Nærværende notat beskriver mulige potentialer indenfor fritids- og kulturområdet (incl. bibliotek 1 ).

Transkript

1 Sagsnr Brevid NOTAT: Temaanalyse vedr. kultur, fritid og bibliotek 17. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering af potentialer for driftsbesparelser og effektiviseringer fra 2017 og frem inden for de enkelte fagudvalgsområder. Nærværende notat beskriver mulige potentialer indenfor fritids- og kulturområdet (incl. bibliotek 1 ). Området har igennem mange år været kendetegnet ved et relativt højt serviceniveau. Det udtrykker en klar politisk prioritering. Igennem årerne er der prioriteret midler til museer, egnsteater, biblioteker, folkeoplysning, foreningslivet, sporten, puljer m.v. med formålet at fremme såvel turisme som tilflytning og skabe gode rammer for kommunens borgere. Området er præget overvejende af ikke lovbundne opgaver/indsatser, og derfor er der stor prioriteringsfrihed på området. Området ligger højt i forhold til sammenligningskommunerne i benchmark, og det skyldes primært tilskud til museer og folkeoplysningsområdet (aftenskoler mv.). Der kan ses to veje i budgetforbedringer indenfor kultur og fritid, når forudsætningen er at finde 3 pct. (5,975 mio. kr.). Den ene vej er at målrette reduktionerne de to områder, hvor Roskilde Kommune ligger relativt højt i benchmark Nedsættelse af tilskuddet til museerne med 10% svarende til 2,5 mio. kr., (evt. skævvredet mellem museerne) Nedsættelse af tilskudsprocenten til handicap/specialundervisning under aftenskoleområdet fra 8/9 til 7/9, svarende til 1,0 mio. kr. årligt Nedsættelse af rammen til APE-tilskud 2 og den generelle øvrige ramme til aftenskolerne og lokaletilskud svarende til samlet 2,475 mio. kr. Alternativet vil være at fastsætte et budgetforbedringsmål på det samlede udvalgsområde på 5,975 mio. kr., og at overlade det til fagudvalget at fordele besparelsen ud på de enkelte dele af budgettet, hvor mulighederne er gennemgået i notatets afsnit 3. 1., regnskab og overførsler Det samlede nettobudget i 2016 på ca. 197,7 mio. kr 3. er nedenfor fremstillet i en udgave, der skal give en overordnet indsigt i, hvilke aktiviteter der ligger under Kultur- og Idrætsudvalgets budgetramme. 1 Biblioteksområdet er incl. lokalarkiver og stadsarkivfunktion 2 Arbejdsløse, pensionister og efterlønsmodtagere 3 Ca. 230,6 mio. kr. i udgift, og ca. 32,9 mio. kr. i indtægt.

2 Side2/6 KIU-budget 2016 (mio. kr. og procentandele): Udviklingen fra regnskab 2014 til budget fremgår af tabellen nedenfor. Mio. kr. (2016 p/l) Regnskab Fritidsfaciliteter & Fritidsområder Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv Kultur og Idræt i alt Det samlede nettobudget i 2016 er på knap 200 mio. kr., hvilket svarer til omkring 3-4 pct. af kommunens samlede nettobudget. Stigning fra budget 2017 til 2018 i det samlede budget skyldes budgetteringen af driftsudgifter til den nye svømmehal. Der er afsat driftsbudget til den nye svømmehal fra 2017, men stigningen i dette år modsvares af et fald under Kulturel Virksomhed fra 2016 til 2017 med baggrund i engangsbeløb i 2016 til diverse projekter støttet af Byrådets Udviklingspulje. Overførsler: De årlige overførsler har siden 2012 været mellem 0,1 pct. og 3,4 pct.. Hvordan overførslerne til henholdsvis 2014 og 2015 fordelte sig på fagområder kan ses i nedenstående tabel: Rammeoverførsel 2013->14 Rammeoverførsel 2014->15 Kultur- og Idrætsudvalget 1,5 6,7 Fritidsfaciliteter og fritidsområder -1,4-0,6 Folkebiblioteker -1,9-1,4 Kulturel virksomhed 3,9 7,7 Folkeoplysning & fritidsaktiviteter m.v. 1,0 1,0 Det fremgår af tabellen, at det særligt er på området Kulturel Virksomhed - som omfatter flerårige projekter både med og uden ekstern medfinansiering - at der er positive overførsler. Flere institutioner, herunder biblioteket, har de seneste år har haft underskud, der er overført og under afvikling. Den store stigning i overførslerne det seneste år har sin primære baggrund i de flerårige projekter Breddeidrætskommune, Team Danmark aftalen og Bandakademiet.

3 Side3/6 2. Benchmark og nøgletal Kommunens egen benchmark indplacerer Fritid, Bibliotek, Kultur mv. med rød farvemarkering, dvs. alle sammenligningsgrupper (Landsgennemsnit, Gennemsnittet for kommunerne i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland samt Gennemsnittet af den faste sammenligningsgruppe på 4 kommuner) ligger under Roskilde Kommunes udgiftsniveau. Hvis Roskilde havde samme udgiftsniveau pr. indbygger som de fire 4 udvalgte kommuner (jf. figur nedenfor), ville Roskildes samlede udgift være 24,2 mio. kr. lavere. Det svarer til, at udgiftsniveauet ville være 10,9 procent lavere. Udgiftsniveauet er opgjort som summen at de nettoudgifter, der fremgår af tabellen nedenfor. Fritid, Biblioteksvæsen, Kultur m.v., udgift pr. indbygger Fritid, bib, kultur (Udgifter pr. indbygger) Roskilde Gnsn Grønne områder Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Folkebiblioteker Museer Biografer Teatre Musik andre kulturelle opgaver Folkeoplysning Sum Forklaring på udgiftsforskelle: De 24,2 mio. kr. i samlet udgiftsforskel kan primært henføres til Museer (12,5 mio. kr.) og Folkeoplysning (8,8 mio. kr.). Hvad angår museer er hovedforklaringen de kommunale tilskud til Vikingeskibsmuseet på ca. 8,7 mio. kr. årligt, Danmarks Rockmuseum på ca. 3,6 mio. kr. årligt samt Museet for Samtidskunst 5 på ca. 1,8 mio. kr. årligt. Der er her tale om museer med landsdækkende interesse. Hvis kommunen alene støttede Roskilde Museum (ca. 7,1 mio. kr.) ville vi ikke ligge højere end sammenligningsgrupperne. Der er et højt service/støtteniveau på Folkeoplysningsområdet, hvilket afspejler sig i sammenligningerne. Af de 8,8 mio. kr. i udgiftsforskel i benchmark på Folkeoplysningsområdet bidrager aftenskoleområdet med de ca. 4,8 mio. kr., mens lokaletilskud bidrager med ca. 2,7 mio. kr. af udgiftsforskellen. Dansk Folkeoplysnings Samråds seneste analyse vedr. aftenskoleområdet på baggrund af regnskabstal 2014 viser, at Roskilde er den kommune i Danmark, der bruger flest penge pr. indbygger. Roskilde Kommune yder generelt tilskud efter folkeoplysningslovens maksimumgrænser, og mange andre kommuner yder ikke op til maksimumsgrænserne på især handicap/specialundervisningsdelen, der udgør ca. 65 pct. af de samlede tilskudsudgifter i Roskilde. Holdene på handicap/specialundervisningsdelen er samtidigt meget små hold, og derved er der en høj udgift pr. kursist. 4 Køge, Ballerup, Herlev og Tårnby 5 Det kommunale tilskud til Museet for Samtidskunst er på minimum i forhold til at staten vil opretholde sit tilskud.

4 Side4/6 Videncenter for Folkeoplysning har i november 2015 igangsat en landsdækkende undersøgelse på Folkeoplysningsområdet, hvor aftenskoleområdet er et af temaerne, og resultaterne forventes at foreligge i foråret Det må forventes, at resultaterne fra undersøgelsen kan bidrage til yderligere viden vedr. aktivitets- og udgiftsniveauer på aftenskoleområdet i Roskilde sammenholdt med øvrige kommuner i landet. Sammenligning med Helsingør / SIM s (Social- og Indenrigsministeriets) nøgletal pr. indbygger: Der drages ofte paralleller mellem Roskilde og Helsingør kommuner på Fritids- og Kulturområdet. Helsingørs udgifter pr. indbygger ligger højere end Roskildes (omregnet ca mio. kr. i merudgift) Der er dog strukturelle forskelle, da Helsingør bruger dobbelt så meget på ungdomsskolevirksomhed 6 som Roskilde, og lidt mindre samlet på de øvrige områder. Når man foretager udtræk på kommunale regnskabstal for 2014 via SIM s nøgletal pr. indbygger fremgår det, at Roskilde ligger i den øverste halvdel, uden dog at være i toppen på de respektive nøgletal under Fritids- og Kulturområdet. 3. Potentialer I den seneste store budgetanalyse (Deloitte rapporten) i 2010 blev der fremhævet nogle områder indenfor Fritidsog Kulturområdet (incl. bibliotek), hvor Roskilde lå højt i udgifter pr. indbygger. Det var på biblioteksområdet, museer, aftenskolevirksomhed samt lokaletilskud. Af afsnit 2 fremgår det, at Roskilde Kommune ikke længere ligger højt vedr. biblioteksområdet, når der sammelignes med de nuværende faste sammenligningskommuner, mens kommunen fortsat ligger højt vedr. museer og folkeoplysningsområdet. Med udgangspunkt i opdelingen af budgettet i hovedområder jf. lagkagediagram på side 2 peges nedenfor på mulige potentialer for budgetforbedring: Museer og teatre: I forbindelse med de vedtagne produktivitetsstigninger er der fra 2016 indarbejdet produktivitetsstigninger på 0,5 pct. årligt, som realiseres ved reduktion i de kommunale driftstilskud til museerne. Staten har meldt ud, at det påtænkes at reducere de statslige tilskud med 2 pct. årligt de næste 4 år. Det vil i sig selv vil påvirke rammebetingelserne for museer og teatre i Roskilde i de kommende år. Vælger Roskilde Kommune at gå et skridt i samme retning, og indarbejde en yderligere produktivitetsstigning/besparelse i 2017 vil potentialet være: - 2 pct. reduktion i tilskud.: 0,5 mio. kr. årligt. - 5 pct. reduktion i tilskud: 1,25 mio. kr. årligt - 10 pct. reduktion i tilskud: 2,5 mio. kr. årligt Aftenskoler: Handicap/specialundervisningen står for ca. 65 pct. (svarende til 8-9 mio. kr.) af de samlede tilskudsudgifter på aftenskoleområdet i Roskilde. Nedsættes tilskudsandelen til handicap/specialundervisning fra 8/9 til 7/9 af de samlede undervisningsudgifter (som kendes fra andre kommuner i landet) er potentialet: - Fra tilskudsandel på 8/9 til 7/8: 1 mio. kr. årligt. Rammen for APE-tilskud (nedsættelse af egenbetaling for arbejdsløse, pensionister og efterlønsmodtagere), der udgør ca. 2,0 mio. kr. i Roskilde, er ikke en lovbestemt ydelse. Halveres denne ramme er potentialet: - Halvering af rammen til APE-tilskud: 1 mio. kr. årligt. 6 Ungdomsskolevirksomhed indgår i benchmarktallene, men vedkommer ikke KIU s område

5 Side5/6 Tilskud m.m. til klubber, foreninger og arrangementer: Lokale/aktivitetstilskud udgør 11 mio. kr., mens de konkrete budgetlagte tilskud til diverse klubber og foreninger (incl. projekter), udgør ca. 29 mio. kr. De puljer, hvor foreninger/klubber m.fl. kan ansøge om tilskud til særlige tiltag, udgør en begrænset del af de samlede midler på området, ca. 4 mio. kr. Indenfor dette område er forskellige muligheder for at gennemføre budgetforbedringer, herunder: - Reduceret ramme til lokaletilskud til personer over 25 år (ca. 2 mio. kr. ved fuld udfasning) - Reduceret tilskudsprocent vedr. lokaletilskud til personer under 25 år (ca. 1 mio. kr. ved nedsættelse til lovens minimum) - Reduceret ramme til aktivitetstilskud (5 pct. nedsættelse = ca. 0,35 mio. kr.) - Reducerede tilskud til klubber, foreninger og projekter enten som rammebesparelser eller efter konkret politisk prioritering af enkeltprojekter (rammebesparelse på 1 pct. = ca. 0,3 mio. kr.) Bibliotek: Det nye sorteringssystem samt synergieffekten af sammenlægningen af bibliotek og borgerservice er indregnet i de kommende års produktivitetsstigninger, konkret med 0,25 mio. kr. i 2016 og i alt 0,65 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Hertil kommer, at der er gennemført en rammebesparelsen på 1,0 mio. kr. pr. år fra 2016 og frem på biblioteksområdet. Skal der hurtigt opnås yderligere besparelser herfra, anbefales det at reducere eller fjerne enkeltdele af bibliotekets tilbud. Det kunne f.eks. være: - Nedlæggelse af bogbussen (forventet besparelse på ca. 1,0 mio. kr. årligt) eller - Nedlæggelse af institutionsordningen på biblioteksområdet (forventet besparelse på ca. 0,35 mio. kr. årligt). Musiske skoler: Der henvises til at budgetforliget for 2016 fastlægger, at der skal gennemføres en analyse på området med fokus på både organisation, holdundervisning, venteliste og forældrebetaling. Idrætsanlæg: Området består udover haller og bade af de grønne områder (stadion og idrætsanlæg). tet til de grønne områder (stadion og idrætsanlæg) er på ca. 13 mio. kr., og driften af områderne udbydes med jævne mellemrum, og bliver derved testet på, at priserne er konkurrencedygtige. En budgetforbedring på dette område vil derfor betyde, at der vil der skulle reduceres i det beskrevne kvalitetsniveau for de enkelte anlæg, hvilket vil kræve en nærmere analyse. I forbindelse med de vedtagne produktivitetsstigninger fra er der fra indarbejdet produktivitetsstigninger på 0,5 pct. årligt via reduktioner i de kommunale driftstilskud (gælder både de selvejende haller og de kommunale haller samt Roskildebadene). Fra 2016 er det kun Jyllingehallen og Gundsølillehallen, som er selvejende institutioner. Potentialer på dette område vil skulle hentes via reducerede tilskud og driftsbudgetter: - Reduktion på 2 pct. på alle haller uanset ejerform og Roskildebadene vil bidrage med ca. 0,6 mio. kr. årligt.

6 Side6/6 Oversigt over puljer i driftsbudgettet som udmøntes efter ansøgning til udvalget: Puljenavn Start og udviklingspuljen (incl. ungepuljen): Støtter startog udviklingsaktiviteter i foreninger. Aktiviteterne skal ligge indenfor folkeoplysningslovens overordnede formål: Ungepuljen støtter aktiviteter for unge, lavet af unge (budget kr.) Træner/lederpulje: Støtter idrætsforeninger og kulturelle foreninger med udgifter til aktiviteter, der har leder- og trænerudvikling som formål Kulturpuljen: Støtter kulturelle aktiviteter og nyskabende projekter især med fokus på kommunens mål på det kulturelle område Salpuljen: Støtter leje af sale til kulturelle arrangementer, der er åbne for alle Roskilde Kommunes borgere. Puljen kan søges af kulturelle aktører, herunder foreninger, oplysningsforbund og kommunale institutioner Talentudviklingspulje: Elite- og talentrådet har en årlig pulje til talentudvikling. Talentudviklingspuljen giver støtte til unge sportstalenter Puljen for store idræts- og kulturarrangementer: Støtter afholdelse af større idræts- og kulturarrangementer i Roskilde Kommune (1.000 kr.)