Boligsocialt Nyhedsbrev
|
|
- Arnold Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema Inddragelse og social kapital September 2012 Boligsocialt Nyhedsbrev Udgives af Tverskov Kommunikation & Udvikling c/o Huset Mandag Morgen Valkendorfsgade København K Strategi for beboerinddragelse Fra tilskuer til deltager Af Kim Tverskov God beboerinddragelse handler bl.a. om at kortlægge beboersammensætningen i boligområdet og at finde ud af, hvilke ønsker beboerne har, og hvad de kan engageres i? Går man ind og ser på de faser, som beboerne gennemlever i processen fra at være passiv tilskuer til aktiv deltager, kan man opdele inddragelsesprocessen i flere faser. Tverskov Kommunikation & Udvikling har udviklet en inddragelsesguide, der opdeler beboerinddragelsen i 5 faser. 1 fase: Fra passiv til tilskuer Den nyindflyttede beboer har udelukkende fokus på sin egen lejlighed og på at indrette sig i sit nye hjem. I denne fase møder beboeren de første beboere på trappeopgangen. Det er her man skal tage fat i dem i form af en velkomstpakke eller en introduktion til boligområdet. I denne fase kan beboeren udvikle sig fra passiv til nysgerrig tilskuer, der observerer de mange beboertilbud i området. 2 fase: Fra tilskuer til deltager I næste fase har beboeren fået et større overblik over boligområdets tilbud og aktiviteter. Beboeren vælger at deltage i en aktivitet ud fra sine egne interesser og sine individuelle behov. Beboeren går fra at være tilskuer til at blive deltager i beboerklubber eller i arrangementer i boligområdet. 3 fase: Fra deltager til ildsjæl Deltagelse i klubber og aktiviteter kan være et springbræt til næste fase, hvor beboeren begynder at forstå nødvendigheden af fællesskabet og at der er nogle, som påtager sig et direkte ansvar som tovholder for en aktivitet. Beboeren begynder selv at tage initiativer. 4 fase: Fra ildsjæl til beboervalgt Som ildsjæl drives beboeren stadig af egne interesser, lyst og individuelle behov, men disse kombineres gradvist med ønsket om at tage et socialt medansvar og for at gøre noget mere 1
2 for fællesskabet. Ildsjælen fokuserer mere og mere på fællesskabets behov og på nødvendigheden af at gå ind i beboerdemokratiet. Det kan ske tøvende (i første omgang som suppleant) og senere som fuldgyldigt medlem af afdelingsbestyrelsen. Beboeren har skiftet rolle fra at være fri ildsjæl til beboervalgt med diverse pligter og opgaver. 5 fase: Fra beboervalgt til medborger Sidste fase i processen sker, når beboeren ser boligområdet i en større sammenhæng. Boligområdets mange udfordringer kan ikke løses inden for boligområdets rammer, hvorfor boligselskab og kommune bliver en ny kampplads. Beboeren går fra at være beboervalgt til at forstå sig selv som medborger og som en del af lokalsamfundet. Beboeren begynder at deltage i møder om lokalplaner og kvarterudvikling og engagerer sig i boligselskabet. Bestyrelser fornyr demokratiet Af Kim Tverskov Lørdag den 1. september deltog fem afdelingsbestyrelser fra Høje Kolstrup i en temadag om udvikling af beboerdemokratiet. Dagen var tilrettelagt i samarbejde imellem det boligsociale projekt i Høje Kolstrup og Tverskov Kommunikation & udvikling. Dagen var opbygget som tre workshops med oplæg, dialog og idéudvikling. Det ekskluderende demokrati Første workshop havde fokus på beboerdemokraterne og den ekskluderende frivilligkultur den almene sektor (og loven om beboerdemokratiet) har skabt i de sidste 30 år. Er der blevet opbygget en beboerkultur, hvor beboerne har mistet deres ansvar og bliver serviceret af boligselskab og ejendomsfunktionærer? Der blev vist eksempler på, at der i dag er boligområder, som stiller krav til beboerne om deltagelse i afdelingsmøder, aktiviteter og hvor man forventer, at hver beboer tager deres naboskab alvorligt. Interessante frivillighistorier Anden workshop havde fokus på de frivillige. Hvorfor arbejder flere og flere danskere som frivillige, når der samtidig meldes om et vigende antal frivillige i almene boligområder? Er der et uudnyttet frivilligt potentiale i den almene sektor? I workshoppen fortalte deltagerne deres individuelle frivillighistorie, som en inspiration til en øget refleksion om, hvad der skal til for at motivere flere til at gå ind i beboerdemokratiet. Bestyrelsens inddragelsesstrategi Sidste workshop havde fokus på beboerne som målgruppe. Hvordan inddrages beboerne, på hvilke præmisser og med hvilke inddragelsesstrategier? I løbet af dagen udviklede bestyrelserne et idékatalog. 2
3 Boligsocial læring, udvikling og inspiration De seks boligsociale dilemmaer 1. Udvikling i beboersammensætningen viser om I er på rette vej Dilemma: Boligområdet kan fremvise mange aktiviteter, men de påvirker stort set ikke boligområdets sociale kapital, f.eks. i form af en ændret beboersammensætning med flere ressourcestærke beboere. Boligområdet er ikke på vej ud af den negative spiral. Hvis målet er, at middelklassen skal have lyst til at blive boende eller at flytte til de almene boligområder, så der løbende tyndes ud i de sociale problemer og tilføres nye menneskelige ressourcer og social kapital, der kan løfte beboerdemokratiet og det frivillige arbejde, er det ikke nok at lave en masse nye tilbud for beboerne. Der skal være fokus på, om aktiviteterne reelt påvirker boligområdets sociale kapital ellers er projekterne blot kortsigtede lappeløsninger. Hvis procentdelen af indvandrere og efterkommere bliver ved med at stige, vil middelklassen vælge boligområdet fra. Dermed vil boligområdet gradvist blive tappet for social kapital og for frivillige til at forny beboerdemokratiet. Hvis ikke de boligsociale medarbejdere og styregruppen har klare mål og nøje forfølger udviklingen på dette område, har det boligsociale kun en begrænset værdi. Man kan dokumentere, at der foregår en masse aktiviteter, men de rokker ikke ved de grundlæggende problemer og årsager til at boligområdet er blevet en ghetto. - Hvor tit tjekker I nøgletallene for beboersammensætningen? - Hvem flytter ind og hvem flytter ud? - Hvad gør I for at påvirke bosætningen på kort og på lang sigt? 2. En beboerdemokratisk lærings- og udviklingsproces Dilemma: Der udvikles igennem flere år et utal af lokale projekter og tiltag. Men afdelingsbestyrelserne og beboerdemokratiet får for lidt støtte, og der skabes for få nye kompetencer og værktøjskasser, som styrker beboerdemokratiets arbejde og evne til at fungere som lederskab. Det er i sidste ende de beboervalgte, de frivillige og beboerne med støtte fra boligselskab og kommune - der skal lære at håndtere de boligsociale udfordringer. Men de frivillige og beboer-demokraterne har et stort uddannelsesunderskud. Mange bestyrelsesmedlemmer i de udsatte boligområder har viljen, men ikke evnerne, kompetencerne og værktøjerne. Det boligsociale arbejdes succes afhænger af, om de frivillige og beboerdemokraterne kommer i gang med en lærings.- og udviklingsproces. De har brug for relevant viden om kulturforskelle, om projektarbejde, om inddragelsesstrategier- og inddragelsesformer og om 3
4 udvikling af beboerdemokratiets møde- og arbejdsformer. De enkelte bestyrelsesmedlemmer og ildsjæle har brug fort individuelle kompetencer, såsom viden om, hvordan man skaber en effektiv mødekultur og færdigheder inden for referatskrivning, mødeindkaldelser, mødeledelse og formidling. Er der i boligområdet flere afdelingsbestyrelser, er det også opgaven at udvikle samarbejdet, så bestyrelserne på sigt kan fungere som fælles ledelse for hele boligområdet. Det kræver konfliktløsning, professionel sparring og udvikling af et partnerskab, der bygger på tillid og et tæt samarbejde. - Er I i gang med et beboerdemokratisk lærings- og udviklingsforløb? - Hvilke nye metoder bruger I til at mobilisere og engagere frivillige? - Hvordan arbejder I for at udvikle et partnerskab imellem de lokale afdelingsbestyrelser? 3. Boligsociale tiltag og samarbejde på tværs Dilemma: De boligsociale problemer og den socialt og etnisk skæve beboersammensætning skaber et utal af udfordringer for ejendomskontoret, bestyrelseskontoret og det boligsociale kontor. Men alligevel lever disse i tre adskilte verdener. Der er for lidt samarbejde. De boligsociale udfordringer, der især er skabt på baggrund af en flerkulturel beboersammensætning med forskellige beboergrupper, netværk og kulturer, er en stor udfordring for varmemester, bestyrelse og boligsociale medarbejdere. Hver part forsøger at tackle udfordringerne, men der er i nogle boligområder for lidt konkret samarbejde og integration om den daglige drift, om skabelse af fælles adfærdsnormer, løsning af affaldsproblemer, vedligeholdelse af boliger og udeområder, naboskab og netværk, en bedre husorden og forebyggelse af konflikter og hærværk. De boligsociale medarbejdere kan støtte op med information, formidling, projektarbejde og udvikling af boligområdets netværk. Bestyrelserne kan byde ind med f.eks. økonomi til ændringer af driften, mens ejendomskontoret kan byde ind med en viden om beboernes liv og hverdag i boligområdet. Sammen skal de finde nye løsninger. - Hvor tit mødes parterne reelt og skabes der nok synergi imellem parterne? - Formår I at integrere erfaringerne og projekterne til gavn for alle beboergrupper? - Arbejder I nok med at gå fra projekt til drift for at skabe forankring? 4. Styregrupper med for lidt strategisk ledelse Dilemma: Styregrupper er blevet hverdag og en administrativ størrelse, der beskæftiger sig meget med detaljer og konkrete problemstillinger. Men der er behov for strategisk ledelse og at følge projekterne i et helikopterperspektiv, så de boligsociale muskler prioriteres rigtigt. Styregrupper har til opgave at holde snor i det boligsociale projekt og at se projektet lidt fra oven i et helikopterperspektiv med et særligt fokus på de strategiske mål. Det kan gøres ud 4
5 fra nogle centrale nøgletal, der hele tiden ajourføres samtidig med at de boligsociale prioriterin-ger tilpasses udviklingen på disse nøgleområder. Beboerdemokraterne spiller en for passiv rolle i styregrupperne, og skal på sigt være aktive medspillere, der tager ansvar for udvikling af samarbejdet og for de centrale beslutninger. Mange styregrupper har brug for at udvikle deres mødeformer, samarbejdskultur og funktion. - Hvornår har styregruppen sidst diskuteret sin mødeform og samarbejdskultur? - Er samarbejdet effektivt, og er de kommunale repræsentanter aktivt tilstede? - Arbejder styregruppen med strategisk ledelse (milepæle, fremdrift og evaluering)? 5. Kommunikationsstrategi og udvikling af beboernes egne medier Dilemma: De boligsociale medarbejdere har mange ressourcer, der bl.a. bruges til at formidle information om projektets arbejde (projektformidling). Men der er for lidt fokus på læring og kompetenceudvikling af frivillige og at opbygge boligområdets egne medier og kompetencer. Det er nemt for en projektmedarbejder at sætte sig bag en computer og lave projektets egen hjemmeside og nyhedsbrev. Men kun få beskæftiger sig med at udvikle kommunikationskompetencer i boligområderne på trods af, at bedre information og kommunikation er en afgørende kompetence, hvis de lokale ildsjæle på sigt skal overtager kommunikationsansvaret. Arbejdet med bedre kommunikation og at påvirke boligområdets image er en central del af en anti-ghettostrategi. Det er svært at tiltrække ressourcestærke, hvis et boligområde fastholdes i et meget negativt image. Det er urealistisk at påvirke det eksterne image, hvis det interne image er negativt. Derfor skal boligområderne opbygge sine egne lokale medier, som påvirker beboernes selvopfattelse og giver dem lyst og mulighed for til at fortælle historier fra deres egen verden. På den måde klædes boligområdet på til at kommunikere med omverdenen og vil kunne tiltrække ressourcestærke borgere. - Arbejder I med at udvikle en kommunikationsstrategi? - Hvordan udvikler I kommunikationen og kompetencerne i boligområdet? - Er boligområdet i gang med at udvikle beboerstyrede medier? 6. Social kapital og forankring af den boligsociale indsats Dilemma: Der bliver formuleret mange mål, milepæle og succeskriterier i helhedsplanerne. Men de bygger ikke på en egentlig forankringsstrategi, der bør integreres som en del af projektdesignet, udviklingsprocessen og forankringen af de enkelte projekter. Forankring det at udvikle et projekt til at blive en del af boligområdets drift bliver i dag opfattet som en opgave, der skal løftes i det sidste projektår. Det betyder, at mange projekter aldrig forankres, og det skaber et projektcirkus, hvor de lokale aktører beder om endnu en projektrunde, så arbejdet kan gøres færdigt. 5
6 En forankringsstrategi bør være den røde tråd igennem hele projektet og i alle projektfaser. Hvis forankring betyder, at lokale ressourcer på sigt skal overtage projektet, er det afgørende at forankring tænkes ind i projektdesignet, i alle projektfaser og i sidste projektår udmøntes i form af en konkret og lokal forankringsplan. Alle boligområder gennemfører i dag evalueringer, men de fleste handler om kvantitative evalueringer (f.eks. hvor mange deltog), og ikke kvalitative evalueringer, der relaterer sig til de overordnede strategiske mål. Når der ikke evalueres i forhold til strategiske mål, ses aktiviteterne som en succes i sig selv og ikke som en del af de tiltag, der skal/kan løfte boligområdet ud af den særlige situation det befinder sig i. - Bygger jeres helhedsplan på en overordnet forankringsstrategi? - Bruger I jeres midtvejsevaluering til at udarbejde konkrete forankringsplaner? - Er forankring det væsentligste succeskriterium i jeres projekter? Kvalitetsløft af afdelingsbestyrelserne Formål Et beboerdemokratisk udviklingsprojekt har til formål at kvalificere afdelingsbestyrelsesmedlemmer og styrke boligområdets afdelingsbestyrelser i at arbejde som teams og udvikle deres samarbejde til glæde for boligområdet. Lærings- og udviklingsprojektet faciliteres af Tverskov Kommunikation & Udvikling i tæt samarbejde med en eller flere afdelingsformænd og en repræsentant fra boligselskab eller organisationsbestyrelse. Målet med projektet kan være: - Kompetenceudvikling af de nuværende bestyrelsesmedlemmer - Udvikling af afdelingsbestyrelserne til i højere grad at fungere som teams - Styrkelse og fornyelse af beboerdemokratiet og arbejdsformerne - Bedre mødekultur, arbejdsdeling og mere effektive møder - Større beboerdeltagelse i afdelingsmøderne i 2013 og i Organisering af flere frivillige omkring bestyrelsernes arbejde - Styrke deltagernes kommunikations- og IT kompetencer Baggrund De boligsociale helhedsplaner fokuserer meget på udvikling af social kapital og på at motivere flere til at blive frivillige, så boligområderne på sigt både kan byde på moderne lejligheder og et attraktivt bomiljø med mangfoldige aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. Skal det boligsociale projekt have succes afhænger det i høj grad af, om boligområdet får engageret mange frivillige ildsjæle, og at der i boligområdet er velfungerende afdelingsbestyrelser, som indgår i et tæt samarbejde om at løse boligområdets mange udfordringer. Beboer- og bestyrelsesarbejdet udføres i dag af for få enkeltpersoner, som er i fare for at brænde ud, hvis ikke flere bestyrelsesmedlemmer tager et medansvar. Mange vil gerne tage et ansvar, men kan være i tvivl om, hvorvidt de har den rette viden og de rette kompetencer. Derfor er der brug for et beboerdemokratisk lærings- og udviklingsprojekt, så flere 6
7 nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer klædes på til at løse de mangeartede opgaver. Fem fokusområder i lærings- og udviklingsprojektet 1. Bestyrelses-temadag om fornyelse og udvikling af beboerdemokratiet Bestyrelsen/bestyrelserne kan starte lærings- og udviklingsprojektet via en fælles temadag om udvikling af beboerdemokratiet og med en erfaringsudveksling om bestyrelsernes funktion, arbejde og opgaver. Dagen kan bruges til at udpege de vigtigste emner og temaer for lærings- og udviklingsprojektet. Det kan f.eks. være: - Beboerdemokratiets rammer og muligheder for det frivillige arbejde? - Hvordan motiveres og tiltrækkes frivillige til det frivillige arbejde? - Hvordan kan man skabe et nyt og mere inkluderende beboerdemokrati? - Kan bestyrelserne ændre funktion og forny sine mødeformer? - Hvordan arrangeres mere interessante afdelingsmøder med større deltagelse? - Hvordan udvikles samarbejdet med ejendomskontoret og andre aktører? - Hvordan kan de boligsociale opgaver integreres i bestyrelsernes arbejde? Temadagen vil afdække ønsker og behov, som skal indarbejdes i det kommende lærings- og udviklingsforløb, der løbende ajourføres i forhold til deltagernes ønsker og behov. 2. Afdelingsbestyrelsernes rutiner og mødekultur Udvikling af bestyrelsernes arbejde kan ske på baggrund af et spørgeskema. Hvert bestyrelsesmedlem får udleveret (et fortroligt) spørgeskema, hvor de svarer på spørgsmål om deres tilfredshed med bestyrelsesarbejdet. Det kan være mødeforberedelse, referatskrivning, mødeledelse, om bestyrelsesmøderne er effektive og inspirerende, om diskussionen er indforstået eller om bestyrelsen fungerer på den gode måde. Spørgeskemaerne indsamles og bruges som grundlag for flere udviklingsmøder i hver bestyrelse. Her diskuteres, hvordan man kan foretage ændringer, stramme op, ændre forretningsorden og funktion. Bestyrelserne kan også mødes for at udvikle fælles erfaringer. 3. Afdelingsbestyrelsernes arbejde og arbejdsdeling I lærings- og udviklingsprojektet fokuseres der også på at udvikle bestyrelsernes visioner, mål og aktiviteter, og der arbejdes med at gruppere opgaverne i nogle indsatsområder, der kan danne udgangspunkt for en arbejdsdeling bestyrelsesmedlemmerne imellem. Indsatsområder kan f.eks. være råderet, udearealer, beboerservice, beboerklubber, boligsociale opgaver, fælleshus, tryghed og information. Arbejdet kan bl.a. munde ud i årshjul, der beskriver årets gang i afdelingen. Årshjulet kan kombineres med en bestyrelsesarbejdsplan, som indeholder årets væsentligste opgaver og aktiviteter og som fastlægger de enkelte bestyrelsesmedlemmers ansvarsområder. 4. Afdelingsmøderne i 2013 og 2014 Som en del af det beboerdemokratiske lærings- og udviklingsprojekt skal bestyrelserne arbejde med at forny deres afdelingsmøder og måder at organisere beboerne på. Det kan f.eks. være i form af nye og anderledes mødeindkaldelser og måder at gennemføre 7
8 afdelingsmøderne på. Et nyt møde-design, nye måder at opreklamere møderne på, en ny måde at lave en beretning på o.s.v. Der kan laves en information Hvorfor blive frivillig i Vangkvarteret eller Bliv aktiv beboerdemokrat. Erfaringen er, at mange beboere ikke kender ret meget til beboerdemokratiet, og hvad det er for opgaver afdelingsbestyrelsen arbejder med. 5. Læringsforløb og kompetenceudvikling Det beboerdemokratiske lærings- og udviklingsprojekt vil undervejs afdække en række ønsker og behov, og hver bestyrelse vil i processen få et bedre indblik i de kompetencer hver bestyrelse råder over og hvilke kompetencer bestyrelsen mangler. Nogle bestyrelsesmedlemmer skal på eksterne kurser, andre kan få viden og kompetencer via undervisningsforløb i projektet. Behovene kan f.eks. være: - Læsning og forståelse af afdelingsregnskab og budget - Konfliktmægling og konfliktløsning - Træning i at holde et kort oplæg/tale i en forsamling - Træning i at være mødedirigent og mødeleder - Skrivning af referater og lave mødeindkaldelser - Skrive en information/artikel til beboerbladet, nyhedsbrevet, hjemmesiden - Flerkulturel viden (om forskellige beboergruppernes normer og traditioner) - Brug af computer og IT - Projektarbejde Vision for Brøndby Boligselskab - - Brøndby Boligselskab har indledt et samarbejde med Tverskov Kommunikation og Udvikling om at udvikle en vision, et værdigrundlag og en handleplan for boligorganisationen frem til Det sker for at styrke boligselskabet som en moderne og professionel organisation med fremtidssikrede boliger og en konkurrencedygtig beboerservice. Projektet kaldes Brøndby Boligselskab vision og mål 2018 og udmøntes i konkrete politikker og handleplaner. Styrker gennemslagskraften Processen gennemføres som en dialog imellem administration, afdelingsbestyrelser og organisationsbestyrelsen, så organisationens nye arbejdsgrundlag og funktion ikke blot er en videreudvikling af nye arbejdsformer og arbejdsgange, men også styrker organisationens identitet, image og eksterne gennemslagskraft. Målet er at beboere, beboervalgte, administration og ledelse sammen udvikler en fælles identitet og stolt-hed og bliver aktive ambassadører for Brøndby Boligselskab. Kommunikation og PR Udvikling af vision og mål 2018 har også til formål, at udvikle en fælles viden om de konkurrenceudfordringer boligorganisationen står over for i forhold til boligernes frem- 8
9 tidssikring og niveauet for fremtidens beboerservice. Vision og mål 2018 skal desuden lægge nogle rammer for Brøndby Boligselskabs kommunikation, markedsføring og organisationsudvikling. Udvikling i tre faser Udviklingsprojektet vil forløbe i tre faser. Første fase er udviklingen af en vision, værdier og mål. Anden fase bliver udviklingen af en handleplan med fokus på udvalgte indsatsområder og tiltag. Tredje fase bliver udvikling af et udviklingsværktøj for afdelingsbestyrelserne. 9
DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER
Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus
Læs mereForankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?
Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I
Læs mereBEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER. (for afdelingsbestyrelser) BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI
BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER (for afdelingsbestyrelser) FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI LEDELSE AF FRIVILLIGE ILDSJÆLE LAV EN PARTNERSKABSAFTALE VIDEN OG VÆRKTØJER DER GØR EN BOLIGSOCIAL
Læs mereARRANGÉR JERES EGNE FYRAFTENSKURSER
1 INSPIRATIONSKURSUS FOR AFDELINGSBESTYRELSER I LOKALOMRÅDET AKTIV I BEBOERDEMOKRATIET Ny inspiration Nye kompetencer Vidensdeling Nytænkning Refleksion ARRANGÉR JERES EGNE FYRAFTENSKURSER Hvordan engagerer
Læs mereBEBOERHØJSKOLEN DECEMBER - KURSER I KØBENHAVN - ODENSE - AARHUS
Beboerdemokrater Bestyrelser Frivillige ildsjæle Boligsociale projektmedarbejdere Projektledere Styregruppemedlemmer Tag på kursus- og inspirationsdag med dine boligsociale samarbejdspartnere i december
Læs mereTverskov Kommunikation & Udvikling
Tverskov Kommunikation & Udvikling En stærk samarbejdspartner, når I skal udvikle beboerdemokratiet Der skal gøres op med forældede begreber og tankegange, formuleres en ny almen vision og skabes nye samarbejdsformer
Læs mereBEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGORGANISATION. (for boligorganisation og beboervalgte) VISION OG MÅL 2018 BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN
BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGORGANISATION (for boligorganisation og beboervalgte) VISION OG MÅL 2018 BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN BLAD MED DEBAT & HOLDNINGER TVÆRKULTUREL INTEGRATION LAV EN
Læs mereTILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE
TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI
Læs mereBEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT
BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGSOCIAL DRIFT (for ansatte og ledere i driften) BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT FRA SKRALD TIL RESSOURCE FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION HJÆLP
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereDAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)
1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00
Læs mereAlmene Boligdage 2014: FRA PROJEKT TIL DRIFT
Almene Boligdage 2014: FRA PROJEKT TIL DRIFT Hugo Thuge Kim Tverskov Helene Zitawi Et boligsocialt serviceeftersyn - på vej mod forankring Workshop fra projekt til drift Velkomst og indledning Oplægsholdere
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereDAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)
1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 Frivilligkursus: Værktøjskasse for frivillige Dagkursus Lørdagskursus: 09.00 16.00 Program: 09.00 09.30 Morgenmad 09.30 09.45 Velkommen, præsentation og dagens
Læs mereNotat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen
Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016 2020 Mission vision - værdier for Klik her! - og indsæt forsidefoto 1 INDHOLD Mission - Vision - Værdier MISSION... 3 VISION... 3 VÆRDIER... 3 VIBOs værdier RUMMELIGHED... 4 TRYGHED...
Læs mereBoligsocialt Nyhedsbrev
Tema Udvikling af beboerdemokratiet februar 2012 Boligsocialt Nyhedsbrev Udgives af Tverskov Kommunikation & Udvikling c/o Huset Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 1009 København K Beboerpaneler på vej Kan
Læs mereKURSUSTILBUD - FOR MEDLEMMER AF AFDELINGSBESTYRELSEN FORÅR 2019
KURSUSTILBUD - FOR MEDLEMMER AF AFDELINGSBESTYRELSEN FORÅR 2019 Hjemmeside, Facebook og ALRUM Du kan løbende komme med idéer til de forskellige medier. Send en historie, et godt billede eller ring og fortæl
Læs mereBoligsocialt Nyhedsbrev. Beboerhøjskole i udsatte boligområder
Tema Forankring og uddannelse af frivillige Januar 2013 Boligsocialt Nyhedsbrev Udgives af Tverskov Kommunikation & Udvikling c/o Huset Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 1009 København K Boligsocial læringsstrategi:
Læs mereAktiv i boligområdet
Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt
Læs mereBEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT
BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT FORMIDLINGSKURSER (for valgte, ildsjæle og ansatte) KVALITETSLØFT AF BEBOERBLAD BRUG AF SOCIALE MEDIER BLIV EN BEDRE BEBOERFOTOGRAF FORTÆL DE GODE HISTORIER LAV EN
Læs mereKORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST
KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed
Læs mere15 teser om den gode boligsociale frivilligleder
1 Boligsocial frivilligleder: Inkluderende og anerkendende Forstå og respektere beboerkulturen Italesætte det unikke Tage afsæt i behov Time og nyttiggøre Have gode sociale kompetencer Kunne improvisere
Læs mereSekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling
Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire
Læs mereKulturbærere i Munkebo Et projekt- og kursusforløb for frivillige i Munkebo
1 Kulturbærere i Munkebo Et projekt- og kursusforløb for frivillige i Munkebo Har du lyst til at gøre en indsats i dit boligområde og at realisere nogle af dine drømme, så tilmeld dig kurset Kulturbærere
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereMålsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab
Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og
Læs mereMålsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige
Læs mereMålsætningsprogram for Herlev Boligselskab
Målsætningsprogram for 2017 2021 Herlev Boligselskab Herlev Boligselskab www.herlev boligselskab.dk v/kab Vester Voldgade 17 1552 København V Målsætningsprogram 2016 2020 1 Indledning Herlev Boligselskab
Læs mereMålsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo
Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo Fredensborg Boligselskab Målsætningsprogram 2014-2018 Udgiver: Fredensborg Boligselskab, juni 2014 www.fbbs.dk Redaktion: Annette
Læs mereSLUTRAPPORT. De unge beboerdemokrater hvor er de henne?
line@boliglaboratoriet.dk www.boliglaboratoriet.dk +45 28 56 24 24 CVR: 28 95 73 00 SLUTRAPPORT De unge beboerdemokrater hvor er de henne? 31. marts 2014 Boligkontoret Danmark har af Ministeriet for By,
Læs mereBEBOERNE I CENTRUM. fordi det handler om menneskers hjem. Målsætningsprogram frem mod 2015
BEBOERNE I CENTRUM fordi det handler om menneskers hjem Målsætningsprogram frem mod 2015 BEBOERNE I CENTRUM fordi det handler om menneskers hjem Fordi vores boligområder handler om menneskers hjem, skal
Læs mereDu har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau
Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereKURSUSTILBUD - FOR MEDLEMMER AF AFDELINGSBESTYRELSEN EFTERÅR 2018
KURSUSTILBUD - FOR MEDLEMMER AF AFDELINGSBESTYRELSEN EFTERÅR 2018 Hjemmeside, Facebook og ALRUM Du kan løbende komme med idéer til de forskellige medier. Send en historie, et godt billede eller ring og
Læs mereNotat. Beboerdemokrati
Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.
Læs mereVision & Mission. Vision & Mission
Vision & Mission Vision & Mission 2018-2022 Det gode liv som beboer Vi vil have fokus på det gode liv i afdelingen, social integration samt beboerdemokrati Det gode liv i afdelingen Det gode naboskab
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereBESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds
Vilkårene for de almene boligorganisationer ændrer sig. Det samme gør bestyrelsens opgaver. Bliv klar til at håndtere udviklingen igennem målrettet og visionært bestyrelsesarbejde. BESTYRELSE FOR FREMTIDEN
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereGuide til organisationsbestyrelsen. Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN
Guide til organisationsbestyrelsen Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN 1 INTRODUKTION SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN Kerneopgaven i den almene sektor er, at stille gode og
Læs mereEndelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0
Endelig helhedsplan Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Lejerbo november 2008 Forord Frøgården står i dag over for store udfordringer i forbindelse med at skabe en højere grad af forståelse for det at bo i en almen
Læs mereERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser
ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk
Læs mereLandsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger
Læs mereBoligsocial profil for AKB, København
Boligsocial profil for AKB, København 2015-2020 Vision Formål Vores vision som boligselskab er ikke kun at sikre gode og sunde boliger til rimelige priser. Det er også at være med til at skabe gode rammer
Læs mereBeboerdemokratiet. på vej ind i vidensamfundet. Konsulentrapport om barrierer, udfordringer og muligheder for at udvikle beboerdemokratiet.
Vidensamfundets nye udfordringer Den inkluderende boligorganisation Hvervning af frivillige Fornyelse af afdelingsmødet Udvikling af bestyrelsesnetværk Aktivering af de unge Udvikling af frivillige ledere
Læs mereBEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold
Indhold Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter... 1 Lav en strategi for beboerinddragelsen... 2 Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau... 2
Læs mereKURSUSTILBUD - FOR MEDLEMMER AF AFDELINGSBESTYRELSEN EFTERÅR 2017
KURSUSTILBUD - FOR MEDLEMMER AF AFDELINGSBESTYRELSEN EFTERÅR 2017 INDHOLD Efterårets tilbud 2017...3 Ny i afdelingsbestyrelsen...4 Fra konflikt til dialog - del 1 Adfærd i konfliktsituationer...5 Jura
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereRØDOVRE BOLIGSELSKAB Målsætning
Målsætning 2013-2014 RØDOVRE BOLIGSELSKAB Målsætning Den overordnede vision for Rødovre Boligselskab Rødovre Boligselskab er et selvstændigt boligselskab med egen administration. Et lokalt boligselskab,
Læs mereFællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015
FællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015 Hvor skal vi hen? Strategisk Overblik, vision, værdier, retning Taktisk Fokusområder, styring,
Læs mereBoligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder
Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen
Læs mereHovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015
Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 En status på mødeafholdelser siden repræsentantskabsmødet i november 2014 er et repræsentantskabsmøde, 5 hovedbestyrelsesmøder.
Læs mereIndkomsterstattende Ydelser/pension
Fællessekretariat Viborg Et samarbejde mellem Boligselskabet Viborg, Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Viborg Kjellerup & Viborg Kommune Ansøgning til Landsbyggefonden September 2011 Udarbejdet
Læs mereBudget for boligsocial helhedsplan
Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereRoskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk
Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel
Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereKLAR TIL NÆSTE SKRIDT?
RENOVERING AFD. 3 NR. 1 AUGUST 2015 04 TEKNIKERNES DOM Dårligt isolerede ydervægge er årsagen til fugt- og kuldeproblemer. VIADUKTVEJ - RINGHOLMSVEJ - FRANK RYGÅRDS VEJ STATIONSVEJ - BAKKEVEJ - LINDHOLM
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereKortlægning af beboerdemokratiets sammensætning dataindsamling primo
Kortlægning af beboerdemokratiets sammensætning dataindsamling primo 212 1 Gennemførelsen af dataindsamlingen Informationerne er indsamlet primo 212 af sermo analyse på foranledning af BL og på basis af
Læs mereStrategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative
Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative hændelser som giver dårlig presse. Især indsats overfor
Læs mereAFDELINGSBESTYRELSEN ARBEJDER BO42. Kursus for afdelingsbestyrelser i Bo42 Dorte Hjerrild, BL Danmarks Almene Boliger Lørdag d. 23.
AFDELINGSBESTYRELSEN ARBEJDER BO42 Kursus for afdelingsbestyrelser i Bo42 Dorte Hjerrild, BL Danmarks Almene Boliger Lørdag d. 23. marts 2019 VELKOMMEN Nyd morgenmaden og det gode selskab Noter dit svar
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereFrivillige ledere...
Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFremtidens beboerdemokrati
Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014 PROGRAM Velkomst v. Haderslev Erhvervsråd Præsentation af kursusforløb v. Gitte Mikkelsen Udgangspunkt og vision v. Haderslev Erhvervsråd
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs merePrækvalifikation til boligsocial helhedsplan
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel
Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereErfaringsgruppe 4. Videre forløb
Erfaringsgruppe 4 Videre forløb Erfaringsgruppe 4 videre forløb På det sidste erfaringsgruppemøde skal gruppen finde fælles arbejdsområder til videre samarbejde, med fokus på anbefalingerne fra AlmenNet
Læs mereSamspil sociale og fysiske indsatser
Samspil sociale og fysiske indsatser Indhold 1. Opsamlet Viden på området 2. De formelle rammer/helhedsplanskrav 3. Udfordringer 4. Samarbejdsområder beboerhåndtering, tryghed 5. Organisering 2016 Almennet/Himmerland
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereBudget for boligsocial helhedsplan
Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Tibberupparken Journal nr.: Jnr: 100884 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 2014 2015 2016 2017 Landsbyggefonden Medfinans.
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereNaboskab, inklusion & fællesskab i boligområdet
Naboskab, inklusion & fællesskab i boligområdet Lokale erfaringer fra samarbejdet med den boligsociale indsats Ida Kunov-Kruse Medlem af afdelingsbestyrelsen Billeder lånt fra fsb og Beboerprojekt Bispebjergs
Læs mereKommissorium ABC helhedsplan
Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereImageløft af udsatte boligområder
Imageløft af udsatte boligområder Imageanalyse Imagehandleplan Imageværktøjer Imagekampagne Det dårlige image i udsatte boligområder er med til at fastholde områderne i en negativ udvikling. Men hvad kan
Læs mereApril Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis
April 2016 Kommunens rolle Albertslund Syd i praksis - Albertslund Syd - Masterplan Syd - Partnerskabsaftale - Styringsdialog - Nye partnerskaber - Dagligdagen i praksis Albertslund Syd 3 boligtyper 6
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereOMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING
OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereVision At skabe de bedste rammer for beboerne ved: Boligen, beboerdemokratiet, organisationen, administrationen og arbejdspladsen.
Beboerindflydelse på udvikling af tidssvarende boliger Beboerindflydelse på udvikling af tidssvarende boliger Velfungerende beboerdemokrati Fremsynet Velfungerende ved åbenhed beboerdemokrati og samarbejde
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereForslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet
Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og
Læs mereSÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere
SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereDel din passion med andre. Et projekt støttet af VELUX FONDEN
Del din passion med andre Et projekt støttet af VELUX FONDEN 1 Projektet fødes: Ideen skabes i Ungeenheden i Odsherred Kommune i samarbejde med Socialt Udviklingscenter i København (Agnete Neidel og Sussi
Læs mere