Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde."

Transkript

1 Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde. af ekstern konsulent, journalist og cand. mag. i kultur og formidling. Pernille Larsen.

2 Indholdsfortegnelse Mamma Mia Internationale Mødregrupper i Danmark...3 Et integrationsprojekt i babylifthøjde...3 Integration går begge veje...4 Forandringsteorien som redskab til dokumentation...5 Integrationsfilosofien i Mamma Mia...6 Målgruppe og problemstillinger...6 Virkninger...7 Resultater...7 Aktiviteter...7 Organisatoriske forudsætninger...8 Ressourcer...8 Indikatorer på Mamma Mias succes...10 Næsten alle mødre svarer ja til internationale mødregrupper...11 Mamma Mia har skærpet blikket for kvinders ligheder på tværs af kulturer...12 Værtinder og neutrale lokaler en succes...12 Oplæg har givet et fælles samtalegrundlag...13 Værtinder på tværs af kulturer en succes...13 Sundhedsplejersker ønsker at Mamma Mia gøres permanent...14 Litteraturhenvisninger...15

3 Mamma Mia Internationale Mødregrupper i Danmark Mamma Mia Internationale Mødregrupper i Danmark er et pilotprojekt; opfundet og iværksat af Anne Sophie Nickel, der er bosat lidt uden for Svendborg, uddannet lærer og mor til tre nu voksne adoptivbørn. Projektet er det første af sin art nogensinde i Danmark, og midlerne til projektet fra Integrationsministeriet pulje Kvindeinitiativet nydanske kvinders ressourcer i fokus har Anne- Sophie Nickel i løbet af de sidste to år brugt på at iværksætte internationale mødregrupper i samarbejde med sundhedsplejersker i diverse kommuner først i Svendborg, sidenhen i Odense, Fredericia, Vejen, Haderslev og Hillerød og Helsingør. Flere byer melder sig fortsat løbende med ønsket om at etablere internationale mødregrupper. Blandt andre ønsker Albertslund en gruppe, ligesom der er etableret kontakt til både Esbjerg og Viborg. Denne evalueringsrapport sigter mod at lave en kortlægning af: 1. Hvordan Mamma Mia med forandringsteorien som metodisk redskab har været organiseret og tilrettelagt 2. Hvilken integrationsfilosofi der ligger bag Mamma Mia som projekt - og endelig 3. Hvilke indikatorer der er på, at projektet er lykkedes. Indikatorerne baserer sig på et omfattende datamateriale bestående hovedsaligt af besvarelser fra mødre, som har deltaget i projektet. Præsentation af datamaterialet findes på side 3. Evalueringen er opbygget efter ovenstående tredelte struktur, og det er derfor først i slutningen af evalueringen, at datamaterialet analyseres indgående. Et integrationsprojekt i babylifthøjde Anne-Sophie Nickel har fulgt arbejdet i alle mødregrupper på tæt hold, og som hun har nævnt flere gange, baserer ideen om Mamma Mia sig på, at integration i Danmark må begynde i babyliftshøjde. Projektet er således båret frem af en grundholdning til, at én af vejene til bedre og mere vellykket integration må gå igennem kvinder og deres børn i håbet om, at de herigennem vil kunne finde et fælles udgangspunkt og identitetsgrundlag på tværs af sprog, kultur og religion. Som integrationsprojekt læner Mamma Mia sig dermed op af flere veldokumenterede undersøgelser, der 3

4 netop påpeger, at når kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er godt integrerede, så klarer deres børn sig også bedre i skolen, på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet 1. Integration går begge veje Når det er sagt, så har det været - og er fortsat - vigtigt for Anne-Sophie Nickel at understrege, at projektets idegrundlag ikke alene bygger på vigtigheden af, at udenlandske kvinder i samspil med deres børn bliver bedre integrerede i det danske samfund, men også at danske kvinder i stigende grad udviser en større velvilje til i deres livsverden at interagere og leve i tættere, daglig mellemmenneskelig kontakt med udenlandske kvinder. Et skrækscenarium ville være, hvis vi kom til at leve i et parallelsamfund, som i USA, siger Anne-Sophie Nickel. Hun mener derfor, at det er vigtigt at understrege, som hun blandt andet har gjort det i Integrationsministeriets nyhedsmagasin, NYIDANMARK, at integration må gå begge veje. Mamma Mia må altså i høj grad opfattes som et projekt, hvor både danske og udenlandske kvinder i fællesskab har skullet bidrage og medvirke til, at det danske samfund bliver et samfund, der på bedre vis magter at håndtere de multikulturelle udfordringer, det konstant møder Jeg deltager i en international mødregruppe, fordi jeg også selv gerne vil møde kvinder fra andre kulturer end min egen. Jeg har oplevet at vi som mødre også er ens selvom vi kommer fra forskellige kulturer Ja/enig nej/uenig Ja/enig nej/uenig 1 Magasinet Kvindeprogrammet, artiklen Nydanske kvinders ressourcer i fokus, udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, januar Se artiklen Mangfoldige mødre leger bedst, artikel bragt i Integrationsministeriets nyhedsmagasin, Ny i Danmark, januar

5 Forandringsteorien som redskab til dokumentation Indeværende rapport vil på de følgende sider gå analytisk til værks for på systematisk vis at få en viden om den praksis, der har fungeret omkring projektet Mamma Mia Internationale mødregrupper i Danmark. Den metodiske tilgang til evalueringen tager udgangspunkt i forandringsteorien, der ønskes anvendt som dokumentationsredskab af frivilligt socialt arbejde i Danmark. Måden, som forandringsteorien anvendes på i indeværende evaluering, baserer sig på håndbogen Viden og Virkning en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde 3, der blev udgivet i Ganske kort og overordnet skitseret tager forandringsteorien udgangspunkt i, at man bl.a. ved hjælp af parameteret virkninger (langsigtede mål) opstiller en skitsering og reflektering af, hvad det er, man på lang sigt ønsker at opnå med sit projekt. Dette indebærer, at man samtidig opstiller en skitsering af, hvordan man tilrettelægger vejen til dette mål via parameteret aktiviteter. Ifølge forandringsteorien skal man slutteligt udarbejde nogle indikatorer, som handler om at udvikle en målbar dokumentation af, hvordan ens projekt har fungeret og forløbet. Indikatorerne i denne evaluering baserer sig på et datamateriale, som Mamma Mia har udviklet i samarbejde med en ekstern konsulent Pernille Larsen, der er uddannet journalist og cand. mag. i Kultur og Formidling. Datamaterialet består af i alt 39 evalueringsskemaer, der er besvaret af både danske og etnisk danske mødre, som har deltaget i en af Mamma Mias internationale mødregrupper. Desuden omfatter datamaterialet 12 spørgeskemabesvarelser af såkaldte værtinder, idet en central filosofi i projektet har været, at der til alle mødregrupper har været tilknyttet to værtinder med henholdsvis dansk og udenlandsk baggrund. Endelig foreligger der også spørgeskemabesvarelser fra to tilfældigt udvalgt sundhedsplejersker, der har visiteret mødre til projektet. 3 Håndbogen er udarbejdet af Morten Frederiksen og Mette Hjære og udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde 5

6 Integrationsfilosofien i Mamma Mia Dokumentationen omkring den integrationsfilosofi, der knytter sig til projektet Mamma Mia Internationale mødregrupper i Danmark, vil i dette afsnit fremlægges og skitseres i relation til de forskellige parametre, som forandringsteorien bygger på. Som en central del af evalueringen redegøres der derfor i det følgende for disse parametre: 1. Målgruppe og problemstilling 2. Virkninger 3. Resultater 4. Aktiviteter 5. Organisatoriske forudsætninger 6. Ressourcer Målgruppe og problemstillinger Mamma Mia Internationale mødregrupper i Danmark bygger som tidligere nævnt på en integrationsfilosofi, der handler om, at det ikke kun er udenlandske kvinder, som udgør et problem i forhold til at integrere sig i det danske samfund. Også danske kvinder/mødre udgør et problem, idet de ofte segmenterer sig i livsstilsorienterede enklaver og etablerer mødregrupper med kvinder, som udelukkende ligner dem selv, både hvad angår uddannelse og sociale tilhørsforhold. Jeg har fået nye venner og mit eget pølsedanskerliv er blevet sat i perspektiv svarer en mor i Mamma Mia på spørgeskemaspørgsmålet: Hvad har været det allerbedste for dig ved at være i en international mødregruppe? Erfaringer viser, at udenlandske kvinder, der begynder i danske mødregrupper, ofte falder fra, fordi de føler sig isoleret og udenfor på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Dette faktum understøttes blandt andet af en rundspørge foretaget af Integrationsministeriets nyhedsmagasin NYIDANMARK, hvor man har talt med sundhedsplejen på Nørrebro i København, I Århus Vest og i Esbjerg 4. 4 Se artiklen Nydanske mødre er ikke med i mødregrupper, Integrationsministeriets nyhedsmagasin NYIDANMARK, januar

7 Mamma Mia må derfor betragtes som et integrationsprojekt, der i høj grad forsøger at bryde med denne gængse og meget segmenterede måde, som danske mødregrupper fungerer på i dagens Danmark. Målgruppen i Mamma Mia udgøres derfor både af danske og udenlandske kvinder med en intention om, at de skal mødes som ligeværdige parter i et kulturelt mangfoldigt rum. Virkninger Virkningerne af projektet, det langsigtede mål, er overordnet set at skabe bedre integration danske og udenlandske kvinder imellem. Hertil hører et implicit håb om, at de kvinder, som via Mamma Mia har fået et kendskab til hinanden og dannet venskaber, vil fortsætte med - på tværs af kulturer - at danne private og sociale relationer i deres livsverdener. Resultater Med fokus på moderskabet er det således hensigten, at Mamma Mia skal skabe integrationsresultater i den forstand, at kvinderne i de internationale mødregrupper skal opnå en fællesskabsfølelse, der går på tværs af sproglige, kulturelle og religiøse baggrunde. Resultaterne skal opnås i den fysiske kontekst, der udgøres af den internationale mødregruppe, som den enkelte kvinde deltager i Jeg har fået mere forståelse for kvinder, der har en anden kultur end jeg selv har Ja/enig nej/uenig Aktiviteter De konkrete aktiviteter, som har fundet sted for at opnå ovenfor skitserede integrationsfilosofi, har bestået af etableringen af internationale mødregrupper, der i udgangspunktet har haft medlemmer. I grupperne har der været lige mange danske og udenlandske kvinder. De 7

8 mødregrupper, som er blevet etableret rundt omkring i Danmark, har fast mødtes hver 14. dag, undtaget grupperne i Odense, der mødes hver uge. Organisatoriske forudsætninger Den organisatoriske ramme for alle mødregrupperne har været et fælles neutralt mødested i den pågældende by, hvor den internationale mødregruppe har haft hjemme eksempelvis et frivilligcenter eller lign. Som en fast del af programmet har der på de første 6 møder været en oplægsholder, som har holdt et relevant foredrag i relation til emnet at være mor i Danmark Jeg er glad for, at vi har m ødtesi lokaler ude i byen frem for i vores egne hjem. Ja/enig nej/uenig De mødregrupper, som indtil videre er blevet etableret rundt omkring i Danmark, har hver anden uge mødtes et par timer, hvor samværet har været rammesat i form af to værtinder - en dansk og en udenlandsk kvinde - hvis fornemmeste opgave har været at få mødrene til at føle sig trygge, afslappede og hjemme. Værtinderne har således haft den vigtige sociale funktion, at de har skullet sørge for, at alle kvinder har følt sig som en integreret del af gruppen; at de er blevet set, hørt og lyttet til. Værtinderne har også sørget for kaffe, the og lidt at spise, ligesom de har klaret det praktiske omkring de fornødne remedier til alle babyerne. Ressourcer Ifølge forandringsteorien består parameteret ressourcer i at præcisere, hvilke ressourcer der skal til for at gennemføre den konkrete aktivitet. Det være sig eksempelvis penge, faciliteter og bemanding. I forbindelse med etableringen af de internationale mødregrupper rundt omkring i Danmark har det været altafgørende for projektleder Anne-Sophie Nickel at skaffe gode og passende lokaler til alle mødregrupperne samt kompetente tovholdere og frivillige, der har haft lyst til at påtage sig opgaven som værtinder. Hertil kommer, at der også har skullet findes oplægsholdere, som uden honorar har villet påtage sig rollen som foredragsholder. Dette ressourcekrav er blevet opfyldt ved alle mødregrupperne. 8

9 Nedenstående liste indeholder alle de ressourcekrav, der skal opfyldes for at den enkelte mødregruppe fungerer: 1. Der kræves en tovholder i form af en centerleder i den pågældende by, hvor mødregruppen skal etableres. Centerlederen skal sørge for, at der er et egnet lokale, som mødrene kan mødes i hver anden uge. 2. Der skal herefter skaffes to værtinder til hver gruppe. En dansk og en udenlandsk kvinde. 3. Værtinderne og tovholderen skal herpå udstyres med et formidlingsmateriale, som består af foldere, logo og pressemeddelelse, der skal distribueres og gøres synlig i den enkelte by. Værtinderne får ligeledes en manual, med beskrivelse af deres egne, tovholderens og mødregruppedeltagernes roller og alle dokumenter, de har brug for for at udføre deres opgave. Manualen indeholder også en logbog, hvor de kan skrive om mødregruppens forløb. 4. Der skal samtidig findes seks oplægsholdere til de seks første møder i hver gruppe. Oplægsholderne giver et lille foredrag i relation til det at være mor i Danmark. Typisk er værtinderne med til at skaffe oplægsholderne. Gyvel og Mary er værtinder i Mamma Mia 9

10 Indikatorer på Mamma Mias succes Sidste del af denne evalueringsrapport vil fokusere på indikatorerne for, i hvor høj grad Mamma Mia ser ud til at væres lykkedes som integrationsprojekt. Som tidligere nævnt vil indikatoranalysen basere sig på i alt 53 spørgeskemabesvarelser, hvoraf 39 er besvaret af mødre, 12 af værtinder og 2 af sundhedsplejersker. Spørgeskemaerne til de tre adspurgte grupper har været udformet forskelligt. Mødrene er altså ikke blevet spurgt om det samme som værtinderne og så fremdeles. I forhold til spørgeskemaernes validitet er de naturligvis udfyldt anonymt for at sikre så ærlige besvarelser som muligt. Dog har mødrene skullet opgive nationalitet, da det har været vigtigt for analysen at kunne skelne mellem danske og udenlandske kvinder. Spørgeskemaerne er forsøgt udformet så enkelt som muligt, da mange af de udenlandske kvinder formodedes at have svært ved at skulle formulere lange svar. Mange af svarene har derfor været afkrydsningssvar. Spørgeskemaerne er udarbejdet på en måde, der sigter mod at give nogle vigtige indikatorer på: 1. Hvorfor den enkelte kvinde valgte en international mødregruppe 2. Hvorvidt hun ønsker at fortsætte med sin mødregruppe og eventuelt komme i en ny af slagsen, hvis hun får flere børn. 3. Hvorvidt hun har opnået en holdningsændring til kvinder med en anden kulturbaggrund 4. Hvordan hendes syn på ideen om værtinder og oplægsholdere har vist sig at være 5. Hvordan danske og udenlandske kvinder har oplevet at skulle samarbejde omkring det at være værtinder sammen. De udenlandske kvinder har også skullet ytre sig om, hvorvidt de er blevet bedre til at tale dansk, ligesom de har skullet tage stilling til, om de føler sig mere hjemme i Danmark, end før de begyndte i mødregruppen Jeg er blevet bedre til at tale dansk (kun udenlandske mødre) Ja/enig nej/uenig 1

11 Næsten alle mødre svarer ja til internationale mødregrupper Der tegner sig et meget vellykket og positivt billede af Mamma Mia som integrationsprojekt, når man gennemgår spørgeskemaerne analytisk. Et første praj herom fremkommer ved, at alle adspurgte kvinder på nær to, både danske og Ville du have lyst til at vælge en international mødregruppe, hvis du får flere børn? Ja/enig nej/uenig udenlandske, i spørgeskemaerne har svaret ja til, at de ville have lyst til at vælge en international mødregruppe igen, hvis de fik flere børn. Dette særdeles positive resultat skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at de danske kvinder, som har valgt at indgå i en international mødregruppe, må formodes i forvejen at være åbent indstillet over for andre kulturer. Mange af de danske kvinder har svaret i lighed med nedenstående citat af en dansk kvinde til spørgsmålet om, hvorfor hun valgte en international mødregruppe: Jeg er lærer og har arbejdet med integration. Derfor ville jeg gerne møde mødre med en anden baggrund end min. Jeg er også med i en almindelig dansk mødregruppe, men vi er meget ens. Anskuet fra de udenlandske kvinders synspunkt kan man sige, at de danske kvinder ser ud til at have formået at få de udenlandske kvinder til at føle sig godt tilpas, siden også alle udenlandske kvinder har svaret ja til, at de fremover gerne vil deltage i en international mødregruppe. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at størsteparten af de udenlandske kvinder samtidig har svaret ja til, at de føler sig mere hjemme i Danmark, end før de startede i deres internationale mødregruppe. 1

12 Mamma Mia har skærpet blikket for kvinders ligheder på tværs af kulturer Ovenstående positive billede understøttes i høj grad af, at stort set alle adspurgte mødre samtidig har svaret ja til, at de har fået mere forståelse for kvinder, der har en anden kultur end dem selv, efter de er startet i Mamma Mia. De samme kvinder har samtidig svaret ja til, at de har fået øjnene op for, at kvinder faktisk på mange punkter er ens trods kulturforskelle. I forlængelse heraf viser analysen af spørgeskemaerne ydermere, at de internationale mødregrupper i høj grad også har haft en vigtig social funktion; især de udenlandske kvinder, der også stort set alle har svaret ja til, at de har fået nye venner. Værtinder og neutrale lokaler en succes Stort set alle kvinder har ligeledes svaret ja til, at de har været rigtig glade for princippet med at have værtinder tilknyttet mødregrupperne. Ikke mindst fordi værtinderne ifølge mødrene har været gode til at: Jeg har fået nye venner Ja/enig nej/uenig.få alle til at føle sig hjemme holde snakken i gang og.sørge for hyggen, kaffe og lidt at spise Især de udenlandske kvinder giver i spørgeskemabesvarelserne indtryk af, at de har været meget trygge ved værtinderne, som har sørget for, at man som mor ikke blot blev en tilskuer på sidelinjen. Også de udenlandske kvinder, som har deltaget som værtinder under mødregrupperne svarer i tråd hermed, at det har givet dem et personligt og socialt løft at komme ud blandt andre kvinder og føle, at de udfyldte en betydningsfuld rolle. Et flertal af både de danske og de udenlandske kvinder har samtidig givet udtryk for, at det har været dejligt afstressende og befriende ikke at skulle lægge hjem til mødregruppens besøg, og at det har skabt nogle andre lige forudsætninger at mødes på neutral grund. Dog svarer mange af de selvsamme kvinder, at de har været så glade for deres mødregruppe, at de ønsker at fortsætte i den, også selv om det fremover skulle blive i hinandens private hjem. I forbindelse hermed svarer mange af kvinderne, at de allerede har planlagt at fortsætte med at mødes. 1

13 Oplæg har givet et fælles samtalegrundlag Spørgeskemabesvarelserne giver også et meget positivt indtryk af de foredragsholdere, som under hvert møde har holdt et oplæg i relation til emnet at være mor i Danmark. I mødregrupperne har der blandt andet været oplæg fra sundhedsplejersker, tandlæger og sexologer. Flere kvinder har i besvarelserne givet udtryk for, at det har været skønt også at få nogle faglige input i mødet med sin mødregruppe. Blandt andet siger en dansk kvinde: Jeg valgte en international mødregruppe, fordi det var en spændende mulighed for at møde mødre fra hele verden og udvide min vennekreds, men jeg valgte den også, fordi jeg på den måde også fik nogle muligheder for at høre nogle spændende foredrag Værtinder på tværs af kulturer en succes En vigtig sidegevinst ved Mamma Mia som integrationsprojekt har været, at danske og udenlandske kvinder har været tvunget til at indgå i et tæt samarbejde som værtinder. Ifølge værtindernes evalueringsbesvarelser har denne ide været en stor succes. Samtlige værtinder svarer, at de har lært meget af hende, som de har været værtinde med, at det har været frugtbart at have en at samarbejde med, ligesom de udenlandske værtinder har fået erfaring med, hvad det vil sige at deltage i foreningslivet i Danmark. En værtinde med et Mamma Mia barn. 1

14 Sundhedsplejersker ønsker at Mamma Mia gøres permanent Som et sidste led i evalueringen er to sundhedsplejersker i henholdsvis Odense og Svendborg ligeledes blevet interviewet om deres holdning til projektet. Sundhedsplejerskerne konkluderer, at Mamma Mia som projekt har været særdeles vellykket, fordi mange af de udenlandske kvinder normalt ikke kommer ud, efter at de har født. De mødre, som sundhedsplejerskerne har haft kontakt til, giver netop udtryk for, at de har oplevet en stor personlig gevinst ved at få et socialt liv i samspil med deres barn. Sundhedsplejersken mener derfor, at det ville være fantastisk, hvis Mamma Mia blev et permanent tilbud i kommunalt regi! På spørgsmålet Hvilke tilbagemeldinger har du fået fra de udenlandske kvinder, når du har spurgt til deres oplevelser af at være i en international mødregruppe? svarer en sundhedsplejerske: De er meget glade for det. En har takket mig mange gange fordi jeg har henvist hende Mamma Mia gruppe i det boligsociale område Byparken i Svendborg. 1

15 Litteraturhenvisninger Frederiksen, Morten og Hjære, Mette, 2009, Viden og Virkning en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde, udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde Kvindeprogrammet, januar 2010, nyhedsbrev udgivet af Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration. NYIDANMARK, januar 2010, nyhedsmagasin udgivet af Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration Alma og Christian er snart 4 år. De har lært hinanden at kende i Mamma Mia da de var babyer. Frivilligcenter Sydfyn - Kontakt mellem Mennesker Toldbodvej 5, 5700 Svendborg Tlf.: eller

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen

Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen V/ Lisbeth Hansen og Line Balvig-Phillips, Teori og Metodecentret, UCC www.teoriogmetode.dk Dagens program 12.55

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune 1 Evaluering af projekt Ung Mor et gruppetilbud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Udarbejdet i juni 2015 af Vejen Kommune

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

STATUS 2015. Familienetværket. Røde Kors JANUAR 2016. rødekors.dk

STATUS 2015. Familienetværket. Røde Kors JANUAR 2016. rødekors.dk STATUS 2015 JANUAR 2016 Familienetværket Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 43 familienetværk i 38 Røde Kors afdelinger... 4 Aktiviteterne i Røde Kors familienetværk... 6 De lokale familienetværk

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 26. oktober 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Denne indstilling omhandler et forslag til etablering af en 2-årig

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Til Karin Storgaard. Sagsnr

Til Karin Storgaard. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT Til Karin Storgaard Besvarelse af spørgsmål fra Karin Storgaard (O) vedrørende forvaltningen samarbejde med kommunens sundhedsplejersker

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

NYHEDSBREV. sige velkommen til:

NYHEDSBREV. sige velkommen til: FORÅR FOR BYDELSMØDRENE Solens varme nydes i Bydelsmødrenes Landssekretariat i København. Foran vinduet blomstrer et japansk kirsebærtræ. Når vinden tager i grenene, flyver små, hvide blade dansende rundt

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

KVALITATIV EVALUERING

KVALITATIV EVALUERING KVALITATIV EVALUERING af Sundhedsplejens tilbud til sårbare mødre Nylandsgruppen Udarbejdet af Jane Vejen Boniface, antropolog Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune Juni 2014 Layout og tryk: Skole.5087 07.2014

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Mentorskab på arbejdspladsen

Mentorskab på arbejdspladsen Fra sidemand til mentor Hvad er er Mentorskab? Bruges i i mange sammenhænge - på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sportsforeninger, blandt iværksættere, mv. Mentorordning på arbejdspladser, socialt

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Indstilling. Permanentgørelse af Fars Legestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Permanentgørelse af Fars Legestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 11. maj 2010 Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume Det blev på byrådsmødet den 5. december 2007 besluttet at etablere en

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 07-11-2010 2 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere