Ledelse og Arbejdsmiljø. - Kan certificering få arbejdsmiljøarbejdet ud af sidevognen? Professor Per Langaa Jensen
|
|
- Charlotte Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelse og Arbejdsmiljø - Kan certificering få arbejdsmiljøarbejdet ud af sidevognen? Professor Per Langaa Jensen Institut for Produktion og Ledelse Bygn. 423 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Telefon: , Mobil: , Mail: per.langaa@ipl.dtu.dk Kategori: Forskningsbaseret papir Side 1 af 14
2 Abstract Der har i de seneste decennier været en øget interesse for at fastholde medarbejdere gennem udvikling af arbejdet. Dette præger bl.a. retorikken omkring virksomheders strategi. I virksomhederne er der flere afdelinger, udvalg o. lign. der arbejder med dette. Særlig interessant i denne forbindelse er sikkerhedsorganisationen. Denne organisatoriske enhed er ikke etableret på virksomhedens eget initiativ, men på grund af lovgivningsmæssige krav. I det følgende beskrives hovedaktiviteterne for denne organisatoriske enhed, som den er fastlagt af folketinget. Desuden gennemgås nogle af de væsentligste aktiviteter der er sat i gang for at styrke og effektiviserer sikkerhedsorganisationens arbejde, samt resultater fra nogle af de undersøgelser, der er gennemført af hvorledes det typisk fungerer. Konklusionen er, at ambitionerne bag sikkerhedsorganisationen har svært ved at blive indfriet. Afslutningsvis skitseres udgangspunktet for en undersøgelse af et af de nyeste initiativer i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: muligheden for at få etableret en certificeret arbejdsmiljøledelsessystem. Indledning De ansatte er vores vigtigste ressource og Vi skal være en attraktiv arbejdsplads. Sådanne udsagn hører man ofte fra virksomhedsledere som et centralt element i deres strategi. Det er ikke altid åbenlyst, hvordan denne del af virksomhedens strategi realiseres i praksis. Organiseringen af arbejdet og ledelsesstilen betyder meget, og flere formelle organisatoriske enheder kan medvirke til at arbejde for at få udviklet disse områder. Det drejer sig bl.a. om human ressource management/personaleafdelingen og arbejdsmiljøeller sikkerhedsorganisationen. Den sidste er af særlig interesse, idet etableringen af denne organisatoriske enhed ikke baseres på en intern beslutning i virksomheden, men oprettes som følge af krav i arbejdsmiljøloven. I dette paper gennemgås initiativer på at give sikkerheds- eller MED-organisationen en central rolle i konkretiseringen af den overordnede produktions- og personalestrategi, i stedet for fortsat at spille en mere inferiør rolle, som det organ der søger at få repareret de fejl og mangler, der knytter sig til den måde produktionen er blevet tilrettelagt på. Hovedresultater fra undersøgelser af sådanne initiativer gennemgås. Afslutningsvis præsenteres den tilgang vi anlægger i en ny Side 2 af 14
3 undersøgelse af hvilken effekt certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer har i danske virksomheder. Dette projekt gennemføres i et samarbejde mellem forskergrupper på CBS, International Center for Business and Politics, Arbejdsmiljøinstituttet og DTU, Institut for Produktion og Ledelse. Grundlaget for det følgende er således en række forskningsprojekt gennemført de seneste år samt dette større nyt projekt om effekten af certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer. Arbejdsmiljølovens krav til virksomhederne Arbejdsmiljøreguleringen har udviklet sig fra at give en detailregulering til en regulering, der kan betegnes refleksiv. Detailreguleringen er kendetegnet ved at indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvordan arbejdsmiljøproblemer (specielt vedrørende sikkerhed) konkret imødegås. Eksempler er bekendtgørelser om stilladser og maskinbeskyttelse. Refleksiv regulering er kendetegnet ved at lovgivningen fastlægger målene for indsatsen ( sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ) og specificerer de udvalg (sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg) samt de processer (ulykkesanalyser, substitution, APV), der skal understøtte virksomhedernes selvstændige stillingstagen til, hvordan man bedst muligt kan nå disse mål. Endelig kan en refleksiv regulering også pålægger virksomhederne obligatorisk rådgivning. Ideen er, at der skal etableres en lokal refleksion, over hvordan man bedst opfylder statens krav om at etablere et godt arbejdsmiljø. Deraf betegnelsen refleksiv regulering (Wilthagen, 1994). Den nuværende arbejdsmiljølov (Lov 268, 2005), der i sin grundstruktur stammer fra 1977, indeholdt flere nyskabelser i forhold til den tidligere lovgivning. For det første signalerede skiftet i betegnelse fra arbejderbeskyttelse til arbejdsmiljø en markant udvidelse af lovens materielle grundlag. Dette angives i lovens formålsparagraf: 1 Ved loven tilstræbes, at skab: 1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, I lovens kommentarer forklares, hvad begrebet sikkert og sundt arbejdsmiljø omfatter. Ud over arbejdsulykker dækker begrebet arbejdsbetingende sygdomme, langsigtet Side 3 af 14
4 nedslidning samt psykisk arbejdsmiljø. Der er tale om en rammelov, dvs. den indeholder mange paragrafer, der bemyndiger arbejdsministeren og direktøren for Arbejdstilsynet til at fastsætte nærmere regler for regulering af området. Den indeholder dog flere materielle paragraffer, der udpeger de centrale indsatsområder til fremme af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det drejer sig om kemiske stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler, arbejdsstedets indretning, arbejdets udførelse, hvile- og fritid samt børn og unges arbejde. De krav, der stilles i forhold til disse områder er relativt ensartet formuleret. For arbejdets udførelse angives eksempelvis: 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det kan sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal følges Folketinget har således med denne lovgivning givet klare signaler om deres forventninger til virksomhedernes indsats på arbejdsmiljøområdet se figur 1. Indsatsen skal ligge på de områder, der normalt arbejdes med i virksomhederne i forbindelse med udvikling og drift af produktion (såvel traditionel materiel produktion som produktion af service og viden). Men forventningen er, at de emner man arbejder med også vurderes i forhold til lovens effektområder og ikke kun ud fra de kriterier, der normalt anvendes som kvalitet, omkostninger, fleksibilitet, pålidelighed og hastighed (Slack, Chambers, & Johnston, 2004). Siden loven trådte i kraft i 1977 har ændringer i loven betydet, at nye områder er blevet tilføjet. Det drejer sig om etablering af arbejdspladser for ikke fuldt funktionsduelige (som et bidrag til etablering af et rummeligt arbejdsmarked) og senest en indsats for reduktion af sygefravær. Men de oprindelige områder er stadig fastholdt som de centrale. Side 4 af 14
5 Indsatsområder: Stoffer og materialer Tekniske hjælpemidler Arbejdsstedets indretning Arbejdets udførelse Hvile- og fritid Børn og unges arbejde Påvirkninger støj kemikalier Arbetsstillinger Psyko-sociale forhold Effektområder: Ulykker Erhvervssygdomme Langsigtet nedslidning Ergonomisk indrettede arbejdspladser Psykisk arbejdsmiljø Figur 1. Elementerne i virksomhedernes arbejdsmiljøindsats i henhold til arbejdsmiljøloven. Udover at fastlægge forventningerne til områder og effekt af virksomhedernes indsats fastlagde folketinget også hvem, der i deres øjne skal være de centrale aktører i at realiserer effekterne. I lovens 1 anføres som overordnet princip: 1 Ved loven tilstræbes, at skab: 1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, 2. grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. I efterfølgende paragraffer fastlægges ansvar og kompetencer. Arbejdsgiveren har ansvaret for at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt. Men det ansvar skal varetages i et samarbejde mellem mellemledere og ansatte. I virksomheder over en vis størrelse (> 9 ansatte) skal der oprettes. Det er dens opgave at overvåge arbejdsmiljøet samt støtte aktiviteterne for at få problemerne løst. Større virksomheder (> 20 ansatte) skal oprette et sikkerhedsudvalg med en repræsentant for den øverste ledelse som formand. Her fastlægges de overordnede retningslinier for arbejdet med at få udviklet virksomhedens arbejdsmiljø. Sikkerhedsudvalget kan udpege Side 5 af 14
6 en daglig leder af sikkerhedsarbejdet (en sikkerhedsleder), der varetager opgaver for udvalget vedrørende virksomhedens arbejdsmiljø. I figur 2 er denne lokale organisering vist. Topledelsen Mellemledere Ansatte Sikkerhedsudvalg: 1 repræsentant for den ansvarlige ledelse 2 arbejdsledere 2 sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsleder Sikkerhedsgrupper: Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Figur 2. Det virksomhedsinterne apparat til varetagelse af arbejdsmiljøarbejdet. Endelig fastlagde loven at virksomheder indenfor visse risikofyldte brancher obligatorisk skulle tilknytte sig en rådgivningstjeneste (BST), der kunne give virksomhederne den fornødne viden til at realisere indsatsen. Dette krav er aktuelt under afvikling. Arbejdsmiljø i en sidevogn Kravene om etablering af en sikkerhedsorganisation blev fastlagt i arbejdsmiljøloven fra Op gennem 80 erne blev der gennemført flere undersøgelser, der afdækkede sikkerheds-organisationens rolle og funktion(jensen, 2002b). Disse undersøgelser tegnede et relativt entydigt billede af sikkerhedsorganisationen som en sidevogn i forhold til hovedparten af de beslutningsforløb, der bestemmer arbejdets karakter og vilkår. Metaforen sidevogn betegner en situation, hvor eksistensen af sikkerhedsorganisationen accepteres, og betydningen af den betones endda verbalt. Men i praksis lever den sig eget liv, med meget begrænset opmærksomhed fra ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte. De involverede koncentrerer sig om at følge med i udviklingerne i arbejdsmiljøreguleringen, søger at påvirke de ansatte til en mere arbejdsmiljømæssig fornuftig adfærd, Side 6 af 14
7 samt tage sig af brok specielt vedrørende fysiske aspekter gennem at søge at få igangsat udbedringer eller reparationer af arbejdssted og teknologi. Egentlige forebyggende aktiviteter gennem påvirkning af større ombygninger og etablering af nye produktioner ofres ikke opmærksomhed, hvilket var lovens intentioner. Disse undersøgelser gav anledning til megen diskussion mellem arbejdsmarkedets parter og staten (Arbejdstilsynet) og mange overvejelser over, hvad der kunne gøres for at styrke og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet. Flere konkrete initiativer blev også sat i gang. Tre skal specielt nævnes. APV et generelt værktøj til at styrke problemløsningsprocessen. Som følge af medlemskab af EU gennemførtes i begyndelsen af 90 erne obligatoriske krav om APV. Kravene til APV blev udformet så de kunne støtte en systematisk problemløsningsproces som kendt fra kvalitetsstyringen og kontinuerlige forbedringer. Undersøgelser viser(jensen, 2002b)(Jensen, 2002b), at APV gav et løft til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Det fremstod mere systematisk med en bedre sagsbehandling og med løsning af en række akutte problemer. Der var dog stadig en dominerende tendens til at fokusere på reparation af økonomisk mindre fejl og uhensigtsmæssigheder, og med arbejdsmiljøarbejdet isoleret fra andre beslutningsområder, primært med fokus på fysiske arbejdsmiljøproblemer. Disse er kendetegnet ved at problemet er håndterbart. Hermed forstås, at det er velbeskrevet, at der findes anerkendte måder at beskrive det på, og at der er en udbygget forståelse af årsager til problemer og hvad der principielt kan gøres ved det). Det primære problem bliver således at skaffe ressourcer til at gennemføre velkendte foranstaltninger. Mere komplicerede problemer dvs. problemer hvor der ikke findes kodificerede standarder til beskrivelse og analyse af problemerne, og hvor løsningerne er komplicerede omfattende både teknik arbejdets udførelse og arbejdets tilrettelæggelse udelades eller negligeres. Dette gælder i særlig grad arbejdsbelastninger, der opfattes som en integreret del af ens arbejdsopgaver bl.a. en række af de psykiske arbejdsmiljøproblemer. National indsats mod fysiologiske belastninger: tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (EGA) Side 7 af 14
8 Der har indenfor dette problemområde været igangsat flere indsatser såvel vedrørende tunge løft som ensidigt gentaget arbejde (EGA). Specielt omkring EGA er der i 90 erne gennemført en større national indsats for at få reduceret omfanget af dette arbejde. I 1992 indgik arbejdsmarkedets parter en aftale om at reducere EGA med 50% gennem at etablere en handlingsplan. Den blev året efter tiltrådt af arbejdsministeren. Planen gik ud på at motivere virksomheder med EGA til at opstille og realiserer egne handlingsplaner. Der etableredes en række aktiviteter i først og fremmest i branchearbejdsmiljørådene til at understøtte dette arbejde bl.a. gennem uddannelse, information, forskning og tilskudsordninger, men også ved at inddrage hensynet i overenskomstforhandlinger. En uafhængig evaluering (Hasle & Møller, 2001) viste, at den faktiske reduktion blev omkring 25%. Handlingsplanen med de mange indsatser initierede en lokal indsats mod EGA. Men i evalueringen anføres, at den forebyggende indsats ikke længere står højt på dagsorden. Man oplever, at man er færdig med indsatsen, selvom man kun har gennemført simple afhjælpende foranstaltninger (f.eks. job-rotation). Virksomheder domineret af EGA har svært ved at finde effektive løsninger. Der forekommer således i en række brancher sundhedsskadeligt EGA i betydeligt omfang. Evalueringen konkluderer: Der er således ikke udsigt til, at EGA-problemet bliver løst af sig selv, hverken med de generelle styringsmidler, der er i funktion i arbejdsmiljøsystemet, eller gennem den teknologiske udvikling. Det afsluttende spørgsmål bliver derfor, hvad der skal ske med den fortsatte EGA-indsats efter afslutningen af handlingsplanen. Det er for os at se først og fremmest et politisk spørgsmål, som de involverede parter i organisationerne og hos myndigheden skal tage stilling til. Ulykkesforebyggelse Et krav til virksomhederne om en indsats vedrørende ulykkesforebyggelse blev fastholdt i loven fra For at støtte arbejdsgivere i at varetage ansvaret for det ulykkesforebyggende arbejde skal sikkerhedsorganisationen gennemføre en systematisk analyse af indtrufne ulykker med henblik på at etablerer foranstaltninger, så fremtidige tilsvarende ulykker ikke skulle forekomme. De fleste virksomheder har arbejdet med ulykkesforebyggelse, men det har ikke givet nogen synlig effekt på den nationale Side 8 af 14
9 ulykkesstatistik. Først gennem en særlig indsats initieret af Arbejdstilsynet og med støtte af arbejdsmarkedets organisationer skete der en udvikling af virksomhedernes ulykkesforebyggende indsats. Op gennem 90 erne opbyggede Arbejdstilsynet en samlet virksomhedsrettet indsats til reduktion af antallet af ulykker. Den omfattede bl.a. et materiale med 32 forskellige metoder til reduktion af ulykker og en aftale med 100 virksomheder med høje ulykkestal (men ikke nødvendigvis høje ulykkesfrekvenser) om at igangsætter aktiviteter for at reducere antallet af ulykker med 10%. Gennem perioden har der kunne konstateres et fald i antallet af anmeldte ulykker et fald, det dog aktuelt ser ud til at være svært at fastholde (Dyhrberg & Jensen, 2004). Begrænset, tvungen refleksivitet Der har således fra Arbejdstilsynet med støtte fra arbejdsmarkedets parter været en række initiativer for at få virksomhederne til at påtage sig den rolle de er tiltænkt i et system baseret på refleksiv regulering. Undersøgelser og erfaringer viser, at de har en vis men begrænset effekt, der er svær at fastholde overtiden. Dette er blevet forklaret teoretisk på forskellig vis. Relationen mellem de regulerende instanser og virksomheden kan forklares ved hjælp af institutionel teori specielt DiMaggio & Powell. De (DiMaggio & Powell, 1991) påpeger, at mange virksomhedsmæssige beslutninger ikke er økonomisk begrundet, men i lige så høj grad drejer sig om at fremstå legitime. Indenfor sådanne beslutningsområder efterligner virksomheder, hvad andre gør. Der sker en isomorfisme. Det kan ske på tre måder: tvangsmæssigt dvs. man gør, hvad underlægger sig de formelle krav der stilles af en magtfuld agent typisk statslige institutioner, efterligning dvs. man gør som toneangivende og normsættende organisationer gør samt normativt dvs. man annekterer de forståelse, begreber mm. der knytter sig til området, og arbejder aktivt i forhold til at udvikle dette. Typisk sker det ved ansættelse af en eller flere særligt uddannede specialister indenfor området. I forhold til arbejdsmiljølovens krav har virksomhederne i alt overvejende grad reageret ved tvangsmæssig isomorfisme. Der sker ikke en lokal refleksion over, hvordan processerne tilpasses. I stedet tolker man de modeller, værktøjer og lignende der anføres i Side 9 af 14
10 vejledninger o. lign. som krav og anvender dem slavisk. Dermed har man formelt opfyldt kravene. Kun ganske få typisk større virksomheder arbejder normativt med kravene. Inden for den enkelte virksomheds rammer har analyserne været rettede imod de personer, der er engagerede i arbejdsmiljøarbejdet (en sikkerhedsleder, aktive sikkerhedsrepræsentanter og afdelingsledere). Med udgangspunkt i forståelsen af organisationer som løst koblede systemer og organisatoriske politiske processer er der udviklede anbefalinger til disse personer. Disse anbefalinger går på, at spille en mere aktiv rolle, for at få den overordnede politik integreret i relevante væsentlige beslutninger vedrørende produktionens og arbejdets drift og udvikling (Broberg, 1997;Jensen, 2002a). Aktuelle strategier Med regeringsskiftet i 01 skete der væsentlige ændringer i arbejdsmiljøloven af betydning for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Den obligatoriske tilslutning til BST blev ophævet. Dermed får virksomhederne ikke en obligatorisk adgang til rådgivning om best practice indenfor arbejdsmiljøområdet. I stedet må de selv være aktive i at opsøge og sortere den foreliggende viden. Samtidig ændrede regeringen arbejdstilsynets tilsynspraksis(jensen & Jensen, 2003). Som noget enestående i verden skal samtlige virksomheder have et tilsyn indenfor en periode af 11 år. Men hvis virksomhederne indfører et certificeret arbejdsmiljø-ledelsessystem (inspireret af kvalitetsstyringssystemer), slipper de for et tilsyn virksomheder har i dag (nov 06) indført et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem. Men hvad sker der med arbejdsmiljøaktiviteterne når en virksomhed aktivt beslutter at få deres aktiviteter indenfor området certificeret i forhold til en bredt accepteret standard? Sker der dermed en bevægelse over mod normativ isomorfisme, opbygges der en specialiseret arbejdsmiljøkompetence i virksomheden (såvel gennem ansættelser som gennem intern oplæring)? Lykkes det i processen at få arbejdsmiljøarbejdet ud af sidevognen, så der sker en stærkere sammenkobling mellem de aktiviteter der retter sig mod hhv. produktivitet, effektivitet og kvalitet på den ene side og arbejdsforhold på den anden. Side 10 af 14
11 Vi er i september 06 gået i gang med en undersøgelse af, hvilken effekt indførelsen af sådanne systemer har på virksomhederne og deres arbejdsmiljøarbejde. Første trin har været at opstille en række forventninger til hvad et certificeret system vil betyde for virksomhederne. Dette sker på baggrund af internationale undersøgelser af sådanne systemers effekt(frick et al., 2000;Gallagher, Underill, & Rimmer, 2001). Disse undersøgelser har vist, at sådanne formaliserede og dokumenterede arbejdsmiljøledelsessystemer oftest bruges som et fupnummer (uk.: scam) eller som en papirtiger. Der er tale om et fupnummer, hvis systemernes primære funktion er at give omverden (specielt tilsynsmyndigheden) et indtryk af, at man har styr på tingene, mens man ikke ofre den reelle funktion større opmærksomhed. Der er tale om en papirtiger hvis fokus primært er på dokumentationen, mens funktionen ikke diskuteres. Ud fra disse undersøgelser kan der opstilles en række hypoteser om, hvad med sandsynlighed kan forvente certificerede systemer vil betyde i virksomhederne. Hypoteser om certificerede systemers fortrædelighed (1) Som allerede nævnt har det formelle arbejdsmiljøarbejde (dvs. aktiviteterne i og omkring sikkerhedsorganisationen) en tendens til at skille sig ud fra andre (relevante) ledelsesområder i virksomheden. Denne sidevogns-placering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde har som effekt at arbejdet i aktiviteterne tager den etablerede produktionsproces for givet og fokuserer på adfærdsmæssige foranstaltninger i kombination med simple udbedringer (reparation) af mangler ved produktionsoplægget. Man afgrænser sig således fra egentlige forebyggelsesaktiviteter, dvs. aktiviteter, hvor man aktivt involvere sig i diskussioner og påvirkning af udviklingen af produktionen ud fra en arbejdsforholdsinteresse. Det er sandsynligt at indførelsen af certificerede systemer vil understøtte dette. Sikkerhedsorganisationen og sikkerhedslederen får deres system at administrer. Det giver dem en bedre position i virksomheden. Den vil de gerne bevare. Derfor bliver deres system kun i meget begrænset omfang knyttet til andre aktiviteter i virksomheden. Det betyder bl.a. at arbejdsmiljøhensyn ikke integreres i væsentlige aktiviteter vedrørende udviklingen af produktionen og arbejdet som f.eks. lean-initiativer. Side 11 af 14
12 (2) Vi forventer, at arbejdet med arbejdsmiljøledelsessystemet vil være præget af uklare ambitioner eller mål. Den enkelte aktør kan have klare mål og ambitioner, men der er markante forskelle i mål og ambitioner mellem forskellige aktører og grupper. Der arbejdes ikke med klare KPI er (KPI = key performance indikatorer) for de aktiviteter, der er lagt ind i systemet. Målet med arbejdet med systemet bliver at holde systemet ved lige. (3) Vi forventer, at systemet vil være bedst til at administrer de aspekter af arbejdsforholdene, der kan operationaliseres kvantitativt enten i forhold til grænseværdier eller i forhold til registreringer af opfyldt ( 1 ) ikke-opfyldt ( 0 ). De nye problemområder, der enten ikke er bearbejdet ind i sådanne forståelser eller måske endda ikke kan indplaceres i sådanne forståelser (feks. Indeklima, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø) vil ikke blive behandlet i dette system. I stedet bruges andre (nye eller eksisterende) diskussions- og handlingsfora måske af uformel karakter. Under alle omstændigheder indlejres de ikke i det certificerede system. I disse nye diskussionsfora vil man have svært ved at få styr på diskussionen. Man vil således ikke have klare performanceindikatorer, og meget usikre eller lokale forståelser af området man arbejder med. De understøttes kun i meget begrænset omfang af en ekstern autoritativ institution som f.eks. Arbejdstilsynet, der kan etablere en fælles forståelse af problemer, årsager og mulige foranstaltninger. I stedet er området åbent for et uigennemsigtigt udbud af konsulentydelser. (4) Endelig vil et certificeret system indebære risici for samarbejdet mellem ledelse og ansatte. Mange ansatte vil se systemet som ledelsens og ikke som et middel til at få en forbedret administration af et område, der på nationalt, statsligt plan formelt er etableret som et samarbejdsområde. Dette påvirker karakteren af samarbejdet mellem ledelse og ansatte i retning mod at de ansatte påpeger på problemer og forventer ren ledelseshandling. Under alle omstændigheder indlejres aktiviteterne i ét sproglig ramme, der virker fremmedgørende for hovedparten af lønmodtagerne. (5) Derud over forventer vi, at de eksterne auditorer fokuserer på formalia (dokumentation) i højere grad en på realia (arbejdsmiljøproblemer og arbejdsmiljøarbejdets indhold og kvalitet). Side 12 af 14
13 Hvad vil vi Vi er ikke interesserede i at eftervise dette. I stedet vil vi i gruppen af certificerede virksomheder søge efter virksomheder, der har en dokumenteret succes med indførelsen af dette system. Vi vil analysere, i hvilket omfang og hvordan disse virksomheder har undgået de fælder der knytter sig til certificerede systemer. Det er vores ambition at undersøge i hvilket omfang den nye tilsynspraksis kan understøtte virksomhedernes arbejde med at forbedre vilkårene for deres væsentligste ressource: de ansatte. Hvordan kan det bruges? I forhold til praksis forventer vi at dette studium vil give et indblik i samspillet mellem aktiviteter i virksomheder og institutioner, der søger at påvirke disse aktiviteter. Vi forventer således, at kunne etablere begreber og introducerer teorier samt evt. udvikle rutiner, der kan bruges af aktører såvel i virksomhederne som i institutionerne. Dette naturligvis i håb om, at styrke den proces der får arbejdsmiljøhensyn bedre integreret i virksomhedernes aktiviteter. I forhold til forskningen forventer at bidrage såvel til den arbejdsmiljørelaterede forskning vedrørende management of occupational health and safety som bredere til den forskning, der udbygger forståelsen af organisationer som institutionelt indlejret. Referencer Broberg, O. 1997, "Integrating ergonomics into the product development process. ", International Journal of Industrial Ergonomics no. 19, pp DiMaggio, P. J. & Powell, W. W. 1991, "The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields.," in The New Institutionalism in Organizational Analysis, W. W. a. D. P. J. ed. Powell, ed., The University of Chicago Press, Chicago, pp Dyhrberg, M. B. & Jensen, P. L. 2004, "Organizations in context: proposal for a new theoretical approach in prescriptive accident research", Safety Science no. 42, pp Side 13 af 14
14 Frick, K., Jensen, P. L., Quinlan, M., & Wilthagen, T. 2000, Systematic Occupational Health and Safety Management, (Frick, K, Jensen, P.L., Quinlan, M. & Wilthagen,T. (edt.) Elsevier Science Pergamon, Amsterdam. Gallagher, C., Underill, E., & Rimmer, M. 2001, Occupational Health and Safety Management Systems: A Review of their Effectiveness in Securing Healthy and Safe Workplaces. The National Occupational Health and Safety Commission, Sydney. Hasle, P. & Møller, N. 2001, Evaluering af EGA-handlingsplanen. Casa (findes på København. Jensen, P. L. 2002a, "Human factors and ergonomics in the planning of production", International Journal of Industrial Ergonomics no. 29, pp Jensen, P. L. 2002b, "Assessing Assesment: The Danish Experience of Worker Participation in Risk Assessment", Economic and Industrial Democracy, vol. 23, no. 2, pp Jensen, P. L. & Jensen, J. 2003, "Developing inspection strategies to support local activities", National Research Center for Occupational Helath and Safety. Lov , Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø marts med senere ændringer Arbejdstilsynet, København. Slack, N., Chambers, S., & Johnston, R. Operations Management". [4 th edition] London, Prentice Hall. Ref Type: Generic Wilthagen, T. 1994, "Reflexive Rationality in the Regulation of Occupational Helath and Safety," in Reflexive Labour Law - Studies in Industrial Relations and Employment Regulation, R. Rogowski & T. Wilthagen, eds., Kluwer Law and Taxation Publishers, Deventer, pp Side 14 af 14
At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereArbejdsmiljøuddannelsen
2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens
Læs mereReaktioner på ekspertudvalgets anbefalinger
Reaktioner på ekspertudvalgets anbefalinger IDA Arbejdsmiljø 7. november 2018, professor Bæredygtig Produktion, MP, Aalborg Universitet København En taxonomy for virkemidler Regulering (stok): Lovgivning,
Læs mereN O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.
N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereEt rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet
Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereNye arbejdsmiljøregler
Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,
Læs mereVurdering af den nye arbejdsmiljøreform
Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades
Læs mereOnline arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen
Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereStrategi for BFA Industri
Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereArbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!
Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereAt-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.1 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om, hvordan virksomhederne skal organisere deres sikkerheds- og sundhedsarbejde. Vejledningen
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereÆndrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereHvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation
Læs mereBYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007
BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereen nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Læs mereHH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.
HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere
Læs mereArbejdsmiljøstrategi
Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereOprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)
Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne
Læs mereArbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet
Læs mereRetningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund
Regionshuset Horsens HR Fysisk Arbejdsmiljø Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereCO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk
Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereGode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.
Læs mereVelkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!
Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet
Læs mereVejledning om samarbejdet i SVAR
September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,
Læs mereRisikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk
Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten
Læs mereNotat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning
Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs mereOverblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereKAB & arbejdsmiljøet
KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereEt godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling
Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området
Læs mereGode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE
Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.
Læs mereCerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?
Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Lise Granerud & Pernille Hohnen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Cerva-undersøgelsen 2006-2009
Læs mereVELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet
Læs mereBilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer
Læs mereMinisterens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Læs mereVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
Læs mereBranchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002
Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mereIntrodag om arbejdsmiljø
Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.
Læs mereNye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010
Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter
Læs mereKonference den 7. oktober 2015
Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem
Læs mereVEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,
Læs mere1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs merearbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Læs mereArbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.
Arbejdsmiljølov og MED-aftale Jan Kahr Konsulent, FTF jaka@ftf.dk 33 36 88 43 Myndighed Tilsyn Organisering Overtrædelser Konsekvens MED-aftale Partssystemet Partssystemet Aftale Forelæggelse centalt Faglig
Læs mereNotat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB
Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering
Læs mereI det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse
Læs mereLedelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs mereGode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse
Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende
Læs mereAfrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 2014
Område: Human Resources Afdeling: Personaleudvikling Journal nr.: 13/21174 Dato: 6. oktober 214 Udarbejdet af: HR Personaleudvikling Notat Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 214 Baggrund Som
Læs mereBILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllers Gade 14 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.fa.rm.dk BILAG 2 Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereStyrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes
Læs mereIndhold. MED i Tønder Kommune
Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark
Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Forord Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt arbejdsmiljøpolitikken for hele regionen i juni 2007. Arbejdsmiljøet har vi alle ansvar
Læs mereSikkerhedsarbejde om bord i skibe
Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereKLAR - PARAT TIL ARBEJDSTILSYNETS RISIKOBASEREDE TILSYN
Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej
Læs mereKLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN
Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej
Læs mereSystematisk Arbejdsmiljøarbejde
Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for
Læs mereUddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg
Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning
Læs mereArbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik
Arbejdsmiljøpolitik Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Målsætninger for arbejdsmiljøet 3 Ambitioner 3 Kendetegn 4 Arbejdsmiljøorganisationen 4 Arbejdsmiljø og kommunikation
Læs mereOpfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker
DET HUMANISTISKE FAKULTET ARBEJDSMILJØUDVALGET SAGSNOTAT Vedr.: Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker 8. NOVEMBER 2004 FAMU Sagsbehandler: Nina Qvistgaard NJALSGADE 80 2300 KØBENHAVN
Læs mere10.5 Sikkerhed og sundhed
HR Jura Forlaget Andersen 10.5 Sikkerhed og sundhed Af advokat Kåre Wanscher, MAQS Law Firm kaw@dk.maqs.com Indhold Denne artikel omhandler bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med
Læs mereFremtidens arbejdsmiljøorganisation
Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften
Læs mere5 bud på bedre arbejdsmiljøregler
2018 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler ET BEDRE SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ I DANMARK FORSLAG FRA AKADEMIKERNE 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler et bedre socialt og organisatorisk arbejdsmiljø
Læs mereFremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde
AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg
Læs mereSikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen
Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er
Læs mereArbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling
Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling AM 2011 Rikke Seim, adjunkt, ph.d. Afdelingsleder Lars Tornvig Tlf.: 23 28 28 65 Tlf.: 27618828 Mail: seim@man.dtu.dk Mail: lt@alectia.com Velkomst og program
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs merearbejdspladsvurdering
GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV
Læs mereNedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt N O T A T 4. april 2016 Notat om implementering af EU-Rammedirektivets artikel 7 om beskyttelses- og forebyggelsestjenester
Læs mere