FOLKETINGSVALGET DEN 26. APRIL 1920 STATISTISKE MEDDELELSER. `r)-t 1 ELECTIONS AU FOLKETING LE 26 AVRIL 1920 KOBENHAVN DANMARKS STATISTIK.

Transkript

1 V DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 60. BIND 3. ILEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 60 3me LIVRAISON FOLKETINGSVALGET DEN 26. APRIL 1920 ELECTIONS AU FOLKETING LE 26 AVRIL 1920 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE LA STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1920 DANMARKS STATISTIK BiBLIOTEKET `r)t

2 o I

3 Forord. I Fortsaettelse af Departementets tidligere Redegorelser for Resultaterne af Valgene til Folketinget (jfr. omstaaende Literaturfortegnelse) meddeles i naervaerende Hafte Resultatet af Folketingsvalget den 26. April Folketingsvalget 1920 fandt Sted paa Orundlag af den ny Valglov af 11. April 1920, og de aendrede Valglovsregler medferte en anden Opstilling of de statistiske Oplysninger end den saedvanlige, ligesom de paa visse Punkter har udelukket, at Sammenligninger med tidligere Folketingsvalg har kunnet foretages, men Haftet indeholder ievrigt de samme Oplysninger som tidligere om Folketal, Valgertal og Valgdeltagelse i ene, om de opstillede Kandidater, dares Livsstilling, Hjemsted og Partifarve, samt om Antallet af de Stemmer, de fik ved Valget. Som et sarligt Afenit er Opgorelsen af Folketingsmandaternes og Tillagsmandaternes Fordeling meddelt. Beregningen af disse blev paa Indenrigsministeriets Foranledning foretaget af Departementet og offentliggjort i»statistiske Efterretninger«Nr. 8 den 2. Maj I de indledende Bemarkninger (Side 7) er givet en kort Oversigt over de vasentligste Forandringer i Valgsystemet, som Loven af 11. April' medferte, ligesom der Side 21 er anfort et Eksempel, der viser, hvorledes de ved Loven indforte Regler om Stemmeoverforing virker. Til Belysning af Valgernes Benyttelse af den ved Loven aabnede Adgang til at stemme paa andre of et Partis Kandidater end den i Opstillingskredsen opstillede har Departementet gennem Amtsvalgbestyrelserne indhentet udferlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen rattles trykte i Afenit IV. En statistisk Undersogelse of disse Oplysninger er meddelt i de indledende Bemarkninger Side 22 ff. Valget paa Faeroerne fandt ikke Sted samtidigt med de evrige Valg, men afholdtes forst den 26. Maj. Den udferlige Indberetning om Valget 1*

4 indkom forst den 12. Juni og er trykt som Bilag Side 122; medens der paa Side 60 er anfert Udfaldet of Valget ifelge telegrafisk Ind beretning. For at lette Oversigten er i Slutningen of Hseftet meddelt en alfabetisk Navnefortegnelse over alle Folketingskandidater. Det statistiske Departement i Juni ADOLPH TENSEN. Vilhelm Elberling. Fm.

5 Indholdsfortegnelse. Tekstafdeling. 1. Indledende Bemærkninger 7 2. Folketingsvalget den 26. April a. e og Afstemningsafdelinger 9 b. Vaalgerantallet 10 c. Valgdeltagelsen 12 d. Politiske Partier og Kandidaterne 15 e. Kandidatudvælgelsen 18 f. Vælgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret 22 Tabelafdeling. lste Afsnit. Afstemningen ved Folketingsvalget den 26. April 1920 i de enkelte Opstillingskredse og Kommuner: Tabel 1. A. Hovedstadens Omraade 29 B. Oernes Omraade 29 C. Jyllands Omraade 43 D. Valget paa Færeerne den 26. Maj det Afsnit. Opgerelsen af Folketingsmandaternes og Tillægsmandaternes Fordeling ved Valget den 26. April Tabel 2 a c. Oversigtstabeller vedr. Stemmefordelingen Beregning af og Amtsmandater Beregning af Partiernes Tillægsmandater Samlet Opgivelse af Folketingsmandaterne samt Angivelse af Fordelingstallene 78 3die Afsnit. De opstillede Kandidater og og Amtsvalgbestyrelsernes Udvælgelse of Folketingsmænd 80 4de Afsnit. Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse 94 Tillæg. Suppleringsvalget i Svendborg Amts 2. Valgkreds (Gudme) den 18. Februar Side Navneregister 117 Bilag. Valget paa Færeerne d. 26. Maj Endelig Redegorelse 122

6 Tidligere udgivne Publikationer vedrerende Rigsdagsvalg: Valgene til den grundlovgivende Rigsdag. Statist. Tabelværk, Ældste Række, 17. Hfte. Folketingsvalgene Statist. Tabelv., Ny Række, 2. Bd. Folketingsvalgene 1852 og Statist. Tabelv., Ny Række, 9. Bd. Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og Statist. Medd., 2. R., 1. Bd., H. IV Folketingsvalgene 1869, 1872 og Statist. Medd., 2. R., 12. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1876 og Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1881 og Statist. Medd., 3. R., 8. Bd.; H. I. Folketingsvalgene 1887, 1890 og Statist. Medd., 3. R., 13. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1895 og Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. IV. Folketings_álgene Statist. Medd., 4. R., 10. Bd., H. II. Folketingsvalgene Statist. Medd., 4. R., 13. Bd., H. VI. Folketingsvalgene Statist. Medd., 4. R., 22. Bd., H. I. Folketingsvalgene Statist. Medd., 4. R., 31. Bd., H. VI. Folketingsvalgene Statist. Medd., 4. R., 35. Bd., H. II. Folketingsvalgene Statist. Medd., 4. R., 42. Bd., H. III. Folketingsvalgene Statist. Medd., 4. R., 48. Bd., H. I. Rigsdagsvalgene AprilMaj Statist. Medd., 4. R., 57. Bd., H. I. I Statistisk Aarbog, , findes derhos tabellariske Oversigter over Valgmandsvalgene til Landstinget siden 1898,

7 1. Indledende Bemwrkninger. Ved Valgloven of 11. April 1920 blev Fremgangsmaaden ved Valg of Medlemmer til Folketinget forandret paa afgorende Punkter. I Tilslutning til den Redegerelse for Udviklingen siden 1848, der blev givet i Statistiske Meddelelser 4. Rakke 57. Bd. Hafte 1, Side 7 ff., skai derfor her gives en kort Fremstilling al de Forandringer i Valgmaa den, som indfortes ved Loven of Det tidligere Valgsystem kan karakteriseres som Flertalsvalg i Enkeltmandskredse; indtil 1915 bevaredes Systemet rent, men ved Valgloven of 10. Maj 1915 knyttedes til valgene et Antal Tillagsmandater, hvormed Hensigten var saa vidt muligt at tilvejebringe fuld Forholdsmassighed i Partiernes samlede Reprasentation, med an dre Ord: Tillagsmandaterne skulde raade Bod paa de Brud paa For holdsmassighed, som kan opstaa ved Anvendelse of Flertalsvalg i Enkeltmandskredse. Med Loven of 1920 opgaves Enkeltmandskredsene som Grundlag for Mandatfordelingen, og der indfortes i Siedet herfor Forholdstalsvalg i storre e (Amts eller Storkredse); som yderligere Garanti for at tilvejebringe den enskede fulde Forholdsmassighed i Reprasentation knyttedes hertil en Fordeling of Tillagsmandater. I de enkelte Amts eller Storkredse valges et Flertal of Reprasentanter (fra 2 til 7) med Benyttelse of den D'Hondtske Fordelingsregel. For Landet som Helhed og paa Grundlag of Partiernes samlede Stemmetal beregnes derpaa, hvormange Mandater hvert Parti ialt har Krav paa, og Tillagsmandaterne fordeles derefter saaledes, at dette Krav saa vidt muligt tilfredsstilles. Valg of fiere Reprasentanter i een Valgkreds finder som Regel Sted som Listevalg, saaledes som det for Eksempel sker ved de kommunale

8 III 8 Valg her i Landet; herved bliver Velgeren bundet i sit Valg of den Rekkefolge, hvori Kandidaterne er opferte paa Listen. Etter det ved Valgloven of 1920 indforte System foreligger der vel ogsaa en Liste, som anmelden of Partiorganisationerne, men Velgeren staar tildels frit overfor Kandidaternes Rekkefolge, idet han ved at wette Kryds udfor en Kandidats Navn kan give denne Fortrin fremf or de andre. Hertil kommer, at Listen ikke er belles for hele Amtskredsen, idet de tidligere Valgkredse i Amtet er bevarede i uforandret Skikkelse som Opstillings kredse, hvori Kandidatanmeldelse, Opgorelse at Afstemningen o. s. v. finder Sted ganske som hidtil, og hvad der her er det afgorende hvori Partilisten vel skai benyttes som Grundlag ved Stemmesedlens Affattelse, men saaledes at Opstillingskredsens Kandidat adores forst og endda med fremhevede Typer. Hertil knytter Loven saa den Virkning, at hvis Velgeren simpelthen har stemt for et vist Parti uden at angive, hvilken Kandidat han foretrekker, kommer hans Stemme Op stillingskredsens Kandidat til Gode. I sin praktiske Udformning falder Folketingsvalget nu i 3 Afsnit: 1) Stemmeafgivningen med dertil horende Opgorelse i Opstillingskredsen af Stemmefordelingen paa de forskellige Partier, 2) Fordelingen at mandaterne paa Partier indenfor Amtskredsene samt Fordelin gen of Tillegsmandaterne, hvilket foretages ved Indenrigsministeriets Foranstaltning, og endelig 3) Udvelgelsen of Partiernes Representanter, hvilket sker i Amtskredsene ved disses Valgbestyrelser. Ved Udvelgelsen of Partiernes Representanter benyttes Stemmeoverforing paa lignende Maade som ved Valg of Landstingsmend efter Loven of I den tabellariske Fremstilling, der i det folgende gives of Valget den 26. April, finder hvert af de 3 Afsnit behandlet serskilt, og Fremstillingen tjener saaledes til praktisk at belyse Enkelthederne i det ny VaIgsystem.

9 9 III 2. Folketingsvalger den 26. April I Henhold til kgl. aabent grey of 31. Marts 1920 udskreves nyt almindeligt Valg of Medlemmer til Folketinget til Afholdelse Tors dagen den 22. April Da der imidlertid Sendagen den 11. April 1920 blev vedtaget en ny Valglov, der traadte i Kraft straks, udsattes ved kgl. aabent Brev af 12. April s. A. Valgets Afholdelse til Mandagen den 26. April Efter Afstemningens endelige Opgorelse tilstillede Opstillingskredsenes Valgbestyrelser Indenrigsministeriet en bekrzeftet Udskrift af, hvad der var tilfort Valgbogen dm den stedfundne Afstemning (Valglovens 21, 2 Stk.). Paa Grundlag of disse Indberetninger fore tog Departementet, paa Foranledning of Indenrigsministeriet (jfr. 42 og 43), Opgorelsen af, hvor mange Mandater der efter den stedfundne Afstemning tilkom hvert Parti (og Kandidaterne udenfor Partierne) i hver Amtskreds (Storkreds) (jfr. 42) samt en Beregning af, hvorledes de 29 Tillægsmandater skulde fordeles ( 43 ff). En Redegorelse herfor blev offentliggjort i Statistiske Efterretninger 12. Aarg. Nr. 8 og er optrykt i nærværende Hefte som andet Afsnit (Side 61 ff.). Med Benyttelse of Valgbogsudskrifterne, deis fra Opstillingskredsene og dels fra Amts og Storkredsene, er nærværende Hefte udar bejdet. a. e og Afstemningsafdelinger. Beige Valgloven af er Landet inddelt i 23 Amts eller Storkredse. Hvert Amt med Undtagelse af Aarhus Amt codger en Amtskreds; i Aarhus Amt danner hver af de to Amtsraadskredse (Skanderborg og Aarhus) en Amtskreds; iberegnet Feroerne er der saaledes 20 Amtskredse. KobenhavnFrederiksberg er delt i 3 Stor kredse, svarende ganske til Amtskredsene. liver Amtskreds er igen delt i Opstillingskredse, der er de samme som de tidligere 93 Folketingsvalgkredse. Storkredsene i Ho vedstaden er ligeledes delt i Opstillingskredse, svarende tilde tidligere 18 Afstemningskredse. Der er saaledes i det hele 111 Opstillingskredse.

10 Opstillingskredsene udenfor Hovedstaden er, naar bortses fra Færeerne, der har sin egen Inddeling, delt i Valgkommuner, ialt Disse er som Hovedregel de almindelige By og Sognekommuner (1 221 ialt), men hertil kommer 7 af de 23 Kobstadlanddistrikter, som iovrigt i valgretlig Henseende medregnes under Kobstæderne; endvidere 3 Kobstæder og 5 Landkommuner (Aarhus, Odense og Aal borg Kobstæder, GislevEllested i Svendborg Amt, Ranum Overlade Malle og Gunderup Novling i Aalborg Amt, VejbySejlstrup i Hjecrring Amt samt Frederiks i Viborg Amt), som after Valgkredsinddelingen er henlagte under 2 eller 3 Opstillingskredse, og endelig!den Kristians:e, der ikke er indordnet under Kommuneinddelingen. De Valgkommuner er atter delte i A f st e m n i n g s afdelinger til Stemmernes Modtagelse. I 702 Valgkommuner findes kun eet Afstemningssted, i 366 findes 2, i 122 findes 3, i 36 findes 4, i 11 findes 5 og i 1 Kommune 6 Afstemningsafdelinger, alle uden for Hovedstaden. Af Hovedstadens 18 Opstillingskredse har de 12 kun et Afstemningssted, 5 har 2 og 1 har 3 Afstemningssteder, ialt 25. Far oernes Valgkreds er i Henhold til Lov of 28. April 1916 delt i 48 Afstem ningsafdelinger. b. Vælgerantallet. Det samlede Antal Vælgere, hvorved forstaas Summen of Hoved listens Vælgerantal og de paa Tillægslisten opferte Personer, som havde opnaaet Valgret paa Valgdagen, udgjorde den 26. April , hvilket er ca eller 4,3 pct. mere end for 2 Aar siden. Da Valgretsalderen er uforandret den samme som ved Valget i 1918 {29 Aar), maa den ret betydelige Vækst i Vælgertallet were et Udtryk for Valglisternes nejagtigere Udarbejdelse, thi Befolkningen i Alminde lighed er ikke i de to Aar steget med mere end ca. 2 pct. Befolkningen pr. 1. April i Aar kan anslaas til ca , og Vaelgerkorpset udger saaledes godt to Femtedele (41,9 pct.) of den hele Befolkning. Fordelt paa de 3 Hovedlandsdele (Hovedstaden, Oernes og Jyllands Omraader) er Vælgerantallet felgende:

11 Antal Vælgere pct. Mandater Vælgere pr, Mandat Hovedstaden ,s Orense Omraade ,s Jyllands Omraade , Tilsammen ,o DAt ses af Tabellen, at godt en Femtedel af Vmlgerne findes i Hovedstaden, noget over en Tredjedel i 0erneS Omraade og ca. to Femtedele i Jyllands Omraade. Til Belysning af disse Tal er i Tabellen vedfejet det Antal Mandater, hvert af de 3 Omraader efter Valgloven emigre. I Gennemsnit svarer der herefter Vmlgere til et Mandat i Hovedstaden, til et Mandat paa Oerne og til et jydsk Mandat; for Landet som Helhed svarer der til et Mandat Vmlgere. Ved Bedommelsen af disse Tal maa det erindres, at de kun er Udtryk for Forskelligheder i den»lokale«reprmsentation, idet den»politiske«reprmsentation bliver fuldt forholdsmmssig. Vmlgertallet i de enkelte Opstillingskredse svinger mellem (Vonsildkredsen) og (Kristianshavnsen); I Gennemsnit er Vmlgertallet pr. Opstillingskreds ca I nedenstaaende Oversigt Irælgertal i Opstillingskredsene: Hovedstaden Oerne Jylland Hele Landet »» » » » ( » » » » » »»»» »» 1 under 11600» Tilsammen over ialt

12 III 12 er de 110 Opstillingskredse (idet der er bortset fra Færoerne) fordelte efter Storrelsen of deres Vælgertal, særskilt for hvert of de 3 Omraader. Af de 110 Opstillingskredse har 61 et Vælgerantal, der Jigger under det gennemsnitlige, medens 49 har over Vælgere. Alle Hoved stadens 18 e har over Gennemsnittet; indenfor!ernes Omraade er der omtrent lige mange e med under og over V lger Gennemsnittet, men i Jyllands Omraade har de fire Femtedele al ene et Vælgertal under Gennemsnittet. c. Valgdeltagelsen. Ved Folketingsvalget den 26. April d. A. afgav Vælgere af ialt Valgberettigede deres Stemme; Valgdeltagelsen var saaledes 80,6 pct. eller 5,2 pct. storre end ved Valget i 1918, da ialt 75,4 pct. af de Stemmeberettigede afgav Stemme, og Stemmepro centen er nu hejere end ved noget tidligere Folketingsvalg. Valgdeltagelsen ved Valget den 26. April fremgaar i ovrigt af nedenstaaende Oversigt. Antal Vælgere Heraf stemte Af de afgivne Stemmer var ugyldige lait pct. lait pct. Hovedstaden , ,52 Oernes Omraade , ,27 Jyllands , ,25 Tilsammen , ,31 Som Tabellen viser, var Valgdeltagelsen storst i Jylland (82,2 pct.), noget mindre paa Herne (80,1 pct.) og mindst i Hovedstaden (78,7). Af de Stemmesedler, der blev afgivet ved Valget, blev kasserede enten som ugyldige eller som blanke. Af samtlige Stemmesed ler gik saaledes kun 0,31 pct. til Spilde, hvilket procentvis betyder en Bedring af Forholdet sammenlignet med de tidligere Yalgresultater. Ved Valget 1901 blev 1,5 pct. af Stemmesedlerne kasserede, men de folgende Valg viste i saa Henseende Fremgang, og i 1913 var Ugyldig

13 hedsprocenten sunket til 0,s pct. Ved Valget i 1918 sank Ugyldigheds procenten yderligere til O,38, trods den st nrke Foregelse at Vælgerkorpset. Stemmesedlemes forandrede Udseende ved Valget i Aar har saaledes ikke medfort fiere Fejltagelser fra Vwlgernes Side, idet det relative Antal of ugyldige Stemmesedler tværtimod er mindre end ved Valget i Ved Valget stemte 80,6 pct. of samtlige Vtnlgere, og en Opgorelse for hver of de 22 Amts og Storkredse viser, at den gennemsnitlige Stemmeprocent i disse svingede fra 77,6 pct. til 85,2 pct., et ikke særligt stærkt Udsving fra det gennemsnitlige. Nedenfor er de 22 Amts og Storkredse opferte i Orden efter Storrelsen of Stemmeprocenten. Stemmeprocent Stemmeprocent 1. Ringkebing Amtskreds... 81,s. 12. Svendborg Amtskreds 80,5 2. Vejle... 84,5 13. Prmste 80,4 3. Sore... 82,6 14. Kebenhavns 79,7 4. Randers... 82,6 16. Holbmk 79,3 6. Skanderborg... 82,6 16. Vestre Storkreds 79,2 6. Ribs... 82,3 17. Ostre 79,2 7. Thisted... 81,s 18. Frederiksborg Amtskreds 78,6 8. Aarhus... 81,7 19. Maribo 78, Odense... 81,2 20. Hjerring 78,2 10. Aalborg 81,1 21. Bornholms 78,o 11. Viborg 80,s 22. Sender Storkreds 77,s Valgdeltagelsen har gennemgaaende vmret sterst i de jydske Amtskredse, of hvilke kun een, Hjorring Amtskreds med en Procent paa 78,2, ligger under Landsgennemsnittet. Af Amtskredsene paa 0erne har Sore Amtskreds og de to fynske e over Landsgennemsnittet; de 3 Hovedstadskredse ligger alle under dette, og Sondre Storkreds har den laveste Stemmeprocent of alle, nemlig kun 77,6 pct. En Opgorelse of Stemmeprocenten særskilt i liver of de 110 Op stillingskredse viser naturligvis starre Udslag fra Gennemsnittet, idet Valgdeltagelsen svinger fra 72,o pct. i Viborg Amts 1ste til 87,7 i Ringkebing Amts 6te. I omstaaende Tabel er de 110 Opstillingskredse grupperede efter Storrelsen of Stemmeprocenten.

14 . e med en Afstemningsprocent paa pct pct pct pet. under 70 pet. I alt e Hovedstaden Demos Omraade Jyllands Omraade» »» 18; Hele Landet { r Over Halvdelen of Opstillingskredsene havde en Valgdeltagelse paa mellem 80 og 85 pct., og i 12, hvoraf Storstedelen i Jylland, var Valgdeltagelsen endogsaa mellem 85 og 90 pct. 36 Opstillingskredse havde en Stemmeprocent paa mellem 75 og 79 og kun 5 en Stemmeprocent, der er lavere. Naar det erindres, at Stemmeprocenten ved. sidste Valg var 75,4 pct., vil det ses, hvor almindeligt Valgdeltagelsen er steget over hele Landet. I Tabellerne i 1. Afsnit er Stemmeprocenten beregnet for samtlige Valgkommuner samt for de 18 Afstemningskredse i Hovedstaden. I nedenstaaende Tabel er givet en samlet Over sigt over Valgdeltagelsen i disse Kommuner. Stemmeprocent Rovedstaden!Danes Omraade Jyllands Omraade Hele Landet pct Tilsammen 1) Herunder 33 færeske»» I 4 4»» » e » »» » ,1 2811') Kommuner.

15 I over 5 pct. of Kommunerne (67 ialt) var Valgdeltagelsen over 90 pct., og i 4 of disse endogsaa over 95 pct. Disse 4 Kommuner var Aalborg Frue Landsogn (950 pct.) og Vildbjerg Novling (95,o pct.), Husby (96,8 pct.) og Raasted (100 pct.) alle 3 i Ringkobing Amt. Over 3 Femtedele of Valgkommunerne (ialt 771 eller 61,2 pct.) havde en Stemmeprocent paa mellem 80 og 90 pct., og i godt 3 Tiendedele ai dem (382 eller 30,8 pct.) var Stemmeprocenten mellem 70 og 80. I 32 Kommuner stemte der mellem 60 og 7á pct. og i 4 (Hirtsholmen, Fuur, Durup Tendering og i Nibe Kobstad) stemte kun mellem 50 og 60 pct. af Vælgerne. En Sammenligning med Stemmeprocenterne i Valgkommunerne ved Valget i 1918 (jfr. sidste Kolonne i Tabellen) viser Forskydnin gen til hojere Stemmeprocenter ved Valget d. Politiske Partier og Kandidaterne. Paa samme Maade som efter den tidligere Valglov indgaar efter Valgloven af 1920 de politiske Partier som officielt anerkendt Led i Valget, idet den anvendte Forholdstalsvalgmaade kræver dette Mel lemled for at faa et Grundlag for Tillægsmandaternes Fordeling.»Partierne«meddeles of Folketingets Formand Indenrigsministeriet til Bekendtgorelse, ligesom ny Partier (paa mindst Vælgere) kan anmeldes for samme Ministerium indtil 14 Dage for Valget. Ifolge Indenrigsministeriets Meddelelse af 17. April var der til Deltagelse i Folketingsvalget gennem Folketingets Formand anmeldt folgende 7 Partier, som herefter opfylder Valglovens Betingelser for at kunne komme i Betragtning ved Tillægsmandaternes Fordeling: 1. Centrum. 2. Erhvervspartiet. 3. Det frie Socialdemokrati. 4. Det konservative FoIkeparti. 5. Det radikale Venstre. 6. Det socialdemokratiske Parti. 7. Venstre.

16 HI 16 Anmeldelse af noget nyt Parti fandt ikke Sted. Medens de 4 sidstmevnte Partier opstillede Kandidater i samtlige Storkredse og Amtskredse, opstillede Partiet»Centrum«kun Kandidater i Hovedstadens 3 Storkredse samt i Kobenhavns og Aalborg Amtskredse, og»det frie Socialdemokrati«kun i Hovedstadens Stor kredse samt i Odense og Ribe Amtskredse.»Erhvervspartiet«opstil lede Kandidater i samtlige e undtagen 1Vtaribo, Odense, Hjorring, Aalborg, Viborg og Ringkobing Amtskredse. Foruden Kandidater af de anmeldte Partier opstilledes 11 Kandidater udenfor Partierne; de 11 Kandidater var saakaldte»venstre Socialister«. Antallet af Kandidater ved Valget den 26. April var ialt 438, hvoraf 18 var Kvinder. Ved sidste Folketingsvalg (1918) var Antallet af Kandidater kun 402, men heraf var 41 Kvinder. Kandidaternes Fordeling efter Partifarve og efter den Landsdel, hvori de var op stillede, fremgaar af nedenstaaende Oversigt. Valget 1920: Centrum Erhvervspartiet Frie Socialdemokrati Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre Udenfor Partierne lait Kandidater Heraf Kvinder Valget f Ialt Kandidater Heraf Kvinder... t Rovedstaden Oerne Jylland Tilsammen Valget ) I Tabelafdelingens 3. Af snit findes Navnene paa samtlige Kandidater opforte med Angivelse af Livsstilling og Boptel i Overens stemmelse med Anmeldelserne for Valgbestyrelserne. 1) Heraf 31 Kandidater af Det ny Hejre.

17 I 17 III Efter Livsstilling fordelte Kandidaterne sig saaledes: Rovedetaden Valget 1920 berne Jylland Tilsammen Valget 1918 Professorer, Lærere Leger, Dyrlæger.. Præster Sagforere... Militærpersoner Andre Statstjenestemænd o.l. Godsejere, Proprietærer... Gaardejere. _ Husmænd, Parcel, Fiskere Haandværkere, Industridriv: Arbejdere Handlende Bladudg., Redakt., Journal.. Forretningsferere, Direkterer Andre og uangivne Tilsammen » » » _ Ì e e De 139 Kandidater, som opnaaede Valg som Medlemmer af Folketin get, fordeler sig ef ter Livsstilling og Parti som vist i nedenstaaende Tabel : Erhvervspartiet Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiet Venstre I alt Professorer, Leerere» Leger, Dyrlæger...» 1 e e 1 2 Presto»» 2 e 2 4 Sagferere» 4 2 1» 7 Militærpersoner e 2»»» 2 Andre Statstjenestemænd e Godsejere, Proprietærer e 4 e» 1 5 Gaardejere» 2 3 e Husmnd. e e Haandv. og Industridriv Arbejdere..» 1 e 1» 2. Handlende 2 1» 1 e 4 Bladudg.,Redakt.,Journal.» Forretningsf., Direkterer»» Andre Tilsammen i Stat istieke Meddelelser. 4. R ekke

18 18 Af de valgte Folketingsmedlemmer havde 102 ogsaa forinden Valget Stede i Folketinget, medens 37 var nyvalgte; af disse 37 havde dog 2 tidligere haft Stede i Tinget, og et nyvalgt Medlem var Medlem af Landstinget og nedlagde sit Mandat som saadant. Af det nyvalgte Folketing var 3 Kvinder, henholdsvis sluttende sig til»det konserva tive Folkeparti«,»Det radikale Venstre«og»Socialdemokratiet«; i det: opleste Folketing havde 4 Kvinder Stede. Nedenstaaende Oversigt viser de 139 Folketingsmends Fordeling efter Partier og Landsdele med Angivelse af, om de tidligere var Medlemmer af Folketinget eller ikke. Erhvervspartiet Koneervative Polkeparti Radikale Venstre Socialderookratiske Parti Venstre Tilsammene Iq Hoved f Genvalgte...» » 18 staden t Nyvalgte » s» 6 Manes f Genvalgte...» Omraade t Nyvalgte » Jyllands f Genvalgte...» Omraade t Nyvalgte Genvalgte...» H e l e Nyvalgte Landet Tilsammen S e. Kandidatudvelgelsen. Ifelge Valglovens 46 finder Kandidatudvelgelsen Sted, saasnart Amtsvalgbestyrelserne (og valgbestyrelserne) fra Indenrigsministeriet har faaet Meddelelse om det Antal Kandidater, der skai velges for en indenfor hvert Parti, hvilket Antal ei afhengigt of Tillegsmandaternes Fordeling. Kandidatudvelgelsen vil saaledes i Praksis forst kunne finde Sted en Ugestid efter Stemmegivningen. Udvelgelsen af Kandidater foretagés setakilt for hvert Parti paa. Grundlag af det Antal Stemmer, hver of Partiets Kandidater har faaet

19 19 In ved Valget. Da Kandidatenre kan erholde Stemmer ogsaa fra andre e i Amtet end fra dem, hvori de er opstillede, kan Udva]gelsen ikke finde Sted paa Grundlag af de i Opstillingskredsene foretagne Opt ellinger, der kun gaar ud paa at konstatere' det Antal Stemmer, der afgaves for hvert Parti. Ti] Konstatering af Kandidaternes Stemme tal finder der derfor ved Amtsvalgbestyrelsen en fornyet Optælling af Stemmesedlerne Sted, og i 3die Afsnit er Resultatet af denne Stemmeoptælling meddelt for alle de Kandidater, som kunne komme i Betragtning ved Udvælgelsen; skai nemlig et Parti ingen Mandater have i Amtskredsen, er en Opt elling af Stemmerne for Partiets Kandidater overflodig, og believer ifolge Loven ikke at foretages. For at blive erklæret for valgt kræves det, at Kandidaten entert har opnaaet et Antal Stemmer, der er lig eller starre end Fordelingstal let, eller efter Stemmeoverforing faar dette Antal Stemmer. Fordelingstallet findes ved at dividere Partiets samlede Stemmetal i en med et Tal, der er een starre end det Antal Kandidater, Partiet skai have valgt i en; de forskellige Fordelingstal, der fandt Anvendelse ved Valget, findes anfart i Tabel 7, Side 78. Nedenstaaende Oversigt viser, hvormange af de 139 Kandidater der blev valgte, fordi derer med Fordelingstallet Hovedstaden Herne Jylland Y Antal Kandidater valgte Hele Landet ved Stemmeoverforing Hovedstaden Herne Jylland Y Hele Landet Ialt Kandidater Erhvervspartiet» »» 2 4 Konserv. Folkeparti Radikale Venstre l 2» Socialdemokratiet s Venstre Tilsammen Stemmetal var hojere end Fordelingstallet, og hvormange der opnaaede Valg som Folge of Stemmeoverforing; Oplysningerne gives i Tabellen særskilt for hvert Parti og for hvert Omraade. Det vil ses, at noget over de to Femtedele of Valgene afgjordes 2*

20 III 20 ved, at Kandidaterne havde opnaaet Fordelingstallet. Dette vil naturligvis altid indtræffe, hvor der kun er opstillet een eller to Kan didater af samme Parti i en, og dette var Tilfaeldet ved 8 af de neunte 58 Valg med Fordelingstal. Hvor Kandidaterne ikke har opnaaet Fordelingstallet, finder Stemmeoverforing Sted, hvilket kan indtræffe paa to Maader; deis nemlig, fordi en valgt Kandidat har faaet et Stemmetal, der Jigger over Fordelingstallet, i hvilket Tilf ede de overskydende Stemmer bliver at overfore tit Fordel for den Kandidat, der paa de som Overskud udtrukne Stemmesedler staar opfert som Nr. 2 eller, hvis Vmlgeren har benyttet sig of sin Ret til at fravige Stemmesedlens Kandidatrmkke folge, skai betragtes som Nr. 2; dels derved, at Stemmesedlerne for den Kandidat, der har faaet færrest Stemmer, overfores paa samme Maade til de Kandidater, der staar som Nr. 2 paa disse Stemmesedler. Ved Stemmeoverforingen opnaas en vis Tilnmrmelse til Listevalgets Principper, idet den gennem Partilisten fastslaaede R ekkefolge vil kunne sikre en Kandidats Valg, selvom Vmlgerne ikke har givet ham saamange Stemmer, sour andre Kandidater af samme Parti i en har opnaaet. I 13 Tilfmlde indtraf dette ved Valget den 26., nemlig I Fondle for Kobenhavns Amtskr. Frederiksborg Presto Svendborg Odense Hjorring Vejle Konservative Folkeparti og Socialdemokr. Parti. Socialdemokratiske Parti. Radikale Venstre og Venstre. Socialdemokratiske Parti og Venstre. Konservative Folkeparti. Radikale Venstre og Venstre. Venstre. De nmvnte 13 Tilfmlde udgor ca. 9,3 pct. af alle Valg. Det skal i denne Forbindelse bemmrkes, at Partilistens Indflydelse aldrig vil kunne hindre, at den Kandidat, der har faaet et Stemmetal, der er starre end Fordelingstallet, bliver valgt, og at den paa den anden Side i Regelen ikke vil kunne bevirke, at den Kandidat, der har faaet lamest Stemmer, opnaar Valg; kun ved Stemmeoverforing fra een Kandidat, der har faaet over Fordelingstallet, vil dette kunne indtræffe, men dette skete iovrigt netop ved dette Valg for det Konservative Folkeparti i Kobenhavns Amt og for Partiet Venstre i Hjorring Amt.

21 Til Belysning af, hvorledes Partilistens Rækkefolge virker i Forbindelse med Reglern om Stemmeoverforing, skai der her gives et Eksempel valgt saaledes, at de forskellige Sider of Stemmeoverforingen belyses. I en Amtskreds med 5 Kandidater A, B, C, D, og E, opstillede i hver sin og of Partiet anmeldte i den angivne Orden, teenkes der afgivet Stemmer, og der skal vælges 3 Kandidater. Fordelingstallet bliver : 4 = Fordelingen of Stemmerne paa Kandidaterne er som angivet i nedenstaaende Tabel, der tillige viser Stemmeoverforingen. Fordelingstal: Kandidaterne: A B C D E Tils Stemmer i Opstillings kredsene Tils Valgt som Nr lste Stemmeoverfering _ Herefter havde Men Stemmeoverforing ± Herefter havde Valgt som Nr. 2 _ die Stemmeoverforing Herefter havde ' Stedfortrae Valgt corn Stedfortra; der Nr. 1 Nr. 3 der Nr. 2 B, der har faaet fiere Stemmer end Fordelingstallet, bliver valgt som Nr. 1. Ved late Stemmeoverforing drejer det sig om at overfore Kandidaten B's Stemmeoverskud paa 1100, det vil sige en Sjettedel af de Stemmer, han har faaet. Ved omhyggeligt Udtræk vil der sandsynligvis overferes 1/e af de Stemmer, B har faaet ì lste, 1/6 af dem, han har faaet i 2den o. s. fr., og da Stemmesedlerne er forskellige i de forskellige Opstillingskredse, vil Stemmeoverforingen falde saaledes ad: Stemmesedlens At overfore: Overfores til: Udseende: ABODE late 1/B of 300 St. = 50 St. A BACDE 2den 5400 = 900 A, idet B slettes. CABDE 3die C DABCE 4de 180 = 30 D EABCD Ste 120 = 20 E

22 III 22 Da ingen Kandidat opnaar Valg efter lste Stemmeoverforing, bliver de Stemmer at overfere, der er afgivet for E, idet denne Kandidat nu har laveste Stemmetal (1819). De Stemmer, E har faaet i 3die (253) og i 4de (466) vil gaa til de Kandidater, der staar ferst paa Stemmesedlen i disse e, nemlig C og D (jfr. ovenfor), og Resten fear A, idet B jo er valgt. Ved denne Stemmeoverforing opnaar A Valg, og hans Stemmeoverskud (550 Stemmer) bliver derefter at overfere. Naar man ser paa de foran. beskrevne Stemmesedler, vil det ses, at Overskuddet vil gaa til C, undtagen i 4de, hvor D er opfert ferst paa Stemmesedlen. I denne fik A 66 Stemmer, og da A's Stemmeoverskud (550) er 1/11 af de Stemmer, han har opnaaet (6 050), vil der til D blive overfert 1 /il af 66 eller 6 Stemmer. D opnaar herved Stemmer nok til at blive valgt som Nr. 3 (5502 Stemmer); C bliver lste og E 2den Stedfortrmder. Eksemplet tjener deis til at vise Stemmeoverforingens Forlob i Almindelighed, deis viser det Betydningen af at staa opfert paa en gunstig Plads paa Partilisten, idet A bliver valgt og C ikke, short sidstnmvnte har faaet fiere Stemmer. Eksemplet viser ogsaa, at E ikke vilde kunne opnaa Valg, selvom han var stillet ferst paa Listen, idet han, sels om lste Stemmeoverforing fortrinsvis kom ham til Gode, dog vilde have 'Purest Stemmer, hvorefter disse vilde komme til Overforing. Af Eksemplet vil dot ogsaa fremgaa, at hvis der i Opstillingskredsen, for uden den paabudte Optmlling af Partistemmer, foretoges Optmlling af disses Fordeling paa Partiets enkelte Kandidater, vilde den vidtloftige Opgorelse heraf i Amtskredsen kunne undgaas, ligesom det var muligt paa dette Grundlag uden Sortering m. v. af Stemmerne, saa at sige»regnskabsmmssigt«at foretage den hele Stemmeoverforing. f. Vælgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret. Efter de tidligere Valglove indeholdt Stemmesedlerne kun Nav nene paa de i en opstillede Kandidater (i Praksis sjaeldent mere end en af hvert Parti), og Vælgeren kunde kun stemme paa een af disse Kandidater. Efter Valgloven af 1920 opfores paa Stemmesedlen Navnene paa samtlige i Amtskredsen opstillede Kandidater, og Vælgeren har saaledes, foruden at udvælge et Parti at stemme for, tillige Mulighed for at Nudge mellem fiere Kandidater af samme Parti. Han behovede imidlertid ikke at træffe dette Valg, idet han ved at sætte Kryds ved Partibetegnelsen paa Stemmesedlen afgiver sin Stemme til Fordel for den Kandidat, hvis Navn er anfort overst paa denne, d. v. s. Opstillingskredsens Kandidat. Det indforte System gaar saaledes videre end det smdvanlige Listevalg, hvorefter Vælgerne stemmer paa en Række Kandidater i en for hele en fælles Rækkefolge; det nmrmer sig til visse frem mede Valgsystemer, der giver Vælgeren Ret til at numerere den op stillede Listes Kandidater efter den Rækkefolge, hvori han maker

23 23 III dem valgte. Efter Valgloven af 1920 har Vælgeren altsaa kun Ret til at udpege den, han onsker valgt som Nr. 1, medens han iovrigt er bundet ved Listen Rækkefolge. Systemet, der indfortes ved Loven af 11. April, fandt allerede 15 Dage efter Anvendelse ved Valget den 26., og med den korte Tid, der saaledes var for Vælgerne til at gore sig bekendt med Systemet, kunde det neppe ventes, at disse vilde were fortrolige med det og gore Brug af det ved Afstemningen, saa meget mindre, som Presse og Valgorganisationer som Regel anbefalede»afkrydsning ved Parti betegnelsens. Departementet har dog ment, at en Undersogelse af Vælgernes Brug af denne udvidede Stemmeret kunde have Interesse, og har gennem Amtsvalgbestyrelserne tilvejebragt det fornodne Materiale til denne Undersogelse. Som 4de Afsnit i Tabelafdelingen er disse Ind beretninger meddelte. Bearbejdelsen af Indberetningerne har givet det Resultat, at af de Vælgere, for hvilke Oplysninger var tilvejebragte, stemte eller 93,s pct. paa Opstillingskredsens Kandidat, medens kun 6,2 pct. benyttede sig af den Adgang, Loven gav, til at stemme paa andre Kandidater i Amtskredsen. I Hovedstaden havde Vælgerne gennemsnitligt benyttet sig noget mere af den udvidede Stemmeret end i det ovrige Land, idet kun 90 pct. havde stemt paa Opstillings kredsens Kandidat i Hovedstaden mod 94,s pct. uden for demie. Her skai dog anfores, at i Aarhus Amtskreds havde kun 84,i pct. og Thisted Amtskreds kun 89,9 pct. af Vælgerne stemt paa Opstil lingskredsens Kandidat, men det er her lokale (og partimæssige) Forhold, der har gjort deres Indflydelse gældende. Som Hovedregel gelder det, at i Hovedstaden har omkring 10 pct. og udenfor denne knap 5 pct. af Vaelgerne stemt paa andre end Opstillingskredsens Kandidater. Grupperes de 110 Opstillingskredse og de 22 Amts og Storkredse efter den Procentdel af Vælgere, der har stemt paa Opstillingskred sens Kandidat, viser omstaaende Oversigt, hvor ensartet Forholdene

24 I III 24 Stemmeprocent paa Opstillingskredsens Kandidat Hovedstadekredse Opstillingskredse Blandet By og Rene Landkredee Landkredse ITilsammen', antskredse pct Tile pct Ialt e...» 3» 3».» » »» » » » 1 3.» 4» »» 3 1 2»» 2 1 3»» 3» 1»» 1» 2»» 2» » 1» 1 1» 2 1 3» har yttret sig i hele Landet, bortset fra de tidligere anforte Und tagelser. I Tabellen er Hovedstadskredsene udskilte og de evrige Opstillingskredse delte efter, om de kun nimmer Landvelgere eller teller Vielgere baade fra By og Land. Hovedstadskredsene skiller sig i ret betydelig Grad ud fra de andre e, men mellem disse er der ingen nevneverdig Forskel. I 95 e af de 110 har over 9 /10 af Vet gerne stemt paa Opstillingskredsens Kandidat, og i 11 har Stemme proeenten til Fordel for denne vieret mellem 85 og 90. Kun i 4 e, de 3 tidligere nevnte Aarhus e og Hurup en viser lavere Stemmeprocenter for kandidaterne. Betragtes Forholdene for Amtskredsene under eet, viser det sig,

25 25 III at disse grupperer sig mellem Yderpunkterne Aarhus Amtskreds med en Proeent paa 84,1 pct. og Skanderborg Amtskreds med en Procent paa 98,s; i 8 af samtlige Amtskredse har mellem 96 og 97 pct. af Vlgerne stemt paa Opstillingskredsens Kandidat. Medens den foretagne Undersogelse viser ret ensartede Forhold undtagen i Hovedstaden og Aarhus Kobstad, frembyder en Under Hovedstaden: Antal Stemmer Heraf paa Opatillingskredsens Kandidat Konservative Folkeparti ,e Radikale Venstre ,2 Socialdemokratiske Parti ,4 Venstre ,3 ialt pct. Tilsammen ,s 1 Oernes Omraade: Konservative Folkeparti ,9 Radikale Venstre ,4 Socialdemokratiske Parti ,2 Venstre ,4 Jyllands Omraade: Tilsammen ,s Konservative Folkeparti ,o Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti ,9 Venstre, ,6 Tilsammen ,7 Hele Landet: Konservative Folkeparti ,6 Radikale Venstre ,o Socialdemokratiske Parti ,2 Venstre ,6 Tilsammen ,8 Samtlige Pastier ,s

26 . III 26 sogelse af, hvorledes Va lgerne of de forskellige Pastier har benyttet sig af den udvidede Valgret, adskillig Interesse. Da Materialet ikke er brugeligt for Smaapartiernes Vedkommende, er disse ikke med tagne her, og for Erhvervspartiet skai kun anferes, at i Hovedstaden stemte af ca Vælgere de eller 81 pct. paa Opstillings kredsens Kandidat. For de 4 store Pastier er der i Tabellen Side 25 givet en samlet Oversigt. Mest ensartede er Forholdene med Hensyn til de socialdemo kratiske Vælgere, idet omkring 97 pct. af disse har stemt paa Opstil lingskredsens Kandidat saavel i Hovedstaden. sons udenfor denne. Venstrevælgerne har udenfor Hovedstaden ligeledes stemt stærkt paa Opstillingskredsens Kandidat (ca. 95,s pct.), medens Procenten i Hovedstaden er temmelig Lille (kun 67,3 pct.). Noget tilsvarende golden de radikale Vælgere, hvoraf i Hovedstaden 75 pct. har stemt for kandidaten og udenfor denne henholdsvis 95 og 94 pct. i Ciernes og i Jyllands Omraade. Paa Berne viser Procenten for det Konservative Folkeparti sig ligeledes at were omkring 95, men i Hovedstaden stemte kun ca. 88 og i Jylland kun 82 pct. of Væl gerne paa kandidaten; for Jyllands Vedkommende er det For holdene i Aarhus og Thisted Amtskredse, der bringer Procenten saa langt ned. Undersoges Forholdet for hver of de 22 Amts og Storkredse og fordeles disse efter Stemmeprocenten paa kandidaten seer skilt for hvert of de 4 Pastier, faas felgende Oversigt: Stemmeprocent Konservative Folkeparti Radikale Ventre Socialdemokratiske Parti Venstre TiL9ammen 9599 pct » e »» e e 2»» e 2 4 Under 70 pct 1 e» 1 2 Uoplyst 2»»» 2 Tilsammen

27 n. Medens de socialdemokratiske Vaelgere i 27 III alle Amtskredse og Venstres overalt udenfor Hovedstaden Stemmer stærkt paa Opstil lingskredsens Kandidat, viser de 2 andre Partier stærkere Tilbojelighed til at stemme paa andre Kandidater. Som»uoplyst«er i Tabellen opfert 2 Amtskredse, hvori det konservative Folkeparti kun havde een Kandidat paa Valg, og i hvilke Vaelgerne derfor ikke har caret stillet overfor det her belyste Forhold. I nedenstaaende Tabel er de 6 Opstillingskredse i de 2 Amtskredse af samme Grund opferte som»uoplyste«. Undersoges paa samme Maade Forholdene i de enkelte Opstil lingskredse, viser Forskellen mellem de 4 Partiers Brug af den ud videde Stemmeret sig af nedenstaaende Tal: Stemmeprocent paa Opstillingskredsens Kandidat Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre Tilsammen pct » »» 1 4 Under 50 pct 3»» 2 5 Uangivet 6 1»» 7 Tilsammen Tabellen viser, i stærkere Grad end den for Amtskredsene med delte Oversigt, den Forskel der har caret mellem Vaelgerne of de forskellige Partier med Hensyn til at stemme paa andre Kandidater end Opstillingskredsens. Snrligt stærkt fremtræder Forskellen mellem det konservative Folkepartis og det socialdemokratiske Partis Vaelgere. For Partiet Ventre maa det erindres, at de 18 Hovedstadskredse, hvis Venstrevælgere har stemt forholdsvis svagere paa Opstillingskred sens Kandidat, kun taller et relativt ringe Antal af Partiets sam lede Vælgertal. Den her foretagne Undersogelse har som Hovedresultat givet, at Vaelgerne kun i begrenset Udstrekning, til Deis bestemt dertil af lokale Forhold, har benyttet sig af den udvidede Adgang til ved deres

28 III 28 Stemmegivning at vælge mellem deres Partikandidater. Dette Resultat er i god Overensstemmelse med Erfaringer fra andre Lande, hvor noget lignende Systemer bruges (f. Eks. Belgien), og hvor det ligeledes har vist sig, at Va 1gerne kun gor ringe Brug af Retten til at afvige fra Stemmesedlens Raekkefolge ved at stemme paa en særlig Kandidat. Det bor dog ved Bedommelseñ heraf erindres, at det jo kun drejer sig om Erfaringer fra et enkelt Valg, som tilmed bleu afholdt saa hurtigt efter, at det ny System var blevet optaget i Valgloven, at Vælgere og Partiorganisationer neppe havde haft den fornodne Tid til at gore sig fortrolige med det.

29 i. 29 III 1 ste Afsnit. Afstemningen ved Folketingsvalget den 26. April 1920 i 4 enkelte.., Opstillingskredse og Kommuner.... A. Hovedstadens Omraade. Storkredse og Opstillingskredse I. Sondre Storkreds (Kbh.). 9.. Sundbyen 2. KristianshavnsKr 3. Raadhusen.. 8. Havneen 7. Rosenborgen 5. Blaagaardsen II. Ostre Storkreds (Kbh.) Osterbroen Ravnsborgen Ostbaneen Nerrebroen Bispeengen Bispebjergen.. III. Vestre Storkreds (Frbg.). 1.. Vesterbroen Enghaveen Valbyen 1.Frb.. Gl. KongevejKr 2. Slotsen Falkonéren Ialt Hovedstadens Omraade... "Heraf: I Kobenhavns Kommune I Frederiksberg Kommune..... I Afstemnin s afdél n ger _ Ind b 1916 e Antal Vielgere Heraf stemte lait pct. Ugyldige eller blanke St ,i ,4, ki , , ' , ,e ,e , ,s , , , , , , , , ,i , ,o ,2 320 t , , ,4 140 B. Oernes Omraade. I. Kobenhavns Amtskreds (Roskilde).. i 1. (Gentofte) Gentofte Kommune I ,4 29

30 III 30 Tabel 1 (fortsat). B. Oernes Omraade. I. Kobenhavns Amtskreds (fortsat). 2. (Lyngby) 1. Taarnby Komm. 2. Dragon 3. Store Magleby 4. Herlev 5. Gladsakse 6. Lyngby Taarbok 7. Sellerod 3. (Roskilde) 1. Roskilde Kebstad 2. Roskilde Domk. Sogns Ldd Værlese Komm. 4. BallerupMaalev 5. LedejeSmerum 6. Sengelese 7. Skt. Jergensbjerg 8. Himmelev 9. HvedstrupFlyng 10. AagerupKirkerup 11. JyllingeGundsemagle Tilsammen 4. (Koge) 1. Kege Kebstad 2. Koge Kbst.s Landdistr 3. Hvidovre Komm 4. Rodovre 5. Hoje Taastrup 6. Herstedoster og vester 7. Glostrup 8. Brendbyoster og vester 9. Vallensbæk 10. ThorslundeIshoj 11. GreveKildebrende 12. KarlslundeKarlstrup 13. HavdrupSolred 14. JersieSkjensved 15. Olsemagle 16. Hojelse... Afstemningsafdelinger Indbyggere 1916 Antal Vælgere Heraf stemte ialt pct. Ugyldige eller blanke St , , , , , , , ,s , ,s» , , ,s ,3» ,e ,2» , , ,5 a , , , , , ,o ,s , , , ,e , ,4» , , ,3» ,2 ' ,5 19

31 I 878!! 2fi 31 III Tabel 1 (fortsat). B. Oernes Omraade. I. Kobenhavns Amtskreds (fortsat). Afstemmngs afdelinger Indby gg ere 1916 Antal Vm pare Heraf stemte Ugyldige oiler blanke St. 5. (Lejre) 1. RerslevVindinge Ko mm ,5» 2. Tune , Snoldelev ,o 1 4. EjbyDalby ,4» 5. BorupKimmerslev ,o 8 6. k7rsteddaastrup ,o» 7. GadstrupSyv ,4» 8. RorupGlim ,s» 9. OvstedAllerslev ,1» 10. HvalsoSmrlose , SaabyKidserup ,9» 12. HerslevGjevninge , RySonnerup , HyllingeLyndby ,8» 15. Obey Gjershej , Roskilde Frue ,9» 17. KornerupSvogerslev ,8» Tilsamme i ,9 2 Ii. Frederiksborg Amtskreds (Hillerod ialt pct. 1. (Helsingor) 1. Helsingor Kobstad. 2. TikobHornbmkHelleb. K Tilsammen 2. (Fredensborg) 1. Birkerod Komm. 2. Blovstrod 3. Horsholm 4. Karlebo 5. AsminderodGronholt 6. SoborgGilleleje 7. EsbonderupNoddebo 8. GrmstedMaarum 9. Alsonderup Tilsammen 3. (Hillerod) 1. Hillerod Kbst. 2. Frederikssund Kbst 3. Udesundby Landdistr. 4. Snodstrup Komm 5. Olstykke 6. StenloseVekso 7. SlagslundeGandlose 8. Farum 9. Tjmreby 10. Fr*deriksborg Slotssogn 11. Herlev 12. Lillered 13. LjungeUggelose 14. Uvelse 15. Slangerup By 16. Slangerup Landsogn 17. Hjorlunde 18. GræseSigerslevvester 19. Oppesundby , , , , , , , , , ,o , ,8» ,i 20 1 ; I , , ,o» ,3» , , ,8» , ,3» , ,8» ,3.» , ,2» ,9» , ,s MIME ,2» , I I I 19

32 . I,. a I III 32 Tabel 1 (for +sat). B. Oernes Omraade. II. Frederiksborg Amtskreds (fortsat). Afstemningsafdelinger Indbyggerë 1916 Ante! Vælgere Heraf stem te aalt pet. Ugyldige eller blanke St. 4. (Frederiksvmrk) 1. Frederiksvmrk Kebstad , HelsingeValby Komm ,o 1 3. Blidstrup , VejbyTibirke , RamleseAnnise ,4,> 6. Melby ,4» 7. Thorup , KregomeVindered ,4 9. (listed ,1» 10. Lille Lyngby ,2» 11. Stro ,2» 12. SkævingeGjerlese ,s 13. GjerlevDraaby , SkuldelevSelse , Skibby ' ,9» 16. KyndbyKrogstrup ,1» 17. FerslevVellerup ,9» 18. Ovre ,s 2 Tilsammen ,5 23 III. Holbæk Amtskreds (Holbæk). 1. (Holbæk) 1. Holbaek Kbst , Gislinge Komm ,5 3. Hagested ,o» 4. Herby , Udby , ButterupTudse ,4» 7. Narre Jernlese i ,9» 8. Kvandlese , Sender Jernlese Sestrup , AsminderupGrandlose , TalleseAagerup , SoderupEskildstrup ,s» 13. Taastrup ,2 1 14: Uggerlese ,s OndleseSendersted ,s 2 Tilsammen , (Nykobing) 1. Nykobing Kebstad ,2 2. Rervig Komm ,3 3. Odden ,7» 4. Hejby ' 76,6» 5. VigAsminderup , Egebjerg , Grevinge , Ames ,o 2 9. Faarevejle ,o VallekildeHerve , HjembækSvinninge , Kundby , FelleslevSmrslev ,7 O Tilsammen , MMMCVCV.iaMCV