Ledelse og Arbejdsmiljø. - Kan certificering få arbejdsmiljøarbejdet ud af sidevognen? Professor Per Langaa Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse og Arbejdsmiljø. - Kan certificering få arbejdsmiljøarbejdet ud af sidevognen? Professor Per Langaa Jensen"

Transkript

1 Ledelse og Arbejdsmiljø - Kan certificering få arbejdsmiljøarbejdet ud af sidevognen? Professor Per Langaa Jensen Institut for Produktion og Ledelse Bygn. 423 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Telefon: , Mobil: , Mail: Kategori: Forskningsbaseret papir Side 1 af 14

2 Abstract Der har i de seneste decennier været en øget interesse for at fastholde medarbejdere gennem udvikling af arbejdet. Dette præger bl.a. retorikken omkring virksomheders strategi. I virksomhederne er der flere afdelinger, udvalg o. lign. der arbejder med dette. Særlig interessant i denne forbindelse er sikkerhedsorganisationen. Denne organisatoriske enhed er ikke etableret på virksomhedens eget initiativ, men på grund af lovgivningsmæssige krav. I det følgende beskrives hovedaktiviteterne for denne organisatoriske enhed, som den er fastlagt af folketinget. Desuden gennemgås nogle af de væsentligste aktiviteter der er sat i gang for at styrke og effektiviserer sikkerhedsorganisationens arbejde, samt resultater fra nogle af de undersøgelser, der er gennemført af hvorledes det typisk fungerer. Konklusionen er, at ambitionerne bag sikkerhedsorganisationen har svært ved at blive indfriet. Afslutningsvis skitseres udgangspunktet for en undersøgelse af et af de nyeste initiativer i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde: muligheden for at få etableret en certificeret arbejdsmiljøledelsessystem. Indledning De ansatte er vores vigtigste ressource og Vi skal være en attraktiv arbejdsplads. Sådanne udsagn hører man ofte fra virksomhedsledere som et centralt element i deres strategi. Det er ikke altid åbenlyst, hvordan denne del af virksomhedens strategi realiseres i praksis. Organiseringen af arbejdet og ledelsesstilen betyder meget, og flere formelle organisatoriske enheder kan medvirke til at arbejde for at få udviklet disse områder. Det drejer sig bl.a. om human ressource management/personaleafdelingen og arbejdsmiljøeller sikkerhedsorganisationen. Den sidste er af særlig interesse, idet etableringen af denne organisatoriske enhed ikke baseres på en intern beslutning i virksomheden, men oprettes som følge af krav i arbejdsmiljøloven. I dette paper gennemgås initiativer på at give sikkerheds- eller MED-organisationen en central rolle i konkretiseringen af den overordnede produktions- og personalestrategi, i stedet for fortsat at spille en mere inferiør rolle, som det organ der søger at få repareret de fejl og mangler, der knytter sig til den måde produktionen er blevet tilrettelagt på. Hovedresultater fra undersøgelser af sådanne initiativer gennemgås. Afslutningsvis præsenteres den tilgang vi anlægger i en ny Side 2 af 14

3 undersøgelse af hvilken effekt certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer har i danske virksomheder. Dette projekt gennemføres i et samarbejde mellem forskergrupper på CBS, International Center for Business and Politics, Arbejdsmiljøinstituttet og DTU, Institut for Produktion og Ledelse. Grundlaget for det følgende er således en række forskningsprojekt gennemført de seneste år samt dette større nyt projekt om effekten af certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer. Arbejdsmiljølovens krav til virksomhederne Arbejdsmiljøreguleringen har udviklet sig fra at give en detailregulering til en regulering, der kan betegnes refleksiv. Detailreguleringen er kendetegnet ved at indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvordan arbejdsmiljøproblemer (specielt vedrørende sikkerhed) konkret imødegås. Eksempler er bekendtgørelser om stilladser og maskinbeskyttelse. Refleksiv regulering er kendetegnet ved at lovgivningen fastlægger målene for indsatsen ( sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ) og specificerer de udvalg (sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg) samt de processer (ulykkesanalyser, substitution, APV), der skal understøtte virksomhedernes selvstændige stillingstagen til, hvordan man bedst muligt kan nå disse mål. Endelig kan en refleksiv regulering også pålægger virksomhederne obligatorisk rådgivning. Ideen er, at der skal etableres en lokal refleksion, over hvordan man bedst opfylder statens krav om at etablere et godt arbejdsmiljø. Deraf betegnelsen refleksiv regulering (Wilthagen, 1994). Den nuværende arbejdsmiljølov (Lov 268, 2005), der i sin grundstruktur stammer fra 1977, indeholdt flere nyskabelser i forhold til den tidligere lovgivning. For det første signalerede skiftet i betegnelse fra arbejderbeskyttelse til arbejdsmiljø en markant udvidelse af lovens materielle grundlag. Dette angives i lovens formålsparagraf: 1 Ved loven tilstræbes, at skab: 1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, I lovens kommentarer forklares, hvad begrebet sikkert og sundt arbejdsmiljø omfatter. Ud over arbejdsulykker dækker begrebet arbejdsbetingende sygdomme, langsigtet Side 3 af 14

4 nedslidning samt psykisk arbejdsmiljø. Der er tale om en rammelov, dvs. den indeholder mange paragrafer, der bemyndiger arbejdsministeren og direktøren for Arbejdstilsynet til at fastsætte nærmere regler for regulering af området. Den indeholder dog flere materielle paragraffer, der udpeger de centrale indsatsområder til fremme af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det drejer sig om kemiske stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler, arbejdsstedets indretning, arbejdets udførelse, hvile- og fritid samt børn og unges arbejde. De krav, der stilles i forhold til disse områder er relativt ensartet formuleret. For arbejdets udførelse angives eksempelvis: 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det kan sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal følges Folketinget har således med denne lovgivning givet klare signaler om deres forventninger til virksomhedernes indsats på arbejdsmiljøområdet se figur 1. Indsatsen skal ligge på de områder, der normalt arbejdes med i virksomhederne i forbindelse med udvikling og drift af produktion (såvel traditionel materiel produktion som produktion af service og viden). Men forventningen er, at de emner man arbejder med også vurderes i forhold til lovens effektområder og ikke kun ud fra de kriterier, der normalt anvendes som kvalitet, omkostninger, fleksibilitet, pålidelighed og hastighed (Slack, Chambers, & Johnston, 2004). Siden loven trådte i kraft i 1977 har ændringer i loven betydet, at nye områder er blevet tilføjet. Det drejer sig om etablering af arbejdspladser for ikke fuldt funktionsduelige (som et bidrag til etablering af et rummeligt arbejdsmarked) og senest en indsats for reduktion af sygefravær. Men de oprindelige områder er stadig fastholdt som de centrale. Side 4 af 14

5 Indsatsområder: Stoffer og materialer Tekniske hjælpemidler Arbejdsstedets indretning Arbejdets udførelse Hvile- og fritid Børn og unges arbejde Påvirkninger støj kemikalier Arbetsstillinger Psyko-sociale forhold Effektområder: Ulykker Erhvervssygdomme Langsigtet nedslidning Ergonomisk indrettede arbejdspladser Psykisk arbejdsmiljø Figur 1. Elementerne i virksomhedernes arbejdsmiljøindsats i henhold til arbejdsmiljøloven. Udover at fastlægge forventningerne til områder og effekt af virksomhedernes indsats fastlagde folketinget også hvem, der i deres øjne skal være de centrale aktører i at realiserer effekterne. I lovens 1 anføres som overordnet princip: 1 Ved loven tilstræbes, at skab: 1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, 2. grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. I efterfølgende paragraffer fastlægges ansvar og kompetencer. Arbejdsgiveren har ansvaret for at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt. Men det ansvar skal varetages i et samarbejde mellem mellemledere og ansatte. I virksomheder over en vis størrelse (> 9 ansatte) skal der oprettes. Det er dens opgave at overvåge arbejdsmiljøet samt støtte aktiviteterne for at få problemerne løst. Større virksomheder (> 20 ansatte) skal oprette et sikkerhedsudvalg med en repræsentant for den øverste ledelse som formand. Her fastlægges de overordnede retningslinier for arbejdet med at få udviklet virksomhedens arbejdsmiljø. Sikkerhedsudvalget kan udpege Side 5 af 14

6 en daglig leder af sikkerhedsarbejdet (en sikkerhedsleder), der varetager opgaver for udvalget vedrørende virksomhedens arbejdsmiljø. I figur 2 er denne lokale organisering vist. Topledelsen Mellemledere Ansatte Sikkerhedsudvalg: 1 repræsentant for den ansvarlige ledelse 2 arbejdsledere 2 sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsleder Sikkerhedsgrupper: Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Figur 2. Det virksomhedsinterne apparat til varetagelse af arbejdsmiljøarbejdet. Endelig fastlagde loven at virksomheder indenfor visse risikofyldte brancher obligatorisk skulle tilknytte sig en rådgivningstjeneste (BST), der kunne give virksomhederne den fornødne viden til at realisere indsatsen. Dette krav er aktuelt under afvikling. Arbejdsmiljø i en sidevogn Kravene om etablering af en sikkerhedsorganisation blev fastlagt i arbejdsmiljøloven fra Op gennem 80 erne blev der gennemført flere undersøgelser, der afdækkede sikkerheds-organisationens rolle og funktion(jensen, 2002b). Disse undersøgelser tegnede et relativt entydigt billede af sikkerhedsorganisationen som en sidevogn i forhold til hovedparten af de beslutningsforløb, der bestemmer arbejdets karakter og vilkår. Metaforen sidevogn betegner en situation, hvor eksistensen af sikkerhedsorganisationen accepteres, og betydningen af den betones endda verbalt. Men i praksis lever den sig eget liv, med meget begrænset opmærksomhed fra ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte. De involverede koncentrerer sig om at følge med i udviklingerne i arbejdsmiljøreguleringen, søger at påvirke de ansatte til en mere arbejdsmiljømæssig fornuftig adfærd, Side 6 af 14

7 samt tage sig af brok specielt vedrørende fysiske aspekter gennem at søge at få igangsat udbedringer eller reparationer af arbejdssted og teknologi. Egentlige forebyggende aktiviteter gennem påvirkning af større ombygninger og etablering af nye produktioner ofres ikke opmærksomhed, hvilket var lovens intentioner. Disse undersøgelser gav anledning til megen diskussion mellem arbejdsmarkedets parter og staten (Arbejdstilsynet) og mange overvejelser over, hvad der kunne gøres for at styrke og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet. Flere konkrete initiativer blev også sat i gang. Tre skal specielt nævnes. APV et generelt værktøj til at styrke problemløsningsprocessen. Som følge af medlemskab af EU gennemførtes i begyndelsen af 90 erne obligatoriske krav om APV. Kravene til APV blev udformet så de kunne støtte en systematisk problemløsningsproces som kendt fra kvalitetsstyringen og kontinuerlige forbedringer. Undersøgelser viser(jensen, 2002b)(Jensen, 2002b), at APV gav et løft til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Det fremstod mere systematisk med en bedre sagsbehandling og med løsning af en række akutte problemer. Der var dog stadig en dominerende tendens til at fokusere på reparation af økonomisk mindre fejl og uhensigtsmæssigheder, og med arbejdsmiljøarbejdet isoleret fra andre beslutningsområder, primært med fokus på fysiske arbejdsmiljøproblemer. Disse er kendetegnet ved at problemet er håndterbart. Hermed forstås, at det er velbeskrevet, at der findes anerkendte måder at beskrive det på, og at der er en udbygget forståelse af årsager til problemer og hvad der principielt kan gøres ved det). Det primære problem bliver således at skaffe ressourcer til at gennemføre velkendte foranstaltninger. Mere komplicerede problemer dvs. problemer hvor der ikke findes kodificerede standarder til beskrivelse og analyse af problemerne, og hvor løsningerne er komplicerede omfattende både teknik arbejdets udførelse og arbejdets tilrettelæggelse udelades eller negligeres. Dette gælder i særlig grad arbejdsbelastninger, der opfattes som en integreret del af ens arbejdsopgaver bl.a. en række af de psykiske arbejdsmiljøproblemer. National indsats mod fysiologiske belastninger: tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (EGA) Side 7 af 14

8 Der har indenfor dette problemområde været igangsat flere indsatser såvel vedrørende tunge løft som ensidigt gentaget arbejde (EGA). Specielt omkring EGA er der i 90 erne gennemført en større national indsats for at få reduceret omfanget af dette arbejde. I 1992 indgik arbejdsmarkedets parter en aftale om at reducere EGA med 50% gennem at etablere en handlingsplan. Den blev året efter tiltrådt af arbejdsministeren. Planen gik ud på at motivere virksomheder med EGA til at opstille og realiserer egne handlingsplaner. Der etableredes en række aktiviteter i først og fremmest i branchearbejdsmiljørådene til at understøtte dette arbejde bl.a. gennem uddannelse, information, forskning og tilskudsordninger, men også ved at inddrage hensynet i overenskomstforhandlinger. En uafhængig evaluering (Hasle & Møller, 2001) viste, at den faktiske reduktion blev omkring 25%. Handlingsplanen med de mange indsatser initierede en lokal indsats mod EGA. Men i evalueringen anføres, at den forebyggende indsats ikke længere står højt på dagsorden. Man oplever, at man er færdig med indsatsen, selvom man kun har gennemført simple afhjælpende foranstaltninger (f.eks. job-rotation). Virksomheder domineret af EGA har svært ved at finde effektive løsninger. Der forekommer således i en række brancher sundhedsskadeligt EGA i betydeligt omfang. Evalueringen konkluderer: Der er således ikke udsigt til, at EGA-problemet bliver løst af sig selv, hverken med de generelle styringsmidler, der er i funktion i arbejdsmiljøsystemet, eller gennem den teknologiske udvikling. Det afsluttende spørgsmål bliver derfor, hvad der skal ske med den fortsatte EGA-indsats efter afslutningen af handlingsplanen. Det er for os at se først og fremmest et politisk spørgsmål, som de involverede parter i organisationerne og hos myndigheden skal tage stilling til. Ulykkesforebyggelse Et krav til virksomhederne om en indsats vedrørende ulykkesforebyggelse blev fastholdt i loven fra For at støtte arbejdsgivere i at varetage ansvaret for det ulykkesforebyggende arbejde skal sikkerhedsorganisationen gennemføre en systematisk analyse af indtrufne ulykker med henblik på at etablerer foranstaltninger, så fremtidige tilsvarende ulykker ikke skulle forekomme. De fleste virksomheder har arbejdet med ulykkesforebyggelse, men det har ikke givet nogen synlig effekt på den nationale Side 8 af 14

9 ulykkesstatistik. Først gennem en særlig indsats initieret af Arbejdstilsynet og med støtte af arbejdsmarkedets organisationer skete der en udvikling af virksomhedernes ulykkesforebyggende indsats. Op gennem 90 erne opbyggede Arbejdstilsynet en samlet virksomhedsrettet indsats til reduktion af antallet af ulykker. Den omfattede bl.a. et materiale med 32 forskellige metoder til reduktion af ulykker og en aftale med 100 virksomheder med høje ulykkestal (men ikke nødvendigvis høje ulykkesfrekvenser) om at igangsætter aktiviteter for at reducere antallet af ulykker med 10%. Gennem perioden har der kunne konstateres et fald i antallet af anmeldte ulykker et fald, det dog aktuelt ser ud til at være svært at fastholde (Dyhrberg & Jensen, 2004). Begrænset, tvungen refleksivitet Der har således fra Arbejdstilsynet med støtte fra arbejdsmarkedets parter været en række initiativer for at få virksomhederne til at påtage sig den rolle de er tiltænkt i et system baseret på refleksiv regulering. Undersøgelser og erfaringer viser, at de har en vis men begrænset effekt, der er svær at fastholde overtiden. Dette er blevet forklaret teoretisk på forskellig vis. Relationen mellem de regulerende instanser og virksomheden kan forklares ved hjælp af institutionel teori specielt DiMaggio & Powell. De (DiMaggio & Powell, 1991) påpeger, at mange virksomhedsmæssige beslutninger ikke er økonomisk begrundet, men i lige så høj grad drejer sig om at fremstå legitime. Indenfor sådanne beslutningsområder efterligner virksomheder, hvad andre gør. Der sker en isomorfisme. Det kan ske på tre måder: tvangsmæssigt dvs. man gør, hvad underlægger sig de formelle krav der stilles af en magtfuld agent typisk statslige institutioner, efterligning dvs. man gør som toneangivende og normsættende organisationer gør samt normativt dvs. man annekterer de forståelse, begreber mm. der knytter sig til området, og arbejder aktivt i forhold til at udvikle dette. Typisk sker det ved ansættelse af en eller flere særligt uddannede specialister indenfor området. I forhold til arbejdsmiljølovens krav har virksomhederne i alt overvejende grad reageret ved tvangsmæssig isomorfisme. Der sker ikke en lokal refleksion over, hvordan processerne tilpasses. I stedet tolker man de modeller, værktøjer og lignende der anføres i Side 9 af 14

10 vejledninger o. lign. som krav og anvender dem slavisk. Dermed har man formelt opfyldt kravene. Kun ganske få typisk større virksomheder arbejder normativt med kravene. Inden for den enkelte virksomheds rammer har analyserne været rettede imod de personer, der er engagerede i arbejdsmiljøarbejdet (en sikkerhedsleder, aktive sikkerhedsrepræsentanter og afdelingsledere). Med udgangspunkt i forståelsen af organisationer som løst koblede systemer og organisatoriske politiske processer er der udviklede anbefalinger til disse personer. Disse anbefalinger går på, at spille en mere aktiv rolle, for at få den overordnede politik integreret i relevante væsentlige beslutninger vedrørende produktionens og arbejdets drift og udvikling (Broberg, 1997;Jensen, 2002a). Aktuelle strategier Med regeringsskiftet i 01 skete der væsentlige ændringer i arbejdsmiljøloven af betydning for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Den obligatoriske tilslutning til BST blev ophævet. Dermed får virksomhederne ikke en obligatorisk adgang til rådgivning om best practice indenfor arbejdsmiljøområdet. I stedet må de selv være aktive i at opsøge og sortere den foreliggende viden. Samtidig ændrede regeringen arbejdstilsynets tilsynspraksis(jensen & Jensen, 2003). Som noget enestående i verden skal samtlige virksomheder have et tilsyn indenfor en periode af 11 år. Men hvis virksomhederne indfører et certificeret arbejdsmiljø-ledelsessystem (inspireret af kvalitetsstyringssystemer), slipper de for et tilsyn virksomheder har i dag (nov 06) indført et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem. Men hvad sker der med arbejdsmiljøaktiviteterne når en virksomhed aktivt beslutter at få deres aktiviteter indenfor området certificeret i forhold til en bredt accepteret standard? Sker der dermed en bevægelse over mod normativ isomorfisme, opbygges der en specialiseret arbejdsmiljøkompetence i virksomheden (såvel gennem ansættelser som gennem intern oplæring)? Lykkes det i processen at få arbejdsmiljøarbejdet ud af sidevognen, så der sker en stærkere sammenkobling mellem de aktiviteter der retter sig mod hhv. produktivitet, effektivitet og kvalitet på den ene side og arbejdsforhold på den anden. Side 10 af 14

11 Vi er i september 06 gået i gang med en undersøgelse af, hvilken effekt indførelsen af sådanne systemer har på virksomhederne og deres arbejdsmiljøarbejde. Første trin har været at opstille en række forventninger til hvad et certificeret system vil betyde for virksomhederne. Dette sker på baggrund af internationale undersøgelser af sådanne systemers effekt(frick et al., 2000;Gallagher, Underill, & Rimmer, 2001). Disse undersøgelser har vist, at sådanne formaliserede og dokumenterede arbejdsmiljøledelsessystemer oftest bruges som et fupnummer (uk.: scam) eller som en papirtiger. Der er tale om et fupnummer, hvis systemernes primære funktion er at give omverden (specielt tilsynsmyndigheden) et indtryk af, at man har styr på tingene, mens man ikke ofre den reelle funktion større opmærksomhed. Der er tale om en papirtiger hvis fokus primært er på dokumentationen, mens funktionen ikke diskuteres. Ud fra disse undersøgelser kan der opstilles en række hypoteser om, hvad med sandsynlighed kan forvente certificerede systemer vil betyde i virksomhederne. Hypoteser om certificerede systemers fortrædelighed (1) Som allerede nævnt har det formelle arbejdsmiljøarbejde (dvs. aktiviteterne i og omkring sikkerhedsorganisationen) en tendens til at skille sig ud fra andre (relevante) ledelsesområder i virksomheden. Denne sidevogns-placering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde har som effekt at arbejdet i aktiviteterne tager den etablerede produktionsproces for givet og fokuserer på adfærdsmæssige foranstaltninger i kombination med simple udbedringer (reparation) af mangler ved produktionsoplægget. Man afgrænser sig således fra egentlige forebyggelsesaktiviteter, dvs. aktiviteter, hvor man aktivt involvere sig i diskussioner og påvirkning af udviklingen af produktionen ud fra en arbejdsforholdsinteresse. Det er sandsynligt at indførelsen af certificerede systemer vil understøtte dette. Sikkerhedsorganisationen og sikkerhedslederen får deres system at administrer. Det giver dem en bedre position i virksomheden. Den vil de gerne bevare. Derfor bliver deres system kun i meget begrænset omfang knyttet til andre aktiviteter i virksomheden. Det betyder bl.a. at arbejdsmiljøhensyn ikke integreres i væsentlige aktiviteter vedrørende udviklingen af produktionen og arbejdet som f.eks. lean-initiativer. Side 11 af 14

12 (2) Vi forventer, at arbejdet med arbejdsmiljøledelsessystemet vil være præget af uklare ambitioner eller mål. Den enkelte aktør kan have klare mål og ambitioner, men der er markante forskelle i mål og ambitioner mellem forskellige aktører og grupper. Der arbejdes ikke med klare KPI er (KPI = key performance indikatorer) for de aktiviteter, der er lagt ind i systemet. Målet med arbejdet med systemet bliver at holde systemet ved lige. (3) Vi forventer, at systemet vil være bedst til at administrer de aspekter af arbejdsforholdene, der kan operationaliseres kvantitativt enten i forhold til grænseværdier eller i forhold til registreringer af opfyldt ( 1 ) ikke-opfyldt ( 0 ). De nye problemområder, der enten ikke er bearbejdet ind i sådanne forståelser eller måske endda ikke kan indplaceres i sådanne forståelser (feks. Indeklima, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø) vil ikke blive behandlet i dette system. I stedet bruges andre (nye eller eksisterende) diskussions- og handlingsfora måske af uformel karakter. Under alle omstændigheder indlejres de ikke i det certificerede system. I disse nye diskussionsfora vil man have svært ved at få styr på diskussionen. Man vil således ikke have klare performanceindikatorer, og meget usikre eller lokale forståelser af området man arbejder med. De understøttes kun i meget begrænset omfang af en ekstern autoritativ institution som f.eks. Arbejdstilsynet, der kan etablere en fælles forståelse af problemer, årsager og mulige foranstaltninger. I stedet er området åbent for et uigennemsigtigt udbud af konsulentydelser. (4) Endelig vil et certificeret system indebære risici for samarbejdet mellem ledelse og ansatte. Mange ansatte vil se systemet som ledelsens og ikke som et middel til at få en forbedret administration af et område, der på nationalt, statsligt plan formelt er etableret som et samarbejdsområde. Dette påvirker karakteren af samarbejdet mellem ledelse og ansatte i retning mod at de ansatte påpeger på problemer og forventer ren ledelseshandling. Under alle omstændigheder indlejres aktiviteterne i ét sproglig ramme, der virker fremmedgørende for hovedparten af lønmodtagerne. (5) Derud over forventer vi, at de eksterne auditorer fokuserer på formalia (dokumentation) i højere grad en på realia (arbejdsmiljøproblemer og arbejdsmiljøarbejdets indhold og kvalitet). Side 12 af 14

13 Hvad vil vi Vi er ikke interesserede i at eftervise dette. I stedet vil vi i gruppen af certificerede virksomheder søge efter virksomheder, der har en dokumenteret succes med indførelsen af dette system. Vi vil analysere, i hvilket omfang og hvordan disse virksomheder har undgået de fælder der knytter sig til certificerede systemer. Det er vores ambition at undersøge i hvilket omfang den nye tilsynspraksis kan understøtte virksomhedernes arbejde med at forbedre vilkårene for deres væsentligste ressource: de ansatte. Hvordan kan det bruges? I forhold til praksis forventer vi at dette studium vil give et indblik i samspillet mellem aktiviteter i virksomheder og institutioner, der søger at påvirke disse aktiviteter. Vi forventer således, at kunne etablere begreber og introducerer teorier samt evt. udvikle rutiner, der kan bruges af aktører såvel i virksomhederne som i institutionerne. Dette naturligvis i håb om, at styrke den proces der får arbejdsmiljøhensyn bedre integreret i virksomhedernes aktiviteter. I forhold til forskningen forventer at bidrage såvel til den arbejdsmiljørelaterede forskning vedrørende management of occupational health and safety som bredere til den forskning, der udbygger forståelsen af organisationer som institutionelt indlejret. Referencer Broberg, O. 1997, "Integrating ergonomics into the product development process. ", International Journal of Industrial Ergonomics no. 19, pp DiMaggio, P. J. & Powell, W. W. 1991, "The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields.," in The New Institutionalism in Organizational Analysis, W. W. a. D. P. J. ed. Powell, ed., The University of Chicago Press, Chicago, pp Dyhrberg, M. B. & Jensen, P. L. 2004, "Organizations in context: proposal for a new theoretical approach in prescriptive accident research", Safety Science no. 42, pp Side 13 af 14

14 Frick, K., Jensen, P. L., Quinlan, M., & Wilthagen, T. 2000, Systematic Occupational Health and Safety Management, (Frick, K, Jensen, P.L., Quinlan, M. & Wilthagen,T. (edt.) Elsevier Science Pergamon, Amsterdam. Gallagher, C., Underill, E., & Rimmer, M. 2001, Occupational Health and Safety Management Systems: A Review of their Effectiveness in Securing Healthy and Safe Workplaces. The National Occupational Health and Safety Commission, Sydney. Hasle, P. & Møller, N. 2001, Evaluering af EGA-handlingsplanen. Casa (findes på København. Jensen, P. L. 2002a, "Human factors and ergonomics in the planning of production", International Journal of Industrial Ergonomics no. 29, pp Jensen, P. L. 2002b, "Assessing Assesment: The Danish Experience of Worker Participation in Risk Assessment", Economic and Industrial Democracy, vol. 23, no. 2, pp Jensen, P. L. & Jensen, J. 2003, "Developing inspection strategies to support local activities", National Research Center for Occupational Helath and Safety. Lov , Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø marts med senere ændringer Arbejdstilsynet, København. Slack, N., Chambers, S., & Johnston, R. Operations Management". [4 th edition] London, Prentice Hall. Ref Type: Generic Wilthagen, T. 1994, "Reflexive Rationality in the Regulation of Occupational Helath and Safety," in Reflexive Labour Law - Studies in Industrial Relations and Employment Regulation, R. Rogowski & T. Wilthagen, eds., Kluwer Law and Taxation Publishers, Deventer, pp Side 14 af 14

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen 2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Vejledning om samarbejdet i SVAR

Vejledning om samarbejdet i SVAR September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen Planlægning, Instruktion og tilsyn v/ Jan Møller Mikkelsen Spørgsm rgsmål l fra jer? TC3 dækker region Syddanmark + Horsensområdet Tilsynscenter I - IV Arbejdstilsynet som virksomhed Budget : 457 mill.

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Sikkerhedsorganisationens indflydelse på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet, marts 2007 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationens struktur Formål: Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen til virksomheden. Derfor bør I overveje, om I kan styrke virksomhedens

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling AM 2011 Rikke Seim, adjunkt, ph.d. Afdelingsleder Lars Tornvig Tlf.: 23 28 28 65 Tlf.: 27618828 Mail: seim@man.dtu.dk Mail: lt@alectia.com Velkomst og program

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker DET HUMANISTISKE FAKULTET ARBEJDSMILJØUDVALGET SAGSNOTAT Vedr.: Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker 8. NOVEMBER 2004 FAMU Sagsbehandler: Nina Qvistgaard NJALSGADE 80 2300 KØBENHAVN

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Side 1 af 8 Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 MILJØSEKRETARIATET Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 Indhold Forord.......................................... 3 Indledning....................................... 4 Sikkerhedsorganisationen og arbejdsmiljøledelsessystemet...

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Arbejdsmiljø j og Ejerskab? Arbejdsmiljø j og Ejerskab? CBS 30. august 2012 Workshop 1 - Tema 5: Problems Hvordan klarer HR arbejdsmiljøet? Eksempler fra dagligdagen.! Masser af forbedringsmuligheder g Svend-Erik Hermansen Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *)

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 som er offentliggjort

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere