Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS FORORD SAMMENFATTENDE VURDERING PRÆSENTATION AF SKOLEN - GRUNDDATA RAMMEBETINGELSER DATAOPSAMLING OM RAMMEBETINGELSERNE FOR SKOLEÅRET 2009/ ANTAL ELEVER/KLASSER/SPOR SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND - UDDYBNING ELEVER SOM MODTAGER UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG KLASSEKVOTIENTER OG LÆRER/ELEV-RATIO AFSATTE RESSOURCER TIL ALMEN SPECIALUNDERVISNING AFSATTE RESSOURCER TIL SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND AFSATTE RESSOURCER TIL DANSK SOM ANDETSPROG LINJEFAGSUDDANNEDE ELEVERS FRAVÆR I SKOLEÅRET 2009/ PÆDAGOGISKE PROCESSER EVALUERINGSARBEJDET I KERTEMINDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN ELEVERNES UDBYTTE OG INDDRAGELSE I TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGEN SKOLE-HJEM SAMARBEJDE SPECIALUNDERVISNING OG DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND SPECIALUNDERVISNING SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND, HERUNDER HOLDDANNELSE ETC TILRETTELÆGGELSE AF DEN SÆRLIG TILRETTELAGTE SPECIALUNDERVISNING I SPECIALKLASSER OG SOM ENKELTINTEGRATION DANSK SOM ANDETSPROG RESULTATER KARAKTERER VED AFGANGSPRØVERNE SKOLEÅRET 2007/08 OG 2008/ PRØVETAGNING - SPECIALUNDERVISNING ELLER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND KARAKTERER VED AFGANGSPRØVERNE SKOLEÅRET 2008/09 OG 2009/2010 FOR TOSPROGEDE ELEVER OVERGANGSFREKVENS TIL 10.KL OG UNGDOMSUDDANNELSER PR. 15. MARTS LEDERENS VURDERING AF SKOLENS FAGLIGE NIVEAU SET I FORHOLD TIL: BILAG 1: TIDSPLAN Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 2

3 1. Skolens forord sammenfattende vurdering Denne kvalitetsrapport skal ses som en del af dialogen mellem skolens ledelse/medarbejdere og forvaltningen/kommunens politikere. Vi søger at beskrive resultaterne af de forventninger og krav, der bliver stillet og håber, at vores bidrag kan medvirke til, at skolerne i Kerteminde får positiv politisk opmærksomhed. Vi har igennem det forløbne 1½ år oplevet en turbulent tid på skolen. Afskedigelsen af 6 lærere og 2 pædagoger, afskaffelsen af helhedsskolen med et minimaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen til følge har været en stor udfordring for ledelse og personale. Det har givet frustrationer blandt indskolingens personale at se et frugtbart samarbejde til stor gavn børn og voksne blive reduceret så meget, som tilfældet har været. Især må vi udtrykke stor bekymring for SFO s fortsatte eksistens som en vigtig pædagogisk del af skolen, hvor vi har mulighed for at se det enkelte barn ud fra et helhedsperspektiv. Med de normeringer, vi havde i , var der ikke mulighed for, at pædagoger kunne deltage i undervisningen, denne udvikling ønsker vi vendt. Skoleåret er blevet brugt til at konsolidere skolen i til de nye tider og arbejde med de udviklingsprojekter, der har været relevante i hverdagen. Vi er en tosporet skole med ca. 340 elever og 33 lærere og børnehaveklasseledere og 4 pædagoger i SFO. Vi er fortsat praktikskole for University College Lillebælt og nyder godt af de studerendes input, som skærper praktiklærernes refleksioner over egen praksis. Vi håber, at moderniseringen af udskolingen og tilbygningen af to ny klasseværelser vil give et pædagogisk løft i udskolingen. Vi er overbeviste om, at gode fysiske rammer er en vigtig del af både personalets og elevernes trivsel på skolen. Vi har trængt til denne modernisering i mange år og ser frem til nye og moderne tider. Vi har i det forgangne år haft fokus på følgende emner i vores udviklingsarbejder: AKT: Vi er i gang med at uddanne flere AKT-vejledere. Med øgede krav til rummelighed og inklusion stilles der også større krav til læreres og pædagogers kompetencer. Vi bruger hovedparten af vores midler til efteruddannelse til at sende personale på uddannelse til AKT-vejledere. Morgenbånd i indskolingen: Fælles aktiviteter i minutter inden for f.eks. læsning, motion mv. Vi ønsker at styrke fællesskabet i indskolingen samtidig med, at laver nogle aktiviteter, som styrker elevernes læringsparathed. Venskabsklasser: Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 3

4 Øget kendskab til hinanden på tværs af afdelinger er en fordel både for lærerne, der får et øget kendskab til hinanden og hinandens arbejdsforhold og for eleverne, hvor kendskabet til hinanden reducerer risikoen for drillerier og mobning. Udvikling af undervisningsmaterialer: Fortsat udvikling af undervisningsmaterialer, der tager hensyn til læringsstile især inden for matematik, dansk og engelsk. Nymarksskolen har en lang tradition for at supplere traditionelle lærebøger med egetproduceret undervisningsmateriale. Delmål og handleplaner i SFO Ud fra de overordnede principper i Mål & Indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningerne i Kerteminde kommune har vi udarbejdet vores egne mål og handleplaner for Nymarkens SFO. Vi har fokuseret på bl.a. følgende: o Lektiestøtte i SFO o Om overgange og sammenhæng o Børn med særlige behov o Om balancen mellem voksenorienterede og børnenes selvvalgte aktiviteter. Overbygningsskole for Marslev skole: Sikring af den bedst mulige integration af eleverne fra Marslev skole gennem lærersamarbejde, elevaktiviteter, forældremøder mm. Lærerne på de to skoler har været meget aktive i sikringen af en god klassedannelse, hvor der bliver taget både faglige og sociale hensyn. Der er udarbejdet en kogebog, der kan tjene som vejledning i de kommende år. Den internationale dimension: Lærerudveksling med gæstelærer fra Ghana i alle tre afdelinger. Gæstelæreren var i alle tre afdelinger på skolen i en 2-ugers periode. Skolens 7. klasse har nu kontakt med jævnaldrende i Ghana og skriver sammen med dem. Vi har haft lærere på kursus i Skotland og på Malta og satser på at etablere yderligere projekter med venskabsklasser i Norden og det øvrige Europa i det kommende skoleår. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 4

5 2. Præsentation af skolen - grunddata Skolens navn Nymarksskolen Adresse, tlf.nr., og hjemmeside Nymarken Kerteminde Tlf.: Antal elever 348 Personale for skoleåret 2009/2010 jf. normeringstildeling Kategori: Normeringstal Antal personer Ledelse BH-ledere Lærere SFO Kommunalt projekt (Markhuset) Lærer Pædagoger Regnskab 2009 i alt opdelt i løn og drift Løn: kr ,26 1,7 29,16 3,08 pæd. 1,53 medh. 1 2½ *) *) ½ stilling fra SFO pædagoger 1 2 Drift: kr SFO Regnskab 2009 i alt - opdelt i løn og drift Lederens navn Organisering af skolen Løn: kr Drift: kr Jesper Mayerhofer Vedlæg evt. organisationsdiagram over ledelses- og virksomhedsorganisering. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 5

6 Nymarken organisationsmodel grundmodel Langsigtet strategisk ledelse Ledelsesteam 3 ledere TAP Koordinations Udvalg - Storteamkoordinatorerne fra alle afdelingerne Juniorklub Børnehaven Indskoling og SFO Mellemtrinet Udskolingen Markhuset (specialklasse) Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 6

7 3. Rammebetingelser Jfr. 7 i Bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten omfatte en redegørelse for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat - for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Rammerne har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. I de efterfølgende afsnit skal disse rammebetingelser beskrives. 3.1 Dataopsamling om rammebetingelserne for skoleåret 2009/2010. Forvaltningen har anvendt UNI C tal, som bygger på skolernes opgørelse pr. 5/9 09. Forvaltningen har dog i samarbejde med skolerne korrigeret nogle af disse data Antal elever/klasser/spor Kl. trin Antal klasser Antal elever spor A 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl KL. Special indskoling Special mellem 1 6 Special - udskoling Special i alt Elever i alt 348 Antal elever spor B Antal elever spor C Antal elever spor D Antal elever i special -klasse Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 7

8 Tilmeldt SFO Kl. trin Morgenmodul Eftermiddagsmodul kl. 3. kl. I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. I alt kl. kl. August september Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Gennemsnit 7,25 2 2,59 3,5 14,5 29,75 11,92 21,17 13,17 70, Specialpædagogisk bistand - uddybning I alt antal elever, som modtager specialundervisning skolens egne midler (5,41 timer pr. elev ) 38 Antal elever, som modtager specialpædagogisk bistand enten i specialklasser eller tildelt som inklusionstimer: Elever i specialklasser 5 Elever som er tildelt inklusionstimer 13 I alt antal elever som modtager enten specialundervisning eller 51 specialpædagogisk bistand Antal elever, der er tildelt ekstra ressourcer i SFO Elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal elever, som modtager basisundervisning i dansk som andetsprog (MT -hold) Antal elever, som modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog 0 5 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 8

9 Klassekvotienter og lærer/elev-ratio Antal elever pr. klasse gennemsnitlig klassekvotient for normalklasser Jf. UNI C s opgørelse i april 2010 F Antal elever pr. fuldtidsansat lærer fra klasse Antal elever pr. fuldtidsansat lærer i 10. klasse Lærer elevratio normalklasser Jf. UNI C s opgørelse i april 2010 Antal elever pr. fuldtidsansat lærer Lærer elevratio specialklasser Jf. UNI C s opgørelse i april 2010 F F Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 34,0% Afsatte ressourcer til almen specialundervisning Beløb inkl. vikarer afsat til specialundervisning (5,41 puljen) jf. normeringstildeling for skoleåret 2009/2010 Kr Afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand. Beløb inkl. vikarer afsat til specialklasser Beløb inkl. vikarer afsat til inklusionstimer Kr. 0 Kr I alt til specialundervisning på skolen Kr Afsatte ressourcer til dansk som andetsprog Beløb afsat til basisundervisning i dansk som andetsprog (MT-hold) Beløb afsat til supplerende undervisning i dansk som andetsprog Kr. 0 Kr Jf. normeringstildeling for skoleåret 2009/2010: Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 9

10 3.1.8 Linjefagsuddannede Andel lærere, der underviser i de enkelte fag med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal Antal Angiv i Antal Antal Angiv i Antal undervisere med procent under- med procent under- i linjefag visere i linjefag visere i faget faget faget Antal med linjefag Dansk Engelsk Tysk Historie Samfundsfag 1 1 Matematik Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik Idræt Hjemmekundskab Dansk som andetsprog Specialundervisning Skolens bemærkninger til ovenstående tabel herunder om skolens evt. principper i forbindelse med fagfordelingen for lærere: - Vi har en lærer, der afslutter liniefagsuddannelse i geografi - Vi mangler lærere med liniefagskompetence i samfundsfag og musik Angiv i procent Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 10

11 3.1.9 Elevers fravær i skoleåret 2009/10 Datakilde: KMD-elev Antal sygedage i gennemsnit pr. elev: 5,69 Antal dage for ulovligt fravær i gennemsnit pr. elev. 0,28 Antal dage for lovligt fravær i gennemsnit pr. elev 1,53 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 11

12 4. Pædagogiske processer 4.1 Evalueringsarbejdet i Kerteminde Kommunes skolevæsen Forvaltningen giver en generel beskrivelse af det planlagte forløb om evalueringsarbejdet. - EVA - dag 14. december Arbejdsseminar 14./15. januar Udfærdigelse af kvalitetstrapper til rapport 2010 / 11 - Workshop m. TR, koordinatorer og skoleledelser 18. august Elevernes udbytte og inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen Målet med den løbende evaluering er, at give lærerne indsigt i elevernes faglige og sociale udvikling, så den kan understøtte lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og fastlæggelsen af mål for den enkelte elev. Vi følger børnenes læse-og stavefærdigheder gennem indskolingen ved systematisk testning og tilbagemelding til lærerne. Efter 3. årg. tester vores specialundervisningslærere børnegrupper og enkeltelever, som vi har særlig fokus på. Vi har en matematikkoordinator som tester alle elever i matematik på 3. årg., 6. årg. og 8. årg. Der gives tilbagemeldinger til lærerne og nye lærere som evt. skal have børnene i 4. og 7. får en gennemgang af elevernes faglige kunnen. Lærerne i 8. planlægger ud fra tilbagemeldingerne, så evt. faglige huller fyldes op i 9. kl. før de afsluttende prøver. Lærerne arbejder med forskellige evalueringsmodeller og test. Formålet med dette er at give et endnu mere helhedspræget billede af elevens kompetencer. Eleverne i mange klasser har i årets løb gennemført de obligatoriske test. Enkelte klasser blev fritaget pga. tekniske problemer. Resultaterne af de obligatoriske test indgår i skolens samlede evaluering. Lærerne følger børnenes faglige udvikling tæt i dagligdagen og giver løbende tilbagemeldinger. Forskellige elevplaner afprøves og evalueres i samarbejde med eleverne. Ledelsen indkalder i sep.-okt. alle årgangsteam til samtale og drøftelse af årgangens børn og deres udbytte af undervisningen. Udgangspunktet for samtalen er en omfattende årsplan og hvert år udvælges særlige fokusområder eks. Mange måder at lære på, det faglige niveau i klassen, børn med særlige behov, udvikling af læringsmiljøer etc. Endvidere inddrages elevsamtalerne også i arbejdet. Formålet med elevernes inddragelse i undervisningen er at øge deres motivation og lyst til at lære, herunder at give dem indsigt i egne styrkeområder. Skolens lærere har meget stor fokus på at udvikle undervisningen, så eleven bliver udfordret i forhold til personlig læringsstil og fagligt niveau. Alt efter elevernes udviklingsniveau søger lærere og pædagoger at skabe rammerne for, at eleven i dagligdagen oplever mange muligheder for at vælge læringsmetode. Vi respekterer børns forskellighed og vi ved, at der er mange forskellige måder at lære på. Og børnene får fra en tidlig alder lov til at vælge indenfor en bred ramme, der udstikkes af lærerne. Arbejdet med elevernes inddragelse indgår også i årgangssamtalerne med ledelsen. Vi vil til stadighed evaluere, om eleverne i de mindre klasser kan inddrages yderligere i Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 12

13 tilrettelæggelsen, ligesom vi i udskolingsklasserne løbende vurderer elevernes ønsker ift. undervisningen og de krav, der er opstillet Fælles mål. 4.3 Skole-hjem samarbejde Den nye arbejdstidsaftale for lærerne (A 08) medfører, at det nu ikke længere er et bestemt tildelt timetal, men opgavens omfang, der bestemmer omfanget af skolehjemsamarbejdet, dog under behørig hensyntagen til skolebestyrelsens principper for dette. Aftalen giver mulighed for et mere fleksibelt samarbejde, hvor de fleste ressourcer anvendes dér, hvor behovet er størst. Vi anser det for en stor fordel og styrke i fremtidens skolehjemsamarbejde. Vi lægger stor vægt på et tæt skole-hjemsamarbejde allerede før skolestarten. Vi afholder møder med kommende forældre, hvor vi fortæller om skolen, dens værdigrundlag og vores forventninger til skolehjemsamarbejdet. Vi har som udgangspunkt stadig mindst to skolehjemsamtaler om året, men hvis vi eller forældre skønner, at der er brug for en tættere kontakt, indkaldes der til ekstra møder. Forældre kan ringe til klasselæreren og andre lærere efter behov - og lærere ringer til forældrene. Vores skole-hjemsamtaler er velforberedte og forældre og børn kender mødets indhold og har muligheden for at være aktive medspillere ved møderne Vi møder børn og forældre med respekt og ved, at det er vores opgave at støtte barnets udvikling i samarbejde med forældrene. Vi har forskellige skabeloner til elevplaner ift. indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi bruger fra skoleåret Forældreintra som informations- og kommunikationsredskab ift. forældrene. Vi har gode erfaringer med hurtig og effektiv kommunikation såvel med klassen som helhed som med den enkelte elev. Vi vil i det kommende skoleår i samarbejde med den nye skolebestyrelse lægge vægt på et styrket samarbejde med kontaktforældrene og derigennem skabe et naturligt bindeled mellem skolebestyrelse og forældrene i de enkelte klasser. Vi er begyndt dette arbejde med et arrangement for kontaktforældre med skolens eksterne samarbejdspartnere (PPR, sundhedsplejen, SSP mv.) formålet med dette er igennem øget kendskab at øge forældrenes interesse for skolen som helhed. 4.4 Specialundervisning og den specialpædagogiske bistand Specialundervisning - Beskriv kort skolens prioritering af den tildelte ramme på 5,41 time pr. elev - Giv en faglig vurdering af skolens styrker og af de områder, hvor der er behov for forbedringer, i forhold til den almindelige specialundervisning. Den afsatte ramme anvendes til: 1. at supplere den kommunale pulje til elever, PPR/forvaltningen vurderer har behov for et særligt tilrettelagt specialpædagogisk tilbud, således at dette tilbud er fornuftigt i forhold til barnets behov. 2. at give fast støtte til enkeltelever. Disse elevers behov har enten ikke været færdigafdækket før ansøgningsfristen til den kommunale pulje dec. året før eller deres vanskeligheder om end omfattende vurderes til ikke at i de kategorier, der Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 13

14 berettiger til støtte fra den kommunale pulje. Organiseringen af bistanden til disse elever ses i sammenhæng med den forrige gruppe. 3. at give støtte til elever med specifikke faglige vanskeligheder. Denne støtte gives i skolens støttecenter. Den har form af kurser af varierende varighed, omfang og organisering. Ud over kurser med fagligt indhold støttes også om kurser i klasser/grupper med hensyn til adfærd og samvær. Skoleåret er i støttecenteret opdelt i 3 perioder. Prioritering og planlægning sker overordnet i samarbejde med ledelse, koordinator og afdelings-/årgangsteam og i forhold til de enkelte elever/grupper af elever i tæt samarbejde med klasse-/faglærer og ikke mindst forældre og eleven selv. 4. at give enkeltelev eneundervisning. Skolen har i indeværende skoleår været nødt til at give en enkelt elev i behandlingsforløb eneundervisning i den største del af skoleåret. Den langt overvejende andel af ressourcen anvendes til ovenstående. Derudover anvendes også ressourcer fra denne pulje til: 5. Læsevejleder og matematikkoordinator samt faglig vejledning til kolleger i forbindelse med ekstraordinær undervisningsdifferentiering. 6. at give støttende motorikundervisning i indskolingen til de elever i fortrinsvis børnehaveklasse og 1. klasse som ved skolestart af ergoterapeut, PPR, sundhedsplejerske, børnehaveklasseleder og/eller børnehave samt forældre vurderes at have behov for dette. Der er i år afsat 1 ugentlig lektion til denne undervisning på små hold. 7. at give sprogstøtte i børnehaveklassen samt hjælpe med omfattende sprogtestning i samme klasse. Skolens styrker: 1. Vi har mange veluddannede lærere på området. 2. Vi arbejder bevidst med at sprede viden og erfaring på området og med at skabe en kultur, hvor man spørger hinanden til råds og ublu bruger hinandens ideer og erfaringer. 3. Vi opfatter ikke barnet og dets vanskeligheder isoleret. Vi forsøger at tage udgangspunkt i barnets styrker. Når vi arbejder med barnet fagfagligt, har vi også fokus på selvværd, koncentration og læringsparathed og på de bredere kommunikative og sociale færdigheder. Når vi arbejder med adfærd, ser vi barnet i en social sammenhæng. 4. Vi arbejder med lige så mange modeller og organisering af undervisning som der er behov. Vi har ikke ét fast koncept, som barnet skal passes ind i. 5. Vi har meget fokus på at udnytte ressourcerne optimalt, og vi har en meget fleksibelt organisering og planlægning. 6. Der arbejdes systematisk med testning/afdækning, handleplaner og evaluering. Selv om vi synes vi er gode til det arbejder vi fortsat med at blive endnu bedre til: o At udvikle evalueringsformer og få synliggjort vores evalueringer o At udvikle undervisningsformer og materialer og lære af hinanden o At forbedre elevers og forældres oplevelse af sammenhængen mellem specialundervisningen og klassens undervisning. Her tænkes f.eks. på, når en elev Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 14

15 har brug for at gå ned og få fat i og at arbejde med nogle grundlæggende færdigheder, parallelt med at der arbejdes med tekstanalyse i klassen. o At trylle med udnyttelsen af få ressourcer til store behov. o At arbejde med det fysiske læringsrum. Derudover ser vi store udfordringer i: o At modtage elever med store behov for specialpædagogisk bistand fra andre skoler i løbet af et skoleår. Tilsvarende når der opstår behov for eneundervisning i længere perioder eks. i forbindelse med behandlingsforløb OUH eller lign., hvad enten det er fysiske eller psykiske problemer. Det betyder ofte, at enten må allerede igangsatte og aftalte forløb med andre elever aflyses, med utilfredshed fra forældre, elever og lærere til følge, eller skolen må anvende lønressourcer, der ikke er planlagt med Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand i såvel specialklasse, som i særlig tilrettelagt støtte (inklusion) som den almindelige specialundervisning tilrettelægges med støtte og sparring fra PPR og i et tæt samarbejde med såvel forældre som eleven selv. Alt efter elevens behov og de ressourcemæssige rammer foregår denne undervisning i klassen, med hjælp til det der foregår her, eller på mindre hold med henblik på at give forudsætninger for og støtte op om elevens deltagelse i undervisningen i klassen. Der sættes mål for elevens udvikling og udarbejdes handleplaner for indsatsen. Der evalueres løbende, hvorefter indsatsen justeres i forhold til dette. For kursusforløb laves endelig opsamling på indsatsen efter endt kursusforløb. For længerevarende forløb evalueres og udarbejdes ny handleplan halvårligt. 4.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse etc. I det omfang det kan hænge sammen fagligt og med hensyn til elevernes behov og personlighed, etableres holdundervisning i stedet for eneundervisning - såvel i klassen som på tværs af klasser og årgange. På samme måder mikses elever med vedvarende støtte med kursusforløb. Dette sker for at få så god udnyttelse af ressourcerne som muligt og for at få gode læringsmæssige effekter af forskellige faglige og sociale kombinationer. Se endvidere ovenstående og nedenstående Tilrettelæggelse af den særlig tilrettelagte specialundervisning i specialklasser og som enkeltintegration Nymarksskolen har i perioden haft Markhuset tilknyttet, som kommunalt projekt med egen budgettildeling. Fra sommeren 2010 er Markhuset gjort permanent som specialklasse under Nymarksskolen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 15

16 For Markhuset er udarbejdet særskilte og meget omfattende evalueringsrapporter. Se disse. Derudover har skolen haft en pulje tildelt til inklusion af elever med behov for særlig tilrettelagt specialpædagogisk bistand. Disse er aldersmæssigt spredt og har meget forskellige problematikker. Tilrettelæggelsen af den særlige tilrettelagte specialundervisning sker i samarbejde med PPR og har mange forskellige former alt efter elever og muligheder. Fælles for alle typer af problematikker er at vi vægter en tæt og hyppig samarbejde med forældrene og naturligvis barnet selv. Der arbejdes endvidere systematisk med målsætning, handleplan, opfølgning og evaluering. Indsatsen justeres løbende i forhold til opnåede resultater, og dette gælder naturligvis på det faglige område såvel som på det sociale/adfærdsmæssige. Vi betragter den særlige støtten op om disse elevers udvikling som en fælles opgave for alle lærere og pædagoger, der er involveret omkring barnet, og ikke blot som værende klasselærer og støttelærers ansvar. I forhold til enkeltintegrerede elever er det altid et spørgsmål, hvordan støtten skal balanceres mellem særligt uddannede specialundervisningslærere og klassens almindelige velkende lærere. Vi mener at have den rigtige balance, men det er et område, der løbende evalueres og afprøves. Denne balance er naturligvis også afhængig af barnets problematik. Nymarksskolen har i skoleåret haft en særlig tildeling af timer på 11 ugentlige lektioner til 2 elever, der afventede plads på et heldagstilbud. Hertil blev tilknyttet en tredje elev. Der er i løbet af året blevet arbejde meget tæt sammen med familie og PPR. Der blev hver morgen inden klassens skoletid arbejdet med gruppen i forhold til at give dem redskaber til at håndtere den kommende dag i klassen, i såvel undervisnings- som frikvarterssituationer. Der blev fulgt op midt på dagen ved fælles frokost. Derudover var der fælles aktiviteter uden for klassen og faglig støtte i klassen. Der opnåedes ganske gode fremskridt og resultater i forløbet, men konklusionen var, at støtten var utilstrækkelig i det lange løb og krævede indsats fra andre fagpersoner med den rette uddannelse. Der var en skrøbelighed i inklusionen, der ikke tålte mange udsving i struktur eller tilstedeværelse fra kernepersoner Dansk som andetsprog Hjælpebemærkning: Tilrettelæggelsen af dansk som andetsprog sker i samarbejde med tosprogskonsulenten i forvaltningen. Dansk som andetsprog gives som basisundervisning på modtagehold og som supplerende undervisning i fagene. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 16

17 - Beskriv kort skolens prioritering af den tildelte ramme. - Giv en faglig vurdering af skolens styrker og af de områder, hvor der er behov for forbedringer, i forhold til tilrettelæggelsen af dansk som andet sprog. Tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog sker i samarbejde med tosprogskonsulenten i forvaltningen. Skolen har indeværende skoleår kun haft 2 ugentlige lektioner til tosprogede elever. Timerne har været læst af en lærer. De har været læst som små intensive doser uden for klassen. Også andre elever har uden for deres skoletid (i SFO-tid) ind imellem været inviteret som gæster, og så deltaget i sproglege og spil. Den lærer, der har varetaget undervisningen, er samtidig specialundervisningslærer og har haft glæde af at kunne benytte materialer og pædagogiske metoder fra specialundervisningen i tosprogs-undervisningen og omvendt fra tosprogs-undervisningen til sprogudvikling i specialundervisningen. Det faglige forum fra specialundervisningen er på skolen blevet brugt som faglig sparring for 2-sprogsundervisningen, og læreren har deltaget i det kommunale netværk. Elevernes sproglige og faglige udvikling er løbende blevet fulgt bl.a. tests. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 17

18 5. Resultater 5.1 Karakterer ved afgangsprøverne skoleåret 2007/08 og 2008/2009 Grundskolekarakterer - gennemsnitskarakterer (7-trin) fordelt på fag, fagdisciplin og bedømmelsesform, 2007/2008 (Klassetrin 09) Afgangsprøve Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Standpunkt Standpunkt Biologi Mundtlig 6.3 Dansk Engelsk Læsning Mundtlig Orden Retskrivning Skriftlig Mundtlig Skriftlig Fysik/kemi Mundtlig Geografi Skriftlig Historie Mundtlig 7.0 Kristendomskundskab Mundtlig 6.4 Matematik Obligatorisk projektopgave Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Mundtlig 4.8 Skriftlig 7.6 Samfundsfag Mundtlig 6.6 Tysk Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Mundtlig 4.9 Skriftlig 4.9 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 18

19 Grundskolekarakterer - gennemsnitskarakterer (7-trin) fordelt på fag, fagdisciplin og bedømmelsesform, 2008/2009 (Klassetrin 09) Biologi Dansk Engelsk Afgangsprøve Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Standpunkt Standpunkt Mundtlig 6.1 Skriftlig 6.6 Læsning Mundtlig Orden Retskrivning Skriftlig Mundtlig Skriftlig 6.5 Fysik/kemi Mundtlig Geografi Skriftlig Historie Mundtlig Kristendomskundskab Mundtlig 6.2 Matematik Obligatorisk projektopgave Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Mundtlig 5.8 Skriftlig 7.1 Samfundsfag Mundtlig 5.2 Tysk Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Mundtlig Skriftlig 5.3 Skolen bemærkninger til karaktererne Bemærkninger Skolens resultater er gennemgående tilfredsstillende, men gennemsnittet dækker over en ret stor spredning, hvor også elever Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 19

20 med store faglige problemer nu går til prøve. De karakterer, disse elever opnår, er måske ikke så høje på papiret, men ofte ligger der en stor arbejdsindsats til grund for den opnåede karakter, som både elev og lærer kan være tilfreds med. Ingen elever var helt eller delvist fritaget for at gå til prøve, alle gik til prøve på ens vilkår Se ovenstående 5.2 Prøvetagning - specialundervisning eller specialpædagogisk bistand Antal Antal i forhold til den samlede gruppe Gennemsnitskarakter for prøvedeltagende specialelever Andel af elever der modtager specialpædagogisk bistand til 0 prøver i FSA (9. klasse.): - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Andel af elever, der modtager specialpædagogisk bistand til prøver i 10. klasse: - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Skolens vurdering af, hvordan de elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til eleverne i normalområdet i hhv. 08/09 og 09/10 under ét: (korte bemærkninger) Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 20

21 5.3 Karakterer ved afgangsprøverne skoleåret 2008/09 og 2009/2010 for tosprogede elever Andel af tosprogede elever til prøver i FSA (9. klasse.): - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Andel af tosprogede elever til prøver i 10. klasse: - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Antal 0 Antal i forhold til den samlede gruppe Gennemsnitskarakter for prøvedeltagende specialelever Skolens vurdering af, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til eleverne i normalområdet i hhv. 08/09 og 09/10 (korte bemærkninger) Overgangsfrekvens til 10.kl og ungdomsuddannelser pr. 15. marts 2010 Til 10.kl i folkeskolen Til 10.kl. på efterskole Til Ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne samlet antal i procent af samlet antal elever i 9.kl. 0/42 15/42 35,71% 14/42 33,33% Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne for elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 21

22 for tosprogede elever. Andet Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 22

23 5.5. Lederens vurdering af skolens faglige niveau set i forhold til: Skolens interne kvalitetssystemer/ evalueringskultur Skolen har en mangeårig tradition for at arbejde med udviklingen af kvalitet i undervisningen herunder evaluering. Vi er nået dertil, hvor disse faktorer indgår som en naturlig del af personalets hverdag til gavn for kolleger og elever. Videndeling indgår som en naturlig del af kulturen på skolen. Der udarbejdes pædagogiske og sociale årsplaner til brug for ledelsens samtaler med de enkelte årgangsteam. Elevsamtaler og elevhandleplaner indgår i skolehjemsamarbejdet. Vi evaluerer årets udviklingsarbejder på den årlige udviklingscafé, hvor vi i workshops fremlægger og drøfter resultaterne. Denne model har vist sig meget effektiv ift. engagement. Skolens rammer (ud fra grunddata om økonomi, personale, elevtal samt evt. øvrige bemærkninger f.eks. til bygninger og udenomsfaciliteter). Store dele af skolen fremtræder i det store og hele som velholdt Indskolingen og mellemtrinnet er ombygget og moderniseret for 8-9 år siden, så de modsvarer kravene til en tidssvarende skole. Udskolingen fremstår særdeles nedslidt og slet ikke tidssvarende. Der er påbud fra AT om, at der ikke må undervises på gangene pga. for lav loftshøjde. Desuden er der i de kolde måneder problemer med træk fra utætte vinduer. Moderniseringen af denne afdeling går efter planen i gang ultimo Udskolingens udenomfaciliteter er absolut utilfredsstillende. Vi afventer udbygning og modernisering, før vi gør noget ved det. De fleste af skolens faglokaler er meget nedslidte og utidssvarende, og vi mangler decideret et lokale til natur/teknik. Lokalefællesskabet med fysik/kemi er ikke længere en løsning. De økonomiske rammer for skolens drift er meget snævre, og det kræver stor kreativitet at få budgettet til at slå til også set i lyset af de øgede krav til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Vi har i det forgangne år ikke kunnet leve op til ønsket om vejledende timetal på grund af store udgifter til opsigelsesvarsler, udbetaling af feriepenge til opsagt personale, langtidssygemeldinger, eneundervisning af elever mv. Vi valgte i stedet at bibeholde et ganske vist Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 23

24 begrænset antal tolærertimer til støtteundervisning mv. ud fra betragtningen kvalitet i undervisningen frem for kvantitet. I skoleåret har vi heldigvis kunnet vende tilbage til vejledende timetal i alle klasser. De pædagogiske processer Vi har i det forløbne skoleår haft en del pædagogiske udfordringer: Nedlæggelsen af helhedsskolen har tvunget personalet til at finde nye samarbejdsmønstre, og især nedskæringerne i SFO har vanskeliggjort arbejdet med at se børnene i et helhedsperspektiv Overbygningsskole for Marslev skole. Lærere på begge skoler har arbejdet aktivt med at gøre overflytningen til Nymarksskolen så god som mulig. Resultaterne af dette arbejde er meget opmuntrende. Set i lyset af de kommende større krav til rummelighed og inklusion arbejder lærere og pædagoger med at kunne mestre fremtidens krav til det pædagogiske personale i skolen. Arbejdet med AKT, læringsstile, Cooperative Learning mv. vil også være en del af de kommende års udviklingsarbejder. Resultater af prøver og test Skolens deltagelse i de obligatoriske test giver et fingerpeg om elevernes udbytte af undervisningen, men vi understreger samtidig, at disse test kun giver et delbillede af elevernes standpunkt. De fleste elever klarer testen rigtig godt, men enkelte elever har svært ved at klare den specielle form, som disse prøver har. Som et kuriosum kan nævnes, at eleverne i skolens specialklasse klarede testene rigtig flot, mens der samtidig ligger en stor opgave i at bibringe dem andre faglige og især sociale kompetencer. Dette kan for os at se kun lykkes i den klassestruktur, de befinder sig i pt. Resultaterne af afgangsprøverne viser et pænt resultat, men med en ret stor spredning. Mange elever får høje karakterer, mens en lille del ved udgangen af 9. kl. stadig har så store faglige vanskeligheder, at det hæmmer deres udbytte af undervisningen og dermed resultaterne af deres afgangsprøve. Alle elever i 9. klasse har dog som tidligere nævnt gået til prøve og gjort det under de samme vilkår. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 24

25 Dette synes vi er særdeles positivt. Konklusion: Vi finder resultaterne at test og afgangsprøver absolut tilfredsstillende. Samlet kvalitetsvurdering Nymarksskolen fremstår i dag pædagogisk som en meget udviklingsorienteret skole med et engageret og veluddannet personale, der gør en stor indsats for at leve op til skolens målsætninger. De fysiske rammer er overvejende moderne, men dele af skolen udskoling og faglokaler trænger meget til renovering. Vi har i igennem det seneste 1½ år været igennem en meget turbulent tid med store forandringer i skolens hverdag. På trods af dette har skolen generelt en god trivsel blandt personale og elever. Vi mener, at vi har et højt fagligt niveau og ønsker i de kommende år at blive endnu bedre til at imødekomme udfordringerne i fremtidens skole. Dette arbejde blev påbegyndt i det forgangne skoleår og vil fortsætte i de kommende. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 25

26 BILAG 1: Tidsplan Kvalitetsrapport og handleplaner for skoler og forvaltning Skoleåret Skolerne modtager skabelonen til kvalitetsrapporten - med anbefalinger/indsatsområder/fokuspunkter Forvaltningen lægger data ind i skabelonen på O-drevet Skolerne lægger kvalitetsrapportens kvantitative data ind i skabelonen på O- drevet Skolerne har frist til færdiggørelse af kvalitetsrapporten på O-drevet Kvalitetsrapporten behandles i Børn og Skoleudvalget. Udsendelse til udtalelse i skolebestyrelser og pædagogisk råd Frist for udtalelser i skolebestyrelserne Udtalelser forelægges Børn og Skoleudvalget Byrådet behandler kvalitetsrapporten Offentliggørelse af kvalitetsrapport samt skolebestyrelsernes udtalelser på internettet jf. FL 40 a December 2010 Januar 2011 Opfølgning og udarbejdelse af evt. handleplaner i forvaltningen Handleplan forelægges Børn og Skoleudvalg. Sendes til udtalelse i skolebestyrelserne Frist for udtalelse fra skolebestyrelser Marts 2011 Handleplan behandles i Byrådet Offentliggørelse af handlingsplan samt skolebestyrelsernes udtalelse på internettet jf. FL 40 a Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/ Kerteminde Kommune 26

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Horsebækskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Horsebækskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Horsebækskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport i 2009 om skoleåret 2008/2009 for skolerne i Lille Næstved

Kvalitetsrapport i 2009 om skoleåret 2008/2009 for skolerne i Lille Næstved Kvalitetsrapport i 2009 om skoleåret 2008/2009 for skolerne i Lille Næstved Præsentation af skolen Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn. Skolen er kendt for at værne om sin tradition for at skabe rammer

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009-10

Kvalitetsrapporten 2009-10 Kvalitetsrapporten 2009-10 FREDERIKSHAVN KOMMUNE PÆDAGOGISKE PROCESSER 2009-10 STENSNÆSSKOLEN 2 Stensnæsskolen Indhold Præsentation af skolen.... 3 Pædagogiske processer.... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere