derfor primært bevæge os på et økonomisk plan, analysere den danske flexicurity-model og derved undersøge arbejdsløsheden i det danske samfund, samt dennes udvikling siden vedtagelsen af reformen. Ved at betragte disse forhold kan vi bedst muligt vurdere dagpengereformens validitet og effektivitet, også ift. optimum og minimal (positiv) effekt. 7

8 Hvordan forholder Helle Thorning-Schmidt sig til arbejdsløshed og liberalisering, før og efter regeringsskiftet i 2011? Vi vil ift. dette bevæge os på et sociologisk plan og vil anvende diskursanalyse som et sprogligt sociologisk redskab. Via en diskursanalyse af Thornings taler, fra henholdsvis 2011 og 2013, vil vi undersøge hvorvidt hendes italesættelse af Danmarks arbejdsløshed, har gennemgået en ændring i diskurs siden hun gik fra oppositions- til regeringsleder. 2.3 Fokus og afgrænsning Ved at analysere et område som arbejdsmarkedet, har vi bevidst valgt at afgrænse os for et i forvejen stort og komplekst område. Vi har valgt at fokusere på udviklingen og virkningerne af dagpengereformen, og dermed helt fravalgt at se på ikke-relaterede områder ift. arbejdsmarkedet. Vi vælger at sætte fokus på hvordan Thorning som repræsentant for rød blok, italesætter arbejdsløsheden samt hvordan hendes holdning og standpunkt ændrer sig mod en mere liberal tankegang efter hendes skift til regeringsleder. Til at se på denne problematik har vi valgt at lægge hovedvægten på det samfundsøkonomiske og sociologiske perspektiv, da disse skaber tværfaglighed og dermed en mere nuanceret besvarelse. Inden for det samfundsøkonomiske, ønsker vi at se på hvordan dagpengereformen påvirker arbejdsmodellen, dette vil vi gøre ved at analysere denne, for at kunne betragte hvilke udfordringer reformen skaber. Sociologisk har vi fokus på hvordan Thorning italesætter arbejdsløsheden før og efter regeringsskiftet. Til understøttelsen af analyserne har vi anvendt et interview med direktøren fra Cevea, Kristian Weise. Vi har valgt at begrænse os til et interview, da dette giver den fornødne forståelse for dagpengereformens udfordringer. Vi har bevidst afgrænset os til Danmark, da det er dennes arbejdsmarkedspolitik og -model vi tager udgangspunkt i. For større indblik i projektets erkendelsesformål, se bilag 5, hvori projektdesignet findes. 2.4 Valgt af teori Vores teorier skal danne rammen for analysen, og vi har valgt at fokusere på sociologiske og samfundsøkonomiske teorier, henholdsvis diskursanalyse og flexicurity-modellen. Til at belyse hvordan dagpengereformen påvirker arbejdsmarkedspolitik og -strukturer, har vi brugt flexicurity-modellen, da denne længe har været et begreb som karakteriserer det danske 8

9 arbejdsmarked. Vi har valgt at benytte os af flexicurity-modellen, da denne indeholder alle de affekterede områder og forklarer den symbiotiske forbindelse her imellem. Vi har brugt bl.a. Thomas Bredgaard og Jacob Torfing til at beskrive hvordan samfundet og arbejdsmarkedspolitikken har udviklet sig, og belyse hvorvidt disse er et udtryk for en stigende liberalisering. Dette har været med til sætte de institutionelle forandringer i arbejdsmarkedspolitikken i relief til forandringerne i samfundsudviklingen. Ved at belyse disse forandringer vil vi analysere, hvorvidt udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken tyder på en liberalisering. Vi vil supplere denne med Faircloughs kritiske diskursanalyse, som vi anvender som et sprogligt sociologisk redskab, da vi mener at italesættelsen af arbejdsløshed før og efter vedtagelsen af reformen, kan være med til at pege på, hvilke tendenser det danske samfund er på vej imod. Det vil være behjælpeligt til at analysere Thornings diskurs ift. arbejdsløshed. Ved at gå i dybden med anvendelsen af sproget, kan vi se hvorledes hendes politiske overbevisning har ændret sig og om den går i retning af en liberalistisk tankegang. Faircloughs erkendelsesmål er at kombinere tekstanalyse med en større social praksis i form af sociologiske og politologiske teorier om samfundet (Fairclough, 2008; 15). Hans analyse af den diskursive praksis ønsker at belyse ulige magtrelationer i et samfund (ibid.; 45). Faircloughs diskursanalyse indeholder tre dimensioner: tekst, diskursiv og social praksis. Inden for disse dimensioner kan diskurser kortlægges og analyseres. For at få det bedste udfald af en analyse skal alle tre dimensioner benyttes. De fungerer i et dialektisk forhold, supplerer og danner rammerne for hinanden (ibid; 29). Denne model gør efter vores mening diskursanalysen mere håndgribelig, da den er en af de eneste diskursteorier med så konkrete retningslinjer for selve analysens form. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i Faircloughs diskursanalyse frem for andre som blandt andre Laclau og Mouffes hvis diskursanalyse er langt mere aktørorienteret. (Thomsen, 2007; ). Desuden mener de, at sproget har indflydelse på hvilke politiske projekter, der har størst gennemslagskraft (ibid; 184). 2.5 Valg af empiri Der er taget udgangspunkt i forskelligt empirisk materiale i vores projekt som er udvalgt via den eksplorative fremgangsmåde (Olsen, 2011; ). Første del af opgaven består primært af faktuelle kilder. Der er tale om forskelligt historisk materiale og rapporter fra fx Beskæftigelses- og Finansministeriet. Tilsammen kan de belyse både de politiske og historiske forudsætninger. Ved at 9

10 benytte bl.a. offentlige rapporter som kildemateriale, og ekspert- og forskerviden, mener vi at opnå en valid og faktuel baggrundsviden om problemstillingen. Vi tager dog forbehold og er kritiske over for bias ift. afsenderen. Vi benytter bogen Analysing discourse af Norman Fairclough, for at belyse Thornings italesættelse af arbejdsløshed, samt liberalisering før og efter regeringsskiftet. Det valgte materiale indbefatter Thornings 1. maj taler fra henholdsvis 2011 og Talerne afholdes på Arbejdernes Internationale Kampdag (AIK), som traditionelt omhandler arbejdsløshed, hvilket gør det relevant for problemstillingen, at kigge på italesættelsen af dette. Vi har valgt at analysere en tekstuelle udgave, da det ikke er signifikant hvordan den mundtligt er blevet afholdt. Det er også i vores interesse at se nærmere på ordvalg og formuleringer, hvilket er mere hensigtsmæssigt med tekst. Begge taler er udelukkende politisk baserede, men i de to år der er imellem talerne, er der sket en betydelig ændring af dansk politik, idet Socialdemokratiet overtager regeringsmagten. Dermed er Thorning gået fra oppositions- til statsleder. Derfor er det ligeledes væsentligt at kigge på, om hendes syn på arbejdsløsheden har ændret sig. Til vores analyse af flexicurity-modellen har vi valgt at benytte os af andenhånds kilder. Kvalitativt har vi benyttet os af rapporter for, at udlede tendenser og perspektiver der kan være med til at belyse konsekvenserne af dagpengereformen. Kvantitativt har vi benyttet os af statistikker, til underbyggelse af analysen. Vi har brugt statistikkerne for at identificere problematikker, bl.a. ved at klargøre antallet af ledige, hvor mange af disse som står til at falde ud af dagpengesystemet, og hvor mange der er berettiget til kontanthjælp. Vi vil danne overblik over, dagpengereformens påvirkning af de ledige, som åbner for en vurdering af konsekvenserne og perspektiver ved dagpengereformen. Det har været en udfordring for os at belyse de reelle konsekvenser af den nye dagpengereform, da den er trådt i kraft i slutningen af 2012 og det derfor ikke endnu er muligt at statistisk påvise følgerne heraf. Det skal dog noteres at der allerede er blevet vedtaget en nødlov, kaldet Akutpakken, for at mindske konsekvenserne. Vi har primært benyttet os af de kvalitative metoder. Dette har vi gjort i form af forskellige førsteog andenhånds kilder såsom; bøger og rapporter. Vi har primært baseret vores viden på allerede bearbejdet data, altså analyser foretaget af andre. 10

11 2.6 Metodevalg Som nævnt, har vi valgt at benytte os af både de kvalitative og de kvantitative metoder, da brugen af disse metoder komplementere hinanden godt. Vi har valgt at benytte os kvantitativt af statistikker og kvalitativt vha. interview Kvantitative metoder Vi benytter den kvantitative metode i form af statistikker. Statistikkerne skal være med til, fx at klargøre antallet der bliver ramt af den nye dagpengereform, og står til at miste dagpengeretten. Med statistikker ønsker vi at se om der danner sig en generel tendens, som muliggør at generalisere og drage konklusioner. Dette bliver beskrevet som generaliserende teori (Olsen & Pedersen, 2011; 152). Der er forskellige faktorer der spiller ind på resultatet af statistikkerne, fx hvorvidt omfanget af ledige der vil miste dagpengeretten, skyldes den nye regulering i dagpengereformen. Til at bearbejde vores andenhånds statistikker benytter vi os af den hypotetisk-deduktive fremgangsmetode. Vi bruger en model af virkeligheden (Flexicurity-modellen) og udleder noget fra denne. Vi har forinden draget nogle hypoteser om at dagpengereformen påvirker arbejdsmarkedsmodellen, ved at svække sikkerhedsnettet og de økonomiske stabilisatorer. Igennem vores resultater vil vi se om disse svarer til vores formodning, men åbner også op for muligheden for abduktion, hvor der vil opstå resultater hvori der er uforudsete sammenhænge. (Olsen & Pedersen, 2011; 174) Kvalitative metoder Vi har desuden valgt at inddrage den kvalitative metode, da den kan være med til at fortolke på de kvantitative resultater Interview med Cevea Begrundelsen for at interviewe Cevea er, at tænketanken er nedsat til at analysere problemstillinger i samfundet, som de finder relevante. Deres arbejde gør at vi anser dem for, at have et overblik over 11

12 den politiske udvikling i Danmark. Formålet er derfor, at øge vores indsigt i den politiske udvikling gennem samtale, af forholdsvis ustruktureret karakter, med direktøren, Kristian Weise. Grundlaget for dette er, at lade interviewpersonen danne sammenhænge, og komme ind på vinkler som ikke er åbenlyse for os. Meningen med at interviewe en tænketank er, at det ideologisk baserede værdigrundlag giver os et bevidst perspektiv på konsekvenserne af dagpengereformen. Vi har valgt en socialistisk tænketank for, at underbygge det samfundsperspektiv vi undersøger i diskursanalysen, da Thorning, som formand for Socialdemokratiet, ligeledes er socialistisk. Det er derfor vigtigt, at det er deres grundlæggende samfundssyn som vi får fremkaldt i interviewet, da dette er kriteriet for at få den vinkel vi søger. Disse kriterier beskriver interviewformen det semistrukturerede livsverden interview (Kvale & Brinkmann, 2009; 186), hvilket er den form vi vil udføre interviewene i hht Forberedelse I forberedelsen af interviewet, var fokuspunktet at udarbejde spørgsmål og underspørgsmål. Det var vigtigt for os, at spørgsmålene var åbne, og gav anledning til uddybning og perspektiver der kunne diskuteres. Ved at bruge åbne spørgsmål, kunne interviewpersonen selv tage det mest relevante op til diskussion (Bilag 4). Der blev produceret underspørgsmål, som skulle agere rettesnor i løbet af interviewet og hjælpe os som interviewere med at holde fokus på det relevante for projektet. Der var dog samtidig en vurdering af, hvor omfangsrigt antallet af disse underspørgsmål skulle være, da et af kendetegnene ved det semistrukturerede livsverden interview er en opmærksom interviewer, der kan stille uddybende spørgsmål, på basis af de emner der bliver taget op af interviewpersonen. Forud for interviewet, kortlagde vi Ceveas eksistens- og værdigrundlag, for at få indsigt i deres kompetencer og dermed optimere udbyttet af interviewet. Derfor blev det nemmere at stille os kritiske over for Kristian Weise og få et kritisk interview. 12

13 Kvalitetsvurdering af interviewet Interviewet med Kristian Weise indebærer både gode og dårlige kvaliteter. Idet strukturen var opbygget omkring det semistrukturerede livsverden interview, blev vi opmærksomme på aspekter af problematikken og alternative løsninger, som vi ikke var opmærksomme på før. Kristian Weise tog sig god tid til at udforme og vurdere sine svar som ofte var lange og udpenslende. Det faktum, og vores omstillingsvillighed til at ændre strukturen af spørgsmålene, vidner om en opmærksom tilgang til interview praksissen. Dette er medvirkende til en forhøjet kvalitet af interviewet. Som 2. semester studerende, har vi visse mangler ift. indsigt på området, som Kristian Weise derimod besad. Derfor anerkender vi, at der i interviewet, manglede indsigt som umuliggjorde, at modargumentere Kristian Weise. Dette gjorde, at meget af den information vi fik, kunne være fundet på deres hjemmeside, da de har udtalt sig meget om emnet på det seneste. Vi havde igennem et interview håbet at opnå nye perspektiver. 2.7 Validitet Vi er opmærksomme på at der i vores projekt, skal være en veldokumenteret empiri der både er gyldig og pålidelig til at danne vores endelige konklusion. Derfor har vi forholdt os kildekritisk til samtlige empirivalg. Vores kilder til teorivalg er repræsenteret af fagfolk, som vi har tillid til, så de tekster vi henviser til er troværdige og valide. Vi har i høj grad forsøgt at frembringe stof der kun kommer fra anerkendte og troværdige kilder, så vores valg af artikler også kan fremstå som valide. Ved brugen af interviewet er vi opmærksomme på at det er farvet, da vi arbejder udfra en socialistisk synsvinkel. Det samme gælder for vores empirivalg til diskursanalysen, disse tekster er i høj grad farvet, hvilket ligger op til yderligere fortolkning og analyse, og det er derfor stadig relevant materiale til at lave en valid og fyldestgørende konklusion. 13

14 2.8 Kvalitet af teori Som det fremgår af tidligere materiale, har vi valgt at benytte os af to former for teori. Faircloughs diskurs analysemetode har til formål at analysere tekster for at identificere diskurser. Der er stor uklarhed omkring skellet mellem social praksis og diskursiv praksis. I den forbindelse har teorien ofte ligget under for kritik. Fairclough utydeliggører definitionen af førnævnte skel yderligere, idet at der især bliver lagt vægt på dialektikken (TD 1). Yderligere refleksion er det større fokus, hvad angår definition af diskursive og ikkediskursive praksisser. Det vil sige at ansvaret for tolkningen af teorien er vores. Ydermere kan det uklare skel dem imellem betyde, at der ikke er nogen hverken tydelige eller entydige retningslinjer for hvordan og i hvilket omfang andre teorier skal anvendes for at analysere de såkaldte sociale praksisser. Vi har valgt at anvende økonomisk og sociologisk teori til Faircloughs model, da især den sidst nævnte er et kriterie for Faircloughs model (TD 1). Vi har i vores analyse taget udgangspunkt i den klassiske forståelse af flexicurity-modellen fremsat af Wilthagen (jf. Teoriafsnitet). Peter Auer og Andrine Cazes har, i de seneste år, forholdt sig kritisk til nogle af de centrale antagelser hos Wilthagen. Det kom bl.a. til udtryk ved, at den gennemsnitlige ansættelsesperiode ikke har forandret sig væsentligt. Kritikken prøver på ingen måde, at sige at flexicurity-begrebet er irrelevant, men retter opmærksomheden mod, at fleksibilitet ikke er så udbredt et fænomen, som det nogle gange gøres til. (Beskæftigelsesministeriet,2005; 68.) Dette bliver understøttet fra en anden vinkel, som mener at flexicurity skal tages med forbehold, idet mange højindkomstgruppers opsigelsessvarsler ikke er uden betydning, og at mange derfor har længere opsigelsesvarsel. Dertil har de højindkomstgrupperne også typisk en mindre kompensationsgrad, derfor bliver der sat fokus på at flexicuritymodellen ikke virker på alle områder af arbejdsmarkedet. (Marcussen & Ronit, 2009; 111). Auer & Cazes sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at ekstern numerisk fleksibilitet er et entydigt gode, idet de påpeger, at de ansattes jobtilfredshed stiger med ansættelsens længde til et vist punkt. Samtidig ser de; at den enkelte arbejdsgiver vil miste investeringen i opkvalificering, høje transaktionsomkostninger forbundet ved nyansættelser, og stigende produktivitet med ansættelses længde. 14

15 2.9 Begrebsafklaring Social begivenhed En hvilken som helst situation, der danner grundlag for opbygning af en diskurs. Begivenhedskæde En social begivenhed er ofte en del af en række af begivenheder. Eksempelvis er udgivelsen af en bog en social begivenhed, men denne ligger inde i en række af begivenheder, fx udarbejdelsen af bogen, trykning af bogen, efterfølgende bog signeringer osv. Præ-genre Overliggende genre som er abstrakt defineret. Betegnes som fortælling, argumentation, beskrivelse og konversation Udlejret genre specificering af præ-genrene, jo mere udlejret genren bliver, desto mere specifik. Eksempelvis er en tale en udlejret genre af fortælling, og en politisk tale er en udlejret genre af tale. Antagelser En måde hvorpå afsenderen kan præsentere et udsagn for tilhøreren som sandheden. Der findes tre typer af antagelser: Eksistentielle, som omhandler noget der eksistere. Propositionelle, som omhandler hvad der kan være eller vil komme. Værdiladede, som omhandler hvad der er godt og burde være. Udveksling betegner transaktioner imellem aktører. Disse kan enten være aktivitetsbaseret, hvor den ene aktør vil have den anden aktør til at foretage sig noget, eller videns baseret, hvor den ene aktør udveksler en viden til den anden aktør der vil opnå indsigt. Sproglige funktioner definere de funktioner som en aktør bruger til at få sit budskab igennem. Der findes overordnet 4 funktioner. Krav, som bruges hvis en aktør vil have noget. Et eksempel kunne være en bestilling på en restaurant. Denne ses ofte som en forespørgsel, men er dybest set et krav, da men ikke forventer at tjeneren siger nej, medmindre det ikke er på menukortet. Spørgsmål og tilbud, som er undersøgende og bydende. Og konstateringer, som kan deles op i tre underkategorier. Den faktuelle konstatering som bygger på hvad der er eller har været. Ikke faktuel konstatering som bygger på forudsigelser og hypoteser og evaluerende konstatering, der giver plads til at aktørens mening bliver tilkendegivet. Stemmer Betegner brugen i en tekst af holdninger fra forskellige aktører. En aktør kan i sin tekst bruge andre stemmer for at øge differencen imellem sine tilhørere og den modstående aktør. Rapportering Er betegnelsen for den måde man rapportere hvad andre har sagt, i ens egen tekst. Dette kan gøre på flere måder, hvor direkte og indirekte er dem der bliver fokuseret på i denne opgave. Direkte rapportering, er når andre aktører bliver direkte citeret i en tekst. De originale ord genbruges. Indirekte rapportering er derimod en sammenfatning af tidligere udtalelser fra andre aktører. Udtalelsen er omskrevet, men aktøren bliver stadig benævnt. 15

16 Dialogisering Er betegnelsen for samspillet mellem taler og tilhører. I en tale vil dette oftest komme til udtryk, ved hypotetiske spørgsmål, fremsat af taleren selv som værende fra folket, hvorefter taleren besvarer dette spørgsmål. Lo medarbejder: En gennemsnits LO-arbejder svarer til DA s definition på arbejdere i strukturstatistikken og indebærer derfor ikke funktionærer. Kompensationsgrad: Kompensationsgraden inklusiv pension udtrykker forholdet mellem dagpengeniveauet og den forudgående lønindkomst inklusiv bidrag til arbejdsmarkedspension og ATP. Genoptjeningskrav: Efter 2 års dagepenge er en genoptjeningsperiode, hvor kravet er at skulle være aktiv i 52 uger på arbejdsmarkedet, før man igen kan komme ind i dagpengesystemet. Langtidsledig: Vi definerer en langstidsledig som en der har været arbejdsløs i mere end et år. Solidaritet: Solidaritet er at give afkald på nogle fordele til fordel for en anden, da man mener at denne vil få større gavn af dette. Syndebuk: Syndebuk er ifølge Durkheim en aktør eller gruppe af aktører der bliver stillet uden for fællesskabet, for således af definere hvad fællesskabet ikke er og derigennem definere hvad man er. Aktiv Arbejdsmarkedspolitik: En aktiv politisk indsats, der indebærer at få folk hurtigere ud på arbejdsmarkedet, ved bl.a. at have konsekvent kontakt mellem ledige og jobcenteret, samt fastholde aktiviteten af jobsøgning for de ledige. Konkurrencestat: Konkurrencestaten forstår vi som en neoliberalisk stat, som bygger på tankerne om individualitet, konkurrence og egennytte. Neoliberalisme: Neoliberalismen vægter den individuelle frihed, og vil gerne minimere eller elimere staten, for derfor at forøge den individuelles frihed. Mobilitet: Beskriver udstrækningen af bevægeligheden på arbejdsmarkedet; mellem job og job, samt job og beskæftigelse, og affekteres af kvalifikationsniveau og risikovilligheden på arbejdsmarkedet. Selektionsproces: Processen der forekommer i virksomhederne, og dermed på arbejdsmarkedet, i udvælgelsen af en ny medarbejder. 16

17 3. Teori 3.1 Flexicurity og finanspolitik I dette afsnit vil vi først og fremmest se på den danske arbejdsmarkedsmodel, og herefter på hvad ekspansiv og kontraktiv finanspolitik består af og hvordan disse er relateret til arbejdsmarkedet. Flexicurity-modellens rødder kan forbindes helt tilbage til etableringen af de første selvfinansierede a-kasser, som blev grundlagt tilbage i 1880 erne, den første arbejdsløshedslov i 1907, inspireret af Ghent-systemet (frivilligt medlemsskab), og i hvert fald forbindes til udbygningen af velfærdsstaten i 60 erne, forud for brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (Mailand, 2010; 4-5; Bredgaard, et al., 2005; 7, 28, Bredgaard, et al., 2009; 7). Der differentieres mellem det en- og tostrengede beskæftigelsessystem, fokuseret på udbud, heri ligger det, at det enstrengede arbejder udelukkende på nationalt niveau, og det tostrengede arbejder også på lokalt niveau. Danmark kan klassificeres som havende et enstrenget kommunalt system, efter 2009, hvor kommunerne overtog drift ansvaret for jobcentrene, hvor der tidligere var en enstrenget arbejdsmarkedslovgivning og tostrenget indsats. Dette betyder, at der foregår 98 forskellige kommunale arbejdsmarkedspolitiske indsatser i Danmark, foruden den overordnede nationale (AK-Samvirke, 2012; 68-69; Beskæftigelsesministeriet, 2010: 1-2). Flexicurity, hvilket er en sammentrækning af de engelske ord flexibility og security, er altså et numerisk produkt af en historisk evolution kombineret med institutionel sporafhængighed, samt social og politisk interaktion med arbejdsmarkedet, og ikke et produkt af en aktiv strategi. Flexicurity kan siges, at være et begreb som betegner en bestemt symbiotisk forbindelse mellem mekanismer i samfundsøkonomien. Dette forårsager tilsammen effekterne som beskrives i flexicurity-modellen, i større eller mindre udstrækning, alt efter det specifikke tidspunkt og samfund (Bredgaard, et al., 2005; 26; Bredgaard, et al., 2009; 11-12). Vi vil ikke yderligere udforske den historiske udvikling af flexicurity som begreb og arbejdsmarkedsmodellen, men i stedet fokusere på elementerne heri, samt deres relationer og funktioner. 17

18 3.2 Arbejdsmarkedstriaden Den danske arbejdsmarkedstriade, også kaldet den gyldne trekant, kan ses nedenfor i figur 2.1. Denne figur beskriver de tre delelementer som flexicurity-modellen består af, og illustrerer deres relationer. Pilene som ses i figuren repræsenterer de mennesker, som er forbundet med arbejdsmarkedets bevægelser i arbejdslivet op til en fjerde del af arbejdsstyrken bliver arbejdsløse om året. Størstedelen finder selv job forud for den nuværende krise. De som ikke gør dette, kommer i kontakt med den aktive arbejdsmarkedspolitik og får et, antageligvis, midlertidigt stop på overførselsindkomst (Bredgaard, et al., 2005; 7, 12). Som det ses på figur 2.1, består den danske flexicurity-model af tre dele; arbejdsmarkedet, arbejdsløshedsunderstøttelse, og arbejdsmarkedspolitik. Den markerede del repræsenterer den oprindelige arbejdsmarkedsmodel, som senere fik tilføjet brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAP) eller som den også kaldes nu beskæftigelsespolitik. Det skal dog siges, at nogle forskere har tilføjet voksen- og efteruddannelse til denne, og dermed understreger vigtigheden i livslang læring og opkvalificering (Bredgaard, et al., 2009; 22-23). Figuren illustrerer, at arbejdsmarkedet i Danmark, er karakteriseret af høj fleksibilitet, aktiv arbejdsmarkedspolitik, og et generøst understøttelsessystem udsagn som er vel understøttet (Berglund, 2010; 39; Bredgaard, et al., 2005; 26, Muffels, 2008; 13). Vi begynder, for at skabe forståelse for relationen mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, med at betragte Wilthagens definition på flexicurity begrebet. Herefter vil vi 18

19 betragte arbejdsmarkedet gennem Wilthagens matrix, i figur 1.2, inkluderende de enkelte dele af arbejdsmarkedsområdet hvori forandringer, vil forårsage ændringer i den overordnede sikkerhed og fleksibilitet relateret til området. Wilthagen definerer begrebet således; Flexicurity is (1) a degree of job, employment, income and combination security that facilitates the labour market careers and biographies of workers with a relatively weak position and allows for enduring and high quality labour market participation and social inclusion, while at the same time providing (2) a degree of numerical (both external and internal), functional and wage flexibility that allows for labour markets (and individual companies ) timely and adequate adjustment to changing conditions in order to enhance competitiveness and productivity (Muffels, 2008; 12). Tabel 2.2 Wilthagens flexicurity-matrix Fleksibilitet og sikkerhed skal altså ikke ses som modsætninger, men derimod gensidigt komplimenterende elementer i arbejdsmarkedet, og ændringer forårsager et trade-off med forøgelse af den ene frem for den anden (Bredgaard, et al., 2005; 23, Bredgaard, et al., 2009; 7). Kritikkere mener dog, at dette trade-off ikke nødvendigvis forekommer i proportionel udstrækning i alle situationer og dermed, at denne model simplificerer forbindelsen mellem fleksibilitet og 19

20 sikkerhed (Madsen, 2006; 6). I dette projekt vil vi dog arbejde under antagelsen, at dette trade-off forekommer tilnærmelsesvis proportionelt. Dette vil muliggøre at besvare problemformuleringen uden en dybdegående analyse af, hvorvidt en eller flere elementerne er relevante for arbejdsmarkedet, præsenterer et disproportionelt balance forhold mellem fleksibilitet og sikkerhed. AAP en har siden dens indførelse i midt 80 erne, forsøgt at motivere arbejdsløse til at søge og acceptere jobtilbud, og forsøgt at videreuddanne og på anden vis forberede og forbedre arbejdsløse til hurtigere, at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Disse praksisser konstitueres både af social disciplinering og integrering, hvilket vi vil vende tilbage til i et senere afsnit (Madsen, 2006; 28). Alle lande er karakteriseret af deres eget velfærdsregime landets regulationsmix, som differentierer på baggrund af landets historie, kultur, økonomi mv. Velfærdsregimets mål er, at sikre optimum efficiens på arbejdsmarkedet uden at skabe negative konsekvenser, ift. befolkningens forståelse af fx sikkerhed- og indkomstniveau, gennem et reguleringsmix af institutioner, politik og regulering (Muffels & Luijkx, 2008; 138). Danmark betragtes som værende karakteriseret af en lav grad af regulering på arbejdsmarkedet, grundet trepartsforhandlingsmetoden, høje overførselsindkomster og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. På baggrund af den lave jobsikkerhed gør dette især, at Danmark kan klassificeres som værende meget fokuseret på, og dermed affekteret af ændringer i, den eksterne numeriske fleksibilitet (ibid.; ). Den traditionelt generøse danske understøttelse af arbejdsløse, i form af dagpenge til de forsikrede og kontanthjælp til de som ikke er, skaber en høj sikkerhed for, at komme i et vilkårligt job (Berglund & Madsen, 2010; 16, 43). Det stærke fokus på den eksterne numeriske fleksibilitet, betyder til gengæld, at der er en lav jobsikkerhed. Arbejdsgiverne har altså gode muligheder for, at hyre og fyre medarbejdere efter behov. Dette er det andet aspekt af den danske arbejdsmarkedsmobilitet, som generelt anses for høj, trods begrænset dokumentation (Berglund, 2010; 17-18, Bredgaard, et al., 2009; 16). Hertil skal det nævnes, at denne mobilitet mindskes når arbejdsløsheden forøges, fx i en lav konjunktur (Virjo, 2010; 192). Disse betragtninger betyder, at arbejdsmarkedet er yderst fleksibelt og karakteriseret af en høj ekstern numerisk fleksibilitet, høj beskæftigelses- og indkomstsikkerhed og lav jobsikkerhed. Alt imens eksisterer der en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik til motivering og disciplinering af arbejdsløse med henblik på genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Vi vil betragte den aktive arbejdsmarkedspolitik, primært med henblik på dens relationer til resten af den danske 20

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Hus: 20.2 Dansk projekttitel: Solidaritet i en ny kontrakt Engelsk

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING Tryghed på arbejdsmarkedet Analyse til Dansk Metal af danske lønmodtageres holdninger og ønsker til tryghed efter dagpengereformen Mads Peter Klindt 09-09-2014 Notatet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Problemfelt... 4. Afgrænsning... 7. Begrebsafklaring... 8. Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet... 8. Håndteringsstrategi...

Problemfelt... 4. Afgrænsning... 7. Begrebsafklaring... 8. Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet... 8. Håndteringsstrategi... INDHOLD Problemfelt... 4 Afgrænsning... 7 Begrebsafklaring... 8 Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet... 8 Håndteringsstrategi... 8 Diskursbegrebet... 8 En introduktion til feltet... 9 Ret

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Optimering af den danske aktiveringsindsats

Optimering af den danske aktiveringsindsats Optimering af den danske aktiveringsindsats Bachelorprojekt HA almen ASB, Maj 2010 Forfattere: Vejleder: René Robert Jørgensen Paul Hjortshøj Buhr Jonas Staghøj Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere