UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNEL- SEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNEL- SEN"

Transkript

1 Til KL og FOA Dokumenttype Rapport Dato Februar 2011 UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNEL- SEN

2 UNDERSØGELSE AF FRAFALD BLANDT ELEVER PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN INDHOLD 1. Indledning Læsevejledning 4 2. Personlige problemstillinger, støtte og opfølgning på uddannelsen Personlige problemstillinger hos en del af eleverne gør, at mange elever oplever et behov for støtte og opfølgning på uddannelsen Eleverne er motiverede for deres uddannelse, men de har forskellige forventninger til og forudsætninger for uddannelsen 7 3. Skolerelaterede forhold Sammenhæng mellem skole og praktik i SOSU-uddannelsen 9 4. Praktikrelaterede forhold Praktikstedets håndtering af en differentieret elevgruppe Praktikvejledernes betydning for fastholdelse Praktikforberedelsen og elevernes oplevelse af praksischok Betydningen af elevernes oplevelse af at være en del praktikpladsen og at få tilstrækkelig støtte i praktikperioden 17 BILAG Bilag 1: Metodebilag Separat bilag: Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelsen Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 1. INDLEDNING Rambøll har på opdrag fra KL og FOA gennemført en undersøgelse af frafald blandt elever på social- og sundhedsuddannelsen (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent). Formålet med undersøgelsen er ikke at gentage eksisterende frafaldsundersøgelser, men derimod at gå i dybden med udvalgte temaer og hypoteser. Der findes i dag en ganske omfattende viden om både elevrelaterede årsager til og institutionsrelaterede indsatser mod frafald på erhvervsuddannelser generelt og SOSU-uddannelsen specifikt. En gennemgang af litteraturen fra 2004 peger på, at der som regel er flere årsager, der tilsammen gør, at en elev falder fra. 1 Samme litteraturgennemgang peger derudover på, at de praktikrelaterede problemer vejer tungest i relation til frafald på SOSU-uddannelsen i samtlige af de undersøgelser, der indgår i litteraturgennemgangen. Kommunernes praktikansvarliges indflydelse og rolle i forhold til at fastholde eleverne på social- og sundhedsuddannelsen udgør dog en blind vinkel i den efterhånden omfangsrige litteratur om frafald 2. Det overordnede fokus for undersøgelsen er derfor at afdække, hvad de praktikansvarlige i kommunerne kan gøre i forbindelse med praktikken i forhold til at imødegå frafald. Denne blinde vinkel, markeret med blåt i figuren nedenfor, udgør således genstandsfeltet for undersøgelsen. Det bør dog bemærkes, at udvalgte elev- og skolerelaterede forhold indgår i undersøgelsen, idet de vurderes at være særlig relevante i forhold til de praktikansvarliges indsats for at imødegå frafald i praktikken. Rambøll har desuden søgt at afdække de positive historier, dvs. identificeret initiativer fra kommunernes side, der medvirker til at fastholde SOSU-eleverne på uddannelsen. Dette med henblik på at understøtte kommunernes fremadrettede indsats for at fastholde eleverne på SOSU-uddannelsen. 1 Bøtker Pedersen (2004): Social-og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. 2 Se fx: Jensen og Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge?, AKF. Jensen og Jensen (2005): Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?, SFI. Danmarks Evaluerings Institut (2001): Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Undersøgelse af en uddannelse i forandring. SOSU-Lederforeningen (2010): Elevfastholdelse i praktikken. En evaluering af social- og sundhedsskolernes brug af trepartsmidlerne i 2008 og Center for Ungdomsforskning/RUC (2004): Ude i virkeligheden læringsrum i to uddannelsers praktikforløb. Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler, AKF. Larsen, Lene ( ): Det bedste af det vi kan fastholdelse af elever i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. 1. og 2. delrapport omhandler hhv. grundforløbet og hjælperuddannelsen, mens 3. delrapport omhandler assistentuddannelsen, RUC. Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted; Anne Katrine Kamstrup; Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de gode skoler. AKF Working paper, 2009(13), AKF. Jensen, Torben Pilegaard; Helle Bendix Lauritzen og Britt Larsen (2010): Social- og sundhedsansattes veje på arbejdsmarkedet. AKF Rapport, AKF. Andersen (2006): Analyse af frafald på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne.

4 2 Undersøgelsen er struktureret i forhold til to faser: 1. Den hypotesegenererende nde fase, hvor Rambøll med afsæt i den eksisterende litteratur og in- terview med udvalgte ressourcepersoner udviklede en liste af hypoteser om de elev-, praktik- og skolerelaterede forhold, der har særlig betydning for frafald i praktikperioden (se tabellen nedenfor). 2. Den hypoteseafprøvende fase, hvor Rambøll afprøvede og udforskede de udviklede hypoteser ved hjælp af en bred vifte af datakilder: o Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på SOSU-uddannelsen (frafaldne og igang- værende) o Telefoninterview med elever på SOSU-uddannelsen (frafaldne og igangværende) o Telefoninterview med uddannelsesvejledere på 10 social- og sundhedsskoler o Casestudier i tre kommuner med interview med kommunens uddannelsesansvarlige, daglige ledere fra praktiksteder, praktikvejledere, elever og én sagsbehandler fra jobcentret. En mere detaljeret beskrivelse af dataindsamlingsaktiviteterne i undersøgelsen fremgår af bilag 1. Rambøll har med afsæt i det tilvejebragte datagrundlag uddybet og udforsket de allerede kendte årsagssammenhænge og med afsæt i hypoteserne gransket, hvad der skaber risiko for eller reelt udløser frafald i forbindelse med praktikken.. I tabellen nedenfor er hypoteserne koblet med un- dersøgelsens konklusioner.

5 3 Hypotese Personlige problemstillinger hos en del af eleverne gør, at mange elever oplever et behov for støtte og opfølgning på uddannelsen. En del af eleverne er ikke fuldt motiverede for at gennemføre uddannelsen, fordi de enten er blevet opfordret til at søge uddannelsen fra kommunens side, eller fordi uddannelsen vælges på grund af den overskuelige uddannelsesperiode. Fokus fra praktikstedet i forhold til at håndtere den differentierede målgruppe og understøtte de enkelte elevers behov mindsker frafald. Praktikvejledernes kompetencer har betydning for fastholdelse (fx uddannelsesmæssig baggrund, efteruddannelse og personlige kvalifikationer). Eleverne frafalder i praktikperioden på grund af praksischok, fordi de ikke er tilstrækkeligt forberedt på arbejdsopgaver, arbejdstider, ansvar mv. i praktikperioden. Konklusion Ja, en del af eleverne har personlige problemstillinger, som gør, at de har behov for en tæt støtte og opfølgning gennem hele uddannelsestiden og i særlig grad i praktikperioderne. Nej, det gælder kun for en lille gruppe af elever. De fleste af eleverne har selv valgt uddannelsen og er ved uddannelsesstart motiverede for at gennemføre uddannelsen. Men spørgsmålet er, hvilken uddannelse er de motiverede for at påbegynde? Mange elever har ikke et realistisk billede af, hvad uddannelsen indebærer, og/eller hvad der forventes af dem. Den personlige motivation og vilje er oftest det, der får elever med frafaldsovervejelser til at fortsætte på uddannelsen. De søger en professionel identitet og finder uddannelsen vigtig. Ja, det er meget vigtigt for eleverne, at praktikstedet tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det afgørende er, at eleverne ikke har følelsen af at være billig arbejdskraft, men at de derimod oplever at blive taget godt i mod på praktikpladsen og bliver en del af praktikstedet. Det gælder dels i forhold til de faglige opgaver, som eleven tilbydes under praktikperioden (da nogle elever synes, opgaverne er for lette, mens andre oplever, at de får for meget ansvar). Dels i forhold til elevernes personlige baggrund og bagage. Ja, og det er i særlig grad praktikvejlederens personlige kvalifikationer, som er vigtige. Det afgørende er, at vejlederen viser interesse for eleven og formår at skabe en tillidsfuld relation, hvor eleven kan fortælle om de personlige og faglige udfordringer, som opleves i praktikperioden. Derudover er det vigtigt for nogle af eleverne (særligt de svageste), at der afsættes fastlagt tid til vejledning, eksempelvis hver uge. De mere ressourcestærke elever giver udtryk for, at det kan være spild af tid at fastsætte et fast vejledningstidspunkt, hvis der ikke er noget at tale om. Dette taler for, at det netop er vejlederens evne til indlevelse og forståelse af elevens behov for vejledning, som er afgørende for en vellykket vejledning. Nej, det gælder kun for nogle elever, men langt fra alle. Det afhænger meget af den konkrete praktikplads. Det har stor betydning, om eleverne føler sig godt modtaget på praktikstedet, og om de oplever, de får tildelt en klar rolle og et passende ansvar. Det afgørende er således ikke de konkrete arbejdsopgaver. Det handler mere om, at eleven bliver taget godt imod og bliver en del af praktikstedet, og at eleven har følelsen af at blive taget alvorligt. Det indebærer blandt andet, at eleven forstår, hvordan arbejdsopgaverne (store som små), arbejdstider og ansvarsområder indgår som vigtige elementer i uddannelsen som helhed (sigtelinje).

6 4 Hypotese Oplevelsen af utilstrækkelig støtte fra praktikstedet og skolen i praktikperioden er en årsag til frafald. Elevernes oplevelse af at have en perifer tilknytning til arbejdspladsen har betydning for frafald. Kommuner, der tager højde for elevernes ønsker til praktikplads, har et lavere frafald i praktikperioden. Skoler, der bevidst arbejder for at sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praktik, oplever et mindre frafald i praktikperioden. Konklusion Ja, støtte fra praktikstedet er afgørende for eleverne. Men en stor del af eleverne er tilfredse med støtten og har ikke nødvendigvis store forventninger om støtte fra skolen i praktikperioden. Eleverne (og skoler og kommuner) oplever i høj grad, at kontakten til eleverne er bundet op på, om eleven er på skolen eller i praktik. Eleverne og kommunerne har gode erfaringer med at tilbyde fælles faglige arrangementer til eleverne på tværs af praktikstederne i praktikperioden. Det giver eleverne mulighed for at udveksle erfaringer, og samtidig medvirker det til et mere ensartet fagligt niveau for kommunens elever. Endelig skaber det et billede af et mere sammenhængende uddannelsesforløb (sigtelinje) og styrker det sociale miljø mellem eleverne. Ja, eleverne lægger meget vægt på at blive en del af praktikstedet og følelsen af at blive anerkendt. Eleverne søger en professionel identitet. Mens de mere erfarne elever søger anerkendelse som en "kollega", ønsker de mindre erfarne elever bare at blive accepteret som en "elev". Fælles for begge er, at deres rolle på praktikstedet skal være afklaret. Hovedparten af eleverne oplever, at de er en del af arbejdspladsen, mens en del af eleverne oplever, at det er vanskeligt at blive en integreret del af arbejdspladsen. Det er meget afhængig af den enkelte praktikplads. Særligt den daglige leder har en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at elverne inddrages i det daglige arbejde, og at medarbejdere påtager sig vejledningsopgaven over for eleven i det daglige. Nej, det gælder kun for en lille gruppe af elever. Det er dog en god tidsmæssig investering at inddrage elevernes ønsker til praktikpladser og at tage højde for elevens transportmuligheder til praktikstedet ved tildelingen. Nej, det handler mere om at skabe en fælles forståelse af uddannelsen som et sammenhængende uddannelsesforløb en fælles sigtelinje blandt elever, lærere og praktikvejledere. Det er ikke bare skolernes opgave, og det handler heller ikke kun om undervisningens indhold og form. Denne fælles sigtelinje med uddannelsen kan understøttes vha. af en fastholdelseskoordinator, besøg af praktikvejledere på skolen, inddragelse af praktikstederne i undervisningen og udviklingsprojekter, fælles arrangementer under praktikperioden (faglige og sociale) og løbende feedback og evaluering af eleverne i forhold til deres udvikling. 1.1 Læsevejledning I analysen har vi bygget kapitlerne op efter en skabelon, hvor de enkelte afsnit indledningsvist beskriver afsnittets hovedpointe. Herefter følger en tekstboks, som opstiller de vigtigste anbefalinger, som Rambøll har udviklet med afsæt i datamaterialet. Den sidste del af afsnittet går mere i dybden med baggrunden for afsnittets hovedpointe. En mere detaljeret beskrivelse af dataindsamlingsaktiviteterne fremgår af bilag 1.

7 5 2. PERSONLIGE PROBLEMSTILLINGER, STØTTE OG OP- FØLGNING PÅ UDDANNELSEN Denne undersøgelse viser i lighed med andre tidligere gennemførte undersøgelser 3, at den primære årsag til elevernes frafald eller overvejelser om frafald på SOSU-uddannelsen er personlige problemstillinger, og dette vurderes i særlig grad at gøre sig gældende for eleverne på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Det er derfor væsentligt, at eleverne støttes i at gennemføre uddannelsen, samt at der er en tæt opfølgning på de elever, der er i risiko for at falde fra uddannelsen. Undersøgelsen peger på, at der kan være behov for en mere grundig screening af eleverne, inden de starter på uddannelsen for derved at skabe en øget bevidsthed om, hvilke elever der har behov for øget støtte fra kontaktlærer og praktikvejleder gennem uddannelsen. Samtidig kan en indledende screening medvirke til at identificere de elever, der forventes at kunne gennemføre uddannelsen med mindre støtte fra skole og praktiksted. Endelig vil screening hjælpe eleverne med at opnå et mere realistisk billede af, hvad uddannelsen indebærer, og/eller hvad der forventes af dem. Undersøgelsen peger på, at cirka 20 pct. af eleverne er frafaldstruede i uddannelsens første måneder. RAMBØLL ANBEFALING 1: SCREEN ELEVERNE I FORHOLD TIL FORUDSÆTNINGER FOR OG FORVENTNINGER TIL UDDANNELSEN Der kan indføres en proces, hvor skolen og kommunen koordinerer en indledende screenings- eller forventningssamtale med ansøgere til uddannelsen. Formålet er tidligt at opspore de ansøgere, der kan have behov for en forstærket støtte og vejledning for at gennemføre uddannelsen, samt at få identificeret de cirka 20 pct. af eleverne, der har behov for ekstra støtte og opfølgning gennem skoleog praktikforløbet. Denne indledende screeningsproces ligger uden for den ordinære vejledning og kan medføre et øget ressourcetræk. På sigt kan screeningsprocessen til gengæld prioritere og differentiere vejledningsressourcerne ved at fokusere indsatsen mere på de elever, der har mest brug for vejledning. Øget fokus på at især elever med personlige problemstillinger støttes i skole- og praktikforløbet samt tæt opfølgning af elever, som er i risiko for at falde fra (fx elever henvist fra jobcentre). Dette øget fokus skabes dels gennem samtaler med kontaktlærere, praktikvejledere, ledere og teamledere, mentorer og uddannelseskoordinatorer. Dette involverer en aktiv prioritering: Nogle elever får mere opmærksomhed end andre. Øget samarbejde med og henvisning til skolernes PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), når eleverne har behov. Øget fokus på sproglige og kulturelle udfordringer i forbindelse med elever af anden etnisk baggrund end dansk, eksempelvis ved at gennemføre temadage for praktikvejledere og kontaktlærere. 2.1 Personlige problemstillinger hos en del af eleverne gør, at mange elever oplever et behov for støtte og opfølgning på uddannelsen Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 22 pct. af social- og sundhedsassistenterne enten falder fra eller overvejer at falde fra i løbet af de første 3-4 måneder af uddannelsen. Dette gør sig gældende for 20 pct. af social- og sundhedshjælperne. Frafaldet i denne periode er på cirka 7 pct. for både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. 3 Jensen og Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge?, AKF. Jensen og Jensen (2005): Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?, SFI.

8 6 Elever, som stopper på SOSU-uddannelsen eller overvejer at stoppe, er ofte kendetegnet ved at have personlige problemstillinger, såsom psykiske problemstillinger eller diagnoser (eksempelvis depression, stress, ADHD), familierelaterede forhold (eksempelvis enlige forældre, skilsmisse, manglende opbakning, vold i familien) samt problematisk baggrund og opvækstvilkår (eksempelvis alkoholmisbrug i familien eller vold). Figur 1. Frafaldstruede elever 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81 % 78 % 13 % 15 % 7 % 7 % Social-og sundhedshjælper Social-og sundhedsassistent Ikke overvejet at stoppe Overvejet at stoppe Frafald En yderligere analyse viser, at andelen af frafaldstruede er størst blandt den gruppe af elever, der er henvist til uddannelsen via en jobcentermedarbejder (69 pct.), mens andelen af frafaldstruede blandt elever, der selv ville starte på uddannelsen, er på 22 pct. Elever med henvisning fra jobcentret udgør dog en meget lille gruppe af den samlede population (cirka 4 pct.). Endelig vurderer 18 pct. af de frafaldstruede elever, at de i høj grad eller i meget høj grad har haft svært at følge med i undervisningen, mens dette kun gør sig gældende for 11 pct. af de ikkefrafaldstruede elever. Det faglige niveau kan således have en vis betydning for frafald og overvejelser om frafald. Praktikvejlederne oplever, at en del af de elever, som har vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen, har vanskeligheder med at yde omsorg og pleje til de ældre på grund af den bagage, de har med i form af deres opvækst eller nuværende familiemæssige forhold. Det at komme så tæt på et andet menneske, som jobbet som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent kræver, kan derfor være en udfordring for nogle af eleverne. Herudover oplever praktikvejlederne, at nogle af eleverne har vanskeligt ved at fungere på en arbejdsplads, fordi de ikke har lært at begå sig på en arbejdsplads. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at en del af eleverne glemmer at melde afbud ved sygdom, at de har et stort fravær, og at de har vanskeligt ved at tillære sig arbejdspladsens kodeks for, hvordan man kommunikerer med de ældre. Samtidig kan transporten til praktikstedet være en udfordring for de elever, som bor længere væk og skal med offentlige transportmidler (særligt i landområder med sparsomme offentlige transportmidler). Respondenter på alle niveauer (både elever, uddannelsesvejledere, uddannelseskoordinatorer, praktikvejledere og daglige ledere) understreger vigtigheden af at gennemføre indledende samtaler, inden eleverne starter på uddannelsen og i praktikken, så der fra starten er fokus på elevernes personlige problemstillinger og kompetencer, samt hvilke elever der skal tillægges flere ressourcer i form af støtte og opfølgning. Samtidig er der en del af eleverne, som er bedre udrustet til at gennemføre uddannelsen med mindre støtte fra skolen og praktikvejleder. Endelig bliver eleverne mere afklarede i forhold til deres forventede rolle i uddannelsen og praktikperioden, hvorfor deres forventninger ligeledes stemmer mere overens med virkeligheden.

9 7 2.2 Eleverne er motiverede for deres uddannelse, men de har forskellige forventninger til og forudsætninger for uddannelsen Undersøgelsen viser, at manglende motivation til at starte på uddannelsen ikke udgør en dominerende årsag til frafald på SOSU-uddannelsen. Eleverne har dog forskellige forventninger til, hvad uddannelsen indebærer og har også forskellige forudsætninger for at gennemføre. Viljen og lysten er dog bærende kræfter for, at eleverne gennemfører uddannelsen. RAMBØLL ANBEFALING 2: SKAB EN FÆLLES SIGTELINJE FOR UDDANNELSEN Det er vigtigt, at der etableres en fælles sigtelinje for elevernes progression gennem uddannelsen generelt og praktikken mere specifikt. Eleverne skal opleve uddannelsen som et sammenhængende forløb. Et forløb der går frem i mod en stærk professionel identitet. Sigtelinjen skal i praktikken bygges op om de centralt fastsatte praktikmål, der skal tydeliggøres og operationaliseres for eleverne. Hvad skal der arbejdes med i praktikken, og hvordan er det koblet til resten af uddannelsen? Denne kobling mellem konkrete arbejdsopgaver og praktikmålene skal være tydelig. Denne sigtelinje vil understøtte, at eleverne har et mere realistisk billede af praktikken som en del uddannelsen, kan håndtere "kaotiske" øjeblikke i praktik og skoleforløb, føler en større tilknytning og samhørighed på praktikstedet, oplever et klart formål med konkrete arbejdsopgaver (særligt i praktikperioden), oplever en tættere kobling mellem praktik og teori på tværs af skole og praktik og er mere opmærksom på egen læring og fremdrift i uddannelsen. Fokus på at motivere eleverne i skolen samt i praktikken ved at give dem bedre vejledning inden påbegyndelse af uddannelsens hovedforløb (ikke kun faglig forventningsafstemning, men også en afstemning af uddannelsesparathed ved udredning af relationelle og sociale kompetencer). Eleverne kan yderligere motiveres ved evaluering, løbende feedback og anerkendelse*, hvilket har betydning for elevernes forudsætninger for at lære. I kompetenceudviklingen af kontaktlærere og praktikvejledere kan der eksempelvis indgå undervisning i den anerkende metode. Herudover er det vigtigt, at der skabes individuelle muligheder for, at eleven kan få succesoplevelser. Ansøgere (primært dem der henvises fra jobcenter), som er i tvivl, om uddannelsen er noget for dem, kan tilbydes et kortere praktikforløb, inden de starter på uddannelsen. *Kilde: Projektets casebesøg, spørgeskemaundersøgelse og publikationen 12 anbefalinger fra Tænketanken SOSU, Social- og Sundhedsskolen Fyn. Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at få elever kommer fra kontanthjælpssystemet, idet kun 4 pct. af respondenterne er blevet opfordret af jobcentret til at starte på uddannelsen, mens 77 pct. selv ønskede at starte på uddannelsen 4. Dertil kommer, at størstedelen af eleverne (89 pct.) i høj grad eller i meget høj grad havde lyst til at starte på uddannelsen (se Figur 2 nedenfor). Kun cirka 4 pct. havde i mindre grad eller slet ikke lyst til at starte på uddannelsen. 4 Disse tal kan dog variere væsentligt fra kommune til kommune.

10 8 Figur 2. Elevernes motivation for at starte på uddannelsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 % 8 % 3 % 22 % 67 % I hvor høj grad havde du lyst til at starte på SOSUuddannelsen? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Interview med eleverne og casebesøgene understøtter, at mangel på motivation ikke udgør et problem i relation til frafald, og at hovedparten af eleverne er motiverede for at tage uddannelsen. Dog blev det understreget af flere praktikvejledere på casebesøgene, at de elever, som kommer fra jobcentrene, ofte er mindre motiverede, end dem der selv har taget initiativ til at søge ind på uddannelsen. Her har nogle kommuner gode erfaringer med, at eleverne via deres jobcenter har været i en kortere praktikperiode, inden de starter på uddannelsen, hvor de kan snuse til faget og vurdere, om det er noget for dem. Samtidig viser det sig, at elever, der har deltaget i en indledende, afklarende praktikperiode, ofte klarer sig godt på uddannelsen, hvis de efterfølgende vælger at søge ind på uddannelsen. I de tre udvalgte casekommuner har man oplevet, at eleverne i de senere år er blevet mere motiverede for uddannelsen, hvilket skyldes, at der er et større antal ansøgere til uddannelsen som følge af en stigende arbejdsløshed generelt set. Det gør, at kommunerne kan være mere præcise i deres optagelseskrav og forventninger til eleverne. I forlængelse heraf giver nogle af eleverne i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at de lave adgangskrav kan betyde, at eleverne er mindre motiverede, mens andre oplever en tendens til, at flere elever er mere motiverede for at starte på uddannelsen. Interviewene med eleverne peger på, at et sammenhængende uddannelses- og vejledningsforløb kan højne elevernes motivation til at gennemføre uddannelsen. De tre casekommuner har gode erfaringer med at give kommunens uddannelseskoordinator en rolle i forhold til at sikre koordinationen i elevernes uddannelsesforløb. Dette gøres eksempelvis ved, at uddannelseskoordinatoren deltager ved skolens indledende introduktionsforløb for eleverne, fordi det understøtter, at eleverne allerede fra uddannelses start oplever en sammenhæng mellem skole og praktikdelen på uddannelsen. Ligeledes har nogle af casekommunerne gode erfaringer med, at uddannelseskoordinatoren afholder et fælles introduktionsmøde for eleverne i starten af 1. praktikperiode, hvor praktikvejledere fra elevernes praktikpladser også deltager. Derved sikres en sammenhæng mellem kommunens overordnede praktikintroduktion og kontakten til de enkelte praktikvejledere. Casekommunerne har desuden gode erfaringer med, at uddannelseskoordinatoren fungerer som en ekstern sparringspartner og ressourceperson både for eleverne og praktikvejlederne. Uddannelseskoordinatoren kan eksempelvis inddrages, hvis der opstår udfordringer omkring en elevs praktikforløb. Det opleves som en fordel af både eleverne og praktikvejlederne, at de har mulighed for at inddrage en udefrakommende kollega i tilfælde, hvor samarbejdet ikke fungerer optimalt mellem elev og praktikvejleder. Uddannelseskoordinatoren bliver for eleven en gennemgående figur under hele udannelsesforløbet.

11 9 3. SKOLERELATEREDE FORHOLD Dette afsnit fokuserer på de skolerelaterede forhold, der har betydning for elevernes frafald på SOSU-uddannelsen. Det er væsentligt at have fokus på, hvordan overgangen mellem elevernes skoleperioder og praktikperioder kan forberedes med henblik på at skabe et mere sammenhængende uddannelsesforløb. RAMBØLL ANBEFALING 3: STYRK SAMMENHÆNG OG SAMMEN- SMELTNING AF SKOLE OG PRAKTIK Integration af en minipraktik/skyggepraktik under skoleperioden i 1. skoleperiode, hvilket alternativt kunne være i form af en større variation af digitale undervisningsmaterialer fx videosekvenser om praktikken. Besøg af praktikvejledere eller uddannelseskoordinatorer på skolen inden 1. praktikperiode, så det er muligt at få svar på eventuelle generelle spørgsmål om praksis og på den måde undgå myter eller unødvendige overraskelser. Dette kan involvere gennemførelse af ansættelsessamtale inden praktikstart, eventuelt kombineret med en forventningsaftale. Stærkere framing af praktikopholdet i forhold til uddannelsen som helhed hvad er det, man skal lære, og hvordan er det forbundet med teori-delen af uddannelsen. Sammenhængen skal italesættes og gøres eksplicit for eleverne forud for 1. praktikperiode. Her spiller uddannelsesstedet, særligt kontaktlæreren, en helt særlig rolle. Øget integration af cases fra praksis i skoleundervisningen. Det kunne fx være ved at arbejde med problemorienteret projektarbejde med egne caseeksempler fra erfaringer opnået i praktikken. Praktikvejlederen kan i praktikperioden understøtte eleven med rum til læring og arbejde med projektarbejde kobling til praksismålene. For en øget integration kunne man ligeledes arbejde med en model, hvor elevernes tid under praktikken til at arbejde med det problemorienterede projektarbejde prioriteres. Øget kontakt fra skolen under praktikforløbet, fx i form af fælles undervisningsdage (enkelte dage eller eftermiddage) i praktikperioden. 3.1 Sammenhæng mellem skole og praktik i SOSU-uddannelsen Undersøgelsen viser, at både social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever opfatter skoleperioder og praktikperioder som to forskellige verdener, hvori uddannelsen skal gennemføres, men at de samtidig ikke ser noget problem i, at der er tale om forskellige læringsmiljøer. Eleverne er bevidste om, at skolen har fokus på teoretisk læring til brug i praktikken, og at læringen i praktikken baserer sig på en arbejdspladskultur, hvor der ligeledes skal være fokus på rammer og drift. Der tegner sig med andre ord et billede af, at opfattelsen blandt mange af eleverne er, at man på skolen taler teori mens man i praktikken er del af en arbejdspladskultur, der er afkoblet teori. Cirka halvdelen (52 pct.) af eleverne vurderer, at skolen i meget høj eller i høj grad havde forberedt dem på, hvad det vil sige at være i praktik (se Figur 3 nedenfor). Mens den anden halvdel vurderer, at skolen i nogen grad (32 pct.), i mindre grad (11 pct.) eller slet ikke (5 pct.) havde forberedt dem. Dog skal det nævens, at eleverne vurderer, at det er meget brugbart med en observationspraktikperiode tidligt i den første skoleperiode. Det er dog kun 17 pct. af eleverne i spørgeskemaundersøgelsen, der oplever skiftet fra skole til praktik i meget høj eller i høj grad som svært. Langt hovedparten af eleverne oplever, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem SOSU-skolerne og praktikstederne.

12 10 Figur 3. Elevernes vurdering af skolens forberedelse til praktikken 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5 % 11 % 32 % 27 % 25 % I hvilken grad var du blevet forberedt af skolen på, hvad det ville sige at være i praktik? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad I de kvalitative interview med eleverne og i interviewene med kommunerne peges der dog på, at nogle skoler har en tendens til at male et rosenrødt billede af virkeligheden som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. De eksempler, der ofte er blevet fremhævet fra bøgerne, er ikke de samme virkelighedsoplevelser, som eleverne støder på i praktikken. Her er borgerne ofte mere svage og syge, end hvad undervisningen giver indtryk af. Det kunne tyde på, at mens der overordnet er styr på koordineringen fra skolernes side, er der stadig rum for forbedring i forhold til forventningsafstemning og forberedelse til praktikken i skolen.

13 11 4. PRAKTIKRELATEREDE FORHOLD Dette afsnit fokuserer på de praktikrelaterede forhold, der har betydning for elevernes frafald på SOSU-uddannelsen, samt på hvordan elevernes praktikperiode kan forberedes med henblik på at mindske frafald. 4.1 Praktikstedets håndtering af en differentieret elevgruppe Undersøgelsen viser, at fokus fra praktikstedet i forhold til at håndtere den differentierede elevgruppe og praktikvejledernes indsats for at understøtte de enkelte elveres behov er meget vigtig for at reducere elevernes frafald. I undersøgelsen giver eleverne således udtryk for, at det har en væsentlig betydning, at praktikstedet tager udgangspunkt i deres individuelle behov for vejledning, og at der sker en individuel tilpasning af opgaverne i praktikperioden. Praktikvejledernes rolle skal i den forbindelse defineres mere klart. RAMBØLL ANBEFALING 4: MØD ELEVERNE, HVOR DE ER Der kan i praktikvejledningen af eleverne med fordel tages udgangspunkt i en behovsafstemt tilgang, hvor nogle elever tildeles mere støtte end andre. Denne differentiering hæfter sig ligeledes op på den indledende screening af eleverne ved optagelsessamtalen på uddannelsen (som præsenteret i anbefaling 1). Ligeledes kan man med fordel lægge et ressourcesyn på de frafaldstruede elever med henblik på at skabe et miljø, hvor de føler sig mødt og udfordret. Øget fokus på praktikvejlederens opgaver i forhold til at håndtere den differentierede elevgruppe på SOSU-uddannelsen. Dette fokus skal dels skabes gennem uddannelsen af vejlederne og eventuelt ved hjælp af et tværgående kommunalt fokus og samarbejde om den faglige udvikling blandt praktikvejlederne og til gensidig inspiration for uddannelseskonsulenter til hvordan man kan organisere og tilrettelægge praktikuddannelsen. Dette kan bidrage til at skabe en faglig og professionel identitet omkring det at være praktikvejleder. At eleverne i løbet af skoleperioden informerer det kommende praktiksted om, hvem de er. Det kan fx være via et brev, hvori der kort er beskrevet elevernes baggrund og skoleforløb, samt hvad de håber på, de kan få ud af praktikken. At der er tale om en meget heterogen gruppe af elever illustreres fint ved at se på elevernes baggrund i spørgeskemaundersøgelsen: Således er spredningen for både social- og sundhedshjælper-elever og social- og sundhedsassistent-elever fra den yngste til den ældste elev fra 17 år til 65 år med en median på ca. 34 år. Desuden er det primært kvinder som er i uddannelse til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent (blot 8 pct. er mænd). Cirka en fjerdedel af eleverne har gennemført grundforløbet (24 pct.). Derudover er der mange elever, som tidligere har arbejdet inden for plejeområdet, andre elever kommer fra andre brancher og elever direkte fra folkeskolen (se Figur 4).

14 12 Figur 4. Elevernes vej ind til uddannelsen Hvad lavede du, før du startede på SOSU-uddannelsen? Var i job inden for social-og sundhedsområdet (hjemmepleje eller plejehjem). Jeg har over 2 års erhvervserfaring 26 % Var i et job i en anden type branche 24 % Var i job inden for social-og sundhedsområdet (hjemmepleje eller plejehjem). Jeg har 1-2 års erhvervserfaring 12 % Var i job inden for social-og sundhedsområdet (hjemmepleje eller plejehjem). Jeg har under 1 års erhvervserfaring 8 % Var på en anden uddannelse 7 % Var på Social-og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) 7 % Var på en folkeskole 6 % Andet: 5 % Var på kontanthjælp eller ledighedsydelse 4 % Var på dagpenge 2 % Eleverne giver på tværs af alder og erfaring udtryk for, at de har behov for løbende støtte og anerkendelse igennem uddannelsen. Elevernes besvarelser tyder ikke på, at alder og erfaring har en entydig betydning for frafald. Den aldersmæssige differentiering blandt eleverne kommer derimod til udtryk ved den type af anerkendelse, som de forskellige elever søger. De ældre og arbejdsmarkedsvante elever søger således primært accept som kollega, mens de yngre elever gerne vil have lov til "bare" at være elever.

15 13 Casebesøgene underbygger, at der er tale om en meget differentieret elevgruppe. Dette kommer primært til udtryk ved, at der er en stor spredning i eelvernes alder og forudgående erfaring. Både elever og praktikvejledere understreger derfor vigtigheden af, at praktikstederne er opmærksomme på, at SOSU-elever er en heterogen målgruppe. Praktikstederne skal derfor løbende være opmærksomme på at tilpasse arbejdsopgaver og vejledningsbehov til den enkelte elev. Derudover oplever flere praktiksteder, at en gruppe af eleverne har forskellige kulturelle baggrunde og sprogbarrierer, som ligeledes sætter krav til, at praktikstederne skal tilpasse opgaverne og vejledningen til den enkelte elev. Vejlederne giver ligeledes udtryk for, at en vigtig del af vejledningsopgaven ligger i at engagere sig i eleverne og at tage udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund og i praktiske omstændigheder i elevens hverdag (fx bustider, børnehentning mv.). Flere vejledere fremhæver, at det er vigtigt at holde et forventningsafstemningsmøde tidligt i praktikperioden, hvor elev og vejleder får tydeliggjort, hvad eleven gerne vil have ud af praktikopholdet, hvad der forventes af eleven, og hvor vejlederen får indsigt i elevens faglige og personlige udgangspunkt. I den forbindelse har nogle vejledere gode erfaringer med, at eleven skriver et brev om sig selv til vejlederen inden starten på praktikopholdet, som vejlederen kan tage udgangspunkt i til den indledende samtale. Særligt i praktikperioden er det vigtigt, at der bliver gennemført forventningsafstemningssamtaler mellem praktikvejlederen og eleven (og evt. lederen), så praktikstedet får et indtryk af elevens baggrund samt personlige og faglige kompetencer og dermed kan tilpasse vejledningen og støtten til den enkelte elevs udgangspunkt. Elevernes vilje og motivation til at fortsætte samt fokus på at støtte og vejlede eleverne i praktikog skoleforløb er medvirkende faktorer til, at denne elevgruppe alligevel kan gennemføre uddannelsen. Således kan det være relevant at lægge et ressourcesyn på de frafaldstruede elever, således at de oplever at blive set, som de er. og bliver udfordret og begrænset, at de oplever tilknytning til ligesindede på uddannelsen, og at der er noget at se op til og rette sig mod, at de oplever at skulle bruge deres evner og vokser med udfordringerne i skole- og praktikforløbet. Det kan betyde, at man må fokusere på nogle elever og give mere slip på andre for at kunne imødekomme den differentierede elevgruppe. Dette bør dog være et aktivt og prioriteret valg, frem for noget der bare sker i en ellers travl hverdag. Endvidere lægger hovedparten af eleverne vægt på vigtigheden af evaluering og løbende feedback, at de bliver anerkendt og får ros for deres arbejde. Oplevelsen af at udvikle sig og have en professionel identitet er afgørende. 4.2 Praktikvejledernes betydning for fastholdelse Resultaterne peger på, at praktikvejlederens kompetencer har en væsentlig betydning for fastholdelse af eleverne på uddannelsen. Det afgørende er vejlederens personlige kvalifikationer, herunder vejlederens evne til empati, at tage udgangspunkt i den enkelte elev og at skabe tillid i relationen til eleven. Derimod synes vejlederens faglige og uddannelsesmæssige baggrund ikke at have væsentlig betydning for, om eleverne oplever, de får tilstrækkelig og personlig vejledning. Dertil kommer, at elever og vejledere ikke altid har den samme opfattelse af, hvad vejledning er. Når eleverne taler om vejledning, er det således ofte den planlagte faste vejledning mellem vejleder og elev, der refereres til. Vejlederne oplever, at de foruden faglig vejledning også giver personlig vejledning. Det er afgørende, at praktikvejledernes rolle tydeliggøres, idet løftet af den differentierede elevgruppe kan stille store faglige og pædagogiske/psykologiske krav til både arbejdspladserne og praktikvejlederne.

16 14 RAMBØLL ANBEFALING 5: SKAB DEN RIGTIGE RAMME FOR PRAKTIKVEJLEDEREN Styrke prioriteringen af uddannelsessamtaler i første praktikperiode mellem vejleder og eleven, med eventuel deltagelse af praktikstedets daglige leder. Dette med henblik på at opnå en endelig forventningsafstemning ift. roller og ansvar i praktikperioden. Skabe øget fokus hos den daglige leder i forhold til at signalere, at praktikvejledningen er en vigtig og prioriteret opgave. Vejlederens personlige kompetencer skal medtages ved udvælgelsen af vejledere Fokus på den anerkendende tilgang i vejledningskurserne. Etablering af netværksgrupper for vejledere internt i kommunen eller på tværs af kommuner med henblik på at sætte fokus på udfordringer og holde fokus på vigtigheden af vejledningsopgaven. Eleverne peger på, at det særligt er de personlige kompetencer hos praktikvejlederen, der er vigtige. Det afgørende er, at vejlederen kan skabe en relation til eleverne, hvorimod vejlederens uddannelsesmæssige baggrund er underordnet. Eleverne peger på, at den tætte kontakt med praktikvejlederen (og kontaktlæreren) er afgørende både i forhold til at synliggøre elevens faglige udvikling og til at skabe en vedvarende følelse af tilknytning til uddannelsen. I casebesøgene har eleverne ligeledes fremhævet, at det er vejlederens personlige kompetencer, der er afgørende for, om eleven oplever en god vejledning og støtte i praktikperioden. Som vigtige personlige kompetencer nævner eleverne, at vejlederen interesserer sig for eleven, at vejlederen kan skabe fortrolighed mellem vejleder og elev, at vejlederen er opmærksom på forskellige læringsstile hos eleverne, og at vejlederen signalerer interesse for at være vejleder. Elevernes ønsker til en vejleders kompetencer er i overensstemmelse med de kompetencer, som vejlederne selv fremhæver som vigtige vejledningskompetencer. Som vigtige vejledningskompetencer nævner vejlederne bl.a. empati, interesse for eleverne og evnen til at tage udgangspunkt i eleven, hvor denne er. De ovennævnte vejledningskompetencer hænger tæt sammen med de vejledningsopgaver, som vejlederne primært oplever, de står overfor i forhold til eleverne. Vejledningsopgaven er primært rettet mod elevens personlige (sociale og relationelle) kompetencer frem for de faglige kompetencer. Hovedparten af vejlederne oplever, at mange af eleverne skal støttes i at fungere på en arbejdsplads. Dvs. det at møde til tiden, melde afbud ved sygdom, og nogle skal også vejledes i, hvad der er en acceptabel omgangstone på en arbejdsplads. Generelt oplever vejlederne, at en del af særligt de unge elever ikke er vant til selv at skulle yde en indsats hjemmefra. Eleverne betegnes af flere som såkaldte curlingbørn, hvor forældrene har gjort alt for dem i opvæksten. Dette stiller krav til vejlederne om at kunne kommunikere med eleverne og forklare dem behovet for, at de melder afbud, kommer til tiden mv. Nogle vejledere oplever, at dette ikke er en del af deres vejledningsopgave, som primært forventes at være faglig. Andre mener, det er en følge af den brede udvikling i ungdomskulturen, som man skal kunne håndtere som vejleder. Som omtalt i afsnit 2 har en del af eleverne nogle problematikker med fra deres baggrund, som gør, at de har behov for personlig støtte fra arbejdspladsen i praktikperioden. Det kan være personlige forhold som omsorgssvigt mv., der kan være medvirkende til, at en del af eleverne har vanskeligt ved at håndtere den meget tætte kontakt med de ældre mennesker, og vejlederne oplever, at en del af eleverne har vanskeligt ved at videregive pleje og omsorg til de ældre. Der ligger i denne sammenhæng en vigtig vejledningsopgave i at skabe en personlig fortrolighed med eleven, så denne fortæller, hvis der opleves personlige udfordringer i forbindelse med at varetage jobbet.

17 15 Samtidig fremhæves det som vigtigt, at vejlederen taler åbent med eleven om, hvorvidt der er praktiske forhold, der gør det vanskeligt for eleven at varetage arbejdet. Hvis eleven oplever praktiske problemer i forbindelse med praktikperioden, har vejlederen eller den daglige leder en vigtig rolle i eksempelvis at tilbyde mindre tilpasninger i mødetider mv. Størstedelen af eleverne giver i casebesøgene udtryk for, at det er vigtigt, at der bliver afsat tid til vejledning, hvor eleven og vejlederen sammen kan tale om, hvordan praktikperioden forløber, og hvor der er tid til at drøfte relevante faglige emner. Det er vejledernes og de daglige lederes erfaring, at eleverne ikke oplever den løbende vejledning hos borgeren som decideret vejledning. Således har nogle elever haft oplevelsen af, at de ikke fik tilstrækkelig vejledning, mens vejlederen og den daglige leder har haft oplevelsen af, at eleven løbende har fået vejledning i nærhed med borgerne. Når eleverne taler om vejledning, er det således ofte den planlagte faste vejledning mellem vejleder og elev, der refereres til. De 3 casekommuner har alle tilrettelagt et vejlederkursus og løbende opfølgningskurser. Vejlederne føler sig generelt godt rustet til at varetage vejledningsopgaven og fremhæver, at de særligt har stor gavn af viden om forskellige læringsstile, kommunikation, andre kulturer og håndtering af sprogbarrierer. Som beskrevet ovenfor kommer mange elever ind på uddannelsen med en problematisk baggrund, der potentielt kan få dem til at falde fra eller overveje at frafalde uddannelsen. Det vil altid være tilfældet. Den differentierede elevgruppe stiller særlige krav til vejledningen, hvis den skal være med til at mindske frafaldet. Nogle af vejlederne efterspørger yderligere teknikker til at håndtere svære samtaler med eleverne, fordi det ofte er en udfordring at skulle fortælle eleven på en god måde, når elevens arbejde ikke lever op til forventningerne. Ligeledes oplever en del af vejlederne, at det kan være vanskeligt at indstille en elev til en ikke-bestået praktikperiode. Nogle kommuner føler sig tvunget til at vurdere, om de ønsker at fortsætte med en elev allerede inden for prøveperioden, fordi man har erfaret, at det nærmest er umuligt at afskedige en elev efter afslutningen af prøveperioden. Derudover giver nogle vejledere udtryk for, at det ofte er meget besværligt at indstille en elev til en ikke bestået praktikperiode, fordi der dermed igangsættes en masse formelle procedurer. Dette er medvirkende til, at nogle praktikvejledere vælger at lade elever fortsætte, selvom de ikke selv ville ønske at have vedkommende som kollega fremadrettet. Dette kan skabe problemer for eleverne senere i uddannelsen i de følgende praktikperioder, hvor det forventes, at eleven har erhvervet bestemte kvalifikationer. 4.3 Praktikforberedelsen og elevernes oplevelse af praksischok Eleverne har meget forskellige oplevelser af, hvorvidt de er tilstrækkeligt forberedt, når de starter i den første praktikperiode. Dette hænger dels sammen med, at eleverne har forskellige erfaringer med jobbet, inden de starter på uddannelsen. Dels at eleverne er i praktik på forskellige arbejdspladser. Det enkelte praktiksted har afgørende betydning, fordi det primært er arbejdspladsrelaterede forhold, som har betydning for, om eleverne oplever et praksischok, når de starter i praktikperioden. Undersøgelsen peger ikke på, at det er overvældende faglige arbejdsopgaver, der er afgørende for, om eleverne oplever et praksischok. Det handler mere om, at eleven bliver taget godt imod og bliver en del af praktikstedet, og at eleven har følelsen af at blive taget alvorligt. Indsatsen skal således rettes mod praktikstederne frem for flere praktikforberedende aktiviteter i skoleperioden. Det er afgørende, om ledelsen og vejlederen er opmærksomme på at tilpasse elevens opgaver og ansvar til elevens individuelle udgangspunkt, om der er tid til vejledning af eleven mv. Denne tid til vejledning og forventningsafstemning styrker sigtelinjen for eleverne, idet de tydeligere oplever at være i en læringssituation.

18 16 RAMBØLLS ANBEFALING 6: SKAB DEN RETTE FRAMING AF PRAK- TIKOPHOLDET FOR ELEVEN Fysisk tilstedeværelse af praktik/uddannelseskoordinatorer fra kommunerne i introduktionsfasen af uddannelsen (eventuelt i form af fælles informationsmøde eller endnu bedre individuelle forberedelsessamtaler med eleverne, fx kobling og forståelse af praktikmål). Stærkere framing af praktikopholdet hvad er det, man skal lære, og hvordan er det forbundet med teori-delen af uddannelsen. Her spiller uddannelsesstedet, særligt kontaktlæreren, en helt særlig rolle (se anbefaling 3 ovenfor), men framingen skal understøttes løbende af tydelige praktikmål, der aktivt bringes i spil i forhold til elevens progression fra start til slut i praktikforløbet (fx vha. feedback og evaluering). Faste procedurer på praktikstederne for, hvordan eleverne modtages ved praktikstart. En kiggepraktik hvor de unge får indblik i virkeligheden på praktikstedet (et kort individuelt eller gruppeforløb med observation) Spørgeskemaundersøgelsen viser, at cirka 67 pct. af eleverne synes, at praktikken i meget høj eller i høj grad var som forventet. Der er dog 29 pct. af respondenterne, der kun i nogen eller i mindre grad oplever, at praktikken var som forventet, mens 3 pct. slet ikke fandt, at praktikken var som forventet. Der ses således et potentiale for forbedring i forhold til forventningsafstemning. Figur 5. Elevernes vurdering af forventninger til praktikken 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5 % 8 % 21 % 28 % 39 % I hvilken grad var praktikken som du havde forventet? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Den overordnede konklusion fra de opfølgende interview med eleverne er, at eleverne har meget forskellige oplevelser af, hvorvidt praktikken var som forventet. Hvorvidt praktikopholdet har levet op til elevernes forventninger er i høj grad betinget af, hvordan eleven er blevet modtaget på praktikstedet, samt hvorvidt der har været tid til introduktion og vejledning.

19 17 Eleverne giver ikke udtryk for at opleve et decideret praksischok, men nogle er blevet overrasket over, hvor travl hverdagen er, og hvor lidt tid der er til den enkelte borger. Dette gør sig særligt gældende i de kommuner, der aktuelt har gennemført besparelser i hjemmeplejen. Ligeledes har en del af eleverne oplevet en meget ustruktureret start, hvor praktiskstedet ikke var klar til at modtage eleven. Andre har modsat oplevet, at praktikstedet har været meget imødekommende. Dette afhænger typisk af den generelle stemning på praktikstedet, lederens indstilling til elever samt praktikvejlederens engagement. På tværs af casekommunerne tegner der sig et billede af, at det særligt er elever, som er i praktik i hjemmeplejen, som oplever en tidspresset hverdag og manglende tid til oplæring. Eleverne giver således udtryk for, at de hurtigt bliver en del af vagtplanen i hjemmeplejen, og for nogle elever er det et stort og overvældende ansvar at stå med (dette gælder i særlig grad for de unge elever). På plejehjemmene har eleverne en tættere daglig kontakt til personalet, og eleven kan dermed hurtigere få afklaret spørgsmål og tilkalde hjælp, hvis der måtte være behov herfor. Kommunerne har forskellige procedurer for, hvordan eleverne indregnes i personalenormeringen på plejecentre og i hjemmeplejedistrikterne. Således har en af casekommunerne valgt at holde eleverne helt uden for den faste normering. Dette giver eleverne og uddannelseskoordinatoren mulighed for at holde fast i, at eleverne skal fungere som elever og ikke som fast personale. I de øvrige casekommuner indgår eleverne delvist i den faste normering, hvilket kan skabe et pres på eleverne i forhold til, at de hurtigt skal varetage selvstændige opgaver. Elevernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen indikerer ikke, at opgaverne i praktikperioden som sådan er for svære. Således vurderer over halvdelen af eleverne (66 pct.), at praktikmålene kun i mindre grad eller slet ikke var svære at nå, mens kun 11 pct. mener, at praktikmålene i høj eller i meget høj grad var svære at nå. I de opfølgende interview uddyber eleverne ovenstående med, at praktikmålene er meget overordnede og derfor som sådan ikke vanskelige at opfylde. Eleverne taler generelt meget lidt om praktikmålene, og der er en del af eleverne, der ikke er bekendt med målene for praktikperioden eller først præsenteres for målene meget sent i praktikperioden. Dette skaber en vis usikkerhed hos eleverne i forhold til, hvad der forventes af dem i praktikperioden (sigtelinjen er uskarp). 4.4 Betydningen af elevernes oplevelse af at være en del praktikpladsen og at få tilstrækkelig støtte i praktikperioden Undersøgelsen viser, at elevernes følelse af at blive mødt og anerkendt på praktikstedet er meget vigtig. Mens de mere erfarne elever søger anerkendelse som en "kollega", ønsker de mindre erfarne elever bare at blive accepteret som "elev". Fælles for begge er, at deres rolle på praktikstedet skal være afklaret. Elever, uddannelsesvejledere på skolen og praktikvejledere mener, at der er en ret klar opdeling mellem elevernes skole- og praktikperiode i forhold til, hvem der har kontakten med eleverne. Således er det overordnede indtryk, at det er praktikstedet og kommunen, der har kontakten med eleverne i praktikperioden, mens kontaktlærerne primært inddrages, hvis der opstår problemer. Dette udgør ikke et problem for hovedparten af eleverne, men nogle elever kan opleve en manglende sammenhæng i vejledningen, hvilket forstærkes i de tilfælde, hvor eleven føler sig utilstrækkeligt inddraget på praktikstedet. Det handler om at skabe en integreret og fælles afstemt rolle for eleven. Dette kan medvirke til, at eleverne ser sammenhængen i uddannelsens elementer tydeligere og i hverdagen er mere opmærksomme på, hvornår de selv gør fremskridt, og hvornår de lærer bedst.

20 18 RAMBØLLS ANBEFALING 7: SKAB EN INTEGRERET OG AFSTEMT ROLLE FOR ELEVEN PÅ PRAKTIKSTEDET Afholde fælles møder og arrangementer for kommunens elever under praktikforløbet (fagligt og socialt). Kobling af udsatte elever med en primær praktikvejleder under hele uddannelsen, der følger eleven, selvom denne har forskellige praktiksteder. Eleven tildeles en sekundær vejleder i de perioder, hvor praktikken foregår et andet sted end der, hvor den primære praktikvejleder arbejder. Den primære vejleder skal sikre sammenhængen i den vejledning, som eleven modtager i alle praktikperioder. Brug af mentorer/tutorer til at støtte udvalgte elever (kan evt. være elever, der er længere i uddannelsen). Hovedparten af eleverne (71 pct.) vurderer, at de i høj grad eller i meget høj grad fik nok støtte af praktikvejlederen i praktikperioden (se Figur 6 nedenfor). Der er dog stadig en ikke ubetydelig andel af elever, der vurderer, at de kun i nogen grad (15 pct.), i mindre grad (6 pct.) eller slet ikke (8 pct.) fik nok støtte af praktikvejlederen. Figur 6. Elevernes vurdering af støtte fra praktikvejlederen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8 % 6 % 15 % 23 % 48 % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Cirka halvdelen af eleverne (50 pct.) vurderer, at skolen eller kontaktlæreren i høj eller i meget høj grad gav nok støtte i praktikperioden. Den anden halvdel af eleverne vurderer således, at skolen og kontaktlæreren kun i nogen grad (19 pct.), i mindre grad (8 pct.) eller slet ikke (24 pct.) støttede dem nok i praktikperioden.

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

PRAKTIK DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG

PRAKTIK DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG PRAKTIK DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG Indhold 1 2 3 4 5 6 Hvad fungerer godt og hvad vil du ændre? Side 7 Find hjælp til at skabe forandring Side 9 Lad dig inspirere! Side 15 Hørt undervejs Side 25 Anbefalinger

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Onsdag d.02.10.2013. Referent: Merete Frank Christensen 1. Opgørelse over frafald på SSH- og SSA-uddannelsen. SOSU Sjælland har fået lavet en opgørelse over

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen

Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen Håndbog til elever Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos:Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det.

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det. Praksis Info I DETTE NUMMER: Spændende nye læringsrum På Fredericia Sygehus Opstart af ny spændende innovationslinje Overgangssamtaler og læringspraktik giver bonus SOSU Skills sætter fokus på uddannelserne

Læs mere

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Selvevaluering i forhold til Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Statusrapport Hospitalsenhed Midt 2013 Udarbejdet af HR-uddannelse, HE Midt Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

STU august 2014. Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole. 193 besvarelser

STU august 2014. Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole. 193 besvarelser STU august 2014 Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole 193 besvarelser Resultater på Syddansk Erhvervsskole 193 skolepraktikelever (266 svar i 2013), har i 2014 givet deres mening til kende i tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 -

Indholdsfortegnelse - 1 - Indholdsfortegnelse Fakta om kommunen... 2 Visioner og værdigrundlag... 2 Center for Skole og Dagtilbud... 2 Vigtige telefonnumre i Center for Skole og Dagtilbud... 2 Den gode praktik... 2 Optagelse...

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Udarbejdet for SOSU C under rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium af

Læs mere

Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan?

Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan? Social- og Sundhedsskolen Syd Bjerggade 4M Aabenraa Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan? Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem Social og Sundhedsskolen Syd og praksisområdet.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 15. juni 2012 /cbc Til stede: Afbud: Karin Ejlersen, Anders Halling, Rie Sørensen, Vibeke Engell-Sørensen, Britta Knudsen, Tine Thordén,

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Skoleoptag Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Evalueres med udgangen af 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Hvilke optag omhandler det... side 3

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere