1. Indledning... 1 Kommuneoplysninger... 1 Forord... 2 Ledelsens påtegning... 3 Indledende bemærkninger... 4

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 Kommuneoplysninger... 1 Forord... 2 Ledelsens påtegning... 3 Indledende bemærkninger Halvårsregnskabets primære oversigter... 5 Regnskabsopgørelse og finansiering... 5 Overordnede bemærkninger... 6 Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Bemærkninger til halvårsregnskabet (noter) Note 1 Skatter, tilskud og udligning Note 2 Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø (TTM) Note 3 Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget (USK) Note 4 Sundhedsudvalget (SUN) Note 5 Økonomiudvalget (ØK) Note 6 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (EB) Note 7 Driftsudgifter Note 8 Renter Note 9 Anlæg Note 10 Finansielle poster Figurer Figur 1: Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen pr i kr Figur 2: Likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen pr i kr Figur 3: Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger ved udgangen af 1. kvartal i hhv. 2011, 2012 og Figur 4: Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr Figur 5: Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr Tabeller Tabel 1: Regnskabsopgørelse og finansiering i mio. kr Tabel 2: Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger ved udgangen af 1. kvartal i hhv. 2011, 2012 og Tabel 3: Regnskabsoversigt i kr. opstillet på bevillingsniveau Tabel 4: Godkendte tillægsbevillinger pr i kr Tabel 5: Oversigt over Midtvejsregulering 2013 i kr Tabel 6: Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr

3 1. Indledning Kommuneoplysninger Kommune Langeland Kommune Fredensvej Rudkøbing CVR: Telefon Telefax Hjemmeside post@langelandkommune.dk Hjemsted Halvårsregnskabsår Rudkøbing 1. januar 30. juni Kommunalbestyrelse Bjarne Nielsen, borgmester Venstre Jan Ole Jakobsen - Bjarne Møller Petersen - Knud Gether Borgerlisten Ebbe Christensen - Karina Jørgensen - Leif Nørgaard - Jens Chr. Christiansen - Lisa Pihl Jensen Socialdemokraterne René Larsen - Børge Gotfredsen - Bo C. Nissen Det Konservative Folkeparti Helle Hansen Socialistisk Folkeparti Elisa Hansen Dansk Folkeparti H.C. Rasmussen Radikale Venstre Direktion Jørgen Christiansen Kommunaldirektør Kurt Habekost Stabschef Anne-Lene Haveløkke Direktør for Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur René Godtfredsen Nielsen Direktør for Borger, Børn og Unge Mie Pedersen Direktør for Sundhed og Omsorg Revision PricewaterhouseCoopers Strandvejen Hellerup Side 1 af 19

4 Forord For tredje år i træk er der udarbejdet et halvårsregnskab for Langeland Kommune. I Økonomiaftalen for 2011 blev det besluttet, at kommunerne fremadrettet skulle udarbejde halvårsregnskaber. Det er på denne baggrund, at Kommunalbestyrelsen præsenteres for halvårsregnskabet pr Gennem de senere år har kommunerne inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning intensiveret samarbejdet med henblik på at overholde de indgåede økonomiaftaler. Dette samarbejde er fortsat i 2013, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette det forventede regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er derfor primært fokuseret på det forventede årsregnskab for 2013 samt afvigelser i forhold til korrigeret budget. Der har både i 2011, 2012 og 2013 været gennemført betydelige besparelser til finansiering af det stigende udgiftspres og det faldende indtægtsgrundlag. Trods dette er der fortsat problemer med at skabe balance i budgettet samt opfylde dele af den indgåede Udviklingsaftale. Der vil derfor fortsat være et stort fokus på de økonomiske udfordringer, og der er en igangværende bevilling på 3,0 mio. kr. til iværksættelse af styringstiltag, som kan skabe effektiviseringer m.v. på sigt. Side 2 af 19

5 Ledelsens påtegning Halvårsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Perioden for halvårsregnskabet dækker bogførte udgifter og indtægter i regnskabsåret 2013 fra til Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at halvårsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens forventede økonomiske resultat. Da der i juni 2013 er implementeret et nyt lønsystem, så kan der være mindre fejl og mangler i regnskabsopgørelsen pr Dette har dog ingen betydning for opgørelsen af det forventede regnskab for Halvårsregnskabet er godkendt i Kommunalbestyrelsen, den Bjarne Nielsen Borgmester Jørgen Christiansen Kommunaldirektør Side 3 af 19

6 Indledende bemærkninger I forbindelse med den kommunale økonomiaftale for 2011 blev det aftalt mellem regeringen og KL, at kommunerne fremover skal aflægge et halvårsregnskab. Baggrunden herfor er, at der skal ske en styrket lokal økonomiopfølgning i kommunerne, og ved aflæggelse af et halvårsregnskab sikres opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen. Herudover skal der samtidigt gives en prognose for det forventede regnskabsresultat. Halvårsregnskaber skal desuden understøtte en stærkere dialog mellem kommunerne med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne, og halvårsregnskaberne skal endvidere indgå i drøftelserne mellem regeringen og KL. Lov nr. 156 af om ændring af lov om kommunernes styrelse indebærer, at kommunerne skal aflægge halvårsregnskab med virkning fra 2011, og det fremgår af 36 stk. 2, at kommunens halvårsregnskab omfatter perioden fra den 1. januar til den 30. juni. Ifølge 45a skal kommunens halvårsregnskab aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen. Halvårsregnskabet skal være ledsaget af bemærkninger om kommunens forventede årsregnskab for det pågældende år. Dette indebærer følgende opgaver for kommunen: Periodisering af forbruget omkring månedsskiftet juni/juli i regnskabsåret. Udarbejdelse af et forventet regnskab Udarbejdelse af et halvårsregnskab pr Indsendelse af oplysninger om halvårsregnskab og det forventede regnskab til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Behandling af halvårsregnskab i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Offentliggørelse af halvårsregnskab og forventet regnskab Det er alene det udgiftsbaserede regnskab, der løbende skal kontrolleres og afstemmes. Dette skyldes, at der alene er fokus på budget- og bevillingsoverholdelse. Kommunens aktiver og passiver skal således ikke medtages i halvårsregnskabet. For at gøre halvårsregnskabet så retvisende som muligt, er alle kendte udgifter og indtægter til det halvår hvori transaktionen har fundet sted periodiseret, hvilket vil sige til det tidspunkt, hvor varen eller tjenesteydelsen er leveret. Periodiseringen er foretaget på et overordnet plan, for at undgå uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Supplementsperioden løber til den Der er blandt andet følgende store udfordringer i økonomistyringen: Likviditet Ubalance i budget 2013 Udvikling i serviceudgifter og overførsler Særligt udfordringer omkring forsikrede ledige Disse fokuspunkter er nærmere beskrevet i kapitel 2 og 3. Halvårsregnskabet indeholder 3 kapitler. Efter indledningen i dette kapitel er halvårsregnskabets primære oversigter præsenteret i kapitel 2. Dette indbefatter hovedsageligt en regnskabsopgørelse og en regnskabsoversigt opstillet på bevillingsniveau. Slutteligt i kapitel 3 findes noterne, der skal ses som udspecificering og forklaring af indholdet i kapitel 2. Side 4 af 19

7 2. Halvårsregnskabets primære oversigter Regnskabsopgørelse og finansiering Denne opgørelse har til formål i en kortfattet form at vise kommunens udgifter og indtægter, at give en overordnet præsentation af halvårsregnskabet opgjort pr og det forventede årsregnskab for 2013 sammenholdt med det budgetterede. Herudover viser regnskabsopgørelsen, hvordan den finansielle situation påvirkes af det forventede resultat for Note Regnskabsopgørelse pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab pr Forventet regnskab 2013 Forventet overførsel fra 2013 til 2014 Det skattefinansierede område Indtægter: Skatter -546,5-546,5-299,3-547,2 0,0 Tilskud og udligning -404,0-402,7-197,4-395,2 0,0 1 Indtægter i alt -950,5-949,2-496,7-942,4 0,0 Driftsudgifter ekskl. forsyningsvirksomhed: 2 Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø 41,9 43,5 22,8 45,1 0,0 3 Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget 260,4 256,7 125,6 254,4-2,3 4 Sundhedsudvalget 406,2 399,6 175,7 397,6-2,0 5 Økonomiudvalget 99,5 99,5 49,8 97,1 0,0 6 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 132,7 136,7 61,0 136,7 0,0 7 Driftsudgifter i alt 940,7 936,0 434,8 930,9-4,3 8 Renter m.v. 7,2 6,9 3,4 6,3 0,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed* -2,6-6,3-58,5-5,2 - Anlægsudgifter ekskl. forsyningsvirksomhed: Fælles anlægspulje 0,6 0,6 0,0 3,6-3,0 Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø 12,7 28,7 4,6 24,9-3,6 Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget 1,1 0,6-1,3 1,2-0,5 Sundhedsudvalget 0,5 3,0 8,0 3,0 0,0 Økonomiudvalget 0,3 0,2 0,3 0,3 0,0 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 0,0 0,2 0,0 0,2 0,0 9 Anlægsudgifter i alt 15,2 33,1 11,6 33,2-7,1 Resultat af det skattefinansierede område* 12,7 26,8-46,9 28,0 - Finansiering: 10 Afdrag på lån 11,9 11,9 12,1 17,0-10 Låneoptagelse 0,0-17,9-23,5-23,5-10 Øvrige finansforskydninger 0,8 0,8 0,1 1,7 - Likviditetsændring i 2013* 25,4 21,6-58,4 23,2 - * Negativt fortegn betyder et overskud, mens et positivt fortegn betyder et underskud. Tabel 1: Regnskabsopgørelse og finansiering i mio. kr. Side 5 af 19

8 Overordnede bemærkninger Det skattefinansierede område i tabel 1 forventes at udgøre et underskud på 28,0 mio. kr. mod oprindeligt budgetteret underskud på 12,7 mio. kr. De enkelte afvigelser er nærmere forklaret i noterne til regnskabsoversigten. Specifikation af afvigelsen på 15,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget Dels er det ordinære driftsresultat forbedret med 2,6 mio. kr. Dette skyldes dels et fald i forventede indtægter på 8,1 mio. kr., herudover er de forventede driftsudgifter 9,8 mio. kr. mindre samt en forventet mindre renteudgift på 0,9 mio. kr. Anlægsudgifterne forventes at stige med 18,0 mio. kr. Denne stigning skal ses i sammenhæng med den finansielle post - lånoptagelse i 2013 på 17,9 mio. kr. vedr. renovering på havneområdet. Udvikling i driftsudgifter De samlede driftsudgifter i forventet regnskab 2013 udgør 5,1 mio. kr. mindre end korrigeret budget og 9,8 mio. kr. mindre end oprindeligt budget. Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret på 4,7 mio. kr. indeholder bl.a. overførsler fra 2012 til 2013, budgetopfølgning pr m.v. Herudover kan der være omplaceringer mellem de enkelte politikområder på grund af ændrede konteringsregler m.v. Godkendte tillægsbevillinger for driften i 2013 på 4,7 mio. kr. er nærmere specificeret i tabel 4. Afvigelsen mellem korrigeret budget og forventet regnskab udgør som nævnt 5,1 mio. kr. Denne afvigelse skyldes en forventet overførsel fra 2013 til 2014 på ca. 4,3 mio. kr., nedjusteret prisskøn på 0,9 mio. kr., forventet besparelse af ny kontrakt på rengøring på ca. 1,5 mio. kr. og en forventet merudgift på det tekniske område på netto 1,6 mio. kr. Overførselsadgangen kan være problematisk, idet de overførte beløb ikke indgår i det oprindelige budget, men kan resultere i et merforbrug, som viser sig i regnskabet. På nuværende tidspunkt er de forventede overførsler på 4,3 mio. kr. indregnet i det forventede regnskab. Finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet resulterer i en større afvigelse mellem driftsudgifter og beskæftigelsestilskud end tidligere beregnet, hvilket skyldes lavere refusionssatser m.v. På nuværende tidspunkt forventes det, at ca. 7,1 mio. kr. af den samlede anlægsinvestering vil blive udskudt til Likviditetsvirkningen af forventet regnskab medfører en forbedret likviditet på 2,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget 2013 og et yderligere likviditetstræk på 1,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. De finansielle poster er nærmere specificeret i note 10. Den faktiske likviditet påvirkes dels af likviditetstrækket fra driften, lånoptagelse, overførsler mellem årene og tidsforskydninger i anlægsprojekter. Herudover påvirkes likviditetsændringen af de øvrige balanceforskydninger, som kan defineres som de forskydninger i aktiver og passiver, som ikke er afdrag, lånoptagelse og likviditetsforskydninger. Her er der særlig stor usikkerhed omkring refusionstilgodehavender hos staten, forudbetalte udgifter samt mellemregning mellem årene. Likviditetsændringen ultimo er derfor meget svær at beregne på grund af ovennævnte tidsforskydninger. For yderligere at illustrere udviklingen i likviditeten er nedenstående figur 1 udarbejdet. Denne figur viser likviditeten efter kassekreditreglen, der opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kommunens likvide konti og er vist 2 år tilbage fra dato. Side 6 af 19

9 Beløb i kr. Beløb i kr. Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen pr Opgørelsestidspunkt 2011/ /2013 Figur 1: Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen pr i kr. Langeland Kommune havde ved udgangen af juni 2013 en (12 måneders) gennemsnitlig kassebeholdning på 28,5 mio. kr. En "grov" tommelfingerregel siger, at kommuner er meget pressede, hvis likviditetsniveauet ligger under kroner pr. indbygger. Det vil sige minimum 12,8 mio. kr. for Langeland Kommunes vedkommende. Nedenfor i figur 2 er likviditeten opgjort efter kassekreditreglen pr. indbygger præsenteret illustrativt, hvor det også fremgår, at likviditetsniveauet pt. ligger på kr. pr. indbygger. 3,5 Likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen pr ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 1,9 1,1 1,9 2,0 1,2 1,5 2,2 1,6 2,3 2,4 2,5 2,4 1,7 1,8 1,8 1,7 2,3 2,2 2,1 2,2 1,7 1,8 1,7 1,6 0,5 0, Opgørelsestidspunkt 2011/ /2013 Figur 2: Likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen pr i kr. Side 7 af 19

10 Beløb i hele kr. Det er vigtigt at understrege, at likviditetsoversigten ikke er et udtryk for kommunens reelle kassebeholdning. Den faktiske likviditet vil typisk være væsentlig højere end likviditeten ultimo året. Dette skyldes forskelle i betalingstidspunktet af en række ind- og udbetalinger. Selvom likviditeten, i store træk, har været stigende de senere år, skal det understreges, at den gennemsnitlige likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen stadig befinder sig på et lavt niveau også selvom Langeland Kommunes likviditet holder sig over den grove tommelfingerregel nævnt ovenfor. Opgaveoverførslen til Udbetaling Danmark i 2013 påvirker kommunens likviditet i negativ retning. Dette skyldes tidligere forskydninger mellem modtagelses- og udbetalingstidspunkt af refusioner for ydelser, der udbetales bagud. Herudover presses kommunens likviditet fortsat af en forventet ubalance i 2013 på 23,2 mio. kr. At likviditeten er relativt lav i Langeland Kommune kan ses ved at anskue nedenstående tabel og tilhørende figur, hvor udviklingen er vist med tre opgørelsesdatoer for hhv. Langeland Kommune, Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Lolland Kommune og et landsgennemsnit. Kommunerne er valgt ud fra, at det er nabokommuner. Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 1. kvartal Udvikling Pct Langeland Kommune % Svendborg Kommune % Ærø Kommune % Lolland Kommune % Hele landet % Tabel 2: Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger ved udgangen af 1. kvartal i hhv. 2011, 2012 og Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 1. kvartal Langeland Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Lolland Kommune Hele landet Figur 3: Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger ved udgangen af 1. kvartal i hhv. 2011, 2012 og 2013 Som det ses af ovenstående, er likviditeten pr. indbygger steget i Langeland Kommune fra at være 612 kr. pr til hhv kr. og kr. ved udgangen af 1. kvartal i 2012 og Dette svarer til en stigning på hele 273 %. Beløbsmæssigt har Lolland Kommune oplevet den største stigning. Side 8 af 19

11 Likviditeten pr. indbygger er væsentligt lavere i Langeland Kommune sammenlignet med nabokommunerne og landsgennemsnittet. Likviditeten pr. indbygger er omtrent 2,7 gange større i en gennemsnitlig dansk kommune end i Langeland Kommune, hvilket indplacerer Langeland Kommune som nr. 85 ud af 98. Københavns Kommune har den største likviditet pr. indbygger i Danmark på kr., medens Frederikshavn Kommune har den laveste likviditet pr med kr. pr. indbygger. Den vandrette røde linje i figur 3 illustrerer den grove tommelfingerregel for, hvornår en kommune anses for at være meget presset. Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Den primære oversigt i dette afsnit svarer til budgettets bevillingsoversigt, hvilket betyder, at der vises det forventede årsregnskab på bevillingsniveau. I denne oversigt præsenteres også det oprindelige budget 2013, det korrigerede budget 2013, halvårsregnskabet pr , de forventede mindreudgifter og merudgifter og de forventede overførsler fra 2013 til Note Regnskabsoversigt 2013 Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab pr Forventet regnskab 2013 Forventet mindreudgift (-) / merudgift (+) Forventet overførsel fra 2013 til 2014 (- = overskud) 2 10 Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø 01 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder, fritidsfaciliteter, natur og miljø Redningsberedskab Vejområdet Trafik Havne I alt Uddannelses- Social- og Kulturudvalget 15 Uddannelse incl. SFO Musik- og ungdomsskole Børn og unge Idrætshaller Kultur og fritidsaktiviteter I alt Sundhedsudvalget 20 Boligstøtte og pensioner Sundhed Ældre- og handicapområdet Voksne med særlige behov Støtteordninger I alt Økonomiudvalget 50 Politisk område Administrativt område Forsikringer og arbejdsmiljø Erhverv og turisme Side 9 af 19

12 55 Rosengrenens Rengøringsservice I alt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 60 Aktivitets- og ydelsesområdet Erhverv og turisme I alt Resultat Tabel 3: Regnskabsoversigt i kr. opstillet på bevillingsniveau Regnskabsoversigten på bevillingsniveau ovenfor kan ses som en form for budgetopfølgning for Langeland Kommune pr , idet det forventede regnskab også vises. For at kunne følge afvigelsen fra det oprindelige budget 2013 til det korrigerede budget 2013, så er tabel 4 dannet. Tabel 4 viser de til dato godkendte tillægsbevillinger pr Tillægsbevillinger godkendt af Kommunalbestyrelsen til driften i 2013 (i kr.): Godkendt d. 10 Udvalget for trafik, teknik og miljø - Strynø-Rudkøbing Færgefart Teletaxi fra Spodsbjerg Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2012 til Budgetopfølgning pr Budgetopfølgning pr Nedjustering løn I alt Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget - Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2012 til Budgetopfølgning pr Budgetopfølgning pr Nedjustering løn I alt Sundhedsudvalget - Medfinansiering af sundhedsområdet Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2012 til Budgetopfølgning pr Budgetopfølgning pr Nedjustering løn I alt Økonomiudvalget - Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2012 til Budgetopfølgning pr Budgetopfølgning pr Nedjustering løn I alt Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget - Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2012 til Budgetopfølgning pr Budgetopfølgning pr Nedjustering løn I alt Tillægsbevillinger i alt til driften Tabel 4: Godkendte tillægsbevillinger pr i kr. Side 10 af 19

13 3. Bemærkninger til halvårsregnskabet (noter) Note 1 Skatter, tilskud og udligning Der er en afvigelse (mindreindtægt) fra oprindeligt til korrigeret budget på 1,4 mio. kr. Denne ændring er foretaget i forbindelse med budgetopfølgningen pr , hvor der blev godkendt en tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. på grund af opgaveflytning vedrørende området for høreapparater (DUT). Dette beløb skal ses i sammenhæng med en tilsvarende reduceret driftsudgift under Sundhedsudvalgets budget. Ændringen er en del af nedennævnte midtvejsregulering af tilskud og udligning. I lighed med tidligere år har kommunen valgt statsgaranti for Som konsekvens heraf indgår de statsgaranterede beløb som budgetteret. På trods af statsgarantien er der dog visse beløb, som efterreguleres. Der foreligger derfor en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af midtvejsreguleringen for Efterreguleringen viser følgende: (Beløb i kr.) Midtvejsregulering Finansiering Regulering Budgetteret Afvigelse Tilskud og udligning Det skrå skatteloft Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskud Tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden Tabel 5: Oversigt over Midtvejsregulering 2013 i kr. Midtvejsreguleringen medfører en samlet tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2013 er foretaget i forhold til det beskæftigelsestilskud, der blev udmeldt af ministeriet sidste år på 38,8 mio. kr. Herudover var indregnet en forventet efterregulering for 2012 på 0,6 mio. kr. Der er imidlertid budgetteret med et beskæftigelsestilskud på 46,0 mio. kr. Dette er sket på grundlag af beregninger af de finansieringsmæssige konsekvenser af en yderligere forventet stigning i antal personer på overførselsindkomster foretaget i forbindelse med budgetlægningen for Dette skøn og andre prognoser pegede på en yderligere justering af beskæftigelsestilskuddet på 6,7 mio. kr., som blev indregnet i budgettet. Den foreliggende efterregulering viser et helt andet resultat. Der er derfor behov for en tillægsbevilling på 6,7 mio. kr. For 2014 har ministeriet udmeldt et beskæftigelsestilskud på 33,6 mio. kr. Kommunernes nettoudgifter til forsikrede ledige finansieres via beskæftigelsestilskuddet. Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2013 bevirker en væsentlig større kommunal medfinansiering end forventet, hvilket blandt andet skyldes, at udgifterne på området med 70 % medfinansiering af dagpenge ser ud til at blive noget større end forventet. Se yderligere bemærkninger i note 6. Særtilskud i forbindelse med kommunens tilbagebetaling af grundskyld er efterreguleret vedr. 2012, og forudsætningerne for 2013 er nedjusteret. Dette bevirker en efterregulering/mindre indtægt i 2013 på 0,1 mio. kr. Side 11 af 19

14 I forbindelse med budgetopfølgningen pr blev den forventede lønudvikling for 2013 nedjusteret med i alt 4,2 mio. kr. På landsplan bevirker denne ændring en nedjustering i 2014, medens kommunens finansiering i 2013 ikke bliver påvirket af denne nedjustering. På det foreliggende grundlag må det derfor forventes, at det forventede regnskab vedr. tilskud og udligning bliver 8,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Desuden bliver skatteindtægterne 0,7 mio. kr. større en budgetteret. Nettovirkningen på finansieringssiden bliver derfor på 8,1 mio. kr. Note 2 Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø (TTM) I forbindelse med budgetopfølgningen pr er der givet en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. vedrørende vintertjeneste. Herudover er der givet tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. vedrørende Strynø-Rudkøbing færgefart (brændstof) samt 0,1 mio. kr. til teletaxi fra Spodsbjerg. Det forventede regnskab afviger væsentligt fra det korrigerede budget på følgende punkter: Vejområdet Langeland Kommune har modtaget et udkast til afgørelse vedrørende kommunens indberetning for 2011 i henhold til den såkaldte Stoplov (vejafvandingsbidrag m.v.) Forsyningssekretariatet finder, at kommunen har modtaget en udlodning fra Langeland Spildevand ApS, idet vejafvandingsbidraget kun er fastsat til 7 %. Forsyningssekretariatet finder, at bidraget skal fastsættes til 8 %. Dette medfører en efterbetaling på 0,2 mio. kr., som ikke er budgetlagt. Trafik På et møde med FynBus den er det oplyst, at kommunen på baggrund af regnskabet for 2012 vil modtage en tilbagebetaling på 0,4 mio. kr. I forbindelse med indsættelsen af den nye færge til Strynø forventes der merudgifter i 2013 på 0,9 mio. kr. Der er tale om forøgede driftsudgifter, herunder til brændstof, ekstra leje af Strynboen i juli måned, indkøb af billetteringsudstyr og mindre traktor til godstransport samt overtagelse af nedskrevet udstyr fra den gamle færge. Havne Pr ophørte færgeruten mellem Rudkøbing og Marstal. Indtægterne fra ruten var budgetteret med 0,5 mio. kr. Disse indtægter er nu bortfaldet. Herudover er der en igangværende sag vedrørende merudgifter til drift af Strynøfærgen på kr. 0,9 mio. kr. Øvrige indtægter vedrørende Rudkøbing Havn må forventes at falde med 0,3 mio. kr. Det forventes ligeledes, at indtægterne vedrørende Bagenkop Havn falder med 0,1 mio. kr. Der er i begge tilfælde tale om en tilpasning til det lavere indtægtsniveau, som har kunnet konstateres de senere år, og som formentlig er en konsekvens af den fortsatte krise i samfundet. Konklusion vedr. TTM Det forventede regnskab ser ud til at ville vise merudgifter på 1,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Side 12 af 19

15 Note 3 Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget (USK) Det korrigerede budget er 256,7 mio. kr., mens det oprindelige budget var 260,4 mio. kr. Forskellen udgør dermed 3,7 mio. kr. Forskellen skyldes overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2012 til 2013 på samlet 1,8 mio. kr., budgettilpasning på -2,8 mio. kr. i forbindelse med budgetopfølgning pr , budgetjustering vedr. lønkonti på -1,5 mio. kr. jf. KL s anbefaling i forbindelse med budgetopfølgning pr og interne budgetomplaceringer mellem udvalg på -1,3 mio. kr. Regnskab 2013 forventes at udgøre 254,4 mio. kr., hvilket er 2,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Dette skyldes udelukkende, at der forventes uforbrugte driftsbevillinger overført fra 2013 til 2014 på 2,3 mio. kr. Konklusionen vedr. USK er, at der i forbindelse med halvårsregnskabet ikke er behov for en tillægsbevilling. Note 4 Sundhedsudvalget (SUN) Generelt Ved budgetopfølgningen pr gives en negativ tillægsbevilling på 8,4 mio. kr. Der er herudover givet en negativ tillægsbevilling vedr. medfinansiering af sundhedsvæsenet på 1,4 mio. kr. De samlede overførsler fra 2012 er tilført som tillægsbevilling med 3,6 mio. kr. Det korrigerede budget udgør herefter 399,6 mio. kr. mod et oprindeligt budget på 406,2 mio. kr. Forventet regnskab udviser en mindreudgift på 2,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Mindreudgiften består udelukkende af forventede overførsler fra 2013 til Boligstøtte og pensioner I forhold til oprindeligt budget er udgifter til førtidspension ved budgetopfølgning pr nedsat med 2,5 mio. kr. Dette skyldes dels demografisk tilpasning og dels ny pensionsreform, hvorefter under 40-årige fremover, som hovedregel, skal gennemgå ressourceforløb i stedet for tilkendelse af førtidspension. Vedr. boligstøtte forventes merudgifter til boligydelse og mindreudgifter til boligsikring, som forventes at opveje hinanden. Sundhed Overskud fra 2012 er tilført budgettet med 1,5 mio. kr. Overførslerne vedrører diverse projekter under Forebyggelsescenteret. Kommunalbestyrelsen gav den en negativ tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. på baggrund af forventede mindreudgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Mindreudgifterne skyldes, at sygehusenhederne i Odense og Svendborg fusioneres, hvorefter overførsler af patienter mellem Svendborg og Odense fremover vil tælle som et samlet indlæggelsesforløb. Der forventes mindreudgifter på samlet 1,0 mio. kr., dækkende forventede overførsler vedr. projekter under Forebyggelsescenteret. Ældre- og handicapområdet Ved budgetopfølgningen pr nedsættes budgettet med i alt 3,7 mio. kr., fordelt over områderne ældreboliger, plejehjemsophold i andre kommuner og hjælpemidler. Modsat er området tilført 0,6 mio. kr., dækkende overførte overskud fra Side 13 af 19

16 Det forventede regnskab forventes i forhold til korrigeret budget at udvise en mindreudgift på kr. 0,2 mio. kr. Mindreudgiften består af forventede overførsler på plejecentrene vedr. uforbrugte gaver m.v. Voksne med særlig behov Det oprindelige budget reduceres i forbindelse med budgetopfølgningen pr med 2,2 mio. kr. Reduktionen vedrører botilbud til længerevarende ophold, beskyttet beskæftigelse samt rådgivningsinstitutioner m.v. I forhold til korrigeret budget forventes de samlede mindreudgifter at udgøre 0,8 mio. kr. Mindreudgifterne består af forventede overførsler vedr. bofælleskaber og Værkstedsgården. Støtteordninger Forventet regnskab er identisk med korrigeret budget. Note 5 Økonomiudvalget (ØK) Regnskab 2013 forventes at udgøre det korrigerede budget. Men der er i forventet regnskab indarbejdet en samlet reduktion på 2,4 mio. kr., der dækker hele driftsområdet, og som efterfølgende skal omplaceres. Dette er årsagen til, at det forventede beløb udgør 97,1 mio. kr. Oprindeligt budget udgør mio. kr., og korrigeret budget udgør mio. kr. Der er overført overskud fra 2012 til 2013 på 1,4 mio. kr. vedrørende trepartsinitiativer og 0,1 mio. kr. vedr. Rosengrenens Rengøringsservice. Herudover er der overført 0,9 mio. kr. til andre udvalgsområder, herunder 0,5 mio. kr. vedr. Projekt Nærvær og Fravær til Forebyggelsescentret. Administrativt område Økonomiudvalget besluttede den at indstille normeringen af en stilling som IT chef med ansættelse pr. 1. august Udgiften hertil afholdes i 2013 inden for rammerne på konto 6. Der er foretaget nedjustering af lønninger i henhold til budgetopfølgning pr på 0,6 mio. kr. Øvrige ændringer under administrativt område (gældende for hele driftsområdet). Der er foretaget en ny beregning af de udmeldte ændrede prisforudsætninger for Dette bevirker en negativ tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. Beløbet er indregnet i det forventede regnskab under Økonomiudvalgets område, men vil blive fordelt på alle udvalg og politikområder efterfølgende. I forbindelse med at der er etableret en ny kontrakt på rengøringsområdet forventes en besparelse i 2013 på 1,5 mio. kr. Reduktionen er endnu ikke endelig beregnet, men der er foretaget et forventet skøn, som foreløbigt indgår under det administrative område. I forbindelse med budgetopfølgningen pr vil disse reduktioner blive nærmere beskrevet med henblik på en negativ tillægsbevilling i Note 6 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (EB) Regnskab 2013 forventes at udgøre det korrigerede budget, hvor der i forbindelse med budgetopfølgningen pr blev givet en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. Der er overført overskud fra 2012 til 2013 på 0,3 mio. kr. vedrørende primært Jobværkstedet. Side 14 af 19

17 Årsagerne til afvigelserne i forhold til det oprindelige budget er beskrevet nedenfor: Sygedagpenge I forhold til det oprindelige til det korrigerede budget er der givet en negativ tillægsbevilling på 4,2 mio. Der har været færre på sygedagpenge med 50 % statsrefusion i foråret end oprindeligt forventet i budgettet. Antallet af dagpengemodtagere over 52 uger og uden statsrefusion har ligeledes været faldende. Her forventes det, at nogle vil flytte sig udgiftsmæssigt over mod ressourceforløbsydelsen. Kontanthjælp I forhold til det oprindelige til det korrigeret budget er der givet en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. Der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere end budgetlagt. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere I forhold til det oprindelige til det korrigerede budget er der givet en negativ tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. Der er færre aktiverede på kontanthjælp end budgetlagt. Udviklingen følges, området er i fokus, bl.a. da der fra foråret er intensiveret kraftigt på etablering af fleksjob, hvortil tilgang kan komme fra området her. Dagpenge til forsikrede ledige I forhold til det oprindelige til det korrigerede budget er der givet en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. Udgifterne på området med 70% medfinansiering af dagpenge ser ud til at blive større end forventet. Området er under forandring som følge af de akutpakker, der igennem den senere tid er vedtaget. Den seneste akutpakke for de udfaldstruede indeholder redningstiltag bl.a. i form af en arbejdsmarkedsydelse, som efter planen skal træde i kraft 1. januar Kommunerne bliver hver måned afkrævet medfinansiering af dagpenge. De månedlige udgifter til denne medfinansiering viser et beskedent forbrug på området for første halvår. Pr er det oplyst, at dataleverancerne bl.a. fra 3F har været mangelfulde i flere måneder, og stadig er det. Dette vil formentlig medføre en betragtelig efterregulering af dagpenge i løbet af efteråret. Når der ikke modtages de korrekte afregninger, er det meget vanskeligt at vurdere på slutresultatet for året. Uddannelsesordning for ledige der har opbrugt deres dagpengeret. Der har ikke været budgetlagt midler til området her, da det er et af tiltagene/akutpakkerne, som først er kendt efter det oprindelige budgets vedtagelse. Der blev givet en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. til området. Udgifterne er for de ledige, som har opbrugt dagpengeretten, og hvor de i forlængelse heraf har mulighed for at deltage i uddannelse og samtidig her modtage en uddannelsesydelse. Ordningen gælder til udløbet af Revalidering, løntilskud, fleksjob m.v. Det er to områder, som er lagt sammen. Der er givet en negativ tillægsbevilling på 0,2 mio. kr., som primært vedrører ledighedsydelsesområdet, hvor der umiddelbart vurderes at blive en mindreudgift. Ressourceforløb Der har ikke været budgetlagt midler til området her, da det er et af reformerne på førtidspensionsområdet, og som først er kendt efter det oprindelige budgets vedtagelse. Der blev givet en tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. til området. Udgifterne er til ressourceforløbsydelse, som bl.a. skal ses i lyset af forventningen til, at færre skal kunne komme på førtidspension, primært de under 40 årige. I stedet skal der iværksættes et ressourceforløb, hvor den enkelte persons situation skal afklares med det primære sigte at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, eventuelt via efteruddannelse eller at komme på fleksjobordning. Seniorjob I forhold til det oprindelige budget er der budgetomplaceret 1,0 mio. kr. fra området dagpenge til forsikrede ledige til seniorjob. Der blev givet en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til seniorjob i forbindelse med budgetopfølg- Side 15 af 19

18 ningen pr Pr. 1. august 2013 var der 23 personer i seniorjob. Forventningen ligger på ca. 30 personer ultimo Beskæftigelsesordninger I forhold til det oprindelige til det korrigerede budget er der givet en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. Udgiften til mentorordninger/løntilskud til kontanthjælpsmodtagere i kommunale virksomheder m.v. har været stigende. Note 7 Driftsudgifter Serviceudgifter 2013 Der er fastsat et loft på kommunens serviceudgifter, og bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne både budgetmæssigt og regnskabsmæssigt overholder rammen for serviceudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeren nedsætter statens tilskud til kommunerne for tilskudsåret, hvis kommunernes regnskaber for året før tilskudsåret under ét udviser et højere niveau for serviceudgifterne end det budgetterede niveau, korrigeret for ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Økonomi- og Indenrigsministeren kan indregne et korrektionsbeløb i opgørelsen af kommunernes samlede budgetterede serviceudgifter, såfremt de budgetterede serviceudgifter er lavere end den fastsatte ramme. Nedsættelsen udgør forskellen mellem de regnskabsførte og de korrigerede budgetterede serviceudgifter for det pågældende år. Nedsættelsen opgøres og fordeles mellem kommunerne af Økonomi- og Indenrigsministeren. 40 % af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. 60 % af nedsættelsen fordeles mellem de kommuner, hvis regnskabsførte serviceudgifter overstiger det korrigerede budget for året før tilskudsåret. Nedsættelsen fordeles på disse kommuner i forhold til den andel af den samlede overskridelse af de korrigerede budgetter for de kommuner, hvor de regnskabsførte serviceudgifter overstiger de korrigerede budgetter. Korrektionen af de enkelte kommuners budgetter foretages på baggrund af ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Ovenstående betyder for Langeland Kommune, at det oprindelige budget som udgangspunkt er lig med sanktionsrammen, hvorunder Langeland Kommune skal holde serviceudgifterne i Sanktionsrammen er derved 655,4 mio. kr. for serviceudgifterne i Som det også fremgår af ovenstående, kan Økonomi- og Indenrigsministeren indregne et korrektionsbeløb i opgørelsen og derved altså ændre på sanktionsrammen, såfremt der skulle være ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Ovenstående gør det interessant at opdele driftsudgifterne i serviceudgifter og overførsler, hvilket er gjort i nedenstående tabel og tilhørende figurer. Dette er gjort for at vise, hvorledes serviceudgifterne forventes at blive i 2013, og om disse holder sig inden for rammen. For sammenlignelighedens skyld er overførslerne og serviceudgifterne for 2012 også vist i tabellen. Der er ingen sanktionsramme for overførslerne. Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler - i kr Sanktionsramme Opr. budget Indeks Korr. budget Indeks Regnskab 2012 Indeks Serviceudgifter Overførsler Total Sanktionsramme Opr. budget Indeks Korr. budget Indeks Forv. regnskab 2013 Indeks Serviceudgifter Overførsler Total Tabel 6: Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr. Side 16 af 19

19 Det fremgår af tabellen, at det oprindelige budget for 2012 var lig med rammen for Serviceudgifterne endte i indeks 97, hvilket vil sige inden for den af Økonomi- og Indenrigsministeren fastsatte sanktionsramme. Med andre ord forbrugte Langeland Kommune 18,0 mio. kr. mindre end sanktionsrammen, hvilket svarer til ca. 2,55 %. I 2013 er sanktionsrammen, som udgangspunkt, lig med det oprindelige budget. Det forventede regnskab 2013 vedr. serviceudgifter er 646,0 mio. kr. opgjort pr Dermed er der udsigt til, at serviceudgifterne holder sig inden for den af Økonomi- og Indenrigsministeren fastsatte ramme for kommunernes serviceudgifter for På nuværende tidspunkt er der udsigt til, at serviceudgifterne ender 9,3 mio. kr. under sanktionsrammen, svarende til 1,43 %. Denne beregning er foretaget ud fra en forudsætning om, at der gives en nettotillægsbevilling på 1,6 mio. kr. på det tekniske område, at der gives en negativ nettotillægsbevilling på 0,9 mio. kr. på økonomiudvalgets område, samt at den forventede driftsoverførsel fra 2013 til 2014 er 4,3 mio. kr. Ovenstående er også vist illustrativt i figur 4 og figur 5 nedenfor for hhv og 2013, hvor overførslerne og serviceudgifterne er udspecificeret. Der er ingen ramme for overførslerne. Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr Sanktionsramme Opr. budget Korr. budget Regnskab 2012 Serviceudgifter Overførsler Figur 4: Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr Side 17 af 19

20 Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr Sanktionsramme Opr. budget Korr. budget Forv. regnskab 2013 Serviceudgifter Overførsler Figur 5: Driftsudgifter opdelt i serviceudgifter og overførsler i kr Note 8 Renter Vedr. renteudgifter og -indtægter er der oprindeligt budgetteret med en nettoudgift på 7,2 mio. kr., hvortil der tidligere er givet en negativ tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. vedrørende en indtægt fra garantiprovision. Renteudgifterne var oprindeligt budgetteret til 7,9 mio. kr., men forventes nu at blive 0,5 mio. kr. lavere, selv om lånet vedrørende færgelejer blev 5,9 højere end oprindeligt forudsat. Indtægterne vedrørende garantiprovision kan endvidere øges med 0,1 mio. kr. Note 9 Anlæg Det oprindelige anlægsbudget indeholdt nettoudgifter på 15,2 mio.kr. Det korrigerede budget er imidlertid væsentligt højere, idet nettoudgifterne nu er på 33,4 mio. kr. Den væsentligste årsag til ændringen er, at der er overført uforbrugte anlægsbevillinger fra 2012 på 9 mio. kr. Der er desuden givet tillægsbevilling vedrørende færgelejerne til Strynø-færgen på 5,9 mio. kr., Sundhedshuset på 1,8 mio. kr. samt nøglesystem til hjemmeplejen på 0,9 mio. kr. På Økonomiudvalgets møde den blev det besluttet at anbefale etablering af en effektiviseringspulje på 3,0 mio. kr. Herudover forventes en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. vedrørende den igangværende behandling af en bevilling til etablering af en legeplads ved Strynø Skole (0,3 mio. kr.) og IT-udgifter til folkeskoleområdet på 0,8 mio. kr. Den øvrige del af denne bevilling på 0,9 mio. kr. er beskrevet under note 10. Det forventes, at 7,1 mio. kr. af anlægsbevillingerne skal overføres til Der er tale om følgende projekter: Side 18 af 19

21 Willys vejgennembrud (bagvejen) Cykelsti Simmerbølle Havnerenovering Maskiner Vej & Park Ørstedpavillonen Strynø Skole Effektiviseringspulje 2013 I alt 0,3 mio. kr. 1,5 mio. kr. 1,0 mio. kr. 0,3 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 3,0 mio. kr. 7,1 mio. kr. Note 10 Finansielle poster Afdrag på lån og låneoptagelse Regnskabet pr viser et forbrug på 12,1 mio. kr. vedrørende afdrag på lån, hvilket er 0,2 mio. kr. mere end hele årets budget. Samtidig viser regnskabet, at der er optaget lån for 23,5 mio. kr., hvor budgettet er på 17,9 mio. kr. Årsagen til disse afvigelser er en låneomlægning i starten af året, hvor et lån i CHF i Danske Bank på 5,6 mio.kr., blev omlagt til et lån i DKR i KommuneKredit på samme beløb. Beløbet indgår derfor både som et afdrag og som en låneoptagelse, men nettovirkningen er 0. Det forventes i øvrigt, at afdragene vedrørende lån i KommuneKredit bliver 0,5 mio. kr. mindre end budgettet på 8,8 mio. kr. Der er taget hensyn til den forhøjede låneoptagelse vedrørende færgelejerne til Strynø-færgen. Øvrige balanceforskydninger Det forventede regnskab afviger med en merudgift på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette skyldes en forventet tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. vedrørende yderligere udgifter til drift af Asylcenter Holmegård i 2013 på grund af udskudte opgaver m.v. Denne sag behandles på Kommunalbestyrelsens møde den De yderligere 1,1 mio. kr. vedr. denne sag er indregnet under anlægsudgifterne og er beskrevet i note 8. Side 19 af 19