At forske en anden verden frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At forske en anden verden frem"

Transkript

1 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side SAMFUNDSFORSKERE OG INTELLEKTUELLE ER IKKE KUN KRITISKE VAGT- HUNDE DE BØR OGSÅ VÆRE LEVERANDØRER AF KONSTRUKTIVE BIDRAG TIL UDVIKLING AF LIV OG SAMFUND At forske en anden verden frem Af Ib Ravn Lad os se på, hvordan en samfundsforskning, der gerne vil gøre en større forskel i praksis, kunne tænkes at fungere. En yngre projektmedarbejder på min arbejdsplads Learning Lab Denmark tager fat i mig. Hun tænker på at lave en ph.d. om teambuilding, og gerne en erhvervsphd. Det sidste kræver, hun finder en værtsvirksomhed der jo skal bidrage med en rund million til hendes løn. Jeg spørger hende, hvad hun kan tilbyde virksomheden? Jo, hun vil undersøge, hvordan virksomheden bruger teambuilding; hun vil belyse HR-afdelingens teambuildingsdiskurs og italesætte nogle problematikker omkring den; hun vil nuancere deres forforståelser og tematisere relationen mellem teambuildingskurser og det daglige arbejdsliv.

2 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger Det synes jeg lyder lidt for akademisk til, at en virksomhed vil hoste en million op, så jeg spørger hende, hvad hun egentlig brænder for. Efter lidt snak finder jeg ud af, at hun mener teambuilding bliver grebet helt forkert an i virksomheder i dag. Man sender medarbejdere på dyre kurser, hvor de opbygger et fællesskab, der typisk ikke har den relevans for arbejdet derhjemme, som virksomheden håbede på. Det kunne gøre meget bedre, mener hun, og hun har tilsyneladende rigtig gode og gennemtænkte ideer desangående, baseret på hendes erfaringer med gruppeprocesser og voksenundervisning. Nu begynder det at ligne noget. En virksomhed vil jo synes, at det da bestemt er interessant med kritik af dens praksis, men rigtig velkommen bliver kritikken først, når den ledsages af velbegrundede ideer til forbedringer. Jeg siger til hende, at kan hun ud fra sin erfaring med teambuilding og sit kendskab til forskningen på feltet give virksomheden konkrete forslag til en bedre praksis, vil det nok være nemmere for hende at finde en værtsvirksomhed. Endnu mere velkommen vil hun formentlig være, hvis hun som en del af sin forskningsindsats kan gøre noget konkret for at forbedre teambuildingen i virksomheden. Fx stille krav til udbyderne af teambuildingskurser, coache virksomhedens HR-folk i deres tilrettelæggelse af teambuildingforløb eller ligefrem selv afvikle et par teambuildingskurser i virksomheden. Men nu er vi pludselig langt væk fra almindelig ph.d.-forskning i human- og samfundsvidenskaberne. Coache, stille krav, undervise på kurser hvordan gør man det som neutral og iagttagende forsker? Så bringer man jo holdninger og værdier i spil. Er det ikke uvidenskabeligt? Hvordan kan det blive til en ph.d.-afhandling? Hvis man skal have afhandlingen godkendt, er det så ikke sikrere at trække sig tilbage fra det, der er rigtigt relevant for virksomheden nemlig indsatsen for en forandret praksis og holde sig til italesættelser, problematiseringer, diskursanalyser og intellektuel kritik? SAMMENSTILLING AF DE TO TILGANGE Sagen er jo, at vi ikke har velkendte og gennemprøvede modeller for, hvordan et sådant forskningsprojekt skal gribes an. Det er skade, for mangen en engageret ung forsker, der vil gøre en forskel i verden, bliver rådet af sin

3 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 319 vejleder til at træde et skridt tilbage og holde sig fra at gøre den forskel, for hvordan skal det gøres videnskabeligt? Modne forskere vil tilsvarende undlade at søge forskningsrådene om midler til sådanne projekter, for der er trængsel nok om midlerne til regulær forskning og de pressede forskningsrådsmedlemmer vil finde det oplagt at frasortere metodisk usikre eller eksperimenterende ansøgninger, der sætter forskeren i den vanskelige rolle som forandringsagent. Lad os sammenstille de to tilgange: den beskrivende-kritiske samfundsforskning, som vi kender den fra de sidste årtier, og forandringsarbejdet, der vil skabe forbedring og udvikling i organisationer og andre praksisfelter. Og lad os se om vi ikke kan finde en tredje vej, der kombinerer det bedste af disse to. I figur 1 ser vi den kritiske forskning, der undersøger en given tilstand for at komme ned under overfladen. Hvad rører der sig i virkeligheden her, spørger forskeren, hvilke magtrelationer er i spil, hvordan konstruerer aktørerne deres virkelighed, hvilke uudtalte antagelser betjener de sig af og hvor er problemerne i det? Det vil forskeren rigtig gerne bidrage med, en problematisering af den givne virkelighed, så øjne åbnes og der kan banes vej for en anden praksis. Men hvad den praksis så skal være, det blander forskeren sig ikke i. Aktuel tilstand Antagelser og teorier bag den aktuelle tilstand Figur 1. Forskerens indsats Måske vælger forskeren at opstille en liste med otte gode råd til praktikerne; den kommer oftest på næstsidste side i rapporten og er et sammenskrab af gode praksisser, forskeren er faldet over under sin dataindsamling. Måske har praksisfeltets repræsentanter ligefrem bedt forskeren aktivt lede efter gode praksisser hjemme og i andre sammenhænge, og

4 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger rapporten indeholder et helt kapitel om best practices med fyldige historier og anekdoter til inspiration og efterligning. Skulle rapporten ligefrem indeholde vurderinger af konkrete forandringsindsatser, forstår man typisk ikke rapporten som resultat af forskning, men evaluering, og det er altid andres indsats, der evalueres. Forskeren har typisk ingen rolle spillet i nogen forandringsproces. I figur 2 ser vi den indsats, der ydes af en forandringsagent (en praktiker, leder eller beslutningstager). Det starter med en utilfredshed med den aktuelle tilstand, hvor forandringsagenten hjælper praksisfeltet over i en formodet bedre tilstand. Det kan gå godt eller skidt med forbedringsindsatsen, og den kan være mere eller mindre gennemtænkt og velfunderet. Se fra en forskers synspunkt vil megen praktisk forandring og udviklingsarbejde synes uigennemtænkt, dårligt forberedt, implementeret over hals og hoved, utilstrækkeligt evalueret, perspektivløst mv. Aktuel tilstand Formodet bedre tilstand Figur 2. Forandringsagentens indsats. Hvordan kunne human- og samfundsforskere da kvalificere forandringsprocesser? Hvad skulle være forskningens bidrag? Lad os sætte figur 1 og 2 sammen i tanken. Vi bemærker nu, at forskeren går i dybden, men kommer ingen vegne, mens forandringsagenten foretager et rask spring, men gør det overfladisk. Kan vi forene det bedste af begge tilgange, dvs. gå i dybden og springe rask på samme tid? Lad os gøre det ved at indsætte det manglende led; et led der forbinder den dybe tanke med den raske forandring. Se figur 3. Lad os kalde det hesteskomodellen. Her lader vi forskeren give sit særlige bidrag, nemlig en klar, sammenhængende og velfunderet teori for den bedre tingenes tilstand, som forandringsagenten håber at skabe.

5 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 321 Aktuel tilstand Formodet bedre tilstand Antagelser og teorier bag den aktuelle tilstand Teori for en bedre tilstand Figur 3. Forskeren udtænker en transformativ teori for en bedre tilstand og tester den sammen med praktikerne. I eksemplet med ph.d. en i teambuilding ville det sædvanlige forskningsprojekt svare til bevægelsen fra boks 1 til 2: ned og undersøge teambuildingsdiskursen i organisationen. En konsulent ville måske indføre teambuilding efter det seneste smarte koncept fra USA, som i springet fra boks 1 til 4. Men vores erhvervsforsker burde kunne udrette mere, nemlig begrunde sine forestillinger om en bedre teambuilding i den forskningsbaserede litteratur på feltet for teambuilding, voksenpædagogik, gruppeprocesser osv. Hun ville gøre sig den sædvanlige undersøgelse af tingenes aktuelle tilstand i boks 1: interview, iagttagelse, survey; og hun ville stille sig kritisk an som sædvanlig og analysere diskurser og påpege magtforhold, som i boks 2. Men derefter ville hun tænke: Okay, hvis vi skal have rykket ved tingene på en forsvarlig måde, hvordan kunne praksisfeltet så se ud, sådan helt overordnet? Hvordan ville den gode tilstand se ud, helt overordnet og abstrakt, givet alt det vi ved om mennesker og samfund, når det går godt og når det går skidt? I boks 3 skal hun altså have dannet sig en normativ forestilling om praksisfeltet, en transformativ teori (Ravn 2005), der skal hjælpe praktikerne med at transformere og forbedre deres institutioner og deres praksis. F.eks. Et team er en tillidsfyldt og committed flok medarbejdere, der arbejder for et fælles mål ud fra hver deres talenter. Som et levende arbejdsfællesskab opstår, næres og udvikles et team derfor i det praktiske arbejde; det kan næppe leges frem gennem kunstige kursusøvelser. Når hun har dannet et sådan forestilling, ud fra sin bedste viden på feltet og gerne i samarbejde med praktikerne, skal hun udlede nogle skridt

6 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger man kan tage, så forestillingen kan udmøntes i praksis: Okay, hvis teambuilding skal foregå i det daglige arbejde, hvordan skal arbejdet så indrettes, så vi virkelig kommer til at bygge et team? Måske skal der indlægges lidt refleksion og anerkendelse på passende steder i arbejdsprocessen? Et morgenmøde på ti minutter hver anden dag, hvor en kollega får feedback fra de andre til et fagligt problem og lederen anerkender en medarbejder for en særlig indsats? Det var en konkret ting man kunne gøre, i tæt sammenhæng med det daglige arbejde, i stedet for det årlige teambuildingskursus. Flere (og mere systematisk afledte) praksisser og processer af denne type kan identificeres af forsker og praktikere i fællesskab. De implementeres samlet, under forskerens og andre kyndiges vejledning, i forsøget på at skabe den bedre tilstand. Denne bevægelse fra den normative forestilling i boks 3 til den forhåbentlig bedre praksis i boks 4 kan forskeren snildt kvalificere. Boks 3-4- komplekset ligner nemlig det klassiske videnskabelige eksperiment til forveksling: Ud fra en generel teori om, hvordan ting burde fungere, designer vi et konkret eksperiment, der skal teste om de faktisk gør det. Specifikke hypoteser afledt af teorien tester den, dvs. belyser om den holder og om resultaterne kan generaliseres. Hjalp det på virksomhedens teams, at man indførte de specificerede processer og praksisser? Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvis ja, vil de så virke andre steder også? Hele denne testning er videnskabeligt velkendt land, og der findes masser af redskaber hertil. Bevægelsen gennem hesteskoens sidste led, fra boks 3 til 4, er således en pragmatisk version af eksperimentel forskning og kan som sådan udgøre en væsentlig kvalificering af den implementeringsfase, som ledere, politikere, praktikere og andre forandringsagenter med større eller mindre omtanke kaster sig ud i. Den eksperimentelle metode er blevet brugt og forfinet inden for produktudvikling i landbrug, industri og ingeniørvidenskab gennem flere hundrede år mens den i samfundet og dets institutioner næsten ikke bruges. Her kaster vi os rask væk ud i hovedløse totalimplementeringer af store samfundsforandringer uden at have testet systematisk i mindre pilotforsøg først. Den nyligt gennemførte strukturreform er blot ét eksempel, og regeringens aktuelle (2007) kvalitetsreform bliver det næste.

7 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 323 TRANSFORMATIV TEORI Selv om den eksperimentelle metode er uvant i samfundet og samfundsvidenskaberne, er den ikke ukendt. Det er til gengæld ideen om at lade en normativ forestilling eller en transformativ teori indgå i samfundsforskningen. For det er jo ikke en sædvanlig teori, idet teorier jo klassisk drejer sig om hvordan verden er indrettet, ikke om hvordan den kunne være bedre indrettet. Den transformative teori er propfyldt med holdninger og værdier, og hvor kom de fra? Er det forskerens tilfældige fordomme vi har strikket sammen og forgyldt; er det politiske ideologier og venstre- eller højresnoninger, der nu skal indtage pladsen på forskningens piedestal? Det er selvfølgelig den klassiske dikotomi mellem værdier og kendsgerninger vi ramler ind i her, en dikotomi der er blevet tacklet på utallige måder, men som aldrig er faldet rigtig på plads i samfundsforskningen. For på den ene side er det jo indlysende, at vi ikke kan forske ud fra facile politiske dagsordener, mens vi på den anden side hverken kan eller vil hævde nogen positivistisk værdifrihed i vores forskning. En vej ud af dette dilemma er at antage, at der mellem samfundets aktuelle tilstand (som er den positivistiske forsknings genstand) og den bedre tilstand (der er alle normative bestræbelsers genstand) befinder sig et felt af potentialer, der kan identificeres, næres og realiseres. At opdage og formulere disse potentialer kunne høre med til en konstruktiv samfundsforsknings bidrag. Den amerikanske organisationsforsker Chris Argyris udtrykker det således: A complete description of reality requires not only a description of the universe as it is but a description of its potential for significantly reformulating itself (its potential being part of what it is) (1982, 469). Tanken er som bekendt heller ikke fjern for hverken Karl Marx eller Aristoteles, selv om vi i en moderne udgave af samfundspotentialernes realisering kunne ønske os en noget mindre deterministisk version. Menneskers og samfunds potentialer er der masser af fornuftige forskningsdiscipliner, der beskæftiger sig med, uden at nogen lader et ondt ord falde derom. Pædagogisk forskning forudsætter jo at børn og andre lærende faktisk kan udvikle sig de mest strålende steder hen, hvis blot vi kan finde ud af at indrette undervisning og læringsmiljø, så elevernes potentialer realiseres. (I uddannelsesforskningen har den skolen design-based research (Cobb m.fl. 2003) søgt at udvikle metodologiske og videnskabs-

8 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger teoretiske konsekvenser heraf.) Organisationsforskningen er også ofte rettet mod at skabe bedre organisationer, dvs. virkeliggøre organisationers potentialer for produktion og værdiskabelse. En gruppe hollandske organisationsteoretikere (van Aken 2005, Romme 2003) arbejder således med en mere eksplicit formulering af organisationsforskning som design, på linje med datalogi (software design), farmakologi (drug design) og aeronautik (flydesign). Et design er jo netop en systematisk identifikation af muligheder, samlet i en plan for realisering. Hele det medicinske forskning, med psykiatri, socialmedicin, ernæringsvidenskab, obstetrik osv., sigter i sidste ende mod at forbedre menneskers muligheder for et sundt liv. Den gode fødsel modtager stor forskningsmæssig opmærksomhed, og ikke bare den faktisk forekommende fødsel, og forskere er legitimt optaget af at finde de bedste betingelser for fødsler og de jo en passant også ganske uenige herom, frugtbart uenige, hvilket er en stor motor for udvikling (Bjerre 1972). Så vores forskers indsats med en transformativ teori er altså at opdage og formulere potentialer og udviklingsmuligheder. Teorien bliver således en teori om det der kan eller bør være, ikke bare det der er. Den skal baseres på den bedst tilgængelige viden om hvad der fungerer fx indsamling af best practices, dybdeinterview, kendskab til forskningslitteraturen, refleksion og imagination af den type, som forskere og intellektuelle kan præstere når de er bedst. Det skal sammenstilles i et billede for den optimale praksis, af typen som planlægningsteoretikeren Russell Ackoff et al. (Ackoff m.fl. 2006) har kaldt et idealized design. Denne teori for en bedre tingenes tilstand underkastes den eksperimentelt afprøvende proces, der skitseredes ovenfor. Her står den sin prøve. I modsætning til politiske idealer og andre uforpligtende utopier testes den transformative teori i praksis, efter alle kunstens regler eller rettere: efter alle videnskabens regler. Religiøse dogmer om frelse og paradis ledsages aldrig af empirisk efterprøvning, de færreste ideologer vil bryde sig om systematiske falsificeringsforsøg, politiske partiprogrammer rummer sjældent en plan for testning og korrektion af hver enkelt programpunkt, konsulenter fakturerer ikke efter et princip om no cure, no pay. Men systematisk evaluering og effektmåling vil være en naturlig del af en transformativ samfundsforskning, bevægelsen fra boks 3 til 4: Når teorien eller designet udmøntes i praksis, i håndtérbare småbidder eller som

9 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 325 en sammenhængende intervention, fungerer den så? Hvis ja, vil den så fungere for andre også? Hvis nej, hvad siger det så om teorien, om de testede hypoteser/processer, om kompetencerne hos dem, der forestod implementeringen, om det lokale praksisfelt; hvad kan vi lære på alle fronter, så vi kan forbedre processen i næste runde? EKSEMPLER PÅ INTERVENTIONSFORSKNING Nicoline Jacoby Petersen arbejder i sin ph.d.-forskning på Learning Lab Denmark med alternative konferenceformer (Petersen 2007). Den aktuelle tilstand (figur 1) på feltet for konferencer undersøger hun kort og konkluderer, at konferencearrangører bruger enorme ressourcer på at hyre interessante oplægsholdere, ud fra en antagelse om at det er det, deltagerne ønsker og har behov for (figur 2). Den forestilling problematiserer NJP og opstiller ud fra læringsteori og dramaturgi den alternative teori, at opmærksomheden kan fastholdes med dramatiske og narrative elementer, der således bør indlægges i konferencer med henblik på at øge deltagernes læring og øvrige personlige udbytte (figur 3). Som en del af sin ph.d.-forskning samarbejder hun derfor med fire konferencearrangører, som hun rådgiver i at designe og afvikle en række af sådanne processer og teknikker til opmærksomhedsfastholdelse i konferencerne. Denne bevægelse fra normativ forestilling (figur 3) til tilstræbt bedre tilstand (figur 4) ledsages af en evaluerende indsats, hvor hun iagttager, måler og interviewer konferencedeltagere og -arrangører. At hun her skal evaluere sin egen forandringsindsats er i positivistisk optik penibelt, men den overlappende subjekt-objekt-relation er i nyere tid forskningsmæssigt velkendt og italesat og der findes udmærkede teknikker til den nødvendige dissociering. Absolut objektivitet opnår ingen, og integritet og troværdighed er i øvrigt bedre idealer for den involverede samfundsforskers indsats. Resultatet af Jacoby Petersens forskning skulle gerne blive en praktisk testet teori for opmærksomhedsskabelse og derigennem større udbytte for deltagere i konferencer som læringsrum samt en række velafprøvede og gennemreflekterede erfaringer med nye teknikker hertil. Tilsvarende eksempler fra andre projekter på Learning Lab Denmark med transformativ forskning er beskrevet andetsteds (Ravn 2007, Elsborg

10 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger og Ravn 2006, Ravn og Elsborg 2007). Et nyligt startet forsknings- og interventionsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under ledelse af lektor Bente Jensen har en lignende forandringskarakter. Det hedder Handlingskompetencer i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge og beskrives sådan: En tidlig indsats over for socialt udsatte børn og unge kan forbedre deres livschancer. Projektet vil identificere, hvilke pædagogiske interventioner der opnår de bedste resultater ( best practice ) i forhold til at bryde den negative sociale arv. Livschancer er menneskelige potentialer par excellence, og den påtænkte forskning har til hensigt at hjælpe udsatte børn og unge realisere dem. Interventionsforskning af denne type benytter sig ofte af virkningsevaluering (Dahler-Larsen og Krogstrup 2003) og en programteori, der fastslår sammenhængen mellem den planlagte indsats og de forventede resultater. En sådan programteori rummer mere eller mindre eksplicit en normativ forestilling om den bedre tingenes tilstand, som projektet tilstræber. Interventionsforskning, som den bl.a. også kendes i arbejdsmiljøforskningen (Kristensen 2005), er tæt beslægtet med den type transformativ samfundsforskning, der er vores ærinde her. For så vidt som interventionsforskningen udspringer af en medicinsk eller sundhedsmæssig tilgang antages den normalt ikke at byde værdimæssige udfordringer, for hvem kan have noget imod sundhed? Optimal kropsfunktion synes vi er let nok at håndtere, men når det kommer til optimal kommunalfunktion (som i strukturreformen), så er det straks vanskeligere. På det kommunale (lokalpolitiske, politiske) felt er der da som nævnt heller ikke nogen tradition for interventionsforskning for hvor skulle de værdier, der forudsættes i interventionen, dog komme fra? Tja, de kunne jo komme fra forskningsmæssigt velfunderede, internationalt orienterede, reflekterende forskere, der sammen med repræsentanter fra praksisfeltet formulerer en teori for den gode kommune og underkaster den en testning i praksis: 4 x 4 småkommuner danner storkommuner og afprøver relevante sammenlægningsprocesser og procedurer i højt gear i fem år, og så monitorerer forskerne undervejs og forbedrer teorien herudfra. Hver storkommune kunne udvikles af hver sit team ud fra sin teori, og de fire teorier kan nu konkurrere og en langt bedre teori kan formuleres på baggrund af erfaringerne. (Bornholm lavede deres egen storkommune, i god tid før strukturreformen, men hvor var de erfarne forsker-rådgivere?)

11 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 327 EN GOD IDE Praksisudviklende human- og samfundsforskning findes i mangfoldige varianter (og vi har end ikke nævnt den kendteste, aktionsforskningen, jf. Baburoglu og Ravn 1992). Transformativ teori koblet med pragmatisk-eksperimentel metode er blot en af dem. Fælles er, at samfundsforskerne kigger ud af den puppe af publicerende og meriterende tryghed og karrierehensyn, som mange forskere har hyllet sig i gennem de seneste år. Sociologerne har beskrevet og problematiseret, økonomerne har finpudset deres matematiske modeller, politologerne har studeret magtapparatet og magtudredet uden de store konsekvenser, antropologerne har kigget på kulturer nær og fjern, men kun de færreste har kastet større ressourcer ind på give et særligt forskningsmæssigt bidrag til at udvikle liv og samfund. Det er ikke vores bord, har holdningen længe været hos de fleste. Den gamle traver gælder stadig: Vi undersøger og problematiserer og lægger resultater frem, og de demokratisk valgte beslutningstagere må så disponere derefter. Men den melodi er ved at ændre sig. Relevans er begyndt at snige sig ind som kriterium for samfundsforskning. Ikke bare metodisk stringens og publikationsværdighed går som kriterier, men også noget med samfundsmæssig betydning: Hvad skal det gøre godt for? Bidrager det til velfærd og samfundets udvikling? Så meget som progressive samfundsforskere kan ærgre sig over det, så har de seneste års überstyrende initiativer fra Videnskabsministeriet ikke været uden effekt her. Således er fx forskning til glæde for erhvervslivet er kommet i politisk fokus. Et udmærket initiativ som ErhvervsPhD-ordningen tiltrækker i stigende grad kandidater fra humaniora og samfundsvidenskab. Den præsenterede hesteskomodel for transformativ forskning turde være en oplagt model for den type erhvervsforskning, der på et teoretisk velfunderet grundlag og gennem et konkret eksperiment vil udvikle et produkt eller en proces til glæde og nytte for private og offentlige virksomheders kunder og brugere. Konstruktiv forskning i mennesker, virksomheder og institutioner kunne gå hen og blive en afgørende konkurrenceparameter i fremtidens globaliserede samfund, for nu at udtrykke det med en af tidens værste klicheer. Det kunne bare også vise sig at være en rigtig god ide, næret og fostret i mange forskellige forskningsmiljøer i Danmark i disse år, for

12 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger eksempel som jeg selv med så stor glæde har oplevet det på Learning Lab Denmark. Referencer Ackoff, Russel L., Jason Magidson og Herbert J. Addison (2006): Idealized Design. Wharton School Publishing. Argyris, Chris (1982): Reasoning, Learning, and Action. Jossey-Bass. Baburoglu, Oguz, og Ib Ravn (1992): Normative action research. Organization Studies, 13(1): Bjerre, Poul (1972): Videnskabens natur. Gyldendal. Cobb, Paul, Jere Confrey, Andrea disessa, Richard Lehrer and Leona Schauble (2003): Design Experiments in Educational Research. Educational Researcher, 32(1): Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i evaluering. Systime. Elsborg, Steen, og Ib Ravn (2006): Lærende møder og konferencer i praksis. People s Press. Kristensen, Tage Søndergaard (2005): Intervention studies in occupational epidemiology. Occupational and Environmental Medicine, 62: Petersen, Nicoline Jacoby (2007): Conferences as a (Dramatic) Learning Space. Ravn, Ib (2005): Transformative Theory in Social Research: The Case of the Learning Conference. Paper, Dansk Sociologkongres, RUC, august. Ravn, Ib (2007): The Learning Conference. Journal of European Industrial Training, 31(3): Ravn, Ib, og Steen Elsborg (2007): Creating Learning at Conferences Through Participant Involvement. Paper, Academy of Management Annual Conference, Philadelphia, PA, USA, august. Romme, A. Georges L. (2003): Making a Difference: Organization as Design. Organization Science, 14: van Aken, Joan Ernst (2005): Management Research as a Design Science. British Journal of Management, 16:

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

HR PARTNERSHIP HRP med stort overblik og høj effekt

HR PARTNERSHIP HRP med stort overblik og høj effekt P med stort overblik og høj effekt Tag springet... Med Partnership sætter du og din virksomhed nye standarder for effektiv outsourcing. Vi tilbyder en skræddersyet, kosteffektiv og fleksibel partnerskabsmodel,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

NOCA Årsberetning 2014

NOCA Årsberetning 2014 NOCA Årsberetning 2014 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCAåret 2014 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 16. april 2015 INDLEDNING Året 2014 i NOCA var et

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere