Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere"

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere ved Københavns Universitet Analyse under indsats 1.A.3 i vejledningsstrategien for Københavns Universitet April 2008

2 Nærværende papir er en analyse af tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC- og VIPvejledere (herefter AC-vejledere) på Københavns Universitet. Baggrunden for analysen er Københavns Universitets Strategi for uddannelses- og erhvervsvejledning, idet den knytter sig til følgende mål i strategien: Studerende ved Københavns Universitet modtager studie- og erhvervsvejledning af høj kvalitet, der er udført med professionalisme (mål 1). Studie- og Erhvervsvejledningen på Københavns Universitet skal gives af uddannede vejledere (delmål 1.A.) Mere specifikt er analysen en delvis opfyldelse af indsats 1.A.3 under disse mål. Indsatsens måleparametre er, at der inden udgangen af 2008 skal foreligge en analyse af de eksisterende uddannelsestilbud og behov blandt AC-vejledere. Opfyldelsen af indsatsen er delt op i fire selvstændige papirer: Evaluering af KU s deltagelse på Diplomuddannelsen i Studie- og Erhvervsvejledning (færdiggjort september 07) Dette papir, der beskriver tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejledere ansat ved årsskiftet 07/08 Analyse, der beskriver de generelle uddannelsesbehov til AC-vejledere på universitetet (færdiggjort februar 08) Opgørelse over alle uddannelsestilbud, herunder formelle og uformelle uddannelsesaktiviteter (færdiggjort februar 08) Konklusion På baggrund af analysen af jobkrav, kvalifikationer og kompetencer er det muligt at pege på følgende tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejlederne på Københavns Universitet: Generelle uddannelsesbehov Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. På enkelte fakulteter er der slet ingen, der har vejlederuddannelse, herunder i Studieadministrationen, hvorfra flere større indsatser på vejledningsområdet koordineres. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne viden, og i mindre grad kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. AC-vejlederne efterspørger korte, målrettede kurser, som kan understøtte såvel de individuelle som de generelle uddannelsesbehov inden for jobområdet, og der kan passes ind i AC-vejledernes travle hverdag med mange forskellige jobfunktioner og jobkrav. 2

3 Specifikke uddannelsesbehov Det er vigtigt at understrege, at ikke alle AC-vejledere skal uddannes inden for de områder, der er nævnt her. Det skal diskuteres via SAK-vejl, hvilke kompetencer og kvalifikationer, der kan eller bør ligge på individ-, fakultets- og specialistniveau. Størstedelen af AC-vejlederne mangler viden om effektmåling og kvalitetssikring af vejledning og værktøjer til at integrere disse elementer i den samlede indsats. Mange af AC-vejlederne mangler viden om de forskellige målgrupper på universitetet, hvilket bl.a. skyldes, at diplomuddannelsen ikke er målrettet universitetsvejledere. De fleste AC-vejledere har ingen uddannelse i forhold til at planlægge, styre og gennemføre store vejledningsprojekter, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35). Mange AC-vejledere mangler praktiske værktøjer til at gennemføre store mængder af samtaler og til at differentiere vejledningen afhængig af målgruppen. Stort set alle vejledere mangler viden om de udenlandske studerende, herunder studievaner og studieønsker, og kun få har taget sprogkurser, der understøtter en professionel vejleding af målgruppen. Mange vejledere mangler viden og kunnen i forhold til at implementere strategier i en politisk organisation. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. Hvad kan konklusionen bruges til? Når man ser på AC-vejlederne på Københavns Universitet som en samlet gruppe, så supplerer de i høj grad hinanden, når nogle har diplom- eller masteruddannelse i vejledning og andre uddannelse i projektledelse osv. Det er dog et problem, hvis der er stor forskel på uddannelsesaktiviteterne afhængig af fakultet, da hvert fakultet er ansvarligt for at opfylde strategiernes mål og indsatser på lokalt niveau. Derfor er det vigtigt, at man bruger denne analyse af tendenser i de konkrete uddannelsesbehov og analysen af de generelle uddannelsesbehov som udgangspunkt for en diskussion og afklaring af uddannelsesgab og uddannelsesbehov i den enkelte vejledningsenhed på fakultetet. I den forbindelse er det relevant at medtage de særlige opgaver, som er placeret i vejledningen på det enkelte fakultet. Desuden er det nødvendigt, at man i SAK-vejl diskuterer, hvorvidt alle vejledningsenheder på Københavns Universitet skal kunne honorere samtlige generelle jobkrav. Det skal de sandsynligvis ikke. I stedet vil det være mere hensigtsmæssigt, at nogle opgaver ligger i udvalgte vejledningsenheder på universitetet. På baggrund af møder med SAK-vejl er der i skrivende stund (april 08) ved at blive lavet job- og kompetenceprofiler på både individ-, fakultets- og specialistniveau. 3

4 Baggrund og formål Nærværende analyse skal ses som et supplement til analysen af de generelle uddannelsesbehov, idet vi i dette papir vil forsøge at opridse tendenser i de konkrete og faktiske uddannelsesbehov. Dette vil vi gøre på baggrund af det foreliggende materiale: Analyse af uddannelsesbehovene blandt AC-vejledere på KU, udarbejdet af Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning februar 2008 Evalueringsrapport om AC-vejledernes deltagelse på diplomuddannelsen i studie- og erhvervsvejledning, udarbejdet af Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning september 2007 Workshop om de aktuelle uddannelsesbehov hos vejledere, afholdt d. 2. oktober 2007 på erhvervsvejlederseminaret i Røsnæs Møde på KU d. 12. oktober 2007 om evalueringen af diplomuddannelsen, der også fungerede som en workshop om uddannelsesbehov Baselinerapport over uddannelsesniveauet blandt vejlederne på KU (tal fra november /december 2007) Denne analyse vil i høj grad være udtryk for et øjebliksbillede fra årsskiftet 07/08, idet flere ACvejledere allerede er kommet til og flere er forsvundet siden vi evaluerede diplomuddannelsen og afholdt workshops. Alligevel er analysen interessant, fordi den kan kortlægge nogle tendenser i de konkrete uddannelsesbehov, som kan bruges i det videre udviklings- og planlægningsarbejde på uddannelsesområdet. Analysemodel I analysen vil vi definere uddannelsesbehovene som gabet mellem jobkrav og medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Dette regnestykke kaldes GAB-modellen, og vi vil i det følgende gennemgå modellens dele i den nævnte rækkefølge: 1. Jobkrav 2. Kvalifikationer 3. Kompetencer GAB-modellen er typisk en analyse af det individuelle uddannelsesgab, men i dette papir vil vi i stedet prøve at indkredse tendenser i vejledernes samlede uddannelsesgab, da der ikke foreligger individuelle jobbeskrivelser eller individuelle evalueringer. 1. Jobkrav AC-vejledernes jobkrav definerer vi som den samlede mængde viden og kunnen som AC-vejledere ved Københavns Universitet skal være i besiddelse af for at løse de krævede arbejdsopgaver. Vi har analyseret os frem til disse jobkrav i en tidligere analyse af uddannelsesbehovene (februar 2008), og konklusionen ses i nedenstående skema. Det er tænkt sådan, at den enkelte AC-vejleder skal kunne løfte en del af opgaverne, fakulteternes vejledningsenheder de fleste af opgaverne, mens den samlede AC-vejlederstab på KU tilsammen skal kunne løfte alle opgaver. 4

5 Arbejdsopgaver og indsatser på vejledningsområdet Jobkrav og uddannelsesbehov Viden og kunnen Frafalds- og gennemførselsvejledning Viden om årsager til frafald og forsinkelse blandt studerende. Viden om brugen af IT-værktøjer til udsøgning, indkaldelse og registrering af samtaler Viden om studieteknikker Færdigheder til at anvende samtale- og vejledningsteknikker målrettet forskellige målgrupper Viden om effekter af forskellige vejledningsindsatser Karrierevejledning Viden om arbejdsmarkedet, jobsøgning, kompetenceafklaring samt job- og karriereveje blandt dimittender og kompetence til at videreformidle denne viden Viden om studieteknikker Viden om værktøjer til kompetenceafklaring og færdigheder til at bruge værktøjerne Kompetence i brug af forskellige samtale- og vejledningsteknikker Internationalisering Sprogkundskaber, særligt i engelsk Formidling og markedsføring af uddannelser og vejledningstilbud Viden om studerende fra andre kulturer, deres studiekompetencer og forventninger til uddannelse og vejledning Viden om at studere og bo i Danmark / på KU og færdigheder til at formidle denne viden til udlændinge Viden om kommunikation og markedsføring i forhold til målgrupper Kompetence til at udarbejde formidlings- og markedsføringsstrategier samt implementere dem Viden om vejledningsteori- og metode og undervisningskompetence på disse områder Viden om de studerendes studievaner og vejledningsbehov 5

6 Viden om muligheder for at brande og synliggøre vejledning Viden om forskellige vejledningsindsatser til forskellige målgrupper Professionalitet Viden om vejledningsmetoder og -teorier Kvalitetssikring og effektmåling Kompetencer til at anvende vejledningsmetoder og -teorier i praksis Viden om etik og vejlederroller Viden om grundlæggende læringsteori Viden om målgrupper for vejledning Krav om vedligeholdelse af vejlederkompetencer og ajourføring inden for området Krav om uddannelsesniveau som minimum diplomuddannelsesniveau eller tilsvarende for AC-vejledere Viden om målgrupper for vejledning Viden om effektmåling og evaluering af vejledning Viden om effekter ved forskellige typer af vejledning til styring af formål og indsatser Viden om vejledningsmetoder og -teorier Implementering af strategier Viden om politiske organisationer, og hvordan de fungerer Viden om beslutningsveje i politiske organisationer Kompetence til at begå sig og navigere i politiske organisationer Viden om effekter ved forskellige typer af vejledning og forholdet mellem mål og indsatser på vejledningsområdet 2. Kvalifikationer Hvert fakultet på Københavns Universitet har i nov/dec 2007 udarbejdet en faktuel baseline for vejledningsområdet. Baselinen beskriver antallet af AC-vejledere i personer og årsværk, og hvilke uddannelsesaktiviteter vejlederne har benyttet frem til Dette kan give os en fornemmelse af AC-vejledernes konkrete kvalifikationsniveau i forhold til de generelle jobkrav, der er defineret. 6

7 Opgørelsen viser for det første, at der nov/dec 07 er ansat 35 personer på Københavns Universitet, der i mere eller mindre grad arbejder som AC-vejledere. I årsværk fylder AC-vejlederne 19,07 årsværk. Samfundsvidenskab har, som det eneste fakultet, ingen AC-vejledere ansat. Uddannelsesaktiviteter Baselinen viser en vis spredning i, hvilke formelle uddannelser de 35 AC-vejledere har taget eller vil tage 1. Vejledernes deltagelse på diplomuddannelsen i vejledning fylder en del i baselinen, idet mange medarbejdere fra fakulteterne har deltaget i et fælles KU-hold, der startede i 2005, og som var betalt fra centralt hold (12 AC-vejledere). Undtaget herfor er de nye fakulteter, Det Farmaceutiske og Det Biovidenskabelige, og det uden AC-vejledere, Det Samfundsvidenskabelige, samt Studieadministrationen. Den resterende uddannelsesdeltagelse er meget spredt. To vejlederne på Det Biovidenskabelige Fakultet tager masteruddannelse i henholdsvis vejledning og kommunikation. På Humaniora og i Studieadministrationen er der tilsammen fire vejledere, der har taget projektlederuddannelse af forskellig varighed i 2007, og på Humaniora har en enkelt vejleder taget en mellemlederuddannelse. Herudover er der spredt deltagelse på seminarer om udannelses- og erhvervsvejledning. Det er iøjnefaldende, at deltagelsen på diplomuddannelsen fylder så meget i det samlede uddannelsesbillede, idet det indikerer, at AC-vejledere på KU primært tager uddannelse, der er betalt af centrale midler. Der er i hvert fald bevilget meget få midler til efteruddannelse lokalt på fakulteterne. Da diplomuddannelse i vejledning og projektlederuddannelse er dominerende uddannelsesaktiviteter 2 blandt AC-vejledere, vil vi behandle dem nærmere for at få indkredset, hvilke jobkrav uddannelserne støtter op om. Diplomuddannelsen i vejledning Diplomuddannelsens tre obligatoriske moduler, som er dem, KU-vejlederne har taget, repræsenterer tilsammen en bred tilgang til vejledningsarbejdet 3. Det ene modul sigter mod at give deltagerne kompetencer til at analysere og vurdere vejledningsstrategier og -metoder 4. Det andet modul har til formål at ruste vejlederen til at kunne differentiere sin vejledning i forhold til forskellige grupper 1 Fakulteterne har primært skrevet formelle uddannelsesaktiviteter på baselinen, og i mindre grad andre uddannelsesaktiviteter som fx seminarer og netværksmøder. 2 Masteren i vejledning er selvfølgelig også relevant uddannelse i forhold til jobkravene, men der er kun én vejleder (fra Det Biovidenskabelige Fakultet), som er ved at tage den, så derfor vil vi ikke beskrive den nærmere. 3 en bred tilgang hovedaspekterne i vejledningsarbejdet. (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 1). 4 i stand til at analysere og vurdere forskellige vejledningsstrategier og -metoder (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s.3). 7

8 vejledningssøgende 5, mens det tredje moduls mål er at give deltagerne viden om vejledning i forhold til samfundsudviklingen generelt 6. De mange AC-vejlederes deltagelse i diplomuddannelsen (12 stk.) betyder således, at der i vejlederstaben bør være en stor teoretisk viden om vejledningsteori og -metode. Desuden bør de vide noget om differentieret vejledning, og hvordan samfundsforhold indvirker på rammerne for vejledningen. Projektledelse De AC-vejledere, der er uddannet i projektledelse, har taget forskellige uddannelser af varierende længde, hvilket gør det sværere at sige, hvilke kvalifikationer de bør have erhvervet sig. Alligevel er der en bestemt viden og kunnen, som vi kan formode er blevet trænet på uddannelserne. Her tænker vi på viden om projektarbejdsformen og værktøjer til at arbejde projektorienteret, beskrive mål, udarbejde interessentanalyser og lave handlingsplaner kort sagt viden og kunnen der ruster den enkelte til at styre, organisere og gennemføre projekter. Foreløbige tendenser i uddannelsesgab og uddannelsesbehov Gennemgangen af vejledernes formelle uddannelsesniveau gør det muligt at pege på flere tendenser mht. uddannelsesgab og uddannelsesbehov: Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Her tænker vi på, at kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. Oven i købet har flere af disse kun taget dele af uddannelserne, hvilket fremgår af evalueringen af diplomuddannelsen. På mange fakulteter er der ingen AC-vejledere, der har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Det gælder Det Farmaceutiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og i Studieadministrationen 7. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne den nødvendige viden, og i mindre grad den ligeså vigtige kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. Der er ingen AC-vejledere, som er uddannet i kvalitetssikring og effektmåling af vejledning eller i formidling og markedsføring af uddannelser og vejledningstilbud. 5 at den studerende erhverver sig indsigt i forudsætningerne for individets udvikling, læringsmuligheder og valgmuligheder med henblik på at kunne yde kvalificeret og differentieret vejledning (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 4). 6 viden om væsentlige træk i samfundsudviklingen af betydning for vejledning om uddannelse og erhverv ( Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s.5). 7 Mange ved vi dog har deltaget i vejledningsseminarer og netværksaktiviteter af forskellig art. 8

9 Kun få AC-vejledere er uddannet til at varetage implementering af strategier i en politisk organisation, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35) 8. Der er ingen AC-vejledere, der har uddannelse, der kan støtte op om kravene i forhold til internationalisering af vejledningen. 3. Kompetencer Det er nødvendigt at beskrive både kvalifikationer og kompetencer i forhold til at konstatere et uddannelsesgab, fordi der kan være langt fra at have papir på noget og så til at have viden og kunnen på samme område. Ud fra evalueringen af diplomuddannelsen i vejledning og to workshopper om uddannelsesbehov vil vi forsøge at indkredse, hvorvidt AC-vejlederne selv oplever, at deres uddannelse har bibragt dem kompetencer til at indfri de aktuelle jobkrav. Evaluering af diplomuddannelsen Evalueringsrapporten har flere konklusioner, som kan hjælpe til at beskrive AC-vejledernes oplevelse af deres faktiske kompetencer og uddannelsesbehov: Generelt er der en dæmpet begejstring for uddannelsen. Fx er der stor utilfredshed med undervisningsniveauet, herunder brugen og vægtning af praktiske eksempler i undervisningen Der er kritik af hjemmearbejdets og uddannelsens omfang Uddannelsen kritiseres af de fleste deltagere for ikke at være anvendelsesorienteret nok, idet deltagerne ikke tilegner sig konkrete værktøjer til at organisere og gennemføre vejledning Deltagerne får en del relevant viden, men ikke kunnen En større gruppe ønsker sig mere viden om karrierevejledning og redskaber til at professionalisere karrierevejledningen De fleste nævner behovet for flere korte, anvendelsesorienterede kurser målrettet ACvejledere ved universiteterne Det er bemærkelsesværdigt, at alle på nær to har behov for mere uddannelse efter endt diplomforløb. Rapportens kritikpunkter tyder på et uddannelsesgab i forhold til: De praktiske vejlederkompetencer, herunder samtaleværktøjer Viden og kunnen mht. karrierevejledning Målrettede, korte uddannelsesforløb med fokus på såvel teori som praksis Det overordnede problem med diplomuddannelsen synes at være, at den ikke er målrettet universitetsvejledere, så derfor giver den ikke i høj nok grad viden og kunnen, som kan bruges på 8 På Biovidenskab, Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Teologi er der ingen vejledere, der er uddannet i projektledelse. 9

10 universitetsområdet 9. Diplomuddannelsen er på bachelorniveau og er udviklet til vejledere inden for Undervisningsministeriets ressortområde. Workshopper På de to workshopper, der blev afviklet i forlængelse af evalueringsrapporten, fremgik det, at vejledere, som ikke havde deltaget i uddannelsen, havde tilsvarende oplevelser mht. uddannelsesbehov, altså at de har brug for mere målrettet viden og kunnen. Under workshopperne blev konklusionerne fra rapporten desuden nuanceret særligt på to punkter: 1. For det første blev det påpeget af mange, at AC-vejledernes behov for mere målrettet uddannelse, særligt mht. at tilegne sig praktiske kompetencer, hænger sammen med de mange nye opgaver og øgede krav til vejledningsindsatser, fx i forbindelse med indslusning, gennemførsel, frafald og karriereveje. 2. For det andet viste workshopperne, at vejlederne oplever et massivt behov for et kompetenceløft i forhold til at implementere strategier og begå sig i en politisk organisation, dvs. at løfte de administrative og udviklingsmæssige opgaver i forlængelse af stadig flere love og strategier, der vedrører vejledningsindsatsen på KU. På workshopperne blev det, som i evalueringsrapporten, mange gange nævnt, at der er brug for korte, målrettede og anvendelsesorienterede uddannelsesforløb, som hurtigt kan opkvalificere den enkelte vejleder. Dette hænger sammen med, at mange AC-vejledere skal varetage en bred vifte af opgaver, og at der er stor udskiftning i vejlederjobbene. Endelig er der en stor vækst inden for branchen pga. et øget politisk fokus, og der ansættes i dag mange medarbejdere i vejlederstillinger, som har brug for hurtigt at blive opkvalificeret inden for det vi kalder professionalitet (se skema under jobkrav). Konklusion På baggrund af analysen af jobkrav, kvalifikationer og kompetencer er det muligt at pege på følgende tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejlederne på Københavns Universitet: Generelle uddannelsesbehov Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. På enkelte fakulteter er der slet ingen, der har vejlederuddannelse, herunder i Studieadministrationen, hvorfra flere større indsatser på vejledningsområdet koordineres. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne viden, og i mindre grad kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. 9 Diplomuddannelsen sigter mod at udvikle kompetencer til vejledningsarbejdet hos den brede målgruppe af vejledere i vejledningscentre, uddannelsesinstitutioner mv. (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 1). 10

11 AC-vejlederne efterspørger korte, målrettede kurser, som kan understøtte såvel de individuelle som de generelle uddannelsesbehov inden for jobområdet, og der kan passes ind i AC-vejledernes travle hverdag med mange forskellige jobfunktioner og jobkrav. Specifikke uddannelsesbehov Det er vigtigt at understrege, at ikke alle AC-vejledere skal uddannes inden for de områder, der er nævnt her. Det skal diskuteres via SAK-vejl, hvilke kompetencer og kvalifikationer, der kan eller bør ligge på individ-, fakultets- og specialistniveau. Størstedelen af AC-vejlederne mangler viden om effektmåling og kvalitetssikring af vejledning og værktøjer til at integrere disse elementer i den samlede indsats. Mange af AC-vejlederne mangler viden om de forskellige målgrupper på universitetet, hvilket bl.a. skyldes, at diplomuddannelsen ikke er målrettet universitetsvejledere. De fleste AC-vejledere har ingen uddannelse i forhold til at planlægge, styre og gennemføre store vejledningsprojekter, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35). Mange AC-vejledere mangler praktiske værktøjer til at gennemføre store mængder af samtaler og til at differentiere vejledningen afhængig af målgruppen. Stort set alle vejledere mangler viden om de udenlandske studerende, herunder studievaner og studieønsker, og kun få har taget sprogkurser, der understøtter en professionel vejleding af målgruppen. Mange vejledere mangler viden og kunnen i forhold til at implementere strategier i en politisk organisation. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. Planlagte uddannelses- og udviklingsaktiviteter i 2008 Baselinen for AC-vejlederne viser, at der allerede er flere aktiviteter planlagt for 2008, som kan være med til udfylde nogle af de beskrevne uddannelsesbehov: Der deltager minimum syv AC-vejledere fra KU på et nyt uddannelsesforløb for universitetsvejledere, Karrierecoachuddannelsen. Her deltager indtil videre folk fra Humaniora, Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab, Jura og Studieadministrationen, hvilket kan bidrage til en større kunnen mht. konkrete samtaleværktøjer, herunder i karrierevejledningen Der deltager yderligere en vejleder fra Naturvidenskab på diplomuddannelsen i vejledning Der er planlagt forskellig seminar- og netværksdeltagelse for AC-vejledere i ind - og udland, hvilket i høj grad vil være med til at sikre den fortsatte kvalitetssikring af vejledningsindsatsen. Evalueringen af diplomuddannelsen viser, at erfaringsudveksling med vejlederkolleger er en af de mest givtige udviklingsaktiviteter for AC-vejledere 11

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Direktionen vedtog 14. september 2006 en vejledningsstrategi for Syddansk Universitet, der var udarbejdet bl.a. med udgangspunkt i udviklingskontrakten

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Kompetencevurdering i relation til kompetencemålene i hvert modul i Uddannelses- og Erhvervsvejlederuddannelsen

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Få hjælp til at rekruttere og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Få hjælp til at rekruttere og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Få hjælp til at rekruttere og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Dagsorden Workindenmark: Strategi og organisering Services Rekruttering International Citizen Service (ICS) Jobrettet forløb

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Revideret 04. 04. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Den gode samtale i FTF-A

Den gode samtale i FTF-A Den gode samtale i FTF-A Medarbejderkompetencer og ledelse 23. Oktober 2013 Teamleder Poul-Erik Jeppesen FTF-A og Den gode samtale 136.000 medlemmer fordelt på 59 brancher 26 vejledere og 6 ledere fordelt

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Projektrapport: Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er

Projektrapport: Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er Projekt 5.1 Projektrapport: Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er Rapport om projektet Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Økonomisk støtte til kompetence- og jobudvikling på statslige arbejdspladser målrettet CLOPU målgruppen

Økonomisk støtte til kompetence- og jobudvikling på statslige arbejdspladser målrettet CLOPU målgruppen Økonomisk støtte til kompetence- og jobudvikling på statslige arbejdspladser målrettet CLOPU målgruppen CLOPU er et partssammensat udvalg bestående af medlemmer fra COII, LC og OC samt Personalestyrelsen.

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere