Skatte- og Velfærdskommissionen. Social sikkerhed

Transkript

1 Skatte- og Velfærdskommissionen Social sikkerhed Baggrundsnotat marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 2. Ressourceforbrug og fordeling Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret Udviklingen i udgifter til det sociale område Regulering af sikringsydelser Overførselsindkomster Offentlig hjælp Arbejdsmarkedsydelse Revalidering Fleksjobordningen Uddannelsesstøtte Alderspension Tillæg Førtidspension Tillæg Barselsdagpenge Orlovsreglerne Dagpenge under orlov Supplerende sikringsydelser Boligsikring Børnetilskud Daginstitutionstakster Underholdsbidrag Udfordringer ved de sociale sikrings-ydelser Administration af de sociale sikringsydelser Offentlig hjælp i relation til løn Den demografiske ældrebrøk og sammensætningen af pensionsudbetalingen til alderspensionister Førtidspension uddannelse revalidering...33 Henvisninger...34 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Fuldmægtig Mads Byrialsen og Fuldmægtig Liv Holmgaard Nørrelykke har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde henvises 2

3 til 3

4 1. Indledning Udgangspunktet for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde på velfærdsområdet i Grønland har været at styrke mulighederne for selvforsørgelse. Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde har samtidigt fokus på behovet for at forbedre levevilkårene for de socialt og økonomisk dårligst stillede samt at sikre en udjævning af indkomstforskelle i samfundet. En opgave mål for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde har derfor også været at vurdere den nuværende indretning af velfærdssystemet med henblik på at komme med anbefalinger til en bedre målretning af de forskellige ydelser og tilbud, som velfærdssamfundet stiller til rådighed for befolkningen. Dette gælder de sociale sikringsydelser, hvilket vil sige overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser. I det følgende beskrives det nuværende sociale sikkerhedsnet, herunder de forskellige sociale sikringsydelser og sammenhængen imellem disse samt forskellige problematikker, der relaterer sig til denne nuværende indretning af velfærdssystemet. Afsnit 2 vil omhandle ressourceforbruget til sociale sikringsydelser samt fordelingen af udgifterne hertil, herunder fordelingen imellem kommunerne og Selvstyret. I afsnit 3 vil de enkelte sociale sikringsydelser blive gennemgået, hvor disse for overskuelighedens skyld er inddelt i henholdsvis overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser. I afsnit 4 vil der være en vurdering af, hvilke administrative problemer den nuværende struktur skaber, samt hvorvidt de sociale sikringsydelser er opbygget hensigtsmæssigt, herunder om de samfundsgrupper, som ydelserne er tiltænkt, tilgodeses. Afsnit 5 indeholder en gennemgang af de udfordringer, som man står overfor på området. 2. Ressourceforbrug og fordeling I Grønland kan der tildeles forskellige overførselsindkomster efter kriterier såsom alder, arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning. De forskellige overførselsindkomster, der kan tildeles, er henholdsvis offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse, revalidering herunder fleksjob, uddannelsesstøtte, alderspension, førtidspension og barselsdagpenge. Udover de forskellige overførselsindkomster kan der tildeles forskellige supplerende sikringsydelser efter kriterier såsom boligsituation og forsørgerpligt over børn. De forskellige supplerende sikringsydelser, der kan tildeles, er henholdsvis boligsikring, børnetilskud og underholdsbidrag. 2.1 Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret De forskellige sociale sikringsydelser finansieres og administreres forskelligt. Nogle af de sociale sikringsydelser finansieres således udelukkende af Selvstyret, hvorimod andre med forskellige andele finansieres af kommunerne. I det følgende opridses kort finansieringsordningerne for de forskellige sociale sikringsydelser. 4

5 Følgende ordninger finansieres 100 pct. af Landskassen: Børnetilskud Underholdsbidrag Uddannelsesstøtte Følgende ordninger finansieres med 90 pct. af Landskassen og 10 pct. af kommunerne: Alderspension. Dog finansieres rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg af kommunen Barselsdagpenge Førtidspension (tilkendt før 1. jan. 2002) Følgende ordninger finansiers med 50 pct. af Landskassen og 50 pct. af kommunerne: Førtidspension (tilkendt efter 1. jan. 2002). Dog finansieres udgifter til personlige tillæg af kommunen Revalidering Følgende ordninger finansiers med 60 pct. af Landskassen og 40 pct. af kommunerne: Boligsikring Følgende ordninger finansieres med 100 pct. af kommunen Offentlig hjælp Arbejdsmarkedsydelse Daginstitutionstakster Tabel 1 er en oversigt over udgifterne på det sociale område fordelt på forskellige finanslovskonti samt antallet af modtagere af sociale sikringsydelser i

6 Tabel 1: Udgifter til det sociale område og antal modtagere af sociale sikringsydelse i 2009 Ydelse Samlede sum i 2009 (1000 kr.) Aktivitetstal 2009 (Selvstyrets udgifter) Børnetilskud Helårsmodtagere: Underholdsbidrag og adoption samt Helårsmodtagere: 738 bisidder bistand til børn og unge Barselsdagpenge Antal modtagere: Mænd: 215 Kvinder: Uoplyst: Boligsikring Antal modtagere: Offentlig pension til Antal helårsmodtagere: alderspensionister Førtidspension Antal helårsmodtagere: 90/ 10-ordning: / 50-ordning: Førtidspensionister i Danmark Antal modtagere: Sikringsydelser, Nordisk Konvention Antal modtagere: 145 om Social Sikring Ydelse Samlede sum i 2009 (1000 kr.) Aktivitetstal 2009 (Kommunernes udgifter) Førtidspension Offentlig hjælp Barselsdagpenge Alderspension Se ovenstående Se ovenstående Se ovenstående 6

7 2.2 Udviklingen i udgifter til det sociale område Figur 1 viser udviklingen af udvalgte lovbundne udgifter, mere præcist børnetilskud, underholdsbidrag, barselsdagpenge, boligsikring, alderspension og førtidspension, i perioden Figur 1: Udviklingen af udvalgte lovbundne udgifter i perioden Lovbundne udgifter (kr.) Børnetilskud Underholdsbidrag Barselsdagpenge Boligsikring Alderspension Førtidspension År Som det fremgår af Figur 1, er der sket et fald i de lovbundne udgifter til alderspensionen i perioden fra 2009 til Dette skyldes ikke, at der i denne periode er kommet færre, der aldersmæssigt er berettigede til at modtage alderspension, men derimod at pensionsalderen er blevet hævet fra 63 til 64 år pr. 1. januar 2009, og fra 64 til 65 år pr. 1. januar Dette antages også i hvert fald til dels at kunne forklare, hvorfor der i perioden fra 2009 til 2010 er sket en stigning i de lovbundne udgifter til førtidspensionen. Perioden med modtagelse af førtidspensionen er således blevet forlænget for mange uarbejdsdygtige i alderen 63 og 65 år, som tidligere kunne overgå til at modtage alderspension. 2.3 Regulering af sikringsydelser De forskellige sociale sikringsydelser reguleres efter forskellige principper. Nogle reguleres automatisk i forhold til mindstelønnen for en ufaglært lønmodtager efter overenskomsten imellem SIK og Landsstyret. Andre reguleres ikke pr. automatik. Og andre igen reguleres efter forbrugerprisindekset. I det følgende opridses kort hvilke af de forskellige sociale sikringsydelser, der reguleres efter hvilke af de forskellige reguleringsprincipper. 7

8 Følgende sociale sikringsydelser reguleres automatisk i forhold til SIK s mindsteløn for ufaglærte: Offentlig hjælp (det maksimale beløb) Arbejdsmarkedsydelse Barselsdagspenge Følgende sociale sikringsydelser reguleres ikke pr. automatik: Uddannelsesstøtte Boligsikring Børnetilskud Daginstitutionstakster Underholdsbidrag Børnetillæg til pensionister, børnetillæg til studerende, kostpenge til plejefamilier reguleres pr. automatik med samme beløb som underholdsbidraget, når dette reguleres. Følgende sociale sikringsydelser reguleres, hver gang forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point (pr. 1. juli 2010): Alderspension Førtidspension Til illustration af forskellen imellem sociale sikringsydelser, der pristalsreguleres, og sociale sikringsydelser, der ikke pristalsreguleres, vises et eksempel med underholdsbidrag. Nedenstående figur viser dels den faktiske udvikling i underholdsbidraget, dels hvordan udviklingen ville have været, hvis denne sikringsydelse havde været pristalsreguleret: 8

9 Figur 2: Alm. underholdsbidrag pr. år i perioden k ro n e r Årstal Alm. Underholdsbidrag pr.år Pristalsreguleret Underholdsbeløbet udgjorde kr. 758 pr. måned fra 1995 og frem til begyndelsen af 2009, hvor det blev reguleret til 1000 kr. pr. måned. Erfaring viser at der med mellemrum sker store ændringer af satserne, når der ikke pristalsreguleres. De store ændringer betyder, at der politisk og administrativt bruges mange ressourcer på det, ligesom det finanspolitisk er uhensigtsmæssigt med de store reguleringer. Den finanspolitiske styring kan blive mere sikker med løbende pristalsreguleringer. 3. Overførselsindkomster I dette afsnit beskrives de forskellige sociale sikringsydelser med formål, regler og satser. I de afsnit, hvor det er relevant, afsluttes med de udfordringer, der er knyttet til ydelsen. 3.1 Offentlig hjælp Formålet med forordningen er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for alle personer, der opholder sig i Grønland. Ydelserne er subsidiære og anvendes således, når borgere ikke har andre indtægtsmuligheder. I forhold til det offentlige er enhver pligtig til at opfylde den privatretlige forsørgelsespligt, hvilket indebærer, at der i henhold til de familieretlige regler er forsørgelsespligt imellem ægtefæller. Dette indebærer i forhold til offentlig hjælp, at en ægtefælles indtægt modregnes i beregningen af den offentlige hjælp. Har et samlivsforhold haft en varighed af mere end 1 år, modregnes også samleverens indtægt. Ligesom tidligere bestemmelser på området bygger nugældende lovgivning om offentlig hjælp på et skønsprincip. Det vil sige, at der ikke er faste takster, men derimod foretages en individuel vurdering for hver ansøger. 9

10 Endvidere bygger lovgivningen om offentlig hjælp på et princip om, at modtageren altid skal have et økonomisk incitament til at påtage sig arbejde. For at sikre dette blev ved udarbejdelse af gældende landstingsordning i 2006 indført en bestemmelse om, at såfremt modtageren af offentlig hjælp har haft enkelte dage med lønindtægt, reduceres den offentlige hjælp enten med antal dage eller med det udbetalte beløb. Tidligere kunne modtageren opleve en reduktion i den offentlige hjælp svarende til lønudbetalingen, hvorfor der ikke var noget økonomisk incitament til at påtage sig kortvarig beskæftigelse. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Som det fremgår af Tabel 2, findes der tre forskellige typer af offentlig hjælp. Tabel 2: Typer af offentlig hjælp Type Beskrivelse Udmåling Offentlig hjælp ved akut trang Overlevelseshjælp Fastsættes skønsmæssigt Engangsydelser Offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter Hjælp ydes til underhold samt dokumenterede faste udgifter Skal fastsættes skønsmæssigt ud fra en konkret individuel vurdering, men i praksis anvender kommunerne ofte faste takster til forsørgelse Kan som hovedregel max. udgøre 65 procent af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder, det vil sige, 78,70 kr. pr. time Offentlig hjælp i særlige tilfælde Engangsydelser (fx enkeltudgifter, flytning og begravelse) Fastsættes skønsmæssigt Betingelser for at modtage akut hjælp er, at personen opholder sig i Grønland, har været udsat for en social begivenhed, som kan være sygdom, ledighed, samlivsophør eller lignende, og pågældende ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. Betingelser for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter er, at personen har fast bopæl og tilmeldt folkeregistret i Grønland og er dansk statsborger eller gift med eller senest har været gift med en dansk statsborger eller er omfattet af internationale aftaler, der giver ret til offentlig hjælp i Grønland, selv om pågældende ikke er dansk statsborger eller har været gift med en dansk statsborger. Desuden skal der være tale om en social begivenhed og pågældende skal ikke være i stand til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse. Derudover skal pågældende være: ledig og ikke have et rimeligt tilbud om et arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred 10

11 Når betingelserne for at yde hjælp til forsørgelse og faste udgifter er opfyldt, kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede udgifter, når afholdelse af udgiften vil vanskeliggøre muligheden for at klare sig selv fremover. Der kan eksempelvis ydes hjælp til betaling af rejseudgifter i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse. Der kan ydes flyttehjælp, når der sker en forbedring af pågældendes bolig- og erhvervsmæssige forhold. Desuden kan der ydes begravelseshjælp, hvis ikke der er tilstrækkeligt med midler i boet til at dække begravelsesudgifterne. I forbindelse med en ansøgning om offentlig hjælp foretages en visitering af ansøgeren, med henblik på at henvise til en evt. anden ydelse, eksempelvis arbejdsmarkedsydelse eller revalidering. Ansøgeren har ret til at få udarbejdet en handleplan, hvor ansøgerens samlede behov vurderes. Det kan være opkvalificering, aktivering, personlig udvikling uddannelse, behandling af misbrugsproblemer eller lignende. Offentlig hjælp var før 1. januar 2005 skattefri, men er i dag en skattepligtig social sikringsydelse. Der gives dog en reduktion i indkomstskatten, således at den offentlige hjælp er skattefri, så længe modtageren ikke har anden indkomst, der overstiger eller standardfradraget eller det ligningsmæssige fradrag. Dette betyder også, at loftet på den offentlige hjælp på 65 pct. af SIKs mindsteløn svarer til 90 pct. af SIKs mindsteløn, hvis der ikke betales skat af den offentlige hjælp. Offentlig hjælp administreres af bopælskommunen. 3.2 Arbejdsmarkedsydelse Formålet med forordningen om arbejdsmarkedsydelse er at sikre ledige med tilknytning til arbejdsmarkedet, en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der findes ikke arbejdsløshedskasser i Grønland. Desuden er formålet at sikre økonomisk kompensation til syge, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse udbetales, når følgende betingelser er opfyldt: Modtageren er fyldt 18 år eller er forsørger Modtageren er tilmeldt folkeregisteret i Grønland Har de seneste 13 uger haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode haft mindst 182 timers beskæftigelse Ledigheden ikke er selvforskyldt Der skal udarbejdes en individuel handleplan. Handleplanen skal indeholde mindst 1 af følgende elementer: 1. Vejledning om arbejdsmuligheder eller opkvalificerings-, omskolings- eller uddannelsesmuligheder 11

12 2. Anvisning af arbejde 3. Anvisning af kommunalt iværksat aktiverings- eller beskæftigelsestilbud 4. Anvisning af opkvalificerende kurser. Handleplanen skal revurderes og justeres efter behov. Den arbejdsløse kan pålægges 4 ugers karantæne, såfremt denne nægter at deltage i udarbejdelsen af handleplanen, nægter at påtage sig eller udebliver fra anvist arbejde uden gyldig grund, udebliver fra aftalt tilbud om aktivering, beskæftigelse eller opkvalificering uden gyldig grund eller undlader at raskmelde sig straks efter sygdom. Såfremt den arbejdsløse efter disse 4 uger fortsat eller på ny forsømmer ovennævnte pligter, anses denne for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og mister retten til arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales med en fast takst pr. time og udgør 90 pct. af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder. Den beregnes på grundlag af det antal timer, som lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog maksimalt 40 timer pr. uge. I forbindelse med sygdom udbetales arbejdsmarkedsydelsen fra 3. sygedag. Der udbetales dog arbejdsmarkedsydelse fra 1. sygedag, hvis sygdommen varer 2 uger eller derover eller er forårsaget af en arbejdsskade. Hvis vedkommende allerede modtager arbejdsmarkedsydelse, fortsætter udbetalingen af arbejdsmarkedsydelsen dog uden afbrydelse. Ved sygdom over 3 ugers varighed eller ved hyppige sygemeldinger af kortere varighed, skal der foretages en vurdering af, om personen skal overgå til en anden form for hjælp, eksempelvis offentlig hjælp eller førtidspension. Der kan samlet ydes arbejdsmarkedsydelse ved arbejdsløshed i 13 uger samt arbejdsmarkedsydelse med sygdom i 13 uger, altså i alt 26 uger, herefter vil vedkommende ved fortsat arbejdsløshed/sygdom overgå til offentlig hjælp-ydelsen eller revalideringsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen administreres af bopælskommunen. Ydelserne udbetales uden hensyn til en eventuel ægtefælles indtægt. 3.3 Revalidering Formålet med revalidering er at bidrage til, at en person i den erhvervsaktive alder med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Formålet er desuden at få afklaret sociale, personlige, familiære og helbredsmæssige forhold der kan danne barriere for tilknytning til arbejdsmarkedet. Revalidering ydes til de personer, der på grund af helbredsforhold, sociale årsager, herunder langvarig arbejdsløshed og/eller socialt belastede familieforhold, har svært ved at blive tilpasset eller gentilpasset arbejdsmarkedet. 12

13 Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering Det er en forudsætning for revalidering, at det bidrager til at fastholde eller få personen tilbage på arbejdsmarkedet. Et revalideringsforløb skal således være erhvervsrettet. En revalidering kan blandt andet bestå i en eller flere af følgende aktiviteter: Arbejdsprøvning i offentlige eller private virksomheder Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, herunder sådanne aktiviteter, der foregår i offentlige eller private virksomheder Virksomhedsrevalidering i form af et oplærings- eller optræningsprogram i offentlige eller private virksomheder Uddannelse, herunder forberedende undervisning eller kurser, der er nødvendige for at kunne blive optaget på en uddannelse, samt omskoling. Kommunen udarbejder sammen med revalidenden en revalideringsplan, der angiver mål, tidsrammer og indhold og skal være realistisk i forhold til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for efterfølgende arbejde. Når en person er godkendt som revalidend og modtager revalideringsydelse, vil denne ydelse udbetales uden hensyn til eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold Fleksjobordningen Fleksjobordningen er en bestemmelse under forordningen om revalidering. Den er et tilbud til borgere med nedsat arbejdsevne, der har gennemgået revalidering uden at blive tildelt førtidspension. Ansættelse i fleksjob med løntilskud kan ske både hos private og offentlige arbejdsgivere. Løntilskuddet kan ikke overstige 50 pct. af den overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde Desuden stiller regelsættet krav om, at der skal foretages en række individuelle vurderinger af revalidendens arbejdsevne i forbindelse med aftalens indgåelse, herunder fastsættelsen af løntilskuddet, kommunen yder arbejdsgiveren. Aftalen, der løbende skal evalueres, kan opsiges af såvel virksomheden som kommunen. Hvis betingelserne for fortsat forlængelse ikke længere opfyldes, fordi der ikke længere er arbejdsevne i behold, kan overgang til førtidspension tilbydes. Hjemkommunen varetager sagsbehandlingen i forbindelse med tildeling af revalideringsydelse og administration af fleksjobordningen. 13

14 Siden etableringen af ordningen har antallet af revalidender været stigende. Således er antallet af revalidender steget fra 10 personer i 2002 til 220 personer i Det forventes, at der i de nærmeste år vil være tilknyttet omkring 250 personer til ordningen. Som følge af det stigende antal revalidender har revalideringsudgifterne også været stigende. Således er revalideringsudgifterne steget fra kr. i 2002 til kr. i Der foreligger ingen opgørelse over, hvordan det er gået revalidenderne. 3.4 Uddannelsesstøtte Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte Der ydes uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser i Grønland samt uddannelser uden for Grønland, hvis uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland og en lignende uddannelse ikke kan tages i Grønland. I praksis er der frit geografisk uddannelsesvalg, det vil sige, der gives også uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark, selvom en lignende uddannelse kan tages i Grønland. Endvidere stilles følgende betingelser: Vedkommende skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Grønland Ved uddannelsesstøtte til uddannelser uden for Grønland stilles krav om, at vedkommende har haft fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og har boet mindst 5 år i Grønland eller har været fastboende i Grønland i mindst 10 år og højst boet uden for Grønland i 3 år. Der ydes uddannelsesstøtte til en studieforbedrende uddannelse og efterfølgende til et suppleringskursus, hvis det er en forudsætning for optagelse. Endvidere gives der støtte til en afsluttet uddannelse på faglært niveau eller derover. Ved yderligere uddannelse gives kun støtte, hvis denne er i forlængelse af den foregående og på et højere niveau. Ved korte, mellemlange og lange uddannelser anvendes et klippekortsystem på 82 klip, hvor 1 klip svarer til 1 måned. Der bevilges klip svarende til uddannelsens fastsatte længde samt 12 ekstraklip. Uddannelsesstøtte ydes i form af a) stipendium, b) børnetillæg, c) særydelse, d) landskassefinansieret lån eller e) garanti for lån og kreditter optaget i pengeinstitutter. Uddannelsesstøtte udbetales efter følgende satser pr. måned: Studerende på studieforberedende uddannelser: 1) under 18 år: kr., 2) over 18 år: kr. og 3) kollegieelever: 850 kr. overføres til institutionen for logi og kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost 14

15 Elever på erhvervsmæssige grunduddannelser uden løn: 1) alle elever: kr. og 2) kollegieelever: 850 kr. udbetales til institutionen for logi og kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost Studerende ved videregående uddannelser i Grønland: 1) alle studerende: kr. og 2) ved fri kost og/eller logi fratrækkets henholdsvis 850 kr. og kr. Studerende ved videregående uddannelser uden for Grønland: 1) kr. i Danmark, plus 525 kr. i øvrigt udland og 2) kr. for elever på erhvervsmæssige grundforløb i Danmark Børnetillæg: kr. pr. barn i Grønland pr. måned og kr. pr. barn i Danmark pr. måned Landskassefinansierede studielån: 1) studielån: kr. pr. semester og 2) engangslån: kr. Landskassefinansierede studielån forrentes ikke under uddannelsen, så længe låntageren retmæssigt modtager uddannelsesstøtte. Når/hvis låntageren afslutter/afbryder sin uddannelse, eller hvis låntageren ikke længere retmæssigt modtager uddannelsesstøtte, indtræder forrentningen med virkning fra dagen efter, at uddannelsen afsluttes/afbrydes, eller uddannelsesstøtten ophører. Landskassefinansierede studielån forrentes med en årlig effektiv rente, der svarer til den officielle diskonto med et tillæg på 1 pct. Tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån skal påbegyndes senest 1 år efter afslutning af en uddannelse, og senest 3 måneder efter afbrydelse af en uddannelse. Landskassefinansierede studielån og påløbne renter skal være afviklet inden 15 år fra tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden. Afvikling skal dog ske med mindst 500,00 kr. pr. måned. Hvis låntageren ikke overholder afviklingsordningen, skal Landsstyret efter påkrav opsige gælden inklusive påløbne renter til omgående skadesløs betaling. Ved uddannelsens/skoleopholdets begyndelse og afslutning bevilges der frirejse. Ved forløb af over 10 måneders varighed bevilges frirejse, herunder godstransport, til børn og ægtefælle/samlever. Derudover er det muligt at søge om feriefrirejser. Som danske statsborgere har grønlandske studerende i Danmark ret til dansk uddannelsesstøtte, men hvis de vælger at benytte denne ret, mister de retten til grønlandsk uddannelsesstøtte, frirejser, lånemuligheder m.m., det vil sige, det er ikke muligt at benytte begge systemer. Uddannelsesstøtteforvaltningen skønner, at det er meget få, der fravælger grønlandsk uddannelsesstøtte for i stedet at benytte den danske uddannelsesstøtte. Uddannelsesstøtten er indkomstuafhængig og beskæres dermed ikke ved anden indkomst, men der forefindes ikke en opgørelse over studerendes samlede skattepligtige indkomster. 3.5 Alderspension Formålet med alderspension er at sikre ældre et forsørgelsesgrundlag. Tildelingen sker på baggrund af alderspensionistens og evt. ægtefælle, samlever eller registreret partners samlede skattepligtige indkomst. Hensigten er at tilgodese de økonomisk dårligst stillede ældre i samfundet. 15

16 Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 3. af 7. maj 2007 om alderspension Hovedreglen er, at ydelser af alderspension er betinget af dansk indfødsret. Opfylder en person ikke betingelserne om dansk indfødsret kan pågældende alligevel få alderspension, hvis bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldt eller vedkommende har haft ophold i Grønland de seneste tre år før tildeling af alderspension. Retten til fuld alderspension er betinget af 40 års fast bopæl i Grønland, Danmark eller Færøerne imellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Er betingelserne for fuld pension ikke opfyldt, er der ret til en brøkpension. Årlige satser for alderspension pr. 1. januar 2011: Alderspensionsbeløbet for en enlig alderspensionist og for par, når kun den ene er berettiget til at få alderspension: kr. årligt. Alderspensionsbeløbet for par når begge er berettiget til at få alderspension: kr. årligt. Alderspensionsbeløbet for par hvor den ene modtager alderspension og den anden modtager førtidspension: kr. årligt. Der sker fradrag i alderspensionen, såfremt alderspensionistens og eventuel ægtefælle, registreret partner eller samlevers samlede indtægt bortset fra alderspensionen, samt pension udbetalt efter Nordisk Konvention om Social Sikring overstiger: kroner årligt for en enlig alderspensionist kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor den ene modtager alderspension og den anden førtidspension kr. årligt for alderspensionister i parforhold, der begge modtager pension kroner årligt for par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for pension. Alderspension bortfalder ved en indtægt af den nævnte art på: kroner årligt for enlig pensionist kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor den ene modtager alderspension og den anden modtager førtidspension kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor begge modtager alderspension kroner årligt for par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for pension. 16

17 Alderspensionister, der er gift eller samboende, uden nogen bi-indkomst, er altid berettiget til 50 pct. af pensionen for en enlig alderspensionist, uanset hvad deres partner måtte have i bi-indtægt. Alderspensionsbeløbet pristalsreguleres hver gang, forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point. Pensionen beregnes ved tilkendelsen på grund af den forventede skattepligtige indkomst i den resterende del af året. Pensionsbeløbet indkomstreguleres hvert år efter størrelsen af anden skattepligtig indtægt. Offentlig hjælp, herunder tillæg til alderspension og førtidspension samt boligsikring medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Sker der væsentlige og varige ændringer i de personlige og økonomisk forhold skal pensionen omberegnes på baggrund af de aktuelle forhold Tillæg Børnetillæg udbetales til alderspensionister, der har forsørgelsespligt over for egne børn, herunder adoptivbørn, under 18 år. Hvis der er tale om et par, hvor begge er pensionister, er de hver for sig berettiget til et børnetillæg for hvert barn, som de har forsørgelsespligt over for. Børnetillægget udbetales med et månedligt beløb, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag for underholdsbidraget, der årligt fastsættes på Landstingsfinansloven. Børnetillægget, der i dag er på kr. pr. måned, reguleres automatisk, når underholdsbidraget reguleres. Rådighedsbestemte tillæg kan ydes af kommunalbestyrelsen på grundlag af kommunalt fastsatte minimumsgrænser for, hvor stort et rådighedsbeløb alderspensionister skal have til rådighed efter de faste udgifter er betalt. Hvis rådighedsbeløbet før tillæg er mindre end det af kommunalbestyrelsen fastsatte rådighedsbeløb, kan der udbetales et tillæg svarende til differencen. Personligt tillæg kan udbetales til alderspensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, eller såfremt der ellers er risiko for, at alderspensionisten vil komme i alvorlig økonomisk nød. Personlige tillæg kan tildeles til følgende typer af udgifter: Væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov Anskaffelse af briller og hjælpemidler Overlevelseshjælp Ansøgning om alderspension, børnetillæg, rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg skal af personer i grønland indgives til bopælskommunen. 17

18 3.6 Førtidspension Formålet med førtidspension er at sikre et forsørgelsesgrundlag for de personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat og som ikke gennem revalidering eller andre ordninger kan tilpasses arbejdsmarkedet. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 4. af 7. maj 2007 om førtidspension Hovedreglen er, at ydelser af førtidspension er betinget af dansk indfødsret. Opfylder en person ikke betingelserne om dansk indfødsret kan pågældende alligevel få førtidspension, hvis bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldt eller vedkommende har haft ophold i Grønland de seneste tre år før tildeling af førtidspension. I henhold til forordningen kan førtidspension tilkendes personer, som er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 65 år. Dog kan førtidspension tilkendes personer, som endnu ikke er fyldt 18 år, når ansøgeren har forsørgelsespligt over for ægtefælle, registreret partner eller barn. Retten til fuld pension er betinget af, at bopælstiden i henholdsvis Grønland, Danmark eller Færøerne udgør mindst 5/6 af bopælstiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra førtidspension ydes. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Ved "varigt" forstås, at der ikke er grundlag for at antage, at erhvervsevnen nogensinde vil blive forbedret. Hvis personens uarbejdsdygtighed ikke med sikkerhed kan antages at være varig, kan personen ikke tilkendes førtidspension. Personen må i stedet hjælpes efter andre regelsæt. Fysiske eller psykiske årsager vil normalt være sygdomme eller handicaps. "Sociale årsager" kan eksempelvis være meget massive og langvarige misbrugsproblemer. Det antages, at sociale årsager alene kun meget sjældent vil kunne begrunde tilkendelse af førtidspension. Andre årsager, eksempelvis de lokale arbejdsmuligheder eller manglende faglige kvalifikationer hos personen kan ikke begrunde tilkendelse af førtidspension efter de nuværende regler. En person skal visiteres af en læge, inden førtidspension kan søges. Hjemkommunen varetager sagsbehandlingen og afgør hvorvidt der skal tilkendes førtidspension. Kommunen skal, inden tildelingen af førtidspension kan tilkendes, have forsøgt at revalidere ansøgeren. Årlige satser for førtidspension pr. 1. januar 2011: For enlige og par, hvor kun den ene er førtidspensionist: kroner Når begge er berettiget til førtidspension: kroner For par hvor den ene er berettiget til førtidspension og den anden til alderspension: kroner. Pensionsbeløbet indkomstreguleres efter størrelsen af anden indkomst bi-indkomst. Anden indkomst kan være lønindtægt, tjenestemandspension, renteindtægter, indtægter ved husflid og salg ved brættet m.m. Der sker fradrag i førtidspensionen, såfremt førtidspensionisten og eventuel ægtefælle, registreret 18

19 partner eller samlevers samlede indtægt bortset fra førtidspensionen, samt pension udbetalt efter Nordisk Konvention om Social Sikring overstiger: kroner årligt for en enlig førtidspensionist kroner årligt for par hvor begge modtager førtidspension kroner årligt for par hvor den ene modtager førtidspension og den anden ikke modtager noget kroner årligt for par hvor den ene modtager førtidspension og den anden alderspension. Ret til førtidspension bortfalder ved indtægtsstørrelser af nedennævnte art på: kr. årligt for en enlig førtidspensionist kr. årligt for par, hvor begge modtager førtidspension kr. årligt for par, hvor den ene modtager førtidspension og den anden ikke modtager nogen form for offentlig pension kr. årligt for par, hvor den ene modtager førtidspension og den anden modtager alderspension Førtidspensionen pristalsreguleres, i lighed med alderspensionen, hver gang, forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point. Førtidspensionisten er altid garanteret 20 pct. af førtidspensionen for en enlig førtidspensionist, uanset indkomst. Det betyder, at en førtidspensionist enten kan have en betydelig indkomst i form af kapitalafkast eller ved lønindtægt. Et overslag foretaget af Departementet for Finanser i 2010 viser, at det vil medføre en besparelse på cirka 4 mio. kr. at fjerne 20 pct.-minimumsbeløbet Tillæg Børnetillæg udbetales til førtidspensionister, der har forsørgelsespligt over for egne børn, herunder adoptivbørn, under 18 år. Hvis der er tale om et par, hvor begge er pensionister, er de hver for sig berettiget til et børnetillæg for hvert barn, som de har forsørgelsespligt over for. Børnetillægget udbetales med et månedligt beløb, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag for underholdsbidraget, der årligt fastsættes på Landstingsfinansloven. Børnetillægget, der i dag er på kr. pr. måned, reguleres automatisk, når underholdsbidraget, reguleres. Personlige tillæg bevilges efter en individuel vurdering af behovet, enten som løbende ydelse, der fastsættes for højst et år ad gangen, eller som engangshjælp til dækning af særlige behov. Formålet med den individuelle vurdering er at skabe et overblik over den fremtidige situation med henblik på at vurdere, om førtidspensionistens fremtidige vilkår anses for rimelige. Dette gøres for at forhindre, at 19

20 der opstår restancer for en førtidspensionist på grund af manglende betalingsevne og for at sikre at førtidspensionisten har et passende beløb til rådighed til at leve for. Engangshjælp kan ydes til hel eller delvis betaling af enkeltudgifter. Eksempelvis hjælp til briller, bohave, særlige hjælpemidler, rimelige rejseudgifter og lignende. I de tilfælde hvor en førtidspensionist går i gang med uddannelse eller job, kan førtidspensionisten fortsat modtage førtidspension i en overgangs-/prøveperiode. Hvor lang tid denne periode skal vare er en kommunal vurdering. Det vil sige førtidspensionisten kan kontakte arbejdsmarkedskontoret med ønske om revalidering og bevare sin pension i en periode. Bopælskommunerne varetager sagsbehandling og administration af førtidspension. Inatsisartut fastsætter regler om indkomstregulering af førtidspensionen. 3.7 Barselsdagpenge Formålet med lov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption er at sikre forældre ret til orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til dagpenge under fraværet. Gældende lovgivning omfatter: Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Loven skal deles op i to: reglerne om orlov og reglerne om barselsdagpenge Orlovsreglerne Mødre har ret til barselsorlov i 2 uger forud for forventet fødsel, 15 uger efter fødslen ved fødslen af et barn og 19 uger ved fødslen af 2 eller flere børn, mens fædre har ret til barselsorlov i samme periode i 3 uger. Derudover har forældre efterfølgende ret til forældreorlov i 17 uger ved fødslen af 1 barn og i 21 uger ved fødslen af 2 eller flere børn. Forældrene beslutter selv, hvem der skal holde orlov, ligesom de kan dele orloven imellem sig. Adoptanter har samme rettigheder som biologiske forældre. Når de modtager et barn i Grønland har de dog kun ret til orlov 1 uge før modtagelse af barnet. Adoptanter, der modtager et barn i udlandet har ret til orlov 3 uger før modtagelsen. Plejeforældre kan bevilges orlov, men det er op til en skønsmæssig vurdering fra kommunen. 20

21 3.7.2 Dagpenge under orlov For at kunne modtage dagpenge under orlov skal der være tab af indtægt og dette tab må ikke kompenseres på anden vis, eksempelvis gennem løn, feriepenge, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende. Under barsels- og forældreorlov ydes barselsdagpenge med en fast takst pr. time svarende til mindsteløn for en ufaglært SIK-arbejder. Der ydes maksimalt dagpenge for 40 timer pr. uge. Følgende grupper har ret til dagpenge under orlov: Lønmodtagere, har ret til dagpenge, når de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse. Dagpengene beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i disse 13 uger. Selvstændig erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefælle eller samlever, modtager dagpenge med 14 timer pr. uge medmindre de kan dokumentere, der er tale om større indtægtstab. Uddannelsessøgende, modtager den støtte de hidtil har modtaget samt et ekstra børnetillæg. Følgende grupper kan ikke modtage dagpenge i forbindelse med barsel: Personer, der modtager alders- eller førtidspension Personer, der opholder sig på en institution under kriminalforsorgen Arbejdssøgende, der modtager hjælp i henhold til forordningen om offentlig hjælp og ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 13 uger før forventede fødsel (denne gruppe vil dog stadigvæk have ret til orlov og offentlig hjælp) Dagpenge under orlov er almindelig skattepligtig indtægt, og der optjenes ikke ret til feriepenge af dagpenge udbetalt under barselsorlov. Dagpenge ydes uafhængigt af ægtefælles indtægt. Dagpenge administreres af kommunerne. 4. Supplerende sikringsydelser Udover de ovenfor nævnte sociale sikringsydelser er der mulighed for at få supplerende sikringsydelser. Fælles for disse er, at de ikke er forsørgelsesydelser, men derimod tillægsydelser til et forsørgelsesgrundlag. 4.1 Boligsikring Formålet med boligsikring er at stille lejere økonomisk så lige som muligt. Jo lavere indtægt jo højere boligsikring og boligsikringen stiger med antallet af børn. På den måde tilgodeses både lavindkomstgrupperne og børnefamilierne. 21

22 Gældende boligsikringslovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger Landstingsforordningen trådte i kraft 1. januar Til og med 2001 var der to ordninger: en indkomstafhængig boligsikringsydelse og et indkomstuafhængigt boligbørnetilskud til børnefamilier i lejeboliger. Ændringen fra 1. januar 2002 havde til hensigt at etablere ét system til regulering af husleje, at fjerne boligbørnetilskud i udlejningsejendomme samt at fastsætte en egenbetaling på grundlag af den skattepligtige husstandsindkomst og antallet af børn. En grundlæggende betingelse for at modtage boligsikring er, at man bor til leje i en offentligt ejet eller en privatejet bolig. Herudover er boligsikringen afhængig af ens skattepligtige indkomst, samt om der er børn i husstanden og i givet fald antallet af børn. Konkret er fastsat en egenandel af huslejen, som lejeren skal betale; den resterende andel udgør boligsikringen (se bilag 2). Ved fastsættelse af boligsikringsydelsen anvendes husstandens samlede skattepligtige indkomst i det nærmeste forudgående slutlignede år. Boligsikringsydelsen skal dog beregnes ud fra husstandens forventede indkomst, hvis der har været en varig og væsentlig ændring i husstandens indkomst. De gældende grænsebeløb i husstandsindkomsten for at modtage boligsikringsydelse er følgende: kr. for husstande uden børn kr. for husstande med 1 barn kr. for husstande med 2 børn kr. for husstande med 3 børn kr. for husstande med 4 børn kr. for husstande med 5 børn kr. for husstande med 6 eller flere børn Grænsebeløbene for husstande med børn ligger således på et væsentligt højere niveau end grænsebeløbet for husstande uden børn. Endvidere kan det bemærkes, at grænsebeløbet til husstande med børn ligger på et væsentligt højere niveau i boligsikringsordningen i forhold til eksempelvis børnetilskudsordningen, se nedenfor, hvor man højst kan have en skattepligtig indkomst på kr. for at modtage børnetilskud. Boligsikringsydelsen kan maksimalt udgøre kr. pr. år, det vil sige, kr. pr. måned, og minimalt kr. pr. år, det vil sige, 100 kr. pr. måned. Ydelsen kan ikke dække udgifter til forbrug, eksempelvis varme, og udbetales direkte til udlejeren. 22

23 Endvidere må antallet af rum ikke overstige antallet af personer i husstanden med mere end et rum. Kommunerne kan dog dispensere for denne regel efter skøn. Boligsikringsydelsen administreres af bopælskommunen. 4.2 Børnetilskud Børnetilskud er en ydelse, der tilgodeser børnefamilier og lavindkomstgruppen. Jo lavere indkomst jo højere børnetilskud. Gældende lovgivning omfatter: Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud Børnetilskud udbetales ud fra følgende betingelser: Barnet er under 18 år og forsørges ikke direkte af det offentlige Barnet har bopælskommune i Grønland og den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret i Grønland Barnet eller den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har enten dansk indfødsret eller er i henhold til internationale aftaler berettiget til at modtage sikringsydelser i Grønland, eller såvel barnet som den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har haft bopæl i Grønland det seneste år Barnet er ikke anbragt uden for hjemmet efter forordning om hjælp til børn og unge Barnet har ikke indgået ægteskab Børnetilskuddets størrelse fastsættes på baggrund af forældrenes skattepligtige indkomst fra seneste slutlignede år. Hvis forældrene ikke er samlevende, fastsættes børnetilskuddet på baggrund af den forældres samt evt. ægtefælles/samlevers skattepligtige indkomst, som barnet/børnene er bosiddende hos. Børnetilskuddet udbetales automatisk. Grænsebeløbene og børnetilskud er som følger: kr kr. pr. år kr kr. pr. år kr kr. pr. år Børnetilskuddet bortfalder, når den skattepligtige indkomst overstiger kr. Børnetilskud administreres af bopælskommunen. 23

24 4.3 Daginstitutionstakster Gældende lovgivning: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009 om takstbetaling for pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen Daginstitutionstaksterne fastsættes af kommunalbestyrelsen, der har ret til at fastsætte differentierende takster for byer og bygder samt for henholdsvis 0-2-årige og 3-6-årige. Taksterne fastsættes ud fra en gradueret skala, hvor den eller de betalingspligtige afhængig af den skattepligtige indkomst betaler fra minimum 0 pct./maksimum 5 pct. til minimum 10 pct./maksimum 57 pct. af omkostningerne. Husstande med en skattepligtig indkomst på op til kr. skal således som minimum betale 0 pct. af omkostningerne og kan maksimalt blive pålagt at betale 5 pct., mens husstande med en skattepligtig indkomst på kr. eller derover som minimum skal betale 10 pct., men maksimalt kan blive pålagt at betale 57 pct. af omkostningerne. 1 Der ydes søskenderabat, således at der betales fuld takst for det ældste barn og halv takst for hvert af de efterfølgende. Børn under 15 år, der er anbragt på døgninstitution samt i offentlig formidlet familiepleje, kan tildeles hel eller delvis friplads. Derudover kan friplads bevilges i forbindelse med igangsættelse af hjælpeforanstaltninger til børn og unge. 4.4 Underholdsbidrag Underholdsbidrag er en familieretlig ydelse, hvor den, der har forsørgelsespligten over et barn, som han/hun ikke bor sammen med, skal betale et beløb til barnets forsørgelse. Forældre kan i princippet selv aftale dette beløb og der vil ikke ske indblanding fra det offentlige, hverken i form af kontrol med beløbets størrelse, eller hvor ofte eller hvordan det udbetales. Det er først, når den forælder, der har barnet boende hos sig, retter henvendelse til kommunen for at få beløbet udbetalt forskudsvis, at det offentlige går ind som en slags mellemmand. Det vil sige udbetaler beløbet til den bidragsberettigede og indkræver beløbet fra den bidragspligtige. Kun i de tilfælde, hvor der ikke er fastslået faderskab eller bidragspligt, eller en forælder er afgået ved døden, bliver det en offentlig udgift. Kommunerne har dog ofte store tilgodehavender hos bidragspligtige og derfor indeholder gældende forordning en del bestemmelser om inddrivelse og eftergivelse af forskudsvis udbetalte bidrag. Ultimo 2009 udgjorde de samlede restancer for underholdsbidrag udlagt af det offentlige kr., hvoraf kr. er for I Qaasuitsup Kommunia betaler husstande med en indkomst på kr. 228 kr. pr. måned for en daginstitutionsplads, mens husstande med en indkomst på kr. eller derover betaler kr. pr. måned. I Qeqqata Kommunia betaler husstande med en indkomst på kr. 0 kr. pr. måned, mens husstande med en indkomst på kr. eller derover betaler kr. pr. måned. 24

25 Underholdsbidraget er fastsat ud fra hvad et barns forsørgelse formodes at koste. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud Underholdsbidrag er en forsørgerydelse, der ikke er indkomstafhængig. Der findes følgende former for underholdsbidrag: Almindeligt løbende underholdsbidrag til kr. årligt Bidrag til morens underhold i perioden 2 måneder før og 1 måned efter fødslen til 605 kr. pr. måned Engangsbidrag på 573 kr. til udgifter i forbindelse med fødslen Engangsbidrag på 763 kr. i anledning af barnets dåb Engangsbidrag på kr. i anledning af barnets konfirmation eller anden tilsvarende anledning Som udgangspunkt udbetales underholdsbidrag for ½ år ad gangen, men kan enten udbetales for en kortere periode eller i naturalier, hvis det skønnes at være i barnets interesse. Underholdsbidrag udbetales på baggrund af følgende kriterier: Barnet har bopælskommune i Grønland og den, der er berettiget til bidrag eller tilskud, har fast bopæl i Grønland Barnet eller den, der er berettiget til bidrag, har dansk indfødsret, eller har i henhold til indgåede aftaler imellem Danmark og andre stater ret til at modtage bidrag eller tilskud udbetalt af grønlandske myndigheder Barnet er ikke af det offentlige anbragt uden for hjemmet efter forordning om hjælp til børn og unge eller forsørges i øvrigt fuldt ud af det offentlige Barnet er ikke anbragt i pleje med adoption for øje og forældremyndighedens indehaver(e) har afgivet skriftligt samtykke til adoptionen Barnets forældre lever ikke sammen eller moren lever ikke sammen med den bidragspligtige 25

26 5. Udfordringer ved de sociale sikringsydelser I dette afsnit ses der på, hvilke problemstillinger der kan være i den nuværende struktur, samt hvorvidt de sociale sikringsydelser er opbygget hensigtsmæssigt, herunder om disse tilgodeser deres formål Administration af de sociale sikringsydelser Med undtagelse af uddannelsesstøtten administreres sikringsydelserne af kommunerne. Departementet for Sociale Anliggender fører tilsyn med, om kommunerne forvalter i overensstemmelse med sociallovgivningen og de forvaltningsretslige regler. Departementet for Sociale Anliggender fører ikke tilsyn med arbejdsmarkedsydelsen og revalideringsbestemmelserne, da det hører under Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Der føres tilsyn med følgende områder: Offentlig hjælp Boligsikring Børnetilskud Underholdsbidrag Barselsdagpenge Alderspension Førtidspension Hjælp til børn og unge Hjælp til vidtgående handicappede Departementet for Sociale Anliggender skal aflægge mindst et tilsynsbesøg i samtlige kommuner inden for hver valgperiode for at kontrollere, at den pågældende kommune overholder den sociale lovgivning samt sagsbehandlingsloven. Medio juni 2009 afsluttede departementet tilsynsbesøgene for valgperioden og udarbejdede på baggrund af periodens tilsyn et notat (Sammenskrivning af tilsynsrapporter (2009)). Af dette fremgår det blandt andet, at kommunerne generelt har lettere ved at administrere sociale sikringsydelser, der skal tildeles efter faste krav og med faste beløb, end sociale sikringsydelser, der skal tildeles efter en individuel vurdering. Kommunerne har således generelt lettere ved at administrere sociale sikringsydelser såsom boligsikring, børnetilskud, barselsdagpenge samt underholdsbidrag, end de har ved at administrere sociale sikringsydelser såsom offentlig hjælp, skønsbestemte tillæg for alders- og førtidspensionister, hjælp til børn og unge samt hjælp til handicappede. 26

27 At tildele en sociale sikringsydelse efter en individuel vurdering er administrativt en mere krævende procedure end at tildele denne efter faste krav og med faste beløb. Erfaring viser, at der i den kommunale forvaltning ikke altid er den fornødne socialfaglige ekspertise til at foretage individuelle vurderinger 2, og dette er muligvis en årsag til, at det er vanskeligt for kommunerne at administrere sociale sikringsydelser, der skal tildeles efter en individuel vurdering. Særligt vanskeligt er det for kommunerne at administrere reglerne om offentlig hjælp. Dette skyldes blandt andet, at der til udmåling af offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter alene er fastsat en vejledende maksimumgrænse. Formålet med denne er, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en individuel fastsættelse af ydelsen. Manglen på faste takster har imidlertid ført til, at kommunerne internt fastsætter takster. Kommunerne sætter således skøn under regel, og dette er ikke tilladt i henhold til den gældende lovgivning Offentlig hjælp i relation til løn Tanken med bestemmelserne i forordningen om offentlig hjælp er blandt andet, at det skal kunne betale sig at arbejde. Tabellerne 3, 4, 5 og 6 viser rådighedsbeløbene for forskellige familietyper, herunder henholdsvis en enlig uden børn, et par uden børn, en enlig med 2 børn og et par med 2 børn 3. Der er medtaget to forskellige beløb for offentlig hjælp, dels 50 pct. af SIK s mindsteløn og dels 65 pct. af SIK s mindsteløn ud fra den antagelse, at det ikke er alle modtagere af offentlig hjælp, der modtager et beløb, der svarer til den vejledende maksimalgrænse. Det afhænger af antal børn samt størrelsen på faste udgifter, herunder huslejens størrelse. 2 Ifølge en redegørelse om arbejdsforholdene i den sociale sektor, der blev udarbejdet af en arbejdsgruppe om undersøgelse af arbejdsforholdene i den sociale sektor i 2002 var det på daværende tidspunkt kun omkring halvdelen af personalet i den kommunale forvaltning, der var ansat i ordinære stillingskategorier. Kun omkring halvdelen af personalet i den kommunale forvaltning var således ansat i en stilling som enten socialchef, afdelingsleder, socialrådgiver, eller sagsbehandler. Kun 24 pct. af medarbejderne var uddannet socialrådgivere. 10 pct. af medarbejderne var uddannet socialmedhjælpere, og de øvrige medarbejdere havde en anden uddannelsesmæssig baggrund, herunder 40 pct. kontoruddannede. Der er ikke siden 2002 mere systematisk blevet fulgt op på udviklingen i personalesammensætningen i den kommunale forvaltning, men diverse tilsynsbesøg og en stikprøve i Qaasuitsup Kommunia så sent som i 2010 indikerer, at der ikke siden da er sket de store ændringer i denne. 3 Forudsætninger for beregningerne er a) bosat i Sermersooq Kommune, Nuuk, b) skatteprocenten er 42 pct., c) offentlig hjælp modtager får et arbejde med forskellige lønninger, d) alle lønninger er basislønninger uden tillæg, e) par antages at have identiske stillinger, f) hvor der er 2 børn i hjemmet, antages de at være 2 år og 5 år og frekventerer henholdsvis dagpleje og børnehave og g) for sammenlignelighed antages huslejen at være identisk i alle eksempler. 27

28 Tabel 3: Enlig uden børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst Offentlig hjælp Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud Boligsikring Skattemæssige fradrag Standardfradrag Personfradrag Skattepligtig indkomst Skalaindkomst Indkomstskat Indkomst efter skat Udgifter Husleje Fagforeningskontingent Rådighedsbeløb

29 Tabel 4: Par uden børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst Offentlig hjælp Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud Boligsikring Skattemæssige fradrag Standardfradrag Personfradrag Skattepligtig indkomst Skalaindkomst Indkomstskat Indkomst efter skat Udgifter Husleje Fagforeningskontingent Rådighedsbeløb

30 Tabel 5: Enlig med 2 børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst Offentlig hjælp Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud Boligsikring Skattemæssige fradrag Standardfradrag Personfradrag Skattepligtig indkomst Skalaindkomst Indkomstskat Indkomst efter skat Udgifter Husleje Egenbetaling til daginstitution Fagforeningskontingent Rådighedsbeløb

31 Tabel 6: Par med 2 børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst Offentlig hjælp Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud Boligsikring Skattemæssige fradrag Standardfradrag Personfradrag Skattepligtig indkomst Skalaindkomst Indkomstskat Indkomst efter skat Udgifter Husleje Egenbetaling til Daginstitution Fagforeningskontingent Rådighedsbeløb

32 Tabellerne viser hvordan børnetilskud, boligsikring og offentlig hjælp spiller sammen. Som det fremgår af tabel 3, er rådighedsbeløbet for en enlig modtager af offentlig hjælp, der modtager det maksimale beløb på 65 pct. af SIK s mindsteløn, højere end for en enlig lønmodtager på SIK s mindsteløn, imens det beløb, som en enlig SIK-faglært modtager, er på samme niveau. Dette eksempel er imidlertid baseret på den vejledende maksimalgrænse. Antages det i stedet, at den enlige modtager af offentlig hjælp modtager det, der svarer til 50 pct. af SIK s mindsteløn, vil rådighedsbeløbet være lavere end for personer i beskæftigelse, jf. tabel 3. Par, hvor begge modtager offentlig hjælp, vil ligeledes have et markant lavere rådighedsbeløb end par, hvor begge er i beskæftigelse, jf. tabel 4. Det fremgår endvidere af tabel 3 og 4, at modtagere af offentlig hjælp modtager et markant højere beløb i boligsikring end personer i beskæftigelse. Tabel 5 og 6 viser rådighedsbeløbene i husstande med børn. Forskellene i rådighedsbeløb i forhold til tabel 3 og 4 skyldes børnetilskud samt ændringer i familietypernes boligsikringsydelse grundet antallet af børn. Grænsebeløbene samt gradueringen ved både børnetilskud og boligsikring medfører, at modtagere af offentlig hjælp får de fulde ydelser, imens personer med lave lønindkomster vil opleve enten en reduktion eller et tab af børnetilskuddet eller boligsikringen. Er man modtager af offentlig hjælp og alene eller enlig med børn, vil det være en fordel at være på offentlig hjælp frem for at være i arbejde som ufaglært, hvis man vel at mærke modtager 65 pct. af SIK s overenskomstmæssige løn i offentlig hjælp. En enlig uden børn vil dog næppe komme op på max offentlig hjælp, men det vil være muligt for en enlig med to eller flere børn. Om det kan betale sig at arbejde, afhænger naturligvis af, hvor høj en lønindkomst, der kan opnås ved arbejdet. Men som tabellerne viser, afhænger størrelsen på den offentlige hjælp, og dermed størrelsen på gevinsten ved arbejde, i vid udstrækning af størrelsen på de faste udgifter samt antallet af børn Den demografiske ældrebrøk og sammensætningen af pensionsudbetalingen til alderspensionister Ifølge Grønlands Statistik vil antallet af personer over 65 år frem til 2040 blive mere end fordoblet i forhold til i dag. I dag er der personer i aldersgruppen 65 år og ældre. I 2040 vil der være Samtidig vil antallet af årige være stort set konstant, og derfor stiger den demografiske ældrebrøk, det vil sige, forholdet imellem, hvor mange ældre der skal forsørges, og hvor mange der potentielt kan være erhvervsaktive og bidrage til denne forsørgelse. Den demografiske ældrebrøk vil især stige fra 2020 og til 2030, og samlet fordobles den frem til En så stor stigning har oplagte økonomiske konsekvenser. En fordobling af alderspensionsudbetalinger alene vil betyde merudgifter i omegnen af 300 mio. kr. Dertil skal lægges, at de ældre oftere benytter sig af sundhedsvæsenet og andre offentlige ydelser. Udgifter på ældreområdet udgør i dag omkring 700 mio. kr. eller 4,5 pct. af de samlede indkomster. I 2040 vil de udgøre omkring mio. kr. eller 10,5 pct. af de samlede indkomster. Med uændrede velfærdsordninger 32

33 vil der blive skabt en situation hvor udgifterne vil løbe fra indtægterne. Dermed vil der opstå en systematisk tendens til underskud i den offentlige sektor. Det er en væsentlig opgave for velfærdssamfundet at sikre anstændige vilkår for de ældre, og derfor er det et væsentligt spørgsmål, hvordan dette udgiftspres skal finansieres. En måde hvorpå udgiftspresset kan finansieres er at fremme opsparing til alderdommen via arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsopsparinger. Omfanget af udbetalinger fra såvel arbejdsmarkedspensioner, som private pensionsopsparinger er i dag forholdsvist beskedent. Årsagen til, at udbetalingen fra arbejdsmarkedspensioner endnu udgør en forholdsvist lille andel af den samlede pensionsudbetaling for alderspensionister, er blandt andet, at det først er indenfor de sidste år, at der er blevet stiftet pensionskasser i Grønland. Først i 1999 blev Arbejdstagernes Pensionskasse (SISA) således stiftet. I 2000 blev PFA Soraarneq stiftet af Foreningen Soraarneq og PFA Pension stiftet. Derudover udgør pensionsbidragssatserne endnu kun 7-8 pct. af lønnen for store grupper af lønmodtagere. Såfremt arbejdsmarkedspensionerne skal kunne bidrage til at lette det forventede udgiftspres, skal der indbetales en større andel af lønnen til disse, helt op til pct. af lønnen, og over en længere periode. Årsagen til, at udbetalingen fra private pensionsopsparinger endnu udgør en forholdsvist lille andel af den samlede pensionsudbetaling for alderspensionister, er blandt andet, at ikke alle former for privat pensionsopsparing er skattebegunstiget. Således gives der kun skattemæssige fordele i forbindelse med indbetaling til en ratepension. Derudover kan omfanget af alderspensionsudbetaling fra private pensionsopsparinger være begrænset af, at indbetaling til private pensionsopsparinger kræver en vis indkomst, som mange særligt lavindkomstgruppen ikke kan præstere. Endelig kan omfanget af alderspensionsudbetaling fra private pensionsopsparinger være begrænset af, at der ikke har været tradition for at spare op til en lang alderdom. I Grønland er der ikke nogen obligatorisk ordning, som Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) i Danmark, der sikrer lønmodtagere en indbetaling til en arbejdsmarkedspension. For såvel danske, grønlandske og færøske, som udenlandske arbejdsgivere i Grønland gælder det, at der skal betales bidrag til ATP for danske ansatte, som ikke er hjemhørende i Grønland, og i visse tilfælde også udenlandske ansatte, men ingen af disse skal betale bidrag til ATP for ansatte, som er hjemhørende i Grønland. Såfremt ansatte, som er hjemhørende i Grønland, ved alderspensioneringen får udbetalt ATP, skyldes dette, at disse i en kortere eller længere periode har haft ansættelse i Danmark. Omfanget af alderspensionsudbetaling fra ATP for ansatte, som er hjemhørende i Grønland, er imidlertid forholdsvist beskedent Førtidspension uddannelse revalidering Efter reglerne i landstingsforordningen om førtidspension sker førtidspensionering af fysiske og/eller psykiske og/eller sociale årsager. Der foreligger ingen statistik over omfanget af de forskellige årsager eller kombinationer af årsager til førtidspensionering. Der skal imidlertid foreligge en lægeerklæring forud for tilkendelse af førtidspension, som indeholder oplysninger om helbredsmæssige forhold, vurdering af arbejdsevne mv. 33

34 Af Førtidspensionsredegørelse 2008 fremgår det, at resultaterne af gennemgangen af en række lægeerklæringer i 2008 indikerede, at tildelingen af førtidspension i en række tilfælde var begrundet i en kombination af eksempelvis fysiske og sociale årsager eller fysiske og psykiske årsager. Der er dermed tegn på, at der ofte vil være flere indikatorer til stede, inden en person tildeles førtidspension. Undersøgelsen påviste ikke noget generelt billede af, hvilke erhverv førtidspensionisterne kom fra. Men der var dog en vis tendens til, at gruppen hovedsageligt består af ufaglærte personer, der har arbejdet inden for fysisk krævende erhverv som fiskeri og rengøring. Et forhold, der vanskeliggør grundlaget for at etablere relevante revalideringstilbud i bygder og små byer uden et bredt erhvervsliv. Selvom der igangsættes aktiverende tiltag for førtidspensionisterne vil der fortsat være en række borgere, som ikke vil være i stand til at være fuldt aktive på det almene arbejdsmarked. Årsagerne hertil kan være mangeartede, og det må antages, at medfødte psykiske og fysiske sygdomme fortsat vil optræde i et vist omfast i samfundet, hvilket også vil være gældende for personer, der bliver skadet i forbindelse med sygdom eller ulykker. En vis del af gruppen af psykisk syge har ideelt set med den rette behandling en vis mulighed for at genindtræde på arbejdsmarkedet. Som eksempel kan nævnes personer, der er inde i et virksomt behandlingsforløb og vil have nytte af en form for aktivering på et senere tidspunkt i behandlingsforløbet, eller hvis forløbet afsluttes. I forbindelse med gennemgangen af lægeerklæringerne blev det i øvrigt vurderet, at omkring pct. af patienterne ud fra en lægefaglig vurdering ikke kunne revalideres til at begå sig på arbejdsmarkedet i fremtiden. Dette blev begrundet med, at de helbredsmæssige skader var for omfattende. Med hensyn til den resterende del er det mere eller mindre tydeligt, at der er en vis arbejdsevne. Dog er den ikke altid umiddelbart tilgængelig, men vil kræve optræning, omskoling eller blot tid, før den kan udnyttes i en arbejdsmæssig situation. Resultaterne af Førtidspensionsredegørelsen 2008 kan tolkes på den måde, at en vis form for uddannelse faktisk kan opfattes som et værn mod en senere førtidspensionering, og skønt dette ikke eliminerer risikoen, kan øget uddannelsesniveau angiveligt være en væsentlig parameter for at reducere en fremtidig tilgang til denne gruppe. Stabile og trygge sociale forhold virker som oftest befordrende for, at børn og unge får gennemført et tilfredsstillende skole- og uddannelsesforløb. Henvisninger Arbejdsgruppen om undersøgelse af arbejdsforholdene i den sociale sektor, 2002, Redegørelse om arbejdsforholdene i den sociale sektor, Nuuk. Departementet for Familie og Sundhed, 2008, Førtidspensionsredegørelse 2008 om arbejdsevne og førtidspensionering, Nuuk. Grønlands Økonomiske Råd, 2010b, Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040, Nuuk. 34

35 Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Landstingsforordning nr. 3. af 7. maj 2007 om alderspension Landstingsforordning nr. 4. af 7. maj 2007 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Skatte- og Velfærdskommissionen, 2010, Fremtidens velfærd og vækst, Nuuk. 35

36 BILAG 1: Overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser i Grønland Overførselsindkomster Alderspension Finansiering og administration Kommunerne udbetaler og administrerer alderspensionen. Betingelser for at modtage ydelsen Bruttobeløb Personer fyldt 65 år og ældre. Enlige: kr. pr. år. Ved indtægt > bortfalder pensionen (2011). Antal modtagere 2009; %- andel af årige ( personer) & samlede udgifter[1] helårsmodtagere eller 7,5 %. 90 % finansieres af selvstyret Par: kr. pr. år. Ved en Selvstyrets udgifter: kr. samlet indtægt over bortfalder pensionen (2011). 10 % finansieres af kommunerne. Regulering: Kommunal udgift: ,48 kr. Der sker reduktion afhængig af indtægt og varighed af ophold i Grønland (dog kræves minimum 3 års ophold). Uanset størrelsen af en samlevers indtægt, er en alderspensionist berettiget til at få udbetalt 50 % af det højeste grundbeløb for en enlig alderspensionist, når vedkommende ikke selv har indtægt. Førtidspension Kommunerne udbetaler og administrerer førtidspensionerne. Førtidspensioner tilkendt før 1. jan betales 90 % af selvstyret og 10 % af kommunerne. For førtidspensioner tilkendt efter 1. jan deles udgifterne ligeligt mellem selvstyret og kommunerne. Personer i alderen år. Varigt nedsat erhvervsevne af fysisk, psykisk eller sociale årsager. Kommunalt fastsættes rådighedsbestemte og individuelle tillæg. Enlige: Højeste grundbeløb kr. (2011). Par: Højeste grundbeløb kr. (2011). Førtidspensionister er altid sikret 20 % af pensionsbeløbet for en enlig førtidspensionist beløbsmodtagere eller 5,7 %. Selvstyrets udgifter: kr. Kommunal udgift: ,90 kr Regulering: Der sker reduktion afhængig af indtægt og varighed af ophold i Grønland (dog kræves minimum 3 års ophold inden for rigsfællesskabet og mindst et år i Grønland). Offentlig hjælp Kommunerne udbetaler og administrerer offentlig hjælp og afholder alle udgifterne. 1) Offentlig hjælp ved akut trang. 1) Offentlig hjælp ved akut trang. Kommunal udgift: (data forefindes ikke) Enhver med ophold i Grønland. Engangsydelser. Fastsættes skønsmæssigt. 2) Offentlig hjælp til forsørgelse og 2) Offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter faste udgifter Fast bopæl i Grønland; tilmeldt folkeregisteret i Grønland; Dansk Maksimalt 65 % af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder (2010): statsborger. Ledig og til rådighed for (80,70 kr. * 160) * 65 % = 8.392,8 arbejdsmarkedet. kr./ måned. 3) Offentlig hjælp i særlige tilfælde 3) Offentlig hjælp i særlige tilfælde Fast bopæl i Grønland; Tilmeldt Engangsydelser (flytning, begravelse folkeregisteret i Grønland; Dansk etc.). Fastsættes skønsmæssigt. statsborger. Ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet. Regulering: Reduceres afhængig af eventuelt indtægt og samlevers indkomst. Ydelsen påvirker tildeling af andre ydelser. (boligsikring, børnetilskud m.m. ). 36

37 Arbejdsmarkedsydelse Kommunerne udbetaler og administrerer arbejdsmarkedsydelsen og afholder alle udgifterne. Fyldt 18 år eller er forsørger. Modtageren er tilmeldt folkeregisteret i Grønland. Har de seneste 13 uger haft beskæftigelse Arbejdsmarkedsydelsen udbetales med en fast takst pr. time og udgør 90 % af mindstelønnen for en ikkefaglært SIK-arbejder (2010):(80,70 som lønmodtager og i denne periode kr. * 90 %) = 72,6 kr haft mindst 182 timers beskæftigelse. Ledigheden er ikke Regulering: selvforskyldt. Der er mulighed for at modtage ydelsen i alt 26 uger, henholdsvis i 13 uger ved arbejdsløshed og 13 uger ved sygdom. Herefter vil vedkommende ved fortsat arbejdsløshed/sygdom overgår til offentlig hjælp-ydelsen eller revalideringsydelse personer eller 5,8 %[2]. Kommunal udgift: ,12 kr. Uddannelses-støtte (Stipendier og børnetillæg)[3] Uddannelsesstøttereglerne udbetales og administreres af Selvstyret. I gang med uddannelse i Grønland eller uden for Grønland[4]. Dansk statsborger og fast bopæl i Grønland (min. 5 år). Al uddannelsesstøtte ydes som klip (82 i alt), hvor et klip svarer til 1 måned. Studerende på studieforberedende uddannelser: 1) under 18 år: kr. 2) over 18 år: kr. 3) kollegieelever: 850 kr. overføres til institutionen for logi og kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost Elever på erhvervsmæssige grunduddannelser uden løn: 1) alle elever: kr. 2) kollegieelever: 850 kr. udbetales til institutionen for logi og kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost årselever eller 7,7 %. Selvstyrets udgifter: kr. Studerende ved videregående uddannelser i Grønland: 1) alle studerende: kr. 2) ved fri kost og/eller logi fratrækkets henholdsvis 850 kr. og kr. Studerende ved videregående uddannelser uden for Grønland: 1) kr. i Danmark, plus 525 kr. i øvrigt udland 2) kr. for elver på erhvervsmæssige grundforløb i Danmark. Børnetillæg: kr. pr. barn i Grønland pr. måned og kr. pr. barn i Danmark pr. måned. Lån: 1) studielån: kr. pr. semester 2) engangslån: kr. Regulering: Over eller under 18 år Studieretning 37

38 Supplerende sikringsydelser Boligsikring Børnetilskud Kommunerne udbetaler og administrerer boligsikringsydelsen. Udgifterne afholdes med 40 % af kommunen og 60 % af Selvstyret. Kommunerne udbetaler og administrerer tilskuddet og udgiften afholdes 100 % af Selvstyret. Bor til leje i en offentligt ejet eller en privatejet bolig. Barnet er under 18 år. Forsørges ikke direkte af det offentlige. Barnet har hjemkommune i Grønland og den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret i Grønland. Variabelt beløb idet, den offentlige sikringsydelse beregnes som en procentdel af huslejen personer eller 18,9 %. Boligsikringsydelsen kan maksimalt Selvstyrets udgifter: kr. udgøre kr. For lavindkomstgrupper med 6 eller Kommunal udgift: ,88 kr. flere børn kan op til 98 % af huslejen blive dækket af boligsikring. Regulering: Skattepligtig indkomst. Antallet af børn. Skattepligtig indkomst Børnetilskud familier. (2010) kr kr. pr. år Selvstyrets udgifter: kr. Dansk indfødsret. Barnet er ikke kr kr. pr. år anbragt uden for hjemmet efter forordning om hjælp til børn og unge. Barnet har ikke indgået ægteskab kr kr. pr. år Barselsdagpenge Kommunerne udbetaler og administrerer barselsdagpengene, og 90 % refunderes af Selvstyret og de resterende 10 % betales af bopælskommunen. Fast bopæl og tilmeldt folkeregistret i Grønland Regulering: Forældrenes skattepligtige indkomst. Under barsel- og forældreorlov ydes barselsdagpenge med en fast takst pr. time svarende til mindsteløn for en ikke-faglært SIK-arbejder (i 2010=80,70 kr.) personer eller 2,9 % Der ydes maksimalt dagpenge for 40 Selvstyrets udgifter: kr. timer pr. uge. Regulering: Kommunal udgift: 3.317,40 kr. Hvis orlovshaveren modtager løn, feriepenge, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller lignende ydelser under orloven eller del af orloven, mister vedkommende retten til dagpenge i perioder, hvor disse ydelser modtages. Underholdsbidrag Kommunerne udbetaler og administrerer tilskuddet, hvorefter Selvstyret refunderer 100 % af udgiften.. Barnet har hjemkommune i Grønland. Dansk indfødsret. Barnet er ikke af det offentlige anbragt uden for hjemmet. Typer af underholdsbidrag: 769 helårsmodtagere eller 2,0 % Almindeligt løbende Selvstyrets udgifter: kr. underholdsbidrag til kr. årligt. Faderskabet eller bidragspligten ikke er fastslået. Bidrag til morens underhold i perioden 2 måneder før og i 1 måned efter fødslen til 605 kr. pr. måned. Engangsbidrag på 573 kr. til udgifter i forbindelse med fødslen Engangsbidrag på 763 kr. i anledning af barnets dåb. Engangsbidrag på kr. i anledning af barnets konfirmation eller anden tilsvarende anledning 1) Regnskabstal for 2009 i Finansloven for 2011 og KANUKOKA s regnskabstal fra ) Antallet er ledige overvurderer svagt det reelle antal personer, der får arbejdsmarkedsydelse, men der foreligger ikke eksakte data på antallet af personer, der modtager denne ydelse. 3) Udover uddannelsesstøtte, findes der en tilskudsbevilling på Finanslovskonto , der omfatter alle ikke ikke-lovbundne udgifter til uddannelse af grønlandske uddannelsessøgende, herunder: udgifter til kost, frirejser, undervisningsudgifter mv. I 2008 blev anvendt i omegnen af 42,4 mio.kr. 4) Støtte til uddannelse udenfor Grønland forudsætter, at uddannelsen ikke kan gennemføres i Grønland og, at der påregnes arbejde i Grønland efterfølgende. 38

39 Bilag 2: Beregningstabel for egenandelen vedrørende boligsikring i lejeboliger, gældende fra 1. juli 2003 Husstandsindkomst Egenandel, pct. af husleje 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn 6 børn Over