LC-vejledning om konflikt OK 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LC-vejledning om konflikt OK 08"

Transkript

1 LC-vejledning om konflikt OK 08

2 Indhold Forord...4 Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter...5 Overenskomstforhandlinger...5 Forligsinstitutionen...6 De kollektive kampskridt... 6 Varsling af kollektive kampskridt... 7 Virkningen af strejke & lockout...7 Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte...7 Ledere...8 Overenskomstansatte...9 Lærere med flere faste arbejdssteder...9 Kombinationsbeskæftigelse...10 Flere faste arbejdssteder...10 Flere ansættelsesforhold...10 Konstitution / funktion i højere stilling...10 Vikarbureauansatte vikarer...10 Ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår...10 Studerende i praktik...10 Ledige...11 Efterlønsmodtagere...11 Forhold og vilkår under konflikten...11 Løn, pension og konfliktunderstøttelse...11 Timelønnede vikarer...12 Forudlønnede krav om tilbagebetaling af løn...12 Sygdom...12 Fleksibel barselsorlov...13 Orlov der er påbegyndt før konfliktens start...13 Orlov der påbegyndes efter konfliktens start...13 Efter konflikten...14 Afspadsering, omsorgsdage, & ferie inkl. den 6. ferieuge

3 Kursusdeltagelse...14 Orlov med Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU)...14 Individuel orlov...15 Overgang til efterløn...15 Opsigelse af ansættelsesforholdet...15 Særlige forhold...16 Afgangsprøver...16 Lejrskoler, studieture mv...16 Undtagelsesaftaler (nødplaner)...16 Blokade...17 Deltagelse under konflikten...17 Forholdet mellem ansatte i konflikt og ansatte uden for konflikten...17 At være i konflikt...17 Konfliktkontingent...18 Efter konflikten...18 Afslutning af konflikten...18 Genindtræden...18 Anciennitet...19 Afvikling af ferie...19 Spørgsmål og problemer

4 Forord KONFLIKT i 2008? Vi skal i foråret 2008 forny overenskomsterne på det offentlige område, med virkning fra 1. april Lærernes Centralorganisation (LC) er overenskomstpart på stor del af undervisningsområdet i den offentlige sektor. LC forhandler aftaler for lærere og ledere mv. på en lang række områder: i folkeskolen, på frie grundskoler, efterskoler,, produktionsskoler, kommunale sprogcentre, ungdomsskoler, ungdomskostskoler, ved specialundervisning for børn og voksne, døgninstitutioner, social og sundhedsskoler, Voksenuddannelsescentre m.fl. Som forberedelse til forhandlingerne har LC s medlemsorganisationer igennem foråret og sommeren på arbejdspladser og i medlemsorganisationerne - diskuteret, hvilke krav der skal stilles til nye aftaler. Vi har i LC nu fremsendt kravene til arbejdsgiverne. Nu står vi overfor nogle meget vanskelige forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere. På alle undervisningsområder er arbejdstid det helt store forhandlingstema! Men vi må i LC også erkende, at offentligt ansattes løn er blevet til et meget centralt tema for aftalefornyelsen i Det kan ikke udelukkes, at det vil vise sig umuligt at nå til enighed med arbejdsgiverne. I sådan en situation kan det blive nødvendigt at varsle og iværksætte konflikt. Selvom en konflikt ikke er en ønskesituation, må vi ikke lukke øjnene for, at der er situationer, hvor en konflikt kan være den eneste mulighed for at opnå et rimeligt resultat. I LC er vi forberedt, hvis konflikten skulle vise sig nødvendig. Denne vejledning er tænkt som et opslagsværk for organisationer og tillidsrepræsentanter i forbindelse med konkrete spørgsmål, men indeholder tillige en generel information om overenskomstforhandlinger og konflikter. Med håbet om et godt aftaleresultat i 2008 Anders Bondo Christensen formand for LC 4

5 De overenskomster, som i dag er gældende på det offentlige arbejdsmarked, udløber ved udgangen af marts Forhandlingerne om nye aftaler/overenskomster med de offentlige arbejdsgiverparter er allerede gået i gang. Foruden gennemgang af de praktiske forhold i forbindelse med en eventuel konflikt indeholder vejledningen tillige en kort gennemgang af forløbet i forbindelse med forhandlingerne herunder forløbet op til varsling af konflikt. Vejledningen dækker både det kommunale, regionale og det statslige område. Inden for LC s område findes både tjenestemands- og overenskomstansatte. Idet der ikke varsles konflikt for tjenestemænd, er dele af vejledningen ikke relevante for tjenestemænd. De problemer tjenestemænd skal være opmærksomme på i forbindelse med en konflikt gennemgås i afsnittet om tjenestemænd på siderne 6-7. Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter Overenskomstforhandlinger I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Det offentlige arbejdsmarked kan opdeles i 3 områder; det regionale, det kommunale og det statslige område. På det statslige område er Finansministeriet (Personalestyrelsen) arbejdsgivermodparten, på det regionale område er det Regionale Lønnings- og takstnævn (Regionsforeningen) arbejdsgivermodparten og på kommunale område er KL arbejdsgivermodparten Overenskomsterne har før 1999 typisk været forhandlet hvert andet år. I 1999, 2002 og igen i 2005 indgik man imidlertid 3-årige aftaler, hvorfor de eksisterende aftaler udløber ved udgangen af marts Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber ikke fredspligt. Det vil sige, at der lovligt kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt. 5

6 Forligsinstitutionen Forligsinstitutionen er etableret med henblik på at bistå parterne i at opnå enighed om en ny overenskomst. Forligsmanden indtræder fx i overenskomstforhandlingerne, hvis en af parterne anmoder om det, eller hvis forhandlingerne erklæres for afsluttet uden resultat. Dette kan ske, enten fordi man ikke kan blive enige om et resultat, eller fordi en af parterne ikke godkender et opnået forlig. Forligsmanden har kompetence til at udsætte varslede kampskridt som fx strejke eller blokade. Udsættelsen sker for at give forligsmanden tid til at mægle forlig mellem parterne. En varslet arbejdsstandsning kan udsættes i 2 uger og 4 dage. Er der fx varslet strejke, kan denne tidligst begynde på 5. dagen efter de 2 uger, eller - hvis forligsmanden indenfor de 2 uger erklærer forhandlingerne for afsluttet uden forlig - på 5. dagen efter forligsmandens erklæring. Hvis den varslede arbejdsstandsning vurderes at ville få vidtrækkende samfundsmæssig betydning eller i øvrigt skønnes at ville have uheldige konsekvenser for mulighederne for at opnå en fredelig løsning af konflikten, kan arbejdsstandsningen udsættes i yderligere 2 uger. Samlet kan forligsmanden altså udsætte en arbejdsstandsning med 2 x 2 uger + 4 dage. Foruden udsættelse af en arbejdsstandsning har forligsmanden også kompetence til at komme med forslag til forlig, dvs. mæglingsforslag. Sådanne mæglingsforslag skal forelægges parterne til afstemning. I givet fald udsættes varslede kampskridt, indtil resultatet af afstemningen er kendt. Endvidere har forligsmanden mulighed for at kæde forskellige overenskomstområder sammen. Denne mulighed giver en fælles løsning i form af enten forlig eller konflikt på hele det inddragne område, og gør det i praksis vanskeligere for de faglige organisationer at stemme nej til det sammenkædede mæglingsforslag. De kollektive kampskridt Som tidligere nævnt, kan der ved overenskomstfornyelser lovligt iværksættes kollektive kampskridt. Disse bruges oftest for at lægge pres på modparten, så man kan opnå et resultat, der syntes umuligt at nå kun ved forhandling. Betegnelsen kollektive kampskridt dækker strejke, blokade, lockout og boykot. Strejke: Hvor arbejdstagerne afviser at udføre deres arbejde, dvs. nedlægger arbejdet. 6

7 Blokade: Lockout: Boykot: Består i at arbejdstagerne ikke søger eller lader sig ansætte i de ledige stillinger, som der er varslet blokade for. Består i, at arbejdsgivere afviser at lade arbejdstagerne udføre deres arbejde eller opsiger disse, uden at nægtelsen eller afskedigelserne skyldes driftsmæssige hensyn som fx besparelser. Hvor en eller flere arbejdsgivere afviser at ansætte individuelle arbejdstagere (fx arbejdstagere som er medlem af en bestemt faglig organisation). Strejke og blokade varsles således af arbejdstagernes organisationer over for én eller flere arbejdsgivere, mens lockout og boykot varsles af arbejdsgivere over for en eller flere arbejdstagerorganisationer. Endvidere kan organisationerne varsle sympatistrejker. En sympatistrejkes varsles overfor en arbejdsgiver for at støtte en anden faglig organisations lovlige konflikt. Sympatistrejker bruges dog som regel kun, når en faglig organisation ønsker at opnå en overenskomst på et område, der ikke hidtil har været overenskomstdækket. Varsling af kollektive kampskridt I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med én måneds varsel. Dvs. at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres. Såfremt der iværksættes kampskridt som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som brud på hovedaftalen, hvorfor den part kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er vigtigt at bemærke, at kun de faglige organisationer kan varsle kampskridt. Det vil sige, at valg af kampskridt og omfanget af disse besluttes af de faglige organisationer. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse er selvom den er kortvarig et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse til at betale bod til modparten. Virkningen af strejke & lockout Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte Som tidligere nævnt deltager tjenestemænd ikke i en konflikt, uanset om den varsles af arbejdstager- eller arbejdsgiversiden. 7

8 Under en strejke fortsætter tjenestemænd derfor deres normale arbejde. Nægter en tjenestemand at udføre arbejdet, vil der være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion. For at en strejke kan virke effektivt, er det vigtigt, at det arbejde, der er varslet strejke for dvs. de overenskomstansattes arbejde ikke bliver udført af andre som fx tjenestemænd. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de (overenskomstansatte) lærere, som er i strejke, ikke må udføres. Arbejdsgiveren kan derfor som hovedregel ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling mv., således at tjenestemandsansatte lærere overtager klasser, fag og øvrige opgaver fra de lærere, som er i strejke. Ligeledes bør der ikke ske ændring i de fastlagte planer for arbejdets udførelse (mødeplaner, tjenesteplaner, arbejdstidsplaner mv.) med henblik på varetagelse af tilsyn med elever, hvis undervisning er ramt af strejke. På samme måde bør det heller ikke pålægges tjenestemandsansatte lærere at føre tilsyn med flere klasser i større omfang, end det før konfliktens start var almindeligt på arbejdspladsen. For så vidt angår studieture mv., bør der ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte lærere pålægges at deltage på studieture o. lign., hvor det oprindeligt var planlagt, at overenskomstansatte lærere skulle deltage. Uanset ovenstående, er det meget vanskeligt at definere, hvornår der er tale om strejkeramt arbejde. Ovenstående eksempler er kun medtaget til illustration af, hvad der kan være strejkeramt arbejde. Det skal derfor anbefales, at tjenestemænd altid kontakter den faglige organisation lokalt eller centralt i henhold til vejledning fra pågældende organisation - med henblik på at afklare, om der er tale om strejkeramt arbejde og i bekræftende fald, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation. For så vidt angår løn samt øvrige ansættelsesvilkår for tjenestemænd, berøres disse ikke af en konflikt; men fortsætter uændret både under og efter konflikten. Ledere Som udgangspunkt udtages overenskomstansatte med ledelsesbeføjelser ikke til deltagelse i konflikt, men har derimod pligt til at fortsætte deres arbejde under konflikten. Netop fordi der er tale om lovlig konflikt, har lederne et særligt ansvar for at sikre, at de tilbageværende tjenestemandsansatte og ledelsesrepræsentanters arbejdskraft ikke anvendes på en sådan måde, at strejkens virkning svækkes. 8

9 Lederne bør derfor ikke anmode eller beordre de tilbageværende til at udføre strejkeramt arbejde (om strejkeramt arbejde, se ovenfor). Det skal dog bemærkes, at skolens tilsynsforpligtelser i forhold til eleverne skal opfyldes fuldt ud under en konflikt. Ligeledes skal bemærkes, at ledere er forpligtede til at efterkomme en tjenstlig ordre (medmindre indholdet af denne er klart ulovlig). Modtager lederen en tjenstlig ordre, hvis indhold synes at svække virkningen af den lovlige konflikt, anbefales det af hensyn til de fremtidige samarbejdsrelationer på skolen - at lederen anmoder om at få ordren skriftligt, ligesom lederen anbefales at kontakte den faglige organisation lokalt eller centralt for at blive rådgivet om, hvordan man skal forholde sig. Det skal dog understreges, at ledere anbefales at følge de tjenstlige ordrer, indtil pågældendes faglige organisation i det konkrete tilfælde anbefaler noget andet. Overenskomstansatte Af det konfliktvarsel som fremsendes til arbejdsgivermodparten, fremgår det, hvilke områder og dermed hvilke overenskomstansatte som vil være omfattet af konflikten. For de medlemmer, som vil blive omfattet, betyder starten på strejke eller lockout, at den enkeltes ansættelsesforhold suspenderes. Dermed suspenderes alle de rettigheder (og pligter), der følger af ansættelsesforholdet. I hovedaftalerne er det aftalt, at de ansatte har både ret og pligt til at genindtræde i ansættelsesforholdet, når konflikten er afsluttet. At ansættelsesforholdet suspenderes betyder fx, at arbejdsgiveren stopper udbetaling af løn samt evt. dagpenge i forbindelse med sygdom eller barsel. Arbejdstagere, som deltager i en konflikt, har endvidere ikke ret til at være tilstede på arbejdspladsen, ligesom arbejdsgiveren kan kræve, at nøgler samt udstyr mv., som tilhører arbejdsgiveren, afleveres. Endvidere vil arbejdsgiveren have mulighed for at stoppe betaling af netforbindelser/ hjemmearbejdspladser under en konflikt, herunder medarbejdernes adgang til arbejdsgivers netværk og mailkonti udstedt af arbejdsgiveren. En konflikt - uanset om der er tale om strejke eller lockout - medfører således væsentlige ændringer for alle de arbejdstagere, som er omfattet. I afsnittet Forhold og vilkår under konflikten på side 10, gennemgås en række af de praktiske forhold, der typisk giver anledning til spørgsmål. Lærere med flere faste arbejdssteder For medlemmer, som har flere faste arbejdssteder enten som følge af ét ansættelsesforhold med flere arbejdssteder (fx kombinationsbeskæftigelse) eller som følge af flere ansættelsesforhold, opstår typisk spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig under konflikten, når dele af beskæftigelsen er konfliktomfattet, mens andre dele ikke er. Hvordan, man skal forholde sig, afhænger af, hvilken ansættelsesform der er tale om: 9

10 Kombinationsbeskæftigelse Er man kombinationsbeskæftiget, er hovedbeskæftigelsens stilling i konflikten afgørende for, hvorvidt man er omfattet af konflikten. Når hovedbeskæftigelsen er omfattet af konflikten, er den samlede beskæftigelse omfattet. Omvendt gælder, at i de tilfælde hvor hovedbeskæftigelsen ikke er omfattet af konflikten, er heller ikke bibeskæftigelsen omfattet. Flere faste arbejdssteder For medlemmer som i ét ansættelsesforhold har flere faste arbejdssteder, er også hovedbeskæftigelsens stilling i konflikten afgørende. På samme måde som for kombinationsbeskæftigede gælder nemlig, at når hovedbeskæftigelsen er omfattet af konflikten, er den samlede beskæftigelse omfattet. Hvor hovedbeskæftigelsen ikke er omfattet af konflikten, er heller ikke bibeskæftigelsen omfattet. Flere ansættelsesforhold Medlemmer med flere ansættelsesforhold skal betragte hvert enkelt ansættelsesforhold isoleret, således at man kun er omfattet af konflikten i de ansættelsesforhold, hvor der er etableret konflikt. Konstitution / funktion i højere stilling Ved konstitution eller funktion i højere stilling er det afgørende, hvorvidt den stilling man er konstitueret/fungerer i omfattes af konflikten. Kun i de situationer, hvor der er etableret konflikt for konstitutions-/funktionsstillingen er man omfattet af konflikten. Vikarbureauansatte vikarer De vikarbureauer, som Lærernes Centralorganisation har indgået overenskomst, med underrettes forud for konfliktens start om, hvilke skoler som vil være omfattet af konflikten. Vikarbureauerne må herefter ikke formidle vikarer til arbejde, som er konfliktramt. Skulle man opleve, at der på trods af førnævnte alligevel formidles vikarer til konfliktramt arbejde, underrettes den faglige organisation lokalt eller centralt efter de retningslinier, som den faglige organisationen har udsendt. Ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår Ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår deltager i konflikten på lige fod med øvrige overenskomstansatte. Studerende i praktik Organisationerne og Lærerstuderendes Landskreds henholdsvis De Studerendes Råd (for så vidt angår professionsbachelorer i ernæring og sundhed) er enige om, at studerende, som er i praktik på konfliktramte skoler, skal følge praktiklærerne. Hvis den pågældende praktiklærer er omfattet af konflikten, er den studerende det derfor også. Omvendt skal 10

11 den studerende deltage i det normale praktikforløb på skolen, hvis praktiklæreren ikke er omfattet af konflikten. De studerende opfordres i øvrigt til at rette henvendelse til Lærerstuderendes Landskreds henholdsvis De Studerendes Råd (for så vidt angår professionsbachelorer i ernæring og sundhed), hvis der opstår spørgsmål vedrørende deres stilling under konflikten. Ledige Medlemmer, som er ledige ved konfliktens ikrafttrædelse, dvs. hvis ledighed ikke skyldes konflikten, står uden for konflikten og kan som hovedregel derfor fortsat modtage dagpenge fra en a-kasse. Disse ledige medlemmer må ikke overtage konfliktramt arbejde. Forinden konflikt iværksættes, meddeles det derfor jobcentrene og a-kasserne hvilke områder, der er varslet konflikt for. Herefter må jobcentrene ikke formidle ledige til det konfliktramte arbejde. Efterlønsmodtagere Medlemmer, som ved konfliktens start er overgået til efterløn, berøres ikke af konflikten og modtager således fortsat efterløn. Efterlønsmodtagere, der har valgt at kombinere efterlønnen med arbejde, vil blive omfattet af konflikten, såfremt beskæftigelsen er det, men kun for så vidt angår det antal timer, der skulle have været arbejdet under konflikten. Forhold og vilkår under konflikten Løn, pension og konfliktunderstøttelse Under konflikt udbetaler arbejdsgiveren som nævnt ikke løn til medlemmer omfattet af konflikten. Ligeledes betaler arbejdsgiveren ikke pensionsbidrag eller bidrag til ATP. De ansatte, som er omfattet af konflikten, er ikke ledige, hvorfor der ikke er ret til godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag eller (supplerende) dagpenge fra en a-kasse. De faglige organisationer yder derfor konfliktunderstøttelse til medlemmer i konflikt. Da administrationen og størrelsen af konfliktstøtten er forskellig fra organisation til organisation, vil medlemmer på de områder, der eventuelt måtte blive udtaget til konflikt, modtage nærmere orientering om konfliktunderstøttelsens størrelse og dens praktiske administration. Orientering vil ske via tillidsrepræsentant eller direkte fra den faglige organisation. For deltidsansatte, som normalt modtager supplerende dagpenge, træder konfliktstøtten i stedet for både løn og dagpenge. For ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår, træder konfliktstøtten i stedet for lønnen fra kommune og de kommunale støtteordninger. 11

12 Timelønnede vikarer Medlemmer, der op til konfliktens start har været beskæftiget som timelønnede vikarer med ansættelse fra dag til dag, kan som hovedregel få dagpenge fra en a-kasse under konflikten, når de ved konfliktens start kan dokumentere, at de ikke er beskæftiget på en konfliktramt skole. Timelønnede vikarer, der er ansat i et tidsbegrænset vikariat, vil være omfattet af konflikten fra konfliktens start og frem til og med den dag, hvor vikariatet skulle være ophørt. De faglige organisationer udbetaler derfor konfliktunderstøttelse i denne periode. Fra det tidspunkt, hvor vikariatet skulle være ophørt, skal medlemmet tilmelde sig arbejdsformidlingen som ledig, hvorefter man forudsat de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt vil kunne modtage dagpenge fra a-kassen. Forudlønnede krav om tilbagebetaling af løn Det er tidligere set, at arbejdsgivere ved konfliktens start rejser krav over for forudlønnede ansatte om tilbagebetaling af den del af den udbetalte løn, som vedrører perioden fra konfliktens start. Retmæssigt set, kan arbejdsgiveren rejse et sådant krav. De ansatte, som møder dette krav, anbefales at kræve af arbejdsgiveren, at der sker en fuldstændig opgørelse af ansættelsesforholdets mellemværender, herunder opgørelse af arbejdstiden med udbetaling af eventuelt mer- og overarbejde. Nogle arbejdsgivere fradrager - i den lønudbetaling der følger før konfliktstart - lønnen for de dage, der ligger efter det varslede tidspunkt for konfliktstart. Også et sådant forhåndsfradrag må accepteres. Sygdom Er du syg ved konfliktens begyndelse, skal du hurtigst muligt henvende dig til dit lønkontor og bede om at få udleveret et dagpengeskema, som du og din arbejdsgiver udfylder og sender til din bopælskommune. Du vil herefter fra din bopælskommune modtage dagpenge under hele konflikten. Som supplement til sygedagpengene udbetaler nogle faglige organisationer konfliktunderstøttelse til dækning af differencen mellem den normale løn og sygedagpengene.. Bliver du derimod syg efter konfliktens start, har din arbejdsgiver ikke pligt til at betale løn under konflikten. Du vil heller ikke kunne modtage dagpenge fra din bopælskommune. I dette tilfælde vil du modtage konfliktunderstøttelse fra din organisation. Når du bliver rask, skal du orientere såvel din arbejdsgiver som din tillidsrepræsentant herom. Sygefravær, mens konflikten løber, medregnes ikke i optællingen af sygedage. Hvis du er sygemeldt, når konflikten slutter, gælder det, at du omgående skal meddele dette til din arbejdsgiver. Du er herefter berettiget til normal løn under sygdom. 12

13 Fleksibel barselsorlov I 2002 indførtes de nye barselsregler, den såkaldte fleksible barselsorlov. Samtidig blev børnepasningsorloven afskaffet. Der er dog stadig nogle, som er omfattet af den gamle børnepasningsorlov. Hvis man er omfattet af den gamle ordning skal man kontakte sin faglige organisation, som vil rådgive om denne ordning. Dette afsnit er derfor kun relevant for forældre med fleksibel barselsorlov. Med begrebet fleksibel barselsorlov menes alle orlovsperioder i forbindelse med fødsel eller adoption, dvs. barsels- /adoptionsorlov, fædreorlov, forlænget orlov, udskudt orlov og orlov kombineret med genoptagelse af arbejdet. Orlov der er påbegyndt før konfliktens start Retten til løn bortfalder ved konfliktens start. I stedet modtages barselsdagpenge fra bopælskommunen. Medlemmer der er gået på barsel forud for konfliktens start skal derfor henvende sig til bopælskommunens sygedagpengekontor med henblik på udbetaling af dagpenge. Dette gælder uanset, hvilken del af orloven der er tale om, dvs. også i forbindelse med udskudt orlov, som er varslet til afholdelse med start før konflikten. Udover barselsdagpengene udbetaler nogle faglige organisationer konfliktunderstøttelse til dækning af differencen mellem den normale løn og barselsdagpengene, dog forudsat, der er tale om en del af orloven, hvor medlemmet ville være berettiget til løn fra arbejdsgiveren. Barselsdagpenge kan tidligst udbetales fra den dag, hvor der er 4 uger til forventet fødsel. Mange overenskomsten giver dog ret til fravær fra den dag, hvor der er 6 eller 8 til forventet fødsel. I denne periode udbetales derfor konfliktunderstøttelse fra de faglige organisationer. Det samme er tilfældet for så vidt angår orlov til modtagelse af et adoptivbarn i udlandet. Hvis der er aftalt delvis genoptagelse af arbejdet med tilsvarende forlængelse af orloven, vil medlemmet anses for delvist på orlov og delvist i konflikt, således at man er i konflikt de dage/ timer, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. For de dage/timer hvor man er på orlov, udbetaler bopælskommunen barselsdagpenge, hvorfor medlemmet skal rette henvendelse til bopælskommunen om udbetaling af dagpenge. Herudover udbetaler nogle faglige organisationer - som supplement til barselsdagpengene -konfliktunderstøttelse til dækning af differencen mellem den normale løn og barselsdagpengene. For de dage/timer hvor medlemmet er i konflikt, udbetales konfliktunderstøttelse fra den faglige organisation. Orlov der påbegyndes efter konfliktens start Medlemmer der skal påbegynde orlov efter konfliktens start er hverken berettiget til løn fra arbejdsgiveren eller dagpenge fra bopælskommunen. Også dette gælder uanset hvilken del af orloven der er tale om, fx også udskudt orlov. I stedet for løn eller dagpenge udbetaler de faglige organisationer konfliktunderstøttelse. 13

14 Efter konflikten Ansatte, som er på barselsorlov, indtræder efter konflikten i retten til løn fra arbejdsgiveren, hvorfor der udbetales sædvanlig løn for den resterende del af barselsorloven. Afspadsering, omsorgsdage, & ferie inkl. den 6. ferieuge Under en konflikt kan der ikke holdes afspadsering, omsorgsdage eller den 6. ferieuge. Med den 6. ferieuge henvises til den ferie, som ligger ud over 5 uger tidligere kaldet særlige feriefridage. På det statslige område kaldes dagene særlige feriedage, mens der ikke findes nogen særlig betegnelse på det kommunale område. I denne vejledning bruges derfor betegnelsen den 6. ferieuge. Afspadsering, omsorgsdage og feriedage fra den 6. ferieuge, der begynder før konflikten, afbrydes ved konfliktens start. Afspadsering, omsorgsdage og feriedage fra den 6. ferieuge, der skulle have været påbegyndt i den periode, konflikten løber, kan ikke afholdes. Efter konflikten må der fastsættes et nyt tidspunkt for afspadsering. For så vidt angår omsorgsdage og feriedage fra den 6. ferieuge, kan den ansatte anvende disse på et senere tidspunkt, dog skal man være opmærksom på eventuelle frister for anvendelse/afholdelse af omsorgsdage og feriedage fra den 6. ferieuge. Ferie, som er aftalt til påbegyndelse før eller senest samtidig med konfliktens start, afholdes som planlagt. Arbejdsgiveren udbetaler derfor den normale løn til ansatte med ret til løn under ferie. De ansatte, der skal afholde ferie med feriegodtgørelse, skal have feriekortet attesteret af socialforvaltningen i bopælskommunen. Medlemmer, som skal holde ferie med feriedagpenge fra en a-kasse, kan kun få udbetalt feriedagpengene, hvis ferien begynder inden konfliktens start. Hvis ferien slutter under konflikten, indtræder den ansatte herefter i konflikten. En lovligt varslet konflikt er en feriehindring i henhold til ferieloven. Ferie, som er aftalt til påbegyndelse efter konfliktens start, kan derfor ikke afholdes. Dette gælder selvom ferien er aftalt med arbejdsgiveren og planlagt med fx familie. Efter konflikten skal der fastsættes et nyt tidspunkt for afholdelse af ferien (se nærmere herom, side 20). Under en konflikt optjenes ikke feriegodtgørelse eller ret til ferie med løn. Der optjenes derimod ret til ferie uden løn. For så vidt angår den 6. ferieuge, optjenes denne ikke under en konflikt. Kursusdeltagelse Deltager man på kurser, der indregnes som en del af arbejdstiden, dvs. hvorunder der udbetales løn, afbrydes kursusdeltagelsen ved konfliktens start. Orlov med Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) Medlemmer, som før konfliktens start er påbegyndt en uddannelse med SVU, kan uanset konflikten gennemføre og afslutte uddannelsen med støtte. For de medlemmer, som har aftalt løn under uddannelsen (dvs. en kombination af løn og SVU), bortfalder retten til løn 14

15 under konflikten. Nogle faglige organisationer udbetaler derfor konfliktunderstøttelse som hel eller delvis kompensation for den manglende løn. Afslutter et beskæftiget medlem uddannelsen under konflikten, indtræder man i konflikten fra det tidspunkt, uddannelsen ophører. Medlemmer, som ved konfliktens start ikke er påbegyndt en uddannelse med modtagelse af SVU, kan derimod ikke modtage SVU under en konflikt. Medlemmer, som forud for konfliktens start er optaget på en uddannelse og bevilget SVU, må derfor deltage i konflikten indtil dens afslutning og er først herefter berettigede til at modtage SVU. Individuel orlov Medlemmer, som på tidspunktet, hvor konflikten starter, har orlov uden løn, er ikke omfattet af konflikten. Disse fortsætter derfor orloven uanset konflikten. Slutter orlovsperioden under konflikten, deltager man herefter i konflikten som alle andre, dvs., at medlemmets indtægtstab fra det tidspunkt der indtrædes i konflikten kompenseres helt eller delvist med konfliktunderstøttelse. Medlemmer, der har orlov med løn, er omfattet af konflikten. En orlovsperiode med løn kan ikke påbegyndes under konflikten, selvom aftalen om orlov er indgået og accepteret, før konflikten træder i kraft. Overgang til efterløn Beskæftigede medlemmer, som søger/har søgt om overgang til efterløn før konfliktens start, kan først overgå til efterløn, når konflikten er ophørt. Et evt. tab, som den enkelte påføres, kompenseres helt eller delvist af nogle faglige organisationer ved udbetaling af konfliktunderstøttelse. Der bør derfor søges nærmere information hos den enkelte faglige organisation. Hvis en a-kasse har meddelt aktuelt beskæftigede forhåndstilsagn om godkendelse af overgang til efterløn fra et tidspunkt, der ligger efter konfliktstarten, kan efterløn først udbetales fra det tidspunkt, hvor konflikten er ophørt. Opsigelse af ansættelsesforholdet Har et medlem afgivet eller modtaget en opsigelse før konfliktens start, fratræder medlemmet efter udløbet af opsigelsesvarslet, uanset om varslet udløber under eller efter konflikten. Indtil udløbet af opsigelsesvarslet deltager medlemmet i konflikten på linie med øvrige medlemmer omfattet af konflikten. Ønsker et medlem at opsige sin stilling under konflikten, fx fordi medlemmet skal flytte, har fået nyt arbejde eller lignende, skal man være opmærksom på, at stillingen skal opsiges med almindeligt varsel, ligesom der skal fremsendes opsigelsesskrivelse til arbejdsgiveren på sædvanlig vis. Hvis fratrædelsestidspunktet ligger efter konfliktens slutning, er 15

LC s Konfliktvejledning OK 13

LC s Konfliktvejledning OK 13 LC s Konfliktvejledning OK 13 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3 Varsling af kollektive

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3

Læs mere

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Vejledning om lockout mv. Februar 2013

Vejledning om lockout mv. Februar 2013 Februar 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Hvem er omfattet af lockouten?...2 1.2 Konsekvenser for ansættelsesforholdet...3 1.3 Udbetaling af løn, pensionsbidrag mv....3 1.4 Sygefravær...4

Læs mere

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1 Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 5. marts 2013 1 Kære medlem Moderniseringstyrelsen har valgt at afsende lockoutvarsel og varsling af boykot på alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: 3440.33 Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013 De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten Beredskab 2013 Program Varsling af lockout hvem og hvornår? Konfliktens virkninger for arbejdstilrettelæggelsen? Konfliktens virkninger for den ansatte?

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org Danmarks Lærerforening www.dlf.org Konflikt ABC OK-2013 Denne konflikt ABC er tænkt som et redskab til tillidsrepræsentanter, skoleledere og øvrige medlemmer om forskellige forhold, der gælder i forbindelse

Læs mere

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt Udgave af 14. januar 2013 Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt FORORD GL s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Programmet for i dag

Programmet for i dag Programmet for i dag Velkommen Den overordnede ramme beskrevet i Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC Konfliktvarsel er afsendt. Hvad så nu? Hvad er situationen for de ansatte, hvis konflikten bliver

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Guidelines under konflikt (FAQ)

Guidelines under konflikt (FAQ) Guidelines under konflikt (FAQ) Hvem skal ikke med i konflikt? Elever/lærlinge, som er i praktik i forbindelse med en EUD- eller en EGUuddannelse, er ikke omfattet af en konflikt. Det samme gælder KVUstuderende

Læs mere

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet Konflikt ABC Overenskomst 2008 1 kost& ernærings forbundet Forord Konflikt ABC'en hér sender vi til Kost & Ernæringsforbundets tillidsrepræsentanter og forbundets medlemmer på de arbejdspladser, Hovedbestyrelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 BUPLs medlemmer har stemt nej til det mæglingsforlig der var sendt til afstemning. Det betyder, at pædagoger

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Vejledning til medlemmer i konflikt

Vejledning til medlemmer i konflikt Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For ledere

Ansættelsesbrev Efterskoler For ledere Ansættelsesbrev Efterskoler For ledere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lederens navn fra den Adresse, cpr. nr. og tlf. nr. som Ansættelsesforholdets

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf. Konfliktvejledning Konstruktørforeningen, marts 2012 Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indholdsfortegnelse konfliktvejledning Konfliktvejledning...

Læs mere

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF AOF Danmark Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST for Undervisere i AOF 2005 Kapitel 1 Overenskomstens område 1. Område Overenskomsten omfatter undervisere, som varetager vejledning,

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse INDHOLD Indledning 3 Opsigelsesvarsel 3 Skriftlige opsigelser 6 Opsigelsesperioden 6 Fratrædelsesgodtgørelse 9 Krav om saglighed 9 Godtgørelse for usaglig

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Barsel rettigheder for kommende forældre. I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Pjecen er delt

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 2005 Cirkulære af 15. september 2005 Perst. nr. 048-05 PKAT nr. J.nr. 05-524-66 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning...3 Bemærkninger til aftalens enkelte

Læs mere

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Side 1 AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Til samtlige ministerier m.v. 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 20. september 1999 indgået aftale om særlige feriefridage, der er

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Udarbejdet af Danmarks Privatskoleforening Senest opdateret i

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1.

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. Om: Barselsreglerne (2008) i oversigtsform I forbindelse med fornyelsen af aftaler og overenskomster pr. 1.4.2008 er der foretaget ændringer i

Læs mere

Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler

Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler BEK nr 166 af 02/03/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j. nr. 152.114.031 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1 OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1. april 2001-29. februar 2004 2 Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstens Område...

Læs mere

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie Cirkulære: Cirkulære nr. 005 Udgivet første gang 04-02-2003 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Bilag A og B Indsættes: I Servicemappen under pkt. 8.2 Indhold

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Mellem undertegnede læge/lægehus (i det følgende kaldet A) Navn: Klinikadresse: og speciallæge i almen medicin (i det følgende kaldet B) Navn:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE LØNFONDENS NEDLÆGGELSE OG IKRAFTTRÆDEN AF NYE BESTEMMELSER... 3 1. LØN UNDER SYGDOM... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE LØNFONDENS NEDLÆGGELSE OG IKRAFTTRÆDEN AF NYE BESTEMMELSER... 3 1. LØN UNDER SYGDOM... 4 AMTSRÅDSFORENINGEN 33.06.4 Side 1 FORENINGEN AF YNGRE LÆGER VEJLEDNING om vilkår under sygdom, graviditet og barsel mv. for læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse Værd at vide om BARSEL Fravær kontra dagpenge Barselsdagpenge Beskæftigelseskravet Barselsorlov Graviditetsorlov Ferieydelse Varslingsregler Forældreorlov I denne pjece vil du få de vigtigste regler for

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Ansættelsesvilkår for akademiske praktikanter i staten

Cirkulære om aftale om. Ansættelsesvilkår for akademiske praktikanter i staten Cirkulære om aftale om Ansættelsesvilkår for akademiske praktikanter i staten 2001 INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger... 1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser... 2 Til 1. Målgruppen...

Læs mere

Chauffører OverenskOmst

Chauffører OverenskOmst Chauffører OverenskOmst 2010 2012 gældende for kørselslederfunktioner i Arriva Skandinavien A/S Aalborg Kommune (Aalborg Bybusser) Indgået mellem FOA og Arriva Skandinavien A/S 2010 2012 OVERENSKOMST mellem

Læs mere

Regler om prøveansættelse af og aftale om prøvetidens længde for kommunale tjenestemænd

Regler om prøveansættelse af og aftale om prøvetidens længde for kommunale tjenestemænd Regler om prøveansættelse af og aftale om prøvetidens længde for kommunale tjenestemænd KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte I medfør af Tjenestemandsregulativ for kommuner inden for KL's forhandlingsområde

Læs mere

OK13 spørgsmål/svar knyttet til statens lønsystem SLS/HR-Løn

OK13 spørgsmål/svar knyttet til statens lønsystem SLS/HR-Løn OK13 spørgsmål/svar knyttet til statens lønsystem SLS/HR-Løn Finansministeriet har varslet lockout og boykot fra 1. april 2013 for overenskomstansatte lærere mv. ved en række nærmere opregnede undervisningsinstitutioner.

Læs mere

Når du skal have barn

Når du skal have barn Når du skal have barn Når du venter barn, er der mange praktiske ting, som skal overvejes. Du skal som kommende forældre bl.a. begynde at overveje, hvordan du vil holde barsel. Er du ansat på en overenskomst,

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden)

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden) Mellem undertegnede (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (herefter

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage FINANSMINISTERIET Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 1999 1 Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) Indledning 1. Finansministeriet og centralorganisationerne

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Aftale om fravær af familiemæssige årsager Aftale om fravær af familiemæssige årsager KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Administrationsgrundlag af den 1. juli 2002

Læs mere

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge Varigt ansatte timelønnede bliver månedslønnede Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er

Læs mere

Overenskomst. for. anlægsledere. ved. Københavns Idrætsanlæg

Overenskomst. for. anlægsledere. ved. Københavns Idrætsanlæg Overenskomst for anlægsledere ved Københavns Idrætsanlæg 2003-2005 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 3 2. ANSÆTTELSESBREV... 3 3. ARBEJDSTID...3 4. LØN.... 3 5. UDGÅET... 4 6. TELEFONGODTGØRELSE...

Læs mere