Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde.

Transkript

1 Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde. af ekstern konsulent, journalist og cand. mag. i kultur og formidling. Pernille Larsen.

2 Indholdsfortegnelse Mamma Mia Internationale Mødregrupper i Danmark...3 Et integrationsprojekt i babylifthøjde...3 Integration går begge veje...4 Forandringsteorien som redskab til dokumentation...5 Integrationsfilosofien i Mamma Mia...6 Målgruppe og problemstillinger...6 Virkninger...7 Resultater...7 Aktiviteter...7 Organisatoriske forudsætninger...8 Ressourcer...8 Indikatorer på Mamma Mias succes...10 Næsten alle mødre svarer ja til internationale mødregrupper...11 Mamma Mia har skærpet blikket for kvinders ligheder på tværs af kulturer...12 Værtinder og neutrale lokaler en succes...12 Oplæg har givet et fælles samtalegrundlag...13 Værtinder på tværs af kulturer en succes...13 Sundhedsplejersker ønsker at Mamma Mia gøres permanent...14 Litteraturhenvisninger...15

3 Mamma Mia Internationale Mødregrupper i Danmark Mamma Mia Internationale Mødregrupper i Danmark er et pilotprojekt; opfundet og iværksat af Anne Sophie Nickel, der er bosat lidt uden for Svendborg, uddannet lærer og mor til tre nu voksne adoptivbørn. Projektet er det første af sin art nogensinde i Danmark, og midlerne til projektet fra Integrationsministeriet pulje Kvindeinitiativet nydanske kvinders ressourcer i fokus har Anne- Sophie Nickel i løbet af de sidste to år brugt på at iværksætte internationale mødregrupper i samarbejde med sundhedsplejersker i diverse kommuner først i Svendborg, sidenhen i Odense, Fredericia, Vejen, Haderslev og Hillerød og Helsingør. Flere byer melder sig fortsat løbende med ønsket om at etablere internationale mødregrupper. Blandt andre ønsker Albertslund en gruppe, ligesom der er etableret kontakt til både Esbjerg og Viborg. Denne evalueringsrapport sigter mod at lave en kortlægning af: 1. Hvordan Mamma Mia med forandringsteorien som metodisk redskab har været organiseret og tilrettelagt 2. Hvilken integrationsfilosofi der ligger bag Mamma Mia som projekt - og endelig 3. Hvilke indikatorer der er på, at projektet er lykkedes. Indikatorerne baserer sig på et omfattende datamateriale bestående hovedsaligt af besvarelser fra mødre, som har deltaget i projektet. Præsentation af datamaterialet findes på side 3. Evalueringen er opbygget efter ovenstående tredelte struktur, og det er derfor først i slutningen af evalueringen, at datamaterialet analyseres indgående. Et integrationsprojekt i babylifthøjde Anne-Sophie Nickel har fulgt arbejdet i alle mødregrupper på tæt hold, og som hun har nævnt flere gange, baserer ideen om Mamma Mia sig på, at integration i Danmark må begynde i babyliftshøjde. Projektet er således båret frem af en grundholdning til, at én af vejene til bedre og mere vellykket integration må gå igennem kvinder og deres børn i håbet om, at de herigennem vil kunne finde et fælles udgangspunkt og identitetsgrundlag på tværs af sprog, kultur og religion. Som integrationsprojekt læner Mamma Mia sig dermed op af flere veldokumenterede undersøgelser, der 3

4 netop påpeger, at når kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er godt integrerede, så klarer deres børn sig også bedre i skolen, på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet 1. Integration går begge veje Når det er sagt, så har det været - og er fortsat - vigtigt for Anne-Sophie Nickel at understrege, at projektets idegrundlag ikke alene bygger på vigtigheden af, at udenlandske kvinder i samspil med deres børn bliver bedre integrerede i det danske samfund, men også at danske kvinder i stigende grad udviser en større velvilje til i deres livsverden at interagere og leve i tættere, daglig mellemmenneskelig kontakt med udenlandske kvinder. Et skrækscenarium ville være, hvis vi kom til at leve i et parallelsamfund, som i USA, siger Anne-Sophie Nickel. Hun mener derfor, at det er vigtigt at understrege, som hun blandt andet har gjort det i Integrationsministeriets nyhedsmagasin, NYIDANMARK, at integration må gå begge veje. Mamma Mia må altså i høj grad opfattes som et projekt, hvor både danske og udenlandske kvinder i fællesskab har skullet bidrage og medvirke til, at det danske samfund bliver et samfund, der på bedre vis magter at håndtere de multikulturelle udfordringer, det konstant møder Jeg deltager i en international mødregruppe, fordi jeg også selv gerne vil møde kvinder fra andre kulturer end min egen. Jeg har oplevet at vi som mødre også er ens selvom vi kommer fra forskellige kulturer Ja/enig nej/uenig Ja/enig nej/uenig 1 Magasinet Kvindeprogrammet, artiklen Nydanske kvinders ressourcer i fokus, udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, januar Se artiklen Mangfoldige mødre leger bedst, artikel bragt i Integrationsministeriets nyhedsmagasin, Ny i Danmark, januar

5 Forandringsteorien som redskab til dokumentation Indeværende rapport vil på de følgende sider gå analytisk til værks for på systematisk vis at få en viden om den praksis, der har fungeret omkring projektet Mamma Mia Internationale mødregrupper i Danmark. Den metodiske tilgang til evalueringen tager udgangspunkt i forandringsteorien, der ønskes anvendt som dokumentationsredskab af frivilligt socialt arbejde i Danmark. Måden, som forandringsteorien anvendes på i indeværende evaluering, baserer sig på håndbogen Viden og Virkning en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde 3, der blev udgivet i Ganske kort og overordnet skitseret tager forandringsteorien udgangspunkt i, at man bl.a. ved hjælp af parameteret virkninger (langsigtede mål) opstiller en skitsering og reflektering af, hvad det er, man på lang sigt ønsker at opnå med sit projekt. Dette indebærer, at man samtidig opstiller en skitsering af, hvordan man tilrettelægger vejen til dette mål via parameteret aktiviteter. Ifølge forandringsteorien skal man slutteligt udarbejde nogle indikatorer, som handler om at udvikle en målbar dokumentation af, hvordan ens projekt har fungeret og forløbet. Indikatorerne i denne evaluering baserer sig på et datamateriale, som Mamma Mia har udviklet i samarbejde med en ekstern konsulent Pernille Larsen, der er uddannet journalist og cand. mag. i Kultur og Formidling. Datamaterialet består af i alt 39 evalueringsskemaer, der er besvaret af både danske og etnisk danske mødre, som har deltaget i en af Mamma Mias internationale mødregrupper. Desuden omfatter datamaterialet 12 spørgeskemabesvarelser af såkaldte værtinder, idet en central filosofi i projektet har været, at der til alle mødregrupper har været tilknyttet to værtinder med henholdsvis dansk og udenlandsk baggrund. Endelig foreligger der også spørgeskemabesvarelser fra to tilfældigt udvalgt sundhedsplejersker, der har visiteret mødre til projektet. 3 Håndbogen er udarbejdet af Morten Frederiksen og Mette Hjære og udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde 5

6 Integrationsfilosofien i Mamma Mia Dokumentationen omkring den integrationsfilosofi, der knytter sig til projektet Mamma Mia Internationale mødregrupper i Danmark, vil i dette afsnit fremlægges og skitseres i relation til de forskellige parametre, som forandringsteorien bygger på. Som en central del af evalueringen redegøres der derfor i det følgende for disse parametre: 1. Målgruppe og problemstilling 2. Virkninger 3. Resultater 4. Aktiviteter 5. Organisatoriske forudsætninger 6. Ressourcer Målgruppe og problemstillinger Mamma Mia Internationale mødregrupper i Danmark bygger som tidligere nævnt på en integrationsfilosofi, der handler om, at det ikke kun er udenlandske kvinder, som udgør et problem i forhold til at integrere sig i det danske samfund. Også danske kvinder/mødre udgør et problem, idet de ofte segmenterer sig i livsstilsorienterede enklaver og etablerer mødregrupper med kvinder, som udelukkende ligner dem selv, både hvad angår uddannelse og sociale tilhørsforhold. Jeg har fået nye venner og mit eget pølsedanskerliv er blevet sat i perspektiv svarer en mor i Mamma Mia på spørgeskemaspørgsmålet: Hvad har været det allerbedste for dig ved at være i en international mødregruppe? Erfaringer viser, at udenlandske kvinder, der begynder i danske mødregrupper, ofte falder fra, fordi de føler sig isoleret og udenfor på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Dette faktum understøttes blandt andet af en rundspørge foretaget af Integrationsministeriets nyhedsmagasin NYIDANMARK, hvor man har talt med sundhedsplejen på Nørrebro i København, I Århus Vest og i Esbjerg 4. 4 Se artiklen Nydanske mødre er ikke med i mødregrupper, Integrationsministeriets nyhedsmagasin NYIDANMARK, januar

7 Mamma Mia må derfor betragtes som et integrationsprojekt, der i høj grad forsøger at bryde med denne gængse og meget segmenterede måde, som danske mødregrupper fungerer på i dagens Danmark. Målgruppen i Mamma Mia udgøres derfor både af danske og udenlandske kvinder med en intention om, at de skal mødes som ligeværdige parter i et kulturelt mangfoldigt rum. Virkninger Virkningerne af projektet, det langsigtede mål, er overordnet set at skabe bedre integration danske og udenlandske kvinder imellem. Hertil hører et implicit håb om, at de kvinder, som via Mamma Mia har fået et kendskab til hinanden og dannet venskaber, vil fortsætte med - på tværs af kulturer - at danne private og sociale relationer i deres livsverdener. Resultater Med fokus på moderskabet er det således hensigten, at Mamma Mia skal skabe integrationsresultater i den forstand, at kvinderne i de internationale mødregrupper skal opnå en fællesskabsfølelse, der går på tværs af sproglige, kulturelle og religiøse baggrunde. Resultaterne skal opnås i den fysiske kontekst, der udgøres af den internationale mødregruppe, som den enkelte kvinde deltager i Jeg har fået mere forståelse for kvinder, der har en anden kultur end jeg selv har Ja/enig nej/uenig Aktiviteter De konkrete aktiviteter, som har fundet sted for at opnå ovenfor skitserede integrationsfilosofi, har bestået af etableringen af internationale mødregrupper, der i udgangspunktet har haft medlemmer. I grupperne har der været lige mange danske og udenlandske kvinder. De 7

8 mødregrupper, som er blevet etableret rundt omkring i Danmark, har fast mødtes hver 14. dag, undtaget grupperne i Odense, der mødes hver uge. Organisatoriske forudsætninger Den organisatoriske ramme for alle mødregrupperne har været et fælles neutralt mødested i den pågældende by, hvor den internationale mødregruppe har haft hjemme eksempelvis et frivilligcenter eller lign. Som en fast del af programmet har der på de første 6 møder været en oplægsholder, som har holdt et relevant foredrag i relation til emnet at være mor i Danmark Jeg er glad for, at vi har m ødtesi lokaler ude i byen frem for i vores egne hjem. Ja/enig nej/uenig De mødregrupper, som indtil videre er blevet etableret rundt omkring i Danmark, har hver anden uge mødtes et par timer, hvor samværet har været rammesat i form af to værtinder - en dansk og en udenlandsk kvinde - hvis fornemmeste opgave har været at få mødrene til at føle sig trygge, afslappede og hjemme. Værtinderne har således haft den vigtige sociale funktion, at de har skullet sørge for, at alle kvinder har følt sig som en integreret del af gruppen; at de er blevet set, hørt og lyttet til. Værtinderne har også sørget for kaffe, the og lidt at spise, ligesom de har klaret det praktiske omkring de fornødne remedier til alle babyerne. Ressourcer Ifølge forandringsteorien består parameteret ressourcer i at præcisere, hvilke ressourcer der skal til for at gennemføre den konkrete aktivitet. Det være sig eksempelvis penge, faciliteter og bemanding. I forbindelse med etableringen af de internationale mødregrupper rundt omkring i Danmark har det været altafgørende for projektleder Anne-Sophie Nickel at skaffe gode og passende lokaler til alle mødregrupperne samt kompetente tovholdere og frivillige, der har haft lyst til at påtage sig opgaven som værtinder. Hertil kommer, at der også har skullet findes oplægsholdere, som uden honorar har villet påtage sig rollen som foredragsholder. Dette ressourcekrav er blevet opfyldt ved alle mødregrupperne. 8

9 Nedenstående liste indeholder alle de ressourcekrav, der skal opfyldes for at den enkelte mødregruppe fungerer: 1. Der kræves en tovholder i form af en centerleder i den pågældende by, hvor mødregruppen skal etableres. Centerlederen skal sørge for, at der er et egnet lokale, som mødrene kan mødes i hver anden uge. 2. Der skal herefter skaffes to værtinder til hver gruppe. En dansk og en udenlandsk kvinde. 3. Værtinderne og tovholderen skal herpå udstyres med et formidlingsmateriale, som består af foldere, logo og pressemeddelelse, der skal distribueres og gøres synlig i den enkelte by. Værtinderne får ligeledes en manual, med beskrivelse af deres egne, tovholderens og mødregruppedeltagernes roller og alle dokumenter, de har brug for for at udføre deres opgave. Manualen indeholder også en logbog, hvor de kan skrive om mødregruppens forløb. 4. Der skal samtidig findes seks oplægsholdere til de seks første møder i hver gruppe. Oplægsholderne giver et lille foredrag i relation til det at være mor i Danmark. Typisk er værtinderne med til at skaffe oplægsholderne. Gyvel og Mary er værtinder i Mamma Mia 9

10 Indikatorer på Mamma Mias succes Sidste del af denne evalueringsrapport vil fokusere på indikatorerne for, i hvor høj grad Mamma Mia ser ud til at væres lykkedes som integrationsprojekt. Som tidligere nævnt vil indikatoranalysen basere sig på i alt 53 spørgeskemabesvarelser, hvoraf 39 er besvaret af mødre, 12 af værtinder og 2 af sundhedsplejersker. Spørgeskemaerne til de tre adspurgte grupper har været udformet forskelligt. Mødrene er altså ikke blevet spurgt om det samme som værtinderne og så fremdeles. I forhold til spørgeskemaernes validitet er de naturligvis udfyldt anonymt for at sikre så ærlige besvarelser som muligt. Dog har mødrene skullet opgive nationalitet, da det har været vigtigt for analysen at kunne skelne mellem danske og udenlandske kvinder. Spørgeskemaerne er forsøgt udformet så enkelt som muligt, da mange af de udenlandske kvinder formodedes at have svært ved at skulle formulere lange svar. Mange af svarene har derfor været afkrydsningssvar. Spørgeskemaerne er udarbejdet på en måde, der sigter mod at give nogle vigtige indikatorer på: 1. Hvorfor den enkelte kvinde valgte en international mødregruppe 2. Hvorvidt hun ønsker at fortsætte med sin mødregruppe og eventuelt komme i en ny af slagsen, hvis hun får flere børn. 3. Hvorvidt hun har opnået en holdningsændring til kvinder med en anden kulturbaggrund 4. Hvordan hendes syn på ideen om værtinder og oplægsholdere har vist sig at være 5. Hvordan danske og udenlandske kvinder har oplevet at skulle samarbejde omkring det at være værtinder sammen. De udenlandske kvinder har også skullet ytre sig om, hvorvidt de er blevet bedre til at tale dansk, ligesom de har skullet tage stilling til, om de føler sig mere hjemme i Danmark, end før de begyndte i mødregruppen Jeg er blevet bedre til at tale dansk (kun udenlandske mødre) Ja/enig nej/uenig 1

11 Næsten alle mødre svarer ja til internationale mødregrupper Der tegner sig et meget vellykket og positivt billede af Mamma Mia som integrationsprojekt, når man gennemgår spørgeskemaerne analytisk. Et første praj herom fremkommer ved, at alle adspurgte kvinder på nær to, både danske og Ville du have lyst til at vælge en international mødregruppe, hvis du får flere børn? Ja/enig nej/uenig udenlandske, i spørgeskemaerne har svaret ja til, at de ville have lyst til at vælge en international mødregruppe igen, hvis de fik flere børn. Dette særdeles positive resultat skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at de danske kvinder, som har valgt at indgå i en international mødregruppe, må formodes i forvejen at være åbent indstillet over for andre kulturer. Mange af de danske kvinder har svaret i lighed med nedenstående citat af en dansk kvinde til spørgsmålet om, hvorfor hun valgte en international mødregruppe: Jeg er lærer og har arbejdet med integration. Derfor ville jeg gerne møde mødre med en anden baggrund end min. Jeg er også med i en almindelig dansk mødregruppe, men vi er meget ens. Anskuet fra de udenlandske kvinders synspunkt kan man sige, at de danske kvinder ser ud til at have formået at få de udenlandske kvinder til at føle sig godt tilpas, siden også alle udenlandske kvinder har svaret ja til, at de fremover gerne vil deltage i en international mødregruppe. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at størsteparten af de udenlandske kvinder samtidig har svaret ja til, at de føler sig mere hjemme i Danmark, end før de startede i deres internationale mødregruppe. 1

12 Mamma Mia har skærpet blikket for kvinders ligheder på tværs af kulturer Ovenstående positive billede understøttes i høj grad af, at stort set alle adspurgte mødre samtidig har svaret ja til, at de har fået mere forståelse for kvinder, der har en anden kultur end dem selv, efter de er startet i Mamma Mia. De samme kvinder har samtidig svaret ja til, at de har fået øjnene op for, at kvinder faktisk på mange punkter er ens trods kulturforskelle. I forlængelse heraf viser analysen af spørgeskemaerne ydermere, at de internationale mødregrupper i høj grad også har haft en vigtig social funktion; især de udenlandske kvinder, der også stort set alle har svaret ja til, at de har fået nye venner. Værtinder og neutrale lokaler en succes Stort set alle kvinder har ligeledes svaret ja til, at de har været rigtig glade for princippet med at have værtinder tilknyttet mødregrupperne. Ikke mindst fordi værtinderne ifølge mødrene har været gode til at: Jeg har fået nye venner Ja/enig nej/uenig.få alle til at føle sig hjemme holde snakken i gang og.sørge for hyggen, kaffe og lidt at spise Især de udenlandske kvinder giver i spørgeskemabesvarelserne indtryk af, at de har været meget trygge ved værtinderne, som har sørget for, at man som mor ikke blot blev en tilskuer på sidelinjen. Også de udenlandske kvinder, som har deltaget som værtinder under mødregrupperne svarer i tråd hermed, at det har givet dem et personligt og socialt løft at komme ud blandt andre kvinder og føle, at de udfyldte en betydningsfuld rolle. Et flertal af både de danske og de udenlandske kvinder har samtidig givet udtryk for, at det har været dejligt afstressende og befriende ikke at skulle lægge hjem til mødregruppens besøg, og at det har skabt nogle andre lige forudsætninger at mødes på neutral grund. Dog svarer mange af de selvsamme kvinder, at de har været så glade for deres mødregruppe, at de ønsker at fortsætte i den, også selv om det fremover skulle blive i hinandens private hjem. I forbindelse hermed svarer mange af kvinderne, at de allerede har planlagt at fortsætte med at mødes. 1

13 Oplæg har givet et fælles samtalegrundlag Spørgeskemabesvarelserne giver også et meget positivt indtryk af de foredragsholdere, som under hvert møde har holdt et oplæg i relation til emnet at være mor i Danmark. I mødregrupperne har der blandt andet været oplæg fra sundhedsplejersker, tandlæger og sexologer. Flere kvinder har i besvarelserne givet udtryk for, at det har været skønt også at få nogle faglige input i mødet med sin mødregruppe. Blandt andet siger en dansk kvinde: Jeg valgte en international mødregruppe, fordi det var en spændende mulighed for at møde mødre fra hele verden og udvide min vennekreds, men jeg valgte den også, fordi jeg på den måde også fik nogle muligheder for at høre nogle spændende foredrag Værtinder på tværs af kulturer en succes En vigtig sidegevinst ved Mamma Mia som integrationsprojekt har været, at danske og udenlandske kvinder har været tvunget til at indgå i et tæt samarbejde som værtinder. Ifølge værtindernes evalueringsbesvarelser har denne ide været en stor succes. Samtlige værtinder svarer, at de har lært meget af hende, som de har været værtinde med, at det har været frugtbart at have en at samarbejde med, ligesom de udenlandske værtinder har fået erfaring med, hvad det vil sige at deltage i foreningslivet i Danmark. En værtinde med et Mamma Mia barn. 1

14 Sundhedsplejersker ønsker at Mamma Mia gøres permanent Som et sidste led i evalueringen er to sundhedsplejersker i henholdsvis Odense og Svendborg ligeledes blevet interviewet om deres holdning til projektet. Sundhedsplejerskerne konkluderer, at Mamma Mia som projekt har været særdeles vellykket, fordi mange af de udenlandske kvinder normalt ikke kommer ud, efter at de har født. De mødre, som sundhedsplejerskerne har haft kontakt til, giver netop udtryk for, at de har oplevet en stor personlig gevinst ved at få et socialt liv i samspil med deres barn. Sundhedsplejersken mener derfor, at det ville være fantastisk, hvis Mamma Mia blev et permanent tilbud i kommunalt regi! På spørgsmålet Hvilke tilbagemeldinger har du fået fra de udenlandske kvinder, når du har spurgt til deres oplevelser af at være i en international mødregruppe? svarer en sundhedsplejerske: De er meget glade for det. En har takket mig mange gange fordi jeg har henvist hende Mamma Mia gruppe i det boligsociale område Byparken i Svendborg. 1

15 Litteraturhenvisninger Frederiksen, Morten og Hjære, Mette, 2009, Viden og Virkning en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde, udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde Kvindeprogrammet, januar 2010, nyhedsbrev udgivet af Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration. NYIDANMARK, januar 2010, nyhedsmagasin udgivet af Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration Alma og Christian er snart 4 år. De har lært hinanden at kende i Mamma Mia da de var babyer. Frivilligcenter Sydfyn - Kontakt mellem Mennesker Toldbodvej 5, 5700 Svendborg Tlf.: eller mammamia@kontaktmellemmennesker.dk 1