Exit-programbeskrivelse

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen 18+ enheden Exit-programbeskrivelse 18+ enheden 6. august 2012

2 Exit-programmet Exit-programmet er et formelt samarbejde mellem BIF (Jobcenter Skelbækgade), BUF (UU København) og SOF (18+ enheden). Programledelsen ligger i SOF, og alle tre forvaltninger stiller medarbejdere til rådighed, som finansieres af programmet. De tre forvaltninger varetager vejledning indenfor eget ressort, og vejledere fra BUF og SOF varetager udviklingsarbejdet med den unge, mens BIF ved en virksomhedskonsulent arbejder for at finde beskæftigelsesmuligheder for borgerne i Exit-programmet. 1 Målgruppebeskrivelse Exit-programmet henvender sig til borgere, som ønsker at komme ud af alvorlig eller personfarlig kriminalitet relateret til specifikke grupperinger. Målgruppen er borgere, der deltager i faste kriminelle strukturer, dvs. bander og bandelignende grupperinger 1. Konkret henvender Exit-programmet sig direkte til de unge, der kan betegnes soldater, dvs. dem der over en længere periode og med regelmæssighed udfører konkrete og alvorlige kriminelle handlinger som en del af den kriminelle grupperings aktiviteter. Den hårde kerne Soldaterne Medløberne Exit-programmet henvender sig også til de unge, der er en del af grupperingens hårde kerne, medmindre disse unges deltagelse i programmet indebærer en risiko for medarbejdernes sikkerhed eller forventeligt vil kræve en mere intensiv indsats, end programmet er gearet til, f.eks. af intensiv politimæssig karakter. Exitprogrammet vil så vidt muligt støtte op om politiets indsats i forhold til konkrete deltagere, såfremt det ikke medfører risiko for medarbejderne. 1 En bande er defineret ved at have en fast organisering og ved, at den kriminalitet, medlemmerne begår, ofte både er alvorlig og velorganiseret, jf. Det Kriminalpræventive Råds definition. En bandelignende gruppering defineres i sammenhæng med Exitprogrammet som en gruppe af unge, der indgår i fast organiserede grupperinger, som er fælles om at udøve alvorlig, personfarlig eller gentagende kriminalitet. Som eksempel på en bande hvis medlemmer er i målgruppen for Exitprogrammet kan nævnes AK81. Som eksempel på en bandelignende gruppering i København hvis medlemmer er i målgruppen for Exitprogrammet kan nævnes Brothers and Soldiers (med tilknytning til Mjølnerparken), Blågårdsgadebanden og Sjælørbanden. Alvorlig kriminalitet forstås som indbrud, groft hærværk, salg af narkotika, trusler om vold eller som medløber i et tæskehold. Personfarlig kriminalitet forstås som vold, røveri, overfald og anvendelse af våben. 2

3 Programmet henvender sig ikke til de unge, der kan betegnes medløbere, dvs. dem med en ad hoc tilknytning til den kriminelle gruppering, der gør soldaternes kriminelle handlinger mulige gennem egne sporadiske handlinger, fx ved at holde vagt eller viderebringe information. For medløberne findes andre tilbud, f.eks. et SSP+ forløb. I nogle tilfælde er det svært at identificere den unges grad af tilknytning til banden, idet nogle bander har en mere dynamisk organisering end i ovenstående model, som tegner den typiske rockerbandes meget hierarkiske struktur. Sådanne bander vil typisk have en mindre fast hierarkisk struktur, hvor den enkelte lettere kan rykke op og ned i hierarkiet og skifte fra fraktion til fraktion. I visitationsprocessen vurderes det individuelt og med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation, hvorvidt grupperingen udgør en barriere for borgerens fravalg af den kriminelle livsstil. Inklusionskriterier for Exit-programmet For inklusion i programmet skal borgeren være mellem 18 og 25 år, involveret i alvorlig eller personfarlig kriminalitet eller i risiko herfor, deltage aktivt i en bande eller bandelignende gruppering, f.eks. ved at udøve kriminelle handlinger eller udøve negativ indflydelse på andre, stå uden arbejde og uddannelse, og på en eller flere måder have svært ved at tilpasse sig normalsystemet, have behov for en særlig socialfaglig indsats og tæt opfølgning, være motiveret for at lægge kriminalitet bag sig, have udviklingspotentiale indenfor 3-12 måneder, herunder må psykisk sygdom og misbrug ikke stå i vejen for udvikling, og være motiveret for deltagelse i programmet. Eksklusionskriterier I programmet er der også formuleret en række eksklusionskriterier, som hvis borgeren opfylder et eller flere af disse gør, at han/hun ikke tilbydes deltagelse i programmet, også selvom de nødvendige inklusionskriterier er opfyldt. Kriterier for eksklusion i programmerne: Alvorlig psykisk sygdom - hvis psykisk sygdom overskygger kriminaliteten og forandringspotentialet hos den unge Hvis medarbejdernes sikkerhed vurderes truet Hvis der er et alvorligt misbrug, der står i vejen for et forandringspotentiale, og den unge ikke ønsker at indgå i misbrugsbehandling 3

4 Hvis den unge ikke har adresse i København, og der ikke er betalingstilsagn fra den unges kommune (her kan der evt. fremover rettes henvendelse til den pågældende politikreds i henhold til den nationale rammeaftale for Exit-programmer, hvis borgeren er registreret som niveau 1 eller 2 i NECs register for bandetilknytning) Ny kriminalitet kan føre til udskrivning i tilfælde, hvor det medfører afsoning af længere varighed. Der vil i disse tilfælde være mulighed for genindskrivning i programmerne efter endt afsoning. 2 Indsatsbeskrivelse Indsatsen i Exit-programmet består overordnet af to spor, Vejledning og Udvikling. Vejledningssporet er delt i hhv. vejledning til uddannelse/beskæftigelse, vejledning til en stabil bolig og økonomi samt vejledning i forhold til borgerens øvrige prioriterede tilværelsesdimensioner (jf. forandringskompassets 10 dimensioner som er nærmere beskrevet i kapitel 6). Udviklingssporet er delt i hhv. arbejde med motivation og med kompetenceudvikling. De tilknyttede vejledere fra de tre forvaltninger, BIF, BUF og SOF skaber en optimeret indgang til normalsystemet med en koncentreret kortvarig indsats overfor borgere, der er stærkt motiverede for at forlade en kriminel tilværelse i forbindelse med en gruppering. Model for indhold i Exit-programmet Vejledning Optimering af normalsystemet Udvikling Personlig udvikling Uddannelse/Beskæftigelse (virksomhedskonsulent) Bolig og Økonomi Motivation Kompetenceudvikling Øvrige prioriterede tilværelsesdimensioner Borgeren støttes til at få en tilværelse uden kriminalitet 18+ enheden arbejder ud fra et fællesfagligt fundament, hvor vejlederne er uddannet indenfor og anvender samtlige metoder og værktøjer baseret på en ensartet systematik, som supplement til de kompetencer, de hver især har indenfor eget ressort. Forskning viser, at det afgørende for effektiviteten af en given indsats er, hvor dygtige medarbejderne er til systematisk at anvende en given metode og, at de formår at koordinere indsatsen med andre relevante instanser (jf. artikel fra Stofbladet nr. 5 Fra viden til villen s. 68). Vejlederne arbejder primært med den unges motivation ud fra Motiverende Samtale, Coachende tilgang og Forandringskompasset. Den unge tilbydes i programmet også kompetenceudvikling bestående af et tilværelsespsykologisk forløb á 10 gange. Alle metoder er beskrevet nærmere i kapitel 6. 4

5 Genstandsfeltet for vejlednings- og udviklingssamtalerne, der primært baseres på ovenfor nævnte metoder, kan eksempelvis være de dimensioner, som den unge har brug for vejledning i forhold til. Den unge vil som udgangspunkt altid blive vejledt i forhold til uddannelse/beskæftigelse, bolig og økonomi. Derudover vil den unge ofte have behov for vejledning og udvikling i fht. øvrige tilværelsesdimensioner, såsom oplevet vold eller trusler om vold, psykisk helbred, forbrug af rusmidler, familie og sociale netværk, fysisk helbred samt interesser og fritid. Indskrivning i programmet forudsætter et ønske fra borgeren om at opnå en tilværelse uden kriminalitet, og det antages i programmets forandringsteori, at en vejlednings- og udviklingsindsats som ovenfor beskrevet, vil have en afkriminaliserende effekt. Grundlæggende elementer i Exit-programmet Exit-programmet består af tre grundlæggende elementer: Programmet sikrer, med den fælles indsats på tværs af de tre forvaltninger, den unge et helhedssyn i indgangen til det kommunale normalsystem. Det er ønsket at tænke ud af boksen og benytte normalsystemet så effektivt som muligt for at møde de unges særlige behov og skabe den udvikling, som ikke tidligere er opnået. Programmet tilbyder den unge systematiske udviklings- og vejledningsforløb, der skal medvirke til at fastholde de unges motivation og sikre, at der tages hånd om de unges kognitive og følelsesmæssige barrierer, samtidig med at det primære fokus på uddannelses- og beskæftigelsesperspektivet fastholdes. Programmet tilbyder tæt opfølgning i form af samtaler minimum hver dag og derudover støtte til de unge, når de har brug for det. Programmets virksomhedskonsulent varetager kontakten til virksomhederne og indgår aftaler om uddannelsesstillinger, løntilskud og ordinær beskæftigelse til de enkelte unge, hvor det er relevant. I programmet bliver borgeren, som det første, tilknyttet en primærvejleder, der fungerer som en koordinerende støtteperson. Primærvejlederen har til opgave at samle trådene i borgerens sag, internt såvel som eksternt, og sikre, at borgerens ønske om at ændre sin tilværelse støttes med helhedsorienterede indsatser rundt i systemet, hvor alle relevante parter arbejder i samme retning på tværs af faglige og organisatoriske skel. Det er endvidere målet, at vejlederne tager udgangspunkt i, hvor borgeren aktuelt er i erkendelsen af, og i motivationen for at forandre, egen livssituation (jf. forandringscirklen, som indgår i forandringsteorien, se afsnit 6.1). Samtidig er det vigtigt, at der skabes en tillidsfuld relation eller arbejdsalliance imellem vejleder og borger. Der er evidens for, at et gensidigt tillidsforhold, udover at kunne sikre en ordentlig og ligeværdig dialog, er afgørende for borgerens motivation til at forandre sin egen livssituation. Det er endvidere forskningsmæssigt påvist, at effektiviteten af indsatser hænger nøje sammen med indsatsens intensitet og at tæt opfølgning således er helt central for indsatsens succes (jf. artikel i Stofbladet nr. 5 Fra viden til villen s ) 5

6 Der kan desuden foretages tilkøb af særligt udvalgte tilbud for afsatte aktivitetsmidler. Dette kan eksempelvis være støtte til fjernelse af meget synlige banderelaterede tatoveringer, kurser i mindfulness eller lignende, der kan hjælpe borgeren et skridt videre i fht. forandringsprocessen hen imod et liv med uddannelse/beskæftigelse. 3 Forandringsteori Program- og kompetenceudviklingsforløbet, som blev påbegyndt i andet halvår 2011, er mundet ud i en ny forandringsteori for Exit-programmet. Modellen for forandringsteorien og forklaring følger nedenfor. 6

7 Indsats Proces Resultater Effekter Vejledning og tæt helhedsorienteret opfølgning Tilbagefald Uddannelse/beskæftigelse Uddannelse/ beskæftigelse Vedligeholdelse Før-overvejelse Bolig Bolig og økonomi Handling Overvejelse Økonomi Den unge begår ikke alvorlig eller personfarlig kriminalitet Forberedelse Borgerens prioriterede tilværelsesdimensioner Kriminalitet Udvikling Spor 1: Kompetenceudvikling: Tilværelsespsykologisk forløb Spor 2: Motivation: Motiverende Samtale Coachende Tilgang Forandringskompasset Position Refleksion Perspektiv Motivation til forandring Borger-centrering Mål- og handlingsfokusering Aktør i eget liv / Et godt nok greb om tilværelsen Borgerens prioriterede tilværelsesdimensioner Oplevet vold/trusler om vold Psykisk helbred Forbrug af rusmidler Familie og sociale netværk Fysisk helbred Interesser og fritid Den unge er i uddannelse eller beskæftigelse Forudsætning: vejledernes kompetencer, systematik i metodebrug, implementering i forhold til programplan 7

8 Indsats Et exit-forløb består af: Et vejledningsspor, hvor de tilknyttede vejledere fra de tre forvaltninger, BIF, BUF og SOF skaber en optimeret indgang til normalsystemet med en koncentreret kortvarig indsats overfor borgere, der er stærkt motiverede for at forlade en kriminel tilværelse i forbindelse med en gruppering. Vejledningen er helhedsorienteret, og der følges særligt tæt op i forhold til den unge. Der vejledes altid i forhold til uddannelse/beskæftigelse, bolig og økonomi, og derudover kan der vejledes i andre tilværelsesdimensioner, såsom oplevet vold eller trusler om vold, psykisk helbred, forbrug af rusmidler, familie og sociale netværk, fysisk helbred samt interesser og fritid afhængigt af, hvad der er i fokus hos den unge. Et udviklingsspor, bestående af forløb med fokus på hhv. 1) kompetenceudvikling (Tilværelsespsykologi) og 2) motivation (Motiverende Samtale, Coachende tilgang og Forandringskompasset). Proces Vejlederne arbejder primært med den unges motivation ud fra Motiverende Samtale, Coachende tilgang og Forandringskompasset. Alle 3 metoder understøtter den unges motivation til forandring samt en øget målog handlingsfokusering. Gennem bevidste samtalegreb, som ligger i Motiverende Samtale og Coachende tilgang, understøtter vejlederen en proces, hvor det er den unge, der finder svarene eksempelvis omkring arbejdet med de 10 tilværelsesdimensioner, der ligger i Forandringskompasset, som kan danne rammen om samtalen. Et centralt element i forløbet med den unge er kompetenceudviklingen bestående af et tilværelsespsykologisk forløb á 10 gange. Her arbejder den unge med de almen-menneskelige tilværelseskompetencer (i modellen: position, refleksion og perspektiv, se afsnit 6.3), der ligger til grund for at være aktør i eget liv og at have et godt nok greb om egen og fælles tilværelse. Motivationsarbejdet og kompetenceudviklingen understøtter hinanden, og udviklingsforløbet understøtter i sin helhed, at den unge opnår et godt nok greb om tilværelsen og dermed styrkes i at være aktør i eget liv. Genstandsfeltet for udviklingssamtalerne, der primært baseres på ovenfor nævnte metoder, kan eksempelvis være de dimensioner, som den unge har brug for vejledning i forhold til. Dermed understøtter udviklingsforløbet også vejledningsforløbet, hvor der arbejdes med at gøre den unge klar til forandring og fastholdelse af samme på indsatsområderne, Uddannelse/beskæftigelse, Bolig og Økonomi samt de øvrige prioriterede tilværelsesdimensioner. 8

9 Resultater Det forventes, at ovenstående indsats og proces fører til resultater i form af positiv forandring hos den unge og i dennes tilværelse. Denne forandring vil kunne aflæses som en progression i forløbet som helhed på de dimensioner i forandringskompasset, som den unge har haft fokus på i forløbet heraf Uddannelse/beskæftigelse, Bolig og Økonomi som faste prioriterede dimensioner. Vi tror på, at forandring i den unges tilværelse i form af forbedret uddannelses-/beskæftigelsessituation og stabiliseret bolig og økonomi samtidig med, at borgeren er blevet styrket i forhold til øvrige prioriterede tilværelsesdimensioner, samlet set understøtter den unges ønske om, at leve en tilværelses uden kriminalitet. Effekter Det forventes, at indsatsen og processen og hermed også resultaterne ved udskrivning af forløbet fører til nogle mere langsigtede effekter. Således forventes det, at den unge fastholder den positive forandringsproces, hvilket vi vil have adgang til at måle ved hjælp af registerdata på kriminalitet (sigtelser og domme) og uddannelse/beskæftigelse indtil 2 år efter udskrivning. Forudsætning Afgørende for ovenstående forandringsproces og deraf følgende resultater og effekter er, at alle vejledere deler et fællesfagligt fundament, hvor de anvender samtlige metoder og værktøjer baseret på en ensartet systematik og i overensstemmelse med det fastlagte programforløb. 4 Mål Det er relativt nyt, at vi i regi af Københavns Kommune arbejder kriminalpræventivt med unge over 18. Vi ved ikke meget om, hvad der virker i forhold til netop denne målgruppe. Særligt når det angår bandetilknytning og tilknytning til kriminelle grupperinger og miljøer er der ikke megen evidensbaseret viden om nogen overhovedet. Efter grundig research viser det sig således, at der ikke findes en indsats og en målgruppe, der ligner indsatsen i 18+ enheden i sådan en grad, at der findes nogle resultater, vi kan måle os op imod. Formuleringer af kvantitative mål på et område, hvor der ikke i forvejen foreligger noget evidensbaseret viden om, hvad der virker og i hvilket omfang, giver ikke megen mening. Derimod giver det mening at sigte på at danne evidens for metoder og for indsats i forhold til målgruppen. 9

10 Overordnet mål for fastholdelse Det er dog forskningsmæssigt påvist, at kognitiv adfærdsterapi er effektivt i forhold til at reducere kriminelles tilbagefald til kriminalitet. Det mest afgørende for positive resultater er kvaliteten - altså hvor veludførte programmerne er, hvor veluddannet personalet er, og hvor systematisk metoderne tages i brug. De mest effektive behandlingsforløb er endvidere dem, hvor få deltagere falder fra, hvor programmet gennemføres i tæt overensstemmelse med anvisningerne, og hvor underviserne har modtaget passende uddannelse i kognitiv adfærdsterapi (jf. artikel fra Nordisk Campbell Centers Hvad virker, evidens om effekter nr , samt artiklen Fra viden til villen i Stofblabet nr. 5). På denne baggrund er der formuleret følgende overordnede mål for fastholdelse i programmet: Gennemført programforløb De borgere, som indskrives i Exit-programmet, gennemfører programforløbet i overensstemmelse med programbeskrivelsen Succeskriterier Indikator 50 % af de borgere, der indskrives i programmet, gennemfører programforløbet i overensstemmelse med programbeskrivelsen Interne sagslister optælling Når en ung har gennemført et Exit-forløb har han været igennem de fem faser, som programmet er bygget op af, og afsluttes fordi de overordnede mål i handleplanen er opfyldt. Bliver vi nødt til at afbryde samarbejdet med den unge (frivilligt eller ufrivilligt), før han er kommet dertil, betragtes forløbet som afbrudt. At sætte et mål om gennemførsel indebærer, at vejledningen i høj grad skal fokusere på motivation og fastholdelse. Forhindring af frafald kan i sig selv være en indikation på, at indsatsen gør en positiv forskel for den unge. Der er ikke noget erfaringsbaseret grundlag for det kvantitative mål på 50 % i og med, at programmet først er beskrevet nu. Erfaringerne fra det hidtidige arbejde med målgruppen i 18+ enheden viser dog umiddelbart en betydeligt højere frafaldsprocent end 50. Overordnet mål for organisatorisk læring Den særlige organisering af Exit-programmet har bl.a. til formål at bidrage til organisatorisk læring primært i de tre involverede forvaltninger. På den baggrund har 18+ enheden følgende overordnede mål for indsatsen i Exit-programmet: 10

11 Organisatorisk læring Erfaringerne i Exit-programmet bidrager til organisatorisk læring, primært i de tre forvaltninger, SOF, BIF og BUF Succeskriterier Indikatorer De tre forvaltninger er blevet bedre til at håndtere fælles faglige problemstillinger omkring målgruppen Interview med ledere og medarbejdere i de tre forvaltninger om: Erfaringer med handleplaner udarbejdet af vejledere fra de tre forvaltninger i fællesskab I hvilket omfang 18+ enhedens metoder indoptages i forvaltningerne Mål for borgernes udvikling undervejs i programforløbet Der er følgende fem mål for borgeren, når Exit-programmet er forløbet som anvist i programbeskrivelsen: Uddannelse/beskæftigelse Succeskriterier Borgeren er i stand til at fastholde den positive udvikling og dermed følge planen for uddannelse eller beskæftigelse Kort sigt: Borgeren er motiveret for vejledningen samt overholder aftaler og forpligtelser Mellemlangt sigt: Borgeren oplever en positiv udvikling i sin uddannelses-/beskæftigelsessituation Langt sigt: Flere borgere er i uddannelse eller beskæftigelse BIF: Mindst 50 pct. af de deltagere som har modtaget tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal være i positiv kontakt med Jobcenter København, eller i arbejde og/eller uddannelse 3 måneder efter tilbuddets afslutning. BUF: Samtlige unge, som gennemfører forløb i Exit programmet er i stand til at fastholde progression og dermed følge deres plan. Enten ved at følge den uddannelsesplan, som den unge har udarbejdet via Exit programmet, eller at den unge i kraft af afklaring og progression under Exit forløbet er motiveret til at indgå i et 11

12 Indikatorer fremadrettet samarbejde med vejleder om at lave en uddannelsesplan, som bringer den unge tættere på ordinær uddannelse/job. Kort sigt: Vejlederne registrerer borgerens fremmøde og deltagelse Mellemlangt sigt: Progression på dimensionen i forandringskompasset Langt sigt: Data indhentes fra BUF/BIF Uddannelsesplan Uddannelsesønske Uddannelses/beskæftigelsespraktik Indikatorer for BIFs succeskriterie følger. Kriminalitet Succeskriterier Borgeren er i stand til at fastholde den positive udvikling og begår dermed ikke ny alvorlig eller personfarlig kriminalitet Kort sigt: Borgeren er motiveret for vejledningen samt overholder aftaler og forpligtelser Mellemlangt sigt: Borgeren oplever en positiv udvikling i sin kriminalitetssituation og får ikke nye sigtelser eller domme for alvorlig eller personfarlig kriminalitet under deltagelse i programmet Langt sigt: Færre borgere har nye sigtelser eller domme for alvorlig eller personfarlig kriminalitet Særligt mål formuleret af Sikker By Indikatorer Minimum 60 % er inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning ikke dømt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet Kort sigt: Vejlederne registrerer borgerens fremmøde og deltagelse Mellemlangt sigt: Progression på dimensionen i forandringskompasset + Data fra politiet 12

13 Langt sigt: Data fra politiet Bolig Succeskriterier Borgeren er i stand til at fastholde den positive udvikling og bibeholder dermed et fast sted at bo Kort sigt: Borgeren er motiveret for vejledningen samt overholder aftaler og forpligtelser Mellemlangt sigt: Borgeren oplever en positiv udvikling i sin boligsituation Indikatorer Langt sigt: Måles ikke, da der ikke er adgang til data Kort sigt: Vejlederne registrerer borgerens fremmøde og deltagelse Mellemlangt sigt: Progression på dimensionen i forandringskompasset Økonomi Succeskriterier Borgeren er i stand til at fastholde den positive udvikling og har dermed et lovligt forsørgelsesgrundlag og kan håndtere sin økonomi Kort sigt: Borgeren er motiveret for vejledningen samt overholder aftaler og forpligtelser Mellemlangt sigt: Borgeren oplever en positiv udvikling i fht. håndteringen af sin økonomi Indikatorer Langt sigt: Måles ikke, da der ikke er adgang til data Kort sigt: Vejlederne registrerer borgerens fremmøde og deltagelse Mellemlangt sigt: Progression på dimensionen i forandringskompasset 13

14 Borgerens øvrige prioriterede tilværelsesdimensioner Succeskriterier Borgeren får styrket sin mulighed for at indgå aktivt i positive samfundsmæssige fællesskaber Kort sigt: Borgeren er motiveret for vejledningen samt overholder aftaler og forpligtelser Mellemlangt sigt: Borgeren oplever en positiv udvikling i fht. de prioriterede tilværelsesdimensioner Indikatorer Langt sigt: Måles ikke, da der ikke er adgang til data Kort sigt: Vejlederne registrerer borgerens fremmøde og deltagelse Mellemlangt sigt: Progression på dimensionen i forandringskompasset Principper Den grundlæggende holdning er, at borgeren for at være i programmet nødvendigvis må ønske en positiv udvikling i sit liv i forhold til de overordnede målsætninger (et liv uden kriminalitet og med uddannelse/beskæftigelse samt stabilitet i fht. økonomi og bolig). Hvis ikke det er et ønske for borgeren selv, anser vi ikke samarbejdet for relevant, da vi ikke tror på, at vi kan gennemtvinge en forandring. Endeligt er forudsætningen for succes i programmet, at alt, hvad vi foretager os, foregår i så tæt samspil med normalsystemet som muligt. Derigennem medvirker vi til at styrke kommunens evne til at rumme borgerne i målgruppen og til at klæde kommunen på til at kunne støtte disse borgere til at (for)blive en del af normalsamfundet og sikre dem uddannelse og meningsfuld beskæftigelse. 5 Faser og tidsforløb Indsatsen i Exit-programmet består af fem faser; en visitationsfase, en introfase, en vejlednings- og udviklingsfase, en outrofase og en opfølgningsfase. Nedenfor ses en grafisk fremstilling af Exit-programmet, hvor tidsperspektiv og indhold for de enkelte faser fremgår, efterfulgt af en kort beskrivelse af faserne. Derefter følger en uddybning af indholdet i de enkelte faser i et Exit forløb med beskrivelse af arbejdsgange, dokumentation og værktøjer. 14

15 Grafisk fremstilling af Exit forløb Kort introduktion af de fem faser og vurdering af tidsrammen for et Exit-forløb De fem faser i et Exit-forløb kan kort beskrives således: 1. Visitationsfasen Består af en visitation, med afklaring, sagsudredning, planlægning og beslutning om indskrivning i programmet eller eksklusion. Tidsrammen for denne fase er en uge, maksimalt to, hvis der er behov for yderligere udredning. 2. Intro-fasen Består af motivationsarbejde, håndtering af akutte forhold samt udarbejdelse af en handleplan i samarbejde med den unge. Tidsrammen for denne fase er gennemsnitligt en, maksimalt tre måneder. 3. Vejlednings- og udviklingsfasen Består af et systematisk forløb, som består af en vejledningsdel samt en udviklingsdel, hvor der arbejdes med både motivation og kompetenceudvikling. Der arbejdes primært ud fra forandringskompassets 10 dimensioner. Tidsrammen for denne fase er to til 10 måneder, gennemsnitligt fire. 4. Outro-fasen Består af udarbejdelse af udskrivningsplan, der sikrer en naturlig udfasning, forankring og plan for opfølgning på den unges fortsatte udviklingsproces samt evt. en koordineret overdragelse til normalsystemet. Tidsrammen for denne fase er minimum 1 måned. 5. Opfølgningsfasen Består af en opfølgning i op til to år, hvor effekterne på længere sigt dokumenteres. 15

16 Et forløb i Exit kan maksimum have en varighed af 12 måneder, i gennemsnit seks. Forløbets varighed vurderes ud fra, at vejledningsintensiteten i programmet kan variere afhængigt af, om borgeren samtidig er i andre forløb. Således reduceres vejledningsintensiteten i de perioder, hvor borgeren er i et eller flere af følgende forløb: Uddannelse: vejledningsintensiteten vurderes skønsmæssigt Beskæftigelse: vejledningsintensiteten vurderes skønsmæssigt Afsoning o Varetægt: vurderes til en vejledningsintensitet på 10 % o Afsoning: vurderes til en vejledningsintensitet på 50 % Misbrugsbehandling: vurderes til en vejledningsintensitet på 60 % Behandlingsforløb hos psykolog eller sagsbehandler: vurderes til en vejledningsintensitet på 60 % Indlæggelse ved sygdom i over 1 måned: vurderes til en vejledningsintensitet på 10 % Udenbys ophold: vejledningsintensiteten vurderes skønsmæssigt Udenlands ophold i en måned eller mere: vurderes til en vejledningsintensitet på 0 % Kapaciteten i Exit-programmet er 25 helårspladser med en forløbsvarighed på gennemsnitligt seks måneder. Et typeforløb vil i forlængelse af ovenstående vurderinger af stigende/faldende vejledningsintensitet kunne forlænges med op til tre måneder, hvilket svarer til, at kapaciteten på 25 helårspladser forventeligt vil svare til 35 personer årligt. 6 Fase 1: Visitation Visitationsfasen er den fase, hvor det undersøges om en borger falder indenfor programmets inklusionskriterier. Formålet er, at sørge for, at de borgere, der visiteres til programmerne kan profitere af deres forløb. Tidsperspektivet for denne fase er en uge, maksimalt to uger, hvis der er behov for yderligere udredning. Arbejdsgange Når 18+ enheden får en henvendelse til Exit-programmet, og den unge har indvilliget i et muligt samarbejde, er der to mulige forløb: 1. Borgeren inviteres til en visitationssamtale umiddelbart efter en sagsudredning af borgerens forhold. Derefter tages beslutningen om inklusion eller eksklusion på et sagsmøde. 16

17 2. Er det en sag, der kræver yderligere udredning, skal der ske en afdækning af systemhistorikken i hver forvaltning. Et helhedsbillede af den unge fremlægges på næstkommende sagsmøde, hvorefter borgeren inviteres til en visitationssamtale. Derefter tages beslutningen om inklusion eller eksklusion på et sagsmøde. Nedenfor er forløbet fra henvendelse til inklusion/eksklusion af borgeren i programmet illustreret. Henvendelse Sagsudredning Visitationssamtale Sagsudredning Sagsmøde Visitationssamtale Sagsmøde m. beslutning om inkl./ekskl. Tilbagemelding Ved optagelse i programmet udpeges en primærvejleder, som har det overordnede ansvar for udviklingsarbejdet med borgeren. Der udpeges endvidere to øvrige vejledere, fra henholdsvis BIF og BUF, og vejlederteamet vurderer løbende borgerens udvikling og planlægger næste sagsskridt. Vejlederne har ansvaret for vejledning af borgerne indenfor eget forvaltningsområde. Ved afslag på indskrivning i programmet drøftes alternativer, og borgeren kontaktes med oplysninger herom umiddelbart efter sagsmødet. Derudover gives besked til den, der rettede henvendelse for borgeren, således at vedkommende kan være behjælpelig i at understøtte borgeren i at finde alternativer. Borgerens mulighed for at klage oplyses, og der sker en tilbagemelding til SSP+. Dokumentation I visitationsfasen består dokumentationen af optegnelser om sagsforløbet i KMD og 18+ enhedens interne sagsliste, hvor det fremgår, hvornår henvendelsen fandt sted og fra hvem, beslutning og begrundelse for valg af enten eksklusion eller inklusion, samt en beskrivelse af hvilken vejledning, der er givet i forbindelse med et eventuelt afslag. Afslag og begrundelser journaliseres i KMD. Optages borgeren i programmet, skrives borgerens oplysninger ind i sagslisten for nuværende, åbne sager. Optagelse journaliseres ligeledes i KMD. 17

18 Værktøjsliste Følgende værktøjer til fase 1 er at finde i kapitel 6 og/eller i den fysiske værktøjskasse: Hvad gør du, når du får en henvendelse om en borger? Tjekliste 1 - Visitationssamtalen Inklusions- og eksklusionskriterier Programbetingelser Klagevejledning SSP+ skema Samtykkeerklæring (hvis der ikke foreligger et SSP+ skema) 7 Fase 2: Intro I introfasen udfyldes i samarbejde med borgeren en handleplan for vejlednings- og udviklingsforløbet. Samtidig arbejdes der målrettet med motivation og fastholdelse. Derudover tages der hånd om eventuelt akutte forhold, som kan være til hindring for den unges udvikling. Formålet med fasen er at afstemme forventninger med den unge og få tilrettelagt det videre forløb, så den unge vil få det optimale ud af det. Tidsperspektivet for fasen er gennemsnitligt en måned og maksimalt tre måneder. Arbejdsgange I introfasen afholdes samtaler med den unge minimum hver 7. til 10. dag. Der skal arbejdes hen imod, at den unge kan komme til samtaler i Suhmsgade, på Jobcentret eller lign., men rammen for samtalerne afhænger af, hvor den unge er i sin udvikling. Samtalerne kan derfor afholdes dér, hvor det fagligt vurderes, at udbyttet vil være størst for den enkelte unge. Samtalerne skal sikre, at der sker en forventningsafstemning mellem vejlederne og den unge, således at den unge er klar over og indforstået med, hvad der skal ske i programforløbet, der formuleres realistiske mål for den unges udvikling. Dette forudsætter en afklaring af den unges ønsker og evner, der opbygges en tillidsfuld relation mellem den unge og dennes vejledere. For at arbejde med de unge, må der skabes en relation. Derfor er det centralt, at der arbejdes målrettet med at sikre en konstruktiv og tillidsfuld relation mellem vejlederne og den unge samt, at der arbejdes på den unges motivation og fastholdelse af samme. Før hvert møde med den unge skal vejlederne i fællesskab tage stilling til, hvad der er målet for mødet. Målet skal være klart, både for vejlederne og for den unge, når mødet går i gang. 18

19 I introfasen arbejdes der både med Den motiverende samtale og Den coachende tilgang, som skal sikre, at der skabes en god dialog mellem den unge og dennes vejledere, og som støtter den unge i at fastholde motivationen. Derudover introduceres forandringskompasset som en del af arbejdet med målformuleringen, der skal indgå i den unges handleplan. Dokumentation Der er følgende dokumentationsopgaver i introfasen: Borgerens sag i KMD og i den interne sagsliste opdateres løbende Statusmålingsskemaet (med forandringskompasset) udfyldes Handleplanen udarbejdes og vedlægges den fysiske sag, som er placeret i Suhmsgade Værktøjsliste Følgende værktøjer til fase 2 er at finde i kapitel 6 og/eller i den fysiske værktøjskasse: Tjekliste 2 1. samtale med den unge Hvad er dit mål? Forandringskompas Handleplan 8 Fase 3: Vejledning og udvikling Vejlednings- og udviklingsfasen er den fase, hvor der arbejdes med de udviklingsmål, den unge har formuleret i fase 2. Fasen består af henholdsvis et vejledningsforløb, hvor der altid arbejdes med uddannelse/beskæftigelse samt bolig og økonomi, og et udviklingsforløb, hvor der arbejdes med motivation og kompetenceudvikling. Arbejdet tager udgangspunkt i de 10 dimensioner i forandringskompasset: Oplevet vold eller trusler om vold, Familie og sociale netværk, Beskæftigelse og uddannelse, Interesser og fritid, Bolig, Kriminalitet, Økonomi, Fysisk helbred, Psykisk helbred samt Forbrug af rusmidler. Indsatsen i fasen er: - optimering af normalsystemet: vejlederne fungerer som en indgang til Københavns Kommune og til eksterne samarbejdspartnere, således at den unge effektivt vejledes om bolig, økonomi, uddannelse og beskæftigelse (herunder sikrer en virksomhedskonsulent bedre muligheder for at opnå beskæftigelses- og uddannelsesstillinger til borgerne) samt om de øvrige prioriterede tilværelsesdimensioner i overensstemmelse med de formulerede mål. - personlig udvikling, således at den unge styrkes i mulighederne for at forlade det kriminelle miljø og indgå i samfundsmæssige fællesskaber i overensstemmelse med de formulerede mål. Den personlige udvikling foregår igennem arbejdet med de to dimensioner motivation og kompetenceudvikling. 19

20 Tidsperspektivet for denne fase er to til 10 måneder (og gennemsnitligt fire måneder). Arbejdsgange I vejlednings- og udviklingsfasen arbejdes der ud fra de fire metoder; den coachende tilgang, den motiverende samtale, tilværelsespsykologien og forandringskompasset. Den coachende tilgang og den motiverende samtale fungerer som gennemgående metoder og samtaleteknikker, der anvendes i hele programforløbet. Forandringskompasset bruges som styrings- og visualiseringsværktøj i udviklingssamtaler, hvor den unges udvikling indenfor de 10 dimensioner, vi arbejder med, kan følges løbende både af medarbejderne og af den unge selv. Tilværelsespsykologien inddrages som et tilrettelagt forløb á 10 gange, hvor den unge udvikler sine kompetencer hen imod, at han/hun får et godt nok greb om sin egen tilværelse. I vejlednings- og udviklingsfasen er der derudover forskellige principper for arbejdet: Der afholdes vejledermøder eller udviklingssamtaler med den unge minimum hver 7. til 10. dag Primærvejlederen varetager udviklingssamtalerne Vejlederne afholder som udgangspunkt vejledermøderne sammen, med mindre at det efter vejlederteamets vurdering ikke er relevant Vejledning sker udelukkende indenfor eget forvaltningsområde Primærvejleder journaliserer og dokumenterer løbende og laver løbende tilpasning af handleplan med den unge Dokumentation Der er følgende dokumentationsopgaver i denne fase: Der journaliseres løbende i KMD Sagslisten opdateres ugentligt Der udfyldes et statusmålingsskema hver 3. måned, hvilket indebærer at forandringskompasset og handleplanen tages frem i en samtale med den unge I løbet af det tilværelsespsykologiske forløb udfyldes et assessmentskema, som måler den unges udvikling i forhold til tilværelseshåndtering. I begyndelsen af hver session laves en assessment på, hvor den unge befinder sig i forhold til dagens tema. Den efterfølgende gang udfyldes en ny assessment på det samme tema, således at progressionen kan måles. Dette gentages for hvert af de ti temaer, og ved slutningen af det tilværelsespsykologiske forløb har vi udfyldt det samlede assessment element, som ligger i forløbet. Ved start og slut på det tilværelsespsykologiske forløb udfyldes test udarbejdet af Århus Universitet Værktøjsliste Følgende værktøjer til fase 3 er at finde i kapitel 6 og/eller i den fysiske værktøjskasse: 20

21 Tjekliste 3 Vejledning og udvikling Forandringskompas Handleplan Arbejdsbog, følgebog og guidebog til det tilværelsespsykologiske forløb Test til det tilværelsespsykologiske forløb 9. Fase 4: Outro Outrofasen er den fase, hvor der lægges en plan for udskrivningen, der sikrer en naturlig udfasning, forankring og plan for opfølgning på den unges fortsatte udviklingsproces samt evt. en koordineret overdragelse til normalsystemet. Outrofasen har til formål at sikre, at den unge udsluses af programmet på en fornuftig måde, der er befordrende for den unges videre udvikling. Tidsperspektivet for outrofasen er minimum en måned. Arbejdsgange Beslutningen om, at borgeren overgår til outrofasen, sker på et sagsmøde. Et programforløb kan afsluttes på to (tre) måder: Den unge gennemfører forløbet Den unge afbryder forløbet (ufrivilligt eller frivilligt) Ved et gennemført forløb laver borgerens vejledere en plan for udskrivning, som indeholder en kortlægning af borgerens støttemuligheder, samt ydre og indre risici for, at borgeren ikke fortsætter sin positive udvikling. Evt. finder der en overlevering til andre instanser sted. Derudover gives borgeren besked om mulighed for opfølgning (se beskrivelse af opfølgningsfasen nedenfor). Ved et afbrudt forløb laves der en plan for udskrivningssamtalen, inden denne tages med borgeren. Derudover sker der en evt. overlevering til andre instanser (I det tilfælde, at en Exit-borger er fængslet, skal der ske en overlevering til Exit i Kriminalforsorgen). Ved afbrudte forløb, kan vi udlevere en klagevejledning. Dokumentation Der er følgende dokumentationsopgaver i denne fase: Sagen passiveres i KMD Sagslisten opdateres med begrundelse og dato for udskrivning Statusmålingsskemaet udfyldes, hvilket indebærer, at forandringskompasset tages i brug med den unge en sidste gang. 21

22 Værktøjsliste Følgende værktøjer til fase 4 er at finde i kapitel 6 og/eller i den fysiske værktøjskasse: Tjekliste 4 - Outro Forandringskompas Udskrivningsplan Klagevejledning 10 Fase 5: Opfølgning I en periode på to år efter udskrivning tilbyder vi at følge op på borgeren. Formålet med opfølgningen er at vise, at vi stadig står til rådighed med vejledning, hvis behovet skulle opstå. Arbejdsgange Opfølgningen består af møder eller telefonopkald hver måned i de første 3 måneder efter udskrivning, herefter ca. hver 3. måned. Samtalerne skal følge op på, hvordan det går med den unge, og vejlederne kan evt. rådgive om, hvor han/hun kan få hjælp og støtte. Det er primærvejlederen, der er ansvarlig for opfølgningen. Dokumentation Der er følgende dokumentationsopgaver i denne fase: Der journaliseres løbende i KMD Sagslisten opdateres med oplysninger om den unges status og udvikling og dato for næste kontakt. Der indhentes derudover registerdata i fht. status på uddannelse/beskæftigelse og kriminalitet, når den unge har været udskrevet i 2 år. Værktøjsliste Følgende værktøjer til fase 5 er at finde i kapitel 6 og/eller i den fysiske værktøjskasse: Tjekliste 5 - Opfølgning 22