Opgave del 1-Diskussion af udbuddets form og indhold Indledning: Hvilken form for viden efterspørger Socialstyrelsen?...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave del 1-Diskussion af udbuddets form og indhold... 2. Indledning:... 2. Hvilken form for viden efterspørger Socialstyrelsen?..."

Transkript

1 Opgave del 1-Diskussion af udbuddets form og indhold... 2 Indledning:... 2 Hvilken form for viden efterspørger Socialstyrelsen?... 2 Evidensbaseret politik... 3 Programteori også kaldet forandringsteori... 6 Hvilken form for anvendelse lægger den efterspurgte viden op til?... 7 OPGAVE DEL Fordele og ulemper ved mulige design af tilbud... 9 Procesevalueringsmodellen Målopfyldelsesmodellen RCT som mulig design TEFA S resume af bedst mulige design En syntese der er målrettet efter udbuddet TEFA S mixed-method design Konklusion

2 Opgave del 1-Diskussion af udbuddets form og indhold Indledning: Nærværende undersøgelse er en todelt diskussion af socialstyrelsens udbud af en opgave: projekt isolerede sindslidende i egen bolig. Første del af undersøgelsen indtager samfundsforskerens position og diskuterer form og indhold af udbuddet, med særlig sigte efter hvilken viden socialstyrelsen efterspørger og hvilke former for anvendelse denne viden lægger op til. I anden del af undersøgelsen indtager jeg evaluators rolle og vil diskutere fordele og ulemper ved de forskellige design muligheder, for til sidst at afslutte med mit tilbud ud fra et bedst muligt design til Socialstyrelsen. Hvilken form for viden efterspørger Socialstyrelsen? Hvilken type af viden efterspørger Socialstyrelsens udbud i opgaven om en implementerings- effekt og økonomisk evaluering, der skal styrke og sikre et fortsat fokus på gruppen af isolerede sindslidende? Nærlæsning af udbuddet tyder på at man vil sikre bedre livsvilkår for målgruppen, til at starte med i tre kommuner men senere i hele landet, hvilket peger i retning af ønske om kontekstuafhængig viden. ( Udbudsmateriale -Socialstyrelsen, 2013: 3) Som led i argumentation for dette synspunkt vil jeg påpege at grundantagelsen i en evidensbaseret politik netop er at politiske beslutningsprocesser kan funderes på viden om hvilke interventioner der virker uafhængigt af kontekst ( Krogstrup, 2011: 105f). Dernæst vil jeg fremhæve, at socialstyrelsen i sin udgivelse Viden til gavn- politik for udvikling og anvendelse af evidens fremhæver at evidenspolitikken gælder for evalueringer og anden indsamling af data til national metodeudvikling samt til styringsformål i projekter ( Viden til gavn - Socialstyrelsen, 2013: 4). Dette forhold understøtter min pointe om kontekstuafhængig viden eftersom den opnåede viden i de tre kommuner efter nærmere vurdering- ønskes anvendt i kontekstuafhængige sammenhænge i resten af landets kommuner. Dette fremgår af projektbeskrivelsen i udbudsmaterialet Den styrkede kvalificering af metoden og dokumentation af metodens effekt og omkostningseffektivitet kan danne grundlag for en vurdering af metodens videre udbredelsespotentiale ( Udbudsmateriale -Socialstyrelsen, 2013: 16). 2

3 Til trods for at ovenstående er en plausibel fortolkning af hvad socialstyrelsen efterspørger af viden med henblik på senere anvendelse på landsplan, synes socialstyrelsen også at være opmærksom på kompleksiteten og de mange facetterede aspekter ved typen af intervention der er på tale. Herunder også at være i besiddelse af bevidsthed om og sondring mellem vilde problemer (sociale programmer) der grundlæggende adskiller sig fra tamme problemer (fysiske lovmæssigheder). Viden om sammenhængen mellem intervention og effekt er kontekstafhængig i sociale programmer men ikke når det vedrører fysiske lovmæssigheder( Krogstrup, 2011: 96). Af denne grund ønsker socialstyrelsen på højest muligt evidensniveau at afdække om indsatsen virker i de afgrænsede projekt kommuners kontekst til at starte med og bruge denne som udgangspunkt for udbredelse, hvis førstnævnte vurderes at virke efter hensigten. Følgelig vil jeg argumentere for, at socialstyrelsen først ønsker en kontekstafhængig viden, hvilket rummer en erkendelse af, at sammenhænge og interventioner har rammebetingelser. Derudover er der aktøradfærd der komplicerer kausalkæden ( Krogstrup, 2011: 106). Taget i betragtning at socialstyrelsen, jf. henvisningen foroven til udbudsmateriale s.3, også kræver en implementeringsevaluering sammen med effekt og økonomisk evaluering. Af den grund vil jeg argumentere for, at socialstyrelsen er opmærksom på kompleksitetsgraden af indsatsen. Dette skyldes at socialstyrelsen i dens skrivelse om politik for evidens, påpeger at implementerings evaluering, skønt den bliver vanskeligere, bliver relevant i det øjeblik der er tale om en kompleks indsats. Dette står i modsætning til en simpel indsats der ikke påkræver en sådan evaluering( Viden til gavn - Socialstyrelsen, 2013: 12). Endvidere, påpeger styrelsen ift. Effektevaluering, at højeste udsagnskraft og stærkeste belæg i forhold til national metode udvikling har veludførte kvantitative effektmålinger og der nævnes som eksempel lodtrækningsforsøg ( Viden til gavn -Socialstyrelsen, 2013: 4). Evidensbaseret politik Begrebet evidens synes at have fået stærkere og voksende tiltrækning de senere år, hvor det ikke kun har vundet indflydelse i forskningskredse, men også i politiske og forvaltningsmæssige sammenhænge ( Rieper og Hansen, 2007: 12). 1 1 Evidensdebatten har mere taget en polariseret form af krig mellem positioner frem for at være en nøgtern debat mellem parter. Dette er tydeligt når man følger debatten mellem eksempelvis Hammersley, der pointerer at den evidensbaserede praksis bevægelse gør mere skade end gavn og langer ud efter Chalmer han mener politiserer debatten og påpeger at han kræver af andre ydmyghed hvad han ikke selv repræsenterer. ( Hammersley, 2005 :95) I kontrast til dette kritiserer Chalmer Hammersley for citatfusk og fordrejning af den position han og andre i evidensbevægelsen repræsenterer.( Chalmer, 2005: 230ff) Trods den polariserede og til tider personlig konfronterende debatform, er 3

4 Socialstyrelsen er også influeret af denne bølge, eftersom den også har formet og udgivet sin egen evidenspolitik. Socialstyrelsen synes at indtage en metodisk pragmatisk position i denne evidensdebat. 2 Den er mere interesseret i at finde frem til hvad der kan understøtte enkelte kommuner med sociale metoder der er velbeskrevne og omkostningseffektive, end metodisk stivhed og fastlåshed. Dernæst er den ideelt set også interesseret i hvad der kan bruges generelt i kommunerne uafhængig af specifikke lokale forhold og særligt lokale prioriteringer, som fremhævet under afsnit om formål. ( Viden til gavn - Socialstyrelsen, 2013: 7). I hjertet af denne konflikt mellem positionerne i og omkring evidensbevægelsen er en definitionskamp omkring det slagkraftige begreb evidens. Mens den ene position definerer begrebet smalt og lader sig lede af en evidenshierarkisk rangordning, med Randomiserede kontrollede forsøg i toppen, fremover refereret som (RCT), definerer den anden position evidens mere bredt. Eftersom at forskningsmæssig viden i større grad præger hvordan samfundet indrettes og særligt den offentlige sektor, er bekymringen hos den anden position at alt andet end lodtrækningsforsøg og kvantitative analyser bliver diskvalificeret som viden. ( Rieper og Hansen, 2007: 7) Som det fremgår af det korte oprids foroven, indtager RCT en central plads i debatten. Af denne grund vil jeg præsentere den kort og pege på nogle argumenter for og imod denne. Som forskningsdesign er RCT velegnet til at analysere effekterne af afgrænsede interventioner som eksempelvis kliniske forsøg. Ved hjælp af lodtrækning til indsatsgruppen og kontrolgruppen sikres der, at såvel dem som leder indsatsen og som modtager indsatsen ikke ved hvem der indgår i indsatsgruppen eller kontrolgruppen. Dette kaldes dobbelt blinding. Dette design muliggør at alle faktorer kan holdes konstante bort set fra det forhold man vil måle interventionen på( Rieper og Hansen, 2007: 11). 3 kampe mellem positioner i og omkring evidensbevægelsen ikke noget enestående, men derimod noget der også har fundet sted i andre metodedebatter tidligere i samfundsvidenskaberne omkring videnskabsteoretiske paradigmer( Rieper og Hansen, 2005: 87). 2 En debat der også gjorde sig gældende med det kvantitative paradigme overfor det kvalitative paradigme i 70`erne hvor man særligt i USA talte om en krig. I Danmark eksisterede der indgående debatter omkring de to paradigmer, om end ikke med samme grad af polarisering. I dag synes den metodiske ortodoksi afløst af en metodisk pragmatisme ( Hansen, 2003: 23). 3 Et eksempel kan være at man vil måle forskellen på velstand mellem katolikker og protestanter. Til dette formål tildeler man personer religiøs overbevisning via tilfældige lodtrækningsforsøg. Indsatsgruppen er protestanter, og kontrolgruppen er katolikker. Herefter observeres disse personers velstand i voksenlivet. Alle faktorer holdes konstante bortset fra den religiøse forskel. Logikken i dette RCT design 4

5 Derudover har RCT den svaghed, at den alene er produktiv ift. evidens i den smalle betydning. Hvormed menes at den viser hvilke interventioner der virker og hvilke interventioner der ikke virker, ift. ønsket effekt. RCT rummer ikke udsagnskraft om hvorfor noget virker eller hvorfor det ikke virker. Desuden rummer den heller ikke en viden om hvordan modtagerne oplever indsatsen. Sidstnævnte er relevant at hæfte sig ved i lyset af at socialstyrelsen rent faktisk hævder at den ønsker at vide noget om anvendt metode har en positiv effekt for borgeren. Dette fremgår eksplicit af dens skrivelse om evidenspolitik, under afsnittet effektevaluering, hvori det ekspliciteres at Undersøgelser af brugeroplevelser af metoder kan give meget vigtig viden om metoder til evidensbaseret praksis. ( Viden til gavn -Socialstyrelsen, 2013: 13) 4 Socialstyrelsen ekspliciterer sit udbud som et quasieksperimentelt design og ønsker en matching mellem tre andre kommuner der ligner de kommuner som indgår i projektet, via at indsamle data på cpr-nummer ift. indsatsen overfor de sindslidende. På basis af dette ønskes der foretaget en matching på baggrund af registerdata. Men dette rejser et andet spørgsmål, nemlig om det giver mening med et quasieksperimentelt design når formålet er at undersøge komplicerede interventioners effekter? Man kan sige både og, eftersom det afhænger af styrken af viden man efterspørger, hvilket vil variere fra den type viden som klassificeres som sandsynlig viden, og anden type viden der klassificeres som sikker viden. Så det afhænger af hvilken af dem man ønsker at opnå. (Krogstrup 2011: 110ff) I klassisk effektevaluering og det eksperimentelle design er bestræbelsen at beskytte undersøgelsen mod indflydelse fra kontekst. Meningen med et tilfældigt udvalgt sample, anvendelse af placebo, kontrol og indsatsgrupper og dobbelt blinding er at gøre det variable konstant. Men giver dette mening når formålet er at undersøge komplicerede interventioners effekter, hvor netop reaktionen fra de involverede er kilden til at bestemme årsags-virknings forholdet? er dermed at forskellen alene kan skyldes interventionen. Dette er RCT s styrke og det som gør at den er højest placeret på evidenshierarkiet. Begrænsningerne er så at RCT ikke kan udføres i mange tilfælde. Ligesom det er tilfældet med det foroven, til illustration, tænkte eksempel, eftersom eksemplet er både tåbeligt og uetisk at udføre. Endvidere udføres RCT ikke så meget grundet pragmatiske årsager såsom at det både er dyrt og tidskrævende. 4 Supplerende vil jeg fremhæve at RCT vanskelig at implementere på velfærds og uddannelsesområdet, fordi det oftest ikke lader sig gøre at sikre at modtagerne er blindede, dvs. at de ikke ved om de er en del af indsatsgruppen eller kontrolgruppen. Sidst men ikke mindst har kritikere af RCT også formuleret en række modargumenter imod at anvende metoden i områder hvor intervention er sammensat og dynamisk og hvor konteksten betyder meget for om indsatsen virker eller ikke. Disse diskussioner blandt positionerne vender tilbage til varierende kausalitetsforståelser og divergerende videnskabsteoretiske paradigmer.( Rieper og Hansen, 2007: 11) 5

6 Man kan hævde at ovenstående kan være problematisk hvis man søger at opnå sikker viden. På den anden side kan man også argumentere for det modsatte. Selvom der er vanskeligheder og barrierer forbundet med at tilvejebringe sikker viden om årsags-virknings sammenhænge mellem intervention og effekt i komplekse interventioner og skønt at denne type ikke bibringer sikker viden om effekt, kan indsatsen være nødvendig. Sandsynlig viden er trods alt bedre end ikke et foretage indsatsen. Af denne grund bør man alligevel fastholde at offentlige organisationer til stadighed kan bestræbe sig på at øge sammenhængen mellem intervention og effekt, for dermed at opnå sandsynlig viden(krogstrup 2011: 111). Programteori også kaldet forandringsteori Forandringsteorien, også kaldet programteorien i evalueringslitteraturen, har vundet indpas på det seneste og blevet til en international tendens, der efterspørges internationalt og på EU plan. Programteori er en teori om sammenhæng og forandringspotentiale, og den bruges som redskab til at forbedre evalueringer og interventioner. Dernæst adskiller den sig væsentligt fra evidensbevægelsen og dennes RCT tilgang i perception af effekt og virkning. Dette skyldes at den opererer med en kausal logisk model, der også kigger på hvorfor noget virker og ikke kun om det virker. Det synes at fremgå i Socialstyrelsens udbud s. 24, at den forandringsteoretiske tilgang er ønskværdig. Dette skyldes at på side 24 i udbuddet, ekspliciteres en årsag-virknings sammenhæng mellem brug af den forandringsteoretiske metode og de forventede resultater og effekter med afsæt i det tidligere gennemførte isbryder projekt. Derudover uddybes de forandringsteoretiske og positive antagelser om at de isolerede sindslidende borgere, forventes at kunne bringes ud af isolation via en bedre indsats der skaber tillid borger og system imellem. Ifølge de engelske evalueringsforskere, Pawson og Tilley, der har været inspirationskilde til virkningsevaluering, står det centralt i programteorier at de kan udtrykkes som CMO konfigurationer. CMO betyder context-mechanism-outcome. 5 Det væsentlige i CMO er kontekstbetingelsen, eksempelvis motivation der bidrager med en forklaring på en given virkning. 6 Socialstyrelsens programteoretiske tilgang lyder som udgangspunkt 5 Dette skal forstås som en forklaring af hvordan en bestemt mekanisme under bestemte omgivelsesbetingelser, giver et bestemt resultat. Dette kaldes den generative mekanisme. Eftersom at det er den som får selve ændringen til at forekomme. ( Dahler og Larsen 2004, 61f) 6 Eksempelvis kan det nævnes at rygeplastre kun virker for personer der selv har betalt for dem mens rygeplaster virker dårligt for dem som har fået dem gratis. Her bruges betalingsvilje som udtryk for motivation, således at forklaringen bliver at rygeplaster kun virker i samspil med motivation for at blive røgfri. Heraf kan det forstås at den generative mekanisme ikke er nikotinsubstitution i sig selv. 6

7 hensigtsmæssig, idet den ønsker at vide hvorfor noget virker så resultaterne kan bruges på landsplan, men tilgangen er alligevel ikke tilstrækkelig nok fordi, målgruppen ikke tillader eller kun i lav grad tillader adgang til sit hjem. Da ambitionen er at kunne udvikle noget produktivt der kan bruges på landsplan, hvilket jeg fortolker ud fra flere indikationer i udbuddet. Blandt flere indikationer vil jeg nævne valget af den programteoretiske tilgang, hvilket tyder på min fortolknings gyldighed. Når socialstyrelsen har en landsdækkende ambition, bør styrelsen også være mere åben for innovation og tænke ud af boksen. Således vurderer jeg, at man bør tænke på hvordan man kan formå at nå ud til flere sindslidende der er isolerede, end antallet der er præsteret til dags dato. Dette bør foranledige en mere kreativ tilgang der overskrider de metodiske stridigheder, paradigmerne imellem. Det er utilstrækkeligt at overskride det kontekstuelle når feltet med de isolerede sindslidende er så vanskeligt og følsomt at indtræde grundet målgruppens særlige vilkår. Af denne grund vil tilbudsgiver præsentere en innovativ metode i sit tilbudsdesign for at nå ud til en større målgruppe og mere effektiv behandling i opgave del 2 jf. afsnittet (perspektivering). Hvilken form for anvendelse lægger den efterspurgte viden op til? I diskussionen om anvendelsesformer kan det være på sin plads indledningsvis at fremhæve en af de mere anvendte definitioner af evaluering, som er udformet af den svenske Politiolog Evert Vedung og oversat til dansk her: Evaluering er systematisk og retrospektiv vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer, (output/resultat) og udfald( Outcom/effekt) af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praksis. ( Dahler og Larsen og Krogstrup 2001: 14) 7 Evalueringsprocessen gennemløber mange faser, og blandt disse faser viser afklaringsfasen- hvem der skal anvende evalueringen og til hvilket formål at have en afgørende betydning. At afklare anvendelse vil nemlig have en betydning for ambitionsniveauet og tidsplanen. Derudover vil det også have implikationer for hvordan man formidler og til hvem der skal formidles, hvilket vil påvirke kommunikationsstrategien. Jeg vil i det følgende argumentere for at Socialstyrelsen ikke kun har een men flere former for anvendelser i sigte, med dens udbud. Dels tyder Socialstyrelsens udbud på en anvendelse der har til formål at kvalificere og konsolidere viden om en metode der eksisterer. Det tyder ikke på at man vil bidrage med ny viden, men at man ønsker at højne evidensniveauet for allerede eksisterende viden der er på et lavere evidensniveau. 8 Denne tolkning kan muligvis understøttes af at Socialstyrelsen i sin udgave om Kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter i det opsummerende afsnit s. 11 fremhæver 7 Udover nødvendigheden i at pointere at evaluering også kan være prospektiv, og ikke kun retrospektiv giver denne definition også et fingerpeg om at evaluering ikke alene er til af teoretiske grunde. Evalueringer har anvendelsessigter, og tiltænkes at spille en rolle i praksis, selvom disse kan variere fra sammenhæng til anden. 8 Dette synes at fremgå af udbudsmaterialet jf. s 3 om ( Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan. 7

8 læringsdimensionen ved at sige Hvad kan styrelsen lære af evalueringsprocessen? 9 På den anden side er der også noget der tyder på at socialstyrelsen har et instrumentelt sigte som anvendelsesform, hvor det tænkes at den ovenfor nævnte kvalificering og dokumentation af metoden skal danne grundlag for vurdering af metodens videre udbredelsespotentiale til resten af landets kommuner, som der står jf. s. 16 i udbudsmaterialet. Dette aspekt skriver sig ind i det klassiske perspektiv for evaluerings anvendelse, der netop rummer det umiddelbare instrumentelle sigte og kontrol og læringsformål. 10 Som Hanne Foss Hansen påpeger, er evalueringens tolknings og anvendelseskontekst i litteraturen ganske forskelligartet og oftest modsætningsfyldt. Der er rige tolkningsmuligheder, og oftest sondres der klassisk mellem anvendelse af evaluering til kontrol versus evaluering som redskab til læring. Endvidere påpeger Hanne Foss Hansen, at sondringen mellem kontrol og læring ikke er udtømmende, at der både findes det men også en tredje mulighed som kan være evaluering med henblik på ansvarliggørelse, og en fjerde evaluering med henblik på legitimering. ( Hanne Fos Hansen : 2003: 35ff) Af denne grund vil jeg argumentere for at socialstyrelsen både har et læringsformål, men også en mulig instrumentel anvendelse eller idet mindste et kvalificeret beslutningsgrundlag i sigte med sit udbud. Denne argumentation understøttes også af konklusionerne som Rigsrevisionen har draget. (Rigsrevisionen, 2005) 11 9 Dette naturligvis forudsat at kvaliteten af rapportens konklusioner vurderes som gyldige og pålidelige mm. som det også fremgår, men ikke desto mindre tyder dette på et ønske om anvendelse, der har læring og kvalificering i sigte. 10 Alligevel er det ikke helt det klassiske perspektiv der er på spil her, eftersom dette perspektiv også indebærer at der produceres ny viden, og det er ikke entydigt det formål som er ekspliciteret fra styrelsens side, derimod fremstår formålet mere som at man ønsker at kvalificere og dokumentere eksisterende viden. 11 Rapporten Beretningen om statens anvendelse af evalueringer med sine pointer om: Evalueringerne har effekt, og de anvendes som grundlag for politiske og administrative beslutninger. Evalueringerne bidrager primært med at kvalificere eksisterende viden, mens de i mindre grad producerer egentlig ny viden. ( Rigsrevisionen, 2005) 8

9 OPGAVE DEL 2 FORDELE OG ULEMPER VED MULIGE DESIGN OG EGET DESIGN AF TILBUD Som repræsentant for Teknologisk evalueringsinstitut for forskning og analyse fremover (TEFA), præsenterer jeg diskussionen af mulige design og afsluttende mit eget designtilbud på socialstyrelsens udbud af projekt: Isolerede Sindslidende i egen bolig. 12 TEFA vil i det følgende, med diskussion af mulige undersøgelsesdesign, arbejde på at forberede design med højest muligt evidens niveau og så vidt muligt anvende validerede instrumenter. TEFA `s målsætninger vil være at belyse om: Indsatsen virker i forhold til målsætningerne? Hvordan den virker og hvorfor den virker? Således at opnåede resultater kan danne grundlag for, at beslutningstagerne vurderer om indsatsen skal generaliseres til andre kommuner. Dette giver et bedre grundlag for beslutningstagernes vurdering ud fra national metodeudviklingsperspektiv, hvor beslutningstager netop vægter : 1- Om det virker, 2- Hvad det koster, 3- Hvordan det implementeres. ( Socialstyrelsen, Politik for udvikling og anvendelse af evidens 2013: 6) I det følgende vil jeg først diskutere de mulige design af denne opgave, herunder disses fordele og ulemper. 13 Dernæst vil jeg i resumeform præsentere TEFA`s designforslag. 14 Sidst vil jeg perspektivere, til en alternativ tilgang der kan supplere og optimere 12 Dette diskussionspapir tager afsæt i at Socialstyrelsen med sit udbud ønsker at opnå følgende målsætninger: a)at nedbringe antallet af isolerede sindslidende i egen bolig, og dermed bryde isolationen. b)at nedbringe antallet af isolerede sindslidende der udsættes af deres egen bolig. 13 Dette vil ske i lyset af at Socialstyrelsen ønsker at realisere sine hovedmål via delmål, der bygger på tidligere erfaringer fra Isbryderprojektet, der viste positive resultater: a)at bringe isolerede sindslidende ud af deres isolation via systematisk opsporing og kontaktskabelse. b)at sørge for at fremme livskvaliteten via tillidsbyggende arbejde, således at tilliden kan overføres til andre systemer hvor borgeren kan få den støtte og hjælp som det har behov for. 14 Skønt Socialstyrelsen har hentet de positive erfaringer fra projekt isbryder gruppen påpeger den følgende svagheder og begrænsninger, som den forventer imødegås i et evalueringsdesign tilbud: 9

10 Socialstyrelsen indsats overfor isolerede sindslidende. Denne tilgang har jeg valgt at benævne projekt isolerede sindslidende i eget virtuelle rum, hvilket jeg vil introducere i perspektiveringen til allersidst i denne opgave. Denne må gerne ses som en komplementerende tilgang, ikke erstattende eller dikotomisk tilgang. Procesevalueringsmodellen Udbuddet efterspørger en evaluering af projekt isolerede sindslidende i egen bolig. Et muligt design for dette kan tage afsæt i en procesevaluering. Eftersom at denne type af evaluering også rummer et blik på hvordan og hvorfor, og ikke alene hvad der virker ved en given indsats, kan det afføde et godt grundlag for den senere tiltænkte generalisering til andre kommuner. Kendetegn for en procesevaluering er at den tager hensyn til den naturlige kontekst for de evaluerede, hvilket kan være en fordel når man kigger på kommunale processer og SKP medarbejdere, som potentielt vil nedprioritere en given opgave. 15 På den anden side har procesevaluering typisk karakter af at levere viden på et lavere niveau, i evidenshierarkiet, der med et evidenshierarkisk paradigme som referenceramme kan kritiseres for at tilvejebringe viden, der ikke lever op til påkrævet videnskabelig standard. Derudover vurderes det at socialstyrelsen ønsker at drage nytte af isbryderprojektet og med afsæt i denne erfaring, og allerede eksisterende data af lav evidensniveau, et design der muliggør data af højere evidensniveau. Følgelig kan der rejses tvivl om, hvorvidt en procesevaluering er hensigtsmæssig, når vi taler om projekt isolerede sindslidende. Der er netop ikke tale om nyetablerede organisationer, der skal evalueres indefra, men derimod veletablerede kommunale organisationsformer, der laver en indsats for sindslidende. Behovet i denne evaluering er ikke rettet mod en nyetableret organisations resultater, der er gode eller dårlige i en given periode set indefra. Fokus er derimod at afdække effekt, implementering og omkostninger i et projekt der omhandler kommunens eksterne omgang med a) En risikofaktor ved implementering af forandringsteorien er manglende sikkerhed for resultater og lavt evidensniveau, givet den lille målgruppe ca borgere i de tre projektkommuner jf. udbudsmaterialet. ( Socialstyrelsen- Udbudsmateriale 2013 : 29f) Mens den samlede målgruppe på landsplan vurderes at udgøre 385 borgere, jf. udbudsmaterialet. (Socialstyrelsen- Udbudsmateriale 2013 : 16f) 14 b) b )Væsentlig risikofaktor er også at kommuner ikke vil prioritere indsatsen, da målgruppen ikke gør opmærksom på sig selv, og ikke pt. belaster kommunens budget. 15 Derudover kan det være en fordel at interaktionsaspektet mellem evaluator og kommuner er tilgodeset, i hvert fald i visse typer af process evalueringer. 10

11 sindslidende, selvom interne processer kan have en indvirkning på dette forhold. (Høgsbro: 2004 : 67ff) Set fra dette perspektiv, kan det vurderes at procesevaluering ikke evner at levere varen, trods de nævnte fordele, og at den ikke er skarpt målrettet nok ift. den efterspurgte evaluering. Dette får mig til at vende blikket mod målopfyldelsesmodellen. Målopfyldelsesmodellen En anden model, der kan være mere målrettet ift. udbuddets behov end ovennævnte, og potentielt kan danne grundlag for et design, er målopfyldelsesmodellen. Den kan udformes til at være både mere målrettet, men den er også mere enkel, eftersom den tager udgangspunkt i om interventionens direkte eller indirekte effekter modsvarer de udfalds og effektmål som er sat op af social styrelsen, og om disse mål er institutionaliseret i selve interventionen (Vedung 2009: 91ff). I dette tilfælde er det hensynet til, hvorvidt interventionen afføder, at flere isolerede sindslidende kommer ud af deres isolation, dertil at antallet af dem som bliver udsat af deres boliger reduceres. Her er målopfyldelsesmodellen fristende enkel, eftersom den har fokus på: 1- I hvilken grad målet for udfaldet bliver opfyldt,2- Om indsatsen har bidraget til målets opfyldelse og i hvilken grad. Udbuddet efterspørger om indsatsen virker, hvilket målopfyldelsesmodellen godt kan besvare. Denne model er rost for dens styrker som enkelhed, objektivitet og demokratisk medborgerskabsperspektiv, hvor sidstnævnte ikke er relevant for udbuddet hvorfor det ikke yderligere vil uddybes. Omvendt er der påpeget en del svagheder, Vedung nævner 6, hvoraf kun de relevante vil fremhæves i det følgende (Vedung 2009: 97f). Dernæst ønsker udbuddet også et svar på hvordan, kommunerne skal implementere indsatserne og hvilke faktorer der hæmmer eller fremmer indsatsen. Her vil det iøjefaldende problem være at der er mange led i kæden fra beslutning til implementering, som målopfyldelsesmodellen ikke kan leve op til. Da målopfyldelsesmodellen, lidt naivt, antager en perfekt implementering kan den være blind for at se om implementeringen kan være dårlig eller upræcis af nogle medarbejdere. 16 Her kan man sige at denne models svaghed er dens antagelse om at indsatsen er en slags målsøgende robot. (Vedung 2009: 100) Medarbejdere der enten ikke implementerer værktøjer som geografisk afdækning og kommunikationsstrategi på korrekt vis, eller bare ikke opprioriterer indsatsen tilstrækkelig nok. 17 En målopfyldelsesmodel være blind for bieffekter, selvom interventioner altid kan siges at have effekter og bieffekter. Derfor har den behov for en udvidelse til også at omfatte en bieffektsmodel. 11

12 Alt i alt vil jeg vurdere, at målopfyldelsesmodellen, grundet dens skyklapper, ikke kan leve op til opgaven som udbuddet efterspørger, og dens force med det repræsentative demokrati. Modellen vil ikke kunne bruges hensigtsmæssigt i denne opgave eftersom det ikke er hvad udbuddet har opprioriteret som sine målsætninger, da udbuddet giver forrang til isolerede sindslidende kommer ud af deres isolation og får en bedre livskvalitet. Med andre ord er udbuddet først og fremmest interesseret i hvad der virker, således efterspørger den en effektevaluering der skaber forandring i deres liv, dernæst en implementeringsevaluering, og sidst en omkostningsevaluering med et nationalt sigte. Endelig er det væsentligt at konkludere, at socialstyrelsen netop fremhæver at erfaringen fra tidligere projekt er positiv, men har lavt evidensniveau, hvilket fører diskussionen på sporet af et design med højere evidensniveau. RCT som mulig design Her er det nærliggende at se nærmere på det evidenshierarkiske paradigme, og hvad der lægger øverst på dens rangstige. Derfor vil et design, der tager afsæt i RCT, være muligt at foretrække (det randomiserede kontrollerede forsøg) eftersom det i dette paradigme anskues, som det mest valide forsknings og evalueringsdesign. RCT s opdeling af undersøgelsessubjekter i en kontrol og interventionsgruppe vil kunne lægges til grund for et design, således at interventionsgruppen modtager indsatsen, mens kontrolgruppen, tre andre kommuner, modtager sammenligningsgrundlaget hvilket er den hidtil tilbudte indsats (Rieper og Hansen, 2007: 22). 18 RCT vil kunne løfte opgaven, hvilket vil sige den vil kunne bibringe viden på højest mulige evidensniveau og vise om indsatsen har affødt de ønskede resultater. Dermed vil den evne at vise om isolerede sindslidende i højere grad kommer ud af isolation end før indsatsen, og om dette forekommer i højere grad end kontrolgruppen som ikke modtager indsatsen. 18 RCT`c centrale krav er at allokere, de to grupper af tre kommuner hver på sin side, på en randomiseret måde, således at der ikke er selektionsbias og der sikres at der er fælles karakteristika bortset fra indsatsen. Kontrol gruppen får dermed filtreret forudsete og uforudsete faktorer ud, således at der til sidst kan laves en sammenligning for at konstatere interventionseffekterne(rieper og Hansen, 2007: 22). I nærværende tilfælde hvor der ikke er tale om en medicinsk intervention, men samfundsvidenskabelig og nærmere kommunal indsats overfor sindslidende, vil der dog alene kunne være tale om kontrol for forudsete faktorer ( Peters :1998, i Rieper og Hansen, 2007: 22). 12

13 Problemet synes blot at være at RCT alene, ikke kan tage skridtet videre herfra. Sagt med andre ord: Den kan ikke belyse hvorfor en indsats virker, eller hvorfor den ikke virker(rieper og Hansen, 2007: 22). Derudover er en anden kritik som præcist muligst udtrykkes, i det efterfølgende citat: Anvendelsen af RCT-design sikrer den bedst mulige dokumentation af årsags-virknings-forholdet mellem indsats og effekt. Den interne validitet karakteriseres på denne baggrund som værende meget høj. Netop disse forhold er også årsagen til, at evidensbevægelsen ofte betragter RCT som guldstandarden. Kritikere har heroverfor fremført, at den eksterne validitet til gengæld ofte er lav, at der med andre ord kan være problemer med at generalisere resultaterne til andre situationer og kontekster (Launsø og Gannik 2000). Dette kan rejse tvivl om hvorvidt socialstyrelsens ønske om potentielt generalisering til et nationalt plan, kan indfris af et RCT design der står alene uden supplement fra andet perspektiv. Med disse fordele og ulemper taget in mente er det nu på tide, at se nærmere på et design der bedst muligt kan leve op til udbuddets efterspørgsel. TEFA S resume af bedst mulige design TEFA`s følgende tilbudsdesign tager afsæt i en alternativ tilgang til det evidenshierarkiske paradigme, nemlig det evidenstypologiske paradigme. Dette paradigme vurderes at være målrettet udbuddets ønske af følgende grunde: 1- Undersøgelsesdesignets udsagnskraft er set i relation til de givne problemstillinger, her isolerede sindslidende. Dette gør at tilrettelæggelsen af designet bedre kan målrettes et givent problemfelt. 2- Anvendelsen af evidenstypologien muliggør en konstruktion der resulterer i mere helhedsorienterede perspektiver på indsatsen med isolerede sindslidende, hvilket der er behov for eftersom indsatsen er relativ ny Eksempelvis er RCT velegnet, hvis formålet er at bestemme, om en given indsats bør fortsættes eller nedlægges, hvis indsatsen er af en relativ enkel, standardiseret karakter, hvis konteksten er relativ ensartet (lavt differentieret), og hvis forskerens forhåndsviden om virkningseller outcome-mål og mekanismer gør det muligt at opstille forholdsvis specifikke hypoteser. Derimod bør fx casestudier vælges, hvis formålet er at tilpasse og forbedre en given indsats og opnå en forståelse af, hvordan indsatsen virker, når indsatsen er forholdsvis sammensat og kompleks, hvis konteksten varierer betydeligt, og hvis der er begrænset forhåndsviden om årsag-virknings-processer. 13

14 Af disse grunde vil TEFA anvende et kvasieksperimentelt design der bygger på det ikke-randomiserede kontrollerede forsøg, som er funderet på matching. Dette valg harmonerer med socialstyrelsens udbud. Fordi dette design forudsætter en teori om, hvilke årsager der ligger bag forandringer i feltet (Rieper og Hansen, 2007: 22). Derfor vurderes det bedst mulige valg, at være kvasieksperimentel design der bygger på matchning. En syntese der er målrettet efter udbuddet Nærværende tilbudsdesign supplerer det kvasieksperimentelle design med en konstruktion der bygger på forandringsteori. 20 Her vil en programteoretisk indsats med kvantitative metoder og belysning af kontekstuelle forhold levere viden om under hvilke forhold og til hvilke målgrupper interventionen virker. ( Dahler- Larsen ff) Programteoretisk supplement vil hjælpe med at vise indsatsens udslagsgivende elementer og de faktorer som påvirker målgruppen. ( Donaldson, 2006: 65) Dernæst bidrager programteorien med at fastlægge kontekstuelle faktorer i form af mediatorer og moderatorer. Mediatorer er variabler, som befinder sig imellem den uafhængige og den afhængige variabel. Mediatoren vil dermed i høj grad løfte bevisbyrden for, hvorvidt en given indsats giver den tilsigtede effekt. ( Henry 2006: 330) I vores design vil dette være at SKP medarbejderne uddannes til at kunne leve op til geografisk afdækningsmetode, kommunikationsstrategi mm. Derudover deltager de i kompetence forløb for at lære, at implementere den. Moderatorer giver en anden indsigt, nemlig et indblik i forskelle i effekt indenfor interventionsgruppen. Moderatorer regulerer styrken eller sammenhængen mellem den uafhængige og den afhængige variabel. ( Henry 2006: 330) Modererende faktorer er de karakteristika ved indsatsgruppen der påvirker indsatsens udfald. I vores kontekst vil dette være styrken af isolationsgrad hos de sindslidende, hvor afvisende de er overfor at modtage hjælp, hvor dårligt stillede de er mm. Hvor stor en motivation de har for en forandring og forbedring i deres liv. For at opnå højere styrke, foreslås det desuden at der laves et mixed-method design. Programteorien muliggør et sådant design. Derudover vil interessenterne inddrages som en 14

15 vigtig kilde for viden, eftersom, der ikke findes mange tidligere studier af isolerede sindslidende i egen bolig, men kun isbryderprojektet at tage afsæt i. Evalueringen baseres desuden på en virkningsevaluering. Styrken ved dette er, at opnå et nuanceret indblik i hvilke elementer i indsatserne der virker for hvem og under hvilke betingelser. Virkningsevalueringen udgør et studie af forandringsteorier og er fokuseret på de processer som medfører de forventede resultater. Derudover vil det være muligt, at monitorere implementeringen af de kommunale indsatser og om der sker nedprioritering af opgaven med de sindslidende, som netop er et forhold socialstyrelsen ønsker belyst. Endelig bidrager dette også til at få udpeget og afdækket mulige bieffekter. TEFA S mixed-method design Den særlige styrke der realiseres via et mixed-method design er at der skabes et mere nuanceret billede af indsatsens implementering, herunder hvorledes indsatsens implementeres på samme måde i forskellige lokationer. Sidst men ikke mindst opnås der også klarhed over hvorvidt eventuelt statistisk signifikante resultater skyldes fejl i programteorien, der så må justeres herefter, eller der skyldes fejl i implementeringen ( Bamberger 2006: 195ff). Evalueringen ønskes udført i et mixed-methods design af kvantitativ og kvalitativ karakter. Evalueringens kvantitative elementer integreres i et kvasieksperimentel design. Forandringsprojektet ønskes udbudt til en begrænset målgruppe, derfor vil kontrolgruppen bestå af borgere fra anden kommune som modtager de sædvanlige tilbud. Kontrolgruppen skal være matchet med centrale variable, herunder have en sindslidelse og opfylde de andre betingelser, som Socialstyrelsen har beskrevet for målgruppen jf. udbudsmaterialet. De kvantitative data som indsamles under evalueringen vil bestå af baggrundsinformation og forventede modererende og medierende variable. Kvantitativ data indsamles fire gange i forløbet: ved opstart, midtvejs, ved afslutning og efter endt indsats. Først laves en kvantitativ før måling af de isolerede sindslidendes aktuelle tilstand før indsatsen ud fra udbuddets beskrevne vilkår. Dernæst laves en forandringsteori der udvikles i et samspil mellem de beskrevne metodebeskrivelser for udviklingsprojekterne og workshops med de implicerede fagprofessionelle, hvor de kollektivt tænker og samtaler om indsatsens indhold og forventede effekter. Derudover vil den kvalitative metode aktiveres i denne sammenhæng: De kvalitative data vil bestå dels af enkeltinterview samt feltobservationer. Kvalitativ data interview: 15

16 1- De kvalitative interview med kommunale ledere der udføres på baggrund af en semistruktureret spørgeramme, og vil omhandle temaer som de i forandringsteorien forventede virkningsfulde mekanismer. 2- Feltobservationer ved centrale elementer i indsatsen: Hermed opnås indblik i, hvordan indsatserne implementeres, samt hvorledes indsatsens brugere reagerer på de implementerede indsatser. 3- Kvalitative interview med indsatsernes fagprofessionelle der udøver indsatsen med fokus på barrierer og/eller fremmende faktorer for indsatsens implementering. Næste led i processen vil blive et tilbageblik således at der vil være en : Kvantitativ midtvejsmåling af indsatsen, herunder målgruppens trivsel og forventede medierende faktorer ved hhv. kontrol- og indsatsgrupper. De kvalitative interview vil indgå under vejs i alle faser med interventionsgrupperne og fagprofessionelle. Kvantitativ eftermåling af trivsel og forventede medierende faktorer ved hhv. kontrol- og indsatsgrupper. Analyse: Kvalitativ og kvantitativ data analyseres for at vurdere indsatsernes effekter, hvilke elementer i indsatsen der har skabt virkningsfulde mekanismer, herunder for hvem og under hvilke forudsætninger. Følgelig konkluderes det, i hvor høj grad forandringsteorien kan siges at stemme overens med den observerede virkelighed. Hele forløbet afsluttes med en rapportering og evalueringens resultater formidles gennem en afgrænset rapport. Formidlingen foregår dels i Socialstyrelsen, men vil samtidig formidles direkte til de respektive kommuner. Perspektivering og omkostningseffektiv særtilbud fra TEFA TEFA vil perspektiverende fremhæve, at selvom socialstyrelsen ikke har udtrykt ønske om alternative tilgange, så kan TEFA ikke lade følgende bemærkning fra udbuddet lade stå ureflekteret. Under afsnittet om tidligere erfaringer fra tidligere projekt på s. 20 står følgende: Borgerne var vanskelige at finde frem til og der derfor var brug for hjælp fra det omkringliggende samfund TEFA vil henvise til at eksisterende international forskning fra 21 studier viser at internetbaseret behandlinger er fordelagtige for at reducere psykopatalogi ift. spiseforstyrrelser og i at fremme livskvalitet. Konklusionen fra disse studier er at internettet overordnet kan anskues som et acceptabelt værktøj for udøvelsen af spiseforstyrrelses behandling (International Journal of Eating Disorders, publiceret i fysisk udgave - September/2013). Disse gode erfaringer ved brug af udviklede informationsteknologiske metoder, og særligt internettet til, at behandle mennesker med sindslidelser, bør med fordel kunne overføres til isolerede sindslidende i eget hjem. Da der ingen grund er til at antage at E-Mental health metoder er særlig virksomme på 16

17 spiseforstyrrelser fremfor andre sindslidelser. Der er flere fællestræk end forskelle, såsom angst for stigmatisering og skam der også gør sig gældende for isolerede sindslidende. Der er flere grunde til at TEFA ser fordele i at tilbyde denne komplementerende og supplerende tilgang til socialstyrelsen, her følger nogle: 1-Internettet udgør en platform der kan tilbyde nemmere kontakt og kommunikation, eftersom man kun er et musekliks afstand fra den man ønsker kontakt til. 2- Derfor er det lovende at antallet af internetbrugere i Europa er steget med 393.4% det seneste årti, mellem 2002 og 2012, netop fordi det skaber en ny mulighed for behandling. (Center for spiseforstyrrelser Ursula- Leidschendam i Holland) 3-Socialstyrelsen lægger vægt på omkostningseffektivitet og det muliggøres via internettet således at der spares på mange ressourcer ift. antal medarbejdere, samt deres brug af tid og kræfter på at nå ud til målgruppen, hvor de ofte oplever afvisning. Her er der tale om en billigere, nemmere og mere effektiv tilgang vha. internettet. 4- Socialstyrelsens ønske om mulig generalisering til nationalt plan hvilket internettet med fordel kan anvendes til, også i andre kommuner. TEFA tilbyder en metode der kan overskride mange kontekstuelle problematikker der rapporteres fra isbryderprojekterfaringen. Dette vil TEFA kunne sørge for i samarbejde med sin samarbejdspartner på området, foreningen SIND. Metoden tilbydes som en supplerende metode, og kaldes Isolerede sindslidende i egne virtuelle rum Det kan være vanskeligt at nå ud til mennesker der lever i udkantsområder, grundet geografiske komplikationer. Det kan også være vanskeligt at nå ud til isolerede mennesker med sindslidelser, grundet psykiske komplikationer som skam, eller angst for stigmatisering mm. Denne metode, er økonomisk mere omkostningseffektiv og kan sikre større adgang til målgruppen. Den kan reducere antal afvisninger som SKP medarbejdere ellers har fået når de følger banke på døren metoden. Eftersom dens særlige forcer er at den bygger på anonymitet. Desuden får personer med sindslidelser ikke deres backstage krænket, hvilket kan være særlig relevant at fremhæve, jf. Socialstyrelsens uddybende beskrivelse af målgruppen i udbuddet. Succesen fra spiseforstyrrelse belastede patienter kan med fordel overføres til at bryde isolation for sindslidende, eftersom metoden tager højde for målgruppens særlige vilkår og rummer potentialer som: 1- Anonymitet, 2- Mindre angst for stigmatisering, 3- Mindre skamfølelse forbundet fordi man ikke 17

18 kommer ind i deres backstage, 4- Mere ressourcebesparende for kommuner og SKP folk- eftersom den gør at de kun er et museklik afstand fra målgruppen, 5- Samlet set en omkostningseffektiv løsning. TEFA tilbyder dette eksklusive tilbud i samarbejde med foreningen SIND, med langvarig erfaring og ekspertise indenfor sindslidelser. Der kan tilrettelægges et parallelt forløb, og supplerende tilgang til isolerede sindslidelser i eget hjem, i tråd med erfaringerne der er høstet fra international succes, og her kun opridset i kortfattet form grundet opgavens længde. I praksis kan TEFA tilbyde vejledningsmøder og rådgivning til relevante kommuner og relevante SKP folk, via foredrag og workshops. Der kan sættes mål som oprettelse af facebookgrupper der laves med målgruppen indbyrdes således at der opstår erkendelse hos enkelte om at man ikke er alene. I Facebookgruppen gives der adgang til fagfolk og professionelle behandlere. Der kan også dannes Facebook grupper med målgruppen og pårørende. Konklusion Afslutningsvis så henledes udbudsgiverens opmærksomhed på, at denne del af tilbudsdesignet med det eksklusive tilbud, bør være undtaget et givent ønske om aktindsigt af konkurrencemæssige hensyn, ud fra forretningsmæssige overvejelser. Dette krav fremsættes som følge af at udbudsgiver selv har gjort dette muligt, jf. s14 i udbudsmaterialet, under afsnit om fortrolighed. TEFA`s tilbudsdesign har taget højde for evalueringens anvendelsesform og anvendere som noget centralt i dens udarbejdelse. 1 Således har TEFA i sit evalueringsdesign taget højde for, som svar på hvem vil anvende evalueringen: Beslutningstagere og udøvere på forskellige niveauer, der idet efterfølgende nævnes i en hierarkisk rangorden: a) beslutningstagere i Socialstyrelsen, b) beslutningstagere i kommuner, c) SKP medarbejdere der står for den praktiske udøvelse af indsatsen. Tilbudsdesign er udarbejdet ud fra en antagelse om at socialstyrelsen ønsker et økonomisk fordelagtigt design. 1 ( Politik for udvikling og anvendelse af evidens- s. 6 ). Derudover har det været vores ambition at leve op til udbuddets ønske om en effekt, implementerings evaluering på højest muligst evidensniveau. 18

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring

Læs mere

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Innovativ evaluering i demensindsatsen

Innovativ evaluering i demensindsatsen Innovativ evaluering i demensindsatsen DKDK Årskursus onsdag den 10. september 2014 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere