Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere"

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere ved Københavns Universitet Analyse under indsats 1.A.3 i vejledningsstrategien for Københavns Universitet April 2008

2 Nærværende papir er en analyse af tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC- og VIPvejledere (herefter AC-vejledere) på Københavns Universitet. Baggrunden for analysen er Københavns Universitets Strategi for uddannelses- og erhvervsvejledning, idet den knytter sig til følgende mål i strategien: Studerende ved Københavns Universitet modtager studie- og erhvervsvejledning af høj kvalitet, der er udført med professionalisme (mål 1). Studie- og Erhvervsvejledningen på Københavns Universitet skal gives af uddannede vejledere (delmål 1.A.) Mere specifikt er analysen en delvis opfyldelse af indsats 1.A.3 under disse mål. Indsatsens måleparametre er, at der inden udgangen af 2008 skal foreligge en analyse af de eksisterende uddannelsestilbud og behov blandt AC-vejledere. Opfyldelsen af indsatsen er delt op i fire selvstændige papirer: Evaluering af KU s deltagelse på Diplomuddannelsen i Studie- og Erhvervsvejledning (færdiggjort september 07) Dette papir, der beskriver tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejledere ansat ved årsskiftet 07/08 Analyse, der beskriver de generelle uddannelsesbehov til AC-vejledere på universitetet (færdiggjort februar 08) Opgørelse over alle uddannelsestilbud, herunder formelle og uformelle uddannelsesaktiviteter (færdiggjort februar 08) Konklusion På baggrund af analysen af jobkrav, kvalifikationer og kompetencer er det muligt at pege på følgende tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejlederne på Københavns Universitet: Generelle uddannelsesbehov Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. På enkelte fakulteter er der slet ingen, der har vejlederuddannelse, herunder i Studieadministrationen, hvorfra flere større indsatser på vejledningsområdet koordineres. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne viden, og i mindre grad kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. AC-vejlederne efterspørger korte, målrettede kurser, som kan understøtte såvel de individuelle som de generelle uddannelsesbehov inden for jobområdet, og der kan passes ind i AC-vejledernes travle hverdag med mange forskellige jobfunktioner og jobkrav. 2

3 Specifikke uddannelsesbehov Det er vigtigt at understrege, at ikke alle AC-vejledere skal uddannes inden for de områder, der er nævnt her. Det skal diskuteres via SAK-vejl, hvilke kompetencer og kvalifikationer, der kan eller bør ligge på individ-, fakultets- og specialistniveau. Størstedelen af AC-vejlederne mangler viden om effektmåling og kvalitetssikring af vejledning og værktøjer til at integrere disse elementer i den samlede indsats. Mange af AC-vejlederne mangler viden om de forskellige målgrupper på universitetet, hvilket bl.a. skyldes, at diplomuddannelsen ikke er målrettet universitetsvejledere. De fleste AC-vejledere har ingen uddannelse i forhold til at planlægge, styre og gennemføre store vejledningsprojekter, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35). Mange AC-vejledere mangler praktiske værktøjer til at gennemføre store mængder af samtaler og til at differentiere vejledningen afhængig af målgruppen. Stort set alle vejledere mangler viden om de udenlandske studerende, herunder studievaner og studieønsker, og kun få har taget sprogkurser, der understøtter en professionel vejleding af målgruppen. Mange vejledere mangler viden og kunnen i forhold til at implementere strategier i en politisk organisation. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. Hvad kan konklusionen bruges til? Når man ser på AC-vejlederne på Københavns Universitet som en samlet gruppe, så supplerer de i høj grad hinanden, når nogle har diplom- eller masteruddannelse i vejledning og andre uddannelse i projektledelse osv. Det er dog et problem, hvis der er stor forskel på uddannelsesaktiviteterne afhængig af fakultet, da hvert fakultet er ansvarligt for at opfylde strategiernes mål og indsatser på lokalt niveau. Derfor er det vigtigt, at man bruger denne analyse af tendenser i de konkrete uddannelsesbehov og analysen af de generelle uddannelsesbehov som udgangspunkt for en diskussion og afklaring af uddannelsesgab og uddannelsesbehov i den enkelte vejledningsenhed på fakultetet. I den forbindelse er det relevant at medtage de særlige opgaver, som er placeret i vejledningen på det enkelte fakultet. Desuden er det nødvendigt, at man i SAK-vejl diskuterer, hvorvidt alle vejledningsenheder på Københavns Universitet skal kunne honorere samtlige generelle jobkrav. Det skal de sandsynligvis ikke. I stedet vil det være mere hensigtsmæssigt, at nogle opgaver ligger i udvalgte vejledningsenheder på universitetet. På baggrund af møder med SAK-vejl er der i skrivende stund (april 08) ved at blive lavet job- og kompetenceprofiler på både individ-, fakultets- og specialistniveau. 3

4 Baggrund og formål Nærværende analyse skal ses som et supplement til analysen af de generelle uddannelsesbehov, idet vi i dette papir vil forsøge at opridse tendenser i de konkrete og faktiske uddannelsesbehov. Dette vil vi gøre på baggrund af det foreliggende materiale: Analyse af uddannelsesbehovene blandt AC-vejledere på KU, udarbejdet af Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning februar 2008 Evalueringsrapport om AC-vejledernes deltagelse på diplomuddannelsen i studie- og erhvervsvejledning, udarbejdet af Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning september 2007 Workshop om de aktuelle uddannelsesbehov hos vejledere, afholdt d. 2. oktober 2007 på erhvervsvejlederseminaret i Røsnæs Møde på KU d. 12. oktober 2007 om evalueringen af diplomuddannelsen, der også fungerede som en workshop om uddannelsesbehov Baselinerapport over uddannelsesniveauet blandt vejlederne på KU (tal fra november /december 2007) Denne analyse vil i høj grad være udtryk for et øjebliksbillede fra årsskiftet 07/08, idet flere ACvejledere allerede er kommet til og flere er forsvundet siden vi evaluerede diplomuddannelsen og afholdt workshops. Alligevel er analysen interessant, fordi den kan kortlægge nogle tendenser i de konkrete uddannelsesbehov, som kan bruges i det videre udviklings- og planlægningsarbejde på uddannelsesområdet. Analysemodel I analysen vil vi definere uddannelsesbehovene som gabet mellem jobkrav og medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Dette regnestykke kaldes GAB-modellen, og vi vil i det følgende gennemgå modellens dele i den nævnte rækkefølge: 1. Jobkrav 2. Kvalifikationer 3. Kompetencer GAB-modellen er typisk en analyse af det individuelle uddannelsesgab, men i dette papir vil vi i stedet prøve at indkredse tendenser i vejledernes samlede uddannelsesgab, da der ikke foreligger individuelle jobbeskrivelser eller individuelle evalueringer. 1. Jobkrav AC-vejledernes jobkrav definerer vi som den samlede mængde viden og kunnen som AC-vejledere ved Københavns Universitet skal være i besiddelse af for at løse de krævede arbejdsopgaver. Vi har analyseret os frem til disse jobkrav i en tidligere analyse af uddannelsesbehovene (februar 2008), og konklusionen ses i nedenstående skema. Det er tænkt sådan, at den enkelte AC-vejleder skal kunne løfte en del af opgaverne, fakulteternes vejledningsenheder de fleste af opgaverne, mens den samlede AC-vejlederstab på KU tilsammen skal kunne løfte alle opgaver. 4

5 Arbejdsopgaver og indsatser på vejledningsområdet Jobkrav og uddannelsesbehov Viden og kunnen Frafalds- og gennemførselsvejledning Viden om årsager til frafald og forsinkelse blandt studerende. Viden om brugen af IT-værktøjer til udsøgning, indkaldelse og registrering af samtaler Viden om studieteknikker Færdigheder til at anvende samtale- og vejledningsteknikker målrettet forskellige målgrupper Viden om effekter af forskellige vejledningsindsatser Karrierevejledning Viden om arbejdsmarkedet, jobsøgning, kompetenceafklaring samt job- og karriereveje blandt dimittender og kompetence til at videreformidle denne viden Viden om studieteknikker Viden om værktøjer til kompetenceafklaring og færdigheder til at bruge værktøjerne Kompetence i brug af forskellige samtale- og vejledningsteknikker Internationalisering Sprogkundskaber, særligt i engelsk Formidling og markedsføring af uddannelser og vejledningstilbud Viden om studerende fra andre kulturer, deres studiekompetencer og forventninger til uddannelse og vejledning Viden om at studere og bo i Danmark / på KU og færdigheder til at formidle denne viden til udlændinge Viden om kommunikation og markedsføring i forhold til målgrupper Kompetence til at udarbejde formidlings- og markedsføringsstrategier samt implementere dem Viden om vejledningsteori- og metode og undervisningskompetence på disse områder Viden om de studerendes studievaner og vejledningsbehov 5

6 Viden om muligheder for at brande og synliggøre vejledning Viden om forskellige vejledningsindsatser til forskellige målgrupper Professionalitet Viden om vejledningsmetoder og -teorier Kvalitetssikring og effektmåling Kompetencer til at anvende vejledningsmetoder og -teorier i praksis Viden om etik og vejlederroller Viden om grundlæggende læringsteori Viden om målgrupper for vejledning Krav om vedligeholdelse af vejlederkompetencer og ajourføring inden for området Krav om uddannelsesniveau som minimum diplomuddannelsesniveau eller tilsvarende for AC-vejledere Viden om målgrupper for vejledning Viden om effektmåling og evaluering af vejledning Viden om effekter ved forskellige typer af vejledning til styring af formål og indsatser Viden om vejledningsmetoder og -teorier Implementering af strategier Viden om politiske organisationer, og hvordan de fungerer Viden om beslutningsveje i politiske organisationer Kompetence til at begå sig og navigere i politiske organisationer Viden om effekter ved forskellige typer af vejledning og forholdet mellem mål og indsatser på vejledningsområdet 2. Kvalifikationer Hvert fakultet på Københavns Universitet har i nov/dec 2007 udarbejdet en faktuel baseline for vejledningsområdet. Baselinen beskriver antallet af AC-vejledere i personer og årsværk, og hvilke uddannelsesaktiviteter vejlederne har benyttet frem til Dette kan give os en fornemmelse af AC-vejledernes konkrete kvalifikationsniveau i forhold til de generelle jobkrav, der er defineret. 6

7 Opgørelsen viser for det første, at der nov/dec 07 er ansat 35 personer på Københavns Universitet, der i mere eller mindre grad arbejder som AC-vejledere. I årsværk fylder AC-vejlederne 19,07 årsværk. Samfundsvidenskab har, som det eneste fakultet, ingen AC-vejledere ansat. Uddannelsesaktiviteter Baselinen viser en vis spredning i, hvilke formelle uddannelser de 35 AC-vejledere har taget eller vil tage 1. Vejledernes deltagelse på diplomuddannelsen i vejledning fylder en del i baselinen, idet mange medarbejdere fra fakulteterne har deltaget i et fælles KU-hold, der startede i 2005, og som var betalt fra centralt hold (12 AC-vejledere). Undtaget herfor er de nye fakulteter, Det Farmaceutiske og Det Biovidenskabelige, og det uden AC-vejledere, Det Samfundsvidenskabelige, samt Studieadministrationen. Den resterende uddannelsesdeltagelse er meget spredt. To vejlederne på Det Biovidenskabelige Fakultet tager masteruddannelse i henholdsvis vejledning og kommunikation. På Humaniora og i Studieadministrationen er der tilsammen fire vejledere, der har taget projektlederuddannelse af forskellig varighed i 2007, og på Humaniora har en enkelt vejleder taget en mellemlederuddannelse. Herudover er der spredt deltagelse på seminarer om udannelses- og erhvervsvejledning. Det er iøjnefaldende, at deltagelsen på diplomuddannelsen fylder så meget i det samlede uddannelsesbillede, idet det indikerer, at AC-vejledere på KU primært tager uddannelse, der er betalt af centrale midler. Der er i hvert fald bevilget meget få midler til efteruddannelse lokalt på fakulteterne. Da diplomuddannelse i vejledning og projektlederuddannelse er dominerende uddannelsesaktiviteter 2 blandt AC-vejledere, vil vi behandle dem nærmere for at få indkredset, hvilke jobkrav uddannelserne støtter op om. Diplomuddannelsen i vejledning Diplomuddannelsens tre obligatoriske moduler, som er dem, KU-vejlederne har taget, repræsenterer tilsammen en bred tilgang til vejledningsarbejdet 3. Det ene modul sigter mod at give deltagerne kompetencer til at analysere og vurdere vejledningsstrategier og -metoder 4. Det andet modul har til formål at ruste vejlederen til at kunne differentiere sin vejledning i forhold til forskellige grupper 1 Fakulteterne har primært skrevet formelle uddannelsesaktiviteter på baselinen, og i mindre grad andre uddannelsesaktiviteter som fx seminarer og netværksmøder. 2 Masteren i vejledning er selvfølgelig også relevant uddannelse i forhold til jobkravene, men der er kun én vejleder (fra Det Biovidenskabelige Fakultet), som er ved at tage den, så derfor vil vi ikke beskrive den nærmere. 3 en bred tilgang hovedaspekterne i vejledningsarbejdet. (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 1). 4 i stand til at analysere og vurdere forskellige vejledningsstrategier og -metoder (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s.3). 7

8 vejledningssøgende 5, mens det tredje moduls mål er at give deltagerne viden om vejledning i forhold til samfundsudviklingen generelt 6. De mange AC-vejlederes deltagelse i diplomuddannelsen (12 stk.) betyder således, at der i vejlederstaben bør være en stor teoretisk viden om vejledningsteori og -metode. Desuden bør de vide noget om differentieret vejledning, og hvordan samfundsforhold indvirker på rammerne for vejledningen. Projektledelse De AC-vejledere, der er uddannet i projektledelse, har taget forskellige uddannelser af varierende længde, hvilket gør det sværere at sige, hvilke kvalifikationer de bør have erhvervet sig. Alligevel er der en bestemt viden og kunnen, som vi kan formode er blevet trænet på uddannelserne. Her tænker vi på viden om projektarbejdsformen og værktøjer til at arbejde projektorienteret, beskrive mål, udarbejde interessentanalyser og lave handlingsplaner kort sagt viden og kunnen der ruster den enkelte til at styre, organisere og gennemføre projekter. Foreløbige tendenser i uddannelsesgab og uddannelsesbehov Gennemgangen af vejledernes formelle uddannelsesniveau gør det muligt at pege på flere tendenser mht. uddannelsesgab og uddannelsesbehov: Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Her tænker vi på, at kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. Oven i købet har flere af disse kun taget dele af uddannelserne, hvilket fremgår af evalueringen af diplomuddannelsen. På mange fakulteter er der ingen AC-vejledere, der har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Det gælder Det Farmaceutiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og i Studieadministrationen 7. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne den nødvendige viden, og i mindre grad den ligeså vigtige kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. Der er ingen AC-vejledere, som er uddannet i kvalitetssikring og effektmåling af vejledning eller i formidling og markedsføring af uddannelser og vejledningstilbud. 5 at den studerende erhverver sig indsigt i forudsætningerne for individets udvikling, læringsmuligheder og valgmuligheder med henblik på at kunne yde kvalificeret og differentieret vejledning (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 4). 6 viden om væsentlige træk i samfundsudviklingen af betydning for vejledning om uddannelse og erhverv ( Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s.5). 7 Mange ved vi dog har deltaget i vejledningsseminarer og netværksaktiviteter af forskellig art. 8

9 Kun få AC-vejledere er uddannet til at varetage implementering af strategier i en politisk organisation, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35) 8. Der er ingen AC-vejledere, der har uddannelse, der kan støtte op om kravene i forhold til internationalisering af vejledningen. 3. Kompetencer Det er nødvendigt at beskrive både kvalifikationer og kompetencer i forhold til at konstatere et uddannelsesgab, fordi der kan være langt fra at have papir på noget og så til at have viden og kunnen på samme område. Ud fra evalueringen af diplomuddannelsen i vejledning og to workshopper om uddannelsesbehov vil vi forsøge at indkredse, hvorvidt AC-vejlederne selv oplever, at deres uddannelse har bibragt dem kompetencer til at indfri de aktuelle jobkrav. Evaluering af diplomuddannelsen Evalueringsrapporten har flere konklusioner, som kan hjælpe til at beskrive AC-vejledernes oplevelse af deres faktiske kompetencer og uddannelsesbehov: Generelt er der en dæmpet begejstring for uddannelsen. Fx er der stor utilfredshed med undervisningsniveauet, herunder brugen og vægtning af praktiske eksempler i undervisningen Der er kritik af hjemmearbejdets og uddannelsens omfang Uddannelsen kritiseres af de fleste deltagere for ikke at være anvendelsesorienteret nok, idet deltagerne ikke tilegner sig konkrete værktøjer til at organisere og gennemføre vejledning Deltagerne får en del relevant viden, men ikke kunnen En større gruppe ønsker sig mere viden om karrierevejledning og redskaber til at professionalisere karrierevejledningen De fleste nævner behovet for flere korte, anvendelsesorienterede kurser målrettet ACvejledere ved universiteterne Det er bemærkelsesværdigt, at alle på nær to har behov for mere uddannelse efter endt diplomforløb. Rapportens kritikpunkter tyder på et uddannelsesgab i forhold til: De praktiske vejlederkompetencer, herunder samtaleværktøjer Viden og kunnen mht. karrierevejledning Målrettede, korte uddannelsesforløb med fokus på såvel teori som praksis Det overordnede problem med diplomuddannelsen synes at være, at den ikke er målrettet universitetsvejledere, så derfor giver den ikke i høj nok grad viden og kunnen, som kan bruges på 8 På Biovidenskab, Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Teologi er der ingen vejledere, der er uddannet i projektledelse. 9

10 universitetsområdet 9. Diplomuddannelsen er på bachelorniveau og er udviklet til vejledere inden for Undervisningsministeriets ressortområde. Workshopper På de to workshopper, der blev afviklet i forlængelse af evalueringsrapporten, fremgik det, at vejledere, som ikke havde deltaget i uddannelsen, havde tilsvarende oplevelser mht. uddannelsesbehov, altså at de har brug for mere målrettet viden og kunnen. Under workshopperne blev konklusionerne fra rapporten desuden nuanceret særligt på to punkter: 1. For det første blev det påpeget af mange, at AC-vejledernes behov for mere målrettet uddannelse, særligt mht. at tilegne sig praktiske kompetencer, hænger sammen med de mange nye opgaver og øgede krav til vejledningsindsatser, fx i forbindelse med indslusning, gennemførsel, frafald og karriereveje. 2. For det andet viste workshopperne, at vejlederne oplever et massivt behov for et kompetenceløft i forhold til at implementere strategier og begå sig i en politisk organisation, dvs. at løfte de administrative og udviklingsmæssige opgaver i forlængelse af stadig flere love og strategier, der vedrører vejledningsindsatsen på KU. På workshopperne blev det, som i evalueringsrapporten, mange gange nævnt, at der er brug for korte, målrettede og anvendelsesorienterede uddannelsesforløb, som hurtigt kan opkvalificere den enkelte vejleder. Dette hænger sammen med, at mange AC-vejledere skal varetage en bred vifte af opgaver, og at der er stor udskiftning i vejlederjobbene. Endelig er der en stor vækst inden for branchen pga. et øget politisk fokus, og der ansættes i dag mange medarbejdere i vejlederstillinger, som har brug for hurtigt at blive opkvalificeret inden for det vi kalder professionalitet (se skema under jobkrav). Konklusion På baggrund af analysen af jobkrav, kvalifikationer og kompetencer er det muligt at pege på følgende tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejlederne på Københavns Universitet: Generelle uddannelsesbehov Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. På enkelte fakulteter er der slet ingen, der har vejlederuddannelse, herunder i Studieadministrationen, hvorfra flere større indsatser på vejledningsområdet koordineres. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne viden, og i mindre grad kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. 9 Diplomuddannelsen sigter mod at udvikle kompetencer til vejledningsarbejdet hos den brede målgruppe af vejledere i vejledningscentre, uddannelsesinstitutioner mv. (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 1). 10

11 AC-vejlederne efterspørger korte, målrettede kurser, som kan understøtte såvel de individuelle som de generelle uddannelsesbehov inden for jobområdet, og der kan passes ind i AC-vejledernes travle hverdag med mange forskellige jobfunktioner og jobkrav. Specifikke uddannelsesbehov Det er vigtigt at understrege, at ikke alle AC-vejledere skal uddannes inden for de områder, der er nævnt her. Det skal diskuteres via SAK-vejl, hvilke kompetencer og kvalifikationer, der kan eller bør ligge på individ-, fakultets- og specialistniveau. Størstedelen af AC-vejlederne mangler viden om effektmåling og kvalitetssikring af vejledning og værktøjer til at integrere disse elementer i den samlede indsats. Mange af AC-vejlederne mangler viden om de forskellige målgrupper på universitetet, hvilket bl.a. skyldes, at diplomuddannelsen ikke er målrettet universitetsvejledere. De fleste AC-vejledere har ingen uddannelse i forhold til at planlægge, styre og gennemføre store vejledningsprojekter, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35). Mange AC-vejledere mangler praktiske værktøjer til at gennemføre store mængder af samtaler og til at differentiere vejledningen afhængig af målgruppen. Stort set alle vejledere mangler viden om de udenlandske studerende, herunder studievaner og studieønsker, og kun få har taget sprogkurser, der understøtter en professionel vejleding af målgruppen. Mange vejledere mangler viden og kunnen i forhold til at implementere strategier i en politisk organisation. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. Planlagte uddannelses- og udviklingsaktiviteter i 2008 Baselinen for AC-vejlederne viser, at der allerede er flere aktiviteter planlagt for 2008, som kan være med til udfylde nogle af de beskrevne uddannelsesbehov: Der deltager minimum syv AC-vejledere fra KU på et nyt uddannelsesforløb for universitetsvejledere, Karrierecoachuddannelsen. Her deltager indtil videre folk fra Humaniora, Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab, Jura og Studieadministrationen, hvilket kan bidrage til en større kunnen mht. konkrete samtaleværktøjer, herunder i karrierevejledningen Der deltager yderligere en vejleder fra Naturvidenskab på diplomuddannelsen i vejledning Der er planlagt forskellig seminar- og netværksdeltagelse for AC-vejledere i ind - og udland, hvilket i høj grad vil være med til at sikre den fortsatte kvalitetssikring af vejledningsindsatsen. Evalueringen af diplomuddannelsen viser, at erfaringsudveksling med vejlederkolleger er en af de mest givtige udviklingsaktiviteter for AC-vejledere 11

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Direktionen vedtog 14. september 2006 en vejledningsstrategi for Syddansk Universitet, der var udarbejdet bl.a. med udgangspunkt i udviklingskontrakten

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV.

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV. KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 REV. MARTS 2016 SCIENCE har i henhold til KU s fælles kvalitetssikringspolitik

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget

AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 2010 2014 Vedtaget 22.2.2010 INDHOLD 1. Mission Hvad skal studie- og erhvervsvejledningen bidrage med på Aarhus Universitet? 2. Vision Hvad

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul

UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul Unge og voksne med særlige vejledningsbehov Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om unge og voksne med særlige vejledningsbehov og opnår

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Beskæftigelsesudbud 2011

Beskæftigelsesudbud 2011 Beskæftigelsesudbud 2011 Læseguide Vurdering af tilbud Tilbudsgiver: 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Processen og tidsplan... 3 3 Udvælgelseskriterier og egnethedsbedømmelse... 4 4 Tildelingskriterier...

Læs mere

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College Generel del 1. Indledning Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 %

Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 % Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 13 II ABD, april - juni 2014. C-klassen indgår ikke, da den afvikles som net-baseret uddannelse, og evalueres af projektgruppen Evalueringens grundlag svarprocent

Læs mere

Revisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af

Revisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 2. april 2014 Pr. e-mail: uvaefu2@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere