HANDLEPLAN FOR KG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLEPLAN FOR KG 2015 16"

Transkript

1 HANDLEPLAN FOR KG Læring i centrum - Producerende elever You and Me are We Københavns åbne Gymnasium indrammer både det globale og det nære perspektiv og uddanner derved unge til demokratiske, deltagende verdensborgere.

2 Indholdsfortegnelse KGs vision: You and Me are We... 3 Værdier for KG We are You and Me... 4 Læring på KG... 5 Organiseringen... 6 Studieretningssøjlerne... 8 Klasseteam... 8 Kontaktlæreren... 9 Fravær og sygdom Fastholdelsesmøder Skriftlige opgaver Faglige udfordringer til dygtige elever, talentudvikling Det fysiske rum på KG Producerende elever og KGs indsatsområder Det uendelige små og det uendelige store Producerende elever via tværfaglighed Innovation Globalisering IT Skriftligt arbejde og ny skriftlighed HF Globalisering og Innovation Tutorer Bæredygtighed på KG Det grønne klasseværelse Studiecenter Ressourcer Efteruddannelse Førstehjælp Kvalitetssikring og undervisningsevaluering

3 KGs vision: You and Me are We KG s mission: Alle unge, der går på KG skal have de bedste muligheder for at lære og for at udvikle sig og for at læse videre. Alle ansatte og alle elever på KG forpligter sig til at samarbejde om at opnå disse tre mål. Elever bliver dygtige, når de er aktive i læringsprocessen, derfor er undervisningen bygget op om producerende elever. Vi lægger vægt på at udvikle ansvarlighed, nysgerrighed og bevidsthed om egen læreproces. You and Me are We betyder: Demokratiske ansvarlighed. Individuel læring og udvikling. Forpligtende fællesskab. KG s leveregler: 1. Alle skal lære noget hver eneste dag på KG 2. Alle skal være en del af et fælleskab på KG hver eneste dag 3. Alle skal tal pænt til hinanden og om hinanden 4. Alle skal have feedback på deres arbejde og indsats 5. Alle skal møde til tiden 6. Alle skal aflevere til tiden 7. Alle laver fejl ind imellem, og fejl er vigtige for læring 3

4 Værdier for KG We are You and Me Det er elevernes dannelse, læring, motivation og udvikling, der er afgørende for valg af strategi og metode for ledelse og lærere. Det hele menneske er udgangspunktet for dialog og læring. Alle bidrager med tillidsfulde relationer, tæt dialog og konstruktiv feedback. Alle udfordres gennem et udviklende læringsmiljø. Gennem en alsidig metodetilgang fokuserer vi på produkter og resultater Vi lærer af hinanden og blander os i hinandens arbejde. Forandringsparathed er en del af vores særkende, og vi udfordrer status quo Vi arbejder innovativt og målrettet med at kombinere viden og omverdensforhold med henblik på at Styrke elevernes dannelse som verdensborger Styrke elevernes faglige, kreative og innovative evner Give eleverne erfaring med og mod til at udvikle sig i en global verden Styrke elevernes evne til at indgå i en anerkendende og kritisk dialog 4

5 Læring på KG Elevens læring er udgangspunktet for al aktivitet på KG, og eleven er den vigtigste person i læringssituationen. Det er afgørende at eleven har et godt undervisningsmiljø og et godt forhold til læreren, som er den vigtigste person for elevens læring. Omkring hver klasse er der et lærerteam på to-tre lærere. To af lærerne er kontaktlærere, og de har den tætte dialog med klassen om læringsmiljøet i klassen, trivslen, faglig udvikling, fremmødet og arbejdsmoralen. Klasseteamet er indplaceret i en søjle (studieretningssøjle eller HF-søjle) og i søjlen aftaler man kompetenceudvikling, AT-forløb, toning af søjlen, søjlearrangementer, progression af det skriftlige arbejde og andre pædagogiske emner. Desuden er man som lærer med i sine faggrupper, hvor man diskuterer mere fagdidaktiske emner og udviklingstiltag. Hver lærer modtager ved skoleårets start (det foregående skoleårs afslutning) en opgaveliste, der i grove træk beskriver det kommende skoleårs opgaver. I løbet af skoleåret, vil læreren enten alene eller sammen med sit lærerteam have 3 samtaler med ledelsen om opgaveløsningen. Hvis en lærer føler sig presset af arbejdsopgaverne, skal man gå til sin leder og tale om det. Hellere i god tid, end når det ser voldsomt svært ud. Hvis der i løbet af året kommer større ekstraopgaver til, som man i fællesskab med sin leder ikke mener kan løses indenfor arbejdstiden, så aftaler man ekstra tid til dette (merarbejde). Det kan fx være længerevarende vikariater. Alle lærere har mulighed for at holde regnskab med sit tidsforbrug via et tidsregistreringssystem i skoleåret via Lectio, og afpasse opløsningen til tidsforbruget. Tanken bag dette er, at man som lærer selv kan prioritere sin arbejdstid i forhold til løsningen af arbejdsopgaverne. Der er ikke mødepligt på skolen ud over, hvad arbejdet kræver, og det er muligt at få et arbejdssted gennem Tommy (TJ). Det er vigtigt, at KGs udviklingsarbejde fortsat kan afspejles i elevernes resultater. Karaktergennemsnittet for de 170 stx-studenter blev i sommer 2015 på 6,8 mod 6,6 for de 187 stx-studenter i sommeren Karaktergennemsnittet for de 70 hfstudenter blev i 2015 (incl. vinterhf) 6,6 mod 5,8 for de 74 hf-studenter i sommeren

6 Organiseringen KG s organisationsform i søjler skal understøtte og forbedre elevernes læring gennem fokus på kvaliteten af den daglige undervisning. Organiseringen i søjler skal understøtte fokus på elevernes kompetenceudvikling gennem de to/tre år på KG. For at skabe nok rum for møder til lærerne, vil der være skemalagt en mødeblok hver uge, hvor der lægges søjlemøder, teammøder og faggruppemøder, og hvor eleverne arbejder med deres skriftlige opgaver og lektier under støtte af studiecoaches og dygtige ældre elever. Hver ugentlig mødeblok starter med at alle mødes på lærerværelset de første 15 min. Her kan ledelsen eller medlemmer af UL komme med kommentarer og aktuelle sager kan diskuteres. UL (udvidet ledelse) består af studieretningsledere og hf-ledere, pædagogisk udvalg (PU) og centerledelsen på KG. PU består af alle koordinatorerne, og LJ udgør sammen med CK, JJ, SL forretningsudvalget for PU. LJ er sammen med forretningsudvalget ansvarlig for planlægningen og afviklingen af den pædagogiske kompetenceudvikling på KG, og dermed ansvarlig for at udviklingen af undervisningen på KG bevæger sig i retning mod producerende elever, som udtrykt i vision og handleplan. Forretningsudvalget holder jævnligt møder med hele PU og refererer til AR, men PU er selvkørende. Studieretningslederne har et større ansvar for elevernes læring og kompetenceudvikling og dermed for afviklingen af den konkrete undervisning i søjlen. Hver studieretningsleder laver i samarbejde med lærerne i søjlen et årshjul for søjlen, som sendes til ledelsen ved skoleårets start. Den enkelte studieretningsleder refererer til den leder der er i den pågældende søjle. Hele UL afholder 3 møder i løbet af skoleåret med henblik på at diskutere og evaluere skolens overordnede udviklingsplan/handleplan. Ledelsen afholder 3 møder med studieretningslederne og 3 møder med PU. Vi har i skoleåret følgende udviklingsgrupper med tilhørende koordinator IT-gruppen 6

7 Kvalitetssikringsgruppen Skriftlighedsgruppen Trivselsgruppen Globalisering og Innovation Bæredygtighedsgruppe Markedsføringsgruppen Projektgrupper: DGK (Rum og læring bliver en del af PU s arbejde i skoleåret 15/16) Synlig læring, som knyttes til søjlelederne med TP som projektleder Klasseledelse og læringsfællesskaber Skriftlighed Karrierevejledning Samarbejdsmuligheder med UCC Et centralt hjælpemiddel for søjlernes arbejde er søjlernes kompetenceplan, som søjlerne skal udbygge og forbedre gennem deres arbejde. De pædagogiske tiltag diskuteres og evalueres med udgangspunkt i årshjul, kompetenceplanen og handleplanen på to af de tre UL-møder. KGs overordnede indsatsområder/udviklingsområder varetages i den daglige undervisning af den enkelte lærer i samarbejde med lærerteamet og søjlen, støttet og inspireret af koordinatorerne og gennem workshops. I skoleåret vil der være fire møder i SU. SU vil have fokus på ombygningsprojekt, og ibrugtagningen af de nye rum og vil aktivt arbejde for at alle ansattes arbejdsglæde og trivsel tilgodeses under You and Me are We. Elevrådet og 50 erne har fungeret med skiftende intensitet. Elevcoachen, Trine arbejder sammen med elevrådet/50 erne for at støtte elevgruppen i at have et levende elevdemokrati med fokus på at videreudvikle et spændende, udviklende og aktivt miljø på KG. Elevrådet vil i indbydes til to dialogmøder med lærerne på plenummøder. 7

8 Studieretningssøjlerne Studieretningssøjlerne /hf-søjlen er arbejdsfællesskaber med en studieretningsleder/hf-leder som ansvarlig for arbejdet i søjlen. Hver søjle vælger en ansvarlig for: skriftlighed, AT, globalisering, IT, Innovation, trivsel og evaluering. De ansvarlige mødes jævnligt med koordinatoren for at have et godt informationsniveau. For at nå de overordnede mål med elevernes læring arbejdes der i studieretningerne med følgende fællesopgaver: Årshjulet Kompetenceplanen for eleverne Pædagogisk udvikling og implementering af de valgte områder Studieture Kontakt med partnerskole Toning af alle fag i studieretningen Fordeling af opgaver i klasseteam I mødeblokken som ligger i skemaet hver uge afholdes teammøder og søjlemøder for alle lærere. Til hver studieretningssøjle er knyttet en repræsentant for ledelsen som gerne deltager i møderne. Denne repræsentant afholder gruppesamtaler med lærerne i søjlen. Klasseteam Et klasseteam er et arbejdsfællesskab hvor man har tæt fokus på elevernes udvikling og læring. For at nå det mål skal der fra starten være fokus på klassens og den enkelte elevs trivsel og mulighed for at udvikle sig. Kontaktlæreren er en vigtig brik i forhold til den enkelte elev og klasseledelse skal sikre gode rammer for elevernes læring og fastholdelse. I hvert klasseteam er der en AT-ansvarlig. Den AT-ansvarlige har ansvaret for progressionen i AT og for at studiebøger bliver udfyldt. Den AT-ansvarlige sørger for gennem dialog med driftskoordinatoren CS 8

9 at lave skemaet i Lectio. Den AT-ansvarlige har ligeledes ansvar for at eleverne får de nødvendige informationer. I dette skoleår vil vi have særligt fokus på, at lærerresurserne bruges bedre under selve projektugerne ved at bruge færre lærerkræfter til slutevalueringen. Et lærerteam er velkommen til at ændre skemaet i Lectio for klassen i forbindelse med faglige eller tværfaglige forløb. Charlotte underrettes efterfølgende herom. Når man ændrer skemaet, skal man huske at tage højde for følgevirkninger for andre klassers skemaer. Kontaktlæreren To af teamlærerne er kontaktlærer for eleverne i klassen, og har ansvar for at være opmærksom på den enkelte elevs faglige udvikling og sociale trivsel. Kontaktlærerne har en fælles mødeblok/træffetid hver 14.dag. Kontaktlærerens opgave er at have tæt kontakt til eleverne, og gribe ind ved mistrivsel, fagligt eller socialt. Læreren skal følge med i elevens faglige udvikling, fravær og manglende skriftlige afleveringer. Det første møde skal finde sted inden for den første måned af skoleåret. Eleven skal opleve, at der tages hånd om hende/ham, at nogen interesserer sig for om han/hun trives og dermed udvikler sig fagligt. I forbindelse med 1.klasses-forældremødet i september vil kontaktlæreren møde sine elevers forældre, og ved forældrekonsultationen vil forældrene og eleven tale med kontaktlæreren samt udvalgte faglærere. På hf skal der desuden afholdes tutorsamtaler med fokus på elevens læring og trivsel. Hvis en elev er meget fraværende, skal der hurtigst muligt sættes fastholdelsestiltag i værk. Det kan hjælpe på senere problemer, hvis man fra starten har fat på de elever, der ikke kender skolekoden, så de kan få hjælp til hensigtsmæssig opførsel. En samtale med læringsvejlederen er første skridt, så kontakt vejlederen hvis der er problemer. Læringsvejlederen vurderer om en eleven skal have en mentor eller om eleven skal videre i systemet eller om eleven bare skal holdes lidt i snor. 9

10 Fravær og sygdom Det er et vigtigt indsatsområde at nedbringe elevernes fravær, især hf-elevernes. Målet er at flere gennemfører uddannelsen og at færre forlader uddannelsen undervejs. Fravær er et tegn på at eleven mistrives, og det er vigtigt at få fat i elever med for meget fravær tidligt i forløbet. Erfaringen er, at den personlige kontakt er vigtig, og det er derfor afgørende at elevens kontaktlærer er opmærksom på fravær og tager personlig kontakt til de pågældende elever. Elever der er syge skal ringe til skolens kontor mellem kl. 8 og 8.30 og melde sig syge. Eleven skal efterfølgende angive i Lectio, at årsagen til fraværet er sygdom. Elever, der kommer for sent i 1.blok, skal forbi kontoret og have et klip. Der vil være vikardækning i tilfælde af sygdom eller kurser i 2. og 3. blok, så eleverne sikres undervisning, og der ikke opstår huller i deres skema. Hver klasse har en vejleder, der vil træde til, hvis eleven har problemer med at følge undervisningen. KG har ansat en elevcoach som eleverne kan henvende sig til, hvis de har behov for yderligere hjælp. Endelig er der mulighed for, at eleverne på stx kan få tilknyttet en mentor, som i en længere eller kortere periode kan bistå eleven med at få skolearbejdet til at fungere. Fastholdelsesmøder Der afholdes møder om hver klasse med ledelsesrepræsentant, læringsvejleder, kontaktlærer/tutor (og eventuelt elevcoach) og Noomi/Charlotte efter en plan der ligger fast ved skoleårets start. Her diskuteres elevens trivsel, fremmøde og læring. Skriftlige opgaver Første fokuspunkt for fastholdelse af eleverne er at nedbringe det skriftlige fravær. Afleveringstidspunkterne er lagt ind i Lectio og fordelt over hele året, så elevens arbejdsbelastning bliver jævnt fordelt over året. Opgaverne skal afleveres til tiden, for at blive registreret som afleveret. Lærerne har på denne måde god mulighed for at give opgaverne retur hurtigt, som hovedregel inden 2 uger. Så meget elevtid som 10

11 muligt omlægges til vejledningstid, så eleven kan få vejledning under skriveprocessen. Faglige udfordringer til dygtige elever, talentudvikling Alle elever skal udfordres, også de fagligt stærke og innovative elever. KG har derfor elever med i CIEC og i ATU, ligesom faggrupperne kan udbyde talentklasser til dygtige elever. Ud over det kan elever der ikke har noget nævneværdigt fravær, og som vil have ekstra faglig udfordring alene eller i par søge deres faglærer om at lave et fagligt produkt under navnet 4 dage, 500 kr. og 1 produkt. Eleven får mulighed for i 4 dage at undersøge et fagligt problem udenfor KG, gerne i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Eleven afleverer en rapport, film eller anden dokumentation for arbejdet. Der er desuden mulighed for at elever kan søge om udlandsophold i op til fire uger i slutningen af 2.g eller i starten af 3.g. Det fysiske rum på KG I skoleåret skal de nye undervisningsrum og fællesrum tages bedre i anvendelse. Vi skal udvikle en pædagogik der understøtter fordybelse, læring og producerende elever, samt udnytte de nye rum til stærkere sociale fællesskaber. 11

12 Producerende elever og KGs indsatsområder Kompetence femkanten Producerende elever KG s overordnede didaktiske målsætning er at skabe bedst læring for hver enkelte elev gennem producerende elever. For at opnå dette og skabe nye kompetencer skal vi sammentænke KG s forskellige indsatsområder. Producerende elever 12

13 understøttes af globalisering, innovation, IT og skriftlighed. Producerende elever agerer i klasserummet såvel som for klasserummet. I klasserummet går eleverne fra at være reciperende til at være producerende, hvilket betyder, at læreren træder tilbage som den, der formidler viden. Eleverne er aktive. De søger, tilegner sig ny viden, og de skaber nye produkter med gyldighed og værdi for dem selv og andre. Den, der laver noget, lærer noget. Det uendelige små og det uendelige store Producerende elever skal (med Georg Brandes ord) forstås som et resultat af det uendelige små og det uendelige store. Eksempelvis er elever producerende i det uendelige små, når de er aktivt skrivende i den daglige undervisning. Det at åbne et fælles Google-dokument og skrive noter i stedet for automatafskrivning fra lærerens tavlenoter, kan opfattes som en ubetydelighed, men ikke mindre væsentlig måde at producere på. De mindre producerende processer i hverdagen danner baggrund for og kvalificerer Det uendelige store med det omfattende og helstøbte projekt, hvor eleverne i deres arbejde følger processen fra idé til produkt og inddrager ekspertviden og tager kontakt til samarbejdspartnere og virksomheder udefra. Producerende elever via tværfaglighed Tværfaglighed lægger op til projektbaseret undervisning. Her kan som eksempel både det globale og det innovative naturligt komme i spil, og som eksempel giver et globalt problemfelt som klimaforandringer stor mulighed for, at eleverne via innovative processer idégenererer, opstiller et problemfelt, analyserer sig frem til problemløsning og slutter med at skabe et produkt, som er værdiskabende for dem selv og andre. De udvikler samarbejds- og formidlingskompetence i den producerende proces og kvalificerer sig således til deres videre uddannelsesforløb. Studieretningsdagen med globalt forløb, planlægges i de enkelte søjler. 13

14 Innovation Idégenerering i forbindelse med større opgaver som studieretningsprojektet Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb, der skabes i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og/eller universitetet. Kortlægning og udvikling af elevernes innovative kompetencer Globalisering Globaliseringen medfører forandringer, som betyder, at gymnasieelever har behov for globale kompetencer: De skal rustes til at indgå på fremtidens globaliserede arbejdsmarked, bidrage til at kunne løse globale problemstillinger (fx klimaforandringer, resurseknaphed og stigende urbanisering) og begå sig i en multikulturel verden. På KG arbejder vi for, at integrere det globale i undervisningen i alle fag ved at lade undervisningsforløb og projekter tage udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og anskue dem ud fra et globalt perspektiv. Det handler om at lære at forstå verden som tæt forbundet og forstå hvordan handlinger har konsekvenser ikke blot lokalt, men også globalt. I hverdagen betyder det at vi arbejder med et fokus på 4 globale kompetencer: Interkulturel dannelse Elevernes direkte møde med den anden (Face to face-møder og virtuelle møder). Interkulturel kommunikation og træning i at kommunikere med andre, som ikke deler ens eget verdenssyn. Global faglighed Arbejde med faglige problemstillinger, som har en global dimension. Kaosparathed og handling Øvelse i kreativitet, åbenhed og innovative processer, samarbejde og projektarbejde herunder organisation og opgavefordeling; at tage ansvar, afstemme forventninger og øve handlekraft. 14

15 Horisont Globalt medborgerskab. Forståelse for de globale og lokale elementer i globale problemstillinger. Evnen til at skifte perspektiv og se verden på andre måder, fra andre udgangspunkter. Kulturel forståelse og nysgerrighed. For at integrere det globale yderligere i undervisningen bliver året skudt i gang med en Global Kickstart-fællestime for 1.g og 1.hf. Sideløbende vil alle faggrupper dele ideer og viden om globale forløb, og der vil blive udbudt lærerkurser i at inddrage det globale perspektiv i undervisningen fra årets start. Alle lærere er forpligtet til at inddrage globale perspektiver i deres undervisning. IT I 2015/2016 vil IT-ressourcegruppen arbejde med at udvikle lærernes ITkompetencer. Der vil komme to workshops i løbet af skoleåret, hvor det er valgfrit hvilke kompetencer man ønsker at opgradere. Fokus i disse workshops vil være på at udnytte IT s særlige potentiale i undervisningen til at gøre eleverne aktive og producerende i læringen og til at forbedre hver enkelt elevs læring gennem bedre mulighed for læring og differentiering gennem IT. Vi vil også screene de nye 1.g ere og 1.hf ere for deres IT-kompetencer, umiddelbart efter de er startet. Det gør vi, for bedre at kunne tilrettelægge de to ITworkshops, som vil blive afholdt i hhv. efterårs- og forårssemestret. Fokus i screeninger og IT-workshops vil indeholde både en praktisk del, i form af forskellige opgaver, men vil også indeholde en refleksionsdel, hvor eleverne bliver bedt om at reflektere over brugen af IT, digital dannelse og sikkerhed på nettet. IT-kompetenceprofil for en HF-lærer En lærer på HF skal mestre brugen af Ipad i den daglige undervisning. Det forventes at læreren bruger itunes U som primær læringsplatform. Dog kan lectio 15

16 ikke helt udfases så længe itunes U ikke kan tilbyde det tilsvarende administrative system. IT-kompetenceprofil for en STX-lærer En lærer på STX skal anvende IT som en integreret del af elevernes læring. Efterhånden er IT (ipad, smartphone og computer) en så integreret del af elevernes hverdag, at det ville være unaturligt ikke at gøre det. Eleverne forventer at læringen kan foregå uafhængig af fysisk sted og tid. Derfor bør det som lærer på STX tilstræbes at gøre mange ting anvendelige on-line, så eleverne kan tilgå dem. Det være sig både tekstmateriale, opgaver og eventuelle læringsvideoer. Skriftligt arbejde og ny skriftlighed På KG anvendes Ny Skriftlighed til undervisning i alle fag; dvs. der arbejdes med at skrive i den daglige undervisning, både i stort og småt, proces og produktorienteret. Velgennemtænkte og planlagte skrivehandlinger skaber både større ro og fordybelse samt bedre læring. Der skrives både på papir, computer og ipads. På KG bruges også omlagt skriftlighed; dvs. at alle afleveringer såvidt muligt påbegyndes henne på skolen, således at man aldrig skal starte på bar bund derhjemme. Det samme gælder feedback på de enkelte opgaver; målet er i så høj grad som mulig at give fyldig mundtlig feedback, fremfor lange skriftlige kommentarer. På lærersiden vil skriftlighedsgruppen sørge for at give støtte og komme med konkrete forslag til arbejdet med skriftlighed, både den nye og den omlagte. Derudover vil der være fokus på vejledningssituationen (hvordan bliver elever bedre til at gå til vejledning?) og arbejdet med en samlet progressionsplan for det skriftlige arbejde på tværs af fagene. HF Handleplanen tager udgangspunkt i tre områder: i undervisningsmæssige initiativer med lektieintegreret undervisning, omlagt skriftlighed og brug af ipad, i udvikling 16

17 af studiekompetencer og i at formindske fravær og frafald gennem styrkelse af tutorfunktionen. På hf bruges ipad og itunes U som undervisningsplatforme, og undervisningsmaterialet skal foreligge i elektronisk form og være tilgængeligt på ipad og itunes U. Undervisningen på 1.hf er lektieintegreret, hvilket betyder, at eleverne læser og arbejder på skolen sammen med deres lærere. For at give plads til lektieintegreret undervisning planlægges fagene med dobbelte moduler, hver anden gang faget er på skemaet. Da hf erne på 2. år splittes op på forskellige tilvalgshold, er det vigtigt, at deres lærere gør det muligt for eleverne at bruge deres ipad. I fællesfagene arbejdes der videre med ipad og itunes U som de grundlæggende undervisningsplatforme. Den lektieintegrerede undervisning løses der op for: Eleverne kan lave lektier hjemme også som øvelse i at gøre det. Det er således op til lærer og elever på det enkelte hold i samarbejde at skabe rammerne for, hvordan eleverne skal forberede sig hjemme til timerne. For at styrke elevernes skriftlige kompetence indlægges moduler i omlagt skriftlighed. Eleverne i 1.hf skal det første halve år aflevere deres skriftlige produkter inden modulets afslutning, således sikrer læreren, at alle elever arbejder med deres skriftlighed med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. For at skabe fokus på sproglig opmærksomhed og læring foretages en sprogscreening af alle 1.hf erne. Den følges op af kurser i skrive- og læsekurser. Elevernes studiekompetencer skal understøttes af innovative arbejdsmetoder, globale stofområder og producerende elever. Dette sker via projekter henover to år med fokus på innovation, globalitet og produktion. Overskrifterne for projekterne er sundhed og læring, katastrofer og hjælpearbejde og menneskerettigheder. Dertil afvikles et projekt i forbindelse med Globale Gymnasier. Endvidere vil der være et karrierefokusforløb for eleverne, hvor både 1.hf og 2.hf deltager løbende. I forbindelse med fokus på fravær og frafald er det vigtigt at styrke elevernes tilhørsforhold til KG. I det kommende skoleår skal lærernes tutorfunktion således styrkes i et kursusforløb om Den gode elevsamtale. 17

18 Globalisering og Innovation Alle fag er forpligtet til at relatere faglige forløb til de kompetencer, der ligger i Verdensborger og Global Citizenship. Tutorer For at have særligt fokus på fastholdelse på hf er det vigtigt at synliggøre den enkelte elev. Tutorens rolle er først og fremmest at være den der holder øje med eleven. Tutoren skal følge elevens fravær og trivsel nøje og reagere ved tegn på mistrivsel. Hvis en elev kommer bagud med afleveringer, skal tutoren hjælpe eleven med at lave en plan for, hvordan det forsømte indhentes. Tutoren har en skemalagt træffetid hver anden uge, så eleven kan opsøge tutoren uden forudgående aftale. Bæredygtighed på KG Bæredygtighed søges i stigende grad indtænkt på alle niveauer i skolens virksomhed. Der er en klimagruppe med NA som tovholder. Det grønne klasseværelse Alle hold skemalægges så de af og til kan nyde tagetagen i undervisningen. KG afholder inspirationsworkshops for undervisere. Navina Østergaard (NA) og Finn Vanman (FV) er tovholdere på DGK. Studiecenter Studiecentret er et sted, hvor der er god mulighed for læring ved egen hjælp og med støtte fra en lærer ller fra en studiecoach. Der er et håndbibliotek, hvor bøger bruges til at slå op i i en her-og-nu-situation. Bøger kan ikke lånes med hjem. I studiecentret er der skabt et studiemiljø med liv og aktivitet, som fremmer lysten til at studere, lave lektier og løse opgaver. Men det er også et arbejdsrum, hvor der er 18

19 krav om ro, dvs. at decideret gruppearbejde foregår længere ude på broen. De individuelle arbejdspladser skal bruges til fordybelse, og der skal være ro omkring dette. Studiecentret er med til at udvikle og understøtte eleverne og skabe gode studievaner. En del er begyndt at lave deres hjemmearbejde her. Det er et sted, hvor eleverne lærer hjælp til selvhjælp. Der er desuden knyttet et antal lærere til studiecentret. Ressourcer Som et resultat af IT-indsatsen er der nu installeret så mange computere, at de elever, som ikke har computer, alligevel kan arbejde elektronisk. Der kan kopieres, scannes og printes gratis. De elektroniske muligheder bliver brugt flittigt og er en stor hjælp, fx. i forbindelse med opgave- og projektaflevering. Der er et bredt udvalg af dagspressens aviser, og eleverne får mere og mere øje på muligheden for relevant læsning her. Efteruddannelse Det forventes, at alle lærere på KG tilmelder sig efteruddannelse/kompetenceudvikling indenfor skolens indsatsområder og/eller til faglig opkvalificering. Alle lærere har pligt til og mulighed for kursus ude af huset svarende til tre kursusdage. Førstehjælp I efteråret 2015 tilbydes der førstehjælpskurser til ansatte på KG, der ikke har været på kurset. En del af kurset vil handle om anvendelsen af KG s hjertestarter. Kvalitetssikring og undervisningsevaluering Skolen har som noget nyt valgt mere målrettet at sætte fokus på kvalitetssikring. I det kommende år vil det betyde, at der vil blive undersøgt, hvilke systemer/procedurer der eksisterer på et eller flere af skolens områder. Med udgangspunkt i sådanne undersøgelser vil der, ved behov, blive arbejdet fremadrettet på at udvikle en forandringskultur. 19

20 To gange årligt foretages der en struktureret undervisningsevaluering af alle fag på KG. Formålet med evalueringen er at: gøre undervisere og elever klogere på den undervisning, der foregår i klasserummet. målrette arbejdet med udviklingen af undervisningen for at højne elevernes læring. Den enkelte faglærer kan bruge underisningsevalueringen til at reflektere over egen praksis, arbejde fremadrettet med at styrke fagundervisningen samt som udgangspunkt for dialog med klasserne om undervisningen. De forskellige klasseteam kan ved hjælp af evalueringerne få et samlet indblik i den undervisning, der foregår i klasserummet. Dette skal bruges til at arbejde med en samlet progression for klassen. Klasseteamene kommunikerer med resten af klassens lærere om de generelle tendenser for klassen og tager en snak med klassen om, hvordan klassen selv skal forholde sig til undervisningsevalueringen. I søjlerne danner undervisningsevalueringerne grundlag for en dialog om søjlernes identitet. Kan der eksempelvis siges noget generelt om søjlens elever, og hvilken undervisning de trives bedst med? Evalueringerne danner også grundlag for refleksioner i faggruppen. 20

Handleplan for KG 2014 15

Handleplan for KG 2014 15 Handleplan for KG 2014 15 Producerende elever You and Me are We Københavns åbne Gymnasium indrammer både det globale og det nære perspektiv og uddanner derved unge til demokratiske, deltagende verdensborgere.

Læs mere

Handleplan for KG 2013 14 - Producerende elever -

Handleplan for KG 2013 14 - Producerende elever - Handleplan for KG 2013 14 - Producerende elever - KG skaber den bedste, fagligt funderede gymnasie- og hf-uddannelse, hvor elever gennem udfordringer udvikler optimale kompetencer til at navigere i og

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Selvevaluering - VID Gymnasier

Selvevaluering - VID Gymnasier Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

NYHEDSBREV. 1. Dialogmøder vedr. halv planlægningsdag d. 25. juni. Uge 24 2015 12. juni 2015

NYHEDSBREV. 1. Dialogmøder vedr. halv planlægningsdag d. 25. juni. Uge 24 2015 12. juni 2015 Ny NYHEDSBREV Uge 24 2015 12. juni 2015 1. Dialogmøder vedr. halv planlægningsdag d. 25. juni 2. Nyt ansøgningsskema til kompetenceudvikling 3. Undervisningsmidler ny procedure 4. Hold- og opgavefordeling:

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Fraværspolitik 2015/2016 Tidlig og målrettet indsats

Fraværspolitik 2015/2016 Tidlig og målrettet indsats Fraværspolitik 2015/2016 Tidlig og målrettet indsats Mål Rungsteds Gymnasiums fraværspolitik skal bidrage til: 1. En så høj gennemførselsprocent som muligt 2. At eleverne bliver bevidste om, at de går

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Team 1

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Team 1 Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 For hh3e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Tårnby Gymnasium & HF. Tårnby Gymnasium & HF Elevtrivselsundersøgelse 2010

Tårnby Gymnasium & HF. Tårnby Gymnasium & HF Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tårnby Gymnasium & HF Tårnby Gymnasium & HF Elevtrivselsundersøgelse 2010 Om rapporten Rapportens fokus: Elevtrivsel Faktorer der indgår i elevtrivslen: a) Hvilken karakter vil du give skolen som helhed?

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N 1.BS STUDIERETNINGER Sprog, samfund og visuel kommunikation med Fransk Sprog,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere