Skatte- og Velfærdskommissionen. Social sikkerhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatte- og Velfærdskommissionen. Social sikkerhed"

Transkript

1 Skatte- og Velfærdskommissionen Social sikkerhed Baggrundsnotat marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 2. Ressourceforbrug og fordeling Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret Udviklingen i udgifter til det sociale område Regulering af sikringsydelser Overførselsindkomster Offentlig hjælp Arbejdsmarkedsydelse Revalidering Fleksjobordningen Uddannelsesstøtte Alderspension Tillæg Førtidspension Tillæg Barselsdagpenge Orlovsreglerne Dagpenge under orlov Supplerende sikringsydelser Boligsikring Børnetilskud Daginstitutionstakster Underholdsbidrag Udfordringer ved de sociale sikrings-ydelser Administration af de sociale sikringsydelser Offentlig hjælp i relation til løn Den demografiske ældrebrøk og sammensætningen af pensionsudbetalingen til alderspensionister Førtidspension uddannelse revalidering...33 Henvisninger...34 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Fuldmægtig Mads Byrialsen og Fuldmægtig Liv Holmgaard Nørrelykke har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde henvises 2

3 til 3

4 1. Indledning Udgangspunktet for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde på velfærdsområdet i Grønland har været at styrke mulighederne for selvforsørgelse. Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde har samtidigt fokus på behovet for at forbedre levevilkårene for de socialt og økonomisk dårligst stillede samt at sikre en udjævning af indkomstforskelle i samfundet. En opgave mål for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde har derfor også været at vurdere den nuværende indretning af velfærdssystemet med henblik på at komme med anbefalinger til en bedre målretning af de forskellige ydelser og tilbud, som velfærdssamfundet stiller til rådighed for befolkningen. Dette gælder de sociale sikringsydelser, hvilket vil sige overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser. I det følgende beskrives det nuværende sociale sikkerhedsnet, herunder de forskellige sociale sikringsydelser og sammenhængen imellem disse samt forskellige problematikker, der relaterer sig til denne nuværende indretning af velfærdssystemet. Afsnit 2 vil omhandle ressourceforbruget til sociale sikringsydelser samt fordelingen af udgifterne hertil, herunder fordelingen imellem kommunerne og Selvstyret. I afsnit 3 vil de enkelte sociale sikringsydelser blive gennemgået, hvor disse for overskuelighedens skyld er inddelt i henholdsvis overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser. I afsnit 4 vil der være en vurdering af, hvilke administrative problemer den nuværende struktur skaber, samt hvorvidt de sociale sikringsydelser er opbygget hensigtsmæssigt, herunder om de samfundsgrupper, som ydelserne er tiltænkt, tilgodeses. Afsnit 5 indeholder en gennemgang af de udfordringer, som man står overfor på området. 2. Ressourceforbrug og fordeling I Grønland kan der tildeles forskellige overførselsindkomster efter kriterier såsom alder, arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning. De forskellige overførselsindkomster, der kan tildeles, er henholdsvis offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse, revalidering herunder fleksjob, uddannelsesstøtte, alderspension, førtidspension og barselsdagpenge. Udover de forskellige overførselsindkomster kan der tildeles forskellige supplerende sikringsydelser efter kriterier såsom boligsituation og forsørgerpligt over børn. De forskellige supplerende sikringsydelser, der kan tildeles, er henholdsvis boligsikring, børnetilskud og underholdsbidrag. 2.1 Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret De forskellige sociale sikringsydelser finansieres og administreres forskelligt. Nogle af de sociale sikringsydelser finansieres således udelukkende af Selvstyret, hvorimod andre med forskellige andele finansieres af kommunerne. I det følgende opridses kort finansieringsordningerne for de forskellige sociale sikringsydelser. 4

5 Følgende ordninger finansieres 100 pct. af Landskassen: Børnetilskud Underholdsbidrag Uddannelsesstøtte Følgende ordninger finansieres med 90 pct. af Landskassen og 10 pct. af kommunerne: Alderspension. Dog finansieres rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg af kommunen Barselsdagpenge Førtidspension (tilkendt før 1. jan. 2002) Følgende ordninger finansiers med 50 pct. af Landskassen og 50 pct. af kommunerne: Førtidspension (tilkendt efter 1. jan. 2002). Dog finansieres udgifter til personlige tillæg af kommunen Revalidering Følgende ordninger finansiers med 60 pct. af Landskassen og 40 pct. af kommunerne: Boligsikring Følgende ordninger finansieres med 100 pct. af kommunen Offentlig hjælp Arbejdsmarkedsydelse Daginstitutionstakster Tabel 1 er en oversigt over udgifterne på det sociale område fordelt på forskellige finanslovskonti samt antallet af modtagere af sociale sikringsydelser i

6 Tabel 1: Udgifter til det sociale område og antal modtagere af sociale sikringsydelse i 2009 Ydelse Samlede sum i 2009 (1000 kr.) Aktivitetstal 2009 (Selvstyrets udgifter) Børnetilskud Helårsmodtagere: Underholdsbidrag og adoption samt Helårsmodtagere: 738 bisidder bistand til børn og unge Barselsdagpenge Antal modtagere: Mænd: 215 Kvinder: Uoplyst: Boligsikring Antal modtagere: Offentlig pension til Antal helårsmodtagere: alderspensionister Førtidspension Antal helårsmodtagere: 90/ 10-ordning: / 50-ordning: Førtidspensionister i Danmark Antal modtagere: Sikringsydelser, Nordisk Konvention Antal modtagere: 145 om Social Sikring Ydelse Samlede sum i 2009 (1000 kr.) Aktivitetstal 2009 (Kommunernes udgifter) Førtidspension Offentlig hjælp Barselsdagpenge Alderspension Se ovenstående Se ovenstående Se ovenstående 6

7 2.2 Udviklingen i udgifter til det sociale område Figur 1 viser udviklingen af udvalgte lovbundne udgifter, mere præcist børnetilskud, underholdsbidrag, barselsdagpenge, boligsikring, alderspension og førtidspension, i perioden Figur 1: Udviklingen af udvalgte lovbundne udgifter i perioden Lovbundne udgifter (kr.) Børnetilskud Underholdsbidrag Barselsdagpenge Boligsikring Alderspension Førtidspension År Som det fremgår af Figur 1, er der sket et fald i de lovbundne udgifter til alderspensionen i perioden fra 2009 til Dette skyldes ikke, at der i denne periode er kommet færre, der aldersmæssigt er berettigede til at modtage alderspension, men derimod at pensionsalderen er blevet hævet fra 63 til 64 år pr. 1. januar 2009, og fra 64 til 65 år pr. 1. januar Dette antages også i hvert fald til dels at kunne forklare, hvorfor der i perioden fra 2009 til 2010 er sket en stigning i de lovbundne udgifter til førtidspensionen. Perioden med modtagelse af førtidspensionen er således blevet forlænget for mange uarbejdsdygtige i alderen 63 og 65 år, som tidligere kunne overgå til at modtage alderspension. 2.3 Regulering af sikringsydelser De forskellige sociale sikringsydelser reguleres efter forskellige principper. Nogle reguleres automatisk i forhold til mindstelønnen for en ufaglært lønmodtager efter overenskomsten imellem SIK og Landsstyret. Andre reguleres ikke pr. automatik. Og andre igen reguleres efter forbrugerprisindekset. I det følgende opridses kort hvilke af de forskellige sociale sikringsydelser, der reguleres efter hvilke af de forskellige reguleringsprincipper. 7

8 Følgende sociale sikringsydelser reguleres automatisk i forhold til SIK s mindsteløn for ufaglærte: Offentlig hjælp (det maksimale beløb) Arbejdsmarkedsydelse Barselsdagspenge Følgende sociale sikringsydelser reguleres ikke pr. automatik: Uddannelsesstøtte Boligsikring Børnetilskud Daginstitutionstakster Underholdsbidrag Børnetillæg til pensionister, børnetillæg til studerende, kostpenge til plejefamilier reguleres pr. automatik med samme beløb som underholdsbidraget, når dette reguleres. Følgende sociale sikringsydelser reguleres, hver gang forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point (pr. 1. juli 2010): Alderspension Førtidspension Til illustration af forskellen imellem sociale sikringsydelser, der pristalsreguleres, og sociale sikringsydelser, der ikke pristalsreguleres, vises et eksempel med underholdsbidrag. Nedenstående figur viser dels den faktiske udvikling i underholdsbidraget, dels hvordan udviklingen ville have været, hvis denne sikringsydelse havde været pristalsreguleret: 8

9 Figur 2: Alm. underholdsbidrag pr. år i perioden k ro n e r Årstal Alm. Underholdsbidrag pr.år Pristalsreguleret Underholdsbeløbet udgjorde kr. 758 pr. måned fra 1995 og frem til begyndelsen af 2009, hvor det blev reguleret til 1000 kr. pr. måned. Erfaring viser at der med mellemrum sker store ændringer af satserne, når der ikke pristalsreguleres. De store ændringer betyder, at der politisk og administrativt bruges mange ressourcer på det, ligesom det finanspolitisk er uhensigtsmæssigt med de store reguleringer. Den finanspolitiske styring kan blive mere sikker med løbende pristalsreguleringer. 3. Overførselsindkomster I dette afsnit beskrives de forskellige sociale sikringsydelser med formål, regler og satser. I de afsnit, hvor det er relevant, afsluttes med de udfordringer, der er knyttet til ydelsen. 3.1 Offentlig hjælp Formålet med forordningen er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for alle personer, der opholder sig i Grønland. Ydelserne er subsidiære og anvendes således, når borgere ikke har andre indtægtsmuligheder. I forhold til det offentlige er enhver pligtig til at opfylde den privatretlige forsørgelsespligt, hvilket indebærer, at der i henhold til de familieretlige regler er forsørgelsespligt imellem ægtefæller. Dette indebærer i forhold til offentlig hjælp, at en ægtefælles indtægt modregnes i beregningen af den offentlige hjælp. Har et samlivsforhold haft en varighed af mere end 1 år, modregnes også samleverens indtægt. Ligesom tidligere bestemmelser på området bygger nugældende lovgivning om offentlig hjælp på et skønsprincip. Det vil sige, at der ikke er faste takster, men derimod foretages en individuel vurdering for hver ansøger. 9

10 Endvidere bygger lovgivningen om offentlig hjælp på et princip om, at modtageren altid skal have et økonomisk incitament til at påtage sig arbejde. For at sikre dette blev ved udarbejdelse af gældende landstingsordning i 2006 indført en bestemmelse om, at såfremt modtageren af offentlig hjælp har haft enkelte dage med lønindtægt, reduceres den offentlige hjælp enten med antal dage eller med det udbetalte beløb. Tidligere kunne modtageren opleve en reduktion i den offentlige hjælp svarende til lønudbetalingen, hvorfor der ikke var noget økonomisk incitament til at påtage sig kortvarig beskæftigelse. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Som det fremgår af Tabel 2, findes der tre forskellige typer af offentlig hjælp. Tabel 2: Typer af offentlig hjælp Type Beskrivelse Udmåling Offentlig hjælp ved akut trang Overlevelseshjælp Fastsættes skønsmæssigt Engangsydelser Offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter Hjælp ydes til underhold samt dokumenterede faste udgifter Skal fastsættes skønsmæssigt ud fra en konkret individuel vurdering, men i praksis anvender kommunerne ofte faste takster til forsørgelse Kan som hovedregel max. udgøre 65 procent af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder, det vil sige, 78,70 kr. pr. time Offentlig hjælp i særlige tilfælde Engangsydelser (fx enkeltudgifter, flytning og begravelse) Fastsættes skønsmæssigt Betingelser for at modtage akut hjælp er, at personen opholder sig i Grønland, har været udsat for en social begivenhed, som kan være sygdom, ledighed, samlivsophør eller lignende, og pågældende ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. Betingelser for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter er, at personen har fast bopæl og tilmeldt folkeregistret i Grønland og er dansk statsborger eller gift med eller senest har været gift med en dansk statsborger eller er omfattet af internationale aftaler, der giver ret til offentlig hjælp i Grønland, selv om pågældende ikke er dansk statsborger eller har været gift med en dansk statsborger. Desuden skal der være tale om en social begivenhed og pågældende skal ikke være i stand til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse. Derudover skal pågældende være: ledig og ikke have et rimeligt tilbud om et arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred 10

11 Når betingelserne for at yde hjælp til forsørgelse og faste udgifter er opfyldt, kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede udgifter, når afholdelse af udgiften vil vanskeliggøre muligheden for at klare sig selv fremover. Der kan eksempelvis ydes hjælp til betaling af rejseudgifter i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse. Der kan ydes flyttehjælp, når der sker en forbedring af pågældendes bolig- og erhvervsmæssige forhold. Desuden kan der ydes begravelseshjælp, hvis ikke der er tilstrækkeligt med midler i boet til at dække begravelsesudgifterne. I forbindelse med en ansøgning om offentlig hjælp foretages en visitering af ansøgeren, med henblik på at henvise til en evt. anden ydelse, eksempelvis arbejdsmarkedsydelse eller revalidering. Ansøgeren har ret til at få udarbejdet en handleplan, hvor ansøgerens samlede behov vurderes. Det kan være opkvalificering, aktivering, personlig udvikling uddannelse, behandling af misbrugsproblemer eller lignende. Offentlig hjælp var før 1. januar 2005 skattefri, men er i dag en skattepligtig social sikringsydelse. Der gives dog en reduktion i indkomstskatten, således at den offentlige hjælp er skattefri, så længe modtageren ikke har anden indkomst, der overstiger eller standardfradraget eller det ligningsmæssige fradrag. Dette betyder også, at loftet på den offentlige hjælp på 65 pct. af SIKs mindsteløn svarer til 90 pct. af SIKs mindsteløn, hvis der ikke betales skat af den offentlige hjælp. Offentlig hjælp administreres af bopælskommunen. 3.2 Arbejdsmarkedsydelse Formålet med forordningen om arbejdsmarkedsydelse er at sikre ledige med tilknytning til arbejdsmarkedet, en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der findes ikke arbejdsløshedskasser i Grønland. Desuden er formålet at sikre økonomisk kompensation til syge, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse udbetales, når følgende betingelser er opfyldt: Modtageren er fyldt 18 år eller er forsørger Modtageren er tilmeldt folkeregisteret i Grønland Har de seneste 13 uger haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode haft mindst 182 timers beskæftigelse Ledigheden ikke er selvforskyldt Der skal udarbejdes en individuel handleplan. Handleplanen skal indeholde mindst 1 af følgende elementer: 1. Vejledning om arbejdsmuligheder eller opkvalificerings-, omskolings- eller uddannelsesmuligheder 11

12 2. Anvisning af arbejde 3. Anvisning af kommunalt iværksat aktiverings- eller beskæftigelsestilbud 4. Anvisning af opkvalificerende kurser. Handleplanen skal revurderes og justeres efter behov. Den arbejdsløse kan pålægges 4 ugers karantæne, såfremt denne nægter at deltage i udarbejdelsen af handleplanen, nægter at påtage sig eller udebliver fra anvist arbejde uden gyldig grund, udebliver fra aftalt tilbud om aktivering, beskæftigelse eller opkvalificering uden gyldig grund eller undlader at raskmelde sig straks efter sygdom. Såfremt den arbejdsløse efter disse 4 uger fortsat eller på ny forsømmer ovennævnte pligter, anses denne for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og mister retten til arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales med en fast takst pr. time og udgør 90 pct. af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder. Den beregnes på grundlag af det antal timer, som lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog maksimalt 40 timer pr. uge. I forbindelse med sygdom udbetales arbejdsmarkedsydelsen fra 3. sygedag. Der udbetales dog arbejdsmarkedsydelse fra 1. sygedag, hvis sygdommen varer 2 uger eller derover eller er forårsaget af en arbejdsskade. Hvis vedkommende allerede modtager arbejdsmarkedsydelse, fortsætter udbetalingen af arbejdsmarkedsydelsen dog uden afbrydelse. Ved sygdom over 3 ugers varighed eller ved hyppige sygemeldinger af kortere varighed, skal der foretages en vurdering af, om personen skal overgå til en anden form for hjælp, eksempelvis offentlig hjælp eller førtidspension. Der kan samlet ydes arbejdsmarkedsydelse ved arbejdsløshed i 13 uger samt arbejdsmarkedsydelse med sygdom i 13 uger, altså i alt 26 uger, herefter vil vedkommende ved fortsat arbejdsløshed/sygdom overgå til offentlig hjælp-ydelsen eller revalideringsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen administreres af bopælskommunen. Ydelserne udbetales uden hensyn til en eventuel ægtefælles indtægt. 3.3 Revalidering Formålet med revalidering er at bidrage til, at en person i den erhvervsaktive alder med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Formålet er desuden at få afklaret sociale, personlige, familiære og helbredsmæssige forhold der kan danne barriere for tilknytning til arbejdsmarkedet. Revalidering ydes til de personer, der på grund af helbredsforhold, sociale årsager, herunder langvarig arbejdsløshed og/eller socialt belastede familieforhold, har svært ved at blive tilpasset eller gentilpasset arbejdsmarkedet. 12

13 Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering Det er en forudsætning for revalidering, at det bidrager til at fastholde eller få personen tilbage på arbejdsmarkedet. Et revalideringsforløb skal således være erhvervsrettet. En revalidering kan blandt andet bestå i en eller flere af følgende aktiviteter: Arbejdsprøvning i offentlige eller private virksomheder Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, herunder sådanne aktiviteter, der foregår i offentlige eller private virksomheder Virksomhedsrevalidering i form af et oplærings- eller optræningsprogram i offentlige eller private virksomheder Uddannelse, herunder forberedende undervisning eller kurser, der er nødvendige for at kunne blive optaget på en uddannelse, samt omskoling. Kommunen udarbejder sammen med revalidenden en revalideringsplan, der angiver mål, tidsrammer og indhold og skal være realistisk i forhold til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for efterfølgende arbejde. Når en person er godkendt som revalidend og modtager revalideringsydelse, vil denne ydelse udbetales uden hensyn til eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold Fleksjobordningen Fleksjobordningen er en bestemmelse under forordningen om revalidering. Den er et tilbud til borgere med nedsat arbejdsevne, der har gennemgået revalidering uden at blive tildelt førtidspension. Ansættelse i fleksjob med løntilskud kan ske både hos private og offentlige arbejdsgivere. Løntilskuddet kan ikke overstige 50 pct. af den overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde Desuden stiller regelsættet krav om, at der skal foretages en række individuelle vurderinger af revalidendens arbejdsevne i forbindelse med aftalens indgåelse, herunder fastsættelsen af løntilskuddet, kommunen yder arbejdsgiveren. Aftalen, der løbende skal evalueres, kan opsiges af såvel virksomheden som kommunen. Hvis betingelserne for fortsat forlængelse ikke længere opfyldes, fordi der ikke længere er arbejdsevne i behold, kan overgang til førtidspension tilbydes. Hjemkommunen varetager sagsbehandlingen i forbindelse med tildeling af revalideringsydelse og administration af fleksjobordningen. 13

14 Siden etableringen af ordningen har antallet af revalidender været stigende. Således er antallet af revalidender steget fra 10 personer i 2002 til 220 personer i Det forventes, at der i de nærmeste år vil være tilknyttet omkring 250 personer til ordningen. Som følge af det stigende antal revalidender har revalideringsudgifterne også været stigende. Således er revalideringsudgifterne steget fra kr. i 2002 til kr. i Der foreligger ingen opgørelse over, hvordan det er gået revalidenderne. 3.4 Uddannelsesstøtte Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte Der ydes uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser i Grønland samt uddannelser uden for Grønland, hvis uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland og en lignende uddannelse ikke kan tages i Grønland. I praksis er der frit geografisk uddannelsesvalg, det vil sige, der gives også uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark, selvom en lignende uddannelse kan tages i Grønland. Endvidere stilles følgende betingelser: Vedkommende skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Grønland Ved uddannelsesstøtte til uddannelser uden for Grønland stilles krav om, at vedkommende har haft fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og har boet mindst 5 år i Grønland eller har været fastboende i Grønland i mindst 10 år og højst boet uden for Grønland i 3 år. Der ydes uddannelsesstøtte til en studieforbedrende uddannelse og efterfølgende til et suppleringskursus, hvis det er en forudsætning for optagelse. Endvidere gives der støtte til en afsluttet uddannelse på faglært niveau eller derover. Ved yderligere uddannelse gives kun støtte, hvis denne er i forlængelse af den foregående og på et højere niveau. Ved korte, mellemlange og lange uddannelser anvendes et klippekortsystem på 82 klip, hvor 1 klip svarer til 1 måned. Der bevilges klip svarende til uddannelsens fastsatte længde samt 12 ekstraklip. Uddannelsesstøtte ydes i form af a) stipendium, b) børnetillæg, c) særydelse, d) landskassefinansieret lån eller e) garanti for lån og kreditter optaget i pengeinstitutter. Uddannelsesstøtte udbetales efter følgende satser pr. måned: Studerende på studieforberedende uddannelser: 1) under 18 år: kr., 2) over 18 år: kr. og 3) kollegieelever: 850 kr. overføres til institutionen for logi og kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost 14

15 Elever på erhvervsmæssige grunduddannelser uden løn: 1) alle elever: kr. og 2) kollegieelever: 850 kr. udbetales til institutionen for logi og kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost Studerende ved videregående uddannelser i Grønland: 1) alle studerende: kr. og 2) ved fri kost og/eller logi fratrækkets henholdsvis 850 kr. og kr. Studerende ved videregående uddannelser uden for Grønland: 1) kr. i Danmark, plus 525 kr. i øvrigt udland og 2) kr. for elever på erhvervsmæssige grundforløb i Danmark Børnetillæg: kr. pr. barn i Grønland pr. måned og kr. pr. barn i Danmark pr. måned Landskassefinansierede studielån: 1) studielån: kr. pr. semester og 2) engangslån: kr. Landskassefinansierede studielån forrentes ikke under uddannelsen, så længe låntageren retmæssigt modtager uddannelsesstøtte. Når/hvis låntageren afslutter/afbryder sin uddannelse, eller hvis låntageren ikke længere retmæssigt modtager uddannelsesstøtte, indtræder forrentningen med virkning fra dagen efter, at uddannelsen afsluttes/afbrydes, eller uddannelsesstøtten ophører. Landskassefinansierede studielån forrentes med en årlig effektiv rente, der svarer til den officielle diskonto med et tillæg på 1 pct. Tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån skal påbegyndes senest 1 år efter afslutning af en uddannelse, og senest 3 måneder efter afbrydelse af en uddannelse. Landskassefinansierede studielån og påløbne renter skal være afviklet inden 15 år fra tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden. Afvikling skal dog ske med mindst 500,00 kr. pr. måned. Hvis låntageren ikke overholder afviklingsordningen, skal Landsstyret efter påkrav opsige gælden inklusive påløbne renter til omgående skadesløs betaling. Ved uddannelsens/skoleopholdets begyndelse og afslutning bevilges der frirejse. Ved forløb af over 10 måneders varighed bevilges frirejse, herunder godstransport, til børn og ægtefælle/samlever. Derudover er det muligt at søge om feriefrirejser. Som danske statsborgere har grønlandske studerende i Danmark ret til dansk uddannelsesstøtte, men hvis de vælger at benytte denne ret, mister de retten til grønlandsk uddannelsesstøtte, frirejser, lånemuligheder m.m., det vil sige, det er ikke muligt at benytte begge systemer. Uddannelsesstøtteforvaltningen skønner, at det er meget få, der fravælger grønlandsk uddannelsesstøtte for i stedet at benytte den danske uddannelsesstøtte. Uddannelsesstøtten er indkomstuafhængig og beskæres dermed ikke ved anden indkomst, men der forefindes ikke en opgørelse over studerendes samlede skattepligtige indkomster. 3.5 Alderspension Formålet med alderspension er at sikre ældre et forsørgelsesgrundlag. Tildelingen sker på baggrund af alderspensionistens og evt. ægtefælle, samlever eller registreret partners samlede skattepligtige indkomst. Hensigten er at tilgodese de økonomisk dårligst stillede ældre i samfundet. 15

16 Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 3. af 7. maj 2007 om alderspension Hovedreglen er, at ydelser af alderspension er betinget af dansk indfødsret. Opfylder en person ikke betingelserne om dansk indfødsret kan pågældende alligevel få alderspension, hvis bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldt eller vedkommende har haft ophold i Grønland de seneste tre år før tildeling af alderspension. Retten til fuld alderspension er betinget af 40 års fast bopæl i Grønland, Danmark eller Færøerne imellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Er betingelserne for fuld pension ikke opfyldt, er der ret til en brøkpension. Årlige satser for alderspension pr. 1. januar 2011: Alderspensionsbeløbet for en enlig alderspensionist og for par, når kun den ene er berettiget til at få alderspension: kr. årligt. Alderspensionsbeløbet for par når begge er berettiget til at få alderspension: kr. årligt. Alderspensionsbeløbet for par hvor den ene modtager alderspension og den anden modtager førtidspension: kr. årligt. Der sker fradrag i alderspensionen, såfremt alderspensionistens og eventuel ægtefælle, registreret partner eller samlevers samlede indtægt bortset fra alderspensionen, samt pension udbetalt efter Nordisk Konvention om Social Sikring overstiger: kroner årligt for en enlig alderspensionist kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor den ene modtager alderspension og den anden førtidspension kr. årligt for alderspensionister i parforhold, der begge modtager pension kroner årligt for par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for pension. Alderspension bortfalder ved en indtægt af den nævnte art på: kroner årligt for enlig pensionist kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor den ene modtager alderspension og den anden modtager førtidspension kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor begge modtager alderspension kroner årligt for par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for pension. 16

17 Alderspensionister, der er gift eller samboende, uden nogen bi-indkomst, er altid berettiget til 50 pct. af pensionen for en enlig alderspensionist, uanset hvad deres partner måtte have i bi-indtægt. Alderspensionsbeløbet pristalsreguleres hver gang, forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point. Pensionen beregnes ved tilkendelsen på grund af den forventede skattepligtige indkomst i den resterende del af året. Pensionsbeløbet indkomstreguleres hvert år efter størrelsen af anden skattepligtig indtægt. Offentlig hjælp, herunder tillæg til alderspension og førtidspension samt boligsikring medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Sker der væsentlige og varige ændringer i de personlige og økonomisk forhold skal pensionen omberegnes på baggrund af de aktuelle forhold Tillæg Børnetillæg udbetales til alderspensionister, der har forsørgelsespligt over for egne børn, herunder adoptivbørn, under 18 år. Hvis der er tale om et par, hvor begge er pensionister, er de hver for sig berettiget til et børnetillæg for hvert barn, som de har forsørgelsespligt over for. Børnetillægget udbetales med et månedligt beløb, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag for underholdsbidraget, der årligt fastsættes på Landstingsfinansloven. Børnetillægget, der i dag er på kr. pr. måned, reguleres automatisk, når underholdsbidraget reguleres. Rådighedsbestemte tillæg kan ydes af kommunalbestyrelsen på grundlag af kommunalt fastsatte minimumsgrænser for, hvor stort et rådighedsbeløb alderspensionister skal have til rådighed efter de faste udgifter er betalt. Hvis rådighedsbeløbet før tillæg er mindre end det af kommunalbestyrelsen fastsatte rådighedsbeløb, kan der udbetales et tillæg svarende til differencen. Personligt tillæg kan udbetales til alderspensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, eller såfremt der ellers er risiko for, at alderspensionisten vil komme i alvorlig økonomisk nød. Personlige tillæg kan tildeles til følgende typer af udgifter: Væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov Anskaffelse af briller og hjælpemidler Overlevelseshjælp Ansøgning om alderspension, børnetillæg, rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg skal af personer i grønland indgives til bopælskommunen. 17

18 3.6 Førtidspension Formålet med førtidspension er at sikre et forsørgelsesgrundlag for de personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat og som ikke gennem revalidering eller andre ordninger kan tilpasses arbejdsmarkedet. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 4. af 7. maj 2007 om førtidspension Hovedreglen er, at ydelser af førtidspension er betinget af dansk indfødsret. Opfylder en person ikke betingelserne om dansk indfødsret kan pågældende alligevel få førtidspension, hvis bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldt eller vedkommende har haft ophold i Grønland de seneste tre år før tildeling af førtidspension. I henhold til forordningen kan førtidspension tilkendes personer, som er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 65 år. Dog kan førtidspension tilkendes personer, som endnu ikke er fyldt 18 år, når ansøgeren har forsørgelsespligt over for ægtefælle, registreret partner eller barn. Retten til fuld pension er betinget af, at bopælstiden i henholdsvis Grønland, Danmark eller Færøerne udgør mindst 5/6 af bopælstiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra førtidspension ydes. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Ved "varigt" forstås, at der ikke er grundlag for at antage, at erhvervsevnen nogensinde vil blive forbedret. Hvis personens uarbejdsdygtighed ikke med sikkerhed kan antages at være varig, kan personen ikke tilkendes førtidspension. Personen må i stedet hjælpes efter andre regelsæt. Fysiske eller psykiske årsager vil normalt være sygdomme eller handicaps. "Sociale årsager" kan eksempelvis være meget massive og langvarige misbrugsproblemer. Det antages, at sociale årsager alene kun meget sjældent vil kunne begrunde tilkendelse af førtidspension. Andre årsager, eksempelvis de lokale arbejdsmuligheder eller manglende faglige kvalifikationer hos personen kan ikke begrunde tilkendelse af førtidspension efter de nuværende regler. En person skal visiteres af en læge, inden førtidspension kan søges. Hjemkommunen varetager sagsbehandlingen og afgør hvorvidt der skal tilkendes førtidspension. Kommunen skal, inden tildelingen af førtidspension kan tilkendes, have forsøgt at revalidere ansøgeren. Årlige satser for førtidspension pr. 1. januar 2011: For enlige og par, hvor kun den ene er førtidspensionist: kroner Når begge er berettiget til førtidspension: kroner For par hvor den ene er berettiget til førtidspension og den anden til alderspension: kroner. Pensionsbeløbet indkomstreguleres efter størrelsen af anden indkomst bi-indkomst. Anden indkomst kan være lønindtægt, tjenestemandspension, renteindtægter, indtægter ved husflid og salg ved brættet m.m. Der sker fradrag i førtidspensionen, såfremt førtidspensionisten og eventuel ægtefælle, registreret 18

19 partner eller samlevers samlede indtægt bortset fra førtidspensionen, samt pension udbetalt efter Nordisk Konvention om Social Sikring overstiger: kroner årligt for en enlig førtidspensionist kroner årligt for par hvor begge modtager førtidspension kroner årligt for par hvor den ene modtager førtidspension og den anden ikke modtager noget kroner årligt for par hvor den ene modtager førtidspension og den anden alderspension. Ret til førtidspension bortfalder ved indtægtsstørrelser af nedennævnte art på: kr. årligt for en enlig førtidspensionist kr. årligt for par, hvor begge modtager førtidspension kr. årligt for par, hvor den ene modtager førtidspension og den anden ikke modtager nogen form for offentlig pension kr. årligt for par, hvor den ene modtager førtidspension og den anden modtager alderspension Førtidspensionen pristalsreguleres, i lighed med alderspensionen, hver gang, forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point. Førtidspensionisten er altid garanteret 20 pct. af førtidspensionen for en enlig førtidspensionist, uanset indkomst. Det betyder, at en førtidspensionist enten kan have en betydelig indkomst i form af kapitalafkast eller ved lønindtægt. Et overslag foretaget af Departementet for Finanser i 2010 viser, at det vil medføre en besparelse på cirka 4 mio. kr. at fjerne 20 pct.-minimumsbeløbet Tillæg Børnetillæg udbetales til førtidspensionister, der har forsørgelsespligt over for egne børn, herunder adoptivbørn, under 18 år. Hvis der er tale om et par, hvor begge er pensionister, er de hver for sig berettiget til et børnetillæg for hvert barn, som de har forsørgelsespligt over for. Børnetillægget udbetales med et månedligt beløb, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag for underholdsbidraget, der årligt fastsættes på Landstingsfinansloven. Børnetillægget, der i dag er på kr. pr. måned, reguleres automatisk, når underholdsbidraget, reguleres. Personlige tillæg bevilges efter en individuel vurdering af behovet, enten som løbende ydelse, der fastsættes for højst et år ad gangen, eller som engangshjælp til dækning af særlige behov. Formålet med den individuelle vurdering er at skabe et overblik over den fremtidige situation med henblik på at vurdere, om førtidspensionistens fremtidige vilkår anses for rimelige. Dette gøres for at forhindre, at 19

20 der opstår restancer for en førtidspensionist på grund af manglende betalingsevne og for at sikre at førtidspensionisten har et passende beløb til rådighed til at leve for. Engangshjælp kan ydes til hel eller delvis betaling af enkeltudgifter. Eksempelvis hjælp til briller, bohave, særlige hjælpemidler, rimelige rejseudgifter og lignende. I de tilfælde hvor en førtidspensionist går i gang med uddannelse eller job, kan førtidspensionisten fortsat modtage førtidspension i en overgangs-/prøveperiode. Hvor lang tid denne periode skal vare er en kommunal vurdering. Det vil sige førtidspensionisten kan kontakte arbejdsmarkedskontoret med ønske om revalidering og bevare sin pension i en periode. Bopælskommunerne varetager sagsbehandling og administration af førtidspension. Inatsisartut fastsætter regler om indkomstregulering af førtidspensionen. 3.7 Barselsdagpenge Formålet med lov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption er at sikre forældre ret til orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til dagpenge under fraværet. Gældende lovgivning omfatter: Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Loven skal deles op i to: reglerne om orlov og reglerne om barselsdagpenge Orlovsreglerne Mødre har ret til barselsorlov i 2 uger forud for forventet fødsel, 15 uger efter fødslen ved fødslen af et barn og 19 uger ved fødslen af 2 eller flere børn, mens fædre har ret til barselsorlov i samme periode i 3 uger. Derudover har forældre efterfølgende ret til forældreorlov i 17 uger ved fødslen af 1 barn og i 21 uger ved fødslen af 2 eller flere børn. Forældrene beslutter selv, hvem der skal holde orlov, ligesom de kan dele orloven imellem sig. Adoptanter har samme rettigheder som biologiske forældre. Når de modtager et barn i Grønland har de dog kun ret til orlov 1 uge før modtagelse af barnet. Adoptanter, der modtager et barn i udlandet har ret til orlov 3 uger før modtagelsen. Plejeforældre kan bevilges orlov, men det er op til en skønsmæssig vurdering fra kommunen. 20

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 10. juni 2014 EM 2014/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.

Læs mere

Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010

Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010 Vejledning om alderspension Departementet for Sociale Anliggender December 2010 VEJLEDNING OM ALDERSPENSION Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning 4 1.1 Indledende bemærkninger 4 1.2 Administration 4

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Vejledning. til. Landstingsforordningen om offentlig hjælp

Vejledning. til. Landstingsforordningen om offentlig hjælp Vejledning til Landstingsforordningen om offentlig hjælp Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 5 2 FORMÅL... 6 2.1 Formålet med offentlig

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

landstingsforordningen om førtidspension

landstingsforordningen om førtidspension Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Vejledning om landstingsforordningen om førtidspension December 2010 VEJLEDNING OM FØRTIDSPENSION Indholdsfortegnelse: Side

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. I medfør af 8, stk. 2, 11, stk. 6, 13, stk. 7, 18, stk. 3, og 24, stk. 2, i landstingsforordning

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Vejledning. til. Inatsisartutloven om. orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Vejledning. til. Inatsisartutloven om. orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Vejledning til Inatsisartutloven om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Marts 2013 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 4 2.

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

15. maj 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

15. maj 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 15. maj 2015 EM 2015/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

20. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 20. maj 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det er for Naalakkersuisut et helt centralt politisk mål, at det grønlandske velfærdssamfund sikrer rimelige levevilkår

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om aktiv socialpolitik

Kompetenceplan. Lov om aktiv socialpolitik Kompetenceplan Lov om aktiv socialpolitik Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses og Erhvervsudvalg DIR = Direktør = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef

Læs mere

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers)

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) Cirkulære om Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) 2006 Cirkulære af 28. september 2006 Perst. nr. 050-06 PKAT nr. J.nr. 06-341-17

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere