Økonomi og Kvalitet Bække Skole
|
|
- Ingeborg Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomi og Kvalitet Bække Skole Bilagsdokument til Høringssvar for bevarelse af fase 3 Bække Skole
2 Til understøttelse af de fremlagte argumenter i vores Høringssvar (Høringssvar Bevarelse af fase 3 på Bække Skole) er der i dette dokument indskrevet den dokumentation vi har fundet ift. kvalitet og økonomi. I bilagsdokumentet er følgende placeret: 1) Beregning på faktuel årlig besparelse ved nedlæggelse (Henvist fra side 5) 2) Kronik Skolelukning af Gunnar Lind JV 2/1-11 (henvist fra side 5) 3) Overvejelser ift. de forventede anlægsomkostninger til Østerbyskolen set ift. værdi ved anvendelse på Bække Skole (Henvist fra side 8 samt side 9 nederst) 4) Beregning på mistede elever ved overflytning til andre skoler uden for kommunen (Henvist fra side 10) 5) Beregninger for transporttid (Henvist fra side 10 og 11) 6) Transporttid versus sundhedsmæssigt perspektiv (Henvist fra side 11) 7) i)kvalitet ift. undervisningseffekt (Henvist fra side 11) ii) Kvalitet ift. skolestørrelse (Henvist fra side 5) 8) Socioøkonomiske overvejelser ift. særligt udsatte børn (Henvist fra side 13) 1) Henvisning til det udsendte materiale ifm. Helhedsplanen (Kommunens udsendte) Side 2
3 2) Kronik Skolelukning af Gunnar Lind JV 2/1-11 Side 3
4 3) Overvejelser for anvendelse af 14. mio andetsteds end på Østerbyskolen I forlængelse af vores forslag til, hvordan Bække Skole kan bevare sin fase 3 i et samspil med dels Østerbyskolen og dels ved at skabe et nyt samarbejde med skolerne i Lindknud, Læborg og Gesten, er der en række muligheder der åbner sig ift. at anvende 14 mio kr. 1) Retur i kassen 2) It-infrastruktur 3) Fase 3 huse 1) Ved at bevare fase 3 på Bække Skole vil det frigøre de afsatte midler til opgradering af Østerbyskolen. Vi finder, ud fra sund fornuft, at midlerne bør gå retur til kommunekassen. Der er en række områder i kommunen der i høj grad kan finde anvendelse for midlerne til nye anlægsinvesteringer. Derfor vil vi mene, at ud fra et økonomisk rationale skal midlerne komme kommunen til gode på et mere værdigt trængende område, end for et skoleområde, der allerede har de faciliteter til rådighed på Bække Skole. 2) Etableres der et tværgående samarbejde mellem Bække Skole og Østerbyskolen omkring faglinjer for fase 3 vil et oplagt område at investere i være it-infrastrukturen. Det er i dag muligt at skabe en række gode it rammer, som for en overkommelig investering kan sikre en model for it faciliteter, der kan skabe et voldsomt løft for de nævnte skoler. Faciliteterne vil kunne bidrage til at understøtte muligheden for tværgående faglinjer på de to skoler, samt give skolerne et teknologisk spring, der kan tiltrække yderligere stærke lærerkræfter på de fagområder der vil blive berørt. 3) For elever i fase 3 vil der være stor værdi i, at de kan have en del af deres læring og sociale liv i et område der målrettet er etableret til dem. De såkaldte huse kan sagtens være en del af skolernes nuværende bygningsmasse. Blot kunne det være relevant at inddrage en del af skolen til, målrettet at give fase 3 eleverne deres eget hus For punkt 2 og 3 ser vi absolut ikke alle 14 mio kr. anvendt. Vi vurderer at for begge punkter vil det være muligt at etablere det beskrevne med en væsentligt mindre sum end de 14 mio. For nuværende er midlerne afsat for at bringe Østerbyskolen på et niveau, så de fagligt kan varetage de undervisningsfaciliteter der kræves for at kunne rumme den tilførte elevmasse fra Bække Skole. Faciliteter der allerede i dag eksisterer på Bække Skole. Side 4
5 4) Beregning på mistede elever ved overflytning til andre skoler uden for kommunen I forbindelse med den igangsatte proces om forslag til nedlæggelse af fase 3 på Bække Skole, har det skabt en uventet voldsom tilbagemelding fra forældre med børn på samme skole. Meldingen har lydt på, at såfremt beslutningen effektueres, vil de aktivt søge, at trække deres barn ud af Bække Skole. For at synliggøre hvor mange familier der har meldt tilbage til os som skolebestyrelse, at de går med disse overvejelser, har vi opstillet en tabel (se nedenfor) der tydeliggør hvad disse overvejelser i fuldt omfang kan medføre. Samtidig har vi fået tilbagemeldinger om familier, hvis børn endnu ikke er indskrevet på Bække Skole, at de søger indskrivning på skoler uden for kommunen, for at kunne sikre deres børn fuld skolegang på en skole med alle 3 faser. Som skolebestyrelse gør vi nok engang opmærksom på, at vi blot viderebringer den information familier i Bække og omegn har ønsket at give os om beslutninger for deres børn. I nedenstående tabel er det alene tallene vi har valgt at fremhæve. Navnene på de opstillede familier er os bekendt. Dog vurderer vi at, af respekt for nye tanker og ønsker, tjener det ikke noget formål, for nuværende, at sætte navnene på familierne med i tabellen. Beregningen er foretaget ud fra de oplyste tal om hvad et barn udløser i tilskud (pt. kr ,- ), uanset hvilken skole eleven vælger at gå på. Beregningen tager alene højde for den sum, der kan blive tale om at Vejen kommune risikerer at miste, hvis samtlige forældre vi har fået henvendelse fra, gør alvor af deres overvejelser. Familier Foretrukne skole Antal børn der kan blive tale om Kr. ud af kommunen 17 Vorbasse Egtved Lunderskov Kr. og børn ud af kommunen. pr. år Side 5
6 5) Beregning for transporttid Med udgangspunkt i ovenstående busplan ses det, at en elev bosiddende på fx Jordrupvej eller Varregårdvej i Veerst vil have: ( ) = 25 min. transport med bus i skole ( ) = 43 min. transport med bus fra skole Hertil kommer egen tid til transport (gå eller cykel) til bus (2 x min. 5 min.) = 10 min. Der er IKKE medregnet transporttid fra busstop til Østerbyskolen Dette giver ( ) = 78 min. (1 time og 18 min.). Hertil kommer ventetid på bussen: estimat 5-10 min. i hver ende = ca. 15 min pr. dag. (forsinkelser er IKKE medregent) En samlet transporttid på mere end 1 ½ time! Får busselskabet lov til at diktere skolernes ringetider, forværres billedet betydeligt! Som det er nu, vil en elev være fremme på østerbyskolen kl der ringes i dag ind på Østerbyskolen kl dvs. ekstra 43 min. spildtid pr. elev. Hjemturen starter ca. 5 min. til 40. min. FØR der ringes ud dvs. at eleverne i hver time har op til 55 min. spildtid! Konklusion: Notatet fra Park og Forsyning/Skoleafdelingen omkring transporttid er i bedste fald et skønmaleri der ikke har meget hold i virkeligheden. I værste fald er man helt ligeglade med elevernes besværligheder med at komme til og fra skole i fase 3! Side 6
7 9. november 2011 Notat vedr. bustransport af skolelever skoleåret 2011/12 i henhold til helhedsplansforslag. Brørup Skolerne Elever fra Nørbølling Skoles distrikt vil i fase 2 få transport til nuværende Brørup Skole. Det vurderes, at ingen elever vil være transportberettiget. Elever fra Byagerskolens distrikt vil i fase 2 få transport til nuværende Brørup Skole. Eleverne vil bruge de samme busforbindelser som på nuværende tidspunkt. Elever fra Nørbølling Skoles distrikt vil i fase 1 få transport til Byagerskolen Stikprøvevis* vil transporttiden til skole være 34 min. og hjem fra skole 34 min., i alt 1 time og 8 minutter. Elever fra Hovborg Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Brørup Skole Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 47 og hjem 49, i alt 1 time og 36 min. Etablering af lokalrute mellem Hovborg og Lindknud vil kunne reducere transporttiden. Grønvangskolen Elever fra Skodborg Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Grønvangskolen. Stikprøvevis vil transporttiden (Skudstrup Mark) til skole være 30 min. og hjem fra skole 30 min., i alt 1 time. Kræver justering af køreplan (sammenhæng mellem lokalrute og regional rute), der samtidig vil medføre ventetid for fase 2 på Skodborg Skole. Hovborg/Lindknud Ny rute etableres. Skoleåret 2011/12 ved særlig aftale, herefter kan ruten indgå i Sydtrafiks køreplaner. Østerbyskolen Elever fra Læborg Skoles distrikt vil på alle faser fremover få transport til Østerbyskolen. Ringrute er etableret, tid 1 time. Elever fra Bække Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Østerbyskolen Stikprøvevis vil transporttiden til skole for en elev fra Høghøjvej være 40 min. og hjem fra skole 31 min., i alt 1 time og 11 min. Stikprøvevis vil transporttiden til skole for en elev fra Jordrupvej være1 time i alt (ringrute) Elever fra Gesten Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Østerbyskolen Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 25 min. og hjem fra skole 39 min., i alt 1 time og 4 min. Side 7
8 Rødding Skole Elever fra Sdr. Hygum Skoles distrikt vil på alle faser fremover få transport til Rødding Skole. Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 26 og hjem fra skole 19/38 min. afhængig af rute, i alt 55 min./1 time og 4 min. Èn ekstra afgang skal etableres. Elever fra Jels Skoles distrikt vil på alle faser fremover få transport til Rødding Skole. Stikprøvevis: Transporttiden mellem Farrisvej og skole vil blive forøget med 13 minutter. Der er i dag særlig foranstaltning (taxa) til Jels, som skal fortsætte. Jels Skole Øster Lindet Skoles distrikt vil på fase 1 og 2 fremover få transport til Jels Skole. Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 15 min. og hjem fra skole 15 min., i alt 30 min. 10. klasse Alle elever i Vejen Kommune vil fremover få transport til centret i Vejen. Stikprøvevis vil transporttiden for en elev fra Ø. Lindet Skoles distrikt være 1 time til skole og 1 time hjem fra skole, i alt 2 timer. Stikprøvevis vil transporttiden for en elev fra Sdr. Hygum Skoles distrikt være 1 time og 11 min. til skole og 45 min. hjem fra skole, i alt 1 time og 56 min. Generelt *Stikprøver er beregnet med baggrund i nuværende køreplaner og fra yderpunkter i distrikterne. Generelt kan der opstå behov for justering af skolernes ringetider samt køreplansændringer. Vej, Park og Forsyning skal harmonisere på kollektiv trafik i 2011, hvor skoleafdelingen skal være med i arbejdet. Vej, Park & Forsyning kommentar: Vej, Park & Forsyning kan ikke forholde sig til om stikprøve tiderne er korrekte. Men der skal ske større eller mindre justeringer på næsten alle ruter, hvis planen gennemføres og det bliver som lappeløsninger i skoleåret 2011/2012. Med hensyn til Hovborg kan vi ikke garantere mindre køretid ved en ny rute, det kommer helt an på sammenhængene mellem Hovborg, Lindknud og Brørup, og især hvis 3. fase fra Hovborg området skal til Brørup og ikke Holsted. I skoleår 2011/2012 udbyder I jo selv kørslen (med mindre der sker mirakler i Sydtrafik), men fra 2012 indgår det i sammenhængen med resten af kommunens kørsel, så der er flere bindinger. Generelt opnås den korteste køretid, hvis køreplanerne dikterer skolernes ringetider, hvilket er det mest optimale for planlægningen. Ex. hvis 3. fase fra Hovborg skal til Brørup, er det mest hensigtsmæssigt at skolen i Lindknud starter før skolen i Brørup. Dermed kan eleverne fra Hovborg stå af i Lindknud ved skolestart og bussen kører videre til Brørup med elever fra både Hovborg og Lindknud, som er i Brørup det senere, men ved skolestart. Sådan vil det formentlig være ved flere skoler, hvor 3. fase flyttes. Side 8
9 6) Transport versus sundhedsmæssigt perspektiv Skolebørnsundersøgelsen 2006: påpeger omkring fysisk inaktivitet: "Figur 4.4.b viser, at kun halvdelen af drengene og 40% af pigerne er fysisk aktive mindst 4 timer om ugen i fritiden. Dette er bekymrende og endnu mere alvorligt, hvis vores antagelse om at skole og transport bidrager med tre timers fysisk aktivitet om ugen ikke holder." Derfor: Øget transporttid nedsætter sundheden! Side 9
10 7) Kvalitet ift. undervisningseffekt ( I disse tal, der er udfærdiget af CEPOS, er der foretaget beregning som sikrer at socioøkonomiske forhold ikke udviser skævheder ift. de områder de forskellige skoler repræsenterer. Tabellen er medtaget for at understrege, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på hhv. Bække Skole og Grønvangsskolen, som er en 5-sporet skole, i den kvalitet de leverer ift. undervisningseffekt. Vi henleder samtidig opmærksomheden på, at for tallene der findes for 2008 og fremefter, så er disse tal ikke korrigerede (som ovennævnte). Derfor vil de følgelig bidrage til at vise et mere skævvreden billede af undervisningseffekten. Kvalitet ift skolestørrelse Ydermere viser undersøgelser (se seneste nummer af Skolebestyrelsen nummer 6/10 - der har en henvisning til undersøgelsen Elever i små skoleklasser får bedre karakterer at små klasser skaber bedre resultater end store klasser Side 10
11 8) Socio økonomiske ovevejelser ift. særligt udsatte børn Sårbare børn i eget liv hjemme Beslutningsgrundlag i form af beskrivelse af forslag til et 2-årigt forebyggelsestiltag på anbringelsesområdet med afsæt i skolen og nærmiljøet Resume: Det anbefales at igangsætte et 2-årigt forebyggelsestiltag ifht. sårbare børn i Bække Skoles og Østerbyskolens skoledistrikter. Et tiltag finansieret af anbringelsesområdet med den forventning, at udgiften kan finansieres af sparede udgifter på anbringelsesområdet i de to skoledistrikter. Forebyggelsesprojekter er tit politisk svære, fordi kapitalværdien i sådanne projekter ofte først kommer flere år efter og er svære at dokumentere. Der er risiko for, at udgifterne til forebyggelsestiltaget ikke opnås i løbet af den 2-årige periode. Men det er børnechefen, ungdomsskolelederen og de to skoleleredes overbevisning, at chancen for at opnå en besparelse svarende til udgiften er stor, og at der forhåbentlig på sigt kan opnås en større benefit. Man vil ved løbende opfølgning hele tiden have både en kvantitativ opfølgning ifht. succeskriterier og en dialog om fornemmelsen af, om indsatsen virker. Hvis ikke, at stoppe projektet også inden udløb af den afsatte tid. Tiltaget er foreslået og udarbejdet af: Ansvarlige er børnchef Hans Erik Nielsen, ungdomsskoleleder (og leder af Ungekontakten) Mathias Olesen, leder af Østerbyskolen Allan Lauenblad og leder af Bække Skole Svend Faurholt. Beskrivelsen er udarbejdet i en arbejdsgruppe, der desuden bestod af: Regin Holm Nielsen (Skoleafdelingen), Karsten Matras (trivselsmedarbejder på Østerbyskolen), Steen Reinholt (afdelingsleder på Skrave skole), Niels Dammeyer (Ungekonsulent i Ungekontakten), Hanna Kretzschmar, sekretær (Udviklingsafdelingen). I forhold til konsulentsparring vedr. evaluering har deltaget Anja Maarslet (Udviklingsafdelingen). Baggrund og formål for projektet: Ideen til forebyggelsestiltaget opstod i et innovationsprojekt på anbringelsesområdet med udgangspunkt i budgetproblemer. Med innovationsprojektet var håbet at få ideer til at arbejde smartere og billigere uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Et af forslagene fra innovationsprojektet var et vidtgående forslag Det hele menneske med distriktsopdeling af Børneafdelingen og Ungekontaktens myndighedsopgaver m.m. organiseret under de 21 skoler. Intentionen i forslaget var en lokal forankret indsats med udgangspunkt i Side 11
12 nærhed og kendskab til barnet og forældrene og forankret i den lokale folkeskole, Med andre ord, at børn og deres familiers problemer så vidt muligt løses eller afklares i nærmiljøet. Efter den lokale styregruppes vurdering af forslaget er besluttet, at der skal arbejdes videre med beskrivelse af en mindre vidtgående version af forslaget alene med fokus på forebyggelsesdelen i form af et forsøg i nærmiljøet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde dette beslutningsgrundlag i form af en beskrivelse af et 2-årigt forebyggelsestiltag i to skoledistrikter, hvor formålet er ved tidlig indsats at forebygge, at mistrivsel hos sårbare børn/unge udvikler sig, så der bliver tale om en så stor bekymring, at der bliver behov for at sende en underretning til Børneafdelingen/ Ungekontakten. Håbet er at kunne lave en indsats inden det bliver en sag med udarbejdelse af 50-redegørelse og derved undgå, at problemerne udvikler sig, så der bliver behov for mere indgribende foranstaltninger. Dette til fordel for barnet/den unge og familie men også for kommunens økonomi. På Østerbyskolen ses et behov for en sammenhæng mellem skole, fritid og familie i den forebyggende indsats for børn med særlige behov/udsatte børn. Bække Skole oplever en stigning i antallet af elever, der generelt har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og som i faglige henseender ikke udvikler sig som deres kognitive evner berettiger til. Begge skoler oplever, at ingen af disse børn selv ejer problemet, og ofte kommer skolen til den konklusion, at skolen ikke formår at få en familie til at ændre adfærd og tilgang, da det handler om forældrekompetencer. De to medvirkende skoler er udvalgt på baggrund af en socioøkonomisk rapport Skoleafdelingen har fået lavet i anden forbindelse. De væsentlige interessenter i forebyggelsestiltaget er - de sårbare børn/elever - deres forældre - pædagogisk personale - lokale kræfter som f.eks. foreningsliv og erhvervsliv Medvirke til at løse sårbare børn og unges vanskeligheder i nærmiljøet, inden vanskelighederne får et omfang, så familien ikke kan håndtere barnets/den unges situation Tidlig helhedsorienteret indsats Relevante tilbud (med og i nærmiljøet) Bedre økonomi (ressourceoptimering) Lokal kompetence til at reagere Hurtig udrykning Side 12
13 Organisatorisk og fysisk placering af tiltaget: Forebyggelsestiltaget organiseres som et tiltag under den enkelte skoleleder. Skolelederen får således ansvaret for den daglige ledelse, ansvar for det afsatte budget til tiltaget og den daglige forfølgelse af formålet med tiltaget. Situationen i de to distrikter er så forskellige, at det giver anledning til forskellige fysiske rammer og målgruppe: - I Østerbyskolens skoledistrikt o placeres forebyggelsestiltaget både organisatorisk og fysisk placering på skolen, da de sårbare børn (elever) er spredt i hele skolens distrikt, og o målgruppen er sårbare elever på skolen. - I Bækkes skoles skoledistrikt o placeres forebyggelsestiltaget organisatorisk under skolen men fysisk forventes tiltaget placeret i en lejlighed i socialt boligbyggeri, hvor en del af skolens ca. 350 elever bor. De fleste af disse er sårbare børn, og mange har mindre søskende, derfor er o målgruppen ikke kun sårbare elever på Bække Skole, men også deres mindre søskende. Samarbejdsform/-aftale mellem den enkelte skole og Børneafdelingen og Ungekontakten og eventuelle andre samarbejdspartnere Aftale om samarbejde aftales konkret mellem skolerne og Børneafdelingen samt Ungekontakten. Samarbejdet kan etableres i TVÆRS-regi og/eller som en møderække mellem ansatte forebyggelsesmedarbejder/familie-fritidsvejleder og medarbejdere fra Børneafdelingen og Ungekontakten. Formålet er, at den lokale forebyggelsesmedarbejder får mulighed for både pædagogisk og socialfaglig sparring. Der udpeges kontaktperson i Børneafdelingen og Ungekontakten som kan give den lokale forebyggelsesmedarbejder ad hoc sparring ifht. at kunne løse sårbare elevers vanskeligheder lokalt. Formål er, at de lokale forebyggelseskonsulenter/familie-fritidsvejleder kan få sparring med fagpersoner fra bl.a. anbringelsesområdet med henblik på at styrke evnen til at klare fleste mulige vanskeligheder lokalt. Lokale tiltag, herunder beskrivelse af hvordan vi med indsatsen i et sådan forebyggelsestiltag kan yde en indsats så tidligt, at det ikke bliver en sag (en underretning), altså hvad og hvordan Forebyggelsestiltaget indeholder følgende hovedelementer på begge skole: Ansættelse af en lokal forebyggelsesmedarbejder på henholdsvis Østerbyskolen og Bække Skole. Dette med henblik på at få en ressource og kompetence til at reagere lokalt med henblik på at klare så meget som muligt inden det udvikler sig. Børnechefen og ungdomsskolelederen tages med i ansættelsesudvalg. Beskrive og give lokale tilbud om sparring og samarbejde med lærerne på den enkelte skole ifht. sårbare elever. Dette med henblik på at lærerne får øget kompetence/redskaber til at klare de sårbare børn i klassen, og opsamle erfaring med sådan lokale tilbud. Hvad virker godt og hvorfor? Side 13
14 Beskrive og tilbyde lokale forebyggelsestiltag ifht. sårbare børn/elever og deres familier. Dette med henblik på at kunne yde en hurtig lokal indsats i hjemmet og skabe positive relationer, uden at der er blevet en sag ud af det, og opsamle erfaring med disse særlige lokale tilbud. Hvad virker godt og hvorfor? Bække Skole vil tage udgangspunkt i at hjælpe barn og forældre til at hjælpe sig selv. Det vil de gøre ud fra to vinkler: Den enkelte familie skal komme i besiddelse af ressourcer, der gør dem egnede til i højere grad og mere kvalificeret at tage vare på sig selv. Det enkelte barn skal styrkes i sine evner til at etablere, fastholde og vedligeholde gode relationer og i at få et godt skoleliv. Bække Skole forestiller sig følgende tiltag med udgangspunkt i en forebyggelsesmedarbejder/konsulent, hvis opgaver bliver på baggrund af skolen og børnehavens efterretninger, at intervenere de sårbare familier. Konsulenten skal: støtte familien i at samarbejde med skole, børnehave og dagplejere arbejde med at styrke familiens personlige ressourcer også være til stede om aftenen og i weekends have forbindelser til fritidslivet i Bække arbejde med at få lokale ressourcepersoner bragt i spil Østerbyskolen fokus er på helhedsløsninger omkring den enkelte elevs liv, hvor der findes og samarbejdes om løsninger indenfor skoleliv, familieliv og fritidsliv, hvor den nye stilling som lærer/familie-fritidsvejleder skal virke i skolen om formiddagen og koordinere ifht. eksisterende fritidsaktiviteter og familie-aktiviteter/aftaler om eftermiddagen/aftenen i samarbejde med familien. Østerbyskolen forestiller sig at skoleleder i samarbejde med trivselsvejleder og familie- /fritidsvejleder visiterer til foranstaltningerne. Foranstaltningerner sker ved familie-/ fritidsvejlederens samarbejde med: relevante interne fagpersoner på skolen, klasselærere, faglærere, tosprogsvejleder, specialundervisningsvejleder og trivselsvejleder, samt eksterne fagpersoner som sundhedsplejerske og skolepsykolog m.fl. dog uden at der bliver tale om en underretning (en sag) relevante familiemedlemmer relevant personale fra foreninger og klubber. Beskrive og etablere relationer til lokale f.eks. foreninger, erhverv m.v.. Dette med henblik på at skabe lokale muligheder i nærmiljøet for positive oplevelser og voksenkontakt for de sårbare børn f.eks. i form af deltagelse i fritidsaktiviteter, eftermiddagsjob m.v. Systematisk beskrive de lokale tilbud og de opnåede erfaringer med dem. Dette med det formål at kunne videndele om erfaringerne med lokalt forankrede forebyggelsestiltag, som de beskrevne. Evaluering Ud over de to skolers systematiske beskrivelse af tilbud og erfaringsopsamling jf. ovenfor skal løbende ske målinger og erfaringsopsamlinger i henhold til udarbejdet evalueringsplan. Nedenfor er alene medtaget en opsamling af evalueringsplanen. Der er valgt et niveau for evaluering, så den kan foretages af kommunens egen Udviklingsafdeling, således at der ikke skal afsættes særskilt budget til ekstern evaluator. Evalueringsplanen tager udgangspunkt i følgende succeskriterier: - Færre underretninger fra de to skoledistrikter - Fald i gruppen af sårbare børn i de to skoledistrikter - Dokumenterede erfaringer - Fald i gennemsnitspris for anbringelser af børn fra de to skoledistrikter - Stigende forældredeltagelse i skolearbejdet - Fald i skolefravær (mere stabil skolegang) Side 14
15 Opsamling af evalueringsplanen Projektet evalueres ved udgangen af 2012, med løbende opfølgninger ca. hver halve år. Den valgte evalueringsmodel er målopfyldelsesevaluering har til formål at foretage en umiddelbart vurdering af om målene er opfyldt. Målopfyldelsen sker gennem måling af succeskriterierne, der omsættes til indikatorer. Disse registreres løbende gennem processen. Det centrale evalueringsspørgsmål er: Er målsætningen for forsøget blevet indfriet, dvs. har Helhedsorienteret indsats, relevante tilbud i nærmiljøet, mulighed for hurtig udrykning sammen med lokal kompetence til at reagere medført at sårbare børn og unges vanskeligheder kan løses i nærmiljøet inden det resulterer i en underretning til kommunen. Evalueringsmetoden hertil består af to dele: en kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvalitative del Der anvendes interview efter interviewguide med det formål at afdække succeskriterier og målopfyldelse gennem projektet. Interviewene foretages med nøglepersoner i projektets faglige del (medarbejdere i det kommunale system, der har medvirket i processen og andre eksterne partnere, der er relevante (herunder foreningslivet)) og i det omfang det kan lade sig gøre projektets brugerdel (børn, forældre og andre støttepersoner) Den kvantitative del Til den kvantitative del af målopfyldelsesevalueringen oprettes et dokumentationsskema med centrale elementer for projektet. Indsamlingen af disse data foregår løbende og koordineres på de to skoler evt. med månedlig opfølgning til evaluator. Evalueringen formidles dels gennem en rapport og dels via erfaringsbeskrivelser i artikelform, der præsenterer resultaterne af de to forsøg. Tids- og handleplanen for evalueringen ser i overordnede træk således ud: Opgave Deadline Ansvarlig Førmåling: Registrering af udgangspunkt for centrale Inden forsøgets opstart, i 2011 Projektansvarlige ifht. de enkelte succeskriterier succeskriterier, herunder, underretninger, fravær mv. Registrering af bekymrende Løbende Tovholder på skolen adfærd (jf. skema) Logbog Løbende Tovholder på skolen Interviews Forarbejdet Evaluator begynder ca. 3 mdr. inden forsøgsudløb Interview foretages ved forsøg afslutning Midtvejsopfølgning/status Ved udgangen af 2011 Evaluator Afsluttende måling: Registrering/opgørelse af centrale succeskriterier Senest ved udgangen af 2012 Projektansvarlige ifht. de enkelte succeskriterier Rapport og artikler udarbejdes Februar 2013 Evaluator Side 15
16 Grænseflader: Opnås der tilstrækkelige gode erfaringer med forebyggelsestiltaget, vil de kunne danne baggrund for en mere permanent indsats og for etablering af lignende tiltag i andre skoledistrikter. Forventet udbytte: Baggrunden for tiltaget er en forventning om, at det vil medføre færre underretninger fra de to skoledistrikter, og dermed færre udgifter på anbringelsesområdet. Forventningen er ligeledes, at de underretninger, som fremsendes til Børneafdelingen og Ungekontakten, er med en øget viden om behov m.m. og med baggrund i en lokal indsats, som har reduceret omfanget af problemerne, så udgift til anbringelser bliver mindre. Og ikke mindst er forventningen, at tiltaget kan medvirke til at løse sårbare børns vanskeligheder i nærmiljøet, inden vanskelighederne får et omfang, så familien ikke kan håndtere barnets situation Tidshorisont: Forebyggelsestiltaget er i første omgang et 2-årigt tiltag i de to skoledistrikter. Tiltaget forventes at kunne iværksættes fra primo På Østerbyskolen har man allerede en medarbejder, som vil kunne overgå til ansættelse i projektstillingen pr. 1. januar Det kan betyde, at Østerbyskolen kan starte 1. januar 2011 mens Bække Skole starter med at søge projektmedarbejder, der forventes først at kunne ansættes 1. marts I forhold til budget er taget udgangspunkt i, at Østerbyskolen starter 1. januar og Bækkes skole 1. marts 2011, og at Østerbyskolen afslutter projektet tilsvarende 3 måneder før. Den afsluttende evaluering skerdog samtidig i henhold til evalueringsplanen. Budget: Udgiften til forebyggelsestiltaget anslås til År 2011 År 2012 År 2013 Kr. i alt Tiltagets samlede budget Bække Skole: Ansættelse af forebyggelsesmedarbejder Materialer m.v.: Diverse, fx særlig kontorhold, kørsel, kurser, møder m.v. Puljemidler, fx til at betale/give tilskud til sårbare elevers/børns aktiviteter, aktivitetsrelaterede udgifter som kontingent, fodboldsstøvler osv. og heri huslejeudgift m.v Østerbyskolen: Ansættelse af forebyggelsesmedarbejder Materialer m.v.: Diverse, fx særlig kontorhold, kørsel, kurser, møder m.v. Puljemidler, fx til at betale/give tilskud til sårbare elevers/børns aktiviteter, aktivitetsrelaterede udgifter som kontingent, fodboldsstøvler osv. og heri Udgiften til forebyggelsestiltaget foreslås finansieret af anbringelsesområdet i fællesskab mellem Børneafdelingen og Ungekontakten. Side 16
17 Forebyggelsestiltaget kan ses som et investeringsprojekt. Omkostningerne (cost) til pilotprojektet skal modsvare benefits i form af faldende udgifter på anbringelsesområdet, så projektet rent budgetmæssigt går i nul. Det er i første omgang ikke forventningen, at der i den 2-årige periode kan opnås en besparelse, der er større end udgiften. Men forebyggelsesprojekter er tit politisk svære, fordi kapitalværdien i sådanne projekter ofte først kommer flere år efter og er svære at dokumentere. Der er risiko for, at udgifterne til forebyggelsestiltaget ikke opnås i løbet af den 2-årige periode. Men det er børnechefen, ungdomsskolelederen og de to skoleleredes overbevisning, at chancen for at opnå en besparelse svarende til udgiften er stor, og at der forhåbentlig på sigt kan opnås en større benefit i form at sparede udgifter på anbringelsesområdet og ikke mindst Større trivsel hos sårbare børn Større trivsel hos forældre til sårbare børn Større trivsel blandt lærere, o da de har fået kompetencer til i højere grad selv at kunne hjælpe sårbare børn, o og hvor det er nødvendigt ser de en hurtig helhedsorienteret forebyggende indsats Et tryggere nærmiljø Risici: Der er udarbejdet en risikoanalyse, der her er opsummeret i prosa. Som nævnt ovenfor er forebyggelsesprojekter er tit politisk svære, fordi kapitalværdien i sådanne projekter ofte først kommer flere år efter og er svære at dokumentere. Der vurderes som konsekvens heraf at være en relativ høj risiko for, at udgifterne til forebyggelsestiltaget ikke opnås i løbet af den 2-årige periode. Risikoen vurderes at være størst i Bække. Men det er børnechefen, ungdomsskolelederen og de to skoleleredes overbevisning, at chancen for at opnå en besparelse svarende til udgiften er stor. Følgegruppen vil ved den løbende opfølgning hele tiden have både en kvantitativ opfølgning ifht. succeskriterierne og en dialog om fornemmelsen af, om indsatsen virker. Hvis ikke, at stoppe projektet også inden udløb af den afsatte tid. Her ud over vuderes risici ifht. at kunne fastholde projektansatte, da der er tale om en tidsbegrænset stilling og der er risiko for at løbe sur pga. arbejdsmængde og/eller relativ ensom funktion. Ved ansættelse af projektpersoner undersøges muligheden for at finde interesserede og kvalificerede blandt fastansatte, som så kan udlånes i projektperioden. Desuden vil de to skoleledere have en særlig opmærksomhed på den daglige ledelse og sparring ifht. proektansatte samt der aftales, som nævnt ovenfor, samarbejdsform med Børneafdelingen og Ungekontakten med henblik på sparring. Følgegruppe: Forebyggelsestiltaget følges løbende af en følgegruppe bestående af direktør Carsten V. Lund, børnechef Hans Erik Nielsen, ungdomsskoleleder Mathias Olesen og skolechef Ivar Bak. Føgegruppen afholder møder med de to skoleledere hver anden måned i de to år forsøget varer. Ændring af mødefrekvens afklares i følgegruppen. På møderne vil være fokus på - handleplan jf. nedenfor - evaluering jf. vedlagte evalueringsplan - budgetopfølgning ifht. tiltagets økonomiske ramme Følgegruppen kan stoppe forebyggelsestiltaget, såfremt følgegruppen ikke finder, at tiltaget kommer til at leve op til formål og nå det forventede udbytte. Side 17
18 Handleplan: Hvornår Hvad Ved årsskiftet Førmålinger foretages Primo 2011 Ansættelse af lokale forebyggelsesmedarbejdere 1. kvartal 2011 De to skoler har beskrevet de lokale tilbude (jf. afsnit ovenfor om lokale tiltag) Fra 2. kvartal 2011 Løbende tilbagemeldinger fra de to skoler om erfaringer med og 3. kvartal 2012 eventuelle ændringer i de lokale tilbud. Forelægges på følgegruppemøder og efter behov. Løbende målinger m.v. jf. evalueringsplan. Forelægges på følgegruppemøder. Ultimo 2012 og primo 2013 De to skoler udarbejder samlet afrapportering med deres systematiske beskrivelse af de lokale tilbud og de opnåede erfaringer med dem Afsluttende målinger og evalueringer jf. evalueringsplan Forelægges følgegruppen, der på baggrund heraf udarbejder anbefaling ifht. evt. videre forløb Der foretages stadig målinger ifht. centrale succeskriterier som f.eks. antal af underretninger, uanset om tiltaget afsluttes. Dette for at følge den fortsatte udvikling. Målinger forelægges følgegruppen. Side 18
Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereBekymrende fravær i folkeskolen
Bekymrende fravær i folkeskolen Pilotprojektet Op, lille Hans - i Distrikt Tarup Baggrund Når elever udebliver fra undervisning, er det tit og ofte udtryk for mistrivsel. De senere års erfaringer på området
Læs mereAftale vedr. koordinering af offentlig servicetrafik og skolekørsel i Brønderslev kommune
Nordjyllands Trafikselskab 27. august 2007/OS Aftale vedr. koordinering af offentlig servicetrafik og skolekørsel i Brønderslev kommune Aftalen indgås mellem Brønderslev Kommune og NT og omfatter analyse
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mere1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?
Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr. 2011-83204 Kære Kasper Johansen Dokumentnr. 2011-433764 Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereOmrådeklassificering. Brørup
Brørup Føvling Gesten Glejbjerg Holsted Hovborg Jels Lindknud Lintrup Øster Lindet Hovborg Glejbjerg Lindknud Bække Gesten Holsted Brørup St. Andst Askov Vejen Føvling Lintrup Skodborg Sdr. Hygum Rødding
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSkoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ny lokalrute Billund-Skjoldbjerg-Vorbasse 2. Resumé De regionale ruter blev i 2015 optimeret
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereHøringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe
Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereDato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereBevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole
Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereGældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sparkær LBO Gældende fra den Revurderet april 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er vores mål, at vi gennem fokus på den enkeltes trivsel også kan skabe de optimale
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereBeredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler
Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Brønderslev Gymnasium og HF er imod rusmidler, men ikke imod unge, der bruger rusmidler. Formålet med beredskabsplanen er, at alle med tilknytning til skolen;
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereTids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereHaderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, st tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. oktober Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereEvaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje
Evaluering Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Socialøkonomisk strategi Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereTværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017
Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017 Baggrund Socialudvalget besluttede i juni måned 2015 at igangsætte en proces for at etablere en tværgående tovholderfunktion. Ønsket om en tværgående
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereSamlet varig ændring
INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Bedre trivsel og færre voldsomme episoder på specialskoler og almene skoler
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereHandleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje
Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje blev vedtaget af Byrådet den 30. januar
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereBEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes tidligere. Bekymrende fravær fra grundskolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs,
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereStatus på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Status på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereKvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af
Læs mereOverlevering af opgaver til nye udvalg
Overlevering af opgaver til nye udvalg Nr Emne Historik Opgave der venter/tidshorisont Politik og strategier 1 Udarbejdelse af nye handleplaner for udmøntning af strategierne for Fremtidens Dagtilbud og
Læs mereNedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf.
Hold: 10 Projekt: Fælles visitation ( 83 og 85) Nedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf. MODUL II HOLD 10 FÆLLES VISITATION
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mere