Evaluering og perspektivering af Projekt Nudging - Nye greb i det selvbetjente biblioteksrum
|
|
- Hanna Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering og perspektivering af Projekt Nudging - Nye greb i det selvbetjente biblioteksrum
2 Indhold 1. Baggrund for evalueringen Metode Metode // Fase 1// COLLECT // Metode // Fase 2 // COMPREHEND // Metode // Fase 3 // CONCEPTUALIZE // Evaluering og perspektivering Hvordan kan BASE-modellen understøtte de udfordringer, folkebibliotekerne står overfor i selvbetjente biblioteksrum? Er nudging en brugbar tilgang, og hvad kan næste skridt være? Hvordan kan man arbejde med biblioteksrummet ved at lave cases i et fysisk rum, som foretaget i Projekt Nudging? Hvordan kan projektets målemetode give retning til næste generation af det selvbetjente bibliotek? Skalering - hvor langt ned kan man grave sig i forhold til caseudfordringerne? Generelle anbefalinger / fremtidsscenarier i forhold til Projekt Nudging
3 1. Baggrund for evalueringen Projektgruppen bag Projekt Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum (i denne afrapportering blot kaldet Projekt Nudging ) har ønsket en evaluering og perspektivering af projektet og har derfor bedt Designskolen Kolding analysere projektets overordnede tilgang og delelementer ud fra designmetoderne i en kort rapport. Designskolen Koldings rapport indgår som en del af den samlede afrapportering om Projekt Nudging, der udarbejdes af projektgruppen. Den vil også være en del af baggrundsmaterialet for en pixibog om generel udvikling af biblioteksinitiativer, som efterfølgende udvikles af projektgruppen. God læselyst 3
4 2. Metode Laboratorierne ved Designskolen Kolding (DK:) har gennem længere tid eksperimenteret med at bruge designprocessen til at drive forandringer I komplekse systemer og til at kortlægge udfordringer og potentialer i en given kontekst. Det sker løbende i samarbejde med mange forskelligartede interessenter, virksomheder, kommunale og statslige institutioner, interesseorganisationer samt andre NGOér. Hvert projekt, som Laboratorierne har været involveret i, har et skræddersyet program, som tager udgangspunkt i designprocessens fem faser: Collaborate, collect, comprehend, conceptualize og create, illustreret i modellen nedenfor 1. Ved at bruge designprocessen til at undersøge nye områder og udfordringer sikrer man, at der arbejdes holistisk, brugerinvolverende, visuelt og på tværs af fag- og interessegrænser. Processen kan også bruges retrospektivt som evalueringsværktøj. Nærværende rapport bygger således på en undersøgelse af, hvordan designfagets metoder og processer kan berige og inspirere Projekt Nudging. 1 Designhjulet. Illustration af Silje Kamille Friis og Anne Katrine G. Gelting 4
5 CREATING KNOWLEDGE BY EXPERIENCE CREATE COLLECT CREATING KNOWLEDGE ABOUT WHAT MIGHT BE COLLABORATE CREATING KNOWLEDGE ABOUT WHAT IS CONCEPTUALISE COMPREHEND CREATING KNOWLEDGE BY THINKING Illustration 1 Designprocessen illustreret i Designhjulet med de 5 c er 2.1 Metode // Fase 1// COLLECT // Vi indsamler viden om det, som er Gennem desktop research, brugerinvolverende processer, observationer og ekspertsamarbejder indsamler vi viden om det økosystem, der skal forandres. Der ses bredt på fysiske, kulturelle og sociale ressourcer samt på praksis, værdier og historie på området. 5
6 I denne evaluering har indsamlingen taget udgangspunkt i det følgende: A: Desktop research af flg. materiale, fremsendt af Roskilde Bibliotekerne Afrapportering fra inudgeyou (evt. i den ikke endelige udgave) Fakta fra projektet Designprotokol Link til den enkelte side om Kulturstyrelsens Modelprogram B: Besøg på Roskilde Bibliotekerne, Ågerup Bibliotek C: Intern workshop på Designskolen Kolding med fokus på generelle anbefalinger/fremtidsscenarier i forhold til Projekt Nudging 2.2 Metode // Fase 2 // COMPREHEND // Vi analyserer og bearbejder de indsamlede data I analysefasen udvikles en syntese og strategi for fremtidige handlinger, med en kortlægning af interessenter, følelsesmæssige drivere og mulighedsrum. Indsigterne fra analysefasen præsenteres for de involverede parter i workshops, som skaber fælles afsæt for nye aktiviteter På baggrund af det indsamlede materiale under punkt A og B er den følgende analyse opbygget med udgangspunkt i disse spørgsmål: 1. Hvordan kan BASE-modellen understøtte de udfordringer, folkebibliotekerne står overfor i selvbetjente biblioteksrum? 2. Er nudging en brugbar tilgang, og hvad kan næste skridt være? 3. Hvordan kan man arbejde med biblioteksrummet ved at lave cases i et fysisk rum, som foretaget i Projekt Nudging? 4. Hvordan kan projektets målemetode give retning til næste generation af det selvbetjente bibliotek? 5. Skalering - hvor langt ned kan man grave sig i forhold til caseudfordringerne? Der afsluttes med en række generelle anbefalinger/fremtidsscenarier. Hvor det findes nødvendigt, er der suppleret med illustrationer. 6
7 2.3 Metode // Fase 3 // CONCEPTUALIZE // Vi forestiller os mulige fremtider I konceptudviklingen samles idéer og lovende retninger til en række nye ideer/ mulighedsrum. Analyse og spørgsmål har dannet grundlag for en intern idéudviklingsworkshop, som beskrevet under punkt C. Idéer, kommentarer og andre mulighedsrum er medtaget i nedenstående afrapportering, hvor de giver mening i sammenhængen. 3. Evaluering og perspektivering Evalueringen og perspektiveringen er af hensyn til læsbarhed og senere bearbejdelse udformet som svar på de spørgsmål, som projektgruppen bag Projekt Nudging har opsat som ramme for evalueringen. 3.1 Hvordan kan BASE-modellen understøtte de udfordringer, folkebibliotekerne står overfor i selvbetjente biblioteksrum? Med de fire trin i BASE-modellen dannes der et godt grundlag for at introducere til en systematisk tilgang til udvikling. Modellen understreger, at udvikling godt kan angribes systematisk, hvilket kan være en kæmpe hjælp, når man som organisation skal kaste sig ud i udvikling for måske første gang. De skarpe opdelinger imellem faserne styrker bevidstheden om, hvilken udviklingsfase, man befinder sig i, og de er derfor gode pejlemærker at arbejde efter. BASE-modellen tvinger desuden udvikleren/organisationen (her biblioteket) til at bryde såkaldte organisatoriske problemer ned til adfærdsproblemer og fremtvinger dermed en bevidsthed i forhold til, at man skal helt ned at have fat i adfærdsmæssige udfordringer i forhold til at bygge en videre case. For folkebibliotekerne og de udfordringer, de selvsagt står overfor med selvbetjente biblioteker, kan det på et strategisk plan, derfor være en god rettesnor at arbejde efter. Netop i forhold til klart at få defineret hvilke organisatoriske udfordringer, de selvbetjente biblioteker står overfor for derefter at bryde det ned i deciderede og reelle adfærdsproblemer. Samtidig styrker BASEmodellen mindsettet omkring at have fokus på positiv adfærd fremfor på løsningen. Der bliver fra inudgeyou s side stillet spørgsmålstegn ved, om processen i BASE-modellen kan betragtes så lineær, som den er opridset, da faser ofte overlapper og supplerer hinanden. BASEmodellen og dens forskellige steps har store ligheder med Designskolen Koldings designhjul, som 7
8 på en mere dynamisk måde tillader de forskellige faser at supplere hinanden i en kontinuerlig udviklingsproces, hvor man gerne bevæger sig frem og tilbage mellem faserne. Illustration 2 - BASE-stepsene og designhjulet I arbejdet med enhver udviklingsproces skal man være opmærksom på hvilket udgangspunkt, der ligger til grund for en forandring. I BASE-modellen beskrives dette som hypoteser omkring en adfærd. Altså en formodning om, hvad der kan være et adfærdsmæssigt problem. Det kan være rigtig godt at opstille hypoteser, faktisk nogen gange nødvendigt i et undersøgelsesarbejde. Men for at kunne pege på de korrekte designmæssige løsningsforslag er det altafgørende at få undersøgt om den opstillede hypotese er korrekt (da hypoteser er formodninger, som måske viser sig slet ikke at være korrekte). I dette tilfælde er en hypotese stillet af bibliotekspersonalet. Der ønskes mere værdiskabelse mellem brugerne. Men er dette også brugerens ønske? Med den designfaglige tilgang til udviklingsprocesser ser vi et altafgørende fraværende element ved dette: Brugeren. Her må man lave brugerundersøgelser, der understøtter hypotesen for at vide, om dette ønske er reelt eller konstrueret. Udvikleren/organisationen (her biblioteket) og brugeren kan ofte have helt forskellige verdensbilleder i forhold til, hvad der opleves som problematisk. Hypoteser er gode som et udgangspunkt, da de skaber et fundament for en undersøgelse, men hypoteser må undersøges og bevises, før de kan danne grundlag for designmæssige løsningsforslag. 8
9 Brugerundersøgelser kan foregå på mange forskellige måder (kvalitative interviews, workshops, observationer etc.) og være mere eller mindre omfangsrige. På et selvbetjent bibliotek, hvor personalet som udgangspunkt ikke er til stede og derfor ikke har mulighed for at foretage observationer, ville det være hensigtsmæssigt at benytte sig af eksterne observatører. Således ville man ved at få defineret brugerens behov få skabt et grundlag, som specifikt tog udgangspunkt i det egentlige problem, og man ville derved kunne udvikle en løsning, som direkte adresserede dette frem for en parallelløsning, hvor man adresserer et formodet problem. 3.2 Er nudging en brugbar tilgang, og hvad kan næste skridt være? Det faktum, at man i tilgangen til nudging fokuserer på at påvirke menneskers valg, uden at begrænse deres valgmuligheder, og uden at ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger 2, har nogle åbenlyse potentialer i forhold til at arbejde i alle skalaer (både økonomisk og fysisk). Således er ingen økonomisk begrænsning eller en fysisk kontekst for lille, hvilket netop kan være det, der gør nudging anvendeligt i arbejdet med selvbetjente biblioteker og andre institutioner, som står over for en kulturændring med begrænsede budgetter. Netop det selvbetjente angiver, at der er tale om institutioner, som er gået fra at være én ting til en anden: Fra bemandet til ubemandet (og derved selvbetjent) og hvor dagligdagen skal hænge sammen på et væsentligt mindre økonomisk grundlag end hidtil. Netop i arbejdet med små budgetter og små fysiske kontekster kan man tale om, at nudging har sin berettigelse. Desuden er det en tilgang, som vil kunne tilføre Kulturstyrelsens Modelprogram for Folkebiblioteker en ekstra dimension. Hvor modelprogrammet og dets designprincipper giver eksempler i en skala, hvor der er fokus på nybyggeri og større forandringer (både fysisk og organisatorisk), kan nudging supplere med eksempler på projekter i en skala, hvor interventionerne er små og ikke særlig omkostningstunge. Dette greb vil være let at integrere i allerede eksisterende kulturer som fx de små folkebiblioteker. Nudging kan ses som en demokratisk måde at guide folk til en bestemt ønsket adfærd. Det kan ses som et behov, der er opstået ud fra en samfundsmæssig præmis, hvor borgeren skal gøres mere selvhjulpen, både ud fra et økonomisk/ effektiviseringsmæssigt hensyn og samtidig også ud fra et servicehensyn. En øget individualisering efterspørger, at man i højere grad kan gøre tingene, når det passer ind i ens eget program og uden at være afhængige af ydre rammer, fx at kunne gå på biblioteket kl. 21 om aftenen. Derfor kan nudging være en hensigtsmæssig tilgang til udvikling af mange af vores offentlige rum. 2 Afrapportering fra inudgeyou, s. 1 herfra henvisning til Hansen, PG & Jespersen, AM (2013) Nudge & The Manipulation of Choice A Framework for the Responsible Use of the Nudge Approach to Behaviour Change in Public Policy, The European Journal of Risk Regulation, Volume 1, 2013,
10 I designfaget er det en klar erfaring, at kulturændringer tager tid. Næste skridt kunne derfor være at kigge dybere på, hvad nudgene i dette projekt er affødt af. Et element er, at biblioteket som kultur er under forandring. På et overordnet plan går forandringen fra bemandet til selvbetjent og afføder udfordringer bl.a. i kraft af at skulle fungere sammen med andre instanser, at bogen måske ikke har samme kernefunktion som tidligere, at man ikke kan sikre den samme interaktion mellem brugerne etc. I den forbindelse er det vigtigt at have tid som et parameter for, at kulturforandringer kan vinde indpas og blive integrerede i en institution. Således kunne det være gavnligt at fortsætte de to nudges over en længere periode og derved tage flere loops i forhold til interventionsperioderne. Processen skal evt. tænkes knap så lineært, og de respektive nudges skal betragtes som nedslag i en kulturforandring over tid. Det kan således være svært at vurdere nudges som fx anbefaling af bøger i den foreskrevne tidsramme, fordi den konflikter med bibliotekets cyklus af en måneds udlån (se mere nedenfor) Illustration 3 loops over tid 3.3. Hvordan kan man arbejde med biblioteksrummet ved at lave cases i et fysisk rum, som foretaget i Projekt Nudging? Begge cases (selvbetjeningsautomaten og anbefalingshylden) har det til fælles, at de bygger på Værdiskabelse mellem brugerne. De tager altså udgangspunkt i den samme udfordring. Set fra en designfaglig tilgang svarer dette til at have ét vidensgrundlag og herudfra teste flere prototyper. 10
11 Illustration 4 værdiskabelse mellem brugerne Med et større budget kunne man ideelt set have overført udfordringen til endnu flere nudges med mere differentierede løsningsforslag for at illustrere spændvidden og mulighederne i et fysisk rum. Designmæssige løsningsforslag som lyd, lys, taktilitet, materialitet, overflader etc. kunne sættes i spil. Som tidligere nævnt i punkt 3.1 er det ud fra en designfaglig tilgang essentielt at sikre, at man arbejder ud fra det mest holistiske og virkelighedstro grundlag. Hvilke kernebehov er der reelt, og hvilke kerneproblemer adresserer man dermed? og hvordan ser det ud fra forskellige synspunkter? Når disse er identificeret, er mulighederne for at lave et levedygtigt design (en case) størst. Dette kunne med fordel ske i en form, hvor man arbejder med parallelle tiltag, som adresserer det samme kernebehov. I arbejdet med det selvbetjente bibliotek som et fysisk biblioteksrum vil der være oplagte muligheder at tage fat i efter at have identificeret kernebehovene. Forandringen fra det bemandede bibliotek til det selvbetjente bibliotek afføder selvsagt en masse nye udfordringer og behov. Eksempelvis kunne der opstå et behov omkring det at blive taget godt i mod, når man ankommer til et selvbetjent bibliotek: - Hvordan overtager rummet værtsrollen, når der ikke er personer tilstede? Der kunne i denne case gribes fat i et utal af elementer. Et eksempel kunne være skranken. I forbindelse med udvikling af det åbne bibliotek er det på flere biblioteket drøftet, om skranken skal væk. En skranke signalerer, at her kan man henvende sig og få hjælp. Dette er et element, der sidder dybt i os og på tværs af kulturer. Når denne skranke står tom eller er lukket, får man oplevelsen af, at der mangler noget. På grund af borgerservice-funktionen ønsker flere biblioteker at beholde skrankefunktionen i de bemandede timer. Transformationen af skrankefunktionen 11
12 kunne være et designfelt, der kunne undersøges nærmere. How might we transformere skranken om til et element, der byder velkommen og udstråler tryghed, når den ikke er bemandet. Man kan ligeledes arbejde rumligt med nudging både ved at kigge på wayfinding og indretning af rummet. Wayfinding handler om, hvordan vi kan indrette vores fysiske omgivelser, så de er nemme at overskue og navigere i. Gennem bevidst indretning af rummet kan man være med til at præge folks opførsel i et rum. En højtidelig stemning vil fx lægge op til lavere tale osv. Blot gennem valg af siddemøbler kan man præge, om det er et sted, hvor folk sidder længe eller i kort tid, samt om det er et sted, man tager benene op. 3.4 Hvordan kan projektets målemetode give retning til næste generation af det selvbetjente bibliotek? Målingerne, som er foretaget på de to iværksatte nudges, kan begge skabe afsæt for yderligere fremtidige undersøgelser: 1. Selvbetjeningsautomaten I dette eksperiment fungerede antallet af udløste alarmer som målemetode ved at sammenligne tallene i henholdsvis kontrol- og interventionsperioden. Da forskellene i disse tal i første omgang ikke viste sig tilstrækkeligt store, blev der kørt en ekstra runde med interventionsperioden. Denne erfaring kan være væsentligt at medtage i fremtiden og lade tid være en relevant faktor. Altså lade både kontrol- og interventionsperioden løbe over længere tid. Yderligere kunne man teste projektet og målemetoden ved at lave en efterfølgende kontrolperiode, hvor skiltet er fjernet, for herved at få slået fast - eller afvist - at skiltet og budskabet er årsagen til de faldende alarmudløsninger og derved har forstærket den kultur, hvor man hjælper hinanden. Efterfølgende kunne man udvide forsøget med at arbejde mere visuelt og grafisk med de ophængte skilte. Der kan visualiseres i billeder, der viser, at her hjælper vi hinanden. Dette ville imødekomme de brugere, som ikke er stærke læsere. Man kan også forsøge at placere skiltet andre steder i rummet, så man påvirkes til at hjælpe hinanden med selvbetjeningsautomaten allerede ved indgangen eller på parkeringspladsen. Designmæssigt kan dette budskab understøttes på mange andre måder end med et skilt, og målemetoden kan registreres både gennem antallet af fejlmeldinger og gennem en kortlægning af den emotionelle oplevelse af biblioteksbesøget (fx gennem Cultural Probes dette uddybes nedenfor) 12
13 2. Anbefalingshylden Da forsøget bygger på en ny opfordring og ikke en ændring af noget eksisterende, taler vi her om en eksperimentperiode og ikke om henholdsvis kontrol- og interventionsperiode. Målingen af dette eksperiment er udfordret af tiden. Da man må låne en bog i en måned, og eksperimentperioden kun løb i 3 uger, kan der være mange bøger, som ikke har nået at komme hele vejen igennem systemet fra udlån til aflevering. Igen kunne dette tale for, at man forlængede perioden væsentligt og dermed skabte et større grundlag for, bøgerne kunne vurderes af flere personer. En kvalitativ måde at få bedømt nudget på kunne være ved at interviewe besøgende på biblioteket om, hvad de synes om dette tiltag. Målemetoden med at tage billeder af anbefalingshyldens indhold fra dag til dag kunne evt. erstattes af en digital mulighed for at trykke rød-gul-grøn, når man alligevel afleverer bøgerne elektronisk. Dette skulle stadig suppleres af klistermærkaterne og placeringen på den fysiske hylde, men ville tilføre en større sikkerhed i målingerne i forhold til at sikre, at det anbefalede materiale ikke når at forsvinde fra hylden, inden det bliver fotoregistreret. Et stort potentiale i denne målemetode er helt klart involveringen af personalet. Medarbejderne på de respektive biblioteker blev involveret i optællingen og statistikføringen (her ved at fylde klistermærker op samt at tage billeder af selvbetjeningshylden). Involvering giver ejerskab og fordrer en stemning af, at dette er noget, vi gør sammen og at vi sammen bidrager til den positive adfærdsforandring. Dette kunne i høj grad være noget, man tog med videre i fremtidige udfordringer ved det selvbetjente bibliotek. I de tre foreslåede cases i Projekt Nudging viste der sig et interessant billede i forhold til casen Palle alene i verden, som blev fravalgt. Casen bygger på følelser og har en formodning om, at folk i det selvbetjente bibliotek har en større ensomhedsfølelse, end de har i de bemandede biblioteker, samt at de føler sig mere overladt til sig selv. Fravalget af casen skete på baggrund af, at det er komplekst at måle effekten af en følelsesmæssig påvirkning og da dette Projekt Nudging netop havde til formål at udvikle og teste målbare initiativer, var Palle alene i verden ikke relevant i netop denne sammenhæng. En designfaglig vinkel på det at arbejde med emotionelle problemstillinger findes fx i arbejdet med Cultural Probes. En cultural probe er en række udleverede rekvisitter og opgaver, der muliggør, at brugerne selv dokumenterer aspekter af deres hverdag. Proben har især værdi, hvis man ønsker at indsamle viden omkring noget umiddelbart eller underforstået, fx brugerens liv, følelser, drømme og tanker. Derudover giver det mulighed for at følge en bruger over en længere periode uden de store omkostninger, og man får ofte et visuelt materiale som et aftryk af brugerens oplevelser og tilgang. 13
14 Resultatet er selvsagt ikke målbart på en hård dataunderstøttet måde, da grundlaget er bygget på brugerens præmis. Resultatet bliver i stedet en række kvalitative indsigter. Kvaliteten ved denne slags undersøgelser er, at man oftest ikke kun undersøger én enkelt ting, og at man derfor i mange tilfælde ledes til indsigter, der belyser aspekter og problematikker, som man ikke havde regnet med ville fremkomme. Dette sker udelukkende, fordi man ikke kun tester inden for ét område (fokuserer på ét problem), men holder feltet af muligheder åbent og derved ikke snævrer brugerens input ind på forhånd. Fx kan man herved også undersøge ting, som ligger udenfor bibliotekets fysiske rammer, men stadig kan være relevante for den oplevelse, man har, mens man er på biblioteket (eksempelvis forberedelsen til et besøg). En cultural probe kan med fordel suppleres af et efterfølgende kvalitativt interview, hvor man har mulighed for at spørge i dybden. Illustration 5 cultural probe 3.5 Skalering - hvor langt ned kan man grave sig i forhold til caseudfordringerne? Skalering tænkes i denne sammenhæng i forhold til, hvor langt man kan gå i dybden dvs. bryde de to cases ned. Både selvbetjeningsautomaten og anbefalingshylden har det til fælles, at de begge bygger på værdiskabelse mellem brugerne. De tager altså udgangspunkt i den samme udfordring. 14
15 Illustration 6 - skalering Fælles for de to cases ser vi nogle overordnede muligheder for at gå i dybden. Dette drejer sig bl.a. om den grafiske formidling samt blikfang/placering af elementerne. Disse emner uddybes i afsnit 4. Specifikt for casen omkring selvbetjeningsautomaten kunne ordlyden være et interessant aspekt at dykke ned i. Ordlyden på skiltene blev formuleret af de enkelte biblioteker og var forskellige - i hvert fald mellem to af stederne. I Nexø lød formuleringen: Velkommen på biblioteket! Vores brugere er gode til at hjælpe hinanden, mens formuleringen på Skælskør Bibliotek lød: Har du selv haft brug for hjælp til automaten? I så fald sætter vi pris på, at du også hjælper andre. Selvom det normative budskab for de to steder grundlæggende er det samme, må der alligevel ligge en usikkerhed i målingerne forbundet med ordlyden af formuleringerne på skiltene. Koblet sammen med de steder, de er ophængt og placeret, ville det være oplagt at arbejde mere specifikt med ordlyden. Omkring casen med anbefalingshylden ville oplagte steder at dykke ned være i forhold til en segmentering ved afleveringen af bøgerne og derved de kommende modtagere. Dette kunne både være i form af en aldersdifferentiering, men ligeså vel i kraft af interesser/typer. Præmissen med, at anbefalingerne foregår anonymt, skulle stadig være til stede. Anbefalingerne kunne desuden danne grobund for, at bibliotekarerne spillede ind med deres faglighed og brugte brugernes aftryk som et grundlag for at sammensætte en menu/et tema af bøger i samme segment. Således ville der både være interaktion mellem brugere og med bibliotekarerne som kvalitetsstempel. En registrering af de tematiske bøger og deres udlånsfrekvens kunne være et parameter for succes eller der kunne udvikles andre måder at måle resultatet på. 15
16 4. Generelle anbefalinger / fremtidsscenarier i forhold til Projekt Nudging Visuel tænkning Som nævnt under punkt 3.5 er der nogle generelle potentialer, det ville være oplagt at arbejde mere i dybden med: Grafisk formidling og Blikfang. Begge emner knytter sig til den visuelle verden og ville have styrket nudging-eksperimenterne. Såvel skiltene omkring selvbetjeningsautomaten som dem ved anbefalingshylden er i grafisk udtryk ikke særligt iøjnefaldende. Delelementer, der i et fremtidigt projekt ville være oplagte at dyrke lidt nærmere, er fx skrift (herunder både typografi og størrelse) samt farver og kontraster. Havde skiltene haft det samme grafiske udtryk på alle tre biblioteker, havde grundlaget for at sammenligne effekten tilsvarende været endnu stærkere. Vedrørende blikfang og herunder placering af elementerne er både skilte og anbefalingshylde parametre, der kunne arbejdes videre med. - Sidder skiltene i øjenhøjde? - Skal man kigge ned/op for at opdage dem? - Hænger skiltene uforstyrret, eller er de ved at drukne i en plakatskov af andre informationer? - Hvor møder man skiltene? - Er det i umiddelbar nærhed af det område, hvor interventionen bliver målt? - Sker det på et mere overordnet plan fx ved indgangen? - Hænger det på toiletdøren? Man kan også overveje at inddrage visuel formidling med andet end skilte med ord. Farver, lys og billeder er noget, som alle kan forstå på tværs af aldre, kulturer og læsefærdigheder Illustration 7 blikfang Holistisk tænkning og slutbrugere Foruden de visuelle tiltag ville det med designfaglige briller være interessant at angribe casene med et mere holistisk mindset. Slutbrugerne er de reelle aftagere af nudgene, og det er yderst relevant at inddrage dem tidligere i forløbet. 16
17 Det skal netop være i samarbejdet med dem, at de egentlige behov defineres, og det rigtige grundlag funderes, som nudge-løsningerne kan bygges på. Hypotesen skal følges op af indledende analyser der, enten af- eller bekræfter hypotesen. Fremtidsfokusering Der ligger et stort potentiale i at få testet og delt endnu flere nudge-løsninger De selvbetjente biblioteker er et billede på vores samfund, som er under konstant forandring. Behov ændres hele tiden, hvorfor værdien i at kunne teste og implementere løsninger på en nem og billig måde er yderst relevant. Desuden er det i fremtiden relevant at forholde sig til hele præmissen for at arbejde med biblioteksrummet. Lige nu arbejdes der ud fra det grundlag, at der ønskes mere aktivitet. Om øget aktivitet er det reelle behov i en fremtid, hvor livsstilssygdomme som stress og lignende er tiltagende, er uvist, men det åbner op for nogle spørgsmål: Skulle der i stedet fokuseres på ro og fordybelse? Uanset hvad er det nødvendigt at have en åben tilgang til, hvilke behov fremtiden reelt bringer. 17
HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?
HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem
Læs mereKom i gang med at nudge
1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel
Læs mereEksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment
Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren
Læs mereKreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk
At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereEksperimentprotokol for anbefalingshylde. Januar 2015
Eksperimentprotokol for anbefalingshylde Januar 2015 1 Introduktion Denne protokol vil præsentere et pilot-eksperiment for værdi-generering mellem brugere på biblioteker. Eksperimentet vil teste et bedømmelsessystem,
Læs mereVIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereDESIGN THINKING I BIBLIOTEKET
DESIGN THINKING I BIBLIOTEKET LÆR NOGET NYT OM DET BIBLIOTEK, I KENDER SÅ GODT! Hvem står bag design thinking i biblioteket? ET INTERNATIONALT TOOLKIT Det oprindelige Design Thinking for Libraries-toolkit
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereVarighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.
Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.
Læs mereCASE: "PALLE ALENE I VERDEN" I SELVBETJENTE BIBLIOTEKSRUM
CASE: "PALLE ALENE I VERDEN" I SELVBETJENTE BIBLIOTEKSRUM Etablering af selvbetjente biblioteker har medført visse udfordringer. I Lokalstrup Bibliotek er personalet blevet opmærksomme på en problemstilling
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereVil du arbejde videre med dit brand?
Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereMetodekort til Indsamling af Data før test af et produkt i sundhedsvæsenet
til Indsamling af Data før test af et produkt i sundhedsvæsenet Hvem Denne samling af metodekort er interessant for dig, som vil teste medicinsk udstyr med patienter f.eks. på et hospital. Ved test på
Læs mereFOODLAB DEFINITION. Se på jeres produktion af indsigter og følg nedenstående tre steps: ØKOLOGI. Skriv verber
DEFINITION FOODLAB TEMA ØKOLOGI Se på jeres produktion af indsigter og følg nedenstående tre steps: Step 1: Find verber(udsagnsord) der er følelsesladet og som du/i ser går igen på tværs af jeres indsamlede
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereDigital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering
Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner
Læs mereDESIGN THINKING I BIBLIOTEKET
DESIGN THINKING I BIBLIOTEKET LÆR NOGET NYT OM DET BIBLIOTEK, I KENDER SÅ GODT! DESIGN THINKING I BIBLIOTEKET Hvem står bag design thinking i biblioteket? ET INTERNATIONALT TOOLKIT Det oprindelige Design
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK
UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR Projekt Folkets Bibliotek har lavet fem udviklingsspor til folkebibliotekerne, som er lavet på baggrund af indsigter, læringer og erfaringer fra
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereFaglige Udviklingsfora
Side 1 af 7 - Gentofte Centralbibliotek Faglige Udviklingsfora 2013 Nytænkning af vagtbegrebet (2) - fra tanker til forandring Formidling uden udlån Civilsamfundet metoder til samarbejder og brugerinvolvering
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereDIALOGSPIL: Generel beskrivelse
DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy
Læs mereevaluering af Naturmødet 2018
den korte version evaluering af Naturmødet 2018 dobbelt op i 3 år Siden Naturmødet så dagens lys i 2016, har ambitionen været at fordoble mødets volumen hvert år de første tre år. Den ambition er indfriet,
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereWork Along. Wa 05. Hvad og hvorfor? Hvornår?
Wa 05 Work Along drejer sig om at servicedesigneren arbejder med og får en håndgribelig forståelse for for eksempel en frontlinje medarbejders opgaver og daglige udfordringer. Work Along Hvad og hvorfor?
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereUdviklingen af Personas og en bedre digital service
Udviklingen af Personas og en bedre digital service Om Snitkergroup: Brug brugerne! Idéfase: find idéen Hvem er brugerne og hvad er deres behov? Workshops Feltstudier Konceptfase: test konceptet VIL brugerne
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereDesign Thinking i den daglige praksis. 21. September 2018
Design Thinking i den daglige praksis 21. September 2018 Plan for dagen 09.00 09.15: Velkomst og opstart 09.15 10.00: Intro til teorien bag Design Thinking 10.00 10.15: Pause 10.15 12.00: Ane Schjødt Koch
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereANSØGNING TIL INNOVATIONSPULJEN Smarte investeringer i velfærden
ANSØGNING TIL INNOVATIONSPULJEN Smarte investeringer i velfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Optimering af kommunikation i anlægsprojekter og -processer, igennem Forstærket
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereAnerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis
Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning
Læs mereLedelse af DESIGN TÆNKNING, PROCES OG METODE
Ledelse af DESIGN TÆNKNING, PROCES OG METODE Trine Engelbrecht Jensen? Oplæg DESIGNTÆNKNG Oplæg DESIGNTÆNKNG Designtænkning er en systematisk og handlingsorienteret måde at designe kreative processer,
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereModulbeskrivelse til Adfærdsforandring i praksis MasterClass fra Operate og Altinget
Modulbeskrivelse til Adfærdsforandring i praksis MasterClass fra Operate og Altinget Overordnet om undervisningsforløbet Teori og litteratur Fokus for kurset er, at det er praksisorienteret. Vi anvender
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereOverbygning: Den menneskelige faktor II
Dato: 22-05-2018 Int.: MR Overbygning: Den menneskelige faktor II Projektbeskrivelse af overbygning af lederudviklingsforløb med beskæftigelsesreformen som omdrejningspunkt Danske A-kasser har i fortsættelse
Læs mereINNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB
PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereKaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13
Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken
Læs mereidékatalog om de fremtidige
Udvikling af idékatalog om de fremtidige publikumsfaciliteter overvejelser, metode - brugerinvolvering Erik Hofmeister Det Kgl. Bibliotek Udvikling af idékatalog om de fremtidige publikumsfaciliteter på
Læs mereBrugerdreven innovation
Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008
Læs mereVELKOMMEN TIL DESIGN THINKING-WORKSHOP
VELKOMMEN TIL DESIGN THINKING-WORKSHOP MÅL FOR WORKSHOPPEN Hvad kommer vi til at lære? Hvad kommer vi ikke til? TALK LESS DO MORE! 1 Et bibliotek for mennesker Maker ikke bøger! 3 For at være innovativ
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereAT BORGER DESIGNE EN METODE TIL DET VI VIL - ET SUNDHEDSVÆSEN PÅ BORGERNES PRÆMISSER
AT BORGER DESIGNE EN METODE TIL DET VI VIL - ET SUNDHEDSVÆSEN PÅ BORGERNES PRÆMISSER PÅ TVÆRS Borgerdesign er et eksperiment, hvor borgerne som erfaringseksperter inspirerer ledere til at tage beslutninger
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereDet Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet
Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte
Læs mereNÅR VENTETID SKAL NEDSÆTTES OG TRYGHED SKAL ØGES
Nudgekatalog NÅR VENTETID SKAL NEDSÆTTES OG TRYGHED SKAL ØGES Dette katalog er udviklet for Region Hovedstaden i samarbejde med Hillerød, Herlev og Bispebjerg Akutmodtagelser. Det har til hensigt at introducere
Læs mereBrug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser
S E R V I C E D E S I G N K U R S U S Kursusforløb: Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser Service Design Institute udbyder både lukkede og åbne kursusforløb i servicedesign
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mere29. OKT. 9. NOV. INTERNATIONAL DESIGNCAMP2012. NuDge DESIGN AF POSITIVE ADFÆRDSÆNDRINGER
29. OKT. 9. NOV. INTERNATIONAL DESIGNCAMP2012 NuDge DESIGN AF POSITIVE ADFÆRDSÆNDRINGER What DesignCamp DesignCamp en er en årligt tilbagevendende begivenhed på Designskolen Kolding, der over en periode
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereCOMPREHEND FORSTÅ. At analysere og forstå den indsamlede data og formulere mulighedsrum (specifikke. opgaver) i forhold til ambitionen med maker kit
1 LÆRING GENNEM LEG Procesplan 22-06-2017 DESIGN AF MAKER-KIT Proces COLLABORATE SAMARBEJDE COLLECT INDSAMLE CREATE SKABE COLLECT INDSAMLE CREATE SKABE COLLABORATE SAMARBEJDE COMPREHEND FORSTÅ CONCEPTUALIZE
Læs mereDesign af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014
? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereFra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek
Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer
Læs mereKonceptbeskrivelse. Generelt om DokkAArs
Konceptbeskrivelse DokkAArs er et koncept, der skaber værdi for Dokk1 gennem hovedsagligt brugergenereret indhold. DokkAArs er derved let at vedligeholde, forudsat at konceptet er teknisk etableret og
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereRapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske
Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereBY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE
BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs merePROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!
PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder
Læs mereINDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen
INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge
Læs mereBrugerdreven Innovation
Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereFishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi
1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte
Læs mereTESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP
TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kvalitetsrapport 2010 Kvalitetsrapport 2010 Forskningsnettet 2011 Af Lene Rybner, Gitte Kudsk, Ole Frendved Hansen Kvalitetsrapport 2010 Indledning... 5 Kvalitetsstyring i Forskningsnettet... 6 Overordnet
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereDesignprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.
Designprocessen Designprocessen består af forskellige faser, som hver især kan ses på de følgende sider. Procesmodellen skal ikke forstås som en vandfaldsmodel, men derimod mere cirkulær, hvor man kan
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereBilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 18. juni 2018 Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereKommunikationsværktøj
Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereMig prototype bruger
Mig prototype bruger Rum efter behov efter Netværksmøde brugernes rum den 15. juni 2015 Mikkel Fabritius Sørensen Bibliotekets rum Der er meget, der tyder på, at mennesker også i fremtiden vil have interesse
Læs mere