Pædagogisk IT-vejlederuddannelse. Tema 1. Vejledningskompetence

Transkript

1 Pædagogisk IT-vejlederuddannelse Tema 1 Vejledningskompetence [2006] [M.Younes]

2 Indledning De næste sider vil jeg bruge på at beskrive en vejledning af en kollega. Men først følger der en kort præsentation af skolen. Heldagsskolen Ådalen er en skole for ca.17 børn i alderen fra 6 14 år. De er normaltbegavede, men kendetegnes ved at have så store socio-emotionelle vanskeligheder, at de i øjeblikket ikke kan rummes i folkeskolen. Der er ansat 4 lærere, 4 pædagoger og en familieterapeut, hvis opgave er at tage sig af forældrene. Skolelederen og jeg er enige om, at IT-integrationen i undervisningen er en nødvendighed, især i forbindelse med undervisning af vores målgruppe (specielundervisning). Computeren kan være et værktøj, der bl.a. kan bruges til at motivere børnene. Som regel vil de hellere end gerne bruge maskinen i undervisningen. En af grundene til det er, at de følger sig mindre stresset, fordi de får lov til at arbejde i deres eget tempo. Der er flere hjælpefunktioner, som de for længst har opdaget og som gør livet meget lettere for dem. Someteksempelkanævnes Adgangforale,somhjælpermedatlæsenteksthøjt. Derfor er vores målsætning, at hver elev har en maskine til rådighed og at alle lærere og pædagoger skal kunne beherske arbejdet med IT. Den virkelige udfordring ligger nok i at få de voksne til at opgradere deres viden på IT- området. På denne baggrund skal vi tilrettelægge interne kurser til alle medarbejder på skolen. Det bliver ikke uden problemer. Hvad er det, jeg vil i min vejledning? Mit mål er at hjælpe mine kollegaer, vejlede dem og inspirere til, at de kan få nogle ideer til, hvordan de bedst kan integrere IT i undervisning. Desuden vil jeg præsentere dem for, hvad der findes af programmer og muligheder på skolen. Dette kræver selvfølgeligt, at lærerne først og fremmest gerne vil arbejde med IT. De skal være langt hen ad vejen motiverede og åbne overfor inspiration. Jeg er af den overbevisning, at en vellykket undervisning med anvendelse af IT kun kan ske, hvis læreren er motiveret og har lyst til at bruge IT i undervisning. Jeg vil gerne lytte til mine kolleger og give dem råd efter behov, eventuelt en kort beskrivelse /praktisk hjælp til nogle programmer. Om mig selv Jeg er læreruddannet fra Odense Seminarium (1999). Under hele min studietid interesserede jeg mig for IT, især i matematikundervisningen. Det var også dette område, jeg beskæftigede mig med i mit speciale. Mit generelle kendskab til IT har jeg fået i forbindelse med mine første studier, som jeg tog i Polen i midten af 80 erne. Jeg læste til civilingeniør og IT var en del af undervisningen. Siden 1993 har jeg arbejdet som lærer og som IT- ansvarlig/ vejleder. En af mine visioner er at hjælpe mine kolleger til et rimeligt højt niveau i relation til IT-anvendelse og computerbrug, sådan at de ikke overhales af eleverne. 2

3 Om C. C. er en urutineret IT-underviser, hun underviser i dansk, engelsk og praktiske fag. Selv om C. er urutineret som IT- underviser, viser hun mod på at bruge IT i undervisningen. Hun er én af de få på skolen, som regelmæssigt beder om hjælp til at gennemføre et eller andet forløb. Hun er også tit interesseret i at få en hurtig introduktion til forskellige programmer og hun holder meget af Power Point. Men arbejdet med C. er meget krævende, da hun tit glemmer, hvordan det lige var, man gjorde, Men forudsætningerne, som jeg anser for at være altafgørende for, at der overhovedet kan være tale om en vejledningssituation, er tilstede. Dvs. at C. kommer med en konkret problemstilling og er opsat på at gennemføre et forløb. Vejledningssituationen var ikke helt kunstig, selv om jeg selvfølgelig havde bedt hende om at komme til vejledning, fordi hendes spørgsmål og behov for viden var ganske reelle. Vejledningssituationen Vejledningen foregår i skolens mødelokale, hvor der ingen computer er. Under min vejledning af C. lagde jeg stor vægt på hendes behov. Hun havde et konkret projekt, som hun kunne tænke sig at gennemføre ved hjælp af computer, nemlig at producere et familiestamtræ. Med andre ord vidste hun godt, hvad det var, hun ville. C. ville gerne vide, om der var nogle programmer, som kunne bruges i hendes projekt, og om Power Point kunne anvendes. Det var en situation, som alle IT-vejleder ville elske, fordi her var der mulighed for at formidle viden optimalt i stedet for at bruge kræfter på at motivere og blande sig i andres undervisningsplanlægning. Allerede i starten af min vejledning gjorde jeg det klart for C., at hun skulle være aktivt vidensøgende. Derefter stillede jeg nogle opklarende spørgsmål for at konkretisere emnet. Under helle samtalen bestræbte jeg mig på at være en aktiv lytter. Desuden var jeg klar over mine kompetencer, hvad det er jeg kan, hvor jeg vil hen med den viden jeg har og hvordan jegkanformidleden.samtiderjegklarovermine svagesider. Det er vigtigt, at man ikke skøjter rundt om et spørgsmål, som man ikke kender svaret på. Vejledning er også et tillidssag. Det er vejlederens opgave at skabe tillid det gør man ved at være ærlig. Man tilstår, at man ikke kender svaret, men siger, at man kan finde ud af det til den næste vejledning. 3

4 Her inddrager jeg en detaljeret beskrivelse af mit vejledningsforløb,sominmedkursist beskrev det. C lægger ud med at forklare, at hvis det er X.( eleven, som ikke er tilstede) som skal vælge, så vælger hun at tegne eller klippe/ klistre. C: X ville vælge at klippe og klistre på papir, hvis hun selv kunne vælge, men skal tvinges tilatbrugeit. CX:.skal nok kunne finde ud af det tekniske med lidt hjælp. Større problem at inddrage Gt. (pædagog). C: Det er sjovt, hvis hun kan bruge animationsmuligheder. C. slår mig ikke som en ukyndig IT-bruger, måske lidt urutineret og usikker i tekniske detaljer, men med mod på at inddrage IT i et undervisningsforløb, hvor hun også kan se andre indlæringsformål. M lægger ud med at konstatere, at de ikke skal sidde ved en computer denne gang, det er det pædagogiske, der skal vendes i denne samtale. Og det er nok et af hovedprincipper, man skal huske i arbejdet som PIT. Det er ikke meningen, at PIT skal være hjemme i samtlige programmer til sidste detalje, men der skal formidles inspiration og retning til læreren. M spørger også ind til elevernes forudsætninger, men ikke systematisk fra begyndelsen, måske fordi han allerede er klar over, hvem den første elev (X) er og hvad hun kan. M:spørgertilalderenpåeleven-X. er 13 år (7. klasse) M: er eleven god til at huske? C s. udgangspunkt i denne samtale er hendes behov for sikkerhed i at håndtere lyd- og billedfiler, ikke i redigeringen, men det at flytte dem fra ét sted til en anden, enten som indsamling af materiale (fra nettet eller digitalkamera) eller også på vej til formidlingen (PowerPoint). M stiller opklarende spørgsmål først for at være sikker på, at hans mulige løsning kunne være passende, M: Hvilket program havde I tænkt jer at bruge til at sende med? Skolekom? Derefter kan han tillade sig at komme med tre mulige løsninger: formatering af billederne, pakkepost på Skolekom og formindskelse af billeder fundet på nettet. C bliver ved med at spørge efter de tekniske detaljer, som hun kan forudse vil give hende praktiske problemer midt i forløbet C:Vilevt.gernebrugePowerPointilstamtræet,evt.medlydelerbilleder. MP3 filer skal vel konverteres til WAVE-filer. Hvordan gør man det? Her skal M lige have checket sin teknik, idet han er usikker på, om skolens gængse version af PowerPoint kan klare problemet automatisk (Han arbejder p.t. med Windows 2007 i beta version for at være på forkant), men han lover en tilbagemelding snarest. Samtidig lades C ikke alene tilbage. C:Mankanåbnevedatskrive alefiler?hvadhvisdeteretandetformat.? M:Højreklikpåbiledetogvælg egenskaber.derburdeman kunne se filtypen. Ellers åbn med Windows Media Player og så kommer der evt. et forslag om et andet åbningsprogram. 4

5 Det er noget C. kan bruge, og der kommer et naturligt afbræk i samtalen her, hvorefter man går over til at drøfte mulige skabeloner til stamtræer på nettet. M er i det hele taget ikke bange for at sige, at han vil vende tilbage senere med mere præcise oplysninger. Han påstår ikke, at han ved det hele, men optræder som en venlig støtte til læreren. Mvilige checke op på de bedste formater tildeforskeligeprogrammer MvilgernehjælpeCmedatfåstyrpådeforskeligeformater Tilbyder konkret hjælp med at sætte billeder ind, m.v.. ViligeundersøgeprogrammernefraMikroværkstedet. M:StartmedGogleogseefterinspiration. Spørg evt. F. (kollega) om hans erfaringer På andre tidspunkter har M dog konkrete forslag, som han gerne vil formidle uden videre. I 3. del af samtalen, hvor der efterlyses sjove materiale til tabeltræning til en yngre elev, siger han: M:Prøvevt. Detflyvendetæpe.Derfindesogså Matematiki1.,somvikeligehar på skolen, men som hurtigt kan anskaffes. Og når der spørges omkring adresser på Skolekom, så kommer det helt konkrete råd: M:Dereretsøgefeltunderfiler,hvisikedereret ikon direkte på platformen. Påetidspunkt produktudvikler MogCifæleskabetparløsningertiletfælesproblem på skolen, som C nævner, nemlig hvordan finder man de digitale billeder, som er blevet taget for et stykke tid siden, når man skal bruge dem igen i anden kontekst. C.Detvileværedejligt,hvisvikunefåsatalevoredigitalebiledersatindietsystem, sådan at vi kunne finde de rigtige igen. Kan vi få en søgemulighed, sådan vi f.eks. kan finde billeder af X.? M: Det ville kræve en skriftlig melding, når man afleverer digitale billeder. C: Man kunne måske skriv emnet og måned, sådan at sekretæren kunne gemme bilederneunderoverskrifter,f.eks. zoaugust06. M: Man kunne lægge billederne ind i forskellige mapper med billederne omdøbt til forskellige emner. Nok for stort et arbejde at notere detaljer på hvert billede. Billederne kunne måske rutinemæssigt lægges direkte ind i de enkelte elevers personlige mapper. Her kommer man rundt om problemet ret hurtigt med opkastning og kassering af forskellige muligheder og et par kreative forslag, som man kunne undersøge nærmere i fællesskab. Hvis M tager emnet på et fællesmøde, så er C allerede med på idéen. Ligeledes benytter M lejligheden til at forvarsle én af sine egne planer for udvikling på ITområdet på skolen, når han alligevel har C i samtale: M:Jeghavdetænktmig,atvigodtkunebrugelidtidpånogleafvorefælesmødertil korte kurser i f.eks. PowerPoint, Skolekom eller lignende. C: Det ville være en god idé. Det er der nok brug for. 5

6 Medkursistens konklusion og vurdering af min vejledning M bruger en bred palet af teknikker i løbet af vejledningen: afgrænsning (kontekstsætning) af samtalen opklarende spørgsmål konkret formidling af egen viden vilje til at undersøge og melde tilbage løfte om hjælp i specifikke situationer henvisning til andre resursepersoner produktudvikling af idéer på lige fod med læreren viljen til at gå foran og være iværksætter i ny tiltag C. går fortrøstningsfuld fra vejledningen. Hun har fået sat ord på en del af et projekt, hun skal fyre af i efteråret, fået nyttige oplysninger, som hun direkte kan bruge, samt et løfte om støtte fra en venligt indstillet kollega, sådan at hun ikke føler sig helt alene med opgaven. En af hendes bemærkninger afspejler lærernes generelle holdning til IT: Ja,detandetharnokikefungeretrigtigtogsåbliverlærerensur! C. har ingen grund til at blive sur i denne her forbindelse. Hun har fået en god vejledning og støtte og samtidigt lov til at stå på egne ben. Derfor tør C. nok henvende sig en anden gang uden at være bange for at blive betragtet som dum. M har endda så stort et kendskab til, hvad der rører sig på skolen, at han kan foreslå, at C tager kontakt til andre, der allerede har gjort nogle erfaringer. Kommentarer til medkursistens vurdering af min vejledning. Som nævnt var det en vellykket vejledningssituation, først og fremmest fordi C. gerne ville, og var ikke bange for at bruge IT. Hun gav udtryk for, at det gjorde hende ekstra sikker, at hun vidste, at jeg er tilstede, når hun får brug for hjælp. Det er vigtigt, at vejlederen er med til at afmystificere IT. Her mener jeg, at vejlederen skal gøre op med de fordomme, som mange urutinerede computerbruger/modstandere har om computerkyndige, bl.a. IT-vejledere, og om hele IT- teknologien. Med lidt god vilje og støtte kan man hjælpe en urutineret computerbruger til at forvandle sig til en rutineret ITbruger. 6

7 Konklusion 1 Selv om jeg mener, at C. er en kompetent lærer og at hun var velforberedt til vejledningen, gav hendes spørgsmål udtryk for, hvor lidt kendskab hun har på IT-området. I vores tid, hvor computeren og IT efterhånden er en del af vores kultur og dagligdag, mener jeg, at det er rimeligt, at man stiller krav til lærerne om, at de skal have den grundlægende viden om IT- anvendelse i undervisning. Som vejleder skal man passe på, at man ikke bliver for optaget af den position/status, en vejleder har. Derimod er det vigtigt at fokusere på, at vejledning handler om at hjælpe en kollage med at gennemfør en ide (et undervisningsforløb) i praksis. Under vejledning af usikre kolleger/ lærere er der en stor risiko for, at man går over sine vejlederkompetencer og blander sig i kollegaens planlægning af undervisningen. Jeg mener, at det er lærernes opgave at planlægge og tilrettelægge undervisningen, også når det gælder anvendelse af IT. ITernogetmangør,ogikenogetmanserpå 2.Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at læreren er aktiv i hele forløbet. Trods min overbevisning om, at det ikke er vejlederens opgave at blande sig i undervisningsplanglægningen bliver jeg nok nødt til at være mere realistisk. Sådan, som de fleste lærernes IT-kompetancer ser ud i dag, er det mest hensigtsmæssigt, at jeg alligevel blander mig i planlægningen. Det siger jo sig selv, at de lærere, der ikke har kendskab til de mange muligheder, der ligger indenfor IT, heller ikke kan forestille sig, hvilke programmer, der kan bruges til den konkrete undervisning. Personligt skal jeg arbejde med at blive bedre til at sætte mig ind i kollegernes situation og det er på to niveauer. For det første skal jeg kunne præsentere en bred vifte af muligheder for ITundervisning, som svarer til de forskellige faglige emner. For det andet skal jeg tage hensyn til lærernes forudsætninger, dvs. deres IT-kundskaber, således at de ikke føler sig udenfor, og at det stadigvæk er realistisk, at de kan magte og gennemføre undervisning med de af mig foreslåede IT-løsninger. 1. Min konklusion er et resultat af mine overvejelser i forbindelse med flere vejledningsituationer,herundert s vejledning af Q. 2 Pædagogiske erfaringer med IT i anvendelse. 7