Styrkelse af fagligheden for tosprogede børn i Silkeborg Kommune - kommunal forankrings- og udviklingsplan

Transkript

1 Styrkelse af fagligheden for tosprogede børn i Silkeborg Kommune - kommunal forankrings- og udviklingsplan I februar 2013 indgik Silkeborg Kommune en samarbejdsaftale med læringskonsulenternes tosprogsteam i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) med det formål at løfte fagligheden i arbejdet med tosprogede børn og unge, mindske forskellen mellem et- og tosprogede elevers skolepræstationer samt styrke tilliden til og trivslen i dagtilbud, fritidstilbud og skoler blandt forældre til tosprogede børn og unge. Projektet løber over 3 år, fra 2013 til Samarbejdsprojektet er hermed i sin slutfase, og Silkeborg Kommune og MBUL skal ifølge samarbejdsaftalen i fællesskab sikre, at de indsatser, der er blevet iværksat, bliver forankret bl.a. ved at udarbejde en forankrings- og udviklingsplan. Forankrings- og udviklingsplanen skal dels beskrive, hvordan vi vil arbejde videre efter samarbejdets ophør i forhold til videreførelse og videreudvikling af igangsatte virkningsfulde indsatser i de deltagende dagtilbud og skoler, og dels hvilke indsatser vi som kommune ønsker at sprede til øvrige dagtilbud og skoler i kommunen. Projektet har indtil nu omfattet følgende dagtilbud og skoler: Børnegården Bakkegården Søholt Blæksprutten det kulturelle børnehus Langsøskolen Sølystskolen Ønsket med denne forankrings- og udviklingsplan er at sætte mål og rammer for det fremadrettede arbejde med tosprogede børn i kommunen, og at de indhøstede praksiserfaringer videreføres og videreudvikles ved hjælp af en kommunal handleplan, der blandt ledere og medarbejdere opleves meningsfuld og ønskværdig at indgå i. Udgangspunkt Silkeborg Kommunes baggrund for deltagelse er den udfordring, som også gør sig gældende på landsplan. En del af vore tosprogede børn og unge er i en situation, hvor deres læringsbehov fordrer en justering af de læringsmuligheder, de møder i dagtilbuddet, i skolen og i fritidstilbuddet. Helt konkret viser sprogvurderinger fra 2014 og 2015, at 49 % af kommunens tosprogede småbørn (født i DK) og 62 % af ALLE kommunens tosprogede børn ved indgangen til skolen har et fortsat behov for en fokuseret eller særlig indsats. Ligeledes underpræsterer kommunens tosprogede elever ved folkeskolens bundne afgangsprøve 1

2 sammenlignet med etnisk danske elever (et gennemsnit på ca. 1.5 karakterpoint under kommunens etnisk danske elever). Eftersom forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem tosprogede elevers sproglige udgangspunkt ved indgangen til skolen og slutresultater ved afgangsprøven, valgte kommunen at byde ind på et samarbejde om at styrke fagligheden blandt tosprogede børn i dagtilbud, fritidstilbud og indskoling og altså med fokus på en tidlig indsats. Kommunale politikker og strategier Deltagelse i projektet falder i fin tråd med kommunens politikker og strategier. Ifølge Integrationspolitikken fremgår det bl.a.: At Silkeborg Kommune vil sætte rammer og retning for initiativer og indsatser på integrationsområdet. Ifølge lærings- og trivselspolitikken fremgår det bl.a.: At kommunens børn og unge har ret til at udfolde deres fulde potentiale. At det er i de tidlige år, at fundamentet for børn og unges læring og trivsel bliver lagt. Ifølge kommunes Mindset for inklusion fremgår det bl.a.: At alle børn og unge oplever succes på mestring af de udviklingsopgaver, de står over for. At alle børn og unge oplever progression i læring og udvikling. I følge Sprog- og læsestrategien fremgår det bl.a.: At alle børn og unge kan anvende deres sprog og læsning i egen personlige udvikling og dermed bliver i stand til at få en uddannelse og tage del i samfundslivet. At alle børn og unge i dagtilbud og skole møder kompetente og anerkendende voksne, der i samarbejde med forældrene giver dem de bedste betingelser for at udvikle deres sprog- og læsefærdigheder. Mål og indsatser på dagtilbudsområdet Det overordnede mål er, at andelen af tosprogede børn, der ved skolestart har behov for en fokuseret eller særlig indsats reduceres betydeligt. For de 4 dagtilbud, der har været med fra projektets start, er effektmålet, at andelen af tosprogede børn (født i DK!), der ved skolestart på baggrund af en sprogvurdering (Rambøll sprog) har behov for en fokuseret eller særlig indsats er faldet, dvs.: Pr. juni 2015 er andelen faldet fra 65 til 50 % (er opnået) Pr. juni 2017 er andelen faldet fra 50 til 30 % Pr. juni 2019 er andelen faldet fra 30 til 20 % For kommunens øvrige daginstitutioner er effektmålet, at andelen af ALLE tosprogede børn, der ved skolestart på baggrund af en sprogvurdering (Rambøll sprog) har behov for en fokuseret eller særlig indsats, er faldet, dvs.: 2

3 Pr. juni 2018 er andelen faldet fra de nuværende 62 til 55 % Pr. juni 2020 er andelen faldet fra 55 til 45 % Pr. juni 2022 er andelen faldet fra 45 til 35 % Pr. juni 2024 er andelen faldet fra 35 til 25 % De opstillede mål er ambitiøse, og dette er begrundet i et klart ønske om at signalere, at alle børns potentiale skal udvikles til fulde. Indsatser, vi ønsker at sprede til andre dagtilbud Sprogligt læringsmiljø af høj kvalitet i dagtilbud Alle tosprogede børn, der på baggrund af en sprogvurdering har behov for en fokuseret eller særlig indsats, skal indgå i et systematisk og struktureret sprogstimuleringsforløb beskrevet i en handleplan og fulgt op af en evaluering. For et tosproget barn er en sproglig forsinkelse på andetsproget ganske naturlig, idet den tid, som barnet tilbringer i dagtilbuddet, måske er den eneste tid, hvor barnet har mulighed for at tilegne sig det danske sprog. Endvidere har barnet formentlig stiftet bekendtskab med andetsproget senere i livet end sine etsprogede kammerater. Det er således et livsvilkår for et tosproget barn, at det ofte starter i daginstitution med et meget lille eller intet kendskab til dansk. Der er dog efterhånden produceret en væsentlig mængde viden, som fortæller os, at det med et systematisk og eksplicit fokus på barnets andetsprog er muligt at mindske eller helt at fjerne gabet mellem et- og tosprogede børn. For at dette kan lykkes, skal barnet i sit møde med daginstitutionen møde et sprogmiljø af høj kvalitet. Det vil sige et sprogmiljø, hvor de voksne både i rutinesituationer og i planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i viden om, hvordan børn opnår det bedst mulige sprog. Kvaliteten af det sproglige miljø, barnet finder sig i, er afgørende for, hvor hurtigt og hvor godt tilegnelsen af andetsproget forløber. Sprogmiljøets kvalitet stiger for alvor, når der ikke laves løsrevne sproglige aktiviteter, men når et sprogligt fokus på systematisk vis er gennemgående i alt, hvad der foregår i barnets hverdag. Overskriften for Silkeborg Kommunes forankring på dagtilbudsområdet bliver derfor at sikre, at alle tosprogede børn møder sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet. Dette skal være midlet til at opnå, at færre tosprogede børn på sigt har behov for en fokuseret eller særlig indsats. I forbindelse med to store forskningsprojekter om effektive sprogindsatser i dagtilbud, SPELL og Fart på sproget, der er blevet gennemført ved Center for Børnesprog, er man nået frem til nogle bærende elementer, der - uanset valg af aktivitet - har betydning for børns sprogtilegnelse, og som dermed er kendetegnende for sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet: Systematisk og eksplicit tilgang Faste læringsområder og -mål Mange gentagelser 3

4 Differentiering Evaluering af aktiviteter og løbende vurdering af børnenes udbytte Med disse bærende elementer som fundament, er der mere specifikt i projektet arbejdet med tre sprogindsatser, der i sammenhæng kan løfte sproget hos alle børn, og i særdeleshed hos børn med dansk som andetsprog, og som sprogpakken har konkluderet er de mest effektive: Dialogisk læsning De 10 understøttende sprogstrategier Tematisk sprogarbejde Med afsæt i kendetegnene for et sprogligt læringsmiljø af høj kvalitet ønsker vi at sprede følgende sprogindsatser til kommunens øvrige daginstitutioner: Dialogisk læsning Alle daginstitutioner skal have viden om dialogisk læsning som en systematisk aktivitet. Daginstitutionerne i projektet har arbejdet systematisk med dialogisk læsning. Deres erfaringer med at bruge denne læseform er meget positive. Endvidere er der forskningsmæssigt belæg for, at dialogisk læsning er en effektiv sprogindsats i forhold til at udvikle og understøtte børns aktive ordforråd. Bøgerne rummer ord og formuleringer, som børnene ikke møder i dagligdags samtaler. Den dialogiske læsning bidrager dermed til at udvide børnenes sprog og er med til at sikre en senere læseforståelse. Dertil kommer, at Silkeborg Kommune har en række materialer til arbejdet med dialogisk læsning, som er tilgængelige for kommunens daginstitutioner. Denne sprogindsats vil derfor være meget nem at gå til og lige til at gå i gang med. Gennem kommunens tosprogsvejledere kender alle daginstitutioner med tosprogede børn denne sprogindsats i forvejen og har endvidere adgang til at få vejledningsforløb, hvor personalet klædes på specifikt til denne opgave. De 10 understøttende sprogstrategier Alle tosprogede børn skal indgå i sprogudviklende dialoger med de professionelle voksne. De understøttende sprogstrategier er kendt fra Sprogpakken. At aktivere og understøtte barnets mundtlige sprog har vist sig at være en effektfuld tilgang til de daglige samtaler med børnene. Nyere forskning har endvidere vist, at voksne bør tilstræbe, at en samtale med et barn strækker sig over mindst fem turtagninger. Kvaliteten af dialogen mellem barn og voksen er ganske afgørende for, hvordan barnets sproglige udvikling forløber. Man ændrer dog ikke på sin egen måde at kommunikere på ved et knips med fingrene; dette er en lang proces. I projektet har de ansatte i daginstitutionerne på flere forskellige måder arbejdet med de understøttende sprogstrategier, bl.a. ved at tale om, øve på egen hånd og filme hinanden med efterfølgende feedback. De forskellige måder at arbejde med denne sprogindsats har båret frugt for deltagerne og bliver bredt ud til kommunens øvrige institutioner, både gennem en kommende kommunal workshop og gennem tosprogsvejledernes vejledning i de daginstitutioner, der har tosprogede børn. 4

5 Et udviklingspunkt i arbejdet med de understøttende sprogstrategier er større inddragelse af forældrene, for at gøre opmærksom på vigtigheden af den daglige dialog om de ting, der optager barnet. Dette vil være medvirkende til en kontinuerlig udvikling på barnets modersmål. Tematisk sprogarbejde Der opstilles altid konkrete sproglige læringsmål i forbindelse med de temaer, der arbejdes med. At arbejde tematisk med sprog vil sige, at et det er et overodnet tema, som udgør den indholdsmæssige ramme for arbejdet. Et tematisk sprogarbejde er desuden kendetegnet ved at være planlagt, målrettet og struktureret. Det vil sige, at der arbejdes med afgrænsede sproglige områder i en afgrænset periode, at der er sat sproglige mål for det tema, der arbejdes med, og at der evalueres. I den strukturerede og planlagte sammenhæng er det desuden oplagt at arbejde med det tidlige skriftsprog som et væsentligt sprogligt område, og herunder med bønenes forskellige modersmål, som det er set i projektet Biliteracy i børnehaven Film om Biliteracy i børnehaven: Spredning af viden Kommunal understøttelse I Silkeborg Kommune varetages understøttelsen af daginstitutionernes arbejde med tosprogede børns sproglige udvikling af tre kommunale tosprogsvejledere, som er ansat i kommunens Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration. Tosprogsvejlederne har en kerneopgave i at bidrage til at sikre, at den dansksproglige udvikling hos kommunens tosprogede småbørn hjælpes bedst muligt på vej, så de ved skolestart har så godt et dansk som muligt. Dette gøres gennem løbende vejledning, sprogvurderinger, understøttende materialer samt opsamling og formidling af ny viden. Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration får derfor en central opgave i at understøtte kommunens dagtilbud i at omsætte og implementere de udvalgte fokusområder til praksis. Se nærmere beskrivelse af indhold og organisering af den kommunale understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede børn i dagtilbud i denne pjece: Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede børn. Workshop I foråret 2016 afholdes en workshop, hvor daginstitutionerne fra projektet fortæller og viser kommunes øvrige daginstitutionerne, hvordan de har arbejdet med hhv. dialogisk læsning, de understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. 5

6 På denne workshop lægges der op til mulighed for at danne partnerskaber mellem projektinstitutioner og øvrige institutioner, hvor man eksempelvis kan besøge hinanden og give sparring. Kompetencecenteret indkalder lederne fra de 4 deltagende institutioner samt en repræsentant fra Børn og Familie til at planlægge denne workshop i februar 16. Ledelsens opgave Lederen sætter ambitiøse og klare mål for det tosprogede barns trivsel og sproglige udvikling. Lederen sikrer en organisering og struktur, der muliggør at pædagoger med faglig indsigt i dansk som andetsprog har tid og rammer til at arbejde med tosprogede børn med behov for sprogstimulering i mindre grupper. Erfaringerne i projektet har vist, at ledelsen spiller en afgørende rolle i at sikre, at dagtilbuddets tosprogede børn med et vurderet behov indgår i et målrettet og struktureret sprogstimuleringsforløb af høj kvalitet. Anbefalinger: Ledelsen har et særligt fokus på: At der afsættes tid til det pædagogiske personale til at udarbejde en sproghandleplan med udgangspunkt i sproglige læringsmål for det tosprogede barn med et vurderet behov for sprogstimulering. At understøtte medarbejdernes arbejde ved at følge op, tilbyde sparring og sætte fokus på opgaven i forbindelse med fællesmøder og afdelingsmøder. At afsætte tid til videndeling, når pædagogiske medarbejdere har deltaget i kurser, vejledningsforløb, netværksmøder med fokus på øget læring til gavn for alle medarbejdere. At medarbejderne har mulighed for at kvalificere sig til det sprogpædagogiske arbejde med tosprogede børn, bl.a. ved deltagelse i kurser, netværksmøder og vejledning med tosprogsvejlederne fra Kompetencer for Integration. Målstyring og brug af data i dagtilbud/kommunalt Alle tosprogede 3 årige og 5 årige tosprogede børn sprogvurderes i Silkeborg af en kommunal tosprogsvejleder via Rambøll sprog. Der udarbejdes sproghandleplaner for alle tosprogede børn med et behov for en fokuseret eller særlig indsats, hvoraf fremgår sproglige læringsmål, der løbende bliver evalueret på faste vejledningsmøder i dagtilbuddene. 6

7 Det enkelte dagtilbud planlægger med sproglige læringsmål og evaluering af de aktiviteter, der finder sted. Nyt tiltag for at understøtte forankring En gang årligt arrangerer den lokale tosprogsvejleder opsamlingsmøde vedr. sprogvurderinger af tosprogede kommende skolestartere. På mødet deltager den lokalt tilknyttede tosprogsvejleder, daginstitutionsleder og sprogansvarlige pædagog; møderne kan holdes klyngevis i områder med få tosprogede børn. På mødet belyses fælles træk ved de sprogvurderinger, der er lavet, for at få øje på om der skal justeres i daginstitutionens praksis for arbejdet med sprog. Eksempelvis kan det være, at flere i en børnegruppe har en begrænset sprogforståelse, hvilket kan give anledning til at fokusere på netop det for de børn, der fortsat er i daginstitutionen. På møderne gøres ligeledes status i forhold til at nå de opstillede kommunale mål for resultater af sprogvurderingerne. Endelig er der også fokus på målstyring og opfølgning på data kommunalt i den nedsatte styregruppe samt på et årligt møde med lederne i dagtilbuddene se koordinering og opfølgning på den kommunale indsats. Sammenhæng med kommunens øvrige indsatser Samarbejde på tværs på ledelsesniveau Der eksisterer en tværgående kommunal samarbejdsgruppe på ledelsesniveau vedr. sprog på 0-6 årsområdet (PPR, Børn- og Familieafdelingen og Kompetencecenter for Integration). Denne gruppe mødes en gang månedligt, hvor arbejdet med forebyggende sprogindsatser i forhold til sprog koordineres og drøftes. Se pjece: Samarbejde om kommunens generelle og forebyggende indsatser: I tilknytning til udarbejdelse af denne forankringsplan målrettet tosprogede børn har ovenstående samarbejdsgruppe fået til opgave at udarbejde en kommunal plan for arbejdet med sprog målrettet ALLE 0-10 årige børn som led i en tidlig forebyggende indsats. Denne plans indhold vil naturligt komme til at få betydning også for tosprogede børns sproglige udvikling, og der må forventes en efterfølgende koordinering /justering af forankringsplanen for tosprogede alt efter indholdet i den kommende plan målrettet ALLE børn. Nøglepersonsgruppe Endvidere eksisterer der en kommunal nøglepersongruppe. Nøglepersonsgruppen er en tværgående tænketank. Deres opgave er på et overordnet kommunalt niveau at drøfte udfordringer, kommende indsatser, nyeste viden på sprogområdet samt behovet for kompetenceudvikling. Nøglepersonsgruppen er bredt repræsenteret og består af en sprogpædagog fra en institution, en sundhedsplejerske, en pædagogisk leder fra dagplejen, to tale-hørekonsulenter, en tosprogsvejleder, den ledende tale-hørekonsulent fra PPR, lederen af Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration samt den pædagogiske udviklingskonsulent fra Børne- og Familieafdelingen. Kommunalt netværk for sprogansvarlige 7

8 Endelig har kommunen et kommunalt netværk for sprogansvarlige repræsenteret ved alle kommunens dagtilbud (med fokus på både etsprogede og tosprogede småbørn), hvor bl.a. centrale områder fra Sprogpakken sættes på dagsordenen med henblik på inspiration til praksis. Dette netværk er et centralt forum for kommunal understøttelse af sprogarbejdet i dagtilbuddene målrettet alle børn. Sprogpjecer I forbindelse med udmøntning af kommunens sprog- og læsestrategi er der blevet udarbejdet to kommunale pjecer med viden og konkret vejledning til udvikling af Sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og Sprog- og læsefærdigheder hos 3-5 årige børn. Disse pjecer har fokus på alle børns sprogudvikling (forebyggende og tidlig indsats), men indeholder tillige særlige afsnit med anbefalinger til arbejdet med tosprogede børns sproglige udvikling på andetsproget herunder modersmålets betydning som en ressource i sprogarbejdet. Se pjecerne: 0-2 årige: årige: Kuffertprojekt Som led i et tværgående kommunalt projekt i tidlig inddragelse af forældre som en væsentlig ressource i deres barns sproglige udvikling er et kuffertprojekt på vej til at blive realiseret i foråret Formålet med initiativet er tidligt i børnenes liv (fra 8 mdr.) at give forældre i Silkeborg Kommune konkrete sprogstimulerende materialer til at understøtte barnets sproglige udvikling (sprogpakker). Sprogpakkerne gives i takt med, at barnets sprog udvikler sig (aldersbestemt), således at indholdet i sprogpakkerne er relevant og givende for barnets videre udvikling. Målgruppen for projektet er som udgangspunkt udvalgte 0-6-årige børn i Silkeborg Kommune. Familierne skal modtage sprogstimulerende materialer på forskellige tidspunkter i barnets liv fra 8 mdr. til 3 år. Sprogpakkerne vil være rettet mod alle tosprogede børn, samt etnisk danske børn med fokuserede og særlige sproglige behov. Efter 3 år vil børnehaverne kunne udlåne materialerne til familier med børn med sproglige udfordringer. Dette projekt er tænkt som en blivende indsats, således at forældre tidligt og indtil skolestart inddrages i at være væsentlige aktører i deres barns sproglige udvikling og betragtes dermed som et vigtigt led i at nå de opstillede kommunale mål i forankringsplanen. Mål og indsatser på skoleområdet Det overordnede mål er, at gabet mellem etsprogede og tosprogede elevers læsestandpunkt i slutningen af anden klasse reduceres. For de 2 skoler, der har været med fra projektets start, er effektmålet følgende: 8

9 Ved slutningen af skoleåret 2014/2015 placerer 60 % af skolens tosprogede elever (født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test (er opnået) Ved slutningen af skoleåret 2016/2017 placerer 70 % af skolens tosprogede elever (født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test Ved slutningen af skoleåret 2018/2019 placerer 80 % af skolens tosprogede elever (født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test For alle skoler i kommunen er effektmålet følgende: Ved slutningen af skoleåret 2017/2018 placerer 60 % af skolernes tosprogede elever (født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test Ved slutningen af skoleåret 2019/2020 placerer 70 % af skolernes tosprogede elever (født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test Ved slutningen af skoleåret 2020/2022 placerer 80 % af skolernes tosprogede elever(født i DK) sig i middel eller derover i dansk/læsning - obligatoriske nationale test Indsatser, vi ønsker at sprede til alle skoler Udvikling af gode sprog- og læsekompetencer i indskolingen Alle tosprogede elever skal helt fra begyndelsen af skoleforløbet gives en bevidst opmærksomhed med henblik på udvikling af en god sprog- og læseforståelse. I begynderundervisningen i læsning medtænkes sproglig udvikling ved systematisk at tilrettelægge undervisningen i tre faser med fokus på før-under-efter sprog- og læseaktiviteter i mødet med tekster og nye emner. Lærer og pædagog samarbejder om den tidlige sprog- og læseudvikling. Det er veldokumenteret, at der er betydelige udfordringer forbundet med at sikre tosprogede børn gode sprog- og læsekompetencer på andetsproget. Den gode udvikling af tosprogede elevers sprog- og læsefærdigheder kræver en bevidst opmærksomhed på bestemte områder bl.a. et eksplicit arbejde med ordforråd, forforståelse og brug af læseforståelsesstrategier. Tager man i undervisningen højde for og differentierer på disse områder, vil tosprogede børn kunne tilegne sig gode sprog- og læsefærdigheder på linje med deres etsprogede jævnaldrende. Undersøgelser viser fx, at mange tosprogede børn er teknisk dygtige læsere, men ofte læser uden at forstå indholdet. Ordforrådets omfang er bl.a. en væsentlig faktor for at kunne lære at læse med forståelse. Hvis man ikke behersker det sprog, man lærer at læse på, er der stor risiko for, at læsningen reduceres til en ren afkodningskompetence. Det er derfor vigtigt at være ekstraordinært opmærksom på de tosprogede elevers sprog- og læseforståelse helt fra begyndelsen af skoleforløbet! Den tosprogede elev skal på en og samme gang lære sproget, lære om sproget og lære gennem sproget i al skolens undervisning også i begynderlæsningen. Det er et givent læringsvilkår for eleven, og det fordrer, at 9

10 underviseren forholder sig til nogle bestemte elementer i det flersprogede læringsmiljø. Disse elementer tilgodeses ved i tilrettelæggelse af sprog- og læseundervisningen at planlægge undervisningen med et særligt fokus på læseprocessens 3 faser: Før- under og efter læsning. Redskaber til praksis I projektet er der i tilknytning til ovenstående mål blevet udarbejdet et kompendium med konkrete værktøjer til arbejdet med en systematisk tilgang i sprog- og læseundervisningen med fokus på før- under og efter sprog- og læseaktiviteter. Dette kompendium vil indgå som et inspirationsmateriale i forbindelse med spredning af viden og praksis til opgaven se kompendium: Endvidere er der til at understøtte dette arbejde udarbejdet en kommunal pjece, der fremhæver de væsentligste elementer, der har betydning for, at skolens tosprogede elever opnår gode sprog- og læsekompetencer helt fra o. klasse. Et gennemgående element i denne pjece er at tænke i en før- under efter fase i tilrettelæggelse af sprog- læseundervisningen. Se pjece: Spredning af viden Kommunal understøttelse Kompetencecenter for integration har som kerneopgave at understøtte kommunens skoler med integrationsfremmende initiativer for børn og unge med dansk som andetsprog. Kompetencecenteret har derfor en central opgave i at sprede viden og understøtte alle kommunens skoler i at udmønte målene til praksis se Kompetencecenterets hjemmeside: Spredning af viden vil foregå i følgende fora: Kommunens kommunale netværk for lærere i DSA: Her vil arbejdet med den kommunale pjeces anbefalinger blive udfoldet og understøttet med konkrete værktøjer. I forbindelse med et kursusforløb i vejlederfunktionen i denne gruppe i skoleåret 16/17 vil arbejdet med sprog og læsning blive temaet, der skal tænkes ind i processen, når aktioner på skolerne skal afprøves. Teams fra skoler med et mindre antal tosprogede inviteres ind på kompetencecenteret Anbefalinger fra den kommunale pjece udfoldes og understøttes med konkrete læremidler/kompendium med værktøjer til før-under-efter samt Sølystskolens sprog- og læsehandleplan, der har et særligt fokus på tosprogede elevers læringsbehov. Her kan ansatte i Kompetencecenteret blive inviteret ud på skolerne til sparring i forbindelse med aftalte aktioner. 10

11 Samarbejde med kommunens læsekonsulenter og det kommunale netværk for læsevejledere er et centralt forum i forhold til at præsentere kompendiet og den kommunale pjece om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling og i det hele taget at drøfte hele kommunens tosprogede elever med fokus på sprog og læsning på andetsproget. Skolernes læsevejledere har således en væsentlig rolle ift. at omsætte den kommunale pjece om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling og skabe fokus på før-under-efter læsning i praksis på den enkelte skole. Mere specifikt planlægges der med: En gang årligt deltager Kompetencecenter for Integration i læsevejledernetværket. Her præsenteres og drøftes data for tosprogedes læsning og nyeste viden på området deles. Ledelsens opgave: Lederen skal sikre, at der er høje forventninger og sættes ambitiøse mål for det tosprogede barns sprog- og læseudvikling helt fra begyndelsen af skoleforløbet. Erfaringerne i projektet har vist, at ledelsen spiller en afgørende rolle i at sikre, at skolens tosprogede elever med et vurderet behov modtager den nødvendige indsats i eller uden for undervisningen. Anbefalinger: Ledelsen skal sikre: At viden og anbefalinger fra børnehaven bliver afsæt for det videre arbejde med det tosprogede barns sprog- og læsekompetencer At skolen har en plan for regelmæssig evaluering af de tosprogede elevers sprog- og læsefærdigheder. At der kontinuerligt følges op på resultaterne i sprogvurderingen på 0. årgang og på læsekonferencerne med henblik på udarbejdelse af en sprog- og læsehandleplan for elever med behov At der opstilles sproglige læringsmål og at der evalueres på disse for elever med et vurderet behov At fritidsdelenes rolle medtænkes i planlægningen af sprog- og læseudviklingen At der gives sparring og vejledning i forhold til teamets arbejde med klassens tosprogede elevers sprogog læsekompetencer evt. med inddragelse af Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration. Målstyring og brug af data på skoler/kommunalt Alle elever på 0. årgang sprogvurderes med inddragelse af Rambøll Sprog, hvilket gør det muligt at få indblik i de udfordringer, der måtte være på skolerne. 11

12 Af den kommunale sprog- og læsestrategi fremgår det: At der foretages årlige læseprøver af eleverne i 1. og 2. årgang. Kommunens læsekonsulenter indsamler og analyserer disse læseresultater. Tosprogede børns læseresultater vurderes særskilt med henblik på indsats i dansk som andetsprog. Her er det planen, at kompetencecenteret fremover indgår i et mere formelt samarbejde med kommunens læsekonsulenter med henblik på opfølgning (se ovenfor under Spredning af viden). Der udarbejde en procedure for dette samarbejde, så centeret kan understøtte skoler med behov i forhold til læsning på andetsproget. I forbindelse med udarbejdelse af skolernes kvalitetsrapport, stilles der endvidere i de kommunale lærings- og udviklingsmål et spørgsmål til skolerne om, hvordan den enkelte skole arbejder strategisk med afsæt i læseresultaterne for først og anden årgang for eleverne. Et udviklingsområde vil her være at få medtænkt sprogvurderingerne på 0. årgang i de kommunale udviklings- og læringsmål med henblik på tidlig indsats og gerne med et særskilt fokus på de tosprogede børn. Endvidere vil det være oplagt at få de opstillede effektmål for kommunens tosprogede elevers læsetandpunkt, som de fremgår af denne forankringsplan, medtænkt i de kommunale lærings- og udviklingsmål. Der aftales et møde med skoleafdelingen i forbindelse med revidering af de kommunale udviklings- og læringsmål for at drøfte denne mulighed Kompetencecenteret kontakter skoleafdelingen i januar I projektet har Langsøskolen udarbejdet en systematik i forhold til drøftelse af den enkelte elev på klassekonferencer som man kan lade sig inspirere af for at holde fokus på elever med et vurderet behov, se bilag 1. Sammenhæng i overgang viden om barnet går videre læringskontinuitet Skole og dagtilbud samarbejder om procedurer og rammer for, hvordan der sikres sammenhæng og kontinuitet i det tosprogede barns læring ved overgang til skole. Resultaterne af sprogvurderingen før skolestart samt en beskrivelse af barnets evt. fortsatte sproglige behov overleveres skriftligt og ledsages mundtligt i et møde mellem dagtilbud og skole. Skolen udarbejder en handleplan for den tosprogede skolestarter med behov for supplerende undervisning i DSA, som tager afsæt i resultater af sprogvurderinger samt de opridsede anbefalinger til det fortsatte sprogarbejde i skolen. Skolen sikrer, at forældre til nye tosprogede skolestartere får indsigt i skolesystemet. Ved skolestart har det tosprogede barn allerede gjort sig mange, men også vidt forskellige erfaringer med sproget herunder skriftsproget. Undervisningen skal være en kvalificeret videreudvikling og konsolidering af de færdigheder, den enkelte møder med i skolen, og undervisningsdifferentiering er væsentligt for, at det kan lykkes. 12

13 Der er altså tale om en fortsat indsats dvs. en fortsættelse af arbejdet med barnets dansksproglige udvikling, der har fundet sted i daginstitutionen og i hjemmet. For at sikre, at det enkelte barn føler sig kompetent ved mødet med skolen, og at der videreudvikles på de kompetencer og evt. behov, barnet allerede har, skal skole og daginstitution arbejde tæt sammen om at skabe læringskontinuitet og sammenhæng i det, der arbejdes med i daginstitution og skole. Dette indebærer bl.a., at den pædagogiske praksis i dagtilbud og skole drøftes, at viden om det enkelte barns sproglige udvikling formidles, og at denne viden anvendes i skolen. I projektet er det blevet tydeligt, at den skriftlige overlevering har styrket den faglige tilgang til overleveringen; at man går fra hvad man synes til at beskrive hvad barnet kan og skal arbejde videre med. Der har derfor været arbejdet med et skiftligt materiale ledsaget af en mundtlig overlevering. Som resultat af projektet har deltagerne bl.a. udviklet et årshjul for samarbejdet og aktiviteterne samt et skriftligt overleveringsmateriale, der kommer omkring væsentlige vidensområder, skolen bør kende ved mødet med barnet. Her har der bl.a. været fokus på såvel barnets sproglige kompetencer, som trivsel og inddragelse af forældrenes udsagn om deres barns tanker og behov. I projektet har vi anvendt vedlagte overleveringsmateriale, se bilag 2 Koordinering og opfølgning på den kommunale indsats For at følge op på de kommunale mål for opgaven fastholdes den eksisterende styregruppe samt arbejdsgrupperne på ledelsesniveau for de 4 deltagende dagtilbud og de 2 skoler med Kompetencecenteret som tovholder og ansvarlig for mødeindkaldelse samt udarbejdelse af dagsorden. Kompetencecenteret udarbejder et årshjul for møderne, samt procedure for indhentning af data i skole- og dagtilbudsregi. Årshjulet sendes ud hvert år første gang januar 16. Fremadrettet ultimo maj hvert år. Det lokale projekt: Der afholdes følgende møder for de deltagende institutioner og skoler: 2 gange årligt mødes ledere fra dagtilbuddene (et møde i foråret og et i efteråret) 2 gange årligt mødes ledere fra skolerne (1 møde i foråret og et i efteråret) 2 gange årligt mødes ledere fra dagtilbud og skole (et møde i foråret og et i efteråret) På møderne er der bl.a. fokus på følgende emner: Status på arbejdet med forankringsplanen Gennemgang af data i forhold til de opstillede mål, når de er tilgængelige (data i forbindelse med 5- årsvurderingen, sprogvurdering på 0. årgang samt resultater af national test på 2. årgang) Sparring i forhold til evt. udfordringer samt behov for kommunal understøttelse Videndeling og sparring i forhold til nyeste viden på området. Det kommunale projekt: 13

14 Der afholdes 2 styregruppemøder (et i forår og et i efterår) med fokus på: Status på data/målopfyldelse Status på arbejdet med lokale forankringsplaner Status på arbejdet med den kommunale forankringsplan Kompetenceopbygning Koordinering af kommunale indsatser Som et nyt tiltag afholder Kompetencecenteret i samarbejde med Børn- og Familieafdelingen et årligt møde for daglige ledere i dagtilbud i efteråret. Dette møde finder sted umiddelbart inden styregruppemøde i efteråret: Mødets indhold: Status på data/målopfyldelse Status på arbejdet med den kommunale forankringsplan Kompetenceopbygning Koordinering af kommunale indsatser Udfordringer/behov og justeringer i forhold til arbejdet med tosprogede børn. 1 gang årligt drøftes status på forankringsplanen med følgegruppe til Kompetencecenteret, der består af skoleledere og pædagogiske ledere fra de skoler i kommunen, der har flest tosprogede elever. Mødets indhold: Status på målopfyldelse Status på arbejdet med den kommunale forankringsplan Kompetenceopbygning Koordinering af kommunale indsatser Udfordringer/behov og justeringer i forhold til arbejdet med tosprogede elever. Præsentation af forankringsplanen/kommunikationsplatform I februar 2016 afholdes et styregruppemøde, hvor det tages stilling til, hvornår og på hvilken måde forankringsplanen præsenteres for kommunens ledere i dagtilbud og skoler. Lige nu er det tanken, at der gives en orientering om forankringsplanen til Børne- og Ungeudvalget, på et skoleledermøde, et dagtilbudsledermøde, de faglige netværk, via skoleafdelingens nyhedsbrev, kompetencecenterets hjemmeside, udarbejdelse af plakater med Silkeborg lukker gabet med fokus på highlights i denne plan. Kompetencegrundlag for at nå målene for kommunens tosprogede børn og elever 14

15 I kommunen har vi mange dagtilbud og skoler med et mindre antal tosprogede og få med et større antal, hvilket betyder at kompetenceniveauet skal have et tilpasset og realistisk omfang i forhold til efteruddannelse. For nogle dagtilbud og skoler vil det derfor være tilstrækkeligt med en ressourceperson/sprogansvarlig med en vejlederfunktion, mens der i andre dagtilbud/skoler er brug for, at alle pædagoger/lærere har et minimum af kompetencer til at medtænke dansk som andetsprog i den pædagogiske praksis/almenundervisningen. Kompetenceniveau efter 2 dagtilbudstyper: A. Dagtilbud med få tosprogede børn (15 børn eller derunder) Bliver som udgangspunkt understøttet af Kompetencecenteret Det kan anbefales at have en sprogansvarlig med kompetencer på diplomniveau i DSA pr. institution Der udbydes kurser om tosprogethed og andetsprogstilegnelse 1 gang årligt af Kompetencecenter for Integration, som man kan melde sig til Kurser/fyraftensmøder ydes til hele personalet i et dagtilbud eller en klynge på baggrund af efterspørgsel. B. Dagtilbud med mere end 15 tosprogede børn 1-2 sprogansvarlige med kompetencer på diplomniveau i dansk som andetsprog Alle pædagoger i disse dagtilbud har viden om andetsprogstilegnelse (min.15 timer) Der udbydes kurser om tosprogethed og andetsprogstilegnelse 1 gang årligt af Kompetencecenter for Integration, som man kan melde sig til Kurser/fyraftensmøder ydes til hele personalet i et dagtilbud eller en klynge på baggrund af efterspørgsel. I marts 2016 foretages der en afdækning af kompetenceniveauet på alle institutioner med mere end 15 tosprogede børn med henblik på planlægning af efteruddannelse. Kompetenceniveau efter 4 skoletyper: A. Skoler med få tosprogede elever (10 elever eller derunder) Bliver som udgangspunkt understøttet af Kompetencecenteret På sigt er det et ønske at uddanne 1 ressourcelærer til hver skole på diplomniveau i DSA B. Skoler med 5-10 % tosprogede elever: 1-2 ressourcelærere med kompetencer på linjefags- eller diplomniveau i DSA samt vejledningskompetencer Fast deltagelse i det kommunale netværk C. Skoler med 10 % og derover tosprogede elever: En ressourcelærer i hver afdeling og en ressourcepædagog i fritidsdelen med kompetencer på linjefags- eller diplomniveau i DSA 15

16 Alle lærere på disse skoler har et 20 timers kursus i DSA som en dimension i undervisningen det, der relaterer sig til det obligatoriske område i Fælles Mål: Sproglig udvikling Fast deltagelse i det kommunale netværk D. Skoler med modtagelsesklasser: En modtagelsesklasselærer skal have særlige kompetencer helst kompetencer på linjefagseller diplomniveau i DSA men minimum 50 timers kursus i basisdansk En ressourcelærer med kompetencer på linjefags- eller diplomniveau i DSA på det trin, man har m-klasseelever Alle lærere på det trin, man har m-klasseelever, har et 20 timers kursus i DSA som en dimension i undervisningen det, der relaterer sig til det obligatoriske område i Fælles Mål: Sproglig udvikling Fast deltagelse i kommunalt netværk I februar 2016 foretages der en afdækning af kompetenceniveauet på alle skoler med henblik på planlægning af efteruddannelse. Øvrige planer i forhold til kapacitetsopbygning på skoleområdet: Kommunalt netværk i DSA: Får kursus i vejlederfunktionen skoleåret 16/17-2 dage og 2 eftermiddage 18 timer Vis hvad du kan sprogvurdering kursus udbydes til alle skoler - 12 timer Afsluttende kommentarer I samarbejdsprojektet med læringskonsulenterne har hovedindsatsen rettet sig mod to områder: Sprog og faglighed i dagtilbud og skole samt Sammenhæng i overgang fra dagtilbud og skole. Forældresamarbejde har således ikke stået som et særligt fokusområde, men ikke desto mindre er dette område opfattet som et særdeles vigtigt område både i samarbejde om barnets sproglige udvikling og i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole og indgår i det hele taget som led i de lokale forankringsplaner. Dagtilbuddene og skolerne i samarbejdsprojektet har bl.a. deltaget i en kursusrække vedr. det ressourceorienterede forældresamarbejde udbudt af MBUL. Her er et potentiale for udvikling, som vil indgå i udarbejdelse af en handleplan målrettet alle børn i kommunen. Ovenstående plan kalder på en række møder og initiativer, som er beskrevet i et årshjul for 2016 se bilag 3. Januar

17 På vegne af styregruppen, Silkeborg Kommune Projektleder, Joan Hellqvist Madsen 17