Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere ved Københavns Universitet Analyse under indsats 1.A.3 i vejledningsstrategien for Københavns Universitet April 2008

2 Nærværende papir er en analyse af tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC- og VIPvejledere (herefter AC-vejledere) på Københavns Universitet. Baggrunden for analysen er Københavns Universitets Strategi for uddannelses- og erhvervsvejledning, idet den knytter sig til følgende mål i strategien: Studerende ved Københavns Universitet modtager studie- og erhvervsvejledning af høj kvalitet, der er udført med professionalisme (mål 1). Studie- og Erhvervsvejledningen på Københavns Universitet skal gives af uddannede vejledere (delmål 1.A.) Mere specifikt er analysen en delvis opfyldelse af indsats 1.A.3 under disse mål. Indsatsens måleparametre er, at der inden udgangen af 2008 skal foreligge en analyse af de eksisterende uddannelsestilbud og behov blandt AC-vejledere. Opfyldelsen af indsatsen er delt op i fire selvstændige papirer: Evaluering af KU s deltagelse på Diplomuddannelsen i Studie- og Erhvervsvejledning (færdiggjort september 07) Dette papir, der beskriver tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejledere ansat ved årsskiftet 07/08 Analyse, der beskriver de generelle uddannelsesbehov til AC-vejledere på universitetet (færdiggjort februar 08) Opgørelse over alle uddannelsestilbud, herunder formelle og uformelle uddannelsesaktiviteter (færdiggjort februar 08) Konklusion På baggrund af analysen af jobkrav, kvalifikationer og kompetencer er det muligt at pege på følgende tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejlederne på Københavns Universitet: Generelle uddannelsesbehov Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. På enkelte fakulteter er der slet ingen, der har vejlederuddannelse, herunder i Studieadministrationen, hvorfra flere større indsatser på vejledningsområdet koordineres. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne viden, og i mindre grad kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. AC-vejlederne efterspørger korte, målrettede kurser, som kan understøtte såvel de individuelle som de generelle uddannelsesbehov inden for jobområdet, og der kan passes ind i AC-vejledernes travle hverdag med mange forskellige jobfunktioner og jobkrav. 2

3 Specifikke uddannelsesbehov Det er vigtigt at understrege, at ikke alle AC-vejledere skal uddannes inden for de områder, der er nævnt her. Det skal diskuteres via SAK-vejl, hvilke kompetencer og kvalifikationer, der kan eller bør ligge på individ-, fakultets- og specialistniveau. Størstedelen af AC-vejlederne mangler viden om effektmåling og kvalitetssikring af vejledning og værktøjer til at integrere disse elementer i den samlede indsats. Mange af AC-vejlederne mangler viden om de forskellige målgrupper på universitetet, hvilket bl.a. skyldes, at diplomuddannelsen ikke er målrettet universitetsvejledere. De fleste AC-vejledere har ingen uddannelse i forhold til at planlægge, styre og gennemføre store vejledningsprojekter, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35). Mange AC-vejledere mangler praktiske værktøjer til at gennemføre store mængder af samtaler og til at differentiere vejledningen afhængig af målgruppen. Stort set alle vejledere mangler viden om de udenlandske studerende, herunder studievaner og studieønsker, og kun få har taget sprogkurser, der understøtter en professionel vejleding af målgruppen. Mange vejledere mangler viden og kunnen i forhold til at implementere strategier i en politisk organisation. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. Hvad kan konklusionen bruges til? Når man ser på AC-vejlederne på Københavns Universitet som en samlet gruppe, så supplerer de i høj grad hinanden, når nogle har diplom- eller masteruddannelse i vejledning og andre uddannelse i projektledelse osv. Det er dog et problem, hvis der er stor forskel på uddannelsesaktiviteterne afhængig af fakultet, da hvert fakultet er ansvarligt for at opfylde strategiernes mål og indsatser på lokalt niveau. Derfor er det vigtigt, at man bruger denne analyse af tendenser i de konkrete uddannelsesbehov og analysen af de generelle uddannelsesbehov som udgangspunkt for en diskussion og afklaring af uddannelsesgab og uddannelsesbehov i den enkelte vejledningsenhed på fakultetet. I den forbindelse er det relevant at medtage de særlige opgaver, som er placeret i vejledningen på det enkelte fakultet. Desuden er det nødvendigt, at man i SAK-vejl diskuterer, hvorvidt alle vejledningsenheder på Københavns Universitet skal kunne honorere samtlige generelle jobkrav. Det skal de sandsynligvis ikke. I stedet vil det være mere hensigtsmæssigt, at nogle opgaver ligger i udvalgte vejledningsenheder på universitetet. På baggrund af møder med SAK-vejl er der i skrivende stund (april 08) ved at blive lavet job- og kompetenceprofiler på både individ-, fakultets- og specialistniveau. 3

4 Baggrund og formål Nærværende analyse skal ses som et supplement til analysen af de generelle uddannelsesbehov, idet vi i dette papir vil forsøge at opridse tendenser i de konkrete og faktiske uddannelsesbehov. Dette vil vi gøre på baggrund af det foreliggende materiale: Analyse af uddannelsesbehovene blandt AC-vejledere på KU, udarbejdet af Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning februar 2008 Evalueringsrapport om AC-vejledernes deltagelse på diplomuddannelsen i studie- og erhvervsvejledning, udarbejdet af Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning september 2007 Workshop om de aktuelle uddannelsesbehov hos vejledere, afholdt d. 2. oktober 2007 på erhvervsvejlederseminaret i Røsnæs Møde på KU d. 12. oktober 2007 om evalueringen af diplomuddannelsen, der også fungerede som en workshop om uddannelsesbehov Baselinerapport over uddannelsesniveauet blandt vejlederne på KU (tal fra november /december 2007) Denne analyse vil i høj grad være udtryk for et øjebliksbillede fra årsskiftet 07/08, idet flere ACvejledere allerede er kommet til og flere er forsvundet siden vi evaluerede diplomuddannelsen og afholdt workshops. Alligevel er analysen interessant, fordi den kan kortlægge nogle tendenser i de konkrete uddannelsesbehov, som kan bruges i det videre udviklings- og planlægningsarbejde på uddannelsesområdet. Analysemodel I analysen vil vi definere uddannelsesbehovene som gabet mellem jobkrav og medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Dette regnestykke kaldes GAB-modellen, og vi vil i det følgende gennemgå modellens dele i den nævnte rækkefølge: 1. Jobkrav 2. Kvalifikationer 3. Kompetencer GAB-modellen er typisk en analyse af det individuelle uddannelsesgab, men i dette papir vil vi i stedet prøve at indkredse tendenser i vejledernes samlede uddannelsesgab, da der ikke foreligger individuelle jobbeskrivelser eller individuelle evalueringer. 1. Jobkrav AC-vejledernes jobkrav definerer vi som den samlede mængde viden og kunnen som AC-vejledere ved Københavns Universitet skal være i besiddelse af for at løse de krævede arbejdsopgaver. Vi har analyseret os frem til disse jobkrav i en tidligere analyse af uddannelsesbehovene (februar 2008), og konklusionen ses i nedenstående skema. Det er tænkt sådan, at den enkelte AC-vejleder skal kunne løfte en del af opgaverne, fakulteternes vejledningsenheder de fleste af opgaverne, mens den samlede AC-vejlederstab på KU tilsammen skal kunne løfte alle opgaver. 4

5 Arbejdsopgaver og indsatser på vejledningsområdet Jobkrav og uddannelsesbehov Viden og kunnen Frafalds- og gennemførselsvejledning Viden om årsager til frafald og forsinkelse blandt studerende. Viden om brugen af IT-værktøjer til udsøgning, indkaldelse og registrering af samtaler Viden om studieteknikker Færdigheder til at anvende samtale- og vejledningsteknikker målrettet forskellige målgrupper Viden om effekter af forskellige vejledningsindsatser Karrierevejledning Viden om arbejdsmarkedet, jobsøgning, kompetenceafklaring samt job- og karriereveje blandt dimittender og kompetence til at videreformidle denne viden Viden om studieteknikker Viden om værktøjer til kompetenceafklaring og færdigheder til at bruge værktøjerne Kompetence i brug af forskellige samtale- og vejledningsteknikker Internationalisering Sprogkundskaber, særligt i engelsk Formidling og markedsføring af uddannelser og vejledningstilbud Viden om studerende fra andre kulturer, deres studiekompetencer og forventninger til uddannelse og vejledning Viden om at studere og bo i Danmark / på KU og færdigheder til at formidle denne viden til udlændinge Viden om kommunikation og markedsføring i forhold til målgrupper Kompetence til at udarbejde formidlings- og markedsføringsstrategier samt implementere dem Viden om vejledningsteori- og metode og undervisningskompetence på disse områder Viden om de studerendes studievaner og vejledningsbehov 5

6 Viden om muligheder for at brande og synliggøre vejledning Viden om forskellige vejledningsindsatser til forskellige målgrupper Professionalitet Viden om vejledningsmetoder og -teorier Kvalitetssikring og effektmåling Kompetencer til at anvende vejledningsmetoder og -teorier i praksis Viden om etik og vejlederroller Viden om grundlæggende læringsteori Viden om målgrupper for vejledning Krav om vedligeholdelse af vejlederkompetencer og ajourføring inden for området Krav om uddannelsesniveau som minimum diplomuddannelsesniveau eller tilsvarende for AC-vejledere Viden om målgrupper for vejledning Viden om effektmåling og evaluering af vejledning Viden om effekter ved forskellige typer af vejledning til styring af formål og indsatser Viden om vejledningsmetoder og -teorier Implementering af strategier Viden om politiske organisationer, og hvordan de fungerer Viden om beslutningsveje i politiske organisationer Kompetence til at begå sig og navigere i politiske organisationer Viden om effekter ved forskellige typer af vejledning og forholdet mellem mål og indsatser på vejledningsområdet 2. Kvalifikationer Hvert fakultet på Københavns Universitet har i nov/dec 2007 udarbejdet en faktuel baseline for vejledningsområdet. Baselinen beskriver antallet af AC-vejledere i personer og årsværk, og hvilke uddannelsesaktiviteter vejlederne har benyttet frem til Dette kan give os en fornemmelse af AC-vejledernes konkrete kvalifikationsniveau i forhold til de generelle jobkrav, der er defineret. 6

7 Opgørelsen viser for det første, at der nov/dec 07 er ansat 35 personer på Københavns Universitet, der i mere eller mindre grad arbejder som AC-vejledere. I årsværk fylder AC-vejlederne 19,07 årsværk. Samfundsvidenskab har, som det eneste fakultet, ingen AC-vejledere ansat. Uddannelsesaktiviteter Baselinen viser en vis spredning i, hvilke formelle uddannelser de 35 AC-vejledere har taget eller vil tage 1. Vejledernes deltagelse på diplomuddannelsen i vejledning fylder en del i baselinen, idet mange medarbejdere fra fakulteterne har deltaget i et fælles KU-hold, der startede i 2005, og som var betalt fra centralt hold (12 AC-vejledere). Undtaget herfor er de nye fakulteter, Det Farmaceutiske og Det Biovidenskabelige, og det uden AC-vejledere, Det Samfundsvidenskabelige, samt Studieadministrationen. Den resterende uddannelsesdeltagelse er meget spredt. To vejlederne på Det Biovidenskabelige Fakultet tager masteruddannelse i henholdsvis vejledning og kommunikation. På Humaniora og i Studieadministrationen er der tilsammen fire vejledere, der har taget projektlederuddannelse af forskellig varighed i 2007, og på Humaniora har en enkelt vejleder taget en mellemlederuddannelse. Herudover er der spredt deltagelse på seminarer om udannelses- og erhvervsvejledning. Det er iøjnefaldende, at deltagelsen på diplomuddannelsen fylder så meget i det samlede uddannelsesbillede, idet det indikerer, at AC-vejledere på KU primært tager uddannelse, der er betalt af centrale midler. Der er i hvert fald bevilget meget få midler til efteruddannelse lokalt på fakulteterne. Da diplomuddannelse i vejledning og projektlederuddannelse er dominerende uddannelsesaktiviteter 2 blandt AC-vejledere, vil vi behandle dem nærmere for at få indkredset, hvilke jobkrav uddannelserne støtter op om. Diplomuddannelsen i vejledning Diplomuddannelsens tre obligatoriske moduler, som er dem, KU-vejlederne har taget, repræsenterer tilsammen en bred tilgang til vejledningsarbejdet 3. Det ene modul sigter mod at give deltagerne kompetencer til at analysere og vurdere vejledningsstrategier og -metoder 4. Det andet modul har til formål at ruste vejlederen til at kunne differentiere sin vejledning i forhold til forskellige grupper 1 Fakulteterne har primært skrevet formelle uddannelsesaktiviteter på baselinen, og i mindre grad andre uddannelsesaktiviteter som fx seminarer og netværksmøder. 2 Masteren i vejledning er selvfølgelig også relevant uddannelse i forhold til jobkravene, men der er kun én vejleder (fra Det Biovidenskabelige Fakultet), som er ved at tage den, så derfor vil vi ikke beskrive den nærmere. 3 en bred tilgang hovedaspekterne i vejledningsarbejdet. (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 1). 4 i stand til at analysere og vurdere forskellige vejledningsstrategier og -metoder (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s.3). 7

8 vejledningssøgende 5, mens det tredje moduls mål er at give deltagerne viden om vejledning i forhold til samfundsudviklingen generelt 6. De mange AC-vejlederes deltagelse i diplomuddannelsen (12 stk.) betyder således, at der i vejlederstaben bør være en stor teoretisk viden om vejledningsteori og -metode. Desuden bør de vide noget om differentieret vejledning, og hvordan samfundsforhold indvirker på rammerne for vejledningen. Projektledelse De AC-vejledere, der er uddannet i projektledelse, har taget forskellige uddannelser af varierende længde, hvilket gør det sværere at sige, hvilke kvalifikationer de bør have erhvervet sig. Alligevel er der en bestemt viden og kunnen, som vi kan formode er blevet trænet på uddannelserne. Her tænker vi på viden om projektarbejdsformen og værktøjer til at arbejde projektorienteret, beskrive mål, udarbejde interessentanalyser og lave handlingsplaner kort sagt viden og kunnen der ruster den enkelte til at styre, organisere og gennemføre projekter. Foreløbige tendenser i uddannelsesgab og uddannelsesbehov Gennemgangen af vejledernes formelle uddannelsesniveau gør det muligt at pege på flere tendenser mht. uddannelsesgab og uddannelsesbehov: Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Her tænker vi på, at kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. Oven i købet har flere af disse kun taget dele af uddannelserne, hvilket fremgår af evalueringen af diplomuddannelsen. På mange fakulteter er der ingen AC-vejledere, der har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Det gælder Det Farmaceutiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og i Studieadministrationen 7. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne den nødvendige viden, og i mindre grad den ligeså vigtige kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. Der er ingen AC-vejledere, som er uddannet i kvalitetssikring og effektmåling af vejledning eller i formidling og markedsføring af uddannelser og vejledningstilbud. 5 at den studerende erhverver sig indsigt i forudsætningerne for individets udvikling, læringsmuligheder og valgmuligheder med henblik på at kunne yde kvalificeret og differentieret vejledning (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 4). 6 viden om væsentlige træk i samfundsudviklingen af betydning for vejledning om uddannelse og erhverv ( Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s.5). 7 Mange ved vi dog har deltaget i vejledningsseminarer og netværksaktiviteter af forskellig art. 8

9 Kun få AC-vejledere er uddannet til at varetage implementering af strategier i en politisk organisation, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35) 8. Der er ingen AC-vejledere, der har uddannelse, der kan støtte op om kravene i forhold til internationalisering af vejledningen. 3. Kompetencer Det er nødvendigt at beskrive både kvalifikationer og kompetencer i forhold til at konstatere et uddannelsesgab, fordi der kan være langt fra at have papir på noget og så til at have viden og kunnen på samme område. Ud fra evalueringen af diplomuddannelsen i vejledning og to workshopper om uddannelsesbehov vil vi forsøge at indkredse, hvorvidt AC-vejlederne selv oplever, at deres uddannelse har bibragt dem kompetencer til at indfri de aktuelle jobkrav. Evaluering af diplomuddannelsen Evalueringsrapporten har flere konklusioner, som kan hjælpe til at beskrive AC-vejledernes oplevelse af deres faktiske kompetencer og uddannelsesbehov: Generelt er der en dæmpet begejstring for uddannelsen. Fx er der stor utilfredshed med undervisningsniveauet, herunder brugen og vægtning af praktiske eksempler i undervisningen Der er kritik af hjemmearbejdets og uddannelsens omfang Uddannelsen kritiseres af de fleste deltagere for ikke at være anvendelsesorienteret nok, idet deltagerne ikke tilegner sig konkrete værktøjer til at organisere og gennemføre vejledning Deltagerne får en del relevant viden, men ikke kunnen En større gruppe ønsker sig mere viden om karrierevejledning og redskaber til at professionalisere karrierevejledningen De fleste nævner behovet for flere korte, anvendelsesorienterede kurser målrettet ACvejledere ved universiteterne Det er bemærkelsesværdigt, at alle på nær to har behov for mere uddannelse efter endt diplomforløb. Rapportens kritikpunkter tyder på et uddannelsesgab i forhold til: De praktiske vejlederkompetencer, herunder samtaleværktøjer Viden og kunnen mht. karrierevejledning Målrettede, korte uddannelsesforløb med fokus på såvel teori som praksis Det overordnede problem med diplomuddannelsen synes at være, at den ikke er målrettet universitetsvejledere, så derfor giver den ikke i høj nok grad viden og kunnen, som kan bruges på 8 På Biovidenskab, Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Teologi er der ingen vejledere, der er uddannet i projektledelse. 9

10 universitetsområdet 9. Diplomuddannelsen er på bachelorniveau og er udviklet til vejledere inden for Undervisningsministeriets ressortområde. Workshopper På de to workshopper, der blev afviklet i forlængelse af evalueringsrapporten, fremgik det, at vejledere, som ikke havde deltaget i uddannelsen, havde tilsvarende oplevelser mht. uddannelsesbehov, altså at de har brug for mere målrettet viden og kunnen. Under workshopperne blev konklusionerne fra rapporten desuden nuanceret særligt på to punkter: 1. For det første blev det påpeget af mange, at AC-vejledernes behov for mere målrettet uddannelse, særligt mht. at tilegne sig praktiske kompetencer, hænger sammen med de mange nye opgaver og øgede krav til vejledningsindsatser, fx i forbindelse med indslusning, gennemførsel, frafald og karriereveje. 2. For det andet viste workshopperne, at vejlederne oplever et massivt behov for et kompetenceløft i forhold til at implementere strategier og begå sig i en politisk organisation, dvs. at løfte de administrative og udviklingsmæssige opgaver i forlængelse af stadig flere love og strategier, der vedrører vejledningsindsatsen på KU. På workshopperne blev det, som i evalueringsrapporten, mange gange nævnt, at der er brug for korte, målrettede og anvendelsesorienterede uddannelsesforløb, som hurtigt kan opkvalificere den enkelte vejleder. Dette hænger sammen med, at mange AC-vejledere skal varetage en bred vifte af opgaver, og at der er stor udskiftning i vejlederjobbene. Endelig er der en stor vækst inden for branchen pga. et øget politisk fokus, og der ansættes i dag mange medarbejdere i vejlederstillinger, som har brug for hurtigt at blive opkvalificeret inden for det vi kalder professionalitet (se skema under jobkrav). Konklusion På baggrund af analysen af jobkrav, kvalifikationer og kompetencer er det muligt at pege på følgende tendenser i de konkrete uddannelsesbehov blandt AC-vejlederne på Københavns Universitet: Generelle uddannelsesbehov Under halvdelen af universitetets AC-vejledere har deltaget i decideret vejlederuddannelse. Kun 13 ud af 35 har deltaget i diplom- og masteruddannelsen i vejledning. På enkelte fakulteter er der slet ingen, der har vejlederuddannelse, herunder i Studieadministrationen, hvorfra flere større indsatser på vejledningsområdet koordineres. De valgte uddannelsesaktiviteter har primært støttet op om at bibringe vejlederne viden, og i mindre grad kunnen, idet mange AC-vejledere kun har taget den relativt teoretiske diplomuddannelse. 9 Diplomuddannelsen sigter mod at udvikle kompetencer til vejledningsarbejdet hos den brede målgruppe af vejledere i vejledningscentre, uddannelsesinstitutioner mv. (Studieordning for Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning s. 1). 10

11 AC-vejlederne efterspørger korte, målrettede kurser, som kan understøtte såvel de individuelle som de generelle uddannelsesbehov inden for jobområdet, og der kan passes ind i AC-vejledernes travle hverdag med mange forskellige jobfunktioner og jobkrav. Specifikke uddannelsesbehov Det er vigtigt at understrege, at ikke alle AC-vejledere skal uddannes inden for de områder, der er nævnt her. Det skal diskuteres via SAK-vejl, hvilke kompetencer og kvalifikationer, der kan eller bør ligge på individ-, fakultets- og specialistniveau. Størstedelen af AC-vejlederne mangler viden om effektmåling og kvalitetssikring af vejledning og værktøjer til at integrere disse elementer i den samlede indsats. Mange af AC-vejlederne mangler viden om de forskellige målgrupper på universitetet, hvilket bl.a. skyldes, at diplomuddannelsen ikke er målrettet universitetsvejledere. De fleste AC-vejledere har ingen uddannelse i forhold til at planlægge, styre og gennemføre store vejledningsprojekter, fx via projektlederuddannelse (4 ud af 35). Mange AC-vejledere mangler praktiske værktøjer til at gennemføre store mængder af samtaler og til at differentiere vejledningen afhængig af målgruppen. Stort set alle vejledere mangler viden om de udenlandske studerende, herunder studievaner og studieønsker, og kun få har taget sprogkurser, der understøtter en professionel vejleding af målgruppen. Mange vejledere mangler viden og kunnen i forhold til at implementere strategier i en politisk organisation. På Samfundsvidenskab er der ikke ansat AC-vejledere, hvilket giver et stort uddannelsesgab på vejledningsområdet. Det vil være svært at opretholde kvaliteten i de vejledningsrelaterede mål og indsatser, når der ikke er central styring ud fra et vejlederfagligt perspektiv. Planlagte uddannelses- og udviklingsaktiviteter i 2008 Baselinen for AC-vejlederne viser, at der allerede er flere aktiviteter planlagt for 2008, som kan være med til udfylde nogle af de beskrevne uddannelsesbehov: Der deltager minimum syv AC-vejledere fra KU på et nyt uddannelsesforløb for universitetsvejledere, Karrierecoachuddannelsen. Her deltager indtil videre folk fra Humaniora, Sundhedsvidenskab, Naturvidenskab, Jura og Studieadministrationen, hvilket kan bidrage til en større kunnen mht. konkrete samtaleværktøjer, herunder i karrierevejledningen Der deltager yderligere en vejleder fra Naturvidenskab på diplomuddannelsen i vejledning Der er planlagt forskellig seminar- og netværksdeltagelse for AC-vejledere i ind - og udland, hvilket i høj grad vil være med til at sikre den fortsatte kvalitetssikring af vejledningsindsatsen. Evalueringen af diplomuddannelsen viser, at erfaringsudveksling med vejlederkolleger er en af de mest givtige udviklingsaktiviteter for AC-vejledere 11