At forske en anden verden frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At forske en anden verden frem"

Transkript

1 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side SAMFUNDSFORSKERE OG INTELLEKTUELLE ER IKKE KUN KRITISKE VAGT- HUNDE DE BØR OGSÅ VÆRE LEVERANDØRER AF KONSTRUKTIVE BIDRAG TIL UDVIKLING AF LIV OG SAMFUND At forske en anden verden frem Af Ib Ravn Lad os se på, hvordan en samfundsforskning, der gerne vil gøre en større forskel i praksis, kunne tænkes at fungere. En yngre projektmedarbejder på min arbejdsplads Learning Lab Denmark tager fat i mig. Hun tænker på at lave en ph.d. om teambuilding, og gerne en erhvervsphd. Det sidste kræver, hun finder en værtsvirksomhed der jo skal bidrage med en rund million til hendes løn. Jeg spørger hende, hvad hun kan tilbyde virksomheden? Jo, hun vil undersøge, hvordan virksomheden bruger teambuilding; hun vil belyse HR-afdelingens teambuildingsdiskurs og italesætte nogle problematikker omkring den; hun vil nuancere deres forforståelser og tematisere relationen mellem teambuildingskurser og det daglige arbejdsliv.

2 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger Det synes jeg lyder lidt for akademisk til, at en virksomhed vil hoste en million op, så jeg spørger hende, hvad hun egentlig brænder for. Efter lidt snak finder jeg ud af, at hun mener teambuilding bliver grebet helt forkert an i virksomheder i dag. Man sender medarbejdere på dyre kurser, hvor de opbygger et fællesskab, der typisk ikke har den relevans for arbejdet derhjemme, som virksomheden håbede på. Det kunne gøre meget bedre, mener hun, og hun har tilsyneladende rigtig gode og gennemtænkte ideer desangående, baseret på hendes erfaringer med gruppeprocesser og voksenundervisning. Nu begynder det at ligne noget. En virksomhed vil jo synes, at det da bestemt er interessant med kritik af dens praksis, men rigtig velkommen bliver kritikken først, når den ledsages af velbegrundede ideer til forbedringer. Jeg siger til hende, at kan hun ud fra sin erfaring med teambuilding og sit kendskab til forskningen på feltet give virksomheden konkrete forslag til en bedre praksis, vil det nok være nemmere for hende at finde en værtsvirksomhed. Endnu mere velkommen vil hun formentlig være, hvis hun som en del af sin forskningsindsats kan gøre noget konkret for at forbedre teambuildingen i virksomheden. Fx stille krav til udbyderne af teambuildingskurser, coache virksomhedens HR-folk i deres tilrettelæggelse af teambuildingforløb eller ligefrem selv afvikle et par teambuildingskurser i virksomheden. Men nu er vi pludselig langt væk fra almindelig ph.d.-forskning i human- og samfundsvidenskaberne. Coache, stille krav, undervise på kurser hvordan gør man det som neutral og iagttagende forsker? Så bringer man jo holdninger og værdier i spil. Er det ikke uvidenskabeligt? Hvordan kan det blive til en ph.d.-afhandling? Hvis man skal have afhandlingen godkendt, er det så ikke sikrere at trække sig tilbage fra det, der er rigtigt relevant for virksomheden nemlig indsatsen for en forandret praksis og holde sig til italesættelser, problematiseringer, diskursanalyser og intellektuel kritik? SAMMENSTILLING AF DE TO TILGANGE Sagen er jo, at vi ikke har velkendte og gennemprøvede modeller for, hvordan et sådant forskningsprojekt skal gribes an. Det er skade, for mangen en engageret ung forsker, der vil gøre en forskel i verden, bliver rådet af sin

3 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 319 vejleder til at træde et skridt tilbage og holde sig fra at gøre den forskel, for hvordan skal det gøres videnskabeligt? Modne forskere vil tilsvarende undlade at søge forskningsrådene om midler til sådanne projekter, for der er trængsel nok om midlerne til regulær forskning og de pressede forskningsrådsmedlemmer vil finde det oplagt at frasortere metodisk usikre eller eksperimenterende ansøgninger, der sætter forskeren i den vanskelige rolle som forandringsagent. Lad os sammenstille de to tilgange: den beskrivende-kritiske samfundsforskning, som vi kender den fra de sidste årtier, og forandringsarbejdet, der vil skabe forbedring og udvikling i organisationer og andre praksisfelter. Og lad os se om vi ikke kan finde en tredje vej, der kombinerer det bedste af disse to. I figur 1 ser vi den kritiske forskning, der undersøger en given tilstand for at komme ned under overfladen. Hvad rører der sig i virkeligheden her, spørger forskeren, hvilke magtrelationer er i spil, hvordan konstruerer aktørerne deres virkelighed, hvilke uudtalte antagelser betjener de sig af og hvor er problemerne i det? Det vil forskeren rigtig gerne bidrage med, en problematisering af den givne virkelighed, så øjne åbnes og der kan banes vej for en anden praksis. Men hvad den praksis så skal være, det blander forskeren sig ikke i. Aktuel tilstand Antagelser og teorier bag den aktuelle tilstand Figur 1. Forskerens indsats Måske vælger forskeren at opstille en liste med otte gode råd til praktikerne; den kommer oftest på næstsidste side i rapporten og er et sammenskrab af gode praksisser, forskeren er faldet over under sin dataindsamling. Måske har praksisfeltets repræsentanter ligefrem bedt forskeren aktivt lede efter gode praksisser hjemme og i andre sammenhænge, og

4 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger rapporten indeholder et helt kapitel om best practices med fyldige historier og anekdoter til inspiration og efterligning. Skulle rapporten ligefrem indeholde vurderinger af konkrete forandringsindsatser, forstår man typisk ikke rapporten som resultat af forskning, men evaluering, og det er altid andres indsats, der evalueres. Forskeren har typisk ingen rolle spillet i nogen forandringsproces. I figur 2 ser vi den indsats, der ydes af en forandringsagent (en praktiker, leder eller beslutningstager). Det starter med en utilfredshed med den aktuelle tilstand, hvor forandringsagenten hjælper praksisfeltet over i en formodet bedre tilstand. Det kan gå godt eller skidt med forbedringsindsatsen, og den kan være mere eller mindre gennemtænkt og velfunderet. Se fra en forskers synspunkt vil megen praktisk forandring og udviklingsarbejde synes uigennemtænkt, dårligt forberedt, implementeret over hals og hoved, utilstrækkeligt evalueret, perspektivløst mv. Aktuel tilstand Formodet bedre tilstand Figur 2. Forandringsagentens indsats. Hvordan kunne human- og samfundsforskere da kvalificere forandringsprocesser? Hvad skulle være forskningens bidrag? Lad os sætte figur 1 og 2 sammen i tanken. Vi bemærker nu, at forskeren går i dybden, men kommer ingen vegne, mens forandringsagenten foretager et rask spring, men gør det overfladisk. Kan vi forene det bedste af begge tilgange, dvs. gå i dybden og springe rask på samme tid? Lad os gøre det ved at indsætte det manglende led; et led der forbinder den dybe tanke med den raske forandring. Se figur 3. Lad os kalde det hesteskomodellen. Her lader vi forskeren give sit særlige bidrag, nemlig en klar, sammenhængende og velfunderet teori for den bedre tingenes tilstand, som forandringsagenten håber at skabe.

5 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 321 Aktuel tilstand Formodet bedre tilstand Antagelser og teorier bag den aktuelle tilstand Teori for en bedre tilstand Figur 3. Forskeren udtænker en transformativ teori for en bedre tilstand og tester den sammen med praktikerne. I eksemplet med ph.d. en i teambuilding ville det sædvanlige forskningsprojekt svare til bevægelsen fra boks 1 til 2: ned og undersøge teambuildingsdiskursen i organisationen. En konsulent ville måske indføre teambuilding efter det seneste smarte koncept fra USA, som i springet fra boks 1 til 4. Men vores erhvervsforsker burde kunne udrette mere, nemlig begrunde sine forestillinger om en bedre teambuilding i den forskningsbaserede litteratur på feltet for teambuilding, voksenpædagogik, gruppeprocesser osv. Hun ville gøre sig den sædvanlige undersøgelse af tingenes aktuelle tilstand i boks 1: interview, iagttagelse, survey; og hun ville stille sig kritisk an som sædvanlig og analysere diskurser og påpege magtforhold, som i boks 2. Men derefter ville hun tænke: Okay, hvis vi skal have rykket ved tingene på en forsvarlig måde, hvordan kunne praksisfeltet så se ud, sådan helt overordnet? Hvordan ville den gode tilstand se ud, helt overordnet og abstrakt, givet alt det vi ved om mennesker og samfund, når det går godt og når det går skidt? I boks 3 skal hun altså have dannet sig en normativ forestilling om praksisfeltet, en transformativ teori (Ravn 2005), der skal hjælpe praktikerne med at transformere og forbedre deres institutioner og deres praksis. F.eks. Et team er en tillidsfyldt og committed flok medarbejdere, der arbejder for et fælles mål ud fra hver deres talenter. Som et levende arbejdsfællesskab opstår, næres og udvikles et team derfor i det praktiske arbejde; det kan næppe leges frem gennem kunstige kursusøvelser. Når hun har dannet et sådan forestilling, ud fra sin bedste viden på feltet og gerne i samarbejde med praktikerne, skal hun udlede nogle skridt

6 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger man kan tage, så forestillingen kan udmøntes i praksis: Okay, hvis teambuilding skal foregå i det daglige arbejde, hvordan skal arbejdet så indrettes, så vi virkelig kommer til at bygge et team? Måske skal der indlægges lidt refleksion og anerkendelse på passende steder i arbejdsprocessen? Et morgenmøde på ti minutter hver anden dag, hvor en kollega får feedback fra de andre til et fagligt problem og lederen anerkender en medarbejder for en særlig indsats? Det var en konkret ting man kunne gøre, i tæt sammenhæng med det daglige arbejde, i stedet for det årlige teambuildingskursus. Flere (og mere systematisk afledte) praksisser og processer af denne type kan identificeres af forsker og praktikere i fællesskab. De implementeres samlet, under forskerens og andre kyndiges vejledning, i forsøget på at skabe den bedre tilstand. Denne bevægelse fra den normative forestilling i boks 3 til den forhåbentlig bedre praksis i boks 4 kan forskeren snildt kvalificere. Boks 3-4- komplekset ligner nemlig det klassiske videnskabelige eksperiment til forveksling: Ud fra en generel teori om, hvordan ting burde fungere, designer vi et konkret eksperiment, der skal teste om de faktisk gør det. Specifikke hypoteser afledt af teorien tester den, dvs. belyser om den holder og om resultaterne kan generaliseres. Hjalp det på virksomhedens teams, at man indførte de specificerede processer og praksisser? Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvis ja, vil de så virke andre steder også? Hele denne testning er videnskabeligt velkendt land, og der findes masser af redskaber hertil. Bevægelsen gennem hesteskoens sidste led, fra boks 3 til 4, er således en pragmatisk version af eksperimentel forskning og kan som sådan udgøre en væsentlig kvalificering af den implementeringsfase, som ledere, politikere, praktikere og andre forandringsagenter med større eller mindre omtanke kaster sig ud i. Den eksperimentelle metode er blevet brugt og forfinet inden for produktudvikling i landbrug, industri og ingeniørvidenskab gennem flere hundrede år mens den i samfundet og dets institutioner næsten ikke bruges. Her kaster vi os rask væk ud i hovedløse totalimplementeringer af store samfundsforandringer uden at have testet systematisk i mindre pilotforsøg først. Den nyligt gennemførte strukturreform er blot ét eksempel, og regeringens aktuelle (2007) kvalitetsreform bliver det næste.

7 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 323 TRANSFORMATIV TEORI Selv om den eksperimentelle metode er uvant i samfundet og samfundsvidenskaberne, er den ikke ukendt. Det er til gengæld ideen om at lade en normativ forestilling eller en transformativ teori indgå i samfundsforskningen. For det er jo ikke en sædvanlig teori, idet teorier jo klassisk drejer sig om hvordan verden er indrettet, ikke om hvordan den kunne være bedre indrettet. Den transformative teori er propfyldt med holdninger og værdier, og hvor kom de fra? Er det forskerens tilfældige fordomme vi har strikket sammen og forgyldt; er det politiske ideologier og venstre- eller højresnoninger, der nu skal indtage pladsen på forskningens piedestal? Det er selvfølgelig den klassiske dikotomi mellem værdier og kendsgerninger vi ramler ind i her, en dikotomi der er blevet tacklet på utallige måder, men som aldrig er faldet rigtig på plads i samfundsforskningen. For på den ene side er det jo indlysende, at vi ikke kan forske ud fra facile politiske dagsordener, mens vi på den anden side hverken kan eller vil hævde nogen positivistisk værdifrihed i vores forskning. En vej ud af dette dilemma er at antage, at der mellem samfundets aktuelle tilstand (som er den positivistiske forsknings genstand) og den bedre tilstand (der er alle normative bestræbelsers genstand) befinder sig et felt af potentialer, der kan identificeres, næres og realiseres. At opdage og formulere disse potentialer kunne høre med til en konstruktiv samfundsforsknings bidrag. Den amerikanske organisationsforsker Chris Argyris udtrykker det således: A complete description of reality requires not only a description of the universe as it is but a description of its potential for significantly reformulating itself (its potential being part of what it is) (1982, 469). Tanken er som bekendt heller ikke fjern for hverken Karl Marx eller Aristoteles, selv om vi i en moderne udgave af samfundspotentialernes realisering kunne ønske os en noget mindre deterministisk version. Menneskers og samfunds potentialer er der masser af fornuftige forskningsdiscipliner, der beskæftiger sig med, uden at nogen lader et ondt ord falde derom. Pædagogisk forskning forudsætter jo at børn og andre lærende faktisk kan udvikle sig de mest strålende steder hen, hvis blot vi kan finde ud af at indrette undervisning og læringsmiljø, så elevernes potentialer realiseres. (I uddannelsesforskningen har den skolen design-based research (Cobb m.fl. 2003) søgt at udvikle metodologiske og videnskabs-

8 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger teoretiske konsekvenser heraf.) Organisationsforskningen er også ofte rettet mod at skabe bedre organisationer, dvs. virkeliggøre organisationers potentialer for produktion og værdiskabelse. En gruppe hollandske organisationsteoretikere (van Aken 2005, Romme 2003) arbejder således med en mere eksplicit formulering af organisationsforskning som design, på linje med datalogi (software design), farmakologi (drug design) og aeronautik (flydesign). Et design er jo netop en systematisk identifikation af muligheder, samlet i en plan for realisering. Hele det medicinske forskning, med psykiatri, socialmedicin, ernæringsvidenskab, obstetrik osv., sigter i sidste ende mod at forbedre menneskers muligheder for et sundt liv. Den gode fødsel modtager stor forskningsmæssig opmærksomhed, og ikke bare den faktisk forekommende fødsel, og forskere er legitimt optaget af at finde de bedste betingelser for fødsler og de jo en passant også ganske uenige herom, frugtbart uenige, hvilket er en stor motor for udvikling (Bjerre 1972). Så vores forskers indsats med en transformativ teori er altså at opdage og formulere potentialer og udviklingsmuligheder. Teorien bliver således en teori om det der kan eller bør være, ikke bare det der er. Den skal baseres på den bedst tilgængelige viden om hvad der fungerer fx indsamling af best practices, dybdeinterview, kendskab til forskningslitteraturen, refleksion og imagination af den type, som forskere og intellektuelle kan præstere når de er bedst. Det skal sammenstilles i et billede for den optimale praksis, af typen som planlægningsteoretikeren Russell Ackoff et al. (Ackoff m.fl. 2006) har kaldt et idealized design. Denne teori for en bedre tingenes tilstand underkastes den eksperimentelt afprøvende proces, der skitseredes ovenfor. Her står den sin prøve. I modsætning til politiske idealer og andre uforpligtende utopier testes den transformative teori i praksis, efter alle kunstens regler eller rettere: efter alle videnskabens regler. Religiøse dogmer om frelse og paradis ledsages aldrig af empirisk efterprøvning, de færreste ideologer vil bryde sig om systematiske falsificeringsforsøg, politiske partiprogrammer rummer sjældent en plan for testning og korrektion af hver enkelt programpunkt, konsulenter fakturerer ikke efter et princip om no cure, no pay. Men systematisk evaluering og effektmåling vil være en naturlig del af en transformativ samfundsforskning, bevægelsen fra boks 3 til 4: Når teorien eller designet udmøntes i praksis, i håndtérbare småbidder eller som

9 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 325 en sammenhængende intervention, fungerer den så? Hvis ja, vil den så fungere for andre også? Hvis nej, hvad siger det så om teorien, om de testede hypoteser/processer, om kompetencerne hos dem, der forestod implementeringen, om det lokale praksisfelt; hvad kan vi lære på alle fronter, så vi kan forbedre processen i næste runde? EKSEMPLER PÅ INTERVENTIONSFORSKNING Nicoline Jacoby Petersen arbejder i sin ph.d.-forskning på Learning Lab Denmark med alternative konferenceformer (Petersen 2007). Den aktuelle tilstand (figur 1) på feltet for konferencer undersøger hun kort og konkluderer, at konferencearrangører bruger enorme ressourcer på at hyre interessante oplægsholdere, ud fra en antagelse om at det er det, deltagerne ønsker og har behov for (figur 2). Den forestilling problematiserer NJP og opstiller ud fra læringsteori og dramaturgi den alternative teori, at opmærksomheden kan fastholdes med dramatiske og narrative elementer, der således bør indlægges i konferencer med henblik på at øge deltagernes læring og øvrige personlige udbytte (figur 3). Som en del af sin ph.d.-forskning samarbejder hun derfor med fire konferencearrangører, som hun rådgiver i at designe og afvikle en række af sådanne processer og teknikker til opmærksomhedsfastholdelse i konferencerne. Denne bevægelse fra normativ forestilling (figur 3) til tilstræbt bedre tilstand (figur 4) ledsages af en evaluerende indsats, hvor hun iagttager, måler og interviewer konferencedeltagere og -arrangører. At hun her skal evaluere sin egen forandringsindsats er i positivistisk optik penibelt, men den overlappende subjekt-objekt-relation er i nyere tid forskningsmæssigt velkendt og italesat og der findes udmærkede teknikker til den nødvendige dissociering. Absolut objektivitet opnår ingen, og integritet og troværdighed er i øvrigt bedre idealer for den involverede samfundsforskers indsats. Resultatet af Jacoby Petersens forskning skulle gerne blive en praktisk testet teori for opmærksomhedsskabelse og derigennem større udbytte for deltagere i konferencer som læringsrum samt en række velafprøvede og gennemreflekterede erfaringer med nye teknikker hertil. Tilsvarende eksempler fra andre projekter på Learning Lab Denmark med transformativ forskning er beskrevet andetsteds (Ravn 2007, Elsborg

10 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger og Ravn 2006, Ravn og Elsborg 2007). Et nyligt startet forsknings- og interventionsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under ledelse af lektor Bente Jensen har en lignende forandringskarakter. Det hedder Handlingskompetencer i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge og beskrives sådan: En tidlig indsats over for socialt udsatte børn og unge kan forbedre deres livschancer. Projektet vil identificere, hvilke pædagogiske interventioner der opnår de bedste resultater ( best practice ) i forhold til at bryde den negative sociale arv. Livschancer er menneskelige potentialer par excellence, og den påtænkte forskning har til hensigt at hjælpe udsatte børn og unge realisere dem. Interventionsforskning af denne type benytter sig ofte af virkningsevaluering (Dahler-Larsen og Krogstrup 2003) og en programteori, der fastslår sammenhængen mellem den planlagte indsats og de forventede resultater. En sådan programteori rummer mere eller mindre eksplicit en normativ forestilling om den bedre tingenes tilstand, som projektet tilstræber. Interventionsforskning, som den bl.a. også kendes i arbejdsmiljøforskningen (Kristensen 2005), er tæt beslægtet med den type transformativ samfundsforskning, der er vores ærinde her. For så vidt som interventionsforskningen udspringer af en medicinsk eller sundhedsmæssig tilgang antages den normalt ikke at byde værdimæssige udfordringer, for hvem kan have noget imod sundhed? Optimal kropsfunktion synes vi er let nok at håndtere, men når det kommer til optimal kommunalfunktion (som i strukturreformen), så er det straks vanskeligere. På det kommunale (lokalpolitiske, politiske) felt er der da som nævnt heller ikke nogen tradition for interventionsforskning for hvor skulle de værdier, der forudsættes i interventionen, dog komme fra? Tja, de kunne jo komme fra forskningsmæssigt velfunderede, internationalt orienterede, reflekterende forskere, der sammen med repræsentanter fra praksisfeltet formulerer en teori for den gode kommune og underkaster den en testning i praksis: 4 x 4 småkommuner danner storkommuner og afprøver relevante sammenlægningsprocesser og procedurer i højt gear i fem år, og så monitorerer forskerne undervejs og forbedrer teorien herudfra. Hver storkommune kunne udvikles af hver sit team ud fra sin teori, og de fire teorier kan nu konkurrere og en langt bedre teori kan formuleres på baggrund af erfaringerne. (Bornholm lavede deres egen storkommune, i god tid før strukturreformen, men hvor var de erfarne forsker-rådgivere?)

11 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Det nødvendige skift 327 EN GOD IDE Praksisudviklende human- og samfundsforskning findes i mangfoldige varianter (og vi har end ikke nævnt den kendteste, aktionsforskningen, jf. Baburoglu og Ravn 1992). Transformativ teori koblet med pragmatisk-eksperimentel metode er blot en af dem. Fælles er, at samfundsforskerne kigger ud af den puppe af publicerende og meriterende tryghed og karrierehensyn, som mange forskere har hyllet sig i gennem de seneste år. Sociologerne har beskrevet og problematiseret, økonomerne har finpudset deres matematiske modeller, politologerne har studeret magtapparatet og magtudredet uden de store konsekvenser, antropologerne har kigget på kulturer nær og fjern, men kun de færreste har kastet større ressourcer ind på give et særligt forskningsmæssigt bidrag til at udvikle liv og samfund. Det er ikke vores bord, har holdningen længe været hos de fleste. Den gamle traver gælder stadig: Vi undersøger og problematiserer og lægger resultater frem, og de demokratisk valgte beslutningstagere må så disponere derefter. Men den melodi er ved at ændre sig. Relevans er begyndt at snige sig ind som kriterium for samfundsforskning. Ikke bare metodisk stringens og publikationsværdighed går som kriterier, men også noget med samfundsmæssig betydning: Hvad skal det gøre godt for? Bidrager det til velfærd og samfundets udvikling? Så meget som progressive samfundsforskere kan ærgre sig over det, så har de seneste års überstyrende initiativer fra Videnskabsministeriet ikke været uden effekt her. Således er fx forskning til glæde for erhvervslivet er kommet i politisk fokus. Et udmærket initiativ som ErhvervsPhD-ordningen tiltrækker i stigende grad kandidater fra humaniora og samfundsvidenskab. Den præsenterede hesteskomodel for transformativ forskning turde være en oplagt model for den type erhvervsforskning, der på et teoretisk velfunderet grundlag og gennem et konkret eksperiment vil udvikle et produkt eller en proces til glæde og nytte for private og offentlige virksomheders kunder og brugere. Konstruktiv forskning i mennesker, virksomheder og institutioner kunne gå hen og blive en afgørende konkurrenceparameter i fremtidens globaliserede samfund, for nu at udtrykke det med en af tidens værste klicheer. Det kunne bare også vise sig at være en rigtig god ide, næret og fostret i mange forskellige forskningsmiljøer i Danmark i disse år, for

12 Tankestreger.5kor 21/08/07 12:01 Side Tankestreger eksempel som jeg selv med så stor glæde har oplevet det på Learning Lab Denmark. Referencer Ackoff, Russel L., Jason Magidson og Herbert J. Addison (2006): Idealized Design. Wharton School Publishing. Argyris, Chris (1982): Reasoning, Learning, and Action. Jossey-Bass. Baburoglu, Oguz, og Ib Ravn (1992): Normative action research. Organization Studies, 13(1): Bjerre, Poul (1972): Videnskabens natur. Gyldendal. Cobb, Paul, Jere Confrey, Andrea disessa, Richard Lehrer and Leona Schauble (2003): Design Experiments in Educational Research. Educational Researcher, 32(1): Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i evaluering. Systime. Elsborg, Steen, og Ib Ravn (2006): Lærende møder og konferencer i praksis. People s Press. Kristensen, Tage Søndergaard (2005): Intervention studies in occupational epidemiology. Occupational and Environmental Medicine, 62: Petersen, Nicoline Jacoby (2007): Conferences as a (Dramatic) Learning Space. Ravn, Ib (2005): Transformative Theory in Social Research: The Case of the Learning Conference. Paper, Dansk Sociologkongres, RUC, august. Ravn, Ib (2007): The Learning Conference. Journal of European Industrial Training, 31(3): Ravn, Ib, og Steen Elsborg (2007): Creating Learning at Conferences Through Participant Involvement. Paper, Academy of Management Annual Conference, Philadelphia, PA, USA, august. Romme, A. Georges L. (2003): Making a Difference: Organization as Design. Organization Science, 14: van Aken, Joan Ernst (2005): Management Research as a Design Science. British Journal of Management, 16:

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Sundhedspersonel trænes til virkeligheden

Sundhedspersonel trænes til virkeligheden Sundhedspersonel trænes til virkeligheden Gennem rollespil og træning kan sundhedspersonel blive bedre til at kommunikere med deres patienter. Kursusdeltagere opnår de bedste resultater, hvis de engagerer

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

De pædagogiske praksiskonsulenter

De pædagogiske praksiskonsulenter De pædagogiske praksiskonsulenter Rådgivnings- og vejledningsforløb på dagtilbudsområdet KL s dagtilbudskonference d.17. maj 2017 Dagens workshop Formål : At præsentere vores rådgivnings- og vejledningsindsats

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole 1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere