Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Kløverbo Leder: Helle Bruhn

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Kløverbo 213 Leder: Helle Bruhn

2 Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe 212* Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 29 74,4% 34 72,3% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 6 15,4% 9 19,1% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 4 1,3% 3 6,4% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte,% 1 2,1% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade,%,% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total Generel indsats 25 64,1% 35 74,5% Fokuseret indsats 9 23,1% 7 14,9% Særlig indsats 5 12,8% 5 1,6% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,6% ,6% Antal timer - Pædagogiske assistenter,%,% Antal timer - Pædagogmedhjælpere 55 27,4% 6 28,4% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) 5,2 4,5 1 6 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever 13,85% 1,6% 8,47% 17,9%,66% 7,94% Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? 2 2 *212 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 213 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Lederens kommentar til talmaterialet Kommentar til personalets sygefravær: Vi er en meget stabil og positiv personalegruppe, og årsagen til den høje fraværsprocent skyldes udelukkende at vi er ramt af en langtidssygemelding, som forventes at ophøre med udgangen af marts 214. Vi har samtidig haft 2 medarbejder på barsel. Det har betydet mange vikarer i huset og reduktion af personaletimer. Kommentar til hvor mange computere børnene har adgang til: Vi forventer at indkøbe 2 Ipads i 214. Kommentar til om lederen har diplom i ledelse: Diplom i ledelse afsluttes i juni 214.

4 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 213 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 213? For vores vedkommende fik vi tildelt 7,7 pædagog timer pr uge. Det er omregnet til kr årligt. Hvad har i brugt pengene til? Det fik stor betydning for os at det ikke længere var sommerferie lukning for i stedet for at kunne sende 1 medarbejder af sted til fælles pasning i en af de 5 institutioner vi plejede at have åbent sammen med, var det nødvendigt at have 3 personaler på arbejde pr uge, så der blev et minimum af tid hvor personalet var alene på arbejde og det på trods af at der var meget få børn tilmeldt. Så de par timer der efter ovenstående var til rest, valgte vi at bruge til ekstra medhjælper timer.

5 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? Vi brugte DCUM s spørgeskema Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige, til at spørge, ca. 15 børn i denne aldersklasse. Se læreplaner på Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til : Det fysiske børnemiljø; drejer sig om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet samt er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Vi lægger vægt på at børnehaven skal være et rart sted at være. Der skal være rum til de vilde lege, til fordyelse og til kreativ udfoldelse. Der skal være plads til at alle børn kan profilere af at komme i børnehaven. Derfor prøver vi at udnytte vore kvadratmeter så det passer til den givne børnegruppe vi har så det både er sikkert og udfordrende. Vi har desværre ikke kunnet opfylde enkelte børns ønsker om at hele børnehaven var lavet af chokolade eller at der var en swimming pool :). Men vi kan tilgengæld byde børnene en hverdag med mange andre facetter af læring. Det psykiske børnemiljø; handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler blandt andet om konstruktiv gruppedynamik uden eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til trivsel og en positiv hverdag. Vi har dagligt fokus på det psykiske miljø, fordi det er et at de afgørende punkter for om børnene føler sig trykke og trives og dermed er parate til at "vokse". En del børn gav i deres udagn, udtryk for at de oplevede at der bliver snakket grimt om og til hinanden. Og at de indimellem oplever sig drillet og andre drillet, så de bliver kede af det. Vi har oplevet at det grimme sprog og mobning var et stigende problem børnene imellem. Derfor valgte vi at sætte fokus på grimt sprog og drilleri/mobning. Det gør vi bl.a. med at bruge redskabet fri for mobberi og samtidig have et stor fokus på sproget og hvordan vi taler med og om hinanden. Tilgengæld oplevede alle de spurgte børn sig mødt af de voksne, at de får hjælp af de voksne og de voksne er gode at snakke med. Det æstetiske børnemiljø. handler konkret om, hvordan omgivelser, indretning, atmosfære og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns fantasi, udvikling, oplevelser, handlinger og lyst til at udfolde sig. På baggrund af Kolding kommunes vision, "vi designer livet" har vi har i løbet af 213 arbejdet med design og æstetik. Både på ledelsesplan og medarbejderplan, med løbende kurser og uddannelser. Det har givet en baggrundsviden der er ballast til at kunne implementere det i børnegruppen, så det giver mening. Derfor er vi stadig i gang med at "designe" hvordan det ser ud her hos os og hvordan vi implemterer det i børnehøjde.

6 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn 8 6 år Børnehaven Kløverbo: indskoling alle år 6 4 år 5 3 år 4 2 år 3 1 år 82 mdr 41 mdr

7 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Kompetenceprofilen viser et øjebliksbillede af børn født mellem den 1. januar og 31. december 28. Diagramsøjlerne på kompetenceprofilen viser et meget godt billede af det vi oplever i hverdagen. Vi tilrettelægger vores hverdag og aktiviteter efter den aktuelle børnegruppe vi har, men kompetenceprofilen giver også et godt billede af hvilke kompetencer der kan være brug for at styrke og videreudvikle. Resultatet af diagramsøjlerne under sociale og personlige kompetencer er også det vi oplever i hverdagen. Vi har mange børn der har svært ved at indgå i sociale relationer og i fællesskabet. Mange børn er i høj grad præget af individualitet og mange frie valg i en tidlig alder, så det at skulle indgå i et børnefælleskab med krav om at kunne; give, dele, og indrette sig, er rigtig svært for dem. Børnene skal derfor bruge rigtig mange ressourcer på, at indgå i de relationer og i fællesskabet. Det har betydet at vi har arbejdet rigtig meget med at styrke kompetencerne på netop de to områder, for at gøre det lettere for børnene at indgå i fælleskabet og relationen og dermed generere mere overskud for det enkelte barn at kunne deltage i de andre lærings arenaer vi også tilbyder. Ud over den daglige anerkendende indsats for at styrke de personlige og sociale kompetencer, har vi også valgt at sætte gang i fri for mobberi, som styrker børnenes indsigt, indlevelse og respekten for hinanden og hinandens forskelligheder som kan være med til at forebygge mobning, men også fremmer inklusionen af det enkelte barn. Vi har desuden for første gang i mange år, 6 børn der skoleudsættes. Vi har stor fokus på børnenes sprog og sprogforståelse fordi vi tillægger sproget stor betydning for børnenes trivsel og som er et af de vigtigste redskaber et barn har brug for i relationen og fællesskabet, til at udtrykke meninger, følelser og holdninger med. Søjlerne viser tydeligt at det er et lille fald i de sproglige kompetencer, som også kommer til udtryk i de sociale sammenhænge som mange har svært ved. Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.