Mellem tradition og innovation

Transkript

1 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune Sammenfatning NOVA-projekt delfinansieret under: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER NOVA Den projektet Europæiske er delfinansieret Socialfondunder: DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond Teknologisk Institut Arbejdsliv Februar 2000

2 Mellem tradition og innovation En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune - Sammenfatning 1. udgave 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf.: Fax: arbejdsliv@teknologisk.dk. ISBN Q:\SEKR\792\analyserapport\sammenfatning.doc 2

3 Forord I efteråret 1998 vedtog Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg amt en beslutning om at iværksætte en undersøgelse af erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen i Helsingør kommune. Baggrunden var et ledighedsniveau, der på daværende tidspunkt lå markant højere end i resten af regionen, og som også placerede sig et godt stykke over landsgennemsnittet. Med undersøgelsen var det først og fremmest målet at få belyst, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet har videre på dette grundlag været at vurdere, hvilke arbejdsmarkedspolitiske og erhvervspolitiske initiativer, der kan bidrage til at øge vækst- og beskæftigelsespotentialet i et område, hvor industritraditionerne med værftskulturen i spidsen går langt tilbage. Teknologisk Institut, Arbejdsliv fik til opgave at udføre undersøgelsen. Det har samtidig betydet, at undersøgelsen i Helsingør indgår som analyse- og udviklingsprojekt i et større EUstøttet udviklingsinitiativ under titlen NOVA, der står for Nyorientering Og Vitalisering i Arbejdsorganisering. Målet for dette udviklingsinitiativ er at fremme og inspirere udviklingen af arbejdsorganiseringen i danske virksomheder. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra april 1999 til januar Arbejdet er afsluttet med en omfattende analyserapport, der indeholder en mosaik over de muligheder og barrierer, der kendetegner erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingørområdet i dag. Det gælder især de potentialer og barrierer, der er for innovative processer i virksomhedernes jobstruktur og arbejdsorganisation. Undersøgelsens centrale konklusioner præsenteres sammen med anbefalinger fra analysen i den foreliggende sammenfatningsrapport. Undersøgelsen og rapporten tegner ikke et udtømmende billede af alle udviklingstendenser i det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked. Målet har tværtimod været at give et problemorienteret signalement af udviklingen for herigennem at afdække, hvad der er årsagerne til nogle af byens centrale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige problemer, og hvilke faktorer der er med til at afgøre, om lokale virksomheder tager springet fra tradition til innovation. Derfor sætter vi med undersøgelsen fokus på de rammebetingelser, der i praksis danner grundlag for virksomhedernes handlemuligheder, adfærd og prioriteringer. Det gælder erhvervsøkonomiske rammebetingelser, såsom markedsudvikling, leverandørstatus, produktudvikling og teknologiudvikling. Det gælder endvidere de jobmæssige rammebetingelser, der omfatter konkrete jobfunktioner og arbejdsorganisering, medarbejderprofiler og kompetencekrav, rekruttering, brug af intern oplæring og ekstern efteruddannelse mv. Tilsvarende har undersøgelsen taget sigte på at belyse de kompetencer og værdier, der kendetegner forskellige målgrupper af ledige i den lokale arbejdsstyrke. Idegrundlaget er, at det er gennem afklaringen af faglige, personlige og sociokulturelle kompetencer og værdier, at vi kan skabe en nærmere forståelse for de barrierer, der både i dag og i morgen truer med at marginalisere en gruppe af såvel aktuelt ledige som aktuelt beskæftigede mere permanent fra arbejdsmarkedet. Arbejdet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af ressourcepersoner fra det arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske, socialpolitiske og fagpolitiske område i 3

4 Helsingør. Følgegruppen har aktivt støttet med viden og erfaringer, gode råd og kommentarer undervejs i analyseforløbet, og vi takker hermed for hjælpen. Det skal understreges, at følgegruppen ikke har været inddraget i den endelige afrapportering. Det betyder, at Teknologisk Institut er eneansvarlig for resultaterne i den foreliggende rapport, og at alle konklusioner og anbefalinger står for konsulentgruppens regning. Undersøgelsen er udført af konsulent Kim Sørensen, konsulent Marianne Forman, studentermedarbejder Mette Seebach og projektleder Margit Helle Thomsen, der har stået for den endelige afrapportering. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FREMGANGSMÅDE I HELSINGØR UNDERSØGELSEN FORMÅL IDEGRUNDLAG ET PROBLEM- OG HANDLINGSORIENTERET PERSPEKTIV HELSINGØR MELLEM TRADITION OG INNOVATION - SAMMENFATNING AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER FEM HANDLINGSPERSPEKTIVER DET LOKALPOLITISKE PERSPEKTIV FORNYELSESPERSPEKTIVET MÅLGRUPPEPERSPEKTIVET FLEKSIBILITETSPERSPEKTIVET SAMARBEJDS- OG KVALITETSPERSPEKTIVET

6 1. Formål og fremgangsmåde i Helsingør undersøgelsen 1.1 Formål Formålet for Helsingør undersøgelsen har været at belyse, hvilke kompetenceprofiler og kompetencebehov, der kendetegner henholdsvis arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune. Målet har desuden været at give en vurdering af, hvilke konkrete initiativer og prioriteringer, der skal til for at øge beskæftigelsen og dæmpe ledigheden i lokalsamfundet. Det være sig på det arbejdsmarkedspolitiske, erhervspolitiske, uddannelsespolitiske og socialpolitiske indsatsområde. Undersøgelsen har derved haft et dobbeltsigte, idet den både sætter fokus på virksomhedssiden og arbejdsstyrkesiden i et forsøg på at give en helhedsorienteret samlet vurdering af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune. 1.2 Idegrundlag Undersøgelsen blev iværksat ud fra en tese om, at det lokale arbejdsmarked i Helsingør er præget af et begyndende mismatch mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og erhvervslivets kompetencekrav. Byens relativt høje ledighedsniveau i en periode med et vældigt opsving i det øvrige amt, er blevet set som et tegn på denne ubalance. Mismatch- og balanceproblemet begrænser sig imidlertid ikke til Helsingør kommune. Det er udbredt overalt i landet og handler mere overordnet om, at vi i disse år oplever et sammenfald mellem strukturledighed, højkonjunktur og begyndende flaskehalsproblemer, hvor dele af arbejdstyrken rammes af vedvarende ledighed, samtidig med at mange virksomheder i stigende grad har problemer med at rekruttere de medarbejder- og faggrupper, der er behov for. Denne udvikling kan ses som et udtryk for, at dele af arbejdsstyrken ikke længere honorerer kravene på arbejdsmarkedet - og heller ikke formår at kvalificere sig til arbejdsmarkedets kompetencekrav. Men udviklingen er også en følge af, at arbejdsmarkedet ikke længere er i stand til at udnytte alle ressourcer i arbejdsstyrken. Ideen har derfor været at belyse, hvordan disse udviklingstræk kommer til udtryk i Helsingør kommune - og hvilke rammebetingelser og forudsætninger, der i praksis er med til at bestemme de holdninger og prioriteringer, der præger virksomhedernes adfærd på den ene side - og de lediges ønsker og handlingsplaner på den anden side. 1.3 Et problem- og handlingsorienteret perspektiv Med denne indfaldsvinkel har vi lagt vægt på at indkredse nogle af de problemstillinger, der kan være med til at forklare de udviklingstendenser, der er karakteristiske for byen og lokalsamfundet Helsingør. 6

7 Den problemorienterede fremgangsmåde giver mulighed for at pege på både gode og dårlige erfaringer - og herved også på de områder, hvor der er brug for at ændre den hidtidige praksis - i virksomhederne, i arbejdsstyrken og i de politiske systemer og institutioner. Undersøgelsen er baseret på en lang række interview med: ledelsesrepræsentanter fra lokale virksomheder repræsentanter for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra den kommunale forvaltning ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra det kommunale aktiveringsområde erhvervspolitiske repræsentanter ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra AF-Helsingør og AF-Øresund repræsentanter fra fagorganisationer og A-kasser repræsentanter fra lokale og regionale uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen bygger desuden på en omfattende research og dataindsamling af forskningsresultater, analyser og politiske udredninger mv. med relevans for undersøgelsens mål og problemstillinger. 7

8 2. Helsingør mellem tradition og innovation - sammenfatning af konklusioner og anbefalinger 2.1 Fem handlingsperspektiver Sammenfattende giver Helsingør undersøgelsen anledning til at pege på fem handlingsperspektiver, der hver især indeholder en række indsatsbehov. Det er samtidig handlingsperspektiver og indsatsbehov, der går på tværs af de traditionelle grænseflader, politikområder, systemer og aktører på den lokale arena. Set i et lokalpolitisk perspektiv har vi vurderet de symbolværdier, der i dag er med til at præge byens erhvervspolitiske profil og identitet som lokalsamfund. Inden for dette handlingsperspektiv ser vi behov for at integrere flere udviklingsstrategier, men også for en tydelig prioritering af indsatsområder og en offensiv markering af, hvad byen står for, og hvad den kan tilbyde såvel nuværende som tilflyttende indbyggere og virksomheder. Set i et fornyelsesperspektiv har vi sat fokus på virksomhedernes rammebetingelser for at medvirke til at øge væksten og beskæftigelsen i lokalsamfundet. Det gælder især sammenhængen mellem virksomhedernes jobstruktur og deres brug af medarbejderkompetencer. Inden for dette handlingsperspektiv ser vi et behov for at styrke netværksdannelsen og udbredelsen af good practice eksempler på, hvordan arbejdsorganisatoriske fornyelser både kan have positive effekter for økonomien og arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Set i et målgruppeperspektiv har vi belyst de kompetencer, værdier, behov og barrierer, der kendetegner de grupper i den lokale arbejdsstyrke, der trods opsvinget fortsat befinder sig i længerevarende eller permanent ledighed. Inden for dette handlingsperspektiv er der dels behov for yderligere at målrette og differentiere aktiveringsindsatsen - dels behov for at styrke mulighederne for fleksible beskæftigelsesformer. Set i et fleksibilitetsperspektiv har vi vurderet de marginaliserings- og udstødningsprocesser, der finder sted i Helsingør såvel som i resten af landet i disse år. Inden for dette handlingsperspektiv er der et voksende behov for at iværksætte et lokalt, tværgående udviklingsarbejde til at konkretisere begrebet om det rummelige arbejdsmarked, og iværksætte konkrete initiativer og forsøgsprojekter til styrkelse af mere fleksible beskæftigelsesformer til glæde og fordel for både ledige og virksomheder. Set i et samarbejds- og kvalitetsperspektiv har vi til slut sat fokus på de aktører, der samlet varetager ansvaret for implementeringen og kvalitetssikringen af den arbejdsmarkedspolitiske og kommunale aktiveringsindsats. Inden for dette handlingsperspektiv har vi især lagt vægt på behovet for at etablere et systematisk, tværgående samarbejde, hvor hovedaktørerne på tværs af politikområder koordinerer de kvalitetsmål og kvalitetssikringsværktøjer, der kan forbedre og effektivisere den samlede lokalpolitiske indsats over for svage målgrupper af ledige. I de kommende afsnit fremlægger vi undersøgelsens konklusioner og anbefalinger inden for de enkelte handlingsperspektiver. 2.2 Det lokalpolitiske perspektiv 8

9 Behov for en flerstrenget udviklingsstrategi for lokalsamfundet Alle købstæder og lokalsamfund har en historie og lægger som regel vægt på at fremhæve dens højdepunkter og særegenheder. Set i et lokal- og erhvervspolitisk perspektiv er det imidlertid vigtigt at afgøre, om historien og traditionen har så stærk en symbolværdi, at den er et udviklingspotentiale for den videre udvikling i lokalsamfundet, eller om en fortsat vækst og velstand må bygge på helt nye erhvervspolitiske udviklingsstrategier, der bryder afgørende med de hidtidige værdier og traditioner. I Helsingør er følgende symbolværdier kommet tydeligt frem i undersøgelsen: værftsbyens symbolværdi grænse- og handelsbyens symbolværdi turisme- og kulturbyens symbolværdi den blå-grønne bys symbolværdi udpendlerbyens symbolværdi iværksætterbyens symbolværdi. Undersøgelsen har givet anledning til at konkludere, at Helsingør i det lokalpolitiske handlingsperspektiv har brug for at følge en flerstrenget udviklingsstrategi, som ikke udelukker nogen af disse symbolværdier, men tværtimod målrettet sigter på at give plads for dem alle. Det er vigtigt, at byens udviklingspolitik og udviklingsstrategier ikke fastholdes i et kunstigt valg og modsætningsforhold mellem enten den rekreative bo- og soveby eller den produktive arbejdsby. Det må derfor anbefales, at der fortsat er plads til den traditionelle industri- og produktionskultur. Men den bør i stigende grad bygge på en kritisk vurdering og udviklingsstrategi i forhold til ensidige og nedslidende arbejdsformer i jobstrukturen. Der skal endvidere være plads til grænse- og handelsbyen, der med et bredt udbud af specialog kvalitetsvareforretninger systematisk satser på at tiltrække såvel købedygtige tilflyttere som besøgende og overnattende fra resten af hovedstadsregionen og den svenske side. En væsentlig opgave består i at skabe en levende bykerne, der også rækker ud over de traditionelle åbningstider og gør op med den lukketids -profil, som i dag lægger bykernen øde i de fleste af aftentimerne. Men grænse- og handelsbyen skal ikke alene bygge sit image på handel og et konkurrencedygtigt vareudbud. Den bør også systematisk integreres med en kultur- og turismeindsats. Derfor skal der være plads til en ambitiøs og grænseoverskridende kultur- og turismeby, der mere offensivt dyrker og fremviser de kunst- og kulturskatte, som historien har overleveret - men også tager sigte på at investere i nye kulturelle milepæle, der udnytter byens enestående beliggenhed. Det gælder bl.a. de blå-grønne seværdigheder, som entydigt bør udnyttes i såvel et tilflyttersom turismeperspektiv. Der er grund til at have tillid til, at et stigende antal yngre familier i ly af højkonjunkturen vil prioritere at bosætte sig i forhold til de lokale herlighedsværdier og i forhold til en byprofil, der bærer tydelige træk af kulturelle og miljømæssige prioriteringer. Det peger på samme tid i retning af en udpendlerby og en iværksætterby. Det er urealistisk at forestille sig et større bysamfund uden udpendling til eksterne arbejdsmarkeder, så længe der blot ikke er tale om en samtidig udhuling af det lokale erhvervs- og arbejdspladsgrundlag. Det afgørende er, at det lokale skattegrundlag ikke bliver for ensidigt. Det bør både oprethol- 9

10 des og udvides på basis af lokalt boende udpendlere og i kraft af eksisterende og nytilkommende arbejdspladser og virksomheder. På denne baggrund må det endvidere anbefales, at der til stadighed foregår en nøje vurdering af balancen mellem jobstrukturen og kvalifikationsstrukturen i kommunen. I det omfang både udpendlingen og indpendlingen i vid udstrækning omfatter højtuddannede, er der grund til strategisk at overveje, dels hvordan den lokale erhvervs- og jobstruktur kan stimuleres i retning af flere arbejdspladser for højtuddannede - dels hvordan lokale erhvervsvirksomheder og højtuddannede indbyggere bringes i tættere kontakt med hinanden. Det må videre konkluderes, at den kommunale lokal- og erhvervspolitik i dag befinder sig i et dilemma, hvor der på den ene side er et kraftigt behov for at styrke og markere lokalprofilen - mens der på den anden side også er et stigende behov for at erkende, at købstadens dage som et lukket system er talte, og at bygrænsen både mentalt og materielt er under nedbrydning. Men når den lokale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik mere og mere sammenflettes med den samlede hovedstadsregion og den internationale sammenhæng - bliver der så meget desto mere brug for at styrke den indre sammenhængskraft i lokalsamfundet Helsingør. Det er den indre sammenhængskraft, der kan gøre forskellen, når både virksomheder og familier etablerer og lokaliserer sig. Det er den indre sammenhængskraft, der afgør, om det er vigtigt - eller ligegyldigt - at bevare og nyetablere et tilhørsforhold til kommunen og lokalsamfundet. Det skærper kravene til det interne samarbejde i kommunen - det vil sige samarbejdet på tværs af de mange aktører, der samlet medvirker til at sætte den politiske dagsorden og til at regulere den praktiske implementering af politikken. Derfor skal det videre anbefales, at der skabes et dialogskabende forum, som på tværs af de traditionelle politikområder og systemer kan starte en dialog om mål og visioner for et helhedsorienteret handlingsprogram for de lokalpolitiske udviklingsstrategier og prioriteringer i de kommende år. Et lokalpolitisk forum kunne:! for det første fungere som et helhedsorienteret og konsensusskabende dialogforum, hvor de mange aktører og systemer i fællesskab videregiver oplæg og ideforslag til de lokale politikere om lokalpolitiske og udviklingspolitiske prioriteringsbehov! for det andet fungere som et udfordrende inspirationsforum, hvor de enkelte aktører og systemer kan hente nye synspunkter og utraditionelle indfaldsvinkler i forhold til hvert deres politisk-administrative kompetenceområde. 10

11 2.3 Fornyelsesperspektivet Undersøgelsen har vist, at Helsingør med hensyn til den sektor- og branchemæssige fordeling ikke adskiller sig markant fra sammenlignelige kommuner i Frederiksborg amt og i hovedstadsregionen. Samlet set rummer den lokale erhvervsstruktur en bredde, der giver plads for de lokalpolitiske strategier, der er nævnt ovenfor. Det gælder dog forudsat, at der faktisk er et vækst- og beskæftigelsespotentiale i de meget små virksomheder, der dominerer størrelsesstrukturen i den private sektor. Undersøgelsen har samtidig vist, at andre rammebetingelser er lige så afgørende for det lokale erhvervspotentiale som størrelse og branchefordeling, nemlig: virksomhedernes lokaltilknytning og sammenhængen mellem lokalisering og konkurrencevilkår virksomhedernes jobprofiler og sammenhængen mellem innovation og konkurrencevilkår virksomhedernes kompetenceprofiler og sammenhængen mellem rekrutteringsadfærd, medarbejderudvikling og konkurrencevilkår. Med hensyn til virksomhedernes erhvervsøkonomiske rammebetingelser kan det konkluderes, at lokaltilknytningen og lokaliseringen i Helsingør kun kan fastholdes, hvis det fortsat er forbundet med klare lokaliseringsfordele. Det gælder bl.a. opretholdelses- og udvidelsesmuligheder i forhold til den nødvendige lagerkapacitet - men det gælder først og fremmest i forhold til den ønskede markedstæthed. Konklusionen er videre, at de koncernejede virksomheder generelt er mere skeptiske over for lokaltilknytningen end de lokalt ejede firmaer. Selv om stort set alle virksomheder i undersøgelsen har haft klare forventninger om at forblive i Helsingør - kan forholdene ændre sig, hvis internationale koncernledelser og moderselskaber beslutter at udnytte markedsfordele gennem udflytning til billigmarkeder. Det kan i værste fald medføre, at leverandørvirksomhederne i Helsingør også tvinges til at følge strømmen mod billigmarkederne for at fastholde den fysiske nærhed til andre produktionsled og kundemarkeder i den samlede leverandør- og kundekæde. Men andre indikatorer som leveringssikkerhed, aftalepræcision og produktkvalitet kommer også mere og mere i centrum, og i det omfang lokalsamfundet hæmmer disse indikatorer, kan det skade lokaltilknytningen. Et afgørende forhold er muligheden for at opretholde et differentieret arbejdsmarked med et bredt arbejdskraftudbud. Værftsbyens dybe traditioner for faglærte og tillærte kompetenceprofiler kan være en oplagt lokaliseringsfordel. Undersøgelsen har således også bekræftet, at det lokale rekrutteringsgrundlag sammen med opbygningen af en medarbejderekspertise spiller en vigtig rolle for virksomhedernes lokaltilknytning. Hvor rekrutteringen af timelønnede medarbejdere helt overvejende sker lokalt, er det ikke ualmindeligt, at funktionærgrupperne rekrutteres fra hele Københavnsområdet. Undersøgelsen viser også, at kampen om den stabile arbejdskraft i lokalsamfundet er sat kraftigt ind. Det gælder med særlig vægt for visse faggrupper såsom smede og maskinarbejdere. Flere virksomheder har tilkendegivet, at de har ønske om at indgå i netværksgrupper og skabe et stærkere kontaktmæssigt tilhørsforhold til andre virksomheder og aktører i lokalsamfundet. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at en del virksomheder ikke har indblik i de faktiske erhvervspolitiske og virksomhedsrettede initiativer, der iværksættes fra offentlig side i byen. 11

12 Behov for strategiske samarbejdsnet og dialogisk sparring i et enstrenget rådgivningssystem Undersøgelsen giver hermed grund til at konkludere, at virksomhedernes manglende tilbøjelighed til at prioritere tids- og arbejdsressourcer til aktiviteter ud over den daglige drift er en udbredt barriere for den lokale netværksdannelse, som kræver et tydeligt deltagelsesinitiativ, der i sidste ende må komme fra virksomhederne selv. Nogle virksomheder har desuden efterlyst en erhvervspolitisk indsats, hvor ydelser i højere grad har en form, der er tilpasset virksomhedernes univers og rammebetingelser. Konklusionen er, at virksomhederne især har brug for en dialogisk sparring med systemer og konsulenter, der kan yde en reel og brugbar rådgivning med udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete situation og behov. En sådan behovsorienteret sparring skal endvidere foregå via et enstrenget og helhedsorienteret rådgivningssystem på tværs af de mange nuværende netværks- og rådgivningsfora, som virksomheder kan overskue og hurtigt komme i kontakt med. Et enstrenget rådgivningssystem kan bedre end en lang række parallelle rådgivningstilbud fungere effektivt og koordineret, og det giver et bedre grundlag for at yde en effektiv opfølgning i forhold til de enkelte virksomheder og den problemløsning, der er sat i værk i forbindelse med en behovsorienteret, dialogisk sparring mellem den enkelte rådgiver og virksomhed. Det må på denne baggrund anbefales, at der i lokalsamfundet etableres et sådant enstrenget rådgivningssystem, hvor de mange forskellige aktører fra det erhvervspolitiske, arbejdsmarkedspolitiske, uddannelsespolitiske og amtslige system er præsenteret med hver deres rådgivningskonsulenter og virksomhedseksperter mv. Målsætningen skal være at skabe en individuel og behovsorienteret indsats over for lokale virksomheder ud fra ideen om den enstrengede kontakt og opfølgning. Det må videre anbefales, at der som led i et sådant tværgående rådgivningssystem sker en tilpasning og fælles videreudvikling af metoder og værktøjer til den dialogiske sparring, således at rådgivningsenheden kan yde en ensartet kvalitet og arbejde efter de samme mål og succeskriterier. Det er desuden konkluderet, at en væsentlig udviklingsopgave for et fælles rådgivningssystem vil bestå i at vejlede virksomhederne om de positive perspektiver, der knytter sig til strategiske samarbejdsnet, hvor især små virksomheder kvalificerer sig sammen i forhold til fælles videnbehov og problemløsningsbehov, det være sig forretningsmæssige eller kompetencemæssige behov mv. Et oplagt felt for strategiske samarbejdsnet er endvidere muligheden for at gå sammen og byde på større entrepriser og licitationer i Helsingør og andre kommuner. Med hensyn til virksomhedernes interne og jobmæssige rammebetingelser har undersøgelsen dokumenteret, at der lokalt eksisterer et bredt spektrum af jobtyper og konkrete arbejdsformer, men at flertallet af produktionsvirksomheder i undersøgelsen især er præget af stærkt arbejdsdelte jobfunktioner i linieproduktion eller af det såkaldte vugge-til-grav princip, hvor den enkelte medarbejder følger processen fra start til slut. Undersøgelsen tyder også på, at der fortsat er tale om problemer med ensidigt gentaget arbejde (EGA) på en del lokale virksomheder. 12

13 Samlet kan det konkluderes, at det ikke nødvendigvis er manglende viden om initiativerne på andre virksomheder, der er årsag til virksomhedernes tilbageholdenhed over for arbejdsorganisatoriske ændringer. Konkurrencepresset er angiveligt stærkt medvirkende til, at virksomhederne holder sig tilbage fra at ændre radikalt i joborganiseringen. Behov for en jobkvalificering En videre konklusion er også, at når flere virksomheder peger på begyndende rekrutteringsbarrierer og manglende kompetenceudbud i lokalsamfundet - drejer det sig i lige så høj grad om en omvendt problemstilling - nemlig om en jobbarriere og et dekvalificerende udbud af jobtyper. Forklaringen på denne situation ser ud til at være, at virksomhederne med den givne jobstruktur og arbejdsorganisering, først og fremmest har behov for specialarbejdere og ikke så meget for generalister. Det bevirker, at faglærte medarbejdere efterhånden mister det brede kompetencegrundlag i ansættelserne, samtidig med at mange virksomheder stadig foretrækker at rekruttere faglærte medarbejdere på grund af deres fagkompetence, materialekendskab og generelle socialisering til kravene i det arbejdsmæssige og kollegiale miljø på en arbejdsplads. Rekrutteringen foregår således også efter en form for overbudspolitik, hvor kravene til ansøgeres kvalifikations- og kompetenceprofiler i realiteten overgår de faktiske jobprofiler og funktionskrav i stillingerne. Det må på denne baggrund anbefales, at der systematisk via politiske og fagpolitiske organer og samarbejdsfora sættes et stærkt fokus på den dekvalificering af den lokale arbejdsstyrke, der er indbygget i snævre jobfunktioner og arbejdsorganiseringsformer. Det er så meget desto vigtigere, fordi en sådan dekvalificering af både job- og medarbejdersiden sætter en nedadgående spiral i gang, som i stigende grad vil uddybe flaskehalsproblemet og svække konkurrencedygtigheden. Undersøgelsen vidner således om, at der kan være behov for mere systematisk at udbrede viden og erfaringer om forsøg med nye organiseringsformer på produktionsvirksomheder. Det gælder både positive og negative erfaringer, der samlet kan bidrage til at sætte spørgsmål som jobudvikling, arbejdspladskvalitet og medarbejderkvalificering til fordomsfri debat. Det er så meget desto mere aktuelt i et lokalområde som Helsingør, hvor udstødningen fra arbejdsmarkedet som følge af nedslidning ligger på et relativt højt niveau. Undersøgelsen har netop givet positive læreeksempler på virksomheder, der systematisk anvender kompetenceudvikling i samspil med nye arbejdsorganiseringsformer som springbræt til øget vækst og forbedrede resultater på bundlinien. Budskabet fra disse virksomheder er klart, at uden en generel opkvalificering - der gør medarbejderne til medspillere og medvidende i forhold til virksomhedernes mål, strategi og rekrutteringskriterier - kan konkurrencedygtigheden ikke holde trit med de skærpede krav på markedet. Det må videre anbefales, at en sådan jobkvalificeringskampagne samtidig sætter fokus på begrebet om uddannelsesplanlægning og medvirker til at afdramatisere forestillinger i virksomhederne om, at sådanne initiativer uvægerligt hæmmer konkurrenceevnen som følge af tab af store tids- og arbejdsressourcer. Igen er der oplagte muligheder for at lære af lokale erfaringer og initiativer fra både traditionelle og mere avancerede produktionsvirksomheder. Det gælder bl.a. erfaringerne for at rekruttere efter de personlige og sociale kompetencer, som udgør en mere og mere central faglighed i virksomhederne - frem for at fortsætte en traditio- 13

14 nel fagspecifik rekrutteringspolitik, som ikke nødvendigvis er i balance med virksomhedernes faktiske kompetencebehov. Endelig giver undersøgelsen på jobsiden anledning til at konkludere, at spændvidden i joborganiseringen inden for bl.a. kultur- og turismeerhvervene i byen er langt større i og med, at der ofte er tale om allround funktioner, som på den ene side stiller store krav til medarbejdernes omstillings- og læringsparathed - men som på den anden side herved også giver gode muligheder for en bred medarbejderkvalificering. Samtidig er disse erhverv stadig kendetegnede ved en løs og sæsonbetonet job- og stillingsstruktur, der udgør et paradoks i forhold til de brede jobprofiler. Stillingsstrukturen er i sig selv med til at nedbryde den kontinuitet og langsigtede kompetenceopbygning, der styrker kvaliteten og konkurrencedygtigheden i erhvervene. 2.4 Målgruppeperspektivet På arbejdsmarkedssiden viser undersøgelsen, at der næppe er grundlag for at tale om et særligt udpræget mismatch mellem arbejdsstyrkens kompetenceprofiler og virksomhedernes kompetencebehov - i sammenligning med andre lokalområder i Frederiksborg amt. Konklusionen er nok snarere, at beskæftigelsesniveauet i visse kommuner er så ekstraordinært højt, at det ikke udgør et rimeligt sammenligningsgrundlag. Alligevel giver undersøgelsen også anledning til at konkludere, at der i dag er alvorlige beskæftigelsesbarrierer i og med, at visse målgrupper i stigende grad taber terræn på det lokale arbejdsmarked. Der er således grund til at hæfte sig ved de risiko- og marginaliseringsfaktorer, der præger Helsingør kommune såvel som det meste af landet, nemlig: etnisk minoritetsbaggrund køn alder svigtende fysisk og psykisk helbred manglende eller utilstrækkeligt uddannelses- og kompetencegrundlag manglende arbejdsmarkedsparathed og arbejdsmarkedskompetence. Fremmed i de andres univers - om etnicitet som beskæftigelsesbarriere Undersøgelsen har givet adskillige eksempler på, at etniske minoriteter har en svag og marginaliseringstruet position på det lokale arbejdsmarked, selv om flere virksomheder har tradition for at beskæftige etniske minoriteter. Manglende sprogkompetence står i centrum, når virksomheder og andre aktører skal forklare den etniske barriere. Det gælder angiveligt den fornødne sprogbeherskelse til at sætte sig ind i virksomhedernes mål og produktionshelhed samt evnen til at forstå og anvende virksomhedernes kvalitets- og kommunikationssystemer, sikkerhedssystemer mv. Undersøgelsen tyder imidlertid også på, at både private og offentlige virksomheder mere eller mindre bevidst rekrutterer efter et genkendelighedens princip, som gør det vanskeligt at rumme personer, der umiddelbart afviger fra normen - og derfor repræsenterer et fremmed univers. Fremmedheden bliver hermed i sig selv en udelukkelsesmekanisme og en diskrimination, der ikke nødvendigvis finder sted som en bevidst fravælgelse af visse persongrupper, men som er resultatet af, at man uvilkårligt har behov for at ansætte personer, der min- 14

15 der om flertallet og forventes at være i balance med det miljø, der kendetegner arbejdspladsen - det være sig i forhold til normative, holdningsmæssige og materielle værdier. Konklusionen er, at i det omfang genkendelighedens princip er en del af virksomhedernes rekrutteringsmønster, vil såvel faglige som sociale og personlige kompetencer træde i baggrunden i den konkrete ansættelsessituation - uanset om virksomhederne principielt erklærer sig åbne over for bl.a. etniske minoriteter. Der opstår en negativ holdningsspiral blandt både ledelse og medarbejdere, hvor det er svært at bryde de kollektive holdninger og som enkeltperson stå åbent frem på arbejdspladsen og tage afstand fra fordomme og negative forestillinger om fremmede. Det må anbefales, at der på tværs af politiske aktører og virksomheder tages initiativer til at fremme den interkulturelle forståelse og kompetence i både virksomheder, systemer og institutioner, der samlet spiller en aktiv rolle for arbejdsmarkedets funktionsmåde. Det kan som anbefaling være fælles afholdelse af møder og kurser, der sætter fokus på de mangeartede problemstillinger, der knytter sig til rekrutteringen og den personalepolitiske prioritering af etniske minoriteter. Endelig må det anbefales, at der på tværs af den arbejdsmarkedspolitiske og kommunale aktiveringsindsats på grundlag af de hidtidige erfaringer oprettes et fælles beredskab til at afklare de faktiske kvalifikationer og kompetencer blandt etniske minoriteter - og til systematisk og kollektivt at motivere ikke-faglærte etniske minoriteter til at gå i gang med forskellige erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser med henblik på at forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet. Et sådant beredskab kunne samtidig styrkes, hvis der sideløbende oprettes særlige jobintroducerende kvalificeringsforløb på virksomheder, hvor fremmedsprogede med den nødvendige erhvervserfaring gennem kortere- eller længerevarende oplæringsperioder får lejlighed til at danne sig et både praktisk og begrebsmæssigt overblik over virksomhedernes sikkerhedsregler, materialebrug, produktionsflow mv. Det må videre anbefales, at både kommunal- og arbejdsmarkedspolitiske aktører nøje følger de initiativer, der i øjeblikket iværksættes på det statslige arbejdsmarked med henblik på at styrke en etnisk ligestilling og integration af etniske minoriteter. Kvinder i klemme mellem familieliv og arbejdsliv - om arbejdsmarkedets ligestillingsbarrierer Undersøgelsen har endvidere givet anledning til at konkludere, at der fortsat eksisterer et ligestillingsproblem på det lokale arbejdsmarked. Flere eksempler har bekræftet, at både veluddannede og ikke-uddannede kvinder med familie og mindre børn kan have vanskeligheder ved at fastholde et stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet, når de gennem en længere periode har været ude af cirkulation som følge af barsel og børnepasningsorlov. Det gælder med særlig vægt for unge kvinder, der har stiftet familie i umiddelbar forlængelse af endt uddannelsesforløb, at de rammes af en orlovsfælde, der truer med at marginalisere dem mere permanent fra det arbejdsmarked, som de i mange tilfælde har uddannet sig til i forventning om at opnå en fast tilknytning og et eget forsørgelsesgrundlag. Undersøgelsen giver anledning til at konkludere, at yngre kvinder i dag støder på en tosidet barriere, hvor en utilstrækkelig infrastruktur på den ene side forhindrer børnefamilier i at få passet deres børn efter afslutning af barselsorlov - hvorved der på den anden side opstår et pres på rådighedsvurderingen, der generelt er skærpet i takt med den øgede efterspørgsel på 15

16 arbejdsmarkedet. Konklusionen er samtidig, at problemet også er udtryk for, at den traditionelle kønsarbejdsdeling stadig trives i både familielivet og arbejdslivet. Et vidnesbyrd herom er, at mændenes karriereforløb får første prioritet ud fra den begrundelse, at mændene befinder sig i ledelses- og avancementspositioner. Mændene har - i modsætning til kvinderne - stadig den bedste adgang til at pleje karrieremulighederne side om side med familiestiftelsen. Dette privilegium legitimerer i sig selv, at mændenes arbejde i takt med karriereopbygningen kommer i første række, selv om prisen er, at kvinderne udsættes for en tiltagende marginalisering. Det må på denne baggrund anbefales, at der sættes fornyet fokus på de konkrete ligestillings- og marginaliseringsproblemer, som hæmmer yngre kvinders karriereveje og udsigter til en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Det er også en anbefaling om, at orlovsredskabet - med forsigtighed - tages i kritisk øjesyn for de negative effekter, som det i værste fald kan have for kvinderne og for kønsligestillingen i både arbejdslivet, familielivet og samfundslivet som helhed. Det må således anbefales, at den erhvervspolitiske dimension og virksomhedernes rekrutteringsmønstre inddrages aktivt i en vurdering af barriererne for kvinders arbejdsmarkedstilknytning. Indvandrerkvinders aktivering - tvang eller vej til integration En særlig dimension af ligestillingsproblemet er kommet til syne blandt yngre indvandrerkvinder, som i særlig grad befinder sig i et krydsfelt mellem en isoleret tilværelse inden for traditionelle, familiebårne livsformer - og familieøkonomiske krav om samtidig at have en kontakt til det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen tyder på, at der er et særligt behov for at støtte indvandrerkvinder aktivt i at udnytte deres aktiveringsret - og pligt, som netop kan åbne en dør til det omgivende samfund - og hermed også til en erkendelse af de uddannelses- og kvalificeringskrav, som deres opvoksende børn skal opfylde, hvis de skal have en reel chance for at integrere sig på en positiv og værdig måde i det danske samfund. Det er vigtigt at være opmærksom på indvandrerkvinders strukturelle rolle som ankerpunkt i indvandrerfamilierne. Det giver grund til at konkludere, at jo større kompetence indvandrermødre selv opnår i forhold til sprog og sociokulturelle processer i det omgivende samfund - desto bedre bliver de også til at kvalificere deres børn til at indgå aktivt og selvbevidst i dette samfund. Derfor må det anbefales, at indsatsen over for indvandrerkvinder i kommunen målrettes mod et bredere integrationsperspektiv, således at indsatsen ikke slipper kvinderne, før de har fået lejlighed til at gennemløbe den proces, hvor de erkender, hvordan deres egen integration kan have afgørende betydning for børnenes fremtidige muligheder på det danske arbejdsmarked og i det danske samfundsliv. Ældre og nedslidte på det lokale arbejdsmarked - mellem faneflugt og fastholdelse Undersøgelsen har givet adskillige eksempler på, at længerevarende ledige i de højere aldersgrupper befinder sig i et dilemma mellem et stigende samfundspolitisk krav om at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet - og en faktisk udstødning fra det samme arbejdsmarked. Det er en udstødning, som kommer til at forbinde aldring med et tydeligt statustab, hvor selvfølelsen for mange sættes på spil efter et langt arbejdsliv, hvor stabiliteten er gået forud for nedslidningen. Konklusionen er, at nogle ledige i de højere aldersgrupper har opbygget personlige barrierer mod videre beskæftigelse som følge af lang tids ledighed. Først er de blevet kasserede og pla- 16

17 cerede bagest i jobkøen. Dette statustab har i sig selv skabt en dyb sårbarhed over for yderligere nederlag - og opbrugt den sidste rest af motivation for at gennemføre en forgæves jobsøgning. Samtidig er den særlige forekomst af tungere helbredsbetingede pensionssager i Helsingør kommune et synligt tegn på, at der finder en alvorlig nedslidning sted på arbejdsmarkedet, som med sandsynlighed bevirker, at en del til rådighed stående ledige efter et langt arbejdsliv reelt har behov for mere fleksible former for arbejdsmarkedstilknytning. Samlet giver vurderingen af risikogrupper i den lokale arbejdsstyrke anledning til at anbefale, at der både i den arbejdsmarkedspolitiske og kommunale aktivering arbejdes med en yderligere differentiering af de målgruppeprofiler og indsatsbehov, der på nuværende tidspunkt kendetegner den samlede gruppe af forsikrede og ikke-forsikrede ledige i den lokale arbejdsstyrke. På baggrund af undersøgelsen er der stillet forslag til en række målgruppeprofiler med det sigte at videreudvikle værktøjerne til den individuelle behovsvurdering i aktiveringsindsatsen. Målgruppeprofilerne er således tænkt som et operativt redskab, der kan være med til at styrke handlingsgrundlaget i indsatsen. 2.5 Fleksibilitetsperspektivet Med fokus på marginaliseringstruede målgrupper i den lokale arbejdsstyrke er det konkluderet, at der er et skærpet behov for at konkretisere, hvordan begreberne om det rummelige arbejdsmarked og fleksible tilknytningsformer til arbejdsmarkedet kan konkretiseres og omsættes i praksis i lokalsamfundet. Undersøgelsen har netop vist, at det lokale rekrutteringspotentiale står centralt i virksomhedernes vurdering af de fortsatte udviklings- og overlevelsesmuligheder i Helsingør. Det rejser samtidig spørgsmålet om virksomhedernes egne muligheder for aktivt at påvirke beskæftigelsen, og det bringer endvidere virksomhedernes sociale ansvar på banen. Undersøgelsen tyder på, at det sociale ansvar kun i meget begrænset omfang er et integreret led i lokale virksomheders personale- og rekrutteringsprofil. Undersøgelsen bekræfter også, at virksomhedernes sociale ansvar bedst praktiseres på grundlag af et tæt og kontinuerligt netværk på tværs af virksomheder og formidlingssystemer, men undersøgelsen afspejler også, at der især på virksomhedsside er en tvetydig holdning til ansættelsesforhold på særlige vilkår og løntilskudsjob. Det offentlige tilskud er sjældent afgørende i sig selv, men de faste medarbejderes holdning og eventuelle skepsis kan i værste fald sætte personer med løntilskud i et negativt lys, der snarere udelukker end integrerer de ledige fra det ordinære arbejdsmarked. Samtidig må det konkluderes, at mange virksomheder ikke har det fornødne kendskab til den vifte af særlige ansættelsesordninger, der i dag kan anvendes for at styrke det sociale ansvar og skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at der oprettes et lokalt kartotek over virksomheder, som er villige til at ansætte ledige på forskellige ansættelsesvilkår. Med et ajourført kartotek kunne vejledere og konsulenter på tværs af formidlingssystemerne undgå at tage kontakt til de virksomheder, der er absolut afvisende over for tanken - og i stedet rette en mere målrettet og dialogskabende henvendelse til virksomheder, der har en positiv interesse, men måske mangler nærmere information og vejledning om de muligheder og rettigheder, der knytter sig til ekstraordinære ansættelsesforhold. 17

18 En videre anbefaling er, at den særlige indsats i kommunens fleksenhed koordineres tæt med arbejdsmarkedssystemet, således at parterne på tværs af formidlingssystemerne kan udarbejde et informations- og vejledningsmateriale, der kortfattet og systematisk gennemgår nuværende ordninger og tilknytningsformer fra kortvarige praktikaftaler til jobtræning, skånejob, fleksjob mv. - men også stiller forslag til en videreudvikling af introduktionsforløb mv. for ledige på virksomhederne. Konkrete eksempler på good practice må ligeledes anbefales til et sådant informations- og vejledningsmateriale. Det tværgående samarbejde kunne samtidig danne basis for en fornyet kampagne om muligheder og perspektiver i det rummelige arbejdsmarked. Det må videre anbefales, at der via Det sociale Koordinationsudvalg sker en tæt koordinering mellem de offentlige overgangsordninger og virksomhedernes egne muligheder for at fastholde medarbejdere, der af forskellige årsager er i fare for at miste taget i beskæftigelsen. Et videre forslag er, at der som baggrundsstøtte for koordinationsudvalget samles en tværgående gruppe af ressourcepersoner fra de forskellige systemer og institutioner, der sammen kan danne en lokal tænketank og aktionsgruppe til udvikling af konkrete forslag til fremme af det rummelige arbejdsmarked og hermed også til styrkelse af det lokale rekrutteringsgrundlag. 2.6 Samarbejds- og kvalitetsperspektivet Undersøgelsen har vist, at der stadig knytter sig et konkurrenceforvridende konfliktpotentiale til kommunens erhvervsrettede aktiveringsprojekter. Projektaktiviteterne bevæger sig på en brudflade, hvor de på den ene side skal være reelt kvalificerende for deltagerne og meningsfyldte i relation til arbejdsmarkedet - og på den anden side ikke må indeholde opgaver, der hører til på det ordinære arbejdsmarked. Konklusionen er, at der er tale om et reelt problem, som bør finde en løsningsmodel, der sikrer, at ledige i aktiveringsprojekter fortsat får adgang til at udføre opgaver med et klart brugsorienteret sigte uden at bidrage til lokal konkurrenceforvridning. Et ideforslag er, at kommunen udliciterer en vis andel af de kommunale projekter under en samarbejdsform, hvor lokale håndværksmestre fungerer som underleverandører til kommunens jobhus; de bevarer status som hovedentreprenør på de givne bygge- og håndværksprojekter. Betingelsen for at udføre denne form for afgrænsede licitationsopgaver skulle i så fald være, at de private håndværksmestre forpligter sig til at oprette tilskudsjob i tilknytning til opgaveudførelsen og herved give plads til aktiverede, der både har interesse og kompetence til at indgå aktivt i arbejdet. Indsatsen i formidlingssystemerne - fra parallelløb til parløb Undersøgelsen giver endvidere anledning til at konkludere, at den samlede indsats over for forsikrede og ikke-forsikrede ledige samt virksomheder i alt for høj grad foregår som en parallelindsats frem for et praktisk samarbejde. Der er især behov for at koordinere og samordne det virksomhedsopsøgende arbejde for at skabe et samlet overblik over løbende jobåbninger på det lokale arbejdsmarked - og for at opnå stordriftsfordele via en systematisk videndeling og erfaringsudveksling om lokale virksomhedstyper og deres rekrutteringsmetoder, medarbejderkrav, uddannelsesplanlægning, kompetenceudvikling mv. Konklusionen er, at formidlingssystemerne tilsammen kan dække et langt bredere felt af sektorer, brancher og virksomhedstyper, end de er i stand til hver for sig i parallelindsatsen. Sam- 18

19 tidig ligger der i samarbejdet en klar mulighed for at øge den samlede kvalitet i virksomhedskontakten og i inddragelsen af virksomheder i aktiveringsindsatsen. Konklusionen er videre, at formidlingssystemerne i samspil med A-kasser og uddannelsesinstitutioner, ligeledes i et udbygget samarbejde, kan skabe en større kvalitet i aktiveringstilbuddene til ledige. Det gælder især en videreudvikling af metoder til en individuel kompetenceafklaring, der sætter fokus på de lediges faglige, personlige og sociale forudsætninger såvel som kvalificeringsbehov og barrierer for den videre handlingsplanlægning. 19