Fiskerne ser tiden an

Transkript

1 November 2008

2 2 Rådgivning - Revision - Banker Finanskrisen har bremset fiskernes lyst til at investere i nybygninger (Foto: Lone Hansen) Lone Hansen Kommunikationschef Tlf Mobil lh@dkfisk.dk René Dandanell Journalist Tlf Mobil rd@dkfisk.dk Lars Gammelgaard Journalistpraktikant Tlf Mobil lg@dkfisk.dk Selvom renten blev sat ned med en halv procent i sidste uge af Nationalbanken, så tror filialdirektør Alex Emkjær Jensen, Danske Bank i Hanstholm, stadig på, at den vil falde. - Vi kan ikke have en rente, der er højere end i USA, siger filialdirektøren, og peger på, at renten i USA er omkring én procent, mens den i de såkaldte Euro-lande lå på 3,25 procent ved slutningen af sidste uge. Den danske rente derimod var efter rentesænkningen på 5,0 procent. Og det er for højt. - Den forskel er ikke holdbar i længden. Der skal ske noget, siger Alex Emkjær Jensen. Han fortæller, at fiskerne er begyndt at mærke virkningerne af finanskrisen. - De kan mærke at renten er steget, siger filialdirektøren. Og netop renten er blevet et diskussionsemne mellem bank og fisker. Tidligere lød spørgsmålet blot om man kunne låne penge, nu spørger man lige efter til hvilken rente. - Og det er godt nok, siger Alex Emkjær Jensen. For fiskerne er ikke meget anderledes end andre, når det gælder gæld. - Nogen har ingen gæld, mens andre har helt op til 100 mio. kr., siger filialdirektøren. Torben Lehmann Annoncer Tlf Mobil tl@dkfisk.dk Marcel van Diemen Lay-out Tlf md@dkfisk.dk Sælg jomfruhummer Han sidder til dagligt på kontoret i Hanstholm og følger fiskeriet. Ind imellem med en afstikker til den lokale fiskeriauktion, hvor han kan følge prisernes svingen op og ned. - Der bliver nok ikke bedre priser for jomfruhummer før efter påske, siger han med henvisning til de store lagre. - Men hvorfor sælger de ikke lagrene i Danmark, foreslår Alex Emkjær Jensen. Han peger på, at konsumfiskeriet ser ud til at få et godt resultat i år. - Jeg tror, de har det godt, de fleste fiskerier, siger han. Og selvom mange taler for større og mere effektive fartøjer, så tror bankmanden fra Hanstholm på, at det kystnære fiskeri har en god fremtid. - De kan sejle ud og lande fisk, inden de store kommer ind. De har få udgifter til brændstof, så jeg tror fuldt og fast på kystfiskeri. Jeg tror godt, folk vil betale lidt for kvalitet, siger han. Derimod er han mere skeptisk på industrifiskeriet. Fangsterne synes gode, men prisen er ikke særlig høj. - De første laster kostede ikke noget, og så var brændstofprisen høj. Så jeg tror ikke det bliver et specielt godt år, konstaterer Alex Emkjær Jensen. FKA-priserne Set fra bankmandens stol er overgangen til FKA for et par år siden positivt. Det har gjort det nemmere at regne ud, hvad en fisker og hans fisk Fiskerne ser tiden an Af Lars Gammelgaard Fiskernes lyst til at investere i om- og nybygninger af fartøjer har været opadgående de senere år, men lige nu viser fiskerne tilbageholdenhed. Baggrunden skal findes i finanskrisen. Renteniveauet er steget væsentligt, fiskepriserne har generelt været vigende, og selvom brændstoffet er blevet lidt billigere, ser de økonomiske udsigter mere usikre ud end de gjorde for bare et par måneder siden. Ringkjøbing Bank, der sidder på en god del af fiskeriets finansiering, mærker også, at fiskerne lige nu trækker vejret og afventer den økonomiske udvikling. - Vi oplever, at fiskerne lige nu er tilbageholdende med at kaste sig ud i nye store investeringer, siger Gurli Jensen, der er prokurist i Ringkjøbing Bank i Hvide Sande. - Vi forstår godt, at fiskerne vil se tiden an. Renten er jo Fiskerne spørger nu til renten Mere fokus på økonomien hos fiskerne, mærker filialdirektør i bank i Hanstholm Finanskrisen får fiskerne til at vente med større investeringer er værd. - FKA-priserne er et realistisk bud på, hvad værdien er, siger Alex Emkjær Jensen. Han tror, at prisen for visse arter vil stige yderligere. Eksempelvis peger han på, at prisen på rødspætter er for lav. Den svarer ikke til, hvad den er værd. Også andre arter forventer han stigende priser på, når de handles som FKA-fisk. Det skyldes aftagernes krav til bæredygtighed for fiskeriet. Og her er det vigtigt, at man ikke steget noget, og prisen på fisk er faldet. Det er klart at fiskerne derfor afventer, hvordan den nuværende økonomiske situation udvikler sig. Det betyder dog ikke, at banken har lukket kassen i for nye investeringer. - Vi tror stadig på fiskerierhvervet, og gode projekter er vi altid med på, siger Gurli Jensen, hun er således ikke helt enig med dem, som mener, at bankerne helt er holdt op med at låne penge ud som følge af finanskrisen. Den danske rente er for høj i forhold til de lande, vi sammenligner os med, så renten må gå ned, spår Alex Emkjær Jensen, filialdirektør i Danske Bank i Hanstholm. (Foto: René Dandanell) kun har en kvote med torsk og rødspætter. - Så man må også have andre arter for at undgå udsmid, konstaterer Alex Emkjær Jensen. Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri G/F Fiskernes eget forsikringsselskab For arbejdsskade. Platanvej Frederiksberg C. Tlf:

3 Rådgivning - Revision - Banker 3 Yngre fiskere har fået et bagland selvom der er ydet lån, så har man ikke tabt penge endnu. - Så vi har stadig kapital, siger Gunnar Høj. Gunnar Høj står i spidsen for selskabet Fiskernes Fremtid A/S, der på flere måder kan hjælpe nye ind i fiskerierhvervet. (Arkivfoto: Nancy Frich) Selskab er klar til at hjælpe nyetablerede med økonomi og råd til etablering Fiskerierhvervet i Hvide Sande er selv bevidste om, at der skal yngre kræfter ind i erhvervet. Derfor har fiskerne sammen med virksomhederne på havnen i Hvide Sande etableret et selskab, der skal hjælpe nye fiskere i gang. - Vi er et erhverv, der mangler unge mennesker, siger Gunnar Høj, formand for generationsselskabet, Hvide Sande Fiskernes Fremtid A/S. Selskabet kan udover, at yde økonomisk hjælp til nyetablerede, også byde på andre tiltag, der kan hjælp en ung fisker i gang. Et af tiltagene er et bagland til fiskeren. - Vi har nogle, man kan trække på. Både fiskere og håndværkere har stillet sig til rådighed, siger Gunnar Høj. Dermed kan nyetablerede fiskere trække på erfarne kræfter. Glidende generationsskifte I kraft af selskabet har fiskerne i området flere muligheder for at få gang i et generationsskifte. Ifølge Gunnar Høj er mange fiskere i dag på den gale side af 50 år, og derfor er det påkrævet med yngre kræfter. Måden er oftest et kompagniskab. Det er en relativ nem begyndelse, og kræver ofte blot at man kender lidt til hinanden på forhånd. Ifølge Gunnar Høj er der mange, der kommer i gang med fiskeriet ved at tegne sig for en andel af ejerskabet af båden. - Det er en fin måde, hvis man vil lave et glidende generationsskifte. Typisk er det dog nogle, der kommer i gang udenfor vores regi, siger Gunnar Høj, men vi hjælper gerne til. Et af målene for Fiskernes Fremtid er at hjælpe nye fiskere med lån. Oprindeligt startede selskabet op med 5,5 mio. kr. i aktiekapital, og Har yngre kompagnon Tre million kr. ligger klar i kassen hos Hanstholm Udviklingsselskab A/S, hvis nogen står parat til at investere i en fremtid som fisker. - Vi vil gerne bruge de midler, vi har til at støtte generationsskiftet i fiskeriet, siger Ejner Frøkjær, formand for selskabet. Selskabet har i dets levetid været engageret i sager, Fiskeskipper Gunnar Høj fra Hvide Sande Allerede som 40-årig fik Gunnar Høj et par yngre fiskere med på skibet. I dag har han en yngre kompagnon med, der ejer det halve af skibet. - Det er en kanon fin måde at gøre det, siger Gunnar Høj og peger på, at det egentlig ikke er så slemt at hvor der er blevet ydet lån. I 12 af dem er engagementet nu afsluttet, så selskabet har stadig penge til udlån. Lånene har ligget mellem kr. og op til en halv million kr. - Vi havde mange i en periode for tre-fire år siden, fortæller Ejner Frøkjær. Siden er det gået i stå, men selskabets bestyrelse kan indenfor kort tid indkaldes, hvis nogen ønsker lån fra selskabet. gå i kompagniskab med en yngre fisker. For det er ikke som før i tiden. - Vi behøver ikke sejle sammen, så vi skal kunne fungere som skippere hver for sig. Lånemulighed Selskabet har hjulpet nogle stykker i gang helt fra bunden af. Når en ung fisker, der gerne vil etablere sig, henvender sig, så foretager selskabet et individuelt tjek af vedkommende. - Og vi vil helst have, at de selv kommer med lidt penge. Det er det bedste, siger han til Fiskeri Tidende. Når så man har vurderet vedkommende og sagt god for vedkommende, så tror Gunnar Høj, at det er nemmere i banken. - Det er en blåstempling, hvis vi tror på dem. Og så tror jeg, at banken i de fleste tilfælde accepterer, siger han. Tidligere, da Fiskeribanken var med som finansieringskilde, indgik midlerne fra netop Fiskernes Fremtid som en del af den egenkapital, den unge selv skulle komme med. - De accepterede i Fiskeribanken, at det lån var så godt som ejerkapital, siger Gunnar Høj. Skipperlån Men det er ikke kun lån til nyetablerede som selskabet yder. Også unge fiskere, der vil videreuddanne sig med en skippereksamen på Skipperskolen i Skagen kan få økonomisk bistand. Selskabet yder nemlig et lån på kr., der i de to år, skoleopholdet varer, er rente- og afdragsfrit. - Og heldigvis er der nogen, der tror på, at de skal have en uddannelse. Forhåbentlig vil de så gerne være fiskere, siger Gunnar Høj. Og så er det betydeligt nemmere at få et kompagniskab til at fungere, fastslår Gunnar Høj. Udviklingsselskab hjælper gerne - Vi har gjort en forskel mange steder, siger formanden, der også peger på, at nye tider i fiskeriet gør, at fiskerne i dag henvender sig til deres pengeinstitut, hvori det fulde lån finansieres. - Men muligheden er der bestemt for at få lån hos os, siger han og peger på, at lånet typisk afvikles over fire år, hvor renten de første to år er to procent over diskontoen og de sidste to er den fem procent over. - Ideen er jo at få pengene tilbage til nye engagementer, siger Ejner Frøkjær, der også peger på, at der i dag ikke kun ydes lån til fiskefartøjer, men selskabet yder også støtte i land. - Det sidste lån for halvandet år siden var en ung mand i land, siger Ejner Frøkjær. Yngre fiskere, der vil i gang med at fiske, kan få en hjælpende hånd fra kollegaer i havnen i Hvide Sande. (Foto: René Dandanell) Fiskeribanken nedlægges Fiskeribanken bliver nedlagt d. 31. december Der kan herefter ikke bevilges nye fiskeribanklån. Adgangen til at ansøge om nyt lån ophørte dog allerede 1. september Alle bevilgede fiskeribanklån skal være udbetalt inden nedlæggelsen. Fiskeribanken skal derfor have modtaget anmodning om udbetaling senest 1. december Ved nedlæggelsen overtager staten alle bankens forpligtelser og rettigheder. De hidtidige fiskeribanklån bliver dermed lån, der har staten som kreditor. Økonomistyrelsen vil fremover administrere lånene. Overgangen fra fiskeribanklån til lån med staten som kreditor vil ikke betyde ændringer for de eksisterende lån. De afvikles som forudsat ved bevillingen, og løbetiden er uændret. Derudover gælder følgende: Det vil fortsat være muligt at gennemføre gældsovertagelse Det vil fortsat være muligt at overføre lån fra et fartøj til et andet. Indfrielse af lån sker som hidtil ved opkøb af obligationerne bag lånet og overdragelse af disse til Økonomistyrelsen. Endvidere vil det fortsat være muligt at indfri lån kontant til en kurs, der er udtryk for markedsværdien af lånets obligationsrestgæld. Der vil blive fastsat nærmere regler for Økonomistyrelsens administration af de hidtidige fiskeribanklån. Når disse er udarbejdet, vil de blive offentliggjort. Der vil løbende blive orienteret om nedlæggelsen på Fiskeribankens hjemmeside ( Når banken er nedlagt, vil oplysninger om de hidtidige fiskeribanklån kunne findes på Økonomistyrelsens hjemmeside ( Fiskeribanken Landgreven København K Tlf

4 4 Rådgivning - Revision - Banker Fiskerne spiller på flere heste Fiskere er ikke kun til det sikre, når de vælger finansiering Af Lars Gammelgaard Når det nye fartøj eller ombygningen skal finansieres, vælger fiskerne ikke kun den sikre finansiering i danske kroner og med fast rente. Der tages også lån med variabel rente og i andre valutaer. Det er heller ikke enten eller, når lånet skal hjemtages, ofte spredes risikoen ved at dele lånet op i en del med fast rente og en del variabel rente samt eventuelt en del i fremmed valuta. Med andre ord spiller fiskerne på flere heste, når finansieringen skal på plads. Finansiering i banken Indtil 1. september 2008 var det muligt at ansøge om lån til fiskeriet i Fiskeribanken. Den stod for en realkreditlignende långivning, men lukker ved årets udgang, og fiskerne skal nu have hele finansieringen gennem deres daglige bankforbindelse. En af de banker, som har specialiseret sig i långivning til fiskeriet, er Ringkøbing Bank i Hvide Sande. Her oplever banken også, at fiskerne ikke er konservative, når det gælder valg af finansiering. - Fiskerne udnytter de forskellige finansieringsmuligheder og vælger ikke kun fast rente. Ofte er det en blanding. Også med lån i anden valuta. Især er der taget lån i schweizer frank, hvor renten har været op til et par procent lavere end i danske kroner, siger Gurli Jensen, der er leder af kutterafdelingen i Ringkjøbing Bank i Hvide Sande. Mulighed for større afdrag Johnny Paabøl Christensen fra Hvide Sande har i 2008 investeret i en helt nybygget 17 meters stålkutter. Han BRANDT & SIGSTEN PEDERSEN Statsautoriseret Revisionspartnerselskab - vi ved noget om fiskeri * dybdegående faglig viden. * lokal, med tæt kundekontakt. BRANDT & SIGSTEN PEDERSEN Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Thisted * Kolding Hanstholm * Hurup Fjerritslev * Nyk.Mors Når nybygning skal finansieres, vælger fiskerne ikke kun lån i danske kroner med fast rente (Foto: Lone Hansen) valgte også at sprede finansieringen. - Jeg har fået finansieret skibet med både variabel rente og fast rente, og en del er hjemtaget i Schweizer frank. Så man kan godt sige, at jeg spiller på flere heste. Med den lavere rente på lånedelen med variabel rente og schweizer frank delen giver det mulighed for at kunne afdrage en større del på lånet, end hvis hele finansieringen var fast rente, siger Johnny Paabøl Christensen. Finanskrisen har gjort det sværere at låne Set fra fiskerikonsulentens skrivebord er der forsigtighed hos bankerne i øjeblikket, når Han er klar over, at der selvfølgelig er en risiko, hvis renten stiger, eller hvis Schweizer frank bliver mere værd i forhold til den danske krone, og netop derfor mener han, at det er fornuftigt at sprede finansieringen med en del som fast rente. Krav om egenkapital Inden banken åbner låget på kassen med de forskellige låneformer, er der dog nogle ting, der skal være på plads. - Vi vurderer et projekt på det drejer sig om lån til investeringer. - Folk kan måske godt betale REVISIONSFIRMAET Chr. Knudsen Stormgade 8, Hvide Sande Tlf.: Fax baggrund af et veldokumenteret budget, der er baseret på fartøjet og dets kvoteandele. Desuden lægger vi vægt på, at fiskeren selv har en vis egenkapital, siger Gurli Jensen. Den egenkapital, der skal til, varierer fra projekt til projekt. - Den sikkerhed vi skal have for lånet, er typisk pant i fartøjet og dets kvoteandele, siger Gurli Jensen, der understreger, at kendskabet til fiskeriet og til den enkelte fisker har stor betydning, når projekter den højere rente, der er forårsaget af finanskrisen. Men der er mange, der slet ikke får lov Kutterregnskaber v/jytte Jespersen skal vurderes. Det er Johnny Paabøl Christensen enig i. - Da jeg forelagde min bank mit projekt, var der ingen problemer. Jeg tror, at det har en betydning, at de kender mig gennem flere år. Det betød også, at vi ikke skulle diskutere renten ret længe, før vi var enige, siger han. at låne noget, siger Bent Bro, der er konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening. Han kan konstatere, at bankerne fortsat har forståelse for nødvendige investeringer, for eksempel i en motor, der skal repareres. - Men hvis det er et projekt, som godt kan vente, og som ikke har betydning for indtjeningen, for eksempel ombygning af beboelsen på et skib, så bliver folk rådet til at vente. Bankerne har ikke smækket kassen i, men de er forsigtige, siger Bent Bro. -lo

5 De nye fiskeridirektører Skippere har fået større forståelse for økonomi Rådgivning - Revision - Banker 5 Af Lone Hansen - Fiskere har fået meget større forståelse for deres økonomi, efter at vi har fået FKA-systemet. Jeg siger nogle gange, at de er blevet fiskeri-direktører, siger Bent Bro, som er konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening. Hvor han for nogle år siden oplevede, at skippere fiskede, men lod fiskeriforeningen, banken og revisoren ordne resten, så er situationen ændret i dag. - Det bliver mere og mere sådan, at folk selv laver råbudgetter. Og de kommer på fiskeriforeningen og spørger til, hvordan det går med Norgesforhandlingerne. Der er blevet meget større forståelse for, hvad der påvirker økonomien, og med det nye kvotesystem ved folk, hvilke andele de får og kan regne fiskeriet Af Lone Hansen - Dengang i 1980 erne, da jeg begyndte at arbejde med fiskeri, var økonomi noget, som banken ordnede. En del hang med røven i vandskorpen og turde næsten ikke spørge i banken, om der var råd til at komme på land. I dag er der meget mere struktur på økonomien, selv om der stadig er nogen, der skal følges lidt ud, når kvoterne er fastlagt, nævner Bent Bro. De fleste fartøjsejere har fortsat professionelle til at lave deres regnskaber. - I Thyborøn, Thorsminde og Esbjerg er det typisk revisoren, der står for regnskaberne, mens det i Hirtshals og Hvide Sande er bankerne, siger Bent Bro. Selv om det almindelige er, at man får regnskabet lavet andre steder, så glæder Bent Bro sig over, at der er blevet en væsentligt større forståelse for økonomien blandt fiskerne. - Der er mange, der er begyndt at sætte sig mere ind i deres egen økonomi. Dem, der vælger at overlade alt papirarbejdet, men også ansvaret, til andre, taber på længere sigt, siger han. Folk har fået struktur på økonomien Fiskerikonsulent bruges som bindeled Bent Bro. (Foto: Kim Vejrup) op på, siger Erik Kaas, der er konsulent i Hirtshals Fiskeriforening. For de fleste tager banken sig af de løbende opgaver med afregninger og betaling af regninger. Men hvis der for eksempel planlægges en modernisering af et fartøj, er fiskerikonsulenten en af dem, der tages med på råd. - Fiskeriforeningen bruges meget som et bindeled til revisorer, banker og myndigheder, siger Erik Kaas. Hvis en skipper vil i gang med en større ombygning af sit fartøj, er det ofte konsulenten, der først involveres. - Så får vi lavet en specifikation, henter tilbud hos et par hoved-entreprenører, vælger det bedste af tilbuddene og bearbejder det. Og derefter kan skipperen så gå op til sin revisor og få vurderet, om investeringen og de eventuelle tilskud kan hænge økonomisk sammen. Typisk vil folk se, hvad tingene koster, før de går videre til revisoren eller banken, nævner Erik Kaas. Han oplever generelt, at der bliver lyttet til, hvad fiskerikonsulenten giver af råd. - Hvis det råber til himlen, at en investering ikke kan hænge sammen med de fisk, folk har mulighed for at fange, siger vi det. I gamle dage var folk hurtigere på aftrækkeren, end de er i dag. De har fået mere struktur på økonomien, siger han. Erik Kaas. (Foto: Lone Hansen) Det handler om mennesker - menneskers drømme og tryghed Den bedste rådgivning De bedste løsninger Fiskeriets bank: Ringkjøbing Bank Bredgade Hvide Sande Tlf: mød os på Vi tilbyder Erhvervsservice til fiskeriet - Kutteradministration - Igangsætning af fiskeriets regnskabssystem på din PC - Årsregskaber efter Fiskerikontoplanen - Ansøgninger om lån og tilskud - Økonomisk rådgivning Medlem af Fiskeriets Servicefag

6 6 Rådgivning - Revision - Banker Fagligt netværk er vigtigt fra sted til sted, og det er også vigtigt at få skabt et forum, hvor der er almindelig accept af, hvordan kontoplanen er udformet, siger revisoren. Fiskeriets Servicefag fungerer som netværk og erfagruppe for virksomheder med tilknytning til fiskeriet. (Foto: Lone Hansen) Fiskeriets Servicefag er en vej til viden om fiskeriet på tværs af brancher Af Lone Hansen - Som revisor kan man selvfølgelig vælge at sige, at kunderne driver deres virksomhed, og så laver man bare et regnskab. Men hvis man vil rådgive fiskere, bør man også sætte sig ind i det faglige, hvis man vil kunne vejlede dem bedst muligt, siger Finn Melchiorsen, der er revisor hos firmaet Palsgaard & Hansen i Frederikshavn. Han har det seneste års tid siddet i bestyrelsen i Fiskeriets Servicefag, men det er fire-fem år siden, revisionsfirmaet blev medlem af Fiskeriets Servicefag, som er en klub under Danmarks Fiskeriforening. - Vi så på fiskerimessen, at der var lavet en kontoplan for fiskeriet, og den har vi brugt siden til de fiskere, vi servicerer, nævner Finn Melchiorsen. Han har påtaget sig opgaven med en opdatering af den oprindelige kontoplan, men håber meget at finde andre revisorer og regnskabsfolk, som vil bidrage. Målet er at kunne lave en løbende vedligeholdelse, måske et par gange om året. - For eksempel er der kommet FKA til, siden kontoplanen blev lavet, og der kommer hele tiden nye ting til. Der sker også ændringer omkring forlods-udgifter, siger Finn Melchiorsen. Han har brug for nogle kolleger, gerne andre steder i Danmark, for at skabe den bedst mulige kontoplan. - Der er for eksempel forskellige afregningssystemer Faglig opdatering Han ser flere muligheder i et fagligt forum for revisorer under Fiskeriets Servicefag. For eksempel bruger han selv et nøgletals-system, der er udviklet til fiskeriet, men det ville være mere dækkende, hvis der kom flere fiskefartøjer med. - Hvis der var 100 eller 150 fiskere med i systemet, kunne nøgletallene virkelig bruges til noget, siger han. Det er dog ikke kun det regnskabsfaglige, han får ud af medlemskabet i Fiskeriets Servicefag. - På møder og seminarer bliver man orienteret om, hvad der sker i fiskeriet. Og det, jeg hører om, hvad der sker af nyt inden for grejer, motorer og så videre, kan jeg bruge i min rådgivning og komme med indspark, om det er noget, fiskeren har overvejet. Jeg regner da også med, at jeg får noget, jeg kan bruge, når der er seminar om nybygninger 19. november, siger Finn Melchiorsen. Fiskerinetværk Han har et par kolleger i revisionsfirmaet, som også beskæftiger sig med fiskeri. Men mange steder er der kun en eller to revisorer i et større firma, der har revisorer med kendskab til fiskeriet. - Så er det vigtigt, at vi har noget som Fiskeriets Servicefag, der kan fungere som netværk og erfagruppe. Inden for fiskeriet er der mange flere specifikke regler end for de fleste andre brancher. Alt det med kvoter, handel med skibe og så videre findes ikke tilsvarende så mange andre steder. Og dengang FKA en blev indført, havde vi for eksempel brug for at finde ud af, hvordan en FKA-rettighed, som man ikke havde givet noget for, kunne bogføres i et regnskab, nævner Finn Melchiorsen. Fakta Fiskeriets Servicefag Fiskeriets Servicefag er en klub under Danmarks Fiskeriforening. Virksomheder og lignende, der er leverandører til eller aftagere fra det danske fiskerierhverv, kan blive medlemmer. Blandt medlemmerne er der blandt andet revisorer, banker, vodbindere, skibsværfter og smedefirmaer. Fiskeriets Servicefag har sekretariat hos Danmarks Fiskeriforening. Havnegade Thyborøn Tlf Fax vestjyskbank Bredgade Thyborøn Tlf Registreret Revisionsaktieselskab Registrede revisorer FFR post@mc-revision.dk

7 Fartøjer findes frem igen Selve styringen af puljerne sker via et it-program, der er specielt udviklet til formålet. I det kan fiskeren løbende følge sit eget fiskeri, og puljebestyreren kan holde øje med puljens samlede fiskeri. (Foto: René Dandanell) Puljesystemet er noget, der duer, siger puljebestyrer Det er flyttedag for fiskene i Dansk Puljefiskeri. Puljebestyrer Arnth Bærentzen, Når man kigger på, hvor lang tid der er gået af året 2008, og sammenligner det med, hvor mange fisk der er fisket op for de vigtigste arter for dansk fiskeri, så hænger det godt sammen. Et kig i puljen i Hanstholm viser, at puljemedlemmerne har fisket op mod 80 procent af kvoten på arter som mørksej, torsk, rødspætte og havtaske, mens der er procentvis er gået lidt over 80 procent af året. Tallene fra uge 45, som Puljesystemet er en succes. Så kontant tør formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening, Kurt Madsen, godt slå det fast, at fiskernes mulighed for at bytte og leje fisk har været en succes. - Det har skaffet mulighed for en bedre økonomi, siger Kurt Madsen. En af de muligheder, som fiskerne har benyttet sig af, er blandt andet farvandsskifte. Dansk Puljefiskeri, oplever i øjeblikket en tendens i fiskeriet, hvor leje af fisk gør det attraktivt for andre at fiske selv efter små mængder, som Fiskeri Tidende har kigget på, viser med andre ord, at fiskerne er dygtige til at tilpasse fiskeriet. - Så nytårstorsken er sikret mellem jul og nytår, siger Henrik Amdissen, Hanstholm Fiskeriforening, for der er plads i kvoten til at fiskerne også kan fiske efter højtiden. - Fiskerne er utrolig dygtige til at styre det, så fiskerne kan sagtens finde ud af det, konstaterer Henrik Amdissen. Og meget tyder på, at flere fiskere har henholdsvis lejet og udlejet fisk, så de i langt højere grad kan blive hjemme i egen havn. Kurt Madsen er faktisk ret imponeret over, at fiskerne i løbet af blot halvandet år er kommet på plads med at få fiskeriet tilpasset til egne behov. ellers ikke ville blive fisket op. Ja sågar fartøjer, der ellers ikke har været ude at fiske i år, hives nu på havet, hvis der kan findes en besætning, fortæller puljebestyreren. - Og det er mængder, der ellers ikke vil blive fanget, siger Arnth Bærentzen, der ikke er bleg for at kalde puljerne for Medlemmer på vej I første omgang lød forventningen i Hanstholm på, at der ville blive op mod medlemmer i puljen. - Pludselig passerede vi 100 medlemmer, og så passerede vi 150 medlemmer, siger Henrik Amdissen. I år har omkring 240 været medlem af puljen, og det forventes at yderligere 50 er på vej ind i puljen. Og det første udgangspunkt var, at det skulle være en lokal pulje, men erfaringen har vist, at selv fiskere så langt væk fra Hanstholm som Klintholm og Bornholm er medlemmer af puljen. - Så succesen er større, end vi havde forventet, konstaterer Henrik Amdissen. Hele systemet omkring puljerne handler om at leje og Tag kontakt For fiskerne handler det om at kunne se mulighederne. Og kan man ikke det, så peger Kurt Madsen på, at både PO en og fiskeriforeningen er klar til at fortælle om mulighederne. - Jeg synes, man skal spørge, så vil vi gerne fortælle om det, siger Kurt Madsen. Især de mindre mængder af fisk er der grundlag for at se nærmere på. - Få alle slatter væk. Kig på de fisk, der ikke passer sammen. Det kan også være arter, som man har fået på grund af historik, men hvor man nu er ude af det fiskeri, siger Kurt Madsen om nogle af de overvejelser, som fiskerne bør foretage sig. Rådgivning - Revision - Banker 7 en succes. - Det er til gavn for fiskerne, og det skal det også være, fastslår puljebestyreren. Han nævner som eksempel, at hvis et fartøj går målrettet efter rødspætter i en kort periode, og de formår at samle kvote sammen, så kan det blive en ganske pæn forretning. Så set fra puljebestyrerens stol på havnen i Thorsminde, så er puljesystemet noget, der fungerer for fiskerne. - Det er noget, der duer, konstaterer Arnth Bærentzen. Små mængder Også de små mængder er attraktive for fiskerne i Dansk Puljefiskeri, der med medlemmer dækker det meste af Danmark, men med hovedvægten lagt på Thorsminde, Hvide Sande, Thyborøn og Hirtshals. Større succes end ventet Rammer næsten plet for kvoteudnyttelse på vigtigste arter Fiskene er fordelt Leje og udleje har virket udleje fisk. Og alene i Hanstholm har der været 550 udlejer indenfor puljen og 200 ud af puljen, som er andre puljer og fiskefartøjer udenfor puljesystemet. Derudover skal der lægges en række bytter af fisk. - Leje af fisk kan være med til at nedbringe discard. Hvis fisken er fanget, så kan man slippe for at genudsætte ved - Vi skal have det hele med. Det har været vores tanke. Selv de små sjatter skal kunne lejes uden at det koster en bondegård, siger Arnth Bærentzen og peger på, at kg også har ret i puljesystemet. De små sjatter opstår, når Oversigt over puljer 2008 at leje kvote, påpeger Henrik Amdissen. Prisen svinger en del henover året. Et enkelt eksempel viser også, at der kan lejes fisk til 0 kr. 325 kg. kuller står således til en lejepris på 0. i andre tilfælde presses prisen opad af efterspørgslen. - Tankegangen er, at det er bedre at komme af med det, man pludselig får en ekstra tildeling fra fiskefonden, og måske har man stoppet fiskeriet i det område, hvor man får fiskene. Og så kan opsamling af sjatterne via en leje blive til et godt fiskeri for et andet fartøj. I 2008 har ni puljer været registreret i Fiskeridirektoratet. Puljerne er følgende: * Bornholms- og Christiansøs Puljeforening * Bælternes Puljefiskeri * Dansk Puljefiskeri * Hanherred Puljefiskeri * Hanstholm Puljeselskab * Hirtshals Fiskeriforening * Pelagisk industripulje * Skagen Puljen * Strandby Puljen så andre kan få glæde af det, siger Henrik Amdissen, der også kan melde udsolgt for visse fiskerier. - Vi kan ikke skaffe flere skagerrak-torsk til at leje ud, siger Henrik Amdissen. Fakta Fiskeridirektoratet er i gang Reglerne for puljefiskeri med at finpudse de sidste detaljer omkring puljefiskeri for Det sker i form af en bekendtgørelse om puljefiskeri. I den fastsættes datoer for blandt andet ind- og udtræden af puljerne. Ifølge udkastet skal fiskerne inden 15. december have underskrevet en ansøgning om at deltage i puljefiskeri. Alle, uanset tidligere forhold, skal udfylde en ansøgning til puljen inden denne dato. Hvis man vil skifte til en anden pulje eller indtræde i en pulje er skæringsdatoen 1. marts Man er medlem af puljen i 13 måneder. Ovennævnte datoer afhænger af endelig vedtagelse af bekendtgørelsen, som træder i kraft fra 1. december. REVISION SKAT CONSULTING CORPORATE FINANCE Frodesgade Esbjerg. Tlf Esbjerg@deloitte.dk

8 8 Rådgivning - Revision - Banker Forsikring vælges først efter pris og derefter på servicen Ulykkesforsikringen er specialiseret på fiskeriområdet Af Lone Hansen For hver 100 kroner, som indbetales i præmie til Ulykkesforsikringen for Dansk Fiskeri, udbetales der mere end 100 kroner i erstatninger. Og det kan kun lade sig gøre, fordi der over mange år er bygget en formue op i Ulykkesforsikringen, og fordi det er fiskernes egen forsikring, som der ikke er andre, der skal tjene på, understreger direktør Sejer Christensen. - Som fiskernes egen forsikring prøver vi at sætte præmien så lavt som muligt. Der er ingen aktionærer eller andre, der skal score et afkast, og vi kører ikke efter at få overskud på regnskabet. Det skal bare give et nul-resultat, siger Sejer Christensen. Ulykkesforsikringen for Dansk Fiskeri er, som navnet siger, en specialiseret arbejdsskadeforsikring for erhvervsfiskere. Og stort set alle danske fiskere er medlemmer. - Der er enkelte, som har arbejdsskadeforsikring andre steder sammen med deres skibsforsikring. Men fordi vi ikke har andre medlemmer inde end fiskere, har vi mulighed for at styre direkte efter fiskernes interesser. Og vi har også et tæt samarbejde med fiskeriets organisationer som Danmarks Fiskeriforening og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, nævner direktøren. Service og ekspertise Han peger på, at det første kriterium, når kunderne vælger forsikringsselskab, er prisen på forsikringen. - Fiskerne er trængt, og generelt er prisen for arbejdsskadeforsikringer høj. Men folk kan ikke få den billigere andre steder end hos os, og det er den samme erstatning, man vil få alle steder, fordi sagerne bliver bedømt i Arbejdsskadestyrelsen. Og så bliver det servicen hos forsikringsselskabet, som tæller, siger Sejer Christensen. Han nævner, at Ulykkesforsikringen har en hurtig sagsbehandling, og at specialiseringen inden for fiskeri giver en ekspertise, der er til gavn for kunderne. - For eksempel kontrolberegner vi alle sager, som kommer fra Arbejdsskadestyrelsen, og vi finder jævnligt fejl. For ikke så længe siden fandt vi frem til, at en person havde fået tilkendt for lille erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen. Det drejede sig om, at der manglede mere end kroner, og det blev reguleret. Vi gør opmærksom på fejlene, uanset om det er i den ene eller anden retning. Det drejer sig om penge til En fisker bliver også gammel Der er blandt fiskere øget opmærksomhed på levestandarden som pensionist Af Lars Gammelgaard Der er for alvor gået op for fiskerne at der også er et liv at leve efter den aktive erhvervskarriere på havet. De ønsker på lige fod med nutidens pensionister, at der i pensionisttilværelsen er råd til udlandsrejsen, et aktivt fritidsliv og lidt luksus til at forsøde tilværelsen ind i mellem. Derfor er der kommet fokus på at spare op til alderdommen. Det mærker prokurist i Ringkjøbing Bank i Hvide Sande Gurli Jensen også i dagligdagen. - Fiskerne er blevet mere opmærksomme på at få sparet op til pensionisttilværelsen, end de var tidligere, siger hun. Der er også den forskel fra tidligere, at fiskerne ikke længere i så høj grad kommer i banken på årets sidste dag med det formål at skyde ind på en pensionsordning for at spare i skat. - Selvom, at især de selvstændige har gode muligheder for at spare i skat ved at skyde ind på pensionsordninger, er det lige så meget for at få sparet op til livet efter erhvervskarrieren. - Det er klart, at jo tættere man kommer på pensionsalderen, jo mere fokus er der på at spare op i banken. De unge nyetablerede sætter selvfølgelig en stor del af deres penge i skibet, men også her er der fokus på at få startet en opsparing, siger Gurli Jensen. Det kan Johnny Paabøl Christensen fra Hvide Sande nikke genkendende til. Han har i år søsat et nyt fartøj, men det får ham ikke til at glemme at spare op til pensionen. - Det er nok nødvendigt at spare op selv. Jeg tror ikke, at vi skal regne med det offentlige, når jeg når pensionsalderen, siger Johnny Paabøl Christensen. Den holdning er han ikke ene om. Det samlede indbetalinger på pensionsordninger fra alle Danskere var i 2007 cirka 109 milliarder kroner viser tal fra Finansrådet. vores medlemmer, og de skal have den rigtige ydelse, fremhæver direktøren. Ekstra tilbud Ulykkesforsikringen har kun koncession til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Men gennem aftaler med andre forsikringsselskaber kan der skaffes ekstra tilbud til medlemmerne. Der er blandt andet tegnet en kollektiv produktansvarsforsikring, som er en del af den almindelige forsikringspræmie. - Fordi det er en fælles ordning, har vi mulighed for at forhandle priserne langt ned. Og hvis en fisker får en sag om produktansvar, kan det blive utroligt dyrt for ham, hvis han ikke er forsikret på området, påpeger Sejer Christensen. Helbredsforsikring I øjeblikket arbejder Ulykkesforsikringen med at få etableret en aftale om helbredsforsikring til alle medlemmer. Det vil give mulighed for nogle behandlinger på privathospital, at få dækket behandlingsudgifter og lignende. - Det vil også blive en fælles ordning, og vi prøver at finde en løsning, så vi kan få forsikringen indført, uden at det giver højere præmie. Hvis vi får et tilbud på plads, håber jeg på, at det kan træde i kraft i begyndelsen af 2009, siger direktøren. Havnegade Hirtshals Spliidsvej Skagen Også blandt fiskere er der fokus på at spare op til pensionen, så der kan blive råd til en aktiv fritid efter erhvervslivet (Foto: Lone Hansen)