OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis"

Transkript

1 Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt, herunder i forbindelse med en samlet og koordineret konflikt på Forhandlingsfællesskabets område. Notatet er udelukkende tænkt som en hjælp og inspiration til Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer med henblik på, at de eventuelt kan anvende det helt eller delvist som orienteringsmateriale overfor deres medlemmer. Indholdet af notatet er således heller ikke på nogen måde bindende for de enkelte organisationers holdninger til de forskellige spørgsmål, som er behandlet i notatet. Det skal understreges, at konkrete spørgsmål vedrørende konflikten eller til indholdet af dette notat skal behandles i og rettes til de enkelte organisationer, og ikke til Forhandlingsfællesskabet.

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FØRSTE DEL... 4 INDLEDNING... 4 Overenskomstforhandlinger og overenskomstmæssigt varslede konflikter... 4 Overenskomstforhandlinger... 4 Forligsinstitutionen... 4 De kollektive kampskridt... 5 Varsling af kollektive kampskridt... 5 KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET GENERELT... 6 ANDEN DEL... 7 KONFLIKTENS ABC... 7 AFSKEDIGELSER AF STØRRE OMFANG... 7 AFSPADSERING... 7 ANCIENNITET... 7 ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER... 8 ARBEJDSTID, OPGØRELSE AF DENNE... 8 ATP OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG... 8 BARSEL, HERUNDER FÆDREORLOV... 8 BIBESKÆFTIGELSE... 9 EFTERLØN... 9 ELEVER/LÆRLINGE... 9 FERIE FLEKSJOB, JOB MED LØNTILSKUD, JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR ELLER VIRKSOMHEDSPRAKTIK FORTRÆDIGELSESKLAUSULER FRITSTILLEDE HJEMSENDELSE KONFLIKTENS OPHØR KONFLIKTRAMT ARBEJDE KONFLIKTUNDERSTØTTELSE... 12

3 3 KONSTITUTION I HØJERE STILLING KURSER I ARBEJDSTIDEN LEDIGE STILLINGER, BESÆTTELSE AF MEDLEMMER I LEDENDE STILLINGER, BORTSET FRA TJENESTEMÆND MEDLEMMER AF ANDRE ORGANISATIONER MIDLERTIDIGT, TIDSBEGRÆNSET OG OPGAVEBEGRÆNSET ARBEJDE NYE MEDLEMMER NØDBEREDSKAB OMSORGSDAGE OPSIGELSE FRA ARBEJDSGIVERENS SIDE OPSIGELSE FRA MEDLEMMETS SIDE ORLOV, BORTSET FRA BARSELSORLOV SKATTENEDSLAG FOR SENIORER STUDERENDE SYGDOM SYMPATIKONFLIKT TILLIDSREPRÆSENTANTER TJENESTEMÆND TJENESTEREJSER UORGANISEREDE VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE... 19

4 4 FØRSTE DEL INDLEDNING De overenskomster, som i dag er gældende på det kommunale og regionale arbejdsmarked, udløber ved udgangen af marts Forhandlingerne om nye aftaler/overenskomster med de offentlige arbejdsgiverparter er allerede gået i gang. Foruden gennemgang af de praktiske forhold i forbindelse med en eventuel konflikt indeholder denne vejledning tillige en kort gennemgang af forløbet i forbindelse med forhandlingerne herunder forløbet op til varsling af konflikt. Overenskomstforhandlinger og overenskomstmæssigt varslede konflikter Overenskomstforhandlinger I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler - overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber - ikke fredspligt. Det vil sige, at der kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt, som er i overensstemmelse med hovedaftalen/overenskomsten. Forligsinstitutionen Formålet med forligsinstitutionen er at bilægge stridigheder mellem parterne i forbindelse med forhandlinger om fornyelse af aftaler og overenskomster. Forligsmanden medvirker til tilvejebringelse af ny overenskomst, fx hvis en af parterne anmoder om det, eller hvis forhandlingerne erklæres for afsluttet uden resultat. Dette kan ske, enten fordi man ikke kan blive enige om et resultat, eller fordi en af parterne ikke godkender et opnået forlig. Forligsmanden har kompetence til at udsætte varslede kampskridt som fx strejke eller blokade. Udsættelsen sker for at give forligsmanden tid til at mægle forlig mellem parterne. En varslet arbejdsstandsning kan udsættes i 2 uger og 4 dage. Er der fx varslet strejke, kan denne tidligst begyndes ved døgnets begyndelse på 5. dagen efter de 2 uger, eller - hvis forligsmanden indenfor de 2 uger erklærer forhandlingerne for afsluttet uden forlig - på 5. dagen efter forligsmandens erklæring. Hvis den varslede arbejdsstandsning vurderes at ville få vidtrækkende samfundsmæssig betydning eller i øvrigt skønnes at ville have uheldige konsekvenser for mulighederne for at opnå en fredelig løsning af konflikten, kan arbejdsstandsningen udsættes i yderligere 2 uger. Samlet kan forligsmanden altså udsætte en arbejdsstandsning med 2 x 2 uger + 4 dage.

5 5 Foruden udsættelse af en arbejdsstandsning har forligsmanden også kompetence til at komme med forslag til forlig, dvs. mæglingsforslag. Sådanne mæglingsforslag skal forelægges parterne til vedtagelse. I givet fald udsættes varslede kampskridt, indtil resultatet af vedtagelsen er kendt. De kollektive kampskridt Som tidligere nævnt, kan der ved overenskomstfornyelser iværksættes kollektive kampskridt. Disse bruges oftest for at lægge pres på modparten, så man kan opnå et resultat, der syntes umuligt at nå kun ved forhandling. Betegnelsen "kollektive kampskridt" dækker strejke, blokade, lockout og boykot. Strejke: Hvor arbejdstagerne afviser at udføre deres arbejde, det vil sige nedlægger arbejdet. Blokade: Består i at arbejdstagerne ikke søger eller lader sig ansætte i de ledige stillinger, som der er varslet blokade for. Lockout: Består i, at arbejdsgivere afviser at lade arbejdstagerne udføre deres arbejde eller opsiger disse, uden at nægtelsen eller afskedigelserne skyldes driftsmæssige hensyn som fx besparelser. Boykot: Hvor en eller flere arbejdsgivere afviser at ansætte individuelle arbejdstagere (fx arbejdstagere som er medlem af en bestemt faglig organisation). Strejke og blokade varsles således af arbejdstagernes organisationer over for én eller flere arbejdsgivere, mens lockout og boykot varsles af arbejdsgivere over for en eller flere arbejdstagerorganisationer. Varsling af kollektive kampskridt I nogle hovedaftaler gælder det fortsat, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med én måneds varsel. Det vil sige, at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. En stor del af hovedaftalerne er dog blevet ændret, således at beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning skal tilkendegives den anden part med et løbende varsel på 4 uger. Det svarer til det, der er aftalt mellem KL, RLTN og Forhandlingsfællesskabet, jf. køreplansaftalerne, idet parterne også i forbindelse med OK-15 er enige om, at varsling af arbejdsstandsning i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2015 i alle tilfælde sker på følgende måde: Parterne accepterer gensidigt, at arbejdsstandsninger kan varsles ved anbefalet skrivelse senest 4 uger før iværksættelsen. Arbejdsstandsning kan iværksættes fra en hvilken som helst dato fra den 1. april 2015.

6 6 KL, RLTN og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke bør fremsendes uden en forudgående drøftelse af årsagerne hertil mellem forhandlingsparterne. Samtidigt med at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden, jobcentre og eventuelt (hoved)organisationen orienteres. KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET GENERELT De berørte medlemmers ansættelsesforhold suspenderes/afbrydes fra det tidspunkt, hvor den overenskomstmæssigt varslede konflikt træder i kraft. Det er fast antaget i arbejdsretlig teori og praksis, at iværksættelse af lovlig strejke eller lockout som udgangspunkt indebærer, at det individuelle arbejdsforhold afbrydes og ikke blot suspenderes. Det er endvidere fast antaget, at dette udgangspunkt fraviges i tilfælde, hvor parternes overenskomst indeholder en fortrædigelsesklausul, og arbejdstageren genoptager arbejdet efter konfliktens ophør. I så fald anses arbejdsforholdet alene at have været suspenderet underkonflikten blandt andet med den virkning, at arbejdstageren ikke betragtes som egentligt fratrådt og derfor heller ikke har krav på eksempelvis fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens 2a. Det antages tilsvarende, at der i den situation fx heller ikke skal udarbejdes nyt ansættelsesbevis. Det følger af funktionærlovens 2, stk. 10, at de individuelle opsigelsesvarsler i øvrigt viger for det varsel, som organisationerne efter hovedaftalerne skal give, når de ønsker at iværksætte en overenskomstmæssigt varslet konflikt. En konflikt har således en række konsekvenser for det enkelte ansættelsesforhold. Praktiske konsekvenser: Medlemmer, som er omfattet af konflikt, har fra dens start ikke længere ret til at opholde sig på arbejdspladsen. De har på dette tidspunkt pligt til at aflevere nøgler, computere, værktøj og andet materiel, der tilhører arbejdspladsen. Løn mv.: Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn, herunder løn under sygdom, sygedagpenge, pension, ATP mv. ophører, fra det tidspunkt konflikten iværksættes. Hvis konflikten påbegyndes midt i en lønperiode, skal medlemmerne have udbetalt løn for tiden indtil konflikten iværksættelse på det normale udbetalingstidspunkt. Medlemmerne har desuden krav på at få udbetalt løn, der vedrører tidligere lønperioder. For forudlønnede kan arbejdsgiveren rejse krav om tilbagebetaling af den del af den udbetalte løn, som vedrører perioden fra konfliktens start. I den forbindelse anbefales det medlemmerne overfor arbejdsgiveren at kræve, at der sker en fuldstændig opgørelse af ansættelsesforholdets mellemværender, herunder opgørelse af arbejdstiden med udbetaling af eventuelt mer- og overarbejde. Andre konsekvenser: Se: Anciennitet, barsel, ferie, konfliktens ophør, tjenesterejser, kurser, sygdom, orlov.

7 7 ANDEN DEL KONFLIKTENS ABC Nedenfor gives der i alfabetisk orden nogle svar på vigtige spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med en konflikt. AFSKEDIGELSER AF STØRRE OMFANG De særlige regler om varsling ved afskedigelser af større omfang gælder ikke under en overenskomstmæssigt varslet konflikt. Se: Lov nr. 291 af den 22. marts 2010 om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. AFSPADSERING Der skelnes mellem påbegyndt og ikke-påbegyndt afspadsering. Påbegyndt afspadsering: Påbegyndt afspadsering afbrydes, når konflikten iværksættes, og medlemmet bliver omfattet af denne. Ikke-påbegyndt afspadsering: Afspadsering, som er aftalt, men ikke påbegyndt, kan ikke påbegyndes, mens konflikten løber. Optjening: Der optjenes ikke ret til at afspadsere under konflikt. Efter konflikten: Afspadsering, der ikke har kunnet holdes på grund af konflikten, må på ny aftales/fastlægges ved konfliktens ophør. Se også: Konfliktens ophør. ANCIENNITET Ansættelsesforholdet ophører endeligt ved konfliktens start. Der optjenes derfor som hovedregel heller ikke anciennitet under konflikten. Hvis man deltager i nødberedskabsarbejde, indgår dette i beregningen af beskæftigelsesanciennitet/erfaring osv. (se kendelse af 23. januar 2014 i faglig voldgiftssag FV FOA mod KL for Aalborg Kommune.)

8 8 ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Medlemmer, som deltager i arbejdsmarkedsuddannelser (specialarbejderuddannelse, efteruddannelse af faglærte mv.) har i uddannelsesperioden normalt ret til en godtgørelse fra A-kassen svarende til 80 % af dagpengesatsen. Medlemmer, der deltager i en uddannelse, når konflikten starter bevarer deres ret til VEUgodtgørelse og SVU-godtgørelse. Medlemmer, der er omfattet af konflikt, når uddannelsen starter, kan starte uddannelsen, men kan ikke få udbetalt godtgørelse, så længe konflikten varer. Aftaler, hvorefter arbejdsgiver udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen og derved indtræder i medlemmernes krav på godtgørelse, ophører ved konfliktens ikrafttræden. ARBEJDSTID, OPGØRELSE AF DENNE I de situationer, hvor de konfliktramte medlemmer har en normperiode, der strækker sig ud over konfliktens varighed, og som har varierende dagligt timetal, er det relevant, hvordan konflikten indregnes i arbejdstidsopgørelsen for hele normperioden. Det er i Arbejdsrettens dom LC mod henholdsvis KL og Moderniseringsstyrelsen af 28. juni 2013 fastslået, at strejke/lockout ikke indebærer, at arbejdstiden skal gøres op på samme måde som ved fratræden, og at i mangel af aftale om andet, fx at arbejdstiden indregnes med den forud for konflikten planlagte arbejdstid, indregnes konfliktperioden i den samlede normperiode med 7,4 time om dagen. ATP OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG Der indbetales ikke bidrag til ATP og arbejdsmarkedsbidrag af den konfliktunderstøttelse, de enkelte organisationer yder deres medlemmer under konflikten. Se også: Konfliktunderstøttelse og skattenedslag for seniorer. BARSEL, HERUNDER FÆDREORLOV Påbegyndt orlov før konflikten: For medlemmer, som har ret til løn under barsel, bortfalder retten til løn ved konfliktens start. I stedet modtages barselsdagpenge fra bopælskommunen. Udover barselsdagpenge udbetaler nogle faglige organisationer supplerende konfliktunderstøttelse. Barselsdagpenge kan tidligst udbetales fra den dag, hvor der er 4 uger til forventet fødsel.

9 9 Påbegyndt orlov under konflikten: Medlemmer, som har ret til løn under barsel, og som påbegynder barselsorlov under konflikten, får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren. De berørte medlemmer vil derimod kunne få udbetalt barselsdagpenge fra bopælskommunen 4 uger før fødslen. Hvis medlemmet er på barselorlov fx 8 uger før fødslen, kan pågældende (afhængig af organisationens beslutninger) få udbetalt konfliktunderstøttelse i perioden 8 uger til 4 uger. Efter konflikten: Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under barsel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er på barselsorlov med løn. Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet. BIBESKÆFTIGELSE Medlemmer kan have beskæftigelse ved siden af hovedbeskæftigelsen. Medlemmer, som har bibeskæftigelse - fx undervisning vil fortsat kunne varetage denne under konflikten. Det gælder dog ikke, hvis bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område. Se også: Konfliktramt arbejde. EFTERLØN Der kan udstedes efterlønsbevis under en konflikt. Det vil sige, at man godt kan gå på fleksibel efterløn, selv om man er omfattet af en konflikt. For yderligere vejledning skal man kontakte arbejdsløshedskassen. ELEVER/LÆRLINGE Elever/lærlinge/studerende vil som udgangspunkt ikke være omfattet af en konflikt. De skal så vidt muligt udføre det arbejde, som falder inden for deres oplæringsområde, og modtager sædvanlig løn. Det gælder også ved eventuel hjemsendelse på grund af arbejdsmangel. Det må konkret undersøges, om (de) pågældende er omfattet/undtaget af en konflikt.

10 10 FERIE Der skelnes mellem ferie, som er påbegyndt før konflikten, og ferie, som ønskes påbegyndt under konflikten. Påbegyndt ferie: Hvis ferien er påbegyndt inden konfliktens start, afvikles den, som hvis der ikke var iværksat konflikt. Hvis ferien således afholdes som planlagt, skal medlemmet i tilfælde af sygdom, der kan begrunde suspension af ferien, sygemelde sig overfor arbejdsgiver og sikre sig lægelig dokumentation for sygdommen fra første sygedag. Hvis der er tale om de første fem feriedage, anses ferien fortsat for at være afholdt. For så vidt angår de efterfølgende 20 sygedage, for hvilke der kan kræves erstatningsferie, må medlemmet anses for at være sygemeldt og har i den situation ikke længere krav på løn fra arbejdsgiveren. Da der er tale om en ret og ikke en pligt for medlemmet, bestemmer medlemmet i øvrigt selv, om ferien afholdes som planlagt uanset sygdommen eller om medlemmet vil påberåbe sig sygdommen som feriehindring og dermed kræve erstatningsferie. Ikke-påbegyndt ferie: Medlemmer, der er omfattet af konflikten, kan ikke gå på ferie, når konflikten er iværksat. Det gælder også, hvis ferien er aftalt inden konflikten. Feriegodtgørelse mv.: Feriegodtgørelse udbetales ikke under en konflikt. Særlig feriegodtgørelse og udbetalingen af denne er ikke betinget af aktuel ferieafholdelse, men udbetales i henhold til ferieaftalerne senest den 1. maj. Forhandlingsfællesskabet er bekendt med, at KL og RLTN tidligere har givet udtryk for den opfattelse, at særlig feriegodtgørelse ikke udbetales under en konflikt. Optjening af ferie: Der optjenes ikke ret til betalt ferie under en konflikt. Efter konflikten: Ved konfliktens ophør skal suspenderet ferie aftales på ny. Arbejdsgiveren fastsætter med mindre andet aftales med den ansatte ny ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie. Hvis ferien som følge af konflikten ikke har kunnet holdes inden ferieårets udløb (30. april), kan løn/feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie udbetales senest ved ferieårets afslutning. Månedslønnede kan dog med arbejdsgiveren aftale, at den ikke afholdte ferie overføres til det følgende ferieår. Hvis en konflikt medfører, at hovedferien ikke har kunnet holdes inden ferieperiodens udløb (30. september), har den ansatte ret til at få udbetalt løn/feriegodtgørelse for ikke afholdt hovedferie, hvis dette ønskes.

11 11 Se: Ferieaftalernes Se også: Konfliktens ophør, kurser, orlov, afspadsering, sygdom. FLEKSJOB, JOB MED LØNTILSKUD, JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR ELLER VIRKSOMHEDSPRAKTIK Ansatte i et fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår vil være omfattet af en konflikt på lige fod med øvrige kolleger inden for faggruppen. Personer udsendt i virksomhedspraktik er ikke omfattet af overenskomsterne og dermed heller ikke af organisationernes konfliktvarsler. Nyttejob er omfattet af ordningen omkring virksomhedspraktik. Arbejdsgiverne må ikke sætte de pågældende til at udføre konfliktramt arbejde. FORTRÆDIGELSESKLAUSULER Se: Konfliktens ophør. FRITSTILLEDE Som opfølgning på lockouten i 2013 verserer der et antal sager ved de civile domstole om fritstilledes ret til løn under konflikten. HJEMSENDELSE Hvis arbejdspladsen mangler materialer og lignende under en konflikt, og medlemmer, som ikke er omfattet af denne, derved ikke kan udføre deres normale arbejde, kan hjemsendelse blive aktuel. Som udgangspunkt kan medlemmer dog ikke uden varsel hjemsendes i denne situation. Hvis arbejdspladsen er ude af stand til at beskæftige en eller flere medlemmer på grund af andre lønmodtageres konflikt og derfor må hjemsende disse, skal det ske med de berørte medlemmers individuelle opsigelsesvarsler. Vælger arbejdsgiveren at hjemsende medlemmerne med det samme, skal medlemmerne i givet fald modtage fast påregnelig løn indtil udløbet af opsigelsesvarslet. Såfremt arbejdsgiverparterne som modtræk til strejke har varslet lockout, har de berørte medlemmer ikke krav på individuelt varsel. Det lockoutramte personale fratræder i overensstemmelse med lockoutvarslet (normalt en måned eller 4 uger), og de stilles i det hele taget, som om de strejker.

12 12 KONFLIKTENS OPHØR Fortrædigelsesklausuler findes i en lang række hovedaftaler og overenskomster. Findes der ikke en fortrædigelsesklausul, vil konfliktens parter ofte aftale en sådan. Fortrædigelsesklausuler indebærer: Medlemmernes pligter: Medlemmerne har pligt til straks, når konflikten ophører, at genindtræde i deres hidtidige ansættelsesforhold. Arbejdsgiverens pligter hovedregel: Arbejdsgiveren har i denne situation pligt til på ny at acceptere medlemmernes arbejdskraft. Undtagelse: Pligten til genantagelse gælder ikke, hvis konflikten har medført nedgang i arbejdsmængden. Se også: Arbejdstid, opgørelse af denne, Ferie. KONFLIKTRAMT ARBEJDE Medlemmer, der ikke er omfattet af en konflikt, fordi deres organisation ikke er i konflikt, eller fordi der ikke konkret er varslet konflikt for medlemmerne på det pågældende arbejdsområde/pågældende arbejdsplads, har ikke pligt til at udføre arbejde, der er omfattet af konflikten (konfliktramt arbejde). En sådan vægring betragtes ikke som uberettiget arbejdsnedlæggelse og kræver ikke varsel fra disse medlemmers side. Medlemmerne må dog ikke udnytte situationen til at nægte at udføre deres normale arbejde. Grænsen mellem normalt arbejde og konfliktramt arbejde kan være vanskelig at trække. Eventuel uenighed om, hvad der er konfliktramt arbejde afgøres i sidste ende mellem de pågældende lønmodtageres faglige organisation og vedkommende arbejdsgiverorganisation. Se også: Sympatikonflikt, tjenestemænd, nødberedskab og friholdt personale, uorganiserede. KONFLIKTUNDERSTØTTELSE De faglige organisationer udbetaler sædvanligvis konfliktunderstøttelse til de af konflikten omfattede medlemmer. Administrationen og størrelsen af konfliktstøtten er forskellig i de enkelte organisationer, jf. blandt andet de enkelte organisationers love og vedtægter.

13 13 Se også: ATP og arbejdsmarkedsbidrag. KONSTITUTION I HØJERE STILLING Et medlem, der er konstitueret i en højere stilling, er omfattet af konflikten, hvis den stilling, som pågældende er konstitueret i, ville være omfattet af konflikten ved ordinær ansættelse. Hvis stillingen er undtaget, fx fordi dette følger af den respektive hovedaftale, eller fordi stillingen ikke er omfattet af konflikten, er medlemmet ikke omfattet af konflikten. Dette gælder også, hvis pågældendes basisstilling (det vil sige den stilling, som pågældende havde før konstitueringen) måtte være omfattet af konflikten. Der vil dog under alle omstændigheder være tale om en helt konkret vurdering af, om en medarbejder er omfattet af en konflikt. KURSER I ARBEJDSTIDEN Der skelnes mellem kurser, som er påbegyndt, når konflikten bryder ud, og kurser, som er planlagt påbegyndt, mens konflikten verserer. Påbegyndt kursus: Har et medlem påbegyndt et kursus forud for en konflikts iværksættelse, har pågældende principielt pligt til at afbryde kurset. Det kan dog lokalt aftales med den faglige organisation, at medlemmet kan fortsætte kurset. Når arbejdsstandsningen er iværksat, udbetales der som hovedregel ikke løn under kurset. Påbegyndelse af kursus under konflikten: Medlemmet kan som hovedregel ikke påbegynde et kursus, mens konflikten verserer. LEDIGE STILLINGER, BESÆTTELSE AF Der skelnes mellem, om stillingen er blevet besat før konflikten med henblik på tiltræden efter dens start, eller om stillingen søges besat under konflikten. Før konflikten: Hvis arbejdsgiveren før konflikten har indgået aftale med en person om, at pågældende skal tiltræde en stilling på et tidspunkt, hvor der er konflikt, tiltræder den nyansatte stillingen, men bliver straks omfattet af konflikten, såfremt pågældende er medlem af den konfliktramte organisation. Under konflikten: Stillinger på et konfliktramt område, som ønskes besat under konflikten, vil normalt være blokaderamte og kan ikke besættes med medlemmer af de organisationer, der har varslet konflikt.

14 14 MEDLEMMER I LEDENDE STILLINGER, BORTSET FRA TJENESTEMÆND Overenskomstansatte medlemmer i ledende stillinger over et vist løntrin vil ofte være undtaget fra konflikt. Det gælder fx AC-medlemmer ansat i chefstillinger på grundlønstrin 50 og højere, jf. hovedaftale mellem KL, RLTN og AC-organisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere. Under en overenskomstmæssigt varslet konflikt har medlemmer i ledende stillinger, der ikke er omfattet af konflikten, samme pligt til at udføre såvel deres normale arbejde som arbejde, der ligger uden for dette område, som de har uden for konfliktsituationen. Hvis der lokalt opstår tvivl eller uenighed om, hvad dette indebærer, bør medlemmet i givet fald søge råd og vejledning i den faglige organisation. Se også: Tjenestemænd, uorganiserede, konfliktramt arbejde. MEDLEMMER AF ANDRE ORGANISATIONER Se under: Konfliktramt arbejde. MIDLERTIDIGT, TIDSBEGRÆNSET OG OPGAVEBEGRÆNSET ARBEJDE Medlemmer, som er ansat til at varetage midlertidigt, tidsbegrænset eller opgavebegrænset arbejde, er omfattet af konflikten. Hvis en tids- eller opgavebegrænset ansættelse efter planen skal ophøre under konflikten, slutter ansættelsesforholdet som aftalt. Se også: Opsigelse fra arbejdsgiverens side. NYE MEDLEMMER Hvorvidt nye medlemmer kan indmeldes i organisationen under en konflikt, afgøres af den enkelte organisation, idet bestemmelser herom typisk er indeholdt i organisationens vedtægter/love. Nye medlemmer af organisationer, der ansættes i stillinger på de konfliktramte arbejdspladser, bliver automatisk omfattet af konflikt, med mindre andet fremgår af konfliktvarslet (se Arbejdsrettens dom LC mod KL af 16. januar 2014). Betingelserne for nye medlemmers adgang til at oppebære konfliktunderstøttelse findes også typisk i vedkommende organisations vedtægter og love.

15 15 NØDBEREDSKAB Inden for nogle overenskomstområder fremgår det af hovedaftalerne, at der er pligt til at indgå aftale om at opretholde et nødberedskab under konflikten. OMSORGSDAGE Der skelnes mellem omsorgsdage, som er påbegyndt før konflikten, og omsorgsdage, som er planlagt påbegyndt under konflikten. Påbegyndte omsorgsdage: Er en omsorgsdag påbegyndt inden konflikten (fx kl og konflikten indledes kl ), kan den afholdes som planlagt. Er der tale om to omsorgsdage i træk og konflikten træder i kraft under afholdelse af omsorgsdag nr. 1, men inden omsorgsdag nr. 2 er påbegyndt, kan omsorgsdag nr. 2 ikke afholdes. Med hensyn til løn mv. stilles medlemmet ligesom de medlemmer, der er omfattet af konflikten, det vil sige, at der ikke kan udbetales løn, efter at konflikten er trådt i kraft. Under konflikten: Omsorgsdage kan ikke - uanset om de er aftalt tidligere påbegyndes under konflikt. OPSIGELSE FRA ARBEJDSGIVERENS SIDE En arbejdsgiver kan før konflikten opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden. OPSIGELSE FRA MEDLEMMETS SIDE Hvis et medlem har sagt sin stilling op, før konflikten begynder, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medlemmet, hvis pågældende er medlem af den konfliktende organisation, omfattet af konflikten på samme måde som andre medlemmer. ORLOV, BORTSET FRA BARSELSORLOV Der skelnes mellem orlov mv., som er påbegyndt inden konflikten, og orlov, som ønskes påbegyndt under konflikten. Endvidere skelnes der mellem orlov mv. med og uden løn. Påbegyndt orlov: Påbegyndt orlov kan fortsættes under en konflikt. Medlemmer, som har orlov med løn, får ikke udbetalt løn under konflikten.

16 16 Ikke-påbegyndt orlov: Orlov med løn kan ikke påbegyndes under en konflikt. Ulønnet orlov kan derimod holdes og påbegyndes under en konflikt. Ophør af orlov under konflikten: Såfremt orlovsperioden ophører under konflikten, har medlemmet pligt til at vende tilbage til arbejdspladsen og bliver hermed omfattet af konflikten. Det gælder, uanset om medlemmet havde orlov med eller uden løn. SKATTENEDSLAG FOR SENIORER For medlemmer, der er født fra 1946 til og med 1952, kan en varslet konflikt få indflydelse på opgørelsen af deres beskæftigelsesgrad, som fastsættes af ATP på baggrund af indbetalinger fra arbejdsgiver. I praksis vil det ved en eventuel konflikt i 2015 kunne have betydning for medlemmer, der er født i årene fra 1950 til og med Der kan ikke indbetales bidrag til ATP af en eventuel konfliktunderstøttelse, hvorfor en periode i konflikt ikke medregnes som beskæftigelse. I de år hvor man er år, er det bl.a. et krav, at man er fuldtidsbeskæftiget, dvs. har mindst 117 timers arbejde om måneden. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse er dog opfyldt, når beskæftigelsesgraden er mindst 90 pct. i et gennemsnit af de år, hvor man er år. Medlemmer, der er født fra 1946 til og med 1952, bør efter en konflikt være opmærksomme på, om ATP s opgørelse af beskæftigelsesgraden er rigtig. Der er fastsat en klagefrist på 3 måneder, hvis man mener at opgørelsen er forkert. Eksempelvis vil arbejde i nødberedskab tælle med i opgørelsen af beskæftigelsesgraden, ligesom der kan ske fejl i kommunernes og regionernes ATP indberetning som følge af konflikten. De nærmere betingelser for skattenedslaget fremgår af ATP s hjemmeside. Se også: ATP s hjemmeside STUDERENDE Studerende i lønnet praktik er som hovedregel ikke omfattet af en konflikt, men da spørgsmålet i øvrigt er afhængigt af, hvilken overenskomst som de pågældende er omfattet af, må besvarelse af spørgsmålet bero på en konkret vurdering. Hvis en studerende afslutter sin eksamen under en konflikt på sin hidtidige arbejdsplads og herefter bliver ansat her, vil pågældende kunne blive omfattet af konflikten fra dette tidspunkt. Studerende, der er i ulønnet praktik eller i ulønnet arbejde, er som hovedregel ikke omfattet af en overenskomst og kan i givet fald ikke være omfattet af en konflikt. Studerende eller studentermedhjælpere, der er i et ansættelsesforhold, vil blive berørt af en konflikt på samme måde som øvrige ansatte, hvis de studerende er medlem af en faglig

17 17 organisation, der er part i konflikten, og den studerende er omfattet af en kollektiv overenskomst, der er genstand for konflikten. Hvis en studerende i et ansættelsesforhold, som ikke hidtil har været omfattet af konflikten, afslutter sin eksamen under konflikt på sin hidtidige arbejdsplads og herefter bliver ansat på samme arbejdsplads, vil pågældende kunne blive omfattet af konflikten fra dette tidspunkt, hvis den kollektive overenskomst, pågældende som uddannet omfattes af, er genstand for konflikt. SYGDOM Der skelnes mellem sygdom, som opstår før konflikten, sygdom, som indtræffer under en verserende konflikt og (fortsat) sygdom efter konfliktens ophør. Sygdom før konflikten: Medlemmer, som er sygemeldt inden en overenskomstmæssigt varslet konflikt bryder ud, og som har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren, er ikke længere berettiget til løn/sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor konflikten iværksættes. Dagpengeforpligtelsen overgår fra dette tidspunkt til medlemmets bopælskommune. Sygdom opstået før konflikten medregnes i arbejdsgiverperioden, selvom der ikke betales dagpenge under konflikten. Sygdom under konflikten: Medlemmer, der bliver sygemeldt efter konfliktens påbegyndelse, har hverken ret til løn under sygdom eller dagpengeret i forhold til arbejdsgiveren eller bopælskommunen. Hvis sygdommen først indtræder under konflikten, løber arbejdsgiverperioden først fra konfliktens afslutning. Det forudsætter dog, at medlemmet genindtræder i sin stilling og melder sig syg. Sygdom, som indtræder under konflikten, skal ikke meddeles til arbejdsgiver. Det gælder dog nødvendigvis ikke, hvis sygdommen er opstået under en ferieafholdelse, se: Ferie. Efter konflikten: Efter konfliktens ophør genopstår arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med sygdom. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er sygemeldt. Når konflikten ophører, er medlemmet i samme omfang og på samme måde, som gælder normalt, forpligtet til at give arbejdsgiveren oplysning om indtrådt eller fortsat sygdom. Perioden for arbejdsgivers pligt til at betale løn og dagpenge under sygdom forlænges ikke med den tid, konflikten har varet. Sygedagslister: Sygefravær under en konflikt, medregnes ikke i opgørelsen over sygedage (sygedagslister).

18 18 Se også: Ferie. SYMPATIKONFLIKT Begreb: Ved en sympatikonflikt forstås en konflikt, der iværksættes for at støtte parterne i en arbejdskonflikt på et andet overenskomstområde. Sympatikonflikt kan iværksættes både af den organisation, som har iværksat hovedkonflikten, og af en anden organisation. Betingelser: Som udgangspunkt kan sympatikonflikt iværksættes, når følgende betingelser er opfyldt: 1. Hovedkonflikten er overenskomstmæssigt varslet. 2. Hovedkonflikten er iværksat. 3. Sympatikonflikten er varslet efter reglerne i den pågældende hovedaftale (varslet vil oftest være 4 uger). 4. Sympatikonflikten er egnet til at påvirke hovedkonfliktens udfald. Spørgsmålet om en sympatikonflikts lovlighed afgøres af Arbejdsretten. TILLIDSREPRÆSENTANTER Tillidsrepræsentanter er som andre ansatte omfattet af konflikten. Tillidsrepræsentanter vil have en vigtig rolle som formidler mellem medlemmerne og organisationen. På områder, hvor der skal etableres nødberedskab, vil tillidsrepræsentanten have en central rolle i forbindelse med indgåelse af lokale aftaler herom, hvorfor tillidsrepræsentanten på disse områder typisk vil være undtaget fra konflikten. Tillidsrepræsentanten vil også over for arbejdsgiveren skulle påtale eventuelle problemer ved gennemførelsen af nødberedskabet og medvirke til løsning heraf. TJENESTEMÆND Tjenestemænd/reglementsansatte deltager ikke i konflikten. KL og RLTN har meldt ud, at de i forbindelse med overenskomstmæssige konflikter ikke pålægger tjenestemænd inden for tilsvarende stillingskategorier at udføre arbejde, der ellers skulle have været udført af de overenskomstansatte, der er omfattet af konflikten, medmindre hensynet til personers liv eller helbred, bevarelse af værdier eller andre vigtige hensyn tilsiger at arbejdet udføres. Hvis en tjenestemand/reglementsansat nægter at udføre konfliktramt arbejde vil der dog være en risiko for at tjenestemanden får en ansættelsesretlig sanktion. Tjenestemanden/den reglementsansatte vil derfor være nødt til at følge arbejdsgiverens anvisninger, men straks henvende sig til sin faglige organisation.

19 19 En organisation, hvis tjenestemandsansatte medlemmer efter KL s og RLTN s anvisninger pålægges at udgøre konfliktramt arbejde, vil kunne indbringe en sådan sag for Tjenestemandsretten uden forudgående forhandling med KL eller RLTN. Ved OK-13 valgte LC at drøfte en sådan situation med KL forinden indbringelse for Tjenestemandsretten. KL tilkendegav i den forbindelse, og i overensstemmelse med deres tidligere udmelding, at KL var enig i, at man ikke kan omlægge tjenestemandsansatte læreres skema med henblik på at føre skemalagt tilsyn. På den baggrund forligtes sagen med en aftalt bod. Se også: Nødberedskab og friholdt personale, konfliktramt arbejde, uorganiserede. TJENESTEREJSER Der skelnes mellem tjenesterejser, som er påbegyndt, men ikke fuldført, ved konfliktens start, og tjenesterejser, som er planlagt, men ikke påbegyndt før konflikten. Påbegyndte tjenesterejser: Medlemmer, som er omfattet af konflikten, og som er på tjenesterejse, når den iværksættes, har pligt til at afbryde rejsen og vende tilbage med første mulige trafikforbindelse. Der benyttes samme transportmiddel som på udrejsen. Det kan dog konkret aftales lokalt med den faglige organisation, at en påbegyndt tjenesterejse ikke skal afbrydes under en overenskomstmæssigt varslet konflikt. Planlagte tjenesterejser: Planlagte tjenesterejser kan ikke påbegyndes efter konfliktens start. UORGANISEREDE Uorganiserede medarbejdere defineres i denne sammenhæng som medarbejdere, der ikke er medlem af den konfliktbærende organisation. Disse er derfor heller ikke omfattet af en eventuel konflikt. Se også: Konfliktramt arbejde. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE Hvis en virksomhed overdrages under en overenskomstmæssigt varslet konflikt, og medlemmerne genansættes ved dens ophør - fx fordi der er aftalt en fortrædigelsesklausul - gælder lov om virksomhedsoverdragelse fra ophøret. Se også: Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1 Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 5. marts 2013 1 Kære medlem Moderniseringstyrelsen har valgt at afsende lockoutvarsel og varsling af boykot på alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013 De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten Beredskab 2013 Program Varsling af lockout hvem og hvornår? Konfliktens virkninger for arbejdstilrettelæggelsen? Konfliktens virkninger for den ansatte?

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

Vejledning om lockout mv. Februar 2013

Vejledning om lockout mv. Februar 2013 Februar 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Hvem er omfattet af lockouten?...2 1.2 Konsekvenser for ansættelsesforholdet...3 1.3 Udbetaling af løn, pensionsbidrag mv....3 1.4 Sygefravær...4

Læs mere

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt Udgave af 14. januar 2013 Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt FORORD GL s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er

Læs mere

LC-vejledning om konflikt OK 08

LC-vejledning om konflikt OK 08 LC-vejledning om konflikt OK 08 Indhold Forord...4 Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter...5 Overenskomstforhandlinger...5 Forligsinstitutionen...6 De kollektive kampskridt... 6 Varsling af kollektive

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Formålet med denne konfliktvejledning er at give de regionale arbejdspladser et let tilgængeligt opslagsværk, som forklarer grundlæggende arbejdsretlige

Læs mere

Vejledning til medlemmer i konflikt

Vejledning til medlemmer i konflikt Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3

Læs mere

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 BUPLs medlemmer har stemt nej til det mæglingsforlig der var sendt til afstemning. Det betyder, at pædagoger

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 13

LC s Konfliktvejledning OK 13 LC s Konfliktvejledning OK 13 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3 Varsling af kollektive

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Formålet med denne konfliktvejledning er at give de regionale arbejdspladser et let tilgængeligt opslagsværk, som forklarer grundlæggende arbejdsretlige

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet Konflikt ABC Overenskomst 2008 1 kost& ernærings forbundet Forord Konflikt ABC'en hér sender vi til Kost & Ernæringsforbundets tillidsrepræsentanter og forbundets medlemmer på de arbejdspladser, Hovedbestyrelsen

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Guidelines under konflikt (FAQ)

Guidelines under konflikt (FAQ) Guidelines under konflikt (FAQ) Hvem skal ikke med i konflikt? Elever/lærlinge, som er i praktik i forbindelse med en EUD- eller en EGUuddannelse, er ikke omfattet af en konflikt. Det samme gælder KVUstuderende

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område (Vejledningen omfatter ikke overenskomststridige strejker og tjenestemænds arbejdsnedlæggelser) Februar

Læs mere

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten?

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? FOA Overenskomst Marts 2013 Lockout på skoleområdet - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Hvem er omfattet af lockout?... 3 Hvornår kan lockouten træde i kraft?...

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

OK-13 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-13 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 12. december 2012 HEB Sagsnr.: 2927.35 Vedr.: OK-13 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf. Konfliktvejledning Konstruktørforeningen, marts 2012 Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indholdsfortegnelse konfliktvejledning Konfliktvejledning...

Læs mere

Programmet for i dag

Programmet for i dag Programmet for i dag Velkommen Den overordnede ramme beskrevet i Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC Konfliktvarsel er afsendt. Hvad så nu? Hvad er situationen for de ansatte, hvis konflikten bliver

Læs mere

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org Danmarks Lærerforening www.dlf.org Konflikt ABC OK-2013 Denne konflikt ABC er tænkt som et redskab til tillidsrepræsentanter, skoleledere og øvrige medlemmer om forskellige forhold, der gælder i forbindelse

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF KONFLIKTKATALOG for overenskomsterne under Fødevareforbundet NNF 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten?... 4 1.1 Konflikt er begge parters redskab... 4 1.2

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017 KORT UDDRAG AF L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/3-2014 til 1/3-2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER og HK HANDEL BEMÆRK! Er kun gældende, hvis butikken har overenskomst med HK, eller

Læs mere

5.2 Optjening af ferie og beregning af feriepenge

5.2 Optjening af ferie og beregning af feriepenge HR Jura Forlaget Andersen 5.2 Optjening af ferie og beregning af feriepenge Af Advokat Sofie Høeg Madsen, MAQS Law Firm shm@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående optjening af ferie - har følgende

Læs mere

Overenskomst. for. anlægsledere. ved. Københavns Idrætsanlæg

Overenskomst. for. anlægsledere. ved. Københavns Idrætsanlæg Overenskomst for anlægsledere ved Københavns Idrætsanlæg 2003-2005 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 3 2. ANSÆTTELSESBREV... 3 3. ARBEJDSTID...3 4. LØN.... 3 5. UDGÅET... 4 6. TELEFONGODTGØRELSE...

Læs mere

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000 Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Februar 1 2000 Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriepenge Alle lønmodtagere i Danmark optjener ret til ferie og feriepenge. Hvor meget

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april. Ferieloven Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår. Et ferieår løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis ret til betalt ferie. Det skal

Læs mere

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Side 1 AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Til samtlige ministerier m.v. 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 20. september 1999 indgået aftale om særlige feriefridage, der er

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

Ferierettigheder. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: ,

Ferierettigheder. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: , Ferierettigheder Ferierettigheder Her kan du læse om de vigtigste regler for afholdelse af ferie for ansatte i kommuner og regioner. For privatansatte gælder de samme principper, selvom reglerne kan være

Læs mere

Familieplejeres ferieretlige stilling

Familieplejeres ferieretlige stilling FAMILIEPLEJERES FERIERETLIGE STILLING Familieplejeres ferieretlige stilling Den 27. september 2005 1. Retsgrundlaget I de senere år har familieplejeres ferieretlige stilling været genstand for megen diskussion

Læs mere

FOA Overenskomst 11. april Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold

FOA Overenskomst 11. april Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold FOA Overenskomst 11. april 2013 Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold Indledning FOA får en del spørgsmål til elevernes rettigheder og forpligtelser under lockouten af lærerne

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Chauffører OverenskOmst

Chauffører OverenskOmst Chauffører OverenskOmst 2010 2012 gældende for kørselslederfunktioner i Arriva Skandinavien A/S Aalborg Kommune (Aalborg Bybusser) Indgået mellem FOA og Arriva Skandinavien A/S 2010 2012 OVERENSKOMST mellem

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1 OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1. april 2001-29. februar 2004 2 Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstens Område...

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører

Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører De vigtigste begreber vedr. overenskomstforhandlinger Den danske model Måden forholdene på det danske arbejdsmarked reguleres

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM FERIEAFTALEN

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM FERIEAFTALEN Side 1 AFSKRIFT CIRKULÆRE OM FERIEAFTALEN Til samtlige ministerier m.v. 1. Hermed følger aftale af 2. maj 1997 om ferie indgået mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation

Læs mere

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2008-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde... 3 2. Arbejdstid... 4 3. Løn... 4 4. Grundløn... 4 5. Lønudbetaling...

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse INDHOLD Indledning 3 Opsigelsesvarsel 3 Skriftlige opsigelser 6 Opsigelsesperioden 6 Fratrædelsesgodtgørelse 9 Krav om saglighed 9 Godtgørelse for usaglig

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden)

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden) Mellem undertegnede (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (herefter

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Kort om feriereglerne

Kort om feriereglerne August 2012 / side 1 af 10 / 12-2538 Kort om feriereglerne Vejledningens målgruppe er medarbejdere der er omfattet af overenskomsten mellem DFL & FA. Formålet med denne vejledning er at svare på de spørgsmål,

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om ferie

Vejledning til bekendtgørelse om ferie Vejledning til bekendtgørelse om ferie I bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2011 er der fastsat nærmere regler om ferie. I denne vejledning er nogle af bekendtgørelsens regler uddybet med nærmere

Læs mere