RIGSDAGSVALGENE JULI -AUGUST 1920 STATISTISKE MEDDELELSER ÉLECTIONS POUR LE RIGSDAG JUILLET -AOÛT 1920 KOBENHAVN DANMARKS STATISTIK. Cri'4:"1A`.

Transkript

1 DANMARKS STATSTK STATSTSKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 6. BND. HEFTE COMMUNCATONS STATSTQUES 4me EERE TOME 6 lent LVRASON RGSDAGSVALGENE JUL AUGUST 920 ÉLECTONS POUR LE RGSDAG JULLET AOÛT 920 UDGVET AF DET STATSTSKE DEPARTEMENT PEEL. PAR LE DEPARTEMENT DE LA STATSTQUE KOBENHAVN BANCO LUNOS BOGTRYKKER 920 Cri'4:"A`.'

2 .

3 Forord. Fortsaettelse af Departementets tidligere Redegerelser for Resu] taterne af Valgene til Folketinget (jfr. omstaaende Literaturfortegnelse) meddeles i nerverende Hefte Resultatet af Rigsdagsvalgene Juli August 920. Heftet indeholder Oplysninger om de:, Valg, som den under 22. Juni d. A. vedtagne Grundlovsforandring gay Anledning til, nemlig Folketingsvalget den 6. Juli, Valgmandsvalget den 30. Juli og Lands tingsvalget den 0. August. Om disse Valg meddeles de lamme Oplysninger som tidligere om Folketal, Vaelgertal og Valgdeltagelse i Kredsene, om de opstillede Kandidater, deres Livsstilling, Hjemsted og Partifarve, samt om Antallet af de Stemmer, de fik ved Valget, og Heftet slutter sig saaledes neje til de tidligere Publikationer om Folketingevalg (Stat. Meddel. 4. R. 60. Bd. H. 3) og om Landstingsvalg (Stat. Meddel. 4. R. 57. Bd. H. ). Ligesom tidligere er som et serligt Afsnit Opgerelsen af Folketingsmandaternes og Tillegsmandaternes Fordeling meddelt. Beregningen af disse blev paa ndenrigeministeriets Foranledning foretaget af Departementet og offentliggjort i»statistiske Efterretningere Nr. 6 den 3. Juli 920. Til Belysnipg af Velgernes Benyttelse of den ved Loven aabnede Adgang til at stemme paa andre af et Partis Kandidater end den i Opstillingskredsen opstillede har Departementet, ligesom det var Tilfeldet efter Valget den 26. April d. A., gennem Amtsvalgbestyrelserne indhentet udforlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen findes trykte i Afsnit, C. En statistisk Undersegelse af disse Oplysninger er meddelt i de indledende Bemerkninger Side 9 ff. Valget paa Rename fandt íkke Sted samtidigt med de ovrige Valg, men afholdtes ferst den 3. August. Resultatet of dette Valg findes trykt Side 67. *

4 For at lette Oversigten er i Slutningen of Haeftet meddelt en alfabetisk Navnefortegnelse over alle ved Valgene opatillede Folketingsog Landstingskandidater samt deres Stedfortrædere. Det statisiiske Departement i August 920. ADOLPH JENSEN. Vilhelm Elberling. Fm.

5 _. ndholdsfortegnelse. Tekstafdeling.. ndledende Bemaerkninger 7 2. Folketingsvalget den 6. Juli 920: a. Kredse og Afstemningsafdelinger 9 b. Va dgerantallet 9 c. Valgdeltagelsen 0 d. Politiske Partier og Kandidater 4 e. Kandidatudvaelgelsen. 6 f. Vaelgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret 9 3. Valgmandsvalget den 30. Juli 920: a. Vaelgerantallet 26 b. Valgdeltagelsen 26 c. Partilister ved Valgmandsvalget Landstingsvalget den 0. August Tabelafdeling. lste Afsnit. Folketingsvalgene den 6. Juli og Valgmandsvalgene den 30. Juli 920 i de enkelte Opstillingskredse og Kommuner: A. Hovedstaden 36 B. Oernes Omraade 36 C. Jyllands Omraade 49 D. Folketingvalget paa Ftereerne den 3. August det Afsnit. Folketingsvalget den 6. Juli 920: A. Opgorelse af Folketingsmandaternes Fordeling paa Partierne og paa Amts og Storkredse 68 B. De opstillede Kandidater og Kreds og Amtsvalgbestyrelsernes Udvaelgelse af Folketingsmaend 88 C. Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse 02 3die Afsnit. Valgmandsvalget den 30. Juli 920: Partiernes Stemmetal og Antal valgte Valgmaend i de enkelte Valgmandskredse og Landstingskredse 24 4de Afsnit. Landstingsvalget den 0. August 920: A. Folkevalgte Landstingsmedlemmer 32 B. Landstingsvalgte Landstingsmedlemmer 38 Side Navneregister 40

6 Tidligere udgivne Publikationer vedrérende Rigsdagsvalg: Valgene til den grundlovgiven,de Rigsdag. Statist. Tabelveerk, Ældste Reekke, 7. Hefte. Folketingsvalgene 849. Statist. Tabelv., Ny Rekke, 2. Bd. Folketingsvalgene 852 og 853. Statist. Tabelv., Ny Rekke, 9. Bd. Folketingevalgene 854, 855, 858 og 86. Statist. Medd., 2. R.,. Bd., H. V. Folketingsvalgene H.. Folketingsvalgene Folketingsvalgene Folketingsvalgene H.. Folketingsvalgene Folketingsvalgene Folketingsvalgene Folketingsvalgene Folketingsvalgene Folketingsvalgene Folketingsvalgene Folketingsvalgene 869, 872 og 873. Statist. Medd., 2. R., 2. Bd., 876 og og , 890 og Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H.. Statist. Medd., 3. R., 8. Bd., H Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., 895 og 898. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. V. 90. Statist. Medd., 4. R., 0. Bd., H Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. V Statist. Medd., 4. R., 22. Bd., H Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. V. 90. Statist. Medd., 4. R., 35. Bd., H Statist. Medd., 4. R., 42. Bd., H Statist. Medd., 4. R., 48. Bd., H.. Rigsdagsvalgené AprilMaj 98. Statist. Medd., 4. R., 57. Bd., H.. Folketingsvalget den 26. April 920. Stat. Medd. 4 R., 60 Bd. H. 3. Statistisk Aarbog, 89897, findes derhos tabellariske Oversigter over Valgmandsvalgene til Landstinget siden 898.

7 . ndledende Bemeerkninger. Den 22. Juni 920 vedtoges ved 3. Behandling i Landstinget»Forslag til Bestemmelser om Forandringer i Grundloven«, og i Hen hold til Grundlovens 93 blev i den Anledning Rigsdagen oplest, og almindelige Valg udskrevet baade til Folketinget og til Landstinget. Dette skete ved kgl. aabent Brev of 24. Juni 920, hvorved bestemtes, at der Tirsdag den 6. Juli skulde afholdes Folketingsvalg, Fredag den 30. Juli Valgmandsvalg og Tirsdag den 0. August Landstingsvalg. det felgende gives en almindelig Fremstilling of Valgenes Resultater, deis tekstmmssigt deis som en tabellarisk Fremstilling, der smrskilt gor Rede for de forskellige Valg, som Grundlovsforandringen gav Anledning til. Valgene afholdtes i Overensstemmelse med Valgloven al. April 920 med de mindre 2Endringer i dame, som skete ved den under 28. Juni 920 stadfmstede Lov om Forandringer i Lov of. April 920 om Valg til Rigsdagen. De Forandringer, der ved Loven af 28. Juni indfortes i Valgsyste met, gaar ud paa felgende:. Der indfortes valgfri Ordning med Hensyn til den i Valglovens 26, 3. Stykke paabudte ndlevering af Partilister, idet Partierne stilles frit overfor Sporgsmaalet, om de vil anmelde Partiliste eller ikke. ndleveres Partiliste, afgores Kandidaternes Valg ved Stem meoverfering, der foretages paa Grundlag af den anmeldte Rmkke felge af Kandidaterne; anmeldes der ikke Partiliste, erklmres den eller de Kandidater, der opnaar det hojeste Stemmetal indenfor Partiet, for valgte.

8 8 2. Det ved Stemmeoverferingen benyttede»fordelingstal«, der tid ligere beregnedes of ndenrigsministeriet, udregnes nu of Amts valgbestyrelsen. 3. Efter Valgloven of. April valgtes Stedfortrædere for de forskellige Kandidater samtidig med Amtsvalgbestyrelsernes Ud vælgelse of Folketingsmedlémmer. Da det ikke efter denne Loy var muligt at faa valgt Stedfortrædere, naar et Parti havde faaet samtlige sine Kandidater i en Amtskreds valgte, ændredes ved Loven of 28. Juni, Pkt. 9 0 Forholdet saaledes, at der ved ndenrigsministeriets Foranledning udarbejdedes en Stedfortræderliste efter folgende Regler: a) Ophorer et Folketingsmedlem for en Amts eller Storkreds at were Medlem of Tinget, indtræder som Stedfortræder den Kandidat, der for samme Parti i samme Kreds er nærmest berettiget til Mandatet, enters fordi Vedkommende, hvor Stemmeoverfering fandt Sted, var nærmest ved at blive valgt, idet de for ham afgivne Stemmesedler sidst kom til Stemmeoverforring, eller fordi Vedkommende, hvor Stem meovérfering ikke fandt Sted, havde det sterste Stemmetal of de ikke valgte Kandidater. b) Findes ingen saaledes til at were Stedfortræder berettiget i Amts eller Storkredsen, overfores Partiets Mandat til den Amts eller Storkreds indenfor vedkommende Omraade, der vilde have faaet Til lægsmandat, hvis Partiet havde haft Krav paa et mere, end det fik. Stedfortræderen bliver da den bedst berettigede Kandidat i denne Kreds. Tabel 5 i 2. Afsnit findes Kredsene indenfor de 3 Omraader nummererede efter deres Berettigelse til yderligere at faa Tillægsmandat. de indledende Bemærkninger Side 8 f. findes omtalt Virkningen of de ved Loven of 28. Juni 920 indforte Endringer i Valgloven, forsaavidt angaar Anmeldelse of Partiliste.

9 9 2. Folketingsvalget den 6. Juli 920. Henhold til kgl. aabent Brev af 24. Juni 920 udskreves nyt almindeligt Valg af Medlemmer til Folketinget til Afholdelse Tirsda gen den 6. Juli 920. Paa Femme berammedes Valget of Amtman. den til Afholdelse den 3. August s. A. Efter Afstemningens endelige Opgorelse tilstillede Opstillingskredsenes Valgbestyrelser ndenrigsministeriet en bekreftet Udskrift al, hvad der var tilfert Valgbogen om den stedfundne Afstemning (Valglovens 2, 2 Stk.). Paa Grundlag af disse ndberetninger fore tog Departementet, paa Foranledning af ndenrigsministeriet (jfr. 42 og 43), Opgerelsen af, hvor mange Mandater der efter den stedfundne Afstemning tilkom hvert Parti (og Kandidaterne udenfor Partierne) i liver Amtskreds (Storkreds) (jfr. 42) samt en Beregning af, hvorledes de 29 Tillægsmandater skulde fordeles ( 43 ff). En Redegorelse herfor blev offentliggjort i Statistiske Efterretninger 2. Aarg. Nr. 6 og er optrykt i nerverende Hefte som 2. Afsnit, A. Med Benyttelse al Valgbogsudskrifterne, deis fra Opstillingskred sene og dels fra Amts og Storkredsene, er nerverende Heftes Afsnit om Folketingsvalget udarbejdet. a. Kredse og Afstemningsafdelinger. Med Hensyn til Kredse og Afstemningsafdelinger er Forholdene ganske som ved Valget den 26. April iaar, og der skai derfor kun her adores, at der i det egentlige Danmark er Amts og Storkredse 23 Opstillingskredse Valgkommuner 238 Afstemningsafdelinger 2005 Færeerne udgor Amtskreds med Opstillingskreds, delt i 48 Afstemningsafdelinger. b. Velgerantallet. Det samlede Antal Velgere, hvorved forstaas Summen af Hovedlistens Velgerantal og de paa Tillegslisten opferte Personer, som havde

10 0 opnaaet Valgret paa Valgdagen, udgjorde den 6. Juli Antallet er som venteligt noget hojere end ved Valget i April, men For holdene er iovrigt med Hensyn til Vaalgernes Fordeling paa de enkelte Kredse m. v. ganske som ved dette Valg, og der kan derfor henvises til forannævnte Hæfte, S. 0 ff. Her skai kun anfores en Oversigt over Vælgere og Mandater i de 3 Omraader, hvori Landet er delt i valgmæssig Henseende: Antal Vaelgere pct. Mandater Vaelgere pr. Mandat Hovedstaden ,s ernes Omraade , Jyllands Omraade , Tilsammen ,o Naar det i denne Tabel er anfort, at der i Gennemsnit svarer 2 8 Vlgere til et Mandat i Hovedstaden, til et Mandat paa Gerne og til et Mandat i Jylland, maa det dog erindres, at Tal lene kun er Udtryk for Forskelligheder i den»lokale«repræsentation, idet den»politiske«repræsentation bliver fuldt forholdsmæssig. c. Valgdeltagelsen. Ved Folketingsvalget den 6. Juli d. A. afgav Vælgere al ialt Valgberettigede derer Stemme; Valgdeltagelsen var saa ledes 74,9 pet. Ved Valget i April d. A. stemte 80,e pct. af de Valg berettigede, ved Valget i April 98 75,4 pct. Valgdeltagelsen ved Val get i Juli d. A. fremgaar af nedenstaaende Oversigt. Antal Vaelgere Heraf stemte Af de afgivne Stemmer var ugyldige aalt pct lait pct. Hovedstaden , ,34 (Nimes Omraade ,9 72 0,20 Jyllands , ,5 Tilsammen , ,2 Ligesom ved Valget i April var Valgdeltagelsen st erkest i Jylland 77,7 mod 82,2 i April) og svagest i Hovedstaden (67,5 mod 78,7 i April). as Gerne stemte i Juli 76,3 pct. og i April 80, pct. Nedgangen i

11 Valgdeltagelsen fra Aprilvalget til Julivalget har saaledes yttret sig staerkest i Hovedstaden. M de Stemmesedler, der blev afgivet ved Valget i Juli, blev kasserede enten som ugyldige eller som blanke. Der gik saaledes kun 0,2 pct. of Stemmesedlerne til Spilde, hvilket er endnu mindre end ved forrige Valg (0,8 pct.), der hidtil viste det gunstigste Forhold i saa Henseende. Det vil ievrigt af Tabellen ses, at Ugyldighedsprocenten i Hovedstaden var betydeligt hojere end i det evrige Land. Ved Valget stemte ialt 74,9 pct. af Vaelgerne, og en Opgorelse af Valgdeltagelsen i hver af de 22 Amts og Storkredse viser, at den gennemsnitlige Stemmeprocent i disse svingede fra 66,9 pi pct. (i Sondre Storkreds) til 8,4 pet. i Ringkebing Amtskreds. nedenstaaende Over sigt er Amts og Storkredsene opferte i Orden efter Storrelsen af Stem meprocenten, og til Sammenligning er tillige anfort Procenten fra Valget i April. Amts og Storkredse Juli pct. April pet. Amts og Storkredse Juli pct. April pet.. Ringkebing 8,4 85,2 2. Maribo 76,6 78,4 2. Vejle 8,o 84,s 3. Holba?k 76,3 79, Randers... 79,0 82,6 4. Aarhus 76,2 8,7 4. Sore 78,6 82,9 5. Frederiksborg 74,7 78,9 6. Svendborg 78,3 80,5 6. Kobenhavns 73,0 79,7 6. Skanderborg 78,3 82,6 7. Aalborg 72,9 8, 7. Thisted 78,o 8,8 8. Hjorring 72,5 78,2 8. Odense 77, 8,2 9. Bornholms 72, 78,o 9. Prose 77, 80,4 20. Ostre Storkr. 68,2 79,2 0. Ribe 77, 82,3 2. Vestre 67,4 79,2. Viborg 77,0 80,5 22. Sondre 66,9 77,6 Valgdeltagelsen er ligesom ved Valget i April storst i de jydske Amtskredse, Hjorring og Aalborg Amtskredse dog undtagne. Mindst har Afstemningen were paa Bornholm (72, pet.) og i de 3 Storkredse i Hovedstaden (med Procenter paa 66,9 til 68,2). Oversigten Side 3 er Afstemningsprocenterne anforte for de 0 Opstillingskredse i Landet. Starkest har Valgdeltagelsen vmret i Ringkebing Amts. Kreds (85,a pct.) og 6. Kreds (85,2 pct.), mindst i Kobenhavns 7. Kreds og Frederiksberg. Kreds (64,5 pct.). neden

12 2 staaende Oversigt er Afstemningsprocenterne ved Valget i Juli sam menstillet med de tilsvarende Tal for Valget i April og Valget i 98. Kredse med en Afstemmngsprocent paa 8589 pct Pet. pct pct. under 70 pet. alt Kredse Hovedstaden 0ernes Omraade Jyllands Omraade 920 Juli Hele 920 April Landet »»» t t Det vil af Tabellen fremgaa, at medens Afstemningsprocenten i Flertallet af Kredsene ved Valget i April laa mellem 80 og 84 pct., ligger Tyngdepunktet ved dette Valg mellem 75 og 79 pct. (44 Opstil lingskredse). April stemtes der mellem 85 og 89 pct. i 2 Kredse, men ved dette Valg kun i 2; omvendt findes en Valgdeltagelse paa un der 70 pct. ved dette Valg i 8 Opstillingskredse, medens saa ringe Valgdeltagelse slet ikke forekom ved Valget i April og kun i 2 Kredse ved Valget i 98. Til Belysning af Valgdeltagelsen i de 256 Valgkommuner i Landet skai endelig meddeles Oversigten Side 4. Det vil fremgaa af denne Tabel, hvori til Sammenligning er anfort Fordelingen ved de 2 foregaaende Valg, hvorledes Valgdeltagelsen overalt er dalet sammen lignet med Valget i April. Medens der ved sidstnævnte Valg fandtes 4 Kommuner med en Valgdeltagelse paa over 95 pct., var dette ved Valget i Juli kun Till eldet i 2 (Aalborg Frue Landsogn og Raasted). Ved Aprilvalget havde 63 Kommuner en Valgdeltagelse paa pct., ved Julivalget derimod kun 37 Kommuner, og medens.der ved Valget i April i 77 af Kommunerne (6,2 pct. af disse) fandtes en Valgdeltagelse paa mellem 80 og 90 pct., trmffes saa hej Valgdeltagelse nu kun i 493 Kommuner (39,2 pct.). Den laveste Valgdeltagelse ved Valget i April havde Fuur Kommune (5,o pct.); det samme er Til fmldet ved dette Valg, men Procenten er nu sunket til 45,4 pct.

13 3 Afstemningsprocenterne i Opstillingskredsene. Opstillingskredse Stemmeprocent Opstillingskredse Stemmeprocent Kebenhavns. Kr. 64,s , , , , 6. 65, ,s 8..,. 66, , , , , ,s , ,i Frederiksberg ,s 2. 68,s ,3 Kebenha vns Amts , ,o 3. 74,s 4. 7, ,7 Frederiksborg Amts , ,o , ,s Holbfflk Amts , , , , , , , , , , 2. 67, , , ,o 5. 72, , ,s , , ,o 7. 79, ,o Sore Amts. 8,5 Prate Amts. 73,2 Bornholms Amts. 75,7 Maribo Amts..:. 79,o Odense Amts ,4 Svendborg Amts ,s Svendborg Amts 3. Kr... 79, ,s 5. 8, , Hjorring Amts. 68, , , , , , ,4 Thisted Amts. 76,s ,9 Aalborg Amts. 72,s ,s ,s 5. 77, , ,2 Viborg Amts. 70, , , , , , n> , ,i ,s , ,s ,o ,s , , ,o , , ,s , , , , , ,9 Randers Amts. 83,s Aarhus Amts. 80,7 Skanderborg Amts., 79, , ,o 6. 77,3 Vejle A mts. 8,s Ringkobing Amts. 85,3 Ribe Amts. 78, ,8

14 4 Stemmeprocent 9500 pct ' Tilsammen... Hovedstaden oernes Omraade Jyllands Omraade e. null 920 Hele Landet 28. April Aprii 98»» r» » » » » »» 4 4 6»»» ) ) Herunder 33 fteroske Kommuner. d. Politiske Partier og Kandidater. Paa samme Maade som efter den tidligere Valglov indgaar efter Valgloven af 920 de politiske Partier som officielt anerkendt Led i Valget, idet den anvendte Forholdstalsvalgmaade kræver dette Mel lemled for at faa et Grundlag for Tillægsmandaternes Fordeling.»Partierneu meddeles af Folketingets Formand ndenrigsministeriet til Bekendtgorelse, ligesom ny Partier (paa mindst Vealgere) kan anmeldes for samme Ministerium indtil 4 Dage for Valget. Helga ndenrigsministeriets Meddelelse af p. Juni var der til Deltagelse i Folketingsvalget gennem Folketingets Formand anmeldt folgende 5 Partier, som herefter opfylder Valglovens Betingelser for at kunne komme i Betragtning ved Tillægsmandaternes Fordeling:. Erhvervspartiet 2. Det konservative Folkeparti 3. Det radikale Venstre 4. Det socialdemokratiske Parti 5. Venstre Anmeldelse af noget nyt Parti fandt ikke Sted.

15 5 De 5 forananferte Partier opstillede Kandidater i samtlige Stor kredse og Amtskredse, ialt 43 Kandidater, og desuden blev der ved Valget opstillet 24 Kandidater»udenfor Partierne«. Det tidligere Parti» Centrum«opstillede Kandidat i Aalborg Amtskreds, og det tidligere Parti»Det frie Socialdemokrati«opstillede 9 Kandidater i Hovedstadens 3 Storkredse samt i Odense Amtskreds; de evrige 4 Kandidater udenfor Partierne tilhorte de,saakaldte»venstre Socialister«og var op stillede i Hovedstadens 3 Storkredse, i Kebenhavns, Frederiksborg, Sore og Odense Amtskredse i Oernes Omraade og i Hjerring, Viborg, Randers, Aarhus, Skanderborg og Vejle Amtskredse i Jyllands Omraade. Det samlede Antal of Kandidater ved Valget den 6. Juli var 437, hvoraf 7 Kvinder. Ved Folketingsvalget i April var Antallet 438, hvoraf 8 var Kvinder, og ved Valget i , men heraf var 4 Kvinder. Kandidaternes Fordeling efter Partifarve og efter den Landsdel, hvori de var opstillede, fremgaar of Oversigten Side 5. Tabelafdelingens 2. Afsnit, B findes anfort Kandidaternes Navne med Angivelse af Livsstilling og Bopæl i Overensstemmelse med Hoved staden cerne Jylland Hele Landet Juli 920 April 920 April Erhvervspartiet Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre Uden Centrum for Frie Socialdem. Par Venstre Social. tierno Ny Hejre Juli ( alt Kandidat 920 t Heraf Kvinder April J alt Kandidat. 920 t Heraf Kvinder April lait Kandidat. 98 Heraf Kvinder ') ')»» 8 8» \ ) Heraf udenfor Partierne. ') Heraf 9 Kandidater af Vælgerforeningen 98.

16 6 Anmeldelserne for Valgbestyrelserne, og paa Grundlag heraf er Oversigterne Side 7 udarbejdede. Al de valgte Folketingsmedlemmer havde 25 ogsaa forinden Valget Smile i Folketinget, medens 4 var nyvalgte; af disse 4 havde 5 tidligere vmret Folketingsmmnd. Af de valgte var 3 Kvinder, slut tende sig til»det konservative Folkeparti«, til»det radikale Venstre<i og til MSocialdemokratiete. Nedenstaaende Oversigt viser de 39 Folketingsmmnds Fordeling efter Pastier og Landsdele med Angivelse af, om de for Valget var Medlemmer af Folketinget eller ikke. Erhvervspartiet r{onservative Folke Parti R.gdikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre Tilgammon Hovedstaden f Genvalgte... ( Nyvalgte » 23 >»»» Heroes f Genvalgte... Omraade t Nyvalgte... Jyllands f Genvalgte... Omraade Nyvalgte.... Hele Landet t Genvalgte... Nyvalgte... Tilsammen » »» » e. Kandidatudvmlgelsen. folge Valglovens 46 finder Kandidatudvmlgelsen Sted, saasnart Amtsvalgbestyrelserne (og Kredsbestyrelserne) fra ndenrigs ministeriet har faaet Meddelelse om det Antal Kandidater, der skai vmlges for Kredsen indenfor hvert Parti, hvilket Antal er afhmngigt of Tillmgsmandaternes Fordeling. Kandidatudvmlgelsen vil saaledes i Praksis ferst kunne finde Sted en Ugestid efter Stemmegivningen. Udvmlgelsen of Kandidater foretages smrskilt for hvert Parti paa Grundlag of det Antal Stemmer, hver of Partiets Kandidater har faaet

17 7 T Efter Livsstilling fordelte Kandidaterne sig saaledes: Valget 920, Juli $@n' ()erne Jylland Til' Bamtpen Valget 920 April Professorer, Lmrere. Leger, Dyrlmger Prmster Sagferere Ministre, Statsrevisorer o.. Andre Statstjenestemaend o.l. Godsejere, Proprietmrer.... Gaardejere Husmmnd, Parnell., Fiskere. Haandvaerkere, ndustridriv Arbejdere Handlende Bladudg., Redakt., Journal. Forretningsforere, Direkterer Andre Tilsammen » » a » » De 39 Kandidater, som opnaaede Valg som Medlemmer af Folketin get, fordeler sig efter Livsstilling og Parti som vist i ncdenstaaende Tabe : gon Erhvervs aervative partiet Folkeparti Radikale entre Socialdemókratiet Venstre alt Professorer, Lmrere Linger, Dyrlaeger Pra>ster Sagferere Ministre, Statsrevisorer o.l Andre Statstjenestemmnd Godsejere, Proprietaarer. Gaardejere Husmmnd Haandv. og ndustridriv.. Arbejdere Handlende Bladudg., Redakt.,Jo urnal Forretningsf., Direkterer Andre» »» 3 s» 2» 3 5 s 4 2» * 6»»»» 7 7 * 4 7 3» 3»» 4» 3 3 * 9 25 s» » 2 7» *» 2» 2 2 s»» 3» s 3» 5» Statistiske Meddelelser. 4. Raekke. 6. 2

18 8 ved Valget. Da Kandidaterne kan erholde Stemmer ogsaa fra andre Kredse i Amtet end fra dem, hvori de er opstillede, kan Udvvelgelsen ikke finde Sted paa Grundlag af de i Opstillingskredsene foretagne Op t ellinger, der kun gaar ud paa at fastslaa det Antal Stemmer, der afgaves for hvert Parti. Til Konstatering af Kandidaternes Stemme tal finder der derfor ved Amtsvalgbestyrelsen en fornyet Optælling af Stemmesedlerne Sted, og i 2det Afsnit, B er Resultaterne af denne Stemmeoptaelling meddelt for samtlige Kandidater, ligesom der i 2det Afsnit, C findes en Opgorelse af Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse, saaledes som disse optaltes af Amtsvalgbestyrelserne. For at en Kandidat kan erklæres for valgt, kraeves det, hvis hans Parti i Kredsen ikke har anmeldt Partiliste, at han har faaet fiere Stem mer end nogen af Partiets andre Kandidater. Er Partiliste derimod anmeldt, kraeves det, at Kandidaten enten har opnaaet et Antal Stem mer, der er Hg eller storre end Fordelingstallet, eller efter Stemme overforing faar dette Antal Stemmer. Fordelingstallet findes ved at dividere Partiets samlede Stemmetal i Kredsen med et Tal, der er een stone end det Antal Kandidater, Partiet skai have valgt i Kredsen; de forskellige Fordelingstal, der fandt Anvendelse ved Valget, findes anfert i 2det Afsnit, B ved de Partier, der anmeldte Partiliste. Dette var for Socialdemokratiets Vedkommende Tilfaeldet i samtlige 22 Kred se; det radikale Venstre anmeldte Partiliste i 2 Kredse, det konservative Folkeparti i 7 Kredse, Venstre i 3, medens Erhvervspartiet overhovedet ikke benyttede sig af Retten til Anmeldelse. Kandidater valgte af: Partiliste anmeldt med Fordelingatal ved Stemmeoverforing Partiliste ikke anm. ved simpelt F'lertal Tilsammen Erhvervspartiet Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre Tilsammen...»» G 8 24»

19 9 foranstaaende Oversigt er de 39 valgte Kandidater grupperede deis efter Partifarve, deis efter den Mande, paa hvilken dens Valg gennemfortes. Det vil ses, at Halvdelen of Kandidaterne (69) valgtes ved simpelt Flertal, hvor Partiliste ikke forelaa anmeldt, medens 70 Kandidater valgtes indenfor Partier, der havde anmeldt Partiliste. Af disse 70 Kandidater opnaaede de 30 dog Valg ved Stemmetal, der var hojere end Fordelingstallet, medens 40 opnaaede Valg i Kraft of Stemmeoverforing. Almindelighed vil naturligvis Lovens Regler om Stemmeoverforing bevirke, at i Kredse, hvor fiere Kandidater of samme Parti kan veges, tilfalder Mandaterne de Kandidater, der er opfort forst paa Partilisten. Men Rekkefelgen kan brydes, naar en Kandidat samler saa mange Stemmer, at han faar Fordelingstallet, idet han da erkleres for valgt i Kraft heraf, skont der paa Partilisten f oran ham er opfort Kandidater, der ikke buyer valgte. Dette Til feide indtraf ved 3 Valg of Kandidater, nemlig i Kebenhavns Amts kreds for»det konservative Folkeparti«, i Maribo Amtskreds for»yen stre«og i Hjorring Amtskreds for»soeialdemokratiet«. En udferlig Beskrivelse of Fremgangsmaaden ved Stemmeoverforing og Partili steno Virkning ved denne er givet i Statistiske Meddelelser, 4. R. 60. Bd., Hefte 3, Side 20 ff., til hvilken der her skai henvises. f. Velgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret. Efter Valgloven af 920 opferes paa Stemmesedlen Navnene paa s a m t l i g e i Amtskredsen opstillede Kandidater, og Velgeren har saaledes, foruden at udvelge et Parti at stemme for, tillige Mulighed for at velge mellem fiere Kandidater af s a m m e Parti. Han behover imidlertid ikke at treffe dette Valg, idet han ved at sette Kryds ved Partibetegnelsen paa Stemmesedlen afgiver sin Stemme til Fordel for den Kandidat, huis Navn er anfert overst paa denne, d. v. s. Opstillingskredsens Kandidat. Det indferte System gaar saaledes videre end det sedvanlige Listevalg, hvorefter Velgeree stemmer paa en Beelike Kandidater i en for hele Kredsen Mlles Raekkefelge; det nermer sig til visse frem mede Valgsystemer, der giver Velgeren Ret til at numerere den op 2

20 20 stillede Listes Kandidater efter den Rakkefolge, hvori han onsker dem valgte. Men efter Valgloven af 920 har Vælgeren altsaa kun Ret til at udpege den, han onsker valgt som Nr., medens han iovrigt er bandet ved Listens Rakkefolge. Systemet, der indfortes ved Loven of. April, fandt allerede 5 Dage efter Anvendelse ved Valget den 26., og med den korte Tid, der saaledes var for Vælgerne til at gore sig bekendt med Systemet, kunde det nappe ventes, at disse vilde were fortrolige med det og gore Brug of det ved Afstemningen; og af den Undersogelse heraf, som Departementet foretog, og hvis Resultater blev offentliggjorte i Statistiske Medd. 4. R., 60. Bd., H. 3, Side 22 ff., fremgik dot ogsaa, at kun godt 6 pct. af Vælgerne havde stemt paa andre Kandidater end Opstillingskredsens. Da det havde nteresse at se, om dette Resultat, kunde siges at were et normalt Udtryk for Va3gernes Tilboje lighed til at gore Brug af den udvidede Stemmeret, blev der efter Valget den 6. Juli indsamlet tilsvarende Oplysninger om Afstemningen. Bearbejdelsen of ndberetningerne, som findes optrykte i 2det Afsnit, C, har givet det Resultat, at af de Valgere, for hvilke Oplysninger var tilvejebragte, stemte eher 93,a pct. paa Opstillingskredsens Kandidat, medens kun 6,7 pct. benyttede sig of den Adgang, Loven gav, til at stemme paa andre Kandidater i Kredsen. Hovedstaden havde Vælgerne gennemsnitligt benyttet sig noget mere af den udvidede Stemmeret end i det ovrige Land, idet kun 9,2 pct. havde stemt paa Opstillingskredsens Kandidat i Hovedstaden mod 94,2 pct. uden for denne. Forholdet er ikke meget forskelligt fra det for Valget i April beregnede, hvorefter 93,s pct. af Vælgerne stemte paa Opstillings kredsens Kandidat; ved Aprilvalget stemte i Hovedstaden noget fume Volgere paa disse Kandidater (90,5 pct.), men udenfor denne noget fiere (94,$). omstaaende Oversigt er der 0 Opstillingskredse og de 22 Amts og Storkredse grupperede efter den Procentdel of Vælgerne; der har stemt paa Opstillingskredsens Kandidat. Oversigten er til Sammenligning anfort de tilsvarende Tal fra

21 2. Opstillingskredse Juli 920 ' April 920 Amts og Storkredse Hoved Udenfor Hoved Udenfor Juli April staden Hoved Tils. staden Hoved Tils staden staden 9900 pct = Tils. over 85 pct alt Kredse» 2 2 '» 3 3»»»»» 3 3» 6 6 a»» 9 9» » 4 4» » 5 5 s » » a » 3» 2 3 2» 2 2» 3» 3»»»»»»»,> a 2» 2 s» »» 3 3» 3 3»» Valget i April, og det vil ses, at der har vieret en mindre Forskydning til lavere Procenter for Kredsene som Helhed betragtet. Medens ved Aprilvalget over 9/0 of Vælgerne stemte paa Opstillingskredsens Kandidat i de 95 of Kredsene, har ved Julivalget dette kun været Tilfieldet i 92 af Kredsene. 8 af Opstillingskredsene stemte under 85 pct. af Vælgerne paa Kredskandidater, nemlig i Kobenhavns 3. Kreds 84,9 pct. Ringkebing Amts 3. Kreds 84, Vejle Amts 4. Kreds 83, Aarhus Amts 2. Kreds 82,7 3. Kreds 8,s Randers Amts 3. Kreds 79,3 Thisted Amts 2. Kreds 78, Aarhus Amts 4. Kreds 73,5

22 22 Betragtes Forholdet for Amtskredsene under eet, svinger Pro centen paa Kredskandidaten mellem 98,a pct. i Skanderborg Amts kreds og 83,5 pct. i Aarhus Amtskreds. 2 of Amtskredsene stemte over 95 pct. of Vægerne paa Opstillingskredsens Kandidat. nedenstaaende Oversigt er meddelt Resultatet of en Under segelse af dette Forhold særskilt for hvert of de politiske Partier. Oversigten er Stemmer paa Lesgængere udeladt, og ligeledes Stem Juli 920 Hovedstaden: Konservative Folkeparti... Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti.... Venstre. Tilsammen... Oernes Omraade: Konservative Folkeparti... Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti. Venstre Tilsammen... Jyllands Omraade: Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti... Venstre... Hele Landet: Konservative Folkeparti... Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti... Venstre Tilsammen... Samtlige Partier..... Antat Stemmer Heraf paa Opstillingskredsens Kandidat 920 lait pct. pct ,0 87, ,s 75, ,s 97, ,0 67,a ,2 90, ,a 94, ,0 95, ,3 97, ,6 95, ,s 95, ,s 82,o ,5 93, ,4 96, ,s 95,s ,o 93, ,5 88, ,5 92, ,2 97, ,5 94,e ,6 93,e ,3 93,8

23 23 mer paa Erhvervspartiet«, da dette Parti kun undtagelsesvis udenfor Hovedstaden opstillede mere end een Kandidat i Amtskredsene. Hovedstaden stemte af Vælgere af Erhvervspartiet de (eller 78,4 pct.) paa Kredskandidaten. For de 4 store Partier er i Tabellen anfort Stemmetallene og Stemmer paa Kredskandidater og Procenter saavel for Julivalget som Aprilvalget. Mest ensartede er Forholdene med Hensyn til de socialdemokratiske Vælgere, idet omkring 97 pct. af disse har stemt paa Opstil lingskredsens Kandidat saavel i Hovedstaden som udenfor denne. Venstrevalgerne har udenfor Hovedstaden ligeledes stemt starkt paa Opstillingskredsens Kandidat (ca. 95,E pct.), medens Procenten i Hovedstaden er temmelig fille (kun 75,e pct.). Noget tilsvarende galder de radikale Vælgere, hvoraf i Hovedstaden 74 pct. har stemt for Kredskandidaten og udenfor denne henholdsvis 95 og 92,5 pct. i Oernes og i Jyllands Omraade. Paa Oerne viser Procenten for det konservative Folkeparti sig at vare omkring 93,s, men i Hovedstaden stemte kun ca. 87 og i Jylland kun 80,5 pct. af Val gerne paa Kredskandidaten; for Jyllands Vedkommende er det For holdene i Aarhus og Thisted Amtskredse, der bringer Procenten saa langt ned. Undersoges Forholdet for hver af de 22 Amts og Storkredse, og fordeles disse efter Stemmeprocenten paa Kredskandidaten sarskilt for hvert af de 4 Partier, faas felgende Oversigt: K Folkeparti e Vtre Venstre socialdemokratisko Parti enre Tilsammen uli April pct.... G » »»» »» 3 4 2, »»» 4 Under 70 pct 2» s 3 2 Uoplyst 2 *»» 2 2 Tilsammen Medens de socialdemokratiske Valgere i alle Amtskredse og Venstres overalt udenfor Hovedstaden stemmer starkt paa Opstil

24 f 24 lingskredsens Kandidat, viser de 2 andre Partier mere Tilbojelighed til at stemme paa andre Kandidater. det hele og store er For holden iovrigt som ved forrige Valg. Som»uoplyst«er i Tabellen opfert 2 Amtskredse, hvori det konservative Folkeparti kun havde een Kandidat paa Valg, og i hvilke Vælgerne derfor ikke har været stillet overfor det her belyste Forhold. Undersoges paa samme Maade Forholdene i de enkelte Opstillingskredse, viser Forskellen mellem de 4 Partiers Brug af den ud videde Stemmeret sig af nedenstaaende Tal: Stemmeprocent paa Opstillingskredsens Kandidat Konservative Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre Tilsammen Juli April pct o » a o 8 4 Under 50 pct 4»»» 4 5 Uoplyst 8 2»» Tabellen viser, i stærkere Grad end den for Amtskredsene med delte Oversigt, den Forskel, der har vret mellem Vælgerne af de forskellige Partier med Hensyn til at stemme paa andre Kandidater end Opstillingskredsens. Særlig stærkt fremtræder Forskellen mellem det konservative Folkepartis og det socialdemokratiske Partis Vælgere. For Partiet Venstre maa det erindres, at de 8 Hovedstadskredse, hvis Venstrevælgere har stemt forholdsvis svagere paa Opstillingskred sens Kandidat, kun tæller et relativt ringe Antal af Partiets samlede Vælgertal. 4 Kredse stemte under 50 pct. af de konservative Vælgere paa Opstillingskredsens Kandidat, nemlig i Ringkobing Amts 4. Kreds og i Aarhus 3., 4. og 5. Kreds; i Aarhus 4. Kreds stemte endog kun 7,e pct. af Vælgerne paa Kredskandidaten. Som uangivet er under konservative Parti anfert 8 Kredse, i de 6, fordi der kun var Kandidat i Amtskredsen, i de 2 (Præsto 3. og Vejle 4.), fordi ingen Kandidat af Partiet var opstillet i Kredsen. 2 Kredse (Randers 6. og Thisted 2.) var for det radikale Venstre det samme Tilfældet.

25 25 Den her foretagne Undersogelse har som. Hovedresultat givet, at Vmlgerne kun i begrmnset Udstrækning, til Dels bestemt dertil af lokale Forhold, har benyttet sig al den udvidede Adgang til ved deres Stemmegivning at vmlge mellem deres Partikandidater. Dette Resultat svarer ganske til det for Valget i April konstaterede og er i god Over ensstemmelse med Erfaringer fra andre Lande, hvor noget lignende Systemer bruges (f. Eks. Belgien), og hvor det ligeledes har vist sig, at Vmlgerne kun gor ringe Brug af Retten til at afvige fra Stemme sedlens Rmkkefolge ved at stemme paa en sa rlig Kandidat. 3. Valgmandsvalget den 30. Juli 920. Valgmandsvalget fandt i Henhold til det kgl. aabne Brev af 24. Juni Sted Fredagen den 30. Juli 920. Afstemningen til Valget sker ifolge Valglovens 57 i Valgmands kredse, som er ens med de Opstillingskredse, hvoraf Landstingskredsen bestaar. Der bliver saaledes ialt 0 Valgmandskredse, idet Valg mandsvalg ikke finder Sted paa Færeerne. hver Valgmandskreds wages Valgmmnd, for hvert paabegyndt Antal af 000 ndbyggere i Kredsen efter den sidst afholdte almindelige Folketmlling (96). Antallet fastsmttes og bekendtgores al ndenrigs ministeriet, hvilket skete ved Bek. of. Marts 98, og er ved nmr vmrende Valgmandsvalg det samme som ved Valgmandsvalget den 30. April 98. Det samlede Anta' Valgmmnd, der valgtes, er 2976, men som Folge of Kredsenes forskellige Storrelse varierer det Antal Valgrmmnd, den enkelte Kreds havde at vmlge, fra 9 til 43. Af de 0 Valgmandskredse valgte 4 Kredse 9, 3 Kredse mellem 20 24, 38 Kredse fra 25 29, 29 Kredse fra 30 34, 7 Kredse fra og Kreds (Keben havns 2. Valgmandskreds) 43. Med Hensyn til Valgmandskredsenes nddeling i Afstemnings omraader henvises til det loran Side 9 anforte, idet nddelingeine er de samme soin ved Folketingsvalget.

26 26 a. Vmlgerantallet. Valgret til Valgmandsvalget har enhver 35aarig Mand eller Kvinde, der ievrigt opfylder de almindelige Valgretsbetingelser. Det samlede Antal Vmlgere udgjorde , hvoraf i Hoved staden, i Oernes Omraade og i Jyllands Omraade. Vmlgernes Fordeling paa de 3 Omraader fremgaar af neden staaende Oversigt, hvor der til Sammenligning er vedfejet Antallet af Folketingsvmlgere. LandstingsvælgereJ Folketingsvælgere Landstingavælgere i pct, af Folketingsvælgere Hovedstaden ,s ()ernes Omraade ,5 Jyllands Omraade ,4 Hele Landet ,5 En Sammenligning med Antallet af Folketingsvmlgere viser, at lidt over de 4 Femtedele af disse ogsaa har Valgret til Landstinget. Hovedstaden udgor Landtingsvmlgerne 80,9 pct. af Folketings vmlgerne, paa Oerne 83,s pct. og i Jylland 82,4 pct.. Gennemsnittet for Landet som Helhed er 82,s pct. De tre Forholdstal sammenlignede viser, at Hovedstaden har fearer Landstingsvmlgere i Forhold til Folketingsvmlgerne end det evrige Land, hvilket vil sige, at der i Hovedstaden er relativt mange Folketingsvmlgere i en Alder af Aar en Erfaring, som ogsaa Folketmllingerne bekrmfter Rigtigheden af. Anslaas Befolkningen pr.. Juli d. A. til ca , udger Antallet af Landstingsvmlgere godt en Tredjedel (34,5 pct.). b. Valgdeltagelsen. Ved Valgmandsvalget den 30. Juli stemte ialt af de Vælgere. Valgdeltagelsen var saaledes kun 67,4 pct. eller ubetydeligt over de to Tredjedele af V elgerne. omstaaende Oversigt er Valgdeltagelsen angivet for henholdsvis Hovedstaden, Oernes og Jyllands Omraader. Som Tabellen viser, var Valgdeltagelsen ligesom ved Folketingsvalget starkest i Jylland (72,3 pct.) og svagest i Hovedstaden (57,2 ). ií

27 27 Antal Landstingsvælgere Heraf stemte Af de afgivne Stemmer var ugyldige lait pct. ialt pct. Hovedstaden , ,2 0ernes Omraade ,2 54 0,20 Jyllands ,3 67 0,22 Tilsammen , ,2 Bernes Omraade stemte 68,2 pct og i Landet som Helhed 67,4 pct. Af de afgivne Stemmer var 494 blanke eller ugyldige. Ugyldighedsprocenten (0,2 pct.), var'saaledes ved Valgmandsvalget ganske den samme som ved Folketingsvalget den 6. Juli. Valgdeltagelsen i de enkelte Valgmandskredse fremgaar af nedenstaaende Tabel. Kredse med en Valgdeltagelse paa: Valgmandskredse Hovedstaden berne Jylland lls. 75 pct. og derover u 7074 pct.» 6569» Under 50 pct» Tilsammen »» » 0» 6»» Tabellen viser, at i Hovedstadens Valgmandskredse naaedes der ikke hojere Afstemningsprocenter end 64 pct., paa Oerne, med en enkelt Undtagelse (Nyborgkredsen) ikke hojere Procenter end 74 pct.; medens Afstemningen i 6 af de 5 jydske Valgmandskredse udviste Procenter paa 75 og derover. 3 af disse Kredse stemte endogsaa over 80 pct, nemlig i Ringkebing Amts., 3. og 6. Valgmandskreds (henholdsvis 85,2, 80,a og 83,o pct.). Medens Afstemningen ved Folketingsvalget, som foran omtalt, i Gennemsnit var 74,9 pct., var den gennemsnitlige Valgdeltagelse ved Valgmandsvalget kun 67,4 pet. Seettes Valgdeltagelsen ved Folke tingsvalget 00, var Deltagelsen ved Valgmandsvalget kun 90. 7

28 Dette for hele Landet fundne Udtryk for Valgdeltagelsen ved de 2 Valg er ret ens for Afstemningen i de enkelte Kredse rundt i Landet, hvad nedenstaaende Oversigt visen: Sættes Valgdeltagelsen ved Folketingsvalget = 00, var Deltagelsen i samme Kredse ved Valgmandsvalget: Hoved Paa Jyl Tilstaden Oerne land s a m m e n Over 90 pct» ; 2 6 Under 80» Hovedstadens Kredse»»» synes Valginteressen at were mere svækket end i Jylland. Særligt i Ringkobing og Ribe Amter har Valgdeltagelsen været ret stark, og nearer sig til Deltagelsen ved Folketingsvalget, idet den i 8 of de Kredse naaede op over 95 pct. Til yderligere Belysning of Valgdeltagelsen skai endelig meddeles en Oversigt over de 256 Valgkommuner fordelte efter den Stemme procent, der opnaaedes ved Valgmandsvalget. Tul Sammenligning er i Tabellens sidste Kolonne givet en tilsvarende Fordeling of Kom munerne efter Stemmeprocenten ved Folketingsvalget. Over 95 pct.»» »» » `.» » » '». 40 : 06 ' » » 3 4» 3539 > 2 ' 3» 3034»»» Hovedstaden ()ernes Omraade Jyllands Omraade Hele Landet Valgmandsvalget Folketingsvalget

29 . 29 Oversigten viser, ligesom den ovenfor for Kredsene meddelte, at det navnlig er i Hovedstaden, at ringe Valgdeltagelse trmffes; i Jylland stemtes der i henimod Halvdelen of Kommunerne imellem 70 og 80 pct.. og i 77 Kommuner endogsaa over 80 pct. Paa Herne er Valgdeltagelsen ringere, men dog betydeligt over Hovedstadens. e. Partilister ved Valgmandsvalget. Ved Forholdstalsvalg (Listevalg med Benyttelse of den d'hondt ske Fordelingsmaade) vmlges ved Valgmandsvalget de Valgmaend, der atter skai vmlge Landstingsm endene. Saaledes som Valget formede sig, blev det hovedsagelig de 4 store politiske Partier, der opstillede Lister, men de opstillede til Gengmld i nmsten samtlige Kredse. Nedenstaaende Oversigt viser for hver af de 6 Landstingskredse Antaliet of de opstillede Lister med Angivelse of de Partier, dets Valgmmnd tilherte. Landstingskredse: Roved Sjaelland Born.., Bydllge Nordlige staden m. m. holm yn Jylland Jylland 'Pils.. Antal Valgmandskr Antal Valgmandslister opstillede af: Erhvervspartiet...: 8 6»» 0» 34 Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiet Venstre >Centrum»»»» 2 2 llissionslister» _... > "» 6 7 Tilsammen Partierne»Venstre og»socialdemokratiet«opstillede saaledes Lister i alle Valgmandskredse, medens»det konservative Folkeparti«undlod at opstille Liste i 2 Kredse og»det radikale Venstre«i Kreds. Foruden af de 4 store Partier blev der opstihet Lister af»erhvervspartiet «, ialt 34, hvoraf de 8 i Hovedstaden og 2 Lister af det tidligere»centrumsparti«, begge i Aalborg Amt, og endelig blev der i Jylland

30 30 opstillet 7»Missionslister«, hvoraf Stersteparten i det nordlige Jylland (6). Nedenstaaende Tabel giver en samlet Oversigt over det Antal Stemmer og det Antal Valgmænd, de forskellige Partier opnaaede ved Valget i hver af de 6 {andstingskredse..kreds Hovedstaden 2.Kreds Sjaelland m. m. 3.Kreds Bornholm 4.Kreds 'Yn 5.Kreds Sydlige Jylland 6.Kreds Nordlige Jylland Tilsammen Erhvervs ( Stemmer. partiet l Valgmænd Konservative Stemmer. Folkeparti t Valgmænd Radikale Stemmer. Venstre f Valgmænd Socialdemo Stemmer. kratiet f Valgmænd j Stemmer. Venstre Valgmænd Stemmer. Genfrum Valgmænd Missions Stemmer. lister Valgmænd f Til j Stemmer. sa m men l Valgmænd _, Til Bedemmelse af Forholdsmæssigheden i den Repræsentation, Partierne naaer gennem Antallet af valgee Valgmænd, skai henvises til den Side 34 meddelte Tabel. 4. Landstingsvalget den 0. August 920. Henhold tit det kgl. aabne Brev of 24. Juni fandt Landstings. valget Sted Tirsdagen den 0. August 920 i de til det egentlige Danmark hurende 6 Landstingskredse, og paa Færeerne afholdtes Valget den 9. August.

31 3 Paa de al ndenrigsministeren fastsatte Valgsteder (Kobenhavn, Roskilde, Renne, Odense, Herning og Aalborg) traadte Valgmændene sammen til Valg af Kredsens Landstingsmænd. 2., 3., 4. og 5. Landstingskreds var Valgmændene medt fuldtailige til Valg, i. Landstingskreds undlod en Valgmand at afgive sin Stemmeseddel, og i 6. Kreds blev 2 Valgmænd, henholdsvis ved Ulykkestilfælde og Sygdom, forhindrede i at give Mede paa Valgstedet, uden at det var muligt at faa indkaldt Stedfortrædere. Den ved Valget af Landstingsmaend benyttede Valgmaade, den»udvidede Andræ'ske Metode«, blev praktiseret saaledes, at Partierne paa Grundlag af de foretagne Provevalg fordelte Valgmændene i Grupper, tilstrækkelig store til hver for sig at vælge een Landstings mand. Stemmeoverforing, saaledes som Valglovens 77 giver Anvisning paa, blev kun anvendt som Supplement til den anvendte Delingsmetode. Med Hensyn til Enkeltheder skai ievrigt henvises til 4. Afsnit (S. 32) og den dér givne udforiige Fremstilling al Valget i de enkelte Kredse. nedenstaaende Oversigt er opfort for hvert al de 4 Partier det Antai Valgmænd, der sluttede sig til Partierne, og det Antal Lands tingsmænd, disse fik valgt. Erhvervs f Valgmænd partiet l Landstm.. Konservativet Valgmmnd Folkeparti l Landstm.. Radikale f Valgmænd Venstre l Landstm.. Socialdemo f Valgmaend kratiet `Landstm.. j Valgmænd Venstre Landstm.. ( Valgmænd Centrum t Landstm.. Missions { Valgmmnd lister Landstm.. l Til f Valgmænd sammen Landstur...Kreds 2.Kreds 8 Kreds loved $ja lland Bornstaden m. m. holm 4.Kreds Fyn 5.Kreds 6.Kreds Sydlige Nordlige Jylland Jylland Tils a m m e n »»» G 4 2» 2 a » 2'»» » g» * G»»»» G ».

32 32 Fmreernes Lagting genvalgte med 2 Stemmer mod 9 den tid ligere Landstingsmand, som sluttede sig til Det radikale Venstre. Foruden de 54 folkevalgte Landstingsmmnd indtrmder i Tinget 8, der vaelges af det afgaaede Landsting efter Forholdstalsvalg jfr. Oversigten over dette Valg S. 38. Efter Partifarve fordeler de 72 Landstingsmmnd sig som vist i nedenstaaende Oversigt, hvori tit Sammenligning Partistillingen for Valget er anfort: Valget, August 920 Valget, Maj 98 Folkevalgte Landstingsvalgte Til eammen Folkevalgte Landstingsvalgte Tilsammen Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre Samtidig med Valget of Landstingsmmnd vmlges der Stedfortrm dere for disse, snart saaledes, at en Rmkke Personer vmlges til efter haanden at indtrmde som Stedfortrmdere for Here Landstingsmmnd, snart saaledes, at der for hver Landstingsmand vmlges Stedfortrmdere smrskilt for ham. 4. Afsnit findes udforlige Oplysninger om Sted fortrmderne. Efter Livsstilling fordeler de 72 Landstingsmmnd og de 37 Sted fortrmdere sig som angivet i Oversigten Side 33. Af de 72 Landstingsmmnd have 56 ogsaa for Valget Swede i Landstinget, medens 6 var nyvalgte; af disse sidste havde 6 tidligere vmret Folketingsmmnd. Af Tingets 72 Medlemmer var 8 Kvinder; af disse var 5 genvalgte, havde tidligere haft Swede i Folketinget, medens 2 var nyvalgte. Af de 8 Kvinder sluttede sig til»det konservative Folkeparti«, til»det radikale Venstre«, 2 til»socialdemokratiet«og 4 til»venstre«. Af Stedfortrmderne var 7 Kvinder.

33 33 Landstingsmedlemmer Stedfortraedere (Kandi dater) Professorer, Lærere 6 5 Præster 2 Lager, Dyrlager» Sagferere» 4 Statstjenestemænd o Ministre, Statsrevisorer o. 3» Godsejere, Proprietterer 3 9 Gaardmand, Forpagtere 7 26 Husmænd, Parcellister 9 2 Haandvarkere, ndustridrivende 4 8 Arbejdere 2 Handlende 5 2 Bladudgivere, Redaktecrer, Journalister. 2 0 Forretningsferere, Direkterer, folkevalgte Borgmestre o.l 9 5 Andre og uangivne, Udvælgelsen af Landstingets Medlemmer sker ved Forholdstals valg som indirekte Valg, idet Vælgerne ferst i 0 Valgmandskredse vt lger Valgmnd, hvilket sker med Benyttelse af den d'hondtske Fordelingsmaade, hvorefter disse Valgmænd i 6 starre Kredse vælger Landstingsmænd, ved hvilket Valg den andræske Valgmaade benyttes. Det har sin nteresse at se, om Resultatet of Valget giver streng proportional Representation, og til Belysning heraf er den paa Side 34 anferte Oversigt for Valgene i 920 og i 98 ud arbejdet. Det vil ses, at ved Valget af Valgmænd»tjener«de to store Par tier, Socialdemokratiet og Venstre, henholdsvis 25 og 4 Valgmnd ved Valget i 920; det konservative Partis Tab er kun 2 Valgmænd, men Det radikale Venstre faar 3 og Erhvervspartiet 6 Valgmænd mindre, end de efter Stemmetal vilde were berettigede til. Dette bevirkes deis ved nddelingen i mindre Valgkredse, som ikke tillader fuld Gennemferelse af Forholdsmæssigheden, deis ved Benyttelsen af d'hondts Valgmaade. anden Linie virker nddelingen i Landstingskredse med til, at Landstingsmandaterne ikke fordeles fuldt forholdsmæssigt mellem Statistiske Meddelelser. 4. ttekke. el. 3

34 7. Valget 920: Erhvervepartiet Konserv. Folkeparti.. Radikale Venstre Socialdemokratiet Venstre Valget 98: Konserv. Folkeparti... Radikale Venstre Socialdemokratiet Venstre Stemmetal 34. Forhold hertil Landsvaie sings_ maend, ma3nd i Val 4. Forh. hertil Valgte Forskel Lands Landstingsg mend masnd d=3 6 =6 6. B » ` = = = = = Partierne i Forhold til deres Stemmetal. Af Tabellens nmstsidste Kolonne vil det saaledel ses, at Venstre i det hele faar 4 Mandater mere, end det efter Stemmetal skulde have; herved maa dog erindres, at der foruden de i Tabellen anforte Valgmmnd fandtes 30 valgte af smaa Grupper, som ikke fik selvstaendig Repræsentation, men som naturligvis ved Afstemning kunde paavirke Valgresultatet. Det nederste Afsnit i Tabellen viser, at lignende Afvigelser fra Forholdsmæssigheden ogsaa findes ved Valget i 98.