Videnledelse viden som den kritiske ressource hvad betyder det egentlig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnledelse viden som den kritiske ressource hvad betyder det egentlig?"

Transkript

1 Videnledelse viden som den kritiske ressource Videnledelse viden som den kritiske ressource hvad betyder det egentlig? af Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs i NIRAS, og Kristian Bjerring Lauritsen, Pian Consult, 1. Hvorfor har vi skrevet denne artikel? Fordi der sker noget meget spændende og temmelig uoverskueligt overalt omkring os en slags stille revolution. Viden bliver en stadigt vigtigere faktor for alle aktiviteter i vore samfund og virksomheder overalt i verden, og viden har nogle egenskaber og en natur, som gør dette forhold meget væsentligt: Viden kan kun rummes, skabes og udvikles af mennesker, og kan kun i meget begrænset omfang dokumenteres eller nedfældes på papir, i it-systemer eller på anden vis. Ustyrlige ting sker Vi tror, dette er en meget væsentlig årsag til en lang række af de mange mærkelige og ustyrlige ting, der sker i virksomheder og organisationer i dag ting der i stigende grad bliver en belastning for organisationernes medarbejdere og ikke mindst for deres ledere. En af årsagerne hertil er det meget kontante forhold, at hvis viden kun kan rummes af mennesker og samtidig er ved at blive den kritiske faktor for stort set alle aktiviteter i samfundet og i virksomhederne så ejer virksomhederne og arbejdsgiverne ikke længere den kritiske produktionsfaktor, og dermed heller ikke produktionsmidlerne. Og det er godt nok en ny situation! også selvom den på mange måder har spøgt i horisonten i en længere årrække. Vi har derfor valgt at forsøge at beskrive de mekanismer og sammenhænge, der er centrale for håndtering af viden i organisationer ved at: Oktober 2003 Knowledge Management 1

2 Videnledelse viden som den kritiske ressource Søge at afklare nogle centrale begreber og deres indhold, Søge at skabe overblik og forståelse for de mekanismer og processer, der er i spil, og Muliggøre beslutninger og handling i forhold hertil både i forbindelse med at iscenesætte forandringer og nye mål og med at følge op på disse. Vi er klare over, at denne ambition nødvendigvis ikke kan lykkes, fordi emnerne og problemstillingerne er meget komplicerede og kun i begrænset omfang kendte og belyste i dag. Vi har dog valgt at forsøge alligevel, dels fordi man jo skal starte et sted, dels fordi vi selv synes, vi er på sporet af noget, der begynder at blive brugbart, og endelig fordi vi har lyst en faktor, der utvivlsomt vil blive meget væsentlig i vidensamfundet og dets organisationer! Vi begynder med en historie fra det virkelige og forvirrende liv! Herefter søger vi at identificere og beskrive nogle af de fænomener, historien illustrerer. Efterfølgende gennemgår og diskuterer vi nogle begreber, vi anser for centrale og indholdet af disse begreber, og endelig forsøger vi at indkredse og karakterisere nogle centrale ledelseskompetencer i fremtidens videnorganisationer og en vej fremad. 2. En case-story fra det virkelige, forvirrende liv En historie Virksomheden Case A/S er et aktieselskab, der sælger samlede løsninger til styring og regulering af forbrændingsprocesser: Analyse og beregninger på eksisterende eller nye anlæg, design af nyt udstyr og leverance/montage/indkøring af soft- og hardware. Der er 500 ansatte incl. rejsende montører og sælgere. Rolls Royce eller Opel? I mange år har virksomheden været kendt for sin specielle evne til at få det maksimale ud af eksisterende udstyr, og dette har givet mange opfølgningsopgaver hos eksisterende kunder og været en nem start på mange ny kunderelationer. Kunden kan populært sagt prøve Case af i en lille optimeringsopgave og hvis kemien og resultaterne ellers er i orden indlemme Case i gruppen af leverandører, der giver tilbud ved større investeringer. Der har gennem tiden været forskellige udfordringer for Case. En af de vigtigste er et svingende ambitionsniveau fra projektleder til projektleder. Leverer Case Rolls Roycer 2 Knowledge Management Oktober 2003

3 Videnledelse viden som den kritiske ressource eller Opel er? Hvilket billede skal omverdenen have på dette punkt? Det har egentlig ikke givet store problemer udadtil fordi der under alle omstændigheder leveres fornuftige og fungerende løsninger, men internt har der været gnidninger om spørgsmålet, gnidninger som næppe fremmer arbejdsglæde, videndeling og produktivitet. Økonomisk styring En anden hovedudfordring er den økonomiske styring af det enkelte projekt. Det virker som om projektlederne sætter økonomi for langt ned på dagsordenen, når løsninger skal udformes, installeres og indkøres. Samtidig er det meget svært, at mærke om et projekt er ved at blive en dårlig forretning. Alt for ofte kommer det som en overraskelse, når installationen er ved at være færdig, eller i hvert fald når der ikke rigtig er andre handlingsmuligheder end at skælde ud eller ærgre sig eller begge dele. Der er også ydre årsager til nogle af de kiks, virksomheden oplever: Lokale regler i de enkelte lande ændrer sig konstant, beslutning om art og omfang af renseudstyr efter forbrændingsanlægget er stadig mere kompliceret: Der kommer hele tiden nye renseprocesser på markedet. Derudover er der hele tiden nye lovgivningsregler og nye støtteordninger. Selvom Case ikke leverer rensningsudstyr forventer kunderne, at Case dels rådgiver om valg af renseudstyr, dels leverer et anlæg, der umiddelbart spiller sammen med den renseløsning, der er valgt. Service Service til kunderne efter salg udgør efterhånden lidt af et paradoks. I mange år er service kontraheret som et fast årligt serviceabonnement, med ret til hot-line service. Denne ordning er der efterhånden meget lidt økonomi i, for antallet af kunder der ringer med bløde spørgsmål, det tager lang tid at svare på eller, hvor der ikke findes et eksakt svar, er steget meget. Samtidig er nogen af spørgerne blevet voldsomt kloge på reguleringssystemets betydning for dioxindannelse, tungmetalfordampning, etc.,så der efterhånden skal mere og mere kvalificerede personer til at støtte hot-line funktionen. I denne situation hører direktionen i Case om en ny type af it-systemer: Integrerede virksomhedssystemer, der on-line og i ét system binder alle virksomhedens forretningsprocesser sammen. Ifølge konsulenten fra WRAP (en af de store leverandører på området) giver dette med et slag en lang række fordele: Oktober 2003 Knowledge Management 3

4 Videnledelse viden som den kritiske ressource Ensartede procedurer og dermed mulighed for at indkredse, optimere og dele best practices igennem hele virksomheden. Best practices kan i princippet omfatte alle tænkelige problemstillinger også de tilgrænsende problemstillinger om rensning, lovgivning, støtteordninger mv. Gennemsigtighed for ledelsen i de procedureforskelle, der måske eksisterer fra projektleder til projektleder. Mulighed for at indkredse procedurer, der er kritiske for succes og for helt konkret at følge op på, om de faktisk bliver fulgt. Enestående, fælles databank med mulighed for at indkredse uhensigtsmæssige forretningsprocesser. Større medarbejdertilfredshed i kraft af ensartede, retfærdige procedurer, der både giver tilfredshed i sig selv og mindsker behovet for (ubehagelige) sanktioner. God sikkerhed fri adgang til de data, der er relevante for den enkelte og effektiv beskyttelse af fortrolige data. Dette giver også mulighed for ekstern adgang til visse dele af virksomhedens system og dermed en mere effektiv kommunikation med rejsende medarbejdere, kunder, leverandører, myndigheder, ja alle virksomhedens interessenter. Kurser Der er ikke meget at betænke sig på! Det vil sige, der er lige det med prisen, men en simpel beregning af, hvor meget der kan spares, hvis blot 10 % af forretningsprocesserne blev 25% mere profitable, viser et svimlende potentiale. Altså er sagen klar: For 15 millioner kroner system! Opbygningen foregår i et samarbejde mellem WRAP s konsulenter og Case s egen projektgruppe, der består af tre fra økonomiafdelingen og en meget dygtig projektleder, der er kendt for at have orden i sagerne. Alle medarbejdere får et tre timers introduktionskursus til de moduler af WRAP, som de kommer i berøring med. Kurserne går ikke ret godt. Der opstår en række tekniske problemer med programafviklingen i kursuslokalet, og det viser sig derudover, at brugerne, hver gang de får demonstreret en facilitet, spontant kalder systemet indviklet, åndssvagt, mangelfuldt, fejlagtigt og en hel del ting til. Der er endelig en del fejl (eller er det mon fejl?) i de rettigheder, de enkelte brugere er blevet tildelt, så nogle kan se data, de aldrig har set før, mens andre nægtes adgang til data, de er vant til at bruge. 4 Knowledge Management Oktober 2003

5 Videnledelse viden som den kritiske ressource Inden for tre måneder er der opstået noget, der dels til forveksling minder om rent og ægte had til systemet, dels kan få kvinder til at græde og mænd til at råbe som hysteriske børn. Hvad er det dog for noget?? Hvad sker der? Allerførst er det måske vigtigt at gøre sig klart, om ovenstående er vildt overdrevet. Selvom en tillært tro på fornuftsbetonede processer kan få en til at ønske det, så er det faktisk en meget realistisk historie. I offentlige virksomheder hører vi om skandalerne i medierne, i private virksomheder er der større tradition for og øvelse i at undgå offentlig eksponering men historierne udveksles i Ingeniørforeningen, i Rotary, på golfbanen eller i Kvickly for den sags skyld. Er sælgernes argumenter overdrevet? De er faktisk hentet fra hjemmesider og brochuremateriale fra denne type systemer og der er oven i købet ikke noget som helst i vejen med dem: For så vidt virksomheden har styr på det med information, viden og de interne processer, der transporterer, omdanner, lagrer, vurderer og skaber henholdsvis viden og information, er sådanne systemer formentlig et kvantespring i retning af højere produktivitet og bedre transparens af forretningsprocesser. Men hvis en ledelse dybest set ikke aner, hvorledes virksomhedens forretningsgange i virkeligheden udføres, så er det en meget skidt investering. Så er det, en it-leverandør faktisk godt kan have ret i, at systemet fejlfrit gør det, det er specificeret til at gøre, samtidig med at brugerne har ret i, at systemet er komplet uegnet og i virkeligheden sænker produktiviteten De betingelser og mekanismer, det kan være nyttigt at studere lidt nærmere, har vi fremhævet lidt i næste afsnit. 3. Hvad er det for fænomener? Stadigt stigende informationsmængder/kortere videncyklus Der kommer stadig mere information frem som kan have betydning for Case og for kunderne. Samtidig revurderes eksisterende dokumentation med kassation af gamle sandheder til følge. Herudover har lovgivningsstof generelt set kortere levetid end før. Alt i alt er der masser af eksempler på, at dette er et grundvilkår. Hvem eller hvad udøver kontrol? I Case er der meget forskellige oplevelser af kontrol. Der er meget selvkontrol eller egenkontrol, simpelthen fordi hverdagen kræver afvigelser fra plejer. Der er også en meget direkte kontrol fra omverdenen, i og med at kun- Oktober 2003 Knowledge Management 5

6 Videnledelse viden som den kritiske ressource derne giver lyd fra sig, når noget ikke er op til forventningerne. Og endelig er (eller måske rettere var) der en organisationskontrol, hvor Case s egne systemer, rutiner, regler griber regulerende ind. Det virker, som om omverdenskontrol og egenkontrol er det eneste, man kan stole på til hverdag. Kunderne er måske tilfredse, men kollegerne? Teknikken er i orden, men hvad med økonomien? Bemærk, at Case faktisk på mange måder har været en succes det har været en fleksibel og kundeorienteret virksomhed, og produkter og services har fungeret. Det synes i det mindste kunderne i alt væsentligt. Derimod er der meget bøvl internt om kvalitetskrav, normer, hvornår er det godt nok etc. bøvl, der selvfølgelig er irriterende for både medarbejdere og ledelse, og derfor giver masser af problemer og i sidste instans måske fører til købet af WRAPs system i håb om at få sat en stopper for problemerne. Dette er et ofte forekommende problem i virksomheder med højtuddannet arbejdskraft fagligheden er i fokus og bliver højt prioriteret vi skal da finde den rigtige løsning, økonomien i det enkelte projekt kommer i anden række. Årsagen er undertiden en teknikerkultur præget af en vis opfindermentalitet, der aldrig kan få tingene helt gode nok men det er også ofte, fordi virksomheden ikke har prioriteret, at give medarbejderne den nødvendige uddannelse og støtte på det økonomiske område, og fordi de eksisterende systemer til kalkuler og økonomiopfølgning er uklare og bruges forskelligt af alle med andre ord, fordi ledelsens signaler også på dette område er uklare og indbyrdes modstridende. Øgede krav til helhedsløsninger og tværfaglighed Problemerne med hot-linen er også ganske symptomatiske her er der igen tale om en følge af den øgede informationsmængde at alting tilsyneladende bliver mere kompliceret og griber mere og mere ind i hinanden. Kundernes serviceforespørgsler er ikke mere rent tekniske, men vedrører mange andre forhold, herunder hvorvidt udstyret kan fungere i samspil med et stadigt større spektrum af andre tekniske løsninger på problemstillinger, der også skal håndteres af kunderne. Kunderne kommer med spørgsmål om deres komplicerede og konkrete virkelighed, mens virksomheden i udgangspunktet kun er gearet til at svare ud fra sin faglighed vedrørende eget udstyr. Case står lidt populært sagt overfor et problem om at øge tværfagligheden for at have viden nok til virkelighedens 6 Knowledge Management Oktober 2003

7 Videnledelse viden som den kritiske ressource behov eller forsøge at tilpasse virkeligheden til egen, eksisterende organisation og kompetence. Forskellige mennesker har forskellige oplevelser af det samme Og så måske den alvorligste udfordring: WRAPs konsulenter, Case s ledelse og Case s medarbejdere har meget forskellige oplevelser af situationen efter indførelse af systemet og alle er sure på hinanden og gør, hvad de kan for at få ret. Medarbejderne opsøger ligefrem problemer og WRAP s konsulenter begynder at tale endnu mere i uangribelige sætningskonstuktioner, renset for forsøg på at komme i clinch med kritikken. Der er med andre ord udfordringer nok. I det følgende giver vi en række bud på en sammenhængende forståelse af de grundlæggende forhold og mekanismer, som er i spil, og som det er nødvendigt at (turde) gå til roden af, hvis udfordringerne skal håndteres med succes. 4. En diskussion af begreber og deres indhold Hvad er det, der er så særligt ved viden? og hvad så med information? Hvad er egentlig viden? Det lyder som et uskyldigt spørgsmål, men man er ikke kommet ret langt med det, før man er inde i et af de absolutte hovedspørgsmål og hovedproblemstillinger i flere tusinde års grundlæggende, vestlig filosofi. Faktisk er der filosoffer, der inden for de seneste årtier er begyndt at stille spørgsmål ved disse flere tusinde års filosofi at mene, de har hvilet på et forkert grundlag, hvad viden angår. Een af dem er Hubert Dreyfus, der er professor i filosofi ved University of California. Sokrates Hubert Dreyfus fortæller en historie om Sokrates, der gik omkring i Athen og snakkede med forskellige meget dygtige og anerkendte mennesker om, hvori deres dygtighed bestod, for at finde frem til nogle generelle mønstre og principper. Der var tale om hærførere, politikere, håndværkere, krigere, idrætsmænd etc., og han spurgte dem, hvad der gjorde dem så dygtige bad dem om at forklare, hvad der gjorde dem til de eksperter, de var anerkendt som. De kunne generelt ikke svare klart på dette, men fortalte i stedet hver gang en historie når fx hærføreren blev spurgt, begyndte han: Ja, der var jo dengang med perserne. Når Sokrates igen trængte ind på ham for at få ham til at konkretisere det efter lidt træt og fraværende at have lyttet til beretningen tyggede han lidt på det, og sagde så: Nåh, Oktober 2003 Knowledge Management 7

8 Videnledelse viden som den kritiske ressource jo så var der også dengang med ægypterne. Sådan blev det ved med dem alle sammen, og Sokrates konkluderede, at de jo ikke kunne noget, da de jo ikke kunne forklare, hvad det var, der gjorde dem til noget særligt, de kunne kun fortælle historier! så verden var åbenbart af lave At kunne fortælle en historie Eksplicit og implicit/ ubevidst viden De kunne kun fortælle en historie og det er faktisk en vigtig pointe i henhold til Hubert Dreyfus det er nemlig stort set det, man kan, når der er tale om ikke-simple, sammensatte problemstillinger, der ikke lader sig forenkle og formulere i simple logiske udsagn eller blot simple sætninger så er man nødt til at fortælle en historie. Faktisk er der ikke særligt mange væsentlige ting i verden, der kan forenkles til simple sætninger eller for den sags skyld til lærebøger eller lignende som også nogle af de grundlæggende erkendelser indenfor naturvidenskaben indenfor de seneste årtier viser. Man kan også sige, at der ikke er ret meget viden, der kan gøres eksplicit dvs. omsættes til og dokumenteres som information langt det meste viden er implicit, dvs. underbevidst eller ubevidst i den konkrete situation, og er derfor bundet til mennesket, og det er helt overvejende denne implicitte viden, der er afgørende for hvad vi kan ikke den eksplicitte! Viden er altså ikke kun det eksplicitte det, der kan skrives ned og dokumenteres, så alle kan forholde sig til det; viden er også alt det nedenunder (eller ovenover, alt efter hvad man foretrækker) det, der på underbevidst eller ubevidst vis styrer vores handlinger og vores hverdag, og uden hvilket intet ville lykkes for os. Det er vores viden, der spiller ind, når vi kører rigtigt godt bil uden overhovedet at tænke over det eller koncentrere os om det; det er vores viden, der lige pludselig giver os løsningen på et svært problem, vi har tumlet med et stykke tid, når vi mindst venter det; det er vores viden, der gør, at vi kan finde ud af at angribe en kompliceret problemstilling uden rigtigt at vide, hvordan eller hvorfor osv., osv. men det er også vores viden, der får os til lige pludselig at hidse os op over noget og overfuse en kollega eller et barn uden nogen rimelig grund. Men hvor stor en del af vores samlede viden er eksplicit, og hvor stor en del er implicit? Dette vides ikke præcist, men det er erkendt, at det kun er en meget lille del af et menneskes samlede viden, der er eksplicit langt den overvejende del er implicit, og virker altså normalt uden, at vores rationelle hverdagsbevidsthed er klar over det det 8 Knowledge Management Oktober 2003

9 Videnledelse viden som den kritiske ressource virker intuitivt, umiddelbart ja, næsten refleksbetinget derfor er det så svært at styre. Vi er alle klare over dette, når vi taler om færdigheder i relation til håndværk, kunst, topidræt, artisteri og andre aktiviteter, der i høj grad er fysiske og kropslige og kræver træning på højt niveau. Vi ved imidlertid udmærket, at sådanne færdigheder i høj grad også er afhængige af vor mentale tilstand, hvis det skal fungere rigtigt godt i den konkrete situation der er et meget snævert samspil mellem krop og psyke. Og det viser sig da også, at det intuitive er præcist ligeså vigtigt ved mere intellektuelle aktiviteter som fx forskning, administration, forvaltning, projektledelse og alt andet, man kan komme i tanke om når vi bliver rigtigt gode til det, er det fordi, vi har gjort det så meget, at intuitionen det ubevidste eller underbevidste er blevet mobiliseret og i høj grad kører med klatten. Så behøver vi ikke så tit at tænke over tingene mere det kører bare! Hubert Dreyfus har bl.a. lavet forsøg med skakspillere, og det viser sig, at eliteskakspillere (stormestre) faktisk stort set ikke er afhængige af, hvor lang tid de har til hvert træk, om det er ½ time eller fem sekunder ja, kvaliteten af deres spil bliver endda ikke forstyrret af, at de i de fem sekunder bliver distraheret af en stemme, der beder dem om at lægge tal sammen, og dermed distraherer deres rationelle hverdagsbevidsthed totalt. Det er altså ikke den, de spiller skak med ligesom det heller ikke er den, vi kører bil med eller løser vanskelige problemer med de spiller skak med intuitionen/underbevidstheden, og den reagerer stort set momentant, når man lytter til den og stoler på den. Hvordan det virker, ved vi ikke men det er gennem nogle muligheder for og evner til at opsamle, fastholde og udnytte ufatteligt store mængder af information og det foregår formentlig på en helt, helt anden måde end i en computer på en langt mere flydende, helhedsorienteret, organisk måde og helt sikkert på et andet (dybere, højere?) bevidsthedsniveau end hverdagsbevidstheden. Hverdagsbevidsthed I det hele taget kan hverdagsbevidstheden ikke ret meget det er faktisk lykkedes for hjerneforskere, at måle dens informationsbehandlingskapacitet, og den er så lav som bits pr. sekund, hvilket er ganske, ganske lidt. Den er derfor ikke svær at distrahere! Heroverfor står, at det menneskelige nervesystems samlede informationsbehandlingskapacitet er af størrelsesorden milliarder bits pr. sekund, hvoraf de forskellige dybere bevidsthedsniveauer sikkert Oktober 2003 Knowledge Management 9

10 Videnledelse viden som den kritiske ressource tegner sig for en betydelig del. Det er derfor ikke noget under, at hverdagsbevidstheden (eller over-jeg et eller fornuften eller det rationelle jeg kært barn har mange navne) faktisk ikke kan ret meget, og er fuldstændig afhængig af det andet. Hvorfor opfatter vi da hverdagsbevidstheden som så central for vores liv, som vi jo rent faktisk gør? Det er fordi, den er sædet for det, vi i det daglige opfatter som vores bevidsthed, vores nærvær, vores tilstedeværelse, vores personlighed, vores jeg den er dermed skabt til at få os til at tro, at den fylder mere, end den rent faktisk gør på en måde skabt til at tage røven på os og lade os tro, at den har styr på det hele! Det har den dog ikke, men det er der heldigvis noget andet, der har nemlig alle vore dybere bevidsthedsniveauer. Et hierarki af begreber Men hvad er så egentlig viden? Det er selvfølgelig i høj grad et definitionsspørgsmål, hvad man vælger at karakterisere som viden. Mange vælger at sætte viden overfor information således, at information repræsenterer alt det, der kan gøres eksplicit og dokumenteres på skrift og diverse elektroniske medier, mens viden er alt det andet, dvs. alle vore dybere bevidsthedsniveauer. Det er umuligt, at etablere en 100% holdbar definition, men denne er ganske fornuftig og kan bruges til noget i virkelighedens verden. Viden kommer dermed til at repræsentere et helt hierarki eller system af begreber som fx forståelse, erkendelse, filosofi, visdom, kultur, sjæl og ånd et system, man igen kan vælge at sætte sammen på mange måder, og i det hele taget få meget tid til at gå med, hvis man synes, det er sjovt eller kan tjene penge på det. Det er dog ikke nødvendigvis særligt produktivt eller brugbart, men det er brugbart at skelne mellem det dokumentérbare det der kan placeres i et it-system og alt det andet. Dette andet kommer da til at rumme alle mentale aktiviteter på de dybere bevidsthedsniveauer det, der i det daglige foregår ubevidst dvs. stort set det hele! Hvad kan man så egentlig med it-systemer? Man kan holde styr på information ganske enkelt. Hvad har det med viden at gøre? Stort set intet, bortset fra, at man kan holde styr på information om hvem, der ved hvad, og det kan bestemt være praktisk i store organisationer og netværker. Men kan man formulere information om dvs. registrere implicit viden, der jo er det væsentlige? Ja, det kan man indirekte, hvis man fx registrerer menneskers succes 10 Knowledge Management Oktober 2003

11 Videnledelse viden som den kritiske ressource med at gennemføre komplicerede opgaver til stor tilfredshed for alle involverede parter men dette fremgår ikke af et normalt curriculum vitae (levnedsbeskrivelse); det viser kun, hvad en person har lavet ikke hvor godt vedkommende har lavet det, og hvor effektivt, det blev gennemført. Men man kan godt gennemføre en sådan registrering, man skal blot gøre sig klart, at der bliver tale om følsomme, personlige og subjektive vurderinger af medarbejderne, som de nødvendigvis selv skal involveres i og denne registrering vil alligevel ikke kunne erstatte folks personlige netværker i organisationen, og den hertil hørende erfaringsbestemte viden om, hvordan hvem fungerer i hvilke situationer men den vil naturligvis kunne supplere dem så god fornøjelse med dette arbejde til alle, der har lyst til det!. Videnledelse Knowledge management eller videnledelse ( videnstyring er en absurd sammenstilling, for viden kan ikke styres!) har således kun i meget begrænset omfang noget med it at gøre. Dog vil det være en væsentlig forudsætning for at kunne skabe og opretholde den kultur, der vil være en nødvendig del af fremtidens videnvirksomheder forudsat disse har en vis størrelse at virksomheden har effektive, driftssikre og sammenhængende it-systemer, som er åbne og gennemskuelige og fuldt tilgængelige for alle medarbejdere (naturligvis bortset fra oplysninger som nødvendigvis må være beskyttede som fx kritiske personoplysninger og visse typer af følsomme strategiske tiltag). Hvorfor det? fordi videnkulturen som et absolut minimum vil kræve fuld adgang til information for alle medarbejdere, ellers er den ikke troværdig overhovedet. Information og viden et eksempel Et eksempel på forskellen mellem information og viden er patenter. Patenter er nødvendige for virksomheder, der producerer noget, der helt overvejende er baseret på eksplicit viden viden, der kan dokumenteres som information og altså foreligger som information. Dette indebærer nemlig, at andre vil kunne producere det samme med stort set samme kvalitet, hvis de har denne information, som derfor må beskyttes med patenter. Virksomheder, der primært baserer deres produktion på viden som sådan dvs. overvejende implicit viden har derimod ikke brug for patenter de har til gengæld brug for at passe godt på deres nøglemedarbejdere! Viden kan ikke stjæles derfor er patenter unyttige i videnvirksomheder men medarbejdere kan lokkes til at skifte job; og det har stort set samme effekt i videnvirksomheden, hvis tilstrækkeligt mange flytter, som det har i indu- Oktober 2003 Knowledge Management 11

12 Videnledelse viden som den kritiske ressource strivirksomheden, hvis man ikke får udtaget patenter på de centrale elementer i virksomhedens produktkoncepter. At det ydermere er sådan, at rigtig mange kemiske patenter er falske, det vil sige primært beregnet på at lokke konkurrenter på vildspor, skal kun med som et kuriosum, der nok en gang understreger, hvad information er for noget! Det er ikke muligt at udveksle viden via it-systemer kun via personligt samarbejde i gensidig sympati, tillid og respekt. Dette accentuerer behovet for den menneskelige dialog og det konkrete, personlige samarbejde i disse it-tider hvis vi alle sidder med næsen i skærmen, udveksler vi kun information, og så bliver vi i industrisamfundet vil vi ind i vidensamfundet, må vi slukke skærmen og begynde at tale sammen! Problemet med intuitionen det ubevidste er fornyelsen Der er selvfølgelig et problem med alt det dér intuitive eller ubevidste, som styrer det meste af vores liv nemlig netop det, at det er intuitivt/ubevidst. Det er altså ikke noget, man tænker over derfor tænker man heller ikke over, om ens intuitive reaktionsmønstre stadig er tidssvarende, eller om de faktisk er ved at være forældede det kan man nemlig ikke, for de er jo netop ubevidste så man kender dem jo ikke! Dette paradoks kan ses i sammenhæng med det gamle ord: Det er lettere, at se splinten i sin brors øje end bjælken i sit eget man kan sagtens få øje på andres små fejl og dumheder, men det er ofte svært at se sine egne store. Det er endda ikke engang løgn det er faktisk svært man kan ikke selv se dem. Derfor er det faktisk også sådan, at fx ledere, der konsekvent udviser uhensigtsmæssig adfærd (fx altid giver skideballer til dem, der afslører problemer den såkaldte skyd-sendebudet-strategi ), normalt ikke er bevidste herom eller klare over konsekvenserne (der kommer efterhånden ikke flere sendebud, og problemerne forbliver derfor skjulte for lederen, indtil de bliver rigtigt store!). Den eneste måde, de kan finde ud af det på, er faktisk hvis nogen gider påtage sig ulejligheden med at sige det til dem og de så lytter til det og tænker over det. Problemet er blot, at disse typer af ledere, dels ofte har sat sig selv i en situation, hvor ingen gider sige noget besværligt til dem (man ved nemlig, hvad man får ud af dét!) og at de i øvrigt heller ikke er tilbøjelige til at lytte, hvis det skulle ske. Det nævnte eksempel er meget tydeligt, men man kan sagtens som leder afskære sig fra information uden at være 12 Knowledge Management Oktober 2003

13 Videnledelse viden som den kritiske ressource direkte ubehagelig eller afvisende selv meget pæne og rare mennesker sætter sig let i den situation, fordi de nok lytter deltagende og snakker med men aldrig gør noget ved tingene ( repressiv tolerance ), fordi der er stærkere forhold, de er nødt til at tage hensyn til. Den slags konflikter opstår med andre ord overalt mellem mennesker hele tiden, fordi vi reagerer ubevidst på hinandens ubevidste signaler, og til sidst bliver viklet håbløst ind i problemer med den gensidige kommunikation og forståelse problemer som kan være helt umulige, at vikle sig ud af igen uden ganske enkelt at afbryde forbindelsen. Den eneste vej ud af dette meget store problem og paradoks mellem mennesker er faktisk at udnytte forholdet med splinten og bjælken og rent faktisk etablere en samarbejds- og samværskultur, hvor man taler om de svære ting så tit, at det bliver en del af hverdagen at arbejde med dem og forholde sig til dem både hos sig selv og hos andre. Man skal således aktivt udnytte det forhold, at det er let at se andres fejl og svært at se sine egne men det er jo også lidt lettere, når det nu er klart, at det er helt naturligt, at det er sådan, ikke? Det er det, der er essensen af en videnkultur og videnssamfundet og det er faktisk bl.a. det, der er hovedformålet med udviklingssamtaler eller medarbejdersamtaler, eller hvad man nu kalder dem derfor er det så vigtigt, at de er to-vejs og foregår på så lige vilkår, som det nu er muligt. Og så er det selvfølgelig helt afgørende, at kulturen også er venlig, så det opleves af alle involverede, at man taler om disse svære forhold for at hjælpe hinanden og ikke for at få magt over hinanden for det kan det bestemt også bruges til. Vi skal have reelle hensigter og ville hinanden det godt i livet og vi skal evne at gøre disse positive intentioner troværdige i hverdagen! Action speaks louder than words Og det er her, det bliver svært, for denne troværdighed kræver, at vi ikke kun vil det gode på det rationelle og formelle plan med hverdagsbevidstheden, og når vi taler om det. Vi skal også ville det med underbevidstheden og intuitionen ellers vil det med usvigelig sikkerhed afsløre sig i vore handlinger, i vore attituder, i vort kropssprog eller på anden vis og dette vil blive aflæst af modtageren med usvigelig og nådeløs præcision bevidst eller ubevidst (normalt det sidste) og så har vi balladen. Så er der nemlig forskel på, hvad man siger, og hvad man gør, og så reagerer folk på, hvad man gør og ikke på, hvad man siger. Hvorfor gør de det? fordi action speaks louder than words det, man gør er ganske enkelt 1000 gange mere troværdigt end det, Oktober 2003 Knowledge Management 13

14 Videnledelse viden som den kritiske ressource man siger, og har derfor 1000 gange større gennemslagskraft vi mennesker påvirker og præger hinanden gennem vore handlinger og ikke gennem vore ord. Derfor får ledere, hvad de gør og ikke, hvad de siger. Hvis det er nogenlunde det samme, er der ingen problemer, men hvis der er stor forskel, så går det galt. Hvorfor gør folk aldrig, hvad jeg siger? hvorfor følger medarbejderne ikke kvalitetsstyringssystemet? hvorfor kan vi ikke implementere nye strategier effektivt i denne organisation hvorfor bliver medarbejderpolitikken ikke fulgt af mellemlederne? hvorfor respekterer medarbejderne ikke kunderne? osv., osv. Svaret er altid enkelt: Fordi du ikke selv gør det og ikke viser det i praksis i hverdagen! Hvis der ikke er sammenhæng mellem hvad man siger, og hvad man gør, er det faktisk bedst at holde kæft det er i bedste fald fuldstændig ligegyldigt, hvad man siger i værste fald kan det øge problemerne i væsentligt omfang. Så hvis du ikke mener, hvad du siger helt ned i hjertet og underlivet og er rede til at stå ved det i enhver alvorlig sammenhæng så hold hellere din kæft! Fornyelse Læring og forudsætningerne for at det finder sted Problemet med det intuitive er fornyelsen hvordan skaber vi forandringer i noget vi ikke er bevidste om? hvordan skaber vi læring og læreprocesser på det ubevidste niveau? Indtil videre har vi set, at det er vigtigt at tale om de svære ting, men at vi primært præger hinanden gennem vore handlinger, og i det følgende vil vi se lidt mere grundlæggende på, hvad læreprocesser er, for de er meget, meget vigtige: Uden læring sker der ingen forandringer hverken i det enkelte menneske og dets liv og trivsel eller i de sociale sammenhænge eller organisationer, det færdes i. Læring er nødvendigt for at ændre og udvikle viden uden læreprocesser vil al viden være statisk. Også her kan man finde interessante bidrag hos Hubert Dreyfus, der har forsket i voksne menneskers læreprocesser i flere årtier, netop i forbindelse med arbejdet med kunstig intelligens. Hans resultater er ganske anerkendte og bruges mange steder, bl.a. indenfor sygepleje, og kan kort sammenfattes som følger: Når voksne mennesker skal lære noget nyt, begynder de normalt i dag med at tilegne sig noget information via bøger eller traditionel undervisning eller lignende. Efter relativt kort tid har man tilegnet sig det nye felts grund- 14 Knowledge Management Oktober 2003

15 Videnledelse viden som den kritiske ressource begreber den generelle viden og kan så småt begynde at fungere på stadie 1: Nybegynder. Det viser sig hurtigt, at man begår mange fejl som nybegynder, fordi det ikke er nok at kunne feltets grundbegreber der er meget anden viden, der er væsentlig, fx praktiske regler tommelfingerregler etc. Efterhånden som man lærer mere og mere af dette, kan man fungere på stadie 2: Avanceret begynder. På et tidspunkt kan man klare det meste af det, man kommer ud for men ikke uden betydeligt besvær man er nødt til at gennemføre mange undersøgelser for at forstå det enkelte problem, gennemføre statistiske analyser og vurderinger, søge information på internettet etc. og vurdere situationen forfra og bagfra og om igen. Men man kan generelt nå brugbare resultater, og nu er man på stadie 3: Kompetent. På et eller andet tidspunkt i stadie 2 eller 3 sker der ofte noget meget skelsættende og væsentligt personen begynder at synes, at det her er spændende og sjovt at arbejde med han begynder at gå op i sit arbejde følelserne kommer med i spillet. Fra dette tidspunkt begynder læreprocesserne at finde sted på en helt anden måde end tidligere man når til en slags umiddelbar forståelse af problemerne, men har dog stadig brug for nogle analyser og undersøgelser for at finde løsningen. Man har nået stadie 4: Kyndig. Læreprocesserne går nu meget stærkt, og på et tidspunkt når man stadie 5: Ekspert. Eksperten definerer Hubert Dreyfus som den, der umiddelbart ved, hvad der skal gøres for at løse problemet, uden at behøve at tænke over det og har ret! i langt de fleste tilfælde i det mindste. Denne evne kalder Dreyfus for intuitiv ekspertise det er det, skakspilleren kan, når han ikke behøver at tænke over trækkene og det er det, konsulenten kan, når har ved, hvad der er galt med en organisation efter at have færdedes i den i blot én til to dage og uden overhovedet at have indsamlet data! De tre første stadier kan betegnes som de rationelle, da det her i høj grad er fornuften og den rationelle hverdagsbevidsthed, der er aktiv (i høj grad som flaskehals!) de to sidste stadier kan betegnes de intuitive, da intuitionen og følelserne her har taget over og sat turbo på processen ved at aktivere en langt større del af den samlede bevidsthed og dermed informationsbehandlingskapacitet i læringen. Oktober 2003 Knowledge Management 15

16 Videnledelse viden som den kritiske ressource Effektive læreprocesser Danskeren Steen Larsen har opstillet tre grundlæggende forudsætninger for effektive læreprocesser (baseret på børns læring, men med megen værdi for alle læreprocesser): 1. Der skal arbejdes man lærer ikke noget af at høre efter eller se, hvad der sker på tavlen, men af at arbejde med tingene at bruge alle sine sanser og hele sin krop. 2. Der skal være engagement og aktiv interesse følelserne skal være aktive i processen hjertet skal være med. 3. Der skal hele tiden være noget nyt i det, man laver, men også noget kendt er alt nyt, er det svært at finde engagementet (hvordan kan man interessere sig for noget, man ikke ved, hvad er?), og er alt kendt, er der jo ikke noget at lære. Læg mærke til, at følelserne også er i centrum her, og at der lægges vægt på arbejdsprocessen, fordi den er kompliceret og helhedsorienteret, involverer hele kroppen og dermed fremmer de intuitive processer. Læg også mærke til, at denne model ikke forudsætter de tre første stadier i Dreyfus model de rationelle stadier men går direkte på de intuitive læreprocesser. Og det er jo klart, for det er jo sådan, børn lærer fra fødslen med alle fem sanser (mindst!) og hele kroppen. Hvis de ikke gjorde det, kunne de aldrig tilegne sig den enorme skjulte viden, de skal lære i den tidlige periode i livet her er indlæringsaktiviteten nemlig langt højere end nogensinde senere. Kan vi også som voksne lære nye ting meget hurtigere ved at bruge de intuitive metoder direkte? Ja, det kan vi sagtens hvis vi kan få dem til at fungere og tør stole på dem. Mesterlære er et eksempel herpå, når det altså fungerer, og forholdet mellem mesteren og lærlingen er et forhold i gensidig respekt, sympati, tillid og kærlighed. Learning by doing er et andet, hvor vi netop bruger arbejdet som grundlaget for læring akkurat som i Steen Larsens model. Vi kan nok ikke gøre det i alle situationer og med alle emner, men vi kan gøre det langt mere, end vi tror i dag. Der er også mange eksempler herpå i dag fra it-området ved vi, at nogle af de unge virksomhedsskabere, der har haft størst succes, ikke har en formel uddannelse, og på kulturområdet er der mange eksempler på, at lovende unge talenter ikke kan nå at gennemføre en formel uddannelse, fordi efterspørgslen efter dem er for stor. Det kan altså godt lade sig gøre den formelle uddannelse er ikke nødvendig for alle. 16 Knowledge Management Oktober 2003

17 Videnledelse viden som den kritiske ressource og industriel undervisning Hvorfor gør vi det så ikke? Meget tyder på, at det er industrisamfundets undervisningsinstitutioner (masseproduktionen igen), der har lært os inddoktrineret os til at den rigtige måde at lære på er den rationelle den skolastiske. Det sjove er, at den ikke fungerer ordentligt, før følelserne sætter ind og de intuitive processer alligevel bliver aktive i dølgsmål; hvis vi var afhængige af rationel læring via gode bøger og kloge lærere, der fortæller os om livet og materien, mens vi sidder pænt og hører efter ville vi aldrig kunne finde ud af, at slå den berømte pind i en lort uden at ødelægge begge dele og til og med ende på skadestuen Hvad er det uddannelsessystemet gør ved os? Det er en kendt sag i Danmark, at meget få virksomheder er startet af akademikere det er i langt højere grad folk med kortere uddannelser og håndværksuddannelser, der tager dette skridt. Hvad er det, de højere uddannelser lærer os? at alt er så svært, at man hellere må lade være at tage nogen chancer og få sig et sikkert, velbetalt job i industrisamfundets bureaukrati eller skabt af dette? Hvad er det, der gør, at nogen kan få succes helt udenom uddannelsessystemet? måske tror de bare på sig selv og nægter at acceptere de begrænsninger, industrisamfundet gerne vil forsyne os med for at have styr på os? måske stoler de bare på deres intuition og underbevidsthed, og lærer derfor langt mere effektivt bare ved at gøre tingene? Måske er de videnssamfundets frontløbere? Hvordan mon man opdrager sine børn til at blive sådan? Når den voksne i henhold til Hubert Dreyfus læringsmodel mobiliserer følelserne og går over i intuitive mode, sker der altså virkeligheden det, at den voksne bliver som barn igen finder nogle evner til læring frem, som industrisamfundets undervisningssystemer har gjort, hvad de kunne for at udrydde gennem hele det pågældende menneskes uddannelsesforløb. I mange situationer er den rationelle læreproces helt sikkert en overordentlig besværlig omvej til at opnå intuitiv ekspertise, selvom den selvfølgelig altid vil være af betydning, når man skal tilegne sig noget fundamentalt nyt. Men der er mange muligheder for at lære ting meget hurtigere end vi normalt gør i dag disse muligheder går via praktisk arbejde med det nye under supervision af en erfaren mentor nøjagtigt som når man lærer at køre bil. Det spændende er, at dette kan bruges langt ud over det praktisk-kropslige færdighedsområde og langt ind i det mere intellektuelt prægede. Oktober 2003 Knowledge Management 17

18 Videnledelse viden som den kritiske ressource Mentoren taler om det svære Og hvad er det en mentor gør? han/hun instruerer gennem eksempler og via sin blotte tilstedeværelse; han/hun ser bjælkerne i elevens øje og taler om dem det foregår hensynsfuldt og med respekt, men det bliver gjort. Det er faktisk netop det højest tænkelige tegn på respekt og sympati for et andet menneske, at man er indstillet på at tale om bjælkerne det er kun folk, der holder meget af een, der gider påtage sig den utaknemmelige og besværlige opgave! Så vi er tilbage ved den intuitive viden, der kun kan ændres gennem læreprocesser og disse begynder med, at der bliver talt om de svære ting og om deres konsekvenser og følger i hverdagen, og de fortsætter med, at der arbejdes med tingene og ved, at hjertet er med i dette arbejde. Vi kan ikke få den slags ting til at fungere, uden at vi holder af hinanden og tør vise det og det er også et grundtræk ved videnssamfundet, som vi lige skal have udviklet Alt dette er jo fint nok, men det handler mest om enkelte mennesker hvordan kan en organisation lære? og hvor befinder det lærte sig, når det er lært? Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, og det er ikke særligt let at svare meget konkret og kontant på. Det befinder sig imidlertid hverken i håndbøgerne (heller ikke selvom de er revideret!) eller i itsystemerne. Det befinder sig faktisk stadig mellem ørerne på medarbejderne når læreprocesserne foregår i hold, bliver resultatet nemlig fælles ejendom også selvom det er ubevidst man kan helt sikkert tale om en slags kollektivt ubevidst i organisationen. Derfor er det heller ikke altid et problem, når nøglepersonen holder op i firmaet hvis han/ hun har arbejdet godt i hold sammen med andre, kan de relativt ubesværet overtage nøglefunktionen, når nøglepersonen forsvinder. 5. Indkredsning af centrale ledelseskompetencer hvad skal man kunne? Tillid er godt og kontrol er umulig! Men vi er slet ikke færdige med viden som begreb og læreprocessernes betydning. Vi har slået fast, at viden i alt væsentligt er intuitiv, og at denne intuitive viden er helt afgørende for vores funktion i hverdagen i alle sammenhænge. Vi har også slået fast, at dette er fint, fordi det stiller de dybere bevidsthedsniveauers enorme informationsbehandlingskapacitet til vores rådighed hele tiden men også 18 Knowledge Management Oktober 2003

19 Videnledelse viden som den kritiske ressource kunne være problematisk, fordi de ubevidste mekanismer er svære at ændre, netop fordi de er ubevidste. Dette kan vi i alt væsentligt håndtere ved at hjælpe hinanden med at få øje på bjælken i øjet se, hvornår vi er nødt til at ændre adfærd eller prioriteringer i livet og det er i høj grad denne dialog mellem mennesker om de svære ting, der er kendetegnende for videnkulturen i videnvirksomheden. Dialog Når denne dialog er fraværende, holder vi nemlig ikke den sunde videnkultur i live for vi taler ikke om de væsentlige ting på arbejdspladsen. Resultatet er den manglende sammenhæng mellem, hvad man siger, og hvad man gør. Dette er en ond cirkel, fordi handlinger kommunikerer langt mere effektivt end ord organisationen bliver dermed ukritisk og ureflekteret præget af folks handlinger især af ledernes og ikke af deres ord, og forskellen bliver større og større med tiden: Vi skruer retorikken mere og mere op for dog for helvede at trænge igennem med eet eller andet, samtidig med, at handlingerne bliver stadigt mere uproduktive, suboptimerende og destruktive. Der er ingen gartner til at rydde op i ukrudtet i al den negative, ubevidste feed-back og videnkulturen har brug for gartnere! Resultatet er ofte organisationer, hvor man som ude fra kommende må nive sig i armen eller bide sig i kinden for ikke at komme til at skrige over de helt uhyggelige og groteske forskelle, der rent faktisk eksisterer mellem organisationens politikker og dens konkrete handlinger: Politikkerne er ædle, altruistiske og helt oppe i skyerne og hverdagen er ren overlevelse, manipulation, plat og gør-hvad-som-helstfor-at-holde-røven-fri-af-slibestenen-teknikker. De menneskelige omkostninger ved denne type organisationer er enorme både i form af manglende produktivitet og indtjening og manglende styr på omkostningerne, og manglende trivsel og livskvalitet for medarbejderne, både på arbejdspladsen og i fritiden og familielivet. Men hvordan styrer og kontrollerer man egentlig organisationer, når langt hovedparten af det, der foregår ikke er bevidst? Hvordan styrer man folks ubevidste? Svaret er selvfølgelig enkelt det kan man ikke! man kan påvirke det, men ikke styre det i bestemte retninger efter en forud lagt plan. Og så længe påvirkningerne i alt væsentligt også er ubevidste det er handlingerne, ikke ordene! er der overhovedet ikke styr på noget, og al kontrol er ren illusion. Så kunne man spørge, hvorfor det ikke går værre? Hertil kan man svare to ting: Oktober 2003 Knowledge Management 19

20 Videnledelse viden som den kritiske ressource Fordi medarbejderne faktisk gør deres bedste på trods af selv meget uhensigtsmæssig ledelsesadfærd og meget dårlige systemer det er reelt ofte medarbejderne på alle niveauer i mange virksomheder, der forhindrer, at det går væsentligt værre end det gør; Værre end hvad? hvem siger, hvor godt det faktisk kunne gå, hvis det virkeligt lykkedes at mobilisere de skjulte ressourcer i medarbejderstaben hvis det virkeligt blev livsbekræftende og sjovt og udfordrende at gå på arbejde hvis det virkelig flyttede noget for den enkelte? Måske går det faktisk helt rædselsfuldt dårligt i dag forhold til, hvordan det kunne gå? Hvis kontrol og styring er umuligt hvad så? Styring og kontrol er umuligt, fordi det generelt beror på systemer, der henvender sig til den rationelle hverdagsbevidsthed styringsssystemer: Kvalitetsstyring, miljøstyring, produktionsstyring, xxxstyring etc. og det er kun i meget ringe grad det, der påvirker folk adfærd den påvirkes nemlig helt overvejende af andres adfærd via de ubevidste feed-backmekanismer. Det gør den, fordi vejen ind til de dybere bevidsthedsniveauer og adfærdsreguleringen her gennem den rationelle hverdagsbevidstheds meget lille informationsbehandlingskapacitet simpelthen er meget, meget snæver det er derfor meget, meget svært, at skabe væsentlige forandringer i menneskers adfærd ad denne vej. Men det er en udbredt illusion at tro, at nye medarbejdere i en virksomhed lærer virksomheden at kende via dens håndbogssystem det gælder kun i meget begrænset grad, og kun hvis håndbogssystemet er meget overskueligt og meget lille af omfang. Generelt lærer nye medarbejdere, hvordan man gør her af de gamle medarbejdere, de er sammen med i løbet af arbejdsdagen. Hvis de gamle gør tingene fornuftigt, gør de nye det også, hvis ikke Samtidig er mange virksomheders håndbøger reelt utidssvarende, og de bruges derfor ikke i ret høj grad af medarbejderne, der med tiden har opfundet deres egne måder at gøre mange ting på for at få hverdagen til at fungere. Denne situation er helt normal, og det kan også sagtens fungere indtil håndbøgerne skal erstattes af formelle procedurer i form af et omfattende, integreret it-system! Vi mener ikke, at man ikke skal have håndbøger i en virksomhed, men man skal være meget selektiv med, hvad det er vigtigt at skrive ned i dem, og hvad der ikke er. Intet er lettere end at skrive alt muligt ligegyldigt ned i håndbøger, som ingen bruger håndbøger skal være små, enkle og præcise virksomhe- 20 Knowledge Management Oktober 2003

21 Videnledelse viden som den kritiske ressource dens kultur skal skabes og opretholdes i hverdagen af ledernes adfærd ikke af håndbøger eller andet ordskvalder! Og så sukker mange nok ved tanken om, at arbejdsprocesser tidligere lod sig styre qua organisationskontrol (mødetider, fysisk placering, formaliseret arbejdsdeling osv.). Tilsyneladende foregår der i dag en kontrolpolarisering, hvor arbejdsprocesser i stigende grad enten styres af omgivelserne eller af individerne selv. Organisationskontrol kan godt udøves, men den er ikke i stand til at leve op til kvalitetskravene herunder kravene til hurtig responstid, tilpasning til kundeønsker eller til offentlighedens krav mv. Mange virksomheder har procedurer eller medarbejderhåndbøger, som afspejler et meget stærkt ønske om organisationskontrol ( sådan gør vi tingene her ) til trods for at det hverken er muligt eller nødvendigt med en så programmatisk tilgang til hverdagens mange (mere og mere) forskellige opgaver. Bemærk i øvrigt, at man udmærket kan skrive procedurer eller forretningsgange, der alene er en fornuftig ramme for arbejdet og som altså ikke falder i kontrolfælden. Det kan være svært at afgøre, om en given håndbog er af den ene eller den anden slags, men prøv at mærke med følelserne, de ved som regel godt, om håndbogen er realistisk og nyttig eller ej! Positiv adfærd fremmes kun af een ting, nemlig positiv adfærd! Og positiv ledelsesadfærd kan fremme utroligt meget men hvad er så positiv ledelsesadfærd? Når man ikke kan styre og kontrollere, kan man så overhovedet lede? Ja, det kan man godt men de fleste af industrisamfundets ledere kan ikke de er nemlig vokset op med systemer, procedurer og regler og med opfattelsen af mennesker som tandhjul i et maskineri og de er faktisk ofte bange for deres medarbejdere, som er dem, det hele drejer sig om og bange for at give slip på kontrollen og slippe kræfterne løs i organisationen. Hvordan ser fremtidens organisationer ud og hvordan skal de ledes? Fremtidens organisationer er enkle og ligetil og kan tegnes med ganske få streger på et stykke papir men man skal ikke gøre det for grundigt, for de ændres hele tiden, og det skal der være plads til. Organisationen har kun to lag eet for ledere, der kan have mange funktioner, men stort set har samme grundlæggende ansættelsesvilkår og ikke voldsomt forskellig løn og eet for øvrige medarbejdere, der selvsagt også har mange funktioner og ensartede ansættelsesvilkår og måske noget mere forskellig løn. Alle ledere og medar- Oktober 2003 Knowledge Management 21

Videnledelse viden som den kritiske ressource hvad betyder det egentlig?

Videnledelse viden som den kritiske ressource hvad betyder det egentlig? Videnledelse viden som den kritiske ressource hvad betyder det egentlig? af Kristian Bierring Lauritsen, mindbiz og Henrik Kærgaard, Udviklingschef i NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S 1. Hvorfor

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Dagens sang Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det!

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere